Issuu on Google+

MARTS 2009 • NR.3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

KTC: Ny vandsektorlov stopper renoveringer Vandafledningsprisen stiger kraftigt Politisk Forum 2009 i Herning KTC-studietur til Budapest – den klassiske storby og spildevandet

Styr på kloakkerne i Kolding

Regnvand og nedsivning

Frederiksberg sender affaldet i udbud


Visualisering: Møller & Grønborg

Vi lægger komplekse idéer på skinner

For os handler fagligt overskud om at realisere de store idéer. Når vi samler kompetencerne, er vejen banet for langtidsholdbare infrastrukturelle visioner, som på sigt giver os alle mere livskvalitet. Den kommende banestrækning mellem København og Ringsted er et eksempel på kompetenceniveauet hos Grontmij | Carl Bro. Vi er bygherrerådgiver på projektet, der fokuserer på knudepunktsoptimering og øget mobilitet. Projektet vil sikre, at flere kollektive passagerer kommer hurtigere og mere smidigt fra A til B – til gavn for os alle og de kommende generationer. Vil du også være med til at bane vejen for øget mobilitet? Se mere på fremtidsvisioner.dk

Ny banestrækning København – Ringsted. Bygherrerådgivning.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Vandsektorlov stopper nødvendige renoveringer Folketinget ventes at vedtage en ny vandsektorlov, der vil selskabsdanne vand- og spildevandsforsyningerne og fratage kommunerne retten til at prissætte vand og spildevandsafledning. KTC er bekymret for prisloftet, som vanskeliggør nødvendige reinvesteringer. Efter kommunalreformen står flere kommuner nemlig med et efterslæb på de nødvendige kloakrenoveringer, som man risikerer at sætte i stå med et prisloft.

Læs fra side 18

Vandafledningspriserne fortsætter med at stige Prisen på vandafledning fortsætter med at stige - ca. 10 % om året siden 2007. Det afspejler et højere renoveringsniveau og måske, at forsyningerne forbereder sig på prisloftet – siger kritikerne. Den gennemsnitlige pris for at komme af med en m3 spildevand er i 2009 30,75 kroner. Det er en stigning på 10 procent siden 2008 og 57 procent siden 2001 Tallene dækker over et stort spænd, hvor den billigste vandafledningspris er 14,86 pr m3 og den dyreste er 62,5 kr pr m3. Læs fra side 22

Vand i byer ”Vand i Byer” er temaet for syv udviklingsprojekter, som Miljøministeriet støtter. Alle projekterne går ud på at udvikle teknologi, der giver byerne redskaber til at håndtere fremtidens større regnmængder. Projekter skal bl.a. komme med løsninger på, hvordan de store vandmængder kan tilbageføres til jorden og grundvandet, eller det kan renses føres ud i kanaler, springvand og soppebassiner til glæde for byens borgere. Læs om et par af projekterne og mere om nedsivning og regnvand.

Læs fra side 28

Politisk Forum 2009:

Fremtidens klima – hvem har ansvaret? Så er det igen tid til at politikere, ledende embedsmænd, samarbejdsorganisationer mfl. kridter skoene og tager til Politisk Forum 2009 om teknik- og miljøområdet. Konferencen afholdes i Herning med debat om de mange aktuelle emner indenfor det tekniske område. Overskriften for konferencen er ”Fremtidens klima – hvem har ansvaret?”. På dagsorden er bl.a. Grøn Vækst, trafikplanlægning og bestillerrollen og det nye landsdækkende digitale kommunikationssystem. Læs artikel og se program her i bladet. Læs side 32-33

Ulven er kommet - Affald 2009! Programmet for RenoSams årsmøde den 26-28. maj i Herning kan du læse igen i dette nummer. Årsmødet sætter blandt andet fokus på EU og den fremtidige miljø- og klimapolitik. RenoSam har inviteret partiernes spidskandidater til Europaparlamentet til at give deres bud på, hvilken retning de gerne ser EU og Danmark udvikle sig i. Se programmet på side 16 i dette blad og glæd dig til det spændende temanummer om affald som vi laver i maj! Du kan også læse om, at Frederiksberg Kommune er i gang med at lade affaldsindsamlingen overgå fra en 50-årig koncessionsaftale til fuld udlicitering. Læs side 16 og side 62


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder MARTS 2009 • NR.3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

KTC: Ny vandsektorlov stopper renoveringer Vandafledningsprisen stiger kraftigt Politisk Forum 2009 i Herning KTC-studietur til Budapest – den klassiske storby og spildevandet

Styr på kloakkerne i Kolding

Regnvand og nedsivning

Frederiksberg sender affaldet i udbud

Foto: Michael Nørgaard Andersen.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening. Sats: Grafikom A/S.

Hvor længe skal vi vente på Vandplanerne? / Af Trine Holmberg, direktør for Teknik & Miljø, Gentofte Kommune

I gennem de sidste mange år er kommunerne gen-

De kommende Vandplaner er en forudsætning for,

tagne gange fra de centrale myndigheder blevet

at kommunerne kan påbegynde en reel sagsbe-

præsenteret for en køreplan for implementeringen

handling af de større ansøgninger om forlængelse

af Vandrammedirektivet, hvor en af de mest centra-

af indvindingstilladelser til landets vandforsyninger.

le milepæle har været Vandplanerne. Vi har ventet

Flertallet af indvindingstilladelserne udløber 1. april

på, at de statslige miljøcentre skulle sende udkast

2010, som følge af den tidsbegrænsning, der blev

til disse i høring den 22. december 2008, som den

indført i vandforsyningsloven i 1980.

officielle køreplan foreskriver. Men det skete ikke. Sagsbehandlingen af ansøgningen om forlængelse Den offentlige udmelding fra Miljøministeriet er, at

af indvindingstilladelserne er en speciel udfordring i

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

Vandplanerne afventer Regeringens Grøn Vækst-

hovedstadsområdet, dels grundet de begrænsede

strategi, der vil sætte de overordnede rammer for

grundvandsressourcer der er på det østlige Sjæl-

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

de kommende års miljøpolitik. De nyeste forlyden-

land, og dels fordi mange indvindinger strækker sig

der siger, at Grøn Vækst-strategien kommer i marts.

over flere kommunegrænser. Med forsinkelse af

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Hvornår så vandplanerne bliver præsenteret vides

Vandplanerne vil det være en fælles udfordring for

endnu ikke.

kommunerne og Miljøcentrene at få tilrettelagt en

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

smidig sagsbehandling, så vi kan sikre at vores Forhøringen er ikke en del af den formelle EU-pro-

vandforsyninger kan få fornyet deres indvindingstil-

ces, så det man kunne frygte nu er, at høringen vil

ladelser i tide.

blive udeladt, for at fremskynde den i forvejen stærkt forsinkede proces. Det vil være yderst uhen-

I modsat fald vil store dele af hovedstadsområdet

sigtsmæssigt. Nu må Miljøministeriet speede sin

komme til at blive bragt i en situation, hvor det for-

proces op, så det sikres, at Vandplanerne kan sen-

melle grundlag for forsyning af ca. 1 mio. indbygge-

des i en reel forhøring, så kommunerne i en pas-

re med godt drikkevand ikke er på plads efter 1.

sende høringsperiode får mulighed for at komme

april 2010.

med bemærkninger.


/PGRAVNINGSFRIFORNYELSE +ILOMETERVISAFKLOAKLEDNINGERIKOMMUNERNEVENTERPÍ FORNYELSE$ENOPGRAVNINGSFRI3TR’MPEFORINGFRA!ARSLEFF 2’RTEKNIKSIKRER ATAm’BSSYSTEMERNEHOLDERLANGTUDI FREMTIDEN %N3TR’MPEFORINGFRA!ARSLEFF2’RTEKNIKHARnSOMDENENESTE PÍMARKEDETnENFORVENTETLEVETIDPÍMINIMUMÍR $ET ER DOKUMENTERET I ET PROJEKT !ARSLEFF 2’RTEKNIK HAR GENNEMF’RTISAMARBEJDEMED±RHUS+OMMUNEOG4EKNOLOGISK )NSTITUT $ENLANGELEVETIDGIVERHELTNYEPERSPEKTIVERPÍFORNYELSEAF Am’BSSYSTEMETOGÍBNERMULIGHEDFORATPLANLGGEFORNYELSER DERL’SERPROBLEMERNEHEROGNUnOGLANGTUDIFREMTIDEN

xHOLDBARHEDNUnOGIÍR

WWWAARSLEFFCOM


6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Vandsektorlov 38

18 I KTC: Ny vandsektorlov stopper nødvendige renoveringer Folketinget ventes at vedtage en ny vandsektorlov. KTC er bekymret for, at prisloftet, som er en del af lovforslaget vil vanskeliggør nødvendige reinvesteringer.

21 I Gentofte og Gladsaxe har dannet fælles vandselskab Nordvand A/S er et nyt vandselskab, der er dannet for at til passe struktur og ejerforhold til den kommende vandsektorlov.

22 I Vandafledningsafgiften fortsætter med at stige Prisen for at aflede spildevand steg som et gennemsnit på landsplan med 10 %. Skyldes det renoveringer eller sættes prisen op for at foregribe prisloftet?

24 I Vandsektorloven vækker forsigtig glæde i erhvervslivet Erhvervene er glade for udsigten til et prisloft over vand- og spildevandsafgifterne.

38 I Holland – landskabsbaseret afvanding Black, Blue Green-projektet (2BG) har været i Holland for at se på regnvandshåndtering – læs om fire projekter.

42 I Modeller giver viden om nedsivning af regnvand Modeller kan give bedre muligheder for at vurdere konsekvenserne af nedsivning af regnvand.

Spildevand 46 I Kontrolordningen udvides NO DIG – kontrolordningen for ledningsrenovering under Dansk Byggeri udvides.

48 I Styr på kloakkerne i Kolding Kolding har skabt vision 2020 om optimering og bæredygtig udvikling af spildevandssystemet i Kolding.

52 I Vandsektor kan spare 150 mio. på el! Vand- og spildevandssektoren er storforbruger af strøm – forbruget kan formentligt reduceres med 25 %

27 I Budapest – den klassiske storby og spildevandet KTC-studietur til Budapest med fokus på spildevand. Besøg på ”grønt spildevandsanlæg” og på byggeriet af et af Europas største spildevandsanlæg.

54 I Nyborg sparer på energien Spildevandsforsyningen Nyborg finder flere besparelser på pumper og blæsere.

56 I Selskabsgørelse giver mindre indflydelse

Nedsivning og regnvand

Forsyningsselskaber sættes uden for døren, når der fremover skal laves spildevandsplaner.

28 I Nedsivning reducerer risiko for oversvømmelse Lokal nedsivning af regnvand kan reducere mulighederne for oversvømmelser ved større regnhændelser. Et projekt i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk skal konkretisere mulighederne.

30 I Regnvand i større byer – er det sundhedsfarligt? Vand bliver en større del af bybilledet i fremtiden – et nyt projekt ser på de sundhedsmæssige aspekter.

32 I Ny banebrydende teknik til rensning af regnvand

58 I Slamforbrænding i ind- og udland! Afgiftsændring betyder, at det bliver attraktivt at brænde slammet i Danmark. Krüger fortæller om erfaringerne.

60 I Spildevand fra hospitaler Hospitalsspildevand er en kompleks blanding af lægemiddelrester og sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Diverse 62 I Frederiksberg sender affaldet i udbud Frederiksberg er i gang med at lade affaldsindsamlingen overgå fra en 50 årig koncessionsaftale til fuld udlicitering.

Dobbeltporøs filtrering – som den relativt nye teknologi hedder – er taget i anvendelse på et pilotprojekt i Ørestaden.

64 I Byggeloven kan bruges ved indeklimaproblemer En dom fra Vestre Landsret betyder at byggeloven kan bru ges i forbindelse med indeklimaproblemer.

Nyt 66 I Nyt om jura 26

30

68 I Erhvervsnyt 70 I KTC-nyt


Ekstrem regn – Kaos eller kontrolleret afstrømning?

Hvor løber vandet hen? Kraftig nedbør kan give voldsomme oversvømmelser. Det har de seneste års erfaringer med ekstrem regn vist os. Og det bliver værre de kommende år, hvis vi ikke gør en indsats for at kontrollere afstrømningen.

COWI kender klimaændringernes indflydelse på ekstrem regn og kan hjælpe med at imødegå de alvorlige konsekvenser. Få en funktionsanalyse af afløbssystemer og vandløb, og en udpegning af særligt truede områder når ekstrem regnen kommer.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 5.000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk


8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

KL: Lempet anlægsloft kræver medfinansiering I København har man 758 millioner kroner, men i Aalborg er kassen tom. Derfor er der behov for en statslig medfinansiering, når VKO i forbindelse med skatteaftalen varsler en lempelse af det kommunale anlægsloft, bedyrer KL's formand, Erik Fabrin. Han noterer sig med tilfredshed, at regeringen er klar til at slække grebet om de kommunale budgetter. En nylig undersøgelse fra KL viser, at kommunerne under ét er klar med byggeprojekter for halvanden mia. kr. Men der er store forskelle på, hvor mange penge kommunerne ligger inde med. En ny undersøgelse fra KL blandt 88 af landets 98 kommuner viser, at under halvdelen af kommunerne her og nu har økonomisk overskud til at foretage investeringer. Derfor er det ifølge Fabrin 'mest logisk', hvis der følger penge med løftet om at lade kommunerne bygge og renovere i lidt større stil. "Hvis ikke vi skal have delt kommunerne for meget op i a- og bhold, skal grundfinansieringen være i orden," siger han og anslår, at halvanden mia. kr. oveni vil betyde, at også de kommuner, som ikke har penge på kistebunden, kan være med. Men ifølge finansordfører Peter Christensen (V) må kommunerne

Fyldte gylletanke springer læk i naturen På trods af løfter om det modsatte, så fosser gyllen igen ud i naturen. Det sker ifølge Dansk Naturfredningsforening, selvom miljøminister

som udgangspunkt selv holde for. "Det bliver pludselig lidt mærkeligt, når kommunerne siger: Hvis I

Troels Lund Poulsen garanterede, at han ville indføre en række sikkerhedskrav, der skulle forhindre ulykkerne.

øger rammen, så vil vi også have flere penge. Kritikken er indtil nu gået på, at man havde nogle penge, som man ikke kunne få lov til at

”Vi risikerer igen i år at se gylle ødelægge kilometervis af liv i vore

bruge," siger han og betoner, at anlægsloftet består, men at regerin-

bække og åer, fordi ministeren ikke har indfriet sit løfte om at sikre

gen i år vil give plads til merarbejde i de kommuner, der selv kan.

landbrugets gylletanke,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kilde: Information

Netop nu er landbrugets gylletanke fyldt til bristepunktet med op mod 33 millioner tons gylle, der skal spredes ud på markerne i løbet

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

af de næste måneder. Og dermed er sæsonen for gyllekatastrofer igen i gang. Således har der på et par dage været to store udslip af side

gylle i Sønderjylland, hvor der løb henholdsvis 600 og 1000 kubik-

Grontmij/Carl Bro A/S

2

Uponor A/S

37

meter gylle ud af landmandens tank. Til sammenligning kan der være

Per Aarsleff A/S

5

Krüger A/S

41

20 kubikmeter i en tankvogn.

COWI A/S

7

Rambøll A/S

45

Orbicon A/S

9

Et udvalgsarbejde, som blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med i, er fremkommet med en række forslag til, hvor-

Odense Vandselskab

47

Intergraph Danmark A/S

10

Tankegang A/S

49

Munck Forsyningsledninger

11

Schultz Information

51

Ferskvandscentret

12

Niras A/S

53

RGS90 A/S

13

Lauridsen Handel

55

TRACER

14

EnviDan A/S

56

det bomstille, og vi får ingen meldinger om, hvad der skal ske,” siger

Kommuneqarfik Sermersooq 15

EnviDan A/S

57

Ella Maria Bisschop-Larsen.

Renosam

16

Dakofa

61

KWH Pipe A/S

20

Geograf A/S

65

kommunerne at tage hånd om de værst placerede gylletanke, der i

Elbek & Vejrup A/S

25

COK

70

forhold til deres alder og beliggenhed er tikkende bomber for de

Max Sibbern A/S

26

DTU

76

nærliggende moser, vandløb og søer.

Cobalch

31

KL

33

dan gylle-udslip kan forhindres. Meningen var blandt andet, at der skulle oprettes gyllebarrierer rundt om tankene for at dæmme op for gyllen ved eventuelle udslip. Aftalen var da også i hus, da den pludseligt blev undsagt. ”Der er åbenbart gået landbrugspolitik i sagen. I alle fald står arbej-

Foreningen kritiserer, at der som minimum ikke er blevet pålagt

Kilde: DN


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Ny direktør i Miljøstyrelsen Til juni får Miljøstyrelsen ny direktør. Det bliver den 54-årige cand. jur.

Ny hjemmeside til registrering af invasive arter

Lars Hindkjær, der kommer fra stillingen som direktør for Miljøcenter Roskilde. Ansættelsen er blevet godkendt i Regeringens ansættelses-

Skov- og Naturstyrelsen har netop åbnet en ny hjemmeside, hvor

udvalg efter indstilling fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

folk kan registrere de invasive arter, de har observeret. Hjemmesiden

Lars Hindkjær er et kendt ansigt i Miljøministeriet, hvor han har

giver et overblik over alle de registreringer, der er lavet. På den måde

haft en række forskellige stillinger siden sin ansættelse i 1979. Efter

får man efterhånden et bedre billede af de invasive arters udbredel-

en årrække som fuldmægtig og ministersekretær blev han i 1994

se i Danmark.

kontorchef i Departementet, hvor han avancerede til afdelingschef og senere departementschef i 2004.

"Det kan bidrage til, at vi får en øget viden om, hvor vi kan gøre en

I 2005 fik han i forbindelse med kommunalreformen til opgave

indsats i planlægningen af den fremtidige forvaltning af arterne. Hvis

at samle medarbejdere fra 10 forskellige kommuner og amter til at

der eksempelvis er flere registreringer af mårhunde i et område, kan

danne det nye Miljøcenter i Roskilde. Her har han været med til at

der her gøres en ekstra indsats for at regulere dem.

implementere miljø- og naturdelen af kommunalreformen, samtidig

Det er nemlig en forudsætning for effektiv bekæmpelse af invasi-

med at han har opbygget en velfungerende organisation og skabt en

ve arter, at vi ved, hvor de er," siger Biolog Hans Erik Svart fra Skov-

god virksomhedskultur omkring det nye center.

og Naturstyrelsen.

Stillingen som direktør i Miljøstyrelsen blev ledig, da afgående direktør Ole Christiansen ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt.

Registreringerne på den nye hjemmeside kan bruges af alle, der del-

Lars Hindkjær bliver ansat på åremålskontrakt og tiltræder 1. juni

tager i bekæmpelsen af invasive arter. Den henvender sig derfor til

2009.

både private, organisationer og offentlige myndigheder.

Kilde: Miljøstyrelsen

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen

Udnyt vandet Behovet for klimatilpasninger åbner nye muligheder

De bedste løsninger skabes i et tværgående samarbejde, hvor både rådgiver og kommune bringer alle de relevante kompetencer i spil. Sammen kan vi skabe rammerne for et rart bymiljø, hvor vi udnytter regnvandet, løser kapacitetsproblemet og skaber nye rekreative værdier. Orbicon har viden om natur og miljø, organisering og samarbejde, der går hele vejen rundt. www.orbicon.dk


10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Skolebørn skal sætte Odense under vand Odense Vandselskab har inviteret alle byens 6. og 7. klasser til at deltage i en konkurrence, hvor eleverne skal udarbejde en klimaavis, der behandler spørgsmålet: "Hvordan kan vi få glæde af det ekstra regnvand, så det ikke bare havner i kloakken?" Det bedste bidrag vinder en tur for hele klassen til Experimentarium i Hellerup, og præmien overrækkes af borgmester Jan Boye den 23. marts. De senere år har Odense oplevet en del oversvømmelser som følge af den ekstremregn, som klimaforandringerne medfører. Kloaksystemet alene kan ikke håndtere det ekstra regnvand, hvilket betyder, at der er behov for alternative løsninger til afledningen af regnvandet. ”Med skolekonkurrencen vil vi gerne invitere de kvikke hoveder i Odenses skoler til at tænke over, hvordan vi kan bruge alt det her

Rejsehold hjælper med trafiksikkerhed Hvordan får vi mest trafiksikkerhed for pengene? Skal der satses på kampagner, trafiksanering eller behandling efter ulykkerne? Det er et relevant spørgsmål for mange kommuner, når midler til trafiksikkerhed skal prioriteres. Derfor tilbyder Sjællands Færdselssikker-

ekstra regnvand til noget positivt og til at gøre Odense mere attraktiv og spændende – fx ved at anlægge kanaler i byen, lave grønne tage eller vandlegepladser,” fortæller informationsmedarbejder Maja Dalgaard fra Odense Vandselskab. ”Regnvandet kommer, uanset hvad vi gør, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det i stedet for bare at sende det i kloakken. Det er den idé, vi gerne vil dele med børnene.”

hedsudvalg nu kommunerne i Vejcenter Sjællands område at få besøg af et rejsehold, der skal sikre god dialog mellem kommuner og politikere om prioriteringer indenfor trafiksikkerhedsområdet. Rejseholdet er et hold af personer fra Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg, der vil hjælpe kommunerne med at skabe dialog om

Biologiske filtre skal skaffe frisk luft på landet

trafiksikkerhed med politikerne i de tekniske udvalg og social/sundhedsudvalgene, og debat om hvor pengene skal bruges. Tilbuddet om at få rejseholdet på besøg er et initiativ Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg vil igangsætte i 2009. Tilbuddet blev præsenteret på årsmødet i Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg den 2. februar 2009. Kommunerne i Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg er: Bornholm, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.

Nye filtre til grisestalde vil om få år befri titusindvis af beboere på landet for en stor del af de stinkende svovlholdige stoffer, der i dag findes i udluftningen fra svinestalde. Desuden vil udluftningens indhold af ammoniak, der skader følsomme naturområder, blive fjernet af de nye filtre, som flere danske virksomheder arbejder på at udvikle. Det nyeste tiltag på området er udviklingsprojektet Skiold Cleantube fra nordjyske Skiold. ”Vi har et testanlæg kørende på en gård ved Skanderborg, hvor vi fjerner op til 90 procent af ammoniakken. Med hensyn til lugten arbejder vi med permanent at komme op på mindst en halvering af udslippet, men foreløbig er vi kun halvt igennem projektet,” siger Peter Stougaard, udviklingschef hos Skiold. Ikke kun naboerne, men også svinebranchen selv hepper på Skiold og de andre virksomheder og offentlige forskere, der deltager i udviklingen af den nye filterteknologi. ”Lugt er en af svineproduktionens største udfordringer. Vi har brug

GIS & Ledningsregistrering

for en effektiv og driftssikker rensningsteknologi, som ikke er så dyr,

+45 36 19 20 00 www.intergraph.dk

at den forringer vores konkurrencekraft,” siger Nicolaj Nørgaard, direktør i brancheorganisationen Dansk Svineproduktion. Kilde: Ing.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

"Esbjerg Strand" skal planlægges Esbjerg Byråd har besluttet at undersøge mulighederne for at realisere det ambitiøse projekt ”Esbjerg Strand”. ”Esbjerg Strand” er en kombination af en lystbådehavn, bademuligheder, rekreative områder samt muligheden for at opføre erhvervsbyggeri i tilknytning hertil. På sigt vil der tillige kunne etableres en helt enestående mulighed for placering af et nyt kunstmuseum med direkte udsigt over Ho Bugt. ”Esbjerg Strand” skal placeres på den nordligste del af Esbjerg Havn (nord for Molevej), og lystbådehavnen med mere skal bygges ud i Ho Bugt. ”Esbjerg Strand” er et projekt, der kan løfte hele kommunen. Det vil være til glæde for både kommunens borgere og turismen. Hertil kommer, at projektet vil medføre helt enestående attraktive muligheder for at bygge domicilbyggeri. ”Esbjerg Strand” vil desuden medvirke til at binde byen og havnen sammen på en måde, der både tilgodeser havnens behov for at kunne fungere som arbejdsplads og som tilgodeser byens borgere og turisters ønsker om adgang til fantastiske rekreative områder, siger borgmester Johnny Søtrup. Den samlede pris for etableringen af Esbjerg Strand er i et foreløbigt overslag vurderet til at være i størrelsesordenen 300 mio. kr.

Alle taler om det - og nu gør vi noget ved det... Klimaændringer er skyld i nedbørsmængder, vi ikke har set tidligere, og mange afløbsledninger er ikke dimensioneret til disse voldsomme regnskyl.

-behov for

større kloakker?

Med Munck’s Maxi Pipe-System kan dimensionerne på afløbsledninger forøges i hidtil uset omfang. F.eks. kan en eksisterende Ø250mm burstes/rørsprænges uden jordfortrængning til ny Ø800mm. NO-DIG afdelingen RENOFORM® har stor erfaring i rørsprængning af såvel afløbs- som vandledninger.

Kontakt os og hør mere: Peter Marxen, tel. 4044 9657 Hans Peter Jørgensen, tel. 2145 1925

Sivmosevænget 4 . DK-5260 Odense S . Tlf. 70 13 20 20 . Fax 63 12 87 35 . www.munck-forsyning.dk. Munck Forsyningsledninger a/s har 800 ansatte, med hovedkontor i Odense og i alt 11 afdelinger fordelt over hele landet.


12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Banebrydende forsøg med rensning af regnvand

Kommuner kan spare millioner ved at investere i trafiksikkerhed Budskabet var klart, da Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg holdt

By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har netop bevilget

den årlige Færdselssikkerhedsdag: Fokuserede og målrettede kam-

825.000 kroner til videreudvikling af et innovationsprojekt om kemika-

pagneindsatser virker, og hver en krone, der investeres, kommer

liefri vandrensning. Forsøget har hidtil været i gang i Ørestad, hvor ren-

mange gange igen.I Nordjylland blev 44 mennesker dræbt i trafikken

set regnvand bruges som forsyningsvand i bydelens kanaler. Men

i 2008. Ifølge Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Hand-

systemet rummer mange flere muligheder. Systemet, der ligger under

lingsplan skal dette tal bringes betydeligt ned. Derfor er der et stort

jorden i Ørestad Bypark, er så stor en succes, at Miljøministeriet nu

behov for at vide, hvilke tiltag der virker for at kunne reducere antallet

giver penge til videreudvikling. I Ørestad bliver 1,4 hektars vejvand –

af dræbte i trafikken. Trafikulykker er en menneskelig tragedie og

via det nye system - omdannet til klart vand, der kan forsyne Ørestads

resulterer i store samfundsmæssige omkostninger, og der er penge

kanaler.

at spare ved at gøre noget aktivt forebyggende på den front.

Regnvand er en vigtig ressource, der kan genbruges og give frodigere byer og villakvarterer – men det kræver, at vandet renses først. I dette blad kan du i øvrigt læse en baggrundsartikel om den nye

Hvis alle overholdt fartgrænserne, ville vi have 114 færre dræbte i Danmark, lød meldingen fra Søren Underlien, fra firmaet Trafitec. Underlien redegjorde for en ny undersøgelse af effekten af en lang række trafiksikkerhedstiltag. Han havde bygget sit oplæg op omkring

teknik. Det er forskere fra Rambøll og Københavns Universitet/LIFE, der

10 gode råd til kommunerne, hvoraf et at dem lyder: ”Vent ikke, kom i gang med det nye.”

står bag opfindelsen af systemet. Opfinderen, Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet, har desuden modtaget Alectia Prisen på kr. 250.000 for sin opfindelse.

”Det er ikke kun menneskeliv og ødelagte familier der spares ved at reducere antallet af dræbte i trafikken. Også kommunerne har en hel del at spare”, fortæller Vagn Bech, der er afdelingsleder i Vejcenter Nordjylland. Den årlige kommunale udgift til trafikulykker er i Nordjylland på 180 mio. kr. Hvis antallet af trafikdræbte i Nordjylland når ned på 27 i 2012, vil kommunerne årligt kunne spare ca. 70

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................30.-31. mar. Procesteknik 1 ..............................................................................................30. mar.-1. apr. Risikovirksomheder.....................................................................................31. mar.-1. apr. Træf for naturplejere...................................................................................................2. apr. Temadag om rotter og rottebekæmpelse..............................................................2. apr. Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.................................................2.-3. apr. Tilsyn med anlægsarbejder..............................................................................14.-15. apr. Miljøvurdering af planer og programmer ..................................................15.-16. apr. Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................15.-16. apr. Miljøvagten – miljøuheld i jord og vand ....................................................16.-17. apr. Strategi for slamhåndtering ...........................................................................20.-21. apr. DVFI indsamling..........................................................................................................20. apr. Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................21.-22. apr. Jordforurening fra villaolietanke...........................................................................21. apr. Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis...................................................27.-28. apr. Landbrugstilsyn fra A til Z...............................................................................27.-28. apr. Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier....................................29. apr. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................30. apr. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn ........................................................30. apr.-1. maj Ådalsprojekter ..........................................................................................................4.-5. maj Miljøgodkendelse af husdyrbrug for viderekomne ......................................6.-7. maj Habitatdirektivet – de danske padder ..............................................................6.-7. maj

mio. kr. på behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser. For en kommune på knap 40.000 indbyggere svarer det til en årlig besparelse på 5 mio. kr.

