Teknik & Miljø - juni/juli 2007

JUNI-JULI 2007 • NR. 6/7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

KTC-konference om klima:

Verden venter ikke på nogen!

Turbulente tider for tekniske chefer!

TEMA: Spildevand og vandmiljø Silkeborg Byudvikling uden afløb

Ny digital højdemodel

Vandløbsdialog - kommune og miljøcenter

Øhavsstien - en åbning til landskabet

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Optimering af kontraktstyring og samarbejdsaftaler Hvad enten det drejer sig om gadefejning eller græsslåning, kan der være behov for at indgå nye aftaler eller afdække eventuelle forbedringsmuligheder i eksisterende aftaler.

I samarbejde med Gladsaxe Kommune har vi medvirket til at etablere intern kontraktstyring mellem Vej & Park og Driftsafdelingen. Kontrakten omfatter et aftaledokument samt en række interne procedurer og kvalitetsbeskrivelser.

I Albertslund Kommune er der etableret en samarbejdsaftale mellem Miljø- og Planforvaltningen og Driftsforvaltningen. Vi har hjulpet med at udarbejde aftaledokumenterne, herunder opstilling af målsætninger, roller og ansvar, kvalitetsstyring samt praktiske administrative værktøjer for driften.

Vil du vide mere, så kontakt Erling Kristiansen på tlf. 43 48 63 16 eller via e-mail erling.kristiansen@grontmij-carlbro.dk.

Du kan også tilmelde dig vores erfa-gruppe om intern kontraktstyring på www.pavement-consultants.com/da

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Verden venter ikke på nogen!

KTC afholder årsmøde og konference i Frederikshavn i dagene fra 6-8. september. Konferencetemaet er klimaindsatsen – hvordan skal kommunerne handle for reelt at imødegå udfordringerne? Hvad er fup og hvad er fakta og hvordan kan vi handle og sikre at teknik- og miljøforvaltningerne og kommunerne giver deres bidrag til at påvirke de faktorer, der har indflydelse på det globale klima? Sæt krys i kalenderen og læs invitation og mere om programmet på side 16.

Turbulente tider for tekniske chefer!

Nye opgaver, nye forvaltninger og sammenlagte arbejdspladser – og et marked hvor de første tegn på, at rekruttering af nye medarbejdere kan blive vanskeligt, viser sig.

Udfordringerne er til at tage og føle på i de tekniske forvaltninger. Teknik & Miljø har talt med de fem medlemmer af KTCs bestyrelsen om nogle af de aktuelle og fremtidige udfordringer. En af de fremtidige udfordringer er klimaet – i Struer bygger de Læse mere fra side 18

havneanlæggene 1/2 meter højere!

Tema: Vandmiljø og spildevand Silkeborg by vokser og det giver store afløbs-udfordringer. En nul-løsning hvor der ikke må være afløb fra området og hvor al overfladevand fra veje og bebyggelse nedsiver i selve området løser problemet -byudvikling uden afløb. Læs også en hvordan investeringerne i afløbsområdet optimeres og hvordan Ringsted Kommune forbereder sig på dialog med Miljøcentret om vandløbsopgaverne. Du kan også blive opdateret på den juridiske boldbane – et nyt EU-direktiv om Vandmiljø og miljøansvar er ved at blive implementeret i dansk lovgivning.

Læs fra side 26

Danske Parkdage 2007 Park og natur – et landskab – en forvaltning! Det er temaet på Danske Parkdage 2007 som afholdes i Herning i dagene 10. til 12. september. Se annoncen for arrangementet på side 59 og læs også en række artikler om de grønne opgaver, bl.a. om en ny natursti som er etableret i det sydfynske øhav og har skabt mulighed for enestående naturoplevelser til fods.

Læs også om hvordan bedre markedsføring af grønne områders værdi og muligheder kan være med til at skabe politisk opmærksomhed om parkforvaltningen.

Læs fra side 54

Borgmester: Verdens bedste affaldssystem!

Borgmester Uffe Thorndal er ikke i tvivl – Danmark har verdens bedste affaldssystem. ”Danmark har indenfor det seneste årti oplevet en enestående udvikling indenfor affaldsområdet. Mængden af affald, der udnyttes, er konstant steget enten ved genanvendelse eller ved forbrænding, hvor energien udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme.”

Læs side 72

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JUNI-JULI 2007 • NR. 6/7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

KTC-konference om klima:

Verden venter ikke på nogen!

Turbulente tider for tekniske chefer!

TEMA: Spildevand og vandmiljø Silkeborg Byudvikling uden afløb

Ny digital højdemodel

Vandløbsdialog - kommune og miljøcenter

Øhavsstien - en åbning til landskabet

Forsidefoto: Colourbox UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk

En daglig udfordring / Af Mikael Jentsch

Her kunne man se på følgende:

Teknisk direktør, Frederikshavn Kommune

- At sørge for uddannelse af en ny fond af byggesagsAnnoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

behandlere med alternativ baggrund. Måske med Aktiviteten i det danske samfund buldrer derudaf. Der

inspiration fra lærerfagets meritudddannelser, hvor

bliver bygget som aldrig før og byggesagerne bliver

mennesker med forskellig baggrund hurtigt gøres i

større og større i takt med at rigdommen i Danmark

stand til at varetage de basale byggesagsmæssige kva-

forøges. Og skam få den, der tænker ilde derom. Men,

lifikationer. Her skal der etableres et samarbejde mel-

for der er et men, vi har i kommunerne svært ved at

lem kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.

følge med.

- At etablere et tværgående samarbejde mellem komAllerede i dag er ventetider på flere måneder norma-

munerne, således at den samlede faglighed udnyttes

len, og det er en situation, der naturligvis er uholdbar i

bedst muligt. Det giver anledning til afprøvningen af

længden. For konsekvensen af disse ventetider er dels

regelsættet om myndighedsforberedende arbejde hos

en naturlig frustration hos ansøgerne og dels, at der er

tredjepart.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk

en risiko for, at selvtægten kan brede sig, ud fra devi-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Her skal vi som kommuner huske, at mange af de

mune med at rådgive en del professionelle rådgivere

borgere, der nu bliver fanget i denne situation, er gan-

om, hvad der egentlig kræves af en byggesag. Denne

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

ske almindelige mennesker, som egentlig ikke ligger

tid kunne egentlig bruges bedre på de almindelige

kommunen til last – faktisk bidrager de i høj grad til

borgere, der ikke får penge for arbejdet.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.

I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

sen: Hvis ikke de reagerer hos kommunen, så gør jeg,

- At stille krav til de professionelle parter i en byggesag

som jeg vil.

om at aflevere et færdigt materiale der opfylder lovens bestemmelser. Der går i dag ganske lang tid i en kom-

det skattegrundlag, vi lever af. Det er derfor en afgørende prøve på vores evne til at levere varen, at

- At der sættes stop for den stadige udvikling af indvik-

der gøres noget ved disse ventetider.

lede fornyelser af diverse reglementer, hvor en trængt organisation alligevel ikke har mulighed for at give en

Og her hjælper den traditionelle løsning, at ansætte

kvalificeret sagsbehandling. Det fordrer et tæt samar-

flere folk, ikke mere. For de findes ganske enkelt ikke i

bejde mellem kommunerne og de regeludstedende

en mængde, som kan erstatte de store årgange, der

myndigheder, for ikke at skabe et stadigt voksende

nu enten har forladt os i forbindelse med kommunal-

gab mellem illusion og virkelighed.

reformen eller som allerede nu er for få. Selvom vi havde penge nok, kunne vi alligevel ikke få dem, og

Jeg vil gerne opfordre til, at vi som kommuner tager

det hjælper ikke, at vi stjæler de kvalificerede folk fra

denne handske op. For det vil betyde en reel kvalitets-

hinanden. Vi er derfor nødt til at tænke alternativer.

forbedring for vores borgere.

VI VEDLIGEHOLDER OG ANLÆGGER VEJE EFTER SAMTALE-METODEN Jo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo bedre bliver resultatet. Både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Og for alle involverede parter. Det kalder vi partnering. Uanset om det drejer sig om at vedligeholde eller anlægge veje. For kun ved at have diskuteret alle problemstillinger igennem inden vi går igang, kan vi være sikre på, at det er det rigtige vi går igang med.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik- og ledelse 16 I Verden venter ikke på nogen!

KTC årsmøde om klima i Frederikshavn d. 7. september.

18 I Turbulente tider for tekniske chefer Den kommunale fremtid - ifølge KTC’s bestyrelsesmedlemmer.

22 I Når vandene stiger I Struer bygger de havneanlæggene en halv meter højere end hidtil.

Spildevand og vandmiljø 26 I Skader på vandmiljøet og miljøansvar!

EU-direktiv om miljøansvar træder i kraft 1. januar 2008.

28 I Penge til afløbssystemer kan anvendes mere målrettet!

Store beløb til afløbssystemer investeres ikke optimalt!

32 I Spar energi på håndtering af spildevand!

Kritisk syn på energiforbruget på pumpestationer sparer penge.

36 I Lotwater Nye lokale rensemetoder er i nogle tilfælde billigere og bedre end at etablere bassiner.

40 I Spildevand: Webkatalog om metoder Det er endnu en ren jungle at søge efter en målemetode.

Nyt katalog skal gøre det mere overskueligt.

44 I Byudvikling uden afløb Silkeborg by vokser og det giver store afløbs-udfordringer.

Læs om en nul-løsning hvor der ikke må være afløb fra området.

48 I Rekreativ bassin strategi!

Gribskov Kommune har i 2006 etableret et bassinanlæg.

Samtidigt er der opnået lokal rekreativ effekt.

50 I Vandløbsdialog med Miljøcentrene Nye vandmiljø- og naturområdet – hvordan gør de i Ringsted?

60 Grønne opgaver 54 I Øhavsstien – en åbning til landskabet!

En ny natursti på Sydfyn og Øerne vækker opsigt og skaber aktivitet på mange måder.

58 I Grønne opgaver med udviklingspotentiale Øget kommunalt ansvar for grønne opgaver. Det inviterer til et samarbejde med private aktører.

60 I Fælles udvikling i parkforvaltningen Bedre markedsføring af grønne områders værdi og mulig heder kan være med til at skabe større politisk opmærksomhed.

Diverse 64 I Udgiftsneutral opretning af kommunens bygninger Vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på kommunale ejendomme. Hvordan gribes det an?

66 I Sådan ligger landet!

Klimaudfordringen og frygtede vandstandsstigninger øger behovet for mere præcise data om højdeforhold.

70 I Rådgiver og kommune: Nytænkning af samarbejdsformen Tiden er en enestående lejlighed til at nytænke og modernisere den måde kommuner og rådgivere har samarbejdet på i mere end 30 år.

72 I Dansk affaldshåndtering – en stor succes Hvorfor skal vi målbevidst gå efter en dyrere og dårligere affaldshåndtering?

74 I Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 Programmet til Trafikdage 2007 er på plads. 70 indlæg og mange workshops med emner fra trafikteknik til trængsel er på plakaten.

76 I Videndeling og indflydelse!

28

40

Alle kommuner skal være medlem af foreningen – det er ambitionen i KVF – ”Kommunal Vejteknisk Forening”.

77 I KTC Nyt + Bruger på KTC Portalen

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Hvor løber vandet hen?

Konsekvenser af 1 - 2 m vandstand over normal højde i Aalborg Lystbådehavn.

Illustreret vha. DDH®.

Oversvømmelse i Aalborg Lystbådehavn d. 12.01.07 Foto: Henning Bagger.

Få overblik med Danmarks Digitale Højdemodel (DDH®) En lang række byer i Danmark har gentagne gange oplevet problemer med oversvømmelser ved voldsomme regnskyl.

Regn- og spildevandssystemer har i flere tilfælde ikke været tilstrækkelige til at lede vandet væk og det koster både samfundet og borgerne dyrt, hver gang det sker.

COWIs nye laserscannede højdemodel er af hidtil uset højde nøjagtighed og stor punkttæthed. Visualisering og analyse af vandets flow vha. DDH® kan udføres med stor nøjagtighed. Herved kan kvalificerede beslutningsgrundlag i forbindelse med forebyggende indsats mod oversvømmelser etableres.

www.cowi.dk

042-TeknikogMiljoe_DDH_190x260.i1 1

23-05-2007 08:34:55

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

KL og DN uenige om naturopgaver!

Det er måske ingen stor overraskelse, men blev sat på dagsordnen op til folketingets naturkonference d. 15. maj. I den forbindelse skrev DN i en pressemeddelelse: ”Kommunernes Landsforening (KL) har netop meldt ud, at landets 98 kommuner ikke er i stand til at passe på naturen i Danmark. KL’s udmelding kommer netop som Folketinget i morgen tirsdag for første gang holder en stor konference om landets natur.

Konferencen skulle ellers give bud på, hvordan vi stopper tilbagegangen i den danske natur inden 2010, som vi har forpligtet os til overfor for EU. Men en løsning synes meget langt væk - nu da kommunerne har meldt fra, som det fremgår af KL’s materiale til konferencen på Christiansborg i morgen”. ”KL smider håndklædet i ringen kun fem måneder efter at de fik ansvaret for natur og miljø. Regeringens opgave er nu at fortælle kommunerne hvordan opgaven skal løses,” siger Gunver Bennekou, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Som modsvar siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Bjørn Dahl: ” DN kritiserer kommunerne for ikke at ville løse de

Regn giver dårligere badevand

nye naturopgaver, herunder standse tilbagegangen den i biologiske

Badevandskort for badevandssæsonen 2007 er udkommet. Der er i alt 1259 badesteder, og 96 % af dem har god badevandskvalitet.

Badevandskortet viser, at der er 14 steder med badeforbud, hvilket er det samme lave antal som i 2005 og 2006. Der er tale om de samme badeforbud som sidste år.

Antallet af steder med tvivlsom badevandskvalitet er steget fra 20 til 34 i 2007. Stigningen skyldes blandt andet, at der på en række steder er sket en forringelse af badevandskvaliteten som følge af ekstreme nedbørsmængder i august måned. Den ekstreme nedbør overbelaster kloaksystemet, og det skaber overløb til vandløb og hav.

Kilde:www.mst.dk

CO2-AFGIFTER og ØKONOMISK VÆKST

mangfoldighed. Kritikken er forfejlet, da kommunerne har betydelig fokus på de nye naturopgaver. Men Danmarks Naturfredningsfore-

Når der indføres afgifter på energi og på udledninger af CO2 og

ning har misforstået kommunernes rolle i arbejdet. Med den

indtægterne anvendes til at nedbringe andre skatter opnås en posi-

nuværende lovgivning har kommunerne ikke noget ansvar for den

tiv virkning både for miljøet og for samfundsøkonomien. Økono-

biologiske mangfoldighed.”

mer fra Cambridge påviser i samarbejde med miljøøkonomer fra

”Danmarks Naturfredningsforening fremlægger det i deres pres-

Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet at teorien om

semeddelelse som om KL og kommunerne ikke ønsker at beskytte

den såkaldte ’dobbelte dividende’ ikke længere kan afvises. I fem

naturen. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er miljøopga-

EU-lande har CO2- og energiafgifterne givet et lille, men positivt

verne meget højt prioriteret i kommunerne, og KL ønsker netop på

bidrag til den økonomiske vækst på op til 0,5 procent samtidig

konferencen på Christiansborg i dag at gøre opmærksom på, at der

med at CO2-udledningerne er blevet nedbragt.

skal tilføjes flere midler til området,” siger Bjørn Dahl.

Kilde: DMUnyt www.dmu.dk

Kilde: dn.dk og kl.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Ny bestyrelse og teknisk råd i DANVA DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har afholdt årsmøde med Generalforsamling i København. Tove Bakke Laursen (formand for Energi Randers Vand) blev genvalgt som formand for DANVA’s bestyrelse.

Siden 1994 har Tove Bakke Laursen stået i spidsen for foreningen, som senest med vedtagelsen af en ny strategi og ny struktur har gennemgået en stor modernisering. DANVA´s medlemmer er i dag ansvarlige for produktion og distribution af ca. 75 % af Danmarks drikkevand – og for kloakering og rensning af spildevand fra ca. 75% af Danmarks indbyggere.

Bestyrelsen udpegede efter valget Lars Schrøder fra Århus Vand og Spildevand som formand for teknisk råd.

Tove Bakke Laursen er genvalgt som formand for DANVA.

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Loven om nationalparker vedtaget Folketinget vedtog d. 25. maj loven om nationalparker i Danmark med et stort flertal. Loven giver miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker i Danmark. I loven fastlægges formålet med nationalparker, hvordan de udpeges, hvordan en nationalpark organiseres, hvem der bestemmer m.m. Miljøminister Connie Hedegaard forventes at udvælge mellem et og tre områder inden for kort tid. Når der er opbakning fra de berørte

Drikkevand er rent og sikkert

kommuner vil der blive udarbejdet forslag som sendes til debat

Miljøstyrelsens kommentar til indslag og artikler om "Dansk drikkevand er

og høring i mindst fire måneder. Den første danske nationalpark

truet" søndag d. 20. maj 2007. Artikler og indslag i flere medier , bl.a. i

vil formentlig være en realitet om godt et år.

Berlingske Tidende og Radioavisen, kan give forbrugerne det indtryk, at

DN forventer at kommunerne skal spile en vigtig rolle. ”Det er

det generelt er usikkert at drikke vandet fra vandhanen i Danmark. ”Det er

absolut afgørende for de kommende nationalparker i Danmark

ikke tilfældet. Kvaliteten af det danske drikkevand er høj og myndigheder-

og den lokale natur, at kommunerne er med på ideen, og at

ne og vandværkerne kontrollerer løbende kvaliteten. Det sker gennem

f.eks. erhvervsudvikling og boligbyggeri går hånd i hånd med

lovpligtig stikprøvekontrol og vandværkernes egenkontrol. Vandværkerne

naturbeskyttelse og naturgenopretning i kommunerne. Hvis det

skal hvert år indberette data om kvaliteten til Miljøministeriet. Derfor ved

lykkes, så kan vi i Danmark se frem til mere og bedre natur –

vi, at kvaliteten er høj,” skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. ”Det

en natur som vil være robust overfor klimaforandringer, og hvad

er korrekt, at der løbende er tilfælde, hvor kontrollen viser, at grænsevær-

de vil føre med sig,” det skriver præsident i Danmarks Natur-

dierne er overskredet, og hvor vandværkerne derfor midlertidigt må lukke

fredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen i et indlæg.

boringer eller for selve forsyningen. Dette viser, at systemet virker.

Det er meget sjældent, at vi ser tilfælde, hvor forbrugerne bliver syge af at drikke vandet som i Køge. Der går år imellem. Sagen fra Køge er desuden enestående, fordi så mange mennesker blev berørt. Miljøstyrelsen tager selvfølgelig Køge-sagen alvorligt. Vi har derfor en dialog med vandværkernes foreninger om hvordan sikkerheden kan skærpes yderlige-

KTC STUDIETUR 2007:

re. Øget kontrol og tilsyn er en mulighed, men man bør altid overveje om det står mål med problemets omfang. I de nuværende regler kan kom-

Til MANCHESTER og LIVERPOOL

munerne pålægge den enkelte vandforsyning yderligere kontrol, hvis der er behov for det.

Som et led i den politiske aftale om vandsektoren vil Miljøstyrelsen gennemføre en målrettet vejledningsindsats rettet mod vandværkerne.

Det vil bl.a. omfatte fokus på øget egenkontrol.”

Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen

Forureningen fra brændeovne Vel er det ude for fyringssæsonen, men en ny undersøgelse fra DMU viser, at nogle få brændeovne står for størstedelen af forureningen. Det vil derfor være en stor fordel for miljø og naboer, hvis man kan eliminere årsagerne til de største udslip. Det kan fx dreje sig om gamle ovne, forkert fyring eller fyring med vådt brænde og affald. Røgen fra brændeovne indeholder partikler, hvor der blandt

Læs mere på side 25

andet sidder PAH-forbindelser (polyaromatiske hydrocarboner) og dioxiner.

Kilde: DMU

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

/

4

1JDUPNFUSZ

¥

*OGPSNBUJPOTTZTUFNFU EFS LPNCJOFSFS EJHJUBMF TLSÌCJMMFEFS PH PSUPGPUPT NFE BWBODFSFU (*4 GVOLUJPOBMJUFU

7 ,POUBLU #MPN*OGP " 4 .BTOFE HBEF , CFOIBWO 5SVF . MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

- T NFSF QÌ WPSFT XFCTJUF XXX CMPNJOGP EL

'BY 'BY

F NBJM CMPNJOGP!CMPNJOGP EL F NBJM OWQ!CMPNJOGP EL

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommuner spilder millioner på forkerte ledere Fejlrekruttering af ledere koster hvert år kommuner og regioner hundredvis af millioner kroner. Det viser nye beregninger, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med Væksthus for Ledelse. Ifølge flere eksperter skal de lokale forvaltninger professionalisere ansættelsesprocedurerne, så fremtidens ledere ikke blot rekrutteres på baggrund af god kemi.

Danske kommuner og regioner ansætter hvert eneste år flere hundrede offentlige ledere, der ikke kan udfylde det job, som de er ansat til at gøre. Omkostningerne forbundet med de fejlslagne ansættelser er enorme. Det viser nye beregninger, som

Vi ønsker læsere, skribenter og samarbejdspartnere en god sommer.

Næste blad udkommer d. 20. august.

Danske Parkdage 2007 Traditionen tro afholder Skov & Landskab og ”Kommunale Park- og Naturforvaltere” Danske Parkdage - i år over 3 dage i Herning. Konferencen afholdes i dagene 10-09 til 12-09 2007 i Herning, Herning Kongrescenter.

Konferencen sætter i år særligt fokus på den nye integrerede Park- og Naturforvaltnings opgaver herunder formidling, naturgenopretning og naturbeskyttelse. Også relationerne mellem befolkningen og grønne områders sundhed, samt relationerne mellem bestiller og udfører vil blive behandlet. I alt omfatter konferencen 5 hovedtemaer og en række ekskursioner.

Danske Parkdage er stedet hvor faglige og fagpolitiske aktuelle spørgsmål tages op.

Med andre ord – Danske Parkdage er stedet hvor politikere, kollegaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.

Se annoncen på side 59 i dette blad med information om yderligere oplysninger og tilmelding.

Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde Væksthus for Ledelse.

Af de cirka 6.100 ledere, der hvert år ansættes i kommuner og regioner, viser godt 300 af dem sig som fiaskoer i jobbet.

Hver af dem ender med at koste deres arbejdsgiver mindst én million kroner i løn og udgifter til at finde og indsluse en ny leder – samt i indirekte omkostninger i form af dårligt arbejdsmiljø, lavere produktivitet og højere sygefravær blandt medarbejdere i kølvandet på dårlig ledelse. Den samlede regning for de fejlslagne lederrekrutteringer løber altså op i mindst 300 millioner skattekroner.

Kilde: Ugebrevet A4

Vi vil udvikle kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

HARMONISERING / STORDRIFTSFORDELE OG UDVIKLING

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.

Stordriftsfordele og udvikling af forretningen

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086 | fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Kommunerne er lagt sammen og nye opgaver tilført. Nu gælder det hverdagen i teknisk forvaltning og forsyningen.

En ny hverdag, hvor udfordringerne er mindst lige så store som før. Der skal træffes rigtige beslutninger – og der skal skabes sunde, kommunale forretninger.

Forskelle i ydelser og serviceniveau er et særligt fokusområde, der kræver overblik og mulighed for sammenligning.

Elbek & Vejrup leverer fagsystemer til styring af økonomi og ressourcer, som gør det muligt at harmonisere ydelser og services.

Resultatet er, at forvaltningen og forsyningen opnår stordriftsfordele, at økonomien holdes, og at forretningen udvikles.

Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kritik af Infrastrukturkommissionen Danmarks Naturfredningsforening overvejer ifølge Altinget.dk at forlade Infrastrukturkommissionen, fordi der er for lidt fokus på miljøeffekter og CO2-udslip fra transportsektoren.

"Der er ingen fokus på, hvordan transporten kan gøres mere bæredygtig. Der har været et arbejdspapir omkring klimaforandringer, men det var meget dårligt og blev ikke diskuteret," siger DN-direktør Gunver Bennekou til Altinget.dk. Gunver Bennekou er medlem af kommissionen. Dansk Industri er også repræsenteret i Infrastrukturkommissionen, og deres miljø- og infrastrukturchef har forståelse for nogle af Danmarks Naturfredningsforenings frustrationer: "Jeg vil give Danmarks Naturfredningsforening ret i, at der kun har været ganske lidt fokus på miljø- og klimaeffekterne ved udbygningen af infrastrukturen og stigningen i trafikken i kommissionens arbejde hidtil," siger Bjarne Palstrøm til Altinget.dk.

Ny statslig cykelstrategi ”Flere cykler på sikker vej i staten” er Transport- og Energiministeriets nye cykelstrategi og et bidrag til at få endnu flere danskere til at vælge cyklen og få cyklisterne sikkert til og fra arbejde, ud i naturen og til fritidsaktiviteter, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler: - Jeg er meget tilfreds med, at vi årligt kan investere ca. 50 mio. kr. til ny og mere trafiksikker cykelinfrastruktur. Strategien rum-

Han understreger, at Infrastrukturkommissionen ikke er færdig med sit arbejde, og at den endnu kan nå at prioritere fokus på miljø- og klimaeffekterne højere.

"Det kan jo være, at kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening er med til at vende kommissionens fokus på dette område," siger Bjarne Palstrøm, der dog ikke er enig i Danmarks Naturfredningsforenings tilgang til at løse problemerne.

Kilde: www.altinget.dk

mer en lang række initiativer, som er med til at give vore mange cyklister en bedre og mere sikker færden på cyklen.

- Med cykelstrategien gennemfører vi også en række konkrete

Smukke Veje

initiativer. Det er vigtigt med en lokal forankring af kampagner for

Bogen "Smukke veje - ABC i vejarkitektur" er på gaden, dvs. den

cyklisternes trafiksikkerhed. Det vil ske på Vejdirektoratets nye

kan downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside www.vd.dk .

decentrale vejcentre rundt om i landet, og her ser vi frem til et

Bogen henvender sig især til vejsektorens medarbejdere og de

godt og aktivt samarbejde med lokale myndigheder og interesseor-

kommunale beslutningstagere og er tænkt som inspiration til alle,

ganisationer.

der beskæftiger sig med vejanlæg. Bogen er også tænkt som en

- Vi gennemfører i samarbejde med bl.a. Dansk Cyklist Forbund

generel arkitektonisk beskrivelse af en række af de seneste projek-

og Friluftsrådet et projekt til udvikling, formidling og dialogarbejdet

ter, som Vejdirektoratet har arbejdet med. Den er derfor relevant i

med de nationale cykelruter. Også Skov- og Naturstyrelsen vil spille

en bredere diskussion af god vejarkitektur.

en vigtig rolle i arbejdet.

Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund, er tilfreds, men savner finansiering: ”Dansk Cyklist Forbund har længe presset på for, at vi i Danmark fik en national cykelstrategi, hvor cyklerne anerkendes som en vigtig del af løsningen på vores transportbehov.

Problemer med sundhed, trængsel og miljø har nu for alvor sat

3.000 dør hver dag i trafikken FNs verdensomspændende trafiksikkerhedsuge i foråret satte fokus på verdens veje.

Mens man i Danmark kan glæde sig over, at antallet af dræbte aldrig

cyklerne på den politiske dagsorden, og det er glædeligt, at der

har været lavere, er dødstallet på verdensplan stadig på over 3.000 om

også fra regeringens side er en positiv holdning til udvikling af den

dagen. Det høje antal dræbte svarer til, at der hver sjette sekund bliver

danske cykelkultur.

dræbt en i trafikken, og heraf er 500 af de daglige trafikofre børn. Det

Cykelforbedringer koster dog penge, og desværre er det begrænsede beløb, der i første omgang er sat af. Alligevel er den ny strategi en god begyndelse, og så må vi holde politikerne fast på,

høje antal trafikdræbte får nu bl.a. FIA Foundation og verdens bilklubber til at råbe politikerne op, forud for det kommende G8-møde. ”Hver gang der bliver dræbt en i trafikken er det én for mange. Kam-

at ordene ikke er meget værd, hvis pengene udebliver. De kom-

pagnen Make Roads Safe skal få verdens politikere til at bakke op om, at

mende finanslovsforhandlinger er et oplagt tidspunkt at begynde

der skal arbejdes hårdt på at få antallet af dræbte ned overalt i verden”,

debatten om pengene,” siger Jens Loft Rasmussen.

siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen Kilde: FDM

30 siders MED-aftale sammenskrevet til en kort, kommunikerende tekst. Pakket ind i et elegant design og mangfoldiggjort i et trykt medie med høj gemmevÌrdi. Kunde: Frederikshavn Kommune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

TEMA: EFTER KOMMUNALREFORMEN – aktuelle og fremtidige udfordringer

Den kommunale fremtid – ifølge KTC’s bestyrelse Hvordan ser KTC’s bestyrelsesmedlemmer hver især på de opgaver, som kommunernes teknik- og miljøforvaltninger står over for efter kommunalreformen? Teknik & Miljø har talt med de fem medlemmer af bestyrelsen om nogle af de aktuelle og fremtidige udfordringer – som de ser ud fra de kommuner, der er repræsenteret i bestyrelsen. Selv om de formelle rammer er de samme, og det som udgangspunkt er de samme opgaver, kommunerne skal varetage, er der lokale forskelle. Både geografisk, politisk og økonomisk. Fire af kommunerne er nye, sammenlagte kommuner, mens Hvidovre fortsat er på egen hånd.

