Stads & Havneingeniøren - april 2005

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

APRIL 4 2005

Sammen finder vi løsningen

Rosenborg Slot DDO®by2003. ©COWI A/S

Geografisk Information & IT tilbyder at være din leverandør, rådgiver og sparringspartner inden for: • • • • • •

GIS og IT Vektorkort og ortofotos Ledningsregistrering 3D modeller og visualisering Landmåling Ekspropriation

www.cowi.dk/GIS

F. R . I .

Der må være grænser for liberalisering af affaldssektoren APRIL 2005 Nr. 4 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Dette temanummer af Stads & havneingeniøren om affald rummer en række artikler, som afspejler det arbejde, der er foregået i Miljøministerens arbejdsgruppe om organisering af affaldssektoren.

Affaldssektoren i Danmark er i vid udstrækning opbygget på miljømæssigt begrundede ordninger, der har skullet hindre, at affald havnede forkerte steder i vores omgivelser, som det var sket i årene før miljøreguleringen for alvor slog igennem.

Efterhånden har de samfundsmæssige investeringer i mange af de miljømæssige tiltag vist sig at rumme basis for kommercielle genbrugsaktiviteter. I nogle tilfælde har markedet da også efterfølgende kunne gå ind og overtage de aktiviteter, som de offentlige ordninger har løbet i gang.

Jeg tror, at alle glæder sig over denne udvikling, hvor der har kunnet etableres miljømæssigt og kommercielt bæredygtige forretninger for private aktører baseret på håndtering og genbrug af affald.

Derfor har der også været enighed i affaldsudvalget om en yderligere markedsgørelse af håndteringen af genanvendeligt erhvervsaffald med »godkendte indsamlere« som et nyt begreb. Der var også enighed om, at der skal skabes mulighed for at bringe affaldet til det modtageanlæg man ønsker – så længe der er tale om et modtageanlæg, der er godkendt af myndighederne. Endvidere var der enighed imellem de offentlige og de private parter om, at virksomhederne i fremtiden skal have adgang til de kommunale genbrugspladser på nærmere fastsatte gennemsigtige vilkår.

Men med hensyn til forbrænding var der derimod ikke den store enighed i arbejdsgruppen om en eventuel liberalisering af dette kerneområde i den danske affaldsbehandling og energiforsyning.

COWI og AKF har for arbejdsgruppen analyseret sig frem til, at der er et meget begrænset effektiviseringspotentiale i forbrændingssektoren i forhold til sektorens aktiver og omsætning.

Dette effektiviseringspotentiale kan ikke retfærdiggøre en fuldstændig liberalisering af forbrændingssektoren, som f.eks. Dansk Industri er fortaler for.

Vi har i Danmark de laveste forbrændingspriser i Europa, hvor der andre steder er gennemført en liberalisering af området - med store prisstigninger til følge.

En fuldstændig liberalisering med koncentrering af aktiviteterne og lukning af de mindst konkurrencedygtige anlæg vil være uhyre problematisk for den del af forbrændingsaktiviteterne, der skal sikre opvarmning af titusindvis af danske boliger.

Forbrændingsanlæggene er nu engang forbundet med nogle fjernvarmeområder, hvortil der skal sikres varme – og i den henseende kan markedet ikke løse alt.

Det begrænsede effektiviseringspotentiale må i stedet realiseres ved en obligatorisk og gennemsigtig benchmarking, der kan få de mindst effektive til at »oppe« sig.

Renosam er klar til en aftale herom, som det fremgår af en artikel længere inde i nærværende blad.

En mere bureaukratisk statslig styring af realiseringen af effektiviseringspotentialet, som vi har set det i el-sektoren med styrelser, kontorer og cirkulærer i lange baner er vist kun noget, som volumensyge statsembedsmænd drømmer om.

Teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune, Formand for KTCs bestyrelse

Forside: Fyrtårnet på havnen i Helsingør. Se artikel om Helsingørs genbrugsplads på side 30 i dette blad.

Foto: Helsingør Kommune

3

INDHOLD Leder: SIDE 8

Der må være grænser for liberalisering af affaldssektoren!

Af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Kommunerne og affaldsselskaberne i fremtiden Af fuldmægtig Christina Føns, Kommunernes Landforening . . . . . . . 10

SIDE 16

Synspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Slip affaldssektoren fri!

Af Vibeke Østergaard, Dansk Industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Helhedstænkning – en nødvendighed Af direktør Jacob H. Simonsen, RENOSAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Bornholm: Et affaldsselskab – efter kommunesammenlægning!

Af direktør Ole Morten Petersen, Bornholms Affaldsbehandling . . . . . .18

Side 24

Side 30

Genbrugspladser for alle Af cand. polit. Jakob Brandt, Håndværksrådet og projektleder Henning Jørgensen, Reno-Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Vigtigt at vælge den rigtige liberaliseringsmodel Af projektchef Mette Bøgelund, COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Kommunalreformens betydning for de fælleskommunale affaldsselskaber Af advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma . . . . . .27 Virksomheders brug af genbrugspladsen i Helsingør Kommune Af cand.scient. Lotte W. Rahbek, Helsingør Kommune . . . . . . . . . . . . 30 Liberalisering af genanvendeligt erhvervsaffald Af Jacob H. Simonsen, Reno-Sam og Henrik Fausing, Dansk Byggeri . . . 32 Fremtiden for danske deponeringsanlæg er usikker Af cand.scient René Møller Rosendal, Reno-Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Ny deponeringsstruktur - processen er i gang Af Elisabeth Holst og Steen Stentsøe, COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 Optimeret affaldshåndtering i Randers midtby Af proceskonsulent Mogens Knudsen EnviroConsult og affaldskonsulent Jørgen Bondesen, Randers Kommune . . . . . . . . . . . . .38

SIDE 38

SIDE 36

SIDE 40

Stads- og Kommunegartnerforeningen 50 år Af Hans Ove Pedersen, Lyngby-Taarbæk Kommune . . . . . . . . . . . . . . .40 Nærings- og miljøfremmede stoffer i slamkompost som jordforbedringsmiddel Af Tjalfe G Poulsen, Aalborg Universitet og Thomas Schmidt, Komtek Miljø A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Fra erhvervshavn til ny bydel i Haderslev Af Kim Ledel, Haderslev Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 Slut med at grave i blinde!

Af Josephine R. Parnas, Erhvervs- og Byggestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . .48 Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) – nye samarbejdsformer, nye muligheder Af kontorchef Mette Kaae Hansen og specialkonsulent Jannik Bay, Økonomi- og Erhvervsministeriet . . . . . . .51

SIDE 45

Nye direktiver - nye teknologiske muligheder Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54 SIDE 54 SIDE 63

Privat monopol på elektronikaffald?

Af direktør Poul Berg, AVV I/S og direktør Tonny Juul Jensen, I/S Nordforbrænding . . . . . . . . . . . . . . . . .57 Succes med indsamling af batterier ved husstande Af miljøchef Hardy Mikkelsen, Reno Djurs I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 Energistyring i Rødovre Kommune Af maskinmester Brian Kølvig, Rødovre Kommune . . . . . . . . . . . . . . . 62

SIDE 69 SIDE 66

Skal affaldssektoren fortsat glemmes i strukturreformen?

Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Digital rumlighed breder sig i byggeriet Af projektleder Jan Karlshøj, B3D konsortiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66 Den tekniske Chef 2005: Forandring er kommet for at blive! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69 Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

SIDE 73

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet.

Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne.

Ring og hør mere.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 www.eltelnetworks.com

Natursvin straffes!

Taget på fersk gerning. Det var realiteten for et yngre par, der læssede affald af midt i naturskønne omgivelser på en af Skov- og naturstyrelsens parkeringspladser.

De mange rapporter og tal fra stat, amter og kommuner viser, at det unge par ikke er alene om at benytte naturen som losseplads. Mængden af affald der kastes i naturen er stigende og det er udgifterne til oprydning og bortskaffelse også. Det unge par var så uheldige, at en motionsløber noterede bilens nummer og omstændighederne og anmeldte hændelsen til politiet. »Skov- og naturstyrelsen bruger ca.15 mill.kr om året til at indsamle og bortskaffe affald, så vi har mange konkrete sager om henkastning af affald« fortæller skovfoged Kjeld Jensen, Odsherred Skovdistrikt. »Vi er selvfølgelig tilfredse med, at det lykkes at tage nogen, som smider affald på fersk gerning. Men vi har ikke mange illusioner om, at de mange sager kan føre til domme. Ofte er bevisbyrden svær. Selvom der findes papirer i affaldet, der kan

identificere synderen, så kan folk nægte, og så er det næsten umuligt at gøre noget«.

Skovdistriktet lægger i hverdagen vægt på at få ryddet op hurtigt, fordi affald samler affald og inviterer til at der smides mere. Skovfogeden udtrykker forståelse for, at politiet ikke altid har mulighed for at prioritere sager om affald i forhold til voldssager, indbrud osv. Men ønsker også større fokus på problemet.

Odsherred Skovdistrikt dækker en stor del af Sjælland, men problemerne med henkastning af affald stiger jo tættere man kommer på hovedstadsområdet og den øgede brug og belastning af naturområderne.

Sagen om det unge par og aflæsning af affald førte til tilståelse, sigtelse og et bødeforlæg på 1.000 kr. Grundlaget for sagen var en enkel politianmeldelse med tid, sted og de konkrete ting som anmelderen så. Bilen var i øvrigt registreret som firmabil og brugeren blev fundet via sit firma, så det har været en pinlig sag.

»Når en politimand præsenterer folk for facts og beviser om skovsvineri som i denne sag, så vil langt de fleste almindelige mennesker krybe til korset og tilstå.« fortæller leder af Roskilde Nærpoliti,

Søren Sørensen. »Men sager som denne kan være vanskelige at prioritere frem for mange af de andre mere alvorlige sager vi også har.« -mna

Fokus på affald i »Stads- og havneingeniøren« I dette nummer af »Stads- og havneingeniøren« sætter vi fokus på affaldsområdet og prøver at afspejle de væsentligste emner fra Miljøministerens arbejdsgruppe om affaldssektoren. Denne del af bladet er blevet til i et tæt samarbejde med RENOSAM, og redaktionen takker foreningen for et godt samarbejde.

-mna

6

6 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Korruption i Teknisk Forvaltning?

Dansk Byggeri har gennemført en korruptionsundersøgelse, der viser, at der er medarbejdere særligt i små tekniske forvaltninger og boligselskaber, der forlanger modydelser, f.eks. i form af håndværksarbejde, for at tildele en ordre til et privat firma. 608 ud af foreningens 2100 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Af de 608, der svarede, har 7,6 % af virksomhederne oplyst, at de er blevet mødt med krav om modydelser. I de tekniske forvaltninger er det særligt forvaltninger med mellem 5-20 ansatte som er ramt. Den type modydelse, der hyppigst er tale om ifølge undersøgelsen, er arbejde på ordregiverens private hjem til en værdi af mindre end 50.000 kr. Det gælder for 82% af tilfældene.

For 51% er værdien mindre end 10.000 kr. Desværre viser undersøgelsen også, at 13% har givet modydelser til en værdi mellem 100.000 og 250.000 kr.

Penge under bordet, et nyt badeværelse i privaten eller en smart mobiltelefon, uanset hvad det handler om, så

opfordrer Dansk Byggeri sine medlemsvirksomheder og deres ansatte til at stå frem med navne på de embedsmænd og offentligt ansatte, der forlanger at blive smurt med økonomisk gavmildhed som en betingelse for at give håndværkerne en ny opgave eller kontrakt med det offentlige. Opfordringen kommer som en reaktion på den gennemførte undersøgelse af korruption i den danske byggebranche.

KLs formand Eigil W. Rasmussen har tidligere været ude med en udtalelse om, at korrupte embedsmænd ikke eksisterer. »Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at Danmark internationalt har et omdømme som et af verdens absolut mindst korrupte lande,« sagde Ejgil W. Rasmussen til Politiken.

Måske kunne det være tiltrængt med en undersøgelse af om virksomheder uopfordret tilbyder ansatte i tekniske forvaltninger og boligselskaber forskellige ydelser – med en forventning om at et sådan tilbud kan udløse en ordre?

-mna

Den Tekniske Chef 2006!

Konferencen havde rekorddeltagelse med 135 deltagere)

7 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Konferencen Den tekniske Chef 2005 på COK fik rekorddeltagelse med 135 deltagere, der var igennem et program med fokus på strukturreform, nye opgaver og ledelse. Se reportagen på side 69 i dette blad og sæt kryds i kalenderen ved dagene d. 8. til d. 10. marts 2006, hvor næste konference holdes.

Cykling, motion, sundhed og miljø

Ved at satse meget mere på cykling kan vi både forbedre miljøet og samtidig nedbringe en række af de folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion. Samfundsøkonomisk vil det være blandt de allermest fordelagtige investeringer på trafikområdet - og også for de nye kommuner vil der være et plus på bundlinien. Det er udgangspunktet for en konference som Hjerteforeningen, Det Økologiske Råd, FDB, Dansk Cyklist Forbund med flere arrangere onsdag d. 27. april i Odense.

Flere oplysninger på www.ecocouncil.dk

Fokus på brandtilsyn Fire ud af ti kommuner gennemførte i 2003 ikke alle lovpligtige brandtilsyn, Beredskabsstyrelsen og brandcheferne opfordrer til at stramme op. Det sker på baggrund af en brand i Tølløse, hvor 4 mennesker omkom. Det skriver Politiken. »Der må ikke gå mere end 12 måneder mellem hvert brandsyn i sådanne tilfælde«, fastslår Henrik Dankelev, sektionschef i Beredskabsstyrelsen. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer bakker op om Beredskabsstyrelsens

kritik: »Der må ikke gå mere end et år mellem hvert syn, og man skal følge op, hvis der er mangler. Ellers nytter det ikke noget. Og hvis der er knaphed på ressourcer, må beredskabscheferne opfordre politikerne til at omprioritere.

For brandsynene er lovpligtige og vigtige«, siger Jesper Djurshuus, Søllerød, næstformand for beredskabscheferne.

7

Registrering af kloakmestre:

Styrelse skaber forvirring

Roskilde Festival sorterer madaffald igen!

Roskilde Festival har i mange år haft en høj miljøprofil og har over årene gennemført en lang række miljøprojekter.

Et flagskib i miljøindsatsen er pantsystemet som gælder for engangskrus m.m., der anvendes til øl og sodavand.

Pantordningen betyder, at 97 % af krus m.m. indsamles til genbrug og at Festivalpladsen er næsten fri for flasker af glas og plastik.

Frem til 2001 havde Festivalen en ordning, hvor mad i publikumsområderne blev serveret på komposterbart engangsservice af majsstivelse. Dette projekt og sorteringen af madaffald i det hele taget blev stoppet, bl.a. var tårnhøje statsafgifter på engangsservice – også den komposterbare - med til at gøre det samlede miljøregnskab for sorteringen for dårlig. »Med en samlet årlig affaldsproduktion på mellem 900 og 1.300 tons er potentialet for affaldssortering 8

enormt, og vi går fortsat efter udsortering af så mange affaldsfraktioner som muligt«, fortæller festivaldirektør Henrik Rasmussen. »Det handler både om miljø og økonomi, og vi har nu vurderet, at vi med information og vejledning til vores mange madboder kan udsor-

Roskilde Festival starter sortering af komposterbart affald igen. foto:Rockfoto

tere en større mængde organisk madaffald, så denne sortering starter igen ved sommerens festival,« siger festivaldirektøren. Det sorterede madaffald skal leveres til komposteringsanlægget i Audebo, der ejes af Biovækst A/S. Biovækst ejes i fællesskab mellem Solum, Vestforbrænding og Noveren.

-mna

www.vejsvin.dk Bilister smider så store mængder affald ud i vejrabatter og grøfter, at stat og amter sidste år brugte mellem 25 og 30 millioner kroner på at rydde op.

Men vejsvinenes hærgen er ikke bare spild af penge.

Det spolerer også den natur, vi alle har en interesse i at passe på.

Derfor indledtes fredag den 1. april en storstilet kampagne mod vejsvin - »Ud ad vinduet er ikke væk« - i et samarbejde mellem Vejdirek-

toratet, Dansk Landbrug og ti amter. Med humor som et af de vigtigste værktøjer vil man vænne bilisterne til at passe på naturen og tage affaldet med hjem frem for at smide det ud i vejgrøfterne.

Vejdirektoratet bruger årligt ti millioner kroner på at rydde op i rabatter og vejgrøfter på statsvejene. Og så er det tilmed særdeles farligt for de medarbejdere, der skal stoppe op på en stærk trafikeret motorvej og fjerne skrald.

Dansk Byggeri skriver nu til den nye Sikkerhedsstyrelse og beder dem kigge ekstra på deres registrering af, hvilke kloakvirksomheder der har indført og fået godkendt et kvalitetssikringssystem eller valgt at tilslutte sig den særlige tilsynsordning. I brevet udtrykker Dansk Byggeri beklagelse over, at Sikkerhedsstyrelsen tilsyneladende har så mange fejl i sine registreringer, at det både skaber forvirring og samtidig stiller de eksisterende kontrolinstanser i branchen i et dårligt lys. Byggeriets kontrolinstans, Kloakmestrenes Kvalitetskontrol, har løbende og hver uge informeret Sikkerhedsstyrelsen om, hvilke virksomheder man har godkendt. At dømme efter de mange opringninger, Dansk Byggeri har fået fra medlemmer tilknyttet kvalitetskontrollen, må det konstateres, at Sikkerhedsstyrelsens register lader meget tilbage at ønske. www.danskbyggeri.dk

Fyns Amt brugte i fjor mellem 1,6 og 1,9 millioner kroner på at fjerne 157 ton affald på sine veje. Hvis man bruger Fyn som målestok, vil det svare til, at der på landsplan dumpes 1500 ton affald langs amtsvejene. Med Fyn som målestok udløser det en samlet regning på mellem 15 og 18 millioner kroner om året i amterne.

Læs mere på hjemmesiden www.vejsvin.dk.

Kilde: www.vejsektoren.dk 8 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Organiske ressourcer på afveje?

- vi forarbejder dem, og skaber værditilvækst

Solum arbejder sammen med kommuner og private virksomheder og indgår forpligtende samarbejder om håndtering af organiske ressourcer som f.eks. organisk dagrenovation, restfraktioner fra produktionsprocesser og slam.

www.solum.dk

De organiske ressourcer bearbejder vi til gas, strøm, vækstlag til golf- og fodboldbaner, afdækningslag til vejskråninger og mange andre formål. Behandlingen foregår på komposteringsanlæg og bioforgasnings- og komposteringsanlæg, som er udviklet af Solum Gruppen og oftest ejes i partnerskab med vore kunder.

Ofte medfører samarbejderne udvikling af nye behandlingsformer og produkter - til fordel for begge parter.

Målet for vore løsninger er, at bæredygtigheden - den økonomiske, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige - er fremtidssikret og kan dokumenteres.

Solum Gruppen består af ca. 50 ansatte i Danmark og Norge, som arbejder med projekter indenfor bl.a. genanvendelse af organiske restprodukter og bæredygtigt jordbrug; Etablering og drift af anlæg til behandling af organiske restprodukter; Konceptudvikling, etablering, drift og kontrol af komposterings- og biogas-anlæg; Produktion, kontrol, og salg af vækstmedier.

Solum ann.185x240.indd 1

9 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

03/11/04 13:11:04

9

Kommunerne og affaldsselskaberne i fremtiden Af Christina Føns, KL På affaldsområdet har affaldsselskaberne traditionelt løftet mange af de kommunale opgaver. Opgave- og strukturreformen giver kommunerne lejlighed til at se alle de kommunale opgaver i en større sammenhæng og på den baggrund sikre en bedre organisering af opgavevaretagelsen. Kommunerne får samtidig en lejlighed til at give vedtægter og kontrakter et servicetjek.

Visioner for miljøarbejdet i kommunerne Opgave- og strukturreformen samler teknik- og miljøopgaverne hos kommunerne. Det giver fornuft for borgerne, men det giver også mulighed for at skabe sammenhæng og kvalitet i opgavevaretagelsen.

Fokus er rettet mod kommunernes opgavevaretagelse på miljøområdet.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne løfter opgaven med sikker hånd. Når kommunerne fremover skal tage stilling til og vurdere, hvordan de vil organisere sig fremover, må det ske i lyset af reformens 3 hjørnesten, som er borgeren i centrum, sikker drift samt udvikling.

Politisk styring Opgave- og strukturreformen og Miljøministerens arbejdsgruppe om reorganisering af affaldssektoren har sat fokus på miljøområdet og ikke mindst affaldsområdet. Når kommunerne i nær fremtid skal reorganisere deres opgavevaretagelse på miljøområdet, vil et af de store fokuspunkter være at sikre, at der altid er politisk råderum og politisk styring med de kommunale opgaver, uanset hvem der udfører dem. Dette skal ses i sammenhæng med, at uafhængigt af hvordan kommunerne organiserer opgaverne, så vil kommunerne altid have et politisk ansvar over for borgerne i forhold til alle de kommunale opgaver.

10

Vælger kommunen at løse opgaven selv, så er en af de helt klare fordele, at afstanden mellem det politiske og det administrative niveau er lille. Det betyder større fleksibilitet i den politiske styring.

Vælger kommunen derimod at få løst opgaven af et kommunalt fællesskab, så skal der gøres en ekstra politisk og administrativ indsats for, at afstanden ikke bliver for stor. Særlig inden for affaldsområdet har der været en større diskussion om, hvilke opgaver det er muligt, med den nuværende lovgivning, at placere i kommunale fællesskaber. Diskussionen er endnu ikke afsluttet. KL drøfter i øjeblikket sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet muligheden for at etablere kommunale fællesskaber med myndighedsansvar. Uanset hvor diskussionen ender, skal der fokus på at styrke kommunernes bestillerrolle i forhold til selskabernes udførerrolle. Det skal sikres, at kommunerne får endnu bedre mulighed for politisk at præge de opgaver, som kommunerne ønsker udført af selskaberne.

Endelig kan det også i forhold til affaldsområdet tænkes, at kommunen vælger at få en privat udbyder, en anden kommune eller et kommunalt fællesselskab som kommunen ikke er medlem af, til at løse specifikke opgaver.

Vælger kommunerne denne model, skal der også her gøres en ekstra politisk og administrativ indsats for, at afstanden ikke bliver for stor. Her er det dog vigtigt at præcisere, at det med denne model

alene er muligt at få løst driftsopgaver. I denne model skal fokus særligt rettes mod, at kommunerne via kontraktstyring kan udmønte sine politiske målsætninger. Her bliver kontraktens udformning altså af afgørende betydning for den politiske styring.

De 3 hjørnesten For borgeren er det vigtigt at have én indgang til den offentlige sektor, at have ét sted at henvende sig, og ét sted, der er ansvarlig for de ydelser, som borgeren efterspørger. Denne oplevelse skabes naturligvis lettest, hvis alle opgaver på miljøområdet er placeret i kommunerne. Men placeres borgerrelaterede opgaver i et kommunalt fællesskab, skal der fra kommunernes side være en øget opmærksomhed på, at borgerens situation ikke forringes. Borgeren skal vide, at selvom opgaven udføres af et kommunalt fællesskab, så er det politiske ansvar stadig kommunalbestyrelsens.

Ligeså vigtig er det for borgeren at opleve, at tingene hænger sammen.

Igen er det lettere at skabe sammenhæng i opgaverne, hvis alle miljøopgaverne varetages i kommunen. Det er lettere at sikre informationsudveksling, når man arbejder under samme tag. Placeres opgaven i et kommunalt fællesskab, skal kommunerne være opmærksomme på, at det igen kræver skærpet opmærksomhed for at sikre et godt samarbejde på tværs af to forskellige organisationer.

Men borgerne vil også have professionalisme og sikker drift. Og her er kravene med reformen skærpet yderligere.

Kommunerne bliver større. Volumen i de opgaver, som mange steder i dag er placeret i kommunale fællesskaber, vil stige. Det giver helt nye muligheder i kommunen for at udvikle et godt fagligt miljø og sikre den ekspertise, der skal til for at løfte opgaven.

Kommunerne skal også fremover løse en række opgaver, som enten er så fåtallige eller kræver en så specialiseret viden, at opgaveløsning i eget regi ikke er rationel. En løsning er at placere den10 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

ne type af opgaver i et affaldsselskab eller i et miljøcenter, hvor der kan skabes en større volumen i opgavemængden. Ved at varetage opgaven i et kommunalt fællesskab modsat at købe ydelsen hos en ekstern, beholdes ekspertisen inden for »kommunale« rækker.

For kommunernes vedkommende vil der i organiseringen af miljøområdet også være en vurdering af, hvordan en udvikling bedst vil kunne understøttes, både når det gælder kvalitet og ressourceeffektivitet. Mange kommuner udnytter i dag miljøcentre som personalepulje eller vikarbureau i de situationer, hvor den enkelte kommune mangler personaleressourcer i en kortere eller længere periode. Denne mulighed kunne også i fremtiden tænkes at få større betydning i relation til affaldsområdet. Andre opgaver er meget driftstunge, som f.eks. driften af et forbrændingsanlæg. Det vil ud fra en ressourcebetragtning være ineffektivt, hvis alle kommuner hver i sær skulle løfte opgaver af denne karakter.

Med opgave- og strukturreformen får miljøområdet også sin helt egen kvalitetsstyringsordning. Ordningen skal sikre den faglige bæredygtighed og fastholde fokus på borgeren. Ordningen og det, at kommunerne får større faglige miljøer, er med til at understøtte en

udvikling i kvaliteten i de kommunale opgaver. I denne sammenhæng kan kommunale fællesskaber og andre kommunale samarbejder være en god ramme for fælles efteruddannelse og organiseret erfaringsudveksling.

Der skal i organiseringsovervejelserne også være stor fokus på at sammentænke alle kommunernes fremtidige opgaver på miljøområdet. Ved at sammentænke beslægtede opgaver får kommunerne mulighed for at skabe en faglig synergieffekt.

På affaldsområdet tænkes der blandt andet på affaldstilsynet, som i højere grad kan tænkes sammen med det øvrigt miljøtilsyn, som kommunerne i andet regi foretager på virksomhederne, på kampagnerne, som i højere grad kan tænkes sammen med andre miljøkampagner, som kommunerne skal føre i løbet af året, på affaldsplanlægningen, som i højere grad kan tænkes sammen med kommunernes erhvervsudviklingsmålsætninger, som udarbejdes i kommuneplanregi og gebyropkrævningen, som i højere grad kan tænkes sammen med de erfaringer og den opkrævning, som sker i andet kommunalt regi for eksempel på spildevandsområdet.

Den interne opgavevaretagelse er en god ramme for at skabe sammenhæng

mellem nye og gamle opgaver. Kommunale fællesskaber og køb af eksterne ydelser har nogle fordele, men der er også nogle faldgrubber. De kommunale fællesskaber må for eksempel ikke blive et sted, hvor kommunen bevidstløst placerer alle de opgaver, som hidtil har været placeret i fællesskaberne. Der skal skabes sammenhæng mellem de opgaver, der hører sammen, og borgeren skal sættes i fokus. En gennemgang af sammenhængen mellem organiseringen af opgaverne og de tre hjørnesten i reformen viser tydeligt, at der er mange modsatrettede tendenser.

KL anbefaler derfor kommunerne, at de går hele deres opgaveportefølje på miljøområdet igennem. Formålet er at vurdere, hvilke fordele og ulemper der er ved at placere opgaven hjemme, i et fælleskommunalt selskab eller købe ydelsen eksternt. Kun for meget få opgaver vil svaret være entydigt. Men analysen vil også vise, hvilke faldgrubber der er ved den løsning, der vælges. I løbet af april måned vil KL udsende en pjece, som nærmere giver et bud på de politiske overvejelser, som er nødvendige for kommunerne at tage i forbindelse med organiseringen af miljøopgaverne.

Drikkevand og spildevand i

det nye Danmark Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling, forsyning, afløb, rensning eller recipienten.

Aalborg 99 30 12 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet-me.dk

11 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

11

Synspunkt •

Synspunkt • Synspunkt

Reno-Sam kan og vil – vil miljøministeren?

Af Vagn Larsen, formand for Reno-Sam og formand for Teknik- og forsyningsudvalget, Silkeborg Kommune

Reno-Sam vil gerne indgå en aftale med miljøministeren. En aftale der kan sikrer en fortsat effektivisering af affaldssektoren. Reno-Sam ønsker en fortsat effektiv og miljørigtig håndtering af affald. Borgere og virksomheder skal tilbydes et højt serviceniveau og skal have sikkerhed for, at de altid kan komme af med deres affald.

Der har været meget snak om effektivisering. Der har været en del uenighed om, hvorvidt man ved at konkurrenceudsætte opgaverne om forbrænding og deponering af affald kan opnå effektiviseringsgevinster. Eksperterne, heriblandt COWI og fem uafhængige professorer hyret af Dansk Byggeri, peger på, at der sandsynligvis ikke kan opnås væsentlige samfundsmæssige gevinster ved at konkurrenceudsætte forbrændingsopgaven. RenoSam er enig i de anerkendte eksperters analyser.

Dyrekøbte erfaringer fra udlandet peger entydigt i samme retning.

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen medfører, at offentlige monopoler erstattes af private monopoler, hvilket indebærer stigende priser for affaldsbehandlingen og ringere service for borgere og virksomheder.

12

Reno-Sam er bekendt med at forskellige modeller, hvis formål skal være at sikre en effektivisering, er i spil. For eksempel prislofter på affaldsforbrænding og varme. Endvidere overvejes indtægtsrammeregulering.

Reno-Sam afviser begge idéer som dødssyg beskæftigelsesterapi for bureaukrater.

Hvis miljøministeren er optaget af, at borgere og virksomheder kan få stillet et effektivt og miljørigtigt sikkerhedsnet til rådighed i form af affaldsforbrænding og deponeringsløsninger – så tag os på ordet! Lad os lave en aftale. Vi ved, at vi ikke gør det så ringe endda. Vi anerkender også, at vi givetvis kan gøre det endnu bedre. Det vil vi gerne have lov til at bevise.

Giv os frihed og mulighed til at videreudvikle de løsninger, som borgere og virksomheder bakker op om, og som der er stor tilfredshed med.

Vagn Larsen

Effektive affaldsløsninger gavner virksomhedernes konkurrenceevne.

Hermed kan vi medvirke til at understøtte virkeliggørelsen af regeringens vision om, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund.

Det er vores »nye mål«.

De danske løsninger er allerede blandt de bedste og billigste i Europa. Reno-Sams vision er, at kommunerne skal videreudvikle løsningen til at være verdens absolut bedste, når vi taler miljø og effektivitet.

12 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

13 路 Stads- og havneingeni酶ren 4 路 2005

13

Slip affaldssektoren fri

Af Vibeke Østergaard, Dansk Industri »For erhvervsaffald bør reformen omfatte både genanvendelse, forbrænding og deponi. For alle tre områder, skal erhvervslivet frit kunne vælge mellem miljøgodkendte transportører og behandlingsanlæg. Der skal være konkurrence mellem affaldsbehandlingsanlæggene om at levere den billigste og bedste ydelse uden at gå på kompromis med miljømålene«. Det er nogle af hovedpointerne i dette indlæg fra Dansk Industri.

Affaldssektoren og affaldsreguleringen har behov for et alvorligt og grundigt eftersyn. Sektoren hviler på dogmer, der trænger til at blive støvet af. Der mangler konsekvente, økonomiske vurderinger i relation til, hvordan vi når de fastsatte miljømål mest effektivt, der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale, de administrative byrder er for store, og det offentlige driver produktion på områder, hvor der findes private virksomheder. Reformbehovet er markant.

Og lad mig slå fast, at det ikke er en diskussion om, hvorvidt affald skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt; det skal det naturligvis. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer af med vores affald uden at bruge flere penge end nødvendigt, hvordan vi sikrer et godt grundlag af viden forud for de politiske beslutninger, og hvordan vi håndterer snittet mellem offentlig og privat produktion på en fair og ordentlig måde.

14

Dogmer i affaldspolitikken Affaldsområdet er den miljøpost, vi bruger flest kroner på. Alene de offentlige udgifter til affaldshåndtering er på 8,6 mia. kr. om året. Det svarer til 37 pct. af de samlede miljøudgifter.1 Det er afgørende for en troværdig miljøpolitik, hvor der bruges mange ressourcer, at pengene gives ud, så der reelt kommer miljøfordele ud af det.

Hverken EU's eller den danske affaldspolitik bærer præg af, at økonomer har været involverede, da den blev til. I år har fire førende, internationale økonomer set på affaldshierarkiet samt udvalgte målsætninger for genanvendelse med cost benefit briller, foranlediget af Institut for Miljøvurdering (IMV).

Konklusionen var klar: politikken er simpelthen for dyr i forhold til effekten for miljøet. Økonomernes analyse problematiserer det dogme, som affaldshierarkiet

foreskriver: at man skal genanvende frem for at forbrænde frem for at deponere. Analyserne viser tydeligt, at affaldshierarkiet ikke altid er rationelt, men alene bør bruges som en fleksibel retningslinie til at formulere affaldspolitik. Hvordan affaldet behandles mest hensigtsmæssigt, må bero på en samlet vurdering for hvert land og fraktion. Det samme gælder, når der fastlægges niveau for genanvendelsesprocenter: Det skal være miljøøkonomisk fornuftigt.

Rapporten fra IMV understreger, at der er behov for konsekvent brug af samfundsøkonomiske analyser i affaldspolitikken. Uden økonomiske analyser er det ikke sikkert, at borgere og virksomheder kommer af med deres affald uden at betale for meget for det.

