Issuu on Google+

APRIL 2007 • NR. 4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Miljø og natur:

2007 – kommunernes fjumreår Klima – energibesparelser:

Danmark halter bagud! Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Planstrategien som Ledelsesværktøj

At anlægge med respekt for naturen!

Østrig: Verdensmester i lavernergibyggeri

GIS:

Ingeniører på vaneafvænning


2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Skal vi sammen flytte hegnspæle? Det planstrategiske arbejde i kommunerne er under forandring. Tiden kalder på ambitiøse og perspektivrige kommuneplaner, der kan bruges som styringsværktøj for kommunens helhedsplanlægning på tværs af sektorer.

Brug os til at facilitere jeres proces omkring planstrategien, og lad os sammen sikre det optimale udgangspunkt for arbejdet med at flytte kommunens hegnspæle. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

2007 er kommunernes fjumreår! Kommunerne har fået lang snor i 2007 – nok ikke rent juridisk, men snoren er løsnet lidt af naturens vagthund, DN, der har forståelse for at kommunerne skal finde benene i det nye væld af opgaver. Imens øver kommunalpolitikerne sig på at kende en gøgeurt fra en syvsover (det er sidstnævnte der bevæger sig!). Læs side 16

Kommunerne har mindst én plan! De kommunale planer får større betydning og kan blive vigtige redskaber i den kommunale udvikling. Planstrategien kan være omdrejningspunktet for den kommunale udviklings- og fusionsproces og samle borgere, politikere og medarbejdere om en spændende plan, der fx kan styre arbejdet med det åbne land. Læs også om ny lokalplanvejledning som kan støtte arbejdet med miljømæssigt bærerdygtige planer og om udarbejdelse af kommunal naturplejestrategi. Læs fra side 20

Husdyrloven - den nye ”dark horse” Den vedtagne husdyrlov er ifølge flere parter ikke skrap nok i sine krav. Og det vil gå gøre ressourcebehovet til administration af

Tjærestoffer overalt!

loven op – i hvertfald ifølge det debatind-

Miljøzoner, skrappere regler for dieselbiler og brændeovne – der

læg som vi bringer: Den nye husdyrlov rider

er mange muligheder for at begrænse udslippet af tjærestoffer.

i disse dage gennem de nye kommuners

Læs mere om kilderne og hvad vi kan gøre for at reducere

budgetter som en rigtig ”dark horse”. Ingen

udslippet af stofferne.

ved rigtig, hvor meget arbejde der ligger i

Læs side 30

udover naturen. Herudover er det svært at

sagsbehandlingen..! Læse side 28

Arbejdet er i gang! For god orden skyld! Miljøopgaverne ligger

nomiske forhold ved mekanisk fjernelse af

Klima: Danmark GIS modernisering! halter bagud!

jordforurening ved og under huse. Og om

Vi har hørt det mange gange –

Den danske ingeniør- og landin-

hvordan en jordforurening blev fjernet på en

besparelsesmulighederne ved

spektørbranche er alt for langsom

lidt speciel måde.

opvarmning af huse er enorm i

til at sige farvel til gammelkendte

Også spildevandet løbet videre: Spildevands-

Danmark. Ny dokumentation og

værktøjer og traditionelle 2D-plat-

rensning i det åbne land er dyrt, men rensnin-

inspiration at i Østrig, hvor man er

forme. Konsekvensen er alt for

gen hjælper på tilstanden i vandløb og søer.

i fuld gang med at bygge lavener-

mange fejl og en reduceret konkur-

Det viser undersøgelser i oplandet til Stilling

gihuse og faktisk har verdensre-

renceevne. Moderne GIS-løsninger

Solbjerg Sø.

kord i forhold til indbyggertallet!

kræver ikke en doktorgrad i IT -

Læs fra side 34

Læs fra side 40

snarere tværtimod Læs side 62

ikke stille på grund af kommunalreformen. Læs her om et nyt katalog om de teknisk-øko-


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder APRIL 2007 • NR. 4

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Miljø og natur:

2007 – kommunernes fjumreår Klima – energibesparelser:

Danmark halter bagud! Spildevandsrensning i det åbn e land hjælper! Planstrategien som Ledelsesværktøj

At anlægge med respekt for naturen!

Østrig: Verdensmester i lavernergibyggeri

GIS:

Ingeniører på vaneafvænning

Forsidefoto: Colourbox UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk

Behov for netværk om ledelse! / Af teknisk direktør Anders Thanning

løfte de nye opgaver, men også udvikle opgaveløsnin-

Hvidovre Kommune

gen?

Medlem af KTC´s bestyrelse og deltager i ”Væksthus for Ledelse”

Der skal overalt i den kommunale organisation være et fortsat fokus på både organisatorisk og faglig kvali-

De kommunale ledere har i denne krævende og tur-

tetsudvikling. Kvalitetsudviklingen sker ikke af sig selv.

bulente tid brug for et forum for udveksling af erfarin-

Det er nødvendigt, at lederne står i spidsen for udvik-

ger – et forum, hvor man i fællesskab kan reflektere

lingen. Ikke ved uden omtanke at trykke speederen i

over udfordringer, muligheder og lederrollen. Et sådan

bund; men ved at reflektere over organisationen og

forum udgør ”Væksthus for Ledelse”, som er et bredt

lederens egen rolle i den forbindelse: I hvilken retning

netværk bestående af både praktikere, politikere og

skal organisationen udvikle sig? Hvordan sikrer vi den

højtstående embedsmænd fra KL, Danske Regioner,

bedste opgaveløsning til gavn for borgerne – også i

KTO og de kommunale chefforeninger, herunder KTC,

årene frem? Hvordan udvikler og vedligeholder vi et

samt de faglige organisationer. Gennem dialog deler

højt fagligt niveau og sikrer en attraktiv arbejdsplads,

netværket erfaringer og udtænker og tager initiativer til

som er i stand til at rekruttere kvalificerede medarbej-

nyskabende projekter omkring offentlig ledelse. Aktivi-

dere? Og hvilke krav stiller alle disse udfordringer til

teterne i ”Væksthus for Ledelse” involverer sine mod-

mig som leder?

tagere ved at lave konkrete forsøgs- og udviklingspro-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

jekter med kommuner og regioner, der afprøver nye

Kommunalreformen var ukendt territorium og turbu-

ledelses- og samarbejdsformer i praksis. Væksthuset

lens. Men rejsen mod det ukendte og den turbulente

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

indeholder også en vidensbank med konkrete værk-

tid er langt fra slut med kommunalreformens imple-

tøjer.

mentering. Som ledere skal vi fortsat have modet til at

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl. I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006! Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

turde begive os ud af nye veje. Vi skal lægge kursen Kommunalreformen har tilført kommunerne mange

for vores organisationers udvikling. Vi skal stå i spidsen

nye opgaver – ikke mindst på vej-, natur-, miljø- og

for målrettet kompetenceudvikling og rekruttering af

planområdet. Implementeringen af de nye opgaver og

personale i overensstemmelse med den overordnede

fusionen kommuner imellem var store udfordringer.

kurs, vi sætter for organisationen. Vi skal have fokus på

Men udfordringen stopper ikke her! I de kommende

kommunikation og dialog med medarbejderne.

år vil der være fokus på kommunernes evne til at følge med udviklingen og honorere de nye krav, som bli-

Jeg håber, mange andre ledere, ligesom jeg, vil have

ver stillet fra blandt andre borgere og medarbejdere.

nytte af at bruge Væksthusets redskaber til inspiration,

Der vil blive foretaget evalueringer af, om ændringerne

innovation og eftertanke.

som følge af kommunalreformen har været en suc-

Læs mere om ”Væksthus for Ledelse” på

ces: Har kommunerne været i stand til ikke alene at

www.vaeksthusforledelse.dk.


VI LÆGGER ASFALT MED ØRET Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS


6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Miljø og planlægning 16 | 2007 – kommunernes fjumreår Kommunerne har siden nytårsaften haft ansvaret for en række helt nye opgaver på natur- og miljøområdet. Hvad er status for arbejdet.

20 | Planstrategien som ledelsesværktøj Hvordan kan planstrategien bruges, og hvordan kan både borgere, politikere, ledelse og medarbejdere indgå i processen omkring planen.

24 | Ny lokalplanvejledning Lokalplaner skal være både juridisk og miljømæssigt bæredygtige. En ny vejledning skal støtte arbejdet.

26 | Kommunal naturplejestrategi Naturpleje, der bygger på et fagligt grundlag, er gevinst for både naturen, kommunen og den, der udfører naturplejen.

28 | Husdyrloven – den nye ”dark horse” Prrrr! Den nye husdyrlov rider i disse dage gennem de nye kommuners budgetter som en rigtig ”dark horse”.

67

24 Spildevand

48 | Rensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer.

54 | Partnering håndterer konflikter! Them Kommune udførte i 2006 et spildevandsprojekt. Projektet blev gennemført i partnering og havde fokus på samarbejdsprocessen og medarbejderne fra start.

Diverse

30 | Forurening med tjærestoffer Rygeforbud, forbud mod afbrænding af halm, grænseværdier i miljø og arbejdsmiljø, partikelfiltre, bedre brændeovne.

34 | Fjernelse af jordforurening Priskatalog om de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse.

58 | Parkforvaltning på New Zealandsk Den anden artikel om parkforvaltning på New Zealand.

62 | GIS: Ingeniører på vaneafvænning Den danske ingeniør- og landinspektørbranche er alt for langsom til at sige farvel til gammelkendte værktøjer!

38 | Jordforurening gav nyt lys Sivning af dieselolie fra påkørt stander på materielgård i Århus krævede hurtigt indgreb for at undgå, at forureningen spredtes til naboerne.

Miljø og klima 40 | Lavenergibyggeri stormer frem i Østrig I Østrig er man i fuld gang med at bygge lavenergihuse og har verdensrekord i forhold til indbyggertallet!

43 I Danmark halter bagud! DTU-rapport viser, at 82 procent af energiforbruget til opvarmning kan spares!

44 | Energitjenester giver lavere energiudgifter Energitjenester kan bidrage til at udnytte et stor potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger!

47 | Klima: et ton mindre! Viljen til at spare på strømmen er i top - men hjælper det på CO2 udslippet?

64 | At anlægge med respekt for naturen Ved at indarbejde hensyn til natur og miljø tidligt i planlægningsfasen kan private og offentlige bygherrer fremme projektforløbet og løsningen i anlægsprojekter.

67 | Ressourceeffektivitet sikrer klima og miljø Ressourceeffektivitet er nøgleordet for at imødegå klimaændringer og sikre miljøet.

70 | Konference - Vejforum 2007 Ny epoke i vejhistorien - nu er der kun to offentlige aktører i vejsektoren i stedet for tre. Gør klar til Vejforum 2007.

72 | Klæd din kommune på til partnering Ny vejledning om partnering på vejområdet viser kommuner, hvordan samarbejdsformen kan indpasses i et udbud.

74 I Den tekniske chef 2007! 77 I KTC Nyt


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen as

• Regional udvikling, kommun kommune eplanlægning og byudvikling er i fokus. COWI ønsker at være en aktiv medspiller og deltager i denne udvikling. • COWI er derfor gået sammen med et af Danmarks største og mest velrenommerede byplanfirmaer: Sven Allan Jensen as. (SvAJ). • Det er afgørende for COWI at bevare SvAJ’s faglige profil og styrke den med COWI’s mange kompetencer bl.a. indenfor, trafik, miljø, økonomi, og management.

www.cowi.dk


8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommunal bæredygtig udvikling!

Pesticidforbrug på offentlige arealer skal ned Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har netop indgået en

KL's formand Erik Fabrin og Miljøminister Connie Hedegaard peger

ny aftale, der skal fortsætte den positive udvikling i pesticidfor-

i et fælles brev til alle kommuner på betydningen af, at der også

bruget på offentlige arealer.

fremover tages gode kommunale bæredygtighedsinitiativer. Siden 1998, hvor den første aftale blev indgået, er forbruget af Kommunerne skal i 2007 udarbejde en ny strategi for lokal Agen-

pesticider på offentlige arealer faldet med over 80 %. Men det

da 21. Dette arbejde er et godt og vigtigt redskab til at fremme

skal endnu længere ned.

lokal bæredygtig udvikling. "Takket være vores fælles aftale fra 1998 har vi fået nedsat I brevet skriver KL's formand og Miljøministeren blandt andet:

pesticidforbruget på de offentlige arealer markant. Derfor har

"Vi har brug for internationale aftaler og for en national lovgivning,

vi netop indgået en ny aftale med KL og Danske Regioner, så

der sætter rammer og mål. Det er den store miljøpolitik. Men det

vi kan få pesticidforbruget endnu længere ned. Det er vigtigt,

er den lille miljøpolitik – hvad den enkelte virksomhed, den enkel-

at det offentlige går foran og viser f.eks. landbruget, at det er

te myndighed og institution og den enkelte borger rent faktisk gør,

muligt at kontrollere forbruget af pesticider. Det her handler

som i sidste ende bestemmer, hvor langt vi kommer".

om at sikre danskernes adgang til fortsat rent grundvand og undgå pesticider i nærmiljøet", siger miljøminister Connie

I bilaget (kan findes på www.kl.dk) til brevet findes inspiration til

Hedegaard (K).

det kommende arbejde med lokal Agenda 21-strategier. I 1998 indgik miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforenin-

Kilde: www.kl.dk

gen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en frivillig aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer. Helt nye tal viser, at aftalen har været en stor succes. I 2006 var forbruget nede på ca. 5 tons aktivt stof på de offentlige arealer mod ca. 29 tons aktivt stof i 1998. Den nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regio-

Kom på GRATIS seminar om software til byggebranchen

ner fokuserer på en fortsat ud-fasning på de områder, hvor der stadig er et stort pesticidforbrug. For at støtte aftalen opretter Miljøstyrelsen en konsulentordning, der skal rådgive kommu-

Oplev hvordan du kan øge effektiviteten og tilmed spare penge ved brug af de rigtige IT-værktøjer.

ner, regioner og statslige in-stitutioner til at få pesticidforbruget helt i bund. "Vi er i KL meget tilfredse med det stærkt faldende forbrug af pesticider på de offentlige arealer. Forbruget i kommunerne er i dag kun en tiendedel af forbruget i 1995, hvor den første opgørelse blev lavet. Med pesticidaftalen er vi med til at fastholde fokus på udfasningen af pesticider til glæde og gavn for grundvand, natur og arbejdsmiljø", siger formand for KL, Erik Fabrin (V). Samlet set udgør det offentliges forbrug af pesticider en meget lille del - under en promille - af det samlede pesticidforbrug i landbruget. Læs om undersøgelse af pesticidforbruget i 2006 og se den nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner på: www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Kommuner vilde med Lean!

service i den offentlige sektor og som en måde at udvikle og effektivisere organisationer på," siger Sanne Nørgaard, Business Manager i Rambøll Management.

Lean er de nye storkommuners svar på de stigende krav til bedre service uden flere hænder. Kommunerne har høje forventninger

Kommunaldirektørerne har høje forventninger til Lean, viser

til milliardbesparelser, øget effektivitet og bedre kvalitet som følge

undersøgelsen. Blandt de kommunaldirektører, der overvejer at

af Lean. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse om

igangsætte Lean, forventer 24 pct., at der kan hentes en effektivi-

Lean i den offentlige sektor foretaget af Rambøll Management.

seringsgevinst på mellem 10-30 pct. 22 pct. af kommunaldirektørerne mener, at de kan reducere omkostninger på mellem 10-

Mens staten er gået forrest med Lean og allerede har opnået

30 pct. Overføres de 10 pct. i effektiviseringsgevinst til kommuner-

gevinster og øget effektivisering, så er det nu kommunerne, der

nes driftsudgifter inden for fællesudgifter og administration (den

for alvor ser potentialet i at implementere Lean. 71 kommuner er

såkaldte konto 6) vil effektiviseringsgevinsten udgøre ca. 2 mia.

gået i gang med Lean eller overvejer at gå i gang, viser Rambøll

kroner.

Managements nye undersøgelse, der baserer sig på interview med 118 topledere i kommuner, regioner, ministerier og styrelser.

Undersøgelsen peger på en klar tendens til, at medarbejdertil-

Undersøgelsen viser, at Lean kan blive et vigtigt redskab, der kan

fredsheden som følge af Lean hænger sammen med fokus på for-

hjælpe kommunerne til at leve op til de stigende krav, som struk-

andringsledelse. Blandt dem, der i høj grad har opnået mere til-

turreformen og den kommende kvalitetsreform lægger op til.

fredse medarbejdere, har 55 pct. i høj grad også fokuseret på forandringsledelse.

"De offentlige organisationer ser Lean som en tilgang til at realisere nogle af strukturreformens krav om både øget kvalitet og bedre

Kilde: Rambøll Management


10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Borgmestre vil afprøve bompenge 16 borgmestre fra hovedstadsområdet beder nu om lov til at undersøge effekterne af trængselsafgifter. Indtægterne skal bruges til forbedringer af infrastrukturen omkring København. Det skriver Danske Kommuner. Fra 2010 skal bilister betale bompenge for at køre ind i København. Det er drømmen hos 16 borgmestre fra hovedstadsområdet, der nu i fællesskab presser på for at få lov til at afprøve ordningen med trængselsafgifter. Borgmestrene støtter sig til konklusioner fra de økonomiske vismænd, Teknologirådet og Institut for Miljøvurdering, der hver især har støttet idéen om bompenge. Beregninger har vist, at bilister og lastbilchauffører i forvejen spilder 30 millioner timer på vejene omkring København på grund af bilkøer. Det tal vil bare stige i takt med trafikken. ”Vi er inde i en udvikling med stigende trængsel - til stor frustration for rigtigt mange mennesker. Vi bruger nu 100.000 timer om dagen på at sidde i kø. Det er på høje tid, at vi finder løsninger, der kan få os hurtigere frem i trafikken,” konstaterer borgmester Ove E. Dalsgaard (S) fra Ballerup Kommune. Hans kollega og partifælle fra Albertslund Finn Aaberg forklarer, at bompengene skal bruges til investeringer i den kollektive trafik og forbedringer af hovedstadsområdets infrastruktur. ”Afgiften skal altså ikke blot være en ekstra afgift, der forsvinder ned i de offentlige kasser, men gå direkte til de mennesker, der nu bruger tiden på at sidde i kø på hovedstadsområdets vejnet,” fastslår han. Foruden Albertslund og Ballerup deltager borgmestrene fra Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rødovre og Tårnby i den fælles appel. www.kl.dk

DAKOFA-konferencer i april og juni: Affaldsrammedirektivet – 1. behandling

Ny slambekendtgørelse og vejledning

Mandag den 23. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Onsdag den 6. juni 2007 kl. 09.00-16.00 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Konferencen tager pulsen på processen omkring revisionen af affaldsrammedirektivet, nu godt et år efter fremlæggelsen af forslaget og umiddelbart efter den første behandling i Parlamentet.

Konferencen, der gennemføres i et fagligt samarbejde med DANVA, fremlægger udkastet til den nye slambekendtgørelse og den tilhørende nye vejledning, ligesom de nyeste initiativer på EUniveau samt effekten af de danske affaldsafgifter på slamhåndteringen diskuteres.

Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer…………………………………….. Ikke-medlemmer…………………………………………… Til/frameldingsfrister 16. april 2007 & 30. maj 2007

2.150,3.650,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Københavns vil gå forrest med renere transport Københavns Kommune er på vej

mij | Carl Bro og H2 Logic, der nu

med en plan for, hvordan miljøven-

gerne vil i dialog med virksomhe-

ligt brændstof som hydrogen og

der og organisationer i København

biobrændstof kan introduceres i

for at fortælle om projektet og

København.

mulighederne for at deltage. Kon-

For at mindske luftforureningen og fremme uafhængigheden af fossilt brændstof ønsker Køben-

Myndighedssmøl koster 400 millioner kroner

sulent hos Grontmij | Carl Bro Thomas Engell forklarer: ”Ud over at udvikle forslag til

havns Kommune nu at gå forrest,

projekthandlingsplan for, hvordan

når det gælder anvendelse af mil-

miljøvenligt brændstof kan introdu-

jøvenlige, alternative drivmidler til

ceres i København, gælder det om

transport. Derfor undersøger Mil-

at få skabt et netværk af motivere-

En række bestående lossepladser skal lukke inden 16. juli 2009, som

jøkontrollen hos Københavns Kom-

de aktører, der kan være med til at

følge af nye indretnings- og miljøkrav fra EU. Fristen har været kendt

mune mulighederne for at anven-

bane vejen for København som

meget længe. Men de myndigheder, der skal afgøre, hvilke losseplad-

de brint som brændstof og 2.

foregangsby inden for bæredygtige

ser der kan honorere de nye krav, og hvilke der skal lukke, har endnu

generations biobrændsel i kommu-

brændstoffer til transport”.

ikke gjort sit arbejde færdigt.

nens og byens køretøjer.

”Hvis vi i god tid havde vidst, hvilke lossepladser der skulle lukke, og

Udover kommunens egne køre-

Undersøgelsen omfatter en analyse af infrastruktur i forhold til

hvilke der kunne fortsætte, havde vi ved fornuftig planlægning haft

tøjer vil eksterne interessenters

produktion, distribution og tanksta-

mulighed for at fylde de pladser op, der skal lukke. Når man ikke kan

mulighed for brug af miljøvenlige

tioner for brint og biobrændstoffer

udnytte kapaciteten fuldt ud, får man et tab”, siger Vagn Larsen, for-

brændstoffer også blive undersøgt.

samt analyse af egnede køretøjer.

mand for RenoSam, der er foreningen af fælleskommunale affaldssel-

Forprojektet gennemføres af Gront-

skaber. RenoSam kan i en ny rapport dokumentere at betydelige samfunds- og anlægsinvesteringer på mere end 400 millioner kr. risikerer at gå tabt – en regning som i sidste ende kun kan føres tilbage på bor-

Rejsehold ser på vand og natur

gerne og virksomhederne. Myndighedernes grundlag for at træffe beslutning var på plads alle-

Den 29. marts 2007 gik startskuddet til en række møder

rede i 2002, og det var bestemt, at beslutningerne skulle være truffet

rundt i landet, hvor KL vil samle nabokommunerne i samme

senest i 2004.

opland til et fællesmøde om vand og natur.

RenoSam har ved flere lejligheder, overfor miljøministeren og amterne, udtrykt bekymring for de manglende godkendelser af overgangsplanerne.

Baggrunden er, at kommunerne står på tærsklen til en vigtig planproces på vand- og naturområdet. Til møderne inviterer KL chefer og ledere indenfor vand-,

I Regeringens udspil ”Den nye affaldssektor” ønskes en mere effek-

natur- og planområdet. De vil dreje sig om det forestående

tiv deponeringssektor, hvor der peges på et tilgængeligt effektiviserings-

arbejde på vand-, natur- og planområdet, der i 2007 starter

potentiale på 55-75 millioner kr årligt.

med en idéfase som optakt til, at staten i løbet af 2008 og

”Det virker helt absurd, at regeringen presser kommunerne til at løbe efter femørerne, når de selv har siddet inde med nøglen til at sikre langt større samfundsmæssige gevinster”, siger Vagn Larsen. I dag er der samlet ca. 140 deponeringsanlæg (losse-, fyldpladser og specialdepoter) i Danmark, og den nyeste opgørelse fra RenoSam peger på, at mindst 50 % lukker. En status fra Amtsrådsforeningen pr.

2009 laver vand- og naturplaner. KL vil præsentere rammen for arbejdet og pege på en række udfordringer, som kommunerne står overfor. Der vil også være konkrete bud fra KL på, hvordan udfordringerne kan imødegås, og på hvordan arbejdet kan gribes an. På mødet bringer KL kommunerne i oplandet sammen,

1. juli 2006 viste, at ca. 110 anlæg fortsat manglede en afklaring af

og det giver mulighed for at afklare, om der er grundlag for

overgangsplanen. Hvor mange overgangsplaner, der nåede at blive

at samarbejde, og hvad det i givet fald skal handle om.

godkendt, inden amterne lukkede den 31. december 2006, og opgaven overførtes til regionerne, har ingen endnu overblikket over. Kilde: www.renosam.dk

Møderækken og de tilhørende oplandskommuner kan ses på www.kl.dk Kilde: www.kl.dk


12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Køge evaluerer håndtering af vandforurening Forureningssagen i den nordlige del af Køge nærmer sig sin afslutning, nu hvor kun ca. 20 husstande og nogle få virksomheder fortsat er omfattet af et kogepåbud. Derfor er tiden kommet, hvor hele forløbet skal evalueres.

www.godtskolebyggeri.dk Der bliver investeret milliarder af kroner i at bygge og renovere skoler i disse år - men mange af dem har indbyggede fejl, som går ud over indeklima og arbejdsmiljø. En ny hjemmeside skal hjælpe med at styrke kvaliteten af skolebyggeriet Et rundspørge til 13 tilfældigt udvalgte kommuner, som

I Køge Kommune ligger det os meget på sinde, at vi grun-

Arbejdsmiljøsekretariatet har gennemført i januar i år, har vist, at

digt får evalueret Køge Kommunes håndtering af hele for-

de alle uden undtagelse planlægger renovering og nybyggeri af

løbet. Og ikke mindst er det vigtigt, at vi hører de berørte

folkeskoler for to- eller trecifrede millionbeløb.

borgeres oplevelser og vurdering af forløbet. Derfor har vi bedt evalueringsinstituttet, CASA, om at gennemføre en eva-

Det samme billede tegner sig for gymnasier, CVU’er. tekniske

luering af forløbet, fortæller Køge Kommunes borgmester

skoler, efterskoler og friskoler: Hundredvis af selvejende skoler

Marie Stærke (A):

er allerede enten midt i byggerier eller planlægger at gå i gang. Samlet vil der blive bygget for mange milliarder i undervisnings-

Det er enormt vigtigt, at alle instanser, der har deltaget, kig-

sektoren i de kommende år.

ger bagud og på en kritisk måde får vurderet indsatsen. Det er den eneste måde, vi kan blive kloge på, hvad vi gjorde

Det er baggrunden for, at en ny hjemmeside www.godtskole-

godt, og hvad vi kunne have gjort anderledes eller bedre. En

byggeri.dk, der er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Under-

evaluering er også vigtig, for at andre kommuner og myndig-

visning & Forskning, BAR U&F. Rådet har deltagelse af både KL,

heder kan drage nytte af vores viden og erfaring, erklærer

Undervisningsministeriet og de faglige organisationer på områ-

Marie Stærke.

det, og netop skolebyggeri er et af de centrale indsatsområder.

Køge Kommune bad i januar KL om at gennemføre en nærmere undersøgelse af hændelserne på Køge-egnens rense-

Hjemmesiden rummer viden, inspiration og eksempler på man-

anlæg for at afklare, om der var sket en sammenkobling af

ge forskellige typer af godt skolebyggeri. Siden retter sig først og

rentvandssystemet med det tekniske vandsystem, sådan

fremmest mod ansatte, ledere og sikkerhedsorganisation på

som det er blevet konkluderet af Rambøll A/S.

skoler, som står over for at skulle bygge eller renovere. Men

KL-rapport kan læses på www.koegekom.dk

den er også nyttig for arkitekter, ingeniører og bygherrer i kom-

Kilde: Køge Kommune

muner og bestyrelser.

Frygt for nedprioritering af miljøet Landbruget, KL, DN, SF og R frygter, at kli-

undtagen DI nærer dog også en frygt for, at

de, at andre vigtige opgaver bliver nedpriori-

matopmødet i København i 2009 vil tage

Miljøministeriets andre opgaver vil blive ned-

teret. For eksempel er der 2010-målene om

Miljøministeriets opmærksomhed og service

prioriteret. En frygt, de har fået bekræftet

at stoppe arts-tilbagegangen og Vandram-

fra andre områder. DI er rolig. Det skriver

med miljøministerens departementschefs

medirektivet, som vil kræve et stort arbejde

altinget.dk

melding om, at ministeriet må hente res-

fra ministeriets side. Vi vil derfor nøje holde

sourcer fra andre dele af Miljøministeriet i

øje med, at regeringen ikke slækker på de

form af medarbejdere.

andre områder ud over klima," siger DN's

Danmarks ja til at huse klimatopmødet i

præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun

2009 har vakt stor glæde og ros til regeringen fra en lang række af organisationer,der

Danmarks Naturfredningsforening har sam-

anser det derfor for særdeles vigtigt, at rege-

mener, at regeringen har gjort det helt rigti-

me frygt midt i glæden over topmødet.

ringen tilfører Miljøministeriet flere midler.

ge, og at det vil gavne Danmark. Men alle

"Denne store og gode opgave må ikke bety-


Vi vil udvikle kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

INTEGRATION MELLEM FORSKELLIGE IT-SYSTEMER /

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.

Fagsystemer og centrale systemer kan integreres

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086 | fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Teknisk forvaltning og forsyningen skal bruge de IT-systemer, der bedst understøtter opgaver og forretning. Et fagsystem er målrettet de præcise behov, der er i teknisk forvaltning og forsyningen. Derfor kan de effektivt løse specifikke, decentrale opgaver.

Det fantastiske er, at det ikke påvirker den måde, som man arbejder på centralt i kommunen. Elbek & Vejrup A/S sørger for fuld integration af ressourcestyringssystemer til centrale systemer. Vi har mere end 10 års erfaring, hvilket betyder, at vi kan integrere til alle centrale systemer. Alle data skal skabes ét sted og genbruges. Vi garanterer, at det fungerer.

Charlotte Hylleberg Mortensen Markedschef på kundeområdet: Teknik, miljø og forsyning FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun IT. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.


14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Flytter tættere på sine medarbejdere Hensynet til medarbejdernes transporttid vejede tungest ved valg af nyt domicil for handels- og ingeniørfirmaet Cobalch, som derfor flytter nordpå til Kvistgård. Fredag 20. april flytter handels- og ingeniørfirmaet Cobalch ApS fra Birkerød til nyindrettede lokaler på Kvistgård, hvor virksomheden får samlet sine kontorer og lagerfaciliteter. I valget af nye lokaler vægtede hensynet til medarbejderne højest: ”Tre ud af fire medarbejdere vil få kortere til arbejde, og det blev den afgørende faktor for vores nye placering,” forklarer Gunnar Dahlgaard fra Cobalch. ”Cobalch leverer over hele landet, faktisk i hele Norden og dele af Europa. Så længe vi kan køre en lastbil hen til vores lager – og det kan vi - spiller vores adresse ikke den store rolle for vores kunder og forhandlere,” vurderer Gunnar Dahlgaard.

