Kreativ
Dampende varm te
Hold eftermiddagsteen varm med en grøn tehætte strikket i kraftig bomuld. Den er strikket i strukturmønster i ret og vrang, der giver den fylde. Str.: Onesize
Tip
Du kan med samme opskrift strikke tehætten i en anden strukturstrik. Fortsæt med rib 2 r, 2 vr gennem hele arb. eller i perlestrik.
Du skal bruge: 75 g Big Cotton 100% bomuld, farve: grøn 822 fra Gepard Pinde: Rundpind, strømpepinde nr. 8. Hæklenål nr. 3,5 Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 10 m og 16 p. Sådan gør du: Slå 42 m op på rundpind nr. 8, og strik 5 cm rib 2 r, 2 vr. Del arb i to lige store dele, og strik hver side for sig i dobbelt perlestrik: *1. og 2. pind: 2 r, 2 vr. 3. pind: 2 vr over retmaskerne, 2 ret over vrangmaskerne og 4 p vr over vr og ret over ret.* Gentag fra stjerne til stjerne gennem hele arb. Strik 10 cm, og strik begge sider sammen, og fortsæt mønstret. Når hele arb. måler 20 cm, skift til strømpepinde, og strik 2 m sammen hele vejen rundt, til der er det halve maskeantal tilbage. Strik 8 pinde 1 r, 1 vr, og luk alle maskerne af. Hækl en snor med luftmasker på 60 cm. Montering: Hæft alle enderne, og bind snoren om toppen af hætten.
56 Kulør