Page 1

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

MARTS 3  2004


Lundtofte Slamforbrændingsanlæg

EU’s miljøpris 2003-2004 > Pyrofluid® forbrændingskoncept > Behandler alle faste restprodukter: Slam, ristestof, sand og fedt > Reducerer transporten af reststoffer fra anlægget til et absolut minimum > Overholder alle emissionskrav

> Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte (135.000 PE) og Krüger A/S har fået EU’s miljøpris i kategorien „Renere teknologi“ for et energieffektivt og miljøvenligt slambehandlingsanlæg > Krüger har opført slamforbrændingsanlægget i totalentreprise og stået for driften af anlægget siden færdiggørelsen

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk


MERE POLITIK - TAK MARTS 2004 Nr. 3 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri Brovejen 10-14, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: lpbogtryk@lpbogtryk.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

I debatten om konklusionerne i Strukturkommissionens rapport, som Indenrigsministeren skød i gang i januar måned, kan man med enkelte undtagelser lede længe efter de markante udsagn på det tekniske område. Umiddelbart kan vi i sektoren måske være fristet til at læne os tilbage, i den forvisning, at den der lever stille også lever godt. Fremtiden rummer dog så store udfordringer med hensyn til prioritering af de knappe midler, at en sådan holdning i længden kan føre til sammenbrud. Vi har som sektorens fagligt kompetente repræsentanter et stort ansvar for, at de opgaver vi løser, også i fremtidens offentlige sektor har det fornødne handlerum. De opgaver, der løses, er jo alle karakteriseret ved, at de i en eller anden grad er til gavn for almenheden og at vi langt oftest netop møder vore borgere som personer og ikke som klienter. Mange dele af den øvrige offentlige sektor møder sine »kunder« enten i et klientforhold eller i situationer, hvor borgeren ikke har andet valg. Det gælder ikke for vores sektor. Her kommer vi tæt på et ligeværdigt forhold til de almindelige mennesker i helt almindelige dagligdags situationer. Derfor er det et paradoks, at området synes så usynlig i debatten, når vore opgaver er så gennemgribende og rammer den almindelige borger så ofte, at vi måske ikke engang gør os nogen overvejelse herom. Vi, der arbejder i sektoren ved jo, at borgermøder i lokalområder sjældent er mere end 5 minutter gamle, før borgernes spørgsmål til det tekniske område er det dominerende tema. Det er næppe fordi sektoren er uduelig, men snarere fordi vore opgaver ligger tæt på borgerens dagligdag. Hvordan løses dette paradoks. Hertil findes næppe et entydigt svar. Blot er det sikkert, at passivitet i sig selv rummer kimen til nederlag. Et bud på et svar kunne dog være at tage udfordringen om at gøre området politisk interessant på sig. Vore opgaver er ud over deres nærhed til den almindelige borgers hverdag i høj grad præget af to elementer: • Der er tillagt store handlefriheder og skønsadgange til de politiske beslutningstagere. • De gode løsninger betinger at beslutningerne kan forankres i det lokale samfund, hvilket fordrer et solidt lokalkendskab. Netop disse punkter gør, at de politisk valgte i den tekniske sektor har et meget stort spillerum for at præge beslutningerne. Derfor burde området også kunne bære en væsentligt større politisk interesse, end det ofte er tilfældet. Når dette ikke sker, må vi som chefer også gribe i egen barm. Vi skal huske, at ikke alt er teknik. Og at udøvelsen af et skøn er en politisk handling og netop ikke kan løses udfra en rationel teknisk beregning. Populært sagt er udfordringen til de tekniske chefer at give plads til mere politik og mindre teknik. Og det tør vi vel godt!

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Direktør Mikael Jentch, Frederikshavn Kommune Medlem af KTC`s bestyrelse

Forside: Havnefronten ved Kalvebod Brygge, København, set fra Langebro.

3


SIDE 6

INDHOLD

SIDE 10

Leder Af Mikael Jentch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Kulturmiljøet i planlægningen Af Robert Mogensen, Svend Allan Jensen a/s . . . . . . . . . . . . . .

6

Synspunkt: Vi vil ikke finde os i det! Af Bertel Stenbæk, bestyrelsesformand for KAVO I/S . . . . . . . .

9

I fart fra landet til byen Af Morten Stræde, billedhugger og professor . . . . . . . . . . . . . 10 Områdefornyelse Af Paul Børling, SBS Byfornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Partnerskaber i byudvikling Af Ragnhild Ladegaard Nielsen og Ole Stilling, Hillerød kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Samtale med udvalgsformanden og den tekniske chef: Sæby Kommune – den rigtige størrelse? . . . . . . . . . . . . . . 20 Fremtidens samarbejdsformer for den grønne sektor Af Christian Lindholst og Thomas Barfoed Randrup, KVL, Skov & Landskab . . . . . . . . . . 26 Side 22

Danmiljø 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fra jordbassin til højteknologisk bassin i Århus kommune Af Søren Madsen, Århus Kommune, Kristian Riis, COWI A/S og Hanne Løkkegaard, Krüger A/S . . . . . . . . . . . . . 34 Side 14

Affaldsindsamling i Indre By Af Palle Nissen, fællestillidsmand, R98 og Peter Kirkegaard, SID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Havne og ekstern støj Af Hugo Lyse Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

SIDE 34

Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri Af Lis Husmer, CASA, Morten Andersson og Anja C. Højen, Moe & Brødsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Benchmarking af ejendomme Af Henrik Carlsen, E. Pihl og Søn A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 EU-udbud eller ej? Af Jacob Scharf, KL og Peter Lund Meyer, Advoktafirmaet von Haller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

SIDE 38

Kommentar: Strukturkommissionens betænkning Af Anne Kirstine Kjær og Arne P. Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

SIDE 42


HVORNÅR ER DU SIDST BLEVET GLÆDELIGT OVERRASKET? Glæden ved at overraske er ofte lige så stor som at blive glædeligt overrasket. Så hvorfor ikke gøre det til en vane? Det kræver kun, at man bruger sin vilje og sine evner på at gøre tanker til handling. Og have viljen og evnerne til, ærligt og åbent, at respektere og opbygge tillid hos de mennesker, der stoler på én. Det skaber forventninger, der får én til at yde sit bedste ... og gerne lidt mere. 5 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Resultaterne er ofte over forventning. Det er sådan, vi hos NCC hver dag møder hinanden – kunder, leverandører og medarbejdere – i et samarbejde, der er både værdifuldt og udviklende for alle parter. Og resultaterne? Jo da, de overgår ofte forventningerne. www.ncc.dk

5


Kulturmiljøet i planlægningen Af Arkitekt MAA Robert Mogensen, Svend Allan Jensen a/s Hvad er et kulturmiljø? Hvordan lægger man mærke til det og kortlægger det? Hvordan udvikler og beskytter man det? Hvordan indgår kulturmiljøet på en god måde i region-, kommuneog lokalplanlægningen? Sådanne spørgsmål dukker op med stadig hyppigere mellemrum. Men en almen anvendt praksis til at håndtere kulturmiljøet i den fysiske planlægning mangler vi stadig at få formuleret.

Den mest almindelige definition på et kulturmiljø formuleres ofte som et geografisk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Et kulturmiljø omfatter altså ikke kun enkeltstående og traditionelt anerkendte kulturelementer som fx en gravhøj, en vandmølle eller en herregård. Kulturmiljøet udgøres normalt af helheder som fx den sammenhæng, der har været mellem vandmøllen, landbruget og det stedlige naturgrundlag.

Alle steder i Danmark er mærket af vores virksomhed. I by og på land fortæller bygninger, anlæg og fysiske spor om vores foretagsomhed. Stort set ingen steder har været overladt til sig selv og naturens kræfter. Ud fra en sådan helhedsbetragtning udgør Danmark på det nærmeste ét stort kulturmiljø. En så vidt udstrakt afgrænsning er imidlertid uden mening. Den er umulig at håndtere. Det afgørende og meningsfulde bliver at udpege de interessante miljøer – eller rettere sagt de miljøer som

DSB-kolonnehus ved Hjerm. Også ydmyge bebyggelser og miljøer har en historie at fortælle. Foto: Kaj Rasmussen

6

vi finder er interessante. Altså de kulturmiljøer som vi spejler os i for at forstå os selv, eller de kulturmiljøer og den historie som vi bruger til at danne os forestillinger om, hvordan fremtiden kunne komme til at se ud. Det er afgørende, at afgrænsningen og udpegningen af et kulturmiljø rummer en fortælling, der har værdi for os i nutidens Danmark. På den baggrund kan det godt være, at de udpegede kulturmiljøer viser sig at være nogle helt andre end dem, som vi traditionelt har opfattet som interessante og bevaringsværdige. Nogle steder vil det være »badeanstalten med dens aflukker og omklædningsrum, sandstrand, havbugt, udspringsbroer og iskiosk«. Andre steder vil det være »cementfabrikken og kalkgraven med arbejdsskure og kraner«, og atter andre steder vil det være »kirken med kirkegård og præstebolig, skole og fattighus«, som fortæller noget afgørende om det liv, der er levet på stedet.

Et kulturmiljø er synligt Det er imidlertid helt afgørende at et kulturmiljø er synligt. Der skal være noget fysisk at se på. Nogle kulturmiljøer er defineret som et geografisk punkt i landskabet, som fx et vandtårn. Andre har en lineær udstrækning, som fx et jernbaneanlæg, og andre igen kan kun forstås på baggrund af den tidsmæssige udstrækning, fx en bydel eller en hel by for den sags skyld. Nogle kulturmiljøer har national betydning, som fx Tivoli i København. Andre har regional betydning, som fx brunkulslejerne ved Søby, og atter andre igen har alene lokal betydning som fx Lejbølle Mejeri på Nordlangeland. De kulturmiljøer vi finder væsentlige i dag, er ikke nødvendigvis de samme, som vi vil finde væsentlige om 50 år. Fx har miljøet omkring Dybbøl-skanserne måske en anden betydning i dag, hvor Danmark er medlem af Den europæiske 6 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Hagenskov Gods. Eksempel på et traditionelt anerkendt kulturmiljø. Foto: Britta Schall Holberg

Union, end det havde i årene lige efter 2. Verdenskrig? Kulturmiljøerne er altså ikke evige og permanente, men skifter fra tid til anden og fra generation til generation. Det afgørende kriterium for miljøets værdi er ikke alene alder og fysisk tilstand, men den fortællekraft som miljøet er i besiddelse af.

Kulturmiljøets elementer Hvilke elementer indgår der i et kulturmiljø? Hvad skal man orientere sig efter for at kunne beskrive et kulturmiljø nogenlunde fyldestgørende? Med udgangspunkt i ovennævnte definition af et kulturmiljø som et geografisk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen, kan der peges på i hvert fald tre forhold som væsentlige beskrivelsespunkter. Nemlig »stedet eller naturgrundlaget« svarende til et geografisk afgrænset område – »det fysiske anlæg, de fysiske rester eller spor« svarende til ved sin fremtræden og »kulturhistorien« svarende til afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

Afgrænsning af et kulturmiljø Afgrænsningen af det enkelte kulturmiljø bør tage udgangspunkt i en vurde7 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

ring af miljøets hovedtræk, herunder de bærende elementer. Et kulturmiljøs hovedtræk kan være et dominerende bebyggelsesmønster i et landskab eller en bydel. Det kan også være et vejsystems strukturgivende figur med dets hierarki af hoved- og biveje. Eller det kan være ejerlavets udstykningsform med dets skelmarkeringer i form af diger, gærder og beplantning. Endelig kan en tidsmæssig veldefineret epoke danne grundlag for kulturmiljøets afgrænsning, fx forstadsbebyggelsen efter 2. verdenskrig. Uanset hvordan man vægter de forskellige kriterier for afgrænsningen af kulturmiljøet, så kan vægtningen altid foretages på flere forskellige måder. Det er afgørende for udpegning og afgrænsning af kulturmiljøet, at de fysiske anlæg og spor er i en så tilpas bevaringstilstand, at deres fortælleværdi er opretholdt. Men den endelige afgrænsning af et kulturmiljø vil ofte med fordel kunne fastlægges på baggrund af en aktiv offentlig deltagelse. Også ved den indbyrdes prioritering af kulturmiljøerne vil den offentlige deltagelse være afgørende. Både fordi der ikke altid foreligger klare værdiforskelle miljøerne imellem, og for at fastholde respekten for de udpegede kulturmiljøer.

Det lokale samarbejde Kulturmiljøet og kulturhistorien har som regel stor bevågenhed hos almindelige mennesker. Mange kan huske den og den hændelse, og mange kan huske, da der virkelig »foregik noget på fabrikken« eller dengang »de store vådområder ude i kæret skulle tørlægges«. Det forhold, at historien påkalder sig en levende interesse hos folk – og det forhold, at folk selv er medforfattere til historien, gør kulturmiljøet til et vigtigt emne i planlægningen. Både fordi mange mennesker interesserer sig for emnet, og fordi megen planlægning med fordel kunne inddrage kulturhistorien langt mere aktivt som en del af grundlaget for de kommunale dispositioner. Det er afgørende, at den kommunale forvaltning etablerer et godt samarbejde med det lokale kulturhistoriske museum, det lokalhistoriske arkiv og eventuelle ildsjæle, som på baggrund af mange års interesse ofte ligger inde med en stor fond af spændende viden. Indsamling af viden suppleret med besigtigelser på stedet danner et godt grundlag for kortlægningsarbejdet.

Byen, landet og kulturhistorien Arkitekturen og byplanen kan altid knyttes sammen med kulturhistorien. De

‹ 7


Voldgade i Skive. Historiske fotos er ofte rige på informationer om den oprindelige arkitektur. Foto: Skive byhistoriske arkiv

landskabelige forudsætninger for byens lokalisering skal kunne forklares i en større sammenhæng. Byerne ligger ikke tilfældigt strøet hen over landskabet, men opstod i sin tid i en nøje afstemt sammenhæng mellem transport, forsvarshensyn og produktionsmæssige forudsætninger. Byernes organisation og form er ikke tilfældig, men et resultat af op- og nedgangstider, politiske magtforhold, fremherskende ideer, tilgængeligheden af materialer og gældende produktionsform. Parcelhusforstaden står fx i gæld til havebyen, som igen skal ses som en reaktion mod den tidlige industriby’s forurening og overbefolkning - og det sidste igen som et resultat af den befæstede by’s begrænsede areal.

Også de fritliggende landejendommes lokalisering og udseende bør beskrives med udgangspunkt i kulturhistorien. Den klassiske placering af landejendommene ved overgangen mellem morænebakken og engdraget kan forklares ud fra simple produktionsmæssige omstændigheder: agerbruget på den lerede bakke og kvægholdet på de græsrige enge, som samtidig var leverandør at rør til tagdækning.

Kommuneplanen som værktøj Kulturmiljøet er i dag integreret i den regionale planlægning i amtskommunerne. Kulturmiljøet beskrives desuden stadig oftere i VVM-redegørelser og lignede som en del af det samlede vurde-

ringsgrundlag der skal tilvejebringes, når større projekter skal planlægges og besluttes. Nogle kommuner har allerede i dag optaget bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur om kulturmiljøernes beliggenhed og har ofte tilføjet bemærkninger om, at der i den fremtidige planlægning vil blive taget vidtgående hensyn til kulturmiljøernes bevaring. Men i de fleste kommuner indgår kulturmiljøet endnu ikke i den fysiske planlægning. Det indgår endnu ikke som et selvfølgeligt element i kommune-planen på lige fod med de øvrige planlægningstemaer som fx erhverv, boliger, detailhandel eller uddannelse. Kulturmiljøet har dermed ikke den tyngde i kommunernes planlægning, som parolen om »kulturmiljøet som miljøpolitikken 3. dimension« kunne give forventning om. De kommuner, der har udarbejdet et kommuneatlas for bebyggelser og bygninger, er i dag forpligtet til at træffe beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Det er et skridt på vejen. Med planstrategien er det imidlertid blevet lettere at diskutere, hvordan kulturmiljøet spiller mest gunstigt ind på kommunens udvikling. Det er også i planstrategien, det besluttes, hvordan kommuneplanen kan følge temaet op. Det afgørende er, at kulturmiljøet ikke opfattes som et påklistret vedhæng til kommuneplanens bestemmelser, men at det opfattes som en uundværlig og ligeværdig del af planlægningen. n

DAKOFA KONFERENCE

om Deponering Mandag den 26. april 2004 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København I EU's deponeringsdirektiv opstilles en række krav til fremtidens deponeringsanlæg og deres drift. Implementeringen heraf i dansk lovgivning er i fuld gang, og på konferencen præsenteres status for de berørte områder. I Rådsbeslutning af 19. december 2002 opstilles procedurer og minimums-acceptkriterier for affald, der må modtages som hhv. inert, ikke-farligt og farligt affald. Status for implementeringen af rådsbeslutningen fremlægges sammen med et udkast til en ny

deponeringsbekendtgørelse. På baggrund af direktivets uddannelseskrav har Miljøstyrelsen udarbejdet en håndbog i deponering, som skal danne grundlag for det undervisningsmateriale, der skal undervises efter. Håndbogen præsenteres. Endelig vil forskellige aspekter og synspunkter om deponering i fremtiden blive præsenteret..

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,Tilmeldingsfrist

19. april 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 8

8 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Liberalisering af affaldsområdet:

Vi vil ikke finde os i det! Af Bertel Stenbæk (V), bestyrelsesformand for KAVO I/S og formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Høng kommune

Vi vil ikke finde os i, at professorale smagsdommere og andre teoretikere med sikker sans for akademiske termer får held til at overbevise Christiansborgs politikere om, at hele organiseringen af den danske affaldssektor skal væltes omkuld – UDEN at man har sat sig grundigt ind i, hvad man kan opnå, og hvad man kan risikere. Derfor denne lidt krasse indledning. Talrige sammenligninger viser, at den måde som vi har organiseret vor affaldshåndtering i Danmark kan tåle sammenligning med de lande i Europa, som vi på andre måder føler os på linie med. Vi har meget høje genbrugsprocenter på affald, vi har lave procenter på deponering, priserne både på forbrænding af affald og på deponering er i den lave ende. Jeg går ind for konkurrence og liberalisering på de steder, hvor det kan være med til at skabe dynamik, billigere priser, bedre service o.l., men en liberalisering må ikke bare blive et goldt mål i sig selv. Derfor skal man tænke sig grundigt om, inden man blot hænger affaldsselskaberne ud sammen med deres ejere, primærkommunerne. AKF fremlagde netop i sidste uge på Reno-Sam’s temadag en undersøgelse fra fem andre lande i Europa, hvor man har erfaringer med en øget liberalisering. Fra Frankrig kunne der berettes om, at to store selskaber totalt har overtaget den kommunale opgaveløsning. Er et privat monopol bedre? I England har liberaliseringen betydet, at der ikke kan afsættes brændbart affald til forbrænding, fordi ingen tør investere i forbrændingska-

9 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

pacitet. Dermed får man ikke som i Danmark opbygget et system, hvor intet brændbart bliver deponeret. Forbrænding af affald er et vanskeligt område at konkurrenceudsætte. Som det blev sagt i Odense: »Hvem har lyst til at bygge et forbrændingsanlæg ved siden af Vestforbrænding, hvis man hverken har kontrakt på at få leveret affald eller kontrakt på at kunne afsætte varmen?« Jeg må medgive, at de indledere, der talte om »et naturligt monopol« på dette område, har sat sig lidt mere ind i tingenes sammenhæng, end dem, der blot taler for at give hele området frit. Ligeledes med det hyppigt brugte argument om, at myndighedsopgaven og driftsopgaven skal adskilles. Det lyder flot og enkelt – i teorien, men som flere eksempler fra den virkelige verden viste, så er det kun i teorien, at det er flot og enkelt. Det betyder naturligvis ikke, at tingene ikke kan gøres bedre. Benchmarking viser, at der er forskel på effektivitet, både når det gælder forbrænding og deponering. Det er os som politikere, der må tage denne udfordring op, og vi bør gøre det straks, hvis vi vil bevare initiativretten. Dannelsen af datterselskaber på tværs af affaldsselskaberne kunne være en god løsning på f.eks. forbrændings- og deponeringsområderne. Gerne selskaber, hvor private kapitalinteresser kan få plads. Det må være i alles interesse, at bestyrelserne for disse selskaber er sammensat så optimalt som muligt, så ekspertise og indsigt på alle forretningsområder er så tæt på som muligt.

Dannelsen af disse samarbejder på meget kapitaltunge områder kunne måske også afhjælpe noget af det problem, der lurer i horisonten: Mange kommunesammenlægninger vil uvægerligt føre til, at kommuner går ud af ét kommunalt affaldsselskab og over i et andet med massive omkostninger til følge. Vi har et velfungerende system! Det er for godt til at blive ødelagt, fordi nogen vil lave forandringer for enhver pris. I/S KAVO er fælleskommunalt affaldsselskab for 12 vestsjællandske kommuner.

9


I fart fra landet til byen

Af Morten Stræde, billedhugger & professor

byliv, som udfolder sig i de fleste større og mindre byer. Det bevidsthedsmæssige ryk fra landet til byen sker i disse år, selvom det geografiske ryk fra land til by hovedsagelig skete for ca. 100 år siden. yerne udøver en tiltrækning på de fleste mennesker, og den gamle modsætning mellem by og land blødes op. Det stiller krav til byernes rum, både til trafikken, til de byrum vi alle færdes i, og ikke mindst til byernes inventar uanset om der er tale om bænke, lygtepæle, broer, viadukter eller skulpturer. en tid lang var det strategien at skille den »produktive« trafik, det vil sige den trafik, som sviner og støjer men som er nødvendig for handel og produktion, fra den rekreative trafik som udfoldede sig mest til fods i gågader over pladser og på indkøbsstrøg. Problemerne opstod når de to trafikformer krydsede hinanden. ange kender vel den store irritation, når vareleverandørerne dagligt kører rundt i stort tal på Strøget i København og spærrer for den rekreative trafik af gående. Det virker som om trafikken nu ses som en nødvendig medspiller i den dynamik, som kendetegner det moderne liv. alt fald ser man nu mere alsidige løsninger når det gælder planlægningen af samvirket mellem byernes mere rolige æstetisk velovervejede rum, og den trafik der skal sikre, at det rolige rum til ophold og rekreativitet ikke blot er et passivt og dødt rum. Se blot på de mange forskellige måder, hvorpå blød og hård trafik, handel, rekreativitet og byhistorie indgår i forbindelser med hinanden. en ændring af vores rumopfattelse man kan fornemme, har konsekvenser for hvordan byrummene og trafikrummene udformes. For billedhuggeren, som skal opstille et værk, eller bidrage med skulpturelle elementer i et rum, betyder det at det traditionelle forhold mellem figur og plads ændres. Vi

Vejanlæg og broer handler også om byrum, æstetik og kunst. Når Dansk Brodag 2004 afholdes får deltagerne disse dimensioner som også er på broer præsenteret i et indlæg af forfatteren til denne artikel, professor Morten Stæde.

B

G

I

ennem de seneste år har det offentlige rum, især det offentlige byrum, undergået forandringer. Ældre tiders mere statiske og pladsorienterede organisering af byerne er blevet afløst af en mere dynamisk og trafikorienteret rumlighed. Samtidig er der foregået en udvikling af det vi kunne kalde bybevidsthed.

B

yrum og for den sags skyld også trafikrum generelt ses nu mere i deres egen ret som potentielt gode rum for ophold og mindre som afledte af byens (bygningernes) almindelige livsfunktioner, eller som nødvendige onder. et nye i dette er, at vi i Danmark endelig har fået en bykultur og et

D

M

I

D Kunstnerisk udsmykning af bro.

10

10 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


lever ikke længere i et statisk velordnet rum, hvor pladsen i byen er det naturlige centrum for byens liv, og højdepunktet i byens geografi. Rent kvadratmetermæssigt fylder omfartsveje, veje, gader og ikke mindst parkeringspladser langt mere i en bys struktur end de traditionelle byrum. ummet ændrer sig konstant både af politiske, af trafikale, og af økonomiske grunde. I en periode var nogle af de kvaliteter ved det traditionelle byrum, som det trods alt er værd at holde fast ved, i fare for at forsvinde, presset ud af den stigende trafik og af den konsekvente adskillelse af trafikformerne. Se på Dantes plads i København, som startede sit liv som paradeplads foran det nybyggede Ny Carlsberg Glyptotek, men som med tiden er blevet reduceret til en seks-sporet vej med skulptur i midterrabatten. Disse strømme af forandring må et offentligt opstillet kunstværk kunne optage i sig og forholde sig konkret til. Der er langt til den traditionelle opstilling af et kunstværk, som i forgangne tider fordrede - og fik - et roligt, ofte klassisk rum som baggrund for sin virkning. elvom eksemplet ikke tages fra et byrum, er Storebæltbroens landing på Sprogø et af de tydeligste eksempler på at trafik og flow har en kvalitet og giver en kunstnerisk oplevelse. Oplevelsen af broen i hele dens stræk løftes af den meget vellykkede overgang til Vestbroen. en lang dæmpet kurve løftes man over på øen. Uden synlig markering er det alligevel tydeligt hvornår man forlader broen og får land under hjulene, ligesom det klart mærkes, når man forlader øen og begiver sig ud på vestbroen. Denne virkning er opnået med enkle rumlige virkemidler, som alle træder tilbage, og giver en oplevelse af kunstnerisk skønhed idet man passerer Sprogø. en ingeniørmæssige bedrift, som de første år af broens tilværelse var det mest dominerende, træder tilbage for en kunstnerisk oplevelse. En sådan oplevelse var nærmest utænkelig for bare få år siden, hvor trafik hovedsagelig blev identificeret med forurening, bilkøer og ødelæggelse af landskabskvaliteter. I dette rum er der ikke megen mening i at opstille statiske, faste figurer, for farten er høj, og skalaen er særdeles stor. byrummet er det anderledes. Her er fart og skala på forhånd tættere på en menneskelig dimension. Byen er endvidere præget af tid. Tid forstået både som historie, og som fremtid. Det rene flow er således ikke hverken muligt eller ønskeligt her.

