Issuu on Google+

JANUAR 2008 • NR. 1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS O G HAVNE INGE NIØRE N

Klima Camp `08 Tværgående samarbejde om klima

Kommuner skal kunne støtte billige boliger Byggesagsbehandling under beskydning!

Tema – byggeri

CO2- neutrale kommuner er populære

KTC-portalen 97 kommuner er med!

Vejprisen:

Flot anerkendelse til Hvidovre!


Danfoss Universe

Digitalisering og 3D rendering Det digitale byggeri får indflydelse på alle faser i byggeriet – forberedelse, planlægning, kommunikation, opførelse, ibrugtagning m.m. Geometriske begrænsninger ophæves, og byggeriet ændrer udseende. Byggeriets hierarkier brydes ned, og der bliver skabt nye værdikæder. Vi kommer til at opleve

en demokratisering af byggeriet, fordi kunderne får øget indsigt – og dermed helt nye muligheder for at påvirke byggeriet. Og sidst, men ikke mindst, vil kvaliteten stige og byggeprisen falde, fordi digitalisering medfører større præcision og større indsigt. Du kan læse mere på www.grontmij-carlbro.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Billige boliger i København…. Boligpriserne i København er så høje, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo der. Derfor skal kommuner have lov at støtte billige boliger, mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Og der synes at være kommet en politisk åbning i spørgsmålet – Venstres nye leder i Borgerrepræsentationen Pia Allerslev er enig i behovet for flere billigere boliger og er indstillet på dialog om udfordringen. Læse fra side 20

…og energirigtige boliger i Stenløse Hvis der for alvor skal gang i byggeriet af energirigtige boliger, skal kommunerne vise vejen, for de private bygherrer gør det ikke. Det siger Willy Eliasen, Venstre, viceborgmester i Egedal Kommune. Her besluttede man allerede i 2002 – da kommunen hed Stenløse – at en helt ny bydel – Stenløse Syd – skulle udstykkes med særlig energimæssige krav til de kommende boliger. Man overvejede i Stenløse om boligerne kunne blive sværere at sælge med alle de miljø- og energimæssige krav, men bekymringerne blev gjort til skamme. Læs side 24 - 25

Byggesagsbehandling under beskydning For langsomt for dårlig og for tilfældig, store forskelle på sagsbehandlingstider og størrelsen af de gebyrer, som bygherrer skal betale for byggesagsbehandlingen i kommunerne! Byggesagsbehandlingen i kommunerne er under beskydning! Erhvervs- og Byggestyrelsen har lagt op til en diskussion om en mulig delvis afvikling af kommunernes byggesagsbehandling. Læs også spændende artikler om Lean og byggesagsbehandling, Partnering i byggeriet, Bærerdygtigt byggeri og meget mere i TEMA om byggeri.

Læs TEMA fra side 20

Klima Camp DK 08 Danmarks kommuner skal være verdens udstillingsrum for klimaprojekter! Det er ambitionen frem mod Klimatopmødet i Købehavn i 2009 – og mange gode kræfter trækker allerede i den rigtige retning. Et nyt samarbejde mellem KTC, FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Miljøteknologi skal sætte yderligere fart på klimaindsatsen i kommunerne og forene viden og kræfter i det offentlige og private. Første stop er ”KLIMA CAMP DK - 08” d. 29. og 30. Maj 2008. Læs side 18-19

Og mere om klima og miljø! Det kræver politisk vilje at reducere Danmarks energiforbrug og CO2-udledning. Men det kræver også videndeling og erfaringsudveksling. Kommuner, politikere og virksomheder kan ved at kaste et blik ud over det ganske land få masser af inspiration til indsatsen. Mange af landets 98 kommuner er nemlig langt fremme, hvad angår energibesparelser og alternative energikilder. Læs en række anbefalinger fra Foreningen for Energi og Miljø. ”Den umiddelbart største udfordring er at organisere arbejdet med klimaindsatsen rigtigt og få lavet en intern projektorganisation i den enkelte kommune, der har energi, mod og kræfter til at bringe organisationen ud over det døde punkt…” læs også Henrik Kærgaards indlæg om ”CO2 Neutrale kommuner…”

Læs fra side 52


4

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JANUAR 2008 • NR. 1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG H AV NE I NGE NI ØRE N

Klima Camp `08 Tværgående samarbejde om klima

Kommuner skal kunne støtte billige boliger Byggesagsbehandling under beskydning!

Tema – byggeri

CO2- neutrale kommuner er populære

KTC-portalen 97 kommuner er med!

Vejprisen:

Flot anerkendelse til Hvidovre!

Forsidefoto: Colourbox. UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk

År 1 efter kommunalreformen! / Af direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune

Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

Hvad kan vi så vente os af 2008.

Medlem af KTCs bestyrelse

Ja, allerede når det første nummer af ”Teknik & Miljø” kommer sidst i januar, har infrastrukturkommissionen Ved indgangen til 2008 må det være på sin plads at

offentliggjort sin rapport om væsentlige udfordringer i

gøre status på år 1 efter kommunalreformen og se til-

trafikpolitikken frem til 2030. Den debat som sluttede

bage på, hvordan de mange opgaver på teknik- og

med udskrivning af folketingsvalget i november vil nu

miljøområdet er løst i regi af de nye teknik- og mil-

blive genoptaget, og der er givet mange udfordringer

jøforvaltninger i de nye og større kommuner. På for-

for kommunerne at tage fat på. En af de meget væs-

hånd var der både store forventninger til kommuner-

entlige er den pludselige og ret markante stigning i

nes overtagelse af en række opgaver fra amterne,

antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Heri

men også en vis skepsis overfor, om de nye kommu-

ligger også en stor kommunal udfordring, som vil

ner nu også magtede opgaven.

kræve en stor indsats i Teknik- og Miljøforvaltningerne.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: info@grafikom.dk

