Issuu on Google+

#11 november 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Nyt trængselsudspil fra KTC Trafiksikkerheden er forældreløs

LEDELSE:

INNOVATION:

DIGITALISERING:

BYG & BOLIG:

Kommunerne har brug for et wakeup-call!

Skraldespand med indbygget rottefælde

Gladsaxe digitaliserer planer på teknik- og miljøområdet

Kommuner kan spare millioner på ejendomsoplysninger

1


Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog

Forbrug skaber øget affald... ...men også mere energi

Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem. Se mulighederne på grontmij.dk


TEMA

Trafik & Veje

8 KTC: Trafiksikkerheden er forældreløs - Vi er nødt til at finde nogle adoptionsforældre hurtigst muligt. Trafiksikkerhed er alt for vigtig en sag til blot at svæve frit i luften, understreger Michael Kirkfeldt, formand for KTC’s faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed.

14 Tre forslag til Trængselskommissionen

27 Lettere at small-talke til familiefesterne Ingeniørstuderende, Thomas Sæderup: - Det seneste års tid, hvor jeg har fordybet mig i infrastruktur, er det blevet lettere at small-talke til familiefesterne. For når jeg nu fortæller, at jeg vil arbejde med veje, er interessefeltet blevet åbnet markant. Nu svarer de mig i stedet noget á la: ”Kan du så ikke gøre noget ved krydset, hvor jeg bor?” eller ”Hvorfor gør I ikke noget ved den kø, jeg altid sidder i om morgenen?

Trafikterminaler, motorvejsbusser og en rejseapp til smartphonen er tre konkrete forslag, der kan begrænse de stigende trængselsproblemer i Hovedstaden. Kommunalteknisk Chefforening er klar med et nyt udspil til Trængselskommissionen.

20 Trængselskommissionen gør klar til januar-katalog  rængselskommissionen er trukket i arbejdstøjet og samler lige nu forslag til et T katalog, som offentliggøres i januar. Mens vi venter, er der tiltag, som kan sættes i værk på kort sigt – eksempelvis pendlerbaner på motorvejene.

24 Den nye vejlov Ifølge regeringens lovprogram vil der i slutningen af november 2012 blive fremsat lovforslag til en ny lov om offentlige veje. Vejforum-oplægsholderne, advokaterne Anders Valentiner-Branth og Henrik Sauer, redegør for et udpluk af de ændringer, som lovforslaget lægger op til.

30 Vejsektoren opfordres til fælles rekrutteringsindsats Viadania er navnet på et nyt samarbejde, der skal få flere unge til at uddanne sig inden for vej- og trafikområdet. Desuden skal vejsektoren bliver bedre til at fortælle, hvad den arbejder med og skabe sig et stærkere image.

32 Cykel-motorveje kan være hurtigst i myldretiden Når kommuner øger sikkerhed og komfort på cykelstierne, stiger antallet af cykel-pendlere. Og det er en stor samfundsgevinst, viser et nyt forskningsprojekt. Cykelpendlere sparer tid og penge, forbedrer helbredet og øger livskvaliteten.

3


Indhold

nov 2012

L EDER

6 Trafiksikkerhed – mens vi venter på nye mål! Af Kjeld Bussborg Johansen, medlem af KTC’s bestyrelse og direktør for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune

 yt trængselsudspil 14 Nfra KTC

TR AF IK & VEJ E

8 Nyt udspil – Politiet skal koordinere trafiksikkerheden lokalt 12 Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne 14 Nyt trængselsudspil fra KTC 20 Trængselskommissionen gør klar til januar-katalog 22 Gæsteprincippet i ny vejlov v/ Vejforum-oplægsholder, specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun 24 Den nye vejlov v/ Vejforum-oplægsholdere, advokaterne Anders Valentiner-Branth og Henrik Sauer 26 Mangel på vej- og trafikingeniører 27 En samfundsnerve som arbejdsfelt 28 Drømmer om at løse infrastrukturelle problemer 28 Infrastruktur er vejen frem 29 Livet som ung ingeniørstuderende 30 Viadania – Rekruttering, en fælles udfordring 32 Cykel-motorveje kan være hurtigst i myldretid L EDEL SE

32 

Cykel-motorveje kan være hurtigst

36 Niels Carsten Bluhme: Kommunerne har brug for et wakeup-call! 38 Hvorfor gå på tværs, når man kan være på tværs?

INNOVATION

41 Plads til kreativitet i Odense 42 Ny mini-guide til innovation

K TC

44 KTC på jobmesse i Aalborg – unge studerende på jobjagt

DIGITAL ISERING

45 63 kommuner med i Byg & Miljø 47 Digitaliseringsstyrelsen: Kommunerne skal effektivisere for 172 millioner – ellers overtager Staten opgaven! 48 Gladsaxe samler og digitaliserer sine planer 50 Data om punktkilder og badevand samles på én platform 51 Vandplaner og vanddata på Danmarks Arealinformation BY G & BOLIG

56

Forvaltning af byens grønne områder

52 Ejendomsoplysninger er digitalt tilgængelige

klima

54 Tid og plads til vandet forebygger oversvømmelser

PAR K & L ANDS KAB

56 Fem nøgleord i forvaltning af byens grønne områder 58 Diversitet og forvaltning af vejtræer i større danske kommuner

NAVNE

62 Nye KTC-medlemmer Historiske flyfotos på arealinformation.dk


KTC søger en aktiv og dynamisk formand for faggruppen Ledelse, Kompetence og Organisation KTCs faggruppe for LEDELSE, KOMPETENCE og ORGANISATION arbejder med tværgående spørgsmål omkring ledelse, organisation og kompetence på det kommunaltekniske område. Faggruppeformanden skal medvirke til at sætte fokus på ledelse i den tekniske sektor, udvikling af nye uddannelsestilbud og rekruttering til den kommunaltekniske sektor. Hvorledes man fastholder tekniske kompetencer når der udvikles fagcentre, tværgående direktioner, osv., er også væsentligt for faggruppen. Andre vigtige områder er effektivisering og håndtering af ledelse i en tid, hvor ressourcerne er knappe og presset fra omverdenen stiger. Faggruppen kan drøfte relevante benchmarking-værktøjer, målemetoder og analyseformer til effektivisering. Faggruppen forventes at styrke de faglige relationer til KL-K/Væksthus for ledelse, COK og andre udbydere af uddannelsesudbud målrettet den tekniske sektor. Faggruppen sætter fokus på de ledelsesmæssige udfordringer gennem COKs kursus ”Chef i teknik og miljø”, som faggruppen for LEDELSE, KOMPETENCE og ORGANISATION er sparringspartner på. At være faggruppeformand er ulønnet og kræver tid og engagement, samt at der afsættes ressourcer i egen organisation; men man får mulighed for at sætte dagsordenen for ledelsesdebatten i den tekniske sektor. Faggruppeformanden skal være medlem af KTC.

SÅDAN ANSØGER DU:

”Ansøgningen” udformes med en kortfattet begrundelse for ansøgers interesse, suppleret med ansøgerens C.v. og mailes til amc@ktc.dk Frist for tilkendegivelse af interesse er forlænget til senest 1. december 2012 SPØRGSMÅL:

Spørgsmål om faggruppeformandens rolle og opgaver kan rettes til ethvert medlem af KTCs bestyrelse eller til sekretariatsleder Ane Marie Clausen. YDERLIGERE INFORMATIONER:

Se ”Håndbog for godt faggruppearbejde” på http://www.ktc.dk/ foreningen/ktc-faggrupper/

KTCs bestyrelse ønsker at sætte netværket i foreningen i spil og opfordrer alle direktører og topchefer med interesse for strategiske ledelsesmæssige spørgsmål og med lyst til at påvirke udviklingen til at henvende sig om formandsposten. Faggruppen har behov for nye ressourcer, så andre medlemmer er velkomne til at henvende sig med interesse for at deltage.

KTC (Kommunalteknisk Chefforening) er en dynamisk og aktiv chefforening, der ønsker at sætte sit præg på den tekniske sektor gennem aktiviteter, netværk og indflydelsesarbejde. Foreningen har en ambitiøs handlingsplan, som gør foreningen levende og dynamisk med spændende og tydelig varetagelse af kommunaltekniske interesser.

www.ktc.dk


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

Trafiksikkerhed

Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk

– Mens vi venter på nye mål!

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk

Direktør for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune & bestyrelsesmedlem i KTC

Kjeld Bussborg Johansen

Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse

Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Hvad er det, der foregår på trafiksikkerhedsområdet, mens vi venter på nye mål for den fremadrettede indsats med at nedbringe antallet af uheld! KL`s undersøgelse fra sommeren 2012 viser, at kommunerne generelt har et stort engagement i arbejdet med at sikre en bedre trafiksikkerhed. Via undersøgelsen konkluderes, at kommunerne arbejder aktivt for at forbedre trafiksikkerheden samt for at nå de mål, der er vedtaget. Det er imidlertid vigtigt, at arbejdet med trafiksikkerheden i kommunerne opretholdes. Dels for at fastholde den positive udvikling med at nedbringe antallet af trafikuheld og dels for at sikre, at der også fremover er de nødvendige kompetencer til en kvalificeret løsning af opgaver inden for trafiksikkerhedsområdet. I regeringsgrundlaget om trafiksikkerhed fremgår det, at sikkerheden skal forbedres blandt andet ved at bekæmpe sorte pletter, ved at øge omfanget af den automatiske fartkontrol samt ved at opretholde og styrke den forebyggende indsats. Det er dokumenteret, at antallet af alvorlige uheld kan reduceres ved at sætte ind over for eksempelvis sorte pletter. Havarikommissionen for vejtrafikulykker har beregnet, at kun ved én procent af personskadeuheldene kan ulykkerne tilskrives vejforhold. I mindre end tre ud af ti ulykker er det en kombination mellem vej og trafikant. Der skal forebygges. Der skal forskes i indretningen af veje og cykelstier, så vi undgår at der opstår ulykker. Brugen af data omkring uheld er et vigtigt redskab i dette arbejde. Da politiets registreringer kun fanger cirka ti procent af uheldene, skal sygehusdata i væsentligt større omfang indhentes og indgå i dette arbejde. Den forebyggende indsats via kampagner skal styrkes. Her står vi over for en stor udfordring, efter at Vejdirektoratet har sparet denne indsats væk. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få en ny model for et nyt samarbejde mellem Politi, Vejdirektorat og kommuner til at understøtte nye kampagner, udvikling, videndeling og netværk. I trafiksikkerhedsarbejdet har kommunerne brugt færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. De statslige puljer har skabt grundlag for en styrket indsats på trafiksikkerhedsområdet, og de kommunale politikere har fået et øget fokus på trafiksikkerhed.

ISSN 1902-2654

6

Men lige nu – venter kommunerne på ”nye mål”, samt en afklaring af, hvordan den forebyggende indsats på trafiksikkerhedsområdet skal håndteres – så hvornår kommer denne afklaring?


Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre … Stærke forbindelser holder vores samfund i bevægelse. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle sammenhængende og langsigtede løsninger for udbygning og vedligeholdelse af vores infrastruktur, der optimerer hensyn til mennesker, mobilitet og ressourcer. Se mere på: www.ramboll.dk


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Nyt udspil

Politiet skal koordinere lokal trafiksikkerhed Kommunalteknisk Chefforening, KTC, bakker op om et nyt udspil, der skal forbedre trafiksikkerheden i Danmark. Udspillet fra KL foreslår, at politiet fremover skal stå for at koordinere trafiksikkerheden lokalt. Samtidigt skal Rådet for Sikker Trafik forvandles til et nationalt sekretariat med ansvar for trafikkampagner.

Af | Lilli Marie Nielsen

Indtil februar 2012 var det Vejdirektoratet, der varetog formandskabet og sekretariatsbetjeningen af trafiksikkerhedsudvalgene og dermed havde ansvaret for at koordinere trafiksikkerhedskampagner på landsplan. Men pludselig svang direktoratet en pålagt sparekniv og valgte brat at skrotte det koordinerende trafiksikkerhedsarbejde. Derfor blev de lokale vejcentre reduceret og trafiksikkerhedsudvalg nedlagt, og direktoratet havde med et snuptag sparet knap 32 millioner kroner om året.

KTC’s faggruppeformand, Michael Kirkfeldt, mener, at det er på tide, at politikerne tager ansvar for trafiksikkerheden i Danmark.

8

Men besparelsen betyder, at der siden februar i år ikke har været en myndighed med et overordnet ansvar for at koordinere det lokale trafiksikkerhedsarbejde mellem kommuner, Vejdirektorat og Politi. Det har skabt et alvorligt tomrum for trafiksikkerheden i Danmark, og derfor råber kommunerne nu vagt i gevær. – Trafiksikkerheden er lige nu forældreløs. Det dur ikke. Vi er nødt til at finde nogle adoptionsforældre hurtigst muligt. Trafiksikkerhed er alt for vigtig en sag til blot at svæve frit i luften, understreger Michael Kirkfeldt, formand for KTC’s faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed, og tilføjer: – Den koordinerende rolle, som vejcentrene og trafiksikkerhedsudvalgene havde, er nu væk, og der er ingen, som har taget over og taget ansvaret. Det skal vi have lavet om på hurtigst muligt. Der er brug for en decentral koordinering af trafiksikkerhedsarbejdet. Vi har ikke råd til at lade være.

Politikerne må tage ansvar Michael Kirkfeldt frygter, at landets kommuner i stigende omfang selv begynder at iværksætte ukoordinerede trafiksikkerhedskampagner uden så stor effekt som i et regionalt samarbejde, og derudover for midler som kommunerne tager fra de i forvejen små budgetter. Han har kig på de 32 millioner kroner, som Vejdirektoratet har sparet på området. – Man spørger da sig selv om, hvor de penge er forsvundet hen, som Vejdirektoratet har sparet, og kan direktoratet egentlig bare vælge at spare på trafiksikkerheden, uden at politikerne har accepteret det? Det var jo et særligt emne i forbindelse med strukturreformen. Politikerne må gå ind og tage ansvar nu, påpeger han.


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Også KL er bekymret over, at Vejdirektoratet har sparet 32 millioner kroner på trafiksikkerheden i Danmark, og vil gerne have lokal trafiksikkerhed, koordinering og kampagnearbejde med i finansloven. – Opgaven og dermed midlerne er en del af aftalerne ved kommunalreformen, og derfor mener KL ikke, at Vejdirektoratet kan spare dem væk. Vi opfordrer derfor til, at midlerne bruges til at give arbejdet en saltvandsindsprøjtning, fastslår Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent i KL, Teknik og Miljø.

Antal kilometer kommuneveje i Danmark: 70.098 Antal kilometer statsveje i Danmark: 3.790 km

Politiet skal koordinere lokalt Derfor kommer KL nu med et nyt trafiksikkerhedsudspil, som netop er sendt til samtlige trafikordførere og retsordførere på Christiansborg. Forslaget går ud på en lokal organisering, hvor landets politikredse bliver ansvarlige for den lokale koordinering mellem Politi, Vejdirektorat og kommuner om vejtekniske forhold og lokale kampagner. Desuden overtager politiet sekretariatsfunktionen nationalt. Herudover foreslås det, at Rådet for Sikker Trafik bliver det koordinerende organ i forhold til trafiksikkerhedskampagner. Det vil sige, at rådet understøtter kommunale kampagner og udvikles til et

»

Fortsættes side 10

Vand og natur - løs opgaverne sammen

Vi ved, at fremtidens udfordringer ikke kan løses af tekniske rapporter alene. Det gælder om at se mulighederne på tværs af områder som klimatilpasning, beredskab, kloakrenovering, byudvikling, natur og vandmiljø – og det gælder om at få de involverede parter med, for sammen at skabe de bæredygtige løsninger, der skaber værdi for alle og er effektive på tværs af sektorer. Vi ved hvordan.

www.orbicon.dk


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Kampagner er vigtige for trafiksikkerheden. Men Vejdirektoratet har sparet 32 millioner kroner på området. Et nyt udspil foreslår i stedet, at politiet koordinerer trafiksikkerheden lokalt.

centralt videncenter, som kan formidle ny viden til aktørerne. – Det er altafgørende, at trafiksikkerhedsarbejdet bliver koordineret lokalt, og lige præcist derfor, er det så godt, at politikredsene kan stå med ansvaret, fordi de kender lokalområdet. Der er jo enorm forskel på den indsats, der er brug for i de forskellige dele af landet. I København skal man passe på ikke at blive kørt ned af en bus, i Vestjylland skal man være glad, bare man ser en bus. Men her kan der i stedet være problemer med spirituskørsel efter fest i forsamlingshuset. I Aarhus eksempelvis er der rigtigt mange bilister, der kører over for rødt, og derfor er der her brug for en rød lys stopkampagne. Det viser, at behovet varierer uhyre meget, og derfor er lokal koordinering altafgørende, siger Michael Kirkfeldt, formand for KTC’s faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed.

En smidig model Nikolaj Svejstrup, chefkonsulent i KL, supplerer med, at udspillet er en smidig model, som kan sikre synergi i arbejdet mellem de enkelte kommuner. – Vi vil gerne have en model, der sikrer både den vejtekniske og den adfærdspåvirkende indsats koordineret lokalt og nationalt, samtidigt med at der opnås synergi i arbejdet med kampagner mellem de enkelte kommuner, siger Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent i KL, og fortsætter: – Principperne bag forslaget er, at der skal være fokus på forebyggelse, der skal være sammenhæng mellem præventivt arbejde og kontrol, og indsatsen skal være målrettet aktuelle problemer ud fra hændelser, dokumentation og viden om effekt. Samarbejdet skal være dynamisk og handlingsorienteret. Der skal tænkes i digital understøttet videndeling og koordinering, og der skal arbejdes i emner og fælles problemstillinger på tværs af landet. Udspillet er nu sendt til samtlige trafikordførere og retsordførere på Christiansborg.

Teknik & Miljø har kontaktet Rigspolitiet for at få en kommentar til trafiksikkerhedsforslaget. Men Rigspolitiet har i øjeblikket ingen kommentarer til forslaget. Begrundelsen er ifølge Rigspolitiet, at det lige nu er et spørgsmål, som drøftes mellem Justitsministeriet og Transportministeriet

10


Besparelser er kun grundydelsen i ESCO

Det, der virkelig betyder noget i et ESCO-projekt er den værdiskabelse, der kan frembringes som et tillæg til de brugte kommunale skattekroner. Der kan skabes mere værdi end de basale CO2 reduktioner og reducerede energiomkostninger. ESCO-projekter er for alvor kommet på dagsorden hos landets kommuner og regioner. Et ESCO-projekt kan på bare få år reducere de involverede bygningers CO2 udslip betydeligt, uden kommunen selv skal kaste alt for mange ressourcer efter det. Skåret ind til benet handler et ESCO-projekt om at finde flest mulige besparelser for et givent budget og sikre, at de bliver realiseret gennem projektering, byggeledelse og udførelse. Efterfølgende garanterer ESCO-leverandøren for, at besparelserne opretholdes i den aftalte periode. At vælge den rigtige ESCO-leverandør er gjort til en kompliceret affære, hvorfor kommunerne ofte får hjælp af

en rådgiver, der sammen med kommunen laver et udbud og anbefaler en leverandør til gennemførelse af ESCOprojektet. Det er ikke svært at regne ud, at der stilles store krav til en ESCOleverandør, der både skal være god til at finde besparelser, kunne vælge de teknologisk bedste produkter, projektere op til flere hundrede enkeltprojekter fordelt over et par år og herefter lede hele processen. Virksomheden skal herudover være solid nok til at kunne indestå for den stillede garanti. Er kommunens ESCO-budget på 80 mio. kr. er garantien i teorien på de samme 80 mio. kr. Garantiperioden kan løbe i op til 20 år, derfor det er afgørende at ESCOleverandøren er overlevelsesdygtig. ESCO er derfor primært en business for store, velkonsoliderede virksomheder med styr på processer og med masser af erfaring. I virkeligheden er denne ”Permission to play” blot en lille flig af, hvad der burde være den samlede vurdering i valget af ESCO-leverandør. De stolte

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

ingeniørtraditioner i dette land gør, at der er stribevis af virksomheder, der kan projektere og byggelede selv meget komplicerede projekter. Kommunerne skal derfor ikke tøve i forhold til, om projektet nu bliver udført korrekt og til tiden. Der er mange, der kan løfte opgaven - også lokale virksomheder i kommunernes egen baghave. Det handler om, sammen med ESCOvirksomheden, at sikre kommunen maksimal værdiskabelse. Kommunen skal have størst muligt udbytte af de investerede penge, og det får kommunen ved, at ESCO har fokus på flere værdiskabende elementer. Eksempelvis kan lokale håndværkere via opkvalificering byde sig til i processen og projektet kan indeholde brugeradfærdselementer, der kan spredes ud til også at skabe energibesparelser i private hjem. Projektet skal sikre kommunen den bedste teknologi og den bedste helhedsplan. Tænk stort, når du tænker ESCO og hold øje med vores side i Teknik og Miljø. Her vil vi over det næste halve år fortælle meget mere om, hvordan vi sammen skaber det bedste ESCO-projekt for kommunen, for borgerne og for samfundet som helhed – velkommen til. EnergiMidt er et energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCO-partner på landets største og mest innovative ESCO-projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører og har som erklæret mål, at tilgå ESCO-projekter i et holistisk perspektiv, hvor værdiskabelse for alle involverede parter er afgørende. Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO

SOlCEllEr

EnErgipil

Styring af brugSvanD

køling

gEnanvEnDEligE matErialEr

autOmatiSErEt LySStyring

lED lyS

iSOlErEDE bygningEr

biOkEDEl

vEntilatiOn


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne En spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne viser, at: • 77 kommuner har en trafiksikkerhedsplan • 63 kommuner har/deltager i et lokalt trafiksikkerhedsudvalg • 84 kommuner arbejder aktivt for at fremme trafiksikkerhed i skolerne • 52 kommuner har allerede/har planer om, at kommunens skoler skal lave en trafiksikkerhedspolitik • 75 kommuner får udført trafiksikkerhedsrevision af nye anlægsprojekter • 50 kommuner har udført større krydsombygninger af i alt 121 kryds i byzone. • 24 kommuner har udført ombygninger af i alt 64 kryds i landzone • 62 kommuner har i alt forbedret 450 kryds med tilbagetrukne stopstreger • 37 kommuner har forsynet 50 kryds med før-grønt for cyklister • 35 kommuner har etableret rumle-riller i midten af eller i kanten af vejen • 41 kommuner har udført rabatforstærkning på i alt 2.600 kilometer vej • 50 kommuner har opsat permanente ”Din fart”visere” på cirka 320 steder • 61 kommuner har brugt mobile fartvisere i cirka 2.000 uger pr. år. • I gennemsnit deltager 60 kommuner i lokale og nationale kampagner f.eks. om skolestart, cykling, sele, hastighed, spiritus, cykeluheld i kryds, højresvingsulykker. • Kommunerne har ikke sparet på kampagner pga den økonomiske krise. Typisk er der afsat 0-1 årsværk til trafiksikkerhedskampagner. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af KL med hjælp fra Københavns Kommune i sommeren 2012. Formålet var at undersøge, i hvor stort omfang kommunerne følger anbefalingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan ”Mod nye mål 2007-2012”. Kommissionen er i gang med at lave en ny national handlingsplan for trafiksikkerhed.