Topchefer får hjælp til klimaledelse Klimaledelse er en ny og højaktuel ledelsesdisciplin, som alle offentlige og private ledere, der ønsker at optræde ansvarligt over for klimaproblemerne, bør beherske. En ny håndbog giver råd til den ambitiøse klimaleder, der søger kontante besparelser for virksomheden. Håndbogen, der er udgivet af Grontmij | Carl Bro, definerer og giver konkrete råd om klimaledelse. Baggrunden er, at alle ledere i offentlige og private virksomheder nu står med et behov for inspiration til nye tilgange og konkrete anvisninger, når klimaudfordringerne skal håndteres, både i forhold til klimatilpasning og CO2 reduktion. ”Håndbogen er konkret og praksisorienteret inspiration og rådgivning, som lederne nemt kan bruge”, fortæller divisionsdirektør HansMartin Friis Møller fra Grontmij | Carl Bro. Bogen giver gode råd om bl.a. klimastrategier, bæredygtigt byggeri, grønne regnskaber, brugerdreven innovation i klimaindsatsen, barrierer for kommunernes indsats, scenarier som værktøj samt klimamarketing og -branding. Håndbogen i klimaledelse udkommer både i en trykt og en elektronisk version. Den opdates fire gange årligt, så den altid indeholder den mest aktuelle viden.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Flere kvindelige topledere i kommunerne Der er kommet flere kvindelige topledere i kommunerne. Det fremgår af Ligestillingsredegørelserne fra Ligestillingsafdelingen, som udkom-

Michael Ziegler må kvinderne dog lægge usikkerheden bag sig: "Vi opfordrer kommunerne til også at se efter kvinderne, når top-

mer hver andet år. Andelen af kvindelige topledere i kommunerne er

posterne skal besættes, men vi opfordrer samtidig kvinderne til at

steget fra 15 pct. til 22 pct. fra 2003 til 2007.

komme ud af busken og gå målrettet efter posterne," siger Michael

Over denne fireårige periode er andelen af kvindelige topledere i kommunerne altså steget med næsten 50 procent. Men der er forsat

Ziegler. Kilde: KL

et stykke vej til, at kvinderne fylder ligeså meget på de kommunale chefgange som mændene. I dag er hver femte kommunale topleder kvinde. Ifølge formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler, vil kommunerne gerne have flere kvindelige topledere: "Vi tror, der er mange stærke kvindelige lederaspiranter rundt derude. Vi skal have øjnene åbne for dem, når vi søger nye topledere, så vi er sikre på, vi får de bedste kort på hånden," siger Michael Ziegler. Ifølge en undersøgelse, DJØF har foretaget blandt deres medlemmer, er der dog en række barrierer, der afholder kvinderne fra at gå efter et job som topleder. Flere kvinder peger blandt andet på faglig usikkerhed som årsag til, at de ikke søger lederstillingerne. Ifølge

Rettelse Vi skrev i sidste udgave af Teknik & Miljø, at 19 ud af 120 udvalgsformænd på teknik-og miljøområdet er kvinder. Den opgørelse er dog ikke helt nøjagtig, idet der er 20 kvindelige udvalgsformænd ud af 123. Det giver en andel af kvinder på 16,3 procent. Den oversete kvinde var Anette Pedersen (F), formand for Teknisk Udvalg i Albertslund Kommune. Vi beklager fejltagelsen.


14 TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Forslag om nationalpark pĂĽ Mols

Dansk elforbrug rasler ned

Miljøministeriet har nu sendt sit forslag til Nationalpark Mols Bjerge i

Elektricitetsforbruget i industrien faldt dramatisk med 7,6 procent i

offentlig høring. Forslaget omfatter en bekendtgørelse, der sÌtter

fjerde kvartal i 2008, hvilket svarer til 746 GWh. Ă…rsagerne er flere.

rammerne for en nationalpark pĂĽ cirka 18.000 hektar. Udover selve

Den største er økonomikrisen, som har reduceret industriproduktio-

Mols Bjerge omfatter forslaget store skovomrĂĽder, overdrev, kyst- og

nen. Men sĂĽ meget som 100 GWh's besparelse kommer fra elsel-

havomrĂĽder, dyrkede landbrugsarealer og bebyggede omrĂĽder.

skabernes indsats for at spare energi, skriver Dansk Energi i en pres-

Forslaget markerer starten pü en 16 uger lang debat- og høringsfa-

semeddelelse.

se, hvor alle borgere, lodsejere, interesseorganisationer og myndighe-

Dertil kommer, at strømforbruget i de private boliger ogsü er faldet

der für mulighed for at drøfte rammerne for den kommende natio-

hurtigt i samme kvartal. Men her skønnes det, at ürsagen er en vok-

nalpark. I forslaget kan man ogsĂĽ lĂŚse om formĂĽlet med og de over-

sende energibevidsthed i befolkningen. Boligforbruget er sĂĽledes fal-

ordnede mĂĽlsĂŚtninger for nationalparken og se forslaget til national-

det med to procent alene i fjerde kvartal, og det svarer til 50.000

parkbestyrelsens sammensĂŚtning.

parcelhuses ĂĽrlige elforbrug.

Arbejdet med nationalparkerne bygger pü frivillige aftaler og lokalt engagement, understreger miljøminister Troels Lund Poulsen (V). "Jeg lÌgger stor vÌgt pü, at lokale og andre interesserede für

Faldet i industriens elforbrug i fjerde kvartal er pü højde med 180.000 parcelhuses ürlige elforbrug. Det totale fald i fjerde kvartal er pü 3,2 procent. For hele 2008 er faldet pü 1,9 procent.

mulighed for at komme med deres synspunkter og forslag. Jeg ser frem til at følge debatten og at kunne indvie nationalparken sidst pü sommeren med en stor folkefest, hvor alle er velkomne", siger miljøministeren. Forslaget om Nationalpark Mols Bjerge er til debat og høring frem til tirsdag 30. juni 2009, og nationalparken forventes indviet sensommeren 2009. Kilde: Landbrugsavisen

53"$&3t'4$$&35*'*$&3&5)¯3%553Š'3"-07-*(0(#Š3&%:(5*(4,07%3*'5 FSC-mÌrket trÌ lever op til Miljøministeriets kommende og nuvÌrende vejledning for offentligt indkøb af trÌ. Havnetømmer, rampÌle, spunsvÌg, dÌkplanker og beklÌdning direkte afskibet eller over lager

t t t t t t

BÌredygtig skovdrift SW-COC-000931 Š 1996 FSC

Azobe, Okan, Tali Massaranduba, Angelim Vermelho Robinie Jatoba Cumaru TRACER er specialist i certificerede sporbare skovprodukter og har Skandinaviens største lager af FSC-certificeret hürdttrÌ.

5-'t*/'0!53"$&3$0.t88853"$&3$0.


KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Fagchefer Natur, miljø og bæredygtighed By- og boligudvikling Kommunesammenlægningen i Grønland er en realitet og hverdagen har meldt sig for Kommuneqarfik Sermersooq - en arktisk storkommune med NUUK, PAAMIUT, IVITTUUT, TASIILAQ og ITTOQQORTOORMIIT på i alt 635.000 km2 og 22.000 indbyggere. Grønlands folkerigeste kommune. Vi har brug for 2 visionære fagchefer, der gennem stærke lederegenskaber og faglig dygtighed kan inspirere og stå i spidsen for gennemførelsen af kommunens indsats inden for hhv. ”natur og miljø” og ”by- og boligudvikling”. Stillingerne refererer til direktøren for Anlæg og Miljø og er fysisk placeret i Nuuk. Fagchef for Natur, miljø og bæredygtighed Som daglig leder i Anlæg- og Miljøforvaltningen skal du bl.a. sikre, at natur, miljø og bæredygtighed prioriteres højt og har det rette politiske fokus. Du skal stå i spidsen for udviklingen af det nye fagområde, herunder skabe nye samarbejdsformer mellem det private og det offentlige, arbejde med internationale projekter, energioptimering og begrænsning af CO2 udledningen. Revision og gennemførsel af kommunens affaldsplan samt udarbejdelse af kommunens klimapolitik, skal du også arbejde med. Vi forventer, at du har en videregående uddannelse gerne som miljøingeniør/biolog eller lign. og erfaring med miljø og/eller natur samt kendskab til principperne for bæredygtig udvikling. Fagchef for By- og boligudvikling By- og Boligområdet har en meget central rolle i Kommuneqarfik Sermersooq og består af byplan, arealmyndighed og bygningsmyndighed. Der er stor fokus på at skabe de nødvendige boliger og den rette infrastruktur, således at kommunen kan fortsætte den rivende udvikling. Som fagchef skal du stå i spidsen for gennemførelsen af kommunens ambitiøse mål inden for by- og boligudvikling, der skal sikre bæredygtig vækst og miljø med fokus på smukke og velfungerende byer, der skaber trivsel og inspiration for borgerne. Arkitektoniske kvaliteter i offentligt og privat byggeri og en optimal udvikling og beskyttelse af boligområder, erhvervsområder, infrastruktur samt den fantastiske natur bliver også en del af dine arbejds- og ansvarsområder.

Fokusområder på den korte bane bliver bl.a. at udarbejde en ny kommuneplan, der dækker den nye storkommune, udarbejde sektorplaner/strategier, overordnet infrastruktur- og frilandsplanlægning samt implementere GIS i forvaltningen. Vi forventer, at du er uddannet inden for fysisk planlægning og har erfaring med byplanlægning og principperne for bæredygtig udvikling. 2 spændende stillinger i ny storkommune Begge stillinger kræver, at du har ledelseserfaring eller stor erfaring med projektledelse. Vi forestiller os, at du som leder sikrer et stærkt fagligt miljø, hvor et godt kollegialt samvær er en selvfølge gennem en åben, uhøjtidelig og dialogbaseret ledelsesstil. Derudover har du forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation. Vi tilbyder 2 meget spændende stillinger i en kommune i rivende udvikling, hvor nøgleordene er vækst og udvikling. Du får store faglige udfordringer med indflydelse på udviklingen af dit område og masser af personlige muligheder. At bo og arbejde i Grønland byder også på muligheden for at opleve fantastisk natur og benytte fritiden til bl.a. jagt, fiskeri, golf, ski- og sejlsport eller benytte Nuuks mange sports- og kulturtilbud. Stillingerne er ikke endeligt klassificeret, men det forventes, at aflønning vil ligge på ca. 440 - 450.000 kr. årligt. Der kan anvises personalebolig. Vi vil gerne fortælle mere om stillingerne og om kommunen generelt. Du er derfor velkommen til at kontakte Direktør for Anlæg og Miljø, Thorkild M. R. Lauridsen på tlf. 00299 34 74 01 / e-mail tmrl@sermersooq.gl eller konsulent Niels Jørgen Nielsen på tlf. 00299 34 70 91 / e-mail nijn@sermersooq.gl, hvor du også kan få tilsendt en stillingsbeskrivelse. Ansøgningsfrist senest den 6. april 2009. Læs mere om stillingerne på www.sermersooq.gl eller www.stepstone.dk

Kommuneqarfik Sermersooq med 5 byer, 8 bygder og 20.611 indbyggere har et areal på 635.600 kvadratkilometer og er verdens næststørste kommune, kun overgået af kommunen i Nordgrønland. Arealet svarer til ca. 15 gange Danmarks størrelse og har enorme råstofpotentialer i form af guld, platin og molybdæn samt vandkraft. Målet er at skabe en bæredygtig storkommune.


AFFALD

2009

Ulven er

R ENOSA MS KON F ER ENCE OG Å R SMØDE

26.-28. MAJ 2009

I H E R N I NG KONGR E S CE N T E R

PROGRAM TIRSDAG DEN 26. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning 20.30 – 21.30 Det nye Europa, ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Der er sket voldsomme omvæltninger i Europa i tiden efter den kolde krigs ophør. Der er stillet spørgsmålstegn ved den verdensorden, vi troede skulle give os ro og stabilitet. Vi står derfor overfor en meget vanskelig balancegang: Hvordan beskytter vi os mod de trusler, der kommer til os udefra? Hvordan sikrer vi et velfungerende europæisk fællesskab? Og hvordan sikrer vi det enkelte menneskes frihed? Det er store spørgsmål, som tidligere udensrigsminister Uffe Ellemann-Jensen vil give sine bud på, hvordan det vil gå. 21.30 – 00.30 Natmad

ONSDAG DEN 27. MAJ 2009 Mødested: MCH Herning Kongrescenter, MC Østergade 37, Herning Ø 09.00 – 09.45 Morgenkaffe og registrering 09.45 – 10.00 Velkommen til Herning Borgmester Lars Krarup, Venstre ntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2009 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen 10.00 00 – 12.00 EU U og den fremtidige miljø- og klimapolitik Det et er ofte hørt i debatten, at miljø- og klimaspørgsmål kræver

0PLEV DA NSK E

EU SPI D SK A N DI DAT E R DE B AT T E R E K L I M A , M I L JØ O G A F FA L D

internationale løsninger. EU spiller en naturlig og aktiv rolle i forbindelse med udvikling af disse centrale politikområder. RenoSam har derfor inviteret spidskandidaterne til Europa-Parlamentetsvalget 2009 til at give deres svar på, hvilken retning klima, energi og affaldsområdet i Europa skal udvikle sig i. VË Dan Jørgensen, Socialdemokratiet VË Hanne Dahl, JuniBevægelsen VË Anne E. Jensen, Venstre VË Christian Wedell-Neergaard, Det Konservative Folkeparti VË Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre VË Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti VË Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti Ordstyrer: Jacob H. Simonsen, direktør for RenoSam 12.00 – 13.00 Frokost og udstilling 13.00 – 14.15 Hvad betyder affaldsreformen for det enkelte affaldsselskab og kommune? Folketingspolitikerne har talt! Men hvilke kommunalpolitiske konsekvenser har forliget, og hvad er det reelle kommunalpolitiske råderum? Dorte Hermansen, kontorchef i Miljøstyrelsens affaldskontor, vil indledningsvis beskrive de punkter i affaldsforliget, som kommuner og affaldsselskaber skal være særlig opmærksomme på. Dernæst vil 3 kommunalpolitikere give deres bud på de lokalpolitiske konsekvenser af følgende tre emner fra affaldsforliget: VË Genbrugspladser v/Poul-Henrik Pedersen, bestyrelsesformand REFA VË Hvilke ressourcer forventer kommunerne at bruge på miljøtilsynet for at sikre, at det genanvendelige erhvervsaffald bliver behandlet korrekt v/Jens Stenbæk, formand for KL ‘s Teknikog miljøudvalg VË Genanvendeligt erhvervsaffald v/Preben Olsen, bestyrelsesformand ESØ 90 I/S Ordstyrer: Jacob H. Simonsen

DEBATTÉR A F FA L D SR E F OR M E NS KONSE K V E NSE R

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk


kommet! 14.15 – 14.45 Pause og udstilling 14.45 – 16.00 Afholdelse af de tre parallelle temamøder 16.00 – 16.30 Pause og udstilling 16.30 – 17.30 Repræsentantskabsmøde og udstilling 18.30 – 19.00 Velkomstdrink MCH Herning Kongrescenter 19.00 Festmiddag

TORSDAG DEN 28. MAJ 2009 07.30 – 09.00 Morgenmad 09.00 – 12.00 TURE mødested MCH Herning Kongrescenter Tur 1: Brintvidenscenteret og Innovatorium. H2-Collage. Hernings nye kunsthus “heart” Tur 2: Herning Klædefabrik. TEKO Center Danmark. Tur 3: Birk Centerpark Tur 4: L90/Østdeponi. Søby brunkulslejr og museum Tur 5: Golf. Trehøje Golfbane. 12.00 – 13.00 Frokost – herefter hjemrejse

“God i fornojelse”

DELTAG I

T E M A MØDE R

INTERESSA NTE

TEMA TEMA 1 Små børn arbejder da ikke med affald! Vi har alle set billeder og film af børn, der “behandler” affald. Vi har set mennesker, der brænder elskrot for at få fat i metallerne, mens de indånder den kulsorte og giftige røg. Vi har set skrotskibe ligge på de indiske kyster. Vi har hørt om papir og plast, der sendes til såkaldt “genanvendelse” i asiatiske lande. Borgere og virksomheder har en forventning om, at børnearbejde, arbejdsmiljøproblemer og forureningsproblemer undgås. Affald skal have den korrekte miljømæssige behandling. I takt med at affald i stigende grad kan “flyde frit” mellem lande og kontinenter, bliver der et større og større behov for, at vi kan følge affaldet. Temamødet vil koncentrere sig om, hvordan affaldsselskaber og kommuner kan stille krav til og følge op på håndteringen af affald uden for landets grænser, så det lever op til de miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige ønsker og krav.

TEMA 2 Alle snakker om klimaet men hvad gør affaldssektoren ved det? I slutningen af november holdes der klimatopmøde i København. Kan affaldssektoren bidrage, eller leverer vi kun varm luft? Hvad er affaldssektorens reelle muligheder for at nedbringe den menneskeskabte del af den globale opvarmning, og hvad har den allerede gjort? Nogle af de muligheder, der bør undersøges nærmere, er optimering af energiproduktion og energianvendelse, fremme af teknologiudvikling, myndighedernes rolle, nye reguleringsværktøjer, CO2 neutral forbrænding af affald, forsøg med anden generations biobrændsel, øget genanvendelse og udledning af methan fra lossepladser. Temamødet vil komme med vurderinger af, hvor i affaldssektoren der kan hentes reelle klimagevinster og give eksempler på konkrete danske tiltag.

TEMA 3 Kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre? Kommunesammenlægningen, ny organisering af affaldssektoren og et revideret affaldsdirektiv har naturligt nok fået en række kommuner og affaldsselskaber til at overveje, hvordan de bedst organiserer løsningen af affaldsopgaverne. Vi har set fælleskommunale selskaber, der er blevet en del af den kommunale forvaltning. Vi har set fusioner og større regionale samarbejder på både forbrændings- og deponeringsområdet for at kunne udnytte behandlingskapacitet og ansatte optimalt. Ofte handler det om ledelse, effektivisering og fremtidssikring af den fælleskommunale opgaveløsning på affaldsområdet. Men er det et (fælles)kommunalt synspunkt, at stort set alt er godt? Temamødet sætter fokus på, hvilke tanker man kan gøre sig, inden man indgår i nye typer samarbejder, og hvordan det kan organiseres.


18 TEKNIK & MILJØ I VANDSEKTORLOV

KTC: Ny vandsektorlov stopper renoveringer Folketinget ventes at vedtage en ny vandsektorlov, der vil selskabsdanne vandforsyningerne og fratage kommunerne retten til at prissætte vand og spildevandsafledning. KTC-faggruppe er bekymret for et prisloft, som vanskeliggør nødvendige reinvesteringer.

relt effektiviseringskrav samt vand-

Prisforskel

selskabets benchmarkingresultat.

Prisloftet skyldes, at der er store

De lokale takster vil blive fastsat af

forskelle på vandpriserne fra kom-

de private forsyningsvirksomheder,

mune til kommune. Men det ser

mens kommunalbestyrelserne skal

Knud Sloth ikke som et problem på

godkende taksterne, mens de altså

den lange bane.

ikke kan foretage ændringer i taks-

”Det synes jeg ikke er så proble-

terne.

matisk – det er der jo også på andre forsyninger. Det afspejler jo,

KTC bekymret for prisloft

at man investerer og reinvesterer i

I KTC er man først og fremmest

forsyningsnettet,” siger Knud Sloth. Han mener, at man er nødt til at

optaget af problemstillingen omkring prisloftet, og hvordan det

se på priserne over længere tid. Det

bliver udmøntet. Knud Sloth, for-

er ikke muligt at opnå en retfærdig

mand for KTC-faggruppen Forsy-

pris for alle kommuner, fordi nogle

Inden sommerferien forventes Fol-

ning og direktør for Forsyningsvirk-

forsyninger er nødsaget til at lave

ketinget at vedtage en ny vandsek-

somhederne i Aalborg Kommune,

nødvendige reinvesteringer, som

torlov, som blev fremsat 26. febru-

er bekymret for, at prisloftet vil

ar. Og det er en lov, som medfører

medføre et dyk i selskabernes ind-

store ændringer for landets forsy-

tjening, som vil gå ud over nødven-

ninger. Nogle af de væsentligste

dige renoveringer og reinvesterin-

punkter er, at vand- og spildevands-

ger.

/ Af Kristian Jørgensen

forsyningerne gøres til selvstændige

Hvis priserne fastsættes ud fra

Formand for KTCs faggruppe for forsyning, forsyningsdirektør Knud Sloth, Aalborg: Prisloftet må ikke vær til hinder for de nødvendige renoveringer.

afspejler sig i dyrere priser. Men det vil udligne sig over tid, når investeringen er betalt, mens man andre steder må hæve priserne, fordi det er blevet tid til at reinvestere.

priserne. Derfor risikerer man at sætte det

selskaber adskilt fra den offentlige

et gennemsnit af priserne fra perio-

forvaltning.

den 2005-2008, kan vandforsynin-

hele i stå med et prisloft. Blandt

”Der vil jeg nok advare mod at køre milimeterretfærdighed,” siger Knud Sloth.

gerne i mange kommuner komme

andet vil man ikke være i stand til

retten til at fastsætte priserne, som

i bekneb, mener Knud Sloth. Det

at følge op på klimaproblemsstillin-

Hindrer renoveringer

der sættes et loft over. Det loft vil

skyldes, at de efter kommunalrefor-

gen. Det er afgørende for den

Det endelige lovforslag er endnu så

blive fastsat af et nyt statsligt forsy-

men står med et efterslæb af klo-

fremtidige grundvandsbeskyttelse,

nyt, at KTC ikke har taget stilling til

ningssekretariat, som fastsætter pri-

akledninger, som ikke har fået fore-

at vandværkernes udgifter hertil er

det. Men det er ikke ændret på de

serne på baggrund af de historiske

taget de nødvendige renoveringer

omfattet af den korrektion for kom-

væsentlige punkter i forhold til det

priser, korrigeret med et indeks for

og derfor kræver reinvesteringer,

munalt formulerede mål for miljøet,

seneste forslag fra 2008. I et

omkostningsudviklingen, et gene-

som naturligvis vil slå igennem på

som prisloftet indebærer.

høringssvar til dette foreslår KTC-

Samtidig mister kommunerne


TEKNIK & MILJØ I VANDSEKTORLOV 19

faggruppen Forsyning sammen

kloakforsyningens anlægsbudget på

Danva arbejder for, at taksten i 2010

renovering af nedslidte kloaksyste-

med Forsyningsvirksomhederne

33 procent eller en reducering af

fastlægges på niveau med taksten i

mer, prisudviklingen og effekten af

Aalborg Kommune, at vandsektor-

driftsbudgettet på 50 procent.

2009.

et faldende vandforbrug har over-

loven tager hensyn til fremtidssik-

Svarer forholdene i Aalborg til

ring af infrastrukturen og kompen-

landsgennemsnittet, vil der i de dan-

Danva deler skepsis

de seneste år er opnået ved at

sation for det faldende vandfor-

ske kloakforsyninger ske et indtægts-

Også Danva stiller spørgsmålstegn

effektivisere forsyningernes drift og

brug. For ellers ender man med en

tab i 2010 på 1,4 milliarder kroner.

ved prisloftet i deres høringssvar.

vedligehold,” skriver Danva i sit

markant nedprioritering af behovet

Og hertil kommer indtægtstabet for

Baggrunden for prisloftet er de sti-

høringssvar.

for reinvesteringer.

vandforsyningerne. Konsekvensen

gende vandtakster i nogle områder,

steget de besparelser, der gennem

Danva påpeger, at der også i de

vil være en voldsom opbremsning i

men Danva forsvarer forsyninger-

kommende år skal investeres i

for, at selskaberne kan foretage de

vandsektorens aktiviteter med sti-

nes behov for at hæve taksterne.

vandsektoren for at håndtere de

nødvendige renoveringer af selska-

gende arbejdsløshed og ringere mil-

bernes anlæg. De historiske priser

jø til følge. Forsyningsvirksomheder-

fremtidig håndtering af de store

regn samt renovere både kloakker

skal derfor tillægges et beløb opgjort

ne i Aalborg henstiller derfor til, at

regnmængder fra klimaændringer,

og vandledninger, ligesom et rent

”Prisloftet må ikke være til hinder

”Summen af omkostninger til

store vandmængder fra monster-

pr. m3, der gør det muligt for selska-

vandmiljø også kræver investerin-

berne at foretage de nødvendige

ger. Det vil alt andet lige medføre

reinvesteringer,” hedder et forslag til en bemærkning i lovteksten. Desuden udtrykker KTC og Forsyningsvirksomhederne i deres

Vandsektorloven Vandsektorloven kommer blandt andet til at medføre følgende ændringer:

stigende vandpriser. Kun omkostninger til drift og vedligehold kan eventuelt reduceres med den nye vandsektorlov. Danva stiller dog

høringssvar utilfredshed med, at

Selskabsdannelse: Vand- og spildevandsforsyningerne skal adskilles

spørgsmålstegn ved, om den nye

Forsyningssekretariatet skal vurdere,

fra den offentlige forvaltning i selskaber med egen direktion og

regulering vil gøre det bedre, end

hvor store ekstraomkostninger

bestyrelse.

branchen selv har formået over de

kommunalt fastsatte miljø- og servi-

Prisloft: Der fastsættes et prisloft for vandforsyning og spildevands-

seneste år.

cemål vil medføre.

forsyning. Forsyningerne fastsætter selv prisen inden for det fastsat-

Desuden vil vandsektorloven

te loft, mens kommunerne fratages retten til at prissætte vand.

medføre omkostninger til selskabs-

Stort indtægtstab

Kommunalbestyrelsen skal dog godkende taksterne. Prisloftet fast-

udskillelse, skattebetaling, forsy-

I Forsyningsvirksomhederne i Aal-

sættes på baggrund af de historiske priser, som korrigeres for

ningssekretariat og prisloftsregule-

borg Kommune har man allerede

omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav samt vand-

ring, og det vil også bidrage til sti-

beregnet prisloftet for det første år,

selskabets benchmarkingresultat.

gende vandpriser. Dilemmaet er

2010. Prisloftet er fastsat ved sim-

altså, at det indførte prisloft skal

pelt, indekseret gennemsnit af pri-

Forsyningssekretatiat: Prisloftet bliver fastsat af et forsyningssekreta-

serne for 2005-2007. Beregninger-

riat, som miljøministeren opretter efter forhandling med økonomi-

indeholde nødvendige fremtidige

ne er foretaget ud fra retningslinjer-

og erhvervsministeren. Forsyningssekretariatet skal også foretage

investeringsbehov, hvis ikke det

ne i et notat fra By- og Landskabs-

resultatorienteret benchmarking af vandselskaberne.

skal have negativ effekt på kvalitet

styrelsen og viser, at vandafled-

Teknologifond: Der nedsættes en Teknologifond, som skal yde

og miljø. Endelig har prisloftet den

ningsbidraget skulle reduceres med

støtte til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og

psykologiske effekt, at forsyninger-

være så rummeligt, at det kan

4,56 kr/m , hvis udregningen var

kvalitet. Fondens bestyrelse skal består af tre medlemmer, som

ne vil have en tendens til at sætte

trådt i kraft i 2009. Det svarer til et

Danva, FVD og Dansk Miljøteknologi udpeger blandt deres med-

taksten lige under loftet - ligesom

indtægtstab på 49,7 mio. kr.. hvilket

lemmer.

mange allerede har sat prisen op,

3

igen svarer til en reducering af

fordi loftet er på vej.


Det går egentlig godt!

prisfastsættelsen skal fungere mel-

ne tager højde for kommunernes

effektivitet og kvalitet. KL mener,

Så måske står det ikke så skidt til i

lem tre parter (bestyrelse, forsy-

lokalt formulerede mål for miljøet.

det er en for snæver repræsentati-

forvejen, påpeger Danva. Måske

ningssekretariat og kommunalbe-

KL mener, at vandsektorloven

on, at bestyrelsen skal bestå af tre

står den politiske bevågenhed på

styrelse) med potentielle konflikter

bør tage hensyn til muligheden for

medlemmer fra henholdsvis Dan-

området slet ikke mål med realite-

mellem alle parter. Helt uoverskue-

alternative tiltag som eksempelvis

va, Foreningen af Vandværker i

terne.

ligt bliver det, hvor selskaber forsy-

ønsket om at investere i udskiftning

Danmark og Dansk Miljøteknologi.

ner flere kommuner.

af rør for at forebygge vandspild.

KTC støtter i øvrigt, at KL bliver

Det statslige Forsyningssekretariat

medlem af fonden.