Det er måske nok for tidligt at fælde en endelig dom,

Klimaproblemerne er en anden stor udfordring som

- hertil er det nødvendigt at komme længere i imple-

skal have sin plads i mange kommunale aktiviteter i

mentering af og erfaring med løsningen af opgaverne,

2008. Der skal i den henseende tænkes kreativt og

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

men set bredt hen over sektoren, er det fair at sige, at

målrettet i arbejdet med vand- og naturplanerne, i til-

vi er ganske godt på vej. Det er nok også oplevelsen

rettelæggelsen af kommuneplanrevisionen 2009, i

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

ude omkring, at de eksempler der har været på sags-

arbejdet med udformningen af en kommunal bære-

områder, hvor det ikke er gået helt som forventet,

dygtighedsstrategi og i varetagelsen af arbejdet med

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

hænger mere sammen med implementering af ny

det nye bygningsreglement, som træder i kraft 1.

lovgivning end med selve kommunalreformen og

februar og skal være fuldt implementeret til august

Oplag: Kontrolleret af

kommunesammenlægningerne.

2008.

Et markant eksempel herpå er implementeringen af

Det glædelige er, at der nu synes at være kommet så

den nye husdyrbekendtgørelse, som overalt i landets

meget fokus på klimaforholdene, at der burde kunne

kommuner har givet anledning til en række udfordrin-

etableres et godt og konstruktivt samarbejde mellem

ger. Udfordringer som både var en følge af usikkerhed

de mange aktører, det er nødvendigt at få til at virke

om det faglige grundlag for sagsbehandlingen og en

sammen, for at den store udfordring kan imødekom-

følge af et IT-system, som dels i en periode ikke kun-

mes i de kommende års udformning af mål- og hand-

ne registrere indberetningerne korrekt, dels ikke pro-

leplaner.

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

ducerede fagligt pålidelige resultater.


VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK


6

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 16 I KTC Portalen – 97 kommuner er med! Alle kommuner på nær 1 er nu med på KTC Portalen – det giver ubegrænset adgang for et ubegrænset antal medarbejdere. Og så har KTCs faggrupper fået egne projektrum.

18 I Klima Camp 08

38 I Totaløkonomi på dagsordenen Vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug har bragt totaløkonomi tilbage på dagsordenen, men der er barrierer.

40 I Omsæt de flotte ord til reelle bæredygtige løsninger Der er blandt bygherrer et stigende ønske om at skabe bæredygtige byggerier. Men mange steder er bestræbelserne endnu famlende.

Et nyt samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøteknisk Brancheforening skal sætte fart på klimaindsatsen i kommunerne.

Byggeri 20 I Kommuner skal kunne støtte billige boliger Kommunerne skal have lov at støtte billige boliger! Det mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

24 I Kommuner bør stille energikrav til byggeri Kommunerne skal vise vejen, for de private bygherrer gør det ikke, siger Willy Eliasen, venstremand og viceborgmester i Egedal Kommune.

26 I Byggesagsbehandling under beskydning Lange sagsbehandlingstider på byggesager sætter kommunerne under kraftig beskydning.

44 I Solvarme i nybyggeri! Bygningsreglementets energirammer og solvarme spiller godt sammen, når det handler om nybyggeri.

48 I Danmarks største udstillingsprojekt En helt ny museumsbydel på én gang – det er blevet muligt i Den Gamle by i Århus. Men der mangler huse!

50 I Svømmehaller: Budgetter til renovering holder vand Stadig flere kommuner vælger at kortlægge vedligeholdelsesbehovet i svømmehaller.

Miljø- og klima 52 I Kig på kommunerne i kampen for klimaet Et kig på landets kommuner viser, at det ikke behøver være en uoverkommelig opgave at gå i gang med klimaindsatsen.

28 I Byggesagsbehandling: For langsomt, for dårligt og for tilfældigt! Den kommunale byggesagsbehandling har i årevis har været udskældt for at være tilfældig og for uensartet kvalitet.

54 I Sæt pris på miljøet! Miljøøkonomi er et værktøj som kan sikre, at kommunen opnår størst mulig udnyttelse af de ressourcer, den anvender på miljøområdet.

30 I Byggesagsbehandling og Lean - spiller det sammen? I Københavns Kommune har den stigende mængde byggesager i flere år udgjort en stigende udfordring.

58 I CO2-neutrale kommuner er blevet populære – men hvordan? Der bliver flere og flere CO2-neutrale kommuner in spe – og det er et fantastisk godt initiativ, men hvordan kommer vi videre.

34 I Partnering i byggeriet – version 2 10 års erfaring med partnering i byggeriet viser, at ansvarsforhold, gensidig tillid mellem parterne, økonomisk styring og fagentreprenørenes rolle er vigtige fokuspunkter.

Diverse 62 I Vejprisen: Flot anerkendelse til Hvidovre!

36 I Behandlingsgaranti til byggeriet Byggesagsbehandlingen i kommunerne er præget af store forskelle på sagsbehandlingstider og størrelsen af gebyrer…generende og slet ikke holdbart, mener Dansk Byggeri

Hvidovre Kommune modtog d. 8. januar 2008 ”Vejprisen 2007” for omdannelse af Avedørelejren.

64 I Vejforum 2007 – i skyggen af infrastrukturkommissionen! Rekorddeltagelse og et fantastisk flot program – igen!

66 I PRESSEKLIP - INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Det mener organisationerne om Infrastrukturkomissionens rapport.

Nyt 68 I Erhvervsnyt

35

41 70 I KTC Nyt


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Hvor løber vandet hen?

DDH illustrerer konsekvensen af 1-2 meters vandstand over normal højde i Aalborg Lystbådehavn.