Restpartier – SE HER FLID som er en forening der repræsenterer ca. 125 lystbådehavne i Danmark har en hjemmeside http://www.flidhavne/ som henvender sig til medlemmerne. På denne side ønskes oprettet et punkt som hedder ”HER og NU-tilbud”. Her vil havne, entreprenører, bygmestre og andre som har noget materiale som er blevet til overs fra havneprojekter kunne få gratis spalteplads. Produkterne som der tænkes på kan være spunsjern, pæle, fliser, y-bomme, sten, afmærkningsmateriale eller andet der er relevant for havnene. Betingelsen for at komme på hjemmesiden er, at der er tale gode brugbare materialer, at prisen er attraktiv og der eventuelt er billedmateriale og beskrivelse. Har du noget som kan have interesse for havnene, skal du henvende dig til:

Havnefoged Birger Isaksen, Sæby Havn Telefon 9846 1059 E-mail: havnekontoret@saeby.dk

Ny viden til en grønnere by Nu er det muligt at finde værdifulde informationer om byens træer på internettet. Skov & Landskab ved Københavns Universitet har netop offentliggjort en hjemmeside om Bytræarboretet. Bytræer er et værdifuldt naturelement i de danske byer. I de seneste årtier er der blevet plantet mange bytræer i forbindelse med byudvidelser og byomdannelser. Ofte er presset på træerne meget stort og der har hidtil ikke været meget viden at finde om pasning og pleje af byens træer. For at fremme og kvalificere anvendelse af træer til byformål og til alle andre steder, hvor træer plantes, blev Bytræarboretet oprettet i 2001. Bytræarboretet er den eneste kendte træsamling, hvor man systematisk udfører beskæringer og dokumenterer træernes reaktion herpå. Nu er træerne i arboretet vokset så meget at lægmand og fagfolk kan få glæde af erfaringerne fra arbejdet med træerne. På den nyåbnede hjemmeside www.bytraearboretet.dk kan der hentes information og dokumenteret viden om etablering og drift af ca. 80 træarter. Oplysningerne kan bruges, når der skal træffes valg om plantning af bytræer og til undervisning i kendskab til bytræer og deres pleje. - I modsætning til andre arboreter viser Bytræarboretet de træer, som man kan gå ud og købe i handlen. Selve arboretet og hjemmesiden er som et udstillingsvindue, hvor landskabsarkitekten, landmanden eller f.eks. private træejere kan hente en masse viden og træffe beslutning om plantning og beskæring, fortæller seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Politikerne skal stoppe klimaforandringerne

Medarbejderne skal udvikle sig i jobbet Dell, SAS Institute og DJØF bruger coaching og mentoring med stor effekt, og tendensen er, at det opfattes som bedre udvikling af medarbejderne. ”Det er det mest effektive på bundlinien”, siger Marianne Dyrman fra Dell.

Det er først og fremmest regeringen, der bør drage omsorg for,

Og Lise Krogh Løvschal fra SAS Institute supplerer: ”Coaching og mento-

at der bliver gjort noget ved klimaproblemerne - dernæst er

ring støtter vores virksomheds vækststrategi.”

det den enkelte borgers ansvar. Det fremgår af en ny under-

Den nye forening for coaching og mentoring i Danmark, EMCC, er star-

søgelse, som er foretaget af Ziirsen Research for Danmarks

tet med meget stor succes og opbakning fra alle sider af dansk erhvervsliv

Naturfredningsforening.

og fra forskerverdenen.

Undersøgelsen – som afdækker tendensen i forbindelse

”Det har vist sig, at vi har dækket et meget stort behov i branchen med

med en række klimaspørgsmål – viser samtidig, at halvdelen af

denne forening”, siger Kirsten M. Poulsen, direktør i KMP & Partners, én af

de adspurgte overvejer at stemme på et andet parti ved næste

initiativtagerne til foreningen. ”Det har strømmet ind med indmeldelser og

folketingsvalg, hvis det pågældende parti arbejder mere for at

tilbud om samarbejde fra mange forskellige steder. Vi har også virkelig

begrænse klimaændringerne.

fået en masse kapaciteter ind i vores nye bestyrelse, så vi starter som en

Ønsket om, at politikerne skal tage initiativer, bliver sat i relief af, at godt 2/3 af de adspurgte siger, at de ingen planer har om at spare mere på deres eget energiforbrug for at mindske

meget slagkraftig spiller i debatten.” EMCC Danmark blev stiftet tirsdag den 6. marts ved en generalforsamling på CBS. Yderligere oplysninger: www.emccouncil.org

CO2-udslippet. Til gengæld ser over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen positivt på højere energiafgifter som middel til at spare mere på energien. Undersøgelsen er gennemført i dagene op til Miljøministe-

Ny bog: Hvad er god ledelse? I en tid hvor interessen for ledelse breder sig længere ud og længere

rens stort anlagte kampagne ”1 ton mindre”, som begynder i

ned i stort set alle organisationer, sætter Steen Hildebrandt og Søren

morgen torsdag, og som skal få borgerne til at spare på deres

Brandi ledelse under luppen i deres nye bog Ledelse. På 104 sider

eget energiforbrug.

giver forfatterne et komprimeret og inspirerende bud på de perspek-

Kilde www.dn.dk

tiver og ledelsesformer, som er relevante og vigtige at kende til for enhver, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for ledelse. ”Vi tror på ledelse som en af vor tids største katalysatorer for udfoldelse og nyttiggørelse af menneskeligt potentiale. På den måde er ledelse for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet. Skal Danmark klare sig godt i fremtidens globaliserede verden, skal der satses på ledelse.” ”Bogen henvender sig til alle, der er berørt af og arbejder med ledelse, eller som på anden vis har interesse i ledelse. Det er mere en inspirationsbog end en håndbog om ledelse. Vi viser sammenhænge, konsekvenser og ikke mindst muligheder, holdninger og anbefalinger. Vi håber, at vi på denne måde bidrager til bevidstgørelse om, hvad god ledelse er for dig, din kollega, din medarbejder og din leder.”

Harmonisering af ydelser og services er en integreret del af vores løsninger.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk


16 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

2007 - kommunernes fjumreår Kommunerne har siden nytårsaften haft ansvaret for en række helt nye opgaver på natur- og miljøområdet. Har tømmermændene her godt tre måneder senere fortaget sig, og er kommunerne i fulde omdrejninger med nye initiativer for naturområder, miljøopgaver og landskab? "Teknik & Miljø" tager pulsen.

selv har oplevet den lille syvsover.

Er kommunerne gearet til opga-

faunapassage til millioner af kro-

ven? På Langeland sidder borgme-

ner. Alligevel tror jeg ikke, at den

ster Knud Gether med nytårshilse-

skal opgraderes til kommune-

ter, der signalerer, at her er en af

nen i hånden. Han skal tage sig

æresdyret. Det er jo et sky lille dyr,

de mange nye opgaver som kom-

kærligt af en orkide, den tyndakse-

der er mest aktiv om natten. Og

munernes førstemænd virkeligt

de gøgeurt, der vokser på øen. Den

det er vi ikke i Svendborg, siger

tager alvorligt og vil afsætte de

lokale avis ringede ham op:

Venstre-borgmesteren, der aldrig

nødvendige resurser til at løse.

Udtalelserne er ikke af en karak-

- Jeg har aldrig hørt om den, lyder det med stort grin i telefonen fra Knud Gether. Men jeg vil love , at jeg nu vil gå på jagt efter den tyndaksede gøgeurt med det største forstørrelsesglas jeg kan opdrive. - Om jeg skal søge nord eller

/ Af journalist Poul Henrik Harritz, Naturbureauet.

syd på har jeg ingen fornemmelse af, så måske skal jeg ringe til ministeren eller til Skov- og Naturstyrelsen for at få lidt hjælp, tilføjer han. I den noget større Svendborg

Næppe havde landets borgmestre

Kommune lever den eneste art af

slået øjnene op nytårsmorgen før

syvsovere der findes i Danmark.

der lå en hilsen fra miljøministeren

Hasselmusen trives i skovene nord

i brevkassen.

for byen, hvor en faunapassage

Connie Hedegaard gjorde

over den nye motorvej har kostet

kærligt, men drillende, opmærk-

millioner af kroner, netop for at sik-

som på, at hver kommune har sin

re hasselmusen og andre dyrearter

særegne natur eller sin specielle

mulighed for at komme frelst - og

plante, fugl eller fisk - som vi har

ikke kvast over de fire spor.

forpligtet os til at gøre alt for at bevare. Og mandag den 1. januar betød, at landets 98 borgmestre blev en del af "vi".

Borgmester Lars Erik Hornemann: - Det dyr har jo om nogle fået en opmærksomhed med egen

Gøgeurt - nu under kommunal beskyttelse.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 17

Ikke desto mindre er det fremover

kvælstof i langt flere områder end

gjort. Frikommunerne administrere-

har nye medarbejdere og virksom-

kommunerne der har ansvaret for

loven giver mulighed for.

de dengang planlovens landzone-

hedskulturer skulle finde hinanden,

bestemmelser mere liberalt end

nye IT-systemer har voldt proble-

hensigten med loven lagde op til.

mer, og mange kommuner har

de ofte små naturområder, som de

"De nye regler skal følges, og

overdrev, hvor for eksempel den

kommunerne har nu haft nogle

tyndaksede gøgeurt vokser, eller

måneder til at sætte sig ind i

den helt særlige kratskov som er

sagerne, så der er ikke nogen und-

land? Siden nytår har kommunerne

forpligtelserne er på natur og mil-

en betingelse for hasselmusens

skyldning for ikke at komme i

jo fået kompetencen ikke blot i 64

jøområdet og hvordan de skal prio-

overlevelse.

gang", sagde ministeren bestemt.

men i samtlige kommuner?

riteres.

Sker det nu overalt i det ganske

Det kan ingen ædruelig person

Vred minister!

endnu ikke overblik over hvor store

Heller ikke firmaet Eco-Analyse,

En arms længde - godt princip

svare på. Men nogle er bekymrede.

der er førende i at sammenligne

11 uger inde i 2007 var det ikke en

En af dem er Connie Hedegaard.

kommunale nøgletal kan give et

drillende og kærlig miljøminister

I forbindelse med den politiske

Hun lyttede til de grønne organisa-

svar. Direktør Kurt Houlberg, der

kommunerne skulle opleve.

beslutning om et nyt Danmarkskort

tioners protester og fik gennemført

leverer nøgletal til otte ud af ti kom-

Den 14. marts greb mor nemlig

med mange, kommunale opgaver

at alle kommunale VVM-godken-

muner, har i dag kun kommuner-

fat i kagerullen og stillede sig på lur

var koret af protester stort og enty-

delser (vurderinger af virkninger på

nes budgetterede udgifter på natur-

i entreen - klar til at gokke den

digt. De grønne organisationer

miljøet) til husdyrbrug i år og

og miljøområdet at kigge på. Det

første, den bedste, der måtte vise

udtrykte gang på gang utryghed på

næste år skal forbi de statslige mil-

kan ikke bruges til noget væsentligt.

sig. Hun var godt og vel ophidset -

naturen og miljøets vegne, når

jøcentre for at sikre en fair og ens-

De tidligere årlige afrapporteringer

og det blev de danske kommuner

"armslængdeprincippet", der hidtil

artet praksis. Det er heller ikke

over kommunale tilsyn af landbrug

der fik drøje hug.

havde været mellem amt og kom-

kommunerne der får lov til at

og forurenende virksomheder blev

muner blev afløst af entreprenante

dispensere for den 300 meter bre-

sparet væk for nogle år siden, så

med lovgivningen, hvis kommuner-

initiativtagere der bestilte tid hos

de strandbeskyttelseslinje, der gen-

her er heller ingen hjælp at hente.

ne nu begynder at sagsbehandle

borgmesteren, kravlede op på

nem årtier har sikret et unikt dansk

ud fra deres egen fortolkning af

knæet af kommunens førstemand

kystlandskab der netop ikke ligner

Danmarks Naturfredningsforening

loven" tordnede miljøminister Con-

og overtalte ham til at bygge som-

højhusbyerne på den tyske ø, Sild.

vil følge kommunerne mere inten-

nie Hedegaard. Vreden skyldes at

merhuse i strandkanten.

At passe på vores kyster vurderer

sivt end foreningen ellers plejer.

hendes årelange arbejde med en

Frikommuneforsøget tilbage i slut-

Christiansborg altså - det kan alene

regelforenkling i forbindelse med

ningen af 1980-erne, hvor 64 kom-

Staten magte.

godkendelse af de forurenede hus-

muner overtog landzonekompeten-

dyrbrug i dansk landbrug ikke blev

cen dokumenterede, at kommu-

Ingen ved noget - endnu

hedstester hvor man sammenligner

taget alvorligt i kommunerne, der -

nerne stort set gav tilladelse til alle

Efter tre måneder er det ikke muligt

forskellige bilmodeller og giver dem

i strid med loven - selv ville kunne

landzoneansøgninger i modsæt-

at tage pulsen på kommunernes

stjerner alt efter sikkerheden.

dispensere fra krav til udvaskning af

ning til hvad amterne ville have

natur- og miljøindsats. Siden nytår

"Det er helt igennem i strid

Afdelingsleder Michael Leth Jess siger at foreningen vil gøre det på samme måde som ved de sikker-

"Det vil vi også - og så selvføl-


18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Hvad er der blevet af amternes opgaver på miljø-, natur- og planområdet. Her kan du se hvilken myndighed - kommunen, regionen eller en institution i Miljøministeriet - der fra den 1. januar 2007 har overtaget ansvaret for amternes tidligere opgaver inden for miljø, natur og planlægning. Sagsområder i henhold til Miljømålsloven vil først være beskrevet i 2009. Rollefordelingen vil være, at staten varetager den overordnede planlægning, mens kommunerne udarbejder og gennemfører de konkrete projekter. Staten fastlægger således rammerne, og kommunerne definerer indholdet. Kilde www.sns.dk

Forvaltningsområde Natur Administration og eventuel ophævelse af strandbeskyttelseslinje og klitfredningslinje Teknisk bistand i fredningssager Overordnet Natura 2000-planlægning Naturovervågning

Ansvarlig myndighed Miljøcentre Miljøcentre Miljøcentre Stat (Danmarks Miljøundersø gelser) og miljøcentre

Ophævelse af beskyttelseslinjer §3-beskyttede arealer, administration, dispensationer med videre Offentlighedens adgang til naturarealer Naturpleje og mindre naturforvaltningsprojekter Natura 2000-indsatsprogrammer Rejsning af fredningssager

Miljøcentre Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Miljø Tilsyn med kommunale spildevandsudledninger Miljøcentre Tilsyn med kommunale affaldsanlæg Miljøcentre Godkendelse og tilsyn med 248 særligt Miljøcentre komplicerede virksomheder Overordnet råstof, kortlægning og Regioner forsyningsplanlægning Jordforurening, prioritering og finansiering Regioner af de største sager Miljøovervågning Stat (Danmarks Miljøundersø gelser) og miljøcentre

gelig fortælle kommunen hvordan

naturen vil der også dukke enkelts-

den kan blive endnu bedre på

ager op, og det er nok de sager,

natur- og miljøområdet". Allerede

der vil medføre, at politikerne

til efteråret vil foreningen offentlig-

lægger en politik på området."

gøre sine første nøgletal, men Dan-

Mikael Jentsch lægger vægt på,

marks Naturfredningsforening

at kommunerne nu for første gang

lægger ikke skjul på, at den regner

skal lave en planlægning af det

med at dette år bedst kan karakteri-

åbne land, og der vil fredning og

seres som "et kommunalt fjum-

naturhensyn blive væsentlige ele-

reår".

menter.

Ring igen - om tre år

billede af indsatsen og om 2-3 år

Mikael Jentsch, formand for Kom-

kender vi den. Ring igen til den tid"

munalteknisk Forening og teknisk

siger den tekniske direktør, der

direktør i Frederikshavn Kommune

understreger, at kommunerne har

erkender blankt, at der ikke for

et stærkt kort på hånden, da det er

alvor er taget hul på de nye natur-

den offentlige myndighed der har

og miljøopgaver.

haft og i endnu højere grad vil stå

"Om et års tid tegner der sig et

"Det kommer nok i takt med

for al borgerkontakt.

foråret. Når borgerne kommer ud i

Vi leverer økonomi- og ressourcestyring, der skaber overblik.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

Andre særligt forurenende virksomheder Administration af spildevandstilladelser, udledningstilladelser og affald Tilladelser til havbrug Forurenede grunde, kortlægning og oprydning Råstoffer på land, kortlægning, tilladelser og håndhævning Vand Overordnet vandplanlægning i henhold til Miljømålsloven og Vandforsyningsloven Påbud over for kommunal vandforsyning Administration af Okkerloven Klapsager Vandløbsmyndighed for tidligere amtsvandløb og offentlige pumpelag Grundvandsbeskyttelse, tilladelser og påbud efter Vandforsyningsloven Planlægning Forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg, tilsyn Forslag til lokalplaner, tilsyn Forslag til regionale udviklingsplaner, tilsyn Rådgivning i planspørgsmål Godkendelse af kommunale VVM tilladelser til husdyrbrug i en periode på to år Kommuneplaner, lokalplaner med videre Arealudlæg til byzoner Beliggenhed af større offentlige institutioner, trafikanlæg med mere Planlægning af natur- og jordbrugsinteresser i det åbne land Planlægning for skovrejsning, vådområder og arealer for fritidsformål Gebyrkortlægning, grundvand

Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner i samspil med regioner

Miljøcentre Stat (Miljøstyrelsen) Kommunerne Miljøcentre Kommuner Kommuner

Miljøcentre Miljøcentre Miljøcentre Miljøcentre Miljøcentre Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner Miljøcentre


Anlæg og natur hænger sammen--Miljøet og naturen er væsentlige aspekter i de fleste anlægsprojekter. Vi spiller en central rolle, når kommuner planlægger og bygger, og sammen med vores kunder udvikler vi bæredygtige løsninger, der harmonerer med de omgivelser, projektet er en del af. www.ramboll.dk


20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Planstrategien som ledelsesværktøj Teknik & Miljø har i flere artikler beskæftiget sig med kommuneplanlægning. Her kommer så et klart bud på, hvordan planstrategien kan bruges, og hvorledes både borgere, politikere, ledelse og medarbejdere skal indgå i processen omkring en plan, der både er interessant og tilmed også bliver realiseret

og kunne forklare, hvorfor de ikke

vigtigt – jeg rådgiver selv i det dagli-

Hvad skal planstrategien kunne?

ge om sikker drift – men chancen

Ledelse er at realisere visioner, stra-

årsager til, at en planstrategi ikke

for at opnå noget større bør udnyt-

tegier, mål og planer - eller forstå

bliver den store succes. Den kan

Sikker drift er bestemt meget

tes. Ud fra et ledelsessynspunkt burde etableringen af synlige og kommunikerbare visioner og mål være den største opgave. Lad os

Hvad skal planstrategien kunne?

gribe den chance! Planstrategien er

Mål:

i den sammenhæng en oplagt

Den skal udpege synlige visioner og holdninger.

paraply for de kommunale visioner og strategier.

Hvad skal der til? Planstrategien er en lovbundet opgave, men hvis den blot støver til

/ Af byplanlægger og arkitekt Inger Ansbjerg, Grontmij | Carl Bro

Der er flere interessante indgangsvinkler til emnet ”(plan)strategi og ledelse”. Under Strukturreformen

Kommunikation: Den skal kunne profilere kommunen. Den skal kunne diskuteres med borgerne og interessenter. Den skal kunne konkretiseres i politikker. Medarbejdere og kompetencer

på øverste hylde, er den aldeles

Den skal kunne konkretiseres til projekter og mål for udvikling.

uinteressant – hvad enten den er

Den skal være administrations- og arbejdsgrundlag.

tom eller fuld. Derimod er planstra-

Medarbejderudvikling.

tegien som et offensivt redskab til

Medarbejderrekruttering.

udvikling af kommunen, dens

Udvikling

opgaver og dens sammenhængs-

Den skal kunne danne grundlag for udvikling i og af kommu-

kraft interessant.

nen.

For så kan den anvendes som et ledelsesværktøj. Da alle kommuner skal have en

gav Kommunernes Landsforening

planstrategi, kan vi lige så godt

opgaverne overskriften ”sikker drift”.

opstille udfordrende, høje mål og

Skulle hele det udviklings- og foran-

vælge processer, der rent faktisk

dringspotentiale, der ligger i denne

kan bruges til noget.

nyorganisering virkelig have den

blev til noget. Der kan være flere

Men hvad skal der til, for at pla-

overskrift? Det kunne måske være

ner bliver både interessante og rea-

på sin plads med et modspil her.

liseres?

Tværfaglighed (eksempelvis arbejdsgrundlag for netværk). De nye kommunale opgaver, for eksempel det åbne land og alle de nye institutioner. Opfølgning Opfølgning gør forskellen på mænd og drenge. Når der næste gang skal udarbejdes planstrategi, skal den kunne fortælle, hvad der er gennemført, hvad der er lykkedes, hvad der ikke er, hvorfor, og hvad der skal laves om.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 21

Fra borgerinddragelse til dialog! Det er den udvikling som skal ske i planarbejdet. Marselis Boulevard er ikke nævnt i artiklen.

glide i baggrunden, fordi udviklin-

billigere, men også at den bliver

at skabe en troværdig platform for

gen tager en anden retning – så

bedre. Mens borgerne måske hav-

dialog. Mange kommuner og bor-

des som et ledelsesværktøj, bør

skal det forklares, og der skal sam-

de en forståelse for, at 2006 kunne

gere har dårlige erfaringer; men nu

den derfor indeholde en klar strate-

les op. Måske har den ikke en form

være kommunernes ”fjumreår”, så

er der tale om en ny kommune

gi for dialog. Og ledelsen skal tage

eller ”sælges” ikke internt, så den

er borgernes tålmodighed til

med en klar intention om, at der

stilling til, hvor og med hvem dialo-

er brugbar til dagligdagens udfor-

gengæld sluppet op siden årsskif-

skal skabes, udvikles og vedligehol-

gen skal føres, så de ressourcer,

dringer og opgaver, eller måske er

tet, og nu kræver de, at kommu-

des en frugtbar dialog med borger-

der afsættes til formålet, nyttiggøres

der bare ingen, der vil tage ejerskab

nerne handler og har styr på tinge-

ne.

til at udvikle planlægningen, for-

for strategien.

ne.

Det er først og fremmest vigtigt

Derfor er det nødvendigt at

Det forudsætter, at processerne operationaliseres og kommunen

at have øje for alle aktører på sce-

bevæge sig fra borgerinddragelse til

stiller sig spørgsmålene:

nen – borgerne, politikerne samt

dialog med borgerne. Det er en

ledelsen og medarbejderne. Ledel-

selvfølge for borgerne, at kommu-

sesopgaven består i at få alle grup-

nen opfylder lovens krav om infor-

per aktiveret og sikre, at de hver på

mation. Det, at føre en dialog med

deres front arbejder for at realisere

borgeren om vigtige spørgsmål,

visionerne.

kræver imidlertid en helt anden til-

Lad os en gang se på grupperne

Hvem taler vi med? Den rele-

For at planstrategien kan anven-

bedre planerne og skabe forståelse og ejerskab. Heri ligger svaret på, hvad der adskiller inddragelse fra dialog.

vante partner • •

Målrettet kommunikation

2. Politikerne – vilje til ejerskab

Hvad skal der komme ud af

De sidste mange år er der om det

dialogen? Mål for dialogen

politiske niveau blevet sagt, at det

Hvordan taler vi med dem?

gang. Det er simpelt hen blevet vig-

gælder om, at ”politikerne skal

enkeltvis, og hvad der skal til for at

tigt for kommunen at komme i dia-

Det er min påstand, at der mange

have ejerskab til planerne”. For

skabe en optimal proces:

log med relevante borgere.

steder tidligere er taget alt for let på

politikere drejer planer sig om at få

det at arrangere og afvikle borger-

gennemført mærkesager, men det er ikke det samme som ejerskab.

Det forudsætter, at politikere og

1. Borgerne – fra inddragelse til dialog

administration har troværdighed.

møder. Den målløse kommunikati-

Det vil sige, at de signalerer ”vi vil

on har samtidig gjort det for let for

Ejerskab forstås ofte som et

Der er gjort mange erfaringer med

bruge jeres mening – vi har brug

borgerne at sætte fokus på ”sager”

beløb på et budget – mange pro-

borgerinddragelse i løbet af de år,

for den” og ”vi vil give jer besked

og dermed forstyrre helhedssyn og

blemer er lig mange kroner. Jeg ser

hvor planlovens bestemmelser om

og forklaringer, hvis vi vælger noget

sammenhæng.

ejerskab som viljen til at udforme

offentlighed har eksisteret. Der er

andet, end det I foreslog”.

Det skal fortsat kunne lade sig

politikker, der kan danne guidelines

gøre at ændre fokus, men det skal

for projekter og udvikling og skabe

men efter strukturreformen er der i

ske overvejet og med gode

sammenhæng til eksempelvis

offentlige”. Borgerne er i forbindel-

det kommunale Danmark en chan-

begrundelser, så der kan skabes

uddannelse af ledere og medarbej-

se med strukturreformen ikke bare

ce for at begynde på ny og udvikle

forståelse for kursændringen både i

dere til at klare opgaver, prioriterin-

blevet lovet, at rationaliseringen vil

nye måder at gøre tingene på. Der

medierne, hos borgerne, på de

ger og daglig praksis.

gøre den offentlige administration

er først og fremmest en chance for

interne linjer og på politisk niveau.

samtidig sket en stor ændring af

Dialog er en vanskelig opgave,

borgerens forventninger til ”det


22 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

forvejen er. Kommuner kan heller

så vi kan relaterede dem til vores

Succesfuld fusion

har et ønske om vækst, hvilket fak-

ikke sælge noget, de ikke er eller har.

arbejde – og så vælger vi i stedet

Efter de første fusionsmåneder er

tisk gør vækst umulig!

Branding af en kommune skal være

at gøre, som vi plejer.

alle klar over, at ved siden af at

Alle kommunerne i Danmark

Kommunerne kæmper om den samme vækst, og om de samme

både troværdig og genkendelig. For at en planstrategi kan blive

Det er derfor et ledelsesansvar

arbejdet skal gøres, og dagligdagen

at konkretisere og operationalisere

skal køre, så skal også både ledelse

befolkningsgrupper, erhvervstyper,

et ledelsesværktøj skal den være

de politiske visioner, så de kan rea-

og medarbejdere fusioneres. Hvor-

infrastruktur og god omtale. Derfor

synlig ned gennem organisationen

liseres med succes. Med andre ord,

for så ikke gøre planstrategien til

er der også et stigende ønske om

og ud i alle de kommunale opga-

det er ledelsens ansvar, at politiker-

indholdet i denne udviklings- og

at være synlig, synliggøre sine kvali-

vers løsning. Planstrategien skal

ne kan genkende vision og strategi

fusionsproces? Den interne fusion

teter og visioner og brande sig selv

kunne kommunikere og kunne

i såvel planer, projekter og opfølg-

kan gøres succesfuld omkring en

på dem.

kommunikeres. Det forudsætter, at

ning som daglig administration. Det

fælles opgave.

strategien er synlig og genkendelig i

er i denne sammenhæng, at det

konkrete beslutninger.

politiske ejerskab etableres.

Vækst er derfor ikke tilstrækkeligt – vækst med kvalitet er nu nødvendig, og kvaliteterne skal være

En planperiode følger en byråds-

Typisk er visionerne i en kom-

Den stærkeste start for en ny faglig enhed er at udvikle en fælles vision, og det bedste afsæt for en

synlige. For at være tiltrækkende er

periode. Forudsætningen for at

muneplanstrategi både de lovpligti-

fusion er at tage udgangspunkt i de

det nødvendigt at gøre det både

planstrategien anerkendes politisk

ge og en række mere eller mindre

sammenbragte parters succeser og

bedre og anderledes end de andre.

som ledelsesværktøj er, at politiker-

”bløde” mål, som måske og måske

best practice.

Ikke alle kommuner kan lave en

ne kan sætte mærkesager ind i

ikke har tilknytning i den fysiske

”Horsens”, men de kan godt se på,

planstrategien og være sikre på, at

planlægning.

hvad det er Horsens Kommune har

de bliver forfulgt i store og små

gjort. Fra en kedelig by med et

projekter, i den daglige administrati-

blevet varetaget i de tekniske for-

kedeligt renommé er Horsens

on, og at der er synlige resultater

valtninger, men der er sket et skred

kommet på landkortet og frem-

ved næste valg. Hvis dette ikke er

i den organisatoriske placering i

hæves som en kulturby. Det lykke-

tilfældet, bliver planstrategien ikke

mange kommuner i forbindelse

des for byen at lave en turnaround.

paraply for udviklingen i næste

med kommunalreformen. De ste-

Horsens Kommune valgte kulturen

periode, men derimod blot fyld på

der, hvor opgaven organisatorisk

– og satsede vedholdende på den.

reolen.

placeres et nyt sted, foreligger der

Kommuneplanopgaven er typisk

en helt ny ledelsesopgave: at sikre

Kommuner kan ikke ”sælge”

3. Ledelse og medarbejdere – realiserer visionerne

og fastlægge den interne kommu-

De skal vælge det, som de vil

Visioner og strategier forbliver højt-

for planstrategiens udarbejdelse,

være kendt for, så det understøttes

flyvende og abstrakte, hvis politiker-

forankring og det interne ejerskab i

af og fremhæver de særkender, der i

ne ikke formår at konkretisere dem,

den nye organisation.

eller blive kendt på at have det, som alle andre også har.

nikation, arbejdsdeling og ansvar


Vi fejrer de første 50 år

Rørførende siden 1957 Nu er det 50 år siden, Wavin først åbnede sine døre i Danmark. Lige siden har vi været med til at opfylde samfundets basale behov med vore innovative produkter. Det fejrer vi den 15. maj med en spændende og anderledes jubilæumsreception. Har du lyst til at læse mere om receptionen og fejre dagen sammen med os, kan det ske ved tilmelding på: www.wavin.dk/reception

www.wavin.dk

Providing Essentials


24 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Ny lokalplanvejledning! Lokalplaner skal være både juridisk og miljømæssig bæredygtige. En ny vejledning fra Miljøministeriet kan støtte kommunernes planlæggere

der skal redegøres for i tilknytning

Et godt redskab for kommunalbestyrelsen

til en lokalplan. Endvidere er hen-

Der udarbejdes 12-1400 lokalpla-

vist til en lang række afgørelser i

ner om året. Det betyder, at mange

Naturklagenævnet.

forskellige personer er involveret i

ekspropriation mv., samt om hvad

Eksempelsamlingen er en videreudvikling af den lokalplanvejledning som blev udsendt at Plansty-

/ Af Solveig Øster, Skov- og Naturstyrelsen og Arne Post, AP Byplanrådgivning

arbejdet. Og det at lave en lokalplan er ikke nogen let opgave! En lokalplan kan karakteriseres

relsen i 1989 og indeholder en

som en ”lokal lov” for, hvad nær-

række eksempler på fomulering af

mere afgrænsede arealer må

lokalplanbestemmelser. De handler

anvendes til, og hvad der må byg-

hovedsageligt om boligområder,

ges på dem. Det understreger vig-

men mange formuleringer kan

tigheden af, at alle bestemmelser i

også bruges som inspiration ved

en lokalplan skal have hjemmel i

udarbejdelse af lokalplaner for

planloven og skal være så præcist

andre anvendelsesformål.

og entydigt formulerede, at det er

Eksempelsamlingen indledes

tydeligt for både dem, der har inter-

med et afsnit om, hvordan lokal-

esse i planen, og dem som skal

Skov- og Naturstyrelsen har netop

planlægningen kan bidrage til en

administrere bestemmelserne,

sendt et udkast til ny vejledning i

miljømæssig bæredygtig udvikling,

hvad der gælder. Hvis ikke disse

høring.

og den afsluttes med en tjekliste.

krav er opfyldt, kan der senere bru-

Småhuse må kun opføres i skel hvis de gives en størrelse på højst 31/2 x 2 alen og under forudsætning af at taget dækkes med tegl og der indskæres hjerter i døre. Eksempel på bestemmelse og illustration fra eksempelsamlingen. (Tegningen er af Fritz Jürgensen)

Både vejledningen og eksempel-

ges meget tid på tolkning af

dels en vejledning om planlovens

samlingen ventes primært anvendt

bestemmelserne, og måske

delse af et forslag til lokalplan vel-

bestemmelser, dels en eksempel-

af de planlæggere, der udarbejder

behandling af klagesager, som kun-

egnet til internt i kommunen at

samling.

lokalplaner, men de vil også kunne

ne have været undgået, hvis der

gennemtænke planlægningsmæs-

Vejledningen består af to dele:

bruges af andre, som ønsker at

var anvendt den fornødne omhu

sige problemstillinger, og tilvejebrin-

afsnit i den gamle Vejledning om

sætte sig ind i, hvad der kan regu-

med udarbejdelse af planen.

gelsesprocessen giver god mulig-

planloven fra 1996, som handler

leres i en lokalplan.