R

S

I

D

I

11 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Broer er ikke blot trafikanlæg, men del af byrummet, hvor vi lever og bor.

D

et er nok en radikalt anden strate gi, der skal til for at tumle det komplekse forhold der er mellem forandring og stabilitet, for der er ikke tvivl om, at kunstværkerne hører til i byens rum. et moderne kunstværk som svarer på det rum, det stilles op i, har flere hensyn at tage. Udover de demokratiske spilleregler, økonomien og andre for billedhuggere kendte parametre, står vi nu med et mere komplekst, men også mere dynamisk rum at agere i. Samtidig er der i landets byer en større forståelse for de kvaliteter offentlige kunstværker kan bidrage med, og der er interesse i at intensivere og højne kvaliteten af de byrum offentligheden ikke bare støder ind i, men efterhånden forventer. De mange hensyn og aktører sætter kunstværket på spil på en helt anden og mere radikal måde end det var tilfældet med det klassiske værk, ofte med det til følge

D

at det moderne værk af beskueren ikke føles som hørende til sit sted. et kunne i mange tilfælde se ud som om det mangler den sammenhængsskabende kraft, som kendetegnede det klassiske værk. Det er ikke kun et resultat af at det nutidige kunstværk har et mere opsplittet udtryk. Det er også fordi vi som billedkunstnere under indtryk af byrummets nye karakter må søge efter former og placeringer af værker, som passer til et mere flow-orienteret rum. g samtidig stiller det krav til nye samarbejdsformer mellem kunstnerne og de myndigheder og politikere, som bestiller værkerne. Ligesom udviklingen af nye indgrebsformer og arbejdsfelter for billedkunsten i byens rum er nødvendige så den nye bevidsthed om byen får et tidssvarende og klart udtryk. n

D

O

11


OMRÅDEFORNYELSE – Nyt navn til kendt og populært redskab

Af Paul Børling, arkitekt m.a.a., SBS Byfornyelse En ny byfornyelseslov, »Lov om byfornyelse og udvikling af byer« er trådt i kraft den 1. januar. Meget er blevet ændret radikalt i forhold til den byfornyelse vi efterhånden havde vænnet os til.

ge steder har tiltrukket private investeringer. Disse erfaringer ønsker regeringen videreført og udbygget, gerne i en form der øger det private og offentlige samarbejde. Så vidt muligt også således, at områdefornyelsen koordineres med bygningsfornyelsen.

Støtte til forskellige områder

Det er stadig muligt for kommunerne at få støtte til arbejdet med helhedsorienteret byfornyelse. Navnet er blevet ændret til Områdefornyelse, men indholdet er næsten det samme. Det vil sige, at kommunerne stadig har et virkelig godt redskab til at fremme en positiv udvikling i forskellige områder, der er præget

af problemer i større eller mindre omfang. I bemærkningerne til loven fastslås, at den helhedsorienterede byfornyelse har været et godt redskab for kommunerne til at revitalisere nedslidte og belastede områder. Det er gjort med en forholdsvis begrænset offentlig udgift, der man-

Både vej og huse i Ørkildsgade i Svendborg var noget nedslidt, indtil en helhedsorienteret byfornyelse medførte en opretning af området. En række små pladser, bedre trafikafvikling og ikke mindst en øget privat vedligeholdelsesindsats på husene er nogle af resultaterne.

12

Regeringen har på finansloven afsat 50 mio. kroner til Områdefornyelsen. Statsstøtten kan udgøre op til en tredjedel af den kommunale udgift, dog højst 10 mio. kroner pr. beslutning. Kommunerne kan søge støtte til: • Nedslidte byområder i større og mindre byer. • Nyere boligområder med store sociale problemer. • Ældre erhvervs- og havneområder, som er udpeget som byomdannelsesområder i kommuneplanen. Større byer defineres som byer med mere end 10.000 indbyggere, og de nedslidte områder der tænkes på, er de traditionelle byfornyelsesområder. Her er et stort behov for primært en fysisk genopretning på område- og bygningsniveau. For at sådanne områder kan komme i betragtning til støtte, skal kommunen prioritere sin bygningsfornyelsesindsats i området. Til gengæld vil det være muligt at få yderligere ramme til bygningsfornyelse når en beslutning om Områdefornyelse er truffet. Områderne i de mindre byer er karakteriseret ved et væsentligt behov for en bymæssig udvikling. Også her skal en eventuel bygningsfornyelse prioriteres i området, men den primære indsats vil rette sig imod at forbedre områdets bymæssige kvaliteter. Det vil ofte være områder, der tidligere nød godt af den helhedsorienterede byfornyelse. Indsatsen kunne være løsning af trafikale problemer, etablering af pladser og 12 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


opholdsarealer eller en styrkelse af det kulturelle liv. De nyere boligomrüder vil ofte befinde sig i de større byers yderkanter eller forstÌder, og vÌre prÌget af en ensidig beboer- og ejerstruktur og ensidige byfunktioner. Altsü i stil med de hidtidige kvarterløftomrüder. Indsatsen i disse omrüder vil oftest vÌre af social og kulturel karakter. Det kan f. eks. handle om at styrke omrüdets indentitet og skabe forsamlingsmuligheder for beboerne. I disse omrüder kan en indsats pü det trafikale omrüde, samt etablering af gode opholdsarealer ogsü vÌre aktuelt. Støtte til Ìldre erhvervs- og havneomrüder er en ny mulighed. Her kan kommunerne søge støtte til en planlÌgningsmÌssig indsats i omrüder, der ikke umiddelbart kan omdannes pü markedsvilkür. Det kan vÌre støtte til afklaring af ejerforhold, afdÌkning af forurening og hensynet til eksisterende erhverv. Altsü forhold, som traditionelt har vanskeliggjort en mülrettet omdannelsesindsats, og som har füet investorerne til at holde sig pü afstand. For at fü støtte, skal omrüderne imidlertid i kommuneplanen vÌre udpeget som byomdannelsesomrüde. Støtten gives kun til planlÌgningsarbejde og ikke til konkrete fysiske aktiviteter som i de andre omrüder.

Hvad støttes Som anført kan der gives støtte til en bred vifte af indsatser. Nür kommunen har udpeget et omrüde, der kan komme pü tale til en Omrüdefornyelse, skal omrüdets interessenter inddrages. Et af nøgleordene er

samarbejdet med de lokale krÌfter i omrüdet. Büde beboere, erhvervsdrivende, organisationer og private investorer skal involveres og spille sammen i og om indsatsen. Denne kan sü rette sig bredt imod forbedring af byens rum og sÌrlige trafikale, kulturelle og sociale foranstaltninger. Hvordan det skal tilrettelÌgges bestemmer kommunen, i samarbejde med interessenterne, i et byfornyelsesprogram. I forbindelse med Erhvervs- og Boligstyrelsens godkendelse af dette, forhandles støttens størrelse. Hvor der i den helhedsorienterede byfornyelse blev ydet støtte efter pü forhünd fastsatte refusionssatser, skal den konkrete statsstøtte nu forhandles. I en südan forhandling fastlÌgges bl.a. det samlede budget for gennemførelse af byfornyelsesprogrammet. Den samlede tidsramme til gennemførelse er fem ür efter programmets godkendelse. For erhvervs- og havneomrüder skal tidsplanen dog forhandles, idet der som udgangspunkt ikke gives sü lang tid til arbejdet i disse omrüder.

Byfornyelsesprogram Der er ikke specielle formkrav til et byfornyelsesprogram. Det skal blot vÌre handlingsorienteret og tvÌrsektorielt, og indeholde en bevidst strategi for inddragelse af lokale interessenter, samt beskrive hvad der tÌnkes udført, hvor, hvordan og indenfor hvilken tids- og økonomiramme. Som noget nyt i forhold til den helhedsorienterede byfornyelse, skal programmet tillige indeholde en investeringsredegørelse for omrüdet. For at til-

skynde den private med- og følgeinvestering skal oplyses om uudnyttede grunde, fortÌtningsmuligheder og muligheder for etablering af erhverv, samt en angivelse af de offentlige planer i omrüdet. I erhvervs- og havneomrüderne skal programmet ikke vÌre sü omfattende. Da indsatsen i disse omrüder alene er af afklarende og planlÌgningsmÌssig karakter, skal programmet blot beskrive de problemer og ressourcer der er i omrüdet, en handlings- og tidsplan for arbejdet, samt en beskrivelse af hvad der søges støtte til.

En del af kommunens planlÌgning Omrüdefornyelse er et rigtig godt tilbud til stort set alle kommuner. Som det fremgür, er det muligt at fü støtte til en bred indsats i mange forskellige typer byomrüder. Erfaringerne fra den helhedsorienterede byfornyelse har vist, at der er gennemført talrige gode projekter, der med statsstøtte har medført et løft og en vitalisering i kommunerne. Büde som en selvstÌndig indsats, eller i forbindelse med bymidteplanlÌgning, vitalisering af større boligomrüder eller til forbedringer af livet mellem byfornyelsesejendommene. Og mulighederne med Omrüdefornyelse er bestemt ikke blevet mindre. Et vÌsentligt formül med det nye redskab, er netop at styrke sammenhÌngen imellem byfornyelsen og kommunens øvrige planlÌgning. Og pü den müde kan begrebet byfornyelse fü en sü bred mening, som navnet altid har lagt op til. n

:HE*,6 ,QWUDRJLQWHUQHWO¥VQLQJHU QHPWRJKXUWLJW EDVHUHWSnDOOHJ QJVHGDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ  Ă‚  $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ   Ă‚ )D[   Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDIGN Ă‚ ZZZJHRJUDIGN

13 ¡ Stads- og havneingeniøren 3 ¡ 2004

13


Partnerskaber i byudvikling – af den »bløde« slags Af byplanarkitekt Ragnhild Ladegaard Nielsen og direktør Ole Stilling, Hillerød Kommune Slotssøkarréen er en del af bykernen i Hillerød. Den ligger langs Slotssøens sydvestlige del med ryggen mod det smukke Frederiksborg Slot. Området rummer store muligheder for at styrke bylivet, og byrådspolitikerne i Hillerød har besluttet, at der skal ske en udvikling af området. Udfordringen er nu at finde en balancegang mellem politikernes ideer og ønskerne fra de mange andre med interesse i området. Løsningen hedder den »bløde« partnerskabsmodel. Det skal sikre, at alle involverede gør deres yderste for at give bydelen et kvalitetsløft.

Området er i kommuneplan 2001 en del af centerområdet med særlig mulighed for henholdsvis hotel- og konferencecenter på Markedspladsen og byferielejligheder ved Fiskertorvet/Posen.

Ønsket om ny bebyggelse ned mod søen beskrives i kommuneplanen, og i Planstrategi 2003 er området udpeget til byfortætning og byforbedring. I kommunens borgerbaserede visionsproces,

Slotssøkarréen i Hillerød skal fornyes. Der skal fortættes og skabes liv og aktivitet

14

FAKTABOKS om partnerskabsmodel Den »hårde« partnerskabsmodel: Bruges ofte ved konkret anlæg eller byggeri og betyder indgåelse af en kontrakt med fælles mål for kvalitet, tid og økonomi meget tidligt i forløbet mellem de involverede parter. Den »bløde« partnerskabsmodel: Defineres i byudviklingsprojektet som inddragelse af områdets aktører i et forpligtende men kun eventuelt økonomisk samarbejde, som er karakteriseret ved tillid og ligeværdighed.

Vision 2008, er der mange borgerønsker for projektområdet. Men det er her vi står – alt er endnu åbent. Det er ikke kun politikerne, der har en interesse i at få indflydelse på processen med at forny området. Der er en blandet skare, der også har hver deres interesser i området. At processen er lagt meget åbent op stiller store krav til at fange alle interessenters signaler og kommunikere dem mellem alle involverede. Der er et krydsfelt af offentlige, erhvervsmæssige, turist- og handelsmæssige interesser i området. Derfor er partnerskab en oplagt model at bruge, når ideer skal blive til realitet. Her bliver partnerne inddraget i et forpligtende samarbejde. Det giver det en mulighed for at udnytte al viden, ekspertise og økonomisk formåen optimalt. Byrådet kan ikke alene styre udviklingen. Andre aktører ligger inde med både viden og indflydelse og alene af den grund må de tages alvorligt som partnere. ‹ 14 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


15 路 Stads- og havneingeni酶ren 3 路 2004

15


FAKTABOX med forslag fra Vision 2008. • at der etableres et stort samlingshus med friareal – evt. på Posen, nye kultursteder fx udstillingshus, større musik/teaterhus, lysthuse rundt om søen, og mulighed for roture på søen, caféer og gårdmiljøer langs Slotsgade og søstien • at der skal arbejdes for en forbedring af hotel- og konferencemulighederne • at der skal være større sammenhæng mellem slot og by • at der skal være respekt for købstadsmiljøet, så nye bygninger i indre by ikke bliver høje og truende med strenge krav til opførelse af nye bygninger, • at der skal satses på udvikling af de grønne dele af byen og gode byrum med mange aktiviteter bag såvel Helsingørsgade som Slotsgade ned mod søen (finansiering af private undersøges) • at der skal arbejdes mod en miljømæssig bæredygtig udvikling • at bymidten fredeliggøres for biltrafik • at der skal være bilfri overgang mellem slot og by (gågadeforlængelse) og gode forhold for fysisk handicappede • at give mulighed for transport med hestevogn og afsætningsplads for kollektiv transport i centrum (fra parkeringshusene) og mulighed for midlertidig busparkering ved Slotsgade/Helsingørsgade for at lede turister gennem byen for mere liv og handel, • at der skal etableres flere grønne stiforløb • at der skal etableres hyggelige opholdsarealer langs søstien, opstilles kunst (herunder vandkunst) i gadebilledet • at gårdrummene åbnes ud mod søen – i samarbejde med borgerne • at der skal etableres en skøjtebane centralt i byen om vinteren og arbejdes mod at få vandløbene frem i bybilledet.

Hvis partnerskabstanken skal realiseres er det vigtigt, at borgerne føler sig hørt fra starten af processen, da motivationen til at blande sig falder, hvis der er »slået for mange søm i«. Borgerinvolvering er med til at demokratisere planer. Det kan være med til at forene eller afveje interessemodsætninger, men mest af alt kan det skabe det fornødne netværk og ansvarliggøre interessenterne - de kan få en motivation for at deltage i processen konstruktivt.

Nye muligheder i Hillerød Bymidte Slotsgade i Hillerød er byens vigtigste handelsgade. Gaden har et meget varieret byggeri fra tre århundreder, og gadens krumning giver et hyggeligt gaderum. Projektområdet er præget af lange, smalle parceller. Langs søen løber Slotssøstien, hvor haverne før strakte sig helt ned til søen.

Stien blev i 2001 udbygget, så den nu går hele vejen rundt om søen. »Posen« er park, og de øvrige store ubebyggede arealer bliver i dag brugt til parkering. De private arealer ejes af 34 private ejere. Der er 73 boliger og 26 butikker og et antal liberale erhverv. Vi kender kun få af ønskerne til området, men der er dog ingen tvivl om, at der er mange og modsatrettede interesser på spil. Der er eksempelvis »developerne«, der har købt sig ind i karréen, fordi de kan se udviklings- og indtjeningspotentialerne i det specifikke område. Så er der de butiksdrivende, hvor flere tidligere har været talsmænd for en »servicegade« parallelt med Slotsgade. Det er næppe et forslag, der vil nå langt i den videre proces, men der er ikke tvivl om, at der bliver nogle heftige diskussioner om de fremtidige forhold for parkering og varelevering. Både lejere og ejere i områdets boliger vil have et stærkt ønske om at bevare udsigten til Frederiksborg Slot og Slotssøen. Det er et sandsynligt konfliktemne i den videre proces, da muligheden for nye byggefelter i væsentlig grad ligger mellem Slotssøen og den eksisterende bebyggelse. Derudover er der de mange tusinde borgere og besøgende, der færdes i området. For kommunens planlæggere er byrummene og bygningsvolumerne selvfølgelig vigtige. Men vi ønsker at fokusere på mere offentlig tilgængelighed i området og funktioner og uderum, der styrker bylivet. En ofte overset interessentgruppe er de selskaber, der skal etablere og drive forsyning og øvrig infrastruktur i området. Deres tekniske og økonomiske bindinger vil være til hinder for mange gode ideer, hvis de ikke inddrages i hele processen. Partnerskabstanken skal sikre, at interessemodsætninger forenes eller afvejes.

Bindinger i vejen

Slotsgade er en travl forretningsgade. Foto: Stig Nørhall

16

Det er ikke kun de forskellige ønsker, der gør en proces som denne til en stor udfordring. Der er også mange juridiske bindinger som fx deklarationer om vejadgang, parkering, anvendelse, bebyggelse, hegn osv. Parken, der kaldes »Posen«, er omfattet af en deklaration, der fastholder området til ubebygget park. Slottet og Slotssøen er også omfattet af en fredning. Desuden ligger der en beskyttelseslinie omkring slotsbastionerne ind over projektområdet. Der er også områ16 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Luftfoto af Hillerød Midtby. Foto: Arne Magnussen

der udpeget som særligt værdifulde landskaber. Regionplanmyndighed, statslige styrelser og såkaldte påtaleberettigede til deklarationer og fredninger er derfor væsentlige medspillere. De kan mindske byrådets mulighed for at imødekomme interessenterne og borgernes ønsker. Men derfor vil vi alligevel lægge op til, at der i idéfasen er frit slag. Vi vil dog gøre meget ud af at oplyse, at kommunen kan komme til kort overfor overordnede instanser såvel som overfor meget omkostningsfulde løsninger.

Netværk og en »blød« partnerskabsmodel Næste skridt efter valget af partnerskabsmodellen er at finde en metode, der kan sikre målet med borgerinddragelsen og partnerskabet. I fysisk planlægning er den traditionelle metode den hierarkiske styring, hvor politikerne igangsætter og definerer formål mv., planlæggerne laver et forslag til plan, og borgerne laver deres indsigelser og kommentarer til planforslaget til politikerne, som derefter beder 17 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

planlæggerne justere planerne efter de indsigelser, man ønsker at imødekomme osv. Det er en model, hvor den enkelte fase går fra det ene aktørlag til det andet – altså en hierarkisk styringsmodel.

Hvis ligeværdigheden og tilliden skal fremmes, skal der en model til, der baserer sig på, at alle aktører kan melde ind til hinanden på de mest relevante tidspunkter og på en gennemskuelig måde.

Vi fjerner forurenet jord - og gør den sund!

Jordforurening, som følge af industrielt spild, nedgravet affald, henkastede kemikalier og udslip fra nedgravede tanke, er daglige problemer for både kommuner, amter og bygherrer. Dansk Jordrens modtager, behandler og slutdisponerer alle former for forurenet jord. Herudover udføres »on-site« rensning som entrepriseopgaver overalt i Danmark.

Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Telefon 46 47 04 00 Telefax 46 47 04 01 Industrimærsken 2 4241 Vemmelev Telefon 58 38 32 94 Telefax 58 38 32 98

17


Det er vigtigt, at der er åbenhed om hinandens holdninger. Vi valgte derfor, at der skal etableres et netværk om det, alle har interesse i, nemlig udviklingen af et område - i vores tilfælde Slotssøkarréen. Mads Ulldal fra Byplanlaboratoriet har på et møde informeret politikere og teknikere om den »bløde« partnerskabsmodel for byudvikling, hvor det ikke handler så meget om nedskrevne kontrakter og tidsstyring men om, at alle kræfter - private som offentlige - sættes ind i et udviklingsområde og at vi, selvom vi ikke er ens med hensyn til indflydelse og økonomisk formåen, dog er ligeværdige i processen. Slotssøen med det smukke Frederiksborg Slot i baggrunden Skulle det så være et »lukFoto: Stig Nørhall ket netværk«, der er kendetegnet med et begrænset antal deltagere, hvor der er regelmæssiåbent. Vi udarbejder en gennemgang af ge møder, og hvor det baserer sig på en bindinger for samt analyser af området fælles forståelse af formålet og de fælles og en første idéskitse som oplæg til den ressourcer i projektet? første dialogrunde. Alternativet er et »åbent netværk«, Vi har ikke valgt den fulde netværkshvor der er mange deltagere, hvor forbaserede model. F. eks. er det kommumålet med projektet er en del af det nen, der styrer processen. Men vi har man brydes om, og hvor den enkelte valgt at gennemføre to dialogrunder aktør bruger de – meget forskellige – med mellemliggende muligheder for at ressourcer, de har. »netværke«, hvorefter der laves en juriVi ved, at vi gerne have vil have yderdisk bindende lokalplan. I første runde ligere byfortætning, byforskønnelse og fyldes alle gode idéer på idéskitsen og byliv. Men hvordan og hvor meget er afvejes mod hinanden. I anden runde

laves en helhedsplan for området.

Mange overvejelser Hvad med kvaliteten? Bliver det laveste fællesnævner, eller bliver planerne bedre, når man involverer bredt og vil give indflydelse? Som i andre byer, har man i Hillerød oplevet en opinion mod politisk besluttede planer. I dette projekt er det et fromt håb, at interessentinddragelse i en partnerskabsmodel vil give opbakning til de nødvendige politiske beslutninger. Som planlæggere skal vi lære at være tilbageholdende med selv at udfolde vores kreative lyster i form af skitser og planforslag. Vi skal fokusere på at oversætte eller aflæse andres synspunkter. Vi skal være dem, der formidler de forskellige interessenters ønsker til området og kombinerer disse ønsker - eller i det mindste skabe forståelse for, hvilke der ikke kan kombineres. Processen kræver åbenhed om holdninger og forventninger fra politisk hold, men også fra administrationen og fra interessenterne. Der er ikke tvivl om, at bløde discipliner i høj grad er og bliver en del af det tekniske områdes hverdag. n

Dragesejlads på Slotssøen. Foto: Stig Nørhall

18

18 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


KMD Borgerservice – BBR-tjek KMD er et af Danmarks største software- og driftshuse. Det er

Let vejen til opdaterede oplysninger

vores mission at effektivisere de offentlige opgaver til gavn for borgerne.

Nu kan borgerne selv kontrollere og ændre

øvrige fagsystemer og løsninger, så du opnår

deres BBR-oplysninger via internet. Det

en helhed af løsninger, der understøtter digi-

betyder, at det er lettere for dem at opdatere

tal sagsbehandling og dermed fremmer

oplysninger, når der sker ændringer i deres

effektiviseringer i administrationen.

GreyOdense

ejendomsforhold – og kommunen kan drage fordel af, at et retvisende BBR-register giver

Hvis du vil vide mere

flere penge i ejendomsskat. Når borgerne

Vil du høre mere om BBR-tjek eller vores

foretager ændringer, valideres disse oplys-

øvrige løsninger til teknisk forvaltning,

ninger, før de elektronisk videresendes til

er du altid velkommen til at kontakte os på

sagsbehandleren, som elektronisk kan over-

telefon 44 60 10 00.

føre oplysningerne direkte til BBR-ændringsregisteret. BBR-tjek er integreret med KMD’s

tlf. 44 60 10 00

www.kmd.dk


Sæby Kommune - den rigtige størrelse? Samspillet mellem politikere og embedsfolk er et vigtigt element for at opnå en god og balanceret opgaveløsning til gavn for borgere og virksomheder. Stads- og havneingeniøren har taget en snak med formanden for Teknik – og miljøudvalget i Sæby Kommune, Per Therkildsen (V) og kommuneingeniør Karsten Thorn om samspillet og udfordringerne i en kommune på knap 20.000 indbyggere.

al væsentlighed på en vurdering af, at man med den størrelse kommunen har med 18.000 indbyggere - har den optimale størrelse for en løsning af opgaverne kompetent, optimalt og effektivt. Oven i dette gør det dog også indtryk i Sæby, at mange vurderer, at en sammenlægningsproces vil være endog meget kostbar. »Vi har i Sæby en sund og god økonomi og den ønsker vi ikke at sætte over styr på en kostbar og ressourcekrævende sammenlægning, som vi dybest set ikke kan se behovet for med de opgaver som vi kender i dag.« fortæller udvalgsformand Per Therkildsen.