Turbulente tider for tekniske chefer Kommunalreformen har givet ny natur, nyt ansvar, nye medarbejdere, nye forvaltninger – og dermed mange nye opgaver for de tekniske chefer. Medlemmerne af KTC’s bestyrelse vurderer de aktuelle og kommende udfordringer for teknik- og miljøforvaltningerne.

”Alt er nyt. Nye kollegaer. Nye

”Det er forbundet med stor fri-

ledere med ca. 25 medarbejdere

hed at arbejde i en så flad og løst

ver. Nye love. Nye edb-systemer.

hver. Derudover er der ingen mel-

struktureret organisation, og det

Intet er, som det var for lidt siden.

lemledere – alle indgår på lige fod i

Forandringerne svinger fra 80 til

deres respektive teams.

100 procent. Helt ned til brevpapi-

”Før havde vi en leder for hver

ret og visitkortet. Den tekniske

fire medarbejdere. Nu har vi afskaf-

område er omfattet af meget større

fet hierarkierne og mellemledere

forandringer end de andre forvalt-

og indført en åben, fleksibel struk-

ninger, og udfordringen er jo, at vi

tur, hvor medarbejderne deltager i

stadig skal leve op til borgernes og

projektbaserede teams,” fortæller

politikernes forventninger om servi-

han.

ce, opgaveløsning og sparring. Hvis / Af Joel Goodstein

Peter Sørensen kun er fire sektions-

politikere. Nye kontorer. Nye opga-

Den nye forvaltning består af

KTC’s bestyrelse Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune

vi bare havde 48 timer i døgnet,

medarbejdere fra de fire kommu-

Hans-Jørgen Bøgesø,

var det lidt lettere,” siger Søren

ner, som fusionerede til den nye

Kolding Komunne

Peter Sørensen.

Silkeborg Kommune, samt fra to

Fra årsskiftet er han blevet chef

amter. Så der er brug for at skabe

Mailprogrammet på computeren er

for det dobbelte antal medarbejde-

en ny, fælles kultur. Men formålet

det samme. Men ellers er stort set

re, så der nu er 100 administrative

med den nye organisation er også

alt andet forandret, når Søren Peter

medarbejdere og 130 folk ”i mar-

at give medarbejderne bedre

Sørensen kigger ud over den for-

ken”. På det administrative område

udviklingsmuligheder og undgå at

valtning, han er teknik- og miljøchef

har man søsat en helt ny organisa-

fastlåse dem i opgaver eller roller,

for i Silkeborg Kommune.

tionsstruktur, hvor der under Søren

som de ikke trives med.

Jørgen Jensen, Struer Kommune Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune Anders Thanning, Hvidovre Kommune

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Søren Peter Sørensen Mikael Jentsch, formand Anders Thanning Hans-Jørgen Bøgesø, næstformand Jørgen Jensen

kan virke skræmmende for nogle

direktør i Kolding Kommune, som

skaffe medarbejdere, mens andre

medarbejdere, men vi har i fælles-

har medarbejdere fra fem tidligere

stadig kan få dem, de skal bruge.

teknisk direktør Mikael Jentsch sta-

skab fundet ud af, at det er den

kommuner, to amter og et mil-

Selv om ansøgerfelterne ikke altid

dig skaffe de ingeniører, han skal

måde, vi skal prøve at løse opga-

jøcenter.

er lige store. I Hvidovre Kommune

bruge, men udbuddet er mindre

Selv om Hvidovre Kommune

har Anders Thanning til en stilling

end tidligere, og konkurrencen er

hvor vi evaluerer og beslutter, om

ikke er fusioneret med andre kom-

som miljømedarbejder haft 150

hård fra det private arbejdsmarked.

det skal fortsætte sådan,” siger

muner, er der kommet en række

ansøgere, mens der til en vejingen-

Markedet for byggesagsbehandlere

Søren Peter Sørensen.

nye medarbejdere til bl.a. de tidli-

iørstilling var ti ansøgere. I andre

er dog nærmest ikke-eksisterende,

gere amtslige opgaver, fortæller

kommuner kan man hverken få

og det giver alt for lange sagsbe-

teknisk direktør Anders Thanning.

byggesagsbehandlere eller vejin-

handlingstider, fortæller han. Mikael

geniører.

Jentsch mener derfor, at man for at

verne indtil udgangen af 2008,

Reform skal blive succes At skabe en fælles kultur i de nye

”Kommunalreformen er en tur-

I Frederikshavn Kommune kan

miljø- og teknikforvaltninger har

bulent tid, og den giver en ekstra

været en opgave, som alle med-

anledning til reflektere over sin

bejdere med fra amtet, men fik kun

bliver nødt til at kigge alle arbejds-

lemmerne af KTC’s bestyrelse har

lederrolle. Overordnet skal refor-

to, så resten måtte vi selv ansætte,

gange i en sagsbehandling nøje

måttet forholde sig til. Forvaltnin-

men jo blive en succes – ellers står

hvilket har gjort opgaven med at

efter, så man reserverer f.eks.

gerne er i forskelligt omfang vokset

andre klar til at overtage de nye

skaffe de rigtige kompetencer nem-

ingeniørernes del af en sagsbe-

i størrelse – nogle til det dobbelte

kommunale opgaver. Vi bliver målt

mere og samtidig gjorte det lettere

handling til de ”dybeste” faglige

– og medarbejderne kommer fra

hele tiden. Som leder skal du både

at skabe en ny fælles kultur i for-

kompetencer, mens mere admini-

både de nedlagte kommuner og

kunne levere den bedst mulige ser-

valtningen,” siger han.

strative opgaver må varetages af

amter, blandet op med nyansatte.

vice til borgerne og samtidig få de

En situation der giver mulighed for

indre linjer til at fungere. Det vil

Thanning, at de nye kommunale

”en frisk start” og ny dynamik.

bl.a. sige at sikre et højt fagligt

opgaver alt andet lige bør gøre

fornødne medarbejdere, må man

”Det er selvfølgelig en stor

niveau, kompetenceudvikling,

kommunerne til mere attraktive

tage sine arbejdsgange og logistik-

udfordring at skabe en helt ny for-

rekruttering og være med til at ska-

arbejdspladser. Det bekræfter en

ken i sagsbehandlingen op til grun-

valtning, når folk kommer fra for-

be et godt omdømme,” siger han.

undersøgelse også, når det gælder

dig overvejelse. Måske kan man fri-

ingeniørerne.

gøre nogle ressourcer på den

skellige kommunale og amtslige

”Vi skulle have haft otte medar-

Men omvendt mener Anders

modvirke rekrutteringsproblemerne

andre medarbejdere. ”Hvis man ikke kan skaffe de

kulturer. Oveni føler nogle måske,

Svær rekruttering

at de er blevet ”anbragt” og sidder

Med hensyn til rekruttering mærker

spændende opgaver, som gør, at

og venter på at finde et andet job

kommunerne, at de gode konjunk-

viden og erfaring kommer endnu

sagsbehandlingstiderne i flere af

tættere på deres bopæl. Så jeg for-

turer og de små ungdomsårgange

mere i spil, og derfor bør det være

kommunerne meget længere, end

venter, at der går et halvt til et helt

har ændret jobmarkedet i forhold til

med til at tiltrække den rigtige

de tekniske chefer synes den skal

år, før jobskvulperiet har lagt sig,”

tidligere. Nogle kommuner melder

arbejdskraft i fremtiden, hvis vi fors-

være. 12 uger til byggesagsbehand-

siger Hans-Jørgen Bøgesø, teknisk

allerede om problemer med at

tår at sælge os selv,” siger han.

ling er ikke atypisk.

”Vi har fået en række nye

måde,” siger han.

På grund af personalemangel er

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

”Hvis man har udnyttet op til de

Tætte kommunale samarbejder

Men én ting er økonomiske res-

tilladte kvadratmeter og nu søger

sourcer, en anden er samarbejdet

om en udstillingshal, skal vi afgøre,

mellem politikere og forvaltninger i

om der kan gives tilladelse. Der kan

kølvandet på dannelsen af de nye

være investeret mange penge i virk-

kommuner og deres nye opgaver.

Amterne er væk, men mange af de nye kommuner arbejder

somheden. Skal vi bede virksomhe-

Hvilke konsekvenser får det for

tæt sammen i mere eller mindre formaliserede konstellationer,

den om at flytte til et erhvervsområ-

samarbejdet?

som til forveksling ligner specialiserede mini-amter.

de eller give tilladelse? Den slags

Eksempler: - Hvidovre Kommune deltager sammen med syv andre vest-

sager kommer vi til at bruge tid på,”

”I Kolding Kommune har vi løben-

siger Jørgen Jensen.

de 12.000-15.000 åbne sager. Det

En af de grundlæggende pro-

er umuligt for politikerne at følge

egnskommuner i ”Vestegnssamarbejdet”, som bredt beskæf-

blemstillinger, når det gælder

med i de enkelte sager. De opstiller

tiger sig med det kommunale opgavefelt. På teknik- og mil-

benyttelse og beskyttelse bliver iføl-

selvfølgelig de overordnede ret-

jøområdet har man etableret en række faglige fora: Planfo-

ge Anders Thanning at bevare ”en

ningslinjer, prioriteringer og service-

rum, Miljøforum, Trafikforum og Vejforum. Dette samarbejde

klar adskillelse mellem by og land”.

mål.

fungerer også som Vestegnens fælles talerør over for regerin

”Man er nødt til at holde fast i

gen og Folketinget. www.vestegnen.org

Og hvis der kommer klagesager,

hensynet til diversiteten, selv om

bliver politikerne typisk involveret,

Danmark er et kulturlandskab stort

så der kan blive lagt nogle retnings-

- Kolding Kommune har et tæt samarbejde med fire østjyske

set uden oprindelig natur. Så selv-

linjer for sagsbehandlingen,” siger

kommuner og en fynsk kommune om overordnet fysisk

følgelig er der beskyttelseshensyn i

Hans-Jørgen Bøgesø.

planlægning, erhvervstiltrækning, uddannelser, kulturtiltag og

forhold til mere kortsigtede benyt-

generel markedsføring.

telsesinteresser,” siger han.

”Ingen kan fortælle politikerne, hvordan de skal forvalte deres mandat. Teoretisk kan man godt

”Hvis vi kunne finde medarbejderne, ansatte vi dem, men vi kon-

beslutninger, som f.eks. naturfredningsfolket er uenig i.

Utilstrækkeligt vedligehold

opstille spillereglerne for vores ind-

Men er der fulgt tilstrækkelige res-

byrdes roller som politikere og

sourcer med de nye kommunale

embedsmænd, men i virkelighe-

opgaver? Ikke alle steder.

den fungerer det ikke altid sådan.

”Vi er blevet underkompenseret

Der kan ikke altid holdes en helt

i forhold til de nye opgaver, og det

klar rolle- og opgavefordeling. Politi-

kan få konsekvenser for den samle-

kerne har personlige interesseom-

marked og kan nok ikke tilbyde helt

ger i forbindelse med kommunale

de opgavevaretagelse, f.eks. på de

råder, og det er helt legitimt. De er

samme løn og frynsegoder,” siger

afgørelser, vil politikerne typisk blive

områder, hvor der ikke ligger helt

jo bl.a. valgt ud fra de interesser.

Hans-Jørgen Bøgesø, som melder

involveret, og så kommer de

præcise krav, men er plads til et

Men det er klart, at med endnu fle-

om op til 12 ugers sagsbehandling

diskussioner, der kan udstikke nog-

vist skøn, f.eks. vedligehold af veje,”

re sager i de nye kommuner, kan

i Kolding Kommune. Han forventer,

le principper og retningslinjer i

siger Anders Thanning.

politikerne blive nødt til at slippe

at rekrutteringen til kommunerne

kommunens praksis. Så det ser jeg

kan blive tiltagende vanskelig på

som en pædagogisk proces for

mer fra Søren Peter Sørensen i Sil-

grund af udviklingen i befolknin-

både politikere og sagsbehandler-

keborg:

gens sammensætning med færre

ne,” siger han.

kurrerer jo med det private arbejds-

”Hvis der kommer naturklagesa-

Omtrent samme melding kom-

”Kommunen vokser med 1.200

mere på driftssiden,” siger Anders Thanning. ”Både politikere og embedsmænd skal finde deres ben, når

indbyggere om året, og de nye ind-

det gælder de nye områder: Natur,

til dem, som ser ”benyttelse og

byggere forventer selvfølgelig en

miljø og planlægning. Vi skal vise,

Benyttelse – eller beskyttelse

beskyttelse” som ”et stort tema”.

infrastruktur, som fungerer, men i

at vi kan løse opgaverne og finde

At kommunerne har overtaget mil-

”For mig at se er det ikke et

øjeblikket bliver der ikke afsat de

fodslag med politikerne på de nye

jøbeskyttelsen fra amterne giver en

”enten-eller”. Jeg vil gerne have

nødvendige midler til en ordentlig

områder.

række nye problemstillinger ved-

revet den mur ned. Vi kan godt fin-

vedligeholdelse,” siger han.

rørende ”benyttelse og beskyttelse”.

de ud af at planlægge og prioritere

Fra Hans-Jørgen Bøgesø lyder

lille ting: Skiltning i det åbne land.

Kommunerne skal nu til at træffe

både udnyttelse og beskyttelse.

meldingen, at man i Kolding Kom-

Hvordan vil retningslinjerne blive?

afgørelser i sager, hvor der både

Det er godt, kommunerne har fået

mune er ”bagud” med vedligehold

Kan man lave faste retningslinjer?,”

skal tænkes i erhvervsudnyttelse og

den opgave,” siger han.

af infrastruktur og kommunale byg-

spørger Jørgen Jensen.

yngre og flere ældre danskere.

naturbeskyttelse. Kan de det?

Hans-Jørgen Bøgesø mener, at

Søren Peter Sørensen hører ikke

”Jeg forventer, at vi får en række sager, hvor politikerne skal være

ninger: ”Alene vejene koster 30-40 mio.

Lad mig bare nævne en enkelt

Ifølge Søren Peter Sørensen kommer den nye situation til at

det åbne land bliver den helt store

med til at lægge en linje,” siger Jør-

kr. om året at vedligeholde. Men

kræve en ny måde at agere og pri-

udfordring. Når boet engang skal

gen Jensen, teknisk direktør i Struer

pengene er der ikke i øjeblikket,

oritere på for politikerne:

gøres op, er det parameteret, kom-

Kommune. Som eksempel nævner

medmindre man tager dem fra

munerne bliver målt på. Og han er

han en situation, hvor landbrugs-

andre områder. Så politikerne

ud af, at det er en meget større

sikker på, at kommunerne ikke får

bygninger udnyttes til andet

håber måske, at vejene holder

kommune, de leder. Der kommer

lov at dø i synden, hvis de træffer

erhverv.

deres tid ud,” siger han.

et større antal sager, men de hol-

”Nogle politikere skal lige finde

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

der ikke flere møder. Den situation

Fra skrivebord til virkelighed

ning, hvis politikerne på Christians-

kanske prærie på vej mod ukendt

vil også stille krav til os om at få

Også på miljø- og vandområderne

borg skulle finde på at lade en kva-

land.

afklaret præcedens i de nye forvalt-

venter store opgaver på kommu-

litetsreform udstrække sig til de

ningsområder, så politikerne ikke

nerne, vurderer han.

områder.

hele tiden skal involveres.

”Det er en spændende proces,

”Vi er vant til at arbejde efter

”De rejste til Amerika, købte en hestevogn og kørte vestpå.. Men hvordan kunne de mærke, at de

man har tilrettelagt, når det gælder

faste mål og tal. Vi har altid levet

var kommet frem til det rigtige

mellem politikere og embeds-

miljømålene. Meget kan jo lade sig

med kontant afregning, hvis kvalite-

sted? Hvornår kunne de sige: Nu er

mænd, og den tillid skal opbygges

gøre ved et skrivebord, men i sidste

ten ikke var i orden. Jeg er ikke

vi her. Nu er vi trygge. Her kan vi

igennem det daglige samarbejde,”

ende skal miljømålene stå deres

bekymret for kvalitetskrav, men

slå os ned og bygge noget op. Den

siger han.

prøve i virkeligheden.

måske nok for bureaukratiske form-

proces er vi ved at gå igennem…,”

ler, hvor der ikke er taget højde for

siger han.

”Vi skal være ekstremt dygtige til

Med andre ord, så håber vi, at

at fortælle politikken i en sag. Alle

det, man beslutter der skal gøres,

sager er jo i et vist omfang politi-

også rent faktisk kan gøres,” siger

ske, men der er forskel på præce-

Mikael Jentsch.

denssager og sager som kun

virkeligheden,” siger Mikael Jentsch.

For Søren Peter Sørensen er de nye tider for kommunerne og de tekniske forvaltningerne at sam-

Han er ikke så bekymret for

berører en enkelt matrikel,” siger

eventuelle nye kvalitetskrav til kom-

menligne med 1800-tallets nybyg-

Mikael Jentsch.

munernes miljø- og naturforvalt-

gere, der drog ud over den ameri-

Moe & Brødsgaard har stor ekspertice inden for planlægning og projekteULQJ DI DÀ¡EVV\VWHPHU • • • • • • •

Regn- og spildevandshåndtering Sekundavand Åbne og lukkede regnvandsbassiner Pumpestationer Ledningsrenovering Ledningsregistrering Olie-, benzin- og fedtudskillere

www.moe.dk

Der skal opbygges en ny tillid

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

TEMA: EFTER KOMMUNALREFORMEN – aktuelle og fremtidige udfordringer

Når vandene stiger I Struer Kommune bygger man nu havneanlæggene en halv meter højere end hidtil. Klimaforandringer indgår allerede i kommunernes tekniske planlægning sammen med øget fokus på miljøet. / Af Joel Goodstein

En af de kommuner, som allere-

vindmøller og biobrændstof.

Kolding Kommune. Han mener, at et af de største miljøproblemer lig-

de har igangsat konkrete løsninger,

”Vi har opstillet et mål om, at vi i

der skal imødegå konsekvenserne

2015 vil være totalt selvforsynende

ger i transportsektoren og de sti-

af klimaforandringer, er Struer. Her

med energi. Vi får allerede 30 pro-

gende problemer med øget trafik

har man taget konsekvensen af de

cent af vores strøm fra vindmøller,

på vejene.

forventede højere vandstande ved

og med de nye, planlagte vindmøl-

de danske kyster. I Struer Kommu-

ler får vi en dækning på 130 pro-

den fortsætter, risikerer vi, at det

ne, som har 145 km kystlinje til

cent. Overskuddet kan vi så konver-

går helt i stå om 5-6 år - også på

Limfjorden, er man derfor begyndt

tere til bl.a. varme,” siger Mikael

de østjyske motorveje. Vi har allere-

at bygge højere kajanlæg, i første

Jentsch, teknisk direktør i Frederiks-

de store problemer i trekantsområ-

omgang i Struer Havn.

havn Kommune. Han tilføjer, at

det. Men det er ikke kun et kom-

målet om at blive en ”grøn” kom-

munalt problem. Staten skal med-

meter for at imødegå de oversvøm-

mune, der udelukkende bruger

virke til løsningerne. Foreløbig

melser, vi allerede har oplevet i for-

vedvarende energi, er uafhængigt

afventer vi forslagene fra infrastruk-

”Vi hæver kajanlæggene en halv

”Hvis stigningen i trafikmæng-

bindelse med orkaner og stormvejr.

af, om man bliver udvalgt til at

turkommissionen,” siger han. Kom-

I Frederikshavn har de en strand

Når vandet skal løbe ud af Limfjor-

være en af de tre officielle energi-

missionen afslutter sit arbejde i

med 70 palmer. Den eksotiske

den igen, oplever vi typisk overs-

byer.

oktober i år.

bevoksning er ikke forårsaget af

vømmelser, og dem prøver vi nu at

”Selv om vi ikke bliver udpeget,

hverken CO2-udledning, drivhusef-

forhindre ved at hæve kajanlægge-

er målet stadig selvforsyning med

opleves store problemer med mil-

fekt eller andre klimaforandringer,

ne i Struer Havn, som er Limfjor-

vedvarende energi, så vi kan profi-

jøkonsekvenserne af den voldsomt

men skyldes, at kommunen hver

dens største lystbådehavn og der-

lere kommunen over for de dan-

stigende biltrafik på motorvejsnet-

sommer opstiller palmerne for at

udover også en erhvervshavn,”

skere, som gerne vil bo i en ”grøn”

tet.

skabe et anderledes strandmiljø og

siger Jørgen Jensen, teknisk direktør

kommune,” siger Mikael Jentsch.

samtidig profilere byen. Og det er

i Struer Kommune.

Også i Hvidovre Kommune

”Trængselsproblemerne og

I Kolding Kommune har man

støjgenerne er markante, og kom-

også erkendt, at klimaforandringer

munens borgere og politikere har

Lines færgeruter til Sverige og Nor-

på dimensioneringen af kloakkerne,

er en problemstilling, som er kom-

stærkt fokus herpå og appellerer til

ge nu palmerne i markedsføringen.

og hvordan man i det hele taget kan

met for at blive.

stadighed til regeringen og Folketin-

lykkedes. F.eks. anvender Stena

Selv om klimaforandringer, som

Flere kommuner er begyndt at se

forbedre vandafledningen, så man

”Vi arbejder allerede med initiati-

get om at tage yderligere initiativer

får palmer til at vokse naturligt i

forebygger oversvømmelser i et

ver, som kan begrænse CO2-

til at løse disse store samfunds-

Danmark, nok stadig ligger et par år

fremtidigt klima med forventede

udledning, bl.a. i samarbejde med

mæssige problemer,” siger teknisk

eller ti ude i fremtiden, er mange

større nedbørsmængder.

industri og landbrug, og det bliver

direktør Anders Thanning.

et hovedtema i vores kommune-

kommuner allerede ved at indarbejde de mulige konsekvenser af

CO2-neutral i 2050?

plan. Et mål kunne være – lige

global opvarmning i deres planlæg-

Frederikshavn vil være en af de tre

som Stockholm har meldt ud – at

ning. Og på KTC’s årsmøde i sep-

energibyer, som regeringen udpe-

man vil være CO2-neutral i sit

tember, som afholdes i palmebyen

ger op til FN’s klimatopmøde i

energiforbrug i 2050. Det ville

Frederikshavn, er temaet netop ”Kli-

København i 2009. Energibyerne

være meget ambitiøst,” siger Hans-

maforandringer”.

skal få al deres energi fra solceller,

Jørgen Bøgesø, teknisk direktør i

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

Oversvømmelse i byområder--Konsekvenserne af de globale klimaændringer er også kommet til Danmark. Spildevandssystemer med utilstrækkelig kapacitet til kraftige regnhændelser og oversvømmelser omkring vandløb og vådområder er blevet hverdag. Vi udvikler bæredygtige løsninger, som minimerer risikoen for oversvømmelser. www.ramboll.dk

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC STUDIETUR 2007:

MANCHESTER og LIVERPOOL Årets studietur, 7.-11. november går til Manchester og Liverpool.

um og entreprenøren skal være med til at bygge det ved Merseyside, midt i byen. (www.3xn.dk).

Vi flyver fra Kastrup den 7. kl. 11.45 og er indkvarteret i Manchester

En bustur bringer os rundt at se på andre spændende byggerier og om-

centrum ved 15-tiden.

dannelsesprojekter i byen der er meget andet end Beatles og fodbold!

Resten af eftermiddagen bruger vi på at spadsere rundt i byens cen-

Lørdag tager vi tidligt hjem, så vi er i Kastrup igen ved 13-tiden.

trum. Her får vi en god fornemmelse af de kolossale byplanmæssige udfordringer de store engelske industribyer står overfor.

Turen er arrangeret af KTC i samarbejde med Paul Børling, sbs rådgiv-

Vi besøger bl.a. Urbis (www.urbis.org.uk), som er et fantastisk udstil-

ning AS. Som deltager får du fly t/r, enkeltværelse på hotel i centrum af

lingscenter der fokuserer på byens liv. Men vi får også set fine byrum,

Manchester, inkl. morgenmad, 3 x frokost og 2 x middag, guidning på

spektakulære kulturbyggerier, himmelstræbende højhuse og byomdan-

hele turen samt udførligt rejsekompendium.

nelsesprojekter af høj standard.

Torsdag besøger vi både de banebrydende developere i Urban Splash (www.urbansplash.co.uk) og byplanafdelingen på rådhuset. Her hører vi om såvel omdannelse af udtjente erhvervsejendomme som anlæg af nye bydele, samt de store byplanmæssige udfordringer Manchester står midt i. Temaet for besøget er OPP og andre samarbejdsformer.

Dagen afrundes med et besøg i havnen i Salford, hvor et par ekstravagante museer og kulturhuse, Imperial War Museum North (tegnet af Daniel Liebskind) og Lowry er løftestænger for en omdannelse af havneområderne til nye bydele. (www.north.iwm.org.uk og www.thelowry.com).

Fredag går turen til Liverpool. Liverpool undergår en mindst lige så stor omdannelse som Manchester. Også her er såvel samarbejder som kultur-projekter i højsædet. Vi mødes, for at høre om begge dele, med repræsentanter fra 3XNielsen der projekterer verdens største bymuse-

Sæt kryds i kalenderen. Oplysning om pris og tilmelding kan findes på www.ktc.dk Find flere oplysninger om de 2 byer og hotellet på følgende webadresser: www.manchester.gov.uk og www.liverpool.gov.uk www.thistlehotels.com

Endags-arrangementer i DANVA Nærmere oplysninger om arrangementerne vil være at finde på DANVA’s hjemmeside www.danva.dk/temadage eller ved at tilmelde sig DANVA’s elektroniske nyhedsbrev på www.danva.dk/nyhedsbrev 6. juni 2007

Ny slambekendtgørelse og -vejledning Slambekendtgørelsen, der undergik en foreløbig revision som følge af kommunalreformen, underkastes i foråret en gennemgribende revision, der bl.a. omfatter elektronisk indberetning og en ny webbaseret vejledning rettet mod de enkelte aktører.

Hertil kommer nye initiativer på EU-niveau, bl.a. Jordstrategien (udstedt ultimo september 2006), End-of-Waste-kriterier for kompost og revision af slamdirektivet samt genoplivning af tanken om et bioaffaldsdirektiv.

Endelig præsenteres en række alternativer til jordbrugsmæssig anvendelse, herunder termiske behandlingsformer m.v., og affaldsafgiftens betydning diskuteres.

Konferencen gennemføres i et fagligt samarbejde mellem DAKOFA og DANVA.

13. juni og 19. juni 2007

Workshopdage om Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Grundet den store tilslutning i forårets workshopdage gentages arrangementet, og I har derfor på ny mulighed for at deltage i to workshopdage om Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, det nye værktøj til systematisk at sikre og dokumentere drikkevandets kvalitet.

Workshoppen henvender sig til jer, der skal i gang med indførelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed eller gerne vil vide mere om, hvad risikostyring går ud på, og hvordan det kan anvendes i vandforsyningen. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om DDS trænes i vejledningens centrale afsnit om risikovurdering og udarbejdelse af plan for DDS. Mulighed for arbejde med dagligdags eksempler og mellem workshopdagene.

13. juni: Workshopdag 1: Risikovurdering 19. juni: Workshopdag 2: Udarbejdelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhedsplan.