Affaldspolitikken bør ikke være båret af dogmer, men af princippet om mest miljø for pengene. Derfor er det trist, at debatten om det økonomisk fornuftige i affaldshierarkiet ofte ender i en diskussion af teknikaliteter, frem for at forholde sig til det egentlige tema; at der er behov for økonomiske analyser, når affaldspolitikken fastlægges.

En mere fri affaldssektor Set i et historisk perspektiv har vi i Danmark de sidste 30 år opbygget en omfattende og hæderligt fungerende sektor, der tager sig af danskernes og danske virksomheders affald. Vi er gået fra en situation med ringe organisering på både privat og offentlig side til at have et vidt forgrenet net af regulering og et stort antal private og offentlige virksomheder, der har deres virke knyttet til bortskaffelse og genanvendelse af affald. Danmark har pæne genanvendelsesprocenter, vi skaber energi af husholdningsaffaldet og affaldet ligger ikke flyder i naturen eller i gaderne. Udviklingen har også betydet, at håndtering af affald er blevet rigtig forretning. Der er 14 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

opstået en stribe private virksomheder, der tilbyder miljørigtig håndtering af affaldet.

Affaldsbehandling er i dag en professionel forretning, hvor både private og offentlige virksomheder agerer på samme marked med de samme ydelser. Især på genanvendelsesområdet, men også inden for forbrænding og deponi, driver mange private operatører virksomhed.

Derfor er det oplagt, at affaldsbranchen i højere grad bør fungere på markedsvilkår. Fair konkurrence vil give både borgere og virksomheder de billigste priser for at komme af med deres affald.

I dag driver kommunerne en række aktiviteter i direkte konkurrence med private affaldsbehandlingsvirksomheder.

Den danske affaldssektor fungerer ikke tilstrækkeligt effektivt, bl.a. fordi kommunerne kan sætte konkurrencen ud af kraft via deres ret til at anvise affaldet til bestemte anlæg - anlæg, som de typisk selv ejer.

Flere undersøgelser har peget på et årligt effektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg på 135-300 mio. kr. svarende til 8-15 % af de samlede omkostninger for forbrændingsanlæg.

For deponeringsanlæg er potentialet 5590 mio. kr. årligt svarende til 25-40% af omkostningerne. En samlet gevinst på op mod 400 mio. kr. årligt skal selvfølgelig høstes.

Den tidligere miljøminister nedsatte en arbejdsgruppe, der har arbejdet i mere end 21/2 år. Gruppen var enige om, at den nuværende økonomiske regulering, hvor udgifterne og gebyrerne for affaldsbortskaffelse skal »hvile i sig selv«, ikke er økonomisk effektivt i affaldssektoren.

Herudover var parterne kun enige om at give erhvervslivet mulighed for selv at vælge, hvor deres affald skal genanvendes samt om at øge konkurrencen om markedet for genanvendelse. Men for affald til hhv. forbrænding og deponi er der ikke enighed om en fremtidig model. De kommunale parter mener, at forbrænding og deponi fortsat skal være en kommunal opgave. Erhvervssiden, herunder DI argumenterede for frit valg af miljøgodkendte affaldsbehandlere på deponi og forbrænding, så virksomhederne ikke tvinges til at benytte ineffektive og dermed dyre anlæg. Desuden bør det sikres, at kommunerne ikke bruger deres myndighedsrolle på affaldsområdet til at tilgodese deres egne anlæg.

For erhvervsaffald bør reformen omfatte både genanvendelse, forbrænding og deponi. For alle tre områder, skal erhvervslivet frit kunne vælge mellem miljøgodkendte transportører og behandlingsanlæg. Der skal være kon15 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

kurrence mellem affaldsbehandlingsanlæggene om at levere den billigste og bedste ydelse uden at gå på kompromis med miljømålene.

Det vil give en struktur, der til de lavest mulige omkostninger kan bortskaffe affaldsmængderne. Det skal selvfølgelig ske under hensyntagen til de til enhver tid gældende miljøregler.

Velfungerende affaldsforbrænding For forbrændingsanlæggenes vedkommende skal det også koordineres med varmeforsyningen, så der leveres den nødvendige varme. Affaldsmængderne svinger og for at sikre den bedst mulige udnyttelse af forbrændingsanlæggene, bør vi i stigende omfang bruge import/eksport inden for EU af forbrændingsegnet affald som en måde at øge effektiviteten i sektoren.

Det er vigtigt at modvirke, at prisen for forbrænding stiger og, at virksomheder og borgere til enhver tid kan komme af med deres affald. Spørgsmålet er, hvilken grad af markedsåbning, der er hensigtsmæssig. Det vil sige, om den nuværende regulering bør erstattes af en helt fri prisdannelse, dvs. at markedet fastsætter prisen ud fra affaldets værdi eller, om der skal være en form for prisloftregulering med mulighed for at optjene et overskud. Det sidste kendes fra el-området og tilskynder til effektivisering.

Hvor snittet skal lægges må bero på en vurdering af fordele og ulemper i forhold til omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed samt de forskellige vilkår for varmeproduktion og mulighederne for import/eksport.

Vedr. mulighederne for mere effektiv drift, har COWI og AKF2 udarbejdet en rapport for Miljøstyrelsen, der i hovedtræk konkluderer, at der ikke er miljøproblemer ved at liberalisere affaldsforbrændingen, at det er muligt at skabe virksom konkurrence på markedet for affaldsforbrænding samt, at der er et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale, der ikke bliver høstet med sektorens nuværende setup. DI har været kritisk overfor, at private investorers har en særligt stor risiko. Samtidig mener DI, at de eksisterende anlæg kan blive betydeligt mere effektive end de er i dag. Dette understøttes af konsulentfirmaet Copenhagen Econiomics,3 der har gennemgået COWI/AKF's forudsætninger og kommer frem til, at der kan høstes en effektiviseringsgevinst i størrelsesordnen 120-320 mio. kr. årligt i forbrændingssektoren.

Hidtil er der generelt ikke fremlagt et tilstrækkeligt gennemanalyseret vurderingsgrundlag. Derfor er der behov for at omkostningsspørgsmålet, forsyningssikkerhed og konsekvenserne af import/eksport analyseres yderlige for at vælge den mest hensigtsmæssige grad af markedsåbning.

Stort behov for reformer At der er ineffektivitet i affaldssektoren samt, at affaldsbehandling i dag har mange sammenfaldne karakteristiska med et almindeligt forretningsområde betyder, at der et stort behov for at tilpasse reguleringen til den faktiske situation.

Ud over spørgsmålet om graden af markedsåbning, er der spørgsmålet om organisering og ejerskab. Det vil sige, om kommunerne fremover skal have mulighed for at eje affaldsbehandlingsanlæg. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med kommunal produktion på et område, som private kan drive. Hér må det vigtigste hensyn være prisen på affaldsbehandling. Derfor skal der defineres et sæt klare spilleregler på de områder, hvor offentlige aktører opererer på et konkurrenceudsat marked, så der er en fair konkurrencesituation uanset, om anlæggene er private eller offentligt ejede.

Den offentlige debat om effektiviteten i affaldssektoren har også peget på, at virksomheder og borgere ikke kan se præcist, hvilken ydelse, de betaler for.

Hvis årsregnskabsloven principper indføres, vil det blive gennemsigtigt, hvad affaldsgebyret dækker over.

Regeringen har klart markeret, at en ny organisering af affaldssektoren er en højt prioriteret opgave på miljøområdet.

Der er enighed om en struktur for organisering af behandling af affald til genanvendelse. Dermed er processen mod øget markedsinddragelse i gang og ikke til at stoppe. Der er udestående diskussioner om forbrænding og deponi, og her forventer DI, at organiseringen indrettes på fremtiden. Der vil helt sikkert komme forandringer i sektoren. Derfor er den eneste ansvarlige tilgang, at sektorens parter forholder sig konstruktivt til den reformproces, der er i gang.

1

Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger: »Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2003«, juni 2004 2 Miljøstyrelsen, 2004: »Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering« (COWI/AKF).

3 Dansk Industri, 2004: »Liberalisering af affaldsforbrænding« (Copenhagen Economics)

15

Helhedstænkning – en nødvendighed Af direktør Jacob H. Simonsen, RENOSAM En fast og stabil leverance af affald er en forudsætning for høj kapacitetsudnyttelse på forbrændingsanlæggene og dermed en lav behandlingsafgift. Kan denne forudsætning holde, hvis affaldet konkurrenceudsættes?

Affaldssektoren står overfor store udfordringer. Det gælder også for forbrænding og deponering af affald, der på mange måder udgør sikkerhedsnettet for de robuste og velfungerende affaldsløsninger vi har i dag, hvor 65% af affaldet genanvendes.

Mange af de centrale forudsætninger, der igennem en årrække har været hug og stikfaste er nu til debat. Reno-Sam mener, at affaldsselskaber, kommuner, centraladministrationen og andre aktører i sektoren bør forholde sig aktivt, helhedsorienteret og konstruktivt til de kommende udfordringer.

Reno-Sam ønsker, at opgaven om forbrænding af affald foregår effektivt og rationelt til gavn for samtlige borgere og virksomheder. Vi skal have et sikkert, robust og fleksibelt system, der til enhver tid kan sikrer, at borgere og virksomheder kan komme af med deres affald. Det handler først og fremmest om miljø og om forsyningssikkerhed.

16

Forskellige vilkår Forbrændingsanlæggene er i dag underlagt en lang række vilkår. Nogle af disse vilkår er meget forskellige fra anlæg til anlæg. Det er sandsynligt, at forskellene i de kommende år kan blive endnu mere markante. De forskellige vilkår gør det vanskeligt at ændre systemerne på kort sigt, uden at man kaster anlæggene for løverne, og forsyningssikkerheden, miljøet og pengene ud af vinduet.

Et eksempel på et forskelligt vilkår er, at afregningsprisen for den producerede varme varierer meget fra anlæg til anlæg. Varmesalgsprisen udgør derfor en stor forskel i de driftsmæssige forudsætninger. Prisen på fjernvarme fastsættes ved en omkostningsdeling mellem affald og varme (ofte 40/60). Der er dog altid et loft over varmeprisen i forhold til substitutionsprisen for områdets alternative brændsel, uanset om det måtte

være naturgas, gasolie, biobrændsel eller kul-kraftvarme.

Der er optil en faktor 5 mellem den laveste og højeste varmepris. Det betyder, at de forskellige anlæg har meget forskellige indtjeningsmuligheder, hvilket er illustreret i figur 1 nedenfor.

Forskellen i prisen på salg af varmen gør, at visse anlæg kan få dækket en større del af deres omkostninger og dermed har gunstigere vilkår end andre.

Det anlæg der får en lav pris for salg af varmen må derfor opkræve en højere pris for at behandle affaldet for at få dækket sine samlede omkostninger.

Hvis man skulle vælge at konkurrenceudsætte forbrændingsmarkedet, vil brændbart affald flyde til de anlæg der kan brænde affald til den billigste pris.

De anlæg der har en høj pris for behandlingen af affaldet vil få vanskeligt ved at tiltrække affald til anlæggene.

Hermed vil en konkurrenceudsættelse kunne starte en negativ spiral. De anlæg der har hårdt brug for affald for at dække deres omkostninger vil få vanskeligt ved at få affald, og dermed er der risiko for, at de ikke kan udnytte deres kapacitet.

Det er af afgørende betydning for forbrændingsanlæggenes økonomi, at kapaciteten udnyttes optimalt. Som det kan ses af figur 2 er der en direkte sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelse og omkostningerne til behandling pr. ton affald. Ved at udnytte kapaciteten fuldt ud kan omkostningerne mere end 16 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

halveres i forhold til, hvis anlægget set over året kører på halv kraft.

På kommunale anlæg er det netop muligt i hele anlæggets levetid at udnytte denne kapacitet optimalt, idet anlægget ikke er afhængig af kortvarige kontrakter, men er sikret en stabil tilførsel af affald fra borgere og virksomheder.

Hvis kapaciteten ikke udnyttes, vil prisen pr. ton behandlet affald stige, hvilket vil gøre det vanskeligere for anlæggene at tiltrække affald i et frit marked. Dermed får anlægget en rutsjetur mere ned ad den negative spiral.

Et andet eksempel er, at nogle anlægs miljøgodkendelse indeholder faste grænser for, hvor meget af anlæggets varmeproduktion der må bortkøles. Det har stor betydning for anlæggets kapacitetsudnyttelse særligt i sommermånederne. Andre anlæg er ikke underlagt samme vilkår, og kan alt andet lige køre på fuld kapacitetsudnyttelse året rundt.

Vilkårene vil stille anlæggene meget forskelligt, hvis man fra politisk hold – imod Reno-Sams anbefaling – skulle beslutte at konkurrenceudsætte forbrændingssektoren.

Et sidste eksempel på de ulige vilkår som forbrændingsanlæggene står overfor er, at nye anlæg givetvis ikke vil blive mødt med krav om, at de skal etablere både el og varmeproduktion. El-produktionen kan fravælges.

Den investering der skal til for at etablere et kraft-varme anlæg og et rent varmeanlæg er meget forskellige. Det vil utvivlsomt slå igennem på afskrivninger, tilbagebetalingstider og i sidste ende den pris, brugeren skal betale for at få forbrændt sit affald. Også i forhold til dette parameter vil anlæggene stilles meget forskelligt i en situation med fri konkurrence.

For samtlige vilkår gælder, at kommunerne har investeret meget store beløb

Figur 1 – Varmepris på affaldsforbrændingsanlæg.

17 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

(1/2-1 mia. kr. pr. anlæg) i opførelse af forbrændingskapacitet i tillid til, at grundvilkår og forudsætninger for anlæggene ikke ændres afgørende.

Rammebetingelser under forandring Der er en række rammebetingelser for forbrændingssektoren der er under forandring – hvad enten vi vil det eller ej.

I EU systemet pågår der fx en større diskussion om affaldsforbrænding skal defineres som nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Stærke europæiske kræfter arbejder for, at affaldsforbrænding skal defineres som nyttiggørelse. Idet affaldsproducenten i dag har et retskrav på at kunne eksportere affald til nyttiggørelsen, kan det måske på sigt komme til at betyde, at forbrændingsegnet affald kan komme til at flyde frit over grænserne.

I EU’s standardiseringsorgan (CEN) bliver der også drøftet en standard for fast brændsel.

Standarden kan komme til at omfatte specifikke affaldsfraktioner. Konsekvensen heraf kan være, at de specifikke affaldsfraktioner skal kunne flyde frit over grænserne og fx skal kunne anvendes i medforbrændingsanlæg.

På længere sigt er det muligt, at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi helt eller delvist ikke kan holde fast i nærhedsprincippet og selvforsyningsprincippet. Der er en risiko for, at der kan blive slået hul i anvisningsretten og benyttelsespligten. I værste fald kan det få afgørende betydning for kommunernes og private aktørers lyst og mulighed for at investere i opbygning af ny forbrændingskapacitet. For hvilken kommune eller investor vil investere 1/2-1 mia. kr. uden sikkerhed for at investerin-

gen på længere sigt kan tjenes hjem?

Forbrænding udgør på mange måder et effektivt og finmasket sikkerhedsnet i vores meget velfungerende affaldssystem. Det må vi ikke sætte over styr.

Vi har i Danmark førertrøjen på. Det er dokumenteret, at vi har Europas bedste affaldsløsninger og samtidig er blandt de absolut billigste.

I forbindelse med debatten om kommunalreformen har der fra en bred politisk front været udtrykt fuld tillid til, at kommunerne selv finder ud af, hvordan de vil organisere sig på fx affaldsområdet.

Den melding er Reno-Sam utrolig glad for. Reno-Sam ønsker seriøst og indgående at forholde os til, hvilke eventuelle langsigtede udfordringer ændringerne i rammevilkårene kan medføre for forbrændingssektoren. Vi vil forholde os aktivt hertil for at kunne finde fremtidige løsninger på fremtidens udfordringer.

Forud for at forandringerne er over os, bør vi forholde os til, hvordan vi vil agere og hvordan vi vil indrette sektoren, så vi kan sikre, at alle kan komme af med deres affald enkelt, billigt og miljørigtigt.

Vi skal tænke i helheder – dvs. både med hensyn til energiplanlægning, energiforsyning, miljø og forsyningssikkerhed. Derudover må de kommuner og affaldsselskaber der har investeret i tillid til de gældende grundvilkår have en sikkerhed for, at de meget store investeringer kan afskrives på fornuftig vis.

I et moderne dansk samfund der ifølge regeringsgrundlaget i 2015 skal være verdens mest konkurrencedygtige, bør det være en grundlæggende forudsætning, at virksomheder og borgere kan komme af med deres affald på enkel, billig og miljørigtig måde. At sikre dette for alle er og bliver en offentlig forsyningsopgave.

Figur 2 – Sammenhængen mellem kapacitetsudnyttelse og omkostninger på tre typer forbrændingsanlæg.

17

Bornholm:

Et affaldsselskab – efter kommunesammenlægning!

Af direktør Ole Morten Petersen, Bornholms Affaldsbehandling.

Hvilke konsekvenser har det, når et I/S bliver likvideret, og genopstår som en kommunal virksomhed? Er der mere »sol over Gudhjem« end »død sild« over det? Princippet »Central styring – decentral ledelse« sætter rammerne for selskabet Bornholms Affaldsbehandling, BOFA. Rammer som giver den daglige ledelse et stort råderum.

Politikerne i det bornholmske Sammenlægningsudvalg (senere Regionsrådet) besluttede inden den bornholmske kommunesammenlægning, som skete pr. 1.

januar 2003, at de tidligere kommunale afdelinger og forvaltninger skulle udskilles som »selvstændige, kommunale virksomheder«. Dem er der i dag 117 af.

Bofa, som inden kommunesammenlægningen var et ganske almindeligt § 60 selskab – et fælleskommunalt affaldsselskab ejet af de 5 daværende bornholmske kommuner – var fra starten lidt af en outsider. Som brugerfinansieret virksomhed med en fortid som juridisk selvstændig enhed og med egen bestyrelse krævede det en pæn portion hjernegymnastik at forestille sig Bofa på linie med skoler, plejehjem, børnehaver o.s.v.

Ikke desto mindre vurderede såvel Bofas ledelse og bestyrelse som regionskommunens politikere, at Bofa skulle være en »selvstændig, kommunal virksomhed« ligesom 116 andre på den solbeskinnede klippeø. Bofa er derfor styret af en virksomhedsaftale (vores nye »vedtægter«), som er bygget op over Bornholms Regionskommunes bærende princip: »Central styring – decentral ledelse«. Det er således politikerne i Regionsrådet, der – på indstilling fra Bofa – vedtager de helt overordnede visioner og ambitioner for affaldsbehandlingen på Bornholm. Det gøres via vedtagelse af affaldsplaner, regulativer, budgetter m.v. Til gengæld ligger alle øvrige beslutninger hos Bofas ledelse med virksomhedens direktør som den ansvarlige opadtil.

Mellem politikerne og Bofas direktør sidder regionskommunens fagdirektør for hele teknik- og miljøområdet med sit 2-mands fagsekretariat, som sikrer servicering af politikere, koordinering mellem virksomheder i regionskommunen samt agerer sparringspartner for virksomhedslederne.

Konsekvenser for selskabet

Bornholms Affaldsbehandling, BOFA.

18

Bureaukratiske beslutningsprocesser, mangel på administrativ kompetence, kastebold i kommunalpolitiske magtkampe, fratagelse af myndighedskompetencer.…Skrækscenarierne var mange, da den første virksomhedsaftale mel18 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

lem Bofa og Regionsrådet blev underskrevet.

De grumme tanker er dog siden hen gjort til skamme, efterhånden som den bornholmske model har fået lov at blive udviklet af politikere, ledere og medarbejdere.

Vi tør faktisk godt påstå, at Bofa såvel formelt via virksomhedsaftalen som uformelt i dagligdagen har et langt større albuerum end mange af vore fælleskommunale kollegaselskaber i det øvrige Danmark.

Det skyldes ikke mindst det bornholmske princip med »Central styring – decentral ledelse«, som har vist sin bæredygtighed dels grundet de overordentlig dygtige og velfunderede virksomhedsledere (!) og dels da det nok ikke er realistisk at forestille sig 27 regionsrådspolitikere med fuldbyrdet driftsansvar for 117 kommunale virksomheder.

Dertil er fagområderne generelt for krævende, hvilket affaldsområdet som bekendt er et godt eksempel på. Vi er derfor landet i en hverdag, hvor politikerne tænker overordnede visioner, og vi andre forsøger at føre dem ud i livet.

Konsekvenser for politikerne Den øverste myndighed på affaldsområdet – i forhold til budgetter, affaldsplaner og regulativer – er Regionsrådet.

Det er der som princip ikke noget nyt i, da det tidligere var de 5 bornholmske kommunalbestyrelser. Det er klart, at det medfører en lettelse ved ændring af regulativer, vedtagelse af affaldsplaner, budgetter m.v., at det nu kun er ét råd, der skal godkende initiativerne i stedet for de tidligere fem.

Den administrative forenkling afspejler sig naturligvis også i en forenkling for de ansvarlige politikere.

Det er alt andet lige noget mere enkelt at skulle forsøge at rejse flertal i ét råd frem for i fem kommunalbestyrelser!

Bagsiden af medaljen for nogle politikere kan være, at man skal leve med manglende driftsansvar og dermed reduceret mulighed for at øve indflydelse på de konkrete beslutninger hos de enkelte virksomheder. De nye politikeres identitet er markant forandret fra over frysedisken i supermarkedet at kunne love konkrete forandringer i lokalsamfundet til at skulle »nøjes med« at koncentrere sig om helheden og den overordnede udvikling af det bornholmske samfund.

Det er naturligvis en identitetsforandring, som ikke kommer natten over, men som skal tillæres gennem de første par valgperioder efter en kommunesammenlægning.

Konsekvenser for kunderne Hvis vi nu sætter os ud over branchens evindelige navlepilleri, og koncentrerer os om dem det i virkeligheden drejer sig om – kunderne/borgerne – har det så haft negative konsekvenser, at Bofa I/S er blevet til Bofa? Svaret må være et rungende: NEJ! Med vores 6 containerpladser, 13 miljøstationer, viften af indsamlings- og anvisningsordninger, affaldskonsulentordning m.v. er Bofas ydelser og serviceniveau fuldstændig identisk, uanset om vi er et § 60 selskab eller om vi er en selvstændig, kommunal virksomhed.

Rent faktisk har brugerne efter konstruktionsændringen fået bedre mulighed for at øve indflydelse på ydelserne indenfor affaldsområdet, da der er etableret et brugerråd, som består af 14 udvalgte repræsentanter for industrien, detailhandelen, landbruget, borgergrupper, boligforeninger m.v. Vi mødes 2 gange årligt i brugerrådet for at diskutere nye tiltag fra Bofas side samt lytte til ønsker og behov fra brugerrepræsentanternes side.

Brugerrådet har absolut ingen kompetence, men er klart med til at sikre en

kortere afstand fra Bofas ledelse til brugerne. Og vi skal jo huske, at affaldsselskaber er til for borgernes skyld – og ikke omvendt….

Anbefalinger Alt i alt må det konkluderes, at den bornholmske kommunesammenlægning har været forholdsvis udramatisk på affaldsområdet. Erfaringerne fra den østligste forlægning af Danmark viser med al ønskelig tydelighed, at affaldsopgaven SKAL løses med kommunalt drevne affaldsselskaber som krumtap. Dog er der alternativer til den på Bornholm valgte model.

Man kunne eksempelvis have valgt at udskille Bofa som et Amba. Det er set andre steder i landet, og et Amba ville reelt kunne løfte affaldsopgaverne på lige så betryggende vis som en »selvstændig, kommunal virksomhed«. Uanset hvilken løsning man vælger, skal der dog herovrefra lyde en opfordring til, at man isolerer affaldsområdet i en relativt autonom enhed.

Det giver sig selv, når vi snakker finansiering, da de kommunale affaldsopgaver som bekendt er brugerfinansierede i modsætning til øvrige, skattefinansierede, kommunale ansvarsområder. Ved at isolere affaldsområdet vil man som ejere ligeledes sikre nogle fremtidige valgmuligheder, hvad angår selskabskonstruktioner.

Hvis først man har gjort det tidligere affaldsselskab til en uselvstændig og inkompetent enhed i kommunen, kan det være svært at udskille det igen. Det er da også denne selvstændighed, som holdes i højsæde i Bofas tilfælde, og som får os til at se kommunesammenlægningens konsekvenser for Bofa som »sol over Gudhjem« frem for som en død sild!

www.elektronikskrot.dk 19 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

19

Genbrugspladser for alle

Af cand. polit. Jakob Brandt, Håndværksrådet og projektleder Henning Jørgensen, Reno-Sam. Administrativ enkelhed eller milimeterretfærdighed er nogle af de hensyn der skal afvejes, når virksomhedernes betaling og adgang til de kommunale genbrugspladser skal reguleres.

Håndværksrådet og Reno-Sam støtter, at virksomheder og borgere skal betale et ensartet gebyr.

Genbrugspladserne, som vi kender dem i dag, er blevet en succes for borgere og virksomheder med mindre mængder affald. Der er i dag i Danmark ca. 340 genbrugspladser, hvoraf erhvervsvirksomhederne har adgang til de ca. 200 pladser. På pladserne er der mulighed for at sortere affald i op til 30 affaldsfraktioner. Borgerne benytter pladserne til storskrald og haveaffald. Ordningerne er meget populære, fordi borgerne

løbende kan komme af med affald og slipper således for at mellemlagre storskrald i garager og kældre.

Virksomheder med mindre mængder affald har mulighed for selv at transportere deres affald til genbrugspladserne.

Herved kan de komme af med deres sorterede affald på samme sted og slipper således for at køre rundt mellem en række behandlingsanlæg for at aflevere små mængder affald. Ligeledes har

håndværkere mulighed for på en let måde at komme af med det affald, de tager med fra kunder.

Virksomheders muligheder for at benytte genbrugspladserne varierer meget fra område til område. Ca. 1/3 af pladserne er kun for borgere. For resten af pladserne gælder, at virksomhederne i nogle områder frit kan benytte genbrugspladserne, i andre områder kan virksomheder kun aflevere affald svarende til den mængde en husstand afleverer. Endelig findes der ganske få genbrugspladser, som udelukkende er for virksomheder.

Ordninger som forbyder virksomheder at benytte genbrugspladsen giver mange problemer. Hvem må egentlig komme på genbrugspladsen? Må en håndværker aflevere affald, som han har taget med fra en ombygning i en privat bolig? Hvis affaldet stammer fra en virksomhed, hvad så? Dette har betydet, at mange kommuner i dag har valgt at åbne genbrugspladserne for virksomheder, og nogle enkelte kommuner har valgt at etablere genbrugspladser udelukkende for virksomheder.

Finansiering af genbrugspladserne

Mindre håndværksvirksomheder benytter de kommunale genbrugspladser.

20

Den største udfordring ved genbrugspladserne er finansieringen. Der er to overordnede ønsker for genbrugspladserne. Dels ønskes et system i tråd med princippet om, at forureneren betaler, og dels skal systemet være administrativt enkelt. Problemet er, at disse to ønsker er modsatrettede. Jo mere retfærdig man ønsker betalingen for at aflevere affald på genbrugspladserne skal være, jo mere administrativ tung bliver opgaven.

I dag dækker hovedparten af de kommuner der har valgt at åbne pladser for både erhvervsvirksomheder og private borgere deres udgift enten med et gebyr, som opkræves hos alle potentiel20 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

le brugere, dvs. både de private husstande og erhvervsvirksomhederne, eller ved at opkræve et gebyr pr. tons affald som virksomhederne afleverer og et fast årligt gebyr pr. boligenhed; eller som en kombination af disse ordninger. Hermed er alle potentielle brugere med til at finansiere genbrugspladsen.

Nøglen til fastsættelsen af virksomhedernes gebyr er vanskelig, idet ikke alle virksomheder belaster genbrugspladserne nøjagtigt lige meget, både i forhold til det antal tons de afleverer på pladsen, og de affaldstyper der afleveres. Derfor har nogle affaldsselskaber valgt at opkræve betaling ved et differentieret gebyr efter en forventet belastning af genbrugspladserne. Nøglen til beregning af et differentieret bidrag er ofte antal ansatte eller ejendomsvurderingen.

Andre affaldsselskaber vurderer, at virksomhedernes brug af genbrugspladserne svarer til, hvad en privat husstand aflever, idet mindre virksomheder ikke har mere affald end en husstand, og større virksomheder kun bruger genbrugspladserne til de specialfraktioner, som de ikke får afhentet af en transportør eller selv kører direkte til et behandlingsanlæg.

Retfærdighed kontra administrativ enkelthed Det mest retfærdige system ville være at opkræve et beløb ved porten i forhold til mængde og type af det affald, som virksomheder og borgere afleverer. Herved betales der nøjagtigt for, hvor

meget man belaster genbrugspladsen.

Erfaringerne fra Tyskland viser dog, at genbrugspladser, hvor brugerne og virksomheder betaler efter affaldstype og mængde, medfører et så administrativt tungt system, at virksomheder og borgere smider affald i rabatten i stedet for at aflevere det på genbrugspladsen, fordi det simpelthen er for tidskrævende og administrativt dyrt at komme af med affaldet.

Danmark er det også forsøgt at etablere ordninger, hvor afregningen er baseret på antal tons der afleveres på pladsen. Disse ordninger har vist, at systemet er administrativt tungt og økonomisk dyrt at drive, og er derfor opgivet igen. Reno-Sam har udregnet, at det vil koste samfundet ca. 300 mio. kr.

ISS Damage Control samler det bedste fra de bedste indenfor kloak- og industriservice.

ISS Damage Control samler aktiviteterne fra 6 tidligere selvstændige virksomheder, som alle har været en del af ISS i en årrække.

Sammenlægningen har betydet en udvikling af de stærkeste kompetencer fra de enkelte virksomheder, indenfor TV-inspektion, kloak- og industriservice, der er nogle af vore kerneområder.

Det lokale nærvær gør det muligt at styrke relationen til vore kunder, så vi i højere grad kan tage højde for den enkelte kundes ønsker og behov.

Rydagervej 27 2620 Albertslund Tlf.: 43 64 69 39

Smedevænget 15 4700 Næstved Tlf.: 55 70 04 84

Kløvkærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 52 43 22

Svanevej 5 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 03 81

Ladhavevej 19 4970 Rødby Tlf.: 54 60 16 45

Glyngørevej 20 7800 Skive Tlf.: 97 52 28 22

21 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

21

Håndværksrådets og Reno-Sams vision for genbrugspladserne Erfaringen har vist, at både virksomheder og borgere ønsker at benytte genbrugspladserne. Derfor ønsker vi, at alle - både virksomheder og borgere - skal være velkommen på genbrugspladserne.

Samtidig skal virksomhederne ved at betale det samme gebyr som husholdningerne være med til at finansiere ordningerne.

Den lille håndværker, der den ene dag kører i den ene kommune og den næste dag i den anden kommune, skal have mulighed for at komme af med affaldet, der hvor det er let og enkelt for ham, på vilkår der er ens i alle kommuner. Vi ønsker derfor, at virksomhederne på sigt skal have adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænserne.

Nogle pladser ligger bedre end andre; nogle pladser besøges mere end andre.

Derfor lægges der op til, at kommunerne/affaldsselskaberne imellem sig finder ud af at udligne omkostningerne.

Når man på sigt skal kunne aflevere affald på tværs af kommunegrænsen, kan det være hensigtsmæssigt, at affaldsselskaberne der dækker et større område, står for organiseringen og driften af pladserne.

Vi mener, at det er den enkelte kommune/affaldsselskab der skal fastsætte pladsernes serviceniveau og indretning.

Vi ser gerne flere genbrugspladser, hvis der er et lokalt behov.

Kravene til genbrugspladser er: • Det skal være administrativt enkelt for borgere og virksomheder at benytte genbrugspladsen.

• Ansatte på pladserne skal give brugerne en god service.

• Hr. og fru Hansen og virksomhederne skal have den hjælp og vejledning de har brug for.

• Alt i alt handler det om at levere en serviceydelse af en høj kvalitet til den rigtige pris.

• Reno-Sam har bl.a derfor i samarbejde med AMU-centrene arrangeret kurser, hvor de ansatte på pladserne lærer at fokusere på at servicere brugerne og ikke blive påvirket af borgere og virksomheder, der føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de skal sortere deres affald.

ekstra om året at drive genbrugspladserne, hvis alle genbrugspladser skulle fungere med en vægtbaseret afregning.

Det vil sige ca. 300 mio. kr., som vi vel og mærke ikke får bedre miljø af, snare-

re tværtimod. Dette viser, hvor vanskeligt det er at skabe millimeternøjagtighed på dette område, uden at systemet bliver så administrativt tungt, at ingen længere benytter genbrugspladserne.

Miljøministerens arbejdsudvalg Opgaven er at finde en betalingsmodel, hvor det undgås, at borgerne betaler for virksomhedernes affald, og hvor systemet er enkelt at drive. Denne opgave stillede erhvervslivet, kommunerne og affaldsselskaberne sig selv i efteråret, som en del af arbejdet med at analysere og komme med forslag til en bedre organisering af den danske affaldssektor.

Et arbejde, som blev igangsat af den tidligere miljøminister.

Håndværksrådet og det øvrige erhvervsliv gjorde det klart, at en model, hvor virksomheder bliver afkrævet betaling på mange tusinde kroner, uanset om de kommer på pladserne eller ej, er fuldstændig uacceptabel. Problemet med at opdele erhvervslivets betaling til genbrugspladserne efter størrelse og branche er først og fremmest, at det er helt urimeligt, at virksomheder der ikke bruger pladserne skal betale tusindvis af kroner til pladserne. Derudover vil regninger på 5, 10 og 20.000 kr., som man ser for bygge- og anlægsvirksomheder betyde, at virksomheden opsiger sine øvrige affaldsaftaler med private affaldsindsamlere. Der bliver altså tale om en ulige konkurrencesituation mellem genbrugsstationerne og de private affaldsindsamlere. Erhvervslivet ser dog genbrugspladserne som et godt supplement til deres egne affaldsordninger og vil derfor gerne komme på pladserne og betale deres andel.

