Kulør juni 2017

Page 59

ANNONCE

MATERIALELISTE: Gamle vinduer og en dør, gerne med rammer. Trekantlister til snydesprosser. H­funda­ sten, beton og armeringsjern til fundament. Lecablokke, fliselim og pudsemørtel. Murpap. Trykimprægnerede stolper, spærtræ og reglar. Boltestænger, skiver og møtrikker. Betonfix­lim. Hjørnebeslag, fladbeslag og skruer. Brædder og lister til diverse inddækning. Termotagplader i plast. Alutop til tagryggen.

Udgangspunktet er en ladning gamle vinduer. Det letter arbejdet betydeligt, hvis der er mange vinduer i samme mål.

VÆRKTØJ: Skovl, langt vaterpas, murersnor, vinkelsliber, stige, håndsav og kap­/geringssav, skrue­ og boremaskine, skruetvinger, tommestok og kiler.

BUDGET, CA. 14 M: 14.500 kr. (gratis vinduer)

Tip!

SÅDAN GØR DU: 1. Tegn drivhuset op, så målene passer til dine vinduer og din dør. Gennemgå og mal alle vinduer, så de er klar til brug. 2. Grav ud til fundament, og støb en sokkel af H­blokke og cement. Indstøb bøjede arme­ ringsjern i hjørnerne for ekstra stabilitet.

Målene på fundamentet er tilpasset efter genbrugsvinduerne og en gammel dør.

3. Mur op med lecablokke i en højde af tre blokke.

Tagspærrene er holdt sammen med flade beslag og stabiliseret med tværgående lægter.

4. Byg en rem af spærtræ, og monter den i fundamentet med gevindstænger. 5. Monter de lodrette stolper, og hold dem på plads med hjørnebeslag. Skru vinduesram­ merne ind i skelettet, og stabiliser konstruk­ tionen med en bjælke som overligger. Dæk samlingerne med lister, så det ikke trækker ind. 6. Bestem tagets vinkel – eksempelvis, som her, 27 grader. Skær spærtræet til, så det passer i mål. Læg spærrene oven på hinanden, når du har skåret dem til for at tjekke, at alle længder og vinkler er helt ens. Saml spærre­ ne på græsplænen – to og to med hanebånd og flade beslag. Løft dem op, så de hviler på den øverste rem. Lav en krydsmåling for at sikre, at alle mål er lige. Saml spærrene med vinkelbeslag. Læg taget af 10 milimeter termotag i plast.

Snydesprosserne er lavet af trekantslister monteret med dobbeltklæbende vinduestape og holdt fast med stifter. Mal sprosserne, før du monterer dem, så sparer du en masse arbejde med afdækning.

Ekstra vinduer kan laves efter mål af en rest vindueseller plexiglas.

Det 14 m store drivhus er bygget i engelsk orangeri-stil inden for et budget på under 15.000 kr.

7. Dæk af med brædder, og mal træværket med hvid træmaling. Puds soklen op, og mal den med algehæmmende murmaling.

Gratis inspiration til gør-det-selv

Rikkes orangeri var et af læsernes yndlings-gør-det-selv-projekter i Silvans store gør-det-selv-mesterskab. Find mere inspiration blandt de 2.499 indsendte forslag med masser af trin-for-trinbeskrivelser på silvan.dk/inspiration og klik på Gør det selv mesterskaberne 2017.

Juni 2017 | Kulør 59


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.