”Vandsektoren i Danmark er ikke en brændende platform. Set i for-

Danva anbefaler derfor, at prisen

hold til eksempelvis det resterende

fastsættes mellem bestyrelse og

skal ikke kunne underkende de

Europa leverer de danske forsynin-

prisloftsmyndighed. Skal kommu-

omkostninger, som af kommuner-

Mangler kvalitetskrav

ger vand af fantastisk god kvalitet,

nerne godkende taksterne, anbefa-

ne er fastsat i taksterne til lokale

Landbrugsrådet har også afgivet

og vores vandmiljø er som følge af

ler Danva, at det er forsyningernes

miljømål. KL mener i det hele taget,

høringssvar, og her er der blandt

spildevandshåndtering i europæisk

hjemkommuner, der er takstmyn-

at det er en dårlig ide at udskille

andet bekymring for manglende

topklasse. Alt dette sker – sam-

dighed.

forsyningerne i selskaber.

fokus på at indføre systemer, der

menlignet med de samme euro-

Endelig vil selskabsbeskatning

”Alle erfaringer – også statens

kan sikre vandkvaliteten. Selvom

pæiske lande – til en meget kon-

ifølge Danva modarbejde effektivi-

egne – viser, at det utvivlsomt vil

EU definerer vand som fødevarer,

kurrencedygtig pris. Det er ikke for-

sering og medføre store administra-

føre til dyrere og dårligere resultater

stilles der ikke samme krav til ind-

brugerne, der har krævet en reform

tive omkostninger. På sigt vil det

for brugerne af ydelserne trods

retning og drift af et vandforsy-

af vandsektoren,” skriver Danva i sit

belaste forbrugerne med en ekstra

oprettelse af en statslig enhed til

ningsanlæg som for andre fødeva-

høringssvar

årlig skatteregning på 100 millioner

priskontrol og regulering. Yderligere

revirksomheder.

kroner.

vil det vanskeliggøre gennemførel-

Blandt andet derfor opfordrer

”Det er derfor med stor bekym-

sen af højt prioriterede politiske

ring, at vi kan konstatere at der i for-

sekretariatet enten droppes eller

KL: Miljømål bliver glemt

mål politiske mål på energi-, klima-

bindelse med fremsættelse af vand-

først iværksættes efter en evalue-

Kommunernes Landsforening (KL)

og miljøområderne, ” skriver KL i

sektorloven ikke er større fokus på

ring af de resterende tiltag.

har i deres høringssvar lagt vægt

høringssvaret.

at indføre systemer, der både sikrer

Danva til, at prisloftet og forsynings-

En anden problemstilling er, at

på, at kommunerne fortsat skal

KL ønsker også repræsentation i

og løbende forbedrer vandkvalite-

forsyningerne skal drives som sel-

godkende takster for vand- og spil-

den foreslåede Teknologifond, som

ten,” skriver Landbrugsrådet, der

skaber. Som forsyningsselskab bli-

devandsselskaberne. Det begrun-

har til formål at yde støtte til projek-

også er bekymret for stigende priser

ver det svært at overskue, hvordan

des med, at det er vigtigt, at priser-

ter, der kan forbedre vandsektorens

for fødevareerhvervene.

6WRUHP¦QJGHUUHJQNU¦YHUVWRUHU¸U D

e mange oversvømmede veje og kældre har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne flere steder ikke er dimensionerede til de nærmest tropeagtige regnskyl, som vi åbenbart skal vende os til. Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm. Og vi kan samtidig hjælpe med tegninger, udformninger, tilpasninger og svejsninger m.v., hvis det er nødvendigt. Stoppe regnen kan vi ikke - men vi kan hjælpe til med at lede vandet hurtigt bort.

ZZZNZKSLSHGN

.:+3LSH 'DQPDUN $6 Nordgårde 1 DK-4520 Svinninge Tlf.: (+45) 46 40 53 11 Fax: (+45) 46 40 53 51

0HPEHURIWKH.:+*URXS


TEKNIK & MILJØ I VANDSEKTORLOV 21

Gentofte og Gladsaxe har dannet fælles vandselskab Nordvand A/S er Gladsaxe og Gentoftes nye fælles vand- og spildevandsselskab, der blev en realitet d. 1. januar 2009. Det er første gang, at to kommuner går sammen om et fælles vandselskab, som samlet kommer til at levere drikkevand til i alt 200.000 mennesker.

Nordvand A/S bestyrelse Bestyrelsesformand Ivar Green-Paulsen Borgmester Karin Søjberg Holst (A), Gladsaxe Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem Lisbeth Winther (C), Gentofte Kommune To medarbejderrepræsentanter vælges i første halvdel af 2009

/ Af Anette Otto, Gladsaxe Kommune

Organisation Gladsaxe og Gentofte kommuner er som de første kommuner i lan-

Direktør Carsten Nystrup

det gået sammen om dannelsen af et 100% kommunalt ejet aktiesel-

Chef for Økonomi og Kunder Jens Bastrup)

skab, Nordvand A/S til en fælles indsats for vand- og spildevand. I alt

Chef for Plan og Projekt Bo Lindhardt

vil det nye selskab komme til at stå for vandforsyningen til ca.

Chef for Drift Vand Michael Colmorten

200.000 mennesker i hovedstadsområdet. Dannelsen af selskabet er

Chef for Drift Afløb Arne Kristensen)

sket ifølge den nye vandsektorlov, som forventes at træde i kraft i

På driftssiden fire driftsledere og syv tilsynsførende.

2010.

I alt er der knap 110 medarbejdere i Norvand.

Både Gentoftes borgmester Hans Toft (C) og Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) glæder sig over de fordele, som både borgerne og de to kommuner får ud af samarbejdet i det fælles selskab. ”Det er epokegørende, at vi på tværs af kommunegrænserne nu

miljø vil der væsentligt bedre kunne sikres en oplæring af nye medarbejdere.

har dannet et fælles selskab. Vi får stordriftsfordele, som vi aldrig ville have opnået som enkeltkommune”, siger borgmester i Gladsaxe Kom-

Gladsaxe sparer og Gentofte tjener

mune Karin Søjberg Holst (A).

Før købte Gladsaxe cirka to tredjedele af det samlede vandforbrug af

”Det her er en helt unik mulighed for at samle de faglige kompe-

Københavns Energi og en tredjedel producerede kommunen selv. I

tencer på vand- og spildevandsområdet, som hver kommune råder

det fælles vandselskab køber Gladsaxe vandet billigere af Gentofte

over. Sammen kommer vi til at stå meget stærkere og kan i langt

Kommune, som er selvforsynende. Til gengæld får Gentofte en større

højere grad imødekomme de krav til eksempelvis klimatilpasning,

indtægt ved det ekstra salg af vand.

som vil komme i fremtiden”, siger borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (C)

Flere kommuner kan opnå fordele Selskabet er konstrueret, så andre kommuner også har mulighed for

Faglige kompetencer samles

at blive en del af selskabet og dermed opnå samme gunstige fordele

Det fælles vandselskab, som fysisk er placeret i Gentofte Kommune,

som Gentofte og Gladsaxe. Og selvom selskabet er fælles, kan den

har 110 ansatte. Med det nye selskab er personalets faglige viden og

enkelte kommune fortsat bestemme over takster, tempo for renove-

erfaring samlet, så kommunerne fremover kan løse flere opgaver selv.

ring af ledninger og hvilket serviceniveau, kommunens borgere skal

Ved sammenlægningen af vand- og spildevandsområdet i de to kom-

have.

muner til én enhed, vil man specielt på det teknisk-administrative

Baggrunden for, at Gladsaxe og Gentofte er gået sammen om et

område få et væsentligt stærkere fagligt miljø. Det vurderes samtidig,

fælles selskab, er den ny vandsektorlov, som kræver, at vand- og spil-

at selskabet dermed forbedrer mulighederne for at fastholde og til-

devandsforsyningen skal varetages af selskaber, som er adskilt fra

trække kvalificerede medarbejdere. Med et større og bredere fagligt

kommunerne.


22 TEKNIK & MILJØ I VANDSEKTORLOV

Vandafledningsafgiften fortsætter med at stige Priserne på afledning af spildevand er steget 10 procent i gennemsnit fra 2008 til 2009. Den stigning overgås kun af sidste års 11 procent. Det skyldes især omfattende kloakrenoveringer, lyder forklaringen.

vand. De ekstreme regnmængder, vi har haft i 2006, 2007 og 2008, gør, at der har været et pres for at forsøge at mindske de gener for borgerne,” siger Carl-Emil Larsen

59 % stigning En af de kommuner, der har sat prisen kraftigt i vejret, er Middelfart Kommune, hvor vandafledningsaf-

/ Af Michael Nørgaard og Kristian Jørgensen

giften steg med 59 procent fra 2008 til 2009. Formand for Miljøog Forsyningsudvalget Ove Andersen (S) bekræfter billedet af, at det er investeringer i kloaknettet, der

Den gennemsnitlige vandafled-

trækker prisen i vejret.

ningsafgift er nu 30,75 kroner. Det

”Det er et forsøg på at gøre en

er en stigning på 10 procent siden

indsats over for vores nuværende

sidste år, hvor prisen steg 11 pro-

kloaksystem. Derfor har vi sagt, at

cent. De foregående år steg priser-

det må vi gøre noget ved, og så

ne dog kun med 2,5 til 5,5 pro-

skal vi have nogle penge i kassen,”

cent. Det viser en gennemgang af

siger Ove Andersen.

”Der er udfordringer nok, man kan tilskrive de stigende omkostninger,” siger Danva-direktør Carl-Emil Larsen, som ikke tror, afgifterne er sat op med henblik på prisloftet.

Middelfart Kommune har opjusteret investeringerne i kloaknettet kraftigt, og det kræver højere afgifter, forklarer Ove Andersen (S), formand for Miljøog Forsyningsudvalget.

kommunernes vandafledningsafgif-

Middelfart Kommune har opju-

ter fra 2001 til 2009, som Teknik &

steret investeringerne i kloaknettet

landet oplevede, at kloakkerne hav-

me på at tænke langsigtet, når man

Miljø har foretaget.

fra 20 til 45 millioner kroner. De

de svært ved at håndtere vand-

laver sine budgetter. Man har i de

Carl-Emil Larsen, direktør for

foregående år har der kun været

mængderne fra nogle store regn-

tidligere ”hvile-i-sig-selv-forsyninger”

Dansk Vand- og Spildevandsfore-

beskedne stigninger i vandafled-

skyl de seneste år.

ikke haft samme behov for at lave

ning (Danva), mener der er flere

ningsafgiften, men det blev beslut-

årsager til de stigende vandafled-

tet politisk, at prisen skulle op på et

Massive renoveringer

nu begyndt at planlægge sine inve-

ningsafgifter.

helt andet niveau for at få gjort

En anden årsag til prisstigningerne

steringer på en helt anden måde.

noget ved kloaksystemet. Den

er ifølge Carl-Emil Larsen, at man i

af de udfordringer, spildevandssek-

ambition er opstået, efter Middel-

forbindelse med selskabsdannel-

kloakrenoveringer, der blev lavet

toren har med at håndtere regn-

fart som så mange andre steder i

sen er blevet mere opmærksom-

mellem kommunerne og regerin-

”Det skyldes blandt andet nogle

langsigtede budgetter, men man er

En tredje årsag er den aftale om


TEKNIK & MILJØ I VANDSEKTORLOV 23

gen midt i 90’erne. Kommunerne

Ikke prisloftets skyld

”Det synes vi er fuldstændig for-

betale udbygningen af hele kom-

er ofte blevet klandret for ikke at

Carl-Emil Larsen tror ikke, at kom-

kasteligt. At man har mistanke om,

muners kloaknet. Det er jo almin-

leve op til aftalen og for at forsøm-

munerne har sat vandafledningsaf-

at nogen hæver priserne uretmæs-

delige husstande og sommerhuse,

me at lave de nødvendige renove-

giften op med henblik på det kom-

sigt, skal ikke gå ud over alle kom-

der har det længste og dyreste klo-

ringer. De anklager mener Carl-Emil

mende prisloft, som vil blive indført

muner. Der synes vi, at man skal

aksystem. Så vi mener, man bør

Larsen dog ikke, der er hold i.

med den nye vandsektorlov.

stille krav om, at man dokumente-

betale for det stykke af kloaksyste-

rer omkostningerne. Dem, der har

met, man selv bruger,” siger

kloakrenoveringer, har de aldrig

for jeg tror selvfølgelig ikke, at kom-

udvist rettidig omhu og lavet en

erhvervsmiljøchef i Landbrugsraa-

været så store. Derfor vil vi også se

munerne snyder. Jeg skal ikke afvi-

investeringsplan, fordi de kan se, at

det Anette Christiansen.

et fald i omkostningerne til renove-

se, at der kan være en enkelt kom-

der er nogle udfordringer, dem

ringer i de kommende år,” siger

mune, men jeg tror faktisk ikke, det

straffer man. Det er en sjov måde

det, at virksomheder får mulighed

han.

er noget generelt. For man skal

at lave lovgivning på,” siger Carl-

for selv at rense spildevandet, hvis

Endelig har det haft en særlig

dokumentere de omkostninger, der

Emil Larsen.

miljøkravene overholdes. Som lov-

betydning de seneste to år, at kom-

kommer, ellers skal man betale for-

muner med vidt forskellige service-

brugerne tilbage. Og jeg synes jo,

Landbrugsraadet: Del prisen

bundet til et bestemt renseanlæg,

niveauer er blevet lagt sammen.

der er udfordringer nok, man kan

De stigende priser på vandafled-

selvom det ifølge rådet kan være

Det har givet udgifter til at renovere

tilskrive de stigende omkostninger,”

ning ses som en stor byrde hos

halvt så dyrt og stadig miljømæssigt

kloaknettet.

siger han.

Landbrugsraadet. Fødevareprodu-

forsvarligt selv at stå for rensningen.

”Hvis man ser på udgifterne til

”Det skyldes, at mange af land-

”Det er jeg nødt til at sige nej til,

Carl-Emil Larsen og Danva finder

Derudover ønsker Landbrugsraa-

givningen er nu, er virksomhederne

centerne (mejerier, slagterier osv.)

kommunerne ikke har gjort noget i

det i den forbindelse urimeligt, at

bruger store mængder vand til

mange år. De kommer så ind

man vil fastsætte prisloftet ud fra

rengøring, og ifølge rådet vil en stig-

under store og mere serviceorien-

priser tilbage fra 2003-2005 for

ning på 1 kr. pr. m3 medføre en

terede kommuner, og det koster,”

netop at modarbejde kunstige pris-

meromkostning for erhvervet på 10

siger Carl-Emil Larsen.

stigninger.

mio. kr. Og man forventer kun sti-

Vandafledningsafgiften

gende priser på grund af behovet

Den gennemsnitlige pris for at

for kloakrenovering og klimatilpas-

komme af med en m3 spilde-

ning.

vand er i 2009 30,75 kroner.

Vismænd:

Landbrugsraadet er i den for-

Det er en stigning på 10 pro-

Vandafgift skal op

bindelse utilfredse med de store

cent siden sidste år og 57 pro-

Københavnere bør fremover betale en ny særlig ”knaphedsafgift”

forskelle i vandafledningsafgiften på

cent siden 2001.

på vand. Også indbyggere i Odense, Århus, Nordsjælland og Midt-

op til 400 procent (se faktaboks).

sjælland bør i mindre omfang betale en ny afgift på vand.

Især fordi prisfastsættelsen virker

skel på priserne fra kommune

uigennemskuelig, og priserne ikke

til kommune. Den dyreste

miske Råd. De peger på, at især københavnerne bruger langt mere

afspejler de reelle omkostninger.

kommune er Næstved Kom-

vand, end hvad der er bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt på

Argumentet er, at prisen ikke bare

mune, der tager 62,5 kroner

lang sigt.

dækker rensningen af spildevand,

pr. m3 spildevand. Det er mere

men, at udbygning og vedligehold

end fire gange så meget som

ressourcer findes i Jylland, mens der nærmest er underskud af

af kloaknettet udgør de største

den billigste, Esbjerg Kommu-

vand på det meste af Sjælland.

omkostninger.

ne, hvor prisen er 14,86

Det foreslår de økonomiske vismænd i det særlige Miljøøkono-

Danmark som helhed mangler ikke vand. Men de store vand-

Den for store oppumpning af grundvand om sommeren på

Det er ikke omkostninger, som

Der er dog meget stor for-

kr./m3.

Sjælland vil på sigt sænke vandstanden i vandløb og vådområder

virksomhederne direkte giver

og føre til udtørring med store negative konsekvenser for både

anledning til, og Landbrugsraadet

afledningsafgiften fra 2008 til

dyre og planteliv.

anbefaler derfor en ny prisfastsæt-

2009 havde de i Kalundborg.

telse opdelt i en takst til selve rens-

Her steg afgiften med hele 79

landet, hvor der bruges for meget vand. Det vil ikke alene få folk til

ningen og en takst til betaling af

procent fra 21,44 kr./m3 til

at spare mere på vandet, men også gøre det rentabelt at transpor-

kloaknettet.

38,38 kr./m3. Også Lyngby-

Derfor bør den særlige knaphedsafgift indføres i de områder af

tere vand fra områder med overskud til andre med underskud,

”Vi vil meget gerne betale, hvad

Den største stigning i vand-

Taarbæk, Hørsholm, Middelfart

fremhæver vismændene.

det koster at få renset vores vand.

og Høje-Taastrup havde stig-

Kilde: Berlingske Business

Men med den måde, taksterne er

ninger på over 50 procent.

sammensat, skal vi være med til at


Vandsektorloven vækker forsigtig glæde i erhvervslivet Erhvervene er glade for udsigten til et prisloft over vand- og spildevandsafgifterne. Der er dog samtidig bekymring over, hvordan man vil fastsætte prisloftet, så en reel effektivisering sikres. / Af Kristian Jørgensen

26. marts førstebehandler Folketin-

lingen. Samtidig giver det mulighed

bekymringen over prisloftets

for, at vandtilsynet kan kontrollere,

niveau.

hvilke forsyninger der bliver drevet

”Vi er glade for, at der kommer

Desuden synes Landbrugsraadet, det er ærgerligt, at der ikke er sat krav til kvaliteten af vandet.

effektivt, og hvilke der ikke gør. Og

et prisloft og en benchmarking, der

Rådet så gerne, at der blev stillet

så kan man stille dem, der ikke bli-

skal effektivisere sektoren og lægge

krav om indførelse af Dokumente-

ver drevet effektivt, et effektivise-

en dæmper på prisen efter de sto-

ret Drikkevands Sikkerhed (DDS)

ringskrav på baggrund af den ben-

re prisstigninger, vi har set. Men

på samme måde, som fødevare-

chmarking, Forsyningssekretariatet

desværre kan vi ikke se, at der er

virksomhederne er forpligtede til at

foretager af forsyningsvirksomhe-

taget stilling til, hvordan prisloftet

styre fødevaresikkerheden efter

derne.

skal fastsættes, og hvordan ben-

HACCP-principperne.

Trods det positive indtryk ser DI

chmarkingen skal foregå. Og det

dog også enkelte knaster i lovfor-

kan godt bekymre os,” siger Anette

Misser eksportmulighed

slaget.

Christiansen, erhvervsmiljøchef i

Hos forsyningsvirksomhederne er

Landbrugsraadet.

der heller ikke udelt begejstring

”En af knasterne er, hvordan

get den vandsektorlov, der har

man vil prissætte vandforsyninger-

været undervejs i årevis. Det frem-

nes værdier. Hvordan prissætter

med, at der siden den politiske

mener man blandt andet ikke, at

satte lovforslag får en positiv mod-

man kloakker og vand? Der taler vi

aftale fra 2007 om effektivisering af

der bliver skabt gode nok mulighe-

tagelse fra erhvervslivet, der ser

om meget store beløb. Afhængig

vandsektoren, hvor prisloftet indgår,

der for samarbejde mellem forsy-

frem til en effektivisering af sekto-

af, hvordan man prissætter dem,

er sket et voldsomt prishop (som

ningsvirksomhederne og det priva-

ren, som gerne skulle have afsmit-

giver det en meget stor forskel i

man kan læse mere om i dette

te. For der er ingen tvivl om, at

ning på vandpriserne.

den prisloftregulering, den enkelte

blad). Ifølge Anette Christiansen

man i forsyningerne har en stor

forsyning skal lave,” siger Svend-

har det i nogle kommuner ført til

viden om vand- og miljøteknik,

Erik Jepsen.

takststigninger, som i indstillingen til

som i samarbejde med erhvervsli-

udvalgene direkte er blevet begrun-

vet kunne blive en eksportvare.

”Vandsektorloven som den er fremsat har været længe undervejs og har været diskuteret rigtig lang

Hvis forsyningernes aktiver bliver

Hun begrunder bekymringen

over vandsektorloven. I Danva

tid. Helt overordnet synes vi, der er

sat til en for stor værdi, giver det

nogle rigtig gode forslag. Specielt

store afskrivningsbeløb, som kan

idet vi får en adskillelse mellem

lægges til grund for et højere

prisloft ikke bliver fastsat på bag-

synes ikke, man tænker fremadret-

drift og myndighed. Og så synes vi,

prisloft. Svend-Erik Jepsen mener,

grund af de sidste år. Vi ser gerne,

tet og tænker vandsektoren som

det er glimrende, at vi får et vandtil-

det er bedst for effektiviseringen,

at det bliver med udgangspunkt i

afsæt for et nyt dansk eksporteven-

syn under Konkurrencestyrelsen,

hvis man har en så lille åbningsba-

2000-2003 for at undgå de helt

tyr,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i

der tager sig af et prisloft. For vi har

lance som muligt. Så kan man bed-

store prisstigninger, der er sket til

Danva.

set utrolig store stigninger i vandpri-

re se efterfølgende, hvilke forsynin-

sidst. Og så må det være op til

serne de seneste år,” siger Svend-

ger der har et investeringsefterslæb

Konkurrencestyrelsen at justere de

bladet, er Danva også utilfreds med

Erik Jepsen, chefkonsulent i Dansk

og hæve deres prisloft på den bag-

efterfølgende prislofter, hvis der er

måden, prisloftet er skruet sammen

Industri (DI).

grund.

behov for investeringer. Men der

på. En tredje indvending går på, at

kan vi godt blive bekymrede over,

vandsektoren skal beskattes.

DI glæder sig over, at forsynin-

det med det kommende prisloft. ”Derfor er det vigtigt, at det her

”Der er grænser for, hvad forsyninger må lave ved siden af. Vi

Som man kan læse andetsteds i

Landbruget bekymret for prisloftet

om man vælger et udgangspunkt,

Det mener Danva er en skjult

et hvile-i-sig-selv-princip, som gør

som ikke vil give de effektiviserin-

skat, som giver vandforbrugerne en

det svært at se, hvilke omkostnin-

I Landbrugsraadet deler man både

ger, der reelt er mulighed for,” siger

ekstra skatteregning i milliardklas-

ger der ligger til grund for prisudvik-

glæden over en effektivisering og

Anette Christiansen.

sen.

gerne ikke længere skal køre efter


Vi klæ’r jer ordentligt på til Forsyning A/S

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

28 kommuner kan ikke tage fejl! Med vores brancheløsning, EV Forsyning, er I sikker på at få en gennemtænkt og gennemprøvet løsning, der lever op til de krav, en selskabsdannelse kræver. Vi står alle i teamet klar til at hjælpe jer hurtigt og sikkert frem mod et effektivt A/S! Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen for at blive klædt ordentligt på, når I skal vælge den rigtige løsning til den nye tid. Telefon 7020 2086 eller e-mail chm@elbek-vejrup.dk

www.elbek-vejrup.dk


Allerød sparer ved udlicitering af spildevand Allerød Kommune vurderer, at den har opnået en økonomisk gevinst på 15 procent ved at udlicitere håndteringen af spildevand til en ekstern samarbejdspartner.

Allerød Kommune den eneste

vandinstallationer mod forurening

procent gennem udliciteringen.

kommune i landet, der har udlicite-

af drikkevandet og gennemgang af

Samtidig har vi også opnået mærk-

ret håndteringen af spildevand som

alle el-installationer. Desuden har

bare miljøgevinster ved lavere

et samlet forretningsområde.

firmaet effektiviseret beluftersyste-

”Vi vurderer, at vi har sparet 15

energiforbrug og reduceret forbrug

”Kommunen har fået mere kvali-

merne på de tre renseanlæg, og el-

af kemikalier. Det er overraskende

tet til færre penge. Det er efter min

forbruget er på den konto allerede

store besparelser og absolut værd

opfattelse udtryk for, at der er store

reduceret med 20 procent på det

at gå efter,” siger borgmester Eva

økonomiske gevinster at hente for

enkelte anlæg.

Nejstgård (K), Allerød Kommune, til

de kommuner, som tænker strate-

Erhvervsbladet.

gisk på miljøområdet. Med mere

understreger, at med de positive

monsterregn, krav om reduceret

erfaringer med udlicitering på spil-

Samarbejdet mellem Allerød

Borgmester Eva Nejstgaard

Allerød Kommune og Veolia Vand

Kommune og Veolia Vand gik i

CO2-udledning og klimaforandringer

devandsområdet, vil kommunen

A/S har indgået en otteårig driftsaf-

gang i marts 2006 gennem et

vil kommunerne ikke på længere sigt

nu undersøge, om den nuværende

tale, hvor virksomheden har overta-

såkaldt offentligt privat driftspartner-

være dygtige nok til at drive områ-

aftale eventuelt på et senere tids-

get driften af tre renseanlæg og

skab, der løber over en otteårig

det,” siger Lars Svane Jørgensen.

punkt også skal omfatte drift og

150 pumpestationer og ledelsen af

periode. Ifølge adm. direktør Lars

de kommunale medarbejdere.

Svane Jørgensen, Veolia Vand, er

Som en del af partnersamarbejdet indgår også ekstra sikring af

vedligeholdelse af kloaknettet. Kilde: Erhvervsbladet.

Effektive økologiske afløbssystemer olgte

Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

s Mest rap tank Ifö EcoTrap 2300P bundfældningstank oT Ifö Ec Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr. Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm. GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt. Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Almindelig nedsivning

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation. Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke Pumpenedsivning

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö. Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05. E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk


KTC Studietur til Budapest, Ungarn – den klassiske storby og spildevandet

onsdag d. 10.6 – lørdag d. 13.6 2009 Praktiske oplysninger Prisen for turen er 8.450 kr. Prisen inkluderer fly tur/retur Kastrup – Budapest, lokal transport og ophold i enkeltværelse samt frokoster og middage. Der benyttes lokale guider og fagfolk; sprog vil være engelsk og dansk. Fly bestilles ved tilmelding og der tages forbehold for ledige pladser. Hurtig tilmelding tilrådes. Mere detailleret program er under udarbejdelse – mindre ændringer i programmet kan forekomme. Tilmelding via www.ktc.dk – hurtigst muligt.

Ungarn har siden 2004 været medlem af EU og det har sat skub i en række miljøprojekter, der skal forbedre miljøstandarden, bl.a. på spildevandsområdet. Vand har i årtusinder spillet en stor rolle i hovedstaden Budapest – Donau løber gennem hjertet af byen og varme kilder har bidraget til kultur og erhverv på en unik måde. Men miljøbeskyttelse har ikke stået højt på dagsordnen og Donau har – også i Budapest – været anvendt som åben kloak. Samtidigt har tilfælde af ”monsterregn” oversvømmet floden og skabt store problemer. Studieturens formål er at give inspiration og indsigt i de politiske, økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer, der er for området i et nyt EU-land som Ungarn. Vi kommer også tæt på tekniske løsninger, og besøger bl.a. byggeriet af et af Europas største spildevandsrensningsanlæg, der bygges på bar mark, hvor de snildeste teknologier tages i anvendelse. Ligeledes ser vi eksempler på mere alternative, lavteknologiske spildevandsløsninger og besøger én af Europas fremmeste virksomheder på dette felt. Vi ser også nærmere på den betydning som vandet har for kulturen i byen. Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med forsyning og spildevand.

