Kulør februar 2017

Page 66

HISTORISK NEDSLAG

DENGANG

DANNEBROG FALDT NED Dannebrog er et af de ældste nationale flag i hele verden. Og så fik vi ovenikøbet serveret­det af Gud midt under et slag i 1219. I hvert fald hvis man skal tro legenden ... Tekst Nya Vecht Foto iStock, Christian August Lorentzen [Public domain] via Wikimedia Commons

Ravnen kom før korset Dannebrog er faktisk ikke det første flag, vi kan bryste os af som et symbol på Danmark. Ravnefanen, som var en rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort, var nemlig kendt og frygtet som vikingernes særlige flag. Ravnefanen blev dog ikke stukket i lagkagen eller svunget ved fodboldkampe, men kun brugt som en krigsfane op gennem vikingetiden. I forbindelse med kristendommens indtog måtte Odins ravn vige for det kristne symbol, korset.

Sendt fra himlen Kong Valdemar 2. stod under slaget ved Lyndanisse (Det nuværende Tallinn i Estland, red.) den 15. juni 1219 i en tilsyneladende håbløs situation, for nederlaget syntes uundgåeligt. Ifølge legenden var det lige præcis, da det så sortest ud, at Dannebrog faldt ned fra himlen. En kilde beskrev, at mens danskerne kæmpede og “ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug.” Angiveligt skulle der også have været en himmelsk stemme, der fortalte danskerne, at de ville sejre med denne løftede fane. Og vi vandt rigtignok også slaget.

Det oprindelige Dannebrog gik tabt Det oprindelige Dannebrog skal ifølge legenden være gået tabt til ditmarskerne under slaget ved Hemmingstedt i Tyskland i 1500, da kong Hans førte det med sig i håb om en sejr. Frederik 2. generobrede­flaget i 1559 og ophængte det i Slesvig Domkirke, men allerede da skal det have været ved at falde fra hinanden af fugt og ælde. De sidste rester skal være gået til grunde omkring 1660’erne.

Kun med blåt blod I mange år var Dannebrog kun et flag for kongen og hans familie. Almindelige borgere måtte ikke bruge det, og der blev simpelthen indført et decideret flagforbud for borgere i 1834. Først i 1854 fik almindelige danske borgere officielt lov til at hejse Dannebrog.

66 Kulør | Februar 2017

795

Så mange år har Dannebrog minimum på bagen. Det betyder, at vores flag er det ældste nationalflag i verden, som er stadig i brug.

Undgå jordkontakt

Det er en god skik, at Dannebrog aldrig må røre jorden. Og måske er det faktisk et rigtig fornuftigt valg at holde flaget over jordhøjde, for en myte siger, at hvis Dannebrog rører jorden, vil Danmark komme i krig igen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kulør februar 2017 by Kulør - Issuu