For Reno-Sam og kommunerne var det vigtigt, at systemet forblev enkelt at administrere for at undgå unødige udgifter til administration. Foreningen ønskede også at sikre, at pladsfolkene giver brugerne en god, imødekommen-

Adgangskontrol sker med sygesikringsbeviset på denne genbrugsplads – og sorteringen med håndkraft!

22

22 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Julen varer lige til påske – mellem 700 og 800 biler besøger genbrugspladsen hos KARA i Roskilde påskelørdag.

de og effektiv service, således at brugerne har en god oplevelse af at komme på genbrugspladserne.

Det har været centralt for både Håndværksrådet og Reno-Sam, at resultatet ikke måtte medføre, at mere affald bliver smidt i naturen. Arbejdet resulterede i et konsensuspapir som erhvervslivets organisationer, Reno Sam, Kommunernes Landsforening, m.fl. bakkede op om.

Løsningen på de modsatrettede ønsker blev at tage udgangspunkt i adgangen til genbrugspladserne. Ved at give erhvervslivet og de private husholdninger adgang til pladserne på ens vilkår skal betalingen for pladserne også være ens. Erhvervslivet gik derfor med til, at alle potentielle affaldsproducerende virksomheder betaler det samme gebyr som husholdningerne, til gengæld kan de komme på genbrugspladserne med mindre mængder affald svarende til hvad en gennemsnitlig husstand afleverer.

Affaldets oprindelse er statistisk ikke særlig godt belyst. Derfor er der ikke helt enighed om, hvorvidt erhvervslivet kommer til at betale for lidt, hvis en virksomhed betaler det samme som en husstand. Dette spørgsmål er dog ikke helt så relevant, da denne form for betaling ikke er knyttet til det faktiske forbrug, men til den ydelse der stilles til rådighed.

Da forslaget jo netop giver adgang til genbrugspladserne på ens vilkår, betaler virksomhederne og husholdninger jo det samme for den samme ydelse.

På baggrund af denne usikkerhed anbefaler arbejdsudvalget, at ordningen evalueres efter tre år for at se, om der finder krydssubsidiering sted.

Som det er i dag, registreres alt affald fra byggevirksomheder som erhvervsaffald, også selvom affaldet stammer fra en privat husholdning. Håndværksrådet mener, at det for alle andre end jurister er helt uforståeligt, at hvis fru Jensen får et nyt køkken, så er hendes gamle køkken husholdningsaffald, hvis hun selv 23 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

afleverer det på genbrugspladsen. Hvis tømrermester Petersen afleverer det selv samme køkken, så er det pludselig blevet til erhvervsaffald. Hvis de afleverede mængder fra henholdsvis husholdninger og erhvervsliv skal opgøres, er det nødvendigt at se på, hvor byggeaffaldet stammer fra, og ikke hvem der transporterer det. En medlemsundersøgelse fra Håndværksrådet viser, at godt 40 % af de mindre byggevirksomheders omsætning hentes hos privatkunder, og dette tal kan med en hvis retfærdighed sættes lig med affaldsproduktionen. Det betyder, at knapt halvdelen af alt det affald byggevirksomhederne afleverer lige så godt kunne medregnes som husholdningsaffald. Derfor mener både Håndværksrådet og Reno-Sam, at det er væs-

entligt med en entydig afklaring af spørgsmålet.

For at kunne lave en retfærdig fordeling af omkostningerne mellem erhverv og husholdninger er det nødvendigt at registrere, hvilke mængder og fraktioner de forskellige brugere kommer med, da der er stor forskel på bortskaffelsesprisen for de enkelte fraktioner. Det betyder, at hvis der skal laves en differentiering af gebyrerne på et seriøst grundlag, så er det nødvendigt at foretage en registrering af affaldsmængderne, og så er vi tilbage til det administrativt tunge system.

Derfor er forslaget med et ensartet gebyr for både husholdninger og virksomheder den bedst mulige løsning for finansieringen af genbrugsstationerne.

Lidt historie Genbrugspladsen er blevet et fast begreb, for 20-30 år siden kørte borgere og virksomheder som det mest naturlige ud på lossepladsen eller til forbrændingsanlægget for at komme af med deres storskrald. En stor del af det affald, som i dag genanvendes, blev derfor deponeret eller forbrændt.

Af frygt for at borgere og ansatte i virksomheder kom til skade på lossepladsen eller ved graven på forbrændingsanlægget, byggede mange affaldsselskaber og kommuner pladser, hvor borgere og virksomheder kunne aflevere deres affald til forbrænding eller deponering.

En ændring af disse pladser til de nuværende genbrugspladser gav ikke de store vanskeligheder. Borgere og virksomheder kom på pladsen og kunne derfor let lære til at sortere affaldet, og kommuner og affaldsselskaber så en økonomisk og miljømæssigt gevinst i

at få brugerne af genbrugspladserne til at sortere affaldet i de rette fraktioner til genanvendelse, forbrænding og deponering.

Men kommunernes/affaldsselskabernes udgifter til drift af genbrugspladserne steg til et niveau, som betød, at det var nødvendigt at opkræve betaling for brug af pladsen. De øgede udgifter skyldes dels den øgede mængde affald på pladserne og den øgede pris for behandling af affaldet (statsafgifter m.v).

Mange kommuner/affaldsselskaber valgte i den forbindelse at opkræve udgifter til genbrugspladserne over renovationsafgiften, og som konsekvens af dette at forbyde erhvervsvirksomheder at benytte genbrugspladserne. Dette har givet anledning til omgåelse af reglerne, og at affaldet er havnet i naturen.

23

Vigtigt at vælge den rigtige liberaliseringsmodel Af Mette Bøgelund, projektchef i COWI I september 2004 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport udfærdiget af COWI og AKF, som viser, at der sandsynligvis ikke er de store samfundsøkonomiske gevinster at hente på forbrændingsopgaven gennem liberalisering. Men analysen viser også at den samfundsøkonomiske gevinst, der følger med en liberalisering af affaldsforbrændingen, i høj grad afhænger af, hvor stor en præmie aktørerne på markedet kræver, for at dække de risici der opstår, når ansvaret for affald og anlæg skilles ad. Måden at liberalisere på bliver dermed afgørende for, om liberaliseringen bliver en fordel eller en ulempe alt i alt.

Når det handler om forbrænding opnår man sandsynligvis ikke den store samfundsøkonomiske gevinst ved at udlicitere forbrændingsopgaven eller ved at give affaldsstrømmene, ejerskabet og prisfastsættelsen fuldstændig fri.

Sådan lyder hovedkonklusionen om affaldsforbrænding i analyserapporten »Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering«, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i september 2004.

24

Rapportens forfattere var COWI og AKF, hvor vi i fællesskab leverede analysen til den arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte i 2002 med henblik på at give en samlet anbefaling om, hvordan affaldssektoren organiseres bedst i Danmark.

Til gengæld er hovedkonklusionen omkring deponering en lidt anden. For her konkluderer vi, at »man sandsynligvis kan opnå en samfundsøkonomisk gevinst ved både at udlicitere depone-

ring og ved at give affaldsstrømmene, ejerskabet og prisfastsættelsen fri«.

Med andre ord er vores analyse af fordele og ulemper ved en liberalisering af den danske affaldssektor struktureret omkring to typer af opgaver, nemlig forbrænding og deponering, og den økonomiske analysemetode vi anvender, er i praksis den samme for de to typer af affaldshåndtering.

Både med hensyn til forbrænding og deponering er vi blevet bedt om at undersøge effekterne af to bestemte typer af liberalisering: 1. Konkurrence om markedet Det vil her sige udlicitering, hvor både drift og vedligehold udliciteres, mens ejerskabet og anvisning til både behandlingsform og behandlingssted fastholdes som i dag.

2. Konkurrence på markedet Det vil her sige et organisatorisk »setup«, hvor alene anvisning til behandlingsform opretholdes, mens både ejerskab til anlæg og affaldsstrømmene for henholdsvis forbrænding og deponering gives fuldstændigt frit.

For at nå frem til et bud på størrelsen af effekten af de to former for liberalisering er de to scenarier sammenlignet med en fortsættelse af dagens situation. I den 24 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

forbindelse er det i øvrigt vigtigt at understrege, at COWI og AKF kun har analyseret disse to former for liberalisering i dybden. Det betyder formentlig, at mange af fordelene sandsynligvis kan høstes samtidig med, at nogle af ulemperne undgås, hvis andre former for liberalisering tages i betragtning.

De største samfundsøkonomiske fordele der kan hentes ved en liberalisering, vil - ikke overraskende - opstå som følge af en effektivisering af affaldssektoren.

Helt konkret viser vores analyser, at der på forbrændingsanlæggene er mulighed for at høste visse effektiviseringsgevinster, mens det tilsvarende potentiale for deponeringsanlæggenes vedkommende relativt set er væsentligt større. Sidstnævnte skyldes primært at man langt fra har nedlagt det antal deponier, som de faldende affaldsmængder giver mulighed for. Gjorde man det, ville det udløse store rationaliseringsgevinster.

Når det er sagt, er det også vigtigt at understrege, at undersøgelsen peger på, at en liberalisering kan designes, så den efter alt at dømme ikke får negative konsekvenser for miljøbelastningen.

Risiko koster Når det handler om at få nyttiggjort den teknologiske udvikling indenfor forbrænding viser vores analyse, at konkurrencen fungerer bedst ved udbud af kortere kontrakter på afgrænsede opgaver med velkendt teknologi. Det er der-

Figur 1: Effektivisering overfor risikopræmie.

for ofte en fordel at designe udlicitering af opgaver sådan, at den tekniske kompetence bevares hos de offentlige myndigheder.

Ydermere er forbrænding en aktivitet, som kræver store og irreversible investeringer, der ofte er integreret med andre aktiviteter i forsyningssektoren, hvilket begrænser antallet af konkurrencedygtige aktører på markedet. Samtidig er affaldsbranchen lille og risikofyldt, og de vigtigste risici afhænger direkte af, hvilken reguleringsform markedet er underlagt.

I et liberaliseret setup viser erfaringer fra både affaldssektoren og andre sektorer, at aktørerne vil imødese øgede omkostningerne i samspillet med andre aktører i forhold til i dag. Disse kan i sagens natur blive højere eller lavere end forventet med tilhørende profit eller tab til følge. Disse reelle øgede omkostninger i forhold til dagens situation har vi medtaget i form af en risikopræmie.

Størrelsen af risikopræmien er i vores rapport anslået til at svare til krav om et ekstra afkast på 3 % på forrentningen af investeringen i forbrændingsanlæg.

Analyserne viser at betalingen af præmien godt kan overstige effektiviseringspotentialet i år 2024. På deponeringsområdet, der er mindre teknologitungt, og hvor afskrivningen foregår hurtigere, findes der ikke en tilsvarende konklusion.

Men skærpede krav til udformningen, for eksempel miljøkrav, betyder dog, at det under alle omstændigheder bliver dyrere at etablere deponeringsanlæg i fremtiden.

Risiko versus effektivisering Spørgsmålet er derfor, hvordan man balancerer de mange og komplicerede hensyn, når det handler om at sikre den mest samfundsøkonomisk velfungerende affaldssektor ved hjælp af liberalisering.

Figur 1 illustrerer problemet der håndteres, når det handler om at høste de samfundsøkonomiske gevinster gennem en liberalisering af markedet for affaldsforbrænding: Jo større oplevet risiko med tilhørende højere risikopræmie er, jo flere effektiviseringsgevinster skal der realiseres for at opveje det samfundsøkonomiske tab.

Udlignes den oplevede risiko ikke, bliver der tale om et samfundsøkonomisk tab.

Et er imidlertid teori, noget andet er praksis. For hvordan sikrer man som kommune sig, at affaldsdeponeringen

DAKOFA-konferencer Deponeringsanlæggenes fremtid

Affaldet og Strukturreformen

Tirsdag den 17. maj 2005, kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Centre Ørbækvej 350, Odense

Tirsdag den 7. juni 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . .

Til/frameldingsfrister, hhv.

2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

10. maj og 31. maj 2005.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 25 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

25

alt i alt. Det skyldes, at deponeringsanlæg er mindre kapitaltunge og kræver mindre teknisk indsigt at anlægge og drive.

Det franske eksempel

og -forbrændingen håndteres optimalt, givet dette relativt komplicerede samspil mellem de forskellige faktorer i den konkrete situation?

Det har samfundsforskerne rimeligvis ikke tilstrækkelig viden om i dag, og der er helt sikkert behov for mere forskning indenfor området.

Et godt bud på en effektiv løsning kunne dog meget let være øget brug af Offentlig-Privat Partnerskab, ofte forkortet OPP, der i stigende grad anvendes i store infrastrukturprojekter, hvor projektering, opførelse, drift og finansiering udbydes samlet over en lang periode på for eksempel 30 år.

En af de store fordele ved OPP er, at parterne har en fælles interesse i at optimere anlæg og drift over hele projektets levetid. Man udnytter de økonomiske fordele, der kan opnås ved eksempelvis at gøre anlægget dyrere, til gengæld for en væsentlig billigere driftsfase.

På samme måde vil risikopræmien, som en given driftsoperatør vil kræve for opførelse og drift af et dyrt og teknologisk avanceret forbrændingsanlæg, være markant mindre, hvis aftalen indgås for en meget lang periode. Desuden er det muligt at fordele projektets risici til de parter, der er bedst til at håndtere dem, hvilket også bidrager til, at opgaven løses billigst og mest effektivt.

Mod disse fordele skal en kommune, amt eller stat dog afveje de større finansierings- og transaktionsomkostninger, som for eksempel juridisk rådgivning, der følger med OPP. Og det er ikke altid, 26

at dette regnestykke falder ud til fordel for en OPP-model. Det skal undersøges fra gang til gang.

Kan man opnå velfungerende konkurrence?

Uanset hvilken type af liberalisering, som er på tale, er en anden vigtig problemstilling hvorvidt det bliver muligt at skabe tilstrækkelig konkurrence. Både de på forhånd givne karakteristika ved affaldsforbrænding og de internationale erfaringer viser, at velfungerende konkurrence ikke er naturgiven. Specielt vil der være risiko for markeder med få, store aktører, og dermed risiko for højere priser for affaldsbehandling for husholdninger og erhvervsvirksomheder.

Hvis der er tale om liberaliseringsformen »konkurrence på markedet«, er de vigtigste forhold i den forbindelse store omkostninger ved ind- og udtræden på markedet, stordriftsfordele, afhængighed af en jævn strøm af affald og af fuld kapacitetsudnyttelse og ikke mindst afhængighed af den begrænsede fjernvarmeefterspørgsel. Og er der tale om udlicitering - altså konkurrence om markedet - er de vigtigste karakteristika, at drift af forbrændingsanlæg er en kompleks opgave, der kræver stor erfaring og vidensopbygning både hos aktører og udbydende myndighed, der alle kommer til at indgå i et tæt samarbejde.

På deponeringsområdet vurderes barriererne for konkurrence at være mindre

Når det handler om graden af konkurrence er Storbritannien et interessant eksempel på et land med forholdsvis intens konkurrence, som under den konservative regering havde en række restriktive regler om udbud af kontrakter. Bagsiden var, at man ikke kunne tilgodese teknologisk krævende metoder til affaldsbehandling.

Den dag i dag er konkurrencen stadig intens i Storbritannien, men nu er rammebetingelserne ændret for at skabe rum for nye og mere ambitiøse affaldsstrategier. Derfor skal de private aktører i England indstille sig på nye teknologier, og de dertil hørende markant større kommercielle risici.

I Frankrig derimod er konkurrencen relativt svag. Markedet for affaldshåndtering domineres af to store aktører, som er kendt for deres teknologiske kapacitet, og kan tilbyde kommunerne integrerede løsninger og finansiering af større investeringer. Når en kommune først har skrevet en større kontrakt med den ene af de to store aktører, bliver det imidlertid ofte svært at opretholde konkurrencesituationen, hvis der opstår behov for ekstra ydelser eller andre tilpasninger af kontrakten. Kommuner kommer derfor til at bære størstedelen af risikoen for uforudsete omkostninger, og aktørerne kan relativt uforstyrret forhøje prisen.

Erfaringerne fra Frankrig og Storbritannien illustrerer således et dilemma mellem graden af konkurrence og komplekse samarbejdsrelationer, som både gælder, når det handler om udlicitering, og når det handler om de forskellige former for langsigtede kontrakter om levering af affald, der ligger til grund for private opførsler af forbrændingsanlæg.

Alt i alt synes jeg, at AKF og COWI med rapporten »Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering« har vist, at der både er reelle fordele og reelle ulemper ved forskellige former for liberalisering af sektoren. Der er derfor behov for en konstruktivt kritisk tilgang til liberalisering af den danske affaldssektor, sådan at fordelene kan høstes uden at det giver anledning til store ulemper for samfundet som helhed eller borgere og virksomheder.

26 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Kommunalreformens betydning for de fælleskommunale affaldsselskaber Af advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma Hvilke er fokuspunkterne i en situation, hvor to eller flere kommuner bliver lagt sammen, og hvor de sammenlagte kommuner var interessent i hvert deres fælleskommunale affaldsselskab. I denne artikel gengives hovedindholdet af en redegørelse udarbejdet til RenoSam.

Når en interessentskabskontrakt indeholder bestemmelser om opsigelse af kontrakten - hvilket normalt er tilfældet er det som udgangspunkt kontraktens bestemmelser herom, der er gældende.

Skulle en interessentskabskontrakt vedrørende et fælleskommunalt affaldsselskab undtagelsesvis ikke indeholde en bestemmelse om udtrædelsesmulighederne, antages det, at opsigelse kan ske med et »passende varsel«.

Hvad »passende varsel« i relation til udtræden af et fælleskommunalt affaldsselskab er, kan der efter min vurdering ikke siges noget generelt om. Afgørende må være en konkret vurdering af de konsekvenser, en udtræden i det konkrete tilfælde vil få for interessentskabet sammenholdt med interessentens interesse i at træde ud.

27 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på styrelseslovens § 60, stk.

2 og 3. Heraf fremgår, at en interessent kan udtræde, dersom deltagerne er enige herom, men også efter en deltagers anmodning, når vedkommende statsamtmand finder rimelig grund dertil. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af vedkommende statsamtmand og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

Det bliver i den forbindelse interessant, hvilken tilgang statsamtmændene vil have til de udtrædelsesspørgsmål, der måtte opstå i kølvandet på kommunesammenlægningen. Et bud kunne være, at statsamtmændene ville finde det bedst stemmende med kommunalreformens hovedsigte, at et ønske om udtræden begrundet i dobbelt interessentrolle

som udgangspunkt imødekommes. Dernæst må det imidlertid antages, at det vil ligge statsamtmændene på sinde at sikre, at der ved en udtræden ikke sker en formue-/risikoforskydning imellem den udtrædende interessent og de tilbageblivende interessenter, herunder at de tilbageblivende interessentskaber teknisk og økonomisk vil kunne fortsætte det fælleskommunale selskab, også efter en interessent er udtrådt, uden betydelige skadevirkninger for fællesskabet, dets fortsættende interessenter og borgerne i disse interessentkommuner.

Strukturreformprocessen I 2006 fungerer de nye kommunalbestyrelser i de sammenlagte kommuner som et sammenlægningsudvalg. Sammenlægningsudvalgene har til opgave at forberede de »nye« kommuners virke pr.

1. januar 2007.

De »gamle« kommunalbestyrelsers styring af de gamle kommuner i 2006 sker ved, at de »gamle« kommunalbestyrelser bliver forlænget 1 år. Det samme gælder for de stående udvalg og de steder, hvor lovgivningen fastslår, at kommuner skal udpege medlemmer. I en lovbemærkning fremgår det nu - i modsætning til i den tidligere høringsudgave - at det samme gælder i relation 27

brugerbetaling over for borgerne, medmindre der foreligger helt særlige grunde til at opretholde ordninger, der indebærer, at borgere i den pr. 1. januar 2007 sammenlagte kommune behandles forskelligt. Det vil være en dårlig start for et stort projekt, hvis man i en sammenlagt kommune i lang tid skulle køre med forskelle.

Hvor ligebehandlingskriteriet imidlertid må antages at udsætte kommunen for betydelige kontraktlige problemer med deraf følgende risiko for pådragelse af betydelige erstatningskrav fra kontraktparter, vurderer jeg, at en sådan situation vil kunne betragtes som en situation, hvor en ansøgning om dispensation til i en kortere årrække at fravige ligebehandlingsprincippet vil blive imødekommet. Den nærmere fortolkning på dette punkt er imidlertid overladt til indenrigsministeren. til de af kommunerne udpegede repræsentanter til bestyrelser i fælleskommunale selskaber, hvor disse hidtil er blevet udpeget i tilknytning til kommunalbestyrelsesvalgene.

En af sammenlægningsudvalgenes opgaver bliver at træffe bestemmelse på vegne af kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen, om opsigelse eller ændring af aftaler om kommunale § 60-samarbejder med virkning for den nye kommune De diskussioner, der således kan komme f.eks. vedrørende en »ny« kommunes tilhørsforhold til fælleskommunale selskaber, vil således opstå om ikke før så i 2006.

To generelle - og til dels modsatrettede - principper er bærende for forståelsen af kommunesammenlægningerne:

Lige behandling af borgerne Ligebehandlingsprincippet gælder inden for en lang række lovområder, herunder inden for affaldsområdet. Skal borgerne behandles forskelligt, skal der være nogle forskelle, der giver et sagligt grundlag herfor.

Når to eller flere kommuner lægges sammen, vil der være en række forskelle på den service, der er blevet tilbudt borgerne i de respektive »gamle« kommuner for sammenlignelige ydelser. På samme vis vil der også være forskel på, hvilken betaling borgerne i de sammenlagte kommuner har betalt for sammenlignelige ydelser, som kommunerne har leveret.

Lighedsprincippet er således ikke en følge af kommunesammenlægningen, hvorimod en adgang til undtagelsesvis 28

at fravige de forskellige loves krav om lighed vil kræve en lovhjemmel; en lovhjemmel til, at den nye sammenlagte kommunen kan forskelsbehandle alt efter hvilken af de »gamle« kommuner, borgerne kommer fra.

I lov om revision af den kommunale inddeling kommer der i henhold til lovforslaget en bestemmelse, hvorefter ministeren konkret kan give tilladelse til at fravige gældende lovgivning, herunder lovgivning vedrørende indhold og omfang samt betaling for kommunale ydelser, som forberedelsen og dannelsen af de nye kommuner nødvendiggør.

Om bestemmelsen anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren skal have mulighed for i de første år efter en kommunesammenlægning at dispensere, således at serviceniveauet i de nye kommuner i en overgangsperiode fortsat kan være forskelligt i de forskellige dele af kommunen, hvis der er praktiske vanskeligheder forbundet med en harmonisering.

Bestemmelsen forudsættes f.eks. udnyttet på områder, hvor der vil være vanskeligheder forbundet med pr. 1. januar 2007 i forbindelse med kommunesammenlægningerne at udligne de forskelle, der er i takster, gebyrer, opkrævningsterminer, serviceniveau mv. mellem de kommuner, der indgår i sammenlægningerne. Bestemmelsen forudsættes i disse situationer alene udnyttet, hvor sammenlægningen i en kortere overgangsperiode nødvendiggør en fravigelse fra gældende lovgivning.

Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorledes ministeren vil fortolke dispensationsadgangen. Det er min forventning, at der ikke vil blive tilladt opretholdelse af forskelle i serviceniveauer eller

Succession Det andet grundelement, der ligger bag den juridiske forståelse af kommunesammenlægningerne, er successionsprincippet.

Det betyder, at samtlige de rettigheder og pligter, aktiver og passiver, som de kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, har påtaget sig før sammenlægningen den 1. januar 2007, overføres til den nye sammenlagte kommune. At dette også gælder i relation til deltagelse i fælleskommunale samarbejder fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne.

Sammenlægningsudvalgene har som nævnt til opgave at søge eventuelle modsætninger afklaret inden den 1. januar 2007 enten ved forhandling eller ved anvendelse af kontraktuelle opsigelsesmuligheder. Hvor det ikke på denne vis er muligt aftaleretligt at opnå en situation, hvor ligebehandlingsprincippet kan iagttages, vil den sammenlagte kommune, medmindre dispensation fra ministeriet kan opnås, være nødsaget til at bryde den privatretlig indgåede forpligtelse med deraf følgende erstatningsretlige konsekvenser. I relation til de forhandlinger med kontraktparter og samarbejdsparter skal kommunerne være opmærksomme på de udbudsretlige muligheder og begrænsninger, der er for, i hvilket omfang man uden iagttagelse af de udbudsretlige regler kan aftale ændringer i tidligere indgåede aftaler.

En følge af successionsprincippet er således, at en ny kommune bliver interessent i to eller flere fælleskommunale 28 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

affaldsselskaber, hvis to eller flere af de kommuner, der indgår i den sammenlagte kommune, var interessent i forskellige affaldsselskaber før sammenlægningen.

Den nye sammenlagte kommune kan rimeligvis ikke disponere alt affald til/via flere forskellige affaldsselskaber. Jeg finder imidlertid ikke, at det er sandsynligt at successionsprincippet fordrer dette.

Successionsprincippet betyder således efter min vurdering, at den nye sammenlagte kommune overtager de rettigheder og pligter, de respektive kommuner, der indgår i samarbejdet, havde i forhold til det enkelte affaldsselskab før sammenlægningen, hvilke pligter ikke omfattede andet og mere end affald, der kom fra den respektive kommune.

Hvis den sammenlagte kommune fortsætter med at være interessent i to eller flere affaldsselskaber og benytter sig af begge selskaber, vil kommunen komme i den situation, at den skal betale en forskellig takst til de forskellige affaldsselskaber for håndtering af identisk affald. Det vil være i strid med lighedsprincippet, om der var forskel i hvilke gebyrer, kommunen opkræver hos borgere.

Den nye sammenlagte kommune vil således ikke kunne opkræve forskellige gebyrer for ens ydelser over for sine bor-

gere/virksomheder, heller ikke selv om kommunen betaler en forskellig takst for affaldets bortskaffelse, igen alene med den modifikation, at ministeren kan meddele konkret tilladelse til at fravige ligebehandlingsprincippet.

Vedtægtsbestemmelser For en lang række af fælleskommunale selskaber er situationen aktuelt, at der er en større eller mindre usikkerhed omkring, hvem den fremtidige interessentkreds vil ende med at blive. En afklaring herpå vil for en række af selskaberne først komme endeligt med sammenlægningsudvalgenes stillingtagen i løbet af 2006.

Herudover vil det for langt de fleste fælleskommunale selskaber være sådan, at vedtægterne på en række punkter vil skulle ændres som en følge af kommunesammenlægningerne. Bestemmelser om bestyrelsens sammensætning, hjemsted, finansiering osv. vil i nogle situationer ikke længere være dækkende.

I samtlige de fælleskommunale selskaber, hvor der er vedtægtsbestemmelser, der vil kunne give anledning til sådanne og lignende fortolkningstvivl, vil det være relevant først at få afklaret, om der blandt de nuværende interessenter er en

fælles forståelse af, hvorledes de nugældende vedtægter skal fortolkes efter sammenlægningerne pr. 1. januar 2007, herunder at interessenterne finder denne retsstilling tilfredsstillende.

Er der enighed, kan det overvejes, om der er behov for at præcisere den fælles forståelse af vedtægterne i form af en vedtægtsændring (vedtægtspræcisering).

Er der ikke enighed om, hvorledes bestemmelsen skal fortolkes, men derimod enighed om, hvad der bør være den endelige ordning, er der et direkte behov for at få vedtægterne ændret, så de svarer til interessenternes ønske.

Er der ikke enighed om, hvorledes bestemmelserne skal fortolkes efter 1. januar 2007, og der ikke er en fælles opfattelse af, hvordan ordningen bør være, er der en reel konflikt. I så fald kan den mindst dårlige løsning være, at forholdet afklares via voldgift, så der om muligt sker en afklaring, inden uenigheden aktualiseres efter 1. januar 2007.

Der forestår således en proces, hvor om ikke alle så langt de fleste - fælleskommunale selskaber skal have gennemgået vedtægtsforholdene med særlig fokus på de bestemmelser, der påvirkes af de forestående kommunesammenlægninger.

Nyttiggørelse af spildevandsslam Hedeselskabet kan tilbyde slamhåndtering i en flerårig aftale til fast pris og med afsætnings- og opbevaringsgaranti samt dokumentation og kvalitetssikring af alle led i afsætningen!

men Hedeselskabet kan også tilbyde alternative slutdisponeringsmetoder som eksport, forbrænding eller kompostering.

Vi foretager også en komplet tømning af slammineraliseringsanlæg!

Vi kan tilbyde 10 års afsætningsgaranti!

Slammet genanvendes primært til jordbrugsformål,

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Salgschef Sune Aagot Tlf. 87 38 61 64 (eller 23 72 12 66) saa@hedeselskabet.dk

Læs mere på www.hedeselskabet.dk

29 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

29

Virksomheders brug af genbrugspladsen i Helsingør Kommune Af cand.scient. Lotte W. Rahbek, Helsingør Kommune Helsingør Kommune har indført et nyt gebyrsystem for virksomheders brug af den kommunale genbrugsplads. Gebyrsystemet betyder, at alle virksomheder med over 50 m2 erhvervsareal skal betale for retten til at bruge genbrugspladsen.

Det er ingen hemmelighed i den danske affaldsbranche, at det er meget svært at designe et gennemsigtigt, retfærdigt og ikke mindst administrativt enkelt system for virksomheders brug af genbrugspladser. I Helsingør Kommune har vi imidlertid sat os for at prøve at udvikle et let og velfungerende system, så både borgere og virksomheder på samme tid kan benytte pladsen.

Vi er løbet ind i mange problemer undervejs. Måske burde vi have ventet

på, at der kom statslige regler eller bare lidt vejledning, så vi havde fået udstukket den kurs, som kommuner over hele landet har manglet.

Men vi har taget udfordringen op og forsøgt at tænke kreativt for selv at løse problemerne. Og det system, som vi nu har etableret, ser ud til at vinde genklang – selv i Regeringens Affaldsudvalg.

Vores mål har hele tiden været at udvikle et gennemsigtigt system - uden

krydssubsidiering fra borgerne. Et system hvor virksomhederne betaler deres andel af udgifterne til pladsen. Vi har en vægt på genbrugspladsen og har prøvet et system, hvor virksomhedernes erhvervsaffald blev indvejet. Virksomhederne skulle således betale for det, der rent faktisk blev afleveret. Men det viste sig at være sværere end som så.

Beregninger baseret på en brugerundersøgelse fra 2000 viste nemlig, at indtægterne fra vægten ikke modsvarede udgifterne til erhvervsaffaldet. Det betød, at borgerne alligevel betalte for noget af virksomhedernes affald.

Vi forsøgte derfor mere indgående at håndhæve reglerne ved på pladsen at kontrollere, hvorfra affaldet stammede.

Som et kriterium afprøvede vi bl.a. en ordning, hvor erhvervsbiler indregistreret på gule nummerplader skulle betale for at aflevere affaldet. Men det viste sig imidlertid administrativt tungt at udstede frikort til gulplade-biler, der var indregistreret af private.

Helsingør Kommune har indført en ny fordeling af udgifter til den kommunale genbrugsplads. Virksomhederne betaler efter størrelse.

30

30 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Ordningen betød, at kundekontakten blev ændret fra at være vejledende til at være håndhævende - og lokalpressen skrev jævnligt om konflikter på pladsen.

Ordningen førte bl.a. til en stigende kreativitet blandt kunderne for at undgå at betale, som fx omlastning af erhvervsaffald til private biler. Og vi kunne registrere, at affaldsmængderne faldt. Vi gætter på, at man kørte det til nabokommunerne - eller i værste fald smed det i naturen.

Ny ordning For at få affaldet samlet ind og for at løse problemerne har vi derfor fra 2005 indført en ny ordning med et tilhørende gebyrsystem.

Følgende krav blev opstillet til gebyrsystemets udformning: Krydssubsidieringen mellem borgere og virksomheder skulle minimeres, således at erhvervskundernes betaling modsvarer udgiften til drift af genbrugspladsen for aflevering af erhvervsaffald.

Håndhævelse af betalingsreglerne skulle kunne foretages enkelt og med et lavt ressourceforbrug.

Ordningen skulle være let at administrere for brugere og kommunen. Systemet skulle give høj miljømæssig effektivitet - dvs. fremme kildesortering af affaldet og ikke uautoriseret bortskaffelse af dette.

Systemet skulle give størst mulig valgfrihed for virksomheder, herunder hensynet til lighedsprincippet.

Erhvervsaffaldets andel af udgiften til genbrugspladsen For at finde fordelingstallet mellem borgernes og erhvervets brug af genbrugspladsen blev der taget udgangspunkt i ovennævnte brugerundersøgelse. Det vurderes, at tallene fra undersøgelsen også i dag er et rimeligt bud på erhvervets brug af genbrugspladsen.

Brugerundersøgelsen viste, at erhvervskunderne udgør 10 % af de besøgende, og at disse kunder leverer 14 % af det deponerings- og forbrændingsegnede affald, 16 % genanvendeligt affald, 30 % haveaffald og 43 % af den afleverede mængde sten og brokker.