Foreløbigt program Onsdag d. 10.6

Afgang fra København kl. 14.40 Indkvartering og middag i Budapest Introduktion til Budapest Torsdag d. 11.6

Formiddag Oplæg fra Budapests miljømyndighed Oplæg om EU – spildevandsregulering Eftermiddag Besøg på CSEPEL – Europas største renseanlæg, der bygges på bar mark Fredag d.12.6 Formiddag Oplæg om grøn spildevandsrensning og besøg på ”grønt renseanlæg” Eftermiddag Vandet i byen - vi ser nærmere på Budapest` kilder og Donau Med lokal guide Lørdag d. 13.6 Det historiske Budapest med lokal guide Hjemrejse, ankomst København kl. 19.35


28 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Nedsivning reducerer risiko for oversvømmelse Lokal nedsivning af tagvand kan reducere oversvømmelse ved ekstremregn og reducere investeringerne i kloakrenovering. Et projekt i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk skal konkretisere mulighederne.

er en oplagt måde at reducere

Ny teknologi

nye teknologi blive ledt gennem

belastningen af kloakkerne. Anven-

Den nye teknologi består i at sup-

boringen til jordlag under faskinen,

delsen af faskine er i dag begrænset

plere faskinekapaciteten ved etab-

med en tilstrækkelig aflednings- og

af de geologiske forhold, der er

lering af et overløb, der leder vand

magasinkapacitet (figur 1). Herved

bestemmende for faskinens kapaci-

til en boring (brønd). I forbindelse

forbedres faskiners kapacitet væs-

tet.. På sandet jord, som f.eks. i det

med kraftige nedbørshændelser,

entligt.

vestlige og nordlige Jylland, er der en

hvor faskinens kapacitet overskri-

høj nedsivningskapacitet, hvorimod

des, vil overløbsvandet med den

Den nye teknologi vil i mange byområder gøre det muligt at

mange områder i det østlige Jylland, på Fyn og Sjælland er domineret af

/ Af civilingeniør Esben Ravn Iversen, NIRAS

moræneler i de øverste jordlag, der har en ringe kapacitet til at aflede vand. Men i mange af disse områder findes høj-permeable geologiske lag

I det sidste årti har stadigt hyppige-

under moræneleren, der har en stor

re oversvømmelseshændelser i

kapacitet til nedsivning.

byerne medført store omkostninger med øget ekstremregn vil fremover

Kobling af grundvands- og spildevandsteknologi

øge risikoen for oversvømmelse.

Ved en kobling af kompetencer

for samfundet. Klimaforandringerne

For at imødegå denne udvikling

inden for grundvands- og spilde-

skal der investeres milliardbeløb i

vandsteknologi har NIRAS identifi-

kloaksystemerne, der øger kloaksy-

ceret og patentansøgt en ny tekno-

stemet kapacitet. Gladsaxe Kom-

logi, der kan forbedre kapaciteten

mune har beregnet, at afkobling af

af eksisterende faskiner og gøre

tagflader fra kloaksystemet vil kun-

brugen af lokal nedsivning i byerne

ne reducere investeringerne væs-

mere udbredt. Herved reduceres

entligt, forudsat en vis andel af boli-

risiko for oversvømmelse fra klo-

gerne i delområder er frakoblet.

aksystemet og det sikres, at en større andel af oplandets afstrøm-

Lokal nedsivning

ning forbliver i det naturlige hydro-

Lokal nedsivning af det relativt rene

logiske vandkredsløb, frem for at

tagvand ved anvendelse af faskiner

blive ledt til kloakken.

Figur 1. Princip for etablering af overløb til en faskine, hvor vandet ved kraftige nedbørssituationer ledes til underliggende jordlag med stor aflednings- og magasinkapacitet.


TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND 29

Klimaforandringer øger risikoen for oversvømmelser. Nedsivning af regnvand kan reducere problemet.

anvende faskiner, hvor der på

vil kunne reducere oversvømmel-

materialet taget og tagnedløbet er

nye teknologi i forhold til gældende

grund af de lokale geologiske for-

sesrisikoen signifikant og projektet vil

lavet af. Tagvand, der ledes til faski-

lovgivning og bekendtgørelser.

hold, ikke tidligere har været hen-

kunne bidrage til at finde en økono-

ne, vil over tid sive gennem de

sigtsmæssigt at anvende faskiner.

misk meget fordelagtig løsning for

geologiske lag til den dybde, hvor

Gevinster ved nedsivning

borgerne i disse områder.

vi i dag indvinder grundvand.

En mere udbredt anvendelse af

Under transporten gennem jordla-

faskiner i forhold til i dag vil reduce-

gene sker der en naturlig filtrering

re de vandmængder, der ledes til

og rensning af vandet.

kloakkerne. Regnvandet afledes i

Projekt finansiering 2008 med støtte fra Miljøstyrelsens

Udvikling af overløb og overløbsboring

Tilskudsordning til miljøeffektiv tek-

Overløbet fra faskinen til boringen

Med den foreslåede teknologi

nologi, Foreningen Østifterne, Lyng-

skal designes, så det passer til de

vil der i de normale nedbørssituati-

fordele:

by-Taarbæk og Gladsaxe Kommu-

vandmængder, der skal afledes ved

oner være samme miljømæssige

ner. Det forventes afsluttet i

kraftige nedbørshændelser. Ligele-

påvirkning som ved eksisterende

melse fra overbelastede klo-

december 2009.

des skal overløbet i videst muligt

faskiner. Derimod vil der i forbindel-

aksystemer med dertil knyttede besparelser for borger og sam-

Projektet er igangsat i december

stedet til grundvandet med flere Reduceret risiko for oversvøm-

omfang reducere risikoen for ned-

se kraftige regnhændelser, der

til miljøeffektiv teknologi er rettet

sivning af miljøfremmede stoffer til

medfører overløb fra faskinen

mod udvikling, test og demonstrati-

grundvandet i de underliggende

ske”by-pass” af de øvre jordlag og

En øget grundvandsdannelse,

on af miljøeffektiv teknologi inden-

jordlag.

regnvand vil strømme direkte til de

Reduceret hydraulisk overbe-

Miljøstyrelsens Tilskudsordning

fund.

underliggende jordlag. Vurdering af

lastning af vandløbene, hvilket

et lodret rør, der i bunden er perfo-

de miljømæssige konsekvenser af

forbedrer levebetingelserne for

reret (brønd), hvorfra vandet ledes

denne ”by-pass”-funktion er et vig-

faunaen og reducerer erosion i

støtte til skadeforebyggende aktivi-

ud i de permeable jordlag. Både

tigt element i vurdering af den nye

vandløbene,

teter. I dette tilfælde er der tale om

rørets dimension og udformning af

teknologi. Effekterne vil blive analy-

et pilotprojekt, der forhåbentligt vil

udløbet i bunden skal designes til

seret gennem både litteraturstudier

vise sig at kunne være med til at

de givne vandmængder.

og evaluering af de designede

for hovedområderne Vand, Luftforurening, Kemikalier og Støj. Foreningen Østifterne yder bl.a.

reducere den oversvømmelsesrisi-

Overløbets vandmænger ledes i

Projektet udvikles både gennem

overløb i pilotområderne.

Øget sommervandføringen i bynære vandløb til gavn for vandløbets flora og fauna,

Færre spildevandsbelastede overløb til recipienter fra fælles-

ko, der de senere år er øget på

modelberegninger og praktiske test

grund af kloakkernes manglende

af forskellige design af rør og perfo-

Lovgivning

kloakerede systemer og der-

kapacitet, men også som følge af

rering på forskellige geologiske

Der gennemføres forsøg i to

med reduceret næringssaltbe-

klimaændringerne. Foreningen

lokaliteter.

pilotområder udpeget af Lyngby-

lastning, iltsvind og forringede

Taarbæk og Gladsaxe kommuner.

hygiejniske forhold i vandløb,

Østifterne finder, at der her er tale

Der skal i forbindelse med gen-

til begrænsning af oversvømmel-

Risiko- og miljøkonsekvensvurdering

nemførelse af forsøgene laves for-

Projektet afsluttes med dokumenta-

sesrisikoen, og ser frem til resulta-

Regnen, der i dag falder på tagene,

melle ansøgninger med henvisning

tion for de teknologiske muligheder

terne i projektet.

om en enkel og relativ billig måde

søer og havområder.

er ikke helt rent vand, blandt andet

til gældende miljølove og bekendt-

og de miljømæssige konsekvenser.

Både Lyngby-Taarbæk og Glad-

indeholde vandet både organisk

gørelser.

Det forventes, at projektet vil åbne

saxe Kommuner har helt konkrete

materiale, næringsstoffer og mil-

Igennem denne proces afklares

områder, hvor denne nye teknologi

jøfremmede stoffer afhængig af

eventuelle problemfelter for denne

muligheder for øget lokal nedsivning i Danmark.


30 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Regvand i større byer – er det sundhedsfarligt? Vand forventes – på godt og ondt – at blive en større del af bybilledet i fremtiden. Der er stigende fokus på udnyttelse af vand som en integreret del af den moderne by, fordi vand skaber liv i byen.

komst af toksiske stoffer og patoge-

tere både de mere normalt fore-

flere situationer i Danmark med

ne organismer i byens rekreative

kommende regnskyl og de ekstre-

ukontrollerede oversvømmelser,

vand og forventede sygdomsrisici

me regnskyl, for at minimere ska-

f.eks. i København i august 2007

samt beskrive kendte renseteknolo-

der, herunder sundhedsrisici, og

og i Greve i 2006 og 2007. Der er

giers evne til at reducere mikrobio-

forhøje storbyens rekreative værdi.

imidlertid aldrig foretaget en sund-

logiske og kemiske stoffer.

Der har allerede forekommet

Projektet har følgende deltagere: •

hedsmæssig registrering eller esti-

COWI (spildevandsplanlægning,

mering af konsekvenserne af disse

Tilskud fra Miljøministeriet

oversvømmelser. Tilsvarende har

Et fagligt bredt sammensat projekt-

der været oversvømmelser af større

hold modtog sidst på året tilsagn

udenlandske byer som f.eks. Wro-

om støtte til projektet: ”Sundheds-

clav (1997), Dresden og Prag

aspekter ved regnbaseret rekreativt

Anders Erichsen, DHI; Anders Dalgaard, DanVet

(2002) og de seneste år flere byer

vand i større byer" under tilskuds-

Consult og Jan B. Nielsen, Center for Park og

i Tyskland og England.

ordning til Miljøeffektiv Teknologi.

gaard (mikrobiologiske og

Projektet administreres af By- og

sundhedsmæssige aspekter af

/ Af Jes Clauson-Kaas og Lone B. Thuesen, COWI;

Natur,København

Der foreligger ofte generel viden om forekomst af patogene mikroorganismer og toksiske stoffer i over-

landskabsarkitekter, renseteknologier) •

og vandmængder ved regn, sundhedsaspekter, og toksikologi) •

DanVet Consult v/ Anders Dals-

rekreativt vand)

Landskabsstyrelsen. Projektet vil understøtte en

DHI (modellering af vandkvalitet

Center for Park og Natur,

Når mennesker kommer i kontakt

fladevand og forbundne sygdoms-

rekreativ anvendelse af store regn-

Københavns Kommune(tekno-

med genanvendt/forurnet vand,

risici, men der foreligger meget få

afstrømningsmængder, der ellers

logiske ideer og politiske ønsker

enten gennem rekreativ udnyttelse

analyser af de reelle risici af forskel-

ofte kunne være et miljø- og sund-

til rekreativt vand, drift af rekrea-

eller gennem oversvømmelser, kan

lige scenarier, når mennesker har

hedsproblem ved ukontrollerede

tive områder)

dette medføre øget sygdomsrisici,

kontakt med rekreativt vand eller i

oversvømmelser eller udløb til

da sandsynligheden for at komme i

forbindelse med større oversvøm-

rekreative områder. Selv om lokal

Det traditionelle samarbejde mel-

kontakt med sygdomsfremkalden-

melser.

anvendelse af regnvand som f.eks.

lem spildevandsfolk bliver her sup-

sekundavand eller som genopbyg-

pleret med sundhedsfaglig eksper-

viden om spredning af patogener-

ning af grundvandsreserver ved

tise og landskabsarkitet-faget. Land-

de (patogene)mikroorganismer og toksiske stoffer øges.

I dag foreligger der begrænset

Ved planlægning af projekter,

og toksiske stoffer opnået gennem

nedsivning vil reducere den regn-

skabsarkitekten skal give bud på

der skal håndtere/integrere vand i

dynamisk modellering og sammen-

mængde, der ledes til byens

hvordan regnvand kan udnyttes

byen, er det derfor afgørende at

holdning af dette med potentielle

afløbssystemer, så vil der være, del-

rekreativt i bymiljøet ved midlertidi-

man kan identificere lokaliteter og

teknologier som kan forebygge og

vis grundet i klimaændringer, et sti-

ge opstuvninger på pladser eller i

aktiviteter, hvor der vil være uac-

reducere sådanne forureninger og

gende behov for åben magasine-

parker og den sundhedsfaglige eks-

ceptable høje smitterisici, således

risici. Der er derfor behov for at

ring af vandet.

pertise skal identificere hvor og

at der kan gennemføres foranstalt-

udvikle modeller, der beskriver

Projektet vil pege på omkost-

hvornår det er sundhedsfarligt at

ninger til at reducere sådanne risici.

sammenhængen mellem fore-

nings-effektive metoder til at hånd-

berøre, soppe, bade osv. i vandet.


TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND 31

Denne legeplads kan rumme en del regnvand. Er det usundt?

Løsninger til glæde for Danmark og internationalt

velse af afstrømningsbaseret vand i

rekreative områder i byen, som

er markedspotentialet endnu større

større byer til rekreative formål hur-

eksempelvis ved Århus Å, havne bli-

og allerede i dag er dansk rådgiv-

Løsningerne og de teknologier der

tig kan tages.

ver konverteret til boligområder, ofte

ningsekspertise involveret i rekreativt

med kultur- og fritidsaktiviteter som i

vand for storbyer i Mellemøsten og i Asien.

kræves, skal være tilpasset, så der

Markedspotentialet for rekreativ

på lang sigt kan være en stigning i

vand i større byer er p.t. stort i Dan-

Ålborg og i Odense havn. Samtidig

ekstreme regnskyl. De skal derfor

mark, hvor mange byer åbner tidli-

skal byerne håndtere større mæng-

baseres på "åbne" løsninger for

gere rørlagte vandløb og skaber

der afstrømningsvand. Internationalt

Begge steder er det fremtidige potentiale enormt

håndtering af vand – og dermed potentielle rekreative områder – i

Rørrensning med GIRARD "POLLY-PIGS"

stedet for lukkede systemer alene. Projektet vil fokusere på kendte teknologier til behandling af større afstrømningsvoluminer og deres effektivitet over for de komponenter, der er identificeret som de vigtigste sundhedsrisici. Eksempler på renseteknologier der er installeret i Danmark er separatorer, filtre som f.eks. dobbelt porøs filtrering, UVanlæg, ActiFlo-anlæg samt kemisk behandling. Eksisterende vandkvalitetsmodeller udvikles med henblik på at inkludere relevante afstrømningstyper og smitstoffer og toksiske komponenter samt koble disse til sundhedsrisici. Endelig vurderes hvorvidt eksisterende analysemetoder er egnet til hurtig monitorering af kvalitet af rekreativt vand i større byer. Videre - eller nyudvikling af analysemetoder foreslås, så beslutning om frigi-

-

Rensegrise til alle typer opgaver 30 - 50% besparelse på energiudgiften ALTID 100% ledningskapacitet Forhindrer sand- og luftlommer Levering af komplette sende- og modtagestationer Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com


32 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Politisk Forum 2009:

Fremtidens klima – hvem har ansvaret? Så er det igen tid til at politikere, ledende embedsmænd, samarbejdsorganisationer mfl. kridter skoene og tager til KL’s Politiske Forum 2009. I år mødes vi i Herning til 2 spændende dage med debat om de mange aktuelle emner indenfor det tekniske område. Overskriften for konferencen er ”Fremtidens klima – hvem har ansvaret?”. / Af Berit Mathiesen, KL

Politisk Forum er KL’s årligt tilbagevendende konference på det tekni-

Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, præsenterer for første gang kommunernes nye fælles klimaudspil på Politisk Forum 2009.’

ske område. Her diskuteres, debat-

ikke af sig selv. Udspillet tager der-

en helhedsorienteret vagtcentral-

for også fat på diskussionen af

løsning, der både indfrier regeringens

hvem der skal tage førertrøjen på

målsæt¬ninger med SINE på bered-

og lægger op til dialog med Rege-

skabsområdet og tilgodeser kommu-

ringen om den samlede finansie-

nale funktionskrav på f.eks. forsy-

ring af klimaopgaven i Danmark.

nings- og ældreområdet.

Grøn Vækst skabes lokalt Regeringen har nedsat et minister-

Trafikplanlægning og bestillerrollen

udvalg, der ultimo marts offentlig-

Bestiller- og ejerrollen i forhold til

gør regeringens vision for grøn

trafikselskabet er et nyt politisk og

vækst. Som forvalter af det åbne

administrativt ansvar for kommu-

land er kommunerne den helt

nerne. Hvordan sikre man sig i den

afgørende myndighed i implemen-

proces, at kommunale og fælle-

tering af visionen. Vi få bl.a. besøg

skommunale interesser bliver vare-

af Miljøminister Troels Lund Poul-

taget? Med etableringen af trafiksel-

sen og skal diskutere kommuner-

skaberne føler nogle kommuner, at

nes nøglerolle og hvordan man

de har mistet et vigtigt overblik

som kommune sikrer og udvikler

over, hvordan den lokale bustrafik

både landbruget, landdistrikterne,

fungerer og udvikler sig. Dermed

landskabet og naturen i de kom-

bliver det også vanskeligere at for-

mende år.

ankre diskussionerne om serviceniveau og trafikudvikling på det poli-

teres og krydses klinger på de man-

ledning på konferencen præsente-

ge faglige spørgsmål. Men konfe-

rer Formand for KL’s Teknik- og Mil-

SINE og de nye muligheder

tiske niveau i de enkelte kommu-

rencen giver også mulighed for

jøudvalg, Jens Stenbæk for første

Et vigtigt tema bliver det nye lands-

ner. På konferencen dykker vi ned i,

hyggeligt samvær med kollegaer,

gang kommunernes nye fælles kli-

dækkende digitale kommunikations-

hvad opgaven inde¬bærer af

venner og samarbejdspartnere fra

maudspil. Med udspillet kigger

system SINE. Spørgsmålet er om

udfordringer, samt hvilke barrierer,

nær og fjern.

kommunerne 20-30 år frem i tiden

kommunerne også kan få nytte af at

der skal løftes, for at kommunen

– hvordan skal Danmark se ud?

bruge SINE på andre områder, f.eks.

kan udfylde sin rolle bedst muligt.

Fremtidens klima – hvem har ansvaret?

Udspillet giver kommunernes bud

på forsyningsområdet eller ældreom-

på, hvordan klimaet kan blive en

rådet? På et af konferencens tema-

samtlige temamøder på

Årets konference fokusere på klima

positiv faktor frem for en klods om

møder belyses hvordan man på

www.kl.dk/politiskforum , og se

og kommunernes rolle. Som ind-

benet. Men dette sker naturligvis

Sjælland tænker på tværs og skaber

programmet på modstående side.

Læs mere om konferencen og


HERNING KONGRESCENTER DEN 29.-30. APRIL 2009

K L KO N F E R E N C E

P O L I T I S K

F O R U M

2 0 0 9

Fremtidens klima - hvem har ansvaret? Politisk Forum 2009 sætter fokus på klimaudfordringerne. Et omdrejningspunkt bliver kommunernes klimaudspil, som giver kommunernes bud på, hvilke klimaopgaver der ligger hos os. Derudover byder konferencen bl.a. på debat om udvikling af landdistrikterne, Grøn vækst, reform af den almene boligsektor, kollektiv trafik, affaldsreformen samt fremtidens radiokommunikationsnet SINE.

PROGRAM ONSDAG DEN 29. APRIL 2009 09:45 – 09:50

Velkommen til Politisk Forum 2009 v/ Jens Stenbæk, Formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

09:50 – 10:00

Velkommen til Herning v/ Lars Krarup, Borgmester i Herning kommune

10:00 – 10:20

Præsentation af kommunernes klimaudspil v/ Jens Stenbæk, Formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

10:20 – 10:40

Klima – en vindersag for kommunerne v/ Martin Lidegaard, Formand for Concito

10:40 – 11:00

På vej mod nul v/ Nille Juul-Sørensen, Arup Arkitekterne

11:00 – 11:30

Pause - Kaffe, te, frugt og vand i udstillingsområdet

11:30 – 11:50

Fremtidens multifunktionelle kulturlandskab v/ Jørgen Primdahl, Professor KU-Life

11:50 – 12:30

Klima Innovation

11:50 – 12:00

Industrinetværk i Herning v/ Viceborgmester Finn Stengel Petersen, Herning kommune

12:00 – 12:10

Alge Innovation v/ Projektchef Leo Christiansen, Lolland kommune

12:10 – 12:20

C02-reduktion i Guldager v/ Viceborgmester Henning Ravn, Esbjerg kommune

12:20 – 12:30

Biotrans v/ Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavns kommune

12:30 – 14:00

Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

14:00 – 15:15

Temamøder 1. runde

15:15 – 15:45

Pause - Kaffe, te, frugt og vand i udstillingsområdet

15:45 – 17:00

Temamøder 2. runde

17:00 – 18:00

Snaks samt øl/vin/vand i Udstillingsområdet

19:00 – 21:15

Festmiddag

21:15 – 22:15

De Gyldne Løver Folkemusikbandet underholder med irsk folkemusik på vendelbomål

22:15 – 01:00

Festen forsætter med levende musik

PROGRAM TORSDAG DEN 30. APRIL 2009 08:30 – 08:45

Morgensang

08:45 – 09:00

Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Eva Kanstrup, Direktør for Teknik og Miljø, Herning kommune

09:00 – 09:30

Fremtidens klima – har forbrugerne et ansvar? v/ Camilla Hersom, Formand for Forbrugerrådet

09:45 - 12:15

Udflugter i Herning og omegn

12:30 – 13:00

Grøn Vækst v/Troels Lund Poulsen, Miljøminister

13:00 – 14:00

Frokostbuffet og farvel

DET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM


34 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Ny banebrydende teknik til rensning af regnvand Dobbeltporøs filtrering (DPF) er en ny teknologi til vandrensning, målrettet samtidig fjernelse af finpartikulært materiale og opløste forureninger. DPF er velegnet til vand med en bred og variabel forureningsprofil og forventes anvendt til rensning af byernes regnafstrømning, hvor formålet kan være beskyttelse af recipient eller rekreativ brug af det rensede vand.

Figur 1: Principskitse af DPF-pilotanlæg i Ørestad, den ene af 2 versioner. Vejvandet modtages i indløbsbygværket i venstre side og løber i tynde, parallelle højporøse lag de 50 m til udløbsbygværket, hvorfra det pumpes til recipienten. Indskudt mellem de højporøse lag ligger de lavporøse lag, der akkumulerer forureningen.

Det lavporøse lag fyldes med et velvalgt filtermateriale, der effektivt kan tilbageholde de uønskede opløste stoffer. Vandet drives gennem filteret af tyngdekraften. Når det lavporøse lag er fyldt med vand, foregår strømningen altovervejende i det højporøse lag. Vandet renses ved to processer,

/ Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE

sedimentation og adsorption: Partikler sedimenterer (bundfælder) fra det højporøse lag ned i det underliggende lavporøse lag og lejrer sig mellem filtermaterialet, der derfor

Et dobbeltporøst filter er et filter

skal have en vis hulrumskapacitet.

med to porøsiteter – en høj og en

Opløste forureninger adsorberer

lav. Vandet strømmer frit i det

(hæfter sig) til overfladen af filterma-

højporøse lag (strømningslaget) og

terialet. Graden af rensning vokser

afsætter undervejs sit indhold af

med filterets længde; jo længere fil-

forurening til det underliggende lav-

ter, desto renere vand. Efter hver

porøse lag (fangstlaget). En enkelt

nedbørshændelse dræner filteret af.

dobbeltporøs enhed består således

Det luft, der dermed trækkes ind i fil-

af netop ét højporøst og ét lavpo-

teret, fremmer biologisk omsætning

røst lag.

af akkumuleret organisk materiale.

Figur 2: Det dobbeltporøse filters hydrauliske kapacitet justeres ved at placere flere dobbeltporøse enheder oven på hinanden. Vandet, der skal renses, strømmer i de højporøse lag, mens forureningen tilbageholdes i de lavporøse lag.


TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND 35

DPF-18 under opbygning i pilotanlægget i Ørestad. Øverst ses et lavporøst lag, bestående af kalk indsyet mellem to geotextiler. De højporøse lag, der er etableret vha. et hvælvet nylonnet, anes som sorte linjer mellem kalkmåtterne. For hver 10 m er der indlagt en tynd slange (ses som en hvid streg) i to udvalgte højporøse lag, med det formål at kunne udtage prøver af vandet under dets passage fra indløb til udløb (se Foto 1).

ved at stable flere dobbeltporøse

ideen i samarbejde med Rambøll,

enheder oven på hinanden.

Københavns Energi, By & Havn,

dermed kan karakteriseres som

Kan placeres under jorden, ind-

Københavns Kommune og Realda-

vejvand, passerer olieudskiller og

står det samlede filter som horison-

bygges i byinventar eller på

nia. Ideen er IPR-beskyttet af uni-

sandfang, før det løber til pilotan-

tale højporøse lag indskudt i en

anden vis tillade flersidig brug

versitetet.

læggets indløbsbygværk. I pilotan-

Et dobbeltporøst filter vil typisk bestå af flere dobbeltporøse enheder over hinanden. Dermed frem-

1 og 2).

lægget afprøves to versioner af det

af det beslaglagte areal.

matrix af lavporøst materiale (Figur •

Et filter, der ikke stopper til

Det afstrømmende regn, der

Ingen risiko for at dyr eller men-

Afprøvning i Ørestad

dobbeltporøse filter: ”DPF-18”, der

nesker kommer i kontakt med

Siden 2006 har DPF-teknologien

består af 18 dobbeltporøse enhe-

den akkumulerede forurening.

været under afprøvning i et pilotan-

der, og ”DPF-6”, der består af 6

Virker fra første sekund, når van-

læg i Ørestad, placeret underjordisk

dobbeltporøse enheder. Begge ver-

ler kun akkumuleres i de lavporøse

det ankommer, og rensegraden

under plænen i Byparken. Pilotan-

sioner er 3,6 m brede og 50 m

lag. Dermed friholdes strømnings-

er uafhængig af årstid (renser

lægget behandler vand fra et areal

lange.

vejene skabt af de højporøse lag,

ligegodt sommer som vinter).

på 1,3 reduceret hektar bestående

Det ”geniale” ved DPF er, at partik-

og den initiale, høje hydrauliske

Københavns Universitet udvikler

af veje og parkeringspladser.

I DPF-6 har de højporøse lag en spaltehøjde på 6 mm, mens den

kapacitet opretholdes gennem hele

kun er 4 mm i DPF-18. De lavpo-

filterets levetid. Man står dermed

røse lag er 10 mm høje i både

med et filter, der ikke stopper til, og

DPF-6 og DPF-18. Den samlede

hvor tilbageskylning eller lignende

tykkelse af DPF-6 er dermed 9,6

løbende drift er overflødig.

cm, mens DPF-18 er 25,2 cm tykt. Begge versioner har omtrent sam-

DPF har derudover følgende fordele:

me hydrauliske kapacitet, nemlig 9

Samtidig fjernelse af både parti-

m3/t, idet de tre gange så mange

kelbåren forurening og opløst

lag i DPF-18 kompenserer for den

forurening.

lavere spaltehøjde af de højporøse

Lavt energiforbrug. Pumpe vil

lag i denne version.

dog ofte være nødvendig for at føre det rensede vand videre i systemet. •

Ingen brug af kemikalier. Der tilsættes hverken fældningsmidler, flokkuleringsmidler eller andet.