12


Vi holder Danmark kørende

Vi har r åstofferne. Vi l ægger asfalten. og Vi Vedligeholder Ve jene.

Det er ganske kompliceret at beskæftige sig med veje. Men resultatet af vores arbejde er i grunden helt enkelt: Vi skaber gode forbindelser. Mellem mennesker, virksomheder og landsdele. Det er vi stolte af hos NCC Roads. Stolte af at kunne være med til, for vi gør det ikke alene. Uden gode samarbejdspartnere og kunder kom vi – og Danmarks veje – ikke langt. Vi ved, at godt samarbejde er vejen til at skabe gode forbindelser. Og behøver vi så fortælle, hvor store, hvor mange og hvor dygtige, vi er. Kan vi ikke nøjes med at sige, at vi har arbejdet med vejvirksomhed i over 100 år. Vil du høre mere om, hvordan vi sammen kan løse et projekt eller en opgave, så ring til os på 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til bilen. Indsatsen kræver tættere samarbejde mellem aktørerne og en klar finansieringsmodel, men små tiltag kan også forbedre situationen på kort sigt. KTC er klar med tre forslag til Trængselskommissionen. Af | Michael Nørgaard

»

14

Fortsættes side 16


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

6

Princip 6: Ansvarlighed

“ At bygge med god samvittighed” Vi tror på, at det har en positiv effekt på dit projekt, at vores forretning bygger på respekt for medarbejderne, miljøet og omverdenen. Det betyder, at vi kan tiltrække de bedste folk til at varetage dit projekt, at vi går forrest i forebyggelse af arbejdsulykker, og at vi hele tiden har fokus på at genbruge materialer. Læs mere på mth.dk/principper

15


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Trængselskommissionen blev sat i verden i forsommeren 2012 efter aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Kommissionens opdrag er ”at analysere mulige tiltag til modernisering af infrastrukturen, reduktion af trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet”. Arbejdet er i fuld gang, og kommissionen har bl.a. afholdt en konference den 1. oktober med inspiration fra succesfulde udenlandske trafikprojekter.

KTC’s formand, Torben Nøhr, mener, at det er folks adfærd, der skal ændres for at løse trængselsproblemerne.

Nye motorveje hjælper ikke Trængselsproblemerne er store, og derfor skal der også tænkes nyt og alternativt. Sådan lyder budskabet til Trængselskommissionen fra KTC-formand, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr. – Der er brug for banebrydende nye tiltag for at begrænse trængslen i Hovedstaden. Nye motorveje hjælper ikke, - det er

3 forslag fra KTC til Trængselskommissionen: • Etablering af trafikterminaler, hvor motorveje krydser jernbanenettet • Udvikling af en offentlig/privat RejseApp • Tilladelse til Motorvejsbusser, der kører i spor reserveret til køretøjer med mere end en person

16

adfærden, der skal ændres, hjælpes på vej, gerne gennem simple små ting i hverdagen, der gør det nemt at skifte transportmiddel og komme hurtigt, sikkert og billigt frem, siger Torben Nøhr. – Væksten i biltrafikken er 2-3 procent årligt, så der skal rigtigt meget andet til end nye motorveje, før det batter. Ved Køge passerer der f.eks. 120.000 biler i døgnet. Eet parkér og rejs-anlæg ved Køge kan måske have 3.000 pladser, så eet anlæg kan tage et års tilvækst i trafikken, konstaterer Torben Nøhr og peger på, at incitamenter er helt afgørende. Det kan både være økonomiske og praktiske, der gør det nemt og attraktivt at være pendler.

Ny finansieringsmodel nødvendig Indsatsen mod trængselsproblemerne kræver, at de forskellige aktører arbejder


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

tæt sammen. Vejdirektoratet, Banedanmark, DSB og kommunerne er de vigtigste spillere. Og finansieringen spiller selvfølgelig en central rolle. – Vores erfaring er desværre, at det er meget vanskeligt at få parterne til at mødes om de tværgående projekter, der skal sikre mobiliteten og gøre det nemmere for bilisterne at springe mellem trafikformerne. Udgangspunktet er desværre, at der hver eneste gang skal findes en ny finansieringsmodel, konstaterer Torben Nøhr og peger på, at etablering af en række trafikterminaler, hvor folk kan skifte mellem vej og bane, er vigtig. – Der kunne være behov for en særlig lov om etablering af trafikterminaler, som finansieres ved en central bevilling. Planlægningen af 30 terminaler bør ske som en del af Miljøministerens landsplanlægning, siger Torben Nøhr.

KTC har afleveret tre konkrete forslag til Trængselskommissionen. Etablering af trafikterminaler er eet forslag. Alle tre forslag er uddybet herunder. • Etablering af trafikterminaler, hvor motorveje krydser jernbanenettet • Udvikling af en offentlig/privat RejseApp • Tilladelse til motorvejsbusser, der kører i spor reserveret til køretøjer med mere end en person En forudsætning for en vellykket model er, at jernbanenettet er i stand til at klare den ekstra transport. Så dét skal der investeres i under alle omstændigheder.

Nye trafikterminaler 30 nye trafikterminaler bør etableres inden 2030 i hele landet, og de første fem bør etableres i Hovedstadsregionen inden 2020.

Trafikterminalerne ligger uden for de største provinsbyer, hvor en motorvej krydser en jernbane, og hvor der kan anlægges en station. Her kan bilister fra et større opland parkere deres biler og med tog pendle videre til arbejdspladsen.

Fælles RejseApp En fælles RejseApp ville kunne hjælpe hver eneste dansker med at finde den hurtigste og billigste transport, hvad enten det er med bus, tog eller samkørsel med andre bilister. På en smartphone indtastes bestemmelsessted, og herefter vises valgmuligheder og priser. Herunder vises andre bilister, der har indsat deres rejse og villighed til at tage medpassagerer op. RejseApp’en skal have indbygget betalingsfunktion, så der ikke skal ske direkte betaling hverken til en samkørsels-bilist eller til en buschauffør. Udviklingen af en RejseApp vil kræve

»

Fortsættes side 18

Diplomuddannelse i drift af veje og grønne områder Efteruddannelse til ledende medarbejdere hos statslige og kommunale driftsherrer, entreprenører og rådgivere Du bliver bedre i stand til at • varetage ledelsesopgaver ved drift af veje og grønne områder • planlægge og rådgive om drift og du får styrket og udbygget dit faglige netværk.

Kursets hovedtemaer er fordelt på tre internatophold Organisering & planlægning

29. - 31. januar

Indkøb & samarbejde

19. - 21. marts

Udførelse

15. - 16. maj

Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet

Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest d. 20. december Ansøgningsskema m.m.: www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom Yderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, kk@life.ku.dk, 35331778 / 23456718

det nat u r- og biov idensk a bel ige fa k u lt et

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

17


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Trængselskommissionen: Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har nedsat en Trængselskommission med 28 medlemmer, der skal undersøge, hvordan trængselsproblemerne i hovedstadsområdet kan løses. I januar 2013 skal kommissionen aflevere et katalog med fordele og ulemper ved forskellige tiltag. I august 2013 skal kommissionen aflevere forslag til en samlet strategi.

et samarbejde mellem det offentlige og private firmaer.

Motorvejsbusser Motorvejsbusser i særlige baner forbeholdt køretøjer med mere end én person vil lette trængslen ganske betydeligt. Både Stockholm og Oslo har gode erfaringer med motorvejsbusser. De kan sættes ind i løbet af få år og giver særlig god mening de næste fem-seks år, hvor jernbanenettet er under udbygning. Motorvejsbussen har høj komfort, gode siddepladser, der kan reserveres, internet, gode omstigningsmuligheder, kaffe osv. Det vil være nødvendigt at øge hastighedsgrænsen for busser fra 85 til mindst 100 kilometer i timen. Særlige kørebaner reserveret til køretøjer med mere end en person kendes fra mange lande, ikke mindst USA. MOVIA

18

har allerede udarbejdet forslag til forsøgsordning med motorvejsbusser, så nu håber KTC, at det kan blive en del af anbefalingerne fra Trængselskommissionen.

Et kærligt skub – De tre forslag fra KTC er billige at gennemføre i forhold til store investeringer i nye motorveje og giver samtidigt borgerne et lille kærligt skub i den rigtige retning uden at forringe deres dagligdag, vurderer Torben Nøhr. – Derfor håber vi fra KTC’s side, at Trængselskommissionen vil tage vel imod forslagene. Vi er opmærksomme på, at kommissionen arbejder med mange forskellige forslag, som bestemt kan være relevante, men vi tror på, at såfremt der sættes fokus på de tre nævnte forslag, vil vi komme et langt skridt fremad, siger Torben Nøhr.


Entreprenør, Vej og Park 27. – 30. november 2012 på Agromek

Over 500 udstillere · 237 godkendte nyheder · Faglige aktiviteter · Vidensdeling Oplev en alt inden for Entreprenør, Vej og Park Agromek er efterårets oplagte mødested. I en fyldt hal C finder du det sidste nye inden for maskiner og udstyr til både entreprenør-opgaver samt til pleje og etablering af veje, haver, parker og andre grønne områder.


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Trængselskommissionen gør klar til januar-katalog Trængsel i Hovedstadsregionen er en brændende platform, hvor miljøbelastning og spild af tid på motorveje og i den kollektive trafik er omfattende. Trængselskommissionen er i gang med arbejdet, og ambitionen er at få en samlet og koordineret indsats over for trængsel. Mens vi venter, er der tiltag, som kan sættes i værk på kort sigt. Af | Michael Nørgaard

Trængsel og trafik deler vandene, og biltrafikken stiger. Store investeringer i infrastruktur er nødvendige, men adfærdsændringer kan også have stor betydning. Og i sidstnævnte boldgade er der mange tiltag, man kan gennemføres på kort sigt. Sådan lyder det fra et af de kommunale medlemmer af Trængselskommissionen, borgmester og formand for KKR Sjælland, Henrik Holmer, Vordingborg. Han peger blandt andet på øget samkørsel som et tiltag, der kan sættes i værk her og nu. - Det er vigtigt, at vi får flyttet flere pendlere ind i bilerne og skaber incitamenter til at flere køre sammen. Pendlerbaner på motorvejene, der er forbeholdt køretøjer med flere passagerer, er en mulighed, der kan realiseres her og nu. Det vil spare tid og formindske trængslen på meget kort sigt, siger Henrik Holmer.

Kvalitet i den kollektive trafik Henrik Holmer peger også på, at den kollektive trafik skal have kvalitet og fleksibilitet. - Det skal selvfølgelig være attraktivt at bruge den kollektive trafik. Der skal være tilstrækkeligt med afgange, og komforten skal være i orden, så pendlertiden kan være aktiv arbejdstid med mobilforbindelse og internetadgang, siger Henrik Holmer og peger på, at parkeringsfaciliteter ved stationerne er vigtig. I det sjællandske område har mange pendlere et stykke vej til stationen og er nødsaget til at tage bilen, så derfor skal parkeringsmulighederne være gode. Undersøgelser viser, at mange pendlere fra det sjællandske område ikke har endestation i det centrale København, men i omegnskommunerne. - På lidt længere sigt er det vigtigt at skabe mobilitet på tværs af de stor indfaldsveje til København i form af ringveje, lyder det fra Henrik Holmer. Trafikforlig med kommission Baggrunden for Trængselskommissionen er de stigende problemer på indfaldsvejene til København. Forslaget om betalingsringen om København, som skulle begrænse trængsel, led en krank skæbne. I

20

kampens hede gik der for alvor gammeldags politik i sagen. Centralt var vel, at alternativerne til bilerne ikke var på plads. P-pladserne og kapaciteten i den offentlige transport, der er nødvendige, hvis bilisterne skal lokkes over i den offentlige transport, var ikke til stede. Efterfølgende indgik regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti 1. marts en trafikaftale, der blandt andet indeholdt en række forbedringer af den kollektive trafik, nedsættelse af takster, tilskud til de studerendes transport og etablering af supercykelstier. Ikke mange direkte ord om trængsel, og eksperterne vurderede da også, at effekten på trængslen formentligt ville være yderst begrænset. Men logikken var at tage fat på forbedringer af den kollektive trafik og forbedre alternativerne til bilen. Aftalen betød også nedsættelse af en Trængselskommission, ”som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for - inden for såvel en kort som en længere tidshorisont – at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive transportformer”. Trængselskommissionen deler vandene og har fået ord som syltekrukke og papirmonster med på vejen, primært fra oppositionen. Flere peger på den brede sammensætning - med alt fra transporterhvervenes organisationer til græsrødderne - som en svaghed. Formand for kommissionen Leo Larsen er dog optimistisk. - Jeg synes, vi er kommet rigtigt godt fra start i Trængselskommissionen. Vi har holdt tre møder, og der er en positiv stemning blandt kommissionsmedlemmerne, siger han.

Tidsrammen Trængselskommission består af 28 medlemmer – og forskere, erhvervsliv, kommuner og region, miljøorganisationer, pendlere og trafik- og miljøorganisationer er repræsenteret. Planen er, at kommissionen i januar 2013 afleverer et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i hovedstadsområdet til regeringen. I august 2013 afleveres et forslag til en samlet strategi. Under kommissionen er der nedsat syv arbejdsgrupper (se faktaboks med arbejdsgrupper s. 21).


Lige nu samler Trængselskommission forslag til et katalog, som offentliggøres i januar.

Samlet strategi Trængselskommissionen afholdt i oktober en konference. Her var der inspiration fra en række udenlandske projekter, ligesom der kom en lang række løsningsforslag fra deltagerne. Helt centralt er ønsket om at skabe sammenhæng mellem transportformerne, hvilket i fagsproget hedder intermodalitet. Forslagene fokuserede også på at få skabt sammenhæng i planlægning, f.eks. ved at etablere et overordnet planlægningsorgan og en fælles trafikmyndighed. Chefkonsulent Susanne Krawack, der også er medlem af kommissionen, peger på, at der formentligt ikke dukker mange nye forslag op. - Vi kan nok ikke komme op med helt nye tiltag, men kan forhåbentligt komme med forslag til strategier, der kan kombinere de mange tiltag og incitamenter og dermed skabe en effekt. I øjeblikket er arbejdsgrupperne ved at samle forslag sammen, og så kommer der et udspil fra kommissionen, fortæller Susanne Krawack. Stigende biltrafik Et uomtvisteligt faktum i forhold til trængsel er, at biltrafikken stiger. På trods af afgifter og trængsel, så er bilejerskabet – målestokken for antallet af biler pr indbygger – stigende. I perioden fra 2007 til 2011 er antallet af personbiler steget med 166.000 til over 2,1 millioner biler. På blot fem år er antallet af personbiler– på trods af finanskrisen – steget over otte procent. I et 25 års perspektiv er der tale om noget, der ligner en fordobling af antallet af biler. Flere husstande får bil, og antallet af husstande med flere biler stiger også. Men bilejerskabet i Danmark er stadig lavere end i f.eks. Tyskland, Sverige og Californien. Det understreger, at ændringer i registreringsafgifter kan betyde endnu større stigninger i antallet af biler. I forhold til udvidelse af motorveje, så illustrerer disse tal, at øget kapacitet på motorvejene er en stakket frist. Motorvejstrafikken stiger og vil også stige i de kommende år. Det betyder mere trængsel og mere tidsspilde for pendlere og erhverv. Stigende CO2-udslip og anden forurening er også perspektiver.

Trængselskommissionen Formand, adm. Direktør Leo Larsen, Sund & Bælt

Arbejdsgrupper under kommissionen: Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner Formand: Susanne Krawack, Det Økologiske Råd Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel Formand: Niels Buus Kristensen, DTU Transport Bedre trafikafvikling på vejene i hovedstadsområdet Formand: Erik Østergaard, DTL Bedre kollektiv trafikbetjening i hovedstaden Formand: Dorthe Nøhr Pedersen, Movia Tiltag til reduktion af biltrafikkens miljøpåvirkning Formand: Britta Gammelgaard, CBS Landsdækkende roadpricing Formand: Per Homann Jespersen, RUC Sammenhæng og organisering af den kollektive trafik Formand: Henrik Plougmann Olsen, Metroselskabet

21


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Gæsteprincippet i ny vejlov Teknik & Miljø har i samarbejde med magasinet Veje & Trafik inviteret udvalgte oplægsholdere på årets store vejkonference, Vejforum 2012, til at skrive til november-udgaven. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll har grebet muligheden. Af | Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun, oplægsholder på Vejforum 2012

På Vejforum 2012 holder Anne Sophie K. Vilsbøll et oplæg med titlen ”Gæsteprincippet i ny vejlov”. Anne Sophie K. Vilsbøll har arbejdet med ledningsret og gæsteprincippet som rådgiver for både anlægsmyndigheder (Metroselskabet, By & Havn og en række kommuner) og ledningsejere (forskellige forsyningsselskaber). Hun kender derfor argumenterne om, hvem der skal betale for ledningsomlægninger, der (kan) fremføres fra begge sider. Anne Sophie K. Vilsbøll har i anledning af Vejforum 2012 foretaget en nærmere vurdering af, hvordan den foreslåede, nye vejlov kan forventes at påvirke udviklingen, og i vurderingen indgår også de spørgsmål, som loven tilsyneladende ikke løser.

Vejlovens gæsteprincip – gældende ret Det såkaldte gæsteprincip i vejloven dækker over det forhold, at en ledningsejer har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere sine ledninger i vejarealet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på sine ledninger, herunder flytning af ledningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Der har tidligere – også på Vejforum

22

– være sagt og skrevet en del om gæsteprincippet. Ikke uden grund, for der er store økonomiske interesser forbundet med placering og ikke mindst flytning af forsyningsledninger i vejarealer. Den nugældende vejlovs § 106 om afholdelsen af omkostninger i forbindelse med flytning af ledninger i vejarealer har været genstand for mange fortolkningsspørgsmål, som er afgjort af kommissioner og domstole i de senere år.

Udkast til ny vejlov Nu lægges der med forslaget om ny vejlov (2. lovudkast af 28. august 2012) op til både sproglig ændring af og tilføjelser til den gældende regel om ledningsarbejder og gæsteprincippet i § 106. De foreslåede, nye bestemmelser om ledingsarbejder ledsages af meget udførlige lovbemærkninger, blandt andet vedrørende (Transportministeriets udlægning af) gældende ret. Dette er under alle omstændigheder en nyttig, samlet fremstilling (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4). Den nye vejlov (lovudkastets § 82, stk. 1) fastholder gæsteprincippet som det gældende udgangspunkt med følgende, ændrede formulering: ”Arbejder på eller af hensyn til ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbin-

delse med vejarbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren.” I tilknytning hertil er det relevant, at udkastet til vejlov – som noget nyt – indeholder en egentlig formålsbestemmelse samt en angivelse af, hvilke hensyn vejmyndighederne skal varetage. Dette må antages fremadrettet at få betydning for anvendelsen af gæsteprincippet ved afgrænsningen af, om et arbejde ligger inden for de opgaver og hensyn, som vejmyndigheden kan og skal iagttage med deraf følgende pligt for ledingsejere til at betale for ledningsflytninger. Med de foreslåede, nye regler løses derudover det omstridte og i retspraksis pt. uafklarede spørgsmål om, hvem der skal betale for en fordyrelse af vejarbejdet, der skyldes hensyn til at undgå en ledningsflytning. Disse omkostninger vil fremover, jf. lovudkastets § 82, stk. 2, høre til ledningsejerens betalingsforpligtelse. Det har hidtil været anerkendt i praksis, at der i forbindelse med vejarbejder mv. gælder en forpligtelse for vejmyndigheden til at tage hensyn til ledninger i vejen og undgå, at ledningsejerne påføres unødige omkostninger. Denne forpligtelse udtrykkes nu direkte i loven, jf. udkastets § 83.


MI LJ Ø

Udkastet til ny vejlov tager fat om nogle af de væsentlige spørgsmål, som hidtil har givet anledning til tvister mellem ledningsejerne og myndighederne.