20. juni 2007, Århus Evt. 25. oktober 2007, Slagelse

Processen frem til udskillelsen af forsyningen Den 1. februar 2007 vedtog de nationale politikere den aftale som overordnet beskriver rammen for den fremtidige vandsektor. Et af de mest synlige elementer i aftalen er en obligatorisk omdannelse af kommunale vand- og kloakforsyninger til selvstændige selskaber. Udskillelsen fra den kommunale forvaltning kræver involvering af mange faglige kompetencer samt hensyntagen til talrige øvrige forhold. Processen vil kræve noget ekstraordinært af alle parter.

Formålet med dagen er at give deltagerne et overblik over de forskellige centrale elementer i processen samt viden der skal sikre organisationen det bedst mulige procesforløb.

Program bl.a.: Den kommunale køreplan frem mod udskillelsen, herunder organisering af samarbejdet internt og med de eksterne rådgivere. Forberedelsen af de nødvendige oplysninger forud for samarbejdet med henholdsvis revisoren og advokaten.

Konsekvensanalyse af økonomien for forsyningen ved forskellige modeller. Forskellige selskabsformer med fokus på amba, a/s og kommunale fællesskaber. Dannelse af et koncernselskab, pro og contra – herunder transfer pricing og serviceselskaber. Stoplovens indhold og konsekvenser, bl.a. for samarbejdet med kommunen og andre kommunale selskaber. Forsyningens personaleforhold.

4. september 2007

Fremtidens kloak- og afløbssystem Dansk Byggeris Kloaksektion og DANVA inviterer til denne temadag. Forskere og meteorologer er enige om det, og vi andre har haft en anelse om det: Nedbørsmængderne og hyppighederne er ændret.

Eksempelvis er regnbygerne og mængden blevet intensiveret og muligvis øget.

Hvordan tager vi på spildevandsområdet højde for disse ændringer, og hvilke tiltag skal der være særlig opmærksomhed på ved kommende renoverings- og udbygningsaktiviteter?

Emner med fokus på fremtidens afløbssystem, eksempelvis tryksatte systemer og dybtliggende afløbstunneler.

Et andet tema vil være tilpasninger til fremtidens klimaændringer, illustreret ved afrapportering af projekter om klimatilpasning støttet af DANVA’s konto for Forskning og Udredning.

Dagen afsluttes med et underholdende indlæg om muldlokummer.

DANVA DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING

26 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Skader på vandmiljøet og miljøansvar !

Et nyt EU-direktiv om miljøansvar og skader på vandmiljøet implementeres i dansk lov og forventes at træde i kraft d. 1. januar 2008.

Lovenes systematik og myndighedssystemet Lovforslagene omfatter en ny mil-

nationale naturbeskyttelsesområder.

Derefter skal myndigheden tage

jøskadelov og en række ændringer

stilling til ansvarsgrundlaget for den

RESUME

af de centrale særlove på miljøom-

forurenende aktivitet. Eksempelvis

Skader på vandmiljøet er et af

rådet. Det gælder bl.a. vandløbslo-

er der efter havmiljøloven i dag

de områder, hvor EU’s miljøan-

ven, vandforsyningsloven og hav-

objektivt ansvar for bekæmpelses-

svarsdirektiv - og dermed de

miljøloven. Systemet er, at hvis der

udgifter. Dette ansvar vil fortsat

nye danske regler, der skal

opstår en mulig forurening eller

være gældende, men omfanget af

gennemføre direktivet - har

skade på vandmiljøet, tager myn-

erstatningspligten kan udvides i de

størst betydning i forhold til

dighedsbehandlingen udgangs-

tilfælde, hvor der er tale om en mil-

gældende dansk ret. Reglerne

punkt i særlovene.

jøskade i miljøskadelovens for-

blev 1. behandlet i Folketinget

Den myndighed, der har kom-

stand. For aktiviteter, hvor der i dag

den 14. marts 2007, og de

petencen i henhold til den pågæl-

ikke gælder et objektivt ansvar efter

skulle være trådt i kraft den 30.

advokatfuldmægtig Jacob Brandt,

dende særlov, skal for det første

havmiljøloven, indføres der med

april 2007. Implementeringsfri-

Bech-Bruun advokatfirma

vurdere og træffe afgørelse om,

lovforslaget et ubetinget offentlig-

sten var 1. maj 2007, men mil-

hvem der er ansvarlig for den akti-

retlig (dvs. objektivt ansvar). I visse

jøministeren oversendte den

/ Af advokat Anne Sophie K. Vilsbøll og

vitet, der har forårsaget en forure-

tilfælde er dette dog lempet til et

6. maj 2007 ændringsforslag

Direktivet og dermed også de dan-

ning. F.eks. er den ansvarlige efter

skyldbaseret ansvar med omvendt

til Folketinget, der indebærer,

ske lovforslag bygger grundlæggen-

vandforsyningsloven som hovedre-

bevisbyrde, hvorved man ikke bli-

at ikrafttrædelsestidspunktet

de på forureneren betaler-princip-

gel den, som er ansvarlig for driften

ver ansvarlig, hvis der er tale om en

bliver udskudt til 1. januar

pet. Dette indebærer, at det er den

af vandindvinding, bortledning af

udtrykkelig tilladt aktivitet, og man

2008.

ansvarlige for en erhvervsmæssig

grundvand eller anden sænkning af

ikke har handlet uforsvarligt. Tilsva-

aktivitet, som har forårsaget en mil-

grundvandsstanden. Efter vand-

rende regler følger af ændringsfor-

jøskade, som skal afholde omkost-

løbsloven er den ansvarlige som

slagene til vandløbsloven og vand-

ningerne til afhjælpning af skaden.

hovedregel den, som er ansvarlig

forsyningsloven.

Det er tanken, at dette vil have en

for erhvervsmæssig anlæggelse

Endelig skal myndigheden

præventiv effekt i forhold til den

eller drift af opstemningsanlæg.

afgøre, om forureningen har en

behandling. I ændringsforslaget til

potentielt forurenende aktivitet. Det

Der kan dog også være tale om, at

sådan karakter, at der er tale om en

det fremsatte lovforslag har mini-

er desuden tanken, at det vil have

andre erhvervsmæssige aktiviteter

miljøskade, som kan henføres

steren foreslået en bemyndigelse til

en positiv effekt i forhold den ind-

efter vandforsyningsloven eller

under skadesbegrebet i miljøskade-

at fastsætte regler om, at kommu-

byrdes konkurrence mellem virk-

vandløbsloven medfører miljøska-

loven. I bekræftende fald skal

nalbestyrelsen skal indhente en

somhederne i EU.

der på beskyttede arter eller inter-

sagen overgives til Miljøministeriets

bindende udtalelse fra det lokale

lokale miljøcentre til videre

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 27

miljøcenter om, hvorvidt der forelig-

de, der medfører en betydelig

karakteriseres og tillades som en

eksempelvis prøveudtagning, analy-

ger en miljøskade, og hvem der er

negativ påvirkning af den økologi-

bæredygtig udviklingsaktivitet.

ser og måling af stoffer med hen-

ansvarlig. Det er dog hensigten, at

ske, kemiske eller kvantitative til-

Miljøministeren har i et

ordningen senere skal afløses af en

stand eller det økologiske potentia-

ændringsforslag til det fremsatte

bekendtgørelse, jf. nærmere herom

le for vandforekomster, der er

lovforslag foreslået en bemyndigel-

nedenfor.

omfattet af miljømålsloven. Ved

se, der indebærer, at miljøministe-

de den ansvarlige at træffe de nød-

vandmiljøet forstås således såvel

ren kan fastsætte nærmere regler

vendige forebyggende eller afhjæl-

træffer afgørelse om afhjælpning af

grundvand, som ferske og salte

om, hvilke forhold og kriterier, der

pende foranstaltninger ved en

miljøskaden (eller forebyggelse,

overfladevande.

skal tages i betragtning ved afgørel-

overhængende fare for eller en

Det er herefter miljøcentret, der

blik på at klarlægge årsagerne til en miljøskade.

Derefter kan miljøcentret påby-

hvis der er tale om overhængende

Ved vurderingen af hvorvidt der

sen af, om der foreligger en miljø-

allerede indtruffen miljøskade. For-

fare for en miljøskade). Justeringen

er sket en betydelig negativ påvirk-

skade. Det er ifølge ændringsforsla-

målet er at begrænse eller forhin-

af særlovene ændrer ikke på, hvem

ning, skal der tages udgangspunkt i

gets bemærkninger tanken, at en

dre yderligere miljøskade, og påbu-

der er den kompetente myndighed

den tilstand, som vandforekomsten

bekendtgørelse udstedes om 2-3

det skal indeholde krav om at fjer-

i forhold til i dag, mens de statslige

befandt sig i, da skaden indtrådte,

år på baggrund af de på dette tids-

ne konstateret forurening og om at

miljøcentre er enekompetente efter

altså den faktiske tilstand. Det er

punkt indvundne erfaringer.

genoprette den hidtidige tilstand.

miljøskadeloven.

således ikke målene for en vandfo-

De foranstaltninger, der kan kræves udført, er mere vidtgående, end

skal lægges til grund for vurderin-

Undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning

gen. En skade på vandmiljøet kan

Det statslige miljøcenter, der har

mulighed for.

ger til opfyldelse af forpligtelserne

også ske indirekte, hvis eksempel-

overtaget en vandforureningssag,

efter miljøskadeloven, dels omkost-

vis jord forurenes, og der fra denne

fordi der er tale om en skade i mil-

ningerne forbundet med det statsli-

forurening ud- eller nedsiver

jøskadelovens forstand, skal i første

ge miljøcenters behandling af

eksempelvis et kemikalie til et

omgang vurdere, om sagen er til-

sagen. Det lokale miljøcenter træf-

vandløb eller grundvandet.

strækkeligt belyst, til at der kan

Efter miljøskadeloven skal den

rekomst efter miljømålsloven, som

ansvarlige endvidere stille sikkerhed for dels de forventede omkostnin-

fer i forhold til hver enkelt miljøska-

Der kan dog godt forekomme

udstedes et påbud om afhjælpning

de afgørelse om, hvor stor en sik-

negative ændringer af et vandom-

eller forebyggelse. Hvis oplysnings-

kerhedsstillelse skal være.

rådes tilstand, som ikke er en mil-

grundlaget ikke er tilstrækkeligt til,

jøskade på vandmiljøet i miljøska-

at miljøcentret kan meddele påbud

En miljøskade på vandmiljøet – definition

delovens forstand. Disse tilfælde

om afhjælpning eller forebyggelse,

fremgår af miljømålslovens § 17,

skal miljøcentret i stedet udstede

Miljøskadelovens § 8 fastslår, hvad

stk. 1 og 2. Det kunne f.eks. være

påbud til den ansvarlige om at til-

der forstås ved en miljøskade på

anlæg af en havn under forudsæt-

vejebringe de oplysninger, som har

vandmiljøet. Det skal være en ska-

ning af, at havneprojektet kan

betydning for vurderingen. Dette er

hvad gældende dansk ret giver

1) For yderligere information om påbudsreglerne i miljøskadeloven kan henvises til miljøskadelovens §§ 19-26 med tilhørende bemærkninger

28 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Penge til afløbssystemer kan anvendes mere målrettet Store beløb til afløbssystemer investeres ikke optimalt. I stedet kan relevante målsætninger og kombinerede målinger og modelberegninger sikre, at pengene anvendes mere effektivt.

hydraulik og vandkvalitet og ikke ud

raturer og rekordstore nedbørs-

fra målinger.

mængder.

Herved spildes hundreder milli-

I vinterperioderne vil vi fremover

Relevante realistiske målsætninger for recipienter Mange vandområder er stærkt

oner af kroner hvert år. I stedet bør

få meget store nedbørsmængder

påvirket af landbrug og byudvikling

renoveringer og udbygninger fore-

med forhøjet grundvandsspejl og

og langt fra vandrammedirektivets

tages ud fra dels relevante og reali-

betydelig større vandmængder i

målsætning om god økologisk kva-

stiske mål under hensyntagen til

både byernes afløbssystemer og

litet.

Vandrammedirektivet og klimaæn-

over markerne. Om sommeren vil vi

dringerne og dels på basis af kom-

se lange og tørre perioder afbrudt af

søer ikke naturlige vandområder,

binerede målinger og modelbereg-

voldsomme skybrud. Hertil kommer

men vandområder, som er kunstigt

ninger.

at havet stiger med heraf følgende

skabt gennem de store drænings-

kysterosion, oversvømmelser af kyst-

og landvindingsprojekter fra midten

Vandrammedirektivet

områder og indtrængende vand i

af 1800-tallet til omkring 1970. Det

EU´s nye Vandrammedirektiv stiller

kloaksystemerne.

vil for mange af disse kunstige

krav om økologisk god kvalitet i de

I byer-, bolig- og sommerhusom-

Endvidere er mange vandløb og

vandområder være en definitorisk

danske vandløb, søer, fjorde og

råder vil dette føre til hyppigere og

umulighed at føre dem tilbage til

bugter. Det vil sige vandområder,

mere udbredte kælderoversvømmel-

naturtilstanden og en økonomisk

som er næsten uberørte af menne-

ser og oversvømmelser på terræn og

urealistisk opgave at skabe økolo-

sker. Det bliver imidlertid meget

veje. Der vil komme større overløb

gisk god kvalitet.

vanskeligt og meget dyrt at nå det-

fra kloaksystemet til vandområderne

Mange vandløb har så ringe

te mål. Årsagen hertil er, at danske

med urenset spildevand. I landområ-

geometrisk fald, at det vil være

Danmark anvendes årligt ca.2,1

vandområder er langt fra målet og

derne vil mange marker i perioder

uhyre vanskeligt at opnå en god

milliarder kroner til renovering og

er stærkt påvirket af landbrug og

stå under vand, og udvaskningen af

økologisk kvalitet. Endvidere er

udbygning af afløbssystemer.

byudvikling.

næringssalte vil øges betydeligt.

mange vandløb i deres nedre løb

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Renovering af kloakledninger

Det er derfor vigtigt, dels at der

I de våde vinterperioder og

påvirket af indtrængende havvand,

foretages ofte enten fordi vejbe-

stilles realistiske mål for vandområ-

under sensommerens skybrud vil

hvilket vil øges med den stigende

lægningen skal udskiftes eller et

derne, og dels at tiltagene ved-

mange vandløb gå over deres

havvandstand på grund af kli-

bestemt område ønskes renoveret.

rørende restaurering, landbrug og

bredder og oversvømme nærlig-

maændringerne.

Bassiner og renseanlæg bygges

afløbssystemer optimeres samlet.

gende marker, veje og boliger. I de

Landbrugsjorde, der ikke er ren-

tørre varme perioder vil der være

table uden landbrugsstøtte, bør

nelle krav i Regionplanerne. Led-

Klimaændringer

for lidt vand i vandløbene med her-

udlægges til naturområder, som

ninger og bygværker dimensione-

Klimaændringerne er allerede

af følgende dårligere vandkvalitet

herved kan mindske påvirkningen

res ofte ud fra alt for grove gæt på

mærkbare med rekordhøje tempe-

og forringede levevilkår.

af vandområderne. Endvidere bør

ofte på basis af arbitrære og irratio-

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 29

Ved højvande kan havvand trænge ind i afløbssystemet.

•

Find og fjern det uvedkommen-

sinvolumener til udligning af spilde-

Det uvedkommende vand stam-

de vand

vandet.

mer fra :

disse områder genopstå som søer,

•

Undgå kælderoversvømmelser

fjorde og bugter.

•

Undgå oversvømmelser på ter-

det overvejes at stoppe drænpumperne på urentable jorde, og lade

Regionplanerne stiller ofte gene-

•

Indsivning i utætte kloakker

•

Fejlkoblinger af regnvandsled-

ræn

Uvedkommende vand i afløbssystemer

•

Overlækning fra regnvandssy-

•

Fejlkobling af drænvandslednin-

relle og arbitrære krav til afløbssy-

•

Undgå kollaps af ledninger

Især i vinterperioderne er en stor

stemerne i form af dels størrelsen

•

Mindsk antal og mængde af

del af vandet i afløbssystemerne

overløb

uvedkommende vand. Det uved-

på bassiner til regnvand og spildevand og dels kvaliteten af renset

ninger stemet ger og drænpumper

kommende vand kan således i vin-

spildevand. I mange tilfælde ram-

Renoveringsplanerne bør tilrette-

terperioderne forøge vandmæng-

mer disse krav ved siden af og

lægges efter hydrauliske oplande og

derne i afløbssystemerne med en

bidrager kun marginalt til, at vand-

ikke efter byzoner. De hydrauliske

faktor 2-3. I vinterperioderne funge-

områdernes tilstand forbedres.

oplande defineres efter kloaksyste-

rer således mange spildevandsled-

•

Indtrængende havvand især

•

Indtrængende vand fra vandløb

ved højvande ved megen nedbør

Der er således eksempler på, at

mets hovedledninger. Passende kan

ninger som de rene drænledninger.

kommuner efter Regionplanerne har

man køre en renoveringscyklus, hvor

Det siger sig selv, at så store uved-

skullet investere 100 mio. kr i bassi-

et opland først undersøges ved

kommende vandmængder drama-

ner, som ikke forbedrede vandområ-

kombinerede målinger og modelbe-

tisk forøger mængden af overløb

Målinger og modelberegninger

dernes kvalitet. Ofte er disse krav til

regninger i 2 år, hvorefter oplandet

af urenset spildevand til vandområ-

Kombinerede on-line målinger og

meget store og dyre bassiner

renoveres i de næste 2 år.

derne, belastningen af rensean-

modelberegninger har vist sig at

læggene og oversvømmelser af

være et nødvendigt og effektivt

kældre og terræn.

redskab til at definere de optimale

begrundet i risikoen for oversvøm-

Bassiner på spildevandssyste-

melse af landbrugsområder, som er

met planlægges og opføres ofte,

marginaljorde, og som uden land-

hvor der er overløb.

brugsstøtte, ville give underskud.

Mange steder planlægges og bygges mange små og dyre bassi-

Relevante planer for afløbssystemer Renovering af afløbssystemer fore-

ner i tæt bebyggede områder, fordi der her er overløb.

På basis af grundige målinger og

tages ofte ud fra behovet for reno-

modelberegninger kan man imid-

vering af vejbelægninger eller på

lertid ofte med fordel finde alterna-

baggrund af en opdeling af byen i

tive placeringer af enkelte store

renoveringszoner. I stedet bør

bassiner på mindre tæt bebyggede

renoveringerne foretages ud fra

områder. Herved kan man for en

borgernes og miljøets tarv:

billigere penge få meget større bas-

Harmonisering af ydelser og services er en integreret del af vores løsninger.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

30 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Søborg Landkanal går over sine bredder i våde perioder.

projekter for afløbssystemer og

variere med en faktor 3 på grund

nedbørens størrelse og variation,

amtet krævet udbygning af regn-

vandområder.

af rødder, sedimenter, korrosion,

grundvandsspejlet, afstrømningens

vandsbassinerne. Ved i samarbejde

stalikitter m.v. Nedbøren over et

forløb m.v.

med amtet at foretage konkrete

Mange gange udføres modelbe-

Ved hjælp af kombinerede on-

regninger uden den nødvendige

kloakopland er i virkeligheden ofte

kalibrering af modellerne med

meget forskellig fra de statistiske

line målinger og modelberegninger

beregninger af afløbssystemet og

målinger. Dette kan føre til alvorlige

generelle værdier, der ofte benyt-

kan der findes korrekt designede

Søborg Landkanal og Søborg Kanal

fejl. Ved grundige kombinerede on-

tes.

og effektive løsninger for:

kunne udbygning af regnvandsbas-

•

Bassiner til spildevand og regn-

sinerne i Gilleleje undgås, og regn-

vand

vandsbassinerne i Græsted kunne

Identificering og fjernelse af

reduceres ved at foretage konkrete

uvedkommende vand

vurderinger og beregninger samt

line målinger og matematiske

Endvidere er afstrømningen fra

vurderinger og kalibrerede model-

modelberegninger har det vist sig,

terræn til kloaksystemet ofte gan-

at grundige kalibreringer kan ændre

ske anderledes i virkeligheden end

resultatet af modelberegningerne

antaget i beregninger uden målin-

med en faktor 2-3.

ger. Således forudsættes de redu-

•

Ledninger, der bør renoveres

ved alternative tiltag som digebyg-

cerede arealer ofte at være kon-

•

Tiltag til reduktion af overløb og

ning og restaurering af vandløbet.

•

Behov for udbygning af rense-

år været udført grundige on-line

anlæg

målinger og modelberegninger af

•

Afskæring af renseanlæg

afløbssystemet samt Holbæk Fjord

Dette skyldes, at forudsætningerne og modelkonstanternes

stante, men målinger viser, at dette

størrelse ofte er vidt forskellige fra

ikke er tilfældet. De beregnings-

virkeligheden. Således kan for

mæssige reducerede arealer kan

eksempel ruheden af en ledning

variere med en faktor 3 alt efter

•

oversvømmelser

I Holbæk Kommune har der i 2

og Havn.

Herved har badevandskvaliteten

Eksempler

kunnet sikres ved den ny strand i

I tidligere Græsted-Gilleleje Kommu-

Holbæk Havn, og et stort spilde-

ne har man sparet mange penge

vandsbassin udenfor Holbæk by er

ved at planlægge og udbyde en

planlagt i stedet for mange små

samlet udbygning af renseanlæg,

bassiner inde i byen.

spildevandsbassiner og ledningsrenovering med det formål at forbedre

ficeret og er afhjulpet med strøm-

vandkvaliteten i Søborg Kanal og

peforinger, kontraklapper m.v. ,

ved badestrandene i havnen og øst

hvorved bassiner har kunnet mini-

for havnen. For hele udbygningen

meres, belastningen på renseanlæg

blev hydraulikken modelberegnet og

og hovedledning er reduceret,

gennemmålt med on-line målere.

overløb til Holbæk fjord er mind-

Endvidere har man i kommunen Anlæg af stort underjordisk cirkulært spildevandsbassin på stejleplads i Gilleleje

Uvedkommende vand er identi-

sparet over 100 mio. kr til en af

sket og oversvømmelse af kældre er reduceret

Tak for din deltagelse i Wavins jubilæumsreception

Vi vil gerne sige en stor tak til alle jer, der ville dele vores 50 års jubilæum med os den 15. maj. Det blev en mindeværdig dag for os, og vi håber, I fik nogle gode oplevelser ud af begivenheden.

Vi vil også gerne sige tak for jeres generøse gavebeløb. I nærmeste fremtid vil de blive overleveret til henholdsvis Unicef og Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

Vi er stolte af at have så mange gode samarbejdspartnere og glæder os til de næste 50 år.

www.wavin.dk

Providing Essentials

32 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

PSO-projekt med succes:

Spar op til 30 procent energi på håndtering af spildevand !

Et studie af forbruget af energi til transport af spildevand konkluderede i efteråret, at der allerede ved en forholdsvis lille indsats er mange penge at spare ved et kritisk syn på energiforbruget på kommunens pumpestationer.

Den opsamlede viden er nu flere steder bragt i spil, og resultaterne skuffer bestemt ikke. / Af ledningsmester Niels Peter Nielsen, Esbjerg Forsyning og maskiningeniør Jan Egelund Andersen, Grontmij | Carl Bro

At vi skal spare på energien, er

værk. Det viste et PSO-projekt i efteråret 2006, og Esbjerg Kommu-

får særlig opmærksomhed.

Kommunerne nedlægger i disse

driftsledere og driftsfolk. Ved at følge bogens række af gode råd kan

ne, som var blandt projektets for-

år stadig flere af de mindre rense-

de gøre en indsats for at optimere

søgskommuner, har demonstreret,

anlæg og pumper i stedet spilde-

driften og nedbringe energiforbru-

at man kan nå rigtig langt.

vandet til store centrale anlæg. Der-

get på deres pumpestationer.

PSO-projektet, der i april 2004

for kan et par kritiske øjne på ener-

”Håndbog i energioptimering”

blev sat i gang af Århus Kommune,

giforbruget i pumpestationerne

indeholder blandt andet en tjekli-

ITT Flygt, Danfoss og Grontmij | Carl

være en god investering. PSO-pro-

ste, der gør arbejdet til en oversku-

Bro, har sat fokus på mulighederne

jektet viste, at kommunerne kan

elig opgave.

for at reducere energiforbruget på

spare meget ved at reducere det

landets mange pumpestationer ved

dynamiske tryktab gennem ned-

pen var at afdække og beskrive en

at optimere driften. Udviklingen i

sættelse af pumpernes, og dermed

række af de barrierer, der kan være

vandsektoren siden 2004 med ben-

vandets, hastighed. Det kan man

for at optimere pumpesystemer til

chmarking, vandreform og regerings-

for eksempel gøre med en fre-

spildevand. Manglende viden og

krav har kun understreget betydnin-

kvensomformer. Nedsættes pum-

information viste sig at være et

gen af et projekt som dette.

pens hastighed, reduceres desuden

centralt problem. Kommunale plan-

antallet af starter, hvilket også spa-

læggere oplyste blandt andet, at de

som projektgruppen arbejdede

rer energi. Faktisk kan der hentes

er usikre på de tekniske mulighe-

med, viste sig at være korrekt: der

helt op mod 30 procent i besparel-

der – her kan håndbogen være en

er rigtig mange penge at spare ved

ser; vel at mærke uden at gå på

afgørende hjælp.

at bruge frekvensomformere på

kompromis med driftssikkerheden.

Den grundlæggende antagelse,

pumpestationerne.

ingen nyhed. Og for folk i spilde-

Det har samtidig vist sig, at det

Et tredje fokus for projektgrup-

De tre andre typer barrierer, som projektgruppen fandt, er øko-

ikke kun er ved frekvensregulerin-

nomi og styring, organisering og fokus samt adfærd.

vandssektoren er der heller intet

Udsigt til store besparelser

gen, at det er muligt at finde

nyt i, at vi i Danmark bruger store

Typisk har kommuner og forsynin-

besparelser – også på andre elfor-

mængder energi på at pumpe spil-

ger først og fremmest fokus på

brugende komponenter i pumpe-

Esbjerg realiserer potentialet

devand til landets renseanlæg – i

driftssikkerhed og sigter mod

stationen, først og fremmest

For Forsyningen i Esbjerg er PSO-

omegnen af 100.000.000 kWh om

mindst mulig tilsyn og vedligehold

opvarmning, er der noget at hente.

projektet blevet springbræt til store

året. Derimod er det måske ikke

af pumpesystemerne. Systemets

alle kommuner, der er klar over, at

driftsparametre og komponentbe-

Gode råd samlet i håndbog

pumpestationer blev valgt ud i for-

det faktisk er muligt at skære kraf-

stykning er de vigtige faktorer,

Et af de konkrete resultater af pro-

bindelse med projektet, og på tre

tigt i energiforbruget ved at sætte

mens det samlede pumpesystems

jektet blev en håndbog, der er

af disse er det lykkedes at realisere

en række forholdsvis simple tiltag i

design og energiforbrug sjældent

tænkt som en let vejledning for

væsentlige besparelser.

gevinster på energiregnskabet. Fire

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 33

Megen energi bruges i dag på at transportere og håndtere vores spildevand. Der kan være mange penge at spare ved at optimere energiforbruget på pumpestationerne, som Esbjerg Forsyning har gjort ved blandt andet Tjæreborg Pumpestation.

På stationen i Vesternebel er der

Antallet af starter på pumpestati-

tilbøjelig til at ville pille for meget

Fordomme gjort til skamme

for dage uden nedbør tale om en

onerne er desuden reduceret med

ved systemerne og forsøge sig

Der har således ikke været proble-

reduktion på 19,2 procent pr. pum-

cirka 20 procent.

med ændringer. Men den tanke-

mer med svovlbrinte og heller intet

gang har man gjort op med. Ind-

øget behov for at køre med rense-

pet kubikmeter vand, og tilsvarende

Det har krævet noget ekstra vilje

er energiforbruget ved Ådalen

hos forsyningen at gennemføre

ledningsvis var der nogen skepsis –

gris i trykledningen. Med andre ord

Pumpestation faldet 21,4 procent.

projektet, for det er først og frem-

hvad med svovlbrinteproblemer,

har tiltagene på pumpestationerne

Endelig viser resultaterne fra Tjære-

mest adfærden og indgroede ruti-

sedimentering i ledningen og udgif-

ikke haft nogen negativ effekt på

borg Pumpestation en reduktion på

ner, der skal arbejdes med. Når

ter til ekstra service? Bekymringerne

hverken driftsomkostninger eller

24,7 procent.

alting kører, så er man normalt ikke

har imidlertid vist sig ubegrundede.

behovet for service og vedligehold.