12. januar 2007: Oversvømmelse i Aalborg Lystbådehavn Foto: Henning Bagger

Få overblik med Danmarks Digitale Højdemodel (DDH) En lang række byer i Danmark har gentagne gange oplevet problemer med oversvømmelser ved voldsomme regnskyl. Regn- og spildevandssystemer har i flere tilfælde ikke været tilstrækkelige til at lede vandet væk og det koster både samfundet og borgerne dyrt, hver gang det sker. COWI kombinerer højdedata og sektorspecifik viden inden for bl.a. infrastruktur, forsyning og miljø for at imødegå de klimamæssige udfordringer.

www.cowi.dk


8

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Roskilde Festival modtager miljøpris De mange miljøtiltag på Roskilde Festival anerkendes med Green World Award fra Midem. Den 29. januar modtager Roskilde Festival en Green World Award for sine mange grønne, miljøvenlige initiativer gennem årene. Prisen uddeles af Reed Midem, musikindustriens største faglige messe. 2008 er første år, at prisen uddeles, og Roskilde Festival er én ud af blot tre prismodtagere. ”Vi er mægtig glade for denne pris. Ikke blot anerkendes vores mange miljøinitiativer af omverdenen, prisen kan forhåbentlig også hjælpe til at sætte fokus på vigtigheden i at passe på miljøet. Vi håber, at andre festivaler og arrangementer anspores til at værne yderligere om miljøet,” siger festivalens direktør Henrik Rasmussen.

Ikke råd til asfalt! Størstedelen af de danske veje har brug for ny asfalt, men Vejdirektoratet har ikke penge til det.

Roskilde Festival har allerede siden begyndelsen af 90’erne arbej-

Det fremgår – ifølge DR - af en ny rapport fra Vejdirektoratet, der

det med miljø. Affaldssortering var et tiltag, som hurtigt blev indført i

tegner et dystert billede af det danske vejnet. Asfaltlaget på 1750 af

festivalsystemet. Der blev bl.a. indført organisk nedbrydeligt engangs-

statens 3798 kilometer vej har en restlevetid på under et år. Yderlige-

service – som blev meget kendt som gafler og knive af majsstivelse,

re 900 kilometer kan kun holde to år mere, mens asfalten på godt

der i princippet kunne spises. Roskilde Festival har bl.a. arbejdet

700 kilometer har tre år tilbage.

sammen med Tivoli om at finde miljørigtige løsninger og har videre-

- Det ville være bedre at lægge et nyt lag ud end at lappe hele

givet erfaringer med miljøindsatsen til mange andre store festivaler i

tiden. Men de bevillinger, som vi har, rækker ikke til, at vi kan lægge

udlandet..

asfalt på det optimale tidspunkt, siger driftschef i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Nielsen. I rapporten over de danske statsveje skriver Vejdirektoratet også, at en underprioritering af vedligeholdelse giver en større regning i den sidste ende. Niels Christian Skov Nielsen vil på nuværende tidspunkt ikke sige,

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

hvor mange penge der mangler for at rette op på statens veje, da side

Grontmij I Carl Bro A/S

2

NCC Construction A/S

5

COWI A/S

7

Orbicon A/S

9

Dakofa

11

Ingeniørhøjskolen i København

12

Renosam

12

Skov & Landskab

13

Renosam

14

Geograf A/S

21

Vejdirektoratet er i dialog med Transportministeriet, i skrivende stund tre dage før Infrastrukturkommissionen præsenterer den endelige rapport over anbefalinger til fremtidens trafikinvesteringer. Kilde: DR

Køge opløser interessent-selskab Køge Kommune gør klar til at opløse I/S Køge-Egnens Renseanlæg for i stedet at overdrage anlægget og dets opgaver til det nystiftede selskab Køge Afløb A/S. Køge Kommune ejer 99,5 procent af Køge-Egnens Renseanlæg , mens Solrød Kommune ejer 0,5 procent, og i forbindelse med opløsnin-

Ingeniøren A/S

27

Rambøll Danmark A/S

33

Uponor A/S

43

mellem Køge Afløb A/S og Solrød Kommune om fortsat håndtering af

TANKEGANG A/S

47

spildevand fra Solrød.

gen af de to kommuners interessentskab bliver der indgået en kontrakt

Ændringerne er godkendt i byrådet, men inden de kan effektueres skal

Niras A/S

57

COK

61

Statsforvaltningen først godkende vilkårene for den endelige ophævelse

DHL A/S

63

af Køge-Egnens Renseanlæg I/S.

Ferskvandscentret

70

Ophævelsen af interessentskabet vil i øvrigt ifølge Køge Kommune

COK

70

ikke få nogen betydning for hæftelsen for en eventuel erstatning i forbin-

DTU - Institut for ledelse

76

delse med renseanlæggets rolle i forureningen af vandet fra Vandværket Lyngen i begyndelsen af 2007.

Kilde: Dagbladet


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

CO2-beregner til kommunernes klimaarbejde

KL og staten går nu sammen om at hjælpe kommunerne med at måle deres CO2-udslip. Med et helt nyt værktøj – en elektronisk CO2beregner – skal give kommunerne mulighed for at finde ud af, om det lykkes for dem at nedbringe CO2-udledningen til gavn for klimaet. Kommunernes indsats er afgørende for, hvordan vi i Danmark kan håndtere klimaudfordringen. Det skriver Bjørn Dahl og Connie Hedegaard i fælles debatindlæg. Fra efteråret 2008 forventer man at kunne stille den elektroniske CO2-beregner gratis til rådighed for kommunerne. Modellen vil bestå dels af en beregningsmodel for, hvor meget CO2 en kommune udleder, dels et katalog over virkemidler, så kommunen kan se, hvordan den kan reducere sin CO2-udledning.