Uafklarede spørgsmål Udkastet til ny vejlov tager, som det fremgår ovenfor, fat om og løser nogle af de væsentlige spørgsmål, der hidtil har givet anledning til tvister mellem ledningsejeren og vejmyndigheder. Men alle spørgsmål vedrørende ledningsarbejder og gæsteprincippet er – naturligvis ikke – besvaret med loven. Blandt andet er der ikke taget endelig stilling til, hvordan der skal forholdes med ledninger i nedlagte vejarealer. Uagtet, at det er anerkendt, at der også uden for vejarealer gælder et gæsteprincip, er det ikke afklaret hvordan udgifter til ledningsarbejder – uden særlig aftale – skal afholdes, når den vej, som ledningerne ligger i, nedlægges, og ledningsarbejderne nødvendiggøres af forhold, der ikke har noget med vejen at gøre. Transportministeriet har i en afgørelse af 9. marts 2012 tangeret spørgsmålet, men afgørelsen er meget konkret begrundet. Et andet væsentligt spørgsmål, der bør løses konkret af domstolene i stedet for ved lov, er hvor meget der skal til, for at gæsteprincippet må anses for at være fraveget ved aftale eller i en deklaration om ledningen. Der verserer pt. en sag for Østre Landsret (”Vintapperampesagen”), der

blandt andet handler om, hvorvidt indholdet af en servitut med tilstrækkelig grad af sikkerhed indeholder en fravigelse af gæsteprincippet. Det må derfor forventes at der, uanset den nye vejlov, også i fremtiden vil være sager om ledningsomlægninger og gæsteprincippet, der skal løses konkret af Transportministeriet, taksationsmyndighederne eller ved domstolene.

Slip for rotteræs Vil du informere om kommunens arbejde med at bekæmpe rotter, har Tankegang en pjece klar, som vi hurtigt kan tilpasse din kommune. Slip for rotteræset, når gnaverne huserer. Ring til Tankegang og få hjælp til at gøre en ubehagelig oplevelse til en god historie for borgerne og kommune.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Den nye vejlov Den nye vejlov er et led i den modernisering af vejlovgivningen, som blev igangsat for et par år siden, og det foreliggende udkast til lovforslag indeholder en række interessante nyskabelser. Hertil kommer, at den nye privatvejslov, der trådte i kraft den 1. januar 2012 nu forslås ændret på ikke mindre end 63 punkter. Advokaterne, Anders Valentiner-Branth og Henrik Sauer, som er oplægsholdere på Vejforum 2012, redegør her for et udpluk af ændringerne. Af | Advokat Anders Valentiner-Branth og advokat Henrik Sauer, oplægsholdere på Vejforum 2012

Ifølge regeringens lovprogram vil der i slutningen af november 2012 blive fremsat lovforslag til en ny lov om offentlige veje. Transportministeriet har henover september 2012 haft et udkast til lovforslag sendt i høring hos en række aktører. Vi vil i det følgende redegøre for et udpluk af de ændringer, som vi vil komme nærmere ind på i vores indlæg på Vejforum.

Hovedformål Helt overordnet er hovedformålet med lovforslaget at modernisere de eksisterende

24

regler, der som bekendt stammer fra begyndelsen af 1970’erne. Ifølge Transportministeriet er målsætningen med lovforslaget at forenkle og tydeliggøre lovgivningen samt at gennemføre administrative lettelser for kommunerne. Det er desuden en målsætning at gøre loven nemmere at forstå for borgerne. Overordnet betragtet viderefører lovforslaget de gældende regler. En del af de nye regler i vejloven stammer fra vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven, der begge ophæves. ”Moderniseringen” af vejlovgivningen indebærer

således, at de eksisterende fire love på vejområdet reduceres til to (privatvejsloven og vejloven).

Ny formålsbestemmelse I lighed med privatvejsloven foreslås det, at også vejloven får en formålsbestemmelse. Det fremgår således af lovudkastets § 1, at loven bl.a. skal medvirke til at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet og at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg.


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Det kan også nævnes, at loven skal bidrage til, at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet. Desuden foreslås der i § 4 indsat en bestemmelse, der beskriver, hvilke hensyn vejmyndighederne skal tage højde for ved administrationen af loven. Det drejer sig først og fremmest om trafikale og vejtekniske hensyn, men myndighederne skal også være opmærksomme på miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige- og samfundsøkonomiske forhold samt hensynet til vejens naboer. I forbindelse med begrundelsen af konkrete afgørelser på vejområdet er det væsentligt at være opmærksom på denne bestemmelse. Der kan eventuelt henvises til de nævnte hensyn og nærmere redegøres for, hvilke hensyn der er lagt særligt vægt på. Her skal kommunerne være særligt opmærksomme på, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at vejmyndighederne først og fremmest skal varetage trafikale og vejtekniske hensyn.

Begrebsændringer Rent sprogligt ændres begrebet hovedlandevejene til statsveje. Der vil altså fremover eksistere to typer af offentlige veje: Statsveje og kommuneveje, jf. § 3. Desuden ophæves begrebet vejbestyrelse, således at begrebet vejmyndighed fremover vil blive anvendt konsekvent som betegnelse for den myndighed, der har ansvaret for den pågældende vej – uanset om det er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej. Ledninger og gæsteprincippet Det såkaldte gæsteprincip er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som »gæst« skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Det eksisterende gæsteprincip i vejlovens § 106, stk. 1, foreslås med de fornødne sproglige moderniseringer bl.a. som følge af ny praksis fra Højesteret videreført i § 82, stk. 1 og 3. Det følger af domme fra Østre Landsret, at der ikke i det eksisterende gæsteprincip kan findes en hjemmel til at kræve betaling

for fordyrelser af projektet, hvis det ikke er nødvendigt at udføre arbejde på ledningen. Dette foreslås ændret, således at ledningsejerens betalingsforpligtelse også omfatter fordyrelse af vejmyndighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres for at undgå flytning af ledninger, og forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre økonomisk belastende end flytningen af ledningerne. Ledningsejeren vil efter bestemmelsen blive forpligtet til at betale for selv små tilpasninger af vejprojektet som følge af ledningernes tilstedeværelse. Hertil kommer, at der slet ikke er taget højde for, hvornår der foreligger fornøden dokumentation for et krav om betaling. Vi forudser således, at denne bestemmelse vil give anledning til væsentlige administrative problemer og formentlig give anledning til en hel del retssager. Det er således efter vores vurdering ikke tilstrækkelig ambitiøst, at bestemmelsen er så generelt formuleret, og at der hverken i ordlyden af bestemmelsen eller i forarbejderne er taget højde for de mange praktiske problemstillinger, som den nye bestemmelse vil skulle regulere. Det foreslås desuden, at det i lovens § 83 udtrykkeligt fastsættes, at der skal ske en forhandling, men dette gælder allerede i dag på et ulovbestemt grundlag. Det er imidlertid vores opfattelse, at der i dag ikke er – eller i hvert fald ikke bør være – tvivl om, at der påhviler anlægsmyndigheden en forpligtelse til at tage hensyn til de ledninger, der risikerer at blive berørt af vejprojektet. Det er efter vores opfattelse udtryk for en god og fornuftig tankegang, der med den foreslåede bestemmelse bliver udtrykkelig lovfæstet. Hvis der ikke kan opnås enighed, så vil vejmyndigheden som noget nyt ave gode muligheder for at kræve arbejdet udført eller endda selv at udføre dette, jf. lovudkastets § 83, stk. 3 og 4. Hertil kommer, at vejmyndigheden ifølge lovudkastets § 84, stk. 3, vil få en udtrykkelig hjemmel til herudover i særlige tilfælde og under særlige forudsætninger at lade ledningsarbejder udføre på ledningsejerens regning.

107, stk. 2. Det er nu udtrykkelig fastsat i forarbejderne, at hjemlen til at indføre betalingsparkering med henblik på at opnå en adfærdsregulering både finder anvendelse både i forhold til parkering på særlige parkeringspladser og parkering langs kantsten mv. Forskellen på stk. 1 og 2, går således på, hvad der er formålet med at opkræve betaling. Der er en interessant nyskabelse i udkastets § 85, stk. 3, hvorefter vejmyndigheden har fået hjemmel til at differentiere betalingen i forhold til formålet med parkeringen, varetagelse af miljøhensyn og andre hensyn.

Vejbidraget Det vil fortsat være muligt at pålægge ejere af ejendomme, der grænser til en offentlig vej, at betale udgifter til vejens anlæg eller udvidelse. Der vil dog i fremtiden være den væsentlige begrænsning, at ejendomme, der ikke har eller vil få adgang til vejen, vil være fritaget for at betale vejbidrag. I øvrigt ophæves de særlige procedureregler i forbindelse med pålæg af vejbidrag. I fremtiden vil området være dækket af de almindeligt gældende forvaltningsretlige regler og vejlovens almindelige klageregler mv. Omklassificering og nedlæggelse af offentlige veje I forbindelse med revisionen af privatvejsloven blev reglerne for nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje ændret, således at det blev meget vanskeligt for vejmyndigheden at nedklassificere en offentlig vej. I lovudkastets § 118 er de tidsfrister, der blev indført imidlertid foreslået væsentligt forkortet. Hertil kommer, at der i § 120 foreslås indført en udtrykkelig hjemmel til at fravige kravet om tidsfrister og udarbejdelse af tilstandsrapport, hvis der er indgået en aftale herom.

Betaling for parkering Bestemmelsen i lovudkastets § 85 er til dels en videreførelse af den gældende vejlovs §

25


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Mangel på vejog trafikingeniører Der bliver færre og færre vej- og trafikingeniører, og det er en stor udfordring for vejsektoren. Derfor vil Kommunal Vejteknisk Forening, KVF, nu gøre op med det lidt støvede og gråhårede image, som flere steder klæber til faget som vej- og trafikingeniør. Af | Bente Rands Mortensen, formand for Kommunal Vejteknisk Forening, KVF

Er du vejingeniør? Ja, så er der stor sandsynlighed for, at dåbsattesten er fra før 1962! Der bliver desværre færre og færre vej- og trafikingeniører, da de store årgange forlader arbejdsmarkedet, og antallet af nye vej- og trafikingeniører er lav. Dette er en stor udfordring for vejsektoren som helhed. Der bliver taget forskellige initiativer fra flere sider, og KVF (Kommunal Vejteknisk Forening) vil også gerne bidrage aktivt til at sætte fokus på rekruttering til vejområdet, for alle skal være med. Men hvem har de bedste input og svar? Det har de unge mennesker selv! KVF har derfor spurgt fire studerende på Ingeniørhøjskolen i Aarhus om, hvordan og hvorfor de er ”havnet”, hvor de er. Du kan læse de fire studerendes fortællinger på de kommende sider her i Teknik & Miljø. KVF håber, at Nicks, Martins, Thomas’ og Steffens fortællinger vil inspirere og give nye input til snakken med datteren, sønnen, nevøen og naboen.

DTU-rapport: Behov for moderne veje i fare En rapport fra DTU Byg viser, at fremtidige planer om udvidelser og forbedringer af vejnettet kan strande, fordi der uddannes for få ingeniører på vejområdet. Det er nødvendigt at afsætte flere midler til uddannelse og forskning, hedder det i rapporten. Hvis ikke universiteterne styrker uddannelsen af højt specialiserede ingeniørkandidater til at anlægge veje i de kommende år, vil samfundets behov for et moderne og fremkommeligt vejnet ikke kunne opfyldes. Allerede i dag står vejsektoren over for en truende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Rapporten om vejsektorens behov for arbejdskraft er udarbejdet af civilingeniør, ph.d., Maj-Britt Quitzau fra Institut for Byggeri og Anlæg ved DTU i samarbejde med Vejdirektoratet.

26


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Forventede årlig ansættelse af infrastruktur-ingeniører i 2009-2015 Samlet set bliver der et årligt behov for nyansættelse på 444 medarbejdere, (hvoraf 243 stammer fra en naturlig afgang af medarbejdere og 201 på baggrund af vækst i adspurgte virksomheder, jf. figur nedenfor). Disse tal skal ses i forhold til, at der på landets ingeniørskoler skønsmæssigt uddannes under 100 ingeniører med speciale inden for infrastruktur. Kilde: Rapporten ”Ny ingeniøruddannelse i infrastruktur på Aalborg Universitet - en aftagerundersøgelse” af Lars Bolet og Harry Lahrmann.

De adspurgte virksomheders forventninger til nyansættelser de kommende år

En samfundsnerve som arbejdsfelt Af | Thomas Sæderup, 24 år, studerer Bygningsteknik på Ingeniørhøjskolen i Aarhus på 7. semester.

Når jeg igennem mine seneste tre studieår som bygningsingeniør er blevet mødt med spørgsmålet om, hvad jeg studerer, har jeg bemærket en interessant udvikling. Før jeg valgte infrastrukturlinjen, lød kommentarerne ofte i retningen af: ”Lærer I så at bygge huse?”, ”Bygningsingeniør – det er min onkel også”, eller undertiden blot et nøgternt: ”nå..”. Men det var dengang. Det seneste års tid, hvor jeg har fordybet mig i infrastruktur, er det blevet lettere at small-talke til familiefesterne. For når jeg nu fortæller, at jeg vil arbejde med veje, er interessefeltet blevet åbnet markant. Nu svarer de mig i stedet noget á la: ”Kan du så ikke gøre noget ved krydset, hvor jeg bor?”, ”Hvorfor gør I ikke noget ved den kø jeg altid sidder i om morgenen?” eller ”Kan man ikke gøre det smartere med den motorvej ved Vejle?” Desværre kender jeg langt fra alle de gode svar på de mange spørgsmål. For jeg kender sjældent baggrundene og bevæggrundene for de

problemer, der bliver nævnt. Men jeg finder dem ofte interessante og spændende at høre om. Ligesom jeg synes, det er spændende at sidde med disse problemstillinger og skulle finde frem til den bedste løsning. Det er i høj grad blevet tydeligt for mig, at trafik og veje er noget, som berører menneskers hverdagsliv. Det er som en nerve i samfundet. Ligesom vej- og spornet helt konkret binder Kongeriget sammen, er det samtidig noget, alle har en mening om, og som alle kan tale om. Ligesom vejret, bare mere interessant. Som afgangsprojekt vil jeg sammen med to medstuderende fordybe mig i planlægning og projektering af en letbanestrækning i Aarhus, og om de udfordringer der opstår i krydsfeltet mellem spor og vej, mellem letbane og biltrafik. Vi ser det alle som en berigende mulighed at kunne arbejde med et endnu ret ukendt område, som vil få konkret betydning i en by som Aarhus. Jeg må erkende, at jeg gennem mit studieforløb har fået en større interesse for trafikken og vejene. Derfor er jeg glad for mit studie og har en forventning til et kommende job med spændende

muligheder inden for mit interessefelt. Det, der optager mig især, er denne deling mellem de hårde beregninger, de konkrete tal, tabeller og facts og på den anden side, de blødere vurderinger, divergerende holdninger, luftige løfter og den så altid sunde fornuft. Dét at trafikplanlægningen får konsekvenser for borgere, og at borgere får konsekvenser for trafikplanlægningen. Dét, at arbejde med et netværk, der binder menneskers hverdag sammen. Dét, at have en samfundsnerve som arbejdsfelt. Det synes jeg, er spændende.

27


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Drømmer om at løse infrastrukturelle problemer Af | Martin Kunstmann, ingeniørstuderende på Ingeniørhøjskolen i Århus

Min baggrund Jeg er 22 år gammel og i gang med 7. semester på Ingeniørhøjskolen i Århus. Her er jeg ved at færdiggøre mit sidste halve år på skolebænken. Jeg læser på den byggetekniske linje, hvor jeg har valgt retningen infrastruktur og design. Før jeg begyndte at læse til ingeniør, gik jeg på det almene gymnasium, hvor mine hovedfag var kemi, matematik og fysik.

Baggrund for valg af retning Jeg har siden folkeskolen altid ønsket at blive ingeniør. Dog har jeg ikke altid vidst hvilken slags. Et eller andet sted har jeg dog altid synes, at infrastruktur og design lød utroligt spændende. Det startede allerede i folkeskolen og voksede bare igennem gymnasiet. Så da jeg endelig var færdig i gymnasiet, var det bare med at få sendt ansøgninger af sted til ingeniørskolerne.

28

Studiet

Bachelorprojekt

Ingeniørstudiet er et meget bredt studium, og man har utroligt mange retninger man kan vælge. På Ingeniørhøjskolen i Århus var jeg på de fire første semestre rundt omkring de fleste af retningerne. På 5. semester var jeg i praktik hos en entreprenør. Det var rigtigt spændende at mærke, hvordan ingeniørens hverdag er. Det er først på 6. og 7. semester, at man begynder at specialisere sig. For de fleste er dét at vælge specialeretning en meget svær beslutning. For mit vedkommende var jeg dog ikke rigtig i tvivl. Infrastrukturretningen har rigtig meget at byde på, og man kommer rundt omkring rent fagmæssigt. Under studieforløbet har jeg arbejdet med vejprojektering, jernbaneprojektering og letbaneprojektering. Derudover har jeg også arbejdet en lille smule med planlægning inden for de enkelte områder. Det sjoveste og værste ved infrastruktur er, at der ofte ikke er ét facit, men derimod mange. Man skal derfor hele tiden vurdere og vægte løsningerne.

I bachelorprojektet skal jeg arbejde samme med to øvrige studerende. Bachelorprojektet består af en fremtidig letbane fra Aarhus midtby til Brabrand. Vores fokus kommer til at ligge på den sidste del af etapen, hvor vi vil projektere nogle fornuftige løsninger iht. de problemer og udfordringer, som vil opstå. Bandt andet kommer letbanen i forbindelse med et signalreguleret kryds. Det spændende ved dette projekt er også, at der ikke er så mange andre, som har arbejdet med det før.

Fremtiden Jeg har som sagt cirka et halvt år tilbage af min uddannelse, og jeg ved endnu ikke hvad fremtiden bringer. Jeg er dog ret sikker på, at et fremtidigt job ligger inden for infrastrukturen. For mig er det lige meget, om det bliver i den offentlige eller private sektor. Jeg drømmer bare om et job, hvor jeg kan blive udfordret og være med til at løse fremtidens infrastrukturelle problemer, hvad enten om det er i Danmark eller udlandet.


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Infrastruktur er vejen frem Af | Steffen Kay Andersen, Ingeniørstuderende

Jeg er 24 år og studerende ved ingeniørhøjskolen i Aarhus. Jeg er oprindelig fra den lille sønderjyske by Vojens men er nu bosiddende i Aarhus. I skrivende stund er jeg afgangsstuderende på specialeretningen infrastruktur design. Som bygningsingeniørstuderende får man et kendskab til flere fagområde, såsom konstruktioner i stål og beton, installationer, afløb, fundering, anlæg og vejbygning.

Hvorfor vejingeniør? Hele min rejse for at blive ingeniør startede med, at broer og især Storebæltsbroen fangede min interesse. Jeg valgte HTX som min ungdomsuddannelse, fordi der var mange elementer og fag jeg kunne bruge som ingeniør. Jo tættere jeg kom på ingeniørstudiet jo flere emner kom der ind i billedet, dog havde broer stadig sin interesse. I løbet af studiet fandt jeg hurtigt ud af, hvor mine kompetencer lå inden for ingeniørfaget, og dette ledte mig mod de mere praktiske fag og især veje

og anlægskonstruktioner. I løbet af studiet skulle vi i ingeniørpraktik, og her gik jagten også på en virksomhed, som havde veje og anlægskonstruktioner som primære opgaver. Jeg endte med at komme i praktik hos NCC Roads A/S i Trige. Her fik jeg set vejbranchen fra en anden side end den, jeg havde set på studiet. Gennem de seks måneder, jeg var i praktik, kunne jeg konstatere at vejbygning var den rette hylde for mig. Grunden til dette var, at mulighederne for at lave alt lige fra en lille villavej til landes største infrastrukturprojekter ville være end mulighed som vejingeniør. Dette tiltalte mig og gjorde valget af speciale meget nemt. Jeg fandt også ud af, at meget af det danske samfund bygger på en god og effektiv infrastruktur. Dette ville jeg gerne være en del af og være med til at optimere og forbedre.

Afgangsprojekt Til mit afgangsprojekt skal jeg i samarbejde med en anden studerende, projektere et signalreguleret kryds på Ringvejen. Projektet er et enkelt led af Aarhus’ fremtidsvision inden for løsning af infrastrukturen. Projektet går ud på at udvide

ringvejen fra de nuværende to spor i hver retning til tre spor i hver retning. Ydermere vil vi udføre og færdig gøre en lang række af indholdet i et udbudsmateriale. Vi vil blandt andet udfærdige tilbudslisten for alt jord og belægningsarbejde, lave særlige arbejdsbeskrivelser for jord, belægning og byggeplads, vi vil lave tilbuds og afregningsgrundlag og beskrive hvilken udbudsform, der skal anvendes, og vi vil udfærdige en række af de nødvendige tegninger.

Fremtiden og job Fremtiden er i disse dage meget usikker, selv for ingeniører, så sart og kræsen skal man ikke være. Men drømmejobbet vil være et job, der giver mig udfordringer, spændende projekter og ny viden inden for infrastrukturen. Hvad end det bliver hos en bygherre, offentlig eller statslig, eller i det private som rådgiver eller entreprenør er ikke det vigtigste, men vejbygning er det, jeg brænder for og det jeg kan se mig selv lave i fremtiden.

Livet som ung ingeniørstuderende Af | Nick Hubert Holm Jensen, diplomingeniørstu-derende på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Baggrund Jeg er 24 år og er påbegyndt det afsluttende 7. semester på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Jeg har valgt at læse retningen infrastrukturdesign inden for den byggetekniske linje. Inden ingeniørstudiet læste jeg på teknisk gymnasium (HTX) i Aarhus Midtby. Den gang var jeg overbevist om, at jeg skulle læse til svagstrømsingeniør. Efter et år med værnepligt og arbejde var bygningsingeniør blevet mere og mere tiltalende – og således endte valget herpå.