Hydraulisk kapacitet kan øges

Som filtermateriale i de lavpoVisuelt proof of concept. Prøver af vejvand udtaget før, under og efter rensning i DPF-pilotanlægget i Ørestad. Når regnvand strømmer af fra trafikerede overflader har det en dårlig kvalitet. Flasken længst til venstre indeholder vejvand udtaget under tilstrømning til DPF-indløbsbygværket, dvs. efter passage af olieudskiller og sandfang. Vandet i de 6 midterflasker er udtaget med en tynd sugeslange (se foto) i stigende afstand fra indløbet; 1 m, 10 m, 20 m, 30 m, 40 m, og 49 m. Flasken længst til højre er det færdigtrensede vand, klar til forsyning af Ørestads kanaler. Kemiske analyser bekræfter en samtidig markant reduktion i den ’usynlige’ forurening (Tabel 1).

røse lag benyttes kalkkorn fra Faxe kalkbrud med diameter 1-3 mm.. Kalken er en hård bryozokalk af samme type, som anvendes ved iltning af grundvand på vandværker. Kalken pakkes med en hulrumsprocent på ca. 50. Dvs. at ca. halvde-


36 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

DPF-pilotanlægget i Ørestad. Bag indløbsbygværket ses de to test-filtre, DPF-6 og DPF-18, begge indpakket i en PE-membran. Bagerst skimtes udløbsbygværket. Efter opfyldning med grus og muld retableres plænen.

len af volumenet i de lavporøse lag

ning af kalkkornene i DPF-6 med

med såvel tagvand som renset

På baggrund af de lovende

står til rådighed for akkumulering af

en belægning af humus og jern,

vejvand. Hvis DPF-teknologien -

resultater har Rambøll og Skov &

partikler. Da vejvand har pH

der forventes at øge tilbageholdel-

udover at levere rent vand - kan

Landskab med held ansøgt Mil-

omkring 7, opløses kalken ikke.

sen af de vanskelige tungmetaller

opnå en fornuftig anlægs- og

jøministeriets pulje til Miljøeffektiv

kobber og krom samt sikre fjernel-

driftsøkonomi, er det tanken, at der

Teknologi om støtte til udvikling af

end DPF-18, der til gengæld har et

sen af organiske, miljøfremmede

skal opføres to fuldskala DPF-anlæg

en DPF-prototype. Københavns

større volumen for akkumulering og

forbindelser, bl.a. PAH’er.

i Ørestad, ét i Ørestad Syd og ét i

Energi og By & Havn bidrager fort-

Ørestad City, til rensning af vejvand

sat. Så her i 2009 gennemføres et

DPF-6 er billigere at anlægge

dermed en længere levetid og desuden resulterer i en bedre rens-

Perspektiver for DPF

fra de to oplande. Der er afsat 20

udviklingsprojekt, hvor slutmålet er

ning. Den ekstra rensning i DPF-18

I Ørestad er ambitionen at forsyne

mio. kr. til formålet i Københavns

en DPF-prototype, der kan fremstil-

skyldes to forhold: Dels har de

bydelens 10 kilometer kanalsystem

Spildevandsplan 2008.

les industrielt. Designet skal opti-

højporøse lag en mindre spaltehøj-

meres, så filtreringsprocessen

de, så partiklerne skal falde en kor-

understøttes bedst muligt, og

tere afstand før de havner i de lav-

anlæg og drift kan gøres effektivt,

porøse fangstlag. Dels er vandets

både teknisk og økonomisk. Parallelt med produktudviklingen

opholdstid tre gange længere. Filtrene forventes at have en levetid

etableres en innovationsgruppe,

på 15 – 20 år.

bestående af potentielle interessenter, der skal bistå med krav og

First proof of concept

ideer til, hvor dobbeltporøse filtre

Pilotanlæggets renseevne er doku-

kan være aktuelle, og hvordan de

menteret ved analyse af 25 regn-

kan indpasses i den eksisterende

hændelser opsamlet januar – juli

afvandingsstruktur. Vejen til at kunne tilbyde dob-

2007 (se tabel 1). Den tilhørende arbejdsrapport kan downloades fra

beltporøs filtrering til det danske

http://www.sl.life.ku.dk/upload/bas

marked forventes herefter at være

is_rapport_event_samlet.pdf

kort.

Udløbskoncentrationer af

Deltagelse

suspenderet stof, zink, bly, og fosfor fra både DPF-6 og DPF-18 overholder kravene fra Københavns Kommune. For kobber og krom ligger de gennemsnitlige koncentrationer fra DPF-6 lidt over kravene, mens de i DPF-18 tangerer kravene. Der køres i øjeblikket forsøg med coat-

Tabel 1: Test af dobbeltporøs filtrering. Måling af forurening i vejvand før og efter passage af filteret. 25 regnhændelser, fordelt januar – juli 2007, opsamlet flowproportionalt. SS = suspenderet stof. Zink, kobber, krom, bly og fosfor er totalmængder. Gns = koncentrationsgennemsnit for de 25 hændelser. KK er Københavns Kommune. Min-max = laveste og højeste koncentration blandt de 25 hændelser. Std.afv = Standardafvigelse. (n) = antal hændelser gennemsnit er baseret på (det lykkedes ikke for alle 25 hændelser at tage prøver af begge udløb). % fjernet = gennemsnitlig udløbskoncentration i procent af gennemsnitlig indløbskoncentration.

Hvis din organisation er interesseret i at deltage i innovationsgruppen omkring den aktuelle DPF-produktmodning, så kontakt artiklens forfatter (mbj@life.ku.dk) eller projektchef Frank Hallig, Rambøll (frh@ramboll.dk).


Ik’ til spilde!

Lad regnen sive - ned i grundvandet Miljøvenligt og enkelt Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og aflaster de allerede overfyldte kloakker, fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse! Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitet for tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig infiltrationsevne samt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere. Læs mere på www.uponor.dk.


38 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Holland: Landskabsbaseret afvanding 2BG-projektets phd-studerende besøgte i 2008 Holland for at se på innovativ regnvandshåndtering. Her bringes korte beskrivelser af fire af i alt otte besøgte steder, som kan relateres til dansk kontekst.

og Holland forventes spørgsmål

rende, og det blev besluttet at afla-

løb til en grøft, som ender ud i et

om pladsforhold og risici for grund-

ste systemet ved at koble regnvan-

større vandløb.

vandsforurening at skille sig ud.

det fra kloakken og i stedet lede

Herunder følger beskrivelser af, hvordan man håndterer regnvandet fire forskellige steder i Holland.

det til nedsivning lokalt. Hydrologi: Alle boliger infiltrerer

Vandets kvalitet: Det afstrømmende regnvand renses ikke. Planlægning og design: Land-

afstrømmende regnvand på egen

skabsbaseret afvanding var drivkraf-

grund. Svagt trafikerede veje afvan-

ten for en revitalisering af De Vliert.

De Vliert, s’Hertogenbosch aflastning af fællessystem

des til en infiltrationsrende under

Afvandingsløsningen skabte i kom-

vejen, mens vand fra stærkt trafike-

bination med trafikforbedringer, for-

Eksisterende boligområde fra

rede arealer ledes til kloaksystemet.

nyelse af grønne områder samt

1930’erne, oprindelig anlagt med

Herudover bidrager permeable

nye belægninger og inventar en

Antje Backhaus, Simon Toft Ingvertsen,

fælleskloak. I 1990’erne blev beho-

belægninger til infiltration. Løsnin-

succesfuld byfornyelse, hvor bor-

Stephan Pauleit, Torben Dam (alle KU-LIFE) samt

vet for øget kloakkapacitet presse-

gerne har via et legeområde over-

gerne var en vigtig del af proces-

/ Af Marina Bergen Jensen, Ole Fryd,

Maria Bergman, Heidi Birch og

sen. Afvandingsløsningerne er ind-

Peter Steen Mikkelsen (alle DTU).

passet enkelt og diskret. Økonomisk er løsningerne i De Vliert blevet noget dyrere end en almindelig udskiftning af kloakrør, men til gengæld har området fået en ny

I Danmark har vi kun lidt erfaring

identitet og fornyet socialt sam-

med landskabsbaseret afvanding

menhold.

og kan derfor lære af udlandet, ikke

Monnikenhuizen, Arnhem vand som strukturerende element

mindst Sverige, Tyskland og Holland. De hollandske løsninger er karakteriseret ved at være tildelt

Monnikenhuizen er et nyt boligom-

rigeligt med plads. Det sikrer den

råde, beliggende på et højdedrag

afvandingsmæssige funktion og

omgivet af skovområder. Området

skaber sociale og rekreative værdier

er udviklet med landskabsbaseret

gennem flerfunktionalitet. Robust-

afvanding som generator og inte-

hed og en vedligeholdelsesplan tid-

greret design element.

ligt i processen er nøgleord. I en sammenligning mellem Danmark

Boligområdet Monnikenhuizen er et eksempel på, hvordan landskabsbaseret afvanding kan tilføre et område særlig karakter.

Hydrologi: Afstrømmende regnvand fra tage, veje og overløb fra


TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND 39

I De Vliert filtrerer alle boliger afstrømmende regnvand. Løsningen har via et legeområde overløb til en grøft, som ender ud i et større vandløb.

der til tre wadier, hvor vandet infil-

placeret over regnvandskassetter,

en dyb og bred vandrende i midten

Ruwenbos, Enschede Hollands første wadi'er

treres. Wadierne, der er udformet

adskilt af geotekstil. De ældste byg-

af hovedankomstvejen og videre til

Området er udviklet over de sidste

som trug med faskine nedenunder,

ninger har kobbertagrender. Årlige

et regnvandsbassin med overløb til

10-15 år. Landskabsbaseret afvan-

har overløb til et forsinkelsesbassin

analyser af jordprøver fra wadierne

et større grønt område. En lermem-

ding har været en integreret del af

eller den nærliggende å. Herudover

viser, at der indtil nu ikke er konsta-

bran i regnvandsbassinet sikrer en

hele processen, men voksende

bidrager permeable belægninger til

teret forhøjede kobberkoncentratio-

minimumsvandstand. Når vandni-

viden og øget erfaringsgrundlag har

infiltration. Efter løvfald skal blade

ner i jorden.

veauet hæves efter et regnskyl,

gjort udviklingsfaserne meget for-

fjernes fra wadierne for at forhindre

foregår der infiltration gennem et

skellige.

tilstopning.

faskiner ledes i små render ud til

tilgrænsende beplantet areal. Herudover bidrager permeable belæg-

Hydrologi: Regnvand fra belagte områder og tage ledes i åbne ren-

Vandets kvalitet: Regnvandet filtreres gennem et muldlag, der er

Planlægning og design: Wadierne i Ruwenbos var de første i Holland. I starten af udviklingen placeredes wadierne med en betydelig afstand til boligområdet, men er

ninger til infiltration. Vandets kvalitet: Zink indgår

senere, grundet øget erfaring, ble-

både i husenes facader og tag. Føl-

vet en integreret del af området.

gelig er der en risiko for forhøjet

De tidligst anlagte wadier har vist

zinkindhold i det afstrømmende

sig at være overdimensionerede.

regnvand. Der er ikke foretaget

De har dog fungeret godt og har

målinger i bassinet.

dannet grundlag for dimensionerin-

Planlægning og design: Da

gen af efterfølgende wadier.

Monnikenhuizen blev opført i 2000

Løsningerne er robuste og fungerer

var det et unikt eksempel på, hvor-

som flerfunktionelle områder til leg

dan landskabsbaseret afvanding

og aktivitet.

kan tilføre et område værdifulde

hastighed, mens bassinet danner et

Stadt van de Zon, Herhugowaard bæredygtighed på dagsordenen

centralt mødested og særegent

Området er en integreret del af

ankomstområde. Vandniveauet i

regionens overordnede blå struktur

bassinet varierer med årstidernes

og består af et stort regnvandsbas-

nedbørsmængder og fremstår som

sin med en kvadratisk ø. Stadt van

kvaliteter og særlig karakter. Vandrenden understreger vejens slyngede forløb og begrænser trafikkens

et dynamisk element i stadig forandring.

Wadierne i Ruwenbos, der er udformet som trug med faskine nedenunder, har overløb til et forsinkelsesbassin eller den nærliggende å.

de Zon er den første CO2-neutrale by i Holland og et eksempel på,


40 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Det store bassin er kernen i Stadt van de Zons afvandingssystem og områdets sikkerhed mod oversvømmelser – dimensioneret til at håndtere en 100-års regn.

hvordan regnvand kan udnyttes på

som rekreativt legeområde og fug-

lægningsprocessen, og at udfor-

10-15 års erfaring med landskabs-

mange niveauer til at skabe bære-

lehabitat, samtidig med at det til-

dringerne løses i deres helhed.

baseret afvanding, noget som har

dygtige byer.

fredsstiller praktiske kvalitetskrav.

Herudover kræves godt samarbej-

påvirket både deres lovgivning og

de og kommunikation mellem fag-

almindelige praksis. I dag er land-

Hydrologi Al regnvand håndteres inden for områdets grænser,

Erfaringer fra Holland

kredse og i mange tilfælde inddra-

skabsbaseret afvanding en naturlig

med undtagelse af afstrømning fra

Udgangspunktet for enhver land-

gelse af borgere, virksomheder og

del af alle nye bebyggelser i Hol-

stærkt trafikerede veje. Det store

skabsbaseret afvandingsløsning er

lokale institutioner i processen.

land og kommunerne har udarbej-

bassin er kernen i byens afvan-

stedet og konteksten. En betingelse

dingssystem og områdets sikker-

for velfungerende afvandingsløsnin-

at vinde frem. Det kræver tålmodig-

hed mod oversvømmelser - dimen-

ger er, at regnvandshåndtering sæt-

hed, visioner, videndeling og prak-

kun lidt erfaring med landskabsba-

sioneret til at håndtere en 100-års

tes på dagsordenen tidligt i plan-

tisk erfaring. Holland har omkring

seret afvanding. En god start vil

Det tager tid for nye teknologier

det lokale designmanualer. I Danmark har vi som nævnt

regn. Vandsystemet er hovedsagligt

være etablering af en række min-

fokuseret på rekreative værdier og

dre pilotprojekter, på tværs af fag-

vandkvalitet, mens almindelige

kredse og organisationer. Hvis der

landskabsbaserede løsninger, deri-

samtidig etableres strukturer for

blandt infiltrationsløsninger, ikke er

fælles erfaringsopsamling og viden-

inkluderet.

deling, kan erfaringer og nye ideer

Vandets kvalitet: Bassinet inklu-

hurtigt spredes. Det anbefales at

derer en badestrand, hvilket stiller

starte, hvor det er lettest - dvs. i for-

høje krav til vandets kvalitet. Vandet

bindelse med nye bebyggelser - og

renses gennem et konstrueret

gradvist rykke ind mod de eksiste-

vådområde og recirkuleres i bassi-

rende bydele, efterhånden som

net ved hjælp af pumper. En tek-

erfaringerne opnås og renoveringer

nisk renseløsning kan igangsættes

eller kapacitetsforøgelse trænger sig

ved behov.

på.

Planlægning og design: Området blev oprindeligt udviklet for at

Tak til landskabsarkitekt Marit Myk-

skaffe flere boliger i regionen Alk-

lestad for bidrag til artiklen.

maar nord for Amsterdam. Regnvandsbassinet er et symbol på De studerendes samlede rapport,

bæredygtighed og tilfører området

der er rigt illustreret, kan downloa-

et bredt spektrum af rekreative muligheder. Vådområdet fungerer

Stadt van de Zon set fra luften via Google Earth

des fra www.2BG.dk.


Slamforbrændingsanlæg til PKN Orlen, der er Polens største olieraffinaderi

Slam er fyldt med energi! Vi har i mange år udnyttet energien i at brænde slam på en tidssvarende, miljørigtig og sikker måde Udvalgte referencer på slamforbrænding Czajka, Polen Lódz, Polen PKN Orlen, Polen Pomorzany, Polen Skt. Petersborg Nord, Rusland Colombes Paris, Frankrig Lundtofte, Danmark

www.kruger.dk


42 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Modeller giver viden om nedsivning af regnvand Klimaforandringerne betyder, at grundvandsstanden fremover vil stige til et højere niveau end i dag. I denne artikel undersøger vi ved hjælp af modeller mulighederne for og konsekvenserne af nedsivning af regnvand i forhold til historiske og aktuelle hydrologiske forhold med perspektiver til den fremtidige højere grundvandsstand.

Med afløbssystemerne afledes

Lokal håndtering af regnvand

ges, som sandsynligvis medfører

værdifuldt regnvand i stedet for

(LAR), (2) Linket til rent vands pro-

hyppigere og kraftigere regnskyl,

at nedsive til grundvandet

duktion, og (3) integreret i den

øget vinternedbør (og dermed øget

Med afløbssystemerne afledes

grønne infrastruktur planlægning.

grundvandsdannelse) og stigninger

vand som har æstetiske og •

Afløbssystemer har været brugt gennem de sidste 150 år til at sikre en god hygiejnisk standard i byerne. Der er en stigende erkendelse af, at udbygning af afløbssystemerne med større rør ikke er en bæredygtig løsning til at imødekomme flg. udfordringer: •

Klimaændringer og fortsat urbanisering øger tilstrømningen

i havniveau. Disse effekter af frem-

sociokulturelle værdier i byen

vandsafledningen til afløbssyste-

tidige klimaændringer medfører

Med afløbssystemerne afledes

merne kræver sandsynligvis i man-

sandsynligvis en stigning i grund-

større mængder vand periode-

ge tilfælde, at betragtelige mæng-

vandsspejlet. En beskrivelse af

vis til recipienterne, som sættes

der af regnvand infiltreres til grund-

grundvandsystemet i byområder er

under hydraulisk pres

vandssystemet. Derfor er afstanden

kompliceret af befæstede arealer,

For at imødekomme ovenstående

til grundvandsspejlet en kritisk fak-

som mindsker grundvandsdannel-

problemer foreslår forskningspro-

tor, og det er påkrævet, at vi kan

sen, urbane jorde og fyldmateriale,

jektet Black, Blue & Green – Inte-

forudsige grundvandsspejlets

som modificerer naturlige nedsiv-

grated infrastructure planning as

niveau og dynamik, før og efter

ningsveje og interaktioner med

key to sustainable urban water

nedsivningsfaciliteter implemente-

andre urbane vandsystemer som

systems (2BG) forbedrede afløbs-

res. Endvidere skal hensynet til

utætte afløbssystemer og vandfor-

systemer, som er baseret på: (1)

fremtidige klimaændringer inddra-

syningsledninger (som kan både

Figur 1: Undersøgelsesområde.

/ Af Jan Jeppesen og Victoria Plum, Alectia

Signifikant reduktion af regn-


TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND 43

Figur 2: Simuleringsresultater af historisk vandbalance 1850-2003 for fokusområdet (figur 1).

modtage og bidrage med grundvand). Løsningen er at benytte integreret modellering, der kan beskrive det totale urbane vandkredsløb, inklusiv grundvandsystemet.

Metode Alectia deltager i 2BG med en

ved stor-skala nedsivning af regn-

Resultater

mm, hvorefter den er faldet til det

Ph.D.-studerende, der udvikler en

vand i byområder for perioden

På figur 2 ses udvalgte resultater

nutidige niveau af 75 mm (Figur

model, som kan kvantificere det

1850-2003; alt regnvand er såle-

for den aktuelle simulerede vand-

2,a). Vandforsyningen har i høj grad

totale urbane vandkredsløb med

des ledt til grundvandsdannelse i

balance 1850-2003 for Køben-

fulgt udviklingen i grundvandsind-

fokus på interaktioner med grund-

de områder og til de tidspunkter,

havnsområdet (fokusområdet på

vindingen i området og er i dag

vandsystemet.

hvor grundvandsspejlet ligger dybe-

figur 1).

125 mm (Figur 2,a). Bidraget fra

Vandkredsløbet beskrives i for-

re end 2 meter under terræn (sva-

Resultaterne for den simulerede

utætte vandforsyningsledninger til

hold til rodzonen, vandforsyning,

rende til bunden af en faskine).

aktuelle udvikling viser, at nedbøren

grundvandssystemet toppede i

spildevand, regnvand, grundvand

Hvis grundvandsspejlet ligger høje-

er steget markant gennem de sid-

1940’erne og 1950’erne med 25

og interaktioner mellem disse

re end 2 meter under terræn, er

ste 150 år med 125 mm (20 %)

mm, hvorefter massiv ledningsre-

systemer. Modellen er pt. applikeret

regnvandet ledt til eksisterende

(Figur 2,a). Fordampningen fra

novering har minimeret dette

på Københavnsområdet (se figur

afløb (til renseanlæg i fælleskloake-

åbne arealer er faldet med 25 mm

grundvandstilskud til kun 2 mm i

1) med fokus på den nedre del af

rede områder og til vandløb i sepa-

(5 %) (Figur 2,a) pga. udbredelsen

nutiden (Figur 2,b). Nettoindsivnin-

Harrestrup Å systemet, hvor udfor-

ratkloakerede områder).

af befæstede arealer, der fjerner

gen til afløbssystemerne er deri-

Modelscenariet svarer til den

regnvand før det kan fordampe.

mod steget betydeligt de sidste 50

og konsekvenser ved at benytte

tænkte situation, at der er tilstræk-

Nedsivningen fra åbne arealer er

år til nutidige størrelser af 13 mm,

LAR-metoder til at nedbringe over-

kelig kapacitet til at infiltrere regn-

på trods af de befæstede arealer

hvilket til dels skyldes stigende

løb og udløb til åen. Modellen er

vandet, sådan at kun grundvands-

steget med 75 mm (60 %) (Figur

grundvandsspejl men især ældning

pt. sat op for perioden 1850-2003

spejlet er en kritisk faktor.

2,a), hvilket skyldes den markante

og dermed forringet tilstand af

stigning i nedbøren (eller mere

afløbssystemerne (ledningsrenove-

dringen er at analysere muligheder

og giver dermed en fuld beskrivel-

Selv om scenariet er urealistisk,

se af påvirkningen af vandkreds-

bidrager det til en forståelse af

præcist en stigning i vinterned-

ringen i København blev først for

løbet fra historiske klimaændringer

vandkredsløbet og underliggende

børen – en tendens der fortsætter

alvor igangsat i 1990’erne) (Figur

og byudvikling.

processer, hvis nedsivning af regn-

med fremtidige klimaændringer).

2,b). Grundvandsbidraget (base-

vand implementeres i stor skala.

Grundvandsindvindingen toppede i

flowet) til vandløb, søer og vådom-

1960’erne og 1970’erne med 100

råder er i dag kun halvt så stort

Modellen er indledende brugt til groft at analysere konsekvenserne


44 TEKNIK & MILJØ I NEDSIVNING OG REGNVAND

Figur 3: Simuleringsresultater af nedsivning af regnvand 1850-2003 for de fælleskloakerede områder i fokusområdet (figur 1). Nedsivningsbidraget af regnvand er opdelt på komponenter i grundvandsbalancen som øges ved nedsivningen.

som i udgangspunktet i 1850’erne

antagelse af, at der er tilstrækkelig

moræneler. Dette morænedæklag

ning sandsynligvis forringes yderli-

på trods af den markante stigning i

infiltrationskapacitet til rådig i oplan-

forhindrer dermed også, at nedsiv-

gere. Tilstedeværelsen af moræne-

grundvandsdannelsen (Figur 2,b).

dene, sådan at kun afstanden til

ning af regnvand kan producere

dæklaget bevirker desuden, at

Det skyldes til dels rørlægning af

grundvandsspejlet er en kritisk fak-

betydelige mængder af baseflow i

hovedparten (75 %) af det nedsi-

vandløb i København, men i høj

tor. Den øgede nedsivning ses at

vandløb i området.

vede regnvand strømmer af over-

grad også grundvandsoppumpnin-

medføre en stigning i indsivningen

gen i de perifere dele af Køben-

til afløbssystemer på 7 mm (44 %

Konklusion

havn, der fratager vandløbene en

af den nedsivede mængde),

Resultaterne for modelscenariet

vital kilde af dyb grundvandsud-

grundvandsafstrømningen til dræn

med stor-skala nedsivning af regn-

modelværktøjet indebærer udvik-

strømning. Grundvandsafstrømnin-

på 5 mm (31 %), lækage til vand-

vand i byområder for perioden

ling af et egentligt faskinemodul,

gen til dræn er steget betydeligt

løb på 2 mm (12 %) og ”anden

1850-2003 viser med al tydelig-

hvormed hensynet til forsinkelse,

gennem perioden, hvilket skyldes

afstrømning” (til havet og ud af

hed, at integreret tankegang, hvor

opmagasinering og overløb af regn-

generel stigende grundvandsstand

området) på 2 mm (12 %).

alle led i vandbalancen inddrages,

vand kan medtages i modelscenari-

er nødvendig for at belyse mulighe-

er. Endvidere indarbejdes scenarier

pga. stigende nedbørsmængder.

fladenært og alligevel ender i det eksisterende afløbssystem. Det fremtidige arbejde med

Udviklingen i regnafstrømningen fra

Diskussion

der for og konsekvenser af at ned-

omkring fremtidige klimaændringer

befæstede arealer har fulgt den

Mens nedsivningen til grundvands-

sive regnvand. De terrænnære

(øget havniveaustigning og vinter-

historiske ekspansion af Køben-

systemet reducerer regnvandsaf-

hydrogeologiske forhold spiller en

nedbør) i modellen for Køben-

havn og er i dag 115 mm.

strømningen og dermed kan

afgørende rolle for, hvorvidt regn-

havnsområdet, hvorved fremtidige

afhjælpe problemer med overløb i

vand vil perkolere til dybtliggende

muligheder for nedsivning af regn-

med stor-skala nedsivning af regn-

de fælleskloakerede områder,

grundvandsmagasiner (begrænset

vand kan beskrives. Yderligere bely-

vand i byområder for perioden

”bortskaffes” vandet ikke. Modellen

lerdække) eller strømme af overfla-

ses muligheder for at nedsive

1850-2003 er vist på figur 3 mht.

indikerer, at betydelige mængder vil

denært i dræn eller sive ind i utæt-

direkte til magasinet under mor-

mængder, som kan nedsives i de

dukke op igen på renseanlægget i

te afløbssystemer (betydeligt ler-

eænedæklaget, hvorved en større

fælleskloakerede områder og hvilke

form af øget drænafstrømning i de

dække). I Københavnsområdet lig-

andel af det nedsivede regnvand

grundvandsstrømninger, som øges

fælleskloakerede oplande eller som

ger grundvandsspejlet forholdsvis

kan forventes at strømme uden om

pga. de nedsivede mængder. Hvis

direkte indsivning til utætte afløbs-

terrænnært, hvilket hindrer mulig-

afløbssystemerne og måske endda

nedsivningen af regnvand altid hav-

systemer. Dette forhold skyldes i

hederne for nedsivning. Med per-

bidrage betydeligt til øget baseflow

de foregået, ville der i nutiden kun-

høj grad de geologiske forhold i

spektiverne til en endnu højere

i de indvindingspåvirkede vandløb,

ne nedsives ca. 16 mm i de fælles-

Københavnsområdet, hvor den

grundvandsstand i fremtiden, som

søer og moser i området.

kloakerede oplande. Det skal

øvre del af lagserien består af lav-

følge af klimaændringer, vil de

bemærkes, at resultatet er under

permeabel svært gennemtrængelig

fremtidige muligheder for nedsiv-

Resultaterne for modelscenariet


IKKE ALT SPILDEVAND ER LIGE INTELLIGENT Med intelligent spildevandshåndtering og innovativ samstyring af Københavns afløbssystemer og byens største renseanlæg, Lynetten og Damhusåen, sikrer vi optimal udnyttelse af spildevandssystemerne i hovedstaden. Det reducerer behovet for udvidelser af afløbssystemet og risikoen for oversvømmelser. Med Rambøll som din partner inden for lokale spildevandsløsninger får du rådgivning om fremtidens klimaudvikling i din kommune. WWW.RAMBOLL.DK


46 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Kontrolordningen for Ledningsrenovering udvides No Dig Kontrolordning for Ledningsrenovering under Dansk Byggeri udvides til at omfatte overgangsprofiler mellem hovedledning og stikledning i kloaknettet. Udvidelsen er et stort skridt i retning af et komplet system, og det vil blandt andet medføre mindre udsivning af forurenet spildevand.

Tidligere åbnede man blot stikket uden at

Der er udarbejdet et færdigt grundlag for

samle stik- og hovedledning. Med en over-

optagelse og den eksterne kontrol af over-

gangsprofil udført efter kontrolordningens for-

gangsprofiler, der installeres i overgangen

skrifter er der skabt et sammenhængende

mellem hovedledning og stikledning. Den

ledningssystem, hvor der ikke bliver rottepro-

eneste virksomhed, der indtil nu har fået

blemer eller indsivning af regnvand og udsiv-

optaget et system til overgangsprofil i kontrol-

ning af spildevandvand.

ordningen er Aarsleff Rørteknik med den

”Dette tiltag er en stor opfordring til entre-

såkaldte Aarsleff Hatprofil.

prenørerne om at få etableret disse nye stan-

Unik kontrolordning

darder, så vi som bygherre ikke behøver at

Kontrolordningen for Ledningsrenovering er helt unik i Dan-

/ Af Henrik Steen Hansen, Dansk Byggeri

mark og en af de mest omfattende i Europa. Kontroludvalget Installation af overgangsprofiler

er sammensat af uvildige

ved stikledningers tilslutning til

repræsentanter fra bygherrerne

hovedledninger har hidtil ikke

og rådgivere og har Teknologisk

været omfattet af Kontrolord-

Institut som kontrolmyndighed.

ningen for Ledningsrenovering.