”Alle får søkig og fuld kælder !” Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne www.orbicon.dk


10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Den Danske Lyspris 2008 Lysteknisk Selskab introducerer nu i samarbejde med en række sponsorer fra belysningsbranchen en ny dansk lyspris. Prisen uddeles første gang ved Lysteknisk Selskabs 60 års jubilæum den 8. maj 2008. Formålet med Den Danske Lyspris er at sætte fokus på og synliggøre den danske lyskultur.

Fremgang på danske havne De danske havne havde et godt år i 2007. Det viser den prognose for havnenes godsomsætning, som Danske Havne netop har offentliggjort på www.danskehavne.dk ”Havnene er inde i en støt positiv udvikling,” siger formand for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen. ”2007 var endnu et rigtig godt år for havnene, og det er også en god nyhed for samfundet. Søfart er den mest miljøvenlige transportform, så når mere gods går ad den blå motorvej, reducerer vi CO2-udslippet.” I følge Danske Havnes prognose var den samlede godsomsætning – excl. fisk – i 2007 ca. 109 mio. ton. Det er en Dette sker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte belysningsanlæg i Danmark.

fremgang på mere end 1 million ton i forhold til 2006, der i forvejen var rekordår. Eftersom produktionen og dermed udskibningen af olie er faldet

Prisen gives normalt til bygherren og de fagfolk, der har haft

i 2007, dækker tallet faktisk over en større stigning inden for andre god-

hovedansvaret for udformning og etablering af belysningsanlægget.

styper. Gods som byggematerialer, landbrugsvarer og containergods var i

Der udpeges én vinder hvert år.

særlig stor vækst i 2007.

www.lysteknisk.dk

Prognosen viser, at mange mindre og mellemstore havne har oplevet tocifrede vækstrater i 2007,

affald danmark optager Stena Metall A/S Årsskiftet 2007-2008 betyder en udvidelse af medlemskredsen i affald

Fra RenoSam kommenterer direktør Jacob Hartvig Simonsen affald dan-

danmark – antallet af medlemmer går med optagelsen af Stena Metall

marks optagelsen af Stena Metal i medlemskredsen: ”Affald danmark

A/S således fra 6 til 7.

dækker nu både kommunale myndighedsopgaver og private virksomheders økonomiske interesser. Tidligere havde affald danmark en klar fæl-

affald danmark fortsætter hermed den udvidelse af medlemmer, der

lesnævner omkring forbrænding af affald. Vi ønsker affald danmark til

blev påbegyndt i 2007. Foreningen dækker allerede nu en meget bred

lykke med deres nye medlem og konstaterer samtidig, at de ændrer

palet indenfor affaldshåndtering. Fællesnævneren, der tidligere var

profil så de dækker et bredt spektrum af både offentlige og private inter-

affaldsforbrænding, er således i dag, at medlemmerne hører til de se-

esser”.

riøse, væsentlige behandlere i affaldsbranchen. ”I RenoSam har vi valgt at gå en anden vej. For at kunne levere en spids ”Efter at Marius Pedersen sluttede sig til os i 2007 kommer Stena Metall

og målrettet varetagelse af de kommunale interesser har RenoSam valgt

nu med fra nytåret 2008. affald danmark har dermed fået to aktører

kun at organisere de kommunale og fælleskommunale affaldsanlæg,”

ind, der er vægtige spillere også på den internationale scene – et vigtigt

siger RenoSam-direktøren.

aspekt i dag, hvor også affaldsbranchen er blevet global,” siger formanden for affald danmarks ledergruppe Ivar Green-Paulsen. ”Det er en

RenoSam mener, at mange af de centrale diskussioner i de kommende

stor fordel med denne nye viden og inspiration til vores arbejde. Desu-

år vil blive centreret om hvor grænserne i affaldssystemerne skal gå

den betyder udvidelsen, at vi øger vores indflydelse. Vores argumenter

mellem de offentlige og private aktører. RenoSam mener derfor det bli-

får mere vægt, når de er afstemt blandt de væsentlige aktører i den

ver interessant at se hvordan affald danmark vil balancere i disse

danske affaldsbranche. Vi bliver mere synlige og kommer til at dække

afgørende diskussioner og hvis interesser affald danmark kommer til at

flere dele af affaldskæden”, siger Green-Paulsen.

varetage.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

sbs og Europlan fusionerer Europlan, by- og landskabsplanlægning, og sbs rådgivning er fusioneret 1. januar 2008. Målet med fusionen, er at skabe en stærk og betydende rådgiver indenfor planlægning og byudvikling. ”Det er ambitionen, at skabe et unikt tværfagligt miljø omkring temaerne byer, bygninger og boliger, og styrke tilbuddet til vore kunder, med rådgivning fra den indledende planlægning over projektering til byggeri,” siger direktør Carsten Thomasen fra sbs . Europlan er med sine 7 arkitekter kendt for sin mangeårige erfaring og centrale placering på planlægningsområdet. sbs har gennem de senere år

KLs klimanetværk

udvidet sin tværfaglige rådgivning indenfor byudvikling, processer og byg-

KL har dannet et nyt klimanetværk for kommunerne. Netværket har holdt sit første møde i december, hvor klimaminister Connie Hedegaard deltog. Ministeren var ifølge Danske Kommuner begejstret for initiativet, men havde ikke en pose penge med – hverken til netværket eller kommunernes klimaindsats i det hele taget. Klimaministeren understregede, at der er mange penge at spare på driften ved en målrettet klimaindsats og at guleroden for at gå i gang med klimaarbejdet allerede findes. Formand for KLs udvalg for Teknik og Miljø, Bjørn Dahl deltog også i mødet og kommenterede netop økonomien: ”Der er en klar sammenhæng i den indsats, som vi kan forventes at gøre som kommuner og de midler, der vil blive tilført området. Klimaet er en fælles opgave, uanset