Specialeretning og interesse De fleste vil nok sige, at dét at vælge specialeretning er en svær beslutning, idet retningerne er vidt forskellige i opbygning såvel indhold. 4. semester var første gang vi fik undervisning i infrastruktur. Kurset fik mig til at søge efter en praktikplads inden for området det efterfølgende semester. Jeg fik en praktikplads hos en stor rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor jeg fik mu-

lighed for at arbejde med infrastruktur – i dette tilfælde den kommende letbane i Aarhus. Gennem praktikken fik jeg kun bekræftet, at det var den rette retning. Derfor blev valg af specialeretning aldrig en større beslutning. Rent fagligt har infrastrukturretningen meget at byde på. Via de projekter, der arbejdes med, bliver man klar over, hvor bredt retningen spænder. Her er man ikke altid kun begrænset til et lille område. Men man har derimod mulighed for at arbejde i et langt større perspektiv, hvor man skal få helheden af blandt andet linjeføring, længdeprofil, kapacitet osv. til at gå op i en højere enhed. Det spændende ved infrastruktur er, at der ofte ikke er et egentlig facit, men mange muligheder på en reel løsning, hvor økonomien ofte har en afgørende rolle på de projekterede løsninger. Derfor kan man generelt sige, at der er mulighed for megen alsidighed med opgaverne inden for vej og spor.

en fremtidig letbane etape fra Aarhus Midtby til Brabrand. Det er den afsluttende del af denne etape, vi skal beskæftige os med. De problemer, der opstår i forbindelse med krydsning af signalregulerede kryds og samspil med øvrig trafik, er eksempler på de udfordringer, vi skal forsøge at løse. Der er ikke mange i Danmark, der endnu har haft mulighed for at arbejde inden for letbaneprojektering. Det bliver derfor spændende at berøre et område, så få har haft med at gøre.

Job Det er svært at spå om jobmulighederne for fremtiden. Men det siges, at mange ældre ingeniører går på pension de næste år inden for det offentlige, hvorfor der formentlig vil være gode muligheder for job fremover. Selv er min første prioritet det sted, jeg var i praktik, ellers tiltaler den offentlige/kommunale sektor mig på lige fod med det private.

Afgangsprojekt Ved afgangsprojektet skal jeg arbejde sammen med to øvrige studerende. Projektet omhandler

29


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Viadania

Rekruttering – en fælles udfordring KTC er med i Viadania, som er et nyt samarbejde, der skal understøtte rekruttering af studerende og nyuddannede til vej- og trafikområdet. Centrale målsætninger er at sikre større søgning til trafik- og anlægsstudieretningerne, øge kendskabet til arbejdet i vejsektoren og skabe et stærkere image. Hele branchen inviteres nu med i arbejdet, og det er vigtigt at stå sammen, da hele sektoren kommer til at mangle ingeniører. Af | Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

helt centrale temaer på vores fælles dagorden i forhold til levevilkår, konkurrencebetingelser og klimaindsats. Samlet set er udfordringen så stor, at der ingen tvivl er om, at det bør være et projekt af fælles interesser for private entreprenører og rådgivere, stat, kommuner og organisationer.

Diagnosen er klar: Vej- og trafikområdet kommer til at mangle ingeniører og cand. scient.`er i de kommende år. De nyuddannede kan simpelthen ikke fylde hullerne efter den naturlige afgang, som sker fra sektoren i øjeblikket. Tallene viser, at der uddannes i størrelsesordnen af 100 ingeniører med speciale inden for vej- og trafikområdet, mens afgangen er 300. En anden indikator er, at kommunale jobs inden for sektoren tiltrækker meget få ansøgere. Udfordringen er indlysende vigtig, fordi infrastruktur, mobilitet og trafiksikkerhed er

Viadania – et brancheprojekt Den fælles interesse og det fælles ansvar er netop udgangspunktet for Viadania. De organisationer, som står bag, inviterer hele branchen med til at løfte udfordringen med

Du er

nysgerrig

Du elsker spænDenDe uDforDringer og hADer At keDe Dig og trafik-

nia Viada e r for fler Cente iører singen anlæg

og kAn liDe At prøve grænser Af

stort dybt Du tænker

rer ngeniø

skabe og udvikle

sene

2 44 719 k ania.d k ania.d

Du er Drevet Af At

opfinde

re e fle r e dann at ud ing e niør il t ia æg s med Væ r - og anl af Viadan ik traf m e dle m - bliV

30

og

BreDt

KTC er en af de foreninger, der står bag Viadania. Projektet er inspireret af Norge, som har fordoblet ansøgerantallet til ingeniøruddannelserne.

at rekruttere praktikanter og nyuddannede. Bag Viadania står VEJ-EU, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Anlægsentreprenører, Asfaltindustrien, Vejdirektoratet, Kommunalteknisk Chefforening, De Studerendes Erhvervskontakt og ILVT. Sekretariatsfunktionen varetages af VEJ-EU. Projektet henter blandt andet inspiration fra Norge, hvor et lignende fælles offentligt-privat initiativ på få år har fordoblet antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne.

De studerende har sat dagsordnen Udgangspunktet for Viadania bygger på en dialog i branchen og i særdeleshed med de studerende. I forbindelse med Vejforum 2010 havde vi en dialog med studerende fra vej- og trafikuddannelserne. De kom allerede dengang med en opfordring til branchen om at skrue op for charmen og synligheden over for de studerende. Deres konkrete anbefalinger var blandt andet: • Lav en database med praktikpladser og –projekter • Tilbyd gæsteforelæsninger - Vejsektorens aktører skal ud på uddannelserne og give forelæsninger • Åbent hus arrangementer - virksomheder og institutioner i Vejsektoren skal invitere • Støt underviserne - gør det nemt for underviserne at få gæsteforelæsninger og gennemføre virksomhedsbesøg


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Herning Kongrescenter

Den 15.- 16. januar 2013 Viadania står for Center for flere Trafikog Anlægsingeniører. Læs mere på www.viadania.dk, hvor der blandt andet kan oprettes og søges efter praktikanter og praktikpladser.

Læs mere og tilmeld dig på:

www.plantekongres.dk

Hør om natur, miljø og planlægning i det åbne land, bl.a.: - Naturværdier i randzoner - Efter vandplaner kommer handleplaner - Det juridiske vandmiljø

Figur 2:

Tilsvarende har Vejdirektoratet, NCC Roads og Grontmij høstet erfaringer med fælles trainee-stillinger til nyuddannede ingeniører, med det formål at gøre sektoren mere attraktiv for de nyuddannede. Disse anbefalinger og erfaringer er i dag et vigtigt udgangspunkt for Viadania – Center for flere Trafik og Anlægsingeniører.

Målsætning for Viadania Vi skal motivere flere studerende til at uddanne sig til trafik- og anlægsingeniører. Overordnet er formålet, at: • Sikre større søgning til trafik- og anlægsstudieretninger • Øge kendskabet til vejsektoren • Skabe et stærkere og mere innovativt image Det er vigtigt, at så mange aktører i vejsektoren som muligt åbner dørene og tager medansvar for projektet. Som medlemsvirksomhed i Viadania vil man kunne drage stor nytte af de mange initiativer, der bliver søsat i den kommende tid. • Virksomheden er med i en koordineret indsats og skal ikke selv bruge en masse ressourcer på markedsføring og rekruttering af blandt andet praktikpladser og studenterjobs. • Hele vejsektoren bliver styrket med flere og bedre ingeniører. • Viadania fungerer som en koordinerende enhed, der er bindeled mellem jeres virksomhed, uddannelsesinstitutioner og de studerende.

www.viadania.dk Der er allerede indgået aftale med uddannelsesstederne om samarbejde om praktikpladser, og centralt er herefter at få indgået aftaler med markedsføring af projektet over for virksomheder og kommuner og indgåelse af aftaler om deres aktive og økonomiske deltagelse i projektet. En praktikplads betyder en ny ingeniør til sektoren, og da alle ikke kan finde praktikpladser eller har svært ved det, så er det vigtigt, at alle i sektoren er åbne over for at oprette praktikpladser. Helt afgørende er derefter markedsføring over for de studerende. Omdrejningspunkt for kontakt og dialog med både projektdeltagerne og de studerende er www.viadania.dk . Her vil være en indgang for de tre interessentgrupper, de studerende, virksomheder (offentlige og private) og undervisere og vejledere. Her kan blandt andet oprettes og søges efter praktikanter og praktikpladser, ligesom der kan findes gæsteforlæsere. Viadania vil ligeledes bruge en række andre kontaktformer, blandt andet vil man deltage i erhvervsmesser, være synlig på de sociale medier og udsende nyhedsbreve. Det er tilsvarende vigtigt, at de deltagende organisationer aktivt markedsfører projektet over for deres medlemskreds.

Figur 2:

Hør fremtiden gro Ny viden, dialog og debat

Mødestedet for landmænd, rådgivere, forskere, natur-, miljøog planmedarbejdere

Arrangører: < Videncentret for Landbrug < Aarhus Universitet < Københavns Universitet

31


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Cykel-motorveje kan vĂŚre hurtigere end motorveje i myldretiden Af | Ph.d. Karsten Bruun Hansen, AAU og Ph.d. Thomas A.S. Nielsen, DTU

32


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Når kommuner øger sikkerhed og komfort på cykelstierne, stiger antallet af cykelpendlere. Og det er en stor samfundsgevinst, viser et nyt forskningsprojekt. Cykelpendlere sparer tid og penge, forbedrer helbredet og øger livskvaliteten.

Cyklen er et hurtigt og smidigt transportmiddel på tværs af byområder (Skov-Petersen et al, 2012). Også i pendler-afstande på 8-25 kilometer fra større byer kan cyklen spille en rolle (Nielsen & Hansen, 2012; in press). Biltrængsel i rush-hour er et kendt fænomen med mange afledte problemer. Et pilotforskningsprojekt blandt pendlere der cykler langt – er det første af sin art – peger på, at der er gode grunde til både at optimere og promovere bedre cykelstier, cykelmotorveje. Pendlere, der har udskiftet rattet med et styr, for at cykle fra 8 kilometer til 25 kilometer til jobbet, oplever forbedret helbred, øget livskvalitet, og tidsbesparelser - og de bidrager til, at urbane områder er mindre forurenede og støjramte. Vælger kommuner at optimere fremkommelighed, sikkerhed og komfort på cykelstierne, som f.eks. 22 kommuner aktuelt gør omkring København, vil antallet af cykelpendlere sandsynligvis vokse. I følge pilotundersøgelsen, omfattende 108 lang distance cyklependlere i Storkøbenhavn, er der både tid og penge at spare, ligesom mange forklarer, at den uundgåelige pendlings-tid forvandles til en oplevelse, der påvirker humør og mentalt velvære i positiv retning. Undersøgelsen indikerer også, at optimering af cykelstier, cykelmotorveje, langs og på tværs af større indfaldsveje, er vigtig, men at det er mindst lige så vigtigt at forstå potentielle brugeres motiver og inddrage dem, virksomheder og andre interessenter tidligt i planlægningen.

Hvorfor cykelmotorveje? I Danmark er den gennemsnitlige pendler-afstand til arbejde 19,7 kilometer i 2011. Pendlerafstanden er vokset gennem årtier, og de voksende afstande til jobbet er en udfordring for cykelpendling, eller er bil trængslen ved at vende billedet omkring de større byer? I figur 1 ses, at andelen, der anvender cykel, hurtigt falder med voksende afstand. Men pilotundersøgelsen fortæller, at både kvinder og mænd har erfaret, at afstande på 8-25 kilometer ofte kan tilbagelægges hurtigere eller på samme tid som i bil, tog eller bus. Flertallet af de adspurgte, se tabel 1 næste side, pendler mellem 12 og 16 kilometer, mens afstande over 16 kilometer (i hver retning) ikke er ualmindelige, både blandt kvinder og mænd. I Danmark er det cirka 20 procent af alle pendlere der bruger cykel i forbindelse med rejsen mellem hjem og arbejde, mens cirka fem-seks procent anvender cykel på afstande over fem kilometer.

Pilotstudiet peger på, at cyklen også kan være et konkurrencedygtigt alternativ på lange ture. Omkring flere større byer i Norden planlægges cykel-motorveje. Et eksempel er Cykelsuperstier i Storkøbenhavn. Dette cykelpendlerprojekt omfatter 22 kommuner og Hovedstadsregionen, som planlægger ”hurtige, komfortable og sikre” cykelruter langs alle de store indfaldsveje mod centrum. Cykelsuperstier består af 26 forbundne ruter, eller 300 kilometer optimeret cykelsti. Cykelsuperstier er i vid udstrækning orienteret mod tekniske løsninger og fysisk optimering, og kun i mindre udstrækning mod at forstå personlige motiver og skabe nye hverdags praksisser. Få stop, god belægning, snerydning og grøn bølge er typiske karakteristika ved Cykelsuperstier. Projektet har et basisbudget på godt 400 millioner kroner og et optimal-budget på knap 900 millioner kroner. Første rute fra Albertslund til København åbnede i 2012, mens anden rute, fra Farum til København, forventes at åbne i foråret 2013.

Samfundsøkonomisk fordel I baggrundsmaterialet for projektet fremgår, at Københavns Kommune har beregnet, at de samfundsøkonomiske fordele ved cykling udgør 1.22 kroner for hver kilometer kørt, mens de reelle udgifter for samfundet pr. kørt kilometer i bil udgør 0,69 kroner. På www.cykelsuperstier.dk fremgår, at når en pendler kører 25 kilometer på cykel, i forhold til i bil, sparer man for 138 kr. sundhedsomkostninger, for 21 kr. benzin, udleder ikke 4.250 gram CO2 og bruger selv 275 kalorier ved at træde i pedalerne. Tallene må dog variere i forhold til vind- og vejrforhold, cyklens stand og tempo. I “Håndbog for Fysisk Aktivitet” (Sundhedsstyrelsen, 2011), fremgår, at daglig fysisk aktivitet, minimum i en halv time og delvist med høj puls halverer risikoen for tidlig død og alvorlige sygdomme. Forskning peger på, at banal muskelaktivitet påvirker gener og proteiner, så risici for alvorlig sygdom modvirkes (Pilegaard et al, 2000). Anden forskning indikerer, at hormonforandringer ved muskelaktivitet, sandsynligvis beta-endorfin and mono-amin koncentrationer, direkte influerer på humør og velbefindende (Mynors-Wallis et al, 2000), hvilket også ifølge flere af de adspurgte pendlere er en afgørende motivation for at vælge cyklen. Ud over motionens fysiske sundhedseffekter, er der ifølge cykelpendlerne væsentlige mentale grunde til at vælge fysisk aktiv pendling.

33


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Disse bruger-aspekter, der handler om at forstå pendler-motiver og -vaner, bør gøres til en væsentligere del af projekter som f.eks. Cykelsuperstier, således at by-, vej- og sundhedsplanlæggere samarbejder om at fremme cykelpendling.

Hvem pendler langt på cykel? Baggrunden for denne undersøgelse er et spørgeskema udsendt ud til en række større offentlige og private virksomheder i Storkøbenhavn i efteråret 2011. De blev bedt om at videresende skemaet til medarbejdere som cykelpendler mere end 5 kilometer mellem bolig og til arbejde. 108 pendlere besvarede skemaet. Af tabel 2 ses, at især mænd og kvinder i alderen 30 til 60 år jævnligt bruger cyklen til arbejde. Deres uddannelsesmæssige baggrund er jævnt fordelt, med en lille overvægt af højt uddannede. De fleste mandlige respondenter, 43 ud af 54, cykler til arbejde fire eller fem gange om ugen i sommerhalvåret, men antallet falder ikke markant i vinterhalvåret. Jo længere afstande desto hyppigere anvendes racercykel, cykeltøj og –sko. På afstande over 12 kilometer er bade- og omklædningsfaciliteter vigtige. Om vinteren vælger pendlene i stedet at cykle lidt færre gange om ugen, hvilket særligt gælder pendlere der tilbagelægger mere end 12 kilometer hver vej. Med pendlingsafstande på over 12 kilometer anvendes som regel vinteregnede cykler (skovcykel eller mountainbike). Et tilsvarende mønster ses blandt kvindelige cykelpendlere, 36 ud af 49 cykler til arbejde fire eller fem gange om ugen i sommerhalvåret. Cirka halvdelen cykler næsten samme antal gange pr. uge i det mørke halvår, mens resten cykler fra en til fire gange om ugen. Blandt kvinder er cykeltøj og –sko ualmindeligt, ligesom kvinder i mindre udstrækning benytter badefaciliteter. Men stort set alle kvinder, der cykler mere end 16 kilometer har racercykel, cykeltøj og –sko, og benytter badefaciliteter. For begge køn gælder at flertallet har cyklet regelmæssigt i mindst tre år, men ikke uafbrudt siden de var unge/studerende. Næsten alle cykler alene, det opleves som mere fleksibelt. Pendlere, der cykler mere end 12 kilometer forklarer ofte, at de forsøger at finde nogen at følges med: Det er meget lettere, når man følges med andre cyklister. I dag kender jeg ret mange cykelpendlere. Det er sjovere og meget hurtigere at følges med andre, som kører i nogenlunde samme tempo. Mand, 52 år. Har cyklet 24 kilometer (hver retning) i syv år, fire-fem gange om ugen i sommerhalvåret og tre-fire gange i vinterhalvåret.

Citatet peger på, at sociale aspekter af cykelpendling er vigtigere, end planlæggere måske umiddelbart regner med, hvilket peger på, at organisering af selvstyrede ’teams’ kan være lige så vigtigt som ny og bredere asfalt.

34

Blandt mænd og kvinder er de oftest sete forklaringer til, at de cykler: “motion” (76) og ”billig transport” (81). Mange fortæller at; ”det er godt for helbredet” (44) og at; ”det modvirker stress” (37), hvilket kan være sammenfaldende. I uddybede svar peges på “fleksibilitet”, “uafhængighed” og “frihed” som årsager til, at pendlerne cykler, i modsætning til offentlig transport (tog og bus) og bilen, som i myldretiden opleves meget prægede af trængsel. Jeg foretrækker friheden på en cykel frem for at skulle have regntøj på i en overfyldt bus. Jeg forstår ikke, hvorfor folk foretrækker at stå frysende ved et busstoppested, når de kunne cykle og holde varmen i al slags vejr. Kvinde, 38 år. Har cyklet 12 kilometer (hver retning) i 18 år, fire gange om ugen i sommerhalvåret og tre gange i vinterhalvåret.

En dag fandt jeg mig selv siddende i en bilkø på motorvejen mod København, og så så jeg to cyklister passere mig. Jeg sagde til mig selv; det her er jo skørt! Mand, 51år. Har cyklet 13 kilometer (hver retning) i fire år, fem gange om ugen i sommerhalvåret og to-fire gange i vinterhalvåret.

Op mod en tredjedel af cyklisterne forklarer, at de bruger mindre tid på pendling, sammenlignet med hvis de kørte bil. Det er især pendlere, som arbejder i det indre København, der oplever at det går hurtigere på cykel. 61 ud af 101 pendlere oplever, at de sparer tid på cyklen sammenlignet med at anvende S-tog eller bus. Samlet svarer pendlerne, at deres væsentligste motiver til at cykle oftest er: “stress forebyggelse”, “god overgang mellem arbejde og hjem”, og endelig; “motion”. De to først-nævnte motiver kan være tæt relaterede. Cykelpendling tager 30-60 minutter, hvor opmærksomheden bortledes fra arbejdspres, møder og diverse problemstillinger, som kan gemmes af vejen eller bearbejdes mentalt. Denne effekt kendes også fra anden pendling, men en afgørende forskel er, at cykelpendlere er fysisk aktive, hvilket stimulerer humør og modvirker stress som beskrevet tidligere. Jeg føler mig frisk og fit, når jeg ankommer til arbejdet. Jeg føler mig mere afslappet, når jeg kommer hjem. Min vægt blir holdt nede. På en eller anden måde blir jeg i bedre humør, når jeg cykler. Mand, 41 år. Har cyklet op mod 30 kilometer (hver vej) i fem år, fire gange om ugen i sommerhalvåret og fire gange i vinterhalvåret.


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Jeg ser frem til at pendle hver dag. Det giver mental energi til mit arbejde og til min fritid. Det fortæller mine omgivelser mig også. Jeg er ikke så træt om aftenen når jeg har cyklet… Det er skønt at cykle i grønne omgivelser. Mand, 42 år. Har cyklet 15 kilometer i tre år, fire-fem gange om ugen i sommerhalvåret og to-fire gange i vinterhalvåret.

Ud fra pilotundersøgelsen kan man ikke konkludere, at cykelpendlere er gladere eller mindre stressede end andre. Oplevelserne og rationalerne er til stede hos de adspurgte, men det kræver yderligere og mere omfattende undersøgelser. Tilsvarende kræver det mere udførlige undersøgelser at forstå, hvad der initierer og kan virke i forhold til at fremme og fastholde cykelpendling på lange afstande. Cykelpendlere peger selv på praktiske aspekter omkring både cykelstier og blandt andet mulighed for cykelmedtagning i kollektiv trafik, men er også opmærksomme på at lang distance-cykling er ’alternativt’ i forhold til kolleger, og at disse ikke umiddelbart overbevises om de positive sider af at cykle til arbejde. Skal cykling over længere afstande fremmes, skal der sandsynligvis trækkes på et bredt spekter af planlæggere og virksomheder i samspil, så både infrastrukturelle og praktiske forhold forbedres. Klare og underbyggede argumenter, emotionelle og konkrete belønninger, synlighed og sundhedseffekter, er alle vigtige aspekter at trække frem, hvis flere skal fristes til at skifte rattet ud med et cykelstyr.

Referencer: Christensen, L., Jensen, T. C. 2008. Korte ture i bil: kan bilister ændre adfærd til gang eller cyckling? Rapport 3, DTU Transport, Danish Technical University, Lyngby. Christiansen, H. 2009. Modernisering af Transportvaneundersøgelsen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009. August 24-25, 2009. Christiansen, H. Haunstrup, B. 2011. The Danish National Travel Survey – declaration of variables, TU 2006-10, version 2. Technical University of Denmark, DTU Transport, Kgs. Lyngby. City of Copenhagen 2012. Sekretariatret for cykelsuperstier. Webpage: http://www.cykelsuperstier. dk. Accessed 06.04.2012. City of Copenhagen 2011. Copenhagen City of Cyclists, Bicycle account 2010. Copenhagen: City of Copenhagen. Heinen, E., Wee, B.V., Maat, K. 2010. Commuting by bicycle: An overview of the literature. Transport reviews 30 (1), 59-96. Jensen, C. 2009. Danskernes transport – hvor meget, hvordan og hvornår?, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009, August 24-25, 2009, Aalborg. Mynors-Wallis, L.M., Gath, D.H., Day, A., Baker, F. 2000. Randomised controlled trial of problem solving treatment, antidepressant medication, and combined treatment for major depression in primary care. BMJ 320(7226), 26-30. Nielsen, T. & Hansen, K. 2012 in press. Longer distance commuter cycling in Denmark. Pilegaard, H., Ordway, G.A., Saltin, B. 2000. Transcriptional regulation of gene expression in human skeletal muscle during recovery from exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab 279, E806-E814. Skov-Petersen, H. et al. 2012. Viden om cykeladfærd. BYPLAN, nr. 1, april, 2012. Sundhedsstyrelsen. 2011. Håndbog for fysisk aktivitet. (Se link: http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2011/Nyhaandbogomfysiskaktivitet.aspx).