Strukturkommissionens rapport er for det udmærkede samarbejde med andre længst udkommet og i mange kommunordjyske kommuner – bl.a. Nordkalotner er der konkrete overvejelser og konsamarbejdet og samarbejdet i det fælletakter i gang til nabokommunerne for at skommunale affaldsselskab, men beror i afklare sammenlægningsmuligheder. Sæby Kommune har med den nuværende opgavemængde en størrelse, hvor såvel udvalgsformand Per Therkildsen som kommuneingeniør Karsten Thorn ikke mener, at der umiddelbart er behov for en sammenlægning med andre kommuner. Man vurderer, at et flertal af Byrådets medlemmer er indstillet på at forblive sig selv. I januar måned afholdt Byrådet en temaaften med deltagelse af et bestyrelsesmedlem fra Kommunernes Landsforening og dette var for så vidt det første konkrete initiativ til at gå nærmere på udfordringerne i strukturreformen for Sæby. På det tekniske/administrative niveau er der generelt et godt samarbejde med en række omegenskommuner, men der har ikke været drøftet mulige sammenlægninger. Holdningerne til strukturreformen beror naturligvis ikke på manglende vilje til samarKommuneingeniør Karsten Thorn (t.v.) og formand for Teknik- og miljøudvalbejde og udvikling, jævnfør get Per Therkildsen, Sæby Kommune. 20

Fin rollefordeling! Udvalgsformanden og kommuneingeniøren synes at have et godt tillidsforhold og en fælles opfattelse af hvordan rollerne indbyrdes er. Karsten Thorn har været kommuneingeniør i Sæby siden 1982, og er bl.a. også beredskabschef. Per Therkildsen er i gang med sin 2. periode i Byrådet. Parterne har bl.a. sammen deltaget i kurset »Udvalgsformanden og den tekniske chef« på COK – Den Kommunale Højskole, hvilket absolut var en positiv oplevelse, der har styrket samarbejdet de 2 imellem.

Decentral og spredt, men sammenhængende! Sæby Kommune har valgt en meget decentral opbygning af Teknisk Forvaltning og ydermere er et par af de administrative områder rent 20 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


fysisk flyttet væk fra rådhuset, idet Beredskabet og Drift- og forsyning er flytte til en lokalitet på Aalborgvej sammen med Park- og vej og Kloakforsyningen er flyttet til rensesanlægget. »Det har givet os mange fordele, at markpersonale og administrativ personale er placeret sammen på disse områder. Spredningen af organisationen betyder, at jeg som chef skal være meget opmærksom på, at skabe rammerne for et godt tillidsforhold mellem personalet på rådhuset og de eksternt placerede medarbejdere, og vi har derfor fokus på at lave fælles forvaltningsarrangementer, såvel af faglig som af social karakter, ligesom jeg gør hvad jeg kan for at være »synlig« både på rådhuset og på de eksternt placerede afdelinger« fortæller Karsten Thorn.

Effektiv forsyning! Udvalgsformand Per Therkildsen fortæller med en vis tilfredshed om en velfungerende forsyningssektor, som er fleksibel og veltilpasset og absolut kan matche priserne på alle områder - og således er konkurrencedygtig – på trods af kommunens størrelse. »Ud over velfungerende og veldrevne forsyningsvirksomheder samlet set, så er vi i Sæby i den heldige og privilegerede situation, at vi har en kommunal elforsyning, som forsyner 4.000 forbrugere i det centrale Sæby. Forsyningsnet og aktiver er nemlig vurderet til at have en samlet værdi på omkring 100 mill. kr. Dette giver os god økonomisk ballast, selv om vi jo skal afleverer enten 40 % eller 60 % af provenuet afhængigt af anvendelsesformålet, såfremt vi vælger at sælge elforsyningsaktiverne. Dette har vi dog ingen konkrete planer om pt, men vi følger markedet«, fortæller udvalgsformand Per Therkildsen, der i det civile liv driver el-installationsforretning og derfor har en særlig interesse for elforsyningsområdet. På vandforsyningsområdet er situationen den, at den kommunale vandforsyning dækker ca. 50 til 60 % af kommunen, men samtidig er der en decentral struktur med mulighed for back-up og understøtning af de små private vandværker som er i kommunen. Det giver en god fleksibilitet og nok så vigtigt en god forsyningssikkerhed for borgerne. På spildevandsområdet er situationen lidt anderledes, idet man her er på vej mod en centralisering af kommunens 5 små renseanlæg. »Da vi byggede vores centralrenseanlæg (92.000 P.E.) færdigt i 1994 indbyggede vi en mindre overkapacitet, men 21 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

I forgrunden Sæby’s gamle rådhus fra 1700-tallet. Bag rådhuset Sæby’s smukke kirke fra 1400-tallet.

på det tidspunkt var det ikke økonomisk attraktivt eller for den sags skyld miljømæssigt nødvendigt at tilslutte de mindre renseanlæg i vores opland« fortæller kommuneingeniør Karsten Thorn. »Nu er det dog blevet attraktivt, paradoksalt nok p.g.a. den statsafgift som pålægges afledning af spildevand til vandløb. Byrådet har derfor besluttet, at tilslutte renseanlæggene i oplandet til centralrenseanlægget – et projekt til ca. 20 mill. kr. som realiseres i 2004 – men vi forudsætter dog, at vi kan holde taksten, som ligger på 18,70 kr. pr. m3 afledt spildevand excl. moms - meget tæt på landsgennemsnittet.«

Kan selv – stor set! Et væsentligt element for regeringen er, at strukturreformen skal ende med kommuner, der er i stand til at løse opgaverne inden for egne grænser.

En effektiv og veldreven infrastruktur er selvfølgelig et væsentligt og godt fundament for at kunne drive en kommune på det tekniske område - og Sæby Kommune er i den situation, at man i meget stor udstrækning løser opgaverne selv inden for kommunens grænser. Der er selvfølgelig samarbejder – bl.a. på affaldsområdet. Ligeledes deltager Sæby Kommune i et uformelt samarbejde i de såkaldte »Nordkalotkommuner«, 9 nordjyske kommuner. Her mødes udvalgsformænd fra teknik- og miljøområdet samt de tekniske chefer et par gange om året – amtet deltager også lejlighedsvis. Forskellige emner af fælles interesse drøftes, men et af de væsentligste konkrete elementer i samarbejdet er et fælles udbud af asfaltarbejder, hvilket har givet gode resultater. Karsten Thorn fortæller, at man også i Sæby - som I de fleste både større og mindre kommuner - henter juridisk bistand hos private advokater, når det er 21


Miljøet har høj prioritet!

Sæby torv der blev renoveret i starten af 90’erne i forbindelse med en omfattende kloakrenovering.

nødvendigt. Juridisk bistand handler om specialviden i de konkrete tilfælde og det er derfor ikke noget alternativ at have en jurist ansat i forvaltningen. Tilsvarende købes rådgivende arkitekt- og ingeniørbistand. »Men i øvrigt og med de opgaver vi kender i dag på teknik- og miljøområdet, så er det min faste overbevisning, at vi med den størrelse som Sæby Kommune har, kan løse opgaverne effektivt

og konkurrencedygtigt« fortæller Per Therkildsen, »men hvis der bliver tillagt kommunen flere og større ressourcekrævende opgaver, så må vi vurdere situationen på et nyt grundlag.« Såvel udvalgsformand som kommuneingeniør ser ligeledes en vanskelighed, såfremt alle andre kommuner via kommunesammenlægninger ender med at blive større end Sæby – kan man så fortsat have indflydelse og gennemslagskraft ?

Sæby Kommune havde for 10 år siden den tvivlsomme fornøjelse, at være udstillet som en af 24 kommuner som ikke løftede miljøtilsynsopgaverne godt nok. Byrådet har siden ifølge Karsten Thorn taget budskabet eftertrykkeligt til efterretning og opnormeret miljø- og myndighedsopgaverne i Teknisk Forvaltning væsentligt. »Det er venstrefolk og socialdemokrater, der regerer, og miljøet er højt prioriteret!« konstaterer Per Therkildsen. Sæby Kommune er også med i Nordjyllands Miljøcenter, hvor man primært køber forskellige analyseydelser og juridisk bistand. En væsentlig dimension på miljøengagementet i Sæby er desuden den betydning som turismen har – Sæby er en udpræget turistkommune med 4 campingpladser, 1500 sommerhuse, to havne og en meget attraktiv Kattegatkyst på en strækning af 25 kilometer. »Vi er meget afhængige af turismen og dermed af at have et godt miljø – vi vil gerne over for alle vores gæster signalerer, at vi har styr på miljøet i bred forstand, vandløb og havstrækninger har selvsagt en helt afgørende betydning«, fortæller Per Therkildsen. Med til historien hører også, at man i Sæby tilbage i starten af 80`erne havde et badeforbud hængende over hovedet. Dette skyldtes et primitivt renseanlæg og et stort fælleskloakeret område i Sæby by.

Lærerig planlægning!

Lille Nytorv i Sæby.

22

Sæby Kommune har som mange andre kommuner gjort sig visse erfaringer med håndteringen af processer og procedurer i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplaner. En meget central lokalplan har været planen for omdannelsen af havneområdet i Sæby – selve projektet er i gang i dag, men forud for denne proces ligger et forløb som startede i 1997 med Byrådets vedtagelse af en ny lokalplan for området. Sagen er vel en klassiker i interessekonflikter og samtidigt et eksempel på kommunernes vanskeligheder med at håndtere procedurerne i en lokalplanlægning for omdannelsen af havneområdet fra gammel havnerelateret anvendelse til en nutidig blanding af lettere erhverv og boliger. Et element er havneudsigten for en række eksisterende boliger contra bygherrens ønske om fra hans synspunkt den bedst mulige udnyttelse af området. 22 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Efter en række langvarige tilretninger af et projekt fra bygherren – med alle de komplikationer som denne del af processen kan have – endte det med et godt projekt – sådan vurderede Byrådet det i hvert fald, og endte med at vedtage projektet. Forvaltningens rådgivning til Byrådet var, at de dispensationer der var i projektet, var af mindre betydning, og at en nabohøring efter planloven ikke var nødvendig.

Påklaget til naturklagenævnet Projektet blev dog påklaget til naturklagenævnet af beboerforeningen på havnen. Naturklagenævnet var ikke enig i forvaltningens - og Byrådets – vurdering af, at projektet ikke krævede nabohøring og kendte projektet ugyldigt. Det enkle spørgsmål er herefter om, forvaltningen har rådgivet Byrådet godt nok i sagen – og om forvaltningen havde den nødvendige indsigt og kompetence til at håndtere sagen og de procedurer og regler, som skal følges i en sådan sag? På dette punkt er Karsten Thorn og Per Therkildsen dog enige om, at der ikke er behov for at placere et ansvar i

Sæby Havn med havnens vartegn »Fruen fra Havet« udført af den norske kunstner Marit Benthe Norhein i 2001, hvor Sæby var udnævnt til amtets kulturkommune.

klassisk forstand. »I den konkrete sag – som ofte i den slags sager – er der tale om vurderinger og såvel forvaltning som Byråd har altså ikke været enige med Naturklagenævnet«, siger Karsten Thorn og Per Therkildsen. »Samtidigt

har vi lært, at formålsparagrafferne i en lokalplan er ukrænkelige.« Man er også enig om, at tillidsforholdet mellem Forvaltning og Byråd igennem sagen har været helt i orden, med en meget stor

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S - en aktiv sparringspartner for et bæredygtigt miljø Mød os på DanMiljø 27.-29. april Stand G5810

Vi arbejder som rådgiver, bygherrerådgiver eller på grundlag af partneringaftaler inden for områderne: • • • • • • •

Vandindvinding Vandforsyning Spildevandsplanlægning Kloakfornyelse Renseanlæg Slamløsninger IT-løsninger

Se mere på www.hedeselskabet.dk

Aalborg 99 35 16 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10

Vi er 230 engagerede medarbejdere, der gennem tæt samarbejde og videndeling med kunden, skaber effektive og kundetilpassede løsninger.

23 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

23


et område får lov til at sætte deres fingeraftryk på projekterne. Vi holder opstartsmøder og vil i forbindelse med lokalplaner begynde at afholde et midtvejsmøde, og tror det vil give gode resultater. Ligeledes har vi god glæde af at udsende pressemeddelelser og på den måde informere borgerne. Disse ting giver samlet et godt forhold til borgerne. Det er også meget vigtigt for os at undgå de »klassiske fejl« på det tekniske område, og derfor sørger vi for at koordinere vores områder, således at der f.eks. nedlægges lyslederkabler samtidigt med, at der kloakeres.«

Sæby og vejene!

Voerså jollehavn anlagt ved Voerså’s udløb i kattegat.

grad af loyalitet, men at man nok er blevet mere forsigtig med dispensationer i forbindelse med lokalplanerne. Samlet set er udvalgsformand og kommuneingeniør enige om, at sagen ikke kan udlægges som manglende kompetencer og faglighed i forvaltningen, og at parterne – forvaltning og Byråd – har lært, hvor langt man kan »presse hinanden« og at man samlet set såvel politisk som administrativt står bedre rustet til at håndtere sager af den aktuelle type.

Borgermøder og pressemeddelelser »Det tekniske område er et område, som på mange punkter er meget synligt for borgerne – og har betydning for borgerne både direkte og indirekte«, fortæller udvalgsformand Per Therkildsen. »Vi arbejder bevidst med afholdelse af borgermøder i forbindelse med større projekter og renoveringer og lægger vægt på at inddrage borgerne før beslutningerne bliver truffet. Borgerne i

Fakta om Sæby Kommune 18.000 indbyggere Antal ansatte i Teknisk Forvaltning Område

Antal medarbejdere

Den rigtige størrelse

Økonomiudvalget: Administration Beredskabet

28,0 medarbejdere 1,4 medarbejdere

Teknisk Udvalg: Skattefinansieret

43,0 medarbejdere

Brugerfinansieret Kloakforsyning

7,0 medarbejdere

Elforsyning

5,0 medarbejdere

Vandforsyning

9,0 medarbejdere

Renovation og miljøforanataltninger I alt

De fleste der har fulgt med i debatten om veje og vejvedligeholdelse, er nok stødt på Karsten Thorn, som er en ivrig debattør bl.a. i SAMKOM-regi. Engagementet tager afsæt i et velorganiseret og velholdt vejnet i Sæby Kommune. »Vi har ikke haft flere midler til vejområdet end så mange andre kommuner, men med ca. 450 km kommuneveje har vi været tvunget til at effektivisere indsatsen. Vi har fokuseret på planlagte renoveringer - bl.a. med hjælp fra de kendte IT-planlægningsværktøjer - frem for lappeløsninger – og det har givet resultater også i forhold til det politiske niveau. Man kan sagtens se, at vi overvejende har velholdte veje – og der er også borgertilfredshed med forholdene«, siger Karsten Thorn. »Adskillige tekniske chefer i kommunerne er ikke gode nok til at få organiseret indsatsen på vejområdet, vel bl.a. fordi det ikke er et område der er interessant nok politisk. Det er vigtigt, at man fremover fortsat fokuserer på, at vejkapitalen opretholdes, og at der i lighed med andre områder udarbejdes åbningsbalance og årsregnskab for vejområdet.«

AVØ- affaldsselskab

Sæby Kommune med knap 20.000 indbyggere har med de opgaver, som primærkommunerne har i dag på det tekniske område den størrelse, som kommunen skal have, ifølge udvalgsformand Per Therkildsen og kommuneingeniør Karsten Thorn. Opfattelsen tager afsæt i et velorganiseret teknisk område med en god økonomi og økonomistyring i hele forvaltningen.

93,4 medarbejdere

OJG/MNA 24

24 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Helhedsorienteret Parkforvaltning INDBYDELSE TIL KONFERENCE 5. M A J 2 0 0 4

Præsentation og diskussion af et nyt servicekoncept for offentligt-privat samarbejde vedrørende drift af grønne områder

DEN KONGELIGE VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Konferencen sætter fokus på fremtidens udbud af grønne driftsopgaver gennem projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning – HelPark. HelPark anviser nye veje til forbedrede samarbejdsformer og optimale faglige løsninger, hvor planternes dynamik, den arkitektoniske helhed, den gartneriske kompetence samt borgernes ønsker er i højsædet. Konferencen består bl.a. af indlæg vedrørende: Udliciteringsrådets forventninger til offentligt-privat samspil inden for det tekniske område set i lyset af Strukturkommissionens betænkning Erhvervs- og Boligstyrelsens forventninger og prioriteringer til løsning af fremtidens offentlige serviceopgaver Præsentation af HelPark konceptet Kommentarer til HelPark fra bl.a. Kammeradvokaten, Kommunernes Landsforening og Danske Anlægsgartnere Håndværksrådets holdning til, om det private erhvervsliv er gearet til de fremtidige udfordringer inden for offentligt-privat samarbejde Se hele konferenceprogrammet på www.SL.kvl.dk.

Praktiske oplysninger Tilmelding senest den 16. april 2004 til Karin Gregersen på krg@kvl.dk eller tlf. 7588 2211. Prisen for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste er 2.400 kr. og for ikke-abonnenter 3.000 kr. ekskl. moms. HelPark er et udviklingsprojekt, der gennemføres af Skov & Landskab, Herning Kommune, NIRAS Rådgivende Ingeniører og Hedeselskabet. Projektet er finansieret af Erhvervs- og ARRANGØR

Boligstyrelsen.

Skov & Landskab

Yderligere oplysninger fås hos projektsekretær Karen Sejr, ksp@kvl.dk.


Fremtidens samarbejdsformer for den grønne sektor Af forskningsassistent Christian Lindholst & professor Thomas Barfoed Randrup, KVL, Skov & Landskab

Markedsorienteringen af den offentlige sektor og muligheder i nye samarbejdsformer har været omdrejningspunktet i projektet HelPark om Helhedsorienteret Parkforvaltning. Denne artikel præsenterer resultaterne fra projektet.

Kommunernes forvaltning af offentlige grønne områder har været igennem en turbulent tid de seneste ca. 20 år. Organisationen af forvaltningen af parker og andre grønne områder er i mange kommuner ændret fra en ’grøn’ enhedsforvaltning til en form for opdeling mellem planlægning og drift, bestilling af opgaver og udførelse af disse opgaver. De kommunale organisationsændringer har ofte været begrundet med et behov for at tilpasse den offentlige virksomhed til markedslignende vilkår. I disse år opleves en fornyet debat vedrørende den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder. Vi vil i denne artikel beskrive hvordan vi oplever dette fremtidsscenarium inden for det grønne område. Samtidig er udviklingen inden for det grønne område sammenhængende med den øvrige udvikling i den kommunale forvaltning. Udviklingen inden for det grønne område trækker derfor en række perspektiver op, der har relevans for andre kommunale forvaltningsområder.

Virksomhedernes deltagelse i de offentlige opgaver I de sidste ca. 10-15 år er der skabt en stadig større enighed vedrørende private virksomheders deltagelse i varetagel26

sen af de samfundsopgaver, den offentlige sektor almindeligvis har varetaget. Dette afpejles blandt andet i, at diskussionen om udlicitering i 1980’erne i dag er afløst af en almen accept. I kroner og ører har andelen af kommunale opgaver under udlicitering således i 1990’erne været støt stigende, omend ikke i noget eksplosivt tempo. I forlængelse af dette er der på det seneste introduceret en række nye måder, at organisere private virksomheders deltagelse i den offentlige opgavevaretagelse på. Partnerskabstanken, byggende på dialog og tillid fremfor regler og kontrol, står helt centralt i dette. For kommunerne betyder de nye måder at organisere virksomhedernes deltagelse på, at der ikke kun skal tages stilling til spørgsmålet om egenproduktion overfor ’rå’ udlicitering. Den offentlige egenproduktion har nu følgeskab af en række alternative arrangementer, der bør inddrages i vurderingen af hvordan den offentlige opgavevaretagelse organiseres bedst muligt. Spørgsmålet om hvilket alternativ, der sikrer den bedste opgavevaretagelse til den mest fordelagtige pris, er ikke givet en gang for alle. En foreløbig analyse af de kommunale drift- og vedligeholdelsesopgaver inden for den kommunale parkforvaltning peger både på nogle af mulighe-

Den 5. maj afholder Erhvervs- og Boligstyrelsen, samt Skov- og Landskab i samarbejde med Herning Kommune, NIRAS Rådgivende ingeniører og Hedselskabet den afsluttende konference vedr. projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning (HelPark). Her vil HelPark konceptet blive præsenteret. HelPark er baseret på en samarbejdsform, der kombinerer traditionel udlicitering og partnerskabsmodellen, herunder fokuserer på øget borgerinddragelse og medarbejderinvolvering ved driften af grønne områder. Se annoncen for arrangement side 25 i bladet.

derne for at foretage et velovervejet valg mellem alternative arrangementer for samarbejde og for et samtidigt behov for nytænkning.

Offentlige reformer Et hovedmotiv for at inddrage private virksomheder i den kommunale opgavevaretagelse, herunder i opgaver inden for det grønne område, er ønsket om større omkostningseffektivitet. Dette giver god mening i forhold til det stadige pres den offentlige sektor oplever i forhold til opretholdelsen og forbedringen af de offentlige serviceydelser under begrænsede økonomiske muligheder. I en velfungerende offentlig organisation medfører dette en konstant prioritering af sammenhængen mellem service 26 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


og økonomi. Udlicitering er i denne forbindelse fremført som en måde til at sikre en bedre sammenhæng mellem service og økonomi, Den underliggende antagelse er, at når et offentligt monopol brydes gennem etablering af markedsbaserede konkurrencevilkår opnåes blandt andet større overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel, større omkostningseffektivitet og sikring af en ensartet kvalitet. I udlandet har antagelsen om fordelene ved markedsbaserede konkurrencevilkår blandt andet været med til at begrunde forskellige politiske reformstrategier såsom ’New Public Management’ (NPM) i New Zealand og England samt ’Re-Inventing Government’ i USA. Den danske reformstrategi for inddragelse af private virksomheder i den offentlige opgavevaretagelse har været kendetegnet ved en decentral og gradvis proces. Fremfor større forandringer i forholdet mellem den private og den offentlige sektor har det altovervejende mål op gennem 1990’erne været forbedringer af den offentlige organisations funktionsevne. I forlængelse af dette er det vigtigt, at det ’kommunale eksperimentarium’ løbende afsøger horisonten for alternative måder at varetage de offentlige opgaver på. Dette for at bevare muligheden for ved frivillinghedens vej løbende, at kunne tilpasse og skabe den kommunale organisation i forhold til den øvrige samfundsudvikling.

Forandringer i parkforvaltningen Inden for den kommunale parkforvaltning har reformerne blandt andet medført introduktionen og udbredelsen af en række standarder for drift og vedligeholdelse af grønne områder. Konkret består standarderne af en række detaljerede tilstands- og udførselskrav, der har defineret de enkelte elementer i de grønne områder. Standarderne har sikret et ’fælles sprog’, hvorigennem private virksomheder og den kommunale organisation har kunnet indgå forretninger vedrørende driften og vedligeholdelsen af de grønne områder. Det tidligere marked for etablering af grønne områder er således blevet udvidet med et marked vedrørende drift og vedligeholdelse af grønne områder. Forretningerne på markedet for de grønne ydelser har indtil nu foregået gennem almindeligt udbud og efterfølgende udlicitering. Udviklingen har medført konsolide27 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Foto: Jens Balslev Nielsen.

ring af det man kan kalde en ’grøn sektor’, bestående af en række private og offentlige aktører, der har det tilfælles, at de deltager i varetagelsen af en række opgaver, der er knyttet til de grønne områder. Det er givet, at aktørerne i den grønne sektor besidder særinteresser, men ligeså givet er det, at gennem etableringen af et marked inden for drift og vedligeholdelse af grønne områder findes en række fælles interesser. Således har både virksomheder og kommuner interesse i at udvikle og tilpasse markedet i relation til de politisk definerede behov om service og økono-

mi. Ligesom det hævdes, at der sker en markedsorientering af den offentlige sektor, kan man hævde, at der sker en politisk orientering af markederne. Det gælder også for markedet inden for drift og vedligeholdelse af de grønne områder. Internt i den kommunale organisation er det blevet mere almindeligt med en opsplitning i bestiller- og udførerfunktioner. Herved har kommunerne fået en mulighed for at opbygge bestiller-kompetencer og igangsætte en læringsproces i forhold til at handle velovervejet på markedet for grønne ydelser. Herigen27


Foto: Jens Balslev Nielsen.

nem gives en mulighed for at kunne vurdere, om egenproduktion eller inddragelsen af en privat virksomhed er den mest fordelagtige måde at varetage de kommunale opgaver på. Oparbejdelsen og vedligeholdelsen afbestiller-kompetencen er en særlig udfordring for den kommunale organisation. En forudsætning for at kunne handle velovervejet på markedet er blandt andet besiddelsen af en indgående viden, om den opgave man vil løse og den ydelse man efterspørger. Gennem opsplitningen i bestiller- og udførerfunktioner og efterfølgende udlicitering kan man frygte, at denne viden vil glide den kommunale organisation af hænde, fordi den kommunale organisation mister den daglige kontakt med driften af de grønne områder. Gennem 28

bestillerens kontrol af de udliciterede opgaver kan kommunen bevare viden om de grønne områder, men dette kræver omfattende ressourcer og kan derfor være en så stor omkostning, at forventede besparelser udebliver. I forhold til rå udlicitering indeholder opsplitningen, af den kommunale organisation i bestiller- og udførerfunktioner, derfor i sig selv en række hindringer for yderligere inddragelse af virksomheder i den offentlige opgavevaretagelse.

