Kulør juni 2016

Page 14

Baggrund

Bevar vitaminerne

Der er ingen tvivl om, at nyplukkede jordbær smager bedst. Men vidste du, at en stor del af vandindholdet i jordbærret vil fordampe efter kun to døgn i køleskabet? Bærrene vil desuden miste hele 13 procent af deres C-vitamin-indhold. Spiser du ikke jordbærrene med det samme, så frys dem i stedet ned, og bevar derved både smag, farve, konsistens og vitaminer.

Gør bedet til en succes

Masser af sol Jordbærbedet skal placeres det mest solrige sted i haven i en god, muldrig, lettere sandet havejord. Gød om efteråret Vent med at gøde jordbærplanterne til om efteråret. For at optimere jordbærrenes forhold kan du om foråret supplere jorddækket med plantemateriale for at sikre en næringsrig jord til sommeren.

Hvis du gerne vll have det sundeste ud af dine jordbær, så vent med at skære dem ud til lige før, du serverer dem. På den måde holder de bedre på næringsstofferne.

Få jordbær hele sommeren

Er pladsen til det, så plant forskellige jordbærsorter, så du kan høste jordbær hele sæsonen. Dybdahl og Honeoye: En god start på sommeren Dybdahl og Honeoye er tidlige sorter. Dybdahl er en af de ældste sorter herhjemme og har en mild og lettere syrlig smag. Udbyttet er ikke så stort som ved mange andre sorter, men til gengæld modner bærrene over en længere periode. Honeoye er skinnende dybrød og har også en lidt syrlig smag, men fast konsistens. Denne sort egner sig godt til frysning. Korona og Polka: Mørkerøde bær i midten af juni Fælles for sorterne Korona og Polka er, at de er højtydende og stærke planter med velsmagende bær. Korona er en frugtbar plante, hvor du kan høste store, mørkerøde, velsmagende bær. Polka kan minde om den gamle, populære sort Senga Sengana med dens middelstore, mørkerøde bær. Florence og Dania: Jordbær hele juli Både Florence og Dania modner sent. Dania-planten har stor frugtbarhed og kraftig vækst. Bærrene er store, dybrøde og har en mild smag. Florence kan høstes hele juli, og bærret er fast og gennemfarvet rødt. Smagen er sød, frisk og fyldig.

Tip! 14 Kulør

Jordbær beskytter din mave mod alkohol, så det er ikke en dårlig idé at nippe jordbær til sommerens bobler.

Vand grundigt og ikke for tit Vent med at vande planterne, til blomstringen er overstået, ellers vil planten skyde en masse blade på bekostning af blomsterne. Nøjes derefter med at vande et par gange om ugen, og stik ellers fingeren i jorden, og mærk dig frem. Mangler jorden fugt, regn da med cirka tre vandkander per kvadratmeter, hvis jorden skal vandes i bund. På med lugehandskerne Det er især nødvendigt at luge omkring de nyplantede jordbærplanter, så de får luft og lys og ikke skal konkurrere om næringen og vandet i jorden. Udskift desuden planterne hvert tredje eller fjerde år for det bedste resultat.

Undgå fugle og snegle

Er du ikke interesseret i at dele dine jordbær med solsorten, kan du overdække jordbærbedet med net. Vær dog opmærksom på, at fuglene ikke bliver viklet ind i det. Er det derimod sneglene, som er problemet, kan du fremstille dine egne sneglefælder ved at grave plastikbægre med fortyndet øl ned i bedet, så kanten er i niveau med jordoverfladen. Sneglene elsker lugten af øl og vil drukne i bægeret. Groft spagnum omkring jordbærplanterne er desuden noget, som sneglene ikke har lyst til at kravle rundt i.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.