Idet driftsudgiften på ca. 6 millioner kr. også inkluderer driften af kemikaliegården er procentsatsen for erhverv reduceret efter skøn til 9 %. Desuden udgør erhvervsejendomstaksterne 9 % af det totale antal takster.

En model kunne derfor baseres på, at erhvervet skulle betale 9 % af driften af 31 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Helsingør Kommunes affaldshåndbog 2004.

pladsen, 14 % af behandlingsudgiften til deponerings- og forbrændingsegnet affald, 16 % af behandlingsudgiften til genanvendeligt affald osv.

Selve gebyrsystemet er bygget op omkring virksomhedernes fysiske

omfang, således at alle virksomheder med over 50 m2 erhvervsareal skal betale for retten til at bruge pladsen. Gebyret er fastsat til 1.800 - 2.300 kr. afhængig af det registrerede erhvervsareal i Bygge– og Bolig Registret (BBR), og virksomhederne kan frit aflevere 2 tons affald, hvis det foregår i biler under 3.500 kg.

Inkluderet i taksten er desuden, at virksomhederne frit kan aflevere mindre mængder farligt affald – svarende til hvad en husholdning ville aflevere – det vil fx sige kemikaliesjatter, elektronik og batterier.

Virksomhederne har taget vel i mod ordningen og er glade for at komme på pladsen. Der har ikke været megen blæst i forbindelse med indførslen af gebyret, og vi håber derfor, at vi har sat og trimmet sejlene for sidste gang. Om et år kan vi måle, om ordningen er blevet en succes, og affaldsmængderne på pladsen igen er steget. Et væsentligt succeskriterium vil også være, at vi skal bruge færre af skatteydernes penge på at fjerne det affald, der dumpes i den smukke natur – her i kommunen med den blå og grønne vision.

Trafikværn

NYT FRA DAV

Stålværn Højde 50 cm. Opfylder kravene til EU Norm EN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3.

Stålværn Højde 90 cm. Opfylder kravene til EU Norm EN 1317-2 og sikkerhedsklasse T3 og H2.

BSWF

System Spengler

Betonværn Højde: 81 cm og 115 cm EU Norm: EN 1317-2 Sikkerhedsklasse: T3 og H2

DAV leverer og monterer disse effektive og fleksible trafikværn-løsninger til alle behov.

Midlertidige vejændringer - beskyttelse af vejarbejdere - kollisionsvenlig konstruktion.

Kontakt DAV med henblik på fyldig og informativ præsentation.

Dansk Auto-Værn A/S Tietgensvej 12 · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 82 29 00 · Fax 86 82 29 50 Grønningen 10 F · 4130 Viby Sj. · Tlf. 48 17 31 42 · Fax 48 14 04 42 www.dansk-auto-vaern.dk

31

Liberalisering af genanvendeligt erhvervsaffald Af Jacob H. Simonsen, Reno-Sam og Henrik Fausing, Dansk Byggeri Op imod 80% af virksomhedernes affald bliver i dag genanvendt. For bygge og anlægsaffald er genanvendelsesgraden helt op til 95%. Det er derfor ikke overraskende, at mange diskussioner i miljøministerens arbejdsgruppe kom til at handle netop om denne type affald.

Genanvendeligt erhvervsaffald er mange forskellige ting – for eksempel bygningsaffald, papir og pap, men også slam, der skal udbringes på landbrugsjord, kompost mv.

Der er ændringer på vej. Markante ændringer. Området for genanvendeligt erhvervsaffald skal markedsgøres, hvilket medfører en omfattende reform. Fremover vil virksomheden (affaldsproducen-

ten) have frit valg mellem hvilke behandlere, han vil sende sit genanvendelige erhvervsaffald til.

Der er enighed om de brede linier til en ny opgave- og ansvarsfordeling om det genanvendelige erhvervsaffald. I forbindelse med en konkret implementering vil der givetvis være problemstillinger og snitfalder, der skal afklares yderligere for at skabe sammenhængende og

hensigtsmæssige affaldsløsninger. Det er væsentligt, at vi har velfungerende systemer, der giver virksomhederne en samlet løsning.

Der skal gøres opmærksom på, at virksomhederne generelt er rigtigt gode til at genanvende deres affald. Endvidere er genanvendelsessektoren i alt overvejende grad allerede i dag domineret af private virksomheder. De virksomheder, som producerer affald, er som udgangspunkt omfattet af anvisningsordninger, hvor de selv vælger et miljøgodkendt modtageanlæg. Det indebærer også, at virksomhederne i praksis ofte opfatter den vognmand eller affaldsvirksomhed, der står for behandlingen og eventuel transport af virksomhedens affald, som en affaldskyndig rådgiver, virksomheden kan spørge til råds. Virksomhederne trækker dog samtidig på erhvervsaffaldskonsulenter, hvad enten disse er ansat hos kommunen eller hos de fælleskommunale affaldsselskaber.

Det frie valg betyder imidlertid en større usikkerhed for, om virksomhederne kan komme af med alle typer genanvendeligt affald. Man bliver nødt til at forholde sig til, at det kan blive vanskeligt at opbygge kapacitet til at håndtere de typer affald der er dårligere økonomi i. Det skal der findes en løsning på, for alle er interesseret i, at genanvendeligt affald bliver behandlet korrekt. Det kan blive vanskeligt at sikre dette via tilsyn og håndhævelse alene.

Godkendte indsamlere

Figur: Fordeling af affaldstyper på forskellige behandlingsformer.

32

Virksomhederne vil i det nye system fortsat have ansvar for, at det genanvendelige affald bliver kildesorteret. Endvidere skal virksomheden fortsat sørge for, at affaldet bliver emballeret, mærket og opbevaret korrekt – fuldstændigt som i dag.

Som noget nyt vil virksomheden kunne overgive sit genanvendelige affald til 32 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

en godkendt indsamler, der så overtager ansvaret for, at affaldet kommer frem til den korrekte behandling. Det bliver nemt og enkelt for virksomhederne, der ved at benytte sig af godkendte indsamlere ikke skal bekymre sig om det genanvendelige affalds videre skæbne.

For at blive godkendt som indsamler skal vognmændene opfylde en række saglige objektive krav, der fastsættes på national niveau.

Det er derfor også slut med forskellige regler fra kommune til kommune for, hvordan affald skal transporteres og genanvendes.

Det må forventes, at indsamlerne får stor betydning i det fremtidige system.

Det er dem der i praksis vil være krumtappen og bindeledet mellem virksomhederne og behandlingsanlæggene. På den baggrund må det forventes, at private sorteringsanlæg og strategiske samarbejder mellem vognmænd og behandlingsanlæg bliver en del af den fremtidige dagligdag.

De godkendte indsamlere får endelig en væsentlig rolle i at indberette data til myndighederne.

Data skal indberettes til en central database efter ensartede nationale retningslinier. Virksomheden vil således blive mødt med samme datakrav, uanset hvor i landet de bor.

Godkendte modtageanlæg De anlæg, der skal modtage genanvendeligt erhvervsaffald, skal være godkendt til at behandle de type affald, de modtager.

Det vil endvidere være modtageanlæggene, der efter nationale krav skal eftervise, at de genanvender den andel af affaldet, som der bliver fastsat genanvendelsesmål for. Kravene skal fremgå som mål for output fra modtageanlægget.

For at sikre, at der kan føres en kontrol med, at virksomhederne nu også afleverer deres genanvendelige erhvervsaffald til korrekt behandling, vil modtageanlæggene blive omfattet af et krav om at indberette data til den centrale database.

Ansvar for at opbygge kapacitet Det ligger i forslaget, at kommunerne ikke længere vil have mulighed for at styre affaldet i en bestemt retning.

Anvisningsretten og benyttelsespligten bortfalder. Det vil således ikke længere være muligt at lave lokale ordninger om 33 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

indsamling af specifikke typer affald, som samtlige virksomheder skal tilslutte sig.

Det frie valg betyder, at det er markedet og ikke kommunen, der skal sikre, at der etableres behandlingskapacitet til genanvendeligt erhvervsaffald.

Der har i miljøministerens arbejdsgruppe været fuld enighed om, at virksomheder i fremtiden skal have mulighed for at aflevere deres affald til kommunale anlæg, hvis de vil. Virksomhedernes adgang til de kommunale anlæg skal udelukkende forstås som en mulighed og ikke en pligt.

Virksomhederne adgang til den kommunale genanvendelseskapacitet skal foregår på markedsvilkår, og uden krydssubsidiering.

Nogle steder i landet er de kommunale anlæg i dag det eneste alternativ. Hvis man således nægter virksomhederne adgang, vil det betyde en forringelse af virksomhedens muligheder for at komme af med deres genanvendelige affald, såsom affald til kompostering mv., hvis de private genanvendelsesvirksomheder ikke tager konkurrencen op i disse områder.

Virksomhedernes adgang til genbrugspladser De fleste parter i miljøministerens arbejdsgruppe, herunder de kommunale og private organisationer, indgik et balanceret kompromis, hvorefter det fortsat skal være muligt for virksomhederne at komme på de kommunale genbrugspladser, efter følgende nærmere principper: Genbrugspladser er et supplement til de øvrige erhvervsaffaldsordninger rettet mod mindre mængder affald og udsortering af fraktioner Alle virksomheder har adgang til at aflevere mindre mængder affald på de til enhver tid værende genbrugspladser, på samme vilkår som borgerne f.eks. med køretøjer under 3.500 kg. el. lignende.

Med mindre mængder affald menes mængder under de til enhver tid gældende sorteringsgrænser og affaldsfraktioner, som ligner en husstands affaldsproduktion.

Virksomheder bør på sigt have adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser, og ikke kun til pladserne i den kommune hvor virksomheden er beliggende.

Gebyrerne for genbrugspladserne skal være praktisk håndterbare, hvilket vil sige, at håndhævelsen og administrationen skal være enkel, og at der ikke til-

skyndes til uautoriseret bortskaffelse af erhvervsaffaldet.

Et praktisk håndterbart gebyr er, at der stilles en ydelse til rådighed for potentielle affaldsproducerende brugere efter objektive kriterier med udgangspunkt i BBR, CVR registret el. lignende.

Der bør udarbejdes en vejledning om fastsættelse af gebyrer for genbrugspladser – vejledningen skal koordineres med arbejdet angående øget gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen.

Det skal tilstræbes, at piktogrammerne standardiseres hvad angår ensartede fraktioner.

Parterne anbefaler, at gebyret for potentielt affaldsproducerende virksomheder og husholdninger er ens.

Kommunernes fremtidige rolle Der er lagt vægt på, at kommunernes fremtidige rolle bl.a. fokuserer på igennem et centralt fastsat register at føre tilsyn med, at affaldet kommer frem til den korrekte miljømæssige behandling.

Kommunen skal derudover eventuelt håndhæve, at affaldsproducenten håndterer, sorterer, klassificerer, mærker og opbevarer affaldet korrekt.

Derudover skal kommunen føre tilsyn med, at de godkendte modtageanlæg opfylder de miljømæssige krav i deres miljøgodkendelse, og at de fx ikke behandler affald, som de ikke har godkendelser til.

Det bliver endvidere en væsentlig opgave, at vejlede og føre dialog med affaldsproducenter om klassificering, behandling og opbevaring af genanvendeligt erhvervsaffald.

Større frihedsgrader – større ansvar Vi ønsker at give erhvervslivet større frihedsgrader for langt størstedelen af deres affald. De større frihedsgrader modsvares af et større ansvar, fordi genanvendelsen skal fungere – det er alle interesseret i.

Det ligger som en klar forudsætning for det nye system, at det ikke må medføre miljømæssige forringelser.

Reno-Sam og Dansk Byggeri vil gå konstruktivt og aktivt ind i de fremtidige diskussioner, om hvordan den nye model bedst muligt kan implementeres i praksis.

33

Fremtiden for danske deponeringsanlæg er usikker Af cand.scient René Møller Rosendal, Reno-Sam.

En række bestående deponeringsanlæg skal lukke inden 2009 som følge af implementeringen af EU´s deponeringsdirektiv i dansk ret. Hvilke anlæg vil fortsætte efter 2009 er usikkert, da man i amterne endnu ikke er gået i gang med behandlingen af overgangsplanerne. Hvordan kan de fælleskommunale affaldsselskaber i samarbejde allerede nu sikre, at de anlæg der skal lukke ikke kommer til at tilføre borgerne og virksomheder unødigt mange omkostninger, og hvordan sikrer kommuner og affaldsselskaber, at der fortsat er kapacitet og opgaven stadig løses tilfredsstillende i mange år fremover.

Miljøministerens arbejdsgruppe har afleveret sine anbefalinger om organisering af affaldssektoren, og der er en række spændende udfordringer og barrierer for placeringen af nye deponier.

Deponeringsdirektivet skulle have været implementeret i den danske lovgivning senest den 16. juli 2004, og senest den 16. juli 2005 skal lovgivningen understøtte, at alt affald skal karakteriseres inden det deponeres – men dette er ikke sket endnu.

Miljøstyrelsen arbejder på højtryk med at få den nye deponeringsbekendtgørelse færdig. Det betyder, at der fremover skal foreligge dokumentation for affaldets indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer. Dokumentationen skal sikre, at der kun deponeres affald, som efterlever fastsatte grænser for udvaskning af en række miljøskadelige stoffer. Den enkelte affaldstype må herudover kun deponeres sammen med 34

affaldstyper med tilsvarende egenskaber.

Det må forventes, at implementeringen kan medføre skærpede krav til affaldets indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer. Dette skal sikre, at der fremover kun deponeres affald, som er egnet til deponering. Overholder affaldet ikke de fastsatte krav, skal affaldet gennemgå en behandling, før det kan accepteres til deponering.

Modelberegninger skal sikre grund- og drikkevandsressourcen Miljøstyrelsen har igangsat en række modelberegninger, som skal være med

til at kvalificere diskussionen om den fremtidige indretning og placering af deponier.

Dette gøres med udgangspunkt i de såkaldte »acceptkriterier«. Beregningerne lægger særlig vægt på, at skærpe grænseværdierne i forhold til EU, af hensyn til værdifuldt grund- og drikkevand – hvilket ingen er uenige i.

Deponering er en væsentlig aktivitet i forhold til den samlede affaldsløsning, og fastsættelsen af de kommende acceptkriterier må ikke øge risikoen for, at affald bortskaffes uhensigtsmæssigt eller i øget omfang eksporteres til udlandet.

En vigtig pointe er ligeledes, at Danmark allerede har skærpet kravene til membraner flere gange.

Derudover er hovedparten af de danske deponier allerede placeret kystnært.

Det giver en større sikkerhed for miljøet.

Reno-Sam er derfor ikke i tvivl om, at der nok skal findes en fornuftig løsning, som gavner både miljøet samt den fremtidige deponeringsløsning i Danmark.

Amternes skal blot godkende de indsendte overgangsplaner Indretningen og driften af et deponeringsanlæg skal ske i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der fastsat krav om, at alle bestående anlæg skal udarbejde og indsende en overgangsplan til amtet senest 16. juli 2002 – dette er gjort.

På baggrund af overgangsplanen skal amtet foretage en revurdering af anlæggets miljøforhold og herefter træffe beslutning, om anlægget kan få lov til at fortsætte driften efter 16. juli 2009.

Alternativt skal amtet meddele påbud om nedlukning senest 15. juli 2009.

34 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Manglende godkendelse af overgangsplanerne kan medføre samfundsøkonomiske omkostninger

gang med at drøfte mulige samarbejder om den fremtidige deponeringsopgave. Et samarbejde om deponering af affald vil betyde, at kapaciteten på de videreførte anlæg strækkes - og dermed vil der gå længere tid, inden det er nødvendigt at investere i nye anlæg. Det er forventningen, at der via samarbejde kan hentes væsentlige effektiviseringsgevinster. Reno-Sam ønsker en effektiv affaldssektor til gavn for borgere og virksomheder i Danmark.

Amterne skal senest med udgangen af år 2004, dvs. senest 21/2 år efter at overgangsplanen er modtaget, have færdigbehandlet den.

Dette er endnu kun sket i to amter, og det er simpelthen for ringe.

Begrundelsen i de øvrige amter er, at de venter på Fig. 1: Amtets udpegning af OSD og placeringen af Skibstrup Affaldscenter. acceptkriterierne. Det er Reno-Sams vurdering, at Udvidelse af amterne på det foreliggende grundlag Overgangsplanerne er en forudsætbestående og placeringen af sagtens kan færdigbehandle overgangsning for, at deponeringsanlæggene har nye anlæg kan besværliggøres planerne. en rimelig frist til at forholde sig til efter yderligere Som følge af Kommunalreformen eventuelle krav, som amtet måtte kræve Ud over de omfattende nye regler i nedlægges amterne pr. 1. januar 2007, for at deponiet kan fortsætte driften deponeringsdirektivet, så er der tidligere og opgaven forventes at overgå til staefter år 2009. Hvis deponiet skal lukke lagt op til fra Miljøministeriets side, at ten. har kommuner og affaldsselskaber et man i øget omfang skal beskytte grundReno-Sam har derfor opfordret Milbehov for at vide det i god tid for at vandet – hvilket ingen er uenige i. Projøstyrelsen, til at piske amterne til, at gennemføre en nedlukning, uden dette blemet er, at det kan bliver langt sværekomme i gang med færdigbehandlinmedfører store samfundsøkonomiske re at finde nye lokaliteter og udvide eksigen af overgangsplanerne, også selvom tab. sterende anlæg. Miljøministeriet acceptkriterierne lader vente på sig lidt Flere steder i landet ser man nu, at endnu. kommuner og affaldsselskaber er gået i

Effektive spildevandsløsninger

Miljø og økonomi...

Tidligere talte vi om miljøomkostninger - i dag taler vi om miljøinvesteringer.

Som leverandør af komplette spildevandsløsninger inden for renseanlæg og afløbssystemer ved vi, at det forpligter - for også investeringerne på miljøområdet skal give det bedste afkast.

Vi løser opgaven gennem målrettet effektivitet i alle faser af ethvert projekt: I planlægningen, projekteringen og etableringen af anlægget. Og gennem tekniske løsninger, der muliggør sikker og mangeårig drift - uden ubehagelige ekstra omkostninger.

Besøg os på www.envidan.dk

JYLLAND Vejlsøvej 23 • 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

www.kompagniet.com

Sådan er vi med til at sikre en sund økonomi i et godt miljø.

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B • 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

35 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

35

udsendte i 2002 et udkast til cirkulære om placering af deponeringsanlæg for affald i høring.

I udkastet blev der foreslået, at nye deponeringsanlæg aldrig må placeres i et område med særligt drikkevandsinteresse (OSD) og kun i særlige tilfælde i områder med drikkevandsinteresser (OD). Endvidere blev det foreslået, at eksisterende anlæg i sådanne områder ikke må udvides. Vi har ikke brug for et sådan cirkulære, når vi får de nye regler. Det væsentlige er en vurdering af påvirkningerne af miljøet.

Det er lettere at udvide et eksisterende deponi end at finde plads til et nyt, og det bør ikke vanskeliggøres, hvis miljøet ikke lider overlast.

Det er kommunernes opgave at sikre, at der er kapacitet til at håndtere de mængder affald, der skal deponeres. Erfaringerne viser, at dette ikke er nogen let opgave, da ingen vil have et deponeringsanlæg liggende i sin kommune. Reno-Sam vil arbejde for at cirkulæreudkastet forbliver i miljøministerens skuffe.

Problemet er, at cirkulæret ikke er i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelsen, hvad angår den arealmæssige udvidelse af bestående deponeringsanlæg. I godkendelses- og deponeringsbekendtgørelsen er udgangspunktet, at en arealmæssig udvidelse af et bestående deponeringsanlæg kommer an på en konkret miljørisikovurdering, når anlægget ligger i et OSDområde.

Som eksempel kan der tages udgangspunkt i Skibstrup Losseplads, i Helsingør kommune. Amtet har udpeget området til OSD på en del af lossepladsens eksisterende areal, også selvom lossepladsen har ligget samme sted i 50 år og været godkendt i 15 år. Dette betyder, at lossepladsen efter cirkulærets regler nu ikke må udvide og som konsekvens heraf kan blive tvunget til at lukke, selvom der er kapacitet til ca. 30 år mere. Dette vil medføre et regionalt problem i Frederiksborg Amt. Hvis cirkulæreteksten godkendes, som den foreligger nu, så betyder det, at det bliver meget svært at finde nye egnede lokaliteter og udvide de eksisterende anlæg i fremtiden. Vi ønsker ikke, at der skal stilles hindringer i vejen for at kunne depo36

nere, hvis aktiviteten ikke medfører nogen negative miljømæssige konsekvenser. Det er det, vi skal bruges de nye regler til.

Reno-Sams svar på fremtidens deponering Den danske affaldspolitik (affaldshierarkiet) har igennem mange år været baseret på en tankegang, hvor genanvendelse/nyttiggørelse prioriteres højest efterfulgt af forbrænding og derefter deponering. Deponering har lavest prioritet, fordi ressourcerne i affaldet ikke udnyttes ved denne håndteringsform, og fordi deponering medfører øget risiko for forurening af luft, jord og grundvand.

I dag deponeres kun 9% af den samlede affaldsmængde i Danmark. Den hidtidige succes, der har været med at begrænse mængderne af affald til deponering, vil få trange vilkår, hvis området konkurrenceudsættes. Der er ingen undersøgelser der taler for, at en konkurrence om deponering af affald vil medføre billigere priser - tværtimod.

Hvis en privat aktør får mulighed for at eje og drive deponeringsanlæg, så skal man være naiv, hvis man tror, at det

fortsat vil handle om at få mindst muligt affald ind på sit anlæg – og efterleve affaldshierarkiet. En privat aktør vil af økonomiske årsager ikke sende affald til genanvendelse eller forbrænding, hvis det betyder, at indtjeningen på eget anlæg vil formindskes.

Danmark har de absolut billigste priser, når det gælder deponering af affald sammenlignet med andre EU-lande.

Selvom kommunerne og affaldsselskaber gør det fremragende på deponeringsområdet, så kan og vil vi blive bedre. Der er allerede initiativer i gang, som vil medvirke til at hente de effektiviseringsog rationaliseringsgevinster, der måtte være. I flere år har affaldsselskaberne kigget sig selv i kortene vha. benchmarking, som fokuserer på omkostningsstrukturer, kvalitet, samarbejde og effektivisering af deponeringsområdet.

F.eks. kan samarbejde om drift af deponeringsanlæg være med til at sikre en fornuftig økonomi, hvor borgeres og virksomheders penge ikke bruges til at finansiere anlæg, før det er nødvendigt. Ved at forankre deponeringsopgaven hos kommunerne gør man det muligt at fokusere på den samlede samfunds-, planlægnings- og miljømæssige mest fornuftige løsning.

Deponier ophører ikke med at udgøre en potentiel miljørisiko den dag, de er fyldt op og lukker. I mange år efter nedlukningen skal det sikres, at emissionerne til miljøet ikke medfører uacceptable gener. Nye regler sikrer, at de kommunale ejere igennem den periode anlægget er i drift oparbejder en sikkerhedsstillelse, der kan anvendes den dag, anlægget skal nedlukkes og efterbehandles. Hvis ansvaret i hele driftsperioden samt for nedluknings- og efterbehandlingsfasen er placeret hos kommunerne, vil der ikke være tvivl om, hvem der skal betale, hvis der en dag opstår en uforudset forurening, som ikke kan klares af sikkerhedsstillelsen. Vi ønsker ikke at løbe for regningen. De fremtidige ansvarsforhold skal være helt klare.

Dette gøres ved at fastholde kravet om, at det kun kan være kommunerne, der kan eje og drive deponier i fremtiden.

Opgaven skal ligge hos kommunerne, der ikke går konkurs og med sikkerhed også kan løse opgaven om 100 år.

36 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Ny deponeringsstruktur processen er i gang Af Elisabeth Holst og Steen Stentsøe, COWI Samlet set kan affaldsselskaber spare penge ved fremover at anbringe alt deponeringsegnet affald på nogle få anlæg og lukke andre. - Det er resultatet af COWIs beregninger. - Den store udfordring er herefter at afveje det økonomiske resultat med en række andre hensyn.

Via en model til økonomisk optimering af affaldsstrømme har COWI beregnet, at en række affaldsselskaber samlet set kan spare væsentlige beløb på at arbejde sammen om affaldsdeponering. Med forholdsvis lave transportomkostninger kan det ofte betale sig kun at deponere på de billigste anlæg og til gengæld lukke de øvrige. Den økonomiske analyse er klar. Dermed begynder en kompleks beslutningsproces, hvor gevinsten skal fordeles mellem selskaberne og en række andre aspekter skal afvejes mod de økonomiske.

Hvordan er miljøforholdene, geologien og de planmæssige bindinger på de anlæg, der bliver tilbage? Og kan forsyningssikkerheden bevares? Selv om der kan være god driftsøkonomi i at køre længere med affaldet til et anlæg med lavere omkostninger, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med en lang transport.

Hvem har ansvaret?

Efter amterne har nedlagt de anlæg, der ikke kan leve op til miljøkravene - og i mellemtiden selv er blevet nedlagt - er det afgørende at andre løfter opgaven med at sikre, at den indbyrdes lokalisering af anlæggene er hensigtsmæssig.

Kommuner og deres affaldsselskaber har - i hvert fald indtil videre - ansvaret for affaldshåndtering. Pligten til at sikre, at der er etableret kapacitet til at behandle alt affald, skal løftes samtidig med at både behandlingsomkostninger og miljøbelastning reduceres mest muligt.

Som et indspark i beslutningsprocessen kan det være en god ide at vurdere samspillet med sideaktiviteter. Måske kan driften optimeres ved at supplere med flere behandlingsmetoder på sam-

me anlæg, eksempelvis neddeling og sortering.

Finansielle bindinger, bindinger i gældende planer og hensyn til den organisatoriske og juridiske konstruktion bag anlæggene spiller en væsentlig rolle, når selskaberne skal vælge fremtid. Vægtningen mellem de betydende faktorer vil variere mellem landsdelene og fra selskab til selskab. Og da selskaberne inden for samme region kan have modstridende interesser, vil det ofte være en fordel at knytte en ekstern part til processen.

Affaldsselskaber, der ønsker at arbejde sammen, vil desuden stå med juridiske spørgsmål om, hvordan samarbejdet skal etableres. Her er flere veje farbare.

Etablering af et deponeringsselskab, udbud af deponeringsopgaven og eventuelt også tildeling af eneret er blandt eksisterende muligheder. Men afhængigt af resultatet af de igangværende liberaliseringsovervejelser, kan andre samarbejdsformer blive relevante.

Afvejningen af de mange hensyn kompliceres yderligere af, at den fremtidige ansvarsfordeling er til debat. Uanset hvem der efter strukturreformen og en eventuel liberalisering bliver de centrale beslutningstagere på affaldsområdet, står det kommuner, selskaber, interesseorganisationer og stat frit for at tage initiativ til at finde løsninger på fremtidens deponeringsopgave. En række selskaber er i fuld gang.

Efter overgangsplanerne Den tilsvarende problemstilling kan opstå, når amterne har været igennem vurderingen af deponeringsanlæggenes overgangsplaner. Her tager amterne stilling til den fortsatte drift på baggrund af de miljømæssige forhold på hvert anlæg, mens andre hensyn ikke vurderes. Teoretisk set kan situationen blive, at to anlæg, der ligger tæt på hinanden, overlever og de øvrige lukker. Konsekvensen er, at man fra størstedelen af regionen må køre langt for at deponere affald.

37 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

En række aspekter skal afvejes mod de økonomiske. Optimeringsmodellen tager højde for driftsøkonomi og tyngdepunkter i affaldsdannelse.

37

Optimeret affaldshåndtering i Randers midtby Af proceskonsulent Mogens Knudsen EnviroConsult og affaldskonsulent Jørgen Bondesen, Randers Kommune 7 gårdrum med 33 butikker og kontorer i Randers Midtby har de sidste 6 måneder deltaget i et pilotprojekt for at fremme genanvendelse af pap og plast i Randers Midtby. Projektet er igangsat af Randers Kommune og foregik i dele af Houmeden og Brødregade i cityområdet med mange butikker og små gårdrum.

Pilotprojektet har for virksomhederne betydet en stigning i genanvendelsesprocenten på 25 - 50 %, en komfortforbedring i affaldshåndteringen og en besparelse på renovationsudgiften for en del af butikkerne. Effektiviseringen er

sket inden for pap og papir, medens det stort set ikke er lykkedes at få plast frasorteret.

Randers Kommune overvejer nu at udvide motivationsarbejdet overfor øvrige butikker i midtbyen. Perspektivet er,

at en del af dagrenovationscontainerne – og containere til brændbart erhvervsaffald vil kunne afløses af papcontainere og en del butikker vil kunne spare statsafgifter til affaldshåndtering.

Vanskelig affaldshåndtering Randers Kommune har som mange andre storbyer haft vanskeligt ved at få effektiviseret sortering af affald i midtbyområdet. En del butikker har allerede afhentningsordninger for pap, men det kan blive mere effektivt. Mange butikker har ikke brug for en hel container selv og har heller ikke plads til det. Et samarbejde herom var derfor oplagt.

Randers Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet EnviroConsult haft kontakt med erhvervsdrivende i Randers Midtby for at motivere dem til at sortere. Der har været arbejdet med at få butikkerne til at arbejde sammen om fælles papcontainere. Det er lykkedes at få alle de involverede virksomheder til at indgå en aftale med et renovationsfirma om indførelse af eller effektivisering af papsortering, enten som selvstændig butik eller i samarbejde med de øvrige butikker i gårdrummet.

Fra 0% til 50% genanvendelse

Ejerforeningen for Houmeden 2-4-6/Rådhustorvet 1 har indført to 1000 liters fælles papcontainere for samtlige butikker og lejligheder. Det har medført øget genanvendelse af pap, det er nemmere at komme af med pap, og det giver en økonomisk besparelse for de fleste.

38

Resultatet af pilotprojektet er meget lovende. Et enkelt gårdrum med 4 virksomheder, som etablerede fælles papcontainer, er gået fra 0 % genanvendelse til ca. 50 % genanvendelse af affaldet. I andre gårdrum er man nået op på mellem 25 og 50 % genanvendelse, hvor man før havde 0 %. De resterende virksomheder har opnået varierende stigning i genanvendelsesprocent, og de fleste har opnået komfortforbedringer ved, at det bliver nemmere at komme af med pap. Endelig har nogle virksomheder opnået økonomiske 38 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

besparelser, da det er en del billigere at komme af med pap end med erhvervsaffald og dagrenovation. Der betales ikke statsafgift ved tømning af papcontainere.

Ingen af virksomhederne har nævnt papsortering som et tidsmæssigt problem – sortering opfattes som en naturlig adfærd, man er vant til hjemme fra.

Forsøg med frasortering af plast er lykkedes i en enkelt tøjbutik, som hver uge frasorterer en hel sæk plastposer og folie til genanvendelse.

Hos de øvrige butikker har det derimod ikke mødt velvilje, da sortering af plast kræver, at man kan skelne mellem forskellige plasttyper.

Desuden stiller det krav om plads til flere sorteringsspande inde i butikslokalet, hvilket mange ikke har.

Fælles papcontainer I 4 gårdrum er virksomhederne gået sammen om fælles papcontainere og i de øvrige 3 gårdrum er der blevet ændret på containersammensætningen, så papfrasortering kunne gøres mere effektivt.

Nogle butikker opbevarede inden pilotprojektet pap i kælderen og fik afhentet ugentligt af renovationsfirmaer eller kørte selv på genbrugspladsen med det. Prisen for fælles papcontainer var imidlertid så lav, at man valgte at tilslutte sig.

Hvor gårdrummene er åbne, er papcontainerne forsynet med nøgle, så det kun er de tilsluttede virksomheder der kan bruge dem.

Herved håber man på at undgå misbrug og fejlsortering.

Butikken Hunkemøller i Brødregade 1 har nu to papcontainere i stedet for en – næsten en fordobling af affaldsgenanvendelse.

Toppen af isbjerget - resten er undergrundsarbejde . . .

Boligselskaber, andelsboligforeninger og bofællesskaber kan nu komme af med affald i en fælles underjordisk affaldscontainer, der er betydelig mere dekorativ, og naturligt falder ind i områdets byggestil, end en traditionel affaldscontainer.

Der er flere iøjnefaldende fordele:

Ring for nærmere oplysning.

• Kan monteres med elektronisk meldesystem

• God økonomi • Fleksibilitet

Molok gør affaldshåndtering til en ren fornøjelse

• Lugtfri • Stor kapacitet • Lav tømningsfrekvens • Tilgodeser arbejdmiljøet ved tømning

INDUSTRIVEJ 6 · 7830 VINDERUP · TLF. 97 44 36 66 · FAX 97 44 36 68 · www.joca.dk

39 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

39

Stads- og Kommunegartnerforeningen 50 år Af Hans Ove Pedersen, Lyngby-Taarbæk Kommune Med Odense som vært markerer Stads- og Kommunegartnerforeningen i august sit 50 års jubilæum med en Nordisk Parkkongres. Den kommunale gartner er imidlertid over 100 år gammel. Der er endog påvist tydelige spor 300 år tilbage i vores historie.

Så tidligt som i 1623 er beskrevet, hvorledes Voldmestre har medvirket til vedligeholdelsen af fæstningsvoldenes græs og plantninger. En gartnerisk viden var nødvendig for at græsset kunne holde på de uindtagelige stejle skråninger og for at sikre vedligeholdelsen af tornede buskplantninger. Det kunne hindre bajonet-bevæbnede soldater i at trænge frem.

Først efter voldene ikke længere tjente militære formål og dermed blev udlagt til spadsereture for folket og rekreation, ændredes gartnerens indsats, idet andre vækster nu kunne tjene til pryd og gavn.