Er udlicitering det fornuftige valg? På trods af introduktionen af nye samarbejdsformer mellem offentlige og private virksomheder, såsom ’partnering’ og

’offentligt privat partnerskab’, er almindelig udlicitering stadig den mest anvendte metode ved inddragelsen af private virksomheder i driften af grønne områder. Det er dog ikke givet, at udlicitering er det mest hensigtsmæssige arrangement at indgå forretninger under. Hvilken måde der er mest hensigtsmæssig afhænger af, om en række forudsætninger er opfyldt, samt hvilke politiske ambitioner og visioner, der forefindes for de grønne områder. For at kunne opnå det fulde udbytte af udlicitering, er der en række forudsætninger der skal være opfyldte. Den væsentligste forudsætning er forekomsten af et konkurencedygtigt marked. Et sådant marked fordrer stadige forretninger af upersonlig karakter mellem et større antal velinformerede købere og sælgere af en relativt standardiseret og enkel ydelse. I forhold til de opgaver den offentlige sektor varetager er forudsætningen om et konkurrencedygtigt marked og en standardiseret ydelse ofte ikke opfyldt til fulde. Nogle opgaver kommer dog ganske tæt på at opfylde forudsætningerne. Dette gælder særligt opgaver, der regnes for enkle og rutineprægede. Det vil igen sige, at de ydelser og produkter, der udbydes og efterspørges på markedet, ikke kræver særlig tilpasning til den enkelte køber. Ved udlicitering af denne type opgaver er der almindeligvis de største besparelser at hente. Dette gælder eksempelvis opgaver som rengøring og renovation. I relation til drift af grønne områder kan renholdelse, græsslåning, hækklipning mv. også anses som relativt enkle og rutineprægede opgaver. I praksis er der dog en række problemer ved at betragte varetagelsen af de grønne områder som en enkel opgave. For det første kan de grønne områder indgå i de politiske ambitioner og visioner i større eller mindre grad. Grønne områder er normalt ikke så højt oppe på den politiske dagsorden, men grønne områder i og omkring byer har både sundhedsmæssig, rekreativ, miljømæssig og økonomisk værdi. I mere langsigtede og ambitiøse politiske visioner kan grønne områder indgå med en anden vægt, end det er tilfældet i dag, hvor der kun i få tilfælde er formuleret en samlet politik for grønne områder på det kommunale niveau. For det andet indgår de grønne områder i en større fysisk og social sammenhæng, i form af et byrum, der hele tiden forandres og udvikles. De grønne områder er indvævet i borgernes daglige anvendelse og som en del af byrummet er de grønne områder med til at 28 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


definere de omgivelser, størstedelen af os bevæger os rundt i til daglig. Som sådan indgår de grønne områder i en helhed, der kræver en sammenhængende planlægning, hvis denne helhed ikke skal udvikles til et fragmenteret og usammenhængende hele. For det tredje er grønne områder i sig selv dynamiske. Grønne områder består for størstedelen af det man kan kalde for ’kultiveret natur’ og som sådan er de grønne områder en del af naturens dynamik og derfor i sig selv i konstant forandring. De nuværende standarder bygger på en høj detaljering af plejeforanstaltningerne for de forskellige elementer, der indgår i de grønne områder. De detaljerede beskrivelser af plejen giver ikke plads til grønne områders dynamiske udvikling og har derfor nogle steder givet de grønne områder et statisk udtryk. De grønne driftsopgaver er således mere komplekse end beskrivelsesværktøjerne og den gængse udbudsteknik kan rumme. Alle de nævnte forhold peger på, at opgaveløsningen på det grønne område kræver en større tilpasning til de enkelte områder, end man indtil nu har antaget. Selvom de nuværende standarder for udlicitering på det grønne område har sikret en forholdsvis god udvikling i forhold til opgaveløsningen på andre kommunale områder, er standarderne ikke velegnede til beskrivelse af de mere komplekse opgaver. Af samme grund kræves der derfor også en udvikling af de standarder og arrangementer, der definerer hvordan inddragelsen af virksomheder i varetagelsen af de grønne områder, kan foregå på.

Nye alternativer I de senere år er der søgt indarbejdet en række alternative måder at inddrage virksomhederne på i den offentlige opgavevaretagelse herhjemme. Blandt andet USA og England er langt fremme med denne udvikling og inspirationen hentes i vid udstrækning herfra. Erhvervs- og Boligstyrelsen har været en af drivkræfterne bag udviklingen af alternative arrangementer til at organisere virksomhedernes inddragelse på i en dansk kontekst. Her søger man at skelne mellem ’udlicitering’, ’partnerskab’ og ’offentlig-privat partnerskab’ som forskellige arrangementer for ’offentlig-privat samarbejde/samspil’. I denne sondring ses udlicitering som velegnet til opgaver, hvor ydelsen tydeligt kan beskrives og kontrolleres. Dette medfører, at en 29 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

opgave skal være forholdsvis enkel. Partnerskaber udmærker sig ved opgaver, der kræver en højere grad af tilpasning. Tillid og dialog parterne imellem bliver her et vigtigt element i sikringen af ydelsen fremfor regler og kontrol. Herved opstår der mere personlige og tættere relationer mellem parterne end ved udlicitering. I vellykkede tilfælde giver dette en anden ’atmosfære’ i samarbejdet, hvor parternes særinteresser suppleres af fælles værdier og visioner. Da partnerskaber kan rumme en løbende tilpasning af ydelsen, forventes det, at partnerskaber i større grad end udlicitering kan anvendes til mere komplekse opgaver. Offentlig-privat partnerskab kombinerer en række muligheder for sammentænkning af anlæg, drift og finansiering af en offentlig opgave på længere sigt. Et offentlig-privat partnerskab kræver både tillid og dialog, samt en række værktøjer, der kan fordele gevinster, ansvar og risici mellem parterne. Offentlig-privat partnerskab egner sig derfor til ganske særlige opgaver, hvor kvaliteten af en nyanlæggelse har stor indflydelse på omkostningerne ved den senere drift. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilket arrangement der er mest hensigtsmæssig at anvende. I model 1 angives de forskellige former/arrangementer for inddragelse af virksomheder i den offentlige opgavevaretagelse set i forhold til forskellige markedssituationer. Ved at forholde sig til situationen på markedet, herunder ydelsens karakter kan forskellige alternative arrangementer for inddragelse af virksomhederne i den offentlige opgavevaretagelse lettere sammenlignes og adskilles. Dette gør det muligt at foretage velovervejede valg mellem forskellige alternative arrangementer. Udgangspunktet for modellen er forudsætningen om det konkurrencedygtige marked, der i forhold til en offentlig egenproduktion sikrer bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, større omkostningseffektivitet samt en ensartet kvalitet. Den form for udlicitering der er blevet almindelig herhjemme op gennem 1990’erne, er tænkt i forhold til forudsætningen om et fuldt ud konkurrencedygtigt marked. Således har man antaget, at ydelserne kunne forblive forholdsvist enkle og situationen på markedet var uproblematisk. Problemet er, at det fuldt ud konkurrencedygtige marked som udliciteringer kræver, ikke eksisterer i forhold til mange af de opgaver det offentlige varetager. De offentlige opgaver er ofte svære at definere i sig selv og ændres løbende

på grund af politiske prioriteringer eller forandringer i borgernes ønsker og behov. Der er ofte kun få kompetente leverandører af ydelser og i sagens natur er der ikke sjældent kun en køber. Situationen på markedet kan således være mere eller mindre problematisk, hvilket stiller forskellige krav til kompetencerne hos virksomheder og de offentlige organisationer, samt det arrangement man indgår forretningerne under. Således giver mere problematiske markedssituationer større udfordringer til parterne hvis de fordele, som det konkurrencedygtige marked lover, skal indfries. Erhvervs- og Boligstyrelsens ’partnerskab’ og ’offentlig-privat partnerskab’ er eksempler på arrangementer, der søger at tilpasse inddragelsen af virksomhederne i forhold til de særlige markedssituationer, den offentlige kontekst giver. Partnerskaber er eksempelvis mere velegnet i situationer, hvor ydelsen ikke kan defineres klart på forhånd. Partnerskaber er derfor mere velegnede i mere problematiske markedssituationer end udlicitering. At anvende udlicitering i mere problematiske markedssituationer vil medføre en række vanskeligheder, der ganske givet vil udligne eventuelle fordele. Dette omfatter

BYTRÆSKONSULENT

N I E L S HVA S S n Sundhedsvurdering n Udbud af træpleje opgaver n Kontrol af beskæring m.v. n Kravsspecifikationer n Undervisning i beskæring og plantning af træer n Værdisætning af træer (VAT 03) n Bygherrerådgivning

Niels Hvass, cand. hort. Skovvej 56, 2750 Ballerup 44 65 05 65 l 20 70 29 14

29


Partnerskab på det grønne område

blandt andet en forringet offentlig service og forhøjede omkostninger til kontrol af ydelsen. Partnerskabers mere åbne og dialogbaserede samarbejdsform rummer endvidere muligheden for at inddrage borgere og organiserede interesser i den kommunale forvaltning i langt større grad end den rå udlicitering tillader. Partnerskaber indeholder derfor en række nye muligheder i sammenligning med udlicitering. Anvendelsen af de forskellige arrange-

menter kræver både læring og udvikling af kompetencer hos virksomhederne og det offentlige og i et videre perspektiv kan andre og nye arrangementer, der svarer til forskellige markedssituationer udmærket tænkes. Indarbejdningen af udlicitering i forholdsvist uproblematiske markedssituationer er her kun et første skridt mod en større udnyttelse af markedets fordele i den offentlige opgavevaretagelse.

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk 30

I forhold til varetagelsen af opgaver inden for det grønne område er der en del, der peger på, at det kan være givende at begynde at arbejde med partnerskaber i stedet for udlicitering, eventuelt i kombination med hinanden. Som nævnt er opgaverne inden for det grønne område ikke altid helt så enkle, som det fordres ved udlicitering. Ydelsen skal tilpasses og det stiller højere krav til selve det arrangement, der vælges at samarbejde under og kompetencerne hos både køber og sælger. Indarbejdningen af partnerskaber i den grønne sektor kan sikre dette. I forhold til den nuværende markedssituation er der dog kun få, der kan tænkes at være parate til levere særligt tilpassede ydelser. Der kan og bør her findes en fælles interesse for udvikling i den grønne sektor. Nuværende og kommende leverandører af ydelser har et ønske om at sikre et marked og kommunerne har et ønske om at sikre service og økonomi. Dette kræver, at offentlige og private parter i den grønne sektor i fællesskab udvikler området. Samarbejde mellem offentlige og private inden for det grønne område i form af udlicitering skal ikke afskrives. Det er givet, at en del opgaver på det grønne område udmærket kan klares gennem udlicitering, men en fastholdelse af udlicitering som den eneste måde at organisere ydelserne på, vil være udtryk for et lavt politisk og administrativt ambitionsniveau. Dette fordi mulighederne for at udnytte fordelene ved at inddrage virksomhederne i den offentlige opgavevaretagelse i så fald ikke udnyttes fuldt ud. Hermed vil grønne ressourcer og samfundsmæssige velfærdsgevinster blive tabt på gulvet. Analysen af det grønnes områdes særlige karakter i forhold til inddragelsen af private virksomheder, er et enkeltstående eksempel, der peger på hvordan man kan tilrettelægge et fremtidigt samarbejde inden for et specifikt kommunalt forvaltningsområde. Pointen er, at den markedsorientering der har fundet sted i den kommunale sektor i det seneste år, rummer et væld af muligheder og løsninger. Det kommunale samarbejde med private virksomheder bør derfor tilpasses den enkelte kommunale forvaltnings særlige forudsætninger og ydelsens karakter i langt højere grad end man tidligere har forestillet sig. n 30 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Danmiljø 2004 I dagene fra d. 27. til 29. april 2004 afholdes DanMiljø 2004 i Herning. Messen er den 11. i rækken siden starten i 1987. Fagmessen NO DIG – om opgravningsfri rørrenoveringsmetoder – er for første gang en integreret del af DanMiljø. De traditionelle kommunaltekniske områder er fortsat stærkt repræsenteret på messen.

Når DanMiljø 2004 afvikles i dagene fra d. 27. til d. 29. april i Messecenter Herning, vil ca. 250 udstillere stå klar til at møde de 8000 besøgende som man håber på besøger messen. DanMiljø byder på konferencer, work site besøg og forskellige faglige og sociale aktiviteter for både udstillere og besøgende. Den absolutte nyskabelse på DanMiljø-2004 er, at fagmessen No Dig med fokus på opgravningsfrie renoveringsog installationssystemer er en integreret del af messen. »De to messer supplerer hinanden perfekt, da der er et betydeligt målgruppe-sammenfald blandt de besøgende fagfolk« vurderer projektleder Morten Toftbjerg, Messecenter Herning. På No Dig præsenteres i en separat hal den aktuelle teknik inden for opgravningsfrie renoverings- og installationssystemer.

Spændende samarbejde No Dig messen har i en årrække været arrangeret af organisationen SSTT (Scandinavian Society for Trenchless Technology). Senest i 2002 i København. Det er derfor naturligt for arrangørerne, at de to messer nu forener kræfterne om fælles tiltag på de områder, der kan gavne miljøet i ind- og udland. »Hos SSTT ser vi frem til for 31 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

første gang at deltage på DanMiljø-messen i foreningsregi. Ved nu at gøre No Dig til en integreret »messe i messen« giver vi et løft til DanMiljø, samtidig med at No Dig udstillerne og de besøgende fra det offentlige, fra industrien og fra boligsektoren får et perfekt forum for dialog og erfaringsudveksling« siger Lars Gaarn Jensen, SSTT Danmark.

Årets No Dig Projekt SSTT har udskrevet en konkurrence blandt landets kommuner for at finde frem til Årets No Dig Projekt. Alle kommuner, som inden for den seneste tid har gennemført et opgravningsfrit projekt, kan sammen med den udførende entreprenør deltage i konkurrencen. De indsendte projekter præsenteres på messen, og en uvildig ekspertkomité udpeger det endelige vinderprojekt.

• Arbejdsmiljø • Miljøkompetence. Der er på nuværende tidspunkt (1. marts) tilmeldt 225 udstillere, som optager et nettoareal på 9.000 m2. Dermed mangler der kun et par hundrede kvadratmeter, før DanMiljø 2004 når op på samme omfang som den forrige messe. Flest udstillere er der i Vand-sektoren med 80 firmaer. Herefter følger Affald/Genbrug med godt 50 firmaer, som for første gang udstiller i den nye store Hal M på 14.000 etage-m2. 30 udstillere har indtil videre valgt at være med i No Dig sektoren.

Konferencer på DanMiljø 2004 For 3. gang arrangerer Messecenter Herning Åbne Konferencer, hvor messens udstillere har mulighed for at holde korte indlæg af en halv times varighed. Foredragene vil primært omhandle ny teknologi, nye metoder eller nye synsvinkler på miljøløsninger inden for en lang række områder. I No Dig regi er der ligeledes en række konferencer, hvor temaerne vil være: • Vandforsyning • Vandsektoren i forandring • Nyt om No Dig • Slam, lugt og hormoner • Spildevand i det åbne land • Nyt fra afløbssektoren

225 udstillere tilmeldt Ud over No Dig består DanMiljø 2004 af seks andre sektorer: • Vand • Affald/Genbrug • Luft • Kemi/Procesteknologi

Yderligere oplysninger Man kan finde yderligere oplysninger om DanMiljø 2004 på messens hjemmeside www.danmiljo.dk n 31


Vandbehandling. Hvo


or svært kan det være? N

år det regner, kan de fleste af os finde ud af at beskytte os. Men hvad gør du, når der kommer rust i rørene og varmtvandsanlægget? Når kalk stopper for det varme vand i hanerne? Når kalken sætter sig på varmelegemer i beholderen? Eller beskadiger cafeens kostbare kaffemaskiner? Og hvad med de sundhedsskadelige bakterier i beholder og rør, eller alger i industri og off-shore installationer? Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en effektiv og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store del af verden. Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning. Oplev hvordan Wise Water Treatment fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide. Det er ikke sværere end at håndtere en paraply. .


Fra jordbassin til højteknologisk bassin i Århus Kommune Af akademiingeniør Søren Madsen, Århus Kommune – projektleder Kristian Riis, COWI A/S – civilingeniør Hanne Løkkegaard, Krüger A/S Med et højteknologisk bassin til opsamling af regn- og spildevand har Århus Kommune optimeret driften, forbedret arbejdsmiljøet for kommunens driftspersonale samt reduceret de regnvandsbetingede udledninger.

Miljøkontoret i Århus Kommune anvender hvert år ca. 75 mio. kr. på kloaksanering. Heraf bruges ca. en tredjedel til at reducere de regnvandsbetingede udledninger primært ved optimering af eksisterende lednings- og bassinanlæg samt etablering af nye bassinanlæg. Samtidig har det høj prioritet for Miljøkontoret at optimere driften og forbedre de hygiejniske forhold for driftspersonalet. Disse overordnede målsætninger har været grundlaget for renovering af et jordbassin til opsamling af opspædet spildevand på Harlev Renseanlæg.

Jordbassinet før renoveringen Harlev Renseanlæg er et biologiskkemisk renseanlæg med en kapacitet på ca. 6000 PE som primært modtager husholdningsspildevand fra Harlev by. Harlev ligger i Århus Kommunes vestlige del og består fortrinsvis af fælleskloakkerede oplande. I forbindelse med renseanlægget var der etableret et jordbassin til opsamling af opspædet spildevand i de situationer, hvor tilløbet overskred renseanlæggets kapacitet. Jordbassinet bestod oprindeligt af to dele: • Et opmagasineringsbassin, der modtog opspædet spildevand, og som var asfalteret i bunden 34

• Et sikkerhedsbassin, som kun blev benyttet når kapaciteten af opmagasineringsbassinet blev overskredet, og som var et jordbassin. De to bassindele var adskilt af en lav jordvold belagt med belægningssten. Ved overløb til sikkerhedsbassinet forekom det af og til at volden, der adskilte de to bassiner, blev eroderet.

Valg af teknologi I forbindelse med renovering af bassinet besluttede Miljøkontoret at etablere automatisk rengøring i opmagasineringsbassinet med henblik på at optimere driften og forbedre arbejdsmiljøet for driftspersonalet. Valget stod mellem følgende systemer til automatisk rengøring: • Skyllesystem med ejektorsystem • Skyllesystem med hydraulisk klap • Vacuum-skyllesystem

Rengøringssystem

Afskrivning Maskinlev.

Ejektor Hydraulisk klap Vakuumskyl

30.000 33.300 28.500

Det oprindelige bassinanlæg. Til venstre ses opmagasinerinsbassinet udformet som et jordbassin med asfaltbund. Til højre ses sikkerhedsbassinet som er udformet som et jordbassin.

Miljøkontoret foretog i samarbejde med COWI en levetidsvurdering over 10-15 år for maskindelen og 30 år på betondelen. Der blev foretaget en økonomisk sammenstilling af de 3 løsningsforslag, hvor investeringen i forhold til levetid, forrentning og driftsudgifter er vurderet over en periode på 30 år. Resultatet kan ses af tabel 1. Konklusionen på levetidsvurderingen var at ejektorsystemet er det billigste, men det er nødvendigt at tilse de meka-

Afskrivning Beton m.v. [kr.] 17.500 22.500 22.500

Drift

2.200 500 250

Årlig omkostninger 49.700 56.300 51.200

Tabel 1 Årlige omkostninger for de tre løsninger 34 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


niske dele i bassinet i forbindelse med service og smøring og ved eventuelle tilstopninger. Ved vacuum-skyllesystemet kan tilsyn og service foregå uden, at der er behov for at arbejde i selve bassinet. På trods af at de årlige omkostninger ved vacuum-skyllesystemet er 1.500 kr. dyrere end ejektorsystemet blev vacuum-skyllesystemet valgt, da Miljøkontoret ligger stor vægt på systemets positive indflydelse på driftspersonalets arbejdsmiljø. Miljøkontorets beslutning om etablering af automatisk skyllesystem i bassinet gjorde det nødvendigt at foretage forstærkning af bund og banketter. Det blev derfor besluttet at forstærke bund og banketter med beton i opmagasineringsbassinet. Sikkerhedsbassinet blev asfalteret, så det er muligt at foretage rengøring af bassinet med maskiner. De to bassiner blev adskilt af en betonskillevæg. Bassinene var oprindeligt åbne bassiner, og det er bibeholdt, da bassinerne er placeret på renseanlæggets grund som er indhegnet. Endvidere er afstanden til de nærmeste naboer så stor, at eventuelle lugtgener ikke er et problem. Bassinerne havde oprindeligt et volumen på 700 m3 for opmagasineringsbassinet og 2500 m3 for sikkerhedsbassi-

Bassinanlæg efter renovering. Til venstre ses opmagasineringsbassinet og til højre sikkerhedsbassinet. Opmagasineringsbassinet består af 3 skyllebaner og man er under billedtagningen i gang med at foretage skylning på den midterste bane. Højre bane er endnu ikke skyllet.

net. Disse voluminer blev i forbindelse med renoveringen øget til henholdsvis 2200 m3 og 4500 m3, hvorved der blev opnået en stor reduktion af overløbene fra sikkerhedsbassinet. Opmagasine-

ringsbassinet er udformet med 3 skyllebaner med dimensioner for hver skyllebane på 9,5 x 40 m. Sikkerhedsbassinet er også et rektangulært bassin med dimensionerne 41 x 45 m.

ISS Damage Control samler det bedste fra de bedste indenfor kloak- og industriservice. ISS Damage Control samler aktiviteterne fra 6 tidligere selvstændige virksomheder, som alle har været en del af ISS i en årrække. Sammenlægningen har betydet en udvikling af de stærkeste kompetencer fra de enkelte virksomheder, indenfor TV-inspektion, kloak- og industriservice, der er nogle af vore kerneområder. Det lokale nærvær gør det muligt at styrke relationen til vore kunder, så vi i højere grad kan tage højde for den enkelte kundes ønsker og behov.

Rydagervej 27 2620 Albertslund Tlf.: 43 64 69 39

Smedevænget 15 4700 Næstved Tlf.: 55 70 04 84

Kløvkærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 52 43 22

Svanevej 5 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 03 81

Ladhavevej 19 4970 Rødby Tlf.: 54 60 16 45

Glyngørevej 20 7800 Skive Tlf.: 97 52 28 22

35 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

35


Nærbillede af skylleprocessen som foretages i den venstre bane. Den højre bane er endnu ikke skyllet ren.

»Ingen må blive syge af at gå på arbejde pga. arbejdsmiljøet, hverken fysisk, psykisk eller via infektioner.« Dette medfører, at Miljøkontoret har foretaget mange foranstaltninger for at mindske de situationer, hvor driftspersonalet skal i kontakt med spildevand. Opmagasineringsbassinet på Harlev Renseanlæg kan karakteriseres som vedligeholdelsesfrit, da det ikke er nødvendigt at komme ned i selve bassinet. Bassinet er derfor ikke omfattet af kloakbekendtgørelsens regler om adgangsveje og nedgange, hvorved etablering af faste adgangsveje kan undgås. Hele projektet omkring arbejdsmiljø er forankret i APV-regi og i sikkerhedsorganisationen, hvilket har medført, at sikkerhedsrepræsentanten var involveret i valg af teknologi og implementering af bassinløsningen. Vacuum-skyllesystemet blev bl.a. valgt af hensyn til driftspersonalets arbejdsmiljø, høj effektivitet og stor driftssikkerhed. Vacuum-skyllesystemet er således med til at opfylde Miljøkontorets målsætning på området.

Vacuum-skyllesystemet

Samarbejde

Optimering af driften

Vacuum-skyllesystemet benyttes til automatisk renholdelse af bassiner. Princippet i rensningen er, at der foretages skylning af bassinet med opspædet spildevand. Ved hjælp af vacuum suges vandet op i et skyllekammer. Når bassinet er tømt efter en regnhændelse frigives en kraftig skyllebølge, der sikrer en effektiv skylning af bassinbunden. Skyllevandet opsamles i en sump, der er specielt indrettet til opsamling af skyllevand. Skyllebølgen udløses med en tilstrækkelig kraft til at aflejret slam og store genstande rives med. Systemet er særdeles enkelt, idet det kun består af en vacuum-pumpe, ventil samt en styring. Der er nem og sikker adgang til service og vedligeholdelse, da alle komponenter er tilgængelige fra terræn.