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Niels Carsten Bluhme: Kommunerne har brug for et wakeup-call

36


Teknik & Miljø / November 2012 ledelse

Kommunerne opfatter primært sig selv som leverandører af serviceydelser, men det er en kæmpe fejl, mener Niels Carsten Bluhme. Fremtidens velfærdssamfund har brug for, at kommunerne ser sig selv som ansvarlige for at drive den teknologiske udvikling videre. Drop vanetænkningen, lyder opfordringen fra KTC’s nye faggruppeformand.

Af | Lilli Marie Nielsen

Kommunerne skal lade være med primært at opfatte sig selv som leverandører af serviceydelser. I stedet skal kommunerne tænke helt ud af boksen og se sig selv som ansvarlige for at skubbe den teknologiske udvikling fremad. Det mener teknisk direktør i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme, som er nyudpeget formand for KTC’s nye faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer. – Danmark har en helt unik stærk og troværdig offentlig sektor, som man ikke har ret mange andre steder i verden. Det er en uvurderlig dansk styrke, men det offentlige har eksempelvis på det teknologiske område slet ikke forstået og formået at udnytte den styrkeposition. Problemet er, at kommunerne primært opfatter sig selv som leverandører af serviceydelser, men det er en fejl. De er nødt til at tænke ud af boksen. Fremover må kommunerne tage ansvar for at drive den teknologiske udvikling fremad. Nøglen til fremtidens velfærdssamfund ligger netop her, og det er kommunerne simpelthen nødt til at få øjnene op for, siger Niels Carsten Bluhme.

Forsyningsområdet er oplagt Han peger på, at forsyningsområdet er et godt sted for kommunerne at gå ind og tage ansvar for at drive den teknologiske udvikling videre. – Der er masser af muligheder for at tænke nyt på forsyningsområdet, for eksempel i forhold til klimatilpasning. I de store urbane byområder skal der laves mange løsninger, og der er brug for en skøn blanding af blandt andet design, byudvikling og teknologi. Og hvis kommunerne tænker sig om, kan de opbygge nogle kompetencer på det her område, som vi kan udnytte til et mere effektivt og robust samfund, og samtidig vil vi få noget at byde på i det store udland, påpeger Niels Carsten Bluhme, som gerne vil have kommunerne til i langt højere grad at tage aktivt del i de danske virksomheders arbejde og markedsføring i udlandet og bistå med eksport. Nøglen til velfærdssamfundet Han mener, at det helt store teknologiske gennembrud venter lige om hjørnet, og at kommunerne har pligt til at skubbe til udviklingen og dermed spare samfundet for masser af penge. – Vi står over for et nyt teknologisk gennembrud, som bliver nøglen til vores velfærdssamfund, men kommunerne er ikke dygtige nok til at læse fremtidens teknologi. Iphonen og Ipaden er bare begyndelsen. Tag et eksempel som gadebelysning. I dag er der en levetid på en gadelampe på et-to år, i fremtiden kan den holde 15 år. I dag kører vi rundt og tjekker, om der er lys i lampen. I fremtiden

tjekker vi bare på en skærm, om der er lys i lamperne. Lysmasterne bliver intelligente, og kommunerne kan spare cirka 80 procent af udgifterne til gadebelysning. Som strategiske ledere kan kommunerne hjælpe og drive udviklingen videre. Kommunerne kan spare en masse penge på det og dermed være med til at bevare velfærden. Det er da ikke ligegyldigt, påpeger Niels Carsten Bluhme.

KTC-faggruppe bag ny hvidbog Derfor har han også en plan om, at KTC skal tage mere initiativ på det teknologiske område og pege på, hvordan kommunerne bedst muligt tager initiativ. Og tanken er at involvere KTC’s faggrupper og underfaggrupper i projektet. – Jeg kunne godt tænke mig, at Faggruppen for Klima, Energi & Ressourcer i løbet af et år udgav en slags hvidbog med anbefalinger til, hvad stat og kommuner fremover kan gøre for at drive den teknologiske og grønne omstilling videre set fra et kommunalt perspektiv, og samtidig pege på barrierer. Jeg tror, at det kan være med til at give Danmark en førerposition, også på højteknologifronten, og kommunalt initiativ er det, som kan få virksomhederne til at løfte sig, siger Niels Carsten Bluhme og fortsætter: – Vi er også nødt til at indse, at kommunerne fremover skal arbejde langt mere sammen på tværs. Vi må erkende, at nogle kommuner har styrkepositioner på det her område, og vi er nødt til at stå sammen om at præsentere fyrtårnene i udlandet, ellers går udviklingen forbi Danmark. Og så skal vi tænke meget mere i netværksorganisationer, hvor kommunerne arbejder sammen med virksomheder og forskningsinstitutioner.

Niels Carsten Bluhme er formand for KTC’s nye faggruppe, Klima, Energi & Ressourcer, og vil gerne udgive en hvidbog.

37


Teknik & Miljø / November 2012 ledelse

Hvorfor gå på tværs, når man kan være på tværs? Tværfaglige miljøer med ledelsesmæssig bevågenhed giver resultater i forhold til effektivitet og optimale løsninger - altså mere innovativ tværfaglighed for færre penge. COWIs tværfaglige miljø for bæredygtig byudvikling er godt på vej. Af | Af Ole Stilling, Markedsdirektør & Dorte Glensvig, Senior Projektleder, begge COWI

Nye rådhuse - nye muligheder Med strukturreformen er der opstået nye rådhuse, hvor der er fokus på nye arbejdsformer og indretninger - og hvor de borgerrettede funktioner er optimeret. Hillerød og Viborg rådhuse er gode eksempler. Det er oplagt, at indretningen understøtter muligheden for vidensdeling og udvikling på tværs af fag og funktioner. Men skabes der effektive tværfaglige resultater bare fordi, der er åbne kontorer og mulighed for fleksibel indretning osv.? Omkostningstunge funktioner Det er tankevækkende, at både kommuner og rådgivningsfirmaer ofte etablerer jobfunktioner for at få det tværgående arbejde til at fungere - det kan f.eks. være tværgående udviklingschefer eller egentlige udviklingssekretariater. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det ressourcemæssigt ikke optimalt, når der skal etableres funktioner, som skal få tingene på gled på tværs i en organisation. Den tværfaglige tilgang bør udspringe af den almindelige forretning. Den udfordring har vi taget op i COWI ved at etablere et tværfagligt miljø på bæredygtig byudvikling, i erkendelse af, at tværfaglighed og innovative langsigtede løsninger er vilkår for at være i markedet.

38

Samlet miljø for bæredygtig byudvikling I COWI har man i mange år arbejdet med nye former for kontorindretninger, senest på det nye Aalborg-kontor, der meget passende ligger på Visionsvej. Vi har løbende etableret miljøer omkring større projekter eller ”udstationeret” medarbejdere fra en division til en anden, for at udvide det faglige og opgavemæssige fællesskab på tværs af de faglige siloer. I foråret 2012 etablerede vi et miljø for bæredygtig byudvikling på tværs af fire fagligt orienterede divisioner i vores hovedkontor i Lyngby. Der er således ikke lavet en ny organisation i forretningen, men et fysisk miljø for folk, der fagligt og arbejdsmæssigt har relation til bæredygtig byudvikling. Byudvikling er som udgangspunkt et tværfagligt område. Trods dette er det en opgavetype, som hidtil typisk har været løst ved, at folk fra forskellige faglige miljøer har givet input til løsningen frem for, at de samme folk har samarbejdet i et fælles miljø om opgaven. Det har vi nu lavet om på. Kompetencerne Det nyetablerede miljø består af 20 fasttilknyttede medarbejdere, der kommer fra fire forskellige divisioner. Derudover er der 12 pladser til medarbejdere, som besøger miljøet og typisk bruger et par dage om ugen i miljøet.

Der er f.eks. folk, som til dagligt arbejder på et af COWIs danske lokalkontorer. Alt i alt cirka 30 mennesker, der har en tilknytning til miljøet og alle besidder fagligheder, som er basale for at skabe en tværgående og innovativ tilgang til bæredygtig byudvikling. Ofte er der en topleder, som vælger at sætte sig i miljøet en stund for at få og give inspiration.

Rammerne et tværfagligt fællesskab De bærende vilkår i miljøet er tværfaglighed og krav om innovative løsninger, som også giver mening i bymiljøet om en eller to generationer. Der er ikke noget særskilt budget til initiativet. De fire divisioner deles om omkostningerne til arbejdspladserne. Initiativet baserer sig på verdens simpleste business case: Kan det vi gør, betale sig for vores kunder og os selv, eller kan det ikke? Den positive bundlinjeeffekt er en klar ledelsesmæssig forventning, der er sund for initiativet. Innovativ tværfaglighed foregår som bekendt bedst under frie rammer. En stor del af den innovative kraft i fællesskabet kommer af, hvad de forskellige fagligheder byder ind med, samt at der ikke er lavet en masse regler og rammer for initiativet. Det simple spørgsmål om, hvorvidt det vi producerer skaber værdi for kunden og COWI både nu og i fremtiden er en tilstrækkelig ramme. Et hurtigt


Teknik & Miljø / November 2012 ledelse

Figur 1 Det typiske udviklingsforløb i forhold til at udvikle et innovativt, tværfagligt samarbejde kan illustreres som til højre.

Figur 2 Erfaringerne i COWIs nye tværfaglige miljø for bæredygtig byudvikling viser, at innovativ tværfaglighed fordrer stor frihed med ansvar for de implicerede fagmedarbejdere.

møde, hvor der brainstormes i forhold til en konkret udfordring eller en diskussion om, hvorvidt vi skal gå efter et udbud kan hurtigt etableres. 10 minutter sparring kan ske såvel ved skrivebordene, sofaen, vinduerne og væggene - de sidstnævnte bruges som whiteboards. Der afholdes også formelle møder, hvor drøftelse af fælles fremadrettede aktiviteter og erfaringsudveksling fylder mest. Vi stiller hele tiden os selv spørgsmålet, hvad kunden og COWI får ud af det, som vi foretager os. Det påviser den afgørende forskel i forhold til, om vi blot er en gruppe forskelle fagligheder, der har et kontorfællesskab, eller om vi reelt har et tværfagligt og innovativt fællesskab.

Udfordringer Udfordringen har været at få de relevante kompetencer i spil fra starten, så kompetencerne kommer ind, når det er optimalt. De mellem-menneskelige udfordringer har været få og har primært handlet om at lære hinandens kompetencer at kende. Ydermere har de frie rammer og den klare forretningsmæssige målsætning skulle omsættes til et fælles sprog og adfærd. Disse ting er vi blevet bedre til allerede. En udfordring som begynder at manifestere sig som en konsekvens af et spændende arbejdsmiljø, er at holde kontakten bagud til divisionernes mere fagspecifikke miljøer.

En løsning kunne være at invitere kollegaerne til at være gæster i miljøet - i kombination med ophold ”hjemme” i divisionerne.

Konkrete resultater Når tværfagligheden ikke kun er målet, men også et vilkår, opstår der en mere direkte kommunikerende og en mindre ressourcekrævende arbejdsform. Vores forudsætning om, at vi skal præstere mere innovativ tværfaglighed med færre omkostninger, nås stadig i højere og højere grad. Dette bl.a. fordi løsnings- og projektidéer oftere bliver til i den konkrete arbejdssituation og ikke ved, at der mobiliseres særlige tiltag på tværs af projekt -, linje- eller matrix-organisationen. Vi har sammenlignet med andre organisationer valgt en mere løs organisering og ledelse af det tværfaglige samarbejde. Erfaringerne viser - i lighed med andre lignende initiativer - at noget virker optimalt og andet skal tilpasses yderligere. Vi tror på, at vi stadig kan blive mere effektive og innovative og håber, at vi kan videndele med lignende ’søster-miljøer’. Der er ikke tvivl om, at miljøets fortsatte succes kræver løbende evaluering og korrigering. Ydermere er det afgørende, at der er ledelsesmæssig fokus på at skabe vide rammer for den tværfaglige innovation. Det samme gælder, når det handler om at syn-

liggøre forventningerne om at skabe værdi for både kunde og virksomhed.

Medarbejdere i miljøet Den faste gruppe af medarbejdere omfatter: En kommunikationskonsulent En udbudsjurist En udbudsarkitekt Bygherrerådgiver Byplanlæggere En sociolog En specialist i grønne regnskaber og klimarapportering En specialist i risiko og muligheds vurdering En biodiversitets specialist En cradle-to-cradle-specialist CSR-specialister En finansieringsøkonom En specialist i innovation og forretningsudvikling En investerings-økonom

Den ’løse’ gruppe omfatter typisk: Mange af de ”løse fugle” i miljøet dublerer de faste medarbejderes kompetencer, mens andre supplerer, som f.eks. specialister i VVM, projektudvikling, energi- og trafikplanlægning osv.

39


Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Hjælp regnvandet på rette vej med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på de eksisterende rørsystemer og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro NS Oil

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaske- og parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Besøg os på VandTek og se flere løsninger

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials


Teknik & Miljø / November 2012 innovation

Odense Kommune ønsker brolagte heller i gadebilledet. Vejinspektør Johnnie Knudsen løste problemet ved at lade brolæggerne færdigproducere heller indendørs om vinteren.

Plads til kreativiteten i Odense Når vejinspektør Johnnie Knudsen kan bruge arbejdstiden på at designe smarte løsninger, der letter arbejdet i Myndighed og Vejdrift i Odense Kommune, skyldes det ikke udelukkende, at han har et usædvanligt stort kreativt talent. Det skyldes i ligeså høj grad, at arbejdspladsen opmuntrer ham og giver plads og rum til at få skæve ideer og føre dem ud i livet.

Af | Journalist og kommunikationsrådgiver Gordon Vahle, KommunikationsTanken.

En præfabrikeret brostenshelle, en skraldespand med indbygget rottefælde, en rist, der aldrig stopper til, et transportabelt pissoir med indbygget lugttæt tank, en spade, hvor fire honoratiores kan tage et fælles første spadestik… Listen over vejinspektør Johnnie Knudsens opfindelser og designløsninger er lang som en smørrebrødsseddel fra Ida Davidsen. Evnen til at tænke kreativt og se nye løsninger er veludviklet hos vejinspektøren, men når så mange af ideerne rent faktisk er blevet til noget, så skyldes det også en bestemt ledelsesfilosofi, der præger afdelingen. - Det handler om at give medarbejderne rum til at turde, siger Johnnie Knudsens chef, kontorchef Søren Ravn-Nielsen, Myndighed og Vejdrift.

Innovation handler i høj grad om tillid og tryghed, lyder filosofien. Hvis ikke medarbejderne er trygge, kommer ideerne sjældent længere end til skrivebordsskuffen.

Planlagt innovation Det er måske ikke så meget Johnnie Knudsen og hans ligemænd, kontorchefen tænker på. De meget kreative medarbejdere skal nok komme frem med ideerne under alle omstændigheder. - Det handler i lige så grad om at skabe et miljø, hvor alle tør bringe deres ideer og tanker på bane. I afdelingen har vi bevidst forsøgt at skabe et miljø, hvor innovationen trives. Naturligvis skal medarbejdere, som har de gode ideer, roses. Men dét skal de medar-

»

Fortsættes side 42-43

41


Teknik & Miljø / November 2012 innovation

bejdere, som får ideer, der måske er urealistiske eller knap så gode så sandelig også, lyder et af Søren Ravn-Nielsens råd til, hvordan en arbejdsplads kan planlægge et innovativt miljø. ”Dårlige” ideer er altså lige så velkomne som ”gode” ideer, og det handler faktisk om, at medarbejdere, der har en idé til, hvordan noget kan gøres lettere, mere smart eller billigere, bliver mødt med et ”Prøv!” i stedet for med ”Det kan ikke lade sig gøre”.

Stimulerer kreativiteten Men det er efter Søren Ravn-Nielsens mening ikke nok at modtage nye ideer og tanker med åbne arme. Der skal også skabes et miljø, hvor medarbejderne rent faktisk også får ideer.

- Vi udfordrer hinanden. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om vi nu også gør tingene på den rigtige måde. Hvorfor gør vi sådan? Kunne vi ikke gøre det på en anden måde? Vi skal tænke over vores arbejde og blive ”forstyrret” på den gode måde, påpeger Søren Ravn-Nielsen. Arbejdet i driftsafdeling er ofte meget skemalagt. Medarbejderne får besked på at løse en opgave, og når arbejdet er gjort, får man en ny opgave. Sådan er det ikke i Odense Kommune. Vi tror på, at kreativiteten udfolder sig bedst, hvis man har en bred vifte af opgaver og i høj grad har mulighed for at få indflydelse på og kreere sit eget job, siger Søren Ravn-Nielsen.  

Mini-guide om innovation på det tekniske område Hvordan skaber man en innovativ arbejdsplads? Og hvordan omsætter man ideer til praksis? En ny miniguide om innovation på det tekniske område giver gode råd til, hvordan arbejdet kan gribes an. ”Fra ide til praksis” hedder den lille mini-guide, som er fyldt med konkrete råd til, hvordan arbejdet med innovation kan gribes an i en teknisk afdeling.

Mini-guiden henvender sig både til ledere og medarbejdere og kommer med en række konkrete forslag til begge parter, når der skal arbejdes innovativt. Det handler blandt andet om, at: • Slå plejer ihjel og tænke ud af boksen • Innovation tager tid og kræver tålmodighed • Afslutte et innovationsforløb ordentligt, så ideerne kan foldes ud til konkrete koncepter

Mini-guiden er en udløber af et innovationsprojekt, som Ingeniørforeningen (IDA) og Kommunernes Landsforening (KL) har gennemført i den tekniske forvaltning i Roskilde Kommune. Her var målet at finde metoder til at arbejde med innovation på ingeniørarbejdspladser og sprede erfaringerne til tekniske forvaltninger rundt om i hele landet. Resultatet er mini-guiden ”Fra ide til praksis”, som findes på ktc.dk

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle Teknik & Miljøs fagområder – sammen med COK Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


Teknik & Miljø / November 2012 innovation

Odenses Ole Opfinder hedder Johnnie På Johnnie Knudsens visitkort står der ”vejinspektør”, men der kunne lige så godt have stået ”opfinder”, ”designer” eller ”alt-muligmand”, for når noget skal kreeres, når problemer skal løses, eller når skæve tanker skal tænkes, så kalder man i Odense Kommune som regel på Johnnie. Ofte er det ikke engang nødvendigt at kalde, for Johnnie har allerede set problemet og fundet en løsning. Johnnie Knudsens primære opgave er naturligvis at holde øje med veje og vejudstyr i Odense Kommune, men når han ikke gør det, kan man se ham bøje jern, lave tegninger eller spekulere over nye løsninger på små og store problemer i kommunen. Det er nem-

Problem: Risten stopper, når halmtransporten er kørt forbi, eller når bladene falder af træerne. Vand på vejen og i de nærliggende kældre kan blive følgen.

Løsning: En ekstra rist, diskret placeret i kantstenen. Når den normale rist propper til, tager kantstensristen over. Sådanne riste findes over 20 steder i Odense Kommune, og ligeså mange steder er problemer med vand på kørebanen en saga blot.

Problem: Odense Kommune ønsker smukke brolagte heller i gadebilledet. Tidligere krævede det flere dages arbejde med afspærring og hyppige arbejdsstop, når regn forhindrede brolæggeren i at arbejde.

Løsning: Lad dog brolæggeren lave færdigproducerede heller indendørs om vinteren, når han alligevel ikke har andet at lave. Et hul, en lastbil med kran, lidt asfalt og et par timers arbejde, så er dén helle på plads! Billedet ovenfor viser, at hellen også kan bruges som afspærring, så legende børn kan være i fred for biler.

lig også en del af hans job at tænke kreative tanker, og det er en del, som i høj grad værdsættes af kolleger og chefer. Johnnie Knudsens ideer er nemlig en hjælp i dagligdagen, og de sparer tid og penge i kommunen. Herunder er nogle af de ”problemer”, som Johnnie Knudsen har fundet en løsning på:

Problem: ”Uha! Her er rotter”, tænker mange, når de får øje på de lovbefalede giftdepoter.

Løsning: Et smukt stativ skjuler både den sorte pose og rottefælden. Designet passer alle steder, og stativets flader kan bruges som de er, males eller bruges som opslagstavle til lokale arrangementer.

Problem: Mænd til byfester eller andre arrangementer, hvor man bruger offentligt areal. Ofte er der lidt for langt til et toilet, og så går det ud over porte og buske i nærheden.

Løsning: Et transportabelt pissoir i samme overordnede design som skraldespanden. Bunden udgøres af en tank, der nemt kan rumme, hvad der kommer ud af indtagelsen af adskillige kasser øl.

Problem: Fire honoratiores med borgmesteren i spidsen skal grave et ”første spadestik”. Men der er jo kun én, som kan grave først og reelt tage det første stik. Hvem skal have æren?

Løsning: En Johnnie Knudsenkonstruktion med fire spader sikrer ligeret på byggepladsen. Der er endda en pil til at vise vej, så alle går i den samme retning med den opgravede jord. Det virkede. Alle kom først, fik sig et uhøjtideligt grin, og historien kom i avisen.