Vejledningen skal erstatte alle de

om lokalplanlægning. Den indehol-

Det er tanken – efter høringen -

Vejledningen tager udgangs-

hed for dialog med borgerne, virk-

punkt i, at en lokalplan er et godt

somheder, forening osv. om planlægningen.

der en gennemgang af lokalplaners

at udbygge såvel vejledning som

redskab for kommunalbestyrelsen

indhold, tilvejebringelse og retsvirk-

eksempelsamling med en stikords-

til at præge udviklingen og påvirke

ninger, herunder om lokalplanret

liste, der gør det let at bruge den

kvaliteten af de fysiske omgivelser i

andet forsøg på at karakterisere

og -pligt, dispensationsmuligheder,

som opslagsbog.

kommunen. Samtidig er udarbej-

lokalplanen ved at betegne den

I eksempelsamlingen gør vi et


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 25

Lokalplanlægning: Forslag til ny vejledning og eksempelsamling kan ses på www.borger.dk

som en slags ”kontrakt” mellem

hidtil kan disse bestemmelser både

kommunalbestyrelsen og borgerne.

lempes og skærpes i en lokalplan.

Kommunalbestyrelsen skaffer sig

Bebyggelsesregulerende

Det største bidrag til energibesparelse i bygninger reguleres gennem bygningsreglementet, herun-

hvordan husker man at få det hele med? Vi har søgt at gøre det lettere

ret til at give byggetilladelse til det,

bestemmelser er så vigtigt et ele-

der muligheden for udformning

ved til sidst i eksempelsamlingen at

der beskrives i lokalplanen, og for-

ment i lokalplanlægningen at det

som lavenergihus. Men lokalplan-

indsætte en tjekliste med en lang

pligtiger sig samtidigt til at sørge for

må anbefales at kommunerne i

bestemmelser kan supplere med

række spørgsmål, som planlægge-

at anvendelse og bebyggelse mv.

lokalplaner for nye områder fast-

krav til bygningernes udformning,

ren kan bruge til støtte for hukom-

overholder lokalplanens bestem-

sætter bestemmelser om, hvor

så de er velegnede til opsætning af

melsen.

melser, og til at inddrage berørte

meget der må bygges ved at fast-

solvarmeanlæg og ved bestemmel-

naboer m.fl., før der evt. dispense-

sætte bebyggelsesprocenter

ser, som mindsker skygge på sol-

Spørgsmål og svar

res fra planen. Borgerne må til

og/eller en konkret bebyggelses-

varmeanlæg.

Kan en endeligt vedtaget lokalplan

gengæld acceptere, at de skal

plan, grundstørrelser, etageantal og

benytte fremlæggelsesperioden,

bygningshøjde. Tilsvarende gælder i

Tjekliste

mer for erhverv kan der være i et

hvis de vil have indflydelse på,

mange tilfælde bygningers place-

Mange, der læser vejledningen

boligområde? Behøver en lokalplan

hvad lokalplanen åbner mulighed

ring på grunden i forhold til skel.

igennem, vil formentlig sidde tilba-

for et erhvervsområde at have spe-

ge med spørgsmålet: ”Hvordan

cifikke bestemmelser om anvendel-

for, og at de som ejere eller bruge-

indeholde alternativer? Hvilke for-

re af ejendomme, der er omfattet

Bæredygtige lokalplaner

husker jeg dog alle de forskellige

se? Hvordan er det nu med kom-

af en lokalplan skal overholde pla-

Mange kommuner har efterspurgt

regler jeg skal være opmærksom

petencenormer? Kan man lave til-

nens bestemmelser, med mindre

muligheder for at bruge lokalplaner

på?”

læg til en lokalplan? – Vi kunne

de kan opnå dispensation. Det er

til at fremme en bæredygtig udvik-

med til at understrege vigtigheden

ling. Eksempelsamlingen indledes

rede bestemmelser, man skal have

som man kan finde svar på i vej-

af, at planens bestemmelser er

derfor med et afsnit, der beskriver en

rede på ved udarbejdelse af lokal-

ledningen.

præcise og lovlige, samt at rede-

række muligheder, som ligger inden

planer. Er området omfattet af

gørelsen skal gøre det let at forstå,

for lokalplankataloget. Det drejer sig

overordnede bestemmelser eller

ledningen og eksempelsamlingen

hvad lokalplanen går ud på.

som udgangspunkt om gennem

bestemmelser i særlovgivning? Er

kan finde svar på alle spørgsmål

Der er tale om mange komplice-

nævne mange andre spørgsmål

Vi garanterer ikke at man i vej-

udformning af planerne at mindske

der redegjort for screening for mil-

om lokalplanlægning, og måske

Relation til BR-07

risiko for grundvandsforurening og

jøvurdering, for visuel påvirkning og

giver høringen anledning at søge

Forslag til et nyt bygningsreglement

respektere kultur- og naturværdier.

bygningshøjde i kystnærhedszo-

svar på yderligere spørgsmål.

har været i høring og ventes at træ-

Hertil kommer andre traditionelle

nen? Er der taget højde for nødven-

Bidrag hertil er velkomne.

de i kraft i første halvår af 2007.

planmål om begrænsning i arealfor-

dig støjafskærmning eller for risiko-

Der indføres et byggeretsprincip

brug, tilslutning til fælles varmeforsy-

virksomheder i nærheden? Hvad er

eksempelsamling om lokalplanlæg-

vedrørende bebyggelsesprocenter,

ning, trafiksanering, sikring mod støj

det nu, der gælder mht. de forskel-

ning kan findes på høringsportalen

højder og skelafstande mv. Som

og andre miljøgener etc.

lige frister og klagevejledning? Og

på www.borger.dk

Forslag til ny vejledning og


26 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Kommunal naturplejestrategi! Naturpleje, der bygger på et fagligt grundlag, er gevinst for både naturen, kommunen og den, der udfører naturplejen. Naturplejeindsatsen skal stå mål med resultatet. Resultatet kan forbedres ud fra faglig viden og vilje til justeringer.

brugs avis Land&Liv i november

eller bare af hensyn til den rekreati-

hæmme visse af de arter, som

2006 er deltidslandmænd klar til at

ve oplevelse af området, det kan

dyrene vrager. Der er mange hen-

tage denne opgave som naturplejer

være fremme af planternes etable-

syn, og det er ikke altid muligt at til-

på sig. Naturpleje kan blive en hel

ring eller hensyn til fuglene om

godese dem alle samtidigt. Natur-

ny driftsgren for deltidslandmænd.

foråret og fugleungernes færdsel i

plejen kan med fordel faseopdeles

Set med naturøjne, som jeg ser

området. Hvor et areal ikke er i

og justeres over årene, for at holde

med, lyder det som en god løsning,

bedste naturmæssig gænge, hand-

kursen mod målet. Endelig må ple-

især der hvor kommune og stat

ler naturpleje også om at hjælpe

jekontrakter ikke være så rigide, at

ikke selv har dyr og maskineri til

de græssende dyr på vej ved at

man f.eks. i år med tidlig forår eller

denne opgave. For mig at se mangler der dog i konstellationen mellem kommune med naturarealer og deltidslandmænd med dyr og maskiner en vigtig tredje part, nemlig ekspertise vedrørende hvordan de konkrete naturarealer bedst ple-

/ Af Anna Bodil Hald, Naturkonsulent i Natur & Landbrug, www.natlan.dk

jes samt viden om, hvordan der følges op på, at plejen også reelt sikrer naturværdierne. Det er jo konkrete naturværdier, der er målet for

Mange lysåbne naturarealer som

plejen. Også når det gælder nærre-

overdrev, ferske enge og stranden-

kreative områder.

ge trænger til naturpleje, og det bliat stå for en del af denne opgave

Naturpleje kræver mere end et hegn og dyr

fra nytåret. Kommunerne skal være

Naturpleje er nemlig ikke bare at

med til at sikre, at Danmark lever

sætte dyr på et areal. Naturplejen

op til Biodiversitets-konventionen

skal være fleksibel, dynamisk og

om at tabet i biologisk mangfoldig-

inddrager flaskehalsene på det kon-

hed skal være stoppet senest

krete areal. Det kan være fremme

2010. Ifølge udmeldinger fra for-

af særlige arter, det kan være blom-

manden for Danske Deltidsland-

string af hensyn til frøsætning eller

mænd, Tage Hansen, i Dansk Land-

generelt for at tilgodese insekter

ver kommunerne, der kommer til

En strandeng, der afgræsses hele sommeren, men hvor man ikke har taget hånd om arter, der vrages af kvæget. Natureffekten er begrænset.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 27

Nyt fra COK Ledelse i praksis - modstandens dynamik for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i kommuner og regioner Kursusperiode: 09.05. – 11.05.2007 Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar 2007: Forandring som vilkår og effektiv drift – hvordan? for entreprenørchefer, driftsledere og formænd for entreprenørafdelinger med ansvar for udførersiden samt chefer, afdelingsledere og medarbejdere med ansvar for bestillerfunktionen Kursusperiode: 24.04.2007 – holdes på Odense Kommunes Uddannelsescenter

sent efterår ikke kan udnytte dette

moderne form for hyrdegræsning,

på samme måde, som naturen selv

der også giver naturplejemæssige

gør det. Trækfugle kommer således

muligheder. Det kan være en fordel

ikke til Danmark på en bestemt

visse steder, f.eks. kan overdrev og

dag, men de kommer, når de na-

andre veldrænede arealer blive

turmæssige forhold siger dem, at

græsset af om foråret og herefter få

vinteren er på vej.

en græsningspause til blomstring. Fugtige lavbundsarealer med man-

Gennemtænkte restriktioner sparer penge

ge ynglende fugle kan holdes

Deltidslandmændene vil gerne

manden har rolige dyr, der er vant

have lov til at tilskudsfodre på

til at blive flyttet, og kommunen

naturarealer. Det er meget proble-

ikke skifter naturplejer hvert år, vil

matisk med næringstilførsel til visse

dyrene opføre sig som om, de har

arealer, men ikke noget problem på

været på arealet hele tiden, dvs. de

andre. Måden er også afgørende.

farer ikke rundt på området som

Desuden tilbyder Tage Hansen, at

kvæg gør, når de lukkes ud den

der høstes kompenserende hø.

første forårsdag. Denne afgræs-

Mange steder vil det være muligt at

ningsform kan også fint kombine-

lave en sådan aftale, idet flytning af

res med høslæt.

næringsstoffer for alvor sker gen-

kvægfrit i rugeperioden. Hvis land-

Det handler altså om at få taget

nem høslæt. Slæt i kombination

hånd om naturplejeprocessen i sit

med afgræsning er en god metode

udbudsmateriale ud fra forholdene

til at overkomme det faktum, at

på det konkrete areal, dets potenti-

græsproduktionen ikke er jævnt

aler og de satte naturmål.

fordelt over sæsonen. Deltidslandmænd vil også gerne

Det er vigtigt at beskrive de nødvendige restriktioner og justerings-

kunne udføre en græsningsstrategi

muligheder per lokalitet for at få en

med en stor flok dyr, der græsser

god naturpleje, men der er ingen

arealet i bund og herefter flyttes.

grund til at kommunen laver flere

Det betyder, at der køres fra fold til

restriktioner end nødvendigt. Også

fold med store dyreflokke, der så

af hensyn til økonomien i naturple-

opholder sig kortere tid i folden. En

jen.

Projektledelse for administrative medarbejdere og andre der skal til – eller netop er begyndt at arbejde med projekter Kursusperiode: 18.06. – 20.06.2007 Årsregnskabsloven for medarbejdere og andre der arbejder med budget og regnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenfor den centrale økonomifunktion Kursusperiode: 14.06. – 15.06.2007 Professionel borgerbetjening for ledere og medarbejdere med direkte borgerkontakt Kursusperiode: 06.-08.06.2007 Forhandlingsteknik og –metoder for ledere i forvaltningerne og decentrale ledere samt personalekonsulenter, der enten selv fører forhandlinger eller deltager i lokale forhandlinger Kursusperiode: 10.-12.06.2007 Den kommunale jurist for jurister i kommuner og regioner Kursusperiode: 25.-27.04.2007 EnviNas årsmøde 2007 For medarbejdere på plan-, natur- og miljøområdet i kommuner, regioner og miljøcentre. EnviNa er miljø-, natur- og planmedarbejdernes nye forening. Foreningen er en fusion af FMK og MINA og dette årsmøde erstatter således tidligere årsmøde/konference i begge foreninger Kursusperiode: 02.05. – 03.05.2007 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


28 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Husdyrloven – den nye ”dark horse” Den nye husdyrlov rider i disse dage gennem de nye kommuners budgetter som en rigtig ”dark horse”. Ingen ved rigtig, hvor meget arbejde der ligger i sagsbehandlingen, og derfor er det svært at lave et overslag til budgettet.

Bynære kommuner omfattes

munale ressourcer til sagsbehand-

Der er hele området omkring stald-

Hertil kommer, at alle udspred-

ling tilsvarende mindre.

teknologi, hvor effekten af for

ningsarealer også skal godkendes.

Den anden store forenkling ligger deri, at ansøgningen nu sker

reduktion af emission af ammoniak

dyr også omfattes, hvis der spredes

digitalt og er gennemregnet for så

kan være svær at vurdere. Og så er

gylle på deres marker – og endda

vidt angår de ”tunge” miljøparame-

der landskabsanalyser, hvor kom-

også, hvis gyllen kommer fra en

tre, når den ankommer til kommu-

munen også forventes at have en

nabokommune.

nen. Kommer det digitale ansøg-

vis ekspertise. Bare for at nævne

ningssystem til at fungere som

nogle få.

Mange bynære kommuner uden større dyrehold tidligere har

planlagt, kunne det give en enorm

Hvad kravet bliver til de nye

været vant til, at miljøbeskyttelses-

lettelse for kommunerne. Om dette

kommuner, er altså ikke til at sige

lovens regler om miljøgodkendelse

så faktisk sker, må man selv gisne

endnu. De store landbokommuner

af landbrug ikke var relevant for

om.

afsætter typisk 6-8 årsværk til landbrugsområdet, nogle endda 10, og

dem, og at amtet tog sig af VVM/ Af Lars Kildested, Dansk Miljørådgivning

eksempel diverse teknologi til

Det betyder, at landbrug uden hus-

Særlige kompetencer

andre betydeligt mindre. Men indtil

Hvorvidt der vil være behov for

videre er budgetterne behæftet

en anden. Loven har udvidet

andre kompetencer, er endnu ikke

med stor usikkerhed. The dark hor-

arbejdsfeltet voldsomt.

til at gennemskue. Den nye lov til-

se rides on.

arbejdet. Men nu er virkeligheden altså

lader for eksempel, at en land-

Regelforenkling

mand selv får foretaget en OML-

Det var den dårlige nyhed for kom-

beregning over lugt. Der tales også

På den ene side er grænsen for,

munerne. Den gode nyhed er, at

om, at der måske senere bliver

hvilke landbrug der skal miljøgod-

ministeren mener, der er tale om

åbnet op for tilsvarende, individuel-

kendes, sænket dramatisk. God-

en forenkling af reglerne. At loven,

le beregninger i Farm-N over kvæl-

kendelsespligt indtraf før nytår ved

bekendtgørelsen og vejledningen

stofudvaskning ved alternative til-

grænser, som lå i området 100-

samlet set er på 218 sider, skal

tag. Skal kommunen kunne vurdere

270 dyreenheder. Nu er bunden

man ikke lade sig snyde af. Der er

sådanne beregninger, kræver det

• 21 ammekøer over 600 kg

nærmest gået ud af grænseværdi-

nemlig tale om en forenkling.

kompetencer omkring lugt/OML og

• 105 moderfår med lam

en, og alle dyrehold over 15 dyre-

Den første store forenkling ligger

kvælstof/Farm-N.

enheder skal have tilladelse eller

deri, at råderummet for kommunal

Dernæst er der samspillet mel-

godkendelse. Det betyder, at selv

fortolkning af reglerne er indskræn-

lem den nye lov og andre love, for

mange hobbyfolk omfattes af hus-

ket voldsomt. Når der er mindre at

eksempel Naturbeskyttelseslovens

dyrloven.

vurdere på, bliver behovet for kom-

§3 og Miljømålslovens vandplaner.

Eksempler på, hvad 15 DE svarer til:

• 29 heste over 700 kg • 525 producerede slagtesvin


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 29

extern.dk

Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os DAS2005 og DASXT har styr på kloaksystemet. Programmerne sikrer et hurtigt overblik, fordi GIS-fladen både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå. Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

håndteringen af afløbsdata. Det er en af årsagerne til successen. Vi har koncentreret os om at optimere effektiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor brugervenlighed. Læs mere på: www.das2005.dk


30 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Begrænsning af forurening med tjærestoffer Selvom man ikke bare kan forbyde tjærestoffer, er der mange ting, den enkelte såvel som samfundet kan gøre, og er i færd med at gøre, for at begrænse skader fra tjærestoffer på mennesker og miljø. Rygeforbud, forbud mod afbrænding af halm, grænseværdier i miljø og arbejdsmiljø, partikelfiltre, bedre brændeovne. Virkemidlerne må være lige så mangfoldige som kilderne til tjærestoffer.

/ Af Ulrich Karlson, Mona-Lise Binderup og

lave koncentrationer, at det for-

fremkalde kræft. For disse virknin-

tjærestoffer, er der opstillet såkaldte

mentligt ikke har nogen betydning,

ger foregår ved meget lave koncen-

kvalitetskriterier for disse stoffer i

men fx i storbyer og i røgfyldte

trationer – derfor gælder det om at

jord, luft og vand. Kvalitetskriterier

lokaler kan koncentrationen af

få mindst muligt af disse stoffer i

angiver hvilke koncentrationer man

tjærestoffer være så høj, at de ska-

kroppen.

bør være under for at undgå uønskede virkninger på mennesker og

der helbredet.

En indsats på mange fronter

miljø.

Hvad er tjærestoffer?

Da tjærestofferne kommer fra så

Navnet tjærestoffer stammer fra at

mange kilder, kan man ikke bare

Grænseværdier i jord

disse stoffer først blev fundet som

forbyde dem. Der er dog mange

Hvis koncentrationen af tjærestoffer

dele af kultjære. Der findes mange

ting som både den enkelte og

overskrider jordkvalitetskriterierne i

forskellige tjærestoffer, og samlet

myndighederne kan gøre for at

tabel 1, skal jorden erklæres for for-

går de også under betegnelsen

begrænse mængden af tjærestoffer

urenet. Det betyder at den ikke må

polycykliske aromatiske forbindel-

i miljøet. Rygeforbud, forbud mod

anvendes til følsomme formål

ser.

afbrænding af halm, grænseværdi-

uden at kontakten til jorden bliver

Tjærestoffer dannes ved for-

er i miljø og arbejdsmiljø, katalysa-

forhindret. Fx skal legepladser have

brænding eller ved en kombination

torer, partikelfiltre, bedre brænde-

et lag ren jord eller en tæt græs-

af højt tryk og temperatur. De dan-

ovne. Virkemidlerne må være lige

plæne, og sandkasser en fast bund.

nes både ved naturlige processer

så mangfoldige som kilderne til

Endvidere må man kun flytte foru-

og ved menneskets aktiviteter som

tjærestoffer.

renet jord uden for ejendommens

Marianne Glasius, DMU –

når vi brænder fx affald, olie, kul,

For at miljømyndighederne kan

Danmarks Miljøundersøgelser

træ eller tobak. De har været på

sætte ind over for forurening med

grænser hvis man har anmeldt det til kommunen.

Jorden siden de tidligste tider og er spredt ud over hele kloden via røg De findes næsten overalt - i jorden, i luften, i vandet og i vores mad.

og olieudslip. Tjærestoffer er især et problem

De fleste tjærestoffer er menneske-

for sundheden, men ikke alle stof-

skabte, og de er nogle af de mest

ferne er lige farlige. Nogle af dem

giftige stoffer man kender. Tjære-

kan hæmme immunsystemet,

stoffer er den største enkeltgruppe

andre forstyrrer hormonbalancen

af kræftfremkaldende stoffer, og

og påvirker vores evne til at få børn.

alligevel kan man ikke bare afskaffe

Men det værste er de tjærestoffer

dem. Mange steder findes de i så

som kan skade arveanlæggene og

Medie

Stof

Jord

Sum tjærestoffer

Kvalitetskriterium a

4,0 mg pr. kg

Benzo[a]pyren

0,3 mg pr. kg

Dibenz[a,h]anthracen

0,3 mg pr. kg

a ) Sum af benzo[a]pyren, benzo(b+j+k)fluoranthen, dibenz[a,h]anthracen, fluoranthen og indeno[1,2,3-cd]pyren.

Tabel 1. Danske kvalitetskriterier for jord Kilde: Brev fra Miljøstyrelsen af 22. december 2005 til amter og kommuner


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 31

Trafikken er en væsentlig kilde til tjærestoffer i byluft. Foto: Lene Magner.

Tre kategorier af jord

forurenet. Det betyder at myndig-

fødevarer og i skaldyr fra forurene-

tiv en lovgivning der indeholder

Myndighederne arbejder også med

hederne kan rådgive alle beboere i

de farvande. Fødevarestyrelsen har

grænseværdier for tjærestoffer i

et såkaldt afskæringskriterium der

et område om hvordan de skal for-

i samarbejde med Danmarks Føde-

nogle madvarer (se næste side).

er 10 gange højere end jordkvali-

holde sig. Jord fra et diffust forure-

vare Forskning (nu Fødevareinstitut-

Tjærestofferne vil i fremtiden indgå

tetskriteriet. Man kan altså inddele

net område skal fortsat anmeldes

tet) udarbejdet rådgivningsmateria-

i Fødevarestyrelsens overvågning af

jord i tre kategorier: ikke-forurenet,

ved flytning af jord, og det vil stadig

le til forbrugerne vedrørende tilbe-

de madvarer, der sælges i Dan-

let forurenet og forurenet. I ikke-for-

være muligt at stille særlige krav til

redning af madvarer fx ved grilning

mark.

urenet jord er indholdet af tjære-

fx børneinstitutioner.

og røgning for at nedbringe ekspo-

stoffer under jordkvalitetskriteriet.

Embedslægens gennemgang af

neringen mest muligt. Vejledning

Grænseværdier i luft

Jorden udgør ikke et problem, og

6.700 jordprøver fra Københavns

kan bl.a. findes på Fødevarestyrel-

I luften er tjærestofferne i praksis

der er derfor ingen begrænsninger

og Frederiksberg Kommune fra

sens hjemmeside (www.fvst.dk). I

knyttet til forureningen med partik-

for dens anvendelse. Hvis tjære-

1991-2001 viste at jorden i områ-

2005 fik Danmark ved et EU-direk-

ler. Bestræbelser på at begrænse

stofindholdet ligger mellem jord-

der uden mistanke om punktforu-

kvalitetskriteriet og afskæringskriteri-

rening gennemsnitligt indeholder

et, betragtes jorden som let forure-

1,6 mg benzo[a]pyren pr. kg. Efter

net og ligger i det såkaldte rådgiv-

de nuværende jordkvalitetskriterie

ningsinterval. Der skal ikke umid-

lå omkring 30 procent af prøverne i

delbart gøres noget, men beboerne

rådgivningsintervallet, og omkring 8

rådgives om hvordan man undgår

procent lå over afskæringskriteriet,

at blive udsat for tjærestofferne.

dvs. de 8 % bør registreres og

Hvis indholdet derimod ligger over

oprenses.

afskæringskriteriet, registreres jorden som forurenet og der skal fore-

Grænseværdier i madvarer

tages en oprensning. For det meste

For ikke-rygere udgør fødevarer

betyder det at jorden skal graves

hovedkilden til tjærestofekspone-

op og køres til rensning.

ring. Fødevarerne kan være forure-

Enkeltgrunde hvor tjærestofind-

net med PAH efter nedfald af luft-

holdet ligger i rådgivningsintervallet

bårne partikler på afgrøder, forure-

skal ikke mere registreres, men

ninger fra jord og vand samt ved

hele området skal registreres som

direkte kontakt med røggasser ved

diffust forurenet. I praksis vil det

for eksempel røgning, tørring eller

sige at store dele af jorden i vores

grillstegning. De største koncentrati-

større byer registreres som diffust

oner er fundet i røgede og grillede

Figur 1. Madvarer er den vigtigste kilde til tjærestoffer for ikke-rygere. Muslinger og andre skaldyr kan ophobe høje koncentrationer af tjærestoffer, da de ikke kan nedbryde og udskille stofferne som fisk og pattedyr. Muslinger hører til de madvarer som har den højeste grænseværdi, men da indtaget er minimalt forventes muslinger ikke at være en væsentlig eksponeringskilde for tjærestoffer. Foto: DMU/Christian M. Glahder.


32 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Forurenet jord renses ved tilsætning af bakterier og kunstgødning. Foto: DMU/Ulrich Karlson.

udslip af partikler vil derfor også

gi i køretøjer og rensning af røg fra

Lovgivning om dieselmotorer

føre til en mindre forurening med

fx energiproduktion både i Dan-

Dieselmotorer udgør et vigtigt mil-

tjærestoffer.

mark og i vores nabolande.

jøproblem pga. deres partikeldan-

Der er først i 2007 startet konti-

EU-kommissionen har fastsat en

nelse. Forskellige filterteknologier er

grænseværdi for benzo[a]pyren i

nuerte målinger af PAH i luft i Dan-

imidlertid under afprøvning med

udendørs luft på 1 ng pr. m som

mark. Da grænseværdien er et års-

det formål at nedsætte antallet af

årsgennemsnit. Ifølge embeds-

gennemsnit, vil det derfor først i

partikler i udstødningen, og Dan-

lægens rapport fra 2002 har

2008 være klart om den overhol-

mark er førende i Europa mht.

Københavns og Frederiksberg Kom-

des.

design og fremstilling af filtre til die-

3

selmotorer.

mune et gennemsnitligt benzo[a]pyren-indhold i udendørs luft på

For at beskytte mennesker på

1,5 ng pr. m3. Nyere målinger tyder

arbejdspladserne er der også fast-

fra køretøjer har EU udarbejdet et

på at niveauet generelt er faldet

sat grænseværdier her. I Danmark

sæt normer for det tilladte udslip

siden da (figur 2). DMU har målt et

er grænseværdien fastsat til 200 µg

fra nye køretøjer. Disse krav er

fald i massen af partikler i luft gen-

tørstof (partikler) pr. m3, hvilket er

løbende blevet strammet gennem

nem de seneste 25 år, hvilket skyl-

en generel målemetode for luftbår-

de seneste godt 20 år, og medførte

des forbedret forbrændingsteknolo-

ne forureninger.

bl.a. anvendelse af katalysatorer i

vil stort set alle køretøjer automa-

benzinbiler. Dette har været med-

tisk få et betydeligt lavere udslip af

virkende til at luftforureningen fra

partikler.

Olier og fedtstoffer

2

Levnedsmidler til spædbørn og småbørn

1

Røget kød og kødprodukter

5

Røget fisk og fiskerivarer

5

For at begrænse luftforurening

Figur 2. [s. 71] Udslip af partikler fra en dieselmotor med og uden partikelfilter. Bemærk, at begge akser er logaritmiske.

trafik er blevet begrænset, og at udslippet af tjærestoffer fra trafik-

Miljøzoner i storbyer

ken er blevet mindre på trods af at

En miljøzone er et geografisk af-

trafikken er steget.

grænset byområde, hvor der ind-

Der findes EU-normer for de fle-

føres særlige bestemmelser for eller begrænsninger i biltrafikken

Ikke-røget fiskekød

2

ste typer køretøjer. Fx har nye last-

Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter

5

biler fra oktober 2006 skullet over-

med henblik på at reducere den

holde de nye, såkaldte EURO IV-

belastning, som trafikken udgør på

krav. Disse krav vil i praksis betyde,

byens miljø. Oftest drejer det sig

at nye lastbiler skal have partikelfil-

om begrænsning af partikeludslip

ter eller være udstyret med anden

fra dieselbiler.