Dette foregik ikke alene ved Kastellet i København, men overalt i landet, hvor der tidligere var voldlignende fæstningsværker.

40

De senere Forskjønnelses-foreninger stillede andre krav til byens udformninger, og dermed opstod behovet for at ansætte landskabsgartneren til at omdanne de tidligere militære anlæg til rekreative områder til borgernes.

Foreningens spæde begyndelse I 1945 udsendte foreningens stifter, Stadsgartner Einer Mortensen, Holbæk, en skrivelse til ca. 50 kommunale ledende gartnere, med opfordring til at give information om, hvorvidt der var basis for at danne en forening af Stads- og Kommunegartnere. Formålet skulle være, at styrke disse underbetalte gartnere lønmæssigt overfor kommunalbe-

styrelserne. Einer Mortensen fandt imidlertid ikke grundlag for at stifte en forening i 1945, om end tilkendegivelserne tydede på en vældig interesse og en stor faglig entusiasme.

Stiftende generalforsamling Først den 5. marts 1955 var tiden moden, og en stiftende generalforsamling blev afholdt på Slottet i Odense. Tilstede var 26 stads-, kommune-, over-, og bygartnere fra 21 kommuner.

Repræsenteret var medarbejdere fra: København, Kerteminde, Lyngby, Helsingør, Silkeborg, Gentofte, Nykøbing F., Hjørring, Esbjerg, Nakskov, Fåborg, Holbæk, Odense, Gladsaxe, Skive, Århus, Herning, Fredericia, Haderslev, Roskilde og Ålborg.

Datidens førende gartner fra København holdt åbningstalen. Stadsgartner Jacob Bergmann var en kultiveret herre, der manede til forsigtig optimisme på fagets vegne.

Den første valgte formand var hortonom og Stadsgartner i Lyngby S. A. Hansen. Formand fra 1955 til 1971.

Formålet med foreningen var dengang som nu at styrke stads- og kommunegartnernes faglige stilling, varetage deres interesser og markere den 40 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

kommunale friarealopgave, som også dengang ansås for samfundsnyttig.

Foreningens samarbejdsparter Allerede fra foreningens start havde medlemskredsen en stor interessesfære.

Byernes krav til datidens Stads- og Kommunegartnere strakte sig fra blomsterbede til fuglefodring og fra kommunale flagningsopgaver over idrætsanlæg til svømmehaller. Det har resulteret i, at foreningen gennem tiden har arbejdet i en lang række organisationer, nævn og udvalg.

Parkforvaltning S. A. Hansen så tidligt behovet for dygtige medarbejdere på hvert sit felt: gartnere, arbejdsledere, landskabsarkitekter og planlæggere. Han var således initiativtageren til landbohøjskolens landskabsarkitektuddannelse, hvor ErstadJørgensens efterfølger, Georg Boye blev professor i anlægsgartneri og skrev lærebøger om emnet. Fra støttemure og

Nordisk samarbejde giver oplevelser i svensk kultur-natur.

kvalitetsfriarealer. Den øgede fritid hos borgerne giver endvidere mulighed for

brug af de bynære arealer, ikke mindst sammen med børnene.

Nordisk samarbejde

Foreningens stifter og tidlige initiativtager Stadsgartner Einer Mortensen, Holbæk.

Den første valgte formand var hortonom og Stadsgartner i Lyngby S. A. Hansen. Formand fra 1955 til 1971.

Samarbejdet med de øvrige nordiske lande har i igennem årene været rigt udbygget. Fra 1966, hvor den første nordiske kongres blev holdt i København, har der siden hen været afholdt kongresser i de forskellige nordiske lande. Heri har deltaget kommunale grønne forvaltere fra hele norden.

Det er den 12. nordiske kongres, der afholdes i Odense i august.

I en verden med øget globalisering, er det naturligt først at se på de øvrige nordiske stadsgartnerforeninger som hedder: Föreningen Sveriges Stadsträdgårdsmästare, Park, Idrett og Friluftsanlegg, Soumen Kaupunginputhar-

trappekonstruktioner over havekunstens historie manuduceredes de studerende ud fra egen erfaring som ansat hos stadsgartneren i Århus til selvstændig havearkitekt(landskabsarkitekt)virksomhed og tegnestue.

Behovet for landskabsarkitekter med særlig viden indenfor parkforvaltningsområdet er gennem årene blevet endnu større.

Det var derfor glædeligt, at det for nyligt lykkedes at oprette Danmarks første professorat i Parkforvaltning på KVL. Parkforvalternes rolle i dag er større end nogensinde for at kunne imødekomme borgernes behov og krav for 41 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

41

urien Seura og og Samtök gar∂yrkju- og umhverfisstjóra sveitarfélaga (Island).

Især Øresundssamarbejdet med sydsvenske grønne forvaltninger har givet oplevelser ud over det sædvanlige.

Formænd

program. De 2 arrangementer Nordisk Parkkongres og Bynært Friluftsliv i Norden afholdes således i umiddelbar forlængelse af hinanden og med en fælles kongresdag.

Arrangører er Stads- og Kommunegartnerforeningen, Odense Kommune, Skov- og Landskab og Friluftsrådet.

Detaljeret program kan rekvireres hos de enkelte arrangører og se på foreningernes hjemmesider.

Foreningen har igennem 50 år haft 8 formænd. Formændene har på hver sin måde været med til at markerede og udvikle foreningen: P. C. Mortensen, Silkeborg, Mogens Andreasen, Festskrift Ishøj, Henning Møberg, FreUdviklingen i medlemsantallet i Stads- og Kommunegartnerforeningen.

For at give et billede af Stadsdericia, Børge Clausen, Aalog Kommunegartnerne og borg, Lars Østerbye, Hervering for eftertiden. deres betydning for den grønne forvaltning og Lena Månson, Vejle.

Foreningen føler en vis form for stoltning gennem 50 år, udgives et jubiForeningens nuværende formand Vej hed over, at Rigsarkivet har fundet forenin- læumsskrift med foreningens historiske og Parkchef Peter Bjørno Jensen fra Birgens historiske materiale bevaringsværdig. materiale. kerød Kommune gennem sine 9 år som Det kan næppe beskrives mere rigtigt formand fået øget foreningens medlemstallet til 179 medlemmer og effektiend det er gjort af Københavns første 12. Nordiske Parkkongres viseret det nordiske samarbejde og øget stadsgartner V. Fabricius-Hansen. Ud 2005 kontakten til en lang række udvalg, over at få frisket foreningens og stæderI 200 året for H. C. Andersens fødsel nævn og samarbejdsrelationerne til fagnes gartneres historie op, er det vores lige foreninger. Flere udenlandsture er afholdes i forfatterens fødeby en kombihåb, at det kan bruges til at sætte fokus arrangere i de seneste år. neret kongres og 50-års jubilæumsfest. på den grønne indsats i Danmarks byer Som led i arrangementet indgår også og som bidrag til den lokale grønne kåringen af Årets Blomsterkumme. Et historie. arrangement der hvert år trækker manRigsarkivet ge tilskuere til.

Det er tanken, at festskriftet udsendes til For et par år siden henvendte RigsarkiDe grønne foreninger har i år fundet alle kommuner i Danmark. vet sig til foreningen for at få udleveret sammen om et stort fællesarrangement foreningens historiske materiale til arkimed et meget varieret og indholdsrigt

42

42 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Nærings- og miljøfremmede stoffer i slamkompost Af Tjalfe G. Poulsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknik, og Thomas Schmidt, Komtek Miljø A/S. Anvendelse af komposteret spildevandsslam (biomasse) som jordforbedringsmiddel har, specielt i landbruget, givet anledning til spørgsmål om hvorvidt akkumulering af organiske miljøfremmede stoffer i jorden, samt øget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet finder sted. Resultater fra langtidsforsøg med kompost viser, at der sker en fortsat nedbrydning af organiske miljøfremmede stoffer efter udspredning af komposten på græsarealer, samt at udvaskningen af N og P er begrænset.

Komtek Miljø A/S har i samarbejde med Sektion for Miljøteknik, Aalborg Universitet igangsat en række langtidsforsøg med anvendelse af komposteret biomasse (biokompost) som jordforbedringsmiddel på græsarealer. Formålet har været at vurdere omsætning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i biokomposten ved anvendelse til jordforbedring på eksempelvis græsarealer som fodboldbaner og golfbaner.

Der fokuseres på kvælstof, fosfor og DEHP (Di-(2-ethylhexyl)pthalat), som er et plastblødgøringsmiddel der anvendes i blød PVC. DEHP er et af de stoffer, som er reguleret i bekendtgørelse om anven-

delse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) med en grænseværdi på 50 mg/kg tørstof. Flere forsøg har vist, at stoffet kan nedbrydes biologisk under kompostering, idet der er relativt høj tempratur under denne proces. Det er derimod usikkert, hvor stor nedbrydning der sker under naturlige temperaturforhold, for eksempel i jord tilsat kompost som jordforbedringsmiddel.

Baggrund Biomasse er en værdifuld ressource, der indeholder næringsstoffer og organisk

Parameter

Total N

Total P

DEHP

I jord/kompost

79.5 %

99.8 %

16.3 %

Udvasket

0.24 %

0.1 %

0.5 %

Optaget i græs

3.6 %

0.1 %

0.6 %

Omsat

16.6 %

-

82.6 %

Tabel 2. Planteoptag, udvaskning og omsætning af kvælstof, fosfor og DEHP i løbet af forsøgsperioden.

43 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Parameter

Start

Slut

NH4+/NH3 (g)

4.1

0.07

NO3 (g)

0.28

0.03

Org N (g)

57.5

49.1

Total P (g)

136.6

136.3

Tilgængelig P (g) 7.7

0.29

DEHP (mg)

9.2

52.8

Tabel 1. Samlede mængder kvælstof, fosfor og DEHP i jord og kompost i begyndelsen og slutningen af forsøgsperioden

stof, der har jordforbedrende effekter.

Derfor er det vigtigt at vores spildevandsslam genanvendes til jordbrugsformål, uden at udgøre en risiko for miljø og mennesker. Kompostering er en anerkendt metode til behandling af biomasse, så næringsstoffer og organisk stof kan udnyttes i en lang række jordforbedringsmidler fx i topdressinger til græsarealer.

Inden kompostering blandes spildevandsslammet med strukturmateriale (have-/parkaffald, halm og sigterest fra de foregående komposteringer) og oplægges i miler. I løbet af ganske få dage opnår kompostmilerne en temperatur på ca. 70 grader, som kan opretholdes i flere uger hvis komposten vendes regelmæssigt. Efter ca. 10 ugers milekompostering sorteres komposten og lægges til modning i ca. 11/2 år hvorved der opnås et stabilt kompostprodukt, der kan anvendes til fremstilling af en lang række jordforbedringsprodukter.

Anvendelse af biomasse til jordbrugsformål er reguleret af slambekendtgørelsen, hvor der på baggrund af økotoksikologiske undersøgelser er opstillet grænseværdier for en række tungmetaller og fire grupper af miljøfremmede stoffer (PAH, NPE, DEHP og LAS). På trods af meget detaljerede undersøgelser, udtrykkes der ofte tvivl, om der kan ske en ophobning af miljøfremmede 43

løbet af forsøgsperioden. Nedbrydningen er stærkt temperaturafhængig (Figur 2), således at den stort set går i stå, når jordtemperaturen kommer under ca 5oC. Om sommeren, hvor jordtemperaturen er høj, sker nedbrydningen derimod hurtigt. Kun en meget lille del af DEHP udvaskes eller optages i græsset, hvilket sandsynligvis skyldes at DEHP adsorberer meget hårdt til det organiske materiale i kompostblandingen, og at der derfor kun er en meget lille del opløst DEHP i det vand der findes i jordens porer. Baseret på disse resultater vil halveringstiden for DEHP i jord under naturlige temperaturforhold være omkring 4 måneder.

Figur 1. Vækstkar benyttet til at bestemme omsætning af kvælstof, fosfor og DEHP i kompost/jord blandinger. BeFigur 1. Vækstkar benyttet til at bestemme omsætning af kvælstof, fosfor og DEHP i kompost/jord blandinger. Bemærk regnmåleren til venstre for karret.

stoffer og næringsstoffer i jorden. En ophobning, der eventuelt kan udgøre en risiko for dyr og mennesker, eller kan forårsage at miljøfremmede stoffer og næringsstoffer udvaskes til grundvandet.

Der vil selvfølgelig altid være en rest af miljøfremmede stoffer i biokomposten, hvorfor der er en potentiel risiko for ophobning i jorden, hvis der ikke sker en fortsat og naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jorden. Et af de områder hvor der er stort potentiale for at anvende biokompost udenfor landbruget, er på græsarealer. Den fortsatte og naturlige nedbrydning af DEHP i jorden er derfor undersøgt på græsarealer.

Forsøgsopstilling og målinger Forsøgene udføres i 90 liter murerbaljer (herefter benævnt kar) der er opstillet udendørs hos Komtek Miljø A/S. I bunden af karrene er der 30 cm grus dækket med geotekstil (Figur 1). Ovenpå dette er der lagt 30 cm kompost/jord blanding, som er tilsået med græs. Der er iblandet en mængde kompost på 0.66 kg/kg jord (svarende til 66% kompost).

Komposten er fremstillet af biomasse fra en række kommunale renseanlæg iblandet ca 50% strukturmateriale. Karrene er forsynet med en slange til udtag af infiltreret vand i bunden. I perioden Juni 2002- april 2003 blev der målt koncentrationer af kvælstof, fosfor og DEHP i græs, jord og infiltrationsvand med jævne mellemrum.

Desuden blev der målt nedbør, jord og lufttemperatur samt mængden af infiltrationsvand.

44

Resultater De samlede mængder af kvælstof, fosfor og DEHP i jord/kompost blandingen i begyndelsen og slutningen af forsøgsperioden er vist i Tabel 1. Tabel 2 viser hvilke mængder af de tre stoffer der henholdsvis blev optaget i græsset, udvasket med infiltrationsvandet eller nedbrudt.

Kvælstof. Den største mængde kvælstof er i begyndelsen bundet organisk, desuden findes en mindre mængde ammonium, mens nitrit kun blev fundet i ubetydelige mængder. I slutningen af forsøget findes kun organisk bundet kvælstof. En mindre del (17%) af kvælstoffet forsvinder i løbet af forsøgsperioden, sandsynligvis via denitrifikation mens ca 3% optages af græsset. Udvaskningen af kvælstof er minimal (under 0.3%) til trods for, at baljerne står ude, og at der i løbet af forsøget falder en hel del regn (ca 700 mm).

Fosfor. Fosformængden i jorden ændres kun meget lidt i løbet af forsøget, idet der kun er et meget lille planteoptag samt en meget lille udvaskning af stoffet. Den begrænsede omsætning af fosfor skyldes sandsynligvis, at en meget stor del af fosforen er bundet hårdt som jern- eller aluminium fosfater. Den hårde binding af fosfor er et resultat af den kemiske fosforfældning, der anvendes på renseanlæggene. Derved vil den plantetilgængelige og mobile fosformængde være stærkt reduceret.

DEHP. Der sker en betydelig nedbrydning af det miljøfremmede stof DEHP i jorden, idet mere end 80% nedbrydes i

Konklusion.

• Der blev i løbet af den ca. 1-årige forsøgsperiode kun observeret ubetydelig udvaskning af fosfor, kvælstof og DEHP fra jord/kompostblandingen (under 0.5%).

• Fosforen er bundet relativt hårdt kemisk og er derfor mindre tilgængelig for plantevækst og svær at udvaske, i forhold til fosfor der tilføres med handelsgødning. DEHP nedbrydes naturligt i jord/kompost blandingen med en halveringstid på ca. 4 måneder. Nedbrydningen sker primært om sommeren, og er ubetydelig om vinteren når temperaturen er o under ca. 5 C. Disse forsøg dokumenterer, at der ikke vil være en miljømæssig risiko, med hensyn til DEHP, ved at genanvende komposteret biomasse til jordbrugsformål. En eventuel stigning i jordens indhold af DEHP efter udspredning af biokompost, vil i løbet af relativt kort periode være tilbage til jordens »naturlige« indhold, der skyldes en stadig tilførsel af DEHP fra diffuse kilder (for eksempel nedbør).

Forsøgene viser desuden, at udvaskningen af kvælstof og fosfor fra komposten er meget begrænset. Både kvælstof og fosfor er forholdsvis hårdt bundet i komposten, og det ser derfor ud til at der ved anvendelse af kompost på ihvertfald græsarealer ikke vil ske nogen betydelig belastning af miljøet med næringssalte.

Som en lang række tidligere undersøgelser og risikovurderinger, understøtter dette arbejde, at de positive miljøeffekter er større end de relativt få og begrænsede negative miljøeffekter, der er ved genanvendelse af biomasse til jordbrugsformål.

44 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Fra Erhvervshavn til ny bydel i Haderslev Af planlægnings- & Uddannelseskonsulent, Kim Ledel, Haderslev Kommune Vi har nu arbejdet med planlægningen for en omdannelse af Haderslev Havn i snart 3 år. Nogle vil måske synes, det er lang tid, og det kan muligvis gøres hurtigere. Men vi har satset på kvalitet og medinddragelse i planlægningsprocessen. Hvilket ud over flere borgermøder bl.a. betyder, at borgere i Haderslev med interesse for en bolig på havnen har haft 3-4 år til at planlægge deres boligfremtid.

Interessen for boliger på Haderslev Havn er stor. Det er vores klare fornemmelse i forhold til de henvendelser, vi har fået og den liste vi er ved at etablere over folk, der er seriøst interesserede i boliger på havnen.

Den store interesse skyldes formentlig den grundige planlægningsproces og borgerinddragelsen. Havde vi fra den ene dag til den anden skullet bygge 100 boliger på havnen, så er det ikke sikkert at borgerne i regionen havde været sigtbar til at flytte ned på havnen, men det tror vi, at de er nu.

Heldigvis har vi undervejs fået mange 45 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

positive tilkendegivelser fra borgere, arkitekter og potentielle investorer, som har rost projektet og planlægningen.

De første arealer på Haderslev Havn bliver sat i udbud i foråret og salg af jorden kan blive gennemført over sommeren 2005.

Foranalyse.

Ideen til omdannelsen af Haderslev Havn opstod faktisk allerede for fire år siden i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen 2001-2012. Fra foråret

2002 påbegyndtes et grundigt projektarbejde med nedsættelse af en projektorganisation med eksterne repræsentanter, udarbejdelse af kommissorier og tidsplaner.

Baggrunden for arbejdet var, at den generelle udvikling inden for transportsektoren formentlig medfører at højest 10 havne forventes at kunne overleve som egentlige erhvervstrafikhavne i Danmark – sandsynligvis med markant mindre pladsbehov end i dag.

Byrådet i Haderslev Kommune ville dog gerne have et bedre grundlag for at vurdere fremtidsmulighederne for Haderslev Havn og mulighederne for at foretage en omdannelse af havneområdet. Derfor blev der iværksat en foranalyse.

Foranalysen kom til at bestå at to rapporter. En teknisk rapport, som havde til formål, at give politikerne en første ide om, hvad det er for problematikker Haderslev Kommune skulle være særlig opmærksom på, hvis de besluttede at anvende Haderslev Havn til andet end trafik og erhverv.

Den anden del af foranalysen var en vurdering af Haderslev Havns fremtidige forretningspotentiale. I Haderslev kaldes rapporten »Ginnerup-rapporten« efter det udvildige konsulentfirma som udarbejdede rapporten. Disse to rapporter 45

Etaper i havneudviklingen, Haderslev Havn.

Vi vurderer, at det har været godt for projektet, at en så følsom beslutning, som en lukning af en gammel og veldrevet erhvervshavn blev truffet af et enigt byråd.

Projektorganisation med ekstern deltagelse

har været meget vigtige forarbejder og grundlag for projektet. På forhånd var der lidt usikkerhed i byrådet, om havneprojektet nu også var en god ide. Men vi vurderer, at Byrådet med disse to rapporter fik et solidt beslutningsgrundlag.

Den tekniske rapport viste godt nok, at der var en del planbestemmelser, fredningsbestemmelser, forurening, lejekontrakter mm. som vi skulle tage højde for, men problematikkerne var ikke af et afskrækkende omfang. »Ginnerup-rapporten« havde både et godt og et trist budskab til byrådet. Rapporten konklu-

derede nemlig, at Haderslev havn var en veldrevet havn, som kunderne var godt tilfreds med og omkostningerne til administration var små. Alt i alt fik havnen det optimale ud af sine muligheder.

Men havnen ville få det meget vanskeligt i den fremtidige konkurrence.

Haderslev Havn er omgivet af andre veldrevne havne i Aabenraa, Koldning og Fredecia, som alle ligger bedre placeret på søkortet og med en større kapacitet. På denne baggrund besluttede et enigt byråd, at gå videre med udviklingsprojekt Haderslev Havn.

- vi har løsningen!

NBC Marine tlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

46

Til gennemførelse af foranalysen og til at lede projektet frem til udarbejdelse af en masterplan blev der nedsat en projektorganisation i foråret 2002.

Med nedsættelse af projektorganisationen blev en anden meget vigtig beslutning for projektet truffet. Det blev besluttet, at projektorganisationen skulle bestå af et § 17. stk. 4-udvalg bestående af både politkere og eksterne repræsentanter. De eksterne repræsentanter var fra Handelsstandsforeningen, Erhvervsrådet, Turistforeningen, Danmarks naturfredningsforening og LO Haderslev.

De eksterne deltagere har ydet en positiv indsats og givet nogle indspark, som vi ikke selv havde tænkt på. Endvidere har det også haft stor betydning for folkeligheden i projektet, at disse eksterne parter alle kunne gå ud i deres lokale foreninger og fortælle om projektet.

Borgerinddragelse Borgerinddragelsen er den tredje og sidste ting, som har været afgørende for den gode proces i forbindelse med Udviklingsprojekt Haderslev Havn.

Da den tekniske rapport og »Ginnerup-rapporten« blev offentliggjort inviterede vi borgerne i Haderslev til et borgermøde. Borgermødet foregik på en lun september dag i 2002 i Haderslevs gamle og smukke Ridehus, der ligger på havnen. Borgermødet havde tre formål.

For det første ville vi meget gerne tidligt i projeket fortælle borgerne, hvad vi havde gang i. Der er jo mange mennesker som har følelser og arbejdspladser i klemme, når man vil omdanne et gammelt havneområde til en ny bydel og der er mange som ser nye muligheder for en nye dejlig bolig – alle har jo ret til at høre om ideerne og tidshorisonten.

For det andet ville vi gerne præsentere rapporterne og analyserne for borgerne og høre deres reaktion. Langt de fleste af de 180 fremmødte borgere syntes, at det ville være rigtig at omdanne havnen til en ny bydel. Konklussionerne i rapporterne havde også overbevist de fleste borgere om rigtigheden heri.

46 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

fra både lokale, nationale og internationale arkitektfirmaer var overvældende. I forbindelse med prækvalifikationen stod vi med 65 arkitektfirmaer og 1,5 reolmeter materiale vi skulle gennemgå for at udvælge de 7 firmaer, som skulle give deres bud på Haderslev Havns fremtid.

Valget var vanskeligt for der var mange meget kvalificerede firmaer imellem.

Men valget faldt på følgende firamer og deres partnere: C.F. Møller, Thure Nielsen & Rubow AS, 3XNielsen A/S, Arkitema, Vandkunsten, White Arkitekte, Kuiper Compagnons BV. Den 6. oktober 2003 blev endnu et højdepunkt for projektet. Vi skulle efter en en seriøs vurdering i den nedsatte dommerkomite offentliggøre vinderen af arkitektkonkurrence og det blev C.F.Møller.

Masterplanen – Det blev en kanalby Model fra havneprojektet i Haderslev.

Endelig havde mødet også til formål at få input fra borgerne til visionen for den nye bydel. Hvad skulle området bruges til? Vi bad de 180 fremmødte om at lave gruppearbejde i ca. 45 min.

Og det er utroligt, hvad de fik nået på de 45 min. De ca. 15 grupper fremlagde på 2-3 min. hver enkelt gruppes ideer til fremtiden på Haderslev Havn. Vi fik mange ideer den aften og ideerne er i høj grad kommet til at præge visionen og masterplanen for omdannelsen Haderslev Havn.

Men borgerinddragelse en enkelt gang gør det jo ikke alene, hvis man ønsker borgernes involvering. Derfor har vi flere gange undervejs inviteret borgerne til møder, hvor resultaterne af arbejdet er blevet præsenteret. Og hele borgerinddragelsen fik sin foreløbige kulmination d. 11. september 2004. Da vi på en havnemesse, som blev afholdt som et heldagsarrangement præsenterede den færdige masterplan. I løbet af dagen havde vi 1500-2000 besøgende.

Visionen For at styre et stort havneprojekt måtte vi have en vision, som byrådet og § 17 stk. 4-udvalget var enige om. § 17. stk.

4-udvalget havde nu fået en række input fra borgene og havde været på studietur i Holland. På baggrund heraf fik § 17 stk. 4 udvalget formuleret følgende intension og vision, som byrådet godkendte i januar 2003.

47 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

»Det er vigtigt for Haderslev Kommune, at der i forbindelse med ændringer i anvendelsen og bebyggelsen på havnen sker en afvejning af en lang række forhold og at den fremtidige anvendelse tilgodeser interesser hos flest mulige målgrupper. Havnen skal være byens kvarter og ikke et lukket kvarter for de få. Området skal have attraktionsværdi for flest mulige målgrupper. Denne afvejning og brede interessevaretagelse skal ske på en måde, så der ikke bliver givet afkald på kvaliteten i området.« Ovenstående intention blev sammenfattet i nedenstående 5 delvisioner for Haderslev Havns fremtid.

Vision 1. Haderslev Havn skal være en selvstændig og markant bydel - alligevel sammenhængende med den øvrige by og natur.

Vision 2. Havnen skal være en attraktion i kraft af sin historie, sine huse og særegne miljøer.

Vision 3. Havnen skal være en attraktion, der er tilgængelig for flest mulige både kommunens borgere og turister og besøgende.

Vision 4. Boliger og erhverv skal skabe liv på havnen Vision 5: Havnens arkitektur skal bære præg af kvalitet og sin historie.

Arkitektkonkurrencen Fra marts 2003 til oktober 2003 gennemførte Haderslev Kommune en prækvalifikation og arkitektkonkurrence med det formål at få udarbejdet en samlet plan for Haderslev Havn. Interessen

Efter kåringen af C.F.Møller som vinder af arkitektkonkurrence har vi i et fortræffeligt samarbejde med C.F.Møller fået omdannet vinderprojektet til en Masterplan. Det var ikke meget som skulle ændres i planen, men vi var blevet meget inspireret af delelementer fra nogen af de øvrige projekter i arkitektkurrencen. Disse delelementer har vi nu i samarbejde med C.F.Møller fået indarbejdet i planen, så vi nu står med en helt unik plan, som har sammentænkt alle mulighederne i området .

Vi har fået en meget flot masterplan, som på den ene side er fornyende og spændende og på den anden side udviser respekt for den eksisterende by i Haderslev. Vi har fået en masterplan, som på en god måde kombinerer boliger og moderne erhvervsfunktioner med offentlige servicearealer og aktivitetszoner. Personligt er jeg meget betaget af de muligheder, der ligger på kulturøen, hvor projektet arbejder med, at vi skal bevare nogle af Haderslev Havns gamle »Landmarks« - havnesiloerne som er et tydeligt tegn til fremtidige generationer om, hvad der er forgået på havnearealerne i »gamle« dage.

Klar til salg.

I øjeblikket er designmanualen, kommuneplantillægget og salgsmaterialet ved at blive klargjort til politisk behandling i februar. Vi er ved at lave undersøgelse af forureningsproblematikkerne og andre jordbundsundersøgelser, så vi minimerer usikkerheden for de kommende investorer. Med andre ord er vi klar til et salg af jorden.

47

Slut med at grave i blinde

Af Josephine R. Parnas, fuldmægtig i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Det ny, landsdækkende ledningsejerregister, LER, blev lanceret den 1. marts i år på www.ler.dk. Med LER følger indberetningspligt for alle ledningsejere og forespørgselspligt for alle entreprenører. Midlet er digital forvaltning, og målet er at undgå graveskader i fremtiden.

Modsat hvad nogen forventer, er LER ikke et register over alle de ledninger, der er gravet ned i den danske undergrund. LER indeholder til gengæld oplysninger om alle landets ledningsejere og deres interesseområder, dvs. arealer hvor de har ledninger.

LER i en nøddeskal - LER er et slags kontaktbureau for ledningsejere og graveaktører. Når en graveaktør spørger på et bestemt areal, gives der besked om, hvilke ledningsejere, der har nedgravede ledninger på arealet. Og så kan graveaktøren gå i gang med at bede de enkelte ledningsejere om mere detaljerede tegninger over deres ledninger, fortæller projektleder i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Winn Nielsen.

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står bag det nye ledningsejerregister, LER, og ambitionsniveauet er højt.

Samtlige ledningsejere skal have indberettet deres interesseområder inden den 1. september 2005. Fra den dato skal alle, der graver med erhvervsmæssigt formål i vejareal, en tur om registret, inden arbejdet går i gang. Resultatet er store besparelser på både tids- og bankkontoen og langt større forsyningssikkerhed.

Brug af LER På hjemmesiden www.ler.dk kan man læse nyt om registret og få svar på spørgsmål om lov, brug, betaling og drift. Det er også her, brugere kan få adgang til LER ved at logge på med en digital signatur.

www.ler.dk 48

LER administreres til dagligt af et sekretariat, som bl.a. står for driften og for at hjælpe ledningsejere og graveaktører med at bruge registret. Det er meningen, at LERs brugere selv skal indberette til og forespørge i registret via hjemmesiden. Men LERs brugere kan også tilkøbe denne ydelse hos LER-sekretariatet eller andre private virksomheder.

Ledningsejerne kan selv vælge, hvor detaljeret deres indberetning skal være, og i praksis kan de indberette store arealer, fx en hel by eller en kommune. Dermed behøver de ikke lave meget detaljerede indberetninger af de enkelte ledningers placering.

Indberetning kan ske på flere måder.

Enten direkte i LER-systemet ved indtegning på et digitalt kort eller ved online overførsel af digitale data fra ledningsejerens eget it-system til LER-systemet, via en XML-baseret snitflade.

Lige meget hvilken metode man vælger, er fremgangsmåden den samme: Interesseområdet registreres på et digitalt kort, som så registreres i LER-systemet. Hvert interesseområde får tildelt en identifikationskode, som kan bruges, hvis der sker ændringer, som senere skal opdateres. Ledningsejeren får en kvittering for at have indberettet sit interesseområde.

Den 1. september 2005 skal LER være klar til brug for dem, der ønsker at grave. Ved at logge ind på LERs hjemmeside, og registrere hvilket område der skal graves i, får brugeren en komplet liste over alle relevante ledningsejere. Der udskrives en kvittering for forespørgslen.

Desuden giver LER-systemet brugeren mulighed for digitalt at henvende sig direkte til ledningsejerne for at få præcis information om, hvor der ligger ledninger.

Det er gratis for ledningsejere at registrere deres interesseområde. Til gengæld betaler man for at forespørge i registret. Jo større areal der spørges om, 48 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

jo billigere bliver prisen pr. m2. Ifølge loven kan gebyret pr. bruger maksimalt komme op på 30.000 kr. pr. år. Indtjeningen fra forespørgslerne går til registrets drift, og registret skal være udgiftsneutralt.

Systemet bag LER Bag LER er et helt nyt it-system som håndterer registrering af oplysninger om ledningsejerne, behandler digitale forespørgsler og holder styr på fakturering.

Systemet udnytter de muligheder der ligger i GIS, altså digitale kort, og benytter ellers eksisterende web-standarder.

Efter EU-udbud fik COWI A/S opgaven at udvikle og drive systemet, som bygger på kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Udgifterne til drift dækkes af brugerbetaling, mens Erhvervs- og Byggestyrelsen betaler for etableringen, og samtidig har det overordnede ansvar for registret.

Forventede besparelser Graveskader er et relativt kendt fænomen i Danmark, og de koster hvert år samfundet store summer i erstatning,

for ikke at tale om besværet ved brud, fx på telefonkabler og vandledninger. Det vurderes, at LER vil medføre en samlet besparelse på 100-150 mio. kr. om året.

Men besparelsen skyldes ikke kun færre graveskader – LER vil også gøre det lettere og billigere, for dem der skal grave, at indhente oplysninger om ledningsejere og deres ledninger. Det er tidligere anslået, at LER vil spare graveaktørerne ca. 90 % af den tid, de ellers bruger på søgning af ledningsoplysninger. Indtil nu har graveaktører praktisk talt været nødt til at spørge alle, hver gang der graves, for at være helt sikre på ikke at ramme en ledning.

Modsat har de større ledningsejere skullet besvare mange unødige henvendelser fra graveaktører, der vil være helt sikre på ikke at ramme en ledning under gravearbejdet. Ledningsejerne sparer tid, fordi graveaktørerne kan orientere sig via LER, inden de spørger ledningsejerne. På den måde bliver ledningsejerne kun spurgt, hvis de rent faktisk har ledninger, i det område det drejer sig om.

Mindre ledningsejere forventes at blive mere synlige, når LER går i luften. Det vil også medvirke til at reducere de dyre og besværlige graveskader. Og danskerne undgår besværet med forsynings-

svigt, hvad end det drejer sig om vand, gas eller tv.

Lov med bred politisk opbakning LER etableres med LER-loven som blev vedtaget i 2004 med bred politisk opbakning til forslaget.