Der er en omfattende proces-

Men i takt med at bygherrer

kontrol, og virksomheder tilslut-

udfører et stigende antal reno-

tet ordningen underkastes

veringer af stikledninger samt

mindst et årligt kontrolbesøg,

overgange mellem hovedled-

hvor produktionsapparatet,

ning og stikledning, har bygher-

prøvningsresultater, kvalitetssik-

rer - herunder kommuner, for-

ring og kontrolforanstaltninger

syningsselskaber og private -

testes og kontrolleres. Kontrol-

nu mulighed for at stille krav til,

ordningen skal være med til at

at også overgangsprofilerne er

gøre bygherrerne mere kvali-

underlagt kontrolordningen.

tetsbevidste. ”Som bygherre har jeg et

Tætte overgangsprofiler

klart ønske om, at en af para-

”Bygherrerne vil gerne have

metrene i fremtiden er, at der

dokumentation for kvaliteten i

kommer flere entreprenører

overgangsprofilerne mellem hoved- og stikledning, fordi de

Her klargøres værktøj til sikring af tæt overgang mellem hoved- og stikledning i kloakken.

med i kontrolordningen, men også at flere kan leve op til kravene under de enkelte produk-

nu i stigende grad også reno-

ter - som eksempelvis over-

verer stikledninger. Det har taget flere år at udarbejde specifikke krav og

entrere med flere forskellige entreprenører,

gangsprofiler. Entreprenører med en doku-

fastsætte, hvilke parametre der skal kontrolle-

hvis der eksempelvis skal udføres overgangs-

menteret kvalitet af de ydelser, de leverer, bør

res, men nu er vi klar med specifikke krav, der

profiler som en del af et større projekt. Det er

også ved licitationer have flere points. Og det

betyder, at overgangsprofiler kan testes og

selvfølgelig markedsmekanismerne, der

skal være med til, at flere bygherrer bliver

dermed optages under kontrolordningen,”

bestemmer, men bygherrerne er meget inter-

bevidste om, hvilken kvalitet de får,” siger

forklarer Christian Lerche fra Kalundborg For-

esserede i, at så mange som muligt kan

Christian Lerche, der i marts stopper efter syv

syning A/S og formand for kontrolordningen i

udføre arbejdet ud fra de nye kravspecifikatio-

år som formand og overdrager posten til

en pressemeddelelse.

ner,” siger Christian Lerche.

Peter Hjortdal fra Aarhus Vand og Spildevand.


G. O. Andrups

A

GRUNDVANDSPRIS 2009

Odense Vandselskab uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer. Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt omkring den 1. november. I 2008 gik prisen til lektor Kurt I. Sørensen fra Geologisk Institut ved Århus Universitet. Kurt Sørensen modtog prisen for en exceptionel indsats inden for udvikling af geofysiske metoder og instrumenter til grundvandskortlægning.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles ved en ceremoni på messen VandTek09 i Odense Congress Center fredag den 13. november kl. 11.30.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på Odense Vandselskabs hjemmeside www.ov.dk og i DANVAs tidsskrift DanskVAND.

Priskomité Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af Odense Vandselskabs bestyrelsesformand: Per Lydiksen Laursen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as Johnny Fredericia, direktør for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Poul L. Bjerg, professor ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over Odense Vandselskab.

Hvem kan indstilles til prisen? Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

Jens Andersen, produktchef ved Københavns Energi Christian Ammitsøe, projektchef ved Odense Vandselskab as Anders Bækgaard, direktør ved Odense Vandselskab as

Frist for indlevering af forslag Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være Odense Vandselskab i hænde senest den 1. september 2009.

Vandværksvej 7 · 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 · Fax: 63 13 23 34 E-mail: ov@ov.dk · www.ov.dk

www.bjornsen.dk

Prisen


48 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Styr på kloakkerne i Kolding Ønsket om at minimere risikoen for aflastningen til recipienterne er baggrunden for ”Vision 2020”: En række langsigtede mål for optimering og bæredygtig udvikling af spildevandssystemet i Kolding

Figur 1: Den iterative adaptive arbejdsmetode

/ Af Camilla Ravn, Kolding Kommune, Nanna Høegh Nielsen, PH- Consult og

der løbende gør status over de

ding har fået styr på afløbssystemet

binere det med on-line styring af

Mads Uggerby, Krüger A/S

gennemførte aktiviteter og peger

i mere end én forstand. Arbejdet er

afløbssystemet.

på nye muligheder. På nuværende

ikke svært, men kræver overblik,

tidspunkt er modul 1 gennemført

viden og vilje.

På den måde kan man styre vandføringerne i afløbsnettet mere effektivt og gøre det muligt at for-

og der er identificeret konkrete muligheder for optimering af bassi-

Vision 2020

udse samt eventuelt forhindre uøn-

ner og pumpestationer. For eksem-

Baggrunden for den ambitiøse Visi-

skede hændelser.

Kolding Kommune har taget konse-

pel kan nye simple styringer af

on 2020 var ønsket om at optime-

kvensen af klimaforandringer, nye

spjæld og pumpestationer halvere

re udnyttelsen af afløbssystemet og

servicemål, stigende miljøkrav osv.

aflastningerne til Kolding Å!

bl.a. minimere aflastninger til recipi-

og formuleret en vision og konkrete

Modul 2 handler om at udarbej-

målsætninger for kommunens spil-

de et mere detaljeret modelgrund-

hedstænkning, dvs. at få integreret

devandssystem i ”Vision 2020”.

enterne. Visionen er baseret på hel-

lag for at kunne optimere de nød-

afløbssystem, renseanlæg og recipi-

Implementering af løsningerne

vendige tiltag - og samtidig lægge

enter.

er allerede i gang, og der arbejdes

fundamentet for optimal styring af

Fremtidsperspektivet er at ind-

efter en iterativ adaptiv metode,

afløbssystem og renseanlæg. Kol-

føre radarmålinger af regn og kom-

Med en lille indsats kan man udnytte det eksisterende afløbssystem meget bedre.


AFFALD

Figur 2: Oversigt over områder, hvor der skal opstilles en detaljeret oplandsbeskrivelse (vist med grønt). Udsnit viser områder der allerede er implementeret i GIS.

”Salami-metoden” som arbejdsproces

relevante aktiviteter, bl.a. samar-

sker forværring af stuvningsforhol-

bejdsform, rollefordeling osv. Sam-

dene i afløbssystemet.

Arbejdsprocessen, der indgår i

tidig er der nedsat en styregruppe,

implementeringen af Vision 2020,

samt en projektgruppe med med-

”De lavt hængende frugter”

kaldes ”Den iterative adaptive

arbejdere fra Kolding Kommune og

Resultatet af modelleringen viste et

metode” (se figur 1). Grundidéen

Krüger.

stort potentiale for at optimere

er, at der efter hvert modul foreta-

udnyttelsen af afløbssystemet i Kol-

Modul 1: Overblik og styringspotentiale

ding. Helt konkret viste det sig, at

iværksættes.

På kort sigt er det hensigten at

med ændret pumpestyring kan

På den måde kan aktiviteterne

nedbringe aflastningerne fra de vig-

reducere aflastningerne med op til

cost/benefit optimeres løbende og

tigste overløb i Kolding uden at øge

50 % til Kolding Å uden at over-

målsætninger i Vision 2020 bliver

opstuvninger. Første skridt (Modul

svømmelsesforholdene blev for-

kontinuerligt evalueret. Den meto-

1) var at få overblik over kloaksy-

værret.

de er en af de bedste til formålet,

stemet og afdække potentialet for

idet udvikling af afløbssystemer er

at udnytte afløbssystemet vha. opti-

var en forudsætning for det videre

blevet yderst kompleks både tek-

mal styring før, under og efter regn.

projektforløb, at der blev etableret

nisk og miljømæssigt.

HUSK AT SORTERE

Alle ser skraldebilen, så lad dem se stærke budskaber

enkelte skridt - førend nye tiltag

ges en måling af effekten af det

dytdyt

simpel spjældstyring i kombination

Samtidig viste analyserne, at det

om sortering og genbrug. Tankegang designer bannere til rullende reklamer på skraldebilerne. Kontakt Lone Misfeldt eller Bolette Falbe-Hansen for at få givet dine budskaber et ordentligt dyt.

En hydraulisk model for den

et mere detaljeret modelgrundlag

fælleskloakerede del af afløbssyste-

for de videre optimeringsberegnin-

tede mål for projektet formuleret

met giver overblik over aflastnings-

ger.

og modulerne er hver især indledt

forholdene. Den hydrauliske model

med en workshop med deltagere

er opbygget med data direkte fra

fra Kolding Kommune og Krüger

kloak-databasen og giver mulighed

Modul 2: Implementering og integration

Frederikshavn

A/S, hvor rammerne for projektet

for at evaluere en aktiv styring af

De styringsmuligheder, der blev

T: 70 12 44 12

har været i fokus, og hvor ideer fra

afløbsnettet, dvs. udnytte eksiste-

identificeret i Modul 1, gav start-

www.tankegang.dk

alle sider blev drøftet. Efterfølgende

rende voluminer og reducere over-

skuddet til Modul 2 og en work-

er der udarbejdet beskrivelse for de

løb til recipienterne - uden at der

shop med deltagelse af driftsper-

Indledningsvis blev det langsig-

København

vanebrydende visuel kommunikation


50 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Figur 3: Eksempel på ”STAR2 Afløb” brugerflade til on-line styring af afløbssystemet.

forudsætning for at kunne bestemme nøjagtige styrestrategier. •

Analyse af oversvømmelsessituationer, hvor resultatet kan anvendes til: o

Optimere udnyttelsen af

det eksisterende afløbssystem uden risiko for oversvømmelse o

Prioritere områder med

risiko for oversvømmelse o

Planlægge udbygning i

afløbssystemet o

Overordnet byplanlæg-

ning o

Identifikation af risikoom-

sonale, planlægningsansvarlig og

teknologier til typegenkendelse af

optimal udnyttelse af afløbssyste-

råder ifm. Oversvømmelsesdi-

ledere gav anledning til en lang

befæstede arealer via luftfotos.

met her og nu samt mulighed for

rektivet.

række ideer og konkrete handlin-

På den måde kan udviklingen i

ger. Bl.a. planlægger Kolding Kom-

befæstede arealer løbende blive

mune en udvidelse af et bassin

indarbejdet i afløbsmodellen. Derud-

ved hovedpumpestationen, der

over udvider Krüger modelværktøjet

leder vand til Kolding Centralrense-

en integreret styring af afløbssystem, renseanlæg og recipienter.

Konkretisering af de identifice-

Grundlaget er skabt i form af:

rede optimeringstiltag. Derud-

En detaljeret kalibreret hydrau-

over er der udarbejdet katalog

til at omfatte automatisk modelge-

lisk model for de fælleskloake-

over styringskomponenter dvs.

anlæg, for at reducere aflastninger

nerering af afløbssystemet i de

rede oplande i Kolding. Model-

spjæld, regulatorer og styrings-

til Kolding Å. Udvidelsen betyder, at

områder, hvor ledninger endnu ikke

len opdateres løbende og er en

forhold.

systemet bliver mere fleksibelt og

er medtaget i modellen, se figur 2.

sammen med aktiv styring giver det

Optimeringstiltagene bliver bear-

en yderligere optimering af syste-

bejdet og et katalog over relevante

met. Kolding Kommune har et

styringskomponenter, der kan

ønske om, at størstedelen af aflast-

anvendes ved implementering af

ningerne sker efter forrensean-

de enkelte tiltag, bliver udarbejdet.

lægget, via dette bassin. På den

Kataloget kan kommunen anvende

måde gennemgår det meste over-

ved funktionsudbud af styringstilta-

løbsvand en mekanisk rensning

gene i marken.

inden udledning, og der er mulig-

På sigt overvejes det, at etablere

hed for udbygning med yderligere

forbindelse mellem afløbssyste-

rensetiltag.

mets SRO-anlæg (System 2000)

Ud over en opstramning omkring måleprocedurer og målin-

og det eksisterende STAR2-system på renseanlægget. Forbindelsen vil

ger i afløbssystemet, arbejdes der

sikre et dynamisk overblik over

på en detaljering af den hydrauliske

afløbssystem og renseanlæg (se

model på to essentielle felter for at

figur 3) og mulighed for optimal

sikre en troværdig afløbsmodel af

styring.

Vision 2020 Mål: • Opfylde funktionskrav: der må højst ske opstuvning til terræn hvert 10. år • Opfylde miljøkrav: der aflastes mindst muligt vand via overløb – dvs. mest muligt vand transporteres til rensning på Kolding Centralrenseanlæg. • Opfylde økonomiske krav: alle investeringer skal være vurderet ud fra en cost-benefit analyse • Opfylde krav fra driften: undgå direkte kontakt med spildevand Midler: • Optimal on-line styring ud fra regnprognoser og aktuel funktion af systemet • Forbedret planlægning baseret på integreret modellering af overfladeafstrøming, afløbssystem, renseanlæg og recipienter • Problemfri håndtering af oversvømmelseshændelser –

afløbssystemet. Oplandsbeskrivelsen bliver udvi-

De forventede resultater

det og forbedret - pt. undersøges

Ved afslutningen af Modul 2 vil der

mulighederne for at anvende NASA-

være skabt et grundlag for at sikre

beredskab • Mest miljø for pengene


Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?

Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide Miljø og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid pĂĽ at ďŹ nde og lĂŚse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterfølgende selv konkludere, hvordan en sag bør behandles – det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet ĂŠt sted og beskrevet pĂĽ en forstĂĽelig mĂĽde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.

Kontakt os: salg@schultz-information.dk eller 72 28 28 26. Eller lÌs mere pü vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og miljø.

Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, miljøcentre, MiljøklagenÌvnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De følger lovgivningen og retspraksis nøje, sü dine medarbejdere altid er sikret: s/PDATERETLOVGRUNDLAG HVORALLE�NDRINGSLOVEERINDARBEJDET s2ELEVANTETIDLIGEREDOMMEOGAFG’RELSERSOMNOTERTILHVERENKELTPARAGRAF s&AGLIGEVEJLEDNINGER DERSIKRERKORREKTSAGSBEHANDLING

Schultz Information


52 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Vandsektoren kan spare 150 mio. om året på el Danske vand- og spildevandsforsyninger er storforbrugere af energi. Tilsammen bruger de omkring 800 GWh om året. Men det tal kan reduceres med 25 procent, hvorved vandsektoren kan skære 150 millioner kroner af elregningen og reducere sit CO2-udslip med 100.000 tons.

vandsforsyningerne får ekstra fokus på elbesparelser og gode muligheder for at tilegne sig viden og lære af andre. Derfor har vi blandt andet oprettet en særlig hjemmeside, hvor man kan udveksle erfaringer og hente inspiration til, hvordan man kan spare på strømmen til gavn for både økonomien og miljøet,” siger Jan Egelund Andersen, der er proDanske vand- og spildevandsforsyninger kan spare 150 mio. kr. på elregningen.

jektleder hos DANVA.

svarer til årsforbruget for næsten

elforbruget. Det faktiske besparel-

360 graders fokus på miljø

Med et årligt energiforbrug på 800

35.000 enfamilieshuse. Men det er

sespotentiale vurderer DANVA og

Med et miljøfokus, der når hele

GWh er de danske vand- og spilde-

de færreste driftsledere opmærk-

Elsparefonden til at være minimum

vejen rundt, så det ikke kun er rent

vandsforsyninger elforbrugere i

somme på. Vores undersøgelser

25 procent.

vand, men også en reduktion af

sværvægtsklassen. Derfor er ener-

viser, af ni ud af ti driftsledere ikke

gibesparelser i vandsektoren særlig

er klar over, at besparelsespotentia-

med strømmen?” vil DANVA og Els-

chen være hjulpet godt på vej mod

attraktive. Ifølge Elsparefonden kan

let i vandsektoren faktisk er på 25

parefonden nu sørge for, at medar-

de store besparelser. Ifølge DANVA

den danske vandsektor spare 150

procent,” siger Poul Erik Pedersen,

bejderne i vandsektoren får masser

og Elsparefonden er det især drifts-

millioner kroner på elregningen og

der er projektleder hos Elsparefon-

af information og inspiration til at

optimeringer og en række nye tek-

reducere CO2-udledningen med

den.

gennemføre elbesparelser og skylle

nologiske muligheder, der kan

unødvendige udgifter ud af elreg-

reducere elforbruget i vandsektoren

ningen. Rådgivning, brochurer,

til gavn for såvel bundlinjen som

vand- og spildevandsforsyningerne

Vandsektoren undervurderer potentialet

workshop og en særlig hjemmesi-

miljøet.

i gang med elbesparelser starter

Elsparefonden har spurgt 113 dan-

de er blandt de mange aktiviteter,

Elsparefonden nu kampagnen

ske vand- og spildevandsforsynin-

der skal skabe elbesparelser i vand-

sparelser-vand.dk kan man finde

”Løber vandet med strømmen?” i

ger om, hvor meget de tror, det er

og spildevandsforsyningerne og

yderligere information, udveksle

samarbejde med vandsektorens

muligt at spare inden for en perio-

dæmme op for vandsektorens

erfaringer og hente inspiration til,

brancheforening DANVA.

de på fem år. Kun hver tiende af

udledning af CO2.

hvordan man gennemfører elbe-

100.000 tons om året. For at sætte fokus på mulighederne og hjælpe

”Danske vand- og spildevandsforsyninger kan spare, hvad der

de adspurgte mener, det er muligt at spare mere end 20 procent af

Med kampagnen ”Løber vandet

”Det er vigtigt, at driftsledere og medarbejderne på vand- og spilde-

elforbruget, der er i fokus, vil bran-

På hjemmesiden www.energibe-

sparelser i vandsektoren. Kilde: Elsparefonden


Din kilde til viden - også om effektiv nedsivning

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig En af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand, nedbør - og oversvømmelser i byområder. Lokal nedsivning af fx tagvand gennem faskiner reducerer belastningen af kloakkerne og behovet for investeringer væsentligt. Med ny og enkel teknologi kan kommunerne gøre lokal udsivning mere udbredt også i byområder. Det mindsker risikoen for overbelastning af kloaksystemet og oversvømmelser. Samtidig bliver en større del af vandet i det naturlige kredsløb frem for at blive ledt ud i kloakkerne. Kontakt os og hør mere om erfaringer og muligheder eller læs mere på www.niras.dk/faskiner


54 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Der er store elbesparelser at hente for vandsektoren.

Nyborg sparer på energien Spildevandsforsyningen i Nyborg er med helt fremme, når det gælder energibesparende tiltag. Siden 1997 har besparelser på el og energi været i fokus. Nu vil spildevandsforsyningen blandt andet teste, hvor meget de vil spare ved at etablere frekvensomformere på forsyningens pumper og blæsere.

Der er penge i energibesparelser

varmevekslere, producerer vi nu så

Udover store besparelser på elreg-

meget overskudsvarme, at vi kan

ningen tjener spildevandsafdelin-

sende en stor del ud til byens bor-

gen omkring 250.000 kroner om

gere som fjernvarme. Og det sker

året på gas fra overskydende slam,

vel at mærke, uden at vi bruger

som udrådnes i forsyningens råd-

mere strøm,” siger driftsleder Jan

netank.

Sørensen.

”Efter vi fik installeret de nye

På spildevandsforsyningen i Nyborg

med 180.000 kWh om året ved at

handler det om hele tiden at tæn-

installere online-målere til styring af

syning rådnetanken og installerede

Konstant fokus på miljø

ke nyt og effektivisere gamle syste-

blæsere, der blæser ilt ind i spilde-

nye effektive varmevekslere.

Rådneanlægget er blot ét blandt

mer. Det sker blandt andet ved at

vandet for at rense det. Det giver

fokusere på, hvor man kan installe-

forsyningen en årlig besparelse på

hele tiden er 33 grader, som er

gens konstante indsats for at reduce-

re ny teknologi, der kan spare ener-

135.000 kroner på elregning og

den temperatur, der skal til for at

re energiforbruget. Det første energi-

gi og skåne miljøet. Forsyningen

reducerer CO2-udslippet med 90

producere mest mulig gas af slam-

besparende tiltag, Nyborg Forsyning

har således sænket sit elforbrug

ton om året.

men.

gennemførte, var installeringen af en

I 2001 renoverede Nyborg For-

De sørger nu for, at slammet

mange tiltag i spildevandsforsynin-


online ammoniummåler, som styrer

Kompressordrift: Trykket på kom-

Spar på varmen: Kontroller jævnligt

Anerkendelse: Dyrk ildsjælene og

hastigheden på blæserne.

pressoren kan være unødvendigt

temperaturen i de forskellige pro-

indfør en bonusordning eller resul-

højt. Nedsæt trykket til et minimum

cesbygninger. Juster temperaturen

tatløn. Det motiverer driftsledere og

ammoniummåleren i 1997, kørte

og reducer lækagetabet fra

til et minimum.

medarbejdere til at spare på strøm-

blæserne konstant på max og brug-

anlægget.

”Før vi fik installeret online-

men. Behovsstyring: Tilpas altid driften

te derfor unødvendigt meget strøm. Ved at installere online-

Affugtning: Affugteren kan være en

efter behovet, så der ikke overpro-

Prioriter: Gør energibesparelser til

måleren sparede vi pludselig

stor energisluger. Undersøg energi-

duceres. Gælder både for tryk, ilt-

en fast del af arbejdet og til et

15.000 kWh om måneden,” siger

forbruget for affugteren, samtidig

ning, ventilation, omrøring og bel-

fokus i ledelsen.

Jan Sørensen.

med driftstemperatur, virkningsgrad

uftning.

I nærmeste fremtid vil forsynin-

Centraliser: Forsøg at opnå stor-

og styring af affugtningen.

gen teste en frekvensomformer,

Mål energiforbruget: Ved at måle

driftsfordele ved centralisering eller

som sørger for, at blæserne kun

Reducer antallet af starter: Registrer

energiforbruget kan de mest ener-

sammenlægning af driftsenheder,

giver det mængde ilt, der er nød-

antallet af starter og undersøg, hvor

gikrævende processer afdækkes og

også på tværs af kommune-

vendig på det givne tidspunkt. Der-

mange starter man kan skære væk

besparelserne dokumenteres.

grænser.

med kan forsyningen spare yderli-

ved simple ændringer i styringen.

Kilde: Elsparefonden

gere på elregningen og skåne miljøet for CO2.

Vandsektoren kan spare 25 procent Med et årligt forbrug på omkring 800 millioner kilowatttimer er vandsektoren en af de helt store elforbrugere. Derfor er elbesparelser særligt vigtige i vandsektoren. Ifølge Elsparefondens undersøgelser kan danske vand- og spildevandsforsyninger spare mindst 25 procent af deres elforbrug. ”Vandsektoren hører til sværvægterne inden for strømforbrug. Men den kan skære minimum 25 procent af dens nuværende forbrug, hvilket svarer til årsforbruget i 35.000 énfamiliehuse. Så der er virkelig noget at komme efter her,” siger projektleder Poul Erik Pedersen fra Elsparefonden.

Spar på strømmen – 10 gode råd Elsparefonden og DANVA anbefaler følgende tiltag for at nedsætte elforbruget på vand- og spildevandsforsyningerne: Pumpedrift: Gennemgå pumper og styring af pumpeanlæg. I mange tilfælde vil man kunne spare strøm og penge ved at frekvensregulere pumperne. Hvis kapaciteten på pumpen er droslet ved en ventil, så installer i stedet en frekvensomformer eller udskift pumpen til en passende dimension.

°

°


56 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Selskabsgørelse giver mindre indflydelse Forsyningsselskaber sættes uden for døren, når der skal laves spildevandsplaner i fremtiden. Det vil betyde mindre vægtning af energibesparelser.

/ Af Jesper With

Når nye spildevandsplaner fremo-

ningerne ikke længere med ved

lem miljø- og energihensyn kan

økonomisk besparelse. Hele 1,6

bordet. De udskilles senest 1. Janu-

energien fremover blive lillebror,

mio. KWh el spares der herved

ar 2010 i selskaber og rykker der-

fordi den vil mangle sine fortalere.

årligt, mens udledningen af kvæl-

med ud af det kommunale regi.

stof reduceres med 14 ton om året

Det betyder formentlig mindre ind-

sammenlægningerne har den nye

(10 procent). Udledningen af fos-

flydelse til forsyningsvirksomheden,

Aalborg Kommune vedtaget en ny

for reduceres med 1,5 t/år (13

mens miljømyndighedens indfly-

spildevandsplan som bl.a. inde-

procent).

delse vokser, når spildevandspla-

bærer, at der nedlægges 7 rense-

nerne lægges. Resultatet kan nemt

anlæg i løbet af de kommende 5

Dilemma

blive større hensyn til miljøet og

år, hvorefter hele spildevandsrens-

Men nedlæggelsen af rensningsan-

mindre hensyn til driften og der-

ningen i storkommunen vil foregå

lægget i Hals ved Limfjordens

med blandt andet til energibespa-

på to højeffektive rensningsanlæg.

udmunding i Kattegat gav anled-

relser.

Dette vil samlet set betyde store

ning til diskussioner i forbindelse

energibesparelser, mindre forure-

med udarbejdelsen af centralise-

ning af vandmiljøet samt en stor

ringsplanen, fordi 90 procent af det

Et eksempel fra Aalborg Kom-

ver skal vedtages i kommunerne, sidder vand- og spildevandsforsy-

I forbindelse med kommune-

mune viser, at i prioriteringen mel-

- en verden i bevægelse

Energioptimering Energioptimering på de danske renseanlæg. Vi sparer på mere end strømmen Danva og Elsparefonden har lanceret en kampagne, som skal få de danske vandog spildevandsforsyninger til at nedsætte deres el-forbrug med 25%. Målet skal nås ved en optimering af såvel processer som maskinudstyr. Sammen når vi målet! EnviDan tilbyder en systematisk gennemgang af eksisterende renseanlæg, som YLZ\S[LYLYPL[R]HSPÄJLYL[PKtRH[HSVN[PSRVURYL[LLULYNPILZWHYLSZLYZHT[L[V]LYISPR over de økonomiske konsekvenser. Energioptimering sparer ikke kun energi, der er også penge at spare. Hos EnviDan er det vores mission at give vores kunder mest værdi og miljø for pengene, og energioptimering er et af midlerne, til gavn for både kunder og miljø, og dermed os alle. Kontakt derfor Projektingeniør Regin Andersen på 87 22 85 83 eller rsa@envidan.dk og få meget mere at vide om energioptimering på de danske renseanlæg.

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

2VUNZ]HUN(SSt 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44


rensede spildevand herfra sendes

energimæssig besparelse, en stor

adskilles, fordi det konstante pres

jøet i form af reduceret CO2-udled-

ud i Kattegat, og kun 10 procent

økonomisk besparelse samt min-

fra spildevandsforsyningens side

ning.

sendes til Limfjorden. Med ned-

dre forbrug af kemikalier, fordi Aal-

nemt kommer til at vægte mindre,

læggelsen af anlægget sendes alle

borg Øst renseanlæg er mere

når vi ikke længere sidder med ved

Både den kommunale forvaltning

100 procent af Hals-borgernes spil-

effektivt end Hals rensningsanlæg?

bordet. Vi kommer simpelthen læn-

og spildevandsforsyningerne har et

devand fremover ud i Limfjorden

For os var der ingen tvivl,” siger klo-

gere væk fra beslutningsprocessen,

ansvar for at træffe beslutninger set

og giver dermed en lille forøgelse

akforsyningschef Bjarne Nielsen.

og det er ikke godt, da vi jo er et

ud fra en helhedsbetragtning, og

helt centralt element i gennem-

det inkluderer elbesparelser. Det

af udledningen af renset spilde-

”For mig at se er der ingen tvivl.

vand i Limfjorden (Hals er en lille

Protest fra miljøafdelingen

førelsen af den,” siger Bjarne Niel-

må simpelthen ikke falde ned mel-

by). Da Aalborg Øst renser betyde-

Miljøafdelingen protesterede mod

sen.

lem flere stole,” siger Poul Erik

ligt bedre end anlægget i Hals, vil

planen, og der kom en længere

der komme en yderst minimal

politisk diskussion ud af det. Sagen

ekstra belastning af Limfjorden fra

Pedersen

endte dog med, at politikerne

Elsparefonden: Se på helheder

Artiklen er tidligere bragt i Dansk

Hals, der vil opvejes mange gange

besluttede sig for at følge det for-

Projektleder Poul Erik Pedersen fra

Vand

af den samlede centraliseringsind-

slag, som forsyningsvirksomheden

Elsparefonden genkender diskussi-

sats. Kloakforsyningen arbejdede

gik ind for.

onen og understreger, at elbespa-

for nedlæggelsen, blandt andet for-

”Men hvis vi havde været et

relser spiller en meget stor rolle for

di det medfører en besparelse på

aktieselskab med sæde ude i byen,

vores samlede miljø og klima. Han

hele 600.000 KWh el årligt.

havde vi ikke været en del af

er ikke i tvivl om, at elbesparelser

beslutningsprocessen, og så tvivler

skal vurderes tidligt i beslutnings-

miljøafdelingen kunne ikke accep-

jeg stærkt på, at energien havde

processen i forbindelse med struk-

tere den lille ekstra udledning af

fået lov at veje så tungt, som det

turomlægninger og revision af de

renset spildevand til Limfjorden,

heldigvis blev tilfældet. Indtil nu har

kommunale spildevandsplaner.

som nedlæggelsen af Hals-

vi fyldt meget i udarbejdelsen af

anlægget ville betyde. Dilemmaet

spildevandsplanen. Men efter sel-

Poul Erik Pedersen en af samfun-

var, om man skulle acceptere den

skabsgørelsen pr. 1. januar 2010 er

dets store strømslugere. Og der

ekstra udledning, mod at man til

vi ikke længere med i den. Det er

kan være rigtig meget at spare til

gengæld opnåede en meget stor

uheldigt, når drift og myndighed

gavn for både økonomien og mil-

”Alle burde være glade. Men

Spildevandsforsyningen er ifølge

- en verden i bevægelse

EnviTrix

Tømningsordning

EnviTrix er et spændende nyt digitalt system til håndtering af kommunernes administration af tømningsordningen for septiktanke. Med EnviTrix får du:  Online registrering af tømninger og oplysninger EnviTrixBil i kørende enheder Webbaseret IY\NLYÅHKLTLKYL[[PNOLKZVWKLS[HKNHUN Mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik Opkobling til betalingsdel Automatisk opdatering af centrale data i såvel bil som database

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44


58 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Slamforbrænding er ”hot” i ind- og udland Udlandet har i flere år haft travlt med at opføre slamforbrændingsanlæg og er på det område flere skridt foran os. Med den kommende afgiftsændring i Danmark - hvor afgiften lægges på affaldets energiindhold og ikke som hidtil på affaldets vægt - kan det også blive en økonomisk fordel for danske kommuner at brænde slammet

af afgiften på forbrænding af spil-

med spredning af spildevandsslam,

mellem Fødevareministeriet, Mil-

devandsslam.

som kreaturfoder. Og økologiske

jøministeriet og Skatteministeriet

brug må ikke modtage spildevands-

om et forslag til ændring af for-

Bæredygtige slamløsninger efterspørges

slam. Samtidig valgte flere kommu-

brændingsafgiften på affald herun-

ner at eksportere deres slam til

der spildevandsslam. Afgiftsændrin-

Afgiften på forbrænding af spilde-

Tyskland, hvilket også bidrog til

gen vil i praksis bevirke, at afgiften

vandsslam stammer fra 1990’erne

diskussionerne. Med den høje afgift

på forbrænding af spildevandsslam

og blev indført for at fremme land-

på forbrænding af slam i Danmark,

afskaffes. Afgiftsændringen vil

brugsanvendelsen af slam, idet Mil-

har det været afgiftsfrit at eksporte-

lægge afgiften på affaldets energi-

jøministeriet ønskede slam spredt

re og brænde det i Tyskland, hvor

indhold og ikke som hidtil på affal-

på landbrugsjord og anså det for

det især anvendes som brændsel i

dets vægt.

miljømæssigt forsvarligt. Der har

kraftværker.