43


Teknik & Miljø / November 2012 KTC

KTC på jobmesse i Aalborg

Unge studerende på jobjagt Hundredevis af unge studerende slog vejen forbi KTC’s stand på efterårets store jobmesse i Aalborg. Her fik de ”hands on” erfaringer og inspiration fra ansatte i landets teknik- og miljøforvaltninger, som frivilligt havde hevet en dag ud af kalenderen for at fortælle unge studerende om, hvordan det er at arbejde i en kommune. Af | Lilli Marie Nielsen

21-årige Majken Dechmann er en af de mange unge studerende, som slog vejen forbi KTC’s stand på efterårets store jobmesse i Gigantium i Aalborg. Hun læser planlægning på femte semester på Aalborg Universitet og havde inden studiestart en klar forventning om, at hun aldrig nogensinde ville arbejde i en kommune. - Dét ville jeg bare ikke. Det var helt sikkert. Aldrig nogensinde, understreger hun og fortsætter: - Jeg forbandt kommunen med at være en uambitiøs arbejdsplads, hvor alting går meget langsomt, slet ikke skarpt og seriøst. Og jeg kan godt lide, at der sker noget, og at tingene rykker, så derfor var kommunen slet ikke noget for mig. Men nu har jeg læst planlægning et par år, og det er gået op for mig, at der er mange jobs inden for dét fag i kommunen, og jeg vil ikke have noget imod at arbejde dér i dag. KTC’s messestand går under navnet ”de 98 danske kommuner – teknik & miljø” og rykker flere gange om året ud til store jobmesser for unge studerende. Messestanden er et led i et rekrutteringsprojekt, som KTC’s faggruppe - Ledelse, Organisation & Kompetence – har søsat. Hver gang KTC’s messestand rykker ud, bliver den bemandet af unge ansatte i landets teknik- og miljøforvaltninger, som frivilligt river en eller to dage ud af kalenderen for at fortælle de studerende om at være ansat i en kommune. I Aalborg var der 12 ansatte på frivilligt arbejde i standen – fra Aalborg, Aarhus, Thisted, Frederikshavn og Hjørring. En af dem var fuldmægtig i Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, Ann Vejlin Jensen. - Det var utroligt positivt at opleve de unges interesse for den kommunale verden. De var meget nysgerrige og havde ret godt styr på, hvilke opgaver kommunen står for. Og vi oplevede heller ikke, at de unge betragtede et job hos kommunen som en sidste udvej, hvis jobbet i den private verden glippede. På den måde er der sket en bevægelse de seneste år, påpeger Ann Vejlin Jensen. På jobmessen havde de frivillige taget konkrete arbejdseksempler med fra deres hjemkommuner, som de studerende kunne forholde sig til.

44

- I Thisted har de satset meget på bølge- og vindenergi, og i Aarhus er der fokus på bynære havnearealer og letbane. Det bliver mere håndgribeligt med konkrete eksempler, og samtidig kan de studerende se, at der er stor spredning i arbejdsopgaverne, siger Ann Vejlin Jensen. For den 21-årige studerende Majken Dechmann var det inspirerende at tale med de frivillige på standen, selvom det ikke har været den afgørende faktor for hende. - På messestanden talte jeg med en medarbejder fra en planlægningsafdeling, og det rykkede faktisk lidt at høre om arbejdet fra en, som er midt i det. Men dét, som har betydet allermest for mig i forhold til at blive inspireret til at arbejde i en kommune, er, at vi som led i uddannelsen besøgte Aarhus Kommune for at høre om deres kæmpestore planlægningsarbejde med havnefronten, og det var bare sindssygt spændende, siger Majken Dechmann. Men det er ikke kun de studerende, der får noget ud af at komme på jobmesse. Også de frivillige i KTC’s stand ”de 98 kommuner – teknik og miljø” blev klogere. - Det står i hvert fald helt klart for mig nu, at os i teknik- og miljøafdelingerne har en fælles opgave i at være mere synlige på jobmarkedet. Vi skal i langt højere grad tænke i rekruttering og branding af vores arbejdspladser og fortælle omverdenen, hvad vi laver. Mange gange klikker de unge slet ikke på jobannoncerne i teknik og miljø, for de ved ikke nok om, hvad vi laver. Og det skal vi prøve at lave om, siger Ann Vejlin Jensen, fuldmægtig i Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, som samtidigt brugte messen til networking. - Der var frivillige fra fem forskellige kommuner på KTC-standen, og på den måde finder man ud af, hvad der rører sig andre steder. Derudover fungerede den geografiske spredning af frivillige rigtigt godt i forhold til at rådgive de studerende. Hver kommune har sine styrker og kompetencer, påpeger hun. Næste gang, KTC’s messestand rykker ud, er til DSE (De Studerende Erhvervskontakt) jobmesse i Lyngby til marts 2013. Kommuner kan tilmelde sig på ktc@ktc.dk.


Teknik & Miljø / November 2012 digitalisering

63 kommuner med i Byg & Miljø 63 kommuner har tilsluttet sig den digitale byggesag – Byg & Miljø. Dermed er det foreløbige mål nået, og det glæder formanden for KTC, Torben Nøhr. Af | Ane Marie Clausen

- Det er et fremragende resultat, og jeg vil som formand for KTC gerne takke jer alle for at have taget stilling så hurtigt, at vi når det første mål til deadline for tilslutning. Vi har bevist, at kommunerne kan stå sammen og kan levere resultater, der tæller, siger Torben Nøhr. De tilsluttede 63 kommuner rummer tilsammen knap 70 procent af borgerne i Danmark. Dermed opfylder tilslutningen kravene til den business case, der på forhånd var opstillet. Her var målet, at mindst 60 kommuner var med fra start. Med den store tilslutning bliver Byg & Miljø-løsningen nu en realitet. - Det er afgørende for vores fælles digitale fremtid, at vi står sammen om udvikling af netop dette system til den digitale

byggesagsbehandling. Derfor vil jeg også opfordre de resterende kommuner til at tage stilling snarest, så vi når målet om mindst 80 kommuner i 2015, påpeger Torben Nøhr. Byg & Miljø er tidligere gået under navnet Min Digitale Byggesag, men har ændret navn, fordi løsningen nu også kommer til at indeholde visse miljøansøgninger. Det er Kommunernes it-fællesskab KOMBIT, som i samarbejde med KL og kommunerne står bag udbud og projektledelse af den nye løsning. KOMBIT fortsætter nu processen med at finde den leverandør, der skal udvikle Byg & Miljø. Den 22. november er der frist for at indgive tilbud, og der vil være udpeget en leverandør inden årets udgang.

KOMBIT vil bruge de kommende måneder på at lodde stemningen blandt de tilsluttede kommuner for, om der er interesse for indkøbsfællesskaber for integrationer til ESDH- og fagsystemer. Med Byg & Miljø vil borgere og virksomheder kunne ansøge om cirka 340 typer af byggesager og syv typer af miljøsager. Løsningen skal bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Derudover skal løsningen hjælpe kommunerne med at leve op til målsætningen i den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Der er mere information på kombit.dk

kvalitet hele vejen

www.pankas.dk

Vi er 100% danskejet og har arbejdet med asfalt i mere end 70 år. Vi sætter kvalitet og ekspertise i højsædet, hele vores produktion og udlægning er kvalitets- og miljøcertificeret. Vi ønsker at være kundens foretrukne samarbejdspartner uanset jobtype. Fra den mindste baggård til det store anlægsprojekt - vi er klar...

Her finder du os

Vi har udlagt asfalt på de danske veje siden 1939...


Bæredygtighed frem for alt Fremtidens infrastruktur står over for store udfordringer og afgørende forandringer. Hos Uponor er det den drivkraft og inspirationskilde, der driver værket, når vi dagligt arbejder med løsninger, der skal gøre hverdagen lettere for alle. Med mere end 60 års erfaring udvikler og producerer vi holdbare rørløsninger i verdensklasse; Løsninger i plast til transport af drikkevand, afledning af spildevand, dræning, distribution af naturgas samt fremføring af el- og telekabler. Via forskning og samarbejde er vi med til at fremme udviklingen af plast som det mest miljøvenlige og holdbare alternativ. Med fokus på forholdene i Norden, både klimatiske og miljømæssige, samt tekniske og juridiske krav sikrer vi grundlaget for et trygt og sikkert samfund. Vi kalder det: Secure Plastic Solutions!

Uponor er en af verdens absolut førende leverandører af plastrør til VVS- og infrastrukturløsninger. Koncernen er repræsenteret i mere end 100 lande. Læs mere om vore systemer og produkter på uponor.dk


Teknik & Miljø / November 2012 digitalisering

Digitaliseringsstyrelsen:

Kommunerne skal effektivisere for 172 millioner – ellers overtager Staten opgaven! ”I skal effektivisere for 172 millioner – ellers overtager Staten opgaven”. Så klart lød budskabet til de over 600 deltagere ved åbningen af konferencen, Kortdage 2012, fra kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Jens Krieger Røyen. Af | Af Ane Marie Clausen

Regeringen har gennem etablering af den nye Digitaliseringsstyrelse sat fokus på digital effektivitet som det vigtigste håndtag til at opnå målet om at skabe mere for mindre, der er en forudsætning for at opretholde det velfærdssystem, vi alle kender. Med 2020-planen handler det om gennem digitalisering at finde metoder til at øge produktiviteten i både den offentlige og den private sektor. Regeringen og kommunerne har indgået en aftale om at levere digitale effektiviseringer for 172 millioner, så forventningen fra Digitaliseringsstyrelsen, kommunerne og de kommunale chefer rettet imod alle deltagerne på Kortdage er, at hver enkelt medarbejder tænker kreativt og konkret på, hvordan der kan opnås effektive gevinster af deres indsats. Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi er fastlagt, og de første love er vedtaget. Danmark har som det første land i verden lagt målene fast i en offensiv digital strategi. Det betyder, at digital selvbetjening i løbet af få år er det normale, mens den personlige betjening skal være undtagelsen.

Udfordringen til deltagerne på Kortdagene var klar: Alle fremmødte fra både det offentlige og den private digitale sektor skal arbejde med et eneste mål: Deres service og produkter skal medvirke til at sikre et smartere samfund, hvor der opnås rationaliseringer ved at anvende digitale redskaber langt mere effektivt end i dag. Hvis det skal lykkes, så skal GIS og digitalisering løftes fra at være et område i teknisk forvaltning til at være en væsentlig del af kommunaldirektørens strategiske område. Fremover må udviklingen ikke kun være smartere GIS! Der skal sikres effektivitet via GIS! Ethvert produkt og enhver service skal spille sammen, blandt andet via de frie grunddata og skal tilvejebringe de mest optimale systemer og teknikker, som hver gang der indføres et nyt system, skal give en effektiviseringsgevinst. Der er ikke længere plads til

specielle løsninger, som udvikles af få partnere for en begrænset kreds af kommuner. Der er ikke længere plads til smarte tekniske løsninger, som måske har en positiv business-case for én kommune, men som ikke kan implementeres bredt med gevinst.

Udfordringen fra staten Jens Krieger Røjen tegnede Finansministeriets effektiviseringsbudskab klart op: - Hvis kommunerne ikke opnår de ønskede gevinster tilstrækkeligt hurtigt, så er scenariet klart på GIS-området: Staten overvejer at skabe en central kortlægningsenhed på samme vis, som der nu er skabt et UdbetalingDanmark. Ved at samle kortproduktionen i en række statslige centre er det Finansministeriets opfattelse, at der vil være et væsentligt effektiviseringspotentiale. Planen er klar: En kortlægningsenhed med en selvstændig bestyrelse skal organisere en enstrenget kortproduktion, som skal kunne tilgås af alle offentlige myndigheder og private virksomheder, der har brug for kort. Planer om flere centrale enheder står klar.

47


Teknik & Miljø / November 2012 Digitalisering

Gladsaxe samler og digitaliserer sine planer Gladsaxe Kommune digitaliserer fremover sine planer på miljø- og teknikområdet og samler samtidig alle kommunens politikker og planer på et sted. Gladsaxe Kommune ønsker dels at give borgere og virksomheder lettere adgang til de kommunale politikker og planer, dels at styrke det politiske overblik. Af | Pernille Bramstrup, klimakoordinator, Gladsaxe Kommune

48


Teknik & Miljø / November 2012 Digitalisering

Et utal af tykke, trykte planer i kasser i støvede lagerlokaler. Planer, der højest bliver læst af de medarbejdere, der arbejder med området, mest af alt for lige at holde sig ajour med, hvilke mål man havde sat sig for området, når den årlige afrapportering finder sted. Sådan har det set ud, men sådan ser det ikke ud længere i By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe kommune. Fra 11. september 2012 er planerne blevet digitale, og der er åbnet en samlet planportal på kommunens hjemmeside.

Som en slags laboratorium I første omgang er de planer, der allerede er vedtaget, lagt på med et resume af de væsentligste initiativer samt et link til en pdfudgave af planen. Foreløbig ligger der kun én plan, som er fuldt ud digital, nemlig Vandhandleplanen, som netop har været i digital høring. I løbet af det næste halve år kommer flere digitale planer til, blandt andet Kommuneplan, Klimatilpasningsplan, Trafik -og Mobilitetsplan samt C02og miljøplan. Så bliver portalen rigtig interessant at gå ind på, fordi det så er muligt at linke mellem planerne på kryds og tværs afhængig af, hvilke områder, man finder interessant. – Man kan se By- og Miljøforvaltningens digitaliseringsprojekt som et pilotprojekt, et slags laboratorium, hvor vi undervejs i processen bliver skarpere på, hvad vi kan og vil. Det kan alle kommunens forvaltninger lære af, og det er da en mulighed, at vi på lidt længere sigt får gjort alle planerne digitale. Ideen med at gøre flere og flere planer og processer digitale er jo også, at vi så forhåbentlig kan frigøre ressourcer til nogle andre opgaver og bruge kræfterne mere effektivt, siger Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune. Tænke borgere og politikere først De fleste trykte planer begynder traditionelt med et forord og en lang indledning, hvor baggrunden og historikken ridses op. Først langt inde i planen står der, hvorfor planen er lavet, formålet med planen og hvilke aktiviteter, man har tænkt sig at sætte i værk for at opnå målene. Denne form er der definitivt gjort op med i de nye digitale planer. Her er indholdet skåret ind til benet, og læseren bliver som det første præsenteret for en oversigt over mål og handlinger. Der er desuden en god mulighed for at visualisere planerne, man kan for eksempel lægge videostumper ind. Bo Rasmussen påpeger, at processen også har været en vigtig formidlingsøvelse for medarbejderne. – Jeg mener, at det er nødvendigt, at vi som teknikere lærer at tænke borgere og politikere før plan og teknik. Det er en anden tilgang til arbejdet med planerne. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi går på kompromis med fagligheden. Det er krævende og udfordrende at få en 80 siders plan skåret helt ind til benet og finde de få gode ord, der fortæller det vigtigste, men det er en proces, der skal til, hvis man skal komme politikere og borgere i møde. Til gengæld bliver det så også meget tydeligere at se snittet mellem for eksempel monsterregn, grundvandsforurening og CO2-udledning, siger Bo Rasmussen. Planportalen blev politisk besluttet i foråret, og siden har forvaltningen arbejdet på at opbygge planportalen. Det har været en stor udfordring at omsætte planerne til det digitale medie. De projektledere, der har arbejdet med at få planportalen på plads, fortæller, at det har været en god og spændende proces at få forvaltningens planfolk til at arbejde sammen om at digitalisere planerne. Det har været en

løftestang for bedre samarbejde på tværs af faglighederne. De møder, der har været holdt undervejs, hvor deltagerne har været tvunget til at se på skæringsfladerne mellem planerne, har skabt en større forståelse og bedre dialog på det strategiske plan.

Finde rundt i mål og handlinger Alle sektorplanerne leder op til Planstrategien, som er paraplyen for alle planerne. Her fremgår de overordnede mål for kommunen, men for at finde frem til, hvordan målene bliver gennemført må man følge links til sektorplanerne, hvor handlinger og virkemidler er beskrevet. Det betyder, at målmylderet forsvinder, og at planernes mål og handlinger for første gang er koordineret. CO2-planen er et godt eksempel på, hvordan målene ofte udmøntes flere steder, og hvorfor det giver så god mening, at have en planportal. De fleste af sektorplanerne har et CO2-mål, men de vil ikke være beskrevet her, men alene i CO2-handlingsplanen. Indsatsen for at nå målene kan derimod være beskrevet i for eksempel Affaldsplanen, Mobilitetsplanen eller andre planer. – Jeg er sikker på, at det vil styrke det politiske overblik på det tekniske område. Det kan være svært for politikerne at orientere sig i et felt af 15-20 forskellige planer. Nu får vi skabt et samlet overblik, med tydeligere og klarere planer, der giver et bedre beslutningsgrundlag, siger Bo Rasmussen. Gladsaxe Kommunes tekniske planer kan ses på gladsaxe.dk/ tekniskeplaner.

Foreløbigt er det kun vandplanen, som er fuldt digital i Gladsaxe Kommune, som dog har flere digitale planer på vej det næste halve år.

49


Teknik & Miljø / November 2012 Digitalisering

Data om punktkilder og badevand samles på én platform Det er scenariet, når Danmarks Miljøportals punktkildedatabase i 2013 får to nye moduler tilføjet til PULS, der i dag er hjemsted for data om regnbetingede udledninger. Visning af georefererede data fra PULS sker via Arealinformation, hvor der er offentlig adgang til at se data. Af | Ditte Holm Jensen, Kommunikation og it, Danmarks Miljøportal

Regnbetingede temaer er tilgængelige på Arealinformation (kort.arealinfo.dk). Temaerne R.B.U. (udledningspunkt) og R.B.U. (målested) indeholder en visning af udledningspunkter fra regnbetingede udløb til vandmiljøet.

Betydning for oversvømmelsesrisiko De regnbetingede udledninger bidrager med både vand og forurenende stoffer til vandmiljøet, og kan derfor have betydning for oversvømmelsesrisikoen og en eventuel forurening af vandmiljøet. Formålet med temaerne er at præsentere en geografisk placering af udledningspunkter i Danmark sammen med data, der beskriver udledningerne. Oplysningerne om placering og typen af udledning stammer fra kommunernes og spildevandsforsyningsselskabernes indberetninger om spildevandsforholdene i kommunerne. Data om regnbetingede

50

udledninger indberettes og anvendes af forsyningsselskaber, myndigheder og virksomheder.

Spildevandsmodulet forventes lanceret i foråret 2013 og vil til den tid erstatte WinSPV, der forventes udfaset i marts 2013.

Indberetning af data til PULS Det er hensigten, at indberetning af data til PULS skal foregå via webservices og ikke direkte i PULS. Der er derfor alene udviklet en basal brugergrænseflade, der kommunikerer med PULS via de nævnte webservices. Den basale brugergrænseflade indeholder et minimum af funktionalitet og vil primært understøtte behov for tests af webservices samt evt. manuel inddatering af data. Har du brug for adgang til PULS’ brugergrænseflade, skal du tildeles en rolle af din lokale brugeradministrator. Læs mere på miljoeportal.dk/Overfladevand/ PULS_Miljoesagsbehandlere Tredjepartsprodukter, der benytter PULS’ webservices, kan integrere fra kommunernes egne systemer direkte til PULS, så manuel inddatering ikke er nødvendig.

Nyt badevandsmodul bliver en realitet Et badevandsmodul bliver etableret som en integreret del af PULS. Det har bestyrelsen for Danmarks Miljøportal. I fremtiden vil badevandsdata derved kunne udveksles mellem PULS og eksisterende systemer til håndtering af badevandsdata. Det er målsætningen, at det nye badevandsmodul er færdigt inden badesæsonen 2013. I fremtiden vil det også være muligt at se badevandsdata på Arealinformation, så også offentligheden vil få adgang til data.

Laboratorierne vil kunne aflevere analyser via PULS Et nyt spildevandsmodul til PULS er undervejs, der omhandler ’renseanlæg og industrier’. Med implementeringen af spildevandsmodulet vil laboratorierne kunne aflevere kemiske analyser via PULS. Laboratoeriernes analyser vil blive indlæst direkte i PULS, og herefter kan data læses og godkendes af myndigheder og forsyninger. Det hidtidige StanDAT-format til indberetning af data til WinSPV vil blive afløst af StanLab-formatet.

Fakta om PULS •  PULS er en fælles national database, som har til formål at effektivisere myndighedsbehandling for laboratorier, forsyningsselskaber, myndigheder samt virksomheder •  PULS blev lanceret den 12. juli 2012 med data om regnbetingede udledninger fra den tidl. WinRIS-database • På sigt kommer PULS til at indeholde data om spildevand, dambrug og badevand foruden regnbetingede udledninger •  Data fra PULS bliver vist på A realinformation (kort.arealinfo.dk)


Teknik & Miljø / November 2012 digitalisering

Vandplaner og vanddata på Danmarks Arealinformation Det seneste år er vandplanerne samt syv nye vandtemaer blevet publiceret på Arealinformation, og flere er på vej. Tilgængeligheden til data om vand er derved betydeligt forbedret. Samtidig har kommunale miljømedarbejdere nu adgang til at inddatere vandløbsdata i Miljøportalens fagsystemer. Af | Steffen Madsen, projektleder i Danmarks Miljøportal

Vandplanernes kortgrundlag kan nu ses på Arealinformation. Vandplantemaerne stammer fra Miljøministeriets Vand- og Naturplaner 2010 – 2015 og trækkes fra Miljøministeriets GIS-platform. Yderligere information om vandplanerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. På Arealinformation (kort.arealinfo. dk) vælges profilen ’Vandplaner’ i øverste venstre hjørne, hvor der står ’Landsdækkende’. Herefter kan de godt 125 temaer til- og fravælges i visningen. De enkelte temaer kan ligeledes ses sammen med de øvrige temaer, der er tilgængelige via brugergrænsefladen. Vær opmærksom på, at Arealinformations brugergrænseflade lanceres i en ny og mere brugervenlig version i januar 2013 indeholdende de samme temaer, tidstro data og flere funktioner. Læs mere på miljoeportal.dk/Arealinformation.