Toskallede bløddyr (muslinger)

10

Tabel 2. Grænseværdier i madvarer angivet som koncentration i μg benzo[a]pyren pr. kg vådvægt. Kilde: Europæiske Union (2005). Kommissionens Forordning (EF) Nr. 208/2005 af 4. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår polycykliske aromatiske hydrocarboner. Den Europæiske Unions Tidende L 34/3.

teknologi, der reducerer udslippet

Der er indført miljøzoner i større

af partikler. Efterhånden som bilpar-

byer i Sverige, bl.a. i Malmø og

ken skiftes ud i løbet af 10-15 år,

Göteborg. I Danmark vedtog Folke-


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 33

tinget i december 2006 en lov,

USA hvor der stilles krav til udslip-

som giver muligheder for også at

pet af partikler.

indføre miljøzoner i de største byer. Endvidere er der på finansloven Brændeovne

afsat midler til en skrotningsordning

Luftforening fra brændeovne og

i 2008 og 09 for ældre brænde-

pejse er kommet på dagsordenen i

kedler, udvikling og afprøvning af

Danmark. Brændeovne og brænde-

ny teknologi samt en informations-

kedler (brændefyr) udgør den

kampagne i 200 ----

største danske kilde til visse PAH i luft bl.a. benzo[a]pyren. I de senere år har producenterne arbejdet på at udvikle brændeovne som bl.a. udslipper færre partikler og dermed tjærestoffer. Man har også talt om udvikling af partikelfiltre til brændeovne - men endnu findes hverken færdigudviklede eller godkendte filtre til salg i Danmark. En bekendtgørelse er på vej bl.a. om begrænsning af udslip af partikler fra brændeovne i Danmark, efter inspiration fra bl.a. Norge og

Artiklen er baseret på bogen ”Tjærestoffer” (Hovedland 2006) som fortæller hvad tjærestoffer er, hvordan de dannes, hvilke skader de giver og hvad man kan gøre for at begrænse forureningen med tjærestofferne. Ulrich Karlson, uka@dmu.dk, er seniorforsker ved Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Figur. 3. Luftens indhold af benzo[a]pyren er faldet væsentligt i det seneste tiår, formentlig pga. bedre dieselmotorer. Gademålingerne er fra H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden i København. Kilde: Færdselsstyrelsen, bilteknisk afdeling.

Mona-Lise Binderup, mlb@food.dtu.dk, er seniorforsker ved Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Marianne Glasius, glasius@chem.au.dk, er lektor ved Kemisk Institut, Aarhus Universitet. Denne artikel bygger dog hovedsageligt på hendes arbejde som seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser.

KK M Dansk Jordrens A/S Vemmelev . Nyborg . Glatved

K.K. Miljøteknik A/S Kalundborg . Esbjerg . Aalborg

Rødby

. . . d l o h e t s d e b

s n e d r ling d n Jo a h e b jord

Vi skifter navn til...

og g n i r e t r ark m n - ka a D e hel i g n i n s - jordren K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90


34 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Fjernelse af jordforurening ved og under huse - hvordan kan det gøres og hvad koster det? Når forurenet jord skal fjernes, kan der let opstå usikkerhed og splid om, hvordan det skal gøres, og hvad det vil koste. Nu er der hjælp at hente i et priskatalog, der redegør for de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse. Kataloget kan anvendes af alle sagens parter til vurdering af, hvordan oprensningen kan gennemføres, og til at give et vejledende overslag over de tilhørende udgifter.

/ Af Erling V. Fischer, Palle Grølsted, Inger Asp Fuglsang og Carl Birck NIRAS

På den baggrund har NIRAS

ne, er baseret på en gennemgang

ne, er det nødvendigt at have en

under Miljøstyrelsens Teknologipro-

af en lang række oprensningssager,

vis information om disse forhold.

gram for Jord- og Grundvandsforu-

som NIRAS og Hedeselskabet, Mil-

rening udarbejdet et priskatalog,

jø og Energi A/S (nu Orbicon) har

der beskriver de tekniske og økono-

gennemført. Arbejdet er udført af NIRAS,

miske forhold, der er forbundet

Mekaniske oprensningsmetoder Den billigste og oftest anvendte

med at fjerne forurenet jord under

mens Orbicon har deltaget ved

fjernelsesmetode er fri udgravning

og op ad bygninger. Priskataloget

udvælgelse af de gennemgåede

med større eller mindre gravema-

kan benyttes til at udarbejde et ind-

cases og har stillet oplysninger om

skiner. Hvis denne metode anven-

ledende overslag over udgifter til

egne gennemførte forureningsop-

des alene, efterlades der ofte en

oprensning, inden der er udarbej-

rensninger til rådighed for kontrol af

restforurening op ad og under byg-

det et egentligt detailprojekt for

katalogets prisoplysninger.

ninger.

oprensningen.

Ved udgravning inde i bygninger

Typiske forhold der har betydning for oprensningen

er pladsen begrænset af vægge og

danne et forbedret beslutningsgrundlag for parterne i jordforure-

De forhold, der har størst teknisk-

terrændæk/kældergulv. I disse

ningssagerne, således at risikoen

økonomisk betydning for oprens-

tilfælde anvendes oftest små mini-

for fejlvurderinger minimeres. Pris-

ning ved og under huse, er:

gravemaskiner og transportbånd

kataloget er udarbejdet, så det kan

Jord- og grundvandsforholdene

eller en minibør til at transportere

anvendes af både myndighederne,

Jordens bæreevne og stabilitet

jorden ud til container eller lastbil.

rådgivere, bygherrer samt grundeje-

Jordens egnethed som tilbage-

Det har været målsætningen at

re og andre som ikke nødvendigvis har stor faglig erfaring indenfor

emnet. Priskataloget /1/ indledes med en gennemgang af typiske

loft, og der kræves opbrydning af

Opboring med almindeligt sneg-

fyldning

lebor i stålforingsrør er lidt dyrere

Jordens hydrauliske ledningsev-

og langsommere end fri udgrav-

ne (permeabiliteten)

ning, men er også en forholdsvis

Udformning og tilstand af byg-

kendt og enkel metode, der kan

ninger

udføres i dimensioner op til Ø1,60

Udstrækning af forureningen,

m. Fordelen er de lodrette og stabi-

horisontalt og vertikalt

le udgravningssider, også i sand

Indenfor jordforureningsområdet er

forhold, der har betydning for

der et generelt behov for at kunne

oprensningerne, samt beskrivelser

belyse muligheder og priser for at

af forskellige mekanisk-fysiske

fjerne forurenet jord. Dette gælder i

metoder til fjernelse af forurenet

særdeleshed fjernelse af forurening

jord ved og under bygninger, der

I kataloget er disse forhold detalje-

under bygninger, blandt andet i

skal bevares.

ret beskrevet. For at kunne anven-

forurenet jord er vacuumudgrav-

de priskataloget til at udarbejde

ning, der forekommer at være en

overslag over oprensningsudgifter-

forholdsvis økonomisk og hurtig

sager hvor der er sket forurening fra villaolietanke.

Beskrivelsen af hvilke forhold, der har betydning for oprensninger-

over grundvandsspejlet. En nyere metode til fjernelse af


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 35

Nyt priskatalog om jordforurening ved og under huse kan bruges af alle sagens parter.

metode til udgravning inde i byg-

økonomisk konkurrencedygtig ved

ninger samt andre vanskeligt til-

stive lerjorder, der kræver forud-

gængelige ’kroge’. Oprensningen

gående løsning.

dæk og pælefundering og •

I priskataloget er angivet

etageejendomme med mere

enhedspriser for de enkelte del-

end 2 etager og kælder.

ydelser. En oversigt fremgår af figur 1.

sker ved simpel ’støvsugning’ direkte til tankbil. Metoden overflødiggør

Priskataloget

For hver situation er angivet priser i

opstilling af transportbånd og gra-

Priskataloget består af prisskemaer

forhold til forskellige jordbundsfor-

udregnes forskellige oprensnings-

vemaskine i bygningen. Endvidere

for 4 sædvanlige bygningstyper

hold (moræneler, sand med dybt-

priser, afhængig af hvordan forure-

medfører støvsugningen en for-

med op til 3 forskellige funderings-

liggende grundvandsspejl og sand

ningen er placeret i forhold til byg-

mindsket spredning af støv til

forhold/jordtyper. Der er følgende

med højtliggende grundvands-

ningen.

omgivelserne samt den hertil

bygningstyper

spejl). For en bygning med pæle-

Af priskataloget fremgår de

bundne forurening. Metoden er

lav bygning med terrændæk,

fundering er der kun regnet med

anvendte forudsætninger. Er der

især anvendelig i løse jordarter,

lav bygning med kælder,

en jordtype, nemlig blød bund.

kendskab til betydende forhold ved

mens det er usikkert, om den er

lav bygning med selvbærende

Dette giver i alt 10 prisskemaer.

en aktuel sag, der adskiller sig væ-

Figur 1: De 10 situationer der er prissat i priskataloget.

For hver af situationerne kan der


36 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

sentligt for ovennævnte forudsæt-

anvendes til andre forureningskom-

ninger, gives der et tillæg eller fra-

ponenter. Det er angivet hvor og

drag til den udregnede katalogpris,

med hvilken pris, renseudgifter er

der kan dække denne afvigelse.

indregnet. Afviger renseudgiften for den pågældende forureningstype,

Anvendelse af priskataloget

kan de pågældende delpriser juste-

Ud fra priskataloget er det muligt at

res i henhold hertil

opstille et realistisk overslag over

Fakta: Projekttitel: Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priska-

udgifterne til oprensning af et kon-

Ud fra arbejdsrapportens priskata-

kret forureningstilfælde, uden at

log er det muligt at opstille et reali-

skulle udarbejde et projekt og

stisk overslag over udgifterne til

detailoverslag.

oprensning af et konkret forure-

Udarbejdet af:

ningstilfælde uden at skulle udar-

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S,

bejde et projekt og detailoverslag.

Carl Birck, Erling V. Fischer og Palle Grølsted samt

Overslagene vil dermed blive udarbejdet på et fælles grundlag, der skaber større sikkerhed i drøftelserne mellem sagens forskellige

Overslagene vil dermed blive udar-

partnere.

bejdet på et fælles grundlag, der

Enhedspriserne findes i de ske-

skaber større sikkerhed i drøftelser-

maer, der bedst svarer til de aktuel-

ne mellem sagens forskellige part-

le forhold. Enhedspriserne indsæt-

nere.

tes herefter i et overslagsskema,

hentes elektronisk fra Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Prisskemaerne kan anvendes direkte til langt de fleste forekommende situationer. I specielle tilfælde kan der gives tillæg eller fradrag for afvigelser fra prisskemaernes grundlag. Selv om priskataloget er udarbejdet til brug ved olie og benzinforureninger, kan det også

Hedeselskabet Miljø & Energi A/S, Tine Elsgaard Trykt publikation: Der findes ingen trykt publikation Elektronisk publikation: "Fjernelse af jordforurening ved og under huse", Mil-

der er vedlagt arbejdsrapporten som bilag, og som herudover kan

talog

REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1032 2006. Fjernelse af jordforurening ved og under huse – Priskatalog.

jøprojekt 1032 2006, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen. Finansiering: Miljøstyrelsen Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Jordforurening, tlf. 32 66 01 00


Når halm brændes, giver det et restprodukt – halmflyveaske. Asken bliver i mange tilfælde ført tilbage til landbruget som gødning. Men indholdet af tungmetaller i asken er stigende, og den bliver derfor vanskeligere at benytte på landbrugsjord eller lægge på deponi. Så hvordan behandler man halmflyveasken på en forsvarlig måde?

FINGERSPITZ*

Med omtanke for fremtiden

Kommunekemi har udviklet en proces til behandling af halmflyveaske Det er dermed blevet muligt at udnytte halmens miljømæssige fordele i energiproduktionen – og restprodukterne som et værdifuldt råstof til at fremstille gødning. Samtidig tilgodeser vi fjernvarmeværkernes ønske om at kunne agere etisk ansvarligt i markedet. Hvis halmflyveasken sendes til Kommunekemi, er man med til at minimere jordens indhold af tungmetaller. Med omtanke for miljøet og fremtiden. Så enkelt er det.

Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for miljøet? Så kontakt Kommunekemi på 6331 7100 for yderligere oplysninger – og få en aftale om at nyttiggøre og genanvende farligt affald.

kk@kommunekemi.dk · www.kommunekemi.dk


38 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

Jordforurening gav nyt lys til materielgård Sivning af dieselolie fra påkørt stander på materielgård i Århus krævede hurtigt indgreb for at undgå, at forureningen spredtes til naboerne. Indsats fra Århus Kommune og Grontmij | Carl Bro har givet naboerne tryghed – og nyt lys til materielgården.

mandskabsbygning og ud til 1-2 meter fra skel til naboerne. Omfanget af forureningen blev beregnet til op mod 20.000 liter dieselolie.

Undgå spredning til nabogrundene Århus Kommune og Grontmij | Carl Bro har siden arbejdet på at oprense forureningen og afværge en spredning til de privatboliger, der støder op til materielgården. Kom-

/ Af Afdelingsleder John Edelberg Kyhl,

munens førsteprioritet har fra

Århus Kommune og

begyndelsen været at holde nabo-

chefrådgiver Asger Vestergaard, Grontmij, Carl Bro.

erne skadesløse. Løsningen har derfor været fokuseret på tre elementer:

Engang i begyndelsen af 1990’erne strejfede et ukendt

1. først standse ulykken (det vil sige spredningen) og

køretøj dieselstanderen på Århus

2. derefter foretage en oprensning

Kommunes Materielgård på Ly-

3. fuld løbende orientering af

strupvej. Standeren blev manuelt

naboerne

bøjet få cm tilbage på plads og alt var godt – lige indtil man i 2003

For at standse spredningen var det

opdagede, at der sivede diesel fra

nødvendigt at opnå fuld hydraulisk

en 1-2 millimeter stor revne i stan-

kontrol over forureningen. I julen

derens stigrør.

2003 blev der derfor startet en

Efter adskillige undersøgelser

grundvandssænkning med seks

kunne der konstateres en forure-

pumpebrønde, coalenscensudskil-

ningsfane med op til 1 meter fri

ler og 19 moniteringsboringer. For-

fase diesel og over 40 meter i

ureningen – og truslen mod nabo-

længde. Fanen havde fra diesel-

erne – har siden været under fuld

standeren bredt sig ind under en

kontrol.

Startsituationen – 1 meter fri fase af ren diesel oven på grundvandsspejlet, i boringen nærmest kilden (standeren).


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 39

Nye metoder i byggeriet – sådan laver man ovenlysvinduer! Boring med 60 cm bor ned gennem mandskabsbygningen.

del af forureningen skulle derfor

udgør en trussel over for naboerne,

afværgeprojektets stade og udvik-

14.000 liter dieselolie og den fri

betragtes som et langsomt frigivet

grundvand m.v.

ling, hvorved kommunen har sikret

fase er nu reduceret til få millime-

reservoir af fri fase.

ter.

For at kunne tømme dette reservo-

Konklusioner

grundlag, at nogle af ejendomme-

ir, var det nødvendigt at lave en

Afværgeforanstaltningerne har

ne har kunnet handles i perioden -

Praktiske problemer – okker

brønd direkte under mandskabs-

været udført med succes. Det lyk-

uden hensyntagen til forureningen.

Projektet og udstyret har kørt stort

bygningen.

kedes dels at undgå en spredning

Til dato er der bortskaffet cirka

set smertefrit med én væsentlig

Et hul blev derfor skåret i materi-

grundejerne så godt infomations-

af forurening til nabogrundene og

undtagelse – efter få måneders

elgårdens tag og med et Ø60 cm

drift begyndte der at dukke store

sneglebor blev en brønd boret ned

mængder okker op i systemet, hvil-

til fem meter under gulvet, midt

og Grontmij | Carl Bro holdt naboer

ket ellers ikke var kendt fra områ-

inde i mandskabets mørke omk-

og omgivelser fuldt orienteret om

det. Tilstopningsproblemer var ved

lædningsrum. Efter få måneders

at gøre anlægget uanvendeligt.

drift af denne brønd, faldt den

For at undgå tilstopningen blev

Og kommunens mandskab har fået en lidt lysere hverdag!

dels at oprense den fri fase. Samtidig har Århus Kommune

resterende fri fase fra over 200 til

systemet derfor ændret til et

få millimeter i de berørte 2-3 moni-

bevidst lavteknologisk design med

teringsboringer – forureningslom-

blandt andet større diameter på

men under bygningen var dermed

pumpeslanger, ugentlig skrabning

stort set tømt.

af coalescensfiltrene og en simpel

Forureningen har også givet

kalibreret overløbsmåler til måling

anledning til, at der nu bliver kastet

af de bortledte vandmængder. Det-

nyt lys over Materielgården - da

te design har nu i tre år fungeret

mandskabet så, hvor meget lys hul-

utrolig stabilt med kun 3-4 minut-

let i taget gav til deres omklæd-

ters ugentlig manuel indsats og lej-

ningsrum, besluttede de at installe-

lighedsvis spuling af rørsystemet.

re et nyt ovenlysvindue i stedet for at lappe taget.

Mere lys over sagen – i bogstavelig forstand

Fremtiden

Undervejs i projektet viste det sig,

Når den fri fase er helt elimineret,

at dieselforureningen under mand-

skal der ved risikovurdering vurde-

skabsbygningen var uden for pum-

res, om restforureningen i jorden,

pesystemets rækkevidde. Denne

hvor den frie fase har været, stadig

Fuld hydraulisk kontrol med forureningen. Figuren viser den maksimale horisontale udbredelse af den fri fase samt grundvandets overflade i 3D på tidspunktet for opstart af pumpeboringen under mandskabsbygningen (P8).


40 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA

Fremtidens hus:

Lavenergibyggeri stormer frem i Østrig I Østrig er man i fuld gang med at bygge lavenergihuse. Her er der i dag omkring 1600 såkaldte passivhuse spredt over det meste af landet. Dette er verdensrekord i forhold til indbyggertallet og er resultatet af en målrettet indsats. For blot 6 år siden havde Østrig kun omkring 40 passivhuse.

/ Af energi- og Byggerimedarbejder Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.

Ministerium for Transport, Innovati-

råmaterialer og mere effektiv

af tre fokusområder, hvoraf de

brug af materialerne.

Større fokus på brugerbehov og -service.

Og samtidig – et omkostnings-

stem” og ”Fremtidens virksomhed”. Programmets mål er at skabe

Case:

innovation, viden om og interesse

På Schleipfweg i byen Rankweil i Voralberg er et lejligheds-

for lavenergibyggeri i passivhus-

kompleks på 1.414 m2 og i alt 18 lejligheder ved at blive

standard. Der ydes støtte på for-

renoveret til passivhusstandard.

skellige niveauer, alt efter karakte-

Renoveringen er finansieret af midler fra Økopoint-syste-

ren af arbejdet. Programmet blev lanceret i et

met, henlæggelser til renovering og lån hvor afbetalingen planlægges så den i størrelsesorden kommer til at svare til

projektkatalog, som bl.a. indeholdt

de midler, som beboerne fremover sparer i varme. Renove-

en beskrivelse af hvilke teknologier,

ringen gennemføres således uden at beboerne får huslejes-

der ønskedes udviklet under pro-

tigninger. Den samlede omkostning til renoveringen er

jektet. Innovative virksomheder

925.000 Euro, hvilket svarer til 654 Euro pr. m2.

blev indbudt til at deltage. Demon-

ne ved de innovative dele, hvor En væsentlig grund er en kampag-

støtten normalt udgør mellem 5 og

ne fra regeringens side, der omfat-

10 % af de samlede byggeomkost-

ter et ambitiøst støtteprogram,

ninger.

”Haus der Zukunft” – ”Fremtidens Hus” og oplysningsarbejde på bl.a.

Fremtidens Hus retter sig mod

messer med opbakning fra en lang

beboelses- og kontorejendomme

række virksomheder.

og adskiller sig fra normal østrigsk byggepraksis ved at opfylde følgen-

2000 som en del af et femårigt

de kriterier:

statsligt forsknings- og teknologiud-

Højere energieffektivitet gennem hele bygningens livscyclus.

viklingsprogram til fremme af en grammet ligger under det østrigske

andre to er ”Fremtidens energisy-

ler til at dække ekstraomkostninger-

mere bæredygtig udvikling. Pro-

Større brug af bæredygtige

on og Teknologi. Byggeridelen er et

strationsbyggerier blev tilbudt mid-

”Haus der Zukunft” blev startet i

Større brug af fornyelige energikilder, især solenergi.

Af centrale tiltag kan nævnes, at der er etableret brug af solenergi til supplerende rumopvarmning og varmt brugsvand samtidig med at energiforbruget til opvarmning er reduceret til et absolut minimum via gennemgribende efterisolering. Der er opsat isolering på ydermurene, på det øverste etagedæk, kælderdækket og i trappeopgangene. Vinduerne er udskiftet og altanerne er blevet integreret i den termiske bygningskappe. Der er etableret varmgenvinding og gasopvarmning. Huset forventes efter endt renovering at komme ned på et varmeforbrug på blot 6 kWh/(m2a), hvilket ligger langt under kravet til et A-mærket hus (26 kWh/(m2a). Det vil ved renoveringen have scoret 258 økopoint ud af i alt 300 mulige og har dermed en beregnet ”Økologisk bygningskvalitet” på 86 %.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 41

Lavenergibyggeri: Østrig er verdensmester!

Inden for hvert af de fem områ-

niveau der svarer til konventionelt byggeri. Erfaringen fra Østrig er, at støtten til både forskning, innovation, produktudvikling og demonstration har været helt afgørende for at få sat skub i udviklingen på området. Programmet ”Haus der Zukunft” afløses i 2007 af et nyt projekt, der er under formulering. Det kommer til at hedde noget i retning af ”Energi i bygninger”, hvor fokus i højere grad vil blive rettet mod større bygninger.

Points for energiforbedringer Voralberg er den delstat i Østrig, der har flest passivhuse pr. indbygger. Man har endda lavet en ny lov-

Et Passivhus Et Passivhus er en bygning, der er så godt isoleret og har et så lavt varmeforbrug, at den ikke behøver et egentligt varmeanlæg. Solvarme og spildvarme fra personer, madlavning, elektrisk lys og apparater samt naturligvis et effektivt varmegenvindingsanlæg er tilstrækkeligt til, at bygningen kan holde en komfortabel indetemperatur – også om vinteren. Passivhus-standarden svarer nogenlunde til den danske Lavenergiklasse 1.

Der er en række forudsætninger

der kan der samles point afhængig

og begrænsninger for tildeling af

af de valg, der træffes med hensyn

økopoint-støtte, som kan ses på

til byggeriet. Jo flere point desto

delstatens hjemmeside – se link

højere støtte.

sidst i artiklen.

Der er endvidere nogle basiskrav,

Økostøtten gives afhængig af

der er obligatoriske for at få godkendt

renoveringsomkostningen som en

sit byggeri til tildeling af økostøtte.

maksimal engangsstøtte og/eller

Som grundkrav gælder, at varmefor-

som lån efter følgende satser

bruget maximalt må være 60

Økopoint kan optjenes på flere

kWh/m2/år. Varme- og varmtvandssy-

måder – gennem en dokumenteret

stemet skal være lavenergi-standard.

reduktion i energiforbruget til

El- og kulbaseret varme kan ikke kom-

opvarmning og ved gennemførelse

bineres med øko-støtte, og ikke-certifi-

af konkrete enkelttiltag.

ceret primærtræ er heller ikke tilladt. Økopoint-systemet dækker både

Voralberg går videre

nybyggeri og renovering, hvor artiklen

Yderligere fremgang for passivhus-

her har fokus på sidstnævnte; nemlig

konceptet tegner sig med den nye

renovering.

ordning fra 2006 i Voralberg, hvor

givning med gyldighed fra januar 2007, der kræver at alt nyt socialt boligbyggeri skal bygges i passiv-

bygger til at bygge bedre – miljø-

husstandard. Samtidig er der kom-

og energimæssigt.

met skrappere krav til renovering.

Økopoint-systemet, ”Ökostufe”,

Voralberg giver støtte til både

blev introduceret i 1999. Siden er

nybyggeri og renovering efter et

det blevet videreudviklet i 2004 til

pointsystem, hvor støttens størrelse

Ökostufe II. Det har fokus på fem

er afhængig af, hvor energi- og mil-

områder: Planlægning, materiale-

jømæssig optimal bygningen bliver

valg, energiforbrug, teknik og areal-

efter opførsel eller renovering.

anvendelse. Økopoint-systemet kan

Økopoint’ene fungerer derfor som

ses som et supplement til det

økonomisk incitament for dem der

Østrigske Bygningsreglement.

Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk


42 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA

Om programmet Haus der Zukunft se www.nachhaltigwirtschaften.at . Find også yderligere information om lavenergibyggeri på www.ecocouncil.dk og www.fremtidensparcelhuse.dk

alt nyt socialt boligbyggeri fra 2007

energiforbrug på maks. 30

tilfælde kan opnås blot ved en

tidig oplevet faldende byggeom-

skal opføres i passivhusstandard.

kWh/m a.

udskiftning af vinduerne.

kostninger. Udviklingen har med-

Denne beslutning følges af et

2

ført, at markedet for energirigtige

I Voralberg ønsker forskerne dog

byggerier er blevet stort nok til, at

Krabmeier fra Voralberg Energiinsti-

Mange fordele ved passivhuse

indbygning af kontrolleret ventilati-

tut kritiserer økopoint-systemet for

I Østrig har man både på regerings-

gematerialer, rådgivere som en

on med varmegenvinding, samt at

at have for lidt fokus på energifor-

niveau og lokalt set fordelene i at

naturlig del af deres tilbud har tileg-

renoveringen skal resultere i et

bruget.

bygge fremtidssikrede huse med et

net sig viden om, hvordan man

lavere energiforbrug og et bedre

bygger passivhuse.

krav om, at renovering af eksiste-

at komme endnu videre. Helmut

rende socialt byggeri skal ske med

Det skyldes, at pointsystemets

Støtten gives på tre niveauer: 1. Universiteter; institutter og forskning (100 % tilskud) 2. Innovative virksomheder, der ønsker at udvikle komponenter osv. (50 % tilskud) 3. Demonstrationsprojekter (5-10 % tilskud til de ekstra omkostninger) Programmet har hidtil finansieret omkring 200 projekter – hvoraf 130 er afsluttede. Der er givet støtte til 25 demonstrationsbyggerier og 20 teknologiudviklingsprojekter, og der er i alt brugt ca. 25 mio. Euro på de seks år.

håndværkere, producenter af byg-

De nye mere energirigtige byg-

maksimale score gives allerede ved

indeklima.

en energiforbedring på blot 35 %.

Og potentialet er enormt. Ifølge

gerier er således ikke væsentligt

Huse der renoveres til en faktor 10

Günter Lang fra IG Passivhaus

dyrere end de konventionelle.

energireduktion, som der arbejdes

Österreich kan 70 % af efterkrigs-

med i Østrig, får således ikke flere

byggeriet i Østrig renoveres til pas-

ninger med lavest muligt energifor-

økopoint for denne bedrift end byg-

sivhus-standard.

brug er vejen frem. I Danmark er

ninger, der blot får reduceret deres energi med 35 % - hvilket i mange

Som konsekvens af den stadigt stigende udbredelse har man sam-

I Østrig er man ikke i tvivl; byg-

man først nu ved at overveje situationen.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 43

Danmark halter bagud DTU-rapport viser at hele 82 % af dagens energiforbrug til opvarmning kan spares. / Af energi- og Byggerimedarbejder Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.

Vi ved fra Østrig, at en forud-

Tanken er, at både huskøbere

sætning for en udbredelse af

og sælgere via Svanemærket får

lavenergihuse er, at der bygges

Miljømærkesekretariatet til hjælp

en række eksempler på huse, så

som tredjepart til at kvalitetssikre

kunder og bygherrer kan se, at

det enkelte hus.

”varen ligger på hylden”. Og vi

Til Svanemærket hører en ræk-

ved, at støtteordninger og skær-

ke krav samt løsninger, der er i

pede krav i Bygningsreglementet

tråd med Østrigs økopoint-

er medvirkende til at udbrede

system. Et af kravene går på byg-

kendskabet til muligheden for

ningens energiforbrug, uden dog

Der er mange energibesparelser

lavenergibyggeri eller renovering.

at stille krav på højde med ener-

at hente ved at renovere det eksi-

Når efterspørgslen først er der, vil

gikravene til passivhus standard.

sterende byggeri i Danmark. En

byggeriets aktører også uddanne

Men der er ingen støtte forbun-

rapport fra Danmarks Tekniske

sig til at kunne levere varen.

det med mærket, og dette er net-

Universitet fra 2005 vurderer, at

I Storbritannien har regeringen

op en afgørende faktor, som det østrigske eksempel viser.

Inspireret af Østrig foreslår Det Økologiske Råd: 1. Opførelse af en række nybyggerier samt renoveringer af eksisterende bygninger efter passivhusstandard. 2. Klare og holdbare politiske udmeldinger om, at energikravene i Bygningsreglementet bliver strammet i to omgange, så der i 2015 skal bygges efter Lavenergiklasse 1. 3. Etablering af en dansk

det er muligt at spare hele 82 %

netop meldt ud, at alt nybyggeri

af dagens energiforbrug til

skal være CO2 neutralt fra år

opvarmning frem til 2050. I Østrig

2016.

Elementer til en dansk indsats

byggeriet kan renoveres til passiv-

Svanemærke uden støtte

Erfaringerne fra Østrig – og situa-

økopoint-ordning med

hus-standard

Selvom Danmark halter bagefter,

tionen indenfor bygningsrenove-

til skud efter byggeri-

mener man, at 70 % af efterkrigs-

er der dog udviklet et ”Svane-

ring i Danmark - viser, at det, hvis

ets energi- og mi jø

Få danske eksempler

mærke” til enfamilies nybyggeri. I

vi vil videre inden for dette områ-

mæssige kvalitet.

I Danmark er der kun bygget pas-

øjeblikket bygges de første svane-

de, kræver initiativer, der kan sæt-

Alternativt kunne ejen-

sivhuse, der lever op til standar-

mærkede parcelhuse i Køge, som

te skub i udviklingen. Det sker

domsskatten gøres

den, i ét mindre boligbyggeri med

del af projektet ”Fremtidens Par-

ikke af sig selv!

afhængig af energi-

8 boliger i Rønnebækhave II i

celhuse”.