Loven omfatter alle ejere af nedgravede ledninger, uanset hvilken dybde ledningerne befinder sig i. Ved ledninger forstås kabler og rør i jord, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art og alle former for stoffer. Loven omfatter ledninger i både offentlige og private vejarealer, og ledninger der indgår i større, brugerdrevede telenet. Endelig er ejere af ledninger som indgår i kollektivt net, dvs. et indvindings-, transmissionsog distributionsnet, også omfattet af loven.

Alle der graver med erhvervsmæssigt formål på et vejareal skal spørge i LER, inden arbejdet begyndes. Når der er indhentet information fra registret om, hvem der i givet fald ejer ledninger i området, skal gravearbejdet selvfølgelig

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er VA godkendte og lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

NYHED!

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

NYHED!

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank lige til at grave ned. Nu med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe, type AP 12.40.06 Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Nu leveres tanken med integreret tømningsrør. Det har den fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö.

Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

49 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.

E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

49

tage hensyn til oplysningerne. De eksisterende regler om erstatningsansvar påvirkes ikke af LER-loven.

Ifølge Winn Nielsen er det vigtigt at understrege, at indberetningspligten omfatter de nævnte ledninger på alle arealer, mens pligten til at forespørge kun gælder for gravearbejder i vej. Meningen er, at registret principielt kan anvendes ved alle gravearbejder, idet alle interesseområder er registreret, men at pligten til at forespørge kun dækker vejene, da de fleste graveskader sker i vejareal.

Hvad er undtaget fra loven?

Private borgere og deres stikledninger er ikke omfattet af loven. Det betyder, at borgerne ikke skal indberette interesseområder for de ledninger, der kobler de enkelte ejendommes egne ledningsnet til et forsyningsnet.

Private borgere skal heller ikke forespørge i LER, hvis de ønsker at grave på privat grund. Vurderingen er, at en masse borgere vil blive besværet, uden at der opnås stor samfundsmæssig gevinst. Find det nye ledningsejerregister på www.ler.dk .

Loven tager også hensyn til, at mindre telenet til privat brug fritaoffentlige myndigheder få gratis adgang ges. til visse oplysninger fra registret, hvis de Grænsen er i loven sat til 50.000 kr. er til brug for afgørelser og anden konDet betyder, at private, brugerdrevne kret forvaltning. telenet, hvor nettets ejer indtjener mindre end 50.000 kr. fra nettets brugere, er undtaget af loven.

Stort potentiale Forsvars-, Justits-, Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan undlade at indberet- - I fremtiden kan LER tænkes udvidet til at kunne bruges sammen med andre te deres ledninger, ligesom de kan offentlige systemer, f.eks. gravetilladelpålægge andre ikke at indberette ledser. ninger til LER, pga. offentlige beskyttelPå den måde kan der udvikles nye seshensyn. løsninger for at opnå endnu større samAlle andre offentlige myndigheder fundsøkonomiske besparelser og lette skal indberette og forespørge ligesom administrationen, fortæller Winn Nielde erhvervsdrivende brugere. Dog kan

www.ktc.dk

sen. - Men selvom registret har et stort potentiale for at blive udvidet og integreret med andre registre og digitale løsninger, lægger projektet relativt småt ud. Det er vigtigt, at den videre udvikling bliver baseret på brugernes behov, og på en reel opbakning.

LER kan på den måde ses som et led i udviklingen af bedre digital forvaltning. Der er nu skabt en grundstruktur for opbevaring og udveksling af information om ledningsejere.

Det giver mulighed for, på længere sigt, at udvide LER til en platform for direkte udveksling af ledningsoplysninger, hvis der er opbakning til det.

LER-kampagne For at realisere det store potentiale skal LER først og fremmest have en god start.

De ca. 6000 ledningsejere i Danmark skal i første omgang indberette alle interesseområder inden september 2005. Og herfra skal LER benyttes hver eneste gang der graves.

- Vi håber selvfølgelig, at alle ledningsejere og graveaktører bakker op om systemet og anvender det som et dagligt arbejdsredskab, siger Winn Nielsen.

Arbejdet med at få LER kørt i stilling kræver en målrettet indsats fra alle involverede parter.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har til formålet igangsat en mindre kampagne, for at få informeret alle direkte berørte parter. I kampagnen indgår bl.a. foldere, artikler og annoncer, samt breve til private vandværker og kommunerne.

- Vi har kontakt til brancheorganisationerne, og er bekendt med de fleste ledningsejere, men der kan være ledningsejere, som vi ikke kender til, og der er det vigtigt, at de kommunale tekniske forvaltninger er opmærksomme på at informere dem, så de også indberetter til LER, slutter Winn Nielsen.

Og ambitionsniveauet er som sagt højt: LER skal være komplet og fyldestgørende, så brugerne kun skal henvende sig ét sted, og kan være sikre på at få korrekt information.

50

50 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) - nye samarbejdsformer, nye muligheder Af kontorchef Mette Kaae Hansen og specialkonsulent Jannik Bay, Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemfører i foråret en større analyse af OPP-markedet i Danmark i 2005-2010. Hvad er perspektiverne og de internationale erfaringer med OPP – dette berøres i denne artikel.

på dagsordenen senest i regeringsgrundlaget »Nye mål«, februar 2005.

Specifikt fremhæves det, at alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter skal testes med henblik på, om det vil være fornuftigt at løse hele eller dele af opgaven som OPP. Men hvorfor er netop denne samarbejdsform pludselig kommet så meget i fokus?

Hvorfor bruge OPP?

Den øgede globalisering og skærpede internationale konkurrence betyder, at virksomhederne i stigende grad overvejer, hvordan en opgave organiseres og produceres mest hensigtsmæssigt. Det overvejes nøje, hvad der bør løses inden for virksomhedens mure og hvad der kan outsources, samt hvilke områder der skal udvikles i strategiske alliancer og partnerskaber med andre virksomheder.

51 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Målet er, at virksomhedernes produkter og ydelser hele tiden bliver bedre og billigere. Samme overvejelser burde være helt naturlige i den offentlige sektor.

Stadig flere lande sætter da også fokus på nye organisations- og samarbejdsformer mellem den private og den offentlige sektor. En af de nye samarbejdsformer er Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Også i Danmark er OPP sat

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) er et instrument til at løse en offentlig opgave i et samarbejde mellem det offentlige og private aktører. Internationalt er OPP bedre kendt som Private Finance Initiative (PFI) og Public Private Partnership (PPP).

OPP kan ses som en form for udlicitering, der bl.a. er kendetegnet ved, at finansiering, design, etablering og drift sammentænkes i udbuddet af projektet, og at projektet igangsættes på bag-

51

Tabel 1

Antal OPP-projekter i udvalgte lande Projekter

Storbritannien

Irland

1181

62

Vigtigste områder

Projekter

Sundhed Uddannelse og beskæftigelse Forsvar Infrastruktur Fængsler, politi, brand

291 185 137 87 42

Infrastruktur Miljø, vand, affald

27 24

Italien

55

Offentlige arbejder Infrastruktur Sport og turisme Vand

24 12 8 7

Holland

40

Infrastruktur

31

Portugal

21

Infrastruktur Sundhed

15 3

Finland

7

Infrastruktur Sundhed

15 3

Spanien

6

Infrastruktur

Sverige

6

Infrastruktur

Frankrig

3

Infrastruktur

Norge

3

Infrastruktur

Antal OPP-projekter i udvalgte lande. De nationale ministerier og andre institutioner samt »Pro-

ject Tracker« (www.privatefinance-i.com/trackers) (efter Vækst-redegørelse 03 - analyser).

grund af en systematisk deling af risici mellem den offentlige og den private part. Dertil kommer, at en væsentlig del af investeringerne er private, og at der opereres med en løbende betaling for opgaven - ofte over fx 25-35 år.

OPP er således især relevant ved større og længerevarende anlægsopgaver, hvor også driftsopgaver indgår.

Effekten ved at anvende OPP afhænger af det enkelte projekt og dets målsætninger. Grundlæggende er styrkerne ved OPP, at:

52

• OPP er baseret på en totaløkonomisk helhedsvurdering af, hvordan en opgave løses mest hensigtsmæssigt bl.a. via en sammenkædning af finansiering, udvikling, etablering og drift.

• OPP kan i højere grad end traditionel udlicitering give rum til innovation, både i organiseringen og håndteringen af de offentlige opgaver.

• OPP indebærer et stærkt fokus på en hensigtsmæssig ansvarsfordeling og dermed en bedre udnyttelse af de

offentlige og private kompetencer – så disse supplerer hinanden bedst muligt.

• OPP kan være med til at styrke forberedelsen og gennemførelsen af projekter, så de holder sig inden for de opstillede tids- og budgetrammer, ved at give den private investor de rette incitamenter til at kontrollere opgaveløsningen.

Når en opgave organiseres som OPP, bliver tilrettelæggelsen af opgaven overvejet nøje, og ydelsens kvalitet og pris bliver specificeret. Endvidere identificeres de væsentligste risici i projektet, og fordeles mellem den offentlige og private part, således at den part, der kan håndtere risikoen bedst og billigst påtager sig ansvaret herfor. Dermed bliver der skabt øget gennemsigtighed omkring de reelle omkostninger, der er forbundet med at levere offentlige ydelser. En sådan gennemsigtighed er en vigtig forudsætning for, at det offentlige løbende kan vurdere, om opgaverne er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt, og om markedet inddrages bedst muligt i opgaveløsningen.

Vildbjerg skole i Trehøje kommune er et eksempel på brug af OPP, hvor kommunen kan forvente en effektiviseringsgevinst på 10-12 pct. ved at organisere den nye skole som OPP (Rambøll (2004)).

Internationale erfaringer med OPP En hensigtsmæssig brug af OPP kan bidrage til nytænkning og en mere effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Internationale erfaringer underbygger dette. I boks 1 er den engelske rigsrevisions undersøgelse af erfaringerne fra England opsummeret. Resultaterne er iøjnefaldende: 70 pct. af projekterne uden anvendelse af OPP var væsentligt forsinkede, mens kun 24 pct. af OPP-projekterne var forsinkede. 73 pct. af »traditionelle« projekter blev dyrere end budgetteret imod kun 20 pct. af OPP-projekterne.

Sådanne tal bør vække interesse.

Omvendt skal man naturligvis heller ikke være naiv. OPP er ikke en pengemaskine. Dårlige projekter bliver ikke pludselig gode, blot de organiseres som OPP. Og man kan ikke blot overføre udenlandske erfaringer til danske forhold.

Med andre ord: OPP er ikke et mål i sig selv. Men det er en ny organisationsform, der kan være et potentiale ved at bruge - også i Danmark.

52 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

På hvilke områder er OPP relevant?

Internationalt er OPP blevet brugt på en række områder. England har flest erfaringer, men også fx Holland satser bevidst på at bruge OPP. Generelt har landene gjort sig flest erfaringer inden for infrastrukturområdet og bygge-/bygningsdrift, men OPP er blevet anvendt på en bred vifte af områder, jf. tabel 1.

Endnu er erfaringerne med OPP i Danmark sparsomme. Men tingene er ved at ændre sig. De nye magasiner for Rigsarkivet mv. bydes ud som OPP i løbet af dette efterår.

I Trehøje er der som nævnt ved at blive etableret en ny skole organiseret som OPP, og private leverandører har været meget interesserede i at deltage - 12 konsortier har vist interesse og fem er blevet prækvalificeret til den første dialogfase.

I foråret 2005 undersøges, om der er god økonomi i at udbyde Ny Sct. Jacobi skole i Varde som OPP. Endvidere forventes motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg i Sønderjylland at blive etableret som et OPP. I alle tilfældene er valget af OPP som organisationsform baseret på en grundig analyse af, om denne organisation ville være den mest hensigtsmæssige eller ej.

53 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Videre?

OPP er en ny organisationsform i Danmark. Man kender de positive - og negative - erfaringer fra udlandet. Nu skal vi i Danmark høste vore egne erfaringer og tilpasse OPP, så det er mest gunstigt under danske forhold.

De enkelte offentlige myndigheder har således muligheden for at være med i front med udviklingen af denne nye organisationsform. Det indebærer naturligvis også en vis risiko. Regeringen har derfor etableret en pulje på 6 mio. kr. til regionale pilotprojekter på bygge- og boligområdet, og en pulje på 25. mio. kr. til regionale pilotprojekter på trafikområdet. Disse puljer kan dække de ekstraomkostninger, der kan være forbundet med at teste, om det vil være hensigtsmæssigt at organisere et projekt som OPP. Samtidig har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet konkrete værktøjer, der skal gøre det lettere at være blandt de første i Danmark som bruger OPP. Værktøjerne kan bruges ved de økonomiske vurderinger og ved indgåelsen af kontrakten. I foråret gennemfører Erhvervsog Byggestyrelsen i samarbejde med KPMG en større analyse af OPP-markedet i Danmark 2005-2010. Erfaringerne med OPP opsamles løbende på www.udbudsportalen.dk.

Britiske erfaringer med styring af projekter Den engelske rigsrevision, National Audit Office, offentliggjorde i februar 2003 en undersøgelse af, om anvendelsen af OPP inden for større projekter kan give »mere værdi for pengene«. Merværdien blev målt på, hvorvidt budgetter og tidsplaner blev overholdt i OPP-projekter sammenlignet med traditionelt gennemførte projekter. Selv om budgetter og tidsplaner ikke giver et fuldt billede af projekternes succes, er begge forhold særdeles vigtige dimensioner i forhold til projekternes gennemførelse. Undersøgelsen viste, at: 70 pct. af projekterne uden anvendelse af OPP var væsentligt forsinkede. Omvendt var kun 24 pct. af OPP-projekterne forsinkede. Heraf var 92 pct. kun forsinkede i op til 2 måneder, mens 8 pct. blev afsluttet meget sent.

73 pct. af projekter igangsat uden anvendelse af OPP blev dyrere end budgetteret. Omvendt blev kun 20 pct. af OPP-projekterne dyrere end budgetteret – størstedelen af disse fordyrelser skyldtes i øvrigt nye bestillinger fra offentlig side efter kontraktindgåelsen.

Kilde: Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), efter HM Treasury, 2003 "PFI: Meeting the Investment Challenge".

53

Nye direktiver - nye teknologiske muligheder Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S Mange af reglerne i EU bliver til tider med rette eller urette kritiseret for at være unødigt tunge og hæmmende for udviklingen af nye samarbejdsformer og arbejdsmetoder. Derfor er det naturligvis også velkomment, når EU kan præsentere nye udbudsdirektiver, der sigter på at skabe forenkling, modernisering og større fleksibilitet. De nye udbudsdirektiver trådte i kraft i Danmark ved årsskiftet. I denne artikel ser vi nærmere på de nye udbudsdirektivers regler om elektronisk udbud og tilbudsgivning.

at såvel ordregivere som bydende allerede anvender elektronisk kommunikation i dagligdagen, og at anvendelsen indebærer klare muligheder for hurtigere kommunikation og mere enkle arbejdsgange.

Kommissionen forventer, at kvalitetsforbedringerne kommer fordi anvendelsen af elektronisk kommunikation øger gennemsigtigheden i offentliggørelserne og udbudsprocedurerne.

Den hurtigere kommunikation har konsekvenser i de nye direktivers bestemmelser om tidsfrister i de situationer hvor meddelelser fremsendes elektronisk.

Regler for kommunikation Såvel det nye klassiske EU-direktiv, der erstattede det tidligere Tjenesteydelsesdirektiv, Indkøbsdirektiv samt Bygge- og anlægsdirektiv, som Forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder regler om elektroniske udbud og tilbud.

De overordnede rammer og hensigter fremgår af de indledende betragtninger til direktiverne.

54

EU-Kommissionen har klart tilkendegivet, at den forventer såvel tidsmæssige gevinster som kvalitetsmæssige forbedringer ved anvendelse af elektronisk udbud og tilbudsgivning. Kommissionen siger derfor, at elektronisk kommunikation bør ligestilles med traditionel information og kommunikation.

Reglerne er indført i en erkendelse af,

Det er ordregiver, der vælger, hvordan kommunikation og informationsudveksling skal foregå. Ordregiver kan frit vælge de traditionelle former som brev eller telefax eller om kommunikation og informationsudveksling skal baseres på elektroniske medier. De elektroniske medier bliver således ligestillet med de traditionelle.

54 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

3KILTE P� PLADS Der er flere krav til det valgte kommunikationsmiddel, computerudstyr, informationsudveksling og datalagring som forudsÌtning for, at elektronisk kommunikation kan ligestilles med traditionel kommunikation. Kravene kan sammenfattes til: • det valgte kommunikationsmiddel skal vÌre almindeligt tilgÌngeligt • der mü ikke stilles krav om anvendelse af bestemt computerudstyr, der ikke er almindeligt tilgÌngeligt eller funktionelt kompatibelt med almindeligt anvendte produkter • alle oplysninger vedrørende specifikationer, der er nødvendige for elektronisk at afgive tilbud eller indgive ansøgninger, skal ordregiver gøre tilgÌngelige for tilbudsgivere eller ansøgere • kommunikation, informationsudveksling og datalagring skal ske pü en müde, der sikrer fuld dataintegritet og fortrolighed af tilbud og ansøgninger • det valgte kommunikationsmiddel skal sikre, at ordregiver ikke für kendskab til indhold i tilbud eller ansøgninger inden fristen for modtagelse udløber De nÌvnte krav er fastsat af hensyn til en fair afvikling af konkurrencer, men ogsü nødvendige af hensyn til de formelle krav om ligebehandling, der skal sikre at man ikke f.eks. gennem valg af kommunikationsmiddel i realiteten afskÌrer udenlandske eller andre aktører fra at deltage i konkurrencer.

Tidsfrister Minimumstidsfristerne for modtagelse af ansøgninger og tilbud svarer i de nye direktiver til tidsfristerne i de gamle direktiver, hvis ordregiver vÌlger traditionelle former for kommunikation og information. I de nye direktiver er der imidlertid en mulighed for at opnü en tidsmÌssig gevinst, hvis ordregiver vÌlger elektroniske medier.

Minimumstidsfristerne afhĂŚnger af om opgaven udbydes i offentligt udbud eller i begrĂŚnset udbud.

Offentligt udbud Ved offentligt udbud skal der vÌre en frist for modtagelse af tilbud pü mindst 52 kalenderdage fra ordregiver fremsender udbudsbekendtgørelsen til EU's Publikationskontor, hvis ordregiver har valgt traditionel kommunikation og information.

Tidsfristen pĂĽ 52 dage kan dog som hovedregel nedsĂŚttes til 36 dage, hvis

ordregiver har fremsendt en forhündsmeddelelse inden for en tidsfrist pü mindst 52 dage og højst 12 müneder inden fremsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. NedsÌttelsen af tidsfristen er betinget af, at forhündsmeddelelsen indeholder de oplysninger, udbudsbekendtgørelsen skal indeholde.Tidsfristen pü 36 dage kan nedsÌttes yderligere, men aldrig til mindre end 22 dage.

Minimumstidsfristen fra fremsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til modtagelsen af tilbudet er fastsat ud fra hensynet til kontraktens kompleksitet og for at give den fornødne tid til: • Publikationskontoret modtager og offentliggør udbudsbekendtgørelsen • tilbudsgiver gør sig bekendt med opgaven og vurderer, om den er interessant for ham • tilbudsgiver rekvirerer udbudsmateriale • tilbudsgiver udarbejder og afgiver tilbud Det mü derfor antages, at den nÌvnte tidsfrist pü 36 dage kan nedsÌttes til en tidsfrist pü mindst 22 dage, i de tilfÌlde, hvor ovenstüende hensyn tilgodeses.

De nÌvnte tidsfrister – bortset fra den absolutte minimumtidsfrist pü 22 dage – kan nedsÌttes, hvis ordregiver vÌlger elektronisk kommunikation og information.

Ordregiver kan ved at benytte elektroniske medier opnü tidsmÌssige besparelser i to led – fremsendelse af udbudsbekendtgørelsen og formidling af udbudsmaterialet til de bydende.

VÌlger ordregiver at fremsende udbudsbekendtgørelsen til Publikationskontoret elektronisk, offentliggør Publikationskontoret udbudsbekendtgørelsen senest 5 dage efter fremsendelsen mod 12 dage ved traditionel fremsendelse.

De potentielle bydende kan sĂĽledes fĂĽ adgang til oplysningerne om udbudet 7 dage tidligere ved anvendelse af den elektroniske form frem for den traditionelle. Derfor nedsĂŚttes minimumsfristen for modtagelse af tilbud med 7 dage til 45 dage uden forhĂĽndsmeddelelse og 29 dage med forhĂĽndsmeddelelse.

Hvis ordregiver i udbudsbekendtgørelsen angiver en internetadresse, hvor udbudsmaterialet er tilgÌngeligt, kan fristen for modtagelse af tilbud nedsÌttes med 5 dage. ForudsÌtningen er, at der pü den nÌvnte internetadresse er fuld og uhindret adgang til udbudsmaterialet med alle udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument samtidig med, at udbudsbekendtgørelsen offentliggøres.

4YDELIG OG ENSARTET SKILTNING ER EN FORUDSÂ?TNING NĂŒR DE BESÂ’GENDE PĂŒ GENBRUGSPLADSEN SKAL SORTERE DERES AFFALD RIGTIGT 4ANKEGANG HAR UDVIKLET ET KONCEPT MED PIKTOGRAMMER SKILTE STANDERE OG INFORMATIONSTAVLER &LEKSIBELT VEJRBESTANDIGT OG NEMT AT VEDLIGEHOLDE

&REDERIKSHAVN +Â’BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

55 ¡ Stads- og havneingeniøren 4 ¡ 2005

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

Forhåndsmeddelelse

Tilbud

52 dage

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

fremsendelsen af udbudsbekendtgørelsen og 5 dage for offentliggørelse af udbudsmaterialet – i alt 12 dage hvis begge muligheder udnyttes.

Med fuld udnyttelse af de elektroniske medier kan adgangen til at nedsætte minimumsfristerne for begrænset udbud illustreres som i figur 2.

Tilbud

36 dage

Der er ikke fastsat tidsfrister for perioden fra modtagelse af anmodning om deltagelse til opfordring til at byde. Denne frist fastsætter ordregiver selv i udbudsbekendtgørelsen.

Elektronisk Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

Forhåndsmeddelelse

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

Tilbud

40 dage

24 dage

Tilbud

Tilbudsgivning Figur 1: Med fuld udnyttelse af elektroniske medier kan adgangen til at nedsætte minimumstidsfristerne for offentligt udbud illustreres som i denne figur.

Traditionel

Forhåndsmeddelelse

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

37 dage

Anmodning om deltagelse

Opfordring til at byde

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

37 dage

Anmodning om deltagelse

Opfordring til at byde

Tilbud

40 dage

Tilbud 36 dage

Elektronisk

Forhåndsmeddelelse

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

30 dage

Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse

30 dage

Anmodning om deltagelse

Opfordring til at byde

Anmodning om deltagelse

Opfordring til at byde

35 dage

31 dage

Tilbud

Tilbud

Figur 2: Med fuld udnyttelse af de elektroniske medier kan adgangen til at nedsætte minimumsfristerne for begrænset udbud illustreres som i denne figur.

Hvis ordregiver benytter sig af elektroniske medier såvel ved fremsendelse af udbudsbekendtgørelsen som ved offentliggørelse af udbudsmaterialet, er der en mulighed for at opnå en afkortning af tidsfristen på såvel de 7 dage for fremsendelsen som de 5 dage for offentliggørelsen – i alt 12 dage.

Med fuld udnyttelse af elektroniske medier kan adgangen til at nedsætte minimumstidsfristerne for offentligt udbud illustreres som i figur 1.

Begrænset udbud Ved begrænset udbud opdeles udbudsprocessen så der er minimumstidsfrister for såvel ansøgning om deltagelse som for modtagelse af tilbud.

Ved traditionel kommunikationsform er minimumstidsfristen for modtagelse af anmodning om at deltage i konkurrencen på 37 dage fra fremsendelse af udbudsbekendtgørelsen til Publikationskontoret (Denne tidsfrist gælder også 56

for udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og ved den nye udbudsform konkurrencepræget dialog).

Minimumstidsfristen for modtagelse af tilbud er på 40 dage fra fremsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

Denne frist for modtagelse af tilbud kan ligesom ved offentligt udbud nedsættes til 36 dage som hovedregel og yderligere til mindst 22 dage, hvis ordregiver offentliggør en forhåndsmeddelelse inden for de under offentligt udbud anførte tidsfrister.

De her nævnte tidsfrister kan nedsættes, hvis ordregiver vælger elektroniske medier. Afkortningen af tidsfristen er som ved offentligt udbud 7 dage for

Det har ingen indflydelse på de ovenfor beskrevne muligheder for tidsmæssige besparelser i udbudsprocessen, om tilbud afgives elektronisk eller på traditionel vis.

For tilbudsgiver vil elektronisk tilbudsgivning normalt betyde en tidsmæssig besparelse såvel i forbindelse med selve tilbudsbehandlingen som i forbindelse med tilbudsafleveringen. Derfor vil muligheden for elektronisk tilbudsgivning give mulighed for at afkorte processen fra udbud til kontrahering.

For ordregiver vil en elektronisk tilbudsgivning sandsynligvis også kunne lette og dermed afkorte den nødvendige tid til behandling og evaluering af resultatet af konkurrencen.

Elektroniske tilbud skal forsynes med en elektronisk signatur, der opfylder de almindelige krav til digital signatur, men Danmark har valgt ikke at stille krav om brug af avanceret elektronisk signatur, som direktiverne giver mulighed for.

Fremtiden Der er næppe nogen tvivl om, at de nye muligheder i direktivernes bestemmelser i sig selv vil være med til at stimulere en udvikling i retning af en øget anvendelse af elektroniske medier i alle faser af bygge- og anlægsopgaver samt ved indkøb. Da de formelle rammer er til stede, er det også sandsynligt, at regeringen vil stille krav om brug af elektroniske medier i forbindelse med udbud og tilbud, svarende til kravet om elektronisk fakturering.

www.ktcviden.dk 56 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Privat monopol på elektronikaffald?

Af direktør Poul Berg, AVV I/S, og direktør Tonny Juul Jensen, I/S Nordforbrænding Et nyt lovforslag er på vej. Forslaget vil betyde, at kun private firmaer kan demontere og genanvende elektronikaffald. Hvad vil konsekvenserne være ?

Folketinget arbejder i skrivende stund med et nyt lovforslag, der indfører producentansvar for elektronikaffald m.v.

Det må forventes, at betænkning og lov ligger klar i begyndelsen af april 2005.

I den foreliggende form vil lovforslaget medføre, at det kun bliver de private affaldsbehandlere, der må demontere og genanvende elektronikaffald. Offentlige affaldsbehandlere bliver lovmæssigt afskåret fra at deltage i udførelsen af denne affaldsopgave. Det er en rigtig dårlig idé.

I det nye regeringsgrundlag taler man om øget konkurrence og færre barrierer på affaldsområdet. Man øger imidlertid ikke konkurrencen på affaldsområdet 57 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

ved at indføre en lovmæssig barriere, som afskærer de offentlige affaldsbehandlere fra at konkurrere med de private. Man skaber derimod mulighed for i praksis at indføre et privat monopol, som i det aktuelle tilfælde oven i købet ønskes finansieret af borgerne gennem tvungne miljøgebyrer, som elektronikbranchen selv fastsætter.

Forslaget indebærer også en stor risiko for miljøproblemer, idet man fra privat side traditionelt vil satse på laveste pris og sandsynligvis derfor vælger at sende hele elektronikaffaldet til en grov maskinel shredding i udlandet.

Herved opnår man ikke den selektive demontering og behandling, som vi

hidtil har lagt meget vægt på i Danmark, og som sikrer, at alle miljøfarlige stoffer bliver udtaget og forsvarligt destrueret. Elektronikaffald indeholder en lang række værdifulde metaller (guld, sølv, kobber), men også en lang række miljøfremmede stoffer, som skal behandles med omhu.

AVV i Hjørring og Nordforbrænding i Hørsholm er blandt de største offentlige behandlere af elektronik affald i Danmark. En lang række kommunale anlæg har på Miljøstyrelsens opfordring igennem de seneste 10 år opført anlæg til demontering af elektronikaffald. Der ligger altså store økonomiske investeringer og en masse miljømæssigt know how hos de offentlige behandlere, som det udfra samfundsmæssige hensyn vil være en rigtig dårlig idé at skrotte.

Mange af disse anlæg, herunder AVV´s i Hjørring, er miljøcertificeret efter ISO14001 og EU's EMAS-forordning.

Der er altså sikkerhed for en høj miljøstandard.

AVV og Nordforbrænding ønsker, at kommunerne fortsat skal kunne eje og drive behandlingsanlæg for elektronik-

57

skrot. Det er et synspunkt, som RenoSam er enig i.

Ud fra et miljømÌssigt udgangspunkt er det vÌsentligt med et kommunalt behandlingsalternativ til det private.

Den miljømÌssigt mest forsvarlige løsning er ikke altid den økonomisk mest rentable. Risikoen er, at det udelukkende bliver pris og ikke miljø, der vil blive styrende for, hvilke behandlingstilbud der vil blive valgt.

Det offentlige bør fortsat have mulighed for at etablere affaldsordninger, der fokuserer büde pü miljø og pris. Vi skal ikke kun have private behandlere, der gür efter guldet og giver de miljøfremmede stoffer en tvivlsom behandling.

De borgere og virksomheder der ønsker at fokusere pü miljøet skal have et reelt behandlingsalternativ.

Det er et behandlingsalternativ, som de fĂŚlleskommunale affaldsselskaber kan levere, fordi vi ikke alene skal fokusere pĂĽ pris.

Vi ønsker ingen form for tvang. Ingen indsamlingsordninger, hvor producenter af elektronikskrot tvinges til at bruge de kommunale løsninger.

Vi ønsker kun mulighed for fortsat at kunne levere et konkurrencedygtigt offentligt alternativ til de private, som

borgere og virksomheder kan benytte, hvis de ønsker det.

I denne forbindelse er det vÌsentligt at notere sig, at det udelukkende er en dansk foreteelse, at der ønskes privat monopol pü behandlingen af elektronikaffald.

Det er süledes ikke EU-bestemmelser, der ligger til grund for denne del af lovforslaget, men derimod et ønske fra Dansk Industri, som pü denne müde behÌndigt slipper af med nogle generende konkurrerende offentlige behandlingsanlÌg.

BeskĂŚftigelsesmĂŚssig slagside Lovforslaget vil, som det ser ud nu, have en negativ indvirkning pĂĽ beskĂŚftigelsen. SĂŚrligt for de svage og dĂĽrligst uddannede grupper pĂĽ arbejdsmarkedet.

Regeringen har bl.a. i det nuvĂŚrende og det tidligere regeringsgrundlag opfordret til en styrkelse af det fĂŚlles ansvar for de svageste i samfundet.

Regeringen mener bl.a., at der er brug for en sĂŚrlig indsats for at hjĂŚlpe socialt udsatte til at fĂĽ et job. Det er et yderst fornuftigt og rigtigt synspunkt. For et

arbejde er ikke blot med til at forbedre økonomien, men vil samtidig styrke den enkeltes vÌrdighed og selvrespekt.

Med den ene hünd ønsker regeringen altsü at forbedre mulighederne for de svageste pü arbejdsmarkedet – med den anden hünd begrÌnser den samme regering mulighederne herfor.

De mennesker der arbejder med demontering af elektronikskrot er typisk specialarbejdere med en begrÌnset forudgüende uddannelse. Alligevel er det lykkedes for affaldsselskaberne og deres medarbejdere at skabe gode og konkurrencedygtige arbejdspladser pü et højt miljømÌssigt niveau.

Hvis lovforslaget gennemføres, som det ligger nu, vil kommunerne miste en oplagt mulighed for fortsat at skabe jobs til denne del af befolkningen, og det vil vÌre Ìrgerligt.

AVV, NordforbrÌnding, Reno-Sam og andre offentlige selskaber har forsøgt at fü folketingspolitikerne i tale. I skrivende stund har vi stadig hüb om, at det lykkes, sü vi ikke skal til at afskedige dygtige medarbejdere, som i praksis har bevist, at de kan gennemføre gode affaldsløsninger, som der er stor efterspørgsel pü.

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDU

7UDILNVLNNHUKHG XQGHU Q\H UDPPHU 'HQ MXQL Sn 4XDOLW\ +RWHO +¥MH 7DDVWUXS HOOHU 'HQ MXQL Sn 6FDQGLF cUKXV 9 9L V WWHU IRNXV Sn GHW NRPPXQDOH WUDILNVLNNHUKHGVDUEHMGH RJ Sn KYRUGDQ YL XQGHU NRPPXQDOUHIRUPHQ EO D JHQQHPI¥UHU ‡ 6DPPHQO JQLQJ DI IRUYDOWQLQJVV\VWHPHU ‡ 'DWDKDUPRQLVHULQJ ‡ 8GDUEHMGHOVH DI I OOHV YLVLRQHU PnO YHM RJ WUDILNKDQGOLQJVSODQHU 'HVXGHQ VHU YL Sn ‡ * OGHQGH YHMUHJOHU RJ GHQ PnOWH HIIHNW DI WUDILNVLNNHUKHGVIRUDQVWDOWQLQJHU Sn DPWHWV YHMQHW ‡ (UIDULQJHU PHG EUXJHQ DI WUDILNVLNNHUKHGVUHYLVLRQ Sn NRPPXQHQV VDPOHGH YHMQHW

,QGOÂ J YHG

6\QQÂĄYH .OLWJnUG ODQGVNRQVXOHQW 9HMGLUHNWRUDWHW $QQH (ULNVVRQ FLYLOLQJHQLÂĄU 9HMGLUHNWRUDWHW - 6FKLÂĄOHU $QGHUVHQ DIG ,QJHQLÂĄU )\QV $PW 9HMYÂ VHQHW *XQKLOG *XQGHUVHQ 'DJOLJ OHGHU 6ODJHOVH .RPPXQH 58

/Â V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

58 ¡ Stads- og havneingeniøren 4 ¡ 2005

Succes med indsamling af batterier ved husstande Af miljøchef Hardy Mikkelsen, Reno Djurs I/S Reno Djurs I/S indførte i januar 2003 en ny ordning for indsamling af småbatterier ved husstande. Mængden af indsamlede batterier er siden øget markant, miljøet er dermed forbedret, borgerne er glade for en god service, og omkostningerne til ordningen er meget beskedne. I denne artikel er Reno Djurs I/S´ erfaringer med ordningen nærmere beskrevet.