Data fra vandløbsmålestationer I februar 2012 blev syv overfladevandstemaer lanceret på Arealinformation, hvorved det blev muligt at se udvalgte overfladevandsdata fra vandløb, søer og marine områder. Disse data har blandt andet været med til at danne grundlag for vandplanerne. Temaerne giver mulighed for at finde specifikke målestationer, hvor man ved brug af systemets informationsknap efterfølgende kan se oplysninger om eksempelvis den type undersøgelser, der er foretaget på stationen. I andre temaer kan man få vist eller downloadet specifikke data omkring DVFI-indeks, bunddyr i vandløb, fysisk indeks i vandløb samt fysiske og kemiske data fra feltmålinger og analyser i vandløb, søer og marine områder.

Hvad er Danmarks Miljøportal? Miljøportalens vision er at være den foretrukne adgang til pålidelige fællesoffentlige miljødata i Danmark • Miljødata indsamles og opdateres på tværs af alle myndigheder og stilles gratis til rådighed • På Arealinformation (kort.arealinfo.dk) kan data ses og downloades, eller de kan hentes ned til eget GIS-system via webservices • Miljøportalen er et samarbejde ml KL, Danske Regioner og Miljøministeriet

Kommunal adgang til inddatering af vandløbsdata Hovedparten af de overfladevandsdata, der findes i Miljøportalens fagsystemer, stammer fra de statslige overvågningsprogrammer. Mange kommuner leverer data på vandløbsområdet, hvor de har haft deres primære fokus, og disse data kan også findes i ovennævnte overfladevandstemaer. Det har hidtil ikke været muligt for kommunerne at indlægge data i Miljøportalens fagsystemer til håndtering af fysiske og kemiske feltmålinger og analysedata, da fagsystemerne ikke har haft den fornødne bruger/rettighedsstyring. Med udgangen af oktober 2012 er en sådan brugerstyring implementeret, hvilket gør det muligt for kommunale miljømedarbejdere at inddatere fysiske og kemiske data fra vandløb og søer samt søvegetation i de respektive fagsystemer (STOQ-moduler).


Teknik & Miljø / November 2012 byg & bolig

Ny digital selvbetjeningsløsning Ejendomsoplysninger er digitalt tilgængelige for ejendomsmæglere, rådgivere og borgere.

Af | Tine Kilian Garbers, konsulent, KL

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er i gang med at give digital adgang til mere end 40 forskellige ejendomsoplysninger via en selvbetjeningsløsning. Målet er at forenkle og effektivisere adgangen til relevante data for ejendomshandlere, boligadvokater, rådgivere og borgere. I faktaboksen næste side kan du se hvilke oplysninger, der indgår i den digitale løsning. Selvbetjeningsløsningen, der populært kaldes DIADEM (Digital Adgang til EjendoMsoplysninger), har været undervejs i flere år, og skal afløse det eksisterende Grønne Ejendomsskema. Ved en ejendomshandel har mægler eller anden rådgiver brug for 40-50 forskellige ejendomsoplysninger, som kommer fra kommuner og andre myndigheder. En af udfordringerne har derfor været at standardisere en række af disse oplysninger og få gjort flest mulige data digitalt tilgængelige. Ministeriet har således investeret cirka 60 millioner kroner i at gøre data bedre (f.eks. olietanke og varmeforsyning). Det er intentionen, at primært ejendomsmæglere og boligadvokater vil opleve en bedre borgerservice, idet de får adgang til langt flere ejendomsdata, oplysningerne returneres hurtigere, datakvaliteten er bedre, og alle oplysninger er samlet i én rapport. Projektet er påbegyndt i 2009, og er i tråd med intentionerne i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi om obligatorisk digital service.

52

KL og regeringen blev i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening på alle relevante områder frem mod 2015. Det forventes derfor, at den digitale løsning vedrørende ejendomsoplysninger vil indgå i den tredje bølge i 2014, hvor der er fokus på miljø og teknikområdet.

Overgangsløsning for kommunale ejendomsoplysninger Det er lykkedes at få de fleste kommunale ejendomsdata med i den digitale løsning, men der vil dog i en overgangsfase frem til 2015 fortsat være behov for, at kommunerne på forespørgsel indberetter data i relation til fem ejendomsoplysninger. Der er tale om oplysninger om: Forfalden gæld til kommunen, kommunale anlægsprojekter, miljøsag, spildevandsforhold (for ejendommen og for området) og lettere jordforurening (områdeklassificering og anden viden). Der arbejdes videre med at gøre disse oplysninger digitalt tilgængelige, og det tilstræbes naturligvis at gøre overgangsperioden kortest muligt af hensyn til kommunerne, der gerne hurtigst muligt skal kunne høste de økonomiske gevinster på omkring 15-16 millioner kroner om året. Disse gevinster knytter sig primært til sparet arbejdstid og løn.

I forbindelse med at etablere overgangsløsningen har det været vigtigt, at: • løsningen skulle være let at implementere i kommunerne • løsningen opleves at bygge på eksisterende praksis, herunder at der er genkendelighed og mulighed for at genbruge den hidtidige arbejdsform, som er anvendt, når kommunerne besvarer forespørgsler via det grønne ejendomsskema • løsningen minimerer ressourceforbruget i kommunerne, og at • løsningen samtidig kan leve op til de stigende krav om øget digitalisering i kommunerne, og dermed øge brugen af selvbetjeningsløsninger for borgere og erhvervsliv. Kommunerne vil i den tre-årige overgangsperiode modtage økonomisk kompensation fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for at skulle etablere overgangsløsningen. Cirka 90 procent af kommunerne har nu indgået aftale med ministeriet, således at kommunen kan modtage den økonomiske kompensation. Med den interesse, der har været blandt kommunerne indtil nu, er det forventningen, at alle har en overgangsløsning i løbet af 1. kvartal 2013.


Ejendomsoplysninger som hentes automatisk Ejendomsskattebilletten Ejendomsskat (grundskyld) Zonestatus Lokalplaner Aktuel vandforsyning Aktuelle afløbsforhold Kortlagt jordforurening Lettere jordforurening, områdeklassificering Forureningsattest BBR-meddelelsen Beskyttet natur Klitfredede arealer Strandbeskyttede arealer Sø- og åbeskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Kirkebyggelinjer Internationale naturbeskyttelsesområder Grundvand - drikkevandsinteresser Grundvand - nitratfølsomme indvindingsområder Fredskov

Byggesag Vejforsyning Varmeforsyning Olietanke Vurderingsmeddelelsen Huslejenævnsager Beskyttede sten- og jorddiger SFL områder Naturperler MVJ-Aftaleområder Majoratskov Stormfald Jordrente Tilstandsrapport Energimærkning Landbrugspligt Arbejderbolig Ejendoms- og grundværdi Byggeskadeforsikring El-installationsrapport

 

Den digitale løsning for brugeren Ejendomsmæglere vil fremover kunne gå ind på www.ejendomsdatarapport.dk og her kunne udbede sig en ejendomsdatarapport. De fleste oplysninger, som er umiddelbart tilgængelige (faktaboksen ovenfor), modtager mægleren i løbet af få minutter. Der vil være fem oplysninger, som ikke vil være tilgængelige, men systemet videresender automatisk en forespørgsel til den pågældende kommune. Systemet sørger for, at kommunen automatisk modtager besked om, at der er indkommet en forespørgsel, som kommunen har 10 dage til at besvare. Når kommunen – efter stjernehøring - har besvaret de fem spørgsmål, afsluttes sagen ved, at der fremsendes svar til DIADEM, og ejendomsmægleren modtager besked fra DIADEM om, at der nu er en samlet ejendomsdatarapport. Ejendomsdatarapporten består af et resume, samt en række underafsnit, der indeholder detaljerede oplysninger om: Ejendommen, økonomi, bygninger, planer, vand, jordforurening, natur, bygge og beskyttelseslinier og miljøsag. Ejendomsmægleren skal betale et gebyr for at modtage ejendomsdatarapporten. Provenuet tilfalder staten og finansierer driften af systemet.

Kommunale effekter ved den digitale selvbetjeningsløsning Digital adgang til ejendomsoplysninger medfører, at: • Kommunerne vil kunne høste en nettogevinst på omkring 16 millioner kroner om året, når projektet er fuld indfaset i 2015. • Nettogevinsten på 16 millioner kroner består af et sparet tidsforbrug. Gevinsten i sparet tidsforbrug ligger formentlig spredt ud over flere forvaltninger, fordi flere forskellige forvaltninger via stjernehøring kan være involveret i den nuværende besvarelse til ejendomsmæglere og andre. • Kommunerne kompenseres for at etablere en midlertidig semiautomatisk løsning i en tre-årig overgangsperiode. Kompensationen udgør et basisbeløb og et differentieret beløb, der er afhængig af den enkelte kommunes ejendomsmasse. • Kommunerne i overgangsperioden frem til 2015 skal indberette fem ejendomsoplysninger i stedet for de nuværende 13 oplysninger. • Det nuværende grønne ejendomsskema vil blive udfaset til fordel for den nye Ejendomsdatarapport. Det er nemlig en forudsætning, at der ikke er processer og arbejdsgange, som overlapper med den nye selvbetjeningsløsning, for at kommunen kan høste gevinsten.

• Kommunen, som eventuel bruger af systemet, kan få et samlet overblik over egne ejendomme.

Kommunikationsindsats Ministeriet og KL er i gang med en større kommunikationsindsats, således at kommunernes ledelse og sagsbehandlere får bedst mulig information om blandt andet den fulde digitale løsning, samt hvorledes kommunerne håndterer indberetninger i overgangsfasen. Der er tilsendt, og der vil fortsat løbende tilgå kommunerne informationsbreve o.lign. fra ministeriet og KL. Der vil i slutningen af november måned blive afholdt regionale informationsmøder, hvor kommunale repræsentanter får kendskab til selvbetjeningsløsningen DIADEM, og den videre proces med udfasning af Det Grønne Ejendomsskema, ligesom der i KL-regi er oprettet en dialogportal, hvor sagsbehandlere kan udveksle erfaringer m.v. med hinanden. I overvejelserne om at udfase Det Grønne Ejendomsskema lægges der vægt på at følge brugernes adfærd af systemet, herunder følge antallet af digitale forespørgsler, ligesom der vil blive gjort en indsats over for de medarbejdere, der fremover skal bistå borgere, der ikke kan eller vil anvende DIADEM.

53


Teknik & Miljø / November 2012 Klima

Tid og plads til vandet forebygger oversvømmelser! Fremtiden bliver vådere. I Danmark vil vi oftere opleve skybrud. I sommeren 2012 blev cirka 500 ejendomme ramt af oversvømmende vand ved et skybrud i Aarhus. Nogle oversvømmelser kan vi forebygge ved at skabe ”tid og plads til vandet” - både i byerne og på landet. Samtidig kan vi bedre opfylde målene i de nye vandplaner for vandløb, søer og havet, og vi kan reducere tabet af levesteder for dyr og planter i Danmark. Vi får flere spændende rekreative områder, hvilket også har positive sidegevinster for vores sundhed og livskvalitet. Finansieringen af ”tid og plads til vandet” findes allerede i de eksisterende midler på området. Af | Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Når det regner i Danmark, skal vandet kunne strømme væk - vi skal af med vores vand! Den nuværende vedligeholdelse af vandløb, udretninger og opgravning af vandløb forcerer afstrømningen. Meget lokalt kan vandløbsvedligeholdelse kortvarigt løse problemet. Men når der er meget nedbør, er mere vandløbsvedligeholdelse som at tisse i bukserne for at holde varmen: Vi hælder vandet hurtigere ned i hovedet på medborgere, der allerede står med husene faretruende tæt på oversvømmelse. Vores effektive vedligeholdelse af vandløb i Danmark betyder mange steder, at vandet ikke i en kortere periode bliver liggende i vådområder og på engene i ådalene. Når det regner meget – og det kan vi lige så godt vænne os ti – går vi glip af disse naturlige magasiner for overfladevandet. Vi går glip af den udlignende effekt på de helt store afstrømninger, som et kortvarigt ophold på landet vil give anledning til. I stedet transporteres vandet unaturligt hurtigt og i accelererende mængder nedad i vandløbssystemet, hvor det buldrer ind i byerne. Mange store byer i Danmark er i sin tid bygget på begge sider af den lokale å’s munding ved fjorden eller bugten, f.eks. Randers, Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding, Aabenraa, Odense og Næstved. Mange borgere i byerne har ikke gavn af, at vandløbene i oplandet vedligeholdes hårdt - tværtimod. Vi vil generelt være bedst tjent

54

med, at vandet gennem vandløbene strømmer naturligt af. Ved skybrud skal en del af vandet nemlig gerne en tur ind over engen, så vandet ikke i een stor, voldsom flom oversvømmer byerne. Der kan lokalt være enkelte strækninger – ved særligt værdifulde landbrugsområder, vej- og baneanlæg eller hvor der ikke ligger byer nedenfor - hvor det samfundsmæssigt giver god mening fortsat at vedligeholde vandløbene som nu. Her er tale om bevidste politiske prioriteringer baseret på hensyn og værdier.

Vedligeholdelse af mange vandløb er en kommunal opgave Gennem skatten betaler befolkningen i Danmark på denne måde for, at de selv risikerer at blive oversvømmet hurtigt og effektivt. Det kan vi sagtens gøre bedre i Danmark – og vi kan gøre det, uden at nogen taber derved! Ved skybruddet i august 2012 i Aarhus fungerede Egå Engsø, der blev gendannet for seks år siden, som et magasin for de voldsomme regnmængder. Her er der tid og plads til vandet. På kort tid blev 650.000 m3 vand opmagasineret i engsøen, og disse vandmasser gjorde ikke skade nedstrøms langs det bredfyldte vandløb, hvor der ligger mange hundrede oversvømmelsestruede ejendomme. Nogle løsninger kan og skal fortsat laves i byerne. Investeringerne er her mange steder godt i gang. Separering af regnvand og spildevand er et skridt på vejen. Hvor det er muligt, indbygger kommunerne nu lokal nedsivning af regnvand (LAR) som en del af løsningen. Befæstede overflader i byerne med asfalt og tage er – trods massive investeringer i lokale regnvandsbassiner - også en del af


Teknik & Miljø / November 2012 Klima

problemet, og her skal vi fortsat sætte ind. Ser man oplandene i helheder, udgør byerne ofte kun få procent af arealet. Det åbne land udgør størstedelen af oplandene. Her er det langt billigere for samfundet at gennemføre omkostningseffektive løsninger med erstatninger til landmænd i oplandet. De enkelte landmænd - hvis jorde i så fald bliver oversvømmet i en eller nogle få dage hvert 2. eller hvert 5. år - skal betales for disse samfundseffektive, naturlige løsninger på de stigende vandmængder. Vi har allerede et særdeles veludbygget, offentligt støttesystem til landbruget til forskellige driftsformer – så en ”afgrøde”, der hedder ”vand på marken i ådalen hvert andet år” - vil der givet være stor opbakning til også at ”dyrke”. Vi kan få overraskende mange gevinster. De ådale og lavtliggende områder, der er oplagte til klimatilpasning, er også attraktive i forhold til udvikling af naturen i Danmark og til at opfylde målene i de nye statslige vandplaner. I nogle tilfælde er der yderligere et sammenfald med rekreative interesser, skovrejsning og andre samfundsnyttige forhold. Slår man alle disse fordele og interesser sammen med den tilhørende finansiering og medtager vi dele af den offentlig støtte til landbrugsproduktionen, hvilket vi gerne må for EU - er der masser af muligheder for, at vi som samfund skaber nogle helhedsorienterede, holdbare løsninger indenfor de eksisterende midler. Enkelte steder kan suppleres med midler fra den ramme på 2,5 milliarder kroner, som Regeringen og KL i sommeren 2012 indgik aftale om, må anvendes til sådanne formål via vandforsyningsselskaberne. Her er tale om væsentlige forbedringer i form af vækst, rent vand, mere

natur, flere rekreative muligheder og forebyggelse af omfattende oversvømmelser af vores byer.

Udlandet foran Danmark Holland har arbejdet med ”tid og plads til vandet ” siden 1993. I UK har man fundet løsninger siden de store oversvømmelser omkring år 2000. EU har netop sat ”rurale løsninger” – altså løsninger i det åbne land – højt på sin klimatilpasningsdagsorden. EU forventer inden for en kortere årrække, at klimatilpasning vil omfatte helt op til 20 procent af EU’s samlede budget. Danmark står overfor de samme udfordringer som vores naboer, og vi kan lære af de erfaringer, der allerede er gjort. I Danmark har vi tyrkertro på, at vi på mange områder er førende i verden. Det er vi ikke på dette felt! Lande rundt om os har for år siden indset disse elementære sammenhænge mellem vandet og ådalene og indrettet deres arealudnyttelse herefter. I Danmark kan vi lære af andres dyrekøbte erfaringer. Vi må begrænse årsagerne til oversvømmelser og til forurening. Vi må nogle steder – bl.a. i ådalene - dyrke rent vand og plads til vandet i stedet for andre EU-subsidierede afgrøder, der i forvejen har tvivlsomme dyrkningsbetingelser tæt på vand. Herved kan vi langt hen ad vejen også bidrage til renere overfladevand og flere levesteder for dyr og planter.

55


Teknik & Miljø / November 2012 Park & landskab

Fem nøgleord i forvaltning af byens grønne områder Gode politikker, åbne netværk, partnerskaber, alternative finansieringskilder og evaluering er vigtige nøgleord i forvaltningen og udviklingen af byens grønne områder. Det er blevet nytænkt i et aktuelt EU projekt. Af | Af Christian Philip Kjøller og Andrej Christian Lindholst

Grønne områder spiller en vigtig rolle i byens liv, men manglende politisk bevågenhed for deres forvaltning er en udfordring. På lang sigt kan det svært at sikre kvalitet og økonomi, og derfor er der brug for nytænkning og alternativer i de kommunale forvaltninger. I Barger-Compascuum, en forstad til Emmen i Nederlandene, blev en fornyelse af byrummet i centrum sat i gang af et joint venture mellem Emmen kommune og lokale boligselskaber, Emmen Revisited. I fornyelsen er der lagt vægt på at involvere lokale beboere og virksomhedsejere i beslutningstagning i en styret proces. Den høje grad af involvering har ført til bedre beslutninger, mere fokuserede investeringer, udvikling af egentlige partnerskaber og medfinansiering. Resultatet er, at både forretningsdrivende og lokale beboere deltager i det fortsatte arbejde med at vedligeholde og udvikle byrummene. Göteborg i Sverige har tradition for stærke politikker omkring forvaltningen af grønne områder. Sammen med øvrige politikker sikrer kommunens strategiske parkplan en sammenhængende forvaltning af de grønne områder med balance mellem bydele og mellem investering og drift. I politikkerne indgår en evaluering af tiltag, den brugsmæssige værdi af de grønne områder kortlægges, og behovet for tiltag vurderes. Desuden vurderes de fremtidige udgifter til

56

vedligeholdelse både i forhold til størrelse og finansieringskilder. De to kommuner har begge deltaget i EU-projektet MP4, som har sat fokus på udfordringerne med forvaltningen af grønne områder. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem en række kommuner, byudviklingsorganisationer og forskere i syv nordeuropæiske lande. Projektet er bygget op om en række cases, hvor nye tilgange til forvaltningen er blevet prøvet af og analyseret. Erfaringerne er samlet i fem nøgleord: Politikker, inddragelse, partnerskaber, alternativ finansiering og evaluering.

Politikker Gode politikker rummer visioner, målsætninger og handlingsmuligheder, og de anviser midler til implementering i konkrete sammenhænge. Politikker for den langsigtede forvaltning af parker og byrum bør sikre sammenhæng mellem aspekter som områdets funktioner og muligheder, strategier og handlingsplaner, inddragelse af interessenter, beslutningsprocesser, finansieringsmuligheder og evaluering. Langsigtede forvaltningsplaner bør aktivt udvikles og sammentænkes ved nyanlæg og forbedring af eksisterende områder. Inddragelse Inddragelse af borgere og grupper er afgørende for en langsigtet og værdiskabende

forvaltning. Inddragelse kan sikre, at indsigt og viden bliver synlig, give større forståelse og accept for tekniske aspekter og betingelser eller skabe nye sociale fællesskaber omkring området. Målet er at opfylde lokale ønsker og behov samt at skabe større lokalt ejerskab til området. Inddragelse sker dog ikke uden udfordringer: Ressourcestærke grupper kan blive overrepræsenterede på bekostning af de mindre ressourcestærke. Lange planlægningsprocesser kan virke demotiverende på borgerne, ligesom organisations- og budgetændringer kan flytte fokus væk fra det konkrete projekt. Klare rammer omkring beslutningskompetencer og muligheder er derfor vigtige.

Partnerskaber Partnerskaber kan være en del af en helhedsorienteret og langtidsholdbar forvaltning af parker og byrum, hvor ejerskab og ansvar deles mellem flere aktører. Et partnerskab er en gruppe personer eller organisationer, der har udviklet en fælles forståelse, målsætning og ansvar for en park eller et byrum. Det kan involvere partnere fra både lokalsamfund, det offentlige og det private. Fordelen ved partnerskaber er, at flere aktørers ekspertise, viden og ressourcer inddrages hvorved kvaliteten sikres. Mange partnere kan dog gøre koordination og styring vanskelig og ressourcekræ-


Teknik & Miljø / November 2012 Tema: trafik & veje

Om MP4 Making Places Profitable, Public and Private Open Spaces (MP4) er et interregionalt udviklingsprojekt i nordsøregionen med deltagelse af ni kommuner, byudviklingsselskaber og universiteter fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien.