Der skal komme initiativer,

mærket – eller rentefra-

Næstved, som blev klar i foråret

Svanemærket, der er et uvil-

politiske udmeldinger og dermed

draget kunne gradue-

2006. Nye projekter i forventes

digt mærke, garanterer at produk-

opbakning fra regeringens side -

res, så det afhang af

først klar i 2008. Der er så vidt

tet - huset - er blandt de mindst

samtidig med, at stat, regioner og

nybyggeriets eller reno-

vides ingen renoveringer blandt

miljøbelastende og sundhedsska-

kommuner - i højere grad enga-

veringens kvalitet!

dem.

delige på markedet.

gerer sig i området.


44 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA

Energitjenester giver lavere energiudgifter Energitjenester kan bidrage til at udnytte et stor potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger.

/ Af Kirsten Engelund Thomsen, SBi, Ove Mørck, Cenergia, Ole Sundman, DONG Energy og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse

neste. For eksempel kan belysning i en bygning leveres som en tjeneste

RESUME

bestående af belysningsudstyr, vedligeholdelse og elektricitet, hvor

Der er store potentialer for energibesparelser i offentligt

aftalen går ud på, at der skal leve-

byggeri. Men kravet om investeringer og mangel på ekspert-

res et bestemt antal lux af en

viden på energiområdet virker som barrierer. De kan imidler-

bestemt kvalitet med en forud fast-

tid overvindes gennem energitjenester, hvor et professionelt

lagt pris per kvadratmeter.

energifirma udvikler, installerer og finansierer projekterne. Et

Ifølge ”Handlingsplan for en for-

nyt energiforskningsprojekt skal medvirke til at fremme

nyet energispareindsats” fra sep-

energitjenester i Danmark. I den forbindelse vil der blive

tember 2005 vil regeringen sikre,

etableret en database over energibesparende tiltag og lagt

Europa-Kommissionen giver sin ful-

at det offentlige går foran med køb

model-kontrakter og garantiordninger ud på en hjemmeside

de støtte til begrebet energitjene-

af energitjenesteydelser. Det ses

til fri afbenyttelse.

ster i to direktiver om henholdsvis

som et vigtigt virkemiddel over for

Energieffektivitet i slutanvendelser-

barrierer som manglende midler til

ne og Energitjenester. Det er Kom-

at investere i energibesparende

missionens strategi, at særlige sel-

aktiviteter og manglende viden om

skaber – energitjenesteselskaber eller Energy Services Companies (ESCO) – skal tilbyde slutbrugerne

Målt forbrug. Her betaler slut-

bestemt besparelse og betaler

muligheder for energibesparelser i

brugeren, der ikke ejer det

en fast pris, uanset forbrug.

det offentlige.

energiforbrugende udstyr,

Besparelser udover det aftalte

ESCO-leverandøren for energi-

deles ligeligt mellem leverandør

tjenesten efter målt forbrug i

og kunde.

Et særdeles vigtigt element med

energitjenester bestående af en

energitjenesten er, at priskonkur-

kombination af energileverancer og

rence fører til lavere energiforbrug,

udstyr, der nyttiggør den tilførte

eftersom leverandøren kan ned-

energi (en såkaldt pakkeløsning).

henhold til en aftalt enhedspris. Finansierede energibesparelser.

Eksempler på samarbejdet

bringe den samlede pris på energi-

Her bevarer slutbrugeren ejer-

Der har kun været få tilfælde af

Energitjenester betales med et

tjenesten gennem energibesparel-

skabet af det energiforbrugende

energitjenester i Danmark, hvorfor

samlet beløb for den forbrugte

ser. Energitjenester kan suppleres

udstyr, mens ESCO-selskabet

der i det følgende henvises til dels

energi og den tilhørende teknik.

af tiltag som oplysning, energisyn,

vurderer, gennemfører og finan-

et svensk og et dansk eksempel.

Normalt er det den forbruger, der

informativ fakturering mm.

cierer besparelsesprojektet og

får nytte af energitjenesten, der

betales i form af de opnåede

samlet betaling gør det lettere at

Flere modeller for samarbejdet

sammenligne de faktiske omkost-

Der arbejdes med tre ESCO-modeller

ninger ved den leverede energitje-

med hver sine fordele og ulemper:

også betaler den direkte. En sådan

besparelser i en nærmere aftalt

Case 1: Svensk model på vej til

periode.

Danmark

Garanterede besparelser. Her

ESCO samarbejdsformen har i de

garanteres slutbrugeren en

sidste 5-6 år for alvor fået sit gen-


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 45

Der er et stort potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger - energitjenester kan hjælpe til at realisere besparelserne.

nembrud i Sverige. Her er det

På ESCO området er Danmark

hvor finansiering af kedeludskift-

ofte er alt for stor. Endvidere har

særligt offentlige bygningsejere

stadig nogle år efter Sverige, men

ning, reservedele, drift- og vedlige-

mange ældre bygninger en som-

(kommuner og regioner), der har

de første tegn på at samarbejdsfor-

holdelse indgår i ydelsen. De sam-

mer- og vinterkedel eller 100 %

taget samarbejdsformen til sig. Det

men vinder indpas i Danmark er

lede årlige omkostninger tilstræbes

backup, og det er vigtigt at vurdere,

gælder bl. a. Region Skåne (syge-

begyndt at vise sig. Kalundborg

at være uændrede i den periode,

om det fortsat er hensigtsmæssigt

husene i Sydsverige), Bjuvs Kom-

Kommune har efter svensk forbille-

hvor der betales leasingafgift på

med en kedelbestykning baseret

mune og Örebro Kommune. Disse

de indgået et samarbejde med TAC

anlægget (typisk 4 - 8 år). Det vil

på sådanne løsninger.

bygningsejere har alle anvendt

om at gennemføre et ESCO projekt

sige, at summen af leasingafgift og

"garanterede besparelser" til at for-

på en udvalgt del af Kommunens

driftsomkostninger fastholdes på

tionen tilbydes som en energitjene-

bedre standarden af deres byg-

ejendomme. Baggrunden for sam-

samme niveau som driftsomkost-

ste foretages en vurdering af det

ningsmasse.

arbejdet er en nedslidt bygnings-

ningerne ved det eksisterende

eksisterende energiforbrug/-behov

I Bjuv Kommune har man ind-

masse med et betydeligt efterslæb

anlæg. Når leasingperioden

(gas og el), anlæggets bestykning

gået et samarbejde med ESCO virk-

på vedligehold samt indeklimapro-

udløber, slår den fulde effekt af

og tilstand, frem- og returvands-

somheden TAC om at forbedre 20

blemer i nogle af bygningerne. Pro-

energibesparelsen igennem for

mængder og temperaturer,

kommunale ejendomme. Bjuv

jektet er i øjeblikket i designfasen,

kunden.

omkostninger til drift- og vedlige-

Kommune oplevede et stadigt sti-

men forventes at bibringe kommu-

I efteråret 2007 er det 25 år

holdelse m.v. Derefter designes et

gende udgift til drift- og vedligehold

nen driftsbesparelser på ca. 30 % i

siden, at naturgassen kom til Dan-

nyt anlæg, der matcher bygningens

af bygningerne, herunder energi.

de pågældende ejendomme.

mark. Konverteringen fra olie til

varmebehov, individuelle ønsker til

naturgas skete typisk ved, at olie-

service, reservedele m.v. Den årlige

Gennem samarbejdet med TAC

Når optimering af varmeproduk-

opnår kommunen en forbedring af

Case2: Optimering af varmepro-

brænderen udskiftedes med en

energibesparelse beregnes og til-

de 20 ejendomme samtidigt med,

duktion

gasblæseluftbrænder samtidig

lægges de øvrige omkostninger.

at omkostningerne til energi redu-

Inden for rumopvarmning findes et

med, at skorstenen blev foret. Der

Herefter sammenlignes de årlige

ceres. Den garanterede energibe-

stor potentiale for energibesparelser

blev også udskiftet mange kedler,

omkostninger for hhv. det gamle og

sparelse er på 23 %. Bliver bespa-

ved at optimere varmeproduktionen.

som ikke var egnede til naturgasfy-

nye anlæg. Besparelsen bruges til

relsen større, deles den ekstra

Realisering af en del af disse bespa-

ring. Mange af disse kedler har nu

beregning af en rentabilitet, når

besparelse ligeligt mellem kunden

relser kan ske igennem energitjene-

mere end 20 år på bagen, og det

investeringen i det nye anlæg er

og TAC. Bjuv Kommune bevarer

ster, der tilbydes af flere forsynings-

er nærliggende at vurdere kedler-

kendt. Erfaringen viser, at den sim-

ejerskabet af bygningerne og får

selskaber. Omfanget af energitjene-

nes effektivitet i forbindelse med

ple tilbagebetalingstid typisk ligger

ejerskabet til det installerede udstyr.

sten aftales individuelt, men basisy-

optimering af varmeproduktionen.

mellem 4 og 8 år for kedler til

TAC foretager analyse og projektud-

delsen tager ofte udgangspunkt i

vikling og gennemfører projektet,

udskiftning af eksisterende kedler.

som finansieres gennem de garanterede besparelser.

DONG Energy har i flere år tilbudt forskellige varmeløsninger,

Dertil kommer, at bygningernes

rumopvarmning.

energibehov kan være blevet mindre, så den installerede kedel ikke

Da størrelsen af energibesparelsen

mere er tilpasset forbruget, men

ofte er afgørende for beslutningen


46 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA

om installation af et mere energief-

%. Anlægget er forrentet og tilba-

ningsgrundlag for såvel udbydere af

somheder og på den anden ESCO-

fektivt anlæg, er det vigtigt, at den

gebetalt i løbet af 4 år, hvorefter

energitjenester (energitjenestesel-

selskaber i Danmark.

forventede besparelse er så reali-

energibesparelsen slår fuldt økono-

skaber) som bygningsejere. EU's

stisk som muligt. Når det drejer sig

misk igennem.

Energitjenestedirektiv peger på byg-

Fremtiden

gesektoren som det sted, hvor det

Hvis energitjenestebegrebet bliver

om kedeludskiftning findes pålideli-

Nyt projekt om energitjenester i Danmark

største uudnyttede marked for

en succes i Danmark, vil det kunne

stor nøjagtighed kan beregne

energitjenester og energieffektivise-

give en mærkbar reduktion af de

besparelsen.

Projektet "Grundlag for energitjene-

ring findes. Det er intentionen med

offentlige og private virksomheders

ster i Danmark" er iværksat under

projektet at se på investeringer i

energiforbrug gennem effektivise-

De årlige omkostninger er inkl.

Energistyrelsens energiforsknings-

energibesparende foranstaltninger,

ring af teknologier og forbedring af

finansielle ydelser, energiomkost-

program (EFP) i 2006. Formålet

som har en lidt længere tilbagebe-

klimaskærm. Dette vil øge forsy-

ninger, drifts- og vedligeholdelse.

med projektet er at belyse de store

talingstid dvs. længere end 5 år

ningssikkerheden og naturligvis

Investeringen for en kedeludskift-

potentialer for energibesparelser i

jævnfør ”Cirkulære om energieffek-

medvirke til realisering af de energi-

ning i eksemplet er på 651.000 kr.

byggeriet indenfor det offentlige, i

tivisering i statens institutioner”. Det

politiske mål om reduktion af ener-

inkl. moms, mens energibesparel-

industrien og i servicesektoren og

er investeringer, som hverken

giforbrug og dermed forbundne

sen er 272 MWh svarende til 23

at tilvejebringe et bedre beslut-

offentlige eller private virksomheder

emissioner. Energitjenestedirektivet

umiddelbart vil kunne se en fordel i

nævner et potentiale på 1,5 % 's

at investere i selv, men som har en

besparelse i det offentlige om året

god samfundsøkonomi og derfor er

(5-10 Mia. Euro/år).

ge beregningsværktøjer, som med

Energitjeneste, Kedeludskiftning

velegnede for et samarbejde mel-

Årlige udgifter [kr/år]

Årlige udgifter incl. moms

1.200.000

lem en offentlig instans og et ener-

Energitjenester vil kunne være med

gitjenesteselskab.

til at opfylde kravene i den politiske

1.000.000

aftale af 10. juni 2005, hvor der

800.000

Det konkrete formål med projektet

fastlægges et samlet mål for doku-

400.000

er således at vise, at en ”markedso-

menterbare energibesparelser på

200.000

rienteret energispareindsats” for

7,5 PJ per år i perioden 2006-

investeringer, som traditionelt und-

2013. Heraf skal elnet-, naturgas-,

gås af bygningsejerne, kan betale

fjernvarme og olieselskaberne leve-

sig, når den varetages af et ESCO-

re besparelser på i alt 3 PJ/år.

600.000

0 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

År

Samlede udgifter eksisterende anlæg med 2% prisstigning på energipris

selskab. Projektets målgruppe er på

Samlede udgifter nyt anlæg med 2% prisstigning på energipris

den ene side potentielle aftagere af

Figur 1. Diagrammet viser et eksempel på årlige udgifter ved en kedeludskiftning.

energitjenester, dvs. kommunale og offentlige bygningsejere samt virk-


TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 47

Klima:

1 ton mindre? Danskerne og mange kommuner er tændt af viljen til at gøre en indsats for at undgå smeltende ismasser på polerne og klimaforandringer! Men hjælper det?

gøre en indsats hver især,” skriver ministerierne i en pressemeddelelse. ”Danskerne er klar til at tage medansvar og handle. Danskerne betragter klimaforandringerne som et af de vigtigste globale problemer og i en ny undersøgelse siger 79 procent, at de har medansvar for problemet, og to ud af tre erklærer sig parat til at "give afkald" for at

Miljøministeriet og Transport- og

begrænse den personlige udled-

Energiministeriet har lanceret kli-

ning af CO2,” hedder det videre i

makampagnen "1 ton mindre".

pressemeddelelsen.

Ingen CO2-grund til at spare på elektriciteten! Viljen er til stede hos borgere og

gælder ca. halvdelen af de CO2-

opvarmning, når vi kører i bil, bru-

Politikerne skal stoppe klimaforandringerne

politikere og også mange kommu-

udledende aktiviteter i EU: Elværker

ger strøm og køber forbrugsgoder.

En undersøgelse foretaget af DN

ner er i fuld gang med at reducere

og store elforbrugende virksomhe-

Derfor kan vi også alle sammen

viser på den anden side også, at

energiforbruget. Når det handler

der, men ikke transportsektoren,

gøre noget for at bremse udviklin-

danskerne mener, at det først og

om at reducere elforbruget, så er

individuel opvarmning m.m. Kvote-

gen. Klodens klima er i forandring.

fremmest regeringen, der bør drage

der selvfølgelig et økonomisk incita-

ordningen sætter loft over, hvor

Udgangspunktet er klart for alle: ” Vi bidrager alle til den globale

Ordningen, der er på vej ind i sin anden runde for årene 2008-12,

Mere CO2 i atmosfæren fører til

omsorg for, at der bliver gjort noget

ment, men i forhold til klimaet er

meget CO2 de individuelle EU-lan-

højere temperaturer, der kan resul-

ved klimaproblemerne - dernæst er

der en risiko for at det ingen effekt

des elselskaber og virksomheder

tere i alvorlige klimaforandringer.

det den enkelte borgers ansvar.

har overhovedet, fordi den CO2, vi

må udlede. Inden for dette loft kan

Udviklingen kan vendes, hvis vi

Undersøgelsen – som afdækker

sparer i Danmark, kan blive solgt til

de enkelte CO2-udledere gøre,

handler nu. Men det kræver en

tendensen i forbindelse med en

udlandet.

hvad de vil - f.eks. producere el

indsats af både politikere, virksom-

række klimaspørgsmål – viser sam-

heder og borgere. Politikere har

tidig, at halvdelen af de adspurgte

det blev fastslået allerede i 2005 i

behag. Og hvis et elselskab udleder

vedtaget ambitiøse mål for vedva-

overvejer at stemme på et andet

et notat fra Skatteministeriet: "Med

mindre CO2, end den tildelte kvote,

Dagbladet Information skriver, at

med kul eller med vindkraft efter

rende energi og reduktion af CO2-

parti ved næste folketingsvalg, hvis

EU's kvotedirektiv er der derfor ikke

kan selskabet sælge restkvoten til

udledning i både Danmark og EU.

det pågældende parti arbejder

længere nogen CO2-begrundelse

andre selskaber i EU, der udleder

Virksomhederne vil blive reguleret

mere for at begrænse klimaændrin-

for at søge elforbruget begrænset.”

for meget.

med bl.a. kvoter. Men vi kan også

gerne.

Forklaring: EU's CO2-kvoteordning.

mna


48 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det viser undersøgelser i oplandet til Stilling Solbjerg Sø.

gen ikke vurderedes opfyldt som

og deres opland i Århus Kommune

gende terræn ovenfor ådalen har

følge af spildevandsudledninger fra

fremgår af figur 1.

disse tilløb generelt et godt fald.

enkeltejendomme. Efterfølgende

Specielt det største tilløb, Onsted

har kommunerne udarbejdet spil-

Løjenkær Bæk

Bæk, har stedvist gode fysiske for-

devandsplaner for det åbne land,

Løjenkær Bæk er overvejende

hold med en afvekslende vand-

og er godt i gang eller færdige med

omgivet af græssede arealer, men

løbsbund med sten og grus. Des-

at meddele de nødvendige påbud

på den midterste del af vandløbet

værre er stort set alle andre vand-

om forbedret spildevandsrensning.

gennemstrømmes Astrup Mose. Da

løb i vandsystemet blevet regulere-

Men hvad er effekten af indsatsen?

tilløbene til Løjenkær Bæk har

de, og fremstår som gravede grøf-

Hvordan står det egentlig til derude

deres udspring i det højere belig-

ter eller kanaler.

i de vandløb, hvor der allerede er gjort en indsats? I denne artikel redegøres der for / Af miljømedarbejder Peter Holm,

effekten af indsatsen i et relativt

Miljøministeriet, Miljøcenter Århus,

stort opland i Århus Kommune lidt

akademiingeniør Kim H. Meilstrup,

sydvest for Århus, der omfatter to

Århus Kommune, Vand og Spildevand og

vandløb i oplandet til Stilling-Sol-

akademiingeniør Paul Chr. Erichsen,

bjerg Sø, jf. figur 1. Resultaterne

Århus Kommune

omfatter bedømmelser af vandløbsforureningen i år 2000, før rensning blev iværksat, samt i sep-

Spildevandsafledning fra enkelt-

tember 2006, hvor hovedparten af

ejendomme i det åbne land har

rensningen var gennemført.

gennem mange år været årsag til men også i de søer og kystvande,

Indsatsområdet – beskrivelse og oprindelig tilstand

hvor fosforbelastningen er betyden-

Indsats- og undersøgelsesområdet

de på grund af mange enkeltejen-

omfatter Århus Kommunes andel

domme i oplandet.

af oplandene til Løjenkær Bæk og

forurening, især i små vandløb,

Efter vedtagelsen af Lov om spil-

Møddebro Bæk, der løber til Stil-

devandsrensning i det åbne land

ling-Solbjerg Sø. Det samlede op-

(14. maj 1997) udpegede amterne

land for de to vandløb er på 25,4

de vandområder, hvor målsætnin-

km2. Beliggenheden af vandløbene

Figur 1. Opland med angivelse af vandløbsstrækninger, der år 2000 ikke opfyldte målsætningen på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme.


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 49

Minirenseanlæg - en del af spildevandsrensningen i det åbne land.

snitligt var 215 µg P/l i 2003, er

borgermøder for at informere bor-

dog stadig så høj, at en tilfredsstil-

gerne om de forestående aktivite-

RESUME:

lende tilstand i søen ikke kan

ter, og for at give borgerne mulig-

opnås. Det vurderes, at indløbskon-

hed for at stille spørgsmål om

Undersøgelser af vandløb i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø

centrationen af fosfor skal ned

grundlag og konkrete tiltag. Borger-

viser, at der er sket væsentlige forbedringer af forurenings-

under 150 µg P/l, hvis Stilling-Sol-

ne gav udtryk for stor interesse for

tilstanden allerede fra 1/2 til 1 år efter at rensning i det

bjerg Sø skal opfylde målsætnin-

at få gennemført offentlig kloake-

åbne land er gennemført. Det gælder også for de vandløbs-

gen.

ring, og kommunen valgte derfor at

strækninger, som ikke har særligt stort fald eller stor fysisk variation.

lave tryksat kloakering for de mest

Forureningsbegrænsende indsats

sammenhængende delområder,

Spildevandsrensningen i det åbne land er meget omkostningskrævende. Det er derfor vigtigt, at recipienttilstanden

Antal ejendomme

ejendomme.

fortsat følges tæt, således at udpegning af eventuelle yderli-

I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø er

Kloakeringsprojekterne er gen-

gere renseoplande i den kommende vandplanlægning sker

der i alt 406 ejendomme, hvoraf

nemført i løbet af 2005. Der er i alt

på et kvalificeret grundlag.

de 315 er beliggende i Århus Kom-

11 km trykledning og 99 pumpe-

mune. 277 af ejendommene i

stationer. Påbud om tilslutning blev

Århus Kommune er beliggende

udsendt i februar 2006, med 6

Før rensningen blev gennemført medførte tilledningen af spilde-

hvilket omfattede 145 af de 300

inden for oplandet til Løjenkær

måneders tilslutningsfrist. I efteråret

den udmunder i Solbjerg Sø. Der

Bæk og Møddebro Bæk, og der-

2006 var der imidlertid kun tilslut-

er i alt 3 mindre tilløb til bækken.

med inden for undersøgelsesområ-

tet 86 ejendomme ud af 145.

Specielt i den øvre del af Mød-

det. Ud af de 315 ejendomme i

steder var dækket af bakterier, lam-

debro Bæk var der før rensningen

Århus Kommune, skal 300 have

Individuelle renseanlæg

mehaler og sort svovlbrinteholdigt

massive forekomster af lammeha-

forbedret rensning for organisk stof

Til de resterende 155 ejendomme

slam.

ler.

og fosfor.

blev der omkring årsskiftet

vand, at vandløbsbunden mange

2003/2004 sendt påbud om forMøddebro Bæk

Stilling-Solbjerg Sø

Tryksatte kloaksystemer

bedret spildevandsrensning. 45 af

Hovedløbet af Møddebro Bæk er

Stilling-Solbjerg Sø har en generel

På grundlag af Århus Kommunes

ejendommene valgte frivilligt med-

reguleret på hele strækningen.

målsætning (B2) og er tillige bade-

spildevandsplan for det åbne land,

lemskab af Kloakforsyningen. For

Vandløbet er beliggende i en lille

vandssø. I Stilling-Solbjerg Sø er der

blev der i slutningen af 2003

disse ejendomme samt for 45

ådal, hvor det i den øvre del gen-

sket en betragtelig reduktion i tilfør-

udsendt varsel om påbud til de

med private løsninger, blev påbuds-

nemstrømmer dyrkede arealer. På

slen af fosfor, fra over 13 tons i

300 ejendomme, der skulle have

fristen 31/12 2004 overholdt.

den nedre del løber Møddebro

1984 til omkring 1 ton i 2003. Ind-

forbedret rensningen. Umiddelbart

Hovedparten af de resterende

Bæk gennem Solbjerg By inden

løbskoncentrationen, som gennem-

herefter blev der afholdt en række

ejendomme har etableret rensning


50 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Den øvre del af Onsted Bæk i 2000. Spildevandsudledninger medfører dannelse af sorte og hvide svovlbakterier. Iltforholdene er dårlige og kun forureningstolerante vandløbsdyr kan leve her. Faunaklasse 1.

i løbet af 2005, men der er stadig

Kloakforsyningen etablere biologi-

en restgruppe der mangler, på

ske minirenseanlæg.

Planlagt renseløsningning

meldelser. Det kan konstateres, at

Status for rensning og kloakering

Kloakering

det er et omfattende og ressource-

Samlet set var der ved undersøgel-

Biologiske minirenseanl.

sens gennemførelse i september

Sandfiltre m. fosforfældn.

spildevandsrensningen i det åbne land, som for lodsejere kan være

Omkostning ejendom, Kr.

Omkostning i alt, Kr.

100.000

14.500.000

99

70.000

6.930.000

7

75.000

525.000

2006 gennemført forbedret spilde-

Nedsivningsanlæg

40

35.000

1.400.000

vandsrensning eller kloakering for

Anlæg uden afløb

9

60.000

540.000

en uoverskuelig og økonomisk

ca. 230 ud af de 300 ejendomme.

belastende proces. De valgte

Manglende efterlevelse af rensekra-

Andet, herunder nedsivningsbrønde før 1998

løsninger fremgår af tabel 1.

vet, jf. figur 1, skyldes for de fleste

trods af indskærpelser og politian-

krævende arbejde at få gennemført

ejendomme den manglende tilslut-

Lodsejere tilstræber først og fremmest at etablere private ned-

ning til det nyetablerede kloaksy-

sivningsanlæg, hvor dette er muligt.

stem. Dette påvirker specielt tilstan-

For medlemmer af Kloakforsynin-

den i Løjenkær Bæk.

Antal ejd. planlagt

I alt

145

15 315

23.895.000

Tabel 2. Omkostninger for anvendte renseløsninger for enkeltejendomme i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø. De anførte priser er gennemsnitspriser ekskl. moms. Der er ikke skelnet mellem omkostninger for private henholdsvis Kloakforsyningen.

gen undersøges nedsivningsmuligheden også, men ofte har ejerne

Økonomi

undersøgt denne løsningsmulighed

De samlede omkostninger for gen-

ikke indregnet udgifter til udskift-

Resultater af recipientundersøgelser

forinden tilmelding til Kloakforsy-

nemførelse af de forbedrede

ning af bundfældningstanke, hvilket

For at kunne beskrive ændringer i

ningen, så i de fleste tilfælde må

renseløsninger fremgår af tabel 2.

i de fleste tilfælde er påkrævet,

vandløbskvaliteten som følge af

ligesom der heller ikke er indregnet

rensning og afskæring af spilde-

udgifter til omlægning af ledninger

vand i området, gennemførte Århus

på egen grund ved tilslutning til klo-

Amt en undersøgelse af faunaklas-

akanlæg. Disse ekstraomkostninger

sen på i alt 24 stationer i Løjenkær

Antal ejendomme med planlagt renseløsning

I de anførte omkostninger er der

Planlagt Udført Endnu ikke udført

Kloakering

145

86

59

vil typisk betyde en merudgift pr.

Bæk og Møddebro Bæk i somme-

Biologiske minirenseanlæg

99

88

11

ejendom på 10 – 15.000 kr. ekskl.

ren 2000, dvs. før rensningen blev

Sandfiltre m. fosforfældning

7

7

0

moms.

gennemført. Placeringen af de 24

Nedsivningsanlæg

40

40

0

Det ses, at der er tale om gan-

Anlæg uden afløb

9

9

0

ske betydelige samfundsmæssige

Andet, herunder nedsivningsbrønde før 1998

15

15

0

I alt

315

245

70

Tabel 1. Opgørelse over gennemført rensning september 2006.

stationer er vist på figur 2.

udgifter, og det er derfor væsentligt

Undersøgelsen blev gentaget i sep-

at finde ud af, om indsatsen giver

tember 2006 kort før amtet blev

de ønskede forbedringer af vand-

nedlagt, på de samme stationer

kvaliteten i recipienterne.

som i 2000. På dette tidspunkt var


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 51

Samme lokalitet som billedet på modsatte side men i 2007. Rensning af husspildevandet har medført, at vandløbsbunden er ren og at den oprindelige grusbund er afdækket. Iltforholdene er nu blevet gode og rentvandskrævende smådyr kan begynde at indvandre. Faunaklasse 4.

hovedparten af den planlagte rens-

me var målsætningen i 2006

ning m.v. gennemført. Dog mangle-

opfyldt på 64 %.

de 70 ejendomme at få forbedret

Møddebro Bæk

Det er bemærkelsesværdigt, at

1,2 km, svarende til 27 %

4,1 km, svarende til 93 %

3,2 km, svarende til 73 %

0,3 km, svarende til 7 %

spildevandsrensningen, jf. tabel 1.

der, på trods af at der stadig tilledes

Endvidere var rensningen på ca. 60

dårligt renset spildevand fra 59

Ikke undersøgt

ejendomme blevet gennemført

ejendomme til Løjenkær Bæk på

inden for et år før undersøgelserne

undersøgelsestidspunktet, er sket

blev gennemført.

en markant forbedring af vandløbskvaliteten i vandsystemet.

2006

Opfyldt Ikke opfyldt

Der kan derfor forventes en

2000

0,3 km

0,3 km

Tabel 4. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i Møddebro Bæk.

stedvis forbedring af de fysiske for-

Ændringer i smådyrsfaunaen

Rensning mangler specielt i den

hold i vandløbet, vil målsætningen

Rensningen eller afskæringen af spil-

lagte indsats, end denne under-

øvre del af tilløbet Onsted Bæk. På

indenfor få år kunne blive opfyldt i

devandet fra Løjenkær Bæk og Mød-

søgelse viser.

undersøgelsestidspunktet mangle-

hele Løjenkær Bæk.

debro Bæk har medført ændringer i

større effekt af den samlede plan-

Udviklingen i Faunaklassen er

de spildevandsrensning på 22

artssammensætningen og forekom-

vist på figur 2 for hver af de under-

ejendomme. I Onsted Bæk er mil-

Møddebro Bæk

sten af de rentvandskrævende og

søgte stationer. På de fleste statio-

jøtilstanden blevet bedre end i

Ved undersøgelsen i 2000 var mål-

forureningstolerante vandløbsdyr.

ner er faunaklassen forbedret med

2000, men målsætningen er stadig

sætningen kun opfyldt på 27 % af

Denne udvikling var forventet, og

1 eller 2 klasser.

ikke opfyldt. I den nedre del af

strækningen, svarende til 1,2 kilo-

afspejler således de forbedringer, der

Løjenkær Bæk, fra afløbet af Astrup

meter vandløbsstrækning, jf. tabel

er konstateret i Dansk Vandløbsfau-

Løjenkær Bæk

Mose til Solbjerg, er de fysiske for-

4.

naindeks (DVFI). Det overraskende i

Resultatet af undersøgelsen frem-

hold meget dårlige, hvilket er med-

Efter at spildevandet er renset

går af tabel 3. Det ses at målsæt-

virkende årsag til, at målsætningen

eller afskåret, viste undersøgelsen i

ningen i Løjenkær Bæk kun var

ikke er opfyldt på denne strækning.