geri, og har i dag 50 medarbejdere. I fællesskab vil sbs/europlan`s kunder, både på det kommunale og det private marked, blive tilbudt en rådgiver, der kan følge og styre projektet fra start til slut. De to firmaer flytter i løbet af foråret sammen i sbs´ nuværende lokaler i Ny Kongensgade. Alle medarbejdere i Europlan og de to indehavere, Ulla Hellner og Hans Tyge Pedersen, fortsætter i sbs/europlan. Hans Tyge Pedersen udtaler i denne sammenhæng: ”Jeg ser frem til at kunne tilbyde vores nuværende kunder nye tværfaglige ydelser fra sbs, samtidig med at vi fastholder den hidtidige høje grad af faglig rådgivning indenfor by- og landskabsplanlægningl” Pressemeddelse

om det er kommuner eller staten, der skal tage aktion. Og det er hævet over enhver tvivl, at det er nødvendigt at tage aktion i større omfang end hidtil erkendt hos myndighederne. Derfor er det også nødvendigt, at der følger midler med til at løse opgaven”, sagde Bjørn Dahl ifølge Danske Kommuner. Planen er, at netværket mødes 4 gange om året, hvoraf to af møderne sker ude i landet. Netværket mødes på skift hos forskellige værtskommuner, som indleder dagen med at fortælle om netværket og om de tiltag, som kommunen har sat i søen.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 29. januar 2008

konference

Læs mere om KLs klimanetværk på www.kl.dk

Forskning & udvikling i affaldssektoren – drivers & barrierer Tirsdag den 5. februar 2008 kl. 9.00-16.30 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Et Folketingsflertal blev i juni 2007 enige om at fokusere udviklingen af nye teknologier på de kritiske affaldsfraktioner gennem forbedrede rammebetingelser. Alene eksisterende tilskudsordninger vil være gældende i de næste tre år. Konferencen vil dels præsentere de eksisterende tilskudsordninger m.v., dels fokusere på de øvrige rammebetingelser og barrierer for F&U og ikke mindst implementering heraf. Således evalueres intentionerne om at styrke teknologiudviklingen på affaldsområdet gennem opstilling af skærpede krav til behandling af specielle affaldstyper. Konferencen retter sig mod såvel forskningsverdenen som industrien samt kommunale og private affaldsselskaber m.v., der vil være fremtidens ’brugere’ af nye teknologier og processer. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk


12

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 Kbh V :: Tlf: 46 75 66 61

ORGANISK AFFALD OG TRANSPORTFORORDNINGEN HALVDAGSMØDE DEN 27. OG 28. FEB. 2008 I ODENSE & VIBORG

INDSAMLING AF ORGANISK AFFALD - HVAD KOSTER DET? EKSPORT AF AFFALD - KOMMUNENS ANSVAR!

Læs mere om møderne på www.renosam.dk

Verdens Vanddag LÆS PRESSEKLIP om Infrastrukturkommissionen På side 66-67

DANVA opfordrer til, at kommuner og forsyninger deltager i Verdens Vanddag d. 22. marts. DANVA opfordrer alle forsyninger til at markere dagen ved f.eks. at holde åbent hus på vandværker eller renseanlæg og uddele vandflasker til skolebørn i forsyningsområdet, så de kan slukke tørsten i det sunde vand i stedet for med fedende, sukkerholdige læskedrikke. På www.danva.dk kan man finde enkle værktøjer til at planlægge og gennemføre arrangementer, bl.a. pressematerialer som kan til-

Geografiske Informations Systemer på 4 uger

passes og sendes til lokalpressen.

Færre kommunale chefer! De kommunale ledelser blev pustet kraftigt op efter kommunesammenlægningerne, men nu går det den modsatte vej. Både antallet af topchefer og chefer på lavere niveau er på vej nedad. Det skriver Jyllandsposten. De 98 nye storkommuner er i fuld gang med at komme af med chefer, som der ikke længere er brug for. Gennem det seneste halve år har mange kommuner skilt sig af med topchefer - hyppigst på grund af strukturelle ændringer i den kommunale organisation, men også på grund af utilfredshed med præstationerne. Sammenlægningskommunerne gav i sin tid genvalg til mange af deres gamle topchefer, hvilket betød meget store direktioner med helt op til syv medlemmer. I kommunernes landsforening, KL, konstaterer konsulent Lise Balslev fra Center for Ledelse og Organisation, at der sker en nødvendig indsnævring i ledelsen i forlængelse af kommunalreformen.

Læs mere på www.cv.ihk.dk eller kontakt os på 4480 5100

»Vi har set nogle meget store direktioner, men det er først nu, at organisationen og strukturen er ved at finde sine egne ben, fordi

Ingeniørhøjskolen i København University College • Center for Videreuddannelse

kommunerne har fået overskud til at evaluere deres organisation,« mener Lise Balslev.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Fokus på forandringer og ledelsesudfordringer! Konferencen ”Chef i teknik og miljø” på COK – Den kommunale Højskole er klar med et spændende program i dagene 5. og 6. marts.

”Vi har prøvet at sammensætte et program der rammer de væsentligste udfordringer for ledergruppen i de tekniske forvaltninger og har også medtænkt, at en samlet ledergruppe vil kunne have gavn af at deltage i konferencen,” fortæller teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune og KTCs bestyrelse.