Miljøkontoret har været bygherre, COWI har været rådgivende ingeniør og Krüger har leveret vacuum-skyllesystemet inklusiv funktionsgaranti. COWI udarbejdede bygningstegninger og på den baggrund udarbejdede Krüger oplæg til implementeringen af vaccum-skyllesystemet. Under anlægsprocessen har Krüger været til rådighed for tvivlsspørgsmål vedrørende indretning af diverse detaljer, som kunne have indflydelse på skyllesystemet. Samarbejdet har fungeret meget tilfredsstillende for alle parter og resultatet er blevet et meget velfungerende bassinanlæg.

Før renoveringen blev foretaget var det nødvendigt at foretage rengøring af opmagasineringsbassinet 6 – 7 gange om året i forbindelse med tørre perioder. En gummiged skulle skrabe bunden ren og 2 medarbejdere foretage rengøring med en skovl. I dag er disse arbejdsrutiner samt transporten af slam til behandling på slambede blevet elimineret. Antal overløb, antallet af skylninger og om der er vand i bassinerne registreres via renseanlæggets SRO-anlæg. Sikkerhedsbassinet er asfalteret, og er ikke forsynet med skyllesystem, da sedimentation primært forekommer i opmagasineringsbassinet.

Arbejdsmiljømæssige fordele Århus Kommune, Miljøkontoret har indført en arbejdsmiljøpolitik med følgende målsætning:

www.ktcviden.dk 36

Forventninger til fremtiden Det renoverede bassinanlæg blev taget i drift i december 2003. Miljøkontoret har planlagt etablering og renovering af yderligere bassiner, hvor der også planlægges etableret automatisk skylning. Dermed kan driften optimeres og forholdene omkring arbejdsmiljø for driftspersonalet forbedres i overensstemmelse med Miljøkontorets arbejdsmiljøpolitik. Samtidig vil Miljøkontoret fortsætte med at nedbringe de regnvandsbetingede udledninger. n 36 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Effektiv spildevandsrensning - med markedets bredeste produktprogram Kemira Miljø A/S er Danmarks eneste producent af fældningsmidler og totalleverandør af procesløsninger. Vores samlede produktprogram er din garanti for altid at kunne sætte ind med det rette middel!

Kemira’s servicekoncept dækker hele vejen rundt: H leveringssikkerhed H lagertanke H doseringsudstyr og –udrustning H laboratorie H afgiftseftersyn H afholdelse af temadage H sikkerhedskurser H adgang til vores omfattende knowhow og forsøgsudstyr

BJØRNSEN + HANSEN, Odense

Hjørnestenene i produktprogrammet er PIX og PAX, der består af naturlige jern- og aluminiumforbindelser. Hertil kommer en lang række specialprodukter. Produktmixet forædles og tilpasses løbende i tæt samspil med vores kunder. Derfor er vi altid i stand til at tilbyde en løsning, der opfylder de individuelle behov for spilde-vandsrensning.

Kemira Miljø A/S Måde Industrivej 19 - DK-6705 Esbjerg Ø Fax: 75 45 25 75 - Tlf.: 75 45 25 55 - Internet: www.kemira-miljoe.dk Kemira Miljø er en dansk virksomhed i den internationale, finske Kemira koncern. Som verdens førende producent af fældningsmidler til vandrensning går vi foran i udviklingen af ny miljøteknologi. Kvalitet og miljø styres og fastholdes via ISO 9002 og 14001 systemerne.

37 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

37


Affaldsindsamling i Indre by Af Palle Nissen, fællestillidsmand, R98 og Peter Kirkegaard, miljøkonsulent, SiD

Afhentning af dagrenovation bliver diskuteret imellem beboerne i de indre byer, de politisk valgte, operatørerne i renovationsbranchen, skraldemændene og deres fagforening. Oftest er det afhentningstidspunktet der er genstand for uenighed og bliver gjort til genstand for diskussionerne.

Årsagen til, at afhentning af dagrenovation ofte diskuteres er, at det ofte er forbundet med beboerklager, at skraldemændene går rundt i gårde, gader og stræder, og forårsager en del støj ved deres transport og håndtering af contai-

nere, samt den støj der kommer fra skraldebilen. Det har ind imellem givet anledning til kraftige reaktioner fra skraldemændene, hvis der har været tale om at ændre indsamlingstidspunktet.

Denne artikel handler om de forhold der skal tages i betragtning, når man ser det fra skraldemændenes side. Og de forhold synes vi i al beskedenhed er vigtige at tage med i den samlede vurdering af muligheder for affaldsindsamling. Det er det, fordi det er os og vores kolleger der færdes på gader og i gårdene, og løber ind i de problemer der opstår, hvis afhentningstidspunktet rykkes frem til sen morgen eller aftenafhentning, hvor andre mennesker også færdes i byen. Artiklen tager udgangspunkt i de diskussioner, afprøvninger og erfaringer der er i Indre by, København. Men problematikken er givetvis tilsvarende i større byer som Århus, Odense og Aalborg. Der skal ikke herske tvivl om, at skraldemænd også er mennesker, der kan lide en god nats søvn, også selvom der er tradition for at stå tidligt op i branchen. Og vi er også opmærksomme på, at der skal tages hensyn til de borgere der ligger under dynerne sidst på natten – først på morgenen. Men det er også vigtigt at disse hensyn balancerer med andre hensyn som fx skraldemændenes arbejdsmiljø, tilrettelæggelse af arbejdet, trafikfremkommelighed, trafiksikkerhed, hygiejne og afhentningspriser. I denne artikel kredser vi om specielt skraldemændenes arbejdsmiljø, men det involverer også andre af ovennævnte temaer, som derfor også vil blive omtalt.

Trafikfremkommelighed

Problemer med fremkommelighed i forbindelse med afhentning af dagrenovation i city, København.

38

Trafikfremkommeligheden og trafiksikkerheden er et af de allervigtigste argumenter for at affaldsindsamling skal foregå på tidspunkter, hvor det er til mindst gene for så få af de mennesker som færdes i gaderne og til mindst gene for skraldemændene. 38 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Vi ved alle hvordan trafikfremkommeligheden i Indre by, København har udviklet sig igennem de senere år. I København er trafikken fx steget med 17% igennem de seneste 10 år. Der er på 6 år anskaffet 24.000 flere beboerbiler. Der er flere københavnere der har fået arbejde ude af byen, og derfor tager bilen på arbejde, fordi den offentlige transport ikke rækker. Og der er endelig hver dag mange udefra kommende biler, som hovedsageligt kører ind til København mellem kl. 7 og 9 om morgenen og ud igen mellem kl. 15 og 18. Trafikken, (både bil og cykeltrafikken) er mest intens i perioden mellem kl. 7 og 9 om morgenen og mellem kl. 15 og 17 om eftermiddagen. I nogle områder vil der også være intens trafik om aftenen, og det er ofte i den indre by omkring teatre, Tivoli, biografer, koncertsteder og restaurantkvarterer. (Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen: Færdselstællinger og andre trafikundersøgelser 1998-2002). Der er ingen tvivl om, at jo mere trafik der er på de gader, hvor skraldemændene kører, jo større risiko er der for ulykker. Det gælder for alle typer af trafikanter, lige fra fodgængeren på fortovet, cyklisten på cykelstien til bilisten på gaden. Til daglig oplever skraldemændene af og til farlige situationer. Det er fodgængere eller cyklister som skraldemændene er tæt på at påkøre eller for cyklisternes vedkommende, ved at blive påkørt af. Ofte er oversigtsforholdene ud gennem smalle porte og parkerede biler ikke gode, og jo mere gående og cyklende trafik der er, jo større er risikoen for påkørsler eller andre ulykker for såvel skraldemænd som for øvrige trafikanter. I nogle af de indre byers gader er der intens biltrafik det meste af dagen. Gaderne er tætte, ofte med parkerede biler, og det er i praksis umuligt at passere en skraldebil i disse gader. Det afholder dog ikke enkelte bilister fra at forsøge passage, ofte med ridser i lakken, eller til unødvendig risiko for skraldemændene, der jo i den sammenhæng færdes som bløde trafikanter på kørebanen. Jo mere trafik, jo større risiko er der for kødannelser, og jo tættere på normal arbejdstids begyndelse vi nærmer os, jo større irritation og aggression vises der fra alle former for trafikkanter, specielt hvis der er kødannelser. Alt dette er nogle af de alvorlige konsekvenser for skraldemændenes arbejdsmiljø, der vil dukke op, hvis udkørselstidspunkterne rykkes frem til fx kl. 7. 39 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Forsøgene i København viser at morgenleverancer til butikker og restauranter, restauranters klargøring, opstart op bygge- og anlægsarbejdspladser og det store antal cyklister er væsentlige hindringer for arbejdets udførelse efter det tidspunkt. Skraldemændene og deres fagforening SiD vil ikke acceptere en udvikling i den retning. Men vi vil meget gerne deltage i diskussionen, og få afdækket, fx gennem forsøg, den mangfoldighed af supplerende tekniske og administrative løsninger der er på problemerne. Vi har generelt et synspunkt der hedder, at det formentlig er en kombination af forskellige tekniske og administrative/tilrettelæggelsesmæssige tiltag, der fører til mere holdbare løsninger til glæde for de fleste.

Sæt billeder på fremtiden

Parkerede biler og standsningsforbud Med til fremkommelighed hører også mulighederne for at få containere og poser ud til skraldebilen. Dagligt slås skraldemændene med ulovligt parkerede biler, henstillede cykler i porte, passager og gårde som gør at tiden på gaden forøges, håndteringen af containere bliver besværliggjort og forlænges, når der skal flyttes tre cykler i en port eller man skal gå 25-30 m hen ad fortovet for at komme ud på gaden med containeren på grund af parkerede biler. Skraldebiler skal ligesom andre motorkøretøjer overholde færdselsloven. I mange af de snævre gader er der standsningsforbud, men det er i praksis ikke muligt at overholde dette. Dagen for en skraldemand ville gå med at finde lovlige standsningssteder og trille containere kilometer efter kilometer op og ned ad fortovene, hvis loven skulle overholdes! Derfor bliver tømningerne ofte udført i et ret hurtigt tempo, for at komme hurtigt gennem gaden og undgå for lange køer. Dette er også en af grundene til, at der ofte er støj i gaden når skraldemændene kommer. Vi er i den sammenhæng meget opmærksomme på vores kollegers og medlemmers adfærd ved håndtering af materiellet og beboeres ejendom. Vi har enkelte skraldemænd som mener, at jo mere de kan larme, jo bedre laver de deres arbejde. Den holder ikke, og derfor indskærper både firma og tillidsfolk med jævne mellemrum, hvordan arbejdet kan udføres uden at der kommer en masse støj ud af det. ‹

Det vi kan forstå, er det vi kan se for os. Derfor hjælper du enhver forandringsproces på vej ved at sætte billeder på fremtiden. Det gælder både kommunens visioner i planstrategien og skabelsen af en ny kommune. Vi er i øjeblikket ved at sætte billeder på fremtiden i Ballerup, Frederikshavn og Hadsund. Se med på www.tankegang.dk

Frederikshavn Fredericia København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk


synlighedsgener for beboere i Indre by. Forestil jer en stille lun aften omkring kl. 20. Der er tændt op i grillen nede i gården, de mindste unger har lige fået læst godnathistorie og er faldet i søvn. Så kommer vi igennem gaden og skal tømme containere, og så er det ikke utænkeligt at den hyggelige stemning i gården daler en smule når ildelugtende og støjende containere bliver trukket gennem gårdmiljøet.

Tekniske og administrative løsninger

Afhentningstidspunkter i løbet af morgenen kan varieres afhængigt af trafikintensiteten.

Hygiejne og synlighed Det er ikke kun beboere og andre trafikkanter der involverer sig i afhentningstidspunkterne. Ved nogle af de forsøg som skraldemændene har medvirket til, og hvor øvelsen gik ud på at rykke udkørselstidspunkterne 1 og 2 timer frem til henholdsvis kl. 6 og 7, viste det sig, at der var problemer med specielt hygiejne. I nogle tilfælde blev skraldecontainere bragt ud til skraldebilen mens brunchgæster sad på samme fortov og indtog deres morgen/formiddag måltid –velbekomme!

Andre steder var frisk grønt og andre dagligvarer sat på trappen til butikker fordi grossisten havde været igennem gaden før skraldemændene kom. Der er ikke specielt hygiejnisk at transportere poser med affald igennem trappegange, hvor der er stillet frisk grønt! Det er også vores indtryk at hverken café og restaurantejere og deres kunder er specielt begejstrede for at skraldebilen kører ned igennem deres gade mellem fx kl. 17 og 21, mens der serveres og indtages udsøgte retter ved bordene udenfor restauranten. Aftenafhentning vil også være forbundet med støj og

Der er gennemført flere forsøg med andre måder at håndtere affaldsindsamlingen på i de indre byer, og der foregår pt. forsøg fra R98s side i Indre by, København. Disse forsøg omhandler reduktion af afhentningsfrekvensen samt reduktion af de ugentlige gennemkørsler. Der forsøges med reduktion af arbejdstiden, hvor affald opsamles i sække, ligesom antallet af anvendte skraldebiler forsøges reduceret. Lykkes dette tiltag vil det betyde en væsentlig reduktion af antallet af skraldebiler i Indre by. Andre overvejelser går på at inddele gader i kategorier for trafikintensitet og så forsøge at lægge afhentningstidspunkter så sent på morgenen som muligt afhængig af den pågældende gades trafikintensitet Endelig gennemføres der mindre forsøg med støjdæmpede containere og støjdæmpende konstruktionsændringer på skraldebilerne. Dette sker i et samarbejde mellem skraldemændene og firmaet, hvor der løbende bliver samlet op på erfaringerne fra de oplevelser der er. Derudover er der jo hele indsatsen omkring affaldssortering og –minimering, som stort set ligger stille, men som med en effektiv indsats kunne reducere kørslen betragteligt, ændrede teknologier omkring indsamling og afhentning generelt er også et tema, som vil være relevant at fokusere på i denne sammenhæng, fx udbygning af mobilsug og el-drevne skraldebiler n

rer ø d n a Lever til k Teknis g nin t l a v r Fo 9 side 5 Afhentning af dagrenovation giver problemer med trafiksikkerheden.

40

40 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Marts 2004

Orientering om kontrolordningen: TV-inspektionsfirma - er en virksomhed, der udfører TV-inspektionsarbejder i eksisterende eller nye rør, ledninger m.v. Kontrolordningen - er en frivillig kontrolordning oprettet i 1986. Kontrolordningens formål er at sikre, at udførelsen af disse TV-inspektionsarbejder, udført af de tilsluttede virksomheder, opfylder de krævende kvalitetskrav i.h.t. de tilknyttede betingelser, standarddefinitioner og manualer. Kontrolordnignens virke består i at konstatere, om kravene vedrørende organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er fulgt op. Dette sker bl.a. ved kontrolbesøg og ved løbende stikprøkontrol af periodiske indberetninger over udførte TV-inspektionsarbejder fra virksomhederne. DTVK administreres af et kontrol-udvalg. Kontroludvalget - har ialt 5 medlemmer, som for tiden er udpeget således: 1 repræsentant, FRI, 1 repræsentant, Kommunalteknisk Chefforening, 1 repræsentant, Teknologisk Institut samt 2 repræsentanter for de tilsluttede virksomheder, som bl.a. har opstillet tekniske retningslinier og bedømmelse af optagelser, såvel som rapporter fra kontrolbesøg og af periodiske indberetninger. Til at varetage ovennævnte funktioner i det daglige har kontroludvalget udpeget en uvildig teknisk konsulent som tilsynsførende. Eksemplarer af regler og tekniske bestemmelser kan rekvireres fra sekretariatet. Enhver kunde, der har fået foretaget TV-inspektion, er berettiget til at forelægge kvalitetsspørgsmål for kontroludvalget. Information - fra DTVK, bl.a. med oversigt over tilsluttede virksomheder, meddeles i annoncer som denne i “Kloaktuelt” og “Stads- og havneingeniøren” hvert halve år. Særtryk af disse meddelelser kan rekvireres fra sekretariatet. Kontrolmærket - er registreret og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. iøvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFORMERER Følgende virksomheder er nu godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Albertslund TV Inspektion ApS

Lyngholm TV-lnspektion ApS

Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf.: 43 64 69 39

Avedøreholmen 58, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 77 00 77

Bakkegård A/S.

Aut. Kloak- og Entreprenør Birger Madsen

Foldingbrovej 42, 6650 Brørup. Tlf.: 75 38 12 22

Bangsminde Maskinstation ApS

Ringkøbingvej 179, 7660 Bækmarsbro. Tlf. 97 88 10 09.

Bangsmindevej 14, 9900 Frederikshavn. Tlf.: 98 48 22 77

Simon Moos TV-Inspektion A/S

Bøgballe TV Inspektion

Johs. Ø. Mortensen A/S

Kallehave 23, 6400 Sønderborg. Tlf.: 74 41 56 80

Fasanvej 5, 7171 Uldum. Tlf.: 75 67 80 04

Kviumvej 2, 7560 Hjerm. Tlf.: 97 46 40 99

Dansk Inspektions TV

Nordjysk Kloak & Industriservice A/S

Ved Lunden 4, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 86 25 09 33

Lundeborgvej 12 9220 Aalborg Øst Tlf.: 70 10 80 00

DM Inspektion - TV ApS.

Leon Petersen Kloakservice A/S

Engelsholmvej 21 Sdr. Borup, 8900 Randers. Tlf.: 70 27 23 22

Industribuen 19A, 2635 Ishøj. Tlf.: 43 73 41 00

Eriksen Inspektions TV

Hovedgaden 27, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 12 10 38

Valmuevej 11, 9520 Skørping. Tlf.: 98 39 23 32

Skanska Danmark A/S

FKS A/S

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.: 70 13 20 20

Tværvejen 15, 5580 Nørre-Åby. Tlf.: 64 42 10 82 Nordjyllands afd.: Tlf.: 98 46 60 12

Sydjysk Kloak- og Industriservice A/S

Haderslev Slamsugerservice A/S Langkær 29, 6100 Haderslev. Tlf.: 74 52 60 24

Rico’s TV Inspektion

Kløvkærvej 4, 6000 Kolding. Tlf.: 75 52 43 22

Sydjysk Kloak-TV

Industri & Kloak TV

Agerskov Byggeforretning, Engeriis 28, 6534 Agerskov. Tlf.: 74 83 31 83

Halagervej 17, Harridslev, 8900 Randers. Tlf.: 86 44 15 44

Syd Slam A/S

Leif M. Jensen A/S

Industrivej 46, 4683 Rønnede. Tlf.: 70 20 51 41

Sydvestvej 70, 2600 Glostrup. Tlf.: 43 96 15 66

Trio Inspektions TV

S.P. Jensen A/S Kloak & Miljøservice

Per Aarsleff A/S

Flødalsvej 18, 9230 Svenstrup. Tlf.: 98 38 14 66

Kajs TV-inspektion A/S Sdr. Jernløsevej 8, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 18 33 88

Køster Entreprise A/S Ydunsvej 3, 3400 Hillerød. Tlf.: 48 22 02 00

Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03 Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 44 22 22 Øst for Storebælt: Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 79 33 33

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S Frederikshavnsvej 235A, 9800 Hjørring. Tlf.:98 92 16 87.

HTJ Miljøteknik ApS er ikke længere tilsluttet DTVK

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00


Havne og ekstern støj Hugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro Gruppen Et af hovedproblemerne ved havneomdannelser er den eksterne støj. Det er væsentligt at vurdere støjproblemerne tidligt i planlægningsprocessen.

For at sikre et rimeligt lydmiljø har Miljøstyrelsen fastsat vejledende grænseværdier for støj fra veje, baner og industrivirksomheder hver for sig. Der er endnu ikke fastsat grænseværdier for den samlede støj. Støjkilderne i havneområder kan være: • Virksomheder 42

• Havneaktiviteter med lastning og losning på havnearealet • Havneaktiviteter med godstransport på havnearealet til og fra virksomhederne, vejtrafik, banetrafik og skibstrafik • Vej- og banetrafik uden direkte relation til havneaktiviteterne

Havneområder er attraktive arealer, der kan være interessante i forbindelse med byomdannelse og ny boligbebyggelse. Selvom havnen skal fortsætte som erhvervshavn, kan delområder omdannes til spændende boliger.

Når et havneområde skal omdannes og integreres i den eksisterende by, er det vigtigt så tidligt som muligt at skabe sig overblik over støjforholdene. Både kommunen, projektudviklerne, de kommende bygherrer og virksomhederne i området eller tilstødende områder bør deltage i processen. Der opstår samtidig behov for viden om de nødvendige investeringer til støjdæmpende foranstaltninger og ændret infrastruktur. Et første overblik over den eksterne støj kan skaffes ved en besigtigelse af området og en vurdering af støjforholdene udført af en erfaren tekniker med indsigt i støjforhold. Omdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende formål i langt den overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. I forbindelse med omdannelse af havnearealer er støjen ofte et af hovedpro42 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


blemerne, og detaljerede støjundersøgelser vil ofte være nødvendige, før den endelige byomdannelsesplanlægning kan falde på plads i lokalplaner, og ny boligbebyggelse m.m. kan gennemføres.

Støjanalyser efter behov Professionel akustisk ekspertise bør anvendes til afdækning af mulighederne for udvikling af et byomdannelsesområde. Undersøgelserne kan udføres mere eller mindre dybtgående, men det er erfaringen, at processen ofte følger disse trin: • Besigtigelse og vurdering • Screening med grove støjberegninger • Screening med detaljerede støjberegninger og –målinger • Totalundersøgelse, støjkortlægning og økonomiske konsekvensanalyser Der vil være behov for styring af projektet straks fra starten med klare målsætninger, hvor der foretages vurderinger af effekter på trafik, miljø og æstetik. Der må også udføres finansielle analyser.

43 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

En ny lokalplan må udarbejdes. Projektet realiseres med projektering, udbudsforretning og byggeledelse/tilsyn. Resultatet skal afspejles i det enkelte menneskes fremtidige trivsel.

Virksomheder kan komme i klemme Når der bygges boliger i nærheden af en virksomhed, kommer der mere fokus på ekstern støj, og der vil derfor komme et øget pres på virksomheden. Denne har måske ikke tidligere været udsat for væsentlige støjkrav, og der har ikke været ofret større opmærksomhed på støjen. Det vil i den sammenhæng tilstræbes, at en støjdæmpning af virksomheden kan indgå som et naturligt led i de ændringer, udskiftninger og ombygninger, som en virksomhed alligevel foretager. På den måde kan støjen ofte reduceres betydeligt over en årrække, uden at virksomheden påføres væsentlige merudgifter. Med planlovsændringen om byomdannelsesområder, som trådte i kraft i

juli 2003, kan virksomhederne i en overgangsperiode få lempeligere støjkrav end normalt, så de kan få tid til at tilpasse sig og nedbringe støjen. Overgangsperiodens længde er ikke defineret præcist. Det er blot anført, at den ikke må være væsentligt længere end 8 år, regnet fra det tidspunkt, hvor den endeligt vedtagne lokalplan offentliggøres. Miljøstyrelsen anbefaler, at de vejledende grænseværdier lempes med 5 dB i overgangsperioden.

En spændende fremtid Boligbebyggelse på havnearealer er en udfordring for alle involverede, men når der tages højde for samtlige faktorer, deriblandt støj, indebærer havnearealerne nogle fantastiske muligheder for at skabe spændende boliger. I den proces og i beboernes trivsel spiller støj og ikke mindst en begrænsning af støjen en væsentlig rolle.

n

43


Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri Af Lis Husmer, Center for Alternativ Samfundsanalyse Morten Andersson og Anja C. Højen, Moe & Brødsgaard. Kommuner og amter står overfor en stor udfordring med at få hensynet til miljø og sundhed integreret i fremtidens byggeri. En række amter og kommuner har taget hul på arbejdet, og det har ført til spændende resultater. Men det kan virke uoverskueligt at starte processen. Miljøstyrelsen har for at sætte gang i processen stået bag afholdelse af et pilotkursus og udgivelse af pjecen »Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis«. Pjecen giver nogle konkrete bud på, hvordan kommuner og amter kan arbejde med miljø og sundhed i byggeri. Pjecen giver ikke alle løsningerne, men den kan være en god inspiration og igangsætter.

omkostninger måske hurtigt tjenes ind i driften. For at sikre hensyn til sundhed og miljø ved nybyggeri og renoveringer ligger der en udfordring i at øge den tværfaglige indsigt og samarbejde på tværs af forvaltningerne. Tilsvarende vil et tidligt samarbejde med brugerne have stor betydning for resultatet. Når først et byggeri er gennemført, har det konsekvenser for forholdene omkring sundhed og miljø i mange år ud i fremtiden. Det gælder, både når det handler om kommunernes og amternes egne byggeprojekter, men også ved rådgivning og godkendelser i forbindelse med private byggeprojekter. Derfor er det vigtigt, at kommuner og amter tænker langsigtet og helhedsorienteret, så fx kortsigtede budgetter ikke bremser de bæredygtige initiativer. Men hvad er det for virkemidler og værktøjer, der kan anvendes.