2006 at vandkvaliteten er blevet

Det vurderes, at når de sidste

forbedret i en sådan grad, at mål-

vandringen af rentvandskrævende

ne i 2000. Efter at rensningen er

ejendomme får renset eller afskåret

sætningen er opfyldt på 93 % af

smådyr i nogle af de undersøgte

gennemført på de fleste ejendom-

spildevandet, og der gennemføres

strækningen. På undersøgelsestids-

vandløb er sket allerede indenfor et

punktet manglede der stadig spil-

halvt år efter at spildevandsrensnin-

devandsrensning på 11 ejendom-

gen er gennemført. Dette til trods

me.

for at de fysiske forhold i vandløbe-

opfyldt på ca. 10 % af strækninger-

Løjenkær Bæk

2000

2006

Opfyldt

0,9 km, svarende til 10 %

5,6 km, svarende til 64 %

Ikke opfyldt

7,9 km, svarende til 90 %

3,2 km, svarende til 36 %

Ikke undersøgt

2,7 km

2,7 km

Tabel 3. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i Løjenkær Bæk.

Det vurderes, at når de sidste

denne udvikling er det tempo, hvormed forbedringen er sket. Undersøgelsen har vist, at ind-

ne ikke er optimale.

ejendomme har renset spildevan-

Undersøgelsen har endvidere

det vil faunaklassen over tid bedres

vist, at vandkvaliteten nu er så god,

således at målsætningen vil være

at selv krævende rentvandsarter

opfyldt i hele Møddebro Bæk.

kan leve og øge udbredelsen i de


52 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

to vandløb. I takt med at vandkvali-

kommuner, der før 2003 ledte til

ning i søen vil der gå dog nogle år

sats opnås en væsentlig forbedring

teten er blevet bedre er de rent-

Stilling-Solbjerg Sø, var 406. I Ny

før forbedringen kan ses.

af forureningstilstanden i vandløbe-

vandskrævende smådyrsarter van-

Skanderborg Kommune er der gen-

dret ind i vandløbssystemet. Speci-

nemført rensning af spildevand på

centration af fosfor på ca. 55 µg P/l

det, selv om der er tale om regule-

elt har billerne været i stand til at

ca. 65 ejendomme ud af et samlet

i selve søen, og en stigning i sigt-

rede vandløb uden særligt meget

brede sig. Ved undersøgelsen i

antal på 91 i kommunens del af

dybden fra de nuværende 1,2

fald.

2006 blev billen Elmis aenea for

oplandet til søen. Af de 315 ejen-

meter til 1,8 meter. Det vil betyde,

første gang fundet på 5 stationer

domme i Århus Kommune, skal

at undervandsplanter vil kunne gro

kende er spildevandsrensning, der

og Elodes sp. blev registreret på 12

der ske forbedringer på 300 ejen-

på større dybder i søen end i dag,

er årsag til manglende målsæt-

lokaliteter, hvor den tidligere kun

domme. Udviklingen i næringssalt-

og mængden af blågrønalger vil

ningsopfyldelse, er der således god

var kendt på 1 station.

belastningen fra disse ejendomme

aftage om sommeren med bedre

grund til at tro, at målsætningsop-

i Århus Kommune fremgår af tabel

badevandskvalitet til følge. Der vil

fyldelse kan nås inden 2015.

er dog fundet af døgnfluen Ephe-

5. Det ses af tabel 5, at fosforbe-

dog stadig i perioder med varmt og

mera danica i Løjenkær Bæk. Den-

lastningen forventes reduceret med

stille vejr være blågrønalger i Stil-

alle områder med dårlig spilde-

ne døgnflue er et meget rentvands-

over 300 kg, når rensning er gen-

ling-Solbjerg Sø.

vandsrensning allerede er eller bli-

krævende vandløbsdyr. Hvor den er

nemført.

Det mest bemærkelsesværdige

På langt sigt vil søen få en kon-

ne. Dette synes også at være tilfæl-

I de vandløb, hvor det udeluk-

Dette forudsætter imidlertid, at

ver udpeget i de kommunale hand-

Perspektivering

leplaner i 2010. Det vurderes, at

ejendomme i oplandet til søen har

Ifølge Miljømålsloven skal vandom-

amterne kun har udpeget områder,

fået gennemført rensning, vil ind-

rådernes målsætninger være

hvor man har været helt sikker på,

løbskoncentrationen af fosfor kom-

opfyldt i 2015. Undersøgelserne i

at spildevandsrensning har været

Stilling-Solbjerg Sø

me under 150 µg P/l, og målsæt-

oplandet til Stilling-Solbjerg Sø

årsag til manglende målsætnings-

Det samlede antal ejendomme i

ningen vil kunne opfyldtes. På

tyder på, at der meget hurtigt efter

opfyldelse. Det er således sandsyn-

Århus, Hørning og Skanderborg

grund af den interne fosforbelast-

den forureningsbegrænsende ind-

ligt, at der skal ske indgreb i det

indvandret fra er ikke klart, da den

Det vurderes, at når alle 406

nærmeste kendte lokalitet ligger i Giber Å flere kilometer væk.

åbne land ud over de allerede Status 2004 Antal ejendomme Udledning af Kvælstof (N) Udledning af Fosfor (P) Udledning af org. Stof (BOD)

September 2006

Efter 2007, når rensning er gennemført

300

70

0

1485 kg/år

418 kg/år

77 kg/år

338 kg/år

95 kg/år

17 kg/år

5754 kg/år

1619 kg/år

297 kg/år

Tabel 5. Aktuel og forventet reduktion i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra spredt bebyggelse i Århus Kommune i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø.

planlagte. Det er derfor vigtigt, at der også fremover sker en intensiv overvågning af vandløbenes forureningstilstand. Dette vil være forudsætningen for, at der kan træffes kvalificerede beslutninger om den fremtidige indsats i det åbne land.


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 53

Kan det blive bedre, billigere og samtidig mere effektivt?

Strukturanalyse ► Renseanlæg ► Afløbssystemer Vi ser på

► Slamhåndtering Ring og få en snak om form og indhold. Vi stiller gerne med et team af Krügers eksperter, der analyserer alle muligheder. Både renseanlæg, slamhåndtering, samspil mellem aflløbssystem og renseanlæg samt recipient er med i vurderingerne. Også i analysens resultater, der dokumenterer de fremtidige muligheder.

Århus Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk www.kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk www.kruger.dk

København Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk www.kruger.dk

Arbejdsmiljø

Miljøpåvirkninger

Driftsomkostninger

Renoveringsomkostninger

Restlevetid

Osv.


54 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Spildevand:

Partnering håndterer konflikter! Them Kommune gennemførte i 2006 et nyt transportanlæg for spildevand fra Bryrup til Them. Projektet blev gennemført i partnering med fokus på samarbejdsprocessen og medarbejderne fra start.

/ Af afdelingsingeniør Steen Krogsdal,

skulle igennem naturbeskyttede

Partnering

områder og de øvrige 7 km skulle

Der blev anvendt ”sen” partnering i

kunne blive problematisk dels med

placeres i Bryrupbanestien, en

hovedentreprise, hvor der først blev

pladshensyn og dels med lange

natursti, der specielt i sommerhalv-

valgt rådgiver bl.a. for at denne

transporter langs stien, med op til 3

året benyttedes af mange cyklister

kunne medvirke i afklaringen af

km, til og fra arbejdsstedet.

og gående.

lodsejer- og myndighedsforhold, og

I 2005 hvor projektet blev igangsat, var nye udbuds- og arbejdsformer som funktionsudbud

En traditionel opgravningsløsning

Ved besigtigelsen kunne man

derefter i forbindelse med valg af

se, at der på en stor del af

entreprenør.

strækningen lå traceen i vandliden-

Udbudsmaterialet blev udsendt i

de arealer, hvor man skulle forbere-

og partnering valgt, som politiske

vinterperioden primo 2006 og ved

de sig på en form for grundvands-

fokusområder. Med udgangspunkt i

en besigtigelse af arealerne var

sænkning/vandlænsning, hvilket

transportanlæggets omfang, økono-

landskabet dækket med et fint lag

ikke talte positivt for lange udgrav-

miske og anlægsmæssige udfor-

sne. Problematikken omkring etab-

ninger i længere perioder. Da den nedlagte jernbane på en

dringer vurderede teknisk afdeling,

lering af trykledning i stiarealet på

Colas-Novejfa,

at projektet var velegnet til at få

den nedlagte jernbane og skovvej-

stor del af den samlede strækning

afdelingsleder Hans A. Schmidt, Them Kommune

afprøvet partnering.

ene omhandlede primært logistik-

havde begrænsede antal vej- og sti

ken med forberedende arbejder og

krydsninger, som besværliggjorde

med en forudsætning om, at der

materialefremførsel samt valg af

fremkommeligheden, var ideen at

skulle være fri konkurrence i valg af

metode for ledningsetableringen.

etablere ledningen med kontinuer-

I 2002 vedtog Them Kommune en

samarbejdspartnere og dels med

Sekundært, at stien samtidig skulle

lig opgravning, nedlægning og til-

strategiplan for den fremtidige

forventninger om synlige økonomi-

være åben for trafik i stort set hele

dækning i en smal vertikal grav. Det

struktur for rensning af spildevand.

ske og udførelsesmæssige fordele

anlægsperioden.

var disse forhold, som entrepre-

Planens overordnede mål var på

ved at gennemføre projektet i part-

sigt at samle spildevandsrensnin-

nering.

og projektleder Simon Witt Pedersen, COWI

gen på et renseanlæg i kommu-

Projektet blev godkendt, dels

Arbejdet skulle udføres og

nen. Et af delprojekterne i planen

afsluttes i 2006, og der skulle tages

var, at Bryrup Renseanlæg skulle

hensyn til områdets natur og

nedlægges og erstattes af et nyt

naturgæsterne.

transportanlæg for spildevand fra

Projektudvikling

Workshop Hensigtserklæring

Targetpris Entrepriseaftale Patneringsaftale

Specielt vigtigt for byrådet var, at

Bryrup til Them renseanlæg. Trans-

det større arrangement ”Natursti-

portanlægget omfattede 3 pum-

maraton” kunne afvikles og at

pestationer og ca. 11 km afskæren-

naturstien generelt kunne holdes

de trykledning, hvoraf ca. 4 km

åben for daglige brugere og turister.

Aflevering Evaluering

Partneringsprocessen.

Udførelsesfase Projektoptimering


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 55

Billede fra Bryrupbanestien under udførelse.

hed for at se hinanden an og for-

inden prisafgivelsen.

skellige tiltag for at styrke sammen-

blev diskuteret og fastlagt, og en

Økonomi og tid

holdet blev foretaget i månederne

fælles hensigtserklæring formuleret.

Licitationsresultat

Også rammene for projektet

Mål & succeskriterier

nøren havde med i overvejelserne

fremover.

økonomiske rammer – target-

Anlægsarbejdet blev udbudt i ind-

pris overholdes.

budt licitation og efter økonomiske

mest fordelagtigt bud med følgen•

30 % Bemanding, projektorga-

og udførelsesfasen.

10 % Kvalitetsstyring af opga-

ven. •

20 % Projektforslag.

40 % Økonomi.

Projektets kontinuerlige fremdrift skal sikres i både anlægs-

nisation og referencer. •

Den aftalte tidsplan med deltidsplaner skal overholdes.

de tildelingskriterium: •

Projektet udføres inden for de

Der skal sigtes mod resultatløn for time-lønnede medarbejder.

Kvalitet og information

På grundlag heraf valgtes entrepre-

Arbejdet i naturstien mht. til-

nøren. Der blev fastlagt en target-

gængelighed under udførelsen

pris, som var tilbudssummen samt

skal optimeres.

et beløb til risiko- og incitaments-

pulje på 0,4 mio. kr., altså en sam -

Arbejdet udføres med respekt for området og naturen.

let targetpris på 7,8 mio. kr.

Et anlægsarbejde uden arbejdsulykker.

Viljen og evnen

Færrest mulige klager fra beboere og interessenter i området.

En meget væsentlig faktor i proces•

sen var personfaktoren ved sam-

Høj kommunikations- og informationsniveau, internt & eks-

mensætningen af både projektle-

ternt.

dergruppen og styregruppen. For•

slag til personalevalg var derfor alle-

Et optimalt kvalitets-niveau

rede fremme i forbindelse med

inden for den økonomiske ram-

udvælgelsen af entreprenøren.

me.

Da partneringholdet var sammensat, indledtes samarbejdet

Samarbejdsprocessen

med en indledende workshop,

hvor de forskellige parter fik mulig-

Oversigtstavle.

Et godt vertikalt og horisontalt samarbejde.


56 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Billede fra Bryrupbanestien efter udførelse.

• •

• •

At sikre åbenhed, dialog og

der udbetalt overskudsdeling som

mio. lavere end targetprisen på 7.8

Nogle af de erfaringer som man

ejerskab.

et tillæg til timelønnen. Dette incita-

mio. kr.

havde gjort sig og var enige om

Høj grad af vidensdeling part-

ment blev udloddet dels under

nerne imellem – at information

projektet og dels ved afslutning af

gaftalen fordelt mellem bygherre,

når til og fra yderste led.

projektet.

rådgiver og entreprenør i forholdet

ger sammen end hver for sig.

45/5/50 og der blev udbetalt over-

Kemien skal være i orden mel-

Overskuddet blev jf. partnerin-

ved workshoppen var bl.a.: •

Vi finder flere og bedre løsnin-

Vise åbenhed og respekt for

Fra et tidligere partneringprojekt

hinandens roller og arbejde.

blev det erfaret, at det var motive-

Skabe en god reference for

rende for de timelønnede, at der

partnerne og den enkelte med-

blev udbetalt overskudsdeling

Kvalitet og information

bejdsform og projektet beviste

arbejder.

løbende for at fastholde gejsten.

Der blev afleveret et transportan-

at partnering er en god model

læg, som opfyldte de stillede funk-

ved større anlægsopgaver.

Opstilling af en metode/ skema

Projektledergruppens arbejde

lem projektets medlemmer.

skudsdeling til timelønnede. •

Partnering er en god samar-

til måling af hensigtserklærin-

var udover at planlægge og udføre

tions- og kvalitetskrav. Naturstien

gen og samarbejdet.

det fastlagte anlægsarbejde, ud fra

var åben for publikum under hele

Fra de timelønnede i marken var

Efter at projektgruppen var blevet

udbudsgrundlaget, også at optime-

anlægsarbejdet, og der var minimal

erfaringerne bl.a.;

sammensat gjaldt det nu om at få

re projektet, hvilket i praksis skete

klage fra beboere og interessenter i

ført idéerne ud i livet. Det første var

fortløbende med mange gode

området.

at få skabt et sammenhold mellem

løsninger, godt hjulpet med ideer

projektets parter. En af faktorerne

fra folkene i ”marken”.

Følelse af indflydelse på projektet.

• Samarbejdsprocessen

Bonusordninger er motiverende for indsatsen og samarbejdet.

Samarbejde på tværs af ”nor-

En af optimeringsløsningerne

Projektet blev gennemført i et vel-

sætte navn på det ”nye” firma hvil-

var bl.a. en alternativ bassin-løsning

lykket samarbejde mellem bygher-

male” kommandoveje, gav gen-

ket blev NOTHEMCO P/S som part-

ved det nedlagte renseanlæg i Bry-

re, rådgiver og entreprenør, hvor

sidig respekt f.eks. mellem byg-

nerne blev enige om at anvende

rup, som først blev endelig afklaret

mange problemstillinger blev løst i

herre og timelønsansatte.

både eksternt og internt.

under udførslen, idet myndigheder,

en positiv ånd og ved fælles ind-

forundersøgelser, etc. skulle afkla-

sats.

var her, at man blev enige om at

Der blev udarbejdet 3 store orienteringstavler for at orientere

res for den nye alternative løsning.

Konklusion Det åbne og tillidsfulde samarbejde

Erfaringer

giver en god dialog til projektopti-

gængere, som benyttede natursti-

Resultat

Inden NOTHEMCO P/S blev opløst,

mering og løsning af evt. konflikter.

en.

Økonomi og tid

afholdtes en afsluttende workshop

Og alt i alt er alle parter enige om

Onsdag d. 22. november 2006

hvor parterne gennemgik og disku-

at et partneringsamarbejde er et

tets udførelse ud til de timelønne-

blev der afholdt afleveringsforret-

terede projektforløbet. Workshop-

godt alternativ til den traditionelle

de i ”marken” blev der indført et

ning. Økonomien blev opgjort med

pen var et fint punktum for det

samarbejdsform.

incitament som betød at når et

det resultat, at de samlede omkost-

åbne og positive samarbejde man

nærmere aftalt mål blev nået, blev

ninger var 5.5 mio. og altså 2.3

havde haft i det forgangne år.

områdets beboere, cyklister og fod-

For at videreføre viljen til projek-


TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 57

”Med Tankegang som den kreative pennefører, kom vi i mål med et nyt og overskueligt ledelsesgrundlag, der let kommunikeres ud i organisationen og dermed hurtigt sætter retning”. Niels Erik Kjærgaard, Kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune. www.tankegang.dk Midtpunkt 40 . 9900 FRH . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION


58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Parkforvaltning på New Zealandsk

Samarbejdsbaserede kontrakter i Auckland New Zealand er verdenskendt for implementering af New Public Management tiltag i den offentlige forvaltning. Efter år med traditionelle kontrakter i Auckland anvender man i dag samarbejdsbaserede kontrakter. / Af Christian Lindholst, cand.scient.adm., Ph.d.-studerende, Skov & Landskab

Udvikling af en BUM

vandt og dermed opstod der pro-

I Auckland har NPM i form af BUM

blemer med overskydende kapaci-

og konkurrencefokusering i dag

tet. Dette påførte kommunen over-

udviklet sig i retning af stadigt mere

flødige ekstraomkostninger. Fra

formelt og uformelt samarbejde

politisk hold ville man ikke accepte-

I forbindelse med et konferen-

internt som eksternt. På baggrund

re dette og i dag har man derfor

cebesøg på New Zealand i

af erfaringer opnået gennem en

fastlagt en politik på området, der

slutningen af 2006 besøgte

lang årrække har man søgt at

gennem direkte forhandling sikrer

forfatteren parkforvaltningerne

anvende, kombinere og udvikle

driftsenheden ca. halvdelen af drift-

i Auckland og Wellington. De

samarbejde og konkurrence så det

sopgaverne, mens den resterende

to parkforvaltninger har under

er tilpasset de lokale forhold.

halvdel udliciteres til private leve-

påvirkning af New Public

Om artiklen

randører. Dette har sikret driftsen-

Management tiltag valgt for-

en selvstændig kommunal ejet

heden den fornødne ro til at udvik-

skellige veje. Artiklen er base-

driftsenhed for vej og park med

le og tilpasse sin organisation i for-

ret på interviews med parkfor-

henblik på at konkurrenceudsætte

hold til en stabil opgaveportefølje.

valtere i Auckland og Wel-

Auckland organiserede i 90’erne

en række opgaver inden for vej og

I kommunens organisation er

lington samt ansatte på land-

park. Driftsenhedens opgaver blev

parkforvaltningen (organiseret i en

skabsinstituttet ved det tekni-

Denne artikel er den anden ud af

tildelt både gennem direkte for-

vej- og parkafdeling) også adskilt

ske universitet, UNITEC,

to om parkforvaltning i New Zea-

handling og vundet i en række

fra planlægningsfunktionerne. Plan-

Auckland.

land. Parkforvaltningerne i Wel-

åbne udbud. Ved etableringen af

lægning, forvaltning og drift er såle-

lington og Auckland har fulgt to for-

driftsenheden ønskede man at

des formelt organiseret i separate

skellige veje under påvirkningen af

bevare kompetence i eget hus og

enheder. Planlægning og projekter

New Public Management (NPM).

sikre en enhed der kunne være

varetages dog i vid udstrækning på

effektiv opgavevaretagelse afhæn-

Wellingtons parkforvaltning har i

fleksibel i forhold til løsning af

tværs af den formelle struktur. Fx

ger derfor i høj grad af de uformel-

dag etableret forvaltning og drift i

driftsopgaver i kommunen. Drift-

skete udarbejdelsen af en udvik-

le (personlige) relationer og evnen

samme hus, mens parkforvaltnin-

senheden varetager hovedsageligt

lingsplan for byens sportsfaciliteter i

til at organisere sig på tværs af

gen i Auckland fast har udskilt halv-

opgaver der kræver høj specialise-

vej- og parkafdelingen fordi den

grænserne i den formelle struktur.

delen af driften i en selvstændig

ring og faglig kunnen. Dette omfat-

nødvendige viden fandtes i denne

enhed mens resten udliciteres. På

ter blandt andet Aucklands centrale

afdeling. Opgavevaretagelsen

Udviklingen af et marked

trods af forskellene mellem de to

byparker.

kræver således at man på trods af

Gennem årene har parkforvaltnin-

den formelle struktur kan samarbej-

gen søgt at forme og udvikle mar-

parkforvaltninger er den store fæl-

Gennem flere udbudsrunder

lesnævner i dag 'samarbejdsorien-

oplevede man at driftsenheden

de på kryds og tværs alt efter hvor

kedet samt kredsen af private servi-

tering'.

mistede flere opgaver end de

viden og kompetencer findes. En

celeverandører således at markedet


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

I en af Aucklands byparker fortælles historien om byens første 100 år. Statuen i midten beskriver styrke, mens stauterne til henholdsvis højre og venstre beskriver visdom og frugtbarhed. Foto: Christian Lindholst.

og leverandørerne er tilpasset de

budsprocessen, men også omkost-

mere kompetente og omkostnings-

at det affødte en række problemer

opgaver der varetages af parkfor-

ninger til investeringer, midlertidigt

effektive eksterne leverandører.

med rollekonflikter og dilemmaer

valtningen. Udviklingen er gået fra

fald i serviceniveau, leverandørens

mindre kortvarende kontrakter til

ekstra tidsforbrug ved at lære

rende leverandører har gode kom-

hold til beslutninger der vedrørte

stadigt større, mere omfattende og

områderne og opgaverne at kende,

petencer, besidder kendskab til

budgetterne og allokering af midler

længerevarende kontrakter. Eksem-

udvidet kontrol og opstart af samar-

parkforvaltningens opgaver og kan

mellem forskellige kontrakter. Kon-

pelvis havde de første kontrakter

bejde med en ny leverandør. I dag

levere et højt serviceniveau. Dette

klusionen var at man ikke fandt at

en længde på kun 12 måneder.

er man derfor gået over til at invite-

afspejles i at man finder at opgave-

betingelserne for den fuldstændige

Dette krævede naturligvis en del

re (prækvalificere) en kreds af vel-

varetagelsen i høj grad lever op til

ligeværdighed og åbenhed, der

energi på bestillersiden til at gen-

afprøvede og lokalkendte leve-

det forventede serviceniveau.

mente bør ligge bag et fuldt part-

nemføre genudbud og begrænse-

randører til at byde på opgaverne.

I dag finder man at de eksiste-

af økonomisk karakter, særligt i for-

nerskab kunne tilvejebringes. I et

randørers lyst til at foretage hen-

udvikling hos kredsen af eksterne

Samarbejdsbaserede kontrakter

sigtsmæssige investeringer. Siden

leverandører sikres bl.a. gennem

I en overgang var partnering på tale

skiftede man til kontrakter af op til

løbende information og dialog om

som mulig samarbejdsform i drifts-

I dag anvender man i stedet

5 års varighed (3+2), mens man i

de overordnede planer. En åbenbar

kontrakterne. I en periode forsøgte

’samarbejdsbaserede’ kontrakter og

dag har valgt at indgå kontrakter

forudsætning er at planerne er poli-

man bl.a. at integrere leverandører-

man anser selv dette som et forbil-

med op til 10 års varighed (5+5).

tisk forankrede på en måde der

nes medarbejdere i den kommu-

lede for andre forvaltninger på New

Fremover forventer man udeluk-

skaber rum for en stabil udvikling

nale organisation, men man fandt

Zealand. I de samarbejdsbaserede

kende at anvende kontrakter med

på lang sigt. Den faste fordeling af

op til 10 års varighed.

opgaver mellem egen driftsorgani-

de samtidigt de private leve-

Forankring af parkforvaltningens

Førhen anvendte man åbne

sation og eksterne leverandører sik-

udbud med laveste pris som tilde-

rer at der skabes en grundlæggen-

lingskriterium, men man oplevede

de tillid til parkforvaltningen. De

at omkostningerne herved var for

eksterne leverandører har således

store. I et forsøg på at kvantificere

et godt grundlag for at foretage

parkforvaltningens totalomkostnin-

økonomisk fornuftige investeringer

ger ved at skifte leverandør i et

og udvikle forretningen målrettet til

genudbud kom man frem til et

varetagelse af parkforvaltningens

beløb på omkring 200.000 NZ$

driftsopgaver. Ved siden af udviklin-

(ca. 7-800.000 d.kr.). I totalomkost-

gen af egen driftsorganisation har

ningerne medregnedes bl.a. forbe-

man således gennem et langsigtet

redelse og gennemførsel af ud-

arbejde sikret en række stadigt

dansk perspektiv kan man sige at sat meget højt.

partnerskabsidealet i Auckland var

10 års erfaring betyder, at vi kan integrere vores fagsystemer i alle centrale systemer.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk


60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Sammen med andre driftsopgaver, der kræver et højt plejeniveau passes vinterhaven i Auckland af den kommunale driftsafdeling. Foto: Christian Lindholst.

kontrakter er kontakten til brugere

årlige vurdering danner grundlag for

varetagelsen af de grønne driftsop-

Med udgangspunkt i en meget

(kunderne) i videst muligt omfang

retning og fokusområder i det kom-

gaver. Selvom sammenlægning i

håndfast tilgang til New Public

lagt over til leverandørerne. Telefo-

mende års arbejde samt i kedelige

dag er fortid oplever en ellers pro-

Management i form af fokus på

niske henvendelser angående den

tilfælde om kontrakten bør afslut-

fessionel parkforvaltning stadig for-

benhård priskonkurrence er man

daglige drift går direkte til leve-

tes.

skelle i plejebeskrivelser og -

således skiftet over til at have fokus

niveauerne for byens forskellige

på at konkurrence og samarbejde

ken har fået en ekstra rolle i forhold

En parkforvalters arbejde

parker og grønne områder samt

går hånd i hånd.

til servicering af brugerne gennem

Parkforvalterne i Auckland varetager

kontraktstyringssystemerne. Forskel-

den direkte kontakt i parker og

3 grundlæggende funktioner i

lene udgør stadig en udfordring for

opgaver gennem en fordeling mel-

grønne områder.

deres daglige arbejde. Parkforvalte-

udviklingen af kontraktstyringen.

lem direkte forhandling med kom-

randøren og medarbejderne i mar-

Hvert år udarbejdes en vurde-

Den nuværende varetagelse af

munens egen driftsenhed og

ren skal kunne forvalte både relati-

ring af kontraktens forløb. Vurderin-

oner og fysiske ressourcer samt

Fremtiden

udbud til eksterne leverandører er

gen udarbejdes på basis af en ræk-

kunne varetage opgaver på kon-

I 2008 vil de nuværende kontakter

endvidere kommet for at blive.

ke forskellige indikatorer, herunder

trakt. Hver funktion er uundværlig

skulle i genudbud, men allerede nu

Beslutningen vil give sikkerhed og

en række målbare og registrerede

for varetagelsen af jobbet. Forvalt-

er man i gang med forberedelser-

mulighed for både egen driftsen-

nøgletal. Nøgletallene omfatter bl.a.

ningen af relationer angår bl.a. bru-

ne. I hovedtræk overvejes de frem-

hed og eksterne leverandører at

resultater af egen- og stikprøvekon-

gere og borgere, andre enheder i

tidige driftskontrakter at gøres end-

skabe en langsigtet økonomisk for-

trollen (en godkendelsesrate på

forvaltningen og politikere. Forvalt-

nu større og inkludere bundtning af

nuftig udvikling af deres respektive

95% anses som tilfredsstillende)

ningen af de fysiske ressourcer

flere typer opgaver i samme kon-

organisationer.

samt brugerklager modtaget via

angår de grønne elementer samt

trakt. På grund af overleverede for-

telefon. Medarbejdernes servicering

inventar og faciliteter. Forvaltningen

skelle i plejebeskrivelser og -

Perspektiver

af brugere i den daglige kontakt

af den tredje funktion angår kon-

niveauer samt kontraktstyringssy-

Når danske parkforvaltninger

indgår også som en del af vurderin-

traktstyring og samarbejde omkring

stemer er det en forudsætning for

anvender markedet er det ofte

gen. Det er en vigtig pointe at nøg-

varetagelsen af driftsopgaver.

udviklingen af driftskontrakterne at

gennem konkurrence mellem den

der sker en harmonisering og til-

kommunale driftsafdeling og en

letallene hovedsageligt anvendes

Kommunesammenlægning og kontraktstyring.

pasning heraf. Samtidig vil man sat-

række eksterne leverandører. Det

hedsvurdering af den enkelte kon-

se på en mindre leverandørkreds

er til stadighed et spørgsmål om

trakts forløb. Man anvender således

I 90’erne blev Aucklands nuværen-

der besidder de kompetencemæs-

konkurrencen, på trods af overhol-

en ’blød’ tilgang til nøgletal, hvor

de forvaltningsstruktur skabt gen-

sige forudsætninger. På basis af de

delse af formelle spilleregler, kan

tallene primært forholdes til den

nem sammenlægning af 10 min-

årlige vurderinger af driften udmær-

ske på samme materielle vilkår. Af

konkrete kontekst og ikke anvendes

dre kommuner. Udlicitering og kon-

ker en række leverandører sig her

mere materielle vilkår kan nævnes

til ’hård’ sammenligning på tværs af

traktstyring blev før sammenlæg-

ved at have dokumenteret deres

muligheder for at investere i udstyr

tid, sted og omstændigheder. Den

ningen i vid udstrækning anvendt i

kunnen gennem længere perioder.

og mandskab, budgetmæssige spil-

som grundlag for en samlet hel-


Nyt om vand og spildevand

Du bor oven på dit

drikkevand leregler, formål med organisatio-

større dele af driften til private leve-

nen, politisk indblanding, samt

randører i de åbne udbudsrunder. I

mulighederne for at byde på opga-

Auckland har det været en tilfreds-

ver og dermed udnytte kapacitet

stillende løsning at dele opgaverne

De lidt over 1,2 mio. indbygge-

optimalt. Udarbejdelsen af etiske

dels gennem direkte forhandling

Om Auckland re i Auckland området udgør

regler for udbud er et forsøg på at

med egen driftsenhed dels gen-

1/3 af New Zealands samlede

håndtere dele af denne problema-

nem udbud til private leverandører.

befolkning.

tik, men det ændrer dog ikke ved

Dette afspejles i ønsket om at bibe-

forskellene i de underlæggende

holde denne fordeling fremover.