Samtidig har opgaven med at spare energi givet engagerede medarbejdere, der leverer teamwork omkring arbejdet med udfordringen.

Hos Esbjerg Forsyning har man i den grad taget den nye spare-tankegang til sig, og som næste skridt overvejes det, hvorvidt man flere steder kan gå fra tilsyn kvartalsvis til halvårligt.

Med ”Håndbog i energioptimering” er de mange erfaringer fra PSO-projektet blevet opsamlet og beskrevet, og dermed kan driftsfolk i fremtiden hurtigt udvælge pumpestationer til drift med frekvensomformer på baggrund af ganske få informationer.

Også erfaringerne med installation og styring er medtaget i håndbogen. Med andre ord er springbrættet klar for andre kommuner,

PSO-projektet viste, at antallet af starter på pumpestationer ofte kan reduceres betragteligt. Esbjerg Forsyning har nedbragt starterne med cirka 20 procent.

der vil gøre Esbjerg Forsyning kunsten efter.

34 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Virksomhedsprofil:

Uponor etablerer uddannelsescenter Et stigende behov i VAbranchen for mere viden om vandforsyning og spildevand har medvirket til, at Uponor A/S i Hadsund har etableret Uponor Academy, et uddannelsescenter for tekniske medarbejdere i den kommunale sektor, rådgivende ingeniører, forhandlere, entreprenører, ledningsejere og andre, der arbejder med vandforsyning og spildevand. / Af salgs- og marketingchef Franz Cuculiza, Uponor

Bredt og målrettet uddannelsescenter

vil Uponors egne medarbejdere på

Rådgivning og service

kurser få endnu bedre tekniske

Der er ingen tvivl om, at det sidste

Uponor Academy henvender sig til

kompetencer til gavn for virksom-

komma i lovgivningen vedr. vand-

alle, der beskæftiger sig med vand-

hedens mange kundegrupper.

forsyning og spildevandsafledning ikke er sat endnu. Ændrede forhold

forsyning og spildevand. Som undervisere er der tilknyttet interne

Nye tider, nye behov

kræver ændret lovgivning, og Upo-

og eksterne teknikere og eksperter

Hos Uponor oplever vi et stadigt

nor Academy vil til stadighed være

på et højt teknisk niveau. Undervis-

stigende behov blandt vores kun-

opdateret, så kursisterne altid kan

ningen og forskellige workshops vil

der og brugere for at få svar på tek-

få opdateret rådgivning og praktisk

være modulopbygget, således at

niske spørgsmål vedrørende vand-

vejledning.

ethvert behov kan imødekommes.

forsyning og spildevand. Der er

Undervisningen foregår henholds-

ingen tvivl om, at den globale kli-

være stedet, hvor alle tekniske

vis i teori- og praktiklokalet, hvor

maforandring og den bl.a. medføl-

spørgsmål til produkter og installati-

kursisterne har mulighed for at

gende forøgede regnmængde har

on vil blive behandlet og besvaret,

installere, afprøve og eksperimente-

skærpet opmærksomheden på,

og hvor virksomhedens forhandlere

re med selv store og komplicerede

hvilke rørsystemer og dimensioner

på jævnlige kurser vil blive opdate-

installationer i sandgraven.

der er gravet ned i jorden, og hvor-

ret med produktudvikling, nye

Uddannelsescentret vil ligeledes

dan det skal gøres i fremtiden. Sik-

installationsmetoder og lovgivning.

Udvikling i offentligt og privat byggeri

ker forsyning af vand og afledning

Uponor Academy er således ikke

af spildevand er livsvigtige områder,

blot et uddannelsescenter, men

I forbindelse med kommunesam-

og det er sandsynligt, at fremtidens

også et videnscenter, hvor al tek-

menlægningen og ikke mindst den

installationer vil blive forskellige fra

nisk og teoretisk viden om vandfor-

øgede aktivitet i bygge- og anlægs-

nutidens. I adskillige områder i

syning og spildevandssystemer er

branchen er der sket ændringer i

Danmark er man allerede begyndt at

samlet, og som service står til rådig-

Uponor i Glostrup etablerede i

personsammensætningen i stort

tage højde for de ændrede forhold.

hed for offentlige og private bruge-

2006 Uponor Academy med hen-

set hele branchen. Med etablering

En målrettet teknisk undervisning vil

re.

blik på uddannelse og rådgivning

af Uponor Academy kan Uponor til-

gøre brugere bedre i stand til at træf-

Med Uponor Academy er det

inden for VVS-branchen, hvilket

byde branchen at få en professio-

fe de rigtige og fornødne beslutnin-

virksomhedens vision at skabe det

blev en stor succes. Uponor etable-

nel opdatering til et vigtigt område.

ger, og med Uponor Academy er vi

bedste uddannelsescenter for hele

rer derfor endnu et Uponor Acade-

Alle fra VA-branchen vil på Uponor

et godt skridt på vejen til at skabe

VA-branchen.

my i Hadsund for VA-branchen

Academy få muligheden for at kun-

grundlag for, at fremtidens vandforsy-

med fokus på vandforsyning og

ne blive opdateret om de seneste

nings- og spildevandsløsninger vil

spildevand.

nyheder og muligheder, og endelig

være tilpasset nutidens behov.

Infrastruktur

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 35

G.O. Andrups

A

GRUNDVANDSPRIS 2007

Prisen I november 2007 er det 60 år siden, at G. O. Andrup blev ansat som direktør i det daværende Odense Vandforsyning. I den anledning har Odense Vandselskab besluttet at indstifte G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr., der uddeles én gang årligt den 1. november.

Med prisen ønsker selskabet at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres i relation til at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prismodtageren samt de øvrige nominerede vil blive offentliggjort på Odense Vandselskabs hjemmeside www.ov.dk samt i decembernummeret af DANVA’s tidsskrift DanskVAND.

Priskomite Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komiteen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af Odense Vandselskabs bestyrelsesformand:

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke, har bidraget med en ekstraordinær væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, virksomhed, offentligt embede eller organisation.

Per Lydiksen Laursen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as Johnny Fredericia, direktør for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Poul L. Bjerg, professor ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU Jens Andersen, fagkoordinator ved Københavns Energi Christian Ammitsøe, funktionsleder ved Miljøstyrelsen Anders Bækgaard, direktør ved Odense Vandselskab as

Frist for indlevering af forslag Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være Odense Vandselskab i hænde senest den 1. september 2007.

Prisoverrækkelse Pris og diplom uddeles ved en ceremoni hos Odense Vandselskab på Vandværksvej 7 i Odense torsdag den 1. november 2007.

Vandværksvej 7 · 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 · Fax: 63 13 23 34 E-mail: ov@ov.dk · www.ov.dk

www.bjornsen.dk

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over Odense Vandselskab.

36 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

LOTWATER Under regn udledes urenset spildevand til vandområder i byerne. Nye lokale rensemetoder er i nogle tilfælde billigere og bedre end at etablere bassiner.

set viden om, hvor stor betydning

sig om at fjerne forurening fra vand

stort vandløb/sø. I Odense blev

udledningerne af forurening fra

i andre sammenhænge.

turbo-flocsystemer og lamelse-

afløbssystemer under regn har, og

paratorer testet.

Tre typer udledninger fra kloak•

Udledninger fra et lille opland til

dermed hvor stor effekt det har på

ker, der afleder både spildevand og

vandkvaliteten i recipienter, der

regnvand, blev undersøgt. Tilsam-

lille vandløb. I Århus blev ny

udledes til, at mindske denne kilde

men dækker de mange af de

bygværkstype og lamelsepara-

til forurening.

udledninger, der forekommer i

tor testet.

Danmark:

Århus Kommune Vand og Spildevand,

Nye teknologier viser sig effektive

Jan B Nielsen, Københavns Kommune Niels TD Kristensen, Miljøcenter Odense,

badevandsområde. I Køben-

Alle resultater kan findes på projektets hjemmeside

I projektet blev der anvendt en

havn blev avancerede filtre og

Et projekt til mere end 50 mio. kr.

række nye teknologier, der har vist

UV-anlæg testet.

genererer mange resultater. F.eks.

Poul Nordemann, Danmarks Miljøundersøgelser samt Gitte Godsk Nielsen og Karsten Arnbjerg, COWI

Det er dyrt at reducere udledning af forurening fra afløbssystemer i forhold til, hvad det koster at reducere mange andre typer af udledninger. LOTWATER-projektet har undersøgt, om det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt at fjerne de skadelige stoffer fra vandet inden udledningen som alternativ til den traditionelle metode. Nemlig at opbevare vandet og sende det til renseanlægget, når det er holdt op med at regne. Udgangspunktet for

Udledninger fra stort opland til

sig at være effektive, når det drejer

/ Af Niels Bent Johansen, Københavns Energi, Per Hallager, Odense Vandselskab, Anne Laustsen,

•

projektet var, at der er en begræn-

Odense recipient Odense Å.

•

Udledning fra stort opland til

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 37

København, recipient Svanemøllebugten.

har projektet udført flere målinger af

En samlet oversigt over projekt-

sundhedsskadelige mikroorganismer

resultaterne kan findes på projektets

i regnbetingede udledninger end

hjemmeside:

oplande (op til 25 ha) vil det gene-

Riste anvendes generelt af æsteti-

nogensinde før i Danmark. Der er

www.cowiprojects.dk/lotwater

relt være kosteffektivt at udbygge

ske årsager. De fjerner ikke væsent-

med bassinløsninger, som det hidtil

lige mængder af forurening pr. år

også udført mange målinger af NPo-

bindelse med store oplande.

For almindeligt forekommende

på udledninger fra fællessystemer: Riste:

stoffer, metaller og E. coli. Projektets

Bedre rensning af stoffer

har været praksis at gøre. Jo større

og installeres derfor heller ikke af

resultater er samlet i en række tekni-

De økonomiske beregninger viste,

opland, desto større er potentialet

denne årsag.

ske rapporter, der forsøger at sam-

at to ud af de tre forsøgsanlæg

for at anvende de nye og mere

Filtre:

menfatte og dokumentere alle

opnåede en bedre rensning af stof-

avancerede metoder.

I almindeligt forekommende oplan-

aspekter af projektet. Endvidere er

fer end det, der kunne opnås ved

der udarbejdet en folder, som i kort

traditionel udbygning med bassiner.

nologier kan man konkludere føl-

Filtre er i nogle tilfælde kostef-

form fortæller om resultaterne.

Det var de to anlæg, der ligger i for-

gende med hensyn til anvendelse

fektive i meget store oplande. I for-

I forhold til de undersøgte tek-

de er filtre (endnu) ikke kosteffektive

DAKOFA-konference

Konsekvenserne af ændringerne af jordforureningsloven Tirsdag den 28. august 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København I kølvandet på ændringen af jordforureningsloven udarbejder Miljøstyrelsen bekendtgørelser om hhv. anmeldelse om flytning af jord samt revision af bekendtgørelsen om genanvendelse af jord og restprodukter. Der redegøres for de nye regler,

herunder for kommunernes pligt til at udarbejde jordstyringsregulativer og sikre mellemlagringskapacitet for lettere forurenet jord, der fremover udpeges ved områdeklassificering.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA- og DANVA-medlemmer . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrister 21. august 2007

HUSK også DAKOFAs 25 års jubilæumskonference 19.-21. september 2007 i Århus!

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

38 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Anlægget i København.

hold til de udførte pilottests er der

af eksisterende bassiner. Ved større

menhænge har vist sig at være

Der er dog også foretaget andre

en skuffende rensegrad i det

om- og tilbygninger og/eller etable-

særdeles effektive, både teknisk og

indgreb i udledningerne til Svane-

undersøgte fuldskala anlæg.

ring af nye bassiner kan lamelsepa-

økonomisk.

møllebugten i løbet af projektperio-

Anlægget fjerner dog stadig mere

ratorer ikke anbefales.

den, og derfor kan forbedringen ikke tilskrives forsøgsanlægget ale-

Turbofloc:

Bedre forhold i to af tre recipienter

Turbofloc-teknologien kan ikke

Det lille vandløb i Århus, Silistria-

forsøgsanlægget har haft en for-

Hydraulisk optimering af bassiner:

anbefales ved ud- og ombygning af

bækken, opnåede en bedre økolo-

bedrende virkning på den mikro-

Hydraulisk optimering bør indarbej-

regnvandsbassiner.

gisk tilstand efter at anlægget var

biologiske vandkvalitet i Svanemøl-

etableret. Forbedringen skyldes

lebugten.

stof pr. arealenhed end et tilsvarende bassin kan fjerne.

des i design af nye bassiner. Hvis

ne. Der er dog ingen tvivl om, at

eksisterende bassiner er udformet,

UV-desinfektion:

reduktion i mængden af udledt

så det er muligt at optimere hydrau-

Etablering af UV-anlæg til desinfek-

overløbsvand. Dermed viser målin-

Konklusion

likken, vil dette være kosteffektivt.

tion er en kosteffektiv rensemetode

gerne, at tiltag, som reducerer

LOTWATER projektet har i løbet af

ved meget store udløb.

udledningen fra regnbetingede

perioden 2003-2007 indsamlet

udledninger, kan være afgørende

vigtig information om nye rensetek-

Lamelseparatorer: Lamelseparatorer kan formodentlig

Det skal understreges, at alle oven-

for en forbedring af et vandløbs til-

nologier til udledninger af urenset

anbefales ved moderat udbygning

nævnte teknologier i andre sam-

stand.

spildevand fra små og store klo-

Ved det store vandløb, Odense

mer viser undersøgelsen, at bassi-

påvirkningen af E. coli. Reduktionen

ner stadig er den billigste løsning.

ligger dog inden for måleusikkerhe-

For store afløbssystemer begynder

den, og generelt må det konklude-

de nye renseteknologier i nogle

res, at forsøgsanlægget ikke har

tilfælde at være attraktive alternati-

haft nogen væsentlig betydning for

ver til udbygninger med bassiner.

Odense Å. Der er i alt 66 overløb til Odense Å fra fællessystemer i Odense by. Det er derfor ikke overraskende, at forsøgsanlægget ikke har stor betydning.

Det marine område i København, Svanemøllebugten, har i løbet af projektet opnået en bedre Århus - anlæg under konstruktion.

aksystemer. For små afløbssyste-

Å, blev der målt en reduktion i

vandkvalitet med hensyn til E. coli.

TEKNIK & MILJĂ˜ I SPILDEVAND- OG VANDMILJĂ˜ 39

=gdq fg¸_o k† odg am`hod_`i))) Uponor Academy for VVS-branchen er en stor succes i Glostrup, og der Œbnes derfor endnu et Uponor Academy i Hadsund for VA-branchen.

PÂŒ Uponor Academy afholdes seminarer og kurser. Her fÂŒr du optimeret din tekniske tilgang og kompetence gennem en kombination af teoretisk og praktisk undervisning. Kundetilpassede kurser og modulopbyggede kurser er desuden en mulighed. Og som en ekstra service Ă&#x;ytter vi ogsÂŒ gerne undervisningen ud i din virksomhed.

buchs.dk

Uponor Academy klžder dig professionelt pÂŒ til at imÂżdegÂŒ klimaforandringer og fremtidens krav til rÂżrsystemer. www.uponor.dk viser vejen.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 DK-9560 Hadsund

T F W E

+45 99 52 11 22 +45 98 57 20 22 www.uponor.dk infrastruktur.dk@uponor.com

40 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Spildevand:

Web-katalog om undersøgelses-, måleog fornyelsesmetoder Det er endnu en ren jungle at søge efter en målemetode - fx vandføringsmålinger eller deformationsmålinger - på internettet. Nyt katalog skal gøre det mere overskueligt.

Hvordan arbejder Rørcentret?

Som altid på Rørcentret styres og finansieres projekterne i en såkaldt styregruppe, der er så bredt sammensat som overhovedet muligt.

Forud for opstart kontaktes de kommuner, rådgivere, entreprenører og producenter, som forventes at kunne have en interesse for

/ Af Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut

at deltage i projektet. Når der er et passende antal projektparter (afhængigt af det enkelte projekt), kan projektet begynde. Det forventes, at hver projektdeltager deltager i ca. 3 møder fordelt på 1 år, og

Hvis man finder en relevant måle-

desuden bidrager hver kommune

metode – kan det være svært at

med 15.000 kr og hver producent

gennemskue måleprincippet, og

med 25.000 kr. Rørcentret bidrager

fordele/ulemper ved den aktuelle

med 50.000 kr.

metode – og hvordan man finder

Dette projekt er derfor et samar-

ud af, hvilke spørgsmål, man skal

bejde med i alt 8 projektparter: Fre-

stille til forhandleren, hvis man

deriksberg Forsyning, Helsingør

ønsker at anskaffe sig måleudstyr

Kommune, Odense Vandselskab,

eller at få foretaget målinger i sit

Cowi A/S, Per Aarsleff A/S, Laurid-

afløbssystem!

sen Handel og Import A/S, LMJ-TV

Rørcentret har ønsket at ændre

og ISS Damage Control.

på dette og tog derfor primo 2006

Selv om rapporten udarbejdes

initiativ til projektet ”Undersøgelses-

på Rørcentret, er det til enhver tid

måle- og fornyelsesmetoder”, der

styregruppen, der afgør, hvad der

udgives maj 2007. Output er dels

medtages i projektet. Lige fra hvor-

en papir-udgave (Rørcenter-anvis-

dan formidling af projektet skal

Formål med projektet

over undersøgelses-, måle- og for-

ning) samt et web-katalog, der for-

foretages – til hvilke målemetoder,

Formålet med projektet har været

nyelsesmetoder i afløbssystemet

ventes opdateret én gang pr. år.

der skal medtages.

at udarbejde en samlet oversigt

samt relevant litteratur på området.

Sporstofmåling (Krüger A/S).

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 41

Figur 2. Principskitse og foto af ultralyds vandstandsmåler over vandspejl (Teletronic A/S)

Hidtil har man udelukkende været henvist til forskellige virksomhedsbrochurer, hvis man ønsker viden på området.

Hvis en kommune fx ønsker at få overblik over vandføringsmålinger – eller hvem der foretager vandføringsmålinger – har det hidtil været en større opgave at få et overblik over leverandører og udbydere.

Et formål med projektet har derfor været at få en simpel, overskuelig og objektiv redegørelse for hver enkelt metode suppleret med spørgsmål, der kan være en hjælp i den fase, hvor man undersøger, hvilken metode der skal vælges.

Endelig har hensigten været at skabe et godt søge-værktøj på internettet – hvor man enten kan søge på metoden – eller søge på selve problemet, der er baggrunden for, at man ønsker at foretage en bestemt måling. Noget som altså vil give en direkte forbindelse fra et problem - over en mulig årsag - til en metode, der vil være relevant at benytte for at få løst problemet.

Målgruppen Alle, der ønsker et nemt søge-værktøj, vil få glæde af dette web-katalog.

Målgruppen har primært været kommuner, rådgivere og entreprenører, der arbejder med afløbssystemer.

42 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

CE-mærkning af septiktanke Den europæiske standard for septiktanke svarer ikke til Danmarks kendte niveau. Hvis vi ikke ser os for, risikerer vi at installere septiktanke, der tillader slamfugt.

Septiktanke bruges før nedsivningsanlæg,

en septiktank, der er prøvet og i princippet

som eneste rensning før udledning til recipi-

lader alt slam slippe igennem tanken. Mærk-

ent. Derfor er det vigtigt, at nye septiktanke i

ningen skal blot oplyse resultatet af prøvnin-

fremtiden fungerer mindst lige så godt som

gen.

de tanke, vi kender i dag, og som er VA-godI forbindelse med CE-mærkningen stilles kun få krav. For at kunne CE-mærkes skal bundfældningstankens funktion dokumenteEuropæiske standarder er ofte meget gene-

Den europæiske standard vedrørende bundfældningstanke sikrer således ikke, at vi

kendte.

/ Af Inge Faldager, Rørcentret

for muligt og lovligt at CE-mærke og sælge

sandfilteranlæg, minirenseanlæg m.v. eller

res ved prøvninger/beregninger.

får gode bundfældningstanke. Det er derfor nødvendigt at stille supplerende krav.

De krav, der er angivet i denne artikel, er de krav, der vil fremgå af Miljøstyrelsens vej-

En septiktanks evne til at tilbageholde

ledning nr. 2 Nedsivningsanlæg op til 30 pe,

de krav, der stilles. Derfor dækker denne

slam skal dokumenteres ved en prøvning i et

der er under revision. Kravene og yderligere

europæiske standard langt fra alle de krav,

laboratorium, men standarden stiller ikke

vejledning er også angivet i Rørcenter-anvis-

som vi i Danmark gerne vil have opfyldt, når

nogen krav – det skal det enkelte land gøre.

ning 013 – Erfaringer med nedsivningsanlæg,

vi anvender septiktanke.

Der findes pt. ingen danske krav. Det er der-

der netop er udgivet.

relle, fordi mange lande skal være enige om

princip, anvendelsesområder, for-

mer ind i web-kataloget. Her angi-

dele/ulemper samt spørgsmål til

ves i katalogets ”nøgle” først de

forhandlerne – tidligere omtalt som

mest almindeligt forekommende

Ultralyds vandstandsmåler over vandspejl

”praktisk guide”. Desuden afsluttes

mulige årsager (hydraulisk kapaci-

gennemgangen af hver metode

tet, fysisk tilstand og driftsmæssig

Tryktransducer under vandspejl

med direkte links til forhandlere af

tilstand) og herfra ledes du videre

måleudstyr eller udbyder af målin-

til en relevant undersøgelsesmeto-

ger. Hensigten med den praktiske

de. Hydraulisk analyse leder dig

guide er at hjælpe fx kommunen,

eksempelvis til måling af vand-

der ønsker at få foretaget vand-

føring, vandstand og nedbør. For

føringsmålinger, med at fastlægge

”fysisk tilstand” ledes du til beskri-

på problem, almindeligt forekom-

begrænsninger ved den pågælden-

velsen af TV-inpektion og for ”drifts-

beskrivelsen af måleprincipperne,

mende mulige årsager eller under-

de metode – før et eventuelt ind-

mæsig tilstand” ledes du til hhv. TV-

som på simpel vis gennemgås og

søgelsesmetode.

køb af måleudstyr eller ydelse fin-

inspektion, deformationsmåling

der sted.

eller faldmåling.

Parameter/ Placering

Lukket ledning eller brønd

Åbne render

Vandstand

Ultralyds vandstandsmåler over vandspejl Tryktransducer under vandspejl

Figur 1. Oversigt over måleprincipper for vandstandsmålinger.

Nyansatte kan have glæde af

illustreres med gode principskitser og fotos, men også ”garvede”

Hvilke metoder

afløbs-rotter kan have glæde af det-

Følgende metoder er omfattet af

Tilslutninger og overgange

kan du læse: måleprincip, anven-

te værktøj, da det forhåbentlig skul-

kataloget: Ledningslokalisering, TV-

Ud over ovennævnte beskrivelser

delsesområder, fordele/ulemper,

le give et vist overblik over gode og

inspektion, Vandstands- og vand-

vil der være bilag, der gerne skulle

praktisk guide eller finde links til

praktiske spørgsmål til forhandler-

føringsmålinger, Lækagesøgning,

give et overblik over, hvilke tilslut-

forhandlere.

ne/udbyderne, idet web-kataloget

Faldmåling, Deformationsmåling,

ningsmetoder og overgangsløsnin-

indeholder en ”praktisk-guide” til,

Røgprøvning, Tæthedsprøvning,

ger, der kan anvendes i forskellige

målinger opstilles fx i et skema (se

hvordan man får anskaffet sig det

Specialundersøgelser af beton samt

situationer. Et godt redskab, hvis

figur 1), hvor måleprincipperne

rigtige udstyr. Vel og mærke i første

Fornyelsesmetoder.

man som tilsynsførende bygherre

gennemgås for hver af de angivne

eller rådgiver skal instruere sin

muligheder.

forsøg.

For visse metoder henvises der

For hver undersøgelsesmetode

Måleprincippet for vandstands-

Måleprincippet illustreres med

primært til eksisterende litteratur

entreprenør i, hvilken overgang

Hvordan skal værktøjet bruges

eller hjemmesider på området –

eller tilslutning, man gerne vil have

gode principskitser og fotos, se

men for andre metoder er den

– eller ikke vil have.

figur 2.

I indledningen præciseres, hvordan

pågældende målemetode udførligt

web-katalog eller anvisningen skal

beskrevet.

anvendes. Som nævnt muliggør denne ”nøgle”, at der – fx i Google

Hvad skal med for hver metode

– kan søges på enten metode eller

For hver metode beskrives: måle-

Fordele og ulemper gennemgås

Eksempel – Opstuvning i kældre

kort, se figur 3.

Forestil dig, at du på google søger

guide, der for vandstandsmålinger

på ”opstuvning i kældre” og kom-

omfatter:

Endelig føres du til den praktiske

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 43

1. Hydrauliske forudsætninger.

Fx bør transportable måleudstyr

2. Tilsyn og vedligeholdelse

kunne anvendes i en almindelig

3. Åben kanal / lukket ledning

1,0 meter nedgangsbrønd i 2 – 4

4. Helt eller delvis fyldt ledning

meters dybde. Det skal med i over-

5. Måleområde, opløsning, værdi-

vejelserne, hvordan det er muligt

sætning og loggefrekvens

at arbejde uden gener fra trafik, fx

6. Kalibrering af måler

ved at kommunen stiller skiltevogn

7. Krav om tidssynkronitet ved

til rådighed og afspærring af vej

samtidige målinger 8. Krav til data (format) samt dataindsamling (via internet fx) 9. Fjernstyring og overvågning (SRO fx)

foretages, og desuden skal øvrige sikkerhedshensyn (jvnf. Kloakbe-

Ulemper

•

•

Anbringes over vandspejl

•

Uafhængig af, hvad der

•

måles på

brønd og åbne render •

Nemt at installere

•

omregnes til vandføring ved store dybder

Web-kataloget forventes færdigmaj 2007

•

Opdatering af web-kataloget udføres én gang pr. år

•

Alle, der sælger udstyr eller

For tilsyn og vedligeholdelser omta-

udbyder ydelser er velkommen

les fx:

til at kontakte Ulrik Hindsberger

”Udstyret må kun kræve et mini-

eller Hanne Kjær Jørgensen på

mum af tilsyn. Der skal – hvis det

Rørcentret for at blive omtalt på

er muligt – udvælges brønde, hvor

listen over forhandlere / udby-

der er let adgang til målestedet og

dere

Kan miste måling (ekko) ved turbulens. Kan ikke

(ikke-cirkulært profil)

gjort og udlagt på internettet

udgange, effekt af batteri på

Kan ikke anbringes i selve ledningen men fx i

Praktisk om web-kataloget •

Kræver roligt og frit vandspejl

kendtgørelsen) kunne overholdes”

10. El (placering af stik, antal logger)

Fordele

•

Kalibrérbar i selve brønden

•

Billig

•

Stabil

•

Usikkerhed < 1%

Figur 3. For hver metode gennemgås fordele og ulemper.

Alle, der ønsker at få kendskab

at få informationen om, at der

te Hanne Kjær Jørgensen på

muligt at føre tilsyn samt at

til nye projekter – for fx at delta-

nu starter et nyt projekt – er

Rørcentret

rengøre/vedligeholde måleren.

ge i en styregruppe eller for blot

ligeledes velkomne til at kontak-

selve måleudstyret, så det er

•

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet.

Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Ifö EcoTrap 2300P solgte Mest rap tank bundfældningstank T o c Ifö E Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö.

Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

Mød os på ene ag Rørcenterdjuni 13.-14. rup st på DTI i Tå

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.

E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

44 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Nul-løsningen : Nedsivning af alt regnvand

Byudvikling uden afløb Silkeborg by vokser og det giver store afløbs-udfordringer. Recipienterne er følsomme og kapaciteten i de nedstrøms afløbssystemer er begrænset. En nulløsning hvor der ikke må være afløb fra området og hvor al overfladevand fra veje og bebyggelse nedsiver i selve området løser problemet.

arbejder arbejder sammen med private lodsejere om at vende udfordringer fra miljøhensyn og klimaændringer til konkrete og attraktive bosætningselementer.