Senest er der den 31. januar i år indgået politisk forlig om ændringer-

dog været en voldsom diskussion

Politisk forlig om afgiftsændring

ne i affaldsafgiftsloven mellem rege-

Diskussionen har medført, at

Alliance. Lovændringen blev første-

f. eks. Arla Foods, vil ikke acceptere

emnet politisk er blevet taget op,

behandlet i Folketinget den 26.

afgrøder, der er dyrket på marker

og i foråret 2008 blev der enighed

februar og ventes vedtaget i løbet af

om det synspunkt, og andre har en anden holdning. Store fødevareproducenter, som

ringen, Dansk Folkeparti og Liberal

/ Af Leif Bentsen, direktør i Krüger A/S og Poul Erik Sørensen, forretningsudvikler i Krüger A/S

Nogle af de seneste udenlandske slamforbrændingsanlæg

Kapacitet

Teknologi

Årstal

Czajka Renseanlæg, Warszawa, Polen

145 tons tørstof/døgn

Pyrofluid

2010

64 tons tørstof/døgn

Pyrofluid

2010

(Max 190 tons tørstof/døgn)

Den danske afgiftspolitik har i flere år medført, at det ikke var økonomisk attraktivt for kommunerne at brænde spildevandsslammet. I stedet blev slammet kørt til Tyskland, når det ikke længere var muligt at sprede det på landbrugsjord. Men i år er der nu lagt op til en ændring

Plaszow Renseanlæg, Krakow, Polen Lódz Renseanlæg, Polen

51 tons tørstof/døgn

Pyrofluid

2009

Pomorzany renseanlæg, Polen

20 tons tørstof/døgn

BioCon tørrings- og

2009

PKN Orlen olieraffinaderi, Polen

50 tons tørstof/døgn

Pyrofluid

2008

Skt. Petersborg Nord, Rusland

122 tons tørstof/døgn

Pyrofluid

2008

forbrændingsteknologi (olieholdigt slam)

Tabel 1: Nogle af Krügers internationale slamforbrændingsanlæg


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 59

Skt. Petersborg Nord renseanlæg i Rusland, hvor Pyrofluid processen også brænder slammet.

kort tid. Den skal herefter notificeres

I øjeblikket er tre større slamfor-

Den seneste kontrakt blev skre-

opnå en sikker bortskaffelse af

i EU, så loven ventes først at træde i

brændingsanlæg i drift i Danmark.

vet under sidste år, og Krüger er

renseanlæggets restprodukter.

kraft sidst på året. Forligspartierne

Alle er beliggende i hovedstadsom-

allerede nu i gang med at designe

Samtidig er der lagt vægt på at det

forventer, at lovændringen vil betyde

rådet nemlig på Renseanlæg Lynet-

og konstruere Czajka forbrændings-

sker på den mest optimale måde

et stop for eksport af slam, og at der

ten i København, Spildevandscen-

anlæg til Warszawa i Polen. For-

med hensyn til at minimere CO2

vil være en større udnyttelse af slam

ter Avedøre i Hvidovre og Lundtofte

brændingsanlægget skal opføres i

emissionen og den miljømæssige

og husdyrgødning som vedvarende

renseanlæg i Lyngby.

forbindelse med udbygning af

påvirkning. Alt sammen krav, som

renseanlægget, der betjener den

det nye anlæg kommer til at opfyl-

energi og herved give et fald i CO2-

Slamforbrændingsanlægget på

udledningen. Samtidigt fremmes

Renseanlæg Lundtofte er det nye-

polske hovedstads 2 mio. indbyg-

de, idet det er designet som et

målsætningerne i regeringens ener-

ste og designet af Krüger A/S.

gere og får dobbelt så stor kapaci-

kraftvarmeanlæg med elektricitets-

giplan.

Anlægget kan brænde alle faste

tet som Danmarks to største rense-

produktion samt skærpede emissi-

restprodukter fra spildevandsrens-

anlæg tilsammen.

onskrav for bl.a. støv og NOx i for-

Slamforbrænding sparer CO2 udledning

ningen, dvs. slam, ristestof, fedt og sand ved hjælp af Pyrofluid tekno-

designet med to uafhængige for-

Beregninger viser, at ved udnyttelse

logi.

Czajka forbrændingsanlæg er

hold til det nuværende EU-direktiv.

brændingslinier, hver med en kapa-

Slam er en ressource

af spildevandsslammets energiind-

Forbrændingsanlægget har

citet på 4 tons TS per time. Begge

Teknologierne til slamtørring og

hold kan der i Danmark spares op

samtidig medført, at transporten af

forbrændingslinier anvender Pyro-

slamforbrænding er blevet meget

til 140.000 t CO2 udledning per år.

restprodukter i det omkringliggende

fluid, dvs. fluid-bed teknologien til

bedre i de senere år. Og hvis man

Slam er fyldt med energi, som kan

villakvarter nu er reduceret til en

selve forbrændingen samt et

udnytter de nyeste teknologier, så

bruges til at producere elektricitet

tiendedel i forhold til før anlægget

røgrensningsanlæg og et DeNOx

er der et stort energipotentiale (el

og varme samtidigt med at slam-

blev opført. Anlægget blev i 2004

anlæg.

og varme) i slammet. På den måde

met bortskaffes. I byer af Odense

tildelt EU’s danske miljøpris.

For at undgå miljømæssige

vil slammet gå fra at være et

gener fra restprodukterne fra for-

affaldsproblem til at være en nyttig

brændingen (flyveaske og reakti-

ressource på hvert enkelt rensean-

året. Produceres heraf biogas og

Polen brænder allerede slammet

onsprodukter) er der også tilføjet et

læg. Vores mål er energineutrale

bliver slammet efterfølgende

Siden da har Krüger været travlt

solidificeringsanlæg. Her bliver rest-

renseanlæg og skal den vision

brændt i slamforbrændingsanlæg

beskæftiget med at opføre slamfor-

produkterne stabiliseret og tungme-

føres ud i livet, så indgår udnyttel-

kan der produceres el til 1300 hus-

brændingsanlæg i udlandet, pri-

taller mm. bliver bundet, så der

sen af energien i slammet som en

stande og varme til 500 husstande.

mært Østeuropa. Pyrofluid - den

ikke sker udsivning til det omkring-

vigtig komponent.

Anvendes alt Danmarks slam på

samme teknologi, som bliver brugt

liggende miljø.

denne måde, kan der produceres

til slamforbrændingen på Lundtofte

el til ca. 24.000 husstande og var-

– bliver typisk også anvendt på

dingsprocessen formålet med Cza-

me til ca. 10.000 husstande.

mange af de udenlandske anlæg.

jka forbrændingsanlæg – nemlig at

og Aalborgs størrelse produceres ca. 30.000 t afvandet slam om

Samlet set opfylder forbræn-


60 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Frederiksberg sender affaldet i udbud Frederiksberg Kommune er i gang med at lade affaldsindsamlingen overgå fra en 50-årig koncessionsaftale til fuld udlicitering. Udfordringen består i at tilvejebringe et godt grundlag for driften fremover og sikre en løbende udvikling og tilpasning af de affaldstekniske løsninger.

I 2006 indgik Frederiksberg og

Ophørsaftalen sikrer, at afviklin-

affaldsplan, regulativer og ordnings-

København Kommuner en ophørs-

gen sker på en velordnet måde i

beskrivelser. Forvaltningens opgave

aftale med R98 med det formål at

forhold til medarbejderne, og at

er at føre planerne ud i livet og sør-

afvikle koncessionsaftalen. Bag-

driften og serviceniveauet i forhold

ge for, at regulativ og ordninger

grunden for aftalen var en voksen-

til borgerne påvirkes mindst muligt.

overholdes. Ophørsaftalen betyder,

de tvivl om koncessionsaftalens

Samtidig har udfordringen været at

at mange af de opgaver, som R98

overensstemmelse med den nye-

tilrettelægge vilkårene i det kom-

hidtil har stået for, nu skal varetages

ste konkurrencelovgivning og til-

mende udbud således, at det kan

af kommunen selv.

hørende udbudsregler. Konkret sker

skabe den største mulige interesse

afviklingen gennem en fortløbende

i den potentielle kreds af store og

kommunen ansvaret for planlæg-

overdragelse af opgaver og en ræk-

små tilbudsgivere.

ning og udvikling af nye affalds-

ke udbudsrunder. Ifølge aftalen skal

Den 1. januar 2007 hjemtog

løsninger. Samtidig overtog man

/ Af Niels Thygesen, plan- og miljøchef,

arbejdet med at indsamle og trans-

Udfordringer for planlægning og drift

Lene D. Toftgaard, kontorleder, og

portere affald i Frederiksberg Kom-

Frederiksberg Kommunes politik på

efter at indsamlingsopgaven er lagt

Adam Hey, udbuds- og erhvervschef,

mune den 1. maj 2010.

området er forankret i kommunens

ud til nye transportører. Borgerkon-

de nye transportører overtage

den direkte borgerkontakt, som vil forblive i kommunalt regi – også

takten omfatter bestillinger af con-

Frederiksberg Kommune

tainere og afhentning af diverse affald, tilmeldinger til særlige ordninger for håndtering af farligt affald og behandling af klager. I forbindelRenholdningsselskabet af 1898

se med udliciteringen implemente-

(R98) har siden 1972 haft ansvaret

rer Frederiksberg Kommune samti-

for indsamling og behandling af

dig et nyt it-system til administrati-

affald fra Frederiksberg Kommune.

on af affaldshåndteringen.

Grundlaget har været en 50-årig koncessionsaftale mellem Frede-

Miljø

riksberg Kommune, Københavns

Frederiksberg Kommune ønsker at

Kommune og R98. Aftalen har sik-

sikre et højt niveau hvad angår ser-

ret, at kommunernes ambitiøse

vice, trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og

målsætninger for service, miljø og

miljø. Prioriteringen af miljø og ser-

arbejdsmiljø igennem tiderne er blevet prioriteret og indfriet.

For Frederiksberg Kommune er genbrug af affald en hjertesag, der kræver et tæt samarbejde mellem borgere, transportører og kommunen.

vice viser sig blandt andet ved, at borgerne får afhentet et voksende


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 61

ning af skraldemændene undgås.

Overdragelse af skraldemænd

antal affaldsfraktioner ved husstan-

moderne motorer, der overholder

den. Det gør de ud fra et princip

Euro3 eller Euro4-normerne, eller

om, at jo lettere det er at komme

de skal være forsynet med partikel-

fokusområde på Frederiksberg.

Ophørsaftalen indebærer, at skral-

af med sit frasorterede affald på

filter. R98’s biler har siden 2005

Uanset om man er til fods, på cykel

demændene fra R98 skal virksom-

den rigtige måde, jo mere bliver

overholdt disse krav. Affaldsindsam-

eller sidder bag et rat skal det være

hedsoverdrages til de kommende

der sorteret fra til genanvendelse.

lingen på Frederiksberg vil fremover

sikkert at bevæge sig rundt på Fre-

transportører.

skulle overholde de allerskrappeste

deriksberg. Kommunens trafiksik-

Frederiksberg Kommune har

til dagrenovation, papir, pap, batteri-

krav til lastbilers udstødning

kerhedsmålsætninger er indarbej-

sammen med Københavns Kom-

er, hård plast og metal i næsten alle

(Euro5-normen). Samlet set for-

det i alle udbud, der omfatter kør-

mune lagt vægt på, at skralde-

etageejendommene, som udgør

ventes det, at udledningen af miljø-

sel for kommunen. Der vil i affalds-

mændenes løn- og arbejdsforhold

omkring 95 % af kommunens hus-

og sundhedsskadelige partikler i de

udbuddet blive stillet krav om skral-

er sikret i overensstemmelse med

stande. Derudover har mange ejen-

centrale dele af hovedstaden vil bli-

debiler med lav højde på førerhu-

virksomhedsoverdragelseslovens

domme egne beholdere til glas

ve formindsket væsentligt.

set og dermed bedre udsyn til blø-

regler samtidig med, at forholdene

de trafikanter.

bliver opdateret og tilpasset marke-

Således er der opstillet beholdere

samt særlige rum til opsamling af

Trafiksikkerhed er også et

aftale bliver afhentet fast, for eksem-

Arbejdsmiljø og trafiksikkerhed

Styring og samarbejde

pel hver 14. dag. Villaer og rækkehu-

Risikoen for nedslidning af skralde-

I et førstegenerationsudbud er en

endvidere forhandlet på plads mel-

se har egne beholdere til dagreno-

mænd er et kendt problem i

af de største udfordringer at skabe

lem R98 og skraldemændenes

vation, papir og haveaffald, og hvis

affaldsbranchen. Affaldsindsamlin-

et godt grundlag for arbejdet i form

repræsentanter, så der er sket en

de ønsker det også særskilte behol-

gen på Frederiksberg er kendeteg-

af en dækkende kravspecifikation,

tilpasning til de forhold, der er

dere til hård plast og metal. Stor-

net ved at foregå i et af Nordeuro-

dvs. en beskrivelse af hvor, hvornår

almindeligt kendt i branchen. Der-

skrald, elektronik, pvc og imprægne-

pas tættest bebyggede områder.

og hvordan affaldet skal indsamles.

med er der skabt et godt grundlag

ret træ indsamles som løst affald

Ud over de almindelige udfordrin-

Erfaringerne fra andre kommuner

for overdragelse og integration af

hvert kvartal. Og udviklingen fortsæt-

ger vedrørende arbejdsmiljøet er

viser dog, at dette bør kombineres

skraldemændene hos nye transpor-

ter. Hvor villaer og rækkehusbeboe-

det daglige arbejde for skralde-

med fokus på andre aspekter, her-

tører.

re i dag skal stille deres beholdere til

mændene derfor præget af vanske-

under tilrettelæggelse af den

papir, plast og metal ud til skel på

lige adgangsforhold og tæt trafik i

løbende opfølgning og dialog.

den aftalte tømmedag, vil disse

myldretiden.

storskrald og elektronik, som efter

det. Den gældende overenskomst er

Ind i fremtiden

Kommunens samarbejde med

Frederiksberg Kommune ønsker at

R98 har gennem tiderne udmøntet

overgangen fra koncessionsaftalen

nedslidning været søgt undgået

sig i innovative løsninger og en høj

med R98 til en ny situation med

gennem etablering af lifte og slisker

kvalitet i affaldsindsamlingen. Sam-

udbud og udlicitering kommer til at

Frederiksberg har kommunen i

på ejendomme med vanskelige

let set lægger Frederiksberg Kom-

ske så smidigt som muligt. Så det

samarbejde med Københavns

adgangsforhold. Frederiksberg

mune også fremover stor vægt på

bedste fra fortiden bringes ind i

Kommune indført en miljøzone for

Kommune lægger vægt på, at der

kvaliteten i affaldsindsamlingen

fremtiden samtidigt med at nye

køretøjer over 3,5 tons. I miljøzo-

også fremover sikres det bedst

gennem fokus på regularitet, miljø,

transportørers kompetencer bringes

nen skal alle tunge køretøjer have

mulige arbejdsmiljø, og at nedslid-

samarbejde og arbejdsmiljø.

i spil.

beholdere fremover blive hentet inde på grunden.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 21. april 2009

konference

For at forbedre luftkvaliteten på

I Frederiksberg Kommune har

Strategi for Henkastet Affald Tirsdag den 28. april 2009, kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Henkastet affald er et stigende problem i Danmark. Pizzabakker, plastickrus og engangsdåser flyder i byerne, langs vejene og i naturen. I Regeringens udkast til Affaldsstrategi 2009-2012 er der fokus på henkastet affald samtidig med at en ny organisation ”Hold Danmark Rent” har til opgave at bekæmpe henkastet affald. Konferencen sætter fokus på, hvorfor vi smider affald i naturen, og hvordan vi kan stoppe det. Problemets omfang beskrives, ligesom en række nationale og udenlandske initiativer til at bekæmpe henkastet affald præsenteres, herunder den nye organisation ”Hold Danmark Rent”. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk


62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Spildevand fra hospitaler Hospitalsspildevand er en kompleks blanding af lægemiddelrester og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Lynettefællesskabets Miljøgruppe har haft fokus på de problemer som denne cocktail giver. / Af Ulf Nielsen, chefmiljøplanlægger DHI

omkring hospitalsspildevandet. En

at visse antibiotika i høj grad udskil-

(kræftmedicin). De kan måles i

væsentlig del af arbejdet har foku-

les uomdannet fra kroppen og van-

udledningen fra offentlige rensean-

seret på antibiotika og antibiotikare-

skeligt nedbrydes biologisk i rense-

læg, og ud fra et forsigtigshedsprin-

sistente bakterier, fordi problemer-

anlæg og miljøet. Visse af disse

cip bør man være opmærksom på

ne omkring bakterieinfektioner,

antibiotika forbruges samtidig i så

potentielle miljøeffekter og be-

som ikke kan behandles, er en

store mængder, at koncentrationen

grænse afledningerne.

alvorlig trussel mod befolkningens

i udledningen fra de kommunale

og måske især kloakarbejdernes

renseanlæg i Danmark overskrider

sundhed.

effektgrænser for vandlevende

Projektering/renovering af hospitaler

organismer.

Lynettefællesskabets kommuner

Undersøgelserne viser, at der er

Det er endnu ikke afklaret i hvil-

samarbejder med Region Hoved-

devandet fra hospitalerne og at et

ket omfang forekomsten af de resi-

staden omkring spildevandsplan-

stort forbrug af antibiotika medfører

stente bakterier og biologiske svært

lægning ved projektering/renove-

Spildevandet fra hospitaler renses i

en høj forekomst af resistente bak-

nedbrydelige antibiotika udgør en

ring af hospitaler. Kommunerne

dag ikke inden det afledes til kloak,

terier i spildevandet. Man kan end-

konkret risiko for miljø og sundhed.

ønsker, at regionen som bygherre

og man har i dag begrænset viden

videre genfinde den samme type

Men ud fra et forsigtighedsprincip

indarbejder spildevandshensyn i

om hvilke miljø- og sundhedseffek-

resistente bakterier i ind- og udløb

bør man være opmærksom på

planerne for nybygninger/ombyg-

ter, afledningen eventuelt kan med-

fra de kommunale renseanlæg,

mulige miljøeffekter.

ninger i hospitalssektoren. Det er

føre.

som man finder i hospitalsspilde-

Lynettefællesskabets Miljøgruppe har igennem de seneste fem år undersøgt forskellige aspekter

antibiotikaresistente bakterier i spil-

vandet. Undersøgelser af forbrug og afledning af lægemiddelrester viser,

Lynetten er med i samarbejdet om spildevand fra hospitaler.

Det samme gælder udledningen

når hospitalerne skal bygges/reno-

af de øvrige biologisk svært nedbry-

veres at der er ressourcer til, og

delige lægemiddelstoffer såsom

muligheder for, at realisere spilde-

kontrastmidler og cytostatika

vandshensynene.


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63

Lægemiddelrester i spildevand truer mod miljø og sundhed Visse antibiotika udskilles uomdannet fra kroppen og udledes med spildevandet. Hospitalsspildevand udgør et særligt problem og det bør medtænkes ved de kommende store syghusbyggerier.

En kompleks cocktail af lægemiddelrester og mikroorganismer udledes hver dag fra landets hospitaler. Også fra plejehjem og private husholdninger udledes betydelige mængder lægemiddelrester. Det får nu direktør Torben Knudsen fra Danmarks største spildevandscenter, Lynettefællesskabet, til at råbe vagt i gevær. Det gør han på baggrund af en række undersøgelser, Lynettefællesskabets Miljøgruppe igennem de sidste fem år har foretaget af spildevandet fra hospitaler og private husholdninger. Lynettefællesskabets undersøgelser har primært fokuseret på anti-

Torben Knudsen, direktør for Lynettefællesskabet.

biotika og antibiotikaresistente bakterier, fordi problemerne omkring bakterieinfektioner, der ikke kan behandles, er en alvorlig trussel mod

Danmark står netop nu over for en milliardinvestering i sygehusvæsnet. Det såkaldte Erik Juhl-udvalg, et ekspertpanel nedsat af rege-

folkesundheden. ”De undersøgelser, vi har lavet af hospitalsspildevandet viser, at

ringen i forbindelse med kvalitetsreformen, indleverede i slutningen af

det indeholder antibiotikaresistente bakterier, og at et stort forbrug af

november deres anbefalinger om fremtidige sygehusbyggerier til

antibiotika også kan medføre en høj forekomst af resistente bakterier

sundhedsministeren. Anbefalingerne nævner ikke miljøaspekterne.

i spildevandet,” siger Torben Knudsen og fortsætter: ”Vi har fundet de samme resistente bakterier i renseanlæggenes

”Det er vigtigt, at regionerne indarbejder spildevandshensyn i planerne for nybygning og ombygning af hospitalerne. Det er meget

tilløb, som vi har målt i hospitalsspildevandet, hvilket betyder, at de

omkostningstungt at indføre fx dobbelt faldstammesystem på eksiste-

resistente bakterier kan fortsætte ud i naturen. Noget tilsvarende kan

rende hospitaler. Men med de kommende års omfattende sygehus-

være tilfældet for bakterierne i husholdningsspildevandet. Det bliver

byggeri er der netop nu en enestående mulighed for at gøre noget

vi nødt til at tage alvorligt.”

mærkbart ved problemet. Og der vil gå rigtigt mange år før vi igen får

Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang forekomsten af de resistente bakterier og biologisk svært nedbrydelige antibiotika i vandmil-

en tilsvarende mulighed – hvis nogensinde,” siger Torben Knudsen. ”I Region Hovedstaden er vi helt opmærksomme på problemet,”

jøet udgør en risiko for miljø og sundhed, ligesom metoden til måling

udtaler miljødirektør for Region Hovedstaden Jørn Gettermann og

af forbedringer ikke er fuldt afklaret, men Miljøgruppen frygter bl.a., at

fortsætter:

kombinationen af antibiotikarester og resistente bakterier i spildevan-

”Vores virksomheder medvirker positivt til at beskytte miljøet. Bl.a.

det kan bidrage til spredning og yderligere udvikling af antibiotikaresi-

har Hvidovre Hospital – i samarbejde med Hvidovre Kommune -

stens. Ud fra et forsigtighedsprincip bør man, ifølge Torben Knudsen,

medvirket aktivt til udforskningen af problemområdet. Region Hoved-

være opmærksom på de mulige miljøeffekter og om muligt begræn-

staden vil naturligvis også have fokus på den problemstilling i relation

se afledningerne fra bl.a. hospitalerne.

til gennemførelsen af den kommende hospitalsplan.”

Miljøvurdering af lægemidler

I Sverige er der indledt et samar-

Lynettefællesskabets kommuner

duktresuméerne for de eksisteren-

For flertallet af lægemidlerne på

bejde mellem Stockholms Län og

arbejder på, at det bliver muligt at

de lægemidler. I dag er det kun

markedet er der kun begrænsede

medicinalindustrien, der udarbejder

etablere et tilsvarende system i

nye lægemidler, som skal miljøvur-

eller slet ingen miljøoplysninger.

en simpel miljøvurdering af læge-

Danmark. Arbejdet foregår p.t. i et

deres inden de kommer på marke-

Dvs. at der mangler data om læge-

midlerne, der kan anvendes af

samarbejde med Hvidovre Hospital

det. Oplysningerne kan samtidig

middelstoffernes biologiske nedbry-

lægerne til at vælge miljøvenlige

og Rigshospitalet. Der bør stilles

anvendes i kommunernes arbejde

delighed, giftighed i miljøet og

alternativer, når disse findes.

krav til producenterne om, at mil-

med spildevandstilladelser til hospi-

jøoplysningerne skal fremgå af pro-

taler.

eventuel bio-akkumulerbarhed.


64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Byggeloven kan bruges ved indeklimaproblemer Vestre Landsret har den 14. januar 2009 afsagt en principiel dom om, at byggeloven kan bruges i forbindelse med indeklimaproblemer, der er opstået som følge af jordforurening. Landsrettens dom betyder, at byggeloven kan bruges i forbindelse med indeklimaproblemer i boliger, også selvom årsagen til indeklimaproblemerne skyldes en jordforurening.

kommunen krævede, at Miljøstyrel-

Grundejerens primære argu-

sens grænseværdier blev overholdt.

ment var, at byggeloven – efter

Betydningen af landsrettens resultat

vedtagelsen af jordforureningsloven

Dommen betyder, at kommunerne

ne var, at der tidligere i perioden

– ikke kunne bruges i forbindelse

i fremtiden kan pålægge grundeje-

1962 til 1974 havde været drevet

med indeklimaproblemer, hvis

re at afhjælpe indeklimaproblemer,

renseri på naboejendommen. Her-

årsagen til disse var jordforurening.

hvis der ikke er udsigt til, at proble-

Årsagen til indeklima-problemer-

ved var jorden blevet forurenet

Bech-Bruun advokatfirma

merne kan løses efter jordforure-

med TCE og PCE. Der blev konsta-

byggeloven indeholder krav om, at

ningsloven. Det må således stå

teret afdampning af PCE, hvilket

boliger efter byggelovens § 14 skal

klart, at proportionalitetsprincippet

påvirkede indeklimaet på en måde,

holdes i forsvarlig stand, så de ikke

tilsiger, at grundejeren ikke kan

så Miljøstyrelsens grænseværdier

udgør en fare for ejendommens

bebyrdes, hvis en offentlig indsats

for afdampning var overskredet

beboere.

inden for en sundhedsmæssig for-

med op til otte gange. Der var ikke grundlag for et foru-

Landsretten fandt ikke, at det på grundlag af jordforureningsloven

svarlig tidshorisont vil løse problemet.

reneransvar efter jordforureningslo-

eller dennes forarbejder kunne

ven. Indeklimaproblemerne var

fastslås, at byggeloven ikke kan fin-

hul i det eksisterende system, idet

omfattet af den offentlige indsats,

de anvendelse på indeklima-pro-

regionerne ofte prioriterer grund-

men gennemførelsen af en offent-

blemer, der er opstået som følge af

vandsrisici.

ligt finansieret indsats havde lange

en jordforurening.

udsigter. / Af advokat Jacob Brandt,

Landsretten konstaterede, at

Landsretten slog herefter fast, at

Dommen udfylder imidlertid et

Der er derfor normalt en betydelig ventetid på en offentlig finansie-

Fredericia Kommune ifølge bygge-

ret indsats mod indeklimaproble-

Landsrettens dom

loven var berettiget til at kræve, at

mer, og der vil i lyset af dommens

Grundejeren sagsøgte kommunen

forureningen af indeklimaet i nogle

resultat kunne meddeles påbud i

med en påstand om, at påbuddet

boliger, der lå i tilknytning til et tidli-

medfør af byggeloven i de tilfælde,

om at sikre indeklimaet var ugyl-

gere renseri, skulle nedbringes til et

hvor denne ventetid udgør en risiko for boligens beboere.

digt. Grundejeren mente nemlig

sundhedsmæssigt forsvarligt niveau

Med hjemmel i byggeloven påbød

ikke, at der var hjemmel i byggelo-

– også selvom boligerne var omfat-

Fredericia Kommune i marts 2006

ven til at håndtere indeklimaproble-

tet af den offentlige indsats efter

en grundejer at gennemføre fysiske

mer, som skyldtes jordforurening.

jordforureningsloven.

tiltag for at sikre indeklimaet i nogle

Grundejeren mente heller ikke, at

boliger. Indeklimaet i nogle af boli-

påbuddet overholdt de forvaltnings-

opfattelse, at påbuddet ikke var

evt. ved embedslægens hjælp –

gerne var på 1. og 2. sal forurenet

retlige krav om klarhed og bestemt-

ugyldigt efter de forvaltningsretlige

kan dokumentere, at indeklima-

med opløsningsmidlet PCE, og

hed.

krav til bestemthed og klarhed.

problemerne udgør en fare for boli-

Det er desuden landsrettens

Kommunens oplysning af sagen Det er dog vigtigt, at kommunen –


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

En dom ved Landsretten betyder, at byggeloven kan bruges i forbindelse med indeklimaproblemer i boliger

Det er i skrivende stund ikke

gens beboere. Mindre problemer

nødvendige oplysninger for, at der

ten som 2. instans, som udgangs-

kan ofte klares ved hyppig udluft-

kan meddeles et påbud, hvor det

punkt ikke ankes.

ning el.lign. mindre tiltag, og der vil

er kendeligt for adressaten, hvor-

i sådanne situationer næppe være

dan påbuddet opfyldes. Der er

ter er det dog muligt inden for otte

grundlag for et for grundejeren

således ikke i byggeloven hjemmel

uger at søge Procesbevillingsnæv-

Kopi af dommen

bebyrdende påbud om afhjælpen-

til undersøgelsespåbud, som vi

net om tilladelse til at indbringe

Hvis du ønsker at læse dommen i

de foranstaltninger.

kender dem fra jordforureningslo-

sagen for Højesteret.

sin helhed, er du velkommen til at

Kommunen bør også være

vens § 40.

afklaret, om sagen vil blive forsøgt

Hvis sagen har principiel karak-

Det kan ikke på forhånd ude-

opmærksom på, at de forvaltningsretlige krav om bestemthed og klar-

Indbringelse for Højesteret?

hed betyder, at kommunen et styk-

Efter retsplejelovens § 371 kan

ke af vejen må tilvejebringe de

domme, der er afsagt af landsret-

indbragt for Højesteret.

kontakte forfatteren for at få den til-

lukkes, at en sådan tilladelse vil bli-

sendt: Tlf. 72 27 36 23/

ve givet.

e-mail: jab@bechbruun.com.