Geografisk er byen placeret på

materielle vilkår. I et bredere per-

Konkurrencen har været et instru-

en smal landtange og landska-

spektiv er det et spørgsmål om

ment i udviklingen af parkforvaltnin-

bet er præget af en række

denne form for konkurrence er

gen, herunder en skabelsen af en

mindre bjerge.

hensigtsmæssig når de materielle

effektiv økonomi, men konkurrence

vilkår for private og offentlige entre-

er langt fra det eneste der skal til

Parkforvaltningen har bl.a.

prenører er forskellige. Det er

for at opnå en tilfredsstillende

ansvaret for 800 parker, heraf

eksempelvis en alvorlig sag for

udvikling.

rummer ca. 60 parker idræts-

både økonomi, organisation og

Samarbejde på tværs af de

faciliteter med i alt 550 bold-

medarbejdere i en kommunal

funktionelle strukturer og enheder

baner og sportspladser. Park-

driftsafdeling at miste 20-30 % af

internt i organisationen er i dag

forvaltningen har også ansvaret

driftsopgaverne i en udbudsrunde.

afgørende for en hensigtsmæssig

for byens 65.000 vejtræer og

Af denne grund har man i England

opgavevaretagelse. Ligeledes er et

48.000 træer i parker samt

oplevet at etablering af konkurren-

balanceret samarbejde mellem

mange flere i nærtliggende

ce mellem egen driftsorganisation

parkforvaltningen og de eksterne

naturområder.

og eksterne leverandører har bidra-

leverandører i både den enkelte

get til at presse priserne i en sådan

kontrakt og på det strategiske niveau afgørende.

Vandet har fået sit eget selskab i Hjørring Kommune. Hjørring Vandselskab a.s er nu en selvstændig virksomhed, som står for vandforsyningen i store dele af kommunen og sørger for at rense spildevandet. Hjørring Vandselskab har sammen med Tankegang omdelt en spændende kuvert fuld af information om vand til alle borgerne i kommunen. Ud over at profilere det nye vandselskab indeholder kuverten også mere generel viden om vand og spildevand, et opgavehæfte til børnene og en invitation til åbent hus. På den måde sætter Hjørring Vandselskab fokus på vores drikkevand som en værdifuld ressource, vi skal passe godt på. Hør mere om kampagnen hos: Lone Misfeldt eller Claus Grøngaard i Tankegang.

Det årlige budget til driften af

grad at det faktiske serviceniveau

veje og parker ligger på

efterfølgende ikke har været muligt

omkring 25 mio. NZ$ (ca. 80-

at opretholde i forhold til det

Frederikshavn

100 mio. d.kr.).

beskrevne/ønskede serviceniveau.

København

Erfaringen for politikere og forMere information kan findes

valtning i Auckland var at det ikke

på: www.aucklandcity.govt.nz

var økonomisk fordelagtigt når den kommunale driftsenhed tabte

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk


62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Ingeniører på vaneafvænning Den danske ingeniør- og landinspektørbranche er alt for langsom til at sige farvel til gammelkendte værktøjer og traditionelle 2Dplatforme. Konsekvensen er alt for mange fejl og en reduceret konkurrenceevne. Moderne GIS-løsninger kræver ikke en doktorgrad i IT - snarere tværtimod

/ Af Pia Christoffersen, GIS-chef, NTI CADcenter

indtjeningsmarginerne bliver stadigt

over på en moderne 3D CAD-plat-

jekt. På en traditionel CAD-platform

kortere samtidig med, at kravene

form.

er der ikke sammenhæng mellem

om øget samarbejde og åbenhed

Byggebranchen og industrien så

objekterne, og derfor vil selv små

stiger fra projekt til projekt. Bran-

på et meget tidligt tidspunkt mulig-

ændringer på eksempelvis volu-

chen skal derfor finde en række

hederne med den rette 3D CAD-

menberegninger, afsætning eller

nye værktøjer, der i langt højere

platform. I GIS-branchen er der sta-

vejalignments manuelt skulle ind-

grad inviterer dynamik, fleksibilitet

digvæk alt for mange ingeniører og

føres overalt, hvor de slår igennem.

og effektivitet ind i det daglige

landskabsarkitekter, der har svært

Det koster tid, afbrydelser og der-

arbejde.

ved at slippe vanetænkningen.

med også penge, og fordi bran-

Jeg arbejder selv med GIS-

Pointen er, at moderne GIS-løsnin-

chen er så vant til det, regner alle

løsninger fra Autodesk, og det er

ger ikke kræver en doktorgrad i IT -

parter med, at sådan bliver det nok

min erfaring, at brugen af den rette

snarere tværtimod. De gør det

også næste gang og næste gang.

software er en af metoderne til at

nemt at designe, præcis som en

slippe af med den hæmmende

ingeniør eller landskabsarkitekt

landskabsarkitekter vil, er der rig

vanetænkning. Dog kan CAD-soft-

tænker; de øger arbejdshastighe-

mulighed for at sige farvel til de

ware, der ikke er lavet specifikt til

den, mindsker antallet af fejl og

gamle vaner og goddag til moder-

GIS og infrastruktur, have den stik

udnytter 3D-objekternes indbygge-

ne arbejdsredskaber, der kan øge

Hvis branchens ingeniører og

modsatte effekt. Nemlig at virke

de intelligens til at superoptimere

konkurrencedygtigheden og sænke

Den hjemlige GIS-branche er

som en klods om benet, der stæk-

uhensigtsmæssigheder, der tidlige-

fejlprocenten. Autodesk er langt fra

præget af stor professionalisme og

ker kreativiteten og evnen til at

re først blev opdaget, når projektet

den eneste leverandør, der tilbyder

dygtighed. Men det er vigtigt ikke at

omsætte idé til virkelighed.

havde fået grønt lys. Og det er her,

denne form for "GIS-Nicorette".

de budgetansvarlige typisk kommer

Der er adskillige kompetente 3D-

ind i billedet…

designløsninger på markedet, og

hvile på laurbærrene og hele tiden

Uanset om man er landskabsar-

være forandringsparat. Darwin sag-

kitekt eller ingeniør, er et vej-, bro-

de engang, at det ikke er de stær-

eller landskabsprojekt i dag en sær-

keste eller nødvendigvis de kloge-

deles omfattende opgave, der

GIS-Nicorette

til at investere i et bestemt produkt.

ste, der overlever, men derimod

involverer mange mennesker og

Der er en bemærkelsesværdig ten-

Blot en opfordring til at investere. I

dem der forstår at tilpasse sig. Selv-

faggrupper. Vejen fra idé til virkelig-

dens til, at jo ældre og jo mere

teknologi og i fremtiden. Før det for

om de fleste af os givetvis foret-

hed er ofte lang og tung, alt imens

umoderne den software man

alvor får indflydelse på branchens

rækker vante arbejdsgange, blæser

de budgetansvarlige søger en bed-

arbejder på, er, jo færre tilsynela-

image og konkurrenceevne.

forandringens vinde nogle gange så

re bundlinie og færre hænder til

dende små og ubetydelige

stærkt, at vi skal søge nye og mere

det samme arbejde. Løsningen er,

designændringer skal der til, før de

effektive måder at arbejde på. Den

at den intelligente medarbejder

får afgørende betydning for økono-

tid er kommet nu. Tidsfristerne og

skal sige ja til at flytte sin faglighed

mien og fremdriften på et stort pro-

dette skal ikke være en opfordring


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

/



4

1JDUPNFUSZ

¥

*OGPSNBUJPOTTZTUFNFUEFSLPNCJOFSFSEJHJUBMFTLSÌCJMMFEFS PHPSUPGPUPTNFEBWBODFSFU(*4GVOLUJPOBMJUFU

7 ,POUBLU#MPN*OGP"4 .BTOFE“HBEF ,“CFOIBWO 5SVF.“MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

-TNFSFQÌWPSFTXFCTJUFXXXCMPNJOGPEL

'BY 'BY

FNBJMCMPNJOGP!CMPNJOGPEL FNBJMOWQ!CMPNJOGPEL


64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

At anlægge med respekt for naturen Ved at indarbejde hensyn til natur og miljø tidligt i planlægningsfasen kan private og offentlige bygherrer fremme projektforløbet og løsningen i anlægsprojekter. Det er til gavn for borgere, bygherrer, myndigheder og ikke mindst for naturen – og måske endda uden opsættende klager.

tive påvirkning ved et anlægsprojekt

på flere måder ”fylder i landskabet”.

Ø 2.5 meter spildevandsledning

bliver så lille som mulig. Netop ved

De skal ofte finde en balance mel-

gennem Åløkke Skov i Odense1)

at indarbejde hensyn til natur, miljø

lem på den ene side hensynet til

skulle sættes i gang. Erfaringerne

og borgere fra starten af et projekt,

anlægsprojekter og sikring af forsy-

med tunnelering var på det tids-

øges forståelsen for anlægsprojektet

ningssikkerheden til gavn for borger-

punkt få men gode. En tunnelerings-

og klager og utilfredshed reduceres.

ne og på den anden side hensynet

løsning blev ikke umiddelbart vurde-

til naturen, miljøet og borgernes

ret til at påvirke skoven negativt,

Odense Vandselskab går under jorden

brug af omgivelserne.

men etableringen af arbejdsspor og

Forsyningsselskabet Odense Vand-

2 /2 år siden overfor en udfordring,

ville kræve at skov og krat i flere

selskab A/S er en virksomhed, der

da projektet med tunnelering af en

områder skulle ryddes.

Odense Vandselskab stod for 1

/ Af Lone A. Clowes og Sesse Bang, Rambøll Danmark

Anlægsprojekter med etablering af rørledninger kolliderer ofte med hensyn til natur og miljø og befolkningens interesser i et givet område. Og da mange anlægsprojekter ikke er omfattet af VVM-reglerne sker der ofte det, at der ikke er fokus på konsekvenserne for omgivelserne. En analyse af konsekvenserne for naturen, miljøet og omgivelserne giver basis for at træffe hensigtsmæssige beslutninger, så den nega-

Eksempel på kortlægning af naturværdier ved et anlægsprojekt.

arealer til presse- og modtagegruber,


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

Skovens brugere, interesseorgani-

På baggrund af disse forhold er

de strukturer, som kan tyde på, at

Observationen gav anledning til stor

sationer, myndigheder og bygherre

der foretaget en vurdering af de

området tidligere har været opdyrket

interesse fra skovens brugere, for

var enige om, at det var nødvendigt

eksisterende kultur-, natur- og skov-

eksempelvis i jernalderen.

hvad er en skærmelm egentligt?

at gennemføre projektet, men at

værdier i Åløkke Skov samt en vur-

dette skulle ske under størst mulig

dering af, hvilke forhold disse er

bynært skovområde med et ikke

registreret i nogle af skovområderne,

hensyntagen til natur og skovens

afhængige af for at kunne bevares

uvæsentligt naturpotentiale, idet der

lige så triviel en struktur er der i

brugere. Derfor bad Odense Vand-

og udvikle sig i gunstigt retning.

er flere vådområder med sumpskov,

andre, og større dele af skoven. Den

rørsump og tidvis frit vandspejl, samt

naturlige hydrologi i området er også

selskab A/S Rambøll om at gen-

Skoven er værdisat efter vurde-

Ud over dette er skoven også et

Lige så stor artsvariation, der er

nemføre en naturanalyse for at kort-

ringen af de enkelte bevoksningers

aflejringer fra tidligere søer, moser

stærkt påvirket, hvilket skyldes en

lægge skovens naturværdier. Analy-

naturskovsstatus sammenholdt med

og skovsumpe.

generel vandstandssænkning dels

sen skulle således danne grundlag

tilstedeværelsen af vigtige struktur-

for fastlæggelse af det endelige tra-

elementer fx kontinuitet, særlige

løvskov, domineret af bøg, ask, stilk-

en omfattende overfladedræning i

cé og arbejdsarealer samt give en

jordbunds- eller fugtighedsforhold,

eg, ær (ahorn) og rødel, hvorimod

skoven.

vurdering af konsekvenserne for

bestemte træarter, store gamle

nåletræer kun forekommer i form af

skoven ved gennemførelse af pro-

træer og dødt ved, der er af særlig

meget beskeden indblanding af

deret især at knytte sig til skovsum-

jektet.

betydning for den biologiske mang-

rødgran og lærk i skovens østlige og

pe og retablerbare vådområder,

foldighed. Værdisætningen af Åløkke

nordlige del. I skovens naturmæssigt

drænpåvirkede vådbundsskove samt

Naturanalyse i Åløkke Skov

Skov er illustreret gennem Map-info

mest værdifulde arealer er der flere

skovens høje andel af 120-180 åri-

Naturanalysen omfatter en beskrivel-

bearbejdning af et skovkort. Herved

steder registreret en betydelig

ge træer. Og ikke mindst til de biolo-

se af planforhold, landskabsdannel-

er det nemt, aktivt at anvende natur-

alders- og artsvariation og med vigti-

giske kvaliteter, disse kan opnå gen-

se og geologi samt kulturhistoriske

analysen i det videre planarbejde.

ge strukturer i form af dødt ved af

nem de næste 100 års udvikling.

Åløkke Skov er overvejende en

som følge af vandindvinding og dels

Naturpotentialet i skoven er vur-

forskellige arter, nedbrydningsstadie,

og arkæologiske interesser. Herud-

rodvæltere og lysbrønde. Desuden

De mange kokke

mer- og vinterregistreringer af skov-

Skærmelm og kulturhistorie i Åløkke Skov

er der flere steder veludviklede jord-

Oprindeligt ønskede Odense Vand

og naturforhold.

Åløkke Skov har stor rekreativ værdi,

bunds-, vandstands- og træartsmæs-

A/S, at en spildevandsledning gen-

og den bliver brugt dagligt af en

sige gradienter fra høj bund og ned i

nem Åløkke Skov skulle anlægges ved

bred vifte af brugere.

lavningerne.

traditionel nedgravning. Naturanalysen

over er der gennemført både som-

Feltregistreringerne indeholder en vurdering af skovstruktur, fugtighedsforhold, træarter og naturskovskarak-

De kulturhistoriske spor er synlige

Der er ikke fundet usædvanlige

og værdisætningen af skoven doku-

ter samt flora- og fauna-registreringer.

i form af en fredet gravhøj, spor af

og sjældne arter af karplanter, lige

menterede, at såvel den oprindelige

Disse registreringer er sammenholdt

en offer- og affaldsplads fra midten

bortset fra mindre arealer med stilk-

linjeføring som den anlægstekniske

med amtslige og kommunale regi-

af ældre jernalder og i skovens østli-

ege-skærmelmesumpskov, der er

metode med at nedgrave ville berøre

strering af vådområder, flora og fau-

ge del er der i forbindelse med felt-

en usædvanlig og i nutiden, meget

områder med høj naturværdi og der-

na og § 3-registreringer for området.

arbejdet konstateret pløjekantlignen-

sjældent forekommende skovtype.

med medføre uoprettelig skade.


66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Gennemgang af natur, miljø og kulturforhold ved store anlægsprojekter betaler sig.

Resultaterne fra Rambøll´s natur-

705 meter under Åløkke Skov, og

analyse betød således en ændret

selvom det ikke er et natursmukt

løsning i forhold til fastlæggelse af

syn lige nu, så er alle fortrøstnings-

mulige linjeføringer og arbejdsarea-

fulde. Rambøll har på vegne af

ler, som bedst muligt ville tilgodese

Odense VandselskabA/S og i nært

de naturmæssige forhold. Odense

samarbejde med Odense Kommu-

Vandselskab A/S vurderede i partne-

ne, Åløkke Skovlaug og Åløkke

ring-samarbejde med COWI og Arkil

Fårelaug udarbejdet et forslag til en

de tekniske og anlægsmæssige

retableringsplan, som efter endt

muligheder og ved at sammenholde

anlæg i efteråret 2007, skal gen-

både naturmæssige og tekniske for-

nemføres med henblik på at forbed-

hold blev resultatet to alternative for-

re både den rekreative og natur-

slag til linjeføringer og med anlægs-

mæssige værdi i Åløkke Skov samt

tekniske variationer hhv. tunnelering

engområdet vest for skoven.

og en kombination af nedgravning og tunnelering. Forslagene blev præsenteret for

Vores erfaringer fra Åløkke Skov og andre tilsvarende projekter er, at

borgerne i området ved Åløkke Skov

man allerede i de første faser af

dels ved husstandsomdeling af

(ikke VVM-pligtige) anlægsprojekter

informationsfolder og dels ved

med fordel kan foretage en nøje

afholdelse af borgermøde. Der var

gennemgang af natur, miljø- og kul-

bred enighed om, at linjeføringen

turforhold i de berørte områder.

med kombineret nedgravning og

Dette kan i sidste ende lette sagsbe-

tunnelering var den bedste løsning.

handlingen og i øvrigt give mulighed

Anlægsprojektet med den alternati-

for at være aktiv i forhold til brugere

ve linjeføring blev godkendt af myn-

og interesseorganisationer og ikke

dighederne uden indsigelser fra

mindst gøre det muligt at gennem-

interesseorganisationer eller borgere.

føre anlægsprojekter med respekt

I dag, to år efter naturanalysen

for natur, miljø og kulturhistorie m.v.

blev sat i værk, ét år efter borgermø-

til glæde for alle.

det og fremsendelse af projektforsla-

Note 1) Stads og Havneingeniøren, November 11 2006, artikel ”Partnering kræver mod, tillid og styrke!”

et til myndighederne, er projektet godt undervejs. Der er nu tunneleret


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

Ressourceeffektivitet sikrer klima og miljø Ressourceeffektivitet er nøgleordet for at imødegå klimaændringer og sikre miljøet. Dette er både en global, national og kommunal agenda. Hver kommune bør medvirke til at dens industrier, landbrug, kommunale virksomheder, trafik, bygninger og borgere fungere ressourceeffektivt. Derfor bør ressourceeffektiviteten beregnes, og der bør opstilles handlingsplaner for forøgelse af ressourceeffektiviteten.

hvilken måde de ender som affald

FN`s SEAA-system /2/ til opgørel-

og emissioner. Som resultat af det

se af ressourcer indeholder følgen-

stigende forbrug i de rige lande og

de hovedkategorier:

ønsket om at komme ud af fattig-

dommen i de øvrige lande er trækket på ressourcerne og den resulterende ødelæggelse af miljøet imid-

fra syd. •

og bio-akkumuleres i fødekæ-

mineraler, energi, jord, vand og

den. I dyr og mennesker kan

biologiske ressourcer

dette føre til alvorlige sygdom-

EA.2: Land og overfladevand:

me i nervesystemet, blodet, huden og andre organer.

EA.3: Økosystemer: på land og i vand

udvikles, produceres og spredes

EA.4: Øvrige: licenser, koncessi-

i naturen. De langsomt nedbry-

oner, tilladelser m.v.

delige og bio-akkumulerbare

finansieret af Miljøstyrelsen.

At måle og kategorisere ressourcer

Det er vigtigt at måle ressourcer på

Ressourcer opdeles i fornyelige og

fødekæden. Farlige kemikalier

grund af deres værdi, knaphed,

ikke-fornyelige. Fossile brændstoffer

kan forårsage cancer, allergier,

ødelæggelse, udtømning og påvirk-

er ikke-fornyelige ressourcer,

hormonforstyrrelser, nerve- og

ning af miljø og sundhed under

medens biologiske ressourcer og

hjernelidelser, reduceret repro-

produktion, forbrug og emission.

vand er fornyelige ressourcer.

duktivitet og misformede babyer.

måle forbruget af ressourcer end at

Udnyttelsen af ressourcer er ikke bæredygtig

måle de resulterende emissioner,

Dele af naturen, ressourcerne og

kystnære farvande og forhøjet

idet antallet af ressourcer og antal-

økosystemerne er alvorligt truede,

koncentration af nitrat i grund-

let af indgange i økonomien er

overudnyttede eller forurenet ud

relativt lille, hvorimod antallet af

over naturens egen bæreevne.

nisk synsvinkel er det nemmere at

for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Stadig flere farlige kemikalier

kemikalier vil opkoncentreres i

Fra en miljømæssig og måletek-

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut

Tungmetaller spredes i naturen

EA.1: Naturlige ressourcer:

byer, landbrug, vandområder

lertid stigende. Nærværende artikel baseres på et forskningsprojekt

tigdom og flygtningestrømme

Udledning af kvælstof forårsager algevækst og iltmangel i de

vandet •

Overfiskning medfører at flere arter er truede og voldsomt

produkter, affaldsstoffer og udgan-

Som eksempler herpå kan nævnes

Ressourcer er nødvendige for den

ge af økonomien er stort. For Tysk-

økonomiske aktivitet og menne-

land har Spangenberg /1/ identifi-

stoffer får koncentrationen af

skets velfærd. For at opnå en bære-

ceret 20.000 indgange og 200

CO2 i atmosfæren til at stige,

ge urskov til landbrug og byer

dygtig udvikling må beholdningen

stoffer på input siden men 2 millio-

hvilket medfører klimaændrin-

har medført en dramatisk øde-

af ressourcer opretholdes og res-

ner udgange og omkring 1,5 milli-

ger. /4/ Klimaændringer med-

læggelse af økosystemer og

sourcer må bruges med omtanke

on stoffer på output siden af tysk

fører oversvømmelser, kraftigere

biodiversitet i flere perioder i de

for at sikre til hvilken grad og på

økonomi.

storme, mere nedbør samt fat-

sidste 1000 år.

reduceret

Overforbruget af fossile brænd•

Omdannelsen af den oprindeli-


68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Bygningers energibehov skal mindskes

Materiale-strømme i Danmark

indholdet i produkter ikke inklude-

opfylde menneskets materielle

Dette er en grov tilnærmelse, da

ret. Akkumuleringen af materialer

behov. Ressourceeffektiviteten kan

behovene ikke altid tilfredsstilles af

På figur 1 ses en model for materi-

på 11,4 t/person/år i økonomien

således udtrykkes som forholdet

de forbrugte produkter.

alestrømme målt i tons/person/år

er summen for produktions- og for-

mellem menneskets behov og de

gennem dansk økonomi i året

brugssektoren. Den væsentligste

ressourcer, der anvendes til at til-

Ressourceeffektiviteten kan derpå

1990 /3/:

akkumulering af materialer hidrører

fredsstille behovet:

beregnes for hele økonomien og

fra byggesektoren. De væsentligste

Ressourceeffektivitet =

forskellige dele af økonomien her-

r: ressourceforbrug

emissioner i figur 1 hidrører fra for-

behov/ressourcer

under sektorer, brancher, enkelte

p: produktstrøm fra produktion til

brænding af fossile brændstoffer.

Behovene kan tilnærmes med

industrier, landbrug m.v. Endvidere

På figur 2 er flowene:

forbrug

de produkter, som anvendes for at

kan ressourceeffektiviteten bereg-

tilfredsstille behovene. Herved fås:

nes for energi, materialer, vand og

h: emissioner fra råstofudvinding

Ressourceeffektivitet

w: affaldsstrømme i både fast, fly-

Ressourceeffektiviteten defineres

Ressourceeffektivitet =

farlige stoffer. Især energieffektivite-

som de ressourcer, der bruges til at

produkter/ressourcer

ten er væsentlig for at mindske kli-

dende, opløst og luft form

maændringerne.

e: eksport i: •

For hele Danmark beregnedes

import Af figur 2 ses, at:

den samlede ressourceeffektivitet

Forbruget per person var 1,8

til 0,07 uden at medregne råstof-

t/år fra dansk produktion plus

udvindingen og til 0,04 med ind-

0,4 t/år importerede varer

regning af råstofudvindingen for

At et forbrug af danske varer på

året 1990, se figur 1./3/

1,8 t/person/år trak et ressour-

For den danske møbelindustri

ceforbrug på 32,3 t/person/år

beregnedes ressourceeffektiviteten

– altså18 gange så meget

for materialer til 0,41 i år 2001 og

At de totale emissioner var 18

energieffektiviteten til 41 tons

gange større end det opsamle-

møbler/TJ uden at medregne råsto-

de affald og frarensede stof i

fudvindingen /3/. Medregnedes

spildevand – således er det ind-

råstofudvindingen beregnedes res-

samlede affald kun toppen af

sourceeffektiviteten for materialer til

isbjerget.

0,11 og energieffektiviteten til 138

At den gennemsnitlige grad af

tons møbler/TJ. At energieffektivite-

recirkuleret affald var 50%.

ten er større for hele møblernes liv-

På figur 2 er vandforbruget til produktion (0,6 t/person/år) og vand-

Figur 1. Model for materialestrømme målt i tons/person/år gennem Danmark i 1990

scyklus end kun for møbelfremstillingen skyldes, at energien i møb-


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69

Tabel 1. EA.1: Væsentligste naturlige ressourcer, der bruges i Danmark

For ressourcer, der bruges i Danmark, er de væsentligste naturlige ressourcer (EA.1) /3/ :

Tabel 2. EA.2 og EA.3 : Land, vand og økosystemer i Danmark

lerne genvindes ved forbrænding af

Vedvarende energi

Vind, vand og sol

Kernekraft (importeres som el)

Uran

Fossile brændstoffer

Kul, olie og gas

Metalliske mineraler

Tungmetaller, letmetaller

Ikke-metalliske mineraler

Sten, sand, grus, ler, kalk

Tømmer

Hårdt træ, blødt træ

Korn og planter

Korn, frugt, grøntsager

Husdyr

Til slagtning, til malkning

Aquatiske biologiske ressourcer

Fisk, skaldyr

De væsentligste ressourcer for land, overfladevand (EA.2) og økosystemer (EA.3) i Danmark er:

møbelaffaldet /3/. •

Skov

Uberørt, kultiveret

Anden natur på land

Hede, eng, mose

Landbrug

Økologisk, konventionel

Vandområder

Grundvand, søer, vandløb, fjorde, bugter, hav

Planlægning af kommunens

I forhold til industri og landbrug

For bygninger gælder det pri-

fysiske struktur

bør en forøgelse af ressourceeffek-

mært om at mindske energibeho-

Naturområder

tiviteten indarbejdes i miljøgodken-

vet og øge levetiden.

Vejen til en bæredygtig udvikling

For hvert af disse områder bør det

Det kan teoretisk vises /3/, at vejen

væsentligste ressourceforbrug og

at mindske behovet for transport

til en bæredygtig udvikling som

emissioner identificeres. Derpå

og dels at flytte transport fra biler

både sikrer naturgrundlaget og

beregnes ressourceeffektiviteten og

og fly til fodgængere, cykel, søtrans-

må gøres til en folkesag, hvis det

udrydder fattigdommen går gen-

der opstilles en handlingsplan for

port og jernbane. Benzinslugende

skal lykkes at vende udviklingen i

nem:

en forøgelse af ressourceeffektivite-

biler bør udskiftes med biler, der

en bæredygtig retning. Her har

Øget ressourceeffektivitet

ten.

kører langt på literen.

kommunerne en vigtig rolle i at

Øget levetid af produkter

Øget kvalitet og kvantitet af

delserne. For trafikken gælder det om dels

For naturområderne gælder det om at øge deres kvalitet og kvantitet. Det bliver et langt sejt træk og

motivere borgere og erhvervsliv. www.disud.dk

naturlige økosystemer •

Dematerialisering

Detoxificering

Ændring af menneskets behov

Mindre ulighed

Referencer: /1/ Spangenberg m.fl. “Sustainable growth criteria, minimum benchmarks and scenarios for employment and the environment”, Ecol. Econ. Vol.42, pp. 429-443. /2/ SEEA “System of Environmental and Economic Accounting SEEA 2000” Central Burau voor de Statstiek, the Netherlands 2001.

Hvad kan kommunerne gøre? Kommunerne kan især sættes ind på følgende områder: •

Primære erhverv (landbrug,

/3/ Andersen K.K. ”Indicators for resources and resource-efficiency. A Danish perspective” Int.J.Environment and Sustainable Development, Vol.2.No.4, 2003

fiskeri, skovdrift og råstofudvinding) •

Den forarbejdende industri

Trafik

/4/ IPPC “Climate change 2001: The scientific basis” Cambridge University Press

Energibesparelser i eksisterende bygninger

• •

Nybyggeri Kommunale virksomheder for energiforsyning, affald og spildevand.

Naturområdernes kvalitet og kvantitet bør øges


70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Den nye vejsektor 2007 er året, hvor vi siger goddag til en ny epoke i vejhistorien. Lad os gøre status på Vejforum 2007 den 5. og 6. december.

Faggruppen mødes ultimo juni for

udvalg, så tilføj blot et nyt emne,

at sammensætte det endelige pro-

som du mener passer bedre.

gram for Vejforum 2007.

Selv om du ikke bidrager med et

En workshop strækker sig fra 11/2 til 3 timer.

indlæg, vil vi gerne have en tilbage-

Netværk

Tidsfristen for at indmelde indlæg,

melding på, hvad der interesserer

Et af hovedformålene med Vejfo-

workshops eller tilkendegivelse af

dig at høre mere om på dette års

rum er ud over det faglige også

egne ønsker er derfor den 24. maj

Vejforum.

hele netværksdannelsen, hvor der

2007.

Husk at indlæg på Vejforum giver

er mulighed for at møde fagfæller,

gratis deltagelse i Vejforum for ind-

leverandører, kunder og kolleger, alt

Udstilling

lægsholderen den pågældende

sammen noget der kan få stor

Vi arbejder i år på at få mere plads

dag, dog kun for én indlægsholder

betydning for fremtidens vejsektor.

/ Af Tim Larsen, formand for faggruppen i Vejforum

og bedre forhold til udstillerne i for-

pr. indlæg. Der må højst være 2

Jo mere netværk – desto mere

Fagligt program

hold til tidligere år. Standene bliver

om at dele præsentationen af et

videndeling.

I år har vi ud over vort normale

hver på ca. 8 m2. Reservering af

indlæg.

program valgt at sætte fokus på de

udstillingsareal foretages også på

tre hovedtemaer:

www.vejforum.dk. Den endelige til-

Workshops

Husk derfor allerede nu at sætte

Udfordringerne i kommunerne

deling af stande til udstillerne vil bli-

Ved sidste års afholdelse af work-

kryds i kalenderen d. 5. og 6.