Silkeborg Kommune er gået tidligt ind i planlægningsfasen og har sammen med Orbicon arbejdet med en såkaldt nul-løsning for områderne, hvor alt regnvandet

Funder - en by i skoven

nedsives og der således ikke forventes afledning til recipient eller

Byudvikling kombineres med de

lige kloaksystem. De må etablere nedsivning på egen grund.

nedstrøms afløbssystemer overho-

miljømæssige hensyn ved størst

vedet. Der er udført omfattende

mulig brug af LAR (Lokal Afledning

forundersøgelser i form af geofysi-

af Regnvand) sammen med cen-

afdelingen, Silkeborg Kommune samt

ske målinger og boringer for at

trale nedsivningsbassiner. Løsnin-

Anders Edsen og Peter Duus, Orbicon

kortlægge undergrundens beskaf-

gerne bliver baseret på nedsivning

fenhed.

på en del af grundene, permeable

Målene for regnvands-

flader, rendestene, vejgrøfter,

håndteringen er:

En by i skoven

opsamlingsgrøfter mellem bebyg-

• at medvirke til at opfylde

Byudviklingen i det vestlige Silkeborg

gelsens afsnit og centrale nedsiv-

Funder Å´s vandkvalitetsmål-

Flere nye bolig- og erhvervsområ-

er beskrevet i Strukturplan Funder

ningsbassiner.

sætning ved ikke at udlede

der er på tegnebrættet i Silkeborg,

og omfatter et meget naturskønt

hvor det er problematisk at komme

delvist skovklædt område med ca.

Nedsivning som en del af lokalpla-

af med regnvandet. I Funder kan

70 ha. erhvervsjord og med plads til,

nen

regnvand ikke afledes til Funder Å,

at der vil kunne bo knap 2000 men-

Den geofysiske kortlægning viser, at

områdets regnvandsafled-

da denne recipient er et værdifuldt

nesker. Områdets etape 1 med ca.

der er relativt store områder, som

ning i bebyggelsen, så den

A-målsat vandløb i Regionplanen.

300 boliger bliver ”en by i skoven”.

ikke er egnede til nedsivning. Det

Beboerne skal bo i tæt kontakt med

betyder, at alle mulige nedsivnings-

ved Balle Buskelund er der be-

naturen og opleve bebyggelsens fri-

løsninger i området skal udnyttes.

grænset kapacitet i de nedstrøms

arealer som en del af det oprindeli-

Ejere i områder med god ned-

afløbssystemer. Afløbsfolk, mil-

ge landskab. Regnvandshåndterin-

sivningskapacitet tilbydes ikke

jømedarbejdere og byplanlæggere

gen skal støtte op om dette.

afledning af regnvand til det offent-

/ Af Malene Caroli Juul og Jan Pedersen, Forsynings

I et andet byudviklingsområde

overfladevand til åen fra kloakoplandet.

• at integrere og synliggøre

”opleves” af beboerne.

• at kloakforsyningens serviceniveau for hyppighed af terrænoversvømmelser overholdes.

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 45

Strukturplan Funder med 1. etape i den østligste ende.

Geofysisk Kortlægning Den rummelige kortlægning af de geologiske forhold sker ved anvendelse af den såkaldte “slæbegeoelektriske metode”. Det er en geofysisk kortlægningsmetode, der måler jordens elektriske modstand. Jo lavere elektrisk modstand der måles, jo større er lerindholdet i jordlagene.

På denne måde kan metoden bruges til kortlægning af den geologiske opbygning af jordlagene ned til 10-15 meters dybde.

Den geofysiske tolkning visualiseres ved at udtegne jordens elektriske modstand i en række dybdeintervaller.

Den slæbegeoelektriske metode måler jordens elektriske modstand gennem en række tunge elektroder, der er monteret på et langt kabel. Kablet slæbes hen over jorden efter et lille trækkøretøj.

Disse kort sammenholdes med boringsdata og herved udarbejdes en 3D geologisk karakterisering af området.

Boringerne bidrager med detaljeret geologisk information på selve borestedet, mens den geofysiske kortlægning giver viden om den rummelige udbredelse af de gennemborede lag.

Kombinationen af disse data danner således grundlaget for udpegningen af områder henholdsvis egnet eller ikke egnet for nedsivning.

46 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Resultatat af geofysisk kortlægning. Bebyggelsesplan fra A5 tegnestue, Silkeborg.

nedsivningsbassiner. Langs boligve-

sker samtidig en bundfældning og

Vedvarende vandspejl

afledning af regnvand til nedsivning

jene etableres rendestensbrønde

omsætning, som forventes at have

Nedsivningsbassinerne tilpasses

er at finde egnede placeringer til

og nedgravede ledninger med for-

en positiv effekt på vandkvaliteten i

terræn og bebyggelse, så det frem-

centrale nedsivningsbassiner i for-

bindelse til grøfter.

den våde del af de centrale nedsiv-

står så naturligt og indbydende

ningsbassiner.

som muligt for beboerne. Af rekre-

Forudsætningen for en 100 %

bindelse med lokalplanlægningen.

Miljømyndighederne har krav til

Terrænoversvømmelser på veje-

ative grunde etableres de som

Derfor er der udført geofysiske

synlighed i nedsivningsanlæg af

målinger og supplerende boringer.

hensyn til beredskabet ved oli-

ne ved ekstremregn bliver imøde-

åbne våde jordbassiner med per-

espild o.g lign. Dette krav er opfyldt

gået ved at sørge for, at vejene lig-

manent vandspejl i en del af bas-

Grøfter renser regnvand

i de åbne grøfter og bassiner, men

ger lavt, og at vandet har fri passa-

sinbunden. Den våde del af bassi-

Vejafvanding fra fordelingsvej og

fraveget i boligvejene øverst i

ge mod de grønne områder, hvor

net etableres med en membran i

stamveje ledes til vejgrøfter langs

afløbssystemet.

det diffust kan nedsive helt eller

bunden, så nedsivning forhindres.

delvist.

Dette strider umiddelbart imod

vejene med op til 20 cm. opstuvning inden afledning til centrale

Under transporten i grøfterne nedsiver regnvandet delvist og der

Illustration af projektforslag. Landskabsarkitekt Claus Conradsen, Orbicon.

ønsket om at ville nedsive regnvan-

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 47

Dimensionering tager hensyn til fremtidens regn

hold til kronekant. I illustrationen ses beregnet vandspejl i samme bas-

Bassiner og afløbssystemer dimensioneres med Silkeborgs lokale

sin med to forskellige forudsætninger om undergrundens permabilitet.

regnserie i Mike Urban. I beregningerne er der indlagt sikkerhed for

Til venstre er forudsat en fint sandet fraktion og til højre er forudsat en

klimaforandringer og der er udført beregninger med udgangspunkt i

mere leret undergrund, hvilket resulterer i højere vandspejl i længere

både sandet og leret undergrund. Bassinernes geometri er indlagt og i

perioder og overløb.

resultatet af beregningerne kan vandstanden i bassinet evalueres i for-

det, men bassinerne skal tjene

Derfor etableres en rensemulighed,

nen skal regnvandet afledes til eksi-

Kom tidligt i gang

både tekniske, landskabsmæssige

så drænene kan spules.

sterende afløbssystem gennem Sil-

I Silkeborg har de involverede par-

keborg By, hvor der er begrænset

ter erfaret, at gode nedsivningspro-

kapacitet til rådighed.

jekter kræver, at samarbejdet med

og rekreative formål.

Klar til fremtidens klima Under bassinerne

Bassinerne bliver uden overløb og

Et andet hensyn til bassinernes pla-

dimensioneres på grundlag af loka-

derfor udført lignende geofysiske

dere indledes på et tidligt tids-

cering er undergrundens beskaffen-

le historiske regnserier samt et

målinger som i Funder, dog med

punkt. Dels for at få udpeget områ-

hed, da regnvandet skal tilbagehol-

ønske om sikkerhed mod mere

en anden metode. I Ballehuse har

der i lokalplanen, hvor nedsivnin-

des og nedsives. Derfor placeres

regn i fremtidens klima. De vil kun-

det resulteret i en beslutning om

gen kan foregå, men også for at få

de så vidt muligt, hvor den geofysi-

ne rumme mindst 80 mm regn fra

nedsivning fra nogle af grundene

reserveret arealer til de planlagte til-

ske kortlægning viser, at der er

det reducerede opland. Vandspejlet

uden, at dette var indarbejdet i

tag – valg som ikke kan træffes

forekomster af sand og grus. På

vil blive målt løbende for at sikrrke,

lokalplanen. Når hele områdets

uden det fornødne grundlag i form

baggrund af jordprøver fastlægges

at den fornødne nedsivningskapaci-

undergrund er kortlagt, vil der blive

af bl.a. geofysiske målinger og

jordens hydrauliske ledningsevne

tet er til stede. Hvis det viser sig at

udarbejdet en masterplan for

boringer.

og bassinernes afløbstal.

blive nødvendigt, kan nedsivnings-

afvandingen baseret på lokal og

Kloakforsyningen og Orbicon har

kapaciteten forøges ved etablering

central nedsivning, så tilledningen

nedsivning kun sker fra siderne, da

af yderligere dræn med styret

af regnvand til det nedstrøms

bunden har en tendens til tætnes

boring i biomudder. Udvidelsen kan

afløbssystem begrænses mest

af aflejringer. For at kompensere for

ske ved bassinet eller andetsteds.

muligt.

Normalt regner man med, at

byplanlæggerne og miljømedarbej-

dette og sikre yderligere nedsivningskapacitet, lægges der dræn

Nedsivningen fortsætter

under bunden i bassinet, så regn-

Silkeborgs byudvikling mod nord

vand kan nedsive herfra.

sker i et område omfattet af struk-

Udløbsbygværket placeres i for-

turplan Balle Buskelund og den

hold til indløbet, så den størst muli-

første del, ”Bavnsgaard” og ”Balle-

ge stoftilbageholdelse opnås i bas-

huse”, er under udbygning med ca.

sinet. I drænene under bunden

330 boliger. Recipienten for en del

siver regnvandet ud, og hele bun-

af oplandet er Sandemandsbæk-

den kan regnes som ”aktiv”. Mere

ken, som er et lille men værdifuldt

end 90 % af det suspenderede

vandløb. Miljømyndigheden ønsker,

stof forventes sedimenteret i bassi-

at regnvandsudledningen til vand-

net, men der er risiko for, at fine

løbet begrænsets mest muligt. I

lerpartikler kan aflejres i drænene.

den resterende del af strukturpla-

Vi leverer økonomi- og ressourcestyring, der skaber overblik.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

48 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Gribskov Kommune:

Rekreativ bassin strategi!

Gribskov Kommune har i 2006 etableret et bassinanlæg under hensyntagen til at recipienten Søborg Kanalsystem er hydraulisk hårdt belastning. Samtidigt er der opnået lokal rekreativ effekt, idet der er etableret et regnvandsbassin med indbyggede finpoleringseffekter i forbindelse med vandets passage gennem bassinet.

besluttet yderligere at udlægge ca.

ved lodsejernes synspunkter og

len er en gravet kanal og er hydrau-

2 ha. til bolig- og erhvervsformål.

ønsker er blevet tilgodeset i så stor

lisk hårdt belastet, hvilket blandt

Større regnvandsmængder i kombi-

grad som muligt.

andet ses ved, at kanalen jævnligt overstiger ønsket vandspejlsniveau

nation med, at afløbskoefficienter i form af nye faste belægninger er

Recipienten

forøget, har nødvendiggjort en for-

Udløb fra bassin sker til en større

sinkelse af regnvand før udledning

grøft, Lopholmrenden, som mun-

har der været afholdt møde med

til recipient.

der ud i Søborg Landkanal. Søborg

det tidligere Frederiksborg Amt,

Landkanal er et væsentligt vandløb,

hvor udledningsforholdene fra bas-

Lokalisering af bassin

hvortil der er knyttet overordnede

sinet er blevet diskuteret. Overord-

Med udgangspunkt i Gribskov

store faunamæssige værdier. Kana-

net er der blevet fastsat krav om, at

Kommunes ønske, om at etablere en ny afskærende ledning over nogle bestemte ejendomme, er der foretaget et fladenivellement

/ Af afdelingsleder Søren Blok, Moe & Brødsgaard

med henblik på at finde den teknisk/økonomisk bedste løsning for så vidt angår regnvandsbassinets

Gribskov Kommune har oplevet uønskede oversvømmelser i et

placering.

Samtidigt har der fra kommu-

bestemt opland. I samme opland

nens og rådgivers side været

er der samtidigt via lokalplan

afholdt orienterende møder, hvor-

Kort med angivelse af opland.

Nederst til venstre bassin.

Til højre Søborg Landkanal.

med oversvømmelse til følge.

Med baggrund i ovennævnte

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 49

belastningen af Lopholmen /

Dette svarer til 9 l/sek. (Det

Søborg Landkanal ikke må øges

kan oplyses, at for n=1/10 vil

rent hydraulisk for så vidt angår

udløbet fra bassin være 23 l/sek.)

maksimalvandføringen i forhold til

Før tilløb til bassin er der etable-

Reduceret areal:

4,49 ha

Bassinvolumen (effektivt):

1.200 m3

Volumen/red. Ha.:

267 m3/red.ha.

den nuværende situation. På den

ret sandfang og olieudskiller. Ved

Afløbstal (opnås ved etabl. af vandbremse): 2 l/s/red.ha.

baggrund er følgende dimensione-

store regnskyl vil olieudskilleren ikke

Maximale udløb:

9 l/sek

ringskriterier fastsat med henblik på

have kapacitet til at udskille evt. olie

at beskytte recipienten. Kriterierne

indeholdt i vandet. Derfor udføres

Overløbshændelse

N=1/5 (hvert 5. år):

lever op til kravene i HUR´s region-

bassinet med 2 sektioner adskilt af

plan for 2005.

en vold. Afløbet fra det første bassin

Med henblik på rensning af

Dimensioneringsforudsætninger for regnvandsbassin

er udformet med 2 skrå opadsti-

urenheder foretages der finpolering

gende rør med indløb under tør-

af svævestoffer i bassinet herunder

vejrsvandspejl og udløb over tør-

eventuelle olier. Herudover er der

vejrsvandspejl. Herved tilbagehol-

rende terræn og er udformet med

ved udløbet etableret iltningstrappe

des de meget fine flydestoffer og

skråningsanlæg på 1:6. bassinet

i form af de sten der er fundet i for-

oliefilm, som ikke bliver udskilt i oli-

optræder med den aktuelle

Konklusion

bindelse med bassinudgravningen.

eudskilleren. I tilfælde af evt. udslip

udformning som en rekreativ sø.

Bassinet, som er etableret på bag-

Bassinet er indpasset i eksiste-

af olie-fedtstoffer i bassinet vil dette

geholde dets omgivelser én gang pr. 1 år.

grund af en åben dialog mellem

Bassinets udformning

fremtræde på overfladen og efter-

Drift af bassinanlæg

alle interessenter, er et rekreativt

Bassinet er etableret med perma-

følgende blive skimmet af Gribskov

Der er planlagt en fast drift af bas-

element omkring Søborg Landka-

nent vandspejl. Bassinets areal i en

Kommunes driftspersonale.

sinanlægget, idet en oprensning af

nal. Landskabsmæssig kreativitet

Jordvolden mellem bassin 1 og

aflejrede materialer, beskæring af

samt optimering af hydrauliske og

max. vandspejl i bassinet medfører

bassin 2 er udformet med semi-

buske udføres for at bibeholde den

miljømæssige forhold har været

et søareal på 2800 m2. Vanddyb-

permeable materialer, således at

effektive volumen i bassinerne

hovedtemaer i forbindelse med

den i tørvejrssituationen er ca. 0,5

vandet kan sive gennem volden fra

samt opretholde de nødvendige

projektets gennemførelse.

meter og er ved vandspejl max. 1,1

bassin 1 til bassin 2.

adgangsforhold. Formålet med at

tørvejrssituation er 1.200 m og 2

m svarende til bassinets overløbs-

Herved opnås en filtrering af

indbygge denne faste drift er at

kote. Overløb er tilsluttet afløbsled-

overfladevandet. Sektion 1 har et

imødekomme kravene ifølge Natur-

ning for bassin.

areal på knap 100 m2, mens bassin

beskyttelseslovens §3. Ved opret-

2 er ca. 1100 m . Bund og sider er

telse af en fast drift ændres der

afløbsbremse, der sikrer, at max. til-

i begge bassiner etableret med

således ikke på tilstande i området,

ladeligt afløb overholdes (2 l/sek./

membran til sikring af, at der ikke

som ikke var forudbestemt. Det til-

red.ha.).

sker nedsivning.

tænkes at oprense bassin og vedli-

I bassinets afløb er der etableret

2

50 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Ringsted Kommune:

Vandløbsdialog med Miljøcentrene Kommunerne står i de kommende år over for en lang række nye opgaver på vandmiljø- og naturområdet i henhold til Lov om Miljømål. Artiklen her fokuserer på vandløb med baggrund i de initiativer Ringsted Kommune har taget for bedre at indfri kravene i Miljømålsloven.

udgangen af 2009. Herefter har

fysisk gennemgang af 91 km vand-

gisk tilstand er ikke muligt i sådan-

kommunerne kun et halvt år til at

løb – fortrinsvis de højt målsatte,

ne vandløb, der snarere må beteg-

udarbejde forslag til handleplan,

men også enkelte med lempet

nes som langstrakte søer. Omvendt

der skal offentliggøres senest i star-

målsætning.

kan der være situationer, hvor små

ten af 2011 og allerede i 2015 skal

Den fysiske gennemgang

værdifulde vandløb eller vandløbs-

foranstaltningerne i handleplanerne

bestod af en vurdering af de fysiske

spidser ikke er medtaget i typologi-

være iværksat og målopfyldelse

forhold (Århus-indekset), målsæt-

seringen.

været nået.

ningerne, typologi iht. Vandramme-

For at være rustet til dette, har Ringsted Kommune sat ind på flere fronter: En fysisk gennemgang af

direktivets basisanalyse samt klassi-

Vandløbsregulativer

ficering af vandløbene.

Udløbsdatoen nærmede sig kraftigt

Der blev fundet uacceptable

for en stor del af vandløbsregulati-

hovedparten af de kommunale

eller dårlige fysiske forhold i 48 %

verne i kommunen. Med udsigten

vandløb, revision af vandløbsregula-

af vandløbene svarende til 44 km.

til, at der skal foretages omfattende

tiver, opstramning af udbudsmateri-

Yderligere fandtes mange fauna-

restaureringer for opfyldelse af Mil-

ale vedr. vandløbsvedligeholdelse

spærringer (fx vejunderføringer

jømålslovens krav blev en total revi-

og skærpede krav til vandløbsentre-

med styrt, opstemningsanlæg eller

sion af samtlige regulativer skrin-

prenøren, udpegning og prioritering

lign.). En del af vandløbene er

lagt. Ringsted Kommune valgte at

af fysiske spærringer i vandløbene

påvirket af vandindvinding, og har

totalrevidere 5 regulativer, der

med henblik på vandløbsrestaure-

lav eller reduceret vandføring, hvil-

enten havde krav om fast skikkelse

Ringsted Kommune og

ring samt en målrettet formidlings-

ket påvirker planter og dyr i vand-

(harmonerer ikke med et fiske-

cand. scient Holger Petersen, NIRAS

indsats til/af vores politiske udvalg

løbet, så det bliver vanskeligt at

vandsmålsat vandløb) eller skikkel-

omkring de nye opgaver.

opfylde en fiskevandsmålsætning.

se bestemt af vandføringsevne

/ Af cand. techn. soc. Mette Søe Henriksen,

Ved besigtigelsen af vandløbene

(vanskeligt og dyrt at administrere).

blev der foretaget en vurdering af

I stedet blev de 5 regulativer ænd-

planen starter den 22. juni og varer

Overblik over vandløbenes tilstand (fysisk gennemgang)

den foreløbige udpegning af typo-

ret til teoretisk geometrisk skikkel-

6 måneder, hvor kommunerne for-

Ringsted kommune har i alt ca.

logi i basisanalysen. For ca. 5 km

sesregulativ.

melt har mulighed for at præge

120 km kommunale vandløb, og

vandløb vil kommunen foreslå

arbejdet. Vandplanen skal indehol-

fik pr. 1. januar 2007 overdraget

typen ændret. Det drejer sig om de

vandløbsprofilet lige som et traditi-

de et indsatsprogram, som angiver

yderligere ca. 30 km amtsvandløb,

øverste strækninger af mindre

onelt skikkelsregulativ ved bundko-

de foranstaltninger, der skal gen-

dvs. kommunen har ca. 150 km

vandløb, der reelt er gravede kana-

te, bredde og anlæg på side-

nemføres for at nå miljømålene

vandløb. Heraf er ca. 24 km

ler uden fald, hvor den naturlige til-

skråningerne, men profilet låses

om god økologisk kvalitet, og vand-

rørlagt. I 2005 besluttede Ringsted

stand inden reguleringen har været

ikke fast i en eksakt trapezform.

planen skal være færdig med

Kommune, at lade NIRAS stå for en

sø eller mose. At opnå god økolo-

Ændringen til teoretisk geometrisk

Idéfasen for udarbejdelse af Vand-

Denne type regulativ beskriver

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ 51

Høm Lilleå hvor der efter mange års miljøvenlig vedligeholdelse efterhånden er dannet et stabilt slynget forløb og dermed væsentligt bedre fysiske forhold.

Spærring ved rørunderføring i Grønbæksløbet. Vestsjællands Amt har i forbindelse med faunaundersøgelser vurderet, at spærringen er årsag til fraværet af ferskvandstanglopper på den opstrøms strækning, hvilket betyder at målsætningen med hensyn til faunaklasse ikke er opfyldt her.

skikkelse ændrer derfor ikke de

reservemateriel, sikring af driftsik-

holder regulativerne derfor afvan-

EU forpligtet sig til standse tilbage-

afvandingsmæssige forhold, men

kerhed mv.) og 5 % til miljøhensyn

dingsforhold tilpasset en svunden

gangen i den biologiske mangfol-

tillades et mere dynamisk og varie-

ved opgavens udførelse (anvendel-

tid, hvor engene blev udnyttet til

dighed senest i 2010.

ret vandløbsprofil til gavn for vand-

se af miljørigtigt materiel, begræns-

græsning. Med specialiseringen i

løbets dyr og planter.

ning af gener for omgivelserne,

landbruget er køerne i dag overve-

er en anden sidegevinst. Resultater-

Tilbageholdelse af næringssalte

affaldshåndtering, beredskab ved

jende koncentreret på store bedrif-

ne af risikoanalysen i henhold til

regulativer. Det var vandløb, hvor

uheld og ulykker samt arbejdsmil-

ter i det vestlige Jylland. Mange ste-

Lov om Miljømål viser, at der for

de gamle dimensioner kunne ænd-

jø).

der ligger de gamle græsnings-

mange fjorde og kystnære områder

enge derfor hen som pilekrat eller

er behov for en væsentlig redukti-

rentieret grødeskæring, dvs. ikke

rørskov, da de ikke kan udnyttes til

on i kvælstofbelastningen for at sik-

udelukkende skæring efter strøm-

planteavl. Der findes eksempler på,

re kravet om god økologisk tilstand.

Udbud af vandløbsvedligeholdelsen for de næste 4 år

rende, men derimod selektiv

at en uformel drøftelse med lodse-

skæring af stivstænglede planter

jerne til sådanne arealer har åbnet

kan de også have en udglattende

frem for de ægte vandplanter.

op for gennemførelse af billige

effekt på afstrømningen. Intensivt

Ringsted Kommunes kontrakt om

Kommunen har også lagt op til en

restaureringsprojekter til stor til-

dyrkede områder nedstrøms skånes

vandløbsvedligeholdelse udløb ved

tæt dialog med entreprenøren ved

fredshed for alle parter. For lodse-

for store afstrømninger, mens tørven

årsskiftet 2006/07. Et kritisk blik på

afholdelse af opstartsmøde inden

jerne har en forøget naturværdi af

virker som en svamp, der tilbagehol-

det tidligere udbudsmateriale viste,

vedligeholdelsessæsonen starter,

arealerne ofte været den afgørende

der og langsomt frigiver vandet, så

at en opstramning var nødvendig.

fremsendelse af plan for arbejdets

faktor.

der i tørre perioder sikres mere vand

Kommunen valgte at foretage en

udførelse, udfyldelse af vandløbs-

prækvalifikation, så vi var sikre på at

journaler og færdigmelding af

nens vandløb er der foretaget en

udtørring eller reduceret vandføring

få en kompetent entreprenør. Ved

arbejdet til kommunen. Stikprøve-

kortlægning af sådanne arealer

på grund af vandindvinding for man-

licitationen valgte kommunen at gå

kontrol af entreprenørens arbejde

med et oplagt potentiale for en

ge vandløb en medvirkende årsag til

efter den mest fordelagtige pris,

er lagt ind efter både 1. og 2. grø-

helhedsorienteret naturgenopret-

manglende opfyldelse af målsætnin-

hvor økonomien blev vægtet med

deskæring samt et evalueringsmø-

ning, der tilgodeser en lang række

gerne.

60% og øvrige faktorer med 40%.

de efter hver sæson.

hensyn. Afkoblingen af afvandings-

Ud fra en økonomisk betragt-

interesserne åbner mulighed for en

ning er vandløb i lavbundsområder

For 10 vandløb lavede vi tillægs-

res til teoretisk geometrisk skikkelse og videreføres.

Som noget nyt indførte vi diffe-

Tildelingskriterierne blev fordelt

Ved gennemgangen af kommu-

Er områderne tilstrækkeligt store

i vandløbet. I Ringsted Kommune er

Restaurering og extensivering af de vandløbsnære arealer

effektiv restaurering af de fysiske

også blandt de dyre med hensyn til

bejdsnetværk, kvalifikationer og

forhold i vandløbene. Periodisk

vedligeholdelse, og på blot lidt læn-

erfaring for leder og evt. underen-

Ved revisionen af vandløbsregulati-

oversvømmelse af engene eller

gere sigt skal den økonomiske

treprenør), 20 % til teknisk og

verne i forhold til Vandløbsloven fra

retablering af vådområder kan des-

gevinst ved bortfald eller reduktion

funktionsmæssig værdi (dokumen-

1982 blev de gamle dimensioner

uden skabe en øget artsrigdom og

af vedligeholdelsen ikke underken-

tation for maskinpark, indsætning af

ofte videreført. Mange steder opret-

større naturværdi. Danmark har i

des.

med 15 % til organisation (samar-

52 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND- OG VANDMILJØ

Formidling til politikerne

sætte flere tiltag på vandløbsområ-

bedre vand- og vandløbskvaliteten i

I Ringsted valgte vi også at foretage

det for at være forberedt på de

vores vandløb.

en målrettet formidling af mil-

kommende krav i Miljømålsloven

jømålslovens krav til vandløbskvali-

og i vores fremtidige dialog med

klart, at der er behov for en omfat-

Miljømålslovens krav. En praktisk

tet for vores politiske udvalg. En

Miljøcentrene. Kommunen har gen-

tende restaurering af vandløbene

fremvisning af vandløb, demonstra-

vandløbstur for udvalget blev arran-

nemført en fysisk gennemgang af

for at reparere på fortidens synder

tion af faunametoder og snak om

geret i maj 2007 med deltagelse af

hovedparten af vandløbene, som

og skabe fysiske forhold, der tillader

målsætninger kombineret med en

borgmesteren. Her fremviste admi-

har givet os et godt overblik over

et varieret plante- og dyreliv. Vand-

teoretisk gennemgang af problem-

nistrationen vandløb af varierende

de kommunale vandløbs tilstand.

planen forudsætter reelt meget sto-

stillingerne kan anbefales.

kvalitet og med forskellig målsæt-

Herved er kommunen nu bedre

re og bindende investeringer, og

ning og demonstrerede metoder til

rustet til at indgå i dialog med mil-

Ringsted Kommune ønsker at

mune sig bedre klædt på til Mil-

faunabestemmelser og vandløbs-

jøcentrene i idéfasen om vores

præge planen og sikre de mest

jømålslovens krav om god økolo-

vedligeholdelse. Turen sluttede af

vandløb fx ændring af målsætnin-

optimale løsninger både ud fra en

gisk tilstand i de kommunale vand-

med at fremvise et vandløb, hvor

ger, typologi mv. Hvis sådanne

miljømæssig og økonomisk syns-

løb, og vi kan anbefale andre kom-

restaurering i form af fjernelse af

justeringer ikke foretages, bliver det

vinkel. Tidsplanen i Miljømålsloven

muner at igangsætte et lignende

en fysisk spærring sandsynligvis vil

i sidste ende kommunen, der står

levner kun kommunerne 3 år til at

arbejde. Miljømålslovens krav kan

kunne afstedkomme, at vandløbets

med problemet, når der i de kom-

gennemføre foranstaltningerne i

synes voldsomme og vanskelige at

målsætning kan opnås. Vel hjem-

munale handleplaner skal udmøn-

handleplanerne. Vandløbsrestaure-

opfylde inden for den givne tids-

me igen blev filmen ”Vand og natur

tes konkrete tiltag for at leve op til

ringer kan være komplicerede og

plan, men det gælder om at kom-

på den lokale dagsorden – benyt-

god økologisk tilstand.

strække sig over lang tid, så kom-

me i gang!

telse og beskyttelse” udarbejdet af

Hvad angår vandløbsvedligehol-

politikere er klar over den store ind-

På restaureringssiden står det nu

sats, der skal iværksættes for at nå

Samlet set føler Ringsted Kom-

munen er nødt til at igangsætte

delse, har kommunen opstrammet

restaureringsprojekter sideløbende

udbudsmaterialet, så en bevidst,

med udarbejdelse af Vandplanen

Sammenfatning

præcis og miljøvenlig vedligeholdel-

for ikke at stå med en næsten

Vi har her beskrevet, hvordan Ring-

se foretaget af kompetente entre-

uoverkommelig arbejdsopgave over

sted Kommune har valgt at iværk-

prenører kan være med til at for-

3 år fra 2012-15.