Projektet er gennemført i perioden 20082012 med støtte fra EU og afrapporteres i fem dokumenter med politiker, en hjemmeside med resultater og anbefalinger samt en akademisk bog. For mere information om projektet og dets resultater: www.mp4-interreg.eu

vende. Udvikling af partnerskaber er oftest en åben proces, hvor tillid og forståelse skabes i samspil mellem de deltagende aktører, hvor deling af information er afgørende. Formalisering kan medvirke til at skabe effektive arbejdsgange og vellykket konflikthåndtering.

Alternative finansieringskilder Offentlige midler prioriteres i forhold til den politiske dagsorden, som parker og byrum ikke altid er en del af. Det er den traditionelle finansieringskilde for anlæg, drift og udvikling af de fleste parker og byrum. For anlægsprojekter er ekstern støtte en mulighed, mens det kan være en udfordring at finde tilstrækkelige midler til drift og udvikling. Hvis den løbende drift og udvikling ikke er tilstrækkeligt finansieret, forfalder områdernes kvaliteter og funktioner hurtigt. Ved større anlægs- og udviklingsprojekter ses det ofte, at omkostningerne til den efterfølgende drift og løbende udvikling ikke er medregnet. Derved kommer parker og byrum til at indgå i en cyklus af istandsættelse og forfald uden en optimal samlet økonomi. Finansieringen kan nytænkes gennem finansieringsstrategier, inddragelse og partnerskaber med fokus på de langsigtede prioriteringer, konsekvenser, kvaliteter og funktioner.

Evaluering Evaluering sætter fokus på kvaliteten af forvaltningen af en park eller et byrum og hjælper til at prioritere ressourcer, tiltag og opfølgning. Evaluering bygger på systematisk indsamling og analyse af oplysninger med det formål at understøtte beslutningsprocesser. Evaluering kan både afdække processer samt resultater. For at evalueringen kan bruges, er det vigtigt at kende målsætningerne og opstille relevante vurderingsparametre, men også tage hensyn til den beslutningsproces der skal understøttes, og hvem der skal inddrages i den. En udfordring at sikre forvaltning af parker og byrum Det er en udfordring at sikre den langsigtede forvaltning af parker og byrum. Erfaringerne fra projektet kan bidrage med inspiration og løsningsforslag til, hvordan udfordringen løses bedst muligt. Læs mere om erfaringerne fra projektet på hjemmesiden: www.mp4-interreg.eu.

57


Mød os på

Vejforum


Teknik & Miljø / November 2012 park & landskab

Danmarks første undersøgelse af kommunernes vejtræs-diversitet Et nyligt færdiggjort speciale på Landskabsarkitektstudiet har kortlagt både forvaltningen af vejtræer i større danske kommuner og kommunernes brug af træregistrering som forvaltningsværktøj. Specialet viser, at landets kommuner er dårlige til at dele viden omkring træer, og det anbefaler derfor, at kommunerne udarbejder en fælles standard for registrering af træer.

Af | Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen, landskabsarkitekter

Diversiteten og forvaltningen af vej- og gadetræer i 29 større danske kommuner er undersøgt for første gang. Der blev fundet mange ligheder, men også en del forskelle som kan forklares med kommunernes forskellige størrelse med hensyn til indbyggertal, geografiske udstrækning og urbaniseringsgrad. Der er store forskelle på, hvor systematisk og strategisk kommunerne arbejder med forvaltningen af deres træer. 59 procent af kommunerne har en træregistrering, men det er kun knap halvdelen af træregistreringerne, der er ajourført og bliver anvendt i den daglige forvaltning af træerne. Ganske få kommuner udnytter muligheden for at bruge træregistreringen i det langsigtede strategiske arbejde med udviklingen af træbestanden og kun 17 procent har en træstrategi. Ingen kommuner bruger træregistreringen til værdisætning af træbestanden eller til beregning af træernes økonomiske bidrag til blandt andet miljøet. På baggrund af data fra kommunernes træregistreringer blev der gennemført analyser af diversiteten på slægtsniveau og artsniveau for kommunernes vejtræbestande. Disse viser, at få slægter og arter udgør en stor andel af træbestanden i kommunerne.

Træers bidrag til mennesker og miljø Træer er det største og mest betydningsfulde element, vi har til begrønning af vore byer, og velsagtens derfor har byens træer fået deres egen betegnelse ”bytræer”. Bytræer er alle træer i byerne (vejog gadetræer, træer på pladser, torve og kirkegårde, ved institutioner, mm.), men kan også være træer med direkte forbindelse til byen som bynær skov. Bytræer er vigtige, fordi de er byboernes mulighed for at opleve årstidernes skifte og bringer dem tættere på naturen. De medvirker til at forskønne byer, giver dem et grønt image og bidrager positivt til miljøet på en lang række punkter f.eks. nedbringelse af CO2, lagring af kulstof, regnvandsafledning, temperatur-

regulerende m.v. I de senere år er der derudover blevet en stigende opmærksomhed omkring den sundhedsmæssige effekt af udsigten til grønt og ved ophold i naturen i form af stressreduktion, øget fysisk aktivitet og sundhed.

Bytræer er presset fra flere sider Samtidig med en øget bevidsthed om den gavnlige virkning af træer i bymiljøet, kan det konstateres, at bytræerne mange steder har svære vilkår i byerne. Træerne presses af den stigende urbanisering, udbredt brug af befæstede arealer, der mindsker tilførslen af vand, infrastrukturændringer, hårde vintre med saltning af veje, manglende forståelse for træernes værdi, der fører til selvtægt på træer, m.m., der alt sammen påvirker træernes vækst og vitalitet.

Vejtræer er med til at begrønne vore gader og veje. Her er det Tilia sp. på en gade på Frederiksberg (Foto: Pernille Thomsen).

59


Teknik & Miljø / November 2012 park & landskab

Figur 1: Oversigtskort over de 29 deltagende kommuner i undersøgelsen.

Figur 2: Antal vejtræer registreret til forskellige niveauer i kommunerne.

Undersøgelsens form Undersøgelsen henvendte sig til de 30 største bykommuner, målt på antal indbyggere i bymæssig bebyggelse. Der var blot en enkelt kommune, der ikke ønskede at deltage, hvorfor resultaterne bygger på deltagelse af 29 kommuner (Figur 1). Undersøgelsen blev gennemført som personlige kvalitative interviews, bortset fra to tilfælde der blev gennemført som telefoninterview. Betydningen af vejtræer varierer med øvrige mængder af natur i kommunerne 24 kommuner havde tal for, hvor mange vejtræer de har, mens data for parktræer og lignende er mere sjældne. Undersøgelsen viser, at vejtræer er en vigtig del af naturudbuddet i mange tætbebyggede og ofte arealmæssigt mindre kommuner. I de arealmæssigt større kommuner, der er mindre bebyggede, ser vejtræer ud til at have en mindre betydning som begrønnende element, idet der typisk findes mange andre former for natur f.eks. kyster, plantager, skove, hegn, naturområder mm. En sammenligning af antal indbyggere i kommunerne med antal vejtræer viser en tydelig tendens til, at jo flere indbyggere kommunen har, jo flere vejtræer har den typisk. Der var en klar sammenhæng mellem tætheden af vejtræer og antal indbyggere, der bor pr. kilometer vej. Det vil sige, at kommuner med mange indbyggere og megen étagebyggeri typisk har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebyggede og med énétage ejendomme. Diversiteten af kommunernes vejtræbestande er generelt for lav Der var 16 kommuner, der har en træregistrering, og de har til sammen godt 119.000 vejtræer, men der er kun godt 93.000 vejtræer med i deres træregistrering. Af disse vejtræer er der nogle, som endnu ikke er identificeret med hensyn til art eller slægt. Undersøgelsen af slægtsdiversitet omfatter derfor godt 81.000 vejtræer, mens undersøgelsen af artsdiversitet omfatter godt 62.000 vejtræer (Figur 2). Årsagen til, at kommunerne ikke har registreret alle deres vejtræer, varierer i kommunerne, men oftest skyldes det, at kommunen ikke har været i gang med træregistrering så længe og derfor ikke har fået færdigregistreret alle vejtræerne endnu. Det er kun halvdelen af kommunerne, der har registreret 100 procent af deres træer.

60

Figur 3. Fordelingen af vejtræer i kommunerne på forskellige slægter.

Det betyder, at diversitetsbilledet vil kunne se noget anderledes ud, såfremt kommunerne havde haft komplette træregistreringer. Elleve slægter udgør 92 procent af den samlede vejtræbestand i de undersøgte kommuner, og to-seks slægter udgør mellem 40-80 procent af vejtræbestanden i de enkelte kommuner (Figur 3). Den største slægt er Tilia (Lind), der udgør 26 procent af den undersøgte vejtræbestand. Undersøgelsen viser, at tolv arter udgør 73 procent af den samlede vejtræbestand, og at de seks mest forekommende arter udgør samlet knap 50 procent af vejtræbestanden. De største arter er Tilia × europaea (Kejserlind/Parklind) (12%), Acer platanoides (Spidsløn) (11%), Platanus × acerifolia (Alm. platan) (7%), Tilia cordata (Småbladet lind) (7%), Fraxinus excelsior (Alm. ask)(6%) og Sorbus intermedia (Bornholmsk røn/Seljerøn) (6%). I nogle kommuner udgøres 20-35 procent af bestanden af enkelte arter, som Acer platanoides og Tilia × europaea, og i en enkelt kommune udgør Quercus robur 58 procent af vejtræbestanden. Krydsningen Tilia × europaea drejer sig i 2/3 tilfælde om klonen ’Pallida’, der dermed er det mest udbredte vejtræ på klonniveau. Denne første undersøgelse af vejtræsdiversiteten i danske kommuner viser således, at der traditionelt og historisk kun har været anvendt få arter som vejtræer. Undersøgelsen viser desuden, at det tilsyneladende er tilfældigt, hvor stor andel de enkelte arter udgør af de forskellige kommuners bestande, og at der ikke er tydelige regionale eller geografiske forskelle. Alle kommuner med undtagelse af én havde i øvrigt langt hovedparten af deres vejtræer tilhørende hjemmehørende arter.

Anvendelsen af få arter og sorter gør træbestanden sårbar Tendensen til at bruge for få arter og sorter gør træbestandene sårbare over for angreb fra potentielle skadevoldere, blandt andet som følge af en stigende handel med planter over grænserne, import af varer emballeret i træ mm. Dertil kommer, at de forventede klimaforandringer med højere temperaturer vil øge fordampningen, hvilket betyder, at jordfugtigheden reduceres, hvilket sammen med en mere ufordelagtig fordeling af nedbørsmængderne vil ændre på livsbetingelserne for nogle af vore største bytræslægter som f.eks. Acer, Aesculus og Tilia. I fremtiden vil det derfor især være kriterier som tørketolerance og vinterhårdførhed, der bliver vigtige for artsog sortsvalget. Af hensyn til den biologiske stabilitet har mange internationale undersøgelser derfor peget på nødvendigheden af


Teknik & Miljø / November 2012 park & landskab

at sprede sin træbestand på flere slægter og arter, så der opnås en risikospredning. Træbestandens sårbarhed er allerede en realitet i de fleste kommuner, der mister Fraxinus, grundet Asketoptørre. I alt udgør Fraxinus syv procent af den undersøgte træbestand på slægstniveau. Heraf er godt seks procent eller 5.640 træer Fraxinus excelsior, hvis videre vækst og overlevelse er truet. Ingen ved, hvad den næste alvorlige skadevolder bliver. Når kommunerne står overfor at skulle udskifte de syge ask med andre træer, bør det ske til fordel for slægter og arter, der øger diversiteten frem for til arter eller sorter, som i forvejen udgør store andele af bestanden.

Der er brug for en større diversitet For at nedbringe sårbarheden er der behov for at begynde en målrettet indsats for at opnå en større diversitet af træbestanden, så det potentielle tab af træer kan reduceres. Analyserne af diversitet på artsniveau viser, at der findes mange arter, som i dag kun bruges i begrænset omfang. Det er således et spørgsmål om at få taget fat på opgaven, hvilket vil være et langsigtet arbejde, der begynder med en registrering af træbestanden, så der opnås overblik over sårbarheden. Herefter skal man gøre sig klart, hvor stort et potentielt tab af træer man eventuelt vil acceptere. Et forslag kunne være, at ingen slægter bør udgøre mere end maks. 10 procent af den samlede træbestand. For nærmere anbefalinger i den henseende henvises til den fulde undersøgelse (Thomsen 2012). Da undersøgelsen ikke viser nogen strukturelle mønstre i bestanden og valget af bytræer, tyder det på, at der er mulighed for at påvirke artsvalget, og at øget information kan være midlet hertil. Kommunerne bør bruge træregistrering i deres fremtidige forvaltning Lidt over halvdelen af de undersøgte kommuner har en træregistrering i dag, men det er ikke dem alle, der er elektroniske og ajourførte. Førstnævnte er et minus i forhold til ajourføring og deling af viden med andre afdelinger, f.eks. om rør- og ledningsarbejder i nærheden af træerne. Sidstnævnte er problematisk i forhold til anvendeligheden, idet en komplet og ajourført registrering er forudsætningen for, at dataene kan anvendes til noget brugbart, f.eks. driftsplaner, forudsigelse af genplantninger, overblik over diversiteten, m.m. Oplysninger om den aktuelle træbestand er samtidig forudsætningen for at kunne arbejde langsigtet og strategisk med udviklingen af træbestanden, så man undgår, at træbestanden degenererer. Det fundne antal træregistreringer og ajourføringen taget i betragtning, er det derfor ikke så overraskende, at det kun er 17 procent af de undersøgte kommuner, der har en træstrategi i dag. Der er meget lidt tradition for deling af viden omkring træer med nabokommuner eller andre, og samtidig føler mange, at der er for lidt viden om velegnede vejtræer. En af undersøgelsens anbefalinger går derfor på, at kommunerne burde blive enige om en form for standardisering af de parametre, der registreres, så det bliver nemmere at udveksle og dele viden om gode/dårlige arter og sorter i fremtiden. I Tyskland eksempelvis har man et udbredt samarbejde mellem kommunerne og en online liste med en evaluering af 171 arters og sorters velegnethed som vejtræ (www.galk.de), hvilket vi godt kunne lære af i Danmark. Både i relation til vidensdeling nationalt, men samtidig en oplagt mulighed for at udnytte de tyske erfaringer.

Der er ingen tradition for opgørelse af træernes værdi eller økonomiske bidrag Ingen kommuner bruger træregistreringen til værdisætning af træbestanden eller til beregning af træernes økonomiske bidrag til blandt andet miljøet. Dette begyndte i sin tid i USA, men er i dag mere udbredt verden over og kan være en farbar vej i forhold til at synliggøre og markedsføre træers bidrag i forhold til politikere, borgere og andre interessenter i relation til bytræer (www.itreetools. org). Danske kommuner bør begynde at interessere sig mere for denne mulighed, idet det kan være med til at sætte mere positiv fokus på bytræer og dermed sikre flere midler til forvaltning og udvikling af træbestanden. Undersøgelsen har bekræftet, at bytræer mange steder har svære kår og at sårbarheden for vejtræbestanden er stor som følge af for lav diversitet. Samtidig har den sat fokus på en lang række uudnyttede muligheder, i forhold til fremtidige forbedringer for forvaltningen af bytræer. Et af mange nye mulige tiltag, som flere allerede har taget til sig, er brugen af vandingsposer, der kraftigt forbedrer træernes etablering. Det endelige budskab er, at vi skal have sat mere fokus på træernes værdi (trækapitalen) og på deres mange bidrag til samfundetcostbenefit analyser. Internationale undersøgelser viser, at de beløb, der investeres i driften af træerne, kommer flere gange igen, som følge af de nævnte bidrag til mennesker og miljø. Træer skal ses som en god investering frem for en udgift, hvilket fremadrettet bør sikre træerne en større og mere positiv prioritering, så vi kan få flere flotte og sunde træer, da træer, der trives, bidrager mest! Litteraturliste: Thomsen, P. 2012. Bytræer – Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i Større Danske Kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Københavns Universitet, Skov & Landskab. Frederiksberg.

Kommunerne har taget vandingsposerne til sig med tydelig positiv effekt for de nyplantede træer. Platanus × acerifolia, Gyldenløvesgade, København. (Foto: Pernille Thomsen).

61


Teknik & Miljø / November 2012 navnenyt

Historiske flyfotos som baggrundskort i eget GIS-system

Sådan får du som myndighed adgang til ortofoto DDO® 1954 Ved indsendelse af en erklæring om tilslutning, får hver myndighed tilsendt oplysninger om tilegnelse af baggrundskortet DDO® 1954. Hent erklæringen om tilslutning på: miljoeportal.dk/ Arealinformation/Nyheder

Historiske flyfotos af Danmark i 1954 kan som noget helt nyt hentes ind i eget GIS-system. Af | Lenette Sequina-Grewal, projektleder på Arealinformation

Ortofoto DDO® 1954 er tilgængelig på Arealinformation (kort. arealinfo.dk), hvor det kan vises som baggrundskort. Som noget nyt kan det også hentes ind i eget GIS-system ifølge en aftale, som Danmarks Miljøportal har indgået med COWI A/S. De historiske flyfotos er taget af US Air Force i maj 1954 og giver et usædvanligt flot billede af, hvordan Danmark så ud for knap 60 år siden. Flyfotoene fortæller deres helt egen historie om, hvordan

Ny vækst-forvaltning i Aabenraa Aabenraa Kommune vil fra marts 2013 skabe en ny forvaltning med fokus på vækst. Det vil sige, at den ny forvaltning samler teknik, miljø, kultur, fritid, erhverv, planlægning og vækstsekretariatet. Baggrunden for organisationsændringen er at understøtte kommunens nye vækstdagsorden om at være vækstparate frem mod 2018, hvor et nyt sygehus i Aabenraa åbner. Herudover har byrådet krævet, at der skal spares mindst én direktørstilling, og derudover forlader to direktører kommunen 1. marts 2013. Den ene er direktør for Kultur & Borgerservice, John Riisberg, den anden er direktør for Teknik & Miljø, Kjell Stockfisch, der stopper, når hans kontrakt udløber.

landskabet har ændret sig, og hvilke menneskabte forandringer i form af blandt andet byudvikling Danmark har været vidne til. Danmarks Miljøportals aftale med COWI A/S giver kommuner, regioner og Miljøministeriets styrelser mulighed for at anvende ortofoto DDO® 1954. Derved kan de tre myndigheder, der udgør partnerskabet Danmarks Miljøportal, anvende de historiske flyfotos i egne GIS-systemer.

Hjalte Aaberg bliver direktør i Region Hovedstaden

Ny udviklingsdirektør til Norddjurs Kommune

Fra årsskiftet får de ansatte i Region Hovedstaden ny øverste chef. Det bliver den 46-årige Hjalte Aaberg, der overtager roret som direktør i Region Hovedstaden. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i København Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. En stilling, som han har haft siden 2006. Hjalte Aaberg er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og afløser den hidtidige regionsdirektør Helle Ulrichsen. Han tiltræder sin nye direktørpost fra 1. januar 2013.

1.november tiltrådte den 46-årige Kim Kofod Hansen stillingen som ny udviklingsdirektør i Norddjurs Kommune. Her har han nu ansvaret for en ny samlet forvaltning, der består af teknik- og miljøområdet samt kultur- og udviklingsområdet. Kim Kofod Hansen kommer fra en stilling som erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune.

Velkommen til nye medlemmer i KTC: Assad Turkmani, Teamleder Kalundborg kommune

Allan Lyng Hansen, Drift- og Anlægschef Ikast-Brande Kommune

Erik Hansen, Direktør Nyborg Forsyning

Marianne Wedderkopp, Afdelingschef Svendborg Kommune

Luise Pape Rydahl, Teknisk Chef Skanderborg Kommune

Keld I. Hansen, Direktør Tønder Kommune

62


Teknik & Miljø / November 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

ENERGIBESPARELSER

AFFALDSBEHANDLING

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BROER, STRAND, STI, PARK NBC Marine

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

BYGGEMATERIALER

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

Grontmij A/S

FACILITY MANAGEMENT

ARBEJDSMILJØ

Orbicon A/S ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T 7227 0000 W www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Broconsult

www.broconsult.dk

Orbicon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63


Teknik & Miljø / November 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S LIFA A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

64

NBC Marine

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

COWI A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

®

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Orbicon A/S

Hoffmann A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.


Teknik & Miljø / November 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING

NEDRIVNING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

PLANLÆGNING ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Find os på www.lifa.dk

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

REVISION Munck Forsyningsledninger a/s

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Munck Forsyningsledninger a/s

NATUR- OG VANDMILJØ

Uponor A/S

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

Nellemann & Bjørnkjær I/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Leif M. Jensen A/S

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

65


Teknik & Miljø / November 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning RÅDGIVNING NIRAS ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser. Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

RIA WATECH AS

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel samt fosfor til landsbrugs- og industriformål. Kontakt os for en nærmere dialog.

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Uponor A/S, Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

66

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S SLAMSUGERE

DISUD - Klima, Vand og Miljø

Dynatest Denmark A/S

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

SLAMBEHANDLING

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Grontmij A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.


Teknik & Miljø / November 2012 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

SPRINGVAND OG BASSINER VANDFORSYNING ®

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

STØJBEKÆMPELSE

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Er det svært at skabe dialogen?

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Uponor A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VÆGTE 0G VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering baseret på Microsoft Dynamics NAV.

67


Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS SKABER VEJEN

Henrik Theilgaard Markedschef T: 2968 7170 E: hth@niras.dk Torben Henneberg Sørensen Markedschef T: 4810 4523 E: ths@niras.dk Jan Kragerup Forretningschef T: 4810 4227 E: jkr@niras.dk

NIRAS ser infrastruktur i et helhedsperspektiv. Denne tilgang gør, at vi skaber de bedste løsninger. Derfor har vi været med på de allerstørste infrastrukturprojekter i Danmark: • Screening af fast forbindelse over Kattegat • Skovvejens udvidelse til motorvej • Udvidelse af jernbanen mellem Storstrømsbroen og Rødby • Etablering af motorvejsbro over Funder Ådal

NIRAS A/S

www.niras.dk


Teknik & Miljø - november 2012