Visioner og mål i Agenda 21 redegørelser I de seneste år er der arbejdet med styrkelse af en offentlige grøn indkøbspolitik, som et væsentligt element i at skabe et levedygtig marked for renere produkter og derigennem at fremme en bæredygtig udvikling. Offentlige forvaltninger og institutioner er omfattet af krav til grønne indkøb, hvilket også gælder for det offentliges byggeri. Med de skærpede regler for redegørelser for kommunernes og amternes indsats for Agenda 21 er der yderligere sat fokus på den offentlige byggesektor. For at fremme indsatsen med miljøhensyn ved nybyggeri og vedligeholdelse af bygninger har Miljøstyrelsen finansieret et pilotkursus, hvor målgruppen er beslutningstagere, byggesagsbehandlere, planlægningsmedarbejdere, indkøbere og Agenda 21-medarbejdere i kommuner og amter. 44

Samarbejde og tværfaglig indsigt er udgangspunktet Igangsættelse af en byggeopgave er typisk en større proces, der involverer mange aktører og berører flere forvaltninger i en kommuner eller et amt. Fokus er først og fremmest rettet mod de funktionelle krav i forbindelse med indretning og drift for det konkrete projekt. Det betyder, at hensynet til sundhed og miljø i mange tilfælde først kommer på banen, når det reelt er for sent at ændre ret meget på projektet. Hvis en skoleforvaltning fx skal i gang med renovering eller nybyggeri af en skole, så høres miljøforvaltningen ofte først, når de faglige krav og planer til skolen er på plads. Da kan det være for sent at ændre ret meget på projektet – særligt hvis det betyder en forøgelse af anlægsbudgettet, også selvom de ekstra

Agenda 21 redegørelsen er en oplagt mulighed for at stille krav om hensyn til miljø og sundhed i forbindelse med de offentlige byggeprojekter. Visionerne og mål for byøkologiske initiativer vil naturligt kunne indgå i de Agenda 21 redegørelser, som alle kommuner og amter skal udarbejde inden udgangen af 2003. Redegørelserne skal indeholde beskrivelse af, hvordan der i kommunen henholdsvis amtskommunen arbejdes helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet, samt hvordan andre aktører inddrages i arbejdet. I Agenda 21 redegørelserne kan således formuleres fælles mål og visioner på tværs af forvaltninger til indsatsen for at sikre bæredygtighed både i egne institutioner og i kommunen og amtet som helhed. Her er det vigtigt, at de opstillede mål og krav er realistiske og mulige 44 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


at nå. De bør være konkrete og operationelle. Tag hellere små skridt og få succesoplevelser.

Hjælp til grønne indkøb Kommuner og amter kan gennem en grøn indkøbspolitik fremme miljøhensyn i byggeri. Det kan ske ved formulering af en miljø- eller indkøbspolitik, hvor det fastlægges, at der i egne byggeprojekter skal tages hensyn til sundhed og miljø på lige fod med fx økonomi, funktionalitet og arkitektur. Hensyn til ressourceforbruget og valg af sunde og miljøvenlige materialer bør ikke kun indgå i overvejelserne ved byggeriet, men også ved indretning og drift. Der findes en række værktøjer som hjælp til at finde de mest miljø- og energivenlige produkter, fx Miljøstyrelsens miljøvejledninger, Grønt Indkøbsnet (www.greennet.dk), miljø- og energimærker samt Elsparefondens og A-klubbens indkøbsvejledninger. Når det offentlige tager hensyn til miljø og sundhed ved indkøb og udbud, så sikrer det ikke alene renere produkter i det aktuelle projekt. Det tilskynder også producenter og forhandlere til at fremme udviklingen af sundere og mere miljø- og energirigtige produkter til gavn for mennesker og miljø.

middel for indsatsen for bæredygtig udvikling. I kommuneplanen kan byøkologi indgå i forhold til konkrete områder i kommunen. For ikke at lægge for faste bindinger anvendes dog ofte brede formuleringer, der sjældent giver konkrete retningslinier. Lokalplaner er mere konkrete, men anvendelse til specifikke byøkologiske tiltag er ofte ret begrænsende. De kan anvendes til at tænke bæredygtig for et områdes indretning for de forhold, der kun effektivt kan reguleres før bebyggelsen er påbegyndt. Det kan fx være beliggenhed og udformning af bebyggelsen, så energiforbruget reduceres fx ved udnyttelse af dagslyset og passiv solvarme.

Flere kommuner, bl.a. Stenløse og Fanø, har forsøgt via lokalplaner at stille krav om miljømål for et område eller et byggeri, bl.a. gennem lokalplanredegørelsen. I lokalplanen kan angives bestemmelser om de forhold, der er medtaget i lokalplankataloget i planlovens § 15. Bestemmelserne skal være planlægningsmæssigt begrundende. Som reglerne fortolkes i dag, kan plastvinduer forbydes i et lokalområde, hvis de ikke passer ind i karakteren af det område, der ønskes skabt eller bevaret. Derimod kan plastvinduer ikke forbydes, fordi de indeholder PVC. Man kan godt påbyde en bestemt farve, men ikke kræve, at der fx bruges linoliemaling af hensyn til miljøet. ‹

Jordens bedste valg

i bund og grund

Miljømål skal med ved opstart og udbud I opstarten af et byggeprojekt (programmeringsfasen) er det vigtigt at skabe et overblik over de væsentlige miljøforhold i det konkrete byggeprojekt. Her kan defineres konkrete miljømål for projektet, som dernæst beskrives og indgår ved udbudet af opgaven. Det gælder både for nybyggeri og renoveringer. Det anbefales i opstarten af alle byggeprojekter at inddrage alle relevante parter til idébrainstorm og opstille fælles mål for projektet. Hvis alle parter – herunder brugerne – er med i hele fasen øger det både effektiviteten i driftsfasen og tilfredsheden hos brugerne. Kommuner og amter kan ved et udbud lægge op til en mere kvalitetsorienteret konkurrence fremfor den traditionelle priskonkurrence, hvor primært anlægsomkostningerne er medregnet.

Brug af kommunale planer I bl.a. Herning og Ikast anvender de kommuneplanen som et aktivt styrings45 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

• Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

45


Vi indbyder til seminaret:

Spildevandsrensning i det åbne land Nye lav teknologiske løsninger, kommunal udførelse og borgerinddragelse Den 19. april, Scandic Roskilde eller: Den 20. april, Scandic Horsens

Seminaret præsenterer bl.a. de nyeste erfaringer med en ny type renseanlæg – en hybrid mellem et rodzoneanlæg og et biologisk sandfilter. Derudover retter vi bl.a. fokus mod: N

Miljøstyrelsens retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg, der publiceres i 2004

N

Hvorfor vælge tryksatte anlæg?

N

Den kommunale udførelse af forbedret rensning i det åbne land

N

Formidling til ikke-fagfolk ved tilsyn, i breve, manualer, rapporter og webtekster

N

Spildevandsrensning på landet – virker det?

Oplægsholdere:

Hans Brix,

Lektor, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Allan Bruus, Biolog, Projektleder, Odense Vandselskab as, Odense Kommune. Peter Duus, Civilingeniør, Projektleder, Hedeselskabet Miljø & Energi as. Marie Skødt,

Cand.mag i kommunikation, Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune.

Brug af servitutter til miljøkrav for byggeri Servitutter og deklarationer kan være en nemmere vej til at realisere byøkologiske tiltag. Ved brug af servitutter er det næsten kun fantasien, som sætter grænsen for indholdet af miljømål til byggeri på grunden. Ved en servitut eller deklaration beslutter grundejeren – som kan være en kommune eller amt – sig for at pålægge sin ejendom visse bindinger, som tinglyses for ejendommen. Det kan fx være forbud mod at bruge sprøjtemidler på området. I servitutten er det godt også at formulere nogle tilsynsbestemmelser, fx at der vil blive foretaget regelmæssigt tilsyn med, om grundejerne overholder et »sprøjteforbud« i deres haver. Man kan også knytte en bestemmelse om bod, hvis servitutten ikke overholdes.

Kommunale bygherrevejledninger er en god hjælp Brønderslev, Esbjerg, Fredericia, Glostrup, Herning, Hillerød, Kolding, København, Ringkøbing, Vejle, Århus og Ålborg hører til en række af kommuner, der har udarbejdet vejledninger med ideer og retningslinier for miljøvenligt byggeri. Esbjerg Kommunes vejledning »Miljørigtige tiltag, når du bygger« giver gode råd og inspiration til private bygherrer. Mens Københavns Kommunes vejledning »Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri« indeholder krav og anbefalinger i forbindelse med offentligt støttet byggeri. Dansk Center for Byøkologi præsenterer på deres hjemmeside www.dcue.dk de forskellige kommunale vejledninger, så her kan andre kommuner hente hjælp og inspiration.

Peter Wiberg-Larsen, Sektionsleder, Fyns Amt, Natur & Vandmiljø.

Klik ind på: www. seminarer-ak.dk og se program & priser eller rekvirér disse på tlf.: 66 15 90 43

Efteruddannelseskursus CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har sammen med Moe & Brødsgaard A/S i januar 2003 afholdt pilotkursuset »Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis«, hvor medarbejdere fra en række kommuner, amter og Agenda 21 Centre har deltaget. På kurset blev bl.a. følgende temaer præsenteret: • hvordan kommer man i gang

46

• de gældende regler med muligheder og begrænsninger • organisering og samarbejde på tværs • konkrete eksempler på succeser og faldgruber • inspiration og mulige hjælpeværktøjer Der blev også givet en række gode råd til, hvordan man kan komme videre. Nedenfor er gengivet stikord til inspiration. • Start en diskussion omkring miljø og sundhed i netop din afdeling – for reelt at komme i gang skal der holdningsændringer til • Tag små skridt – og få succesoplevelser • Udarbejd en miljøpolitik og en grøn indkøbspolitik • Opstil konkrete mål og krav, der er realistiske og mulige at nå • Adskil mål og virkemidler • Udpeg nogle ildsjæle/spydspidser, som kan tale »miljøets sag« i organisationen • Brug andres erfaringer og arbejd sammen i netværk – kontakt fx nabokommunen/-amtet Pilotkurset var planlagt med et forløb over tre dage, men blev pga. begrænset tilslutning gennemført som et 1-dagskursus. En rundspørge blandt 150 kommuner viste, at selvom et kursus er aktuelt og fagligt relevant har mange kommuner ikke ressourcer til at deltage i et længere kursusforløb, da de er presset både tidsmæssigt og økonomisk. Erfaringer fra andre kurser om miljøhensyn i byggeri viser, at der er størst chance for succes, hvis: • et kursus er mere afgrænset i forhold til et specifikt tema, fx skoler • det er lokalt eller regionalt forankret • miljø er en del af et bredere kursus om udviklingstendenser i byggeriet Som opsamling på pilotkurset og som et led i bestræbelserne på at nå ud til en bredere kreds med informationsindsatsen er pjecen »Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis!« udarbejdet. Pjecen indeholder hovedelementerne fra pilotkurset. Pjecen udgives kun elektronisk. Den kan findes på www.mst.dk og www.casa-analyse.dk.

n 46 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Benchmarking af ejendomme Af Henrik Carlsen, næstformand i Dansk Facilities Management, netværks- og projektchef i E. Pihl og Søn A/S. Udgifterne til de forskellige områder inden for ejendomsdriften i Danmark gøres op på vidt forskellige måder. Der er forskellige kontosystemer, men fælles for dem alle er, at det er vigtigt at definere, hvor udgifterne skal placeres. Det er vigtigt, fordi det giver mulighed for at benchmarke ud fra tallene. Benchmarking er således et aktivt værktøj til optimering af driften af ejendomme.

Benchmarking-processen bygger på, at man sammenligner sig med andre på nøgletal, så grundlaget for ændringer og tilpasninger bliver forbedret. Det er derfor vigtigt, at man sammenligner på

,,

Benchmarking kan beskrives som en sammenligning med de bedste vedrørende produkter, processer og ledelse mv. samt gennemførelse af de nødvendige forbedringer for selv at blive blandt de allerbedste

,,

samme grundlag og efter samme definitioner, niveauer etc. Et systematisk angreb på udgifterne kan være med til at sikre, at fokus bliver rettet direkte mod optimering af driften. Dermed kan der spares penge. Og der er mange penge at hente. Erfaringer viser, at der kan spares op imod 10 procent, hvis den indsamlede 47 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

viden om nøgletallene for ejendomsdrift anvendes rigtigt. Af eksempler på virksomheder, der har gode erfaringer, kan nævnes Novo Nordisk Servicepartnere, Forsøgsstationen RISØ og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

De facto standard DFM - nøgletal har udviklet en de facto standard, som inddeler nøgletallene i fire hovedområder: Vedligehold, forsyning, renhold og fælles drift. Og der måles både på privat og offentligt ejede ejendomme. Nøgletallene dækker alle typer ejendomme inden for dansk ejendomsdrift.

Processen Benchmarking er en del af en proces, hvor man som resultat kan måle sig op mod de bedste inden for ens virkefelt.

Indberetning af Nøgletal Stamoplysninger: • • • • •

Ejer-/brugerforhold Alder Materialer Areal Hovedanvendelse

Driftsudgifter: • Vedligehold • Forsyning • Renhold F ll d ift 47


Processen starter med, at man analyserer sine egne omkostninger eller forbrug pr enhed (kr., medarbejder, m2 ect.) Alle bør samle deres nøgletal på ens måde f.eks. i den »de facto standard«, som er udviklet i foreningen DFM-nøgletal. Ved dette analysearbejde får man et meget stort kendskab til ens eget forbrug og nøgletal, og ved en efterfølgende benchmarking med f.eks. andre kommuner er det muligt at se, hvor man selv gør tingene optimalt, og hvor

DFM-nøgletal DFM-nøgletal er resultatet af en statistisk bearbejdning af stamoplysninger og driftsudgifter indsamlet fra en række forskelligartede ejendomme i Danmark. Oplysningerne indsamles og bearbejdes anonymt.

,,

Et systematisk angreb lejevilkår på udgifterne kan • et stærkt ledelsesværktøj være med til at sikre, at fokus bliver rettet direkte mod optimering af Foreningen DFM-nøgletal Foreningen DFM-nøgletal er stiftet den driften

,,

andre er bedre. Efterfølgende er det muligt at optimere sit eget forbrug. Det er processen man skal igennem for at opnå den maximale besparelse – man kan ikke »bare« bruge nøgletallene og opnå det samme. Ved at arbejde med nøgletal opnås bl.a.: • Et bedre grundlag for erfaringsudveksling og sammenligning med en forøget troværdighed og dermed et bedre beslutningsgrundlag • en bedre mulighed for optimering af driften ved effektiv styring og kontrol af økonomi samt af kvalitet udfra fastlagte planer • en mere gennemsigtig dokumentation ved daglig drift, ejendomskøb og

31.01.96 af interessenter blandt medlemmerne i DFM-netværk ud fra ønsket om at skabe en selvstændig organisatorisk ramme for arbejdet med og udviklingen af nøgletal.

,,

Det er vigtigt, at man sammenligner på samme grundlag og efter samme definitioner, niveauer etc.

,,

Benchmarking i 10 år I DFM-regi har vi arbejdet med benchmarking af ejendomme i godt 10 år. Vores opfattelse var, at der manglede et ledelsesværktøj på området, og derfor blev de facto standarderne udviklet. De facto standarderne gør det nemt at være enige. Enige om hvordan og på hvad, vi måler de nøgletal, der kan identificere, hvor der kan spares på driften. Derfor arbejder vi i DFM-netværk og Nøgletal med disse problemstillinger og har den nødvendige viden, der gør benchmarking af ejendomsdrift til et aktivt værktøj.

Dansk Facilities Management Foreningen DFM-nøgletal har til formål at indsamle og udgive nøgletal for driftsområderne: Vedligehold, forsyning, renhold, fælles drift og faste ejendoms-

Behov for nøgletal Vigtigt informationsværktøj – til vurdering af indtjening og omkostningsniveau – Til beslutninger vedrørende • Ejendomskøb • Lejevilkår • Den daglige drift

udgifter inden for ejendomsvirksomhed og beslægtede virksomheder, således at disse nøgletal kan danne grundlag for benchmarking mv. blandt foreningens medlemmer. Foreningen drives som en nonprofit virksomhed for at skabe nytteværdi og værditilvækst for medlemmerne og samfundet i sin helhed. DFM - nøgletal, søsterorganisation til DFM - Netværk, har i mange år indsamlet detaljeret viden om dansk ejendomsdrift – i alt nøgletal for 4.5 mio. m2. Der ligger altså en guldgrube af informationer til benchmarking gemt i de mange kvadratmeter.

Hos DFM-netværk er medlemmerne enige om, at facilities management er en ledelsesdisciplin. Det sikrer den nødvendige opmærksomhed og dermed en øget fokus på optimering af driften. Se mere om DFM-netværk på www.dfm-net.dk DFM - nøgletal er en søsterorganisation, som er tæt tilknyttet DFM - netværk.

,, ,,

Facilities management er en ledelsesdisciplin

Her arbejdes der med nøgletal og benchmarking. Alle data bearbejdes elektronisk og resultaterne bruger medlemmerne i deres daglige arbejde med at optimere driften af ejendomme. Se mere på www.dfm-key.dk

n 48

48 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


EU-udbud eller ej?

Af projektleder Jakob Scharf, KL og advokat Peter Lund Meyer, partner, Advokatfirmaet von Haller

Find mere information her….. •

Mange udbydere tror fejlagtigt, at alle tjenesteydelser skal i EU-udbud. Men det er kun de såkaldte bilag 1A ydelser som udløser EU-udbudspligt. Find opskriften i denne artikel på at navigere rundt i de komplekse regler gennem et konkret eksempel om udbud af vedligehold på det grønne område.

Når en kommune skal udbyde tjenesteydelsesopgaver som fx drift af det grønne område er det afgørende at finde ud af, om man skal følge EU’s udbudsregler – eller nærmere bestemt: Tjenesteydelsesdirektivet. De fleste kommuner kender til de spørgsmål, der skal afklares, før man med sikkerhed kan sige, om man er forpligtiget til at gå i EU-udbud, eller om man kan gennemføre udbudet som et nationalt udbud, hvor der ikke er så skrappe regler. Mest velkendt er formentlig udregningen af kontraktværdien med henblik på at vurdere, om man overskrider tærskelværdien for EUudbud. Vores erfaringer er imidlertid, at kun de færreste kender til eller forstår sig på reglerne om de såkaldte bilag 1A og 1B tjenesteydelser. Vores mål i denne artikel er derfor, at give en opskrift på, hvordan man navigerer rundt i reglerne. Der er bestemt ikke let, men vi gør forsøget!

To typer af tjenesteydelser Det er nemlig et rent detektivarbejde at finde ud af, om et udbud af en tjeneste49 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

ydelser skal gennemføres som et EUudbud eller ej. Det skyldes, at Tjenesteydelsesdirektivet – formentlig af rent politiske hensyn – opererer med to grupper af tjenesteydelser, hvor forskellige regler er gældende: For mange vil det være noget af en overraskelse, hvor mange ikke EUudbudspligtige 1B ydelser der faktisk findes. Der er langt fra kun tale om de »bløde« ydelser! Det grundlæggende problem er, at man ikke i et snuptag kan slå op i direktivets bilag 1A og 1B og se, om en bestemt ydelser tilhører den ene eller den anden kategori. Det skyldes især, at det er de såkaldte CPC-koder, der er sty-

www.udbudsportalen.dk: KL’s og Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside om offentligt- privat samspil. Læs om ret og regler, andres erfaringer og brug værktøjerne der gør det lettere at udbyde. www.ks.dk: Konkurrencestyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde information og vejledning om EU’s udbudsregler. simap.eu.int: EU-Kommissionens hjemmeside hvor du kan finde vejledninger, direktiver og nyt på udbudsområdet.

rende for, om en opgave tilhører den ene eller den anden ydelseskategori.

Afklaring i 5 trin Samlet har man som udbyder brug for en afklaring i fem trin: • Trin 1: Hvilke(n) ydelse(r) omfatter udbuddet? • Trin 2: Hvordan skal (del-)tjenesteydelserne klassificeres inden for CPCnomenklaturen? • Trin 3: Hvordan fordeler de CPC-klassificerede tjenesteydelser sig på A- og B- ydelser? • Trin 4: Hvordan kapitaliseres den samlede aftales vare- og tjenesteydelser?

Kategori

Krav

Eksempel

Bilag 1A ydelser

Udløser EU-udbudspligt – samtlige bestemmelser i direktivet om tidsfrister mv. skal overholdes

Typisk »hårde« ydelser, fx rengøring og affaldsindsamling

Bilag 1B ydelser

Kun krav om overholdelse af enkelte direktivbestemmelser: Anvendelse af standarder m.v. (art. 14), samt pligt til, når kontrakten er underskrevet, at offentliggøre resultatet (art. 16).

Typisk »bløde« ydelser, fx social-, sundheds-, undervisnings- og kulturområdet m.v.

49


Beskrivelse

CPC-kode

Kategori

A- eller B-ydelse

Drift af parker m.v. (botaniske, zoologiske og naturparker samt park- og strandservice)

96331, 96332, 96491

26. Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter

B-ydelse

Fjernelse af ukrudt.

96331, 96332, 96491

26. Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter

B-ydelse

Gadefejning

94030

16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

A-ydelse

Natur- og landskabsbeskyttelse

94060

16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

A-ydelse

Anden miljøbeskyttelse

94090

16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

A-ydelse

Eksempel: Udbud på det grønne område

• Trin 5: Konklusion. Artiklen tager i de følgende afsnit udgangspunkt i et konkret eksempel – udbud af vedligehold af det grønne område. Trin 1: Hvilke ydelser er omfattet af udbudet? Første trin er at afklare, hvilke ydelser, der skal udbydes. Det er nemlig kun sjældent, at et udbud indeholder én enkelt ydelse.

Opgaven er derfor en helt traditionel oplistning af de enkelte tjenesteydelser – fx græsslåning, ukrudtsbekæmpelse, vedligehold af parker m.v. – og (hvis aktuelt) de enkelte vare- og materielanskaffelser, fx traktorer, redskaber og vækstmidler m.v. Trin 2: Hvordan skal (del-)tjenesteydelserne klassificeres inden for CPC-nomenklaturen? Andet trin er at klassificere de afgrænse-

Beskrivelse

CPC-kode

Kategori

A- eller B-ydelse

Kapitalisering (skøn)

Drift af parker m.v. (botaniske, zoologiske og naturparker samt park- og strandservice)

96331, 96332, 6491

26. Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter

B-ydelse

1,2 mio. kr.

Fjernelse af ukrudt.

96331, 96332 96491

26. Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter

B-ydelse

0,8 mio. kr.

Gadefejning

94030

A-ydelse

1,3 mio. kr.

Natur- og landskabsbeskyttelse.

94060

16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser 16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

A-ydelse

0,3 mio. kr.

Anden miljøbeskyttelse

94090

16. Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

A-ydelse

0,2 mio. kr.

Eksempel: Vedligehold af parker og ukrudtsbekæmpelse for en 4-årig kontrakt inkl. option på natur- og landskabsbeskyttelse og anden specificeret miljøbeskyttelse, samt option på løbetidsforlængelse i 2 gange 1 år.