KL fremvist.

Det er vigtigt, at de kommunale

DET NYE

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

TEKNIK & MILJร I SPILDEVAND- OG VANDMILJร 53

.RPPXQDOH PLOMยกRSJDYHU :DWHUWHFK OHYHUHU HQ HOOHU ร HUH EULNNHU WLO GHW VDPOHGH PLOMยกSXVOHVSLO 6RP IRUYDOWQLQJHQV VSDUULQJVSDUWQHU PHGYLUNHU :DWHUWHFK WLO RSJDYHOยกVQLQJHQ VDPWLGLJ PHG DW NRPPXQHQ InU RSE\JJHW GHQ QยกGYHQGLJH NRPSH WHQFH WLO VHOY DW NXQQH YDUHWDJH RSJDYHUQH

6ยกQGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

ZDWHUWHFK GN

6DPPHQ OยกVHU YL RSJDYHU LQGHQIRU YDQGIRUV\QLQJ VSLOGHYDQG LQGXVWUL YDQGOยกE ODQGEUXJ MRUGIRUXUH QLQJ EDVVLQ RJ EDGHYDQG

54 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Øhavsstien – en åbning til landskabet!

En ny natursti på Sydfyn og Øerne vækker opsigt og skaber aktivitet på mange måder.

En simpel vandresti giver økonomisk omsætning

vandrere skulle den være et tilbud til

I løbet af 1990´erne blev Sydfyn og

turist, der søger natur og kulturople-

Øerne ramt af flere større virksom-

velser. Nye undersøgelser viser, at

hedslukninger. Arbejdsløshed og et

de turister, der søger ’Naturens gratis

faldende skattegrundlag blev en del

glæder’ og ’Aktiv natur’, bruger flest

en cirka 200 km. lang natursti i

af den sydfynske virkelighed. Større

penge per rejsegruppe1.

området omkring det sydfyn-

fødevareindustrier, værfter og

den kvalitetsbevidste og købestærke

Markedet er til stede både i og

Resume Etableringen af Øhavsstien -

ske øhav - nærmer sig sin

maskinindustrier kunne ikke længe-

udenfor vores landegrænser. Det er

re opretholde den sydfynske

blot et spørgsmål om at udvikle

erhvervsudvikling. Der var behov

nogle gode produkter som støtter

Hvad var baggrunden for

landinspektør Gert Michael Henningsen,

for en ny udvikling. Med det

op omkring hele områdets profil,

beslutningen om stiens etable-

Landinspektørerne Hvenegaard A/S og

udgangspunkt besluttede kommu-

og styrker turistens ”reason to go”.

ring? Hvordan blev arbejdet

sekretariatschef Rico Boye Jensen,

nerne og Fyns Amt at oprette det

Det var sådanne tanker der lå bag,

med tilrettelæggelsen af stiens

Naturturisme I/S

tværkommunale interessentskab

da en række kommuner på Sydfyn

linieføring på tværs af flere

Naturturisme I/S. Det skulle igang-

og Øerne igangsatte arbejdet med

kommuner grebet an? Hvor-

sætte en udvikling til gavn for

Øhavsstien.

dan er stien sikret ejendoms-

/ Af landinspektør Erik Flygenring Christensen og

områdets turisterhverv og bosætning.

Efter længere forarbejde beslut-

afslutning.

retligt?

Planlægning af stiforløb Etablering af 200 km. sti tager tid.

Artiklen tegner et billede af et

en positiv erhvervsudvikling på Syd-

tede interessentskabet blandt

Det er den kortfattede konklusion

succesfuldt tværkommunalt

fyn og Øerne. Det var budskabet,

andet at etablere Øhavsstien - en

af det planlægnings- og forhand-

samarbejde og stiller skarpt på

da de otte daværende kommuner i

200 km. lang vandresti. Fyns Amt,

lingsforløb der startede i 2003.

nogle af de forhindringer der

2003 igangsatte etableringen af

kommunerne og EU's mål-2 pro-

Øhavsstien. Der skulle investeres

gram bevilgede hver en tredjedel af

en gennem kommunerne omkring

omkring 8 mio. kr. og over 250

i alt 16 mio. kr., heraf de 8 mio. kr.

det sydfynske øhav. Tilvejebringel-

lodsejere skulle afgive jord til stien.

til Øhavsstien.

sen af de fornødne arealer og ret-

En simpel natursti kan bidrage til

Udover at give lokale et godt til-

Som tidligere nævnt forløber sti-

skulle overvindes undervejs.

tigheder er sket i tæt samspil mel-

De enkelte kommuner skulle

arbejdet blev grebet an, og hvordan

bud til at bruge naturen, skulle

lem kommunerne, ’Naturturisme

selv stå for planlægningsprocessen

det så gik. Indledningsvis beskrives

Øhavsstien være et af fyrtårnene for

I/S’ og det tilknyttede landinspek-

og udarbejdede selv det første for-

dog først lidt om baggrunden for

en turismeudvikling på Sydfyn og

tørfirma. Af praktiske årsager var

slag til stiens linieføring. Enkelte for-

projektet, da det har haft afgørende

Øerne. Foruden at tiltrække en vok-

det nødvendigt at gennemføre pro-

søgte sig også med arbejdsgrupper,

betydning for projektets succes.

sende målgruppe af deciderede

cessen successivt kommunevis.

men det viste sig vanskeligt for del-

Denne artikel beskriver, hvordan

TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 55

Øhavsstien er 200 km lang.

tet, herunder sikring af den fornød-

Vejlovens § 97 opklassificere den

lodsejere blev indvarslet til en

ne kvalitetsoplevelse hos stiens

pågældende vejstrækning til offent-

åstedsforretning i medfør af Vejlo-

brugere. Eksempelvis var der lagt

lig sti. Her var det derfor ikke nød-

vens formelle ekspropriationsbe-

stor vægt på, at stien ikke måtte

vendigt at forhandle med vejens

stemmelser. Ved åstedsforretnin-

forløbe længere stræk langs strand-

ejere. Bortset herfra, blev der gen-

gen afsøgtes muligheden for et

bredder eller på asfalterede veje,

nemført enkeltvise forhandlinger

mindeligt forlig, idet deklaration og

da dette ikke egner sig som van-

med samtlige berørte lodsejere.

erstatningstilbud kunne underskri-

dresti. Desuden var det kommuner-

Det var kommunernes ønske så

ves på stedet eller umiddelbart

tagerne at foreslå stistrækninger på

nes gennemgående ønske, at tage

vidt muligt at gennemføre projektet

efter. I bekræftende fald, var der

andres jorde. Efterfølgende havde

videst muligt hensyn til de lodseje-

ved frivillige mindelige aftaler, såle-

ikke anledning til at ulejlige disse

kommunerne en dialogfase med et

re der berørtes af projektet.

des at lodsejerne tiltrådte en dekla-

lodsejere yderligere. For de få

ration om offentlig færdselsret.

lodsejere der derimod var mod-

Forhandlingsrunden og sikring af stien

Omvendt var det også – efter en

standere af projektet, var der såle-

længerevarende politisk modnings-

des afholdt åstedsforretning og

Allerede fra dette indledende

Efter den første tilrettelæggelse af

proces - opfattelsen, at ekspropriati-

næste skridt efter udløbet af indsi-

arbejde skulle stiens linieføring fast-

stiens linieføring, gennemførtes en

on på enkelte ejendomme var en

gelsesperioden, var den politiske

lægges under iagttagelse af en

omfattende proces med lodsejer-

udvej for at sikre et sammenhæn-

stillingtagen til ekspropriation.

række, til tider modsatrettede hen-

forhandlinger. På de strækninger

gende stiforløb.

syn. Blandt andet kan nævnes de

hvor stien forløber på privat fæl-

Rent praktisk blev forhandlinger-

foruddefinerede krav til stiens kvali-

lesvej, kunne kommunerne efter

ne gennemført således, at samtlige

eller flere borgermøder, hvorefter indkomne forslag kunne indarbejdes.

Den beskrevne fremgangsmåde der var lagt i hænderne på landinspektørfirmaet, viste sig meget hen-

56 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Besigtelse med lodsejere.

sigtsmæssig, da den var med til at

med tiltrædelse af en deklaration.

jeren har mulighed for midlertidig

selsareal på en til to meters bredde

sikre kontinuitet i processen og

Alt i alt er der forhandlet med cirka

omlægning af stiforløbet, eksem-

anlagt til fodgængere. Etableringen

ensartethed i behandlingen af

270 lodsejere, hvoraf der er ind-

pelvis ved jagt. Set fra kommunens

har kun krævet et relativt begrænset

lodsejere – ikke mindst på tværs af

gået mindelig aftale med cirka 260.

synspunkt nyder deklarationsstien

anlægsarbejde. På udvalgte steder

Sammenfattende er stien såle-

ikke Vejlovens beskyttelse, f.eks. i

er der vejvisning i form af lave ege-

kommunerne. Forhandlingerne medførte talrige justeringer af linie-

des sikret på 3 forskellige måder:

forbindelse med hævdsproblemer.

pæle med påsatte piktogrammer. Et

føringen i forhold til oplægget, men

Ved tinglyst deklaration, indgået

Til gengæld behøver den ikke

gennemgående motiv på piktogram-

stadig inden for rammerne af kvali-

ved mindelig aftale. Foruden at

udskilles i matriklen, hvilket i det

merne er ”vandringsmanden”.

tetskravene. Det lykkedes ved langt

regulere brugen af stien, er deklara-

pågældende projekt havde været

de fleste lodsejere at indgå forlig

tionen udformet således, at lodse-

en omfattende opgave.

Stiens primitive udformning bringer vandrerne tæt på naturen og den skæmmer ikke de natur-

Ved at ekspropriere ejendoms-

skønne omgivelser, som ofte er

retten til stiarealet for at sikre sam-

omfattet af beskyttelseslinier eller

menhæng i projektet. Da arealerne

andre bindinger efter Naturbeskyt-

udskilles i matriklen og henligger

telsesloven.

som offentlige stiarealer nyder de

At der er tale om en primitiv sti

samme beskyttelse efter Vejloven

har naturligvis også betydning for

som udskilt offentlig vej. De udskil-

kommunernes omkostninger. I

te stiarealer bliver i praksis isolere-

første omgang til etableringen, og

de lodder i tilslutning til de

på langt sigt de løbende driftsudgif-

strækninger, hvor færdselsretten er

ter, da vedligeholdelsen for det

sikret ved tinglysning. Denne frem-

meste begrænser sig til lejligheds-

gangsmåde er godkendt i Kort- og

vis klipning af bevoksning.

Matrikelstyrelsen.

Status og afslutning Ved at lade stien forløbe over privat

Øhavsstien er officielt indviet i

fællesvej. Vejstrækningen der får

Svendborg og Faaborg-Midtfyn

status af offentlig sti skal ikke udskil-

kommuner og på en stor del af

lelse i matriklen, men vejen optages

strækningen på Langeland, i alt ca.

i kommunernes stifortegnelse.

160 km. De resterende ca. 40 km. forventes åbnet senere i år.

Stiens udformning Stien er i praksis et primitivt færd-

Der er udgivet syv gratisfoldere for stiens brugere. Desuden er der

TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 57

planer om at udgive en guide med en kortfattet beskrivelse af seværdigheder langs stien og oplysning om overnatningssteder m.v. Et andet projekt der arbejdes på, er en kulturhistorisk håndbog, der med udgangspunkt i fortidsminderne langs stien, giver læseren en indgående historisk indsigt i områdets seværdigheder og kulturhistorie.

Med Øhavsstiens etablering, er der omkring det sydfynske øhav skabt en unik ramme om enestående naturoplevelser til fods. Turistorganisationer i ind- og udland har allerede vist stor interesse for stien, så profileringen af området som mål for naturturisme ser ud til at bære frugt.

Der kan ses flere oplysninger om Øhavsstien og andre naturturismeprojekter på adressen www.sydfynskeohav.dk.

1) ”Syv Danmarksoplevelser der flytter turister”. VisitDenmark 2006. ( www-danskturisme.dk )

Sådan snor Øhavsstien sig omkring det Sydfynske Øhav.

Kurser • Temadage • Konferencer 2007 Skov & Landskab afholder i sensommeren og efteråret 2007 en række faglig arrangementer for park- og landskabssektoren: Kortlægning og planlægning af friluftslivet 5. september i Nødebo

Rydning af større træer i parker og grønne områder 20. - 22. november i Nødebo

Danske Parkdage 2007 Park & Natur Ét landskab - én forvaltning 10. - 12. september i Herning

Vand i byen Danmark som showcase 26. november i København

Bytræseminar 2007 Bevaring og beskyttelse af træer i bygge- og anlægsprocesser 11. oktober på Frederiksberg Læs mere på: www.SL.life.ku.dk anyc@life.ku.dk, tlf. 3533 1623

Communication in Urbanised Forestry and Green-space Management 26. - 30. november i Nødebo

Rundvisning på Bytræsaboretet i Hørsholm Guidet tur for dig og din virksomhed Afholdes efter aftale Find dine farlige træer Identifikation af risikotræer i grønne områder Afholdes efter aftale

> Kurser eller kontakt efteruddannelseskoordinator Anne Nysted,

58 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Grønne opgaver med udviklingspotentiale Med kommunalreformen har kommunerne fået øget ansvar for blandt andet grønne opgaver. Det inviterer til et samarbejde med private aktører.

/ Af Kirsten Hassing Nielsen, konsulent

nye ideer Ved at udveksle viden og

bejderforhold, kompetence- og

erfaring eksempelvis gennem en

ansvarsfordeling samt de økonomi-

udbudsforretning er det muligt at

ske aspekter, må dette ikke blive en

skabe innovative planer for kom-

hindring for at tænke nyt. Det er

Hvis kommunerne tænker nyt

munernes naturområder og grønne

værd at nævne, at der findes man-

i de nye opgaver indenfor tek-

Er der forskel på, om det er en

oaser, så de bliver attraktive og

ge gode erfaringer med opgave-

nik- og miljøområdet, er der

offentlig eller privat ansat, der

rekreative opholdssteder for kom-

løsningen indenfor grønne områ-

mulighed for at udvikle områ-

beskærer træerne i byens parker

munens borgere. Udviklingen kan

der, som kommunerne kan trække

det både organisatorisk og ind-

eller slår græsset på den lokale

også bestå i ændrede organisati-

på i processen.

holdsmæssigt. En af måderne

boldbane? Dette spørgsmål er ble-

onsformer og forretningsgange,

vet aktuelt med kommunernes

hvilket kan bidrage til at sikre en

øget samarbejde med private

overtagelse af en lang række grøn-

optimal styring og håndtering af de

Grøn partner – til fordel for alle

leverandører, der kan bidrage

ne opgaver fra amterne og staten.

nye opgaver.

Samarbejde mellem kommuner og

til opgaveløsningen – fx med

KR Rådgivning, Kontraktstyring og Udlicitering

Resume

til at nå dette er gennem et

andre offentlige myndigheder, pri-

nye ideer. Der er nogle barrie-

blevet større, med flere veje, vand-

Byg bro over barriererne

vate virksomheder eller foreninger

rer, der skal overvindes, for at

løb og anlæg, og samtidig er der

Én af barriererne for i større grad at

kan hjælpe med at gøre naturen

gennemføre et godt og udvik-

også kommet nye opgaver til. Over-

involvere private leverandører, kan

mere brugbar og tilgængelig for

lende samarbejde, men hvis

vejelserne går blandt andet i for-

være en frygt hos kommunen for

borgerne. Med Miljøministeriets

dette lykkes, er der mulighed

hold til besparelser og øget kvalitet

at miste styringen og kontrollen

satsning i efteråret 2006 på at

for langsigtede gevinster i for-

i opgaveudførelsen.

med de grønne områder. Et godt

fremme grønne partnerskaber, blev

hold til både økonomi, kvalitet

samarbejde bygger imidlertid på til-

der også lagt op til tættere samar-

og image.

lig anledning til at tænke nye orga-

lid mellem parterne samt løbende

bejde mellem kommuner, brugere

nisations,- og samarbejdsformer

dialog om tilpasning af opgavevare-

og private firmaer om udviklingen

indenfor det grønne område. Der

tagelsen og iværksættelse af nye til-

af naturområderne i kommunerne.

er imidlertid ingen tvivl om, at de

tag. En anden barriere er, at blandt

Naturprojekter er både til gavn

grønne opgaver har et udviklings-

andet medierne har været med til

for naturen og brugerne, men det

potentiale, som kommunerne kan

at give udlicitering og konkurrence

er også en måde at give kommu-

grønne byer og gæstfrie landområ-

udnytte i den nye kommunale

et dårligt image. Et image, der i

nen en grøn profil. Det kan eksem-

der.

organisation..

mange tilfælde skaber usikkerhed

pelvis være i forbindelse med udar-

Omfanget af de grønne opgaver er

Kommunalreformen er en natur-

I forbindelse med iværksættelse

og modstand blandt medarbejder-

bejdelse af kommunens miljøpoli-

af naturprojekter er det muligt at

Innovative kvalitetsløft

ne - også indenfor de grønne opga-

tik. Med innovative naturtiltag viser

søge forskellige puljer om støtte til

Gennem et udbud kan kommunen

ver.

kommunen, at den tror på, at natur

indholdet i projekterne, herunder

og miljø bidrager med kvalitet for

etablering af et offentligt-privat samarbejde omkring projekterne.

eksempelvis få sat øget fokus på

En mulighed kan eksempelvis

sanseoplevelser, varierede instituti-

være etablering af et udviklingspro-

kommunens borgere eksempelvis i

onslegepladser, udfordrende natur-

jekt i et naturområde. Selvom der

form af bedre muligheder for at

legepladser og stisystemer i natur-

er mange ting at være opmærksom

tage på udflugt i de grønne områ-

trakter, offentligt-privat samarbejde

områderne og samtidig få udviklet

på i opstartsfasen, som fx medar-

der eller skabe et helhedsindtryk af

og udbud på www.kr.dk/kontrakter.

Få mere information om kon-

UDDRAG FRA PROGRAM Dogme 2000 – Et miljøsamarbejde med fokus på fremtiden Formand for Dogmesamarbejdet Helle Tiedemann, Ballerup Kommune Brug af Naturbeskyttelsesloven til beskyttelse af byens grønne områder Centerchef Jon Pape, Center for Park og Natur, Københavns Kommune

DANSKE PARKDAGE Et landskab – én forvaltning 10. - 12. spetember 2007 i Herning Kongrescenter

Grønne områder og klimaændringer – konsekvenser og betydning Professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab, Københavns Universitet Nye muligheder for den kommunale park- og landskabsforvaltning Professor i parkforvaltning Thomas Randrup og Professor i det åbne lands planlægning Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Kommunal sundhedspolitik – proces og resultater Formand for sundhedsudvalget Stine Willumsen, Odense Kommune Relationer mellem natur og befolkningens sundhed Lektor Ulrika Stigsdotter, Skov & Landskab, Københavns Universitet Naturen i byen – om menneskers behov af natur tæt på bopælen Direktør Gunver Bennekou, Danmarks Naturfredningsforening Planlægning og pleje af bynatur i den kommunale park- og naturforvaltning Konsulent Jørgen Edgar, Park- og Naturkontoret, Odense Kommune Ti års erfaringer med bestillerrollen Chefkonsulent Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Hvordan kan vi opretholde effektiviteten ved drift i eget regi?

Park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen, Roskilde Kommune

Herudover er der ekskursioner til Hernings havekunstneriske perler, natur- og byudvikling ved Fuglsang Sø samt Skjern Å.

Traditionen tro afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år afholdes arrangementer over tre dage i Herning.

Konferencen sætter i år særligt fokus på de nye integrerede park- og naturforvaltningsopgaver herunder naturbeskyttelse, naturgenopretning og formidling. Også relationerne mellem befolkningens sundhed og grønne områder samt forholdet mellem bestiller og udførende bliver behandlet. Danske Parkdage er stedet, hvor politikere, kollegaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.

SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK PRAKTISKE OPLYSNINGER

ARRANGØRER

Tilmelding online på www.visitherning.dk/danske-parkdage

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2007.

Kommunale Parkog Naturforvaltere

60 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Fælles udvikling i parkforvaltningen Bedre markedsføring af grønne områders værdi og muligheder kan være med til at skabe større politisk opmærksomhed.

HelPark var et idékatalog til ’det gode udbud’ og bød på ny inspiration for parkforvaltningerne, rådgivere og private entreprenører i relation til forvaltningen af offentlige grønne områder. Ikke mindst til hvordan offentlige og private

/ Af Christian Lindholst & Thomas B. Randrup,

aktører i fremtiden kunne samar-

Københavns Universitet, Center for Skov, Landskab

bejde indenfor partnerskabslignen-

& Planlægning

de forhold – set i modsætning til en traditionel udbudssituation med en bestiller og en udfører.

I april 2007 afholdt Københavns

Seminaret havde 60 deltagere.

For ca. 3 år siden præsenterede en

Universitet et opfølgende seminar

række aktører indenfor ’den grønne

’fælles udvikling i parkforvaltningen’,

branche’ projektet Helhedsoriente-

hvor de centrale aktører fra HelPark

en virkelighed der afkræver stadige

i emner der vedrører: ’organisation’,

ret Parkforvaltning (HelPark). Hel-

projektet reflekterede over projek-

forandringer og tilpasninger.

’ressourcer’ og ’opgaven’.

Park projektet var et udviklingspro-

tets indflydelse og betydning de

jekt finansieret af det daværende

seneste tre år. Seminaret præsen-

sessioner med oplæg og debat.

Organisation

Erhvervs- og Boligstyrelsen (nu

terede derudover erfaringer fra

Sessionerne omhandlede: ”Hvorfor

Partnerskaber og partnering er på

Erhvervs- og Byggestyrelsen). Kra-

både offentlige forvaltninger og pri-

helhedsorientering?”, ”Vejen mod

dagsordenen i mange forvaltninger.

vene til HelPark projektet var bl.a. at

vate entreprenører, der har gjort sig

helhedsorientering”, ”Helhedsorien-

Herigennem er der en erkendelse

der skulle anvises forslag til fornyel-

erfaringer i relation til partnerskabs-

tering i det daglige arbejde”, samt

af at tættere samarbejde mellem

se indenfor såvel organisering,

lignende kontraktformer.

”Drift i en helhedsorienteret park-

parkforvalter og tjenesteyderne kan

forvaltning”. Som afslutning på

sikre en bedre udnyttelse og større

samarbejde, nyanvendelse af mate-

Seminaret samlede ca. 60 delta-

Seminaret var organiseret i fire

riel samt de fysiske rammer. Samti-

gere fra Danmark, Norge og Sveri-

dagen blev deltagerne opdelt i 8

adgang til viden og ressourcer, end

dig var det et krav at projektet skul-

ge. Under overskriften ’helhedsori-

grupper og fik til opgave at udpege

ved traditionel udlicitering. Målet er

le imødekomme udfordringer i for-

entering’ satte seminaret fokus på

og diskutere hvilke 3 udfordringer

at skabe bedre grønne områder, og

hold til brugere, medarbejdere og

en række centrale spørgsmål i

de fandt mest væsentlige i udviklin-

udfordringen er dermed hvordan

den politiske ledelse. Disse omfat-

dagens offentlige parkforvaltning.

gen af parkforvaltningen fremover.

partnerskaber og partnering kan

tende ønsker blev beskrevet inden-

Helhedsorientering handler om

for den ramme, der blev kaldt Hel-

hvordan parkforvaltningerne kan

argumenter er efterfølgende gen-

sammenhænge. I denne forbindel-

Park.

skabe udvikling og sammenhæng i

nemgået og kan groft opsummeres

se fremgik det at HelPark-projektet

Alle fremkomne udfordringer og

etableres og udformes i konkrete

TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 61

Seminaret bød på engelsk inspiration om finansiering af parkopgaverne.

har sat sine spor i branchen, og i

over, men samtidig at det også er

markedet. Set fra den private entre-

vil få alvorlige problemer med at

dag danner baggrund for udvik-

en vanskelig størrelse at håndtere i

prenørers synspunkt er det

skaffe de nødvendige medarbejdere

lingsprojekter i en række parkfor-

praksis. Det fremgik at en grundig

omvendt bekymrende såfremt der

allerede på mellemlang sigt. En del

valtninger landet over.

forberedelse fra parkforvaltningens

ikke etableres et stabilt marked af

af udfordringen ligger i skabelsen af

side er af særlig vigtighed da skuf-

en vis størrelsesorden for grønne

attraktive og engagerende arbejds-

sideløbende erfaringer med de

fede forventninger til omfanget og

driftsopgaver. Et stabilt marked af

pladser i parkforvaltningen.

samme udfordringer de møder i

mulighederne kan ødelægge for-

en vis størrelsesorden er en forud-

deres virke. Der er derfor et poten-

holdet mellem borgere/brugere og

sætning for at der kan skabes en

stadighed at være under væsentli-

tiale i en større faglig dialog og

parkforvaltningen. En klar afstem-

fornuftig forretning – og dermed

ge budgetmæssige begrænsninger.

læring på tværs af forvaltningerne.

ning af forventninger og ressourcer

fornuftige priser. Begge de nævnte

De budgetmæssige begrænsninger

Fordi en del nordiske kollegaer hav-

anses for at være centralt for en

forhold kan være med til at udhule

betyder ofte at der kun er midler til

de lagt vejen forbi seminaret blev

god dialog med borgerne. Det

fordelene ved at benytte udbud og

de mest nødvendige driftsopgaver

det også tydeligt at en erfaringsud-

fremgik også at der findes mange

udlicitering.

og udviklingsopgaver nedpriorite-

veksling med fordel kan have et

forskellige måder hvorpå borgere

nordisk perspektiv.

og brugere kan inddrages.