Samarbejdet i vejsektoren

ve foretaget ud fra sammenhæng

shops havde vi stor succes med

december 2007, hvis du vil med til

Infrastrukturkommissionens

med det faglige program, således

anvendelse af facilitatorer, der var

Vejforum 2007, hvor hele den dan-

arbejde.

at alle parter kan få et optimalt

medvirkende til, at workshoplederne

ske vejsektor mødes på Hotel

udbytte af udstillingen og samtidig

blev aflastet, deraf navnet. De enkel-

Nyborg Strand for at få del i den

Du har stadig en stor indflydelse på

åbne mulighed for at kunne

te workshops kunne derved holdes

nyeste viden inden for vejsektoren.

programmet for Vejforum 2007

fortsætte diskussionen fra de fagli-

på sporet af, hvad der er formålet

ved aktivt at deltage med indlæg

ge indlæg og workshops ud i et

med en workshop, nemlig at der

Glem nu ikke:

eller en workshop. Ligeledes er du

bredere forum sammen med leve-

indledes med et par indlæg, hvoref-

meget velkommen til at tilkendegi-

randørerne til vejsektoren. Ønsker

ter der diskuteres i grupper. Resulta-

ve, hvilke emner du er interesseret

om deltagelse i udstillingen skal

tet fra diskussionen i grupperne

i at høre mere om. Klik ind på

ske på www.vejforum.dk senest

samles efterfølgende i en plenum-

www.vejforum.dk og giv din

den 24. maj 2007.

debat, og der forsøges at komme

mening til kende. Faggruppen vil på

VIGTIGT

frem til en fælles konklusion.

at indmelde dit oplæg til indlæg eller workshop

at tilkendegive hvilke emner du er interesseret i at høre mere om

at søge om udstillingsstand

at orientere dig om hvad der

baggrund af tilbagemeldingerne

Indlæg

sammensætte det faglige program

Som i de tidligere år er der også i

knyttet de enkelte workshops vil vi

sker alt sammen på

for Vejforum 2007.

år rig mulighed for at komme til

også fortsætte med ved dette års

www.vejforum.dk

orde med at fortælle om praktisk

Vejforum.

Succesen med facilitatorer til-

Er du i forbindelse med dit arbejde

viden eller erfaring fra dagligdagen i

stødt på spændende vejtekniske pro-

vejsektoren. Denne viden og prak-

i workshops opfordres til at gå ind

indsendelse af oplæg og/eller ideer

jekter i udlandet er faggruppen også

tisk erfaring kan være guld værd for

på www.vejforum.dk og angive

til workshops samt ansøgning om

meget interesseret i at høre fra dig,

dine kolleger, så hold dig ikke tilba-

ønske om emner mv. eller til selv

udstillingsareal er d. 24. maj 2007.

enten med et indlæg om de uden-

ge. På www.vejforum.dk findes en

at forestå arrangementet af en

landske aktiviteter og erfaringer eller

emneliste, som faggruppen har

workshop. Belønningen for selv at

Tilmelding for deltagelse i VEJFO-

med en henvisning til en udenlandsk

udvalgt, men listen skal ikke opfat-

forestå arrangementet er gratis

RUM 2007 kan ske fra den 29.

indlægsholder, der kan fortælle om,

tes som statisk. Hvis du føler, at dit

adgang til Vejforum den pågælden-

august 2007 på

hvordan de dér har løst opgaverne.

indlæg ikke falder inden for listens

de dag.

wwww.vejforum.dk.

Alle med interesse for at deltage

Glem heller ikke, at deadline for


VEJFORUM 2007 Call for Papers Indlæg, workshop og udstilling Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2007 Nu er det tid til indsendelse af papers til VEJFORUM 2007. Alle har mulighed for at præsentere et indlæg eller være med til at arrangere en workshop. Nyheder På Vejforum 2007 vil der som noget nyt være aktuelle temaer: • De udfordringer som kommunerne står med • Samarbejdet i sektoren • Infrastrukturkommissionens arbejde Derudover vil Vejforum 2007 indeholde en bred vifte af faglige emner, som har kendetegnet Vejforums tidligere konferencer. Indlæg Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2007 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år. Indlæg, der handler om erfaringerne i kommunerne og om de nye samarbejdsrelationer efterlyses. Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder. Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

Workshop En workshop på Vejforum 2007 handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer. Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen. Udstilling På Vejforum 2007 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program. Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program. Gratis deltagelse På betingelse af, at der afleveres en artikel/præsentation, som vil blive bragt på Vejforums hjemmeside, kan én indlægsholder per indlæg deltage

gratis samme dag. Det samme gælder den fagligt ansvarlige for en workshop. Vejforum omfatter følgende temaer og faglige emner: Tema 2007: • De nye vejforvaltninger • Infrastrukturkommissionen • Samarbejdsflader Faglige emner: • Vejforvaltning • Planlægning • Projektering • Trafiksikkerhed • Trafikdrift • Anlæg • Vejdrift

Indmelding af indlæg, workshops og udstillinger kan kun gøres på www.vejforum.dk Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshops og udstillinger er den 24. maj 2007.

Flere oplysninger på www.vejforum.dk

5.-6. december 2007 Hotel Nyborg Strand


72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klæd din kommune på til partnering Ny vejledning om partnering på vejområdet viser kommuner, hvordan samarbejdsformen kan indpasses i et udbud. Den viser hvor i udbudsprocessen, der skal suppleres i tekst om partnering. En informationsfolder til beslutningstagere giver en kort introduktion til emnet.

Vejledningen kan bruges som

Partnering har til formål er at opti-

for trin vejledning om udbudspro-

opslagsværk over et udbudsforløb,

mere økonomien i drifts- og vedli-

cessen,

hvor kommunen har valgt partne-

geholdelsesprocessen og i produk-

(se www.udbudsportalen.dk). Hvert

ring som samarbejdsform eller til

tet ved at etablere et systematisk

trin er beskrevet i forhold til emnet

inspiration for en forvaltning, der

samarbejde. En aftale etableres

partnering, og er dermed et supple-

overvejer at bruge partnering. Den

typisk mellem en kommune, en

ment til udbudsportalens beskrivel-

er en overordnet beskrivelse og en

entreprenør og en eventuel rådgi-

ser.

beslutning om, at gennemføre et

ver. I vejledningen er der opstillet en

partneringsamarbejde forudsætter, at kommunen bruger de henvisnin-

række forudsætninger, som helst

ger, der er anført til blandt andet

skal være til stede for at sikre en

udbudsportalen.

god partneringproces. Det kan

Gunnar Dinesen,

Vejledningen indeholder en kort

som gode samarbejdsevner, vil-

Vejledningens indhold:

SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet

udredning og definition af begrebet

lighed til forandring, positiv ind-

Indledning

partnering;

gang til tankegangen om part-

Definition

nering.

Forudsætninger

Deltagernes beslutningskompe-

• Vurdér om opgaven egner

være forudsætninger om: / Af Mette Dam Mikkelsen og

Vejledningens indhold

”Partnering” er en samarbejdsform, hvor der i en drift- og/eller Offentligt-privat samarbejde vinder

vedligeholdelsesentreprise løbende

indpas i kommunernes drift og

søges efter forbedringer i et fælles

vedligeholdelse på vejområdet.

samarbejde. Samarbejdet er base-

SAMKOM’s nye vejledning og infor-

ret på dialog og gensidig tillid

mationsfolder kan være med til at

samt inddragelse af alle parters

gøre det nemmere for kommuner

kompetencer. Entreprisen gennem-

Personlige kompetencer, så

tence •

At faglige kompetencer er til stede inden for de felter entre-

En vis økonomisk frihed til at

• Fase 1 Politisk afklaring og

bruge midler på procesoptime-

føres under fælles målsætninger

ringer, til udvikling og/eller til

herunder i en fælles strategisk

incitamenter mm

VEJOMRÅDET – ved drift og vedligeholdelse”, er målrettet til medar-

økonomiske interesser”. (Tilpasset efter Erhvervs- og Byg-

beslutning • Fase 2 Planlægning • Fase 3 Udbudsmaterialet • Fase 4 Udbudsrunden

planlægning, formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles

partnering

prisen dækker

ringaftale inden for drift- og vedligeVejledningen ”PARTNERING PÅ

• Fordele og ulemper ved Procesguide - Trin for trin

at lave et udbud med en partneholdelsesopgaver.

sig til partnering

Vejledningen er en guide, der følger

• Fase 5 Valg af entreprenør

udbudsprocessen trin for trin, og

• Fase 6 Drift, kvalitet og eva-

viser hvordan partnering kan ind-

bejdere i teknik- og miljøforvaltnin-

gestyrelsens definition i ”Vejledning

passes i et udbudsforløb. Trinene er

gerne, og er en trin for trin guide.

i partnering”, januar 2006)

identiske med udbudsportalens trin

luering Litteraturliste


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

Netversion og eksempler

Dialog med politikere

Den giver en kort introduktion til

Vejledningen findes som en trykt

Offentligt-privat samarbejde, herun-

emnet og tager udgangspunkt i

kan du kontakte Mette Dam Mik-

version og en netversion på

der partnering kræver en politisk

Allerød Kommunes erfaringer og

kelsen, mdm@vd.dk, tlf. 7244

www.samkom.dk under punktet

opbakning og en bred accept i

beskriver blandt andet hvilke grun-

3198. Vejledningen og folderen er

partnering.

kommunen for at virke. SAMKOM

de, der lå til grund for, at Allerød

gratis og kan bestilles hos Schultz

Har du spørgsmål til arbejdet

har derfor udarbejdet en kort infor-

Kommune valgte at bruge partne-

Information, tlf: 4322 7300 eller

samlet en række eksempler på

mationsfolder, ”OFFENTLIGT-PRIVAT

ring i et større asfaltudbud. Vejche-

schultz@schultz.dk . Bemærk dog

oplæg til partneringaftaler, arbejds-

SAMARBEJDE – partnering på

fen på Bornholm citeres for den

at Schultz tager et ekspeditionsge-

skemaer, målsætningsskemaer mv.

vejområdet inden for drift og vedli-

økonomiske ansvarlighed, som

byr.

fra kommuner, der har erfaringer

geholdelse” om emnet, som er

åbne regnskaber giver og Vejdirek-

med partnering samt relevante

målrettet til politikere og andre

toratets driftschef nævner både et-

links til andet materiale.

beslutningstagere i kommunen.

og tocifrede procentbesparelser i

På hjemmesiden er der også

forhold til kontraktsummerne.

Baggrund for projektet Få kommuner har erfaring med partnering på vejområdet inden for drift- og vedligeholdelsesområdet, men mange kommuner er interesseret i at få bedre kendskab til samarbejdsformen. Det var en af grundende til at SAMKOM opstartede projektet i 2006. Der var behov for at indsamle de erfaringer, der lå hos kommunerne og rådgiverne og få formidlet denne viden målrettet til kommunerne. Vejledningen bygger derfor på denne erfaring og fra Vejdirektoratets erfaringer inden for blandt andet vedligeholdelse, renholdelse af rastepladser, grøn pleje, reparation af belægninger, afvanding mm.

SAMKOM SAMKOM er et samarbejde mellem KTC og Vejdirektoratet om kommuneveje. Samarbejdet har blandt andet til formål at skabe et overblik over udviklingen på vej- og trafikområdet i kommunerne og styrke den gensidige forståelse mellem Vejdirektoratet og kommunerne om de udfordringer, behov og muligheder, der karakteriser vej- og trafikområdet.


74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Den tekniske chef 2007! Nye organisationer, nye strukturer og nye omgivelser kalder på nye løsninger! Derfor fik alternative- og skæve vinkler på ledelsesopgaven en fremtrædende rolle at spille på årets udgave af konferencen Den Tekniske Chef.

I aftenens hovedindlæg kom

betjening af borgere og politikere,

området, hvor blandt andet Google

humoren som ledelsesværktøj på

men i særlig grad, når det handler

Earth, med sit helt nye danske kort-

banen igen. En ikke helt almindelig

den kommunikation, der udgår fra

materiale måske kunne være en bil-

ledelseshistorie blev fortalt, da

kommunerne. Her synes det at være

lig platform for videreudviklingen af

supermarkedskæden Irma’s admini-

af største vigtighed for fremtidens

de danske FOT-initiativer. Direktør i

strerende direktør, Alfred Josefsen,

rekrutteringssituation, at kommuner-

Miljøstyrelsen, Ole Christiansen kun-

betrådte podiet med sjove, gode og

ne får sig løftet ud af års dårlig omta-

ne i sit oplæg optegne nogle af

inspirerende eksempler på, hvordan

le og imageproblemer. Forventnings-

tidens største udfordringer for mil-

skæve vinkler i virksomhedsledelsen

afstemning, politisk opbakning, vær-

jøområdet med særlig relevans for

og flade strukturer i organisationen,

dier, åbenhed, partnering og den

den øgede offentlige og politiske

ikke alene kan skabe større medar-

gode historie, synes disse dage at

bevidsthed der er på diverse mil-

bejder- og kundetilfredshed, men

være nogle af kodeordene for ledere

jøemner som f.eks. Co2 udslip, rent

også grønne tal på bundlinjen.

i den tekniske sektor.

drikkevand og affaldshåndtering.

De praktiske aspekter

heden af, at der ved konsolideringen

de med KTC indenfor på Den kom-

Deltagernes egne erfaringer i spil

På konferencens anden dag, blev

af de nye kommunale ansvarsområ-

munale højskole i Grenå til konfe-

Der var lagt op til en udveksling af

der sat endnu mere fokus på de

der, sikres et sammenhængende og

rencen Den Tekniske Chef i begyn-

egne erfaringer og holdninger i ons-

praktiske og faglige emner som rører

konstruktivt samarbejde mellem stat

delsen af marts.

dagens workshop-modul. Med del-

sig i de tekniske forvaltninger i øje-

og kommuner. Med udgangspunkt i

tagernes personlige erfaringer med

blikket. Formiddagens fokus på pla-

den kommunale synsvinkel på netop

udpegede chefkonsulent Per Ryt-

ledelsesopgaven som udgangs-

nområdet, med indlæg fra både

dette samarbejde, kunne teknisk direk-

Hansen en række ”humorteoretike-

punkt, blev der i grupper udarbejdet

plan 09 og Realdania, gav anledning

tør Trine Holmberg, Gentofte kommu-

re” og på en humoristisk måde blev

lister og stikord til øjeblikkets væs-

til god debat mellem oplægsholder-

ne, og formand for KTC Faggruppen

den skæve vinkel og den uventede

entligste ledelsesmæssige opgaver i

ne, med aktiv deltagelse fra salen.

”Miljø og Grundvand” styre debatten

pointe demonstreret som et vigtigt

de tekniske afdelinger. Der blev

redskab for lederen. Ved at benytte

udarbejdet en pjece på baggrund af

nisk direktør i Hillerød og KTC Fag-

humoren som et bevidst ledelses-

gruppernes arbejde, som også

gruppeformand, blev relationerne

tilkendegivelser om vigtigheden af

værktøj, kan det lade sig gøre at ska-

udpeger en række mulige redskaber

mellem regionsplanlægningen,

de gode relationer og et udbygget

be en virksomhedskultur, hvor den

til løsning af disse opgaver.

kommuneplanerne og de helt nære

samarbejde mellem stat og kommu-

løsninger i lokalplanerne debatteret

ner i indlæg fra henholdsvis vicedi-

og udfordret.

rektør i Skov- og naturstyrelsen,

/ Af vidensformidlingskonsulent, Jesper Hedegaard, KTC

Direktøren understregede vigtigTraditionen tro bød COK i samarbej-

Ved konferencens første indlæg

sunde humor virker som en effektiv

Der er i pjecen udtrykt en åben

katalysator for sammenhold og fæl-

erkendelse af, at den tekniske sektor

lesskab, og samtidigt øge livskvalitet

skal blive meget bedre til at ”levere

og produktivitet i organisationen.

varen”. Ikke alene når det gælder

Under ledelse af Ole Stilling, tek-

Centerchef i KL, Jens Ole Back fremviste nogle nye tiltag på GIS-

sikkert i land. Eftermiddagen bød på yderligere

Anne-Marie Rasmussen og Tommy Mostrup, Miljøcenter Århus.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

Stemningsbilleder fra konferencen Den tekniske Chef 2007.

Scenekunst

administrerer over 120 mio. m2 byg-

markedsplads, hvorfra Jes Jacobsen

Afslutning og afsked

I Torsdag aftens højdepunkt, hvor

geri og har ikke alene gennem orga-

forudser, at de danske kommuner

Med rygsækken fyldt med ideer og

ledelsesopgaven igen var på pro-

nisatoriske omlægninger, men også

og driftsselskaber inden for få år vil

metoder til en ny, skæv og alternativ

grammet, kunne teaterchef og scen-

gennem udvikling af nye IT-løsnin-

møde ganske alvorlig konkurrence.

måde at gribe ledelsesopgaven an,

einstruktør Peter Langdal i sit oplæg

ger, opbygget et system, der både

demonstrere, hvor vigtigt det er for

giver borgerne en god service, men også bidrager til kommunernes

Regional udvikling og særegenhed

vende hjem til deres kommunale

en leder at kunne skabe begejstring og entusiasme i sin organisation.

samlede omsætning.

Med både Barcelona, Hamburg, Rot-

alle skal løfte mange nye opgaver,

terdam, Manchester, Liverpool og

men også forsøge at bibringe ny

Deltagerne lod sig rive med af

kunne deltagerne fredag formiddag organisationer. Organisationer der

det personlige engagement og følte

At komme på landkortet

Newcastle som eksempler, kunne

kvalitet i den borgerrettede service

på egen krop, hvordan man med

At etablere særegenheder der på

Christel Ebsen, arkitekt hos SBS

og kommunikation. Organisatoriske

små midler får øget sin glæde og

landsplan eller regionalt sætte en

demonstrere, hvordan det er lykkes

forandringer, der nok ikke bliver

entusiasme, ved at møde en leder

kommune på landkortet, kan få

disse europæiske storbyer at sætte sig

omsat til løsninger på et øjeblik,

der med ironisk selverkendelse har

betydning for det lokale forretnings-

selv på dagsordenen og skabe endog

men som uden tvivl også vil give

mod til at vise sin personlighed og

liv og industri, og vil medvirke til en

overordentligt spændende metropo-

anledning til debat, når Teknisk Chef

udstille sine styrker og svagheder.

fornyet vitalitet og selvbevidsthed

ler og kulturelle vækstcentre. Gennem

afvikles i foråret 2008.

Peter Langdal førte på den måde

hos kommunens borgere. Men

målrettede strategier og modig plan-

beviser for, at det lønner sig at tage

hvad nu hvis analyser viser at Dan-

lægning og regionsudvikling, har man

ledelse dybt personligt, men også at

mark ikke er stort nok – eller ikke

i disse byer understøttet hele samfun-

det er stærkt nødvendigt at bringe

indeholder det tilstrækkelige grund-

dets overgang fra industri- til informati-

sin egen personlighed i spil hvis

lag for regions- og lokal udvikling? Ja,

ons- og videnssamfund.

man vil skabe et kreativt og udvik-

så må man udvide horisonten og

lende arbejdsmiljø i sin organisation.

gøre hele verden til sin målgruppe! Sådan gjorde man i Frederikshavn,

Den kommunale ejendomskapital

da værftslukninger fra den ene dag

Med svenske eksempler, fremlagt af

del af arbejdsstyrken frit og kastede

teknisk direktør i Jönköbing kommu-

hele den nordjyske region ud på en

ne og formand i KTCs svenske

økonomisk rutsjetur. Udviklingskon-

søsterforening SKTF, var der masser

sulent Jes Jacobsen redegjorde for

af inspiration til mulige alternativer til

den nordjyske strategi, hvor jantelov

forvaltningen af den danske ejen-

og smålighed er udskiftet med

domskapital. Svenske kommuner

åbenhed og udsyn mod den globale

Præsentationer, Slides og andet materiale fra Den tekniske Chef kan findes på www.ktc.dk

Tjek vores referencer.

til den anden satte en meget stor

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk


76 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) inviterer hermed til årsmøde og generalforsamling i foreningen

TORSDAG D. 24. MAJ 2007 KL. 10.30 PÅ KOLDING HUS, MARKDANNERSGADE 11 Temaet på årsmødet er anlægsprojekter indenfor vej og trafik i Kolding Kommune

■ Besigtigelse af veje omkring Kolding Storcenter med særlig fokus på trafikale problemstillinger

■ Større industribyggemodning. Joint venture med Vejle amt om amtsvej ■ Større boligbyggemodning i Drejens med deraf følgende nye adgangveje ■ 4. hjørne i ringgadesystemet. Stort nyanlagt kryds med efterfølgende byudvikling ■ Nyanlagte gågader

D AGENS

PROGRAM :

Kl. 10.30

Velkomst og kaffe

Kl. 10.15

Generalforsamling, dagsorden er vedlagt

Kl. 11.30

Indlæg af museumsdirektør Poul Deedenroth-Schou Fortiden i Kolding ved Kolding Hus og veje

Kl. 12.15

Oplæg fra Niels Chr. Mikkelsen og Kalle Stærk Kolding Kommune omkring eftermiddagens besigtigelser

Kl. 13.00

Frokost

kl. 14.00

Besigtigelse i Kolding Kommune med bus

kl. 17.30

Ankomst til Kolding Hus

Kl. 18.00

Middag i Riddersalen på Kolding Hus

Kl. 20.00

Arrangementet er slut Efterfølgende mulighed for socialt samvær for de der har tid og lyst Velkommen

Deltagelse i årsmødet/generalforsamlingen er gratis. Tilmelding hurtigst muligt og senest FREDAG DEN 11. MAJ 2007 til KTC´s sekretariat på mail bkl@ktc.dk

Yderligere oplysninger hos KVF’s formand Jane Olesen, på mail jao@frederikshavn.dk eller på hjemmesiden www.kvf.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 77

KTC-nyt

Ny rekrutteringsguide En fejlrekruttering er dyr – og særligt en fejlrekruttering af ledere er dyr. Det koster fra 1 million kroner og opefter i direkte udgifter, hvis det opdages efter ?-1 år. Men mere alvorlige er følgeomkostningerne på arbejdspladsen, i form af nedsat trivsel blandt medarbejderne, lavere produktivitet, højere sygefravær og medarbejdere, der siger op. I en undersøgelse fra Væksthus for Ledelse mener knap 90% af

Nye medlemmer i perioden 1. marts - 28. marts 2007

adspurgte kommunale og regionale HR-/personalechefer, at nedsat produktivitet er den største omkostning ved en fejlrekruttering. ”Vi ved at god ledelse betaler sig og i en tid, hvor det på flere områder er vanskeligt at få kvalificerede ansøgere til en lederstilling – bliver det

Miljø- og naturchef

Peter Risegaard, Hjørring Kommune

Direktør

Knud Sloth, Aalborg Kommune

direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse, og fortsætter: ”Vi

Teknik-, miljøog havnedirektør

Svend W. Jensen, Næstved Kommune

har derfor udarbejdet en rekrutteringsguide, som – gennem en god

Drifts- og anlægschef

Morten Hallgreen, Næstved Kommune

ner til at få skabt det rigtige match mellem jobbet og lederkandidaten.”

Afdelingschef

Ebbe Møller Olsen, Næstved Kommune

Undersøgelsen viser også, at det er svært at afdække en potentiel

Forsyningsdirektør

Jon Erland lemming, Hjørring Kommune

leders kompetencer. ”Vi har tendens til at lægge stor vægt på

endnu mere vigtigt at finde den rigtige leder”, siger Hans Berthelsen,

og systematisk ansættelsesproces – skal hjælpe kommuner og regio-

ansøgers performance under interviewet og vores egen mavefornemmelse. Men vi får ikke nødvendigvis fat i den rigtige leder af den vej”,

Høringssager I perioden 1.–28. mar. 07 her faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Revideret vejledning i miljøgodkendelse af ferskvandsdambrug

KTC Årsmøde 2007

siger Kim Simonsen, formand HK/Kommunal og næstformand i Væksthus for Ledelse, og bekræfter endvidere, at ”masser af under-

Sæt kryds i kalende-

søgelser viser, at jo bedre match mellem person og lederopgaver – jo

ren ud for dagene

større trivsel, kvalitet og effektivitet får vi.”

d. 6. til 8. september

På Væksthusets vidensportal findes rekrutteringsguiden i en netversi-

2007, hvor KTC

Begrundelse og klagevejledning i

holder årsmøde i

forbindelse med politiets og kom-

Frederikshavn.

on ledsaget af en række konkrete værktøjer og tjeklister til brug for en professionel og effektiv ansættelsesproces. Læs mere på www.lederweb.dk/rekrutteringsguide. Kilde: www.kl.dk

munernes pålæggelse af parkeringsafgifter Regeringsudspil - den nye affaldssektor Problemer omkring adm. af ny Bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg - Forslag om vejledning sammen med KL DUT-sag om adresser Vejledning om pipelines Paradigma om beredskabsplaner vedr. nødområder Kortlægning af kørselsordninger for handicappede Udkast til bekendtgørelse om indberetning af geofysiske data

DISU – Miljørådgivning ■ ■ ■ ■ ■ ■

Industrimiljø Vandforsyning Afløb Renseanlæg Recipienter Affald

Karsten Krogh Andersen Tel: 45 85 95 22 karsten@disud.dk www.disud.dk


78 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTCs nye faggrupper:

Oversigt over medlemmer i faggrupperne Navn

Samtlige af KTCs kredse har nu udpeget et medlem til hver af faggrupperne. Hovedstaden dog 2. De nye faggrupper har været aktive siden den 26. marts 07. De nye faggrupper og fagruppemedlemmerne fremgår af oversigten. Ligeledes er angivet hvem, der har udpeget det enkelte medlem til faggruppen. •

K1 er KTC Hovedstaden

K2 er KTC Sjælland

K3 er KTC Syddanmark

K4 er KTC Midtjylland

K5 er KTC Nordjylland.

Desuden har nogle af de associerede foreninger udpeget medlemmer. KEF er Kommunalt EntrepernørForum og KVF er Kommunal Vejteknisk Forening

Valg til kredsbestyrelser: Følgende er valgt til kredsbestyrelsen i KTC Nordjylland: KTC Nordjylland Formand

Torben Juul-Olsen

Teknisk direktør

Thisted

Næstformand

Chr. Bjerg

Teknisk direktør

Aalborg

Sekretær

Thomas Møller Jepsen

Teknisk direktør

Brønderslev

I kredsen KTC Midtjylland er Finn Hansen, der er Miljøchef i Randers Kommune valgt til sekretær i kredsbestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer i kredsen var offentliggjort i T&Ms februarnummer.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus i afløbssystemer..................................................................................7. maj. Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.............................................7.- ..8. maj. Kommunale råstofopgaver...............................................................................8.- ..9. maj. Luftemission........................................................................................................10.- 11. maj. Restaurering af mindre vandløb ..................................................................14.-15. maj. Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU ...............................................15.-16. maj. VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................21. maj. Spildevandsafledning i det åbne land.......................................................21.-22. maj. Grundkursus for naturplejere........................................................................21.-22. maj. Atex direktivet i Fredericia.....................................................................................22. maj. Tilsyn med anlægsarbejder ............................................................................23.-24. maj. Åmanden 2007...................................................................................................24.-25. maj. Kend dine vandløb............................................................................................29.-30. maj. Administration af naturbeskyttelseslovens §3 ........................................29.-30. maj. Temadag om dynamisk affaldsplanlægning .....................................................31. maj. Planlægning af kloakfornyelse .....................................................................31.- ...1. jun. Grundkursus for åmænd ...................................................................................6.- ...7. jun. Ekstern støj............................................................................................................7.- ...8. jun. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet.............................................................11. jun. Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis..................................................11.-.12. jun. Praktisk håndtering af kvælstofproblemer ........................................................12. jun. Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................12. jun.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Kommune

BY og Bolig (BBO) Bo Rune-Dalager Holbæk Ann Hamborg Viborg Jesper Dichmann Sørensen Gentofte Herdis Bonnichen Kolding Iben Koch, (faggruppefmd.) Rudersdal Mette Presler København Søren Vestergaard Frederikshavn Plan (PLA) Ole Elmer Kerteminde Hans Holt Poulsen Ringkøbing-Skjern Bruno Andersen Guldborgsund Ole Stilling, (faggruppefmd.) Hillerød Lone Schock Ballerup Mette Odgaard Mylin Høje-Tåstrup Hanne Moe Ringsted Per Alstrup Mariagerfjord Natur og Overfladevand (NOV ) Ingeborg Svennevig Holstebro Per Frydenlund Nielsen Gentofte Bjarne Svendsen Køge Lene Holm Odense Anna Sofie Poulsen Bornholm Egon Dall, (faggruppefmd.) Vejle Flemming K. Larsen Gentofte Flemming Bach Thisted Veje, Trafik og Trafiksikkerhed (VTT) Jørgen Marstrand, (faggruppefmd.) Herning Klaus Ole Møgelvang Ballerup Søren Balsløv Guldborgsund Arne Gynther Syddjurs Jacob Madsen Egedal Lars Bach Esbjerg Ivar Sande Vejen Lene Krull Roskilde Asger Rahbek Hansen Hjørring Miljø og Grundvand (MIG ) Knud Søndergaard Odense Lotte Lodbjerg Kjær Solrød Lars H. Olesen Rudersdal Trine L. Holmberg, (faggruppefmd.) Gentofte Inger Holck Gregersen Aarhus Per Møller, Wc København Henrik Winther Nielsen Brøndby Peter Risegaard Jakobsen Hjørring Forsyning (FOR) Harry Kristensen Aalborg Forsyning Bjørn Nielsen Hvidovre Jan Hvidtfeldt Andersen Ringsted Carsten Nystrup Gentofte Gunnar Hansen Kolding Knud Stoth, (faggruppefmd.) Aalborg Forsyning Søren Dall Silkeborg Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation (LKO) Jørgen Lerhard Høje-Tåstrup Ejvind Mortensen Frederikssund Ole Møller, (faggruppefmd.) Roskilde Erik Jespersen Fredericia Carsten Leth Albertslund Kåre Jørgensen Viborg Frede Aagren Aalborg DFO = Digital Forvaltning Orla Johansen Høje-Tåstrup Kjeld Bussborg Johansen,(faggruppefmd.) Svendborg Jesper Brandt Greve Esther Jensen Kerteminde Per Hammerholt Silkeborg Marianne Lessél Frederiskhavn Arne Kirt Hansen Frederikssund

Kreds

K2 K4 K1 K3 K1 K1 K5 K3 K4 K2 K1 K1 K1 DP K5 K4 K1 K2 K3 K1 K3 KEF K5 K4 K1 K2 K4 K1 K3 KEF KVF K5 K3 K2 K1 K1 K4 K1 K1 K5 K5 K1 K2 K1 K3 K5 K4 K1 K1 K2 K3 KEF K4 K5 K1 K3 K2 K3 K4 K5 K1


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

GADE- OG PARKINVENTAR Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.


80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Leverandør til teknisk forvaltning Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk


82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83 Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG

Leverandør til teknisk forvaltning

Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJUDSTYR VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Al henvendelse til: KTC/Abonnement Tlf. 8921 2113


Teknik & Miljø - april 2007