Den traditionsrige konference på COK - Den kommunale Højskole –

Udover navnet, så er formen på konferencen også ændret: ”Vi har

”Den tekniske Chef” – har i mange år været et af åndehullerne for de

besluttet at reducere konferencens omfang til 2 dage. Sådan som

tekniske chefer i kommunerne. Styrkelse af det kollegiale netværk af

ledernes hverdag ser ud, tror vi at det er mere optimalt og realistisk, at

tekniske chefer fra hele landet i et fagligt program med gode input og

man kan afsætte 2 dage frem for 3 dage,” fortæller udviklingskonsu-

inspiration til hverdagen, har været højt på dagsordnen i konference-

lent Birgit Toudal, COK.

konceptet. Og målsætningerne for konferencen ”Chef i teknik og mil-

Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale højskole i Grenå

jø” – som det nye navn er - er stadig høje: at skabe gode rammer for

og starter d. 5. marts kl. 10:00 og slutter d. 6. marts kl. 15:00 Bag

netværksdannelse og inspiration gennem et spændende, aktuelt og

konferencen står COK – Den kommunale Højskole, der i samarbejde

engagerende program.

med KTC tilrettelægger programmet. KTC er repræsenteret af direktør

Og programmet ser spændende ud bl .a. med temaer som ledelse

Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren

og forandringer, relationen mellem borgere og politikere og nogle af

Peter Sørensen, Silkeborg kommune, der også står for konferencele-

de store faglige temaer – infrastruktur og byggesagsbehandling - på

delsen. Se hele konferenceprogrammet på side 61 i dette blad.

dagsordnen.

KURSER

TEMA DAGE

K ONF E R E NC E R

Skov & Landskabskonferencen 2008 6. februar i Odense

Urbanisering af landzonen 22. maj

Kirkegårdskonferencen 2008 3. marts i Nyborg

Verden i Danmark: Det tredje landskab 30.-31. maj i København

Miljø- og kvalitetsstyring 6. marts i Nødebo

Åben Land Konferencen 2008 12.-13. juni

Playscapes – aktiverende uderum 24. april på Frederiksberg

Temadag i Bytræarboretet Juni

F OR ÅR 2 0 0 8

Studietur: Ro i sjælen 16. maj i Alnarp/Sverige

Læs mere på www.sl.life.dk > kurser


AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk. RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

3 spændende dage med bl.a. foredrag , politisk paneldebat, udbytterige ture... Fej[X^[\e)(%dXa)''/

Kfij[X^[\e))%dXa)''/

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966. Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ” d b kl ”

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein


...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering. Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning. Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse? Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker? Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Kfij[X^[\e))%dXa)''/

=i\[X^[\e)*%dXa)''/

Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund Tur 5 RenoSam golfen

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Bestil program for 2008 på e-mail: renosam@renosam.dk eller ring på 46 75 66 61


16

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC Portalen:

97 Kommuner er med! Sammenlægningen af KTCs hjemmesider er overstået og et væld af nye funktioner er ved at være klar. Det betyder nye muligheder på KTC Viden og gratis projektrum til hele sektoren. Få en gratis præsentation af KTC Portalen i din kommune og husk - ALLE er velkommen på KTC Portalen! / Af Jesper Hedegaard, KTC Sekretariatet.

visuelle identitet skaber både sam-

medarbejdere til den viden og de

menhæng og særegenheder for for-

kompetencepersoner som er stillet til

eningens hovedaktiviteter. Der eks-

rådighed i andre kommuner.

perimenteres med temaer på tværs af de 3 sektioner og snart vil man se

KTC faggrupper online

endnu mere synergi og redaktionelt

KTCs faggrupper, som er involveret i

indhold.

det lovforberedende arbejde i KL,

Yderligere information: Jesper Hedegaard, Tlf: 8921 2116 Email: jh@ktc.dk

har nu fået egne projektrum og er

Viden i nye rammer

ved at gå online med et nyt hørings-

Vi har nu et teknisk velfungerende

modul. Dette betyder en lettelse af

skrue op for den interne markeds-

KTC Viden, hvor menustrukturen og

arbejdsgangen for faggruppen og KL

føring og netværksdannelse i kom-

inddeling af viden er blevet omlagt til

og det giver mulighed for øget effek-

munerne - og så naturligvis tage alle

at følge de ansvarsområder som KTC

tivitet i høringsprocessen. Alle sager

de nye funktioner i anvendelse. Vi vil

Faggrupper har. Netop nu lægges

bliver behandlet og arkiveret online,

i 2008 gøre mere for at hjælpe kom-

sidste hånd på en værktøjskasse, der

så slut med besværlig rundsending

munerne til at sikre, at KTC Portalen

skal gøre det endnu nemmere at

af mails og dokumenter.

udvikler sig og at tilgangen af viden er konstant og stigende. Nye med-

Vi kan nu konstatere at vi faktisk er

komme af med viden og rekvirere

ved at have første fase af det red-

sig ny. KTC Sekretariatet vil gennem

Nyheder til tiden

lemssider for KTC medlemmer vil

skab i hånden, som vi for lidt mere

gratis præsentationer i kommunerne

På KTC portalen har hver af de 3 sek-

give bedre muligheder for online

end et år siden, satte ud for at få.

og gennem produktark og vejlednin-

tioner fået sit eget nyhedsbrev. Det

netværk og for at følge med i fore-

Generelt betyder det øget frihed,

ger, sikre et bredt kendskab til alle

betyder at registrerede brugere med

ningens aktiviteter, kreds- og faggrup-

bedre skalerbarhed og vigtigst af alt

systemets funktioner.

jævne mellemrum kan få leveret

pearbejde. Der vil også blive arbejdet

aktuel og relevant information i sin

på at sikre et større udbytte for

følgende gøres status på en hånd-

Alle brugere velkomne!

mailbox. For kommunale brugere på

ansatte i staten og i det private, lige-

fuld delelementer og planen for

I modsætning til hvad nogen tror, er

KTC Viden, er KTC Nyhedstjenesten

som foreningens annoncører vil fin-

2008 luftes.

det muligt for ALLE at tegne en bru-

også et værdifuldt add-on, da der

de en bredere vifte af online produk-

gerprofil på KTC Portalen. Den ene-

leveres personaliseret fagligt nyt, fra

ter i løbet af 2008.

3 hjemmesider i 1

ste forskel for forskellige brugere er,

alle offentlige danske hjemmesider.