I dag gør mange forvaltninger sig

En af de udfordringer der optog

Det er en af de helt store udfor-

Parkforvaltningerne oplever til

res. Det er derfor en udfordring at

dringer i parkforvaltningen at bevare

opsøge nye og alternative finansie-

fagligt kompetente grønne medar-

ringskilder, der kan sikre en fortsat

mange af deltagerne var spørgsmå-

Ressourcerne

bejdere. Blandt andet er det en

udvikling af parker og grønne områ-

let om hvordan man kan identifice-

I forhold til en monopolsituation

udfordring at sikre rekruttering og

der. Den engelske oplægsholder

re og kommunikere omkring det

anses en konkurrencesituation i

uddannelsen af nye medarbejdere i

Sid Sullivan berettede her om flere

’grønnes’ værdi eller ’værd’ i for-

almindelighed at indeholde stærke-

sektoren. Med den nuværende situ-

alternative måder hvorpå forvaltnin-

hold til forskellige eksterne aktører

re incitamenter til at skabe sam-

ation kan det forudsiges at sektoren

gen af parker og grønne områder

og interesser og i samfundet som

menhæng mellem pris og kvalitet.

helhed. Utraditionelle aktiviteter i

Udbud og udlicitering er derfor ble-

parkforvaltningen som ’branding’

vet til en naturlig del af hverdagen i

og ’markedsføring’ blev således sat

mange parkforvaltninger. Set fra

på dagsordenen.

parkforvalterens synspunkt er det

Hvordan man skal håndtere et

derfor bekymrende at tendensen i

stadig større behov for inddragelse

markedet peger frem mod en kon-

af brugere og borgere var også en

solidering af stadigt færre og større

af de udfordringer der optog man-

private entreprenører. På den ene

ge af deltagerne. Der var generel

side skabes der mulighed for stor-

enighed om at inddragelsen af bru-

driftsfordele, men samtidig er der

gere og borgere er afgørende frem-

også risiko for monopoldannelser i

Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

62 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

kan tilvejebringe finansiering og

er ikke mindst relevant i en udlicite-

omsætte og forankre en parkpolitik

længelse af den nuværende viden

ressourcer.

ringssituation. Udfordringen i arbej-

i de fysiske områder og strukturer.

og praksis, men en række af udfor-

det med parkpolitikken omfatter

Parkpolitikken søger i den ene

dringerne kræver at parkforvaltnin-

Opgaven

bl.a. hvordan man skaber en for-

ende at binde parkforvaltningen

gen gennemtænkes på ny. Organi-

Udarbejdelsen af en overordnet

ankring af parkpolitikken i relation til

sammen med en række overord-

sation, ressourcer og opgaven mar-

parkpolitik anses som en forudsæt-

den samlede grønne struktur samt

nede samfundsmæssige behov og

kerer her tre fokusområder.

ning for at kunne skabe sammen-

hvordan parkpolitikken sikres politik

krav, men skal i den anden ende

hæng og retning i udviklingen af

opbakning og forankring.

kunne omsættes til aktiviteter i den

hænger indbyrdes sammen. Fx kan

daglige drift og udvikling i de grøn-

en bedre markedsføring af grønne

ne områder.

områders værdi og muligheder

Det er en udfordring at kunne

den enkelte parkforvaltning. Dette

I forhold til den grønne opgave Opsummering af workshoppen Emne Organisation

Ressourcer

Udfordringerne

være med til at skabe både større

blev der efterlyst nye måder at tæn-

politisk opmærksomhed og der-

ke og definere ’kvalitet’ på. Det ople-

med en bedre organisatorisk for-

ves at den nuværende standard for

ankring af parkforvaltningen. En

kvalitetsbeskrivelse og efterfølgende

bedre markedsføring af værdien af

-

Partnerskab og samarbejde

kvalitetssikring i stigende omfang

grønne områder kan også forestil-

-

Identifikation og kommunikation af

ikke stemmer overens med gælden-

les at skabe baggrund for afklaring i

det grønnes ’værdi’

de praksis. Kvalitetssikring og kontrol

forhold til nye finansieringskilder.

-

Borger/bruger-inddragelse

bygger i mange tilfælde mere på

-

Erfaringsudveksling i branchen

helhedsindtrykket af et grønt områ-

naret at idekataloget fra 2004 sta-

-

Sikring af et kompetent og konkur-

de frem for overholdelsen af kvali-

digt er aktuelt, men også at det kan

rencedygtigt marked for drift af

tetskrav på de enkelte elementer i

være svært og kræver tid at

grønne områder

området. Der blev her fremsat et

omsætte ideerne til handling.

Bevarelse og udvikling af den

ønske om udvikling af en ny kvali-

’grønne’ faglighed

tetsbeskrivelse.

-

Opgaven

En række af udfordringerne

I forhold til HelPark viste semi-

Seminarets opsamling af udfordringer viser at dialog på tværs i

-

Skabelsen af nye finansieringskilder

-

Udvikling af en Parkpolitik

Det samlede billede

gen i den enkelte parkforvaltning.

-

Omsætning af Parkpolitik i drift og

Udfordringerne tegner et samlet

Københavns Universitet ved Skov &

udvikling

billede hvor en række forhold ikke

Landskab vil i løbet 2007 tage fort-

Udvikling af ny kvalitetsbeskrivelse

dækkes ind af den nuværende

sat initiativ til at skabe en fælles

baseret på helhed (inkl. større vægt

praksis i parkforvaltning eller har

dialog mellem forskning og udvik-

på naturpleje og dynamik)

fokus i forskning/udvikling. En del

ling, forvaltningerne og de private

af udfordringerne ligger som en for-

entreprenører.

-

branchen er væsentlig for udviklin-

Din kilde til viden -også om ledningsrenovering

www.niras.dk

Vi renoverer ledninger – store som små. Netop nu er NIRAS fx rådgivende ingeniører på renoveringen af de 14 km lange Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden, så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8 omegnskommuner og København forsynes med frisk grundvand mange år fremover.

64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Udgiftsneutral opretning af kommunens bygninger I Dansk Byggeris Analysebrev barometer nr. 2/2007 kunne vi læse om det enorme vedligeholdelsesmæssige efterslæb, der er opbygget på kommunale ejendomme. Og, at især borgerne opfatter skolebygninger og sygehuse som værende de dårligst vedligeholdte bygninger. I lyset af kvalitetsreformen er der derfor mange steder behov for at fokusere på ovenstående kendsgerninger. Så hvad nu?

drift og vedligehold af kommunens

Dette forudsætter en stærk foran-

moderne energi- og miljøvenlige

bygninger. Øgede bevillinger kan

dringsledelse, som tænker strate-

anlæg. En sådan udskiftning vil i

næppe skaffes, så det er formentlig

gisk og langsigtet, og som har mod

energibesparelser og besparelser

spild af tid og kræfter at fortsætte

til at bryde årtiers traditioner

på øvrige driftsomkostninger i de

argumentationen over for politiker-

omkring intern organisation,

fleste tilfælde betyde en samlet

ne.

arbejdsprocesser, udbudsformer og

besparelse. De nye energikrav i

ønske om at tilgodese bestemte

Bygningsreglementet peger i sam-

formen er det derfor en central

lokale håndværkere. Det vil være

me retning. Så der er ikke så meget

opgave for de nye tekniske forvalt-

en proces med fokus på rationalitet

at betænke sig på.

Bygningernes noget nedslidte til-

ninger at gennemføre en opretning

og kvalitet. En proces hvor holdnin-

stand er ved at have mange politi-

af bygningsmassen, som er udgifts-

ger skal påvirkes, så alle bliver posi-

Opdateret datagrundlag

keres bevågenhed. Og det er omsi-

neutral. Det lyder som noget af en

tive medspillere.

Men hvordan kunne konturerne af

der erkendt, at bygninger i god og

udfordring, men spørgsmålet er,

indbydende stand er med til at ska-

om det reelt er økonomien, som i

Handlingsplaner

be trivsel både hos daglige brugere

de forløbne snes år har været den

Dernæst drejer det sig om at

og hos borgerne. Man vil gerne

største blokering for fornyelse. En

omsætte strategi til konkrete hand-

tegne sig som en trimmet organisa-

være en ”pæn” ny kommune.

påstand kunne være, at det snarere

lingsplaner, som hurtigt giver de

tion med styr på disponering af

Zaperas undersøgelse er med til at

er hele processen omkring byg-

små succeshistorier, der afføder

centrale kontra decentrale opgaver.

bekræfte, at brugerne lægger stor

ningsvedligehold, som i al for lang

medvind i det politiske system og

En organisation hvor energien er

vægt på kvaliteten af de fysiske

tid har været fastlåst i en traditionel

dermed accept til den langsigtede

flyttet væk fra enkeltpersoners små

rammer.

vanetænkning.

indsats.

og ofte ressourcekrævende småop-

Økonomien

omkring ”udgiftsneutral opretning

der i mange kommuner kan være

Men hvad med økonomien? Glem

af kommunens bygninger” også

udgiftsneutral, er udskiftning af

alt om at få tilført flere ressourcer til

først og fremmest om nytænkning.

nedslidte tekniske anlæg med

/ Af Projektchef Flemming Nøhr Christensen, Rambøll Danmark A/S

I forbindelse med kommunalre-

Derfor handler processen

en ny kommunal ejendomsforvalt-

Som eksempel på en opretning,

ning tegne sig?

Den kunne først og fremmest

gaver og over på sammenhængende og velbeskrevne aktiviteter.

Den kunne derudover tegne sig som en forvaltning med et velstruk-

Byggegrunde tureret, lettilgængeligt og opdateret

planlægge de daglige aktiviteter og

muligt at opnå en ganske betydelig

datagrundlag. Et datagrundlag med

samtidig for at opstille scenarier for

prisreduktion i forhold til nuværen-

en afbalanceret vægtning af per-

den langsigtede opretning af byg-

de praksis. En reduktion som kun-

sonbåret viden kontra fælleseje. At

ningsmassen. Der skal her være

ne sikre et øget aktivitetsniveau og

etablere et sådant er et solidt styk-

mulighed til at opstille scenarier for

dermed bedre vilkår for opretning.

ke arbejde, men absolut overkom-

en enkelt institution eller ejendom,

Et andet scenario – af de mere

meligt. Benytter man samtidig

men også muligheder for scenarier

radikale, men bestemt ikke ureali-

anledningen til at indlæse data-

på tværs af både ejendomme og

stiske – kunne være at udlicitere alt

grundlaget i et moderne web-base-

forvaltninger. Scenarier som måske

hvad der hedder drift og vedlige-

ret driftssystem, placerer man sig

alene omfatter en bestemt type

hold af hele kommunens bygnings-

hensigtsmæssigt i den it-mæssige

teknisk anlæg eller måske alene en

masse evt. som driftspartnerskab. I

udvikling. Netop den web-baserede

bestemt type tage, gulve eller vin-

en sådan udlicitering kunne indgå

adgang til data sikrer et langt bedre

duer.

en successiv opretning af bygningsmassen inden for aftaleperioden.

informationsflow både internt i forvaltningen og eksternt hos rådgive-

Rammeudbud og udlicitering

Her ville kommunens egen indsats

re, entreprenører m.v. Endelig får

Et scenario kunne være at foretage

indskrænke sig til en kontrolfunkti-

man en gang for alle gjort op med

fagopdelte rammeudbud af alle

on.

den holdning, at det udstråler magt

gængse vedligeholdelsesarbejder

og kompetence at have sin reol

på tværs af kommunens ejendom-

sig til totaløkonomi i forbindelse

fyldt med sagsmapper!

me. Gennem rammeudbud med

med renoveringsopgaver og nybyg-

anslåede mængder ville det for-

geri. Ved at tænke i totaløkonomi

mentlig i mange tilfælde være

vil det dels være muligt at vælge

Er der først styr på datagrundlaget, er der skabt grundlag for at

Et tredje scenario kunne knytte

driftsvenlige løsninger, dels at retfærdiggøre løsninger som i anskaffelse måske ligger lidt over billigste løsning, men som set i en sam-

Resumé:

nelle. Ved at anvende det webunder projekteringen vil det være

politikeres bevågenhed. Og det er omsider erkendt, at bygnin-

de aktuelle bygningsdele og deraf sine valg.

Selvfølgelig kan man også vælge

ger i god og indbydende stand er med til at skabe trivsel både

at gøre, som man altid har gjort og

hos daglige brugere og hos borgerne. Zaperas undersøgelse er

måske endog fastholde de kulturer,

med til at bekræfte, at brugerne lægger stor vægt på kvaliteten

som lå i de gamle mindre forvalt-

af de fysiske rammer.

ninger. Det er næppe hensigts-

I forbindelse med kommunalreformen er det derfor en vigtig

mæssigt. Dertil kommer at bygher-

opgave for de nye tekniske forvaltninger at gennemføre en

rekravene fra Det Digitale Byggeri i

opretning af bygningsmassen, som er udgiftsneutral. Vi skal væk

relation til renovering og ombyg-

fra vanetænkning og tænke nyt. Dette forudsætter en stærk for-

ning er blevet et krav for det statsli-

andringsledelse, som tænker strategisk og langsigtet, og som

ge byggeri. Regioner og kommuner

har mod til at bryde årtiers traditionelle tænkning på dette

følger formentlig snart efter. Alene

område.

derfor kan der være god grund til

Der kan nævnes tre scenarier:

både organisatorisk og it-mæssigt

1. at lave fagopdelte rammeudbud af alle gængse vedligehol-

at bringe sig i en position, hvor kra-

delsesarbejder

Middelfart Kommune var i 2006 den kommune, der solgte næstflest erhvervsgrunde i Danmark.

nemt at knytte driftsaspekterne til med at simulere konsekvenserne

Bygningernes noget nedslidte tilstand er ved at have mange

i Middelfart

menhæng viser sig at være ratiobaserede driftssystem allerede

Udgiftsneutral opretning af kommunens bygninger

Gode grunde

vene fra starten kan nyttiggøres.

Successen har medført, at Tankegang har udarbejdet “Gode grunde i Middelfart". Den består af en mappe med løsblade.

Hovedbudskabet er alt det, man ikke lige ved om Middelfart: at der er gang i den, at der er kultur, historie, bymiljø, byggeri og trygge rammer. Og det man ved: at Middelfart er centralt placeret i Danmark, at kommunen er erhvervsvenlig, og at priserne på jorden er i orden. Løsbladene indeholder information og kort over de 3 erhvervsområder ved Middelfart, Nr. Aaby og Ejby.

Hør mere om materialet hos Claus Grøngaard.

2. at udlicitere alt drift og vedligehold af kommunens bygningsmasse 3. knytte sig til totaløkonomi ifm. renoveringsopgaver og nybyggeri.

Og alt dette skal ses i relation til det digtiale byggeris bygherrekrav, som jo er blevet et krav for det statslige byggeri fra årsskiftet.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Sådan ligger landet!

Klimaudfordringen og frygtede vandstandsstigninger øger behovet for mere præcise data om højdeforhold.

arealer, naturområder og byer ved

de områder. Den digitale højdemo-

havet. Det kan vise sig yderligere

del er velegnet dels til visualisering

problematisk set i lyset af den hek-

af forskellige scenarier for hvilke

tiske byggeaktivitet vi i øjeblikket

områder der vil blive berørt ved for-

oplever både i sommerhusområder

skellige vandstande, dels til at plan-

og på havnearealer, hvor der

lægge og prioritere den forebyg-

Inden for klimaforskningen for-

opføres attraktive boliger og velbe-

gende indsats.

ventes globale stigninger i

liggende kontorejendomme.

/ Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

Den danske kystlinie er ca. 7400

Højdenøjagtigheden i den nye

Resume: havvandstanden på 20-80 cm

Generelle vandstandsstigninger og

landsdækkende højdemodel er ca.

storme kan true milliardinvesterin-

10-15 cm for veldefinerede punk-

havvandstand og erosion rykke

gerne i disse nye bebyggelser og

ter og punkttætheden er 1,6 meter.

kystlinien betragteligt tilbage i

den infrastruktur der er knyttet her-

For at sætte det lidt i perspektiv

lavtliggende områder. Derudo-

til. Oversvømmelserne i vinteren

svarer det til, at der er indsamlet ca.

ver vil indre områder langs åer

2006-07 har vist eksempler på føl-

300 punkter på en almindelig 700

og vandløb også ændres. Det

gerne af ekstreme vejrforhold, men

kvadratmeter parcelhusgrund. Data

er nogle af grundene til at Kort

også illustreret hvordan nogle

er indsamlet ved hjælp af laser-

& Matrikelstyrelsen (KMS) har

områder berøres af højere

scannere monteret i fly.

indkøbt en ny landsdækkende,

havvandsstand.

Computersimuleringerne kombi-

i år 2100. I Danmark vil øget

digital højdemodel.

neret med data om arealanvendel-

km lang, og 80 % af befolkningen

Visualisering af vandstandsstigninger

se og ejerforhold vil være værdiful-

kysten. En stor del af Danmarks turistaktivitet er knyttet til den nære

Den højdemodel Staten hidtil har

Omkostningerne til anskaffelse af

kystzone, hvor der ligger 60-

haft til rådighed, har en nøjagtighed

højdedata til disse opgaver er i den

70.000 ejendomme, som kan blive

på ca. 1-2 meter, men med de

sammenhæng marginal.

berørt ved oversvømmelser. En

aktuelle klimabaserede udfordrin-

vandstandsstigning på 0,5 m i løbet

ger er det ikke tilstrækkeligt til at

Fælles offentlig højdemodel

rancerne til KMS er allerede i gang.

af 100 år vil resultere i en yderlige-

vurdere konsekvenserne af vand-

KMS har netop gennemført et

Den første leverance skete 1. juni

re tilbagerykning på 25-150 m,

standsstigningerne.

offentligt udbud om anskaffelse af

og med udgangen af 2007 er hele

den digitale højdemodel. To danske

landet leveret.

bor i byområder med forbindelse til

afhængigt af kystens karakter.

Den nye detaljerede højdemo-

de i den langsigtede planlægning.

siden begyndelsen af 2006 scannet hele landet fra fly, og dataleve-

Den globale opvarmning bety-

del, som KMS netop har indkøbt til

firmaer - BlomInfo A/S og Scankort

der endvidere, at vi hyppigere ople-

Staten, er et effektivt og nødvendigt

A/S – har dannet et konsortium,

Brugsretten til højdemodellen giver

ver storme, der resulterer i over-

datagrundlag for langt mere præcist

som har vundet kontrakten om høj-

de statslige myndigheder mulighed

svømmelser af kystnære landbrugs-

at udpege de oversvømmelsestrue-

demodellen. De to firmaer har

for at anvende modellen i myndig-

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

I Danmark vil øget havvandstand og erosion rykke kystlinien betragteligt tilbage i lavtliggende områder, som følge af klimaforandringerne. En vandstandsstigning på 0,5 m i løbet af 100 år vil resultere i en tilbagerykning på 25-150 m, afhængigt af kystens karakter.

hedernes opgavevaretagelse, her-

grundlag der lever op til de stillede

plannøjagtighed og højdenøjagtig-

FOTdanmark er et samarbejde mel-

under stille den til rådighed for

tekniske krav, dels at det fælles ind-

hed samt til processerne for klassi-

lem stat og kommuner med det

tredjeparter til udførelse af disse

køb har været billigere, end hvis de

fikation, filtrering og interpolation i

formål at etablere et fællesoffentligt

opgaver. Aftalen indeholder derud-

offentlige institutioner enkeltvis

forbindelse med generering af

geografisk administrationsgrundlag i

over optioner med pristilbud til de

skulle have erhvervet højdedata.

DTM, DSM og kurver. (Se faktaboks

form af de såkaldte FOT-data. FOT

for nærmere teknisk forklaring).

betyder Fælles ObjektTyper, og

Tekniske krav til data

KMS gennemfører også en omfat-

denne betegnelse dækker over

KMS har defineret de tekniske krav

tende kvalitetskontrol af det levere-

geografiske objekter, som staten og

dels sikret, at der etableres et

til punktsky, DTM, DSM og højde-

de produkt. Den landsdækkende

kommunerne i fremtiden vil produ-

homogent, landsdækkende data-

kurver, dvs. krav til punkttæthed,

højdemodel bliver derfor en dansk

cere og vedligeholde sammen.

79 kommuner, som har meldt sig som mulige købere.

Statens offentlige udbud har

standard for højdedata i det fælles offentlige forvaltningsgrundlag.

Der er mange fordele for den offentlige sektor ved at benytte de samme højdedata. Et væsentligt

Den digitale højdemodel skal i denne forbindelse anvendes til at forbedre koten i data, hvor den korrekte z-værdi ikke er kendt.

Kort & Matrikelstyrelsen stiller

forhold i den forbindelse er, at data

endvidere den digitale højdemodel

er sammenhængende på tværs af

til rådighed for produktion af orto-

kommunegrænser fordi det er den

foto i de lokale FOT-samarbejder

samme højdemodel, der er

mellem kommunerne og Kort &

udgangspunktet for de individuelle

Matrikelstyrelsen.

leverancer. Kommunerne kommer dermed ikke til at ligge som ”øer”,

Anlægsprojekter og byggeri

men derimod som elementer i et

Forbedrede højdedata kan være

sømløst nationalt datasæt, hvor

anvendelige ved dimensioneringen

tværgående forvaltningsopgaver

af nye afløbssystemer, men også i

kan løses uden problemer med

udvikling af alternative løsninger til

datagrundlaget.

eksisterende, underdimensionerede anlæg. Et detaljeret kendskab til

DTM (Digital Terrain Model) beskriver terrænets højdeforhold. DSM (Digital Surface Model) der beskriver objekter over terræn (bygninger, skove m.m.). Illustrationen viser tydeligt forskellen mellem de to produkter DTM og DSM.

Forbedring af andre geodata

terrænet kan inddrages i håndterin-

Den digitale højdemodel kan også

gen af ”50- og 100 års hændelser”,

bruges til at forbedre datakvaliteten

hvor der bliver behov for styrede

af andre kortprodukter som eksem-

oversvømmelser og forsinkelser af

pelvis ortofotos og FOT. Projekt

vandet ved ekstrem regn.

68 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

På grundlag af den digitale terrænmodel kan der genereres højdekurver. Kurvebilledet kan kombineres med andre data, f.eks. tekniske kort eller ortofoto. På den måde kan terrænforholdene i et område illustreres. Tilsvarende kan højdemodellen benyttes til at visualisere hvilke områder der oversvømmes ved vandstandsstigninger.

Med den digitale højdemodel er

årligt og endda i en endnu højere

det også muligt at vurdere indvirk-

opløsning end den der aktuelt er

ningerne på påtænkte byggerier og

gennemført i Danmark. Formålet er

FAKTABOKS:

anlæg. Som nævnt indledningsvis,

bl.a. at overvåge kysterosionen.

bygges der i dag meget i kystnære

Laserscanning er en teknik, hvor der udsendes en lyspuls fra en

områder og på havnearealer, men

kendt position, vinklen og den tid lyspulsen vandrer måles, og

der er ikke i tilstrækkelig grad ind-

den målte position kan beregnes. Den tid laserstrålen er under-

draget risikovurderinger af følgerne

vejs, er et udtryk for afstanden til overfladen. Ved flybåren

ved generelle vandstandsstigninger

laserscanning sker dette mellem 50.000 og 100.000 gange i

og pludselige ekstreme hændelser

sekundet fra et instrument, der bevæger sig med 75 m/s i

i form af storme og nedbør. Proble-

mange hundrede meters højde over landskabet. Derfor skal fly-

merne omfatter ikke kun bygninger,

ets eksakte position under operationen kendes. Det gøres ved

men også veje, broer, havneanlæg

brug af differentiel GPS (Global Positioning System) dels i flyet,

og diger.

dels fra referencestationer på jorden.

I Holland, hvor følgerne af de klimatiske forandringer vil være end-

De store mængder indsamlede data omsættes til koordinater i

nu mere omfattende end i Dan-

en ”punktsky” (sværm af 3D punkter), som repræsenterer høj-

mark, laserscannes kystområderne

deinformation om landskabet. Data leveres som et datasæt til anvendelse i GIS eller CAD-systemer. Det kan være i form af et regulært grid, som en TIN (irregulært trekantsnetværk), udtyndede terrænpunkter eller som et højdekurvetema.

Den digitale højdemodel (DHM) omfatter tre hovedprodukter: • DTM (Digital Terrain Model), der beskriver terrænets højdeforhold

10 års erfaring betyder, at vi kan integrere vores fagsystemer i alle centrale systemer.

• DSM (Digital Surface Model), der beskriver objekter over terræn (bygninger, skove m.m.)

• Højdekurver, der genereres på baggrund af DTM’en.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 69

Et stærkt team med de rette kompetencer

Få input til Idéfasen

Vi ser på

► Vurdering af målsætninger

►

Vandløb

► Belastningsanalyse

►

Søer

► Multianalyse

►

Kystnære områder

►

Landbrug

►

Det åbne land

►

Afløbssystem

►

Renseanlæg

Ring og få en snak om form og indhold.

Vi stiller med et team af de bedste eksperter fra DMU, ECOCON, PH Consult og Krüger, der analyserer muligheder, miljøøkonomi og økologi.

Kontakt Krüger A/S Markedschef Ole F. Adeler Tlf: 3969 0222 E-mail: ofa@kruger.dk www.kruger.dk

70 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Rådgiver og kommune:

Nytænkning af samarbejdsformen Danmark er midt i en storstilet omstilling i forbindelse med reformen af den offentlige sektor. Aldrig tidligere er der møbleret så meget om på tingene, og det giver selvfølgelig en masse ravage på kort sigt, men samtidig en enestående lejlighed til at nytænke og modernisere den måde kommuner og rådgivere har samarbejdet på i mere end 30 år.

igen kan varetages i de nye ram-

Kommunal Miljøservice – Et nyt samarbejdskoncept

Rådighedstimer et attraktivt tilbud

mer.

Udfordringen efter lukning af de

De nye aftaler, som er indgået mel-

fælles kommunale miljøcentre for

lem Kommunerne og Watertech er

Miljømedarbejdere får nye udfordringer i Watertech

en rådgiver som Watertech, har

ofte baseret på rådighedstimer.

været at opbygge et basis koncept,

Rådighedstimerne er en timeram-

Watertech har imødegået reformen

”Kommunal Miljøservice”, som på

me, der fastsættes efter kommu-

ved at nytænke og skifte op i

flere planer yderst fleksibelt tager

nens ønske og behov – timerne

næste gear ved implementering af

hånd om akut-opgaverne og også

afregnes månedsvis efter forbrug,

konceptet ”Kommunal Miljøservi-

tilbyder traditionel rådgivning, når

men til en fordelagtig pris under

ce”. Vi har ansat erfarne miljømed-

behovet opstår.

prædefinerede vilkår i en rammeaf-

des at opgaver og forpligtigelser

arbejdere fra de nedlagte fælles-

Ved akut-opgaverne drejer det

kommunale miljøcentre, som ken-

sig primært om indgreb som følge

der til de kommunale miljøopgaver,

af tilsynsforpligtigelsen, men også

så nu tilbydes alle former for assi-

sagsforberedende arbejde som

stance inden for miljøforvaltning til

input til hurtig og effektiv sagsbe-

kommunerne.

handling på områder, som kommunerne af forskellige årsager ikke

/ Af kemiingeniør Dorte Skræm

Baggrunden for denne satsning var blandt andet KL’s udmelding til

selv dækker.

Behovet dækker også egentlige

kommunerne om fokusområder

tilsyns- og godkendelsesopgaver,

20071, samt høringssvar til Miljøsty-

samt input til administrationsgrund-

Watertech har primært arbejdet for

relsen2 i forbindelse med ned-

lag for de nye kommuner på vand-

offentlige kunder samt de private

læggelse af de fælleskommunale

og miljøområdet, herunder vurde-

forsyninger. Det er klart, at vi på

miljøcentre. Ifølge KL er nøgleorde-

ringer i forbindelse med indvin-

kort sigt kunne mærke nedlæggel-

ne for kommunerne:

dings- og nedsivningstilladelser

sen af amterne og sammenlægnin-

•

Fleksibilitet i tid og ressource

frem til borgerkontakt og -service.

gen af kommunerne, idet de gamle

•

Stordriftsfordele

kendte opgaver skulle afsluttes ved

•

Specialiseret vidensopbygning

omfatter længerevarende projekter

på højt niveau

som f.eks. kortlægning, udarbejdel-

•

Ansvar og politisk lederskab

se og implementering af indsats-

kan se, at reformens ommøblerin-

fastholdes i den enkelte kom-

planer, vandforsynings-, spilde-

ger er ved at være på plads, såle-

mune

vands- og naturforvaltningsplaner.

udgangen af 2006 og det tager tid at få defineret nye opgaver. Men vi

Den traditionelle rådgivning

tale. Kommunen har i hele forløbet

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 71

en fast kontaktperson hos Waterte-

og Silkeborg kommuner. Kommu-

andet med hensyn til tolkning af

her og nu. Dels begrundet i spare-

ch, som uanset opgavetype sikrer

nen har nu omkring 70 almene

drikkevandsanalyser og reaktioner i

krav, dels fordi ressourceforbruget

koordinering mellem kommune og

vandværker og mere end 1300

tilfælde af overskridelser af de fast-

på enkeltopgaverne ikke er klart

rådgiver, og en optimal bemanding

enkeltvandforsyninger og ikke

satte kvalitetskrav. Kommunens

fastsat. De fleste kommuner og

af opgaven.

almene vandværker. Sammenlæg-

medarbejdere bliver således kun

amter har traditionelt ikke registre-

ningen medførte lige fra starten

inddraget i de situationer, hvor

ret tidsforbrug på enkeltsager, hvil-

om rådighedstimer og de har i

travlhed i Miljøafdelingen hos Silke-

vandkvaliteten begrunder en reakti-

ket gør det meget vanskeligt for alle

første omgang valgt, at timerne

borg Kommune. Derfor har kom-

on fra kommunen som myndighed.

at komme med et realistisk bud på

bruges til drikke- og grundvandsop-

munen siden 1. januar 2007 haft

gaver samt indsatsplaner. Andre

en aftale med Watertech om bistand til Miljøafdelingens vareta-

Sagsforberedende arbejde i Norddjurs

ver. Den generelle mangel på

kommuner har også rådighedstimer til f.eks. godkendelse af takst-

gelse af myndighedsopgaver på

Norddjurs Kommune har truffet

kandidater rammer også kommu-

blade, tilsyns- og godkendelsesop-

drikke- og grundvandsområdet.

aftale om et antal rådighedstimer til

nerne, og når ledige stillinger slås

brug ved især løsning af opgaver

op, kniber det med ansøgere.