50

de deltjenesteydelser under CPCnomenklaturen. Den såkaldte CPC-nomenklatur (version 1.0 provisional fra 1990) – United Nations Provisional Central Product Classification, Statistical Papers, Series M, No. 77 – som var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af Tjenesteydelsesdirektivet er retligt bindende for fortolkningen af A- og B-ydelserne. CPC-nomenklaturen er desværre kun tilgængelig i elektronisk form på engelsk. Den kan findes på en FN-hjemmeside, se internetlink og forklaring nederst i artiklen. CPC-nomenklaturen er opbygget som et nummerhierarki. Man skal derfor »så langt ned« i nomenklaturen (d.v.s. så langt ud i cifferrækken) som muligt og frem for alt finde den tekst, der passer bedst på den ydelse, som skal udbydes. Hvis det ikke er muligt at finde en kode, der synes at matche, så bør man vælge den hovedkategori, der logisk passer bedst. Nogle vil sikkert spørge til EU’s nyere CPV-nomenklatur (Common Procurement Vocabulary), som der bl.a. er henvist til i EU-udbudsskabelonerne. Denne kan dog ikke bruges til afklaring af, om en tjenesteydelse er en A- eller en Bydelse. Forklaringen er, at CPV-nomenklaturen alene anvendes til statistiske formål. For et udbud af park/vej vil CPC-afklaringen af ydelserne kunne føre til følgende resultat: Trin 3: Afklaring af om det er bilag 1A og bilag 1B ydelser Tredje trin handler om at matche udbuddets CPC-koder med direktivets bilag 1A og 1B. Bilag 1A er en slags »positiv-liste« med 16 forskellige kategorier af ydelser. Bilag 1B omfatter kategorierne 17-27, hvor den sidste kategori 27 er en opsamlingskategori for alle de ydelser, som ikke falder under nogle af de andre kategorier. Udgangspunktet er, at hvis en ydelse ikke kan placeres under kategori 1-16, vil den automatisk være en B-ydelse under en af kategorierne 17-27. Man kan dermed sige, at det i relation til afklaring af udbudspligten er underordnet, hvor i bilag B en ydelse skal klassificeres, blot man er sikker på, at der ikke er tale om en A-ydelse, d.v.s. bilag 1A bliver er en »positivliste«. Konkret sker matchningen ved at krydschecke CPC-koderne, som er anført i 3. kolonne i bilag 1A og 1B, med de udpegede CPC-koder. Det skal her erindres, at en CPC-kode på 2-cifre (fx CPC-kode 94) som nævnt oven for 50 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


dækker over samtlige koder begyndende med 94 (fx 94030: Gadefejning). Trin 4: Hvordan værdifastsættes den samlede aftales vare- og tjenesteydelser? Fjerde trin består i at værdifastsætte de enkelte ydelser, som er blevet kategoriseret i A- og B-ydelser - og eventuelt varer. Formålet med værdifastsættelsen er at finde ud af, om værdien af A-ydelser overstiger værdien af B-ydelser, eller omvendt. Hvis et udbud af tjenesteydelser omfatter både A- og B-ydelser, bestemmer direktivets art. 10, at aftalen skal udbydes i henhold til samtlige procedurebestemmelser – altså fuld EU-udbudspligt, hvis værdien af A-ydelserne overstiger værdien af B-ydelserne. I modsat fald skal aftalen udbydes efter de »bløde« regler der gælder for 1B ydelserne. Der skal med andre ord foretages en individuel vurdering af de delydelser, som udbydes samlet, og som hænger naturligt sammen. Vurderingen skal munde ud i en sammentælling af værdien af de enkelte delydelser. Reglen i art. 10 kan føre til en vis spekulation i værdfastsættelsen af ydelserne og sammensætningen af kontraktens ydelser. Det er derfor vigtigt at slå fast, at et hvert forsøg på ad denne vej at undgå EU-udbud er i strid med regler-

2 7 . - 2 9 .

Tjenesteydelser/varer

Kapitalisering (skøn)

Fordeling i %

Bilag 1 A-ydelser

1,8 mio. kr.

47,4%

Bilag 1B-ydelser

2,0 mio. kr.

52,6%

I alt

3,8 mio. kr.

100%

ne. Tjenesteydelsesdirektivet artikel 7 stk. 3 fastsætter således, at der ikke må vælges en beregningsmetode i den hensigt at undgå EU-udbud. Omvendt vil en sagligt begrundet kobling af forskellige ydelser være fuldt ud i overensstemmelse med reglerne. Saglighedskravet forudsætter, at der skal være et konkret og rationelt formål med at koble de pågældende ydelser. Den saglige vurdering kan eksempelvis tage udgangspunkt i kommunens udgiftsstruktur, opgavesammensætning, synergieffekter, markedsforhold, organisatoriske forhold m.v. Trin 5: Konklusion. Femte og sidste trin består i at konkludere på værdifastsættelsen af de enkelte A- og B-ydelser. Opgørelsen ser i ovennævnte eksempel således ud: I det konkrete eksempel er der en overvægt af 1B ydelser. Den samlede konklusion er derfor, at man ikke skal i EU-udbud, men alene anvende Tjene-

a p r i l

steydelsesdirektivets art. 14 og 16, nævnt ovenfor. Herudover skal man – uanset om der er tale om A- eller B-ydelser – respektere EF-Traktatens bestemmelser, herunder reglerne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, samt de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence.

Beskrivelse

CPC-kode

Drift af parker m.v. (botaniske, zoologiske og naturparker samt parkog strandservice)

96331, 96332, 96491

Fjernelse af ukrudt.

96331, 96332, 96491

Gadefejning

94030

Natur- og landskabsbeskyttelse.

94060

Anden miljøbeskyttelse

94090

Eksempel: Udbud på det grønne område

2 0 0 4

Hent ny viden på Danmarks største miljømesse • Vand • Affald / genbrug • NO DIG • Luft • Kemi / procesteknologi • Arbejdsmiljø • Miljøkompetence • Konferencer • Faglige aktiviteter • Work site besøg Åbningstider : Tirsdag 27. april kl. 9.00 - 17.00 Onsdag 28. april kl. 9.00 - 17.00 Torsdag 29. april kl. 9.00 - 16.00

!

ed

www.danmiljo.dk

51 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

h Ny - nu

del en

Miljø

an af D

51


)OHUVLGLJSDUNIRUYDOWQLQJRJQ\HYHJHWDWLRQVWHNQLNNHU 6WXGLHUHMVHWLO6NnQHRJ6PnODQGRPQ\HWLOWDJRJPHWRGHULGHQRIIHQWOLJHSDUNRJODQGVNDEVIRUYDOWQLQJGMXQL

*U¡QQH RPUnGHU WLOO JJHV VWDGLJ ÀHUH IRUPnO RJ DQYHQGHOVHU'HNRQYHQWLRQHOOHUHNUHDWLYHRJ VWHWLVNH IXQNWLRQHU V¡JHV XGE\JJHW PHG E UHG\JWLJKHGV IUHPPHQGH IXQNWLRQHU (NVHPSHOYLV NDQ UHJQYDQG RSVWXYHVRJQHGVLYHVORNDOWLVWHGHWIRUDWOHGHVWLONORDN RJVDPWLGLJELGUDJHSRVLWLYWUHNUHDWLYWRJGHVLJQP VVLJW )OHUVLGLJXGQ\WWHOVHDIJU¡QQHRPUnGHUVNDEHURJVnQ\H PXOLJKHGHU IRU EUHGHUH ¿QDQVLHULQJ DI HWDEOHULQJV RJ GULIWVRPNRVWQLQJHUQH 'HQ\HNUDYWLOIRUYDOWQLQJHQDISDUNHURJJU¡QQHRPUnGHU KHUXQGHUVWRSIRUEUXJDINHPLVNHVSU¡MWHPLGOHUXGO¡VHU

EHKRYIRUQ\HHWDEOHULQJVWHNQLNNHUPHGPHUHQDWXUQ U RJ YDULHUHW XUWHYHJHWDWLRQ RJ DOWHUQDWLYHU WLO NRUWNOLSSHW JU V , 'DQPDUN KDU PDQ KLGWLO NXQ NXQQHW In YLOGH XUWHU VRP IU¡ PHQ L 6YHULJH KDU PDQ L VQDUW PDQJH nU DUEHMGHW EnGH PHG XGSODQWQLQJVSODQWHU RJ I UGLJH YHJHWDWLRQVPnWWHU EDVHUHW Sn IU¡PDWHULDOH IRUWULQVYLV LQGVDPOHWLGHQV\GVYHQVNHQDWXUKYLVNOLPDHUPHJHW OLJGHWGDQVNH 9L EHV¡JHU EOD 0DOP| /XQG .ULVWLDQVWDG 9l[VM| RJ 5RQQHE\ NRPPXQHU VDPW YLUNVRPKHGHQ 9HJ 7HFKV SODQWHSURGXNWLRQYHG9LVODQGD

(NVNXUVLRQHQNRPPHURJVnHPQHP VVLJWYLGWRPNULQJ 0DOP|

'HQNRPPXQDOHE\WU SROLWLNKYRUMRUGRJEHO JQLQJHULURG]RQHQRPNULQJVWRUHVNUDQWHQGHWU HUIMHUQHV PHGYDNXXPVXJQLQJRJHUVWDWWHVPHGGLIIXVLRQnEQHY NVWPHGLHURJEHO JQLQJHUHOOHUVWDXGHU *U¡QQHWDJHVRPOHGLNRPPXQHQVVWUDWHJLIRUORNDOUHJQYDQGVKnQGWHULQJKHUXQGHUEHV¡JSnGHQ WDJERWDQLVNHKDYH 1\VNXOSWXUHOWHPDOHJHSODGVLUXVWIULWVWnOVRPWLOWU NNHUIDPLOLHUIUDKHOHNRPPXQHQ 9HMUDEDWWHURJUXQGN¡UVOHUPHGXGSODQWQLQJDIVDOWRJW¡UNHWnOHQGHYLOGHXUWHUVWDXGHU ‘NRGXNW±HQIDXQDSDVVDJHKHQRYHUHQPRWRUYHM

/XQG

6DQNW+DQVEDFNDU±HWUHIHUHQFHRPUnGHIRUELRORJLVNPDQJIROGLJKHGPHQVDPWLGLJPHGPDQJHUHNUHDWLYH WLOEXG

.ULVWLDQVWDG

7LYROLSDUNHQVRPHUXQGHUUHQRYHULQJHIWHUYLQGHUIRUVODJLQ\OLJDIKROGWNRQNXUUHQFH gVWHUHQJHWHWDJHEROLJRPUnGHPHGIULDUHDOHUGHUKDUEnGHUHNUHDWLYHRJELRORJLVNHIXQNWLRQHURJLQGJnUVRP OHGLHWV\VWHPIRUORNDOQHGVLYQLQJDIUHJQYDQG

5nVKXOW

5nVKXOW±/LQQpVI¡GHHJQJHQVNDEWODQGVNDEIUDWDOOHW

2YHUQDWQLQJ

0|FNHOVQlVKHUUHJnUGPHGEODXUWHRJURVHQKDYHQHGWLOV¡HQ0|FNHOQ

9LVODQGD

9HJ7HFKVSURGXNWLRQPHGFDYLOGHXUWHDUWHULSU IDEULNHUHGHYHJHWDWLRQVPnWWHUVRP XGSODQWQLQJVSODQWHURJIU¡

9l[M|

'HQ\UHQRYHUHGH/LQQpSDUNHQ/LQQpNDQDOHQRJODJXQHQYHGV¡HQL9l[M|

5RQQHE\

%UXQQVSDUNHQL5RQQHE\ OGUHQ\OLJUHVWDXUHUHWUHNRQYDOHVFHQVSDUN

6WDGVRJNRPPXQHJDUWQHUIRUHQLQJHQRJ)|UHQLQJHQ6YHULJHV VWDGVWUlGJnUGVPlVWDUHHUDQVYDUOLJHIRUVWXGLHUHMVHQVRPHUHWOHGL ‘UHVWDGVVDPDUEHMGHWPHOOHPGHWRIRUHQLQJHU )RUGHWDOMHUHWSURJUDPRJWLOPHOGLQJKHQYLVHVWLO ZZZVWDGVRJNRPPXQHJDUWQHUIRUHQLQJHQGNRJ ZZZVWDGVWUDGJDUGVPDVWDUHRUJ

52

$UWLNOHQ ³1\H YHJHWDWLRQVWHNQLNNHU WLO EHGUH E\PLOM¡´ L 6WDGV  +DYQHLQJHQL¡UHQ  VLGH   RPKDQGOHU HQ GHO DI HNVNXUVLRQHQV HPQHU RJ ORNDOLWHWHU .DQ GRZQORDGHV IUD ³$NWXHOW´SnZZZYHJWHFKGN

52 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Kommentar:

Strukturkommissionens betænkning I januarnummeret af Stads- og havneingeniøren var der en interessant artikel om Strukturkommisionens betænkning indenfor teknik- og miljøområdet. Imidlertid savnes der nogle oplysninger om hvilke overvejelser kommissionen har gjort sig vedr. den grønne sektor i forbindelse med kommunalreformen, og vi har i den anledning gjort os nogle tanker og overvejelser. Landskabet omkring os undergår en stadig forandring, ikke mindst som følge af at vores udnyttelse, krav og forventninger til det ændres. Presset på landskabet er i dag steget markant, og hvis vi skal sikre vores efterkommere noget, der kan kaldes et landskab med rig natur, er vi nødt til at fastholde resterne af det nu. Planerne om sammenlægning af de små kommuner åbner mulighed for at få alle dele af landet med ind i en bevidst planlægning for at fastholde og udvikle naturen i det åbne land og, ikke at forglemme, byernes grønne områder. Behovet for en park- og landskabspolitik er vokset, samtidig med at kravene og ønskerne til indholdet af en sådan har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Dette forhold har da også bevirket, at de fleste større kommuner fører en aktiv og konstruktiv parkpolitik i samklang med visionerne og målsætningerne i de respektive kommuneplaner for den grønne sektor – ligesom det er her, at der i administrationen er ansat grøn professionel kompetence. Vender vi blikket fra de større til de små kommuner er indtrykket ikke særlig opmuntrende, især for de små landkommuners vedkommende. Disse kommuner har ikke ressourcer til at ansætte den nødvendige ekspertise, og resultatet er, at der i mange tilfælde savnes detaljerede retningslinjer og målsætninger for landsbyernes grønne områder og det åbne land i kommuneplanerne.

Dertil kommer, at man ved revisionen af planloven sidste år overdrog landzonekompetencen fra amterne til kommunerne, og denne ændring vil selvsagt medføre forøgede krav til den kommunale forvaltning af landskabet. En kommune uden en »grøn« administration får vanskeligt ved at klare denne opgave på en tilfredsstillende måde. I nutidens kamp om det åbne land er det yderst problematisk at landkommunernes naturfaglige kompetencer er meget begrænsede, da det indebærer en risiko for at lokale industri- og landbrugsinteresser bliver enerådende. Det er derfor på høje tid med en landskabspolitik for det åbne land hos alle landets kommuner. En sammenlægning af de små kommuner til nye storkommuner, hvilket er et af de emner Strukturkommissionen arbejder med, åbner mulighed for en aktiv park- og landskabspolitik, forudsat at en »grøn« administration indgår i organisationsplanerne. Administrationspersonalet skal være gearet til at håndtere forvaltningen af landskabet. Med en grøn administration vil man desuden kunne sikre en smukkere udformning af parker, grønne områder, haveanlæg, m.v., bedre plantevalg, en professionel drift og vedligeholdelse, og sidst, men ikke mindst, en bedre forvaltning af de økonomiske midler. Derfor er dette et kraftigt ønske til strukturreformen: Ingen kommune uden grøn kompetence efter kommunalreformens gennemførelse.

Anne Kirstine Kjær og Arne P. Kjær, begge landskabsarkitekter

IBF giver dig flere valgmuligheder... Tagsten

Belægningssten

Dobbelt-S

Vinge Økonomi

Fliser

Specialprodukter

I Ikast Lysholt Allé 4 7430 Ikast Tlf. 97 15 20 22 Fax 97 25 04 12 E-mail: ikast@ibf.dk

I Vojens Unionvej 13 6500 Vojens Tlf. 74 54 16 88 Fax 74 54 08 44 E-mail: vojens@ibf.dk

Vinge Økonomi “PLUS”

I Middelfart Falstersvej 28 5500 Middelfart Tlf. 63 41 04 77 Fax 64 41 04 42 E-mail: middelfart@ibf.dk

I Nørresundby Stigsborgvej 34 9400 Nørresundby Tlf. 98 17 10 55 Fax 98 19 10 81 E-mail: noerresundby@ibf.dk

I Harndrup Vindebjergvej 16 A 5463 Harndrup Tlf. 64 88 13 86 Fax 64 88 13 37 E-mail: harndrup@ibf.dk

Vingesten

Rør

I Langå Rypevej 3 8870 Langå Tlf. 86 46 19 66 Fax 86 46 24 85 E-mail: langaa@ibf.dk

I Ringe Stegshavevej 30 5750 Ringe Tlf. 63 62 01 00 Fax 63 62 01 01 E-mail: ringe@ibf.dk

I Hjørring Sæbyvej 106 9800 Hjørring Tlf. 98 92 52 22 Fax 98 92 25 22 E-mail: hjoerring@ibf.dk

I Roskilde Sdr. Mellemvej 9 4000 Roskilde Tlf. 46 75 77 88 Fax 46 75 62 99 E-mail: roskilde@ibf.dk

Brøndgods

I Holstebro Hjermvej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 07 88 Fax 97 42 31 51 E-mail: holstebro@ibf.dk

I Aalestrup Testrupvej 4 9620 Aalestrup Tlf. 98 64 15 66 Fax 98 64 30 89 E-mail: aalestrup@ibf.dk

I Holmegaard I Sterkende Lundebakkevej 18 A, Toksværd Lillemosevej 1, Sterkende 4684 Holmegaard Tlf. 55 56 22 33 Fax 55 56 23 03 E-mail: holmegaard@ibf.dk

2640 Hedehusene Tlf. 46 13 88 44 Fax 46 13 88 88 E-mail: sterkende@ibf.dk

www.ibf.dk · E-mail: ibf@ibf.dk

53 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

53


Strukturkommissionens anbefalinger forventes at få radikale konsekvenser for kommunestyret i Danmark. Med denne konference ønsker KL og KTC at sætte fokus på konsekvenserne på teknik- og miljøområdet. Hvem skal have ansvaret i fremtiden og hvorfor? Hvilke muligheder rummer en kommunalreform, og hvad risikerer at gå tabt? Hvilken position og indflydelse vil teknisk udvalg få i fremtidens kommune? Kommunale toppolitikere, en minister og industrifolk giver deres bud på disse og andre spændende spørgsmål. Mere information samt tilmelding kan findes på adressen: www.kl.dk/politiskforum

OPBRUD ELLER GENNEM-

TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS

TORSDAG DEN 29.APRIL OG FREDAG DEN 30.APRIL 2004 I ODENSE CONGRESS CENTER KL og KTC indbyder landets tekniske udvalg til en 2-dages konference om fremtidens kommunale strukturer og opgaver den 29. - 30. april

PROGRAM

Kommunernes rolle i miljøarbejdet Miljøminister Hans Christian Schmidt

Status på strukturdebatten - Den videre proces og praktisk implementering Departementchef Ib Valsborg, Inderigs- og Sundhedsministeriet

Kommunerne og virksomhederne - et godt partnerskab? Direktør Ole Krog, Dansk Industri

Visioner for en reform på teknik og miljø området Chefkonsulent Erik Lindegaard, PLS Rambøll

Se hele programmet og tilmeld dig på adressen

Arrangeret af KL, Teknik og Miljø og Kommunalteknisk Chefforening

POLITISKFORUM

LUNDTOFT KOMMUNE LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE A L B E RLTÆSSLØU N K DOK MO M MUMNUEN E A L L E RLØØDG SKTOØMRM UKNOEM M U N E A R D E NL ØKGOUMMMKULNOES T E R K O M M U N E A S S E NLSØ KKKOEMNM-UVNREÅ K O M M U N E A U G U SMTAERNIBAOGREGR KKOOMMMMUUNNEE A U L U MM-AHRAIDBEOR UKPO MKMOUMNMEU N E B A L L EMRAURPS T KA OL MMU KN OE MMUNE BILLUND M I D DKOMMUNE ELFART KOMMUNE BIRKERØD KOMMUNE MIDTDJURS KOMMUNE B J E R GMSOTR ES DØKO KMOMMUMNUEN E BJERRINGBRO KOMMUNE MUNKEBO KOMMUNE B L A A BMJØELRDGR UKP O MK MO UM NE MUNE B L Å V AMNØDNS HKUOKM MKUONMEM U N E B O G E NNSAEK SKKOOMVM U K NO EM M U N E BO O L M S KOMMUNE R E G I O N S K O MM U RNNEHNIBE ORDBORG KOMMUNE B O V KN NIOYNMBGMOURKNGOEMKMOUMNMEU N E B R A M MNYKØBING KOMMUNE B R A M SNYKØBING-RØRVIG N Æ S K O M MF. UNE B R A N D EY SKTOEMDM UKNOEM M U N E KOMMUNE B R E D EN B KE OD MMU NOEM M U N E ÆR SOTKV K B R O A GN E R O M M U N E ¯ R AMGMEURN EK O M M U N E B R O B YN NTØKRO NE B R O V SNØRRE KHOAMLMDU NKEO M M UKOMMUNE B R Æ D SNØRRE T R U P KALSLEV OMMUNE B R Ø N D BØYR RKEO MDJURS M U N E KOMMUNE NE B R Ø N DN E R S L E VA AKBOYM MKUONMEM UKOMNØRRE-RANGSTRUP B R Ø R UM PU NK E OMMUNE B Ø R K ONPØ RKROEM-MSUNNEED E K O M M U N E CHRISTIANSFELD O D D E R K O M MKOMMUNE UNE D I A N AOLDUENNDS EK OKMOMMUMNUEN E D R A G SOHTOTLEMR UKPO MKMOUMNMEU N E D R A G ØPRA NKDORMUMPU NKEO M M U N E D R O N NPIRNÆGSLTUØN D K O KM OMM UU NN EE E B E L TPOUFRTH UKSO MKMO UM NM EU N E EGEBJERG R A M S KOMMUNE Ø KOMMUNE E G T V ERDA NKDOEMRMSU NKEO M M U N E E G V A DR AKVONMSMBUONREG K O M M U N E E J B Y RIBE K O M M UKOMMUNE NE ESBJERG KOMMUNE RINGE KOMMUNE F A K S ERINGKØBING KOMMUNE KOMMUNE F A N Ø RINGSTED K O M M U N E KOMMUNE F A R S ØR OKSOEMNMHUONLEM K O M M U N E F A R U MROSKILDE K O M M U N E KOMMUNE F J E N DRSO UKG OS MØ MUN KE OMMUNE FJERRITSLEV R U D B J E RKOMMUNE G KOMMUNE F L A D SRÅU DKKOØMBMIUNNGE K O M M U N E FR NNYSEBKOORMGM-UHNUEM L E B Æ K K O EMDMEUR RYSLINGE KOMMUNE FREDERICIA KOMMUNE R Ø D B Y K O MKOMMUNE MUNE FREDERIKSBERG RØDDING KO MMUNE FREDERIKSHAVN KOMMUNE R Ø D E K R O KKOMMUNE OMMUNE FREDERIKSSUND R Ø D O V R E K O MMMMUUNNEE F R E D ERRØINKDSE Æ K RO K MK MO UNE FUGLEBJERG ØGN NKEODMKOMMUNE EM UKNOEM M U N E F A A B OR R A KKSOKMØMBUINNEG K O M M U N E G A L T ES NA LKLOIMNMGUSNUEN D K O M M U N E G E D V ES D UNE G E N T OS FATMES ØK OK MO MM UM NE SEJLFLOD GIVE SILKEBORG KOMMUNE KOMMUNE G J E R N K O M M U NKOMMUNE E KOMMUNE G L A D SSINDAL AKXAEG EKNO MKMOUMNMEU N E G L A M SS B J E R G K O M M U EO M M U N E BMOURNGE N K G L O S TS RKUAPN DKEORMKOMMUNE G R A M SKIBBY KOMMUNE SKIVE G R E N AS AK JKEORMNMKOMMUNE UKNOEM M U N E G R E V ES KKOOVMBMOU NK EO M M U N E GRINDSTED S K Æ L S KOMMUNE KØR KOMMUNE GRÆSTED-GILLELEJE M U N E S K Æ R B Æ K K O M MKOMUNE G R Å S TSEKNÆ VKIONMGMEU NKEO M M U N E G U D M ESKØRPING K O M M U N E KOMMUNE G U N D SSØL AKGOEMLMSUEN E KOMMUNE G Ø R L ESVL AKNOGMEMRUUNPE K O M M U N E H A D E RSSOLLERVØ DK OKMOMMUMNUEN E H A D S TSEONR ØK OKMOMMUMNUEN E H A D S USNPDØ TKTORMUMPU NKE OMMUNE H A L S STENLILLE KOMMUNE KOMMUNE H A M M ESLT EKNOLMØMSUEN E KOMMUNE H A N S TSHTOELVMN SK OKMOMMUMNUEN E H A S H ØSJT RKUOEMRM UKNOEM M U N E H A S L ESVT UKBOBMEMKUØNBEI N G K O M M U N E H E D E NSSTTØEVDR IKNOGM MKUONMEM U N E H E L L ES UKNODME MV UE ND E KOMMUNE HELSINGE S U N D KOMMUNE SØRE KOMMUNE HELSINGØR S U S Å KOMMUNE KOMMUNE H E R L ESVV EKNODMBMOURNG E KOMMUNE HERNING KOMMUNEKOMMUNE SVINNINGE HILLERØD KOMMUNE SYDAL S KOMMUNE HINNERUP KOMMUNE SYDFA LSTER KOMMUNE HIRTSHALS KOMMUNE SYDLANGELAND KOMMUNE HJØRRING KOMMUNE SYDTH Y KOMMUNE H O B R OS ÆKBOYM MKUONMEM U N E H O L B ÆSKØ LKLOEMRM EOMMUNE ØU DN K H O L E BSYØ NKDOEMRMBUONREG K O M M U N E H O L M ESGØANADREDR HKAOLMDM UKNOEM M U N E H O L M SSLØANNDDE RKSOØM MKUONMEM U N E H O L S TTEHBERMO KKOOMMMMUUNNEE H O L S TTHISTED E D K O M M UKOMMUNE NE H O R S ET H Y BKOORMØMNU-NHEA R B O Ø R E K O MMN US H U N D ET SH TNEED K O MKMOUMNMEU N E H V A L STINGLEV Ø YKHOOMLMMU N E KOMMUNE H V I D E B Æ K K OKOMMUNE MMUNE H V I D OTJELE VORMEM EKR OU MP MUN KNE OEM M U N E H V O R ST LOERVN VKEOD M MKUO H Ø J E -T T A A S T R U P KKOMOMMMMUMUNUNENEE RKAONME K Æ R H Ø J E RT M U N E T R E HKOMMUNE ØJE KOMMUNE H¯JREBY T R U N D H O L M H Ø N G KØOLMLMØUSNEE K O MKMOUMNMEU N E H Ø R N IT NØGN DKEORM MK UNE H Ø R S HT O L M K O M MOUMNMEU N E H A A R BTØRRING-ULDUM YÅ RKNOBMYM UKNOEM M U N EKOMMUNE IKASTT KOMMUNE UL FBORG-VEMB KOMMUNE ISHØJU KOMMUNE L LERSLEV KOMMUNE JELLING A LKOMMUNE LE NM S BUÆNKE K O M M U N E J E R N LV KO VØASLEL Ø KM OMMUNE JUELSMINDE V A M D R UKOMMUNE P KOMMUNE JÆGERSPRIS ABRODREG KOMMUNE KKOOMMMMUUNNEE K A L U NV D VBEOJ EKNO MKMOUMNMEU N E K A R L EV E J L E K O MUNE K A R U PV IKBOOMRMGU NKEM OMMUNE KERTEMINDE V I D E B KOMMUNE Æ KOMMUNE K KOMMUNE KJELLERUP KOMMUNE K O L D IVINDERUP N G K O M M U N E K O R S ØVISSENBJERG ONMSM UKNOEM M UKOMMUNE VR JK K Ø B E NV HOAR VENI S K O M M U NNEE K Ø G E VKO ORMD MØUNSNGEEB OKROGM MKUONMEM U N E Æ L L A N G E BRÆEKS KKØOBMIMNU NE L A N G EÆ SLKGOOVD KKOOMMMGMUUNKNEOEM M U N E L A N G ÅØ K OTMYMKUKNEE K O M M U N E L E D Ø JØ EL -S MK ØRU R BS Æ K MO MKMOUMNMEU N E LEJREØ KOMMUNE AGA B E N RU AA KOMMUNE L E M V IA OB MR M BK Y ON E KOMMUNE L U N D EARA ASLKBOOVR GK OKMOMMUMNUEN E AALESTRUP KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE AARS KOMMUNE ÅRSLEV KOMMUNE AARUP KOMMUNE