Foreningens 3 hjemmesider har nu

hvor megen funktionalitet de får

fået et tydeligt tilhørsforhold til hinan-

adgang til. Alle kommuner har (på

Så langt så godt

er stort og vi glæder os til, også i den

den og et besøg på enten

nær 1) tegnet abonnement på KTC

Den primære opgave i foråret bliver

kommende tid, at søsætte nye og

www.ktc.dk, www.ktcviden.dk eller

Portalen og det giver ubegrænset

at hale de sidste ting i fase 1 af

forbedrede funktioner og redskaber

www.teknikogmiljo.dk afslører, at den

adgang for et ubegrænset antal

udviklingsprojektet i land og herefter

til vore mange brugere. www.ktc.dk

– gode fremtidsperspektiver. I det

Udviklingspotentialet på KTC Portalen


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

KTC PRODUKTARK | NOVEMBER 07 | PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN |

PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN

Projektrum på KTC Portalen MEDARBEJDERNE I DEN TEKNISKE SEKTOR HAR ALTID VÆRET GODE TIL AT ORGANISERE SIG I FAGLIGE NETVÆRK. KTC GØR DET MULIGT FOR DISSE NETVÆRK AT DELE DERES VIDEN I DIGITALE PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN.

geholde sit eget lille ”website” hvor administratoren, kan oprette og vedligeholde et lille antal websider med redaktionelt indhold, samt tilføje filarkiver med mapper og undermapper, samt debatfora, helt efter behov.

NØRD- FRI ZONE!

KTC DYRKER NETVÆRK! På KTC Portalen er det muligt for alle i den tekniske sektor, at få stillet filarkiver og debatfora til rådighed GRATIS. Er du med i et projektsamarbejde, en faglig sammenslutning, ERFA- gruppe, eller lignende, kan du måske se ideen i at have et online arkiv til dagsordener, referater, rapporter og dialogfora til kollegial/ faglig sparring?

VI BRUGER DET OGSÅ! KTCs bestyrelse og KTCs faggrupper benytter allerede KTC Portalens projektrum i det daglige og har online adgang til dagsordener, referater og bilag. Dette overflødiggør den sædvanlige rundsending af mails og filer og man behøver ikke vedligeholde forskellige adressekartoteker og postlister. Det hele er samlet et sted - nemlig i gruppens projektrum. Systemet giver automatisk besked til medlemmer af projektrummet når der er nyt.

Systemet er meget nemt at bruge og kræver ingen særlige IT kundskaber. Hver gang et medlem af projektrummet uploader en ny fil, eller svarer på et indlæg i et debatforum, afgår der besked til rummets øvrige medlemmer. På den måde er alle deltagere i projektrummet altid DIN GRUPPES PROJEKTRUM ajour med det sidste nye Hvis du ønsker at få oprettet et projektrum til det projekt, ERFA netværk eller den forening du er med i, kan du kontakte KTC Sekretariaog man slipper for at rund- tet for flere oplysninger. Du DU ADMINISTRERER SELV! I et projektrum på KTC Por- sende emails med bilag og kan også udfylde formularen på www.ktc.dk/foreningen/ talen er det muligt at vedli- vedhæftede dokumenter.

projektrum (for registrerede brugere). Når dit projektrum er oprettet tildeles rettigheder til ønskede brugere.

NY BRUGERPROFIL-> Har du endnu ikke en brugerprofil på KTC Portalen, kan du - uanset om du er ansat i kommunen, staten, eller det private, oprette den på ktcs hjemmeside: WWW.KTC.DK

DIT PROJEKTRUM ->

NEM KOMMUNIKATION

Det er muligt for alle registrerede brugere, ansat i en kommune/ virksomhed der har tegnet abonnement på KTC Portalen, at benytte sig af de nævnte tjenester og funktioner. Det er nødvendigt at oprette en personlig brugerprofil på KTC Portalen.

OPLYSNINGER:

Ønsker du mere viden om KTC Portalen? - KONTAKT: JESPER HEDEGAARD TELEFON: 8921 2116 EMAIL: JH@KTC.DK


18

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klima Camp DK 08 Danmarks kommuner som verdens klimademonstratorium

Et nyt samarbejde mellem KTC, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Miljøteknologi skal sætte fart på klimaindsatsen i kommunerne og forene viden og kræfter i det offentlige og private. Første stop er ”KLIMA CAMP DK 08” den 29. og 30. maj 2008.

vende Ingeniører - og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi - indsatsen med et samarbejde, hvor første stop er ” KLIMA CAMP DK 08” den 29. og 30. maj 2008.

Unik kobling af viden!

De står bag KLIMA CAMP DK 08 KTC – Kommunalteknisk Chefforening er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark – se www.ktc.dk FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører - forening for virk-

Der findes allerede viden til, at alle

somheder, der yder rådgivning, planlægning og projektledelse – se

kan handle forebyggende, men

www.frinet.dk

indsatsen halter og prioriteres ikke

Dansk Miljøteknologi – er en brancheforening for de betydende

højt nok i kommunerne, hvor en

virksomheder indenfor vand, spildevand og vandmiljø - se

meget vigtig del af klima arbejdet

www.mtbf.dk

skal foregå. Derfor er en central del Af formand for KTC, direktør Mikael Jentsch,

af KLIMA CAMP DK 08 at accelere-

formand for Dansk Miljøteknologi, direktør

re den kommunale indsats på kli-

Jesper Nybo Andersen og repræsentant for FRI –

maforandringerne nu – igennem

CAMP DK 08 kan med dette afsæt

dringerne kan imødekommes i de

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

videndeling og effektiv strategiud-

koble energi og miljøspørgsmål i

enkelte kommuner. Med kommu-

direktør Hans-Martin Friis Møller

vikling.

bred forstand.