Silkeborg har indgået en aftale

gaver, jordforureningsopgaver samt

Vandkvaliteten bliver løbende

ressourceforbrug til løsning af opgaingeniører og naturvidenskabelige

Mange kommuner mangler sta-

indvindings- og boretilladelser.

kontrolleret af laboratoriet ved

indenfor grundvand, nedsivningstil-

Rådighedstimer er basalt set til

udtagning og analyse af drikke-

ladelser og jordforureninger.

brug på de områder, hvor kommu-

vandsprøver. Silkeborg Kommune

Aftalen blev indgået i dialog

er dog en udpræget vilje til at ville

nen måtte have et behov på kort

skal som tilsynsmyndighed reagere

med Watertech, hvor det blev defi-

løfte opgaverne kvalificeret i egen

eller lang sigt.

på overskridelser af vandkvalitets-

neret hvilke opgaver der i første

forvaltning og en vis frustration over

kravene og sikre en korrekt opfølg-

omgang skulle løses og hvilken

at det store overblik lader vente på

kort sigt, men det kan hurtigt æn-

ning. Silkeborg Kommune får dæk-

form for afrapportering, der var

sig. Men der er håb forude, og de

dre sig – derfor skal opgaveløsnin-

ket den akutte opgaveløsning af

nødvendig i forhold til den videre

fleste ser 2007 som et prøvelser-

gen udføres og tilrettelægges, så

rådighedstimer hos Watertech, og

opgaveløsning i kommunen. Des-

nes år, hvor nye samarbejdsformer

kommunens egne folk umiddelbart

får samtidig opbygget den nødven-

uden blev der lagt op til, at hvis

prøves af og at det i 2008 er den

kan overtage sagerne og samtidig

dige kompetence til selv i fremti-

behovet viser sig, så kan Watertech

erfaring, som skal danne grundlag

opgraderes med den nødvendige

den at kunne varetage opgaven på

mandskabsmæssigt give en hjæl-

for den langsigtede struktur for

kompetence.

forsvarlig vis.

pende hånd i spidsbelastningsperi-

løsning af de kommunale miljøop-

oder.

gaver.

Opgaverne løses af rådgivere på

Tidligere lå opgaven hos de fæl-

Tilsyn med drikkevandskvaliteten i Silkeborg

leskommunale miljøcentre i Østjylfor et behov for at trække på eks-

Hvilke erfaringer har vi høstet?

Silkeborg Kommune omfatter nu

terne ressourcer med praktisk erfa-

De kommunale forvaltninger er

de tidligere Them, Gjern, Kjellerup

ring på drikkevandsområdet, blandt

præget af knaphed på ressourcer

land og Viborg. Kommunen fik der-

dig både tid, penge og overblik. Der

1) KL – notat: Kommunale opgaver i det åbne land: Fokus 2007 2) Høring vedr. ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber fra KL til Miljøstyrelsen

72 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Dansk affaldshåndtering – en stor succes ”Det er svært at forstå, at der i Danmark findes kræfter, der målbevidst går efter en dyrere og dårligere affaldshåndtering, end den vi har i dag”

lossepladserne er faldet dramatisk.

til genanvendelse er sket med fuld

Hvor der midt i 90’erne blev

opbakning og medvirkning fra borgerne, blandt andet på genbrugs-

om året på de danske lossepladser,

pladserne. Men, at det er lykkedes,

er vi i dag nede på omkring 1,0

skyldes også, at kommunerne har

I/S Nordforbrænding er et fæl-

mio. ton, og udviklingen er ikke slut

fået den nødvendige frihed og de

leskommunalt interessentskab,

endnu.

nødvendig værktøjer fra staten, til

der ejes af Allerød, Fredens-

at løse opgaven.

borg, Helsingør, Hørsholm og

Tallene taler deres tydelige / Af Uffe Thorndahl, Formand for I/S Nordforbrænding

Faktabox

deponeret omkring 2,5 mio. ton

sprog.

Men succesen er ikke kommet

Der er tale om en enestående

Rudersdal Kommuner.

udvikling, i den danske affaldsbehandling. Mens genanvendelse og

Nordforbrænding varetager

Kommunerne, der har ansvaret

forbrænding er på vej frem i Dan-

opgaver indenfor såvel varme-

Danmark har indenfor det seneste

for det danske affald, har gennem

mark og snart står for hele affalds-

forsyningsområdet som inden-

årti oplevet en enestående udvik-

en løbende affalds- og energiplan-

behandlingen, så er der endnu lang

for affaldsområdet.

ling indenfor affaldsområdet.

lægning og ved store investeringer i

vej i mange lande, hvor deponering

Mængden af affald, der udnyttes,

de nødvendige affaldsanlæg sikret,

fortsat er den væsentligste måde at

Blandt aktiviteterne er for-

er konstant steget enten ved gen-

at affaldet gradvist er flyttet fra sim-

komme af med affaldet på.

brænding af affald fra ca.

anvendelse eller ved forbrænding,

pel deponering til udnyttelse af

hvor energien udnyttes til produkti-

materialerne i genanvendelsesindu-

Er lossepladsen død?

af den kontrollerede losse-

on af elektricitet og fjernvarme.

strien og energisektoren.

Betyder udviklingen så, at der ikke

plads - Toelt Losseplads.

af sig selv.

Men succesen måles måske bedst ved, at mængden af affald til

Det skal i den forbindelse nævnes, at omstillingen fra deponering

202.000 indbyggere samt drift

fremover vil være brug for de danske lossepladser? Både Ja og Nej.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 73

Der er ingen tvivl om, at simpel

Men nok så vigtig vil fremtidens

affaldsproblemerne, vil losseplad-

om vores lossepladser og forstår, at

deponering af blandet affald, som

losseplads være vores fælles mil-

sen således fortsat spille en stor

selvom genanvendelse og for-

vi har kendt det siden køkkenmød-

jøberedskab, hvor nye eller uvente-

rolle, men på en ny måde.

brænding stort det har løst affalds-

dingernes tid, vil blive reduceret til

de situationer hurtigt kan løses.

et minimum eller helt forsvinde. Til-

Eksempelvis hvis genanvendelses-

har man med hensyn til ejerskab

fortsat være brug for lossepladsen,

bage vil højest være behov for

og forbrændingsanlæggene får tek-

givet ansvaret for affaldshåndterin-

men til nye opgaver. Kun på denne

deponering af helt specielle affalds-

niske problemer og må reducere

gen til private virksomheder. Resul-

måde kan vi fortsat være førende

typer som asbest eller andet mere

driften, eller stranden skal renses

taterne har alle være ringe i forhold

på affaldsområdet og give holdbare

eller mindre miljøfarligt affald, som

for olieudslip, og der hurtigt skal

til Danmark.

løsninger videre til de næste gene-

ikke kan genanvendes eller bræn-

findes et sted til midlertidig opbe-

des.

varing af det forurenede sand og

forstå, at der i Danmark findes

tang mv.

kræfter, der målbevidst går efter en

På den anden side er der heller

I de øvrige europæiske lande

På det grundlag er det svært at

problemerne i dagligdagen, vil der

rationer.

dyrere og dårligere affaldshåndte-

ingen tvivl om, at der fortsat til evig

For kommunerne og deres

tid vil være brug for lossepladsen,

affaldsselskaber, som til enhver tid

ikke til gammeldags deponering,

skal være klar med en løsning af

ring, end den vi har i dag.

Det er derfor vigtigt, at vi værner

men til håndtering, behandling og midlertidig oplagring af det affald, som borgerne og virksomhederne uden tvivl vil blive ved med at producere, formentlig i fortsat større mængder.

Erfaringerne viser, at selv de

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

bedste genanvendelses- og forbrændingsanlæg i perioder kan få

27.-28. august 2007

problemer med at følge med de svingende og stigende affaldsmængder. Hertil kommer, at der hele tiden opstår nye typer af affald, som kræver en hurtig løsning, indtil de nødvendige gen-

Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder for 14. gang til den årlige trafikkonference: Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen finder sted i dagene 27.-28. august. Igennem årene har op mod 5.000 deltaget i Trafikdage på Aalborg Universitet.

Formålet med Trafikdage på Aalborg Universitet er at præsentere og debattere forskningsresultater, analyser og praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.

anvendelsesmuligheder er fundet.

Her kommer lossepladsen ind som den nødvendige stødpude og problemløser.

Lands- region- og lokalplanlægningen har gennem årtier stræbt mod, at der rundt om i Danmark er anlagt eller reserveret plads til lossepladsaktiviteter, og dem skal der nok blive brug for.

Anden Generations Lossepladsen Fremtidens losseplads bliver derfor ikke et deponi men et miljøcenter, hvor vi har mulighed for at håndtere industri- og forbrugersamfundets affaldsprodukter.

Det være sig i form af midlertidig oplagring, for eksempel af brændbart affald fra sommer til vin-

Emner 2007: • Adfærd og mobilitet • Godstransport og logistik • Intelligent hastighedstilpasning • Jernbaner • Kollektiv transport • Køretøjsteknologi og trafikkens miljøkonsekvenser • Planlægning • Trafikinformatik og trafikledelse • Trafikmodeller og transportøkonomi • Trafiksikkerhed

Workshops: • De nye trafikselskaber

• • • • • • •

eCall - automatisk 112-opkald Effektive vejgodstransporter Fremtidens godstransportsystemer Køn og Transport Mobilitetsforskning Turrater - har vi brug for dem?

Sustainable urban planning and mobility: Same principles across national contexts?

Special Sessions: Gratis offentlig transport Kommunernes nye bestillerrolle Statens infrastruktur: Nye rammer for arbejdet med beregning af samfundsøkonomi

ter (hvor der er mere brug for varmen), eller forbehandling af affaldet før det kan genanvendes,

Konferenceprogram kan fås ved henvendelse til konferencesekretariatet: Tlf. +45 9635 8375 - E-mail: lilli@plan.aau.dk

eksempelvis ved sortering, nedde-

- og ses på internettet: http://www.trafikdage.dk

ling eller kompostering afhængig af

Tilmeldingsfrist 27. juli 2007

affaldstypen.

74 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Trafikdage på Aalborg Universitet.

Trafikdage på Aalborg universitet 2007 Programmet til Trafikdage 2007 er på plads. 70 indlæg og mange workshops med emner fra trafikteknik til trængsel er på plakaten.

ter og medarbejdere i stat og

rede indledningsforedrag: ”Road

•

Godstransport og logistik

amter/kommuner til at deltage i to

safety in an European perspective”

•

Kollektiv transport

dages faglig vidensudveksling og

med direktør Fred Wegmann fra

•

Jernbaner

netværksopbygning. Konferencen

det hollandske Institute for Road

•

Trafik- og transportplanlægning

finder sted på Aalborg Universitet i

Safety og ”Managing transport futu-

samt by- og regional planlæg-

dagene 27.-28. august 2007. I åre-

res: The problem of not seeing

ning

nes løb har ca. 5.000 deltaget i Tra-

mobilities” med professor Tim

•

Trafiksikkerhed

fikdage på Aalborg Universitet, og

Richardsson fra Aalborg Universitet.

•

Trafikinformatik, trafikteknik,

flere end 12.000 sider faglige artik-

Endvidere overrækkes Professor

ler ligger i Trafikdagenes paper-

P.H. Bendtsens Trafikforskningspris

•

Køretøjsteknologi og trafikkens

arkiv. Her kan fagfolk finde viden

til en lovende ung forsker.

•

Vejes og trafikanlægs udform-

om stort set alt inden for trafik og

fremkommelighed og trængsel miljøkonsekvenser

/ Af lektor Leif Gjesing Hansen, Aalborg Universitet,

transport på www.trafikdage.dk.

Dette års program indeholder ca.

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Program

70 indlæg fordelt på et antal paral-

Konferencen indledes i år med ind-

lelle spor, hvortil kommer 8 work-

Af særlig interesse for medarbejde-

læg fra en række indbudte oplægs-

shops samt 3 Special Sessions. De

re i kommunerne kan fremhæves

holdere omkring nogle af de

70 indlæg falder inden for følgende

oplæg og papers, der bl.a. belyser

emner, som har ligget til grund for

områder:

temaer som kollektiv transport i

Indbydelsen til Trafikdage på Aal-

Infrastrukturkommissionens arbej-

•

Trafikpolitik og organisation

nordiske byer, miljøzoner i Køben-

borg Universitet 2007 er netop

de, som forventes udmøntet i

•

Transportøkonomi

havn, analyser af trafiksikkerhed

udsendt og dermed inviteres igen i

anbefalinger til politikkerne i efter-

•

Trafikmodeller

med fokus på cyklister samt tryg-

år nordiske trafikforskere, konsulen-

året 2007. Derefter følger to invite-

•

Mobilitet og adfærd

hed langs skolevejene.

ning, geometri og æstetik

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 75

Trafikdagenes formål

konferencens faste temaer ovenfor.

•

Fremtidens godstransportsystem

•

Gratis offentlig transport

Trafikdagenes formål er at præsente-

Dette års workshops og Special

•

Køn og Transport

•

Kommunernes nye bestillerrolle

re og debattere forskningsresultater,

Sessions har følgende brede vifte

•

Mobilitetsforskning

•

Statens infrastruktur: Nye ram-

analyser og praktiske erfaringer fra

af temaer:

•

Turrater - har vi brug for dem?

mer for arbejdet med bereg-

projekter inden for trafik/trans-

•

De nye trafikselskaber

•

Sustainable urban planning and

ning af samfundsøkonomi.

portsektoren i et forum, hvor forske-

•

eCall - automatisk 112-opkald

mobility: Same principles across

re møder praktikere. Konferencen

•

Effektive vejgodstransporter

national contexts?

forløber i flere parallelle spor, hvor der undervejs er lejlighed til at skifte mellem de forskellige temaer efter interesse. Det er intentionen at præsentere såvel forskningsprojekter som mere praktisk orienterede ana-

Stærkt team for det åbne land – COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen

lyser, udredninger og evalueringer.

Elektronisk tidsskrift Organisationskomitéen har besluttet at styrke trafikdagenes forskningsprofil ved at tilbyde optagelse i et særligt elektronisk tidsskrift: ”Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet”. Formålet med udgivelse af denne publikation er at øge anerkendelsen af de bedste konferencebidrag og derved anspore bidragsyderne til at indlevere gode og rettidige indlæg. Herudover får konferencedeltagere og andre fagfolk et overblik over de vigtigste faglige nyudviklinger på

Sammen udgør vi et stærkt rådgivningsteam for planlægning i det åbne land - landdistrikter, landskab, landsbyer og landbrug.

Vi dækker bredt, og kan bl.a. tilbyde målrettet rådgivning inden for

Trafikdage på Aalborg Universitet.

Workshops Konferencen byder i år på 8 workshops og 3 såkaldte Special Sessions. På disse workshops præsenteres et emne gennem meget korte indlæg, som lægger op til debat blandt deltagerne, men som ikke

• • • • • • • •

Det åbne land i planstrategi og kommuneplan Arkitektur og formgivning af landsbyer og landskab Landskabsanalyse og kulturmiljø Administration af naturbeskyttelsesloven og Natura 2000 Naturkvalitet og miljøprojekter VVM og miljøvurdering af planer og programmer Kommunale landbrugsstrategier Fundraising inden for landdistriktsprogrammet m.v.

nødvendigvis er baseret på forskningsresultater, analyser eller offentliggjorte erfaringer. Omvendt er Special Sessions en platform, hvor der inviteres specifikke foredragsholdere til at belyse helt aktuelle emner, som ikke afspejles i

For mere information kontakt: Arkitekt Niels Hurup, tlf. 96 31 40 74 Landinspektør Karsten L. Willeberg, tlf. 45 97 29 02 Sociolog Niels Helberg, tlf. 45 97 23 37 Geograf Anne Eiby, tlf. 45 97 27 87

www.cowi.dk

76 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

KVF:

Videndeling og indflydelse!

Alle kommuner skal være medlem af foreningen – det er ambitionen i KVF – ”Kommunal Vejteknisk Forening”.

”Vores vigtigste opgave er viden-

KVF lægger stadig vægt på at

log med Kommunalt Entreprenør

deling mellem medarbejderne i

”komme ud i landet” og forenin-

Forum. ”De to foreninger har en

sektoren. Det betyder, at vi opprio-

gens seminarer og møder afholdes

række fælles interesser og vi tror

riterer de aktiviteter vi hidtil har

derfor typisk 2 til 3 steder i landet.

en dialog og koordinering kan give

haft, fx seminarer og møder, hvor

I dag er 65 kommuner medlem-

gode ideer og måske munde ud i

udbyttet udover det direkte faglige

mer af KVF og ca. 30 personer har

nogle projekter mellem de to fore-

også er skabelsen af de personlige

et personligt medlemskab. Bestyrel-

ninger,” fortæller Jane Olesen. Beg-

KVF – ”Kommunal Vejteknisk Fore-

relationer og netværk, som ruster

sen arbejder fortsat på at få endnu

ge foreninger er associerede til

ning” – har med kommunalrefor-

kollegaerne bedst muligt til at løse

flere kommuner ind i fællesskabet.

KTC.

men fået en mere central placering

opgaverne.”

i vejsektoren, bl.a. har den tidligere

Fokuspunkter for KVFs arrange-

”Vi er klar over, at vi skal have

-mna

skruet op for markedsføringen for at

amtslige forening på vejområdet –

menter er typisk tekniske, forvalt-

understøtte vores mål om at samle

Amtsvejinspektørforeningen – ned-

ningsmæssige og administrative for-

vejsektoren og vores ambition om at

lagt sig selv.

hold og metoder på vejområdet. ”Vi

få alle kommuner som medlem-

Forening

tror, at et samvirke mellem kommu-

mer,” fortæller Jane Olesen.

Medlemsberettigede er:

Og KVFs formand Jane Olesen,

KVF - Kommunal Vejteknisk

Frederikshavn Kommune, er meget

nale medarbejdere kan bidrage til

bevidst om både muligheder og

kompetenceudvikling og til bedre

Indflydelse

udfordringer i den nye situation.

opgaveløsning i kommunerne – og

Indflydelse står også på dagsord-

Omkring foreningens grundlag siger

dette opfatter vi som vigtige formål

nen i KVF. ”Det er klart at indflydel-

Jane Olesen:

med foreningens virke.”

se også står på dagsordenen i en

ved en vej- og/eller trafiktek-

forening som KVF og vi er glade for

nisk ansat

Tjek vores referencer.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

• Kommunale medarbejdere, der er beskæftiget med vejog trafikforhold • Kommuner, repræsenteret

at vi er repræsenteret i så mange

Af foreningens vedtægter frem-

sammenhænge som vi faktisk er,”

går flg. om vision og mission:

siger KVF-formanden. Listen dæk-

Kommunal Vejteknisk Forening

ker bl.a. Færdselssikkerhedsudvalg

skal fremme den faglige viden-

og en lang række andre udvalg og

vandring, viden og kompetence i

bestyrelser – den samlede liste kan

medlemskredsen for at fremme

ses på foreningens hjemmeside

driften og udviklingen af fremti-

under www.vejsektoren.dk

dens vej- og trafikstruktur i Dan-

Fælles interesser med KEF

Find flere informationer om

Sidste skud på stammen af aktivite-

KVF på www.vejsektoren.dk/kvf

ter er, at KVF er påbegyndt en dia-

mark.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 77

KTC-nyt

Det offentlige står over for en åreladning af ledere I løbet af de næste 10 år vil

højere løn, hvis der i fremtiden

næsten halvdelen af lederne i

skal skaffes nok af dem.

kommuner og regioner gå på

Nye medlemmer i perioden 8. maj - 31. maj 2007 Bygge og Planchef

Ikke færre end 24.000

pension, viser ny undersøgelse.

offentlige ledere forventes at gå

Den massive afgang kan føre til

på pension i løbet af de næste

utilfredse medarbejdere og rin-

10 år. Dermed forsvinder

gere service på skoler, daginsti-

næsten halvdelen – 46 procent

tutioner og hospitaler. Samstem-

– af den samlede lederbestand i

mende peger eksperter på, at

landets kommuner.

de offentlige chefer skal have

Kilde: Ugebrevet A 4

Per Bro Kardel, Guldborgsund Kommune

Høringssager Vejledning om skimmelsvamp Olietankbekendtgørelsen, Økonomisk og faglig høring.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus El på renseanlæg .......................................................................................................27. aug.

Grundkursus for åmænd.......................................................................................3.-4. sep.

Spildevandsslam - administration og kvalitetsforbedring ..............................5. sep.

Grundkursus i spildevandsrensning (Intro 3.-4. sep.) ..................................5.-7. sep.

Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................10.-11. sep.

Ekspropriation i praksis.............................................................................................11. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer ............................................................13.-14. sep.

Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................17. sep.

Grundkursus i grødeskæring ..........................................................................17.-18. sep.

Nøgletal på renseanlæg...........................................................................................19. sep.

EU's udbudsregler...............................................................................................20.-21. sep.

Byggetilladelser på forurenede grunde.......................................................20.-21. sep.

Serviceeftersynet i praksis...............................................................................20.-21. sep.

Slamhydrolyse .....................................................................................................24.-25. sep.

Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................26.-27. sep.

Miljøgodkendelser i industrien ......................................................................27.-28. sep.

Ekspropriation til byudvikling ..................................................................................1. okt.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. okt.

Håndtering af regnafstrømning.........................................................................4.-5. okt.

Arbejdsmiljøledelse i driftsorganisationer ......................................................4.-5. okt.

OBS! Tilmeldingsfristen er i sommerferien for de første kurser!

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Teknik og miljø - Udvalgsformand og forvaltningschef. Det professionelle makkerpar for formanden for teknisk udvalg og teknisk direktør/chef som par.

Kursusperiode: 22.-24.08.2007 Funktionsbaserede brandkrav Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling.

Kursusperiode: 22.-24.08.2007 Grunduddannelse i ledelse For ledere under forvaltningschefniveau i kommuners og regioners administration samt decentrale ledere Kursusperiode: 28.-31.08.2007 (modul 1) og 23.-26.10.2007 (modul 2) Projektledelse for administrative medarbejdere og andre der skal til – eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 12.-14.11.2007 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

KTC PRODUKTARK | MAJ 07 | BRUGER PÅ KTC PORTALEN |

Bruger på KTC Portalen Når en ny brugerprofil oprettes, foretages der en Når man opretter en personlig brugerprofil på KTC EEN BRUGERPROFIL – YDELSER evaluering af den nye brugers stamoplysninger Man kan naturligvis sagtens få udbytte af at surfe Portalen, får man automatisk adgang til alle KTCs hjemmesider. Dette betyder at man nemt kan bruge helt almindeligt på KTC Portalen, men for at få ad- i KTC Sekretariatet og abonnementsforholdene gang til de avancerede tjenester på KTC Portalen, ajourføres.

KTC Portalens mange specialiserede funktioner skal man oprette en personlig brugerprofil. Den på hver af de 3 sektioner. Man kan skrive en artikel personlige brugerprofil indeholder en serie stam- MARKEDSFØRING OG VÆKST til Teknik & Miljø samtidigt med at man holder sig data om ansættelsessted, email, telefonnummer Kommunernes egen indsats er forudsætningen orienteret om den faglige viden på KTC Viden og tilmelder sig den seneste konference på foreningens og lignende. Udover at indtaste disse stamdata, for, at tilgangen af dokumenter, filer og eksemhjemmeside. Mens man læser de seneste nyheder fra foretager man en serie afkrydsninger i en række pelmateriale til KTC Viden er konstant. Derfor er kategorier som er relevante for ens stilling, eller der i kommunerne udnævnt en Lokal WebmaKTC Nyhedstjenesten, kan man følge udviklingen i sine ERFA grupper og tilmelde sig det nyeste digitale for faglige områder som man ønsker at holde sig ster, der i samarbejde med de lokale KTC medorienteret om. Således afgør man selv hvilke fag- lemmer, sikrer at alle medarbejdere er tilmeldt netværk. lige emner man vil følge med i. Det er også muligt netværket og har oprettet en personlig bruger- og Alt dette - og meget mere - med ét eneste logon. selv at bestemme hvilket indhold der præsenteres kompetenceprofil. på ens ”egen” forside, samt hvor ofte man ønsker

KTC Sekretariatet arrangerer præsentationer og

Hjørnestenen i KTC Portalens funktioner, er en at få udsendt besked om nyheder og spørgsmål

undervisning i kommunerne og gennem perio-

omfattende kategorisering af ALT indhold lige fra fra Kompetencenettet.

disk udsendelse af nyhedsbreve informeres om

nyheder til artikler og filer. Hver gang en bruger

nye produkter og ydelser på KTC Portalen.

KATEGORISERING ER OMDREJNINGSPUNKTET

Opret din brugerprofil på www.ktc.dk

eller en redaktør opretter nyt indhold, bliver det

ABONNEMENTER OG RETTIGHEDER

tildelt en eller flere kategorier (faglige emner).

Rettigheden til at benytte forskellige serviceydel-

Disse faglige emner er herefter baggrund for hvor

ser på KTC Portalen hænger tæt sammen med

indholdet vises og hvilke relaterede informationer

ens tilknytning til den kommunaltekniske sektor.

der vises, når andre brugere navigerer på KTC

Således vil alle ansatte i plan-, teknik- og miljø-

Portalen. Denne omfattende kategorisering

af

afdelinger i kommuner som er medlem af KTC,

indhold, gør det muligt at øge sammenhængen

have adgang til alle udbudte tjenester på KTC Vi-

BESØG WWW.KTC.DK ELLER KONTAKT

den Center. KTC medlemmer har adgang til sær-

VIDENSFORMIDLINGSKONSULENT

mellem KTC Portalens forskellige sektioner og gør,

YDERLIGERE INFORMATION:

at systemet kan matche brugere, viden og kom- lige lukkede sider, projektrum og høringsmoduler.

JESPER HEDEGAARD PÅ 8921 2116 /

petencer på en helt ny måde. For en bruger der ERFA - grupper og andre sammenslutninger kan

KTCVIDEN@KTC.DK

tilmelder sig kompetencenettet eller sætter ting i oprette projektrum og subdomæner til deres inabonnement, betyder det at han/ hun hele tiden terne kommunikation og vidensdeling.

ABONNEMENT OG PRISER:

bliver præsenteret relateret viden, nyheder og an- Kommunen tegner og vedligeholder abonnement

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ

det fagligt stof.

til KTC Viden Center som baseres på medlemsskabet i KTC.

8921 2113 / KTC@KTC.DK

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal.

Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling.

Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER

AFFALDSBEHANDLING

Leverandør til teknisk forvaltning

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matema-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81 tisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.

Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Leverandør til teknisk forvaltning

Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS.

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinsvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Masteruddannelse i

Geoinformatik (MTM)

Masteruddannelsen i Geoinformatik er en toårig videregående deltidsuddannelse. Uddannelsen giver indsigt i og viden om såvel teoretiske som praktiske aspekter i forbindelse med brugen af it inden for områder, hvor der anvendes Geografisk Information. Den er især rettet mod de professionelle brugere af GIS og geodata, der har behov for faglig opkvalificering og nye akademiske udfordringer.

Masteruddannelsen er normeret til ét årsværk og er tilrettelagt som et deltidsstudium over to år. Bestået eksamen efter hele masterforløbet giver ret til titlen: “Master of Technology Management” (Geoinformatik).

Der er også mulighed for, at man kan følge udvalgte kurser fra uddannelsen som enkeltfag.

Alle kurserne har fået nyt indhold og er tilpasset de krav der i dag stilles til efter- og videreuddannelse indenfor fagområdet.

ANSØGNI

NGSFRIST

: 1. AUGUS T 2007

Læs mere på:

mtm.aau.dk

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113