Millionkontrakt om vejstøjforskning Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, indleder nu et flerårigt samarbejde med det hollandske vej- og vandbygningsinstitut, DWW, om forskning i støjdæmpende asfalt. Aftalen er gode nyheder for naboer til støjende danske veje. Vejdirektoratet vil over de næste tre år, i samarbejde med hollandske kolleger, gennemføre forskning i støjdæmpende vejbelægninger for 1,2 millioner euro, svarende til ca. 10 millioner danske kroner. Aftalen er en konsekvens af den øgede bevågenhed med hensyn til

støjsvage belægninger, som der er i EU. Vejteknisk Institut har de seneste par år blandt andet været involveret i prøvestrækningen på Øster Søgade i København, hvor drænasfalt har fået trafikstøjen ned med 4 dB. Belægningen er specielt designet på baggrund af hollandsk teknologi. Fremtidig forskning skal vise,

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Drift af pumpestationer 1 .......................................................................14.-16. ......apr. Legionella i varmtvandssystemer..................................................................15. ......apr. Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................19.-20. ......apr. Vandløbsvedligeholdelse, Ringsted...............................................................20. ......apr. Vandløbsvedligeholdelse, Silkeborg .............................................................22. ......apr. Forvaltning og håndtering af forurenet jord ....................................26.-27. ......apr. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer....................................05.-06. ......maj Produktorienteret miljøarbejde - fremtidens miljøarbejde ..........12.-13. ......maj Procesteknik 2 .............................................................................................12.-14. ......maj Tilsyn med anlægsarbejder - afløbssystemer ....................................17.-18. ......maj Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........17.-18. ......maj Restaurering af mindre vandløb............................................................17.-18. ......maj Vandhuller, kær og søer ...........................................................................26.-27. ......maj Procesteknik 3 .............................................................................................01.-02. ......jun. Overskudsjord og afgiftsforhold....................................................................01. ......jun. Grundkursus for åmænd ..........................................................................02.-03. ......jun.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

55 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

om drænasfalt kan optimeres yderligere. Samtidig arbejder instituttet henimod en klassificering af en vejbelægnings støjegenskaber frem til en typebestemmelsesordning, der kan bruges til at vælge de relevante belægninger, forud for vejarbejder. »Hollænderne er specielt interesserede i den danske forskning i langtidsholdbar asfalt, hvor vi er gode til at udvikle metoder til at teste forskellige materialetypers styrker og svagheder. I vores laboratorier kan vi f.eks. udsætte en given belægning for mange gentagne overkørsler vha. af den såkaldte sporkøringsmaskine, eller vi kan udsætte materialerne for tryk, træk, varme og kulde, der modsvarer mange års belastning i virkeligheden. Kunsten består i at finde de bedste materialer til den bedste pris. I tilfældet med støjdæmpende belægninger gælder det således om at finde en asfalttype, der kan holde mange år, samtidig med at den nedsætter støjniveauet mærkbart for vejens naboer«, fortæller Hans Jørgen Ertman Larsen, leder af Vejteknisk Instituts Asfaltafdeling. Kilde.www.vd.dk

Ny strategi for digital forvaltning Den nye strategi sigter på, at potentialet ved digital forvaltning skal realiseres. Regeringen og de kommunale parter lancerede i februar en ny strategi for digital forvaltning for den offentlige sektor i 2004-06, hvor finansministeren var vært for Dialogforum for digital forvaltning. Dialogforum er et initiativ, hvor de offentlige beslutningstagere fra stat, amter og kommuner drøfter fremdrift

og initiativer med relevans for digital forvaltning med repræsentanter fra personale, branche- og borgerorganisationer. I strategien fremlægger regeringen og de kommunale parter en vision for digitaliseringens rolle i at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. Flere internationale undersøgelser viser, at Danmark er helt i front inden for digital forvaltning sammenlignet med andre lande. Derfor har den nye strategi et godt afsæt for, at potentialet kan realiseres i form af at skabe bedre service til færre omkostninger. Finansminister Thor Pedersen udtaler i forbindelse med lanceringen af strategien: »Vi ønsker at understøtte og styrke digitalisering, der skaber en effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Derfor må vi også i fællesskab - på tværs af stat, amter og kommuner - finde nye muligheder for at skabe denne sammenhæng. Den nye strategi er et vigtigt skridt i den rigtige retning«. Den nye strategi er udtryk for et skift i fokus. Tidligere har det været anvendelsen af nye teknologiske muligheder, der var i højsædet for arbejdet, men nu kastes kræfterne i højere grad ind på de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved digital forvaltning. Strategien markerer, at digitalisering skal kunne betale sig i form af synlige og målbare forbedringer af servicekvalitet og en mere effektiv administration. Samtidigt opstilles en række konkrete mål, som stat, amter og kommuner skal nå i de kommende år. Kilde:www.e-gov.dk 55


Mere bøvl og mindre miljø Med Retssikkerhedskommissionens betænkning og det deraf afledte lovforslag er der lagt op til ændringer i kommunernes udførelse af tilsyn med virksomheder. KL frygter, at de store omkostninger ved forslaget vil forringe kommunernes tilsyn på miljøområdet. - Lovforslaget vil besværliggøre og fordyre tilsynet på miljøområdet. Med de samme ressourcer til rådighed er der en reel risiko for, at forslaget vil føre til færre tilsyn med forurening fra virksomheder. Forslaget giver mere bøvl og mindre miljø, siger Kurt Hockerup, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL. KL har skønnet, at merudgifterne ved lovforslaget for kommuner og amter vil

beløbe sig til omkring 75 mio. kr. årligt. Justitsministeriet har lagt op til, at ændringerne kan gennemføres ved hjælp af rationaliseringer. - Det vil betyde reduktioner i de eksisterende tilsyn og dermed føre til miljøforringelser, siger Kurt Hockerup. Lovforslaget indebærer konkret, at myndigheden skal varsle virksomheder, inden de kommer på besøg for at føre tilsyn med overholdelsen af regler på arbejdsmiljøområdet, fødevareområdet og miljøområdet. En undersøgelse af mistanke om ulovlige forhold skal ydermere kræve en politianmeldelse. Hidtil har kommunerne blot kunnet henvende sig på virksomheden for at finde en løsning på problemet sammen med virksomheden. - Justitsministeriets forslag kan føre til forlængede sagsbehandlingstider, når selv

PN STØBEGODS -det er os, der er i vejen •

3

2

2

• •

3

3

5

4

mindre sager kræver inddragelse af politi og den offentlige anklager. Det vil give ulemper for både kommunerne og de virksomheder, der kontrolleres, siger Kurt Hockerup. Kilde:www.kl.dk

Fjernelse af bundmaling Mange kommuner arbejder med at fastsætte krav til arbejdet med at fjerne bundmaling fra lystbåde. Professionelt værktøj med støvsuger gør det let for sejlere at fjerne bundmaling – og så bliver kobberforureningen fra slibestøv og malingsafskrab reduceret med op til 99%. Det er budskaberne i en ny kampagne, hvor Dansk Sejlunion og Miljøministeriet anbefaler alle havne og sejlere at bruge den nye metode. Bundmaling indeholder kobber, som er skadeligt og bliver spredt i miljøet, når sejlere fjerner bundmaling. Samtidig er det et hårdt og beskidt arbejde at fjerne gammel bundmaling. Men begge problemer bliver løst, hvis man bruger værktøj med støvsuger. Faktisk viser erfaringer fra Dansk Sejlunions »Projekt Ren Havn«, at kobberforureningen stort set kan elimineres. Flere oplyninger på: www.fjernbundmaling.dk Kilde: www.mst.dk

3

• 2

1

5

• 1

Spulebrøndkarme med dæksel til vej eller fortov. Flydende eller faste. Runde eller firkantede.

2

Spulebrøndkarme med dæksel til private haver.

3

Rendestensriste diagonale og slynget, med og uden hængsel.

4

Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

Rendestensrist med 4 affasede flanger til pladsarealer Fast rendestensrist til flisebelægning.

fjernvarmedæksler 5

Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

BØTKERS Kvaglundsvej 81 DK-6705 Esbjerg Ø Telefon 75 14 25 00 Telefax 75 14 09 34

56

Mindre vandforbrug og renere spildevand fra vaskehaller Biler kan vaskes langt mere miljøvenligt end før. Det viser et netop afsluttet projekt fra Miljøministeriet. I samarbejde med olieselskaberne og leverandører af produkter til bilvaskehaller er der udviklet en række produkter, som ikke indeholder en lang række miljøkritiske stoffer. Det gør det muligt at vaske bilen med miljøvenlige vaskemidler.

Samtidig viser test af renseanlæg til bilvaskehaller, at man kan reducere mængden af spildevand fra bilvask med omkring 90%. De nye anlæg kan desuden rense spildevandet, så tungmetaller som bly, cadmium og krom samt phthalaten DEHP og olie pr. bil formindskes. Målt i forhold til traditionelle vaskehaller uden renseanlæg reduceres indholdet i spildevandet til mellem 10% og 1 promille. De fire testede bilvaskehaller med renseanlæg levede alle op til kravene for at opnå Svanemærket. Der arbejdes derfor nu på at få de første miljømærkede vaskehaller i Danmark. Den nye hjemmeside om bilvaskehaller, rapporten »Bilvask - reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi« og andet materiale kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

»Den Landskabelige Kanal« tager form Ørestadsselskabet har den 20. februar indgået kontrakt med MT Højgaard om udførelsen af Den Landskabelige Kanal i Universitetskvarteret i Ørestad. Det er en 2,5 kilometer lang kanal, der som et blåt bånd slynger sig langs Ørestads kommende boligområder. Når MT Højgaard primo marts tager fat på kanalprojektet, føjes en vigtig brik til miljøet i Ørestad. Vand har fra starten været tiltænkt en central rolle i bydelen og står højt placeret i Ørestadsselskabets vision for byudviklingen i området. Vandet i det omfattende kanalsystem vil sammen med de omkringliggende grønne områder fungere som oaser i bydelen og samtidig fungere som oplagte promenade-muligheder. Den Landskabelige Kanal slynger sig fra Københavns Universitet Amager ved Njalsgade i nord forbi Kubens og FSBs boligbebyggelser samt 56 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


traditionelt flere ulykker med personskade end i vintermåneder med sne på vejene. Det skyldes, at den manglende sne gør, at man kan køre stærkere, samtidig med at flere bevæger sig ude i trafikken, når vejrforholdene er gode.

Information om virksomhedernes miljøforhold

Den landskabelige kanal vil blive 2,5 km lang og slynge sig langs Ørestads kommende boligområder.

DR Byen for at ende ved Grønjordssøen. På den måde er Den Landskabelige Kanal med til at binde de store naturområder på Amager Fælled sammen med byen og udjævne grænsen mellem natur og by. Kanalen får en varierende bredde fra 10 meter på det smalleste sted til 25 meter på det bredeste, mens vanddybden vil være fra 0,5 til 1,5 meter. Rundt om kanalen etableres samtidig ca. 50.000 m2 bypark med stier og beplantning. Desuden bygges der stibroer til gående og cyklister og dæmningsbroer til biler flere steder på strækningen. Den Landskabelige Kanal ventes at stå færdig ultimo 2005.

Rottebekæmpelse KL er med støtte fra Miljøstyrelsen og i samarbejde med en række kommuner i gang med et 2 årigt projekt som skal forsøge at organisere det kommunale rottetilsyn i land57 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Fremover kan naboer til større industrivirksomheder og landbrug selv følge med i, hvad danske virksomheder udleder af forurenende stoffer til luften og til vandmiljøet. Den nye database rummer pt. 158 virksomheder, som alle er miljøgodkendte. Det er de lokale tilsynsmyndigheder der fører tilsyn med virksomhederne og sørger for at de lever op til de krav, den skal. Den nye database skal

bidrage til mere synlighed og åbenhed omkring virksomhedernes miljøforhold. Der er også information til danske virksomheder om f.eks. speciel lovgivning, vejledninger og de såkaldte BAT-noter, der er EU's retningslinjer for, hvordan man kan producere med anvendelse af den mindst forurenende teknologi. Parallelt med det danske register offentliggør EU et tilsvarende register over store virksomheder i EU.

Eksempler på sommerhusområder Til brug for debatten om lovforslaget om nye sommerhuse har Landsplanafdelingen udsendt en rapport, hvor det på kort og fotos illustreres, hvordan nye sommerhusområder indvirker på landskabet. Eksemplerne

områder på en mere hensigtsmæssig måde. Projekt vedrørende rottebekæmpelse i landzone. I forbindelse med de senere års stigning i antallet af anmeldelser af rotter har KL modtaget støttte af Miljøstyrelsen til, i samarbejde med 6 kommuner, at gennemføre et forsøg, som skal sikre en mere effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer i forbindelse med tilsyn og bekæmpelse af rotter i landzonen. Kilde og flere oplysninger: www.kl.dk

Svag stigning i trafikuheld Nu foreligger de foreløbige trafikuheldstal for januar 2004. Tallene viser en let stigning i forhold til januar sidste år: 31 dræbte og 603 tilskadekomne i år - mod hhv. 30 og 535 i 2003. I vintermåneder uden ret meget sne, som tilfældet har været i januar 2004, sker der 57


&

KONFERENCER DAKOFA konference Om Vandmiljøplan lll og affaldsprodukter til jordbruget 23.03.2004 www.dakofa.dk DANMILJØ 2004 27. - 29.04.04 Messecenter Herning www.damiljoe.dk

U DSTIL-

Helhedsorienteret Parkforvaltning Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole 5.05.2004 www.sl.kvl.dk Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres. København 7. – 9.06 2004 www.mobilitet.dk

Politisk Forum 2004 KL og KTC 29.- 30. 04.2004

tager udgangspunkt i sommerhusområder på LollandFalster og Sydfyn. Rapporten gennemgår også de økonomiske følger af at forøge sommerhusområderne. Se yderligere på www.sns.dk

Der sprøjtes alt for tit langs vandløb og søer Der sprøjtes alt for tit langs vandløb og søer. Derfor er det ikke længere nok at basere aftaler om dyrkningsfrie zoner på frivillighed. Det mener formanden for amternes miljøudvalg, Carl Holst. Af den grund vil amterne have den kommende pesticidhandlingsplan, som netop har været i høring, strammet. Målet i planen er, at 25.000 hektar jord langs vandløb og søer inden udgangen af 2009 skal være dyrket uden brug af sprøjtegifte. Men Carl Holst frygter, at det bliver meget svært at nå det mål, så længe aftalerne er baseret på frivillighed. - Erfaringerne viser, at der sker for lidt ad frivillighedens vej. Derfor er det nødvendigt at stille større krav og gøre ordningen obligatorisk. Tallene taler deres tydelige sprog. Målet i pesticidplan II var at opnå et sprøjtefrit område langs søer og vandløb på 20.000 hektar. Men ved årsskiftet blev under halvdelen - nemlig 8.000 58

nede lokaliteter. På den baggrund har regeringen nedsat to arbejdsgrupper, der i løbet af det kommende år skal se på hhv. reguleringssystemet og kriterierne, som anvendes ved kortlægning af forurenede arealer. Kilde: www.mst.dk

KTC nyt Nye medlemmer: 27.01 Finansdirektør Svend Glintborg Rasmussen Ikast Kommune

hektar - dyrket uden brug af sprøjtegifte. Resultaterne af den frivillige indsats har altså vist sig ikke at være gode nok. Derfor bør miljøminister Hans Christian Schmidt stramme sin plan, så ordningen om udlægning af randzoner bliver obligatorisk, mener Amtsrådsforeningen. Pesticider risikerer at forurene grundvandet. Målet med pesticidplanen er netop at imødegå det problem. Men flere organisationer og myndigheder, herunder Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, kritiserer planen for at være for slap. Endemålet i den hidtidige pesticidplan er, at 50.000 hektar jord langs vandløb og søer skal dyrkes uden brug af sprøjtegifte.

Hjælp til borgere ramt af jordforurening Boligejere, som er kommet i klemme, fordi deres grunde er forurenede, og hvor der er lange udsigter til at få dem renset, skal have hjælp. Det er hovedbudskabet i den redegørelse om lov om forurenet jord, som miljøminister Hans Chr. Schmidt netop har sendt til Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg. En låneordning for forureningsramte boligejere og nye muligheder for, at kommunerne kan hjælpe boligejerne, selvom der er gået mere

end 20 år, er blandt initiativerne. Det kan være meget vanskeligt at optage lån i huset, hvis grunden er forurenet. Derfor skal de statsgaranterede lån tilbydes dem, der står på værditabsordningens venteliste. Lånene indfries i takt med, at boligejerne kommer i betragtning på værditabsordningen. Boligejerne skal kun betale den del af renterne, som ikke dækkes af statens delvise rentetilskud, samt etableringsomkostningerne og den sædvanlige egenbetaling efter værditabsordningen. Ordningen vil træde i kraft i foråret 2004. Samtidig vil regeringen løse problematikken omkring grunde, der var ejet af kommunen for mere end 20 år siden og allerede dengang var forurenet. Når det er situationen, kan køber af en forurenet grund ofte rejse krav mod sælger, men sælger kan ikke sende kravet videre til kommunen, da sagen er forældet. På grund af forældelsen er kommunen ikke forpligtet til at kompensere økonomisk. Og i dag er det slet ikke muligt for kommunen at kompensere. Det lægger regeringens forslag op til, at det nu skal være. Antallet af forurenede boliggrunde er 4-doblet i forhold til det tidligere skøn, fordi der er kommet fokus på andre sagstyper. Der er voldsomt stigende forventninger til det fremtidige arbejde med at kortlægge de forure-

30.01. Afdelingsleder Thorkil Tange Løgstør Kommune 01.02 Afdelingschef Birgit Kaarøe Grenaa Kommune 10.02 Teknisk chef Flemming Wiesz Varde Kommune

Runde dage I april måned kan følgende fejre: 60 år 19.04 Kommuneingeniør Niels-Ejnar H. Bech Skærbæk Kommune

KTC Viden Center Ved udgangen af januar måned 04 var der registreret 3.973 brugere af KTC Viden Center, og der er indlagt 743 filer og dokumenter. Endvidere er der tilmeldt 678 til kompetencenettet.

Høringssager: I perioden 27. januar til 19. februar har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Udkast til vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri. Udkast til bekendtgørelse om adgangen til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort. n 58 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74. E-mail: nordic@korsnas-packaging.com Web: www.korsnas-packaging.com Renovationssække. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63. E-mail: allan.sylvest@norba.com • www.geesinknorbagroup.com Renovationsbiler, satellitvogne, mobile og stationær komprimatorer, affaldscontainer, veje- og kommunikationsudstyr, underground affaldssystemer. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Administrativ databehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan • www.agraf-byplan.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarer

Containere TITAN Containers International A/S. Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: dk@titancontainer.com Fax 70 23 16 17. Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer. Find os på internet http://www.titancontainer.com. Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller.

Brandsikring

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

59


Leverandør til teknisk forvaltning

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63. E-mail: allan.sylvest@norba.com • www.geesinknorbagroup.com • www.sulo.de Affaldskurve, affaldsstander,underground affaldssystemer samt individuelle løsninger til affaldsøer. SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

60

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Glasfiberprodukter

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding. Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99. -mail: info@geodata.dk • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, ledningsregistrering, konvertering, undervisning.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

60 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. IInformationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dk-TEKNIK ENERGI & Miljø Tlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kortfremstilling

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. Cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer landsdækkende dataindsamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

61 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

61


Leverandør til teknisk forvaltning

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: tommy.bro.christensen@skanska.dk Strømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformationsog faldmåling, punktrenovering, stikrenovering, cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfoss DK, Tlf 87505050 www.grundfoss.com – E-mail info.gdk.grundfoss.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

62

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Rådgivning

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk

LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

62 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røggasrensning. Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@injatrading.dk • www.injatrading.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 Rønnede Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Spildevandsrensning 5-2000 PE. NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

63 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

Støjbekæmpelse

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

63


»POSTBESØRGET BLAD. (0900 KHC)«

6LNULQJDIVNROHYHMHPHG YDULDEOHKDVWLJKHGVWDYOHU $QYHQGHOVHVRPUnGHU ‡ 8QGHUVW¡WWHUHYHQWXHOVNROHSDWUXOMHL GHQQHVDUEHMGH ‡ )XOGJ\OGLJHUVWDWQLQJIRUVNROHSDWUXO MHEOLQN ‡ *RGNHQGWDISROLWLHW ‡ 1HGV WWHUJHQQHPVQLWVKDVWLJKHGHQ WLOVNLOWHWKDVWLJKHGVEHJU QVQLQJ ‡ (IIHNWSnYLVWJHQQHPHYDOXHULQJV UDSSRUW

)RUGHOH ‡ 7LOYLUNHWLO\VGLRGHWHNQLN ‡ $XWRPDWLVNO\VUHJXOHULQJDIO\VGLR GHUQH DQWLEO QGLQJ

‡ 7LGVV\QNURQLVHULQJYLD*60QHWWHW ‡ *60NRPPXQLNDWLRQPHOOHPVNLOWRJ 3& ‡ 3&EDVHUHWGULIWVRYHUYnJQLQJPHG IHMOKnQGWHULQJRJORJERJ ‡7LO±RJIUDNREOLQJVWLGHU ‡9DIEUXGW ‡7DYOHO\VHULNNHHOOHUNXQGHOYLVW ‡'DJOLJWLOEDJHPHOGLQJRPDQO JJHWIXQJH UHU

*LOOHOHMHVNROH

‡ $XWRPDWLVNPRGWDJHOVHDI(PDLO YHGIHMOSnVNLOW ‡9DIEUXGW ‡7DYOHO\VHULNNHHOOHUNXQGHOYLVW

‡ $XWRPDWLVNWLO±RJIUDNREOLQJDIVNLOW ‡ 7LO±RJIUDNREOLQJVWLGHUNDQIRUSUR JUDPPHUHVnUIUHPLWLGHQ ‡ %OLQNHQGHU¡GFLUNHOYHGIRUK¡M KDVWLJKHGUDGDUDNWLYHUHW 2SWLRQ

‡ .DQRPVWLOOHVORNDOWHOOHUYLDDXWRPD WLNWLODWYLVHÀJKDVWLJKHGVEHJU QV QLQJHU NPW

1DYHUYHM '.5RVNLOGH 7HOHIRQ  )D[  :::ROVHQHFRP (PDLOLQIR#ROVHQHFRP


Stads & Havneingeniøren - marts 2004  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you