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk


Nyt om Jura

Lokalplan for byudvikling i kystnærhedszonen opfyldte kravet for kystnær lokalisering En kommune vedtog i 2005 ved lokalplan at udlægge et landzoneareal, der var placeret inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, til boligformål. Naturklagenævnet havde truffet afgørelse om, at kommunens planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanen ikke var i strid med planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen, og sagen blev herefter indbragt for domstolene. Sagsøger påstod, at Naturklagenævnet skulle anerkende, at lokalplanen var ulovlig og ugyldig. Kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering var ifølge sagsøgerne ikke opfyldt. Det blev navnlig gjort gældende, at kommunen ved lokalplanen havde inddraget et usagligt hensyn ved at lægge vægt på ønsket om at tiltrække attraktive skatteborgere til kommunen ("vende flyttestrømmen"), og at kommunen ikke havde dokumenteret at have undersøgt mulighederne for alternativ placering af boliger uden for kystnærhedszonen. Højesteret pegede på, at det efter forarbejderne til planlovens § 5 b er udgangspunktet ved nye arealudlæg i kystnærhedszonen, at nye arealer til byzone skal lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Ved afgørelsen af, om det var berettiget at fravige dette udgangspunkt, lod Højesteret det indgå med en vis vægt, at

Miljøvurdering for badestrand ved Svanemøllen manglede Naturklagenævnet har i en afgørelse fundet, at Københavns kommune burde have foretaget en miljøvurdering af et kommuneplantillæg og lokalplan for en badestrand ved Svanemøllen på Østerbro. Københavns kommune offentliggjorde kommunens vedtagelse af forslag til lokalplan for en badestrand ved Svanemøllen på Østerbro med tilhørende kommuneplantillæg. Samtidig offentliggjorde kommunen en afgørelse om, at der ikke ville blive udarbejdet en miljøvurdering. Kommunen mente, at anlægget faldt under undtagelsen for pligten til at lave en miljøvurdering, som omfatter ændret anvendelse af et mindre område på lokalt plan eller en mindre ændring i det eksisterende plangrundlag for området. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet var ikke enigt med kommunen. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at planerne giver mulighed for etablering af en badestrand med tilhørende anlæg på i alt 6.500 m2 i et byområde, hvor stranden må forventes at blive benyttet af mange andre end beboerne i området. På denne baggrund fandt Naturklagenævnet, at kommunen havde været forpligtiget til udarbejdelse af en miljøvurdering, hvorfor sagen hjemvistes. Naturklagenævnet bemærkede, at anlægget krævede udarbejdelse af nye kommuneplanrammer for hele strandarealet samt en mindre ændring af eksisterende rammer. (Naturklagenævnets afgørelse af 9. februar 2009, j.nr. NKN-261-00142, )

området siden 1987 havde været udlagt til byudvikling. Højesteret lagde endvidere betydelig vægt på, at det omkringliggende område i forvejen var bebygget, således at der ikke var tale om et indgreb i et åbent og uberørt kystområde. Herudover udtalte Højesteret, at under hensyn til kommunens særlige befolkningsmæssige situation havde den været berettiget til at lægge vægt på behovet for at kunne tilbyde attraktive byggegrunde med henblik på at ændre bosætningsmønstret. Endelig udtalte Højesteret, at det med kommunens begrundelse for placeringen af det nye boligområde var af begrænset betydning at redegøre for alternative placeringer længere inde i landet. Højesteret stadfæstede landsrettens dom om frifindelse af Naturklagenævnet. (Højesterets dom af 3. februar 2009 i sag 376/2007 – www.thomson.dk)

Ekspropriation til sygehus mm. på grundlag af kommuneplan Århus kommune kunne ekspropriere nogle ejendomme til byudvikling (udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby), jf. planlovens § 47, stk. 1, fordi ekspropriationen var nødvendig på ekspropriationstidspunktet, selvom der endnu ikke forelå en lokalplan for området. Århus kommune traf den 25. juni 2008 beslutning om at ekspropriere et større område til udvidelse af Århus Universitetshospital, Skejby. De to klagere påstod, at afgørelsen var ugyldig, fordi kommunen havde eksproprieret på grundlag af kommuneplanen. Klagerne gjorde gældende, at ekspropriation forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan. Dernæst mente klagerne ikke, at ekspropriationen på det pågældende tidspunkt var nødvendig for at sikre byggeriet. Naturklagenævnet afgjorde, at ekspropriationen var lovlig, bortset fra den del af den eksproprierede ejendom, der lå uden for kommuneplanens område. Kommuneplanens bestemmelser udgjorde således et lovligt grundlag for ekspropriation til byudvikling. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Århus Kommunes vurdering af, at det på ekspropriationstidspunktet ikke var byplanmæssigt forsvarligt at tilvejebringe en lokalplan for området. Efter en samlet, konkret vurdering fandt Naturklagenævnet, at det på ekspropriationstidspunktet havde været nødvendigt at ekspropriere ejendommene for at sikre byudviklingen i overensstemmelse med kommuneplanen. (Naturklagenævnets afgørelse af 4. februar 2009, j.nr. NKN-32-00030, )


I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Stadfæstelse af lovliggørende dispensation

Svar til virksomhed var ikke bindende forhåndstilkendegivelse

En kommune gav lovliggørende dispensation til bebyggelse i en mose, da

I januar 2005 ønskede en transportvirksomhed at anvende en ejendom i

der ved vedtagelsen af en lokalplan var blevet skabt en begrundet for-

Ballerup Kommune til garageanlæg. Virksomheden rettede derfor henven-

ventning om, at det pågældende areal kunne udnyttes til bebyggelse.

delse til kommunen for at få oplyst, om kommunen havde principielle

Naturklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

indvendinger mod dette. Kommunen tilkendegav, at det var muligt på det

Slagelse kommune meddelte lovliggørende dispensation til et byggeri

foreliggende grundlag.

beliggende i en mose. Mosen var omfattet af en lokalplan fra 1987, og

Efterfølgende nedlagde kommunen imidlertid forbud med hjemmel i

det specifikke område var udlagt til boligformål. Mosen havde været

planlovens § 14, og der opstod en tvist, idet transportvirksomheden men-

omfattet af beskyttelsen i naturfredningsloven siden 1992, og det

te, at kommunens havde givet en bindende forhåndstilkendegivelse om

omstridte byggeri var opført i 2002-2005. Danmarks Naturfredningsfore-

tilladelse. Virksomheden anlagde derfor sag mod kommunen med krav

ning påklagede kommunens afgørelse om lovliggørende dispensation.

om erstatning.

Naturklagenævnet fandt, at der i den konkrete sag var en berettiget forventning om, at der ville kunne meddeles lovliggørende dispensation til

Højesteret vurderede – ligesom landsretten - at kommunens besvarelse

byggeriet, da området siden 1987 havde været udlagt til boligformål, og

af henvendelsen ikke var en bindende forhåndsbesked. Kommunen var

da der i tidsrummet var givet 8 byggetilladelser i området. Herefter stad-

derfor ikke afskåret fra at nedlægge forbud.

fæstede Naturklagenævnet kommunens afgørelse.

Højesteret mente ikke, at virksomhedens breve til kommunen fremstod

(Naturklagenævnet Orienterer nr. 478, januar 2009, )

som en ansøgning om tilladelse, men som en forespørgsel om kommunens generelle plan- og miljømæssige holdning til den påtænkte anvendelse. Kommunens besvarelse måtte derfor alene opfattes som oplysnin-

Lokalplanbestemmelse kunne ikke håndhæves grundet uklarhed

ger om, at der ikke i forhold til den gældende byplanvedtægt eller i forhold til gældende miljøregler var principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse. Kommunen havde heller ikke handlet ansvarspådragende, da kommunens svar ikke indeholdt forkerte oplysninger. Højesteret mente ikke det var en fejl, at kommunen ikke gjorde opmærksom på, at der forelå overvejelser om en omdannelse af området. (Højesterets dom afsagt d. 11. februar 2009, sag nr. 439/2007, )

Ikke pligt til miljøvurdering for feriecenter ved Skagen strand Naturklagenævnet har i en afgørelse fundet, at en kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering ikke kunne tilsidesættes, da der var tale om et mindre område, og da anvendelsen af En kommunes afslag på en ansøgt vinduesudskiftning på en ejendom til-

området var i overensstemmelse med den overordnede planlæg-

sidesat, da den af kommunen påberåbte lokalplanbestemmelse var uklar.

ning.

En borger havde ansøgt om tilladelse til vinduesudskiftning på sin ejendom. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen under henvisning til

En kommune havde udarbejdet et planlovforslag om udvidelse af et

en bestemmelse i den gældende lokalplan hvoraf det fremgik, at oprinde-

feriecenter ved Skagen strand. Kommunen havde samtidig vurderet,

lige ydre helheder og detaljer så vidt muligt skulle bevares eller respekte-

at der ikke var grund til at udarbejde en miljøvurdering, da kommu-

res ved ombygning af eksisterende bebyggelse.

nen ikke fandt, at der ville være en væsentlig påvirkning af miljøet.

På ejendommen var der på ansøgningstidspunktet vinduer med sprosser,

Denne afgørelse påklagedes af en borger.

og der var ansøgt om udskiftning til lignende vinduer uden sprosser. Kom-

Naturklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens

munen henviste dog til, at ejendommen oprindeligt havde haft danne-

faglige vurdering af, at der ikke ville være tale om en væsentlig påvirk-

brogsvinduer, og at en uansøgt tidligere vinduesudskiftning ikke kunne

ning af miljøet. Naturklagenævnet lagde navnlig vægt på, at der var

føre til en fravigelse af lokalplanen.

tale om begrænset bebyggelse, at anvendelsen af området var i over-

Naturklagenævnet tilsidesatte kommunens afgørelse under henvisning til,

ensstemmelse med den overordnede planlægning, og at der ikke var

at lokalplanbestemmelsen ikke opfyldte kravet om klarhed, hvorfor den

særlig sårbar natur på de omhandlede arealer.

ikke kunne håndhæves som sket.

(Naturklagenævnet Orienterer nr. 473, januar 2009, )

(Naturklagenævnet Orienterer nr. 463, januar 2009, )


68 TEKNIK & MILJØ I ERHVERVSNYT

Erhvervsnyt

Skuespilhuset modtager Bæredygtig Beton Prisen Det Kongelige Teaters Skuespilhus modtager Bæredygtig Beton Prisen for at bruge betonen på en bæredygtig og intelligent måde. Prisen blev uddelt for første gang torsdag den 5. marts ved en stort anlagt konference i DR-Byen. Prisen belønner ingeniører, arkitekter,

Danske kloakmestre

Nedslidte kloakker er en bombe i den danske undergrund Det kan undre, at renoveringspakkerne til boligejerne ikke indehol-

bygherrer og entreprenører for at tage et ekstra skridt op af stigen

der tilskud til renovering af nedslidte kloaksystemer. Udtjente kloak-

mod det exceptionelle.

ker kan nemlig være en trussel mod rent drikkevand samt rene

"Jeg er stolt over, at Skuespilhuset vinder en pris med fokus på

søer, åer, fjorde og strande, det skriver danske kloakmestre i en

bæredygtighed, fordi huset er projekteret lang tid før, bæredygtighed

pressemeddelelse.

for alvor kom på dagsordnen," siger René Kræmer, projektdirektør i

Foreningen undrer sig over, at det altid er ”nye vinduer” eller ”efter-

COWI, der var rådgivende ingeniører på Skuespilhuset.

isolering”, der er i fokus, når man taler om miljø og klima i forbin-

Dommerkomiteen begrunder valget med, at Skuespilhuset er et

delse med renovering af ejendomme.

overbevisende gennemarbejdet byggeri. Betonens egenskaber

”Vi mener, at boligejernes nedslidte og utætte kloakker er en bom-

udnyttes på intelligent måde, både som del af arkitekturen og som

be i den danske undergrund, når det drejer sig om miljø og rent

kombineret varme- og kølesystem. Samtidig er huset er udført i grøn

drikkevand, rene å-systemer, rene søer, rene fjorde, og rene bade-

beton, som er produceret på en langt mindre CO2-belastende måde.

strande m.m. ” siger Leif Hansen, Formand for Danske Kloakme-

"Det er interessant, at Skuespilhuset ikke fremstår som et betonhus,

stre

men betonen er brugt til bæredygtige løsninger, hvor det giver mest

”Vi kan ikke forstå, at der ikke bliver gjort mere for at sætte fokus

mening. Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termoaktive

på miljøet omkring udledning og nedsivning af spildevand samt de

betondæk bliver det ressourcetunge materiale multifunktionelt," for-

nedslidte og udtjente kloakker over for boligejeren.”

klarer formanden for dommerkomiteen, arkitekt Julian Weyer fra C.F.

Mange spildevandsanlæg (op mod 70 % ), der ligger i det åbne

Møller til Licitationen.

land, er af ældre dato og rensekvaliteten af det spildevand, der nedsives i vores undergrund samt udledes til å, sø, fjord og hav, opfylder slet ikke de rensekrav, der er til det øvrige spildevand i dag. Ligeledes er mange af kloakkerne, som ligger på boligejernes grunde, gamle betonrør, der er nedslidte og utætte, det være sig både på landet og i byerne.

Stevns Kommune sætter fokus på energi og klima Kommunernes energiforbrug stiger og stiger. Derfor ansætter Stevns Foto: Jens Markus Lindhe

Kommune nu en konsulent, i et et-årigt projekt, som skal sætte fokus på kommunens energiforbrug. Stevns Kommune råder over 137 bygninger med et samlet areal på 90.332 m2, så der kan være store

Samsø er 'awesome' på miljø

beløb at spare ved at bringe energiforbruget ned. ”Hvis vi f.eks. kan nedbringe kommunens forbrug af el, gas og olie med 10 %, kan vi spare ca. 1,5 mio. kr. årligt, viser et foreløbigt regnestykke, og samtidig gør vi vores til at forbedre klimaet med en lave-

Det amerikanske tidsskrift Time Magazine fremhæver i en artikel

re udledning af CO2. Derfor sætter vi nu gang i et energi- og klima-

under overskriften "Vikingerne bliver grønne" Samsø og Danmark

projekt, hvor den nyansatte konsulent bl.a. skal stå for energimærk-

som verdens mest miljørigtige, skriver P4 Østjylland.

ning af alle vores ejendomme, så vi får en energiplan for hver enkelt

De amerikanske journalister, der har besøgt øen, er imponerede

ejendom,” fortæller Poul Arne Nielsen, borgmester.

over, at Samsø producerer mere CO2-fri energi, end de bruger. Bladet

Udover at sætte fokus på kommunes energiforbrug får projektkonsu-

udnævnte sidste år lederen af Samsø Energiakademi, Søren Herman-

lenten også ansvar for at ændre holdningen til naturen.

sen, til ”Hero of the Environment”.

Kilde: Stevns Kommune


TEKNIK & MILJØ I ERHVERVSNYT 69

Erhvervsnyt

Syv organisationer foreslår ny plan for energibesparelser En markedsplads for energibesparelser og en energisparefond er vejen til at sætte skub i energibesparelserne. Det foreslår syv medlemmer af Klima- og Energiministerens Koordinationsudvalg i et forslag til ny organisering af energispareindsatsen Et flertal af medlemmerne i Klima- og Energiministerens Koordinationsudvalg for energibesparelser foreslår nu en ændret organisering af den fremtidige energispareindsats. Det sker som konsekvens af den evaluering af den hidtidige energispareindsats, som for nylig blev offentliggjort, og som viste, at de hidtidige virkemidler ikke vil være tilstrækkelige, hvis Folketingets nye ambitiøse målsætninger på energispareområdet skal opnås. Det centrale i forslaget fra de syv organisationer, der står bag forslaget, er, at der skal skabes øget konkurrence og gennemsigtighed i energispareindsatsen ved anvendelsen af de midler, som i dag opkræves hos forbrugerne til at fremme energibesparelser. Forslaget fra de syv organisationer indebærer, at en del af de fremtidige energibesparelser skal realiseres via en markedsplads og en energisparefond. Organisationerne forventer, at den ændrede organisering vil få langt flere aktører på banen og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af energisparemidlerne. De 7 organisationer er Dansk Byggeri, Energi- og olieforum, Energitjenesten, Elsparefonden, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq.

Dobbelt bonus i Tankegang Da de 22 ansatte i kommunikationsbureauet Tankegang fik deres februar-løn, fulgte der 14.000 kr. med i bonus som følge af et godt resultat for 2008. Tankegang opnåede et overskud på 1,4 mio. kr. før skat, og det er det hidtil bedste resultat i firmaets 22-årige historie. ”I vores budget havde vi indbygget en bonus på 7000 kr. pr. medarbejder, men da vi fik så flot et resultat besluttede vi os for at fordoble bonussen”, fortæller Tankegangs adm. direktør Casper Sørensen. Tankegangs kunder er først og fremmest danske kommuner, og virksomheden har specialiseret sig i kommunikationsløsninger inden for teknik og miljø. I år er der fokus på nye forsyningsselskaber. De kommunale

Planer om elbiler i Hedensted og Horsens

vandforsyninger skal udskilles i selvstændige selskaber. Det er i realiteten nye virksomheder, som skal have et design, logo, hjemmeside, brevpapir og andre nye medier.

Hedendsted og Horsens kommuner vil teste fire elbiler i ældreplejen og de tekniske forvaltninger. Det er Teknologisk Institut, der i samarbejde med Foreningen Energi Horsens og NRGI Net via projekt

Vindkraft overvinder krisen

“Prøv1Elbil” er initiativtager til at teste brugen af elbiler i det gamle

Når det gælder energiteknologi er der grund til optimisme. Alene

forsyningsområde for Energi Horsens.

vindmølleindustrien venter i år en vækst på mellem 5 og 8 procent.

Formålet er blandt andet at få dokumenteret de praktiske erfaringer

Klimaudfordringen og behovet for energi kombineret med vækstpak-

med brugen af elbiler, for eksempel brugernes adfærd, døgnbelast-

ker i alverdens lande sikrer en stadig voksende efterspørgsel.

ninger på el-nettet og tidspunkter for spidsbelastninger og overpro-

DI Energibranchen forudsiger en stigning af eksport af energiteknolo-

duktion. Det skal også undersøges, om brugerne føler sig trygge ved

gier fra 60 milliarder kroner i dag til over 200 milliarder kroner i

det nye transportmiddel, og om deres behov bliver dækket. Initiativ-

2020. Og hos to ud af tre medlemmer af Vindmølleindustrien, der

tagerne planlægger konkrete demonstrationer af projektet i forbindel-

organiserer 200 medlemmer med produktion til vindkraft, er der en

se med FNs klimakonference i København i december 2009.

forventning om en vækst på et sted mellem 5-30 procent i år. Det

“I Hedensted arbejder vi for eksempel med “den klimatilpassede

viser en undersøgelse, Vindmølleindustrien har lavet for Børsen.

kommuneplan”, hvor vi ved at integrere by-,vand- og naturplanlæg-

”Klimaudfordringen og behovet for en sikker forsyning af energi er

ning opnår en helhedsorienteret byplanlægning, der tager højde for

med til at sikre, at vi fortsat oplever en stigende efterspørgsel. Det

fremtidens klima. Et andet eksempel er overvejelser om egenproduk-

gælder ikke mindst, da mange af de vækstpakker, der er lavet i alver-

tion af vedvarende energi, hvor vi er ved at undersøge, om kommu-

dens lande, retter sig mod en indsats inden for klimaområdet,” siger

nens samlede energiforbrug kan dækkes af vindmøller”, siger Jesper

konsulent i DI, Camilla Damsø Pedersen.

Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted.

Kilde: DI


70 TEKNIK & MILJØ I NYT

Nyt fra COK Nye medlemmer Fagdirektør Thomas Gynter Eriksen, Faxe kommune Teknisk chef Tom Laursen, Hedensted kommune Centerchef Lis Napstjert, Københavns kommune Forsyningsdirektør K. Flemming Hansen, NK forsyning, Næstved Fødselsdage Teknisk direktør Jens Dicksen Kjeldsen, Billund kommune, fylder 60 år d. 13. april 2009 Nyt fra KTC Efter at KTC´s bestyrelse i januar vedtog handlingsplanen for 2009 er debatten om KTC´s arbejde nu på vej ud i KTC´s 5 kredse. Bestyrelsens forslag om ændring af KTC´s medlemsgrundlag diskuteres livligt rundt omkring og der er positive tilkendegivelser i alle de

Byfornyelse A - Z Et basiskursus i Byfornyelsesloven og mulighederne for at udnytte Statens afsatte midler til byfornyelse. De to overordnede beslutningstyper bygningsfornyelse og områdefornyelse samt beslutning om friarealforbedring genemgås. Du vil blive indført i den gode tilrettelæggelse af en byfornyelsesproces. 2 ens kurser på Ringsted Kongrescenter den 26.05.09 og Scandic Bygholm Park Horsens den 28.05.2009 Find vej i masteskoven Bliv klogere på den gode sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af master og antenner til radiokommunikation og få en grundlæggende indsigt i Masteloven og samspillet med bygge- og planlovgivningen 2 ens kurser på Ringsted Kongrescenter den 28.05.09 og Scandic Bygholm Park Horsens den 09.06.09

kredse, som indtil nu har drøftet handlingsplanen. ”Der var generelt positiv opbakning i kreds 4 – Midtjylland - til bestyrelsens synspunkter om behovet for at give adgang for næstøverste ledelseslag i de tekniske forvaltninger uanset kommunestørrelse” udtaler Søren Peter Sørensen efter kredsmødet i kredsen. ”Flere rejser dog spørgsmål omkring konsekvenserne i kommuner med meget forskellig ledelsesstruktur, som kan give et meget varieret medlems-

Årsregnskabsloven - forsyningsvirksomheder Kurset sætter fokus på de væsentligste forskelle mellem det kommunale regnskabssystem og Årsregnskabsloven, Årsregnskabslovens systematik og krav til regnskabsaflæggelse, de centrale dele af lovgivningen med eksempler fra de forskellige tekniske områder og regnskabsmæssig behandling af aktiver og gæld i årsrapporten Den Kommunale Højskole 15.06. – 16.06.2009

grundlag fra kommune til kommune”. ”Bestyrelsen skal drøfte de forskellige scenarier sammen med drøftelse af kontingentstrukturen i løbet af foråret” udtaler Ane Marie Clausen, KTC-sekretariatet. Strategidrøftelse i KTC kreds 3 KTC´s kreds 3 Syddanmark valgte at gennemføre sin egen strategidrøftelse for at komme nærmere på, hvordan kredsarbejdet skal understøtte medlemmernes behov. Debatten forløb livligt og der blev produceret gule sedler med udfordringer og forslag i store mængder. Kredsstrukturen, som følger regionsopbygningen, var blandt andet til debat. Kreds 3 er en geografisk meget udstrakt kreds, hvor der er

Kommunalt Entreprenørforums Forårsseminar 2009 Seminaret sætter denne gang fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling med afsæt i nye organisationsformer krydret med ny viden på centrale driftsområder Odense Congress Center tirsdag den 21.04.2009 Lær at håndtere de sundhedsfarlige boliger De juridiske og praktiske procedurer efter Byfornyelsesloven og Retssikkerhedsloven i forbindelse med besigtigelse, forbud, påbud og genhusning gennemgås. Herudover gennemgås relevante bestemmelser om økonomisk hjælp til flytning, depositum, rensning af møbler m.v. 2 ens kurser på Ringsted Kongrescenter den 30.04.2009 og Scandic Bygholm Park Horsens den 05.05.2009

tradition for mange lokale samarbejder. Der var dog enighed om, at kommunerne har behov for at samarbejde, koordinere og erfaringsudveksle bredere end blot med nabokommunerne. Der er et stærkt ønske om at KTC styrker netværket og samarbejdet, såvel på det ledelsesmæssige som på det faglige område, blandt andet gennem flere temamøder. Kredsbestyrelsen vil i den kommende tid arbejde videre med forslagene og vil blandt andet indlede et samarbejde med KKR om koordination af faglige spørgsmål i Region Syddanmark.

Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

Leverandør til teknisk forvaltning BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

BROER OG TUNNELLER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

AFFALDSINDSAMLING

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Broconsult www.broconsult.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORSYNINGSTEKNIK BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.


72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RYDNING AF BEVOKSNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

PUMPER

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.


74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

ALECTIA A/S Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 64 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

modificerede bindemidler.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

Leverandør til teknisk forvaltning

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


AdresseĂŚndring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg ¡ Tlf. 72 28 28 04 ¡ Telefax 72 28 28 07 ¡ E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lÌrer: n BUWVSEFSFLSBWUJMGPSCFESJOHFSBGNJMKà PH BSCFKETNJMKà n BUJEFOUJGJDFSFGPSBOESJOHTNVMJHIFEFS n BUJW°SLT°UUFGPSBOESJOHTQSPDFTTFS n BUJOUFHSFSFNJMKà PHBSCFKETNJMKà BSCFKEFUJ MFEFMTFPHTUSBUFHJ n BUGPSCFESFTBNTQJMPHSFHVMFSJOHNFMMFN NZOEJHIFEFSPHWJSLTPNIFEFS

Adgangskrav: .JOJNVNCBDIFMPSOJWFBVPHUSF¯STSFMFWBOU FSIWFSWTFSGBSJOHFMMFSNFMMFNUFLOJLFSVEEBOOFMTF TVQQMFSFUNFET°SMJHFSGBSJOH Varighed:5P¯STEFMUJETTUVEJVNNFEVOEFSWJT OJOHTEBHFQSTFNFTUFS IFSBGGJSFMà SEBHF  6OEFSWJTOJOHFOFSUJMSFUUFMBHUT¯JOUFSFTTFSFEFGSB IFMFMBOEFULBOEFMUBHF Pris:LSQSTFNFTUFSQMVTNBUFSJBMFS Ansøgningsfrist: BQSJM Studiestart:BVHVTU 'JOEGMFSFPQMZTOJOHFSQ¯www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse ,VSTVTTFLSFUBSJBUFUW*EB+FOTFO 5MGn&NBJMJK!JQMEUVEL

Velkommen til informationsmøder København:BQSJMLMQ¯%56JCZHOJOH TBM 1SPEVLUJPOTUPSWFU ,HT-ZOHCZ 5JMNFMEJOHWFOMJHTUUJMLVSTVTTFLSFUBSJBUFU

NoBells.dk

“CFO6EEBOOFMTF

Pü DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sÌtter vi fokus pü, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnür kompetence til at lede, koordinere og rüdgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.


Teknik & Miljø - marts 2009