Hvert år sælges der i Danmark 77 mio. små batterier af typerne brunsten, alkaline, knapceller og lithiumbatterier. Næsten 90 pct. anvendes af private husholdninger og i det offentlige. Hertil kommer genopladelige batterier, der bruges til f.eks. mobiltelefoner, kameraer, elektriske værktøjer og husholdningsredskaber. I Miljøprojekt 777 fra Miljøstyrelsen er der overslagsmæssigt angivet et samlet forbrug af batterier på mellem 410 og 540 g pr. indbygger om året, svarende til ca. 1 kg batterier i en gennemsnitlig husstand om året.

En stor del af batterierne ender i forbrændingsanlæg sammen med dagrenovationen, bl.a. fordi det er mere bekvemt for borgerne at smide batterier i skraldespanden, end at opsamle dem og aflevere dem på genbrugsstationerne og andre indsamlingssteder.

Det er meget uheldigt, fordi nogle batterier indeholder tungmetaller som f.eks. bly, kviksølv og cadmium, der er særdeles skadelige for mennesker, dyr og planter, hvis de spredes i miljøet. På forbrændingsanlæg ender tungmetallerne primært i røgrensningsprodukterne og slaggerne. Der er samtidig en øget risiko for at slaggerne ikke kan anvendes til anlægsformål på grund af for højt 59 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

tungmetalindhold, men i stedet må deponeres med langt større omkostninger til følge. Det er således både mil-

jømæssigt og økonomisk uhensigtsmæssigt, at batterier ender i forbrændingsanlæg.

I 2002 foretog vi en opgørelse, der viste, at kun omkring 30 % af batterierne på Djursland blev indsamlet til korrekt behandling via vores genbrugsstationer. De resterende 70 % er formentlig endt i forbrændingsanlæg.

Vi besluttede derfor at forbedre indsamlingen af batterier markant så hurtigt som muligt.

Inspireret af Affaldsselskabet BOFA på Bornholm, der havde indført en lignende ordning året før, iværksatte vi derfor en ordning, hvor batterier afhentes ved den enkelte husstand sammen med dagrenovationen. Det skete ud fra en helhedsvurdering af miljø, økonomi og service.

Trådkurv til batterier på minicontainere ved etageejendomme.

59

blem. Kun yderst sjældent oplever skraldemanden, at der er andet end batterier i poserne.

Indsamlede mængder

Batterierne indsamles separat sammen med dagrenovationen.

Sådan fungerer ordningen for borgerne I de enkelte husstande opsamles alle småbatterier i en gennemsigtig pose, som husstanden selv anskaffer. Det kan eksempelvis være fryseposer, skraldeposer el. lign. Poserne skal være rene, tørre og ubrugte.

Når posen er fyldt, eller ønskes afhentet, lukkes den med knude og lægges på skraldespanden på tømningsdagen eller dagen før tømningsdagen. Så tager skraldemanden den med i forbindelse med tømning af skraldespanden.

Ved etageejendomme og tæt-lav boligbebyggelse, hvor flere husstande deles om en større minicontainer, skal batterierne placeres i en særlig kurv, der blev eftermonteret på alle minicontainere, da ordningen blev indført. Det sikrer, at låget kan åbnes, selvom naboen har lagt batterier frem til afhentning flere dage før containeren skal tømmes.

Tømning foretages således løbende efter behov med samme interval som tømningen af restaffaldet. Dette betyder, at den enkelte husstand i princippet kan få afhentet batterier hver uge eller hver 14. dag.

Vi har modtaget mange positive tilkendegivelser fra borgerne, der er glade for ordningen, og synes den er let at bruge.

Hvad gør skraldemanden Ved afhentning kontrollerer skraldemanden visuelt, om det er en ren gennem60

sigtig pose, der kun indeholder småbatterier. Såfremt dette er tilfældet, medtages posen og lægges i en lille spand på skraldebilen.

Erfaringerne viser, at der på en typisk dag er omkring 10 poser med batterier for hver skraldebil. Det kan dog svinge noget, men der er normalt ikke pladsproblemer i en spand på 7 liter på skraldebilen.

Når spanden på skraldebilen er fyldt, tømmer skraldemanden denne i en batteritromle, der står samme sted som sækkelageret, hvor skraldemanden normalt starter og slutter arbejdsdagen.

Når batteritromlen er fyldt, rekvireres der afhentning hos den virksomhed, der står for at modtage, sortere og slutbehandle batterierne.

Skraldemændene ser generelt meget positivt på ordningen, og synes den fungerer godt. De ser ingen arbejdsmiljøproblemer og finder at merarbejdet med de 10 poser på en arbejdsdag er yderst begrænset. Ind i mellem er der dog store poser med batterier, ligesom der også kan forekomme indkøbsposer og lignende. Omfanget taget i betragtning finder skraldemændene dog ikke, at det udgør et egentligt pro-

De indsamlede mængder fremgår af figur 1.

På genbrugsstationerne modtages batterierne særskilt udsorteret. Endvidere modtages en mindre mængde genopladelige batterier, der sidder i det elektronikaffald, der er modtaget på genbrugsstationerne (ca. 600 kg pr. år).

Det er bemærkelsesværdigt, at mængden på genbrugsstationerne kun er faldet marginalt efter indførelse af den nye ordning. De borgere, der før benyttede genbrugsstationen til bortskaffelse af batterier, gør det tilsyneladende fortsat i forbindelse med, at de alligevel skal på genbrugsstationen med øvrigt affald.

Ud fra det anslåede potentiale på mellem 410 og 540 g batterier pr. indbygger er potentialet på Djursland med ca. 83.000 indbyggere på mellem 34.000 og 45.000 kg med et gennemsnit på i størrelsesordenen 39.500 kg.

På dette grundlag vurderer vi, at den indsamlede mængde er steget fra ca. 30 % til ca. 45 % af det gennemsnitlige potentiale.

Vi forventede med ordningen at indsamle mindst 70 % af potentialet, netop fordi ordningen er enkel at forstå og enkel at bruge. Som det fremgår ovenfor skete der da også med det samme en markant stigning i de indsamlede mængder på ca. 70 % i forhold til tidligere år.

Selvom dette er glædeligt, er det alligevel ikke tilfredsstillende, at omkring 40-50 % af batterierne stadig ender i skraldespanden.

Umiddelbart kan forklaringen herpå være enten: • Ukendskab til ordningen eller • Manglende vilje fra borgerne Ordningens høje service taget i betragtning og borgernes vilje til at sortere rigtigt på alle øvrige områder, får os til at mene, at der på trods af grundig information og stor mediedækning ved igangsætning af ordningen, må være tale om ukendskab til ordningen. Heri kan også ligge det element, at mange elektriske småprodukter som f.eks. mobiltelefoner og legetøj med indbyggede batterier, smides i skraldespanden.

60 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Sådan har vi informeret om ordningen

Økonomi Udgifterne til ordningen består af følgende: • Indsamling • Sortering og behandling • Information Udgifterne til indsamlingen er stærkt begrænsede, og kan i realiteten være vanskelig at opgøre, fordi indsamlingen sker kombineret med indsamling af dagrenovation.

Jeg fristes næsten til at sige, at indsamlingen er omkostningsfri, men alt har naturligvis en pris. Udover selve afhentningen, der jo ikke koster megen ekstra tid, skal entreprenøren instruere mandskab, sørge for bestilling af afhentning og kunne vejlede borgere. Opgaven bliver altså mere kompleks, men koster kun meget lidt tid.

Da vi igangsatte ordningen, skete det midt i en entrepriseperiode, hvorfor vi skulle aftale en pris med vores entreprenører. Vi nåede frem til, at en rimelig 61 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

15.000

6.880

9.083

20.000

10.457

5.000

9.030

10.000 11.300

Kg

Som det fremgår, er ordningen yderst simpel, og derfor også enkel i budskabet til borgerne.

Da vi igangsatte ordningen i januar 2003 skete det med information til borgerne i form af en »TV-reklame«, der blev vist i ca. 1 måned på den regionale TV 2 Østjylland. Vi valgte dette medie, fordi det netop er velegnet til simple budskaber.

Samtidig informerede vi om ordningen i en affaldshåndbog, der hvert år i januar udsendes til alle husstande og sommerhusejere. Endvidere var der med grundlag i en pressemeddelelse meget omtale i de lokale aviser.

Som det fremgår ovenfor har vi øget indsamlingen markant, men alligevel ikke opnået et tilfredsstillende resultat.

Vi besluttede derfor i samarbejde med Silkeborg Kommune og Affaldsselskabet Reno Syv i/s, der nu også har indført ordningen, at iværksætte en ny intensiv TV-kampagne i januar 2005.

Det lader til at kampagnen har haft den ønskede effekt. Skraldemændene fortæller os, at der lægges batteriposer på skraldespandene som aldrig før, og vores foreløbige tal underbygger dette.

Vi vil naturligvis følge udviklingen tæt, og om nødvendigt sætte ind med mere information. Det skal i hvert fald ikke være ukendskab til mulighederne, der får batterierne til at ende i skraldespanden.

Indsamlede mængder

2002

2003

2004

Husstandsindsamling Genbrugsstationer

0 År Indsamlede mængder før og efter iværksættelse af indsamlingsordningen.

pris herfor var 2,25 kr. ekskl. moms pr. kg indsamlede batterier.

Ved det seneste udbud, bad vi om en særskilt pris for opgaven i kr. pr. kg indsamlede batterier, og fik en gennemsnitlig pris på ca. 2,75 kr. ekskl. moms pr. kg.

Køb og montering af specialkurve til 4-hjulede minicontainere udgjorde ca.

65 kr. pr. minicontainer, og i vores tilfælde samlet ca. 120.000 kr. ekskl. moms, der afskrevet over 5 år er mindre end 1 kr. pr. husstand.

Udgifter til sortering og behandling af batterierne udgør i størrelsesordenen 6,50 kr. ekskl. moms pr. kg. Der spares samtidig ca. 0,50 kr. ekskl. moms pr. kg til forbrænding.

Indsamling og behandling svarer således til ca. 9 -10 kr. ekskl. moms pr. husstand om året, hvis hele potentialet blev indsamlet.

Udgifter til information afhænger naturligvis af den valgte fremgangsmåde og omfanget. I år forventer vi at bruge i størrelsesordenen 1 til 2 kr. pr. husstand.

Med andre ord er alle udgifter til ordningen i størrelsesordenen 10-12 kr. ekskl. moms pr. husstand om året, hvis alle batterier blev indsamlet.

For en meget beskeden pris, kan der altså opnås en god miljøeffekt.

Fremtiden Der forventes vedtaget et nyt EU-direktiv om batterier. Det vil medføre, at miljøkravene til batterier skærpes, og endvidere at der indføres producentansvar.

Det bliver således producenterne af batterier, der bliver ansvarlige for at indsamle og oparbejde batterier.

Selvom batterierne bliver mindre miljøbelastende, vil der fortsat skulle ske separat indsamling. Det er endnu ikke fastlagt, hvem der i praksis skal forestå indsamlingen af småbatterier. For at sikre en billig og effektiv indsamling, der er nem for borgerne, vil det nok være hensigtsmæssigt at bruge den eksisterende infrastruktur med fortsat indsamling på genbrugsstationer og husstandsindsamling.

Konklusion Sammenfattende kan der konkluderes følgende om ordningen med husstandsindsamling af batterier: • Indsamlede mængder er øget markant. Dermed er langt flere batterier blevet behandlet korrekt.

• Det giver forbedret miljø og økonomi.

• Ordningen fungerer godt og uproblematisk i praksis.

• Borgerne er meget glade for ordningen, fordi den er nem at bruge.

• Men der burde kunne samles endnu flere batterier ind til korrekt behandling. Derfor er informationsindsatsen nu skærpet.

• Ordningen er billig. Ca. 10 - 12 kr. pr. husstand om året, hvis alle batterier blev indsamlet.

Fakta om Reno Djurs I/S Fælleskommunalt affaldsselskab med de 8 kommuner på Djursland som interessenter.

83.000 indbyggere 34.700 husstande 14.300 sommerhuse

61

Energistyring i Rødovre Af maskinmester Brian Kølvig, Rødovre Kommune Rødovre Kommunes energistyringsarbejde understøttes af udpegning af energiansvarlige i de enkelte institutioner og en incitamentsmodel, der betyder at institutioner kan få del i de energibesparelser, der opnås.

Rødovre Kommune startede allerede så småt op på reel energistyring i 1995.

Energistyringen bestod i sin simple art af et regneark inddateret med forbrugene på institutionerne. Men selv om arkene var simple var det et stort arbejde at vedligeholde dem.

I 1997 oprettedes Energistyregruppen med økonomidirektøren som formand og en energiplan blev godkendt i 1998. I samme moment blev der ind-

købt et nyt energistyringsprogram til Kommunen og alle data fra Excel blev manuelt ført ind i det nye program.

Månedsaflæsninger blev foretaget af de tekniske servicechefer (i alt ca. 15 ejendomme) og resten blev aflæst af en central nøgleperson. Det var et stort arbejde at udføre aflæsninger på godt 90 ejendomme hver måned for nøgelpersonen og budskabet med energistyringen blev aldrig en optimal succes.

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk /dkh Affaldssektoren - ledelse for afdelingsleder, holdledere og gruppeledere i affaldssektoren med direkte personaleansvar Kursusperiode: 11.05. – 13.05.2005 Affaldssektoren - personalejura for chefer og ledere med personaleansvar samt personalemedarbejdere i affaldssektoren Kursusperioder: 08.06. – 10.06.2005 Den administrative leder for ledere med en bred administrativ baggrund og uddannelse, der selvstændigt drifts-, resultat- og personaleansvar Kursusperioder: Modul 1 22.-25.05. Modul 2 14.-17.08.2005.

Modul 3 09.-12.10.2005 Byggesagsbehandling – videregående (modul 3) for erfarne medarbejdere beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperioder: 31.05. – 03.06.2005 og 25.10. – 28.10.2005 Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

62

I Energiplan 1998 fastfrøs man energibudgettet for alle institutioner efter forbruget i 1997 og fremskrev det efter gældende fremskrivningsregler. Modellen viste sig senere ikke at virke optimalt.Guleroden ved selvfinansierede energiprojekter var en model, hvor 60 % af besparelsen tilfaldt institutionen selv og 40 % tilfaldt kommunekassen.

Hvis et energiprojekt blev finansieret fra central pulje ville besparelsen tilfalde kommunekassen med 100 %.

I forbindelse med formandsskifte i Energistyregruppen og revidering af Energiplan 1998 blev den nye energiplan, Energiplan 2003-2007, udarbejdet. Formålene blev skrevet om, og ambitionerne blev nedtonet til et realistisk niveau. I energiplanen, som blev godkendt politisk, blev det lagt op til fagforvaltningerne, at der skulle udpeges en energiansvarlig på hver institution (det var også intensionen i den gamle, men blev aldrig en succes). Institutionerne meldte tilbage med navn på personen, og de blev ført ind som energiansvarlige i et nyt indkøbt energistyringsprogram. Den energiansvarlige skulle så selv indtaste de månedlige aflæsninger i programmet via internettet.

Den nye »gulerod« blev tilpasset tiden og er i korte træk: Hvis institutionen selv finansiere energiprojektet, vil energibesparelsen tilfalde institutionen med 100% første år, 75% andet år, 50% tredje år og 25% fjerde år. Beløbet er frit disponibelt, så pengene kan bruges til hvad som helst. Hvis projektet finansieres centralt, vil besparelsen tilfalde institutionen 100% det første år og derefter 0%.

Al historik er bevaret ved konverteringen fra det gamle energistyringsprogram. Der er således institutioner, hvor der er data helt tilbage fra 1995. Energibudgetterne udarbejdes ved at tage et gennemsnit af de sidste 4 års forbrug (varmeforbrug graddagekorrigeres). Det giver stabilitet og overskuelighed i tendenslinier.

I dag har 90% af alle bygninger en energiansvarlig. De sidste bygninger er typisk foreningshuse eller bygninger med mange brugere. Disse bygninger aflæses stadig af central nøgleperson.

62 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Skal affaldssektoren fortsat glemmes i strukturreformen?

Af direktør Thorkil Jørgensen, KARA Indtil videre har en nødvendig strukturændring i affaldssektoren været fraværende i debatten om strukturreformen. Hvorfor? Årsagen skal søges i, at sektoren på samme tid har været en succes og uden for den politiske hitliste.

Det kommunale danmarkskort ændres dramatisk de kommende år. Nye større kommuner med nye opgaver vil se dagens lys, og mange bliver langt større end de 20 - 30.000, der har været lagt op til som en mindstestørrelse.

Sideløbende må affaldssektoren forberede sig på, at rammevilkårene for sektoren ændres. Liberaliseringen begrænses måske i første omgang til de genbrugelige materialer, men på lidt længere sigt er det sandsynligt, at større frihedsgrader vil blive gennemført både for deponier og for forbrændingsanlæg.

Affaldsselskaberne er altså dannet i en tid og på et grundlag, som er meget anderledes end morgendagens vilkår.

Man kan derfor med rette spørge, om de nuværende affaldsselskaber har fremtiden bag sig.

63 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

En succes Set i europæisk målestok har den danske affaldsmodel været en succes.

Behandlingspriserne er blandt de laveste.

Miljøresultaterne med hensyn til genanvendelsesprocent og en lav deponeringsprocent, er blandt de bedste i Europa.

Borgerne er som udgangspunkt tilfredse.

Hvis ellers skraldebøtten bliver tømt på den fastsatte ugedag – og det bliver den næsten altid uanset hvilken entreprenør, der er valgt – og personalet på genbrugspladserne i øvrigt opfører sig ordentligt over for kunderne, så ofres affaldsselskaberne ikke mange minutter uden for selskabernes bestyrelseslokaler.

3 grunde til revurdering Ser vi på, hvordan renovationsgebyret er sammensat i en kommune, vil det typisk se ud som vist i figur 3. Affaldsselskabernes bidrag til det samlede renovationsgebyr er sølle 10% plus omkostningerne til drift af genbrugspladser (hvis de ligger i selskabet). En husstand i dette område vil have en udgift til forbrændingsanlægget på ca. 260 kr. årligt. Det er altså ikke disse udgifter, der vælter familiebudgetterne.

Alt efter temperament kan man sige, at det er fordi affaldsselskaberne har gjort det rigtig godt. Og det er jo rigtig set i international målestok. Uomtvistelig er det imidlertid også, at disse økonomiske forhold objektivt set kan være en sovepude for affaldsselskaberne, fordi det folkelige og politiske pres for en effektivisering er fraværende. Og når selskaberne samtidig har monopolstatus, konkluderer lærebøgerne, at der er et samfundsøkonomisk spild. Men hvor stort?

Miljøstyrelsen har i en benchmarkinganalyse vurderet, at der er et effektviseringspotentiale på 10% for forbrændingsanlæggene og 25-40% for lossepladserne. Tallene, der har været brugt til denne analyse, har været voldsomt

63

100% 90%

Deponiområdet 8,5% 5,5%

Administration/information

29,1%

Statsafgift storskrald/genbrugsordninger

80% 70%

Storskrald/genbrugsordninger/ farligt affald

60% 50%

7,1%

Sække til dagrenovation

10,4%

Statsafgift dagrenovation

40% 30%

10,4% Behandling dagrenovation

20%

Kørsel dagrenovation

29,1% 10% 0% Fordeling af renovationsomkostninger

Figur 1. Sammensætning af det kommunale renovationsbebyr, som er et gennemsnit for flere nordsjællandske kommuner. Kilde: I/S Nordforbrænding.

kritiseret. Men at der er et effektiviseringspotentiale på samme måde som i el og telesektoren er nok ikke til at bortforklare. Dette er den første grund til en revurdering.

Den anden grund er, at globaliseringen og markedskræfternes frie spil kan komme til at omfatte større og større del af sektoren. Det er muligt, at de ændringer, der gennemføres i indeværende år, vil begrænse sig til en liberalisering af de genbrugelige materialer.

Men der er formentlig tale om en stakket frist. Liberaliseringen vil også komme inden for forbrænding og lossepladser.

Den tredje grund er, at der ligger

ganske store strukturrationaliseringsgevinster og venter på at blive høstet.

Strukturrationalisering En række selskaber på Sjælland har arbejdet sammen om 2 store undersøgelser med henblik på at afdække fordele ved samarbejde om deponi og forbrænding.

De følgende 2 eksempler er således specifikke for det undersøgte område, men der er ikke noget, der peger i retning af, at tallene for Sjælland skulle være anderledes end for landet som helhed.

Hvordan kan deponierne blive mere effektive? Generelt gælder det for alle deponier, at mængderne har været vigende. Dermed opretholdes der et beredskab på deponierne gearet til langt større mængder.

Undersøgelserne har 2 hovedbudskaber. For det første er der rigelig kapacitet inden for det undersøgte område.

Selv med nedlukning af en række deponier er der kapacitet nok de næste 40 år.

Modellen, som er udarbejdet i samarbejde med COWI, viser, at selv i et meget stort geografisk område vil det være mest omkostningseffektivt kun at holde ét deponi åbent.

Uanset hvilke deponier der indgår i undersøgelsen, påvises det, at der er en gevinst ved den fælles drift. En fordel som løber op i adskillelige millioner kroner. Deponeringsomkostningerne kan reduceres med op imod ca. 20%.

Især 2 forhold ligger til grund for den omfattende besparelse. For det første fordi ny kapacitet først tilvejebringes, når behovet er der. For det andet fordi produktionsapparatet inkl. bemanding kun skal være til stede på ét deponi i stedet for på en hel række.

Forbrænding De enkelte selskaber kæmper om affaldet for at udnytte en marginalkapacitet.

Hvert selskab forsøger at optimere sin egen økonomi, uagtet at gevinsten ved en samlet planlægning og drift kunne være større.

Undersøgelsen, som de sjællandske affaldsselskaber har gennemført sammen med Rambøll, viser, at der er store forskelle mellem anlæggenes omkostninger ved at udnytte restkapaciteten.

Ekskl. kapitalomkostninger ligger behandlingsprisen for restkapaciteten på de 2 billigste anlæg som gennemsnit tæt på 0 kr./ton. Leveres affald inden for regionen til dette (disse anlæg) vil en betaling på blot 1 kr./ton give selskabet en fordel sammenlignet med situationen med ledig kapacitet.

Konklusionen af dette er, at der kan forventes væsentlige økonomisk fordele ved at lægge forbrændingsanlæggene ind under en samlet organisation. Årsagen hertil er: • At affaldet brændes der, hvor de marginale omkostninger er lavest • At der kan foretages en samlet planlægning af vedligeholdelse, revisionsstop og mellemdeponering.

• At der er en væsentlig økonomisk

64

64 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

fordel ved at udnytte marginalkapaciteten frem for at sjakre mellem forskellige »udenbys« forbrændingsanlæg.

3 scenarier Med afsæt i disse analyser og selskabernes hidtidige udvikling kan der opstilles 3 scenarier (se figur 2-3).

En evaluering af disse 3 scenarier foretages ud fra en styringsmodel.

Med denne styringsmodel er der lagt op til en styring, hvor effektivitet og service over for kunderne indgår med samme vægt som miljøhensynet. En vurdering af de forskellige scenarier i forhold til denne styringsmodel viser at regionsmodellen er de andre modeller overlegen, fordi det er den eneste model, som med sikkerhed næsten fra dag 1 kan udnytte gevinsten ved strukturrationalisering.

Hovedudfordringen for regionsmodellen er at sikre, at ikke bare strukturrationaliseringspotentialet udnyttes, men også at rammevilkårene tvinger regionsselskaberne til en effektivisering. En nytænkning omkring anvisningsretten for det brændbare affald og affald til deponering kan være en vej at gå. Men også andre relevante modeller som f.eks. indtægtsrammeregulering kan overvejes.

i, at deres poster ikke blive nedlagt ved en fusion. Men det kan vel klares, hvis der sikres en form for topstyring.

Men den største barriere ligger i, at affaldsområdet ikke umiddelbart er prioriteret på den politiske hitliste i forbindelse med kommunalreformen. Når sammenlægningsudvalgene i 2006 er forpligtet til at tage de kommunale fælScenario 1

Konklusion: Én region - ét selskab.

Set i det lys er det en samfundsøkonomisk nødvendighed at stile mod langt større enheder inden for affaldsområdet.

Og det er her, de nye større regioner kommer ind i billedet. De kommende regioner vil være en naturlig afgrænsning for fremtidens kommunale affaldsselskaber. De nye kommuner skal samarbejde med - og inden for regionen - om en hel række forhold. Og det må forventes, at de kommunale fagdirektører organiserer sig og etablerer samarbejder i det geografiske område, som udgøres af regionerne.

Mulighederne for at skabe regionale stærke affaldsselskaber ligger snublende nær som en integreret del af strukturreformen.

Barrierer Der er en række barrierer for, at en sådan proces kan løbes i gang. Det er vel ikke overraskende, at såvel direktører som bestyrelser har en objektiv interesse 65 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Scenario 2 Scenario 3

lesskaber op til overvejelse, vil det imidlertid være ærgerligt, hvis man ikke bruger anledningen til at få nye og stærkere affaldsselskaber skruet sammen.

Spørgsmålet er imidlertid, om sammenlægningsudvalgene tager affaldssektorens nødvendige strukturtilpasning på hitlisten uden en »kærlig« statslig hjælpende hånd.

Vi gør som vi plejer og gennemfører nogle små justeringer blandt andet for at bløde op på nogle af grænsedragningsproblemerne efter kommunalreformen Forbrænding og deponi sælges til private, og nye store kommuner driver selv genbrugspladser, indsamlingsordninger i eget regi Dannelse af et fælleskommunalt selskab indenfor de kommende regioner med følgende hovedopgaver: x x x x

Forbrænding Deponi Genbrugspladser Og evt. følgende: indsamling, farligt affald, affaldsdata

Figur 2. Scenarier for affaldsselskabernes fremtid.

1. Scenario Som vi plejer….

Udnytte effektiviseringspotentiale Udnytte gevinst ved strukturrationalisering

-

2. Scenario Kapacitet sælges til private…….

+/+/-

-

3. Scenario Regionsmodel

+/+

Sikring af miljø.

Herunder sikring af kapacitet

+

Ingen sikkerhed for fremtidig kapacitet

Service overfor kunderne. Herunder sikring af kapacitet

+

Ingen sikkerhed for fremtidig kapacitet

(-) +

(-) +

Figur 3. Evaluering af 3 scenarier i forhold til den valgte styringmodel.

65

Digital rumlighed breder sig i byggeriet Af projektleder Jan Karlshøj, B3D konsortiet Der er basis for et digitalt samspil mellem planlæggere, myndigheder, offentligheden, bygherrer og byggeriets aktører, da mængden af 3D-modeller af bygninger vil stige i de kommende år på grund af statslige bygherrekrav opstillet i Det Digitale Byggeri. Ansatte i de offentlige forvaltninger kan forvente et øget pres for, at kunne håndtere og drage nytte af de projekterendes 3D-modeller under byggesagsbehandlingen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen iværksatte i 2003 »Det Digitale Byggeri«, som udspringer af regeringens Konkurrenceevnepakke »Vækst med vilje«, der blev lanceret i januar 2002. Det er Det Digitale Byggeris mål, at fremme brugen af IT i byggesektoren med det underliggende formål at forbedre kvalitet, øge produktiviteten og sikkert også gerne sænke prisen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen investerer 20 mio. kr., og fonden Realdania 10 mio. kr. mens byggebranchen selv bidrager med 10 mio. kr. gennem en egen finansiering fra firmaer og organisationer, som deltager aktivt i programmet. Det Digitale Byggeri har fokus på nybyggerier hvor staten optræder som bygherre, og hvor man gennem kravstillelse vil påvirke branchens brug af informations- og kommunikationsteknologi.

Det vil derfor i første omgang være rådgivere, entreprenører og leverandører, som vil møde kravene fra Det Digitale Byggeri udover de statslige bygherrer, som er Slots- og Ejendomsstyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste og Statens 66

Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

Det er målet, at bygherrekravene kan tages i anvendelse i 2007, hvorefter man håber at der vil ske en spredning til andre offentlige bygherrer og det private marked. Der er også mulighed for en spredning af resultaterne fra Det Digitale Byggeri til myndigheder og andre aktører, for hvem bygninger kun er en del blandt flere områder, som aktørerne beskæftiger sig med.

Det Digitale Byggeri

Herudover er der etableret et læringsnetværk, som består af ovennævnte konsortier, personer som har tilknytning til udvikling i byggeriet, og repræsentanter fra byggebranchen. Der er tale om et åbent netværk, hvor det er muligt, at kommunikere indbyrdes via www.detdigitalebyggeri.dk og på workshops som afholdes med jævne mellemrum.

Der opstilles bygherrekrav indenfor følgende områder: • Digitalt udbud • 3D-modeller • Projektweb • Digitale Aflevering Hvor digitalt udbud fokuserer på udtræk af mængdeinformation fra 3D-modeller, som entreprenørerne kan bruge i deres tilbudsberegning. Kravene vedrørende 3D-modeller behandles yderligere efterfølgende, men handler om krav til visualisering, simulering og selve 3D modellen af bygningen.

I bygherrekrav rettet mod Projektweb opstilles der retningslinier for hvordan brugen af Projektweb skal planlægges, og for hvordan man kan bruge Projektweb i forskellige situationer. I Digitale aflevering drejer bygherrekravene sig om, hvordan bygherren ønsker at modtage digital information om bygningen og dens drift.

Det Digitale Byggeri er opdelt i tre indsatsområder, der er: • Fire bygherrekrav • Et digitalt fundament • Bedst i byggeriet – eksempler på best practices

Bygherrekrav: 3D-modeller

som alle har været udbudt i konkurrence, og blevet vundet af forskellige konsortier bestående af virksomheder og vidensinstitutioner.

B3D konsortiet, som består af Arkitema, NCC, Rambøll og Aalborg Universitet, har dannet første version af bygherrekrav vedrørende visualisering, simulering og 3Dmodeller. Kravene er rettet mod konkur66 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

rence og projekteringsfasen i nybyggerier, og afprøves i januar og februar i forbindelse med en idékonkurrence på Aalborg Universitet, hvor Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger er bygherre.

Afprøvningsprojektet på Aalborg Universitet udmærker sig ved at handle om en revitalisering af en ældre del af universitetet, og er derfor snarere en udvidelse og ombygning af de eksisterende bygninger end nybyggeri. Arkitekterne har i afprøvningspro3D-projektering af byggeri. jektet fået adgang til 3Dmodeller i IFC-format af de eksisterende bygninger. fordel af visualiseringer af bygningerne B3D konsortiets krav er baseret på på basis af 3D-modellerne. Det vil både såkaldte objektorienterede softwareprodreje sig om visualiseringer af interiør og grammer, der udover at danne bygnineksteriør. For dette blads læsere vil visuagen, som 3D geometriske elementer liseringer af eksteriør sikkert have den opbygger noget af den samme logisk største interesse, da de kan medvirke til sammenhænge, som der findes i den • vise bygningerne placeret i deres fysiske bygning. Nogle softwarelevefremtidige omgivelser randører kalder dette koncept for BIM, • vise skyggeforhold som står for Building Information • at give borgerne indsigt i et områdes Models. I sådanne systemer »ved« en udvikling væg, den er en væg og at vinduet sid• at afklare forhold omkring indblik til der i et vindueshul, som igen er forbunnaboer det til væggen. Da informationer skabes gennem projekteringsfasen er kravene 3D-modellerne vil endvidere kunne indopbygget i et princip, som tillader en gå i 3D bymodeller, som nogle kommusuccessive specificering af bygningen. ner arbejder med. 3D-bymodeller har i En løsning, som er stærkt inspireret af forskellige byer rundt omkring i verdearbejdet udført i Finland under ProIT projektet. Til dataudveksling mellem for- nen erstattet eller suppleret eksisterende fysiske bymodeller. Ved at lave digitale skellige softwareprogrammer har B3D modeller opnås der en række fordele, konsortiet valgt at pege på IFC, der er blandt andet ved at bymodellen kan stilen åben neutral standard, som de les til rådighed for borgerne via Internet. største CAD-leverandører allerede har Det er nemmere at »låne« modellen, og implementeret i deres produkter. Koneksperimentere med forskellige løsningssortiet finder denne løsning rigtig, og forslag. Bymodellerne kan også bruges i må desuden ikke favorisere enkelt softavancerede Virtual Reality Caves, som wareprodukter på markedet. tilbyder realtidsvisning i reel 3D gennem brug af stereoeffekt.

Konsortiet skelner mellem indhold af For at kunne udnytte bygningsmoden tredimensionelle bygningsmodel i dellerne i en bymodel er det nødvendigt forhold til konkurrence- og projekteat arbejde med passende detaljeringsringssituationen: grad, eller have et system som kan skifte • Volumen repræsentation svarende til det detalje• Rum • Element (overordnede bygningsdele) ringsniveau, som man er interesseret i.

Det er naturligvis nødvendigt at have en • Bygningsdele digital terrænmodel i bymodellen, så • Konstruktion (rettet mod udførelse) bygningerne kan indplaceres korrekt Herudover kan bygherren have en model vertikalt og horisontalt. Der er en række forhold omkring terrænmodeller, som med krav og eksisterende forhold som man skal være opmærksom på, da der indgår i projektet, fx en terrænmodel. skal et passende forhold mellem detaljeringen af bygningsmodellerne og terrænmodellen.

Nytte af 3D-modeller 3D-modellerne kan endvidere bruges Det er de statslige bygherrers forventi forbindelse med analyser af lys-, vindning, at de i første omgang vil drage og materialemæssige forhold. Det er fx i 67 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

dag muligt at simulere lokale vindforhold med en rimelig sikkerhed således, at man kan forudsige steder, der fx ikke egner sig til ophold mv.

Mulighederne for at simulere bygningernes virkemåde er utallige, og på dette felt forventer B3D konsortiet sig en betydelig større brug af simuleringsværktøjer, og genbrug af data fra bygningsmodellen i fremtiden.

Opbygning af 3D modeller 3D-modeller af bygninger kan opbygges i en række af markedets objektorienterede CAD-systemer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at arbejde på et lidt overordnet detaljeringsniveau, hvis modellerne skal anvendes i kombination med fx bymodeller. En volumenmodel med digitalt »påklistrede facader« vil være tilstrækkelig i mange situationer. Hvis man ønsker at vurdere størrelsesforhold, skygger mv. Det kan være nødvendigt, at erstatte volumenmodellen med en mere detaljeret model, såfremt man ønsker, at kunne benytte modellen i forbindelse med vurdering af gaderum, adgangsforhold, indblik mv.

Terrænmodeller opbygges ofte på basis af information fra landinspektører og fotogrammetriske opmålinger, men gennem de senere år er laserskanning og evt. radarskanninger fra stationære stationer eller fra fly teknisk og økonomisk blevet et attraktivt alternativ.

Visualiseringsteknikker Det vil være at gå for vidt i denne sammenhæng at redegøre for teknikker bag visualisering, men det kan nævnes, at man på basis af 3D-modeller kan lave • still – som kan være et fotorealistisk statisk billede.

• video – hvor man har dannet en video langs en prædefineret rute, som kan indeholde animationer og som generelt ofte er lavet i en høj billedkvalitet.

• realtidsvisning – ved brug af software rettet mod computerspil eller dedikeret software til håndtering af store modeller og visning i såkaldte Caves.

Det vil ofte være muligt at indbygge mindre animationer i modellerne, fx døre der åbner som sig, eller biler som kører.

67

Eksempel på anvendt visualiseringsteknik.

Model lager

I horisonten

I takt med at der dannes modeller af nybyggerier og af eksisterende bygninger, vil der opstå et behov for en enkelt adgang til modellerne på en let tilgængelig form.

Det vil derfor være naturligt, at spørge om myndighederne på sigt kan opbevare 3D modeller af bygninger. Myndighederne vil også kunne medvirke til at afgøre hvem som skal have adgangen til modellerne. Lige såvel som informationerne kan være nyttige og skabe en bedre effektivitet, er det nødvendigt, at være opmærksom på at informationerne også kan bruges til minde konstruktive formål.

I horisonten er det muligt at se softwareprodukter, som kan kombinere data fra terrænmodeller, bygningsmodeller og geografiske informationssystemer (GIS).

Anvendelsesmulighederne her er meget store, da man herved får skabt et informationssystem, hvor det er muligt, at lave udtræk baseret på geografisk forhold kombineret med geologiske forhold og information fra bygningsmodeller.

I Singapore har man startet en udvikling og implementeret et softwareværktøj, som kan kontrollere bygningsmodeller i forhold til det nationale byg-

Fibertex Geotextiler – for bedre bygge- og anlægsløsninger

Fibertex Geotextiler

Dræning

68

Filtrering

Beskyttelse Separering

• Trafikanlæg • Byggeri • Terrænanlæg • Affaldsdepoter • Vandbygningsanlæg

B10 MARKETING

Fibertex Geotextiler

Fibertex sikrer god økonomi, hurtig udførelse og længere levetid.

Fibertex Geotextiler indgår i mange løsninger inden for byggeri og anlæg:

Barrierer Der er forsat teknologiske barrierer med at få systemer til at arbejde sammen og efter åbne standarder, men problemerne reduceres løbende, og årsagen til barriererne skal snarere findes blandt brugerne end i systemerne, trods softwaren forsat kan forbedres. Brugerne skal forstå muligheder ved den digitale teknologi, og juridiske forhold omkring opbygning, brug, ophavsrettigheder mv. skal afklares før målet kan nås. På myndighedsområder skal reglerne tilpasses for at digitale data kan accepteres som juridisk gyldigt materiale.

Konklusion

Fibertex Geotextiler

Fibertex Geotextiler

ningsreglement. Systemet kan kontrollere om adgangsforhold, flugtveje, afstandskrav m.v. er overholdt. Det er planen, at det skal være muligt, at kontrollen ikke alene skal være vejledende, men være gyldig i forhold til myndighederne. I Norge har man startet en tilsvarende udvikling, da man ser en automatisering af myndighedsbehandlingen af byggesagerne som nyttig for borgerne og erhvervslivet. Det handler om at yde en bedre service fra myndighedernes side, og ikke alene en isoleret intern effektivisering hos myndighederne.

Den basale informations- og kommunikationsudvikling vil givetvis forsætte og understøtte endnu flere anvendelsesmuligheder for modeller, som beskriver vores byer, bygninger, infrastruktur m.v.

Brugen af web-services, som kendes på GIS-området, er en indlysende mulighed. Det er mange programmer i dag som fx ikke indeholder kortinformation, men har indbygget en softwarekomponent, som skaffer det nødvendige kortudsnit over Internet fra en kortudbyder via en web-service. Det vil sige, at hver part kan fokusere på sit eget område i stedet for at skulle »kunne det hele«.

Der vil i de kommende år blive udarbejdet et stigende antal 3D-modeller af bygninger, som det vil være hensigtsmæssigt hvis myndigheder og organisationer som arbejder med faciliteter, planlægningsforhold m.v. kan drage fordel af.

Der er ikke tegn på, at hastigheden i den digitale revolution stopper, og det er ikke urealistisk at menigmand fra håndholdt trådløst udstyr kan navigere i en digital repræsentation af virkeligheden eller en tænkt virkelighed.

Se mere om Det Digitale Byggeri på http://www.detdigitalebyggeri.dk Modeller indeholdende: krav, volumen, rum, element, bygningsdele og konstruktioner.

68 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Den Tekniske Chef 2005:

Forandring er kommet for at blive!

Der er familier bag de mange medarbejdere som bliver berørt af strukturreformen – derfor er det vigtigt med hurtige udmeldinger om den fremtidige organisering. Det var et af mange budskaber på konferencen »Den tekniske Chef«. Konferencen havde rekorddeltagelse med 135 deltagere, heraf mange fra amterne.

Forandringer, ledelse, udvikling, ny opgavefordeling og flytning af ledere og medarbejdere var naturlige hovedpunkter på 2005-udgaven af konferencen »Den tekniske Chef« på COK. En hæsblæsende dagsorden er sat på teknikog miljøområdet, og udviklingskonsulent Birgit Toudal, COK mindede i sin velkomst med et Hemingwaycitat om, at det mærkeligste ved fremtiden er, at man så vil kalde vor tid for »de gode gamle dage«! Konferenceprogrammet var udarbejdet i et samarbejde mellem COK og KTC. Konferenceledelsen i de 3 dage blev varetaget af KTCs formand Peter Clausen og næstformand Mikael Jentsch.

Debat om struktur på www.ktcviden.dk KTCs formand Peter Clausen hilste i sin velkomst særligt de mange deltagere fra amterne som havde fundet vej til konfe69 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

rencen og fortalte, at konferencen havde rekord med 135 deltagere. I øvrigt gav formanden en status for KTCs aktiviteter. Foreningens strukturarbejde er i gang og man følger nøje udviklingen om hvordan teknik- og miljøområdet ender i kommunerne inden man forholder sig til, hvordan det fremtidige medlemsgrundlag skal være.

Det er et vigtigt mål for KTC at skabe bedre kontakt og samarbejde med amternes tekniske chefer og medarbejdere i den kommende tid, sagde Peter Clausen. Målet er at kunne håndtere de problemer og udfordringer, der er i de processer som er i gang. Peter Clausen fortalte, at KTC efter aftale med KL vil etablere en facilitet på ktcviden.dk hvor der kan føres debat og dialog om strukturreformen.

KTCs formand fortalte om den gennemførte landsdækkende møderække om FOT med sammenlagt mere end 375 deltagere. Se indlæg herom i »Stads- og havneingeniøren« nr. 3 2005.

Formanden fortalte også, at KTC har nedsat en ny faggruppe for naturområdet og at teknisk direktør Søren Gais Kjeldsen, Vinderup, er valgt som formand for den nye faggruppe. Og så mindede formanden om 2 kommende arrangementer, dels Politisk Forum i Århus i dagene 28. - 29. april samt KTCs årsmøde i Herning i dagene 1. – 3. september.

Perspektiver for teknik- og miljø Projektleder Kenneth Kristensen, KLs struktursekretariat, gav på konferencen et bud på de vigtigste ufordringer og opgaver for de tekniske forvaltninger under strukturomlægningerne. Der blev bl.a. peget på håndtering af medarbejdernes usikkerhed, fortsat varetagelse af en sikker drift contra alle udviklingsop-

KTCs formand Peter Clausen og næstformand Mikael Jentsch, der i fællesskab ledede konferencen.

69

Stemningen var god blandt de 135 deltagere

gaverne og harmonisering af serviceniveauer i sammenlagte kommuner.

Som de vigtigste opgaver for de tekniske chefer pegede Kenneth Kristensen bl.a. på opgaven med at sikre en tilstandsrapport for aktiviteter med sammenlignelige termer, samt kortlægge fakta og forberede overtagelsen af nye opgaver. Og så skal cheferne være rollemodeller og forandringsagenter.

Direktør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen, konstaterede, at nu er det tid til samarbejde og dialog og sagde, at en af de vigtigste udfordringer er den personalepolitiske. »Der er familier bag alle vores medarbejdere og vi skylder også dem hurtige afklaringer af situationen« sagde Miljøstyrelsens direktør. Styrelsen har vurderet, at 700 ud af amternes 2150 medarbejdere på området skal overføres til de nye statslige miljøcentre, 300 til regionerne og 1150 til kommunerne. Så det er et stort antal personer som bliver berørt. Ole Christiansen sagde også, at én af Miljøministeriets store udfordringer er, hvordan man skal organisere sig, når man skal overtage opgaver og medarbejdere fra amterne.

Af andre udfordringer blev fremhævet arbejdet med de mange lovforslag og habilitetsproblematikken som bl.a. Ombudsmanden har peget på.

Kommunen som naturens vogter !

Kontorchef Eske Groes, KL, konstaterede, at strukturreformen er en meget stor omvæltning på Teknisk Forvaltnings område – bortset fra skatteområdet nok det område, hvor ændringerne er størst. Groes fortalte også, at KL og ARF i samarbejde har udsendt en procesguide om strukturarbejdet og håndtering af personalesiden. KL arbejder på en folder rettet mod politikerne om visioner for Teknisk Forvaltnings område. En vision er at få skabt solid kommunal indsats på miljø- og naturområdet og sikre at de nye kommuner fra start i 2007 får lavet planer for vand og natur. Kommunerne skal være naturens vogtere.

KL arbejder også med at få skabt et billede af de fælleskommunale selskabers fortsatte eksistensberettigelse. Læs mere om selskaber og affaldsområdet andetsteds i dette blad.

Eske Groes understregede den voldsomme udfordring og tidspres som Teknikog miljø står over for på IT- og dataområdet. Her arbejder et særligt udvalg under ledelse af Helle Pilsgaard.

Direktøren sagde, at man er meget opmærksom på de situationer, hvor kommunerne har flere kasketter på og man arbejder med etablering af nye klageordninger.

Afdelingschef Niels Østergård, Landsplanafdelingen konstaterede i sit indlæg, at 1/3 af kommunerne ikke er berørt af kommunalreformen i form af sammenlægning. I Hovedstadsområdet er det ca. 3/4 af kommunerne som ikke bliver berørt af reformen. Niels Østergård for-

Vejdirektør – og tidligere KTC-formand – Henning Christiansen m.fl. lytter til indlæg på Den teknisk Chef.

70

talte om ændringerne på planområdet.

Landsplanlægningen vil blive styrket og man må forvente flere landsplandirektiver i fremtiden. Den regionale udviklingsplan er også en ny plantype som er på vej – i bl.a. England. Planen skal bl.a. binde de regionale strategier sammen og forholde sig til natur, miljø og erhverv og turisme. Hver region skal ligeledes have et eller flere vækstfora som skal udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi for innovation, iværksætteri

Jesper Jarmbæk, KMS, taler om udfordringen på kort og geodataområdet.

70 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

m.m. Regionerne er sekretariater for disse vækstfora, som bl.a. skal indstille om anvendelsen af midler fra EU's strukturfonde.

Omkring regionplanrevision 2005 frarådede Niels Østergård, at man opfattede denne revision som »den sidste ønskemulighed« og sagde, at det er dumt at lade sig binde af forhastede beslutninger.

Ledelse og forandring »Hvis alt andet glipper, så prøv med sandheden« – det sagde professor Steen Hildebrandt i sit indlæg om den ledelsesmæssige udfordring i forvaltningerne. »Italesæt det der skal ske« var et andet råd fra professoren. Ledelse er at være bevidst om motiver, sætte dagsordnen og være ærlig.

Steen Hildebrandt trak linierne i globaliseringen op som et billede på de udfordringer, der også venter forvaltningerne – vedvarende forandring og nye arbejdsdelinger og sagde, at kun en brøkdel af synergifordele høstes ved fusioner og at det er vigtigt at tænke om – fusion er mere end summen af delene, det handler om at tænke organisationen sammen med andre. De mange menneskelige aspekter og usikkerheder som fusioner giver blev understreget – disse skal håndteres og der skal tales om udfordringerne. Også konsulent Kirstine Andersen, Kompas, lagde vægt på, at man skal italesætte udfordringerne og holde fast i det enkelte menneske i forandringsprocessen. Ofte er der fokus på koncepter istedet for at tale om det som udfordringen handler om.

Direktør Peter Plougmann, New Insight, pointerede vigtigheden af at tænke i muligheder og talte om opstilling af scenarier som strategisk værkstøj i forandringsprocesser. Beskrivelse af problemer, problemejere, tidshorisonter og anvendelsessammenhænge blev fremhævet som andre centrale ting.

Forandring er kommet for at blive ! »Forandring er kommet for at blive« det var en af hovedpointerne fra tidl. tvdirektør Jørgens Ramskovs indlæg om projektorganisering – om ledelse i forandrings- og udviklingsprocesser. Vi kan ifølge Ramskov lige så godt vænne os til, at samarbejdsformer og arbejdsbetingelser hele tiden ændres og udvikles.

Ledelse i medieverdenen kaldte Ramskov for »Primadonnaledelse«, fordi 71 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Data og mennesker!

Ros til Herning Kommune for at invitere amtet til at deltage i strukturarbejdet! Det kom fra teknik- og miljødirektør Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt, der også fortalte, at stemningen i amtet kan være ringe blandt medarbejderne, der uanset jobgarantier, føler en usikkerhed om hvorvidt man har et job eller ej og om man skal flytte for at bevare sit job. Man oplever i amtet, at mange medarbejdere er begyndt at søge væk p.g.a. usikkerheden.

Amtsdirektøren tegnede et billede af en overvældende mængde data, transaktioner og registreringer som er samlet sammen efter 30 års arbejde i det åbne land og understregede, at det er vigtigt at disse oplysninger er til rådighed i fremtiden ellers bliver det vanskeligt at få en sammenhængende regulering i det åbne land – det bliver et »ta`selv bord.«

dem der skal ledes er mediepersoner med en meget stor faglig selvbevidsthed og måske oven i købet er »mediestjerner«. Slip drømmene løs, inviter`til vildskab, ideer osv. og giv den nødvendige delegation i processen. Ledelse er ikke at svare, men at stille de rigtige spørgsmål, sagde Ramskov.

Sidste nyt fra….

Og så var »Den tekniske Chef« som vanligt også lejligheden til blive opdateret med de sidste nyheder fra nogle centrale samarbejdspartnere. Således vicedirektør Jesper Rasmussen fra Erhvervs- og byggestyrelsen, der blandt andet fortalte, at man indkalder handlingsplaner fra kommunerne om forbedring af kommunens byggesagsbehandling, afholder 2 workshops om byggesagsbehandling i

juni måned og forventer at udsende en vejledning om forbedret byggesagsbehandling i indeværende år. Jesper Rasmussen fortalte også om EBSTs arbejde med partnerskaber og OPP-projekter, ledningsejerregisteret (se artikel andetsteds i dette blad) og ændringer i BBRloven som er på vej.

Direktør Jesper Jarmbæk, Kort- og matrikelstyrelsen gav en status som handlede om FOT. For nærmere om Jarmbæks indlæg og dette område vil vi henvise til martsudgaven af bladet. I øvrigt kan overheads fra en del af indlæggene på Den tekniske Chef 2005 ses på www.ktc.dk.

I øvrigt blev der på konferencen gennemført en række workshops om bl.a. miljø, natur og veje.

Det gode samarbejde på vejområdet skal fortsætte! »Borgerne har forventninger om, at vejdrift og vedligeholdelse fortsat fungerer fra 1/1 2007, når den nye struktur træder i kraft og interesserer sig ikke for hvem, der har ansvaret for vejene. Blandt andet derfor er det vigtigt at fortsætte det gode samarbejde som er i vejsektoren«. Det sagde vejdirektør Henning Christiansen på konferencen Den Teknisk Chef 2005.

Fordelingen af de amtslige veje er nu meldt ud, og denne fordeling og sammenlægningerne indebærer, at nogle af de nye kommuner i Danmark bliver ansvarlige for lige så store vejstrækninger som Vejdirektoratet er i dag – godt nok med en mindre trafikmængde. Volumen betyder, at der vil blive skabt nogle nye og meget stærke faglige miljøer i vejforvaltningerne. De 100 kommuner og staten skal sikre samarbejdet, og vejdirektøren opfordrede til, at kommunerne tænker vejene i sammenhæng med nabokommunerne – det er vigtigt, at man ikke er sig selv nok. Trafikbeslutninger i de enkelte kommuner får betydninger i nabokommuner og regioner. Det er et fælles kommunalt ansvar at sikre sammenhængen i vejnettet, sagde Henning Christiansen.

Omlægningerne betyder omplacering af ca. 1360 amtskommunale medarbejdere på vejområdet. Vejdirektoratet har beregnet, at 457 skal overføres til vejdirektoratet, mens resten er til fordeling mellem kommunerne. Men fordelingen skal ske i forhandling og i fællesskab og processen skal gennemføres med respekt for medarbejderne og deres familier, sagde Vejdirektøren.

71

Kommunal nytænkning skaber store besparelser Christiansfeld kommune har ved den forestående udvidelse af Christiansfeld renseanlæg sparet 3,0 – 3,5 mill. kr. ved at vælge alternative veje i opgaveløsningen.

Den samlede anlægsinvestering (anslået af en af de største danske rådgivere på spildevandsområdet) var cirka 13,0 – 13,5 mio. kr. for den planlagte udvidelse.

Men Christiansfeld Kommune valgte, at gå nye veje i bestræbelserne på, at finde det økonomiske mest fordel-

agtige tilbud på udvidelsen.

Ledelsen havde blik for mulighederne for et nyt samarbejde over den dansk-tyske grænse.

Christiansfeld Kommune indledte derfor et samarbej-

Miljøkurser

de med den danske rådgiver DAI Gruppen A/S i Fredericia som hovedrådgiver og det tyske firma PFI Planungsgemeinschaft i Hamborg, som underrådgiver og procesansvarlig.

Den samlede omkostning for Christiansfeld Kommune i forbindelse med forberedelsen af udvidelsen af renseanlægget blev en besparelse på 30 – 35 %.

Selve udvidelsen blev udbudt i offentlig licitation med entreprenørvirksomheden Anton Knudsen A/S fra Egtved som vindende entreprenør.

Løsningen med udenlandske rådgivere kan varmt anbefales til andre kommuner. »Der er givet en meget kompetent rådgivning til denne type opgave«, udtaler borgmester Jørgen From.

Kilde: Christiansfeld Kommune

Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Restaurering af mindre vandløb............................................................09.-10. ......maj Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ................................10.-11. ......maj Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ....................................11.-12. ......maj Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........12.-13. ......maj Procesteknik 2 ..............................................................................................17.-19 ......maj Praksis i park og vej - udvikling med miljøhensyn..........................18.-19. ......maj Værdiskabende miljøledelse ..................................................................23.-24. ......maj Temadag om landbrug 2005 ..........................................................................26. ......maj Tilsyn med anlægsarbejder - afløbssystemer.....................................30.-31. ......maj Grundkursus for åmænd ..........................................................................30.-31. ......maj Biologisk vandløbsbedømmelse .............................................................01.-02.......juni Slambehandling..........................................................................................02.-03.......juni Renovering af afløbssystemer ................................................................06.-07.......juni Nøgletal på renseanlæg ...................................................................................09.......juni Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-26. .....aug.

Drift og vedl. af aflbssyts. - Dansk Standard 752-7........................29.-30. .....aug.

Grundkursus for åmænd..........................................................................29.-30. .....aug.

EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep. Åmandskursus - problemvandløb .........................................................05.-06. ......sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

72

Ny efteruddannelse om grønne områder Den tekniske sektor har fået en ny efteruddannelsesmulighed designet til forvaltning af grønne områder. Uddannelsen er på 60 ECTS-point (svarer til et års fuldtidsstudium), er fordelt over 2? år og udbydes af KVL, Skov & Landskab. Det første hold studerende startede i september 2004.

Parkdiplomuddannelsens fokus er at opgradere medarbejdere i offentlig og privat virksomhed til yderligere effektiv styring af de grønne anlægs- og driftsopgaver.

Uddannelsens mission er at udbygge deltagernes praksis

og erfaring med ny viden, som gennem teoretisk undervisning og deltagerstyret projektarbejde omsættes til nye løsninger i de studerendes lokale praksis. Skov & Landskab anbefaler, at de studerende arbejder gruppevis, fordi der navnlig herigennem er mulighed for sparing, benchmarking og opbygning af faglige netværk. Undervisningen foregår ved internatophold i Nødebo ved Hillerød (Skovskolen).

Uddannelsen er sammensat af 5 moduler, heraf 2 obligatoriske, 2 valgmoduler og 1 afgangsprojekt. De 5 moduler forløber over 21/2 år svarende til 1 års fuldtidsstudie. Studiet finansieres ved taxametertilskud og egenbetaling. Undervisningen foregår ved internatophold i Nødebo ved Hillerød (Skovskolen).

Ved start af hvert modul udpeger den studerende en relevant og lokal problemstilling, typisk i samråd med sin chef, sine medarbejdere og en projektvejleder.

Forudsætningen for optagelse på parkdiplomuddannelsen er minimum en kortere videregående uddannelse, f.eks. som jordbrugsteknolog efterfulgt af 2 års erhvervserfaring med relation til fagområdet. Der er mulighed for dispensation.

Uddannelsens formelle navn er Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP – Diploma of Park Engineering and Management.

Yderligere oplysninger om uddannelsen kan hentes på www.sl.kvl.dk (se under efteruddannelse). Modul 1 genstarter i september (ansøgningsfrist 1. juli).

Studieleder, lektor Karsten Kring, Skov & Landskab, KVL. 72 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

nedrivningen og nyopførelsen af broen blandt fem prækvalificerede entreprenørvirksomheder.

Kilde: Pressemeddelelse fra NCC

Bæredygtige byer og bygninger er visionen for nyt center

Kastrup Søbad i Tårnby Kommune.

Kastrup Søbad – en badebro af format Ud for Amager strandbred knejser en ny skulptur i vandet. Skulpturen har, som alle skulpturer, et navn, men denne skulptur har også en funktion. Den hedder Kastrup Søbad og er en avanceret badebro. Til sommer vil den for første gang blive taget rigtigt i brug af badeglade københavnere.

Vinterbaderne har dog allerede testet broen. Men de fleste københavnere har stadig indvielsen af det nye søbad til gode. Kastrup Søbad ligger ved Kastrup Strandpark og er Tårnby Kommunes bidrag til den nye strandpark.

Projektet består af en 100 meter lang bro fra strandbredden ud til en cirkelformet platform. Platformen er opført i forskellige niveauer: Den ydre skærmvæg, som beskytter de badende mod vinden, er på det laveste sted 2 meter høj og på det højeste sted 8 meter høj. Tilsvarende er der også udspringsmuligheder i varierende højder. Der er indtil flere trapper, som gør det let for de badende at komme op af og ned i vandet. Der er fuld adgang for handicappede på broen, men derudover er der en særlig handicaprampe tæt ved land. »Da broen er cirkelformet, har jeg leget lidt med tanken om, at den skal fungere som et gigantisk solur – indstillet til altid at vise sommertid«, fortæller Fredrik Pettersson fra White Arkitekter, 73 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

som er arkitekten bag Kastrup Søbad.

Tårnby kommune er bygherre og Københavns Dykkerentreprise har været entreprenør.

Kilde: pressemeddelelse fra Københavns Dykkerentreprise

Ny Langelinjebro under opførelse NCC starter opførelsen af Københavns nye Langeliniebro ved Folke Bernadottes Allé. Den nuværende bro tages endeligt ned i starten af maj. Arbejdet foregår i samarbejde med Københavns Bymuseum, der har fundet en gammel trækonstruktion på stedet.

Fra den 2. maj er det definitivt slut med at gå eller cykle over den nuværende Langeliniebro fra Østbanegade til Kastellet i København. Den eksisterende midlertidige bro rives ned og NCC opfører en ny permanent Langeliniebro for Københavns Kommune.

NCC er begyndt etableringen af den nye bros østlige landfæste ved Kastellet og Folke Bernadottes Allé, hvor det kommer til at ligge lidt nord for det nuværende fæste.

- Vi har gravet ud til fundamentet, og har rammet pæle i jorden, der skal bære den kommende bro. Nu er vi ved at støbe fundamentet, som skal bære broen, siger projektleder Kristjan Sigurdsson fra NCC, som gav det økonomisk mest attraktive tilbud på

Dansk Center for Byøkologi (DCB) samarbejder i øjeblikket med Teknologisk Institut (TI) og Arkitektskolen Aarhus (AAA) om at danne et tværfagligt »Center for Bæredygtig By og Bygning« (BBBy) som efter planen skal slå dørene op d. 1. november 2005 og forankres i Teknologisk Institut. En udviklingsgruppe bestående af medarbejdere fra DCB, AAA og TI arbejder i øjeblikket på at konkretisere indholdet i BBBy. Visionen for Center for Bæredygtig By og Bygning er at være rammen om en ræk-

ke forsknings-, udviklings-, rådgivnings-, netværks- og formidlingsaktiviteter med det fælles omdrejningspunkt: At afsøge, udvikle og fremme anvendelsen af viden og teknikker til optimering af den arkitektoniske og miljømæssige kvalitet af det 21. århundredes urbane strukturer. Læs mere om baggrunden og visionen for BBBy på www.dcue.dk

Randers gemmer affald under jorden!

Randers Kommune har valgt at bruge et nyt system som udgangspunkt for affaldsløsninger i midtbyen. Løsningen betyder, at kun 20 % af hvad der svarer til den traditionelle affaldscontainer er synlig over jorden. Bykernen i Randers er præget af lukkede karréforløb med trappegennemgange, hvor det er tæt på umuligt at efterleve de

73

En Molok-affaldscontainer som bl.a. anvendes i Randers.

arbejdsmiljømæssige anvisninger omkring, at affald ikke må bæres. Affaldskontoret og Plansektionen i Randers Kommune har derfor i fællesskab lavet såkaldte molokstationer med 3 enheder til henholdsvis dagrenovation og glas og papir. Da stationerne placeres i gadeforløb, har det været vigtigt at arbejde med den æstetiske del omkring beklædninger og indpasning i belægningsforløb, så beholderne glider diskret ind i byrummet.

Selve beholderne er beklædt med galvaniserede hulplader, og der er designet specielle fliser, så den runde form på molokken kan indpasses i et fortovsforløb.

Systemet betjenes næsten uden manuel håndtering, og som et yderligere plus vil der på sigt være en driftmæssig besparelse for medlemmerne af affaldshåndteringslaugene.

For servicemedarbejdere og renovationsfolk giver systemet den fordel, at det er et helt lukket system, affaldet fryser ikke sammen om vinteren, håndtering af affaldet sker med en løftearm, og der bliver ikke nogen berøring i forbindelse med tømning.

Herved overholder Moloksystemet alle Arbejdstilsynets krav. Håndteringen kan foregå med det grej vognmanden råder over, som f. eks. en container og en løftearm, og det gør det lettere at skifte til Molok. Også i I/S AVØ's område (Frederikshavn og Sæby) bruger man i dag over 74

250 såkaldte molokker. Her startede man, fordi der var et pres fra boligforeningerne og deres viceværter. De ville gerne slippe for det ubehagelige arbejde med at trække containere og sække op af kældrene. I dag er systemet det standardsystem, som anvendes til alle nye og gamle etageboliger og tæt-lav boliger.

Kilder: Randers Kommune, I/S AVØ og JOCA

Konkurrencer om de nye sommerhusudstykninger De landskabelige herlighedsværdier bør bevares, når der udlægges nye sommerhusområder.

Dette fremgik af et pressemøde, som miljøminister Connie Hedegaard (K) holdt i forbindelse med offentliggørelse af, hvilke kommuner, der har fået andel i den sommerhuspulje, som regeringen har udbudt i håb om at skabe fornyet økonomisk vækst i betrængte udkantsområder.

Arkitektforeningen og Fonden Realdania vil tilbyde kommunerne hjælp til udformning af de sommerhusudstykninger, der de kommende år skal placeres i det danske sommerland.

Direktør i Akademisk Arkitektforening, Bente Beedholm udtaler: »Det er afgørende, at der skabes unikke sommer-

husområder, som er i harmoni med en egns landskabelige og bygningskulturelle særpræg. Kun derved kan man sikre, at eksisterende herlighedsværdier bevares. De nye sommerhusbebyggelser skulle gerne tilføre nye værdier og derved øge kommunernes erhvervs- og turistmæssige potentiale.

Vi tilbyder derfor en række kommuner, der skal udstykke i smukke rekreative områder, at være behjælpelig med udskrivning af konkurrencer, som kan belyse, hvordan de kommende sommerhusbebyggelser kan udformes.« Direktør i Fonden Realdania Hans Peter Svendler udtaler: »Vi finder det yderst vigtigt gennem disse konkurrencer at få kvalificerede bud på, hvordan sommerhusbebyggelser kan indpasses i følsomme landskaber, så de landskabelige værdier bevares bedst muligt.« Når konkurrencerne er afsluttet skal der udarbejdes et idékatalog, som kan være til inspiration også for de øvrige kommuner, der skal i gang med at udbygge deres sommerhusområder.

Akademisk Arkitektforening og Fonden Realdania har indgået partnerskab, så konkurrencerne kan udskrives uden større udgifter for de involverede kommuner.

Projektet gennemføres i øvrigt i tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og er en opfølgning på Akademisk Arkitektforenings høringssvar i 2004, hvor man advarede imod tilfældigt udformede »sommerhustæpper« i de sårbare kystnære områder.

Pressemeddelse fra Realdani.

www.ktc.dk

KTC nyt Runde dage 50 år 20-05 Centerleder Lisbet Emmery Miljøcenter Nordjylland I/S 60 år 18-05 Teknisk chef Niels Toft-Pedersen Bjergsted Kommune 31-05 Teknisk direktør Preben Terp Faaborg Kommune Høringssager: I perioden fra 24. februar til 6. april 05 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager: Udmøntning af kommunalreformen m.h. p. præcisering af adressebetegnelser mv.

Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Tilgængelighed til offentlige bygninger Deponeringsbekendtgørelsen Pjece om kommunale fællesskaber Forslag til bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr Udkast til vejledning om kontrol af krydsoverensstemmelse Metodeliste, metodeblade til måling af aminer og mineralske og organiske syrer og metodeblad for kvalitet i emissionsmålinger Vejvisning for handicappede Udkast til vejledningstekst i bygningsreglement 1995 om radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik BREFF-note på andre behandlingsanlæg for affald end forbrændingsanlæg Udkast til ny bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 50b Planlovsforslag.

74 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Arbejdsmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlæg

Administrativ databehandling

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.

E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.

E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.

L elementer/betontanke/vægelementer.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens.

Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.

E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.

E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.

E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Forurenet jord Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Oprensning, in-situ og styret underboring.

75

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.

E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55.

Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00.

Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55.

Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00.

Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.

E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

76

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Grafisk databehandling - IT-GIS

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

76 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.

E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma.

Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.

Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Kompostering

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.

Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring.

Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

77 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.

Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder.

Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

77

Leverandør til teknisk forvaltning Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabsfaciliteter Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.

E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

78

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.

E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.

E-mail: info@kepartner.dk • www.kepartner.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

78 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.

E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.

E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Toiletbygninger

Tæthedsprøvning af tanke

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.

Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

79 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Springvand og bassiner

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.

Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.

E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.

Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.

Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.

Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

79

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Parkdiplomuddannelsen Modul 1. Branchevilkår og opgavestyring Start d. 15. september.

Modul 3. Faglig ledelse af plejeog vedligeholdelsesopgaver Start d. 22. september.

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristen er 1. juli 2005.

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding til kk@kvl.dk eller ste@kvl.dk senest 23. maj.

Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse.

Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596/2345 6718 Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608

FRA VIDEN TIL HANDLING

80

80 · Stads- og havneingeniøren 4 · 2005