nernes nye størrelser kan der nu

Demonstrationsprojekter

lægges større vægt bag intentioner-

for arrangørerne, at der er ligevær-

Med regeringens seneste udspil til

ne med KLIMA CAMP DK 08. Der

Udbygning af offentligt og privat

dighed mellem parterne – måle-

en handleplan, som i vide kredse

bliver derfor skabt overblik over

samarbejde er en forudsætning for

stokken er viden og kreativitet i for-

møder hård kritik for at være for

hvad der foregår i kommunerne og

at løse de kommende års udfor-

hold til at nå målsætningerne. Det

uambitiøs, står det nu endnu mere

der gives redskaber til konkret

dringer på klimaområdet – både

er styregruppens ambition, at KLI-

klart, at det bliver kommunerne der

handling.

når det handler om den forebyg-

MA CAMP DK 08 skal være et af

skal løfte opgaven med at sikre

Det er også hensigten, at KLIMA

gende indsats og etablering af

de første arrangementer i Danmark,

Danmark en plads på klimaver-

CAMP DK 08 skal styrke kommuni-

afværgeforanstaltninger. Det var

der tænker klima tværfagligt ind i

denskortet frem mod Klimatopmø-

kationen om Danmarks position

konklusionen efter KTCs konferen-

kommunernes og kommunernes

det i København i slutningen af

som førende på klimaområdet i

ce ”Verden venter ikke på nogen” i

samarbejdspartneres opgave-

2009. Efter kommunalreformen

form af konkrete demonstrations-

september måned i Frederikshavn.

løsning.

har flere kommuner både by- og

projekter i kommunerne.

Det er et vigtigt udgangspunkt

Nu konkretiserer tre organisationer

Camp-konceptet har allerede

landzoner som gør, at der er behov

– KTC – Kommunalteknisk Cheffor-

vist sit værd ved begivenhederne

for en større og mere nuanceret

KLIMA CAMP DK 08 skaber samar-

ening, FRI - Foreningen af Rådgi-

Vand Camp, Energy Camp. KLIMA

vurdering af hvordan klimaudfor-

bejde, på tværs af alle aktører, der


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Der skal i hver gruppe være

. Der etableres hjemmeside og

videre arbejde med deres klima-

minimum et ”wild card” – en

digitale netværk der kan understøt-

strategier.

person med en anderledes ind-

te arbejdsprocessen før- under og

faldsvinkel til problemstillingen

efter KLIMA CAMP DK 08.

kan bane vejen for kommunernes

Deltagerne inviteres!

som kan udfordre konventionerne.

Camp-konceptet indebærer, at deltagerne omfatter en bred skare af

Størst mulig spredning i demografi, køn og brancher.

personer, der tilsammen udfordrer hinanden med viden, erfaring,

at yde en aktiv og koncentreret ind-

Målsætning for KLIMA CAMP DK 08

sats i alle de 30 timer som campen

Deltagerne udvikler og konkreti-

varer. Der er på KLIMA CAMP DK

serer forslag og koncepter de

08 plads til 70 eksperter hvilket

selv og i fællesskab kan igang-

svarer til 2100 timers effektiv indsats. Kommunerne får mulighed for

sætte. •

at producere klimatiltag og ud fra deres erfaringer og ekspertise, sam-

Deltagerne skal være producerende frem for diskuterende

ducere varige projektideer og klimastrategier.

KLIMA CAMP DK 08 skaber et konkret og visuelt resultat

menligne med hinanden og inddrage ekstern ekspertviden til at pro-

Deltagerne skal udveksle viden på tværs af alle grupper.

Arbejdsformen skal være en hjælp til, at indholdet bliver

Om deltagerne •

Hvad er en Camp? En camp er en innovationslejr, der er karakteriseret ved følgende:

tværfaglighed og nysgerrighed. Deltagerne skal være parate til

Links: www.vandcamp.dk, www.energycamp.dk, www.klimacamp.dk, www.ktc.dk, www.frinet.dk, www.mtbf.dk

konkret og kommunikerbart.

Deltagerne skal være fagligt spidskompetente indenfor kli-

Hvad sker der nu?

marelaterede discipliner

Styregruppen arbejder nu med at

Deltagerne skal efter KLIMA

præcisere program og indhold i

CAMP DK 08 være gode

KLIMA CAMP DK 08: Hvad sker der

ambassadører for projektet og

på området i dag, hvem skal invite-

beredt på at indgå i varige fagli-

res for at få en slagkraftig og hand-

ge netværk.

lingsorienteret KLIMA CAMP DK 08

• Deltagerne opdeles i arbejdsteams, der hver har et tema/indsatsområde, der tilsammen sikrer den overordnede målsætning. • Hvert team har en procesleder, der styrer diskussioner og sikrer konsensus om konkrete handlingsorienterede resultater. • Lokaler og forplejning er tilpasset til programmet og indholdet i diskussionerne. Eksempelvis vil pauser med forplejning være noget teamet tager efter eget behov og planlægning. • Deltagerne skal afrapportere gennem PowerPoint præsentationer med korte præcise og visuelle budskaber. • Deltagerne skal midtvejs afprøve deres forslag til et testpanel, der giver kritik og gode råd • Der vil være kreativ og faglig assistance i form af en illustrator, tekstforfatter og 3D animator, som assisterer med illustrationer af processen og til præsentationerne. • Der er supporter der fungerer som non-stop factfinders. De vil bistå med at finde faktuelle oplysninger til deltagerne. • Campen vil blive drevet frem ved, at deltagerne kun skal forholde sig til én opgave og én deadline ad gangen. • Campens afsluttes med en præsentation for minister der giver umiddelbar feedback og tager beslutning om next step. • Deltagerne dækker en bred skare af personer, der tilsammen kan udfordre hinanden med viden, erfaring, tværfaglighed og nysgerrighed.


20

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Kommuner skal kunne støtte billige boliger Boligpriserne i København er så høje, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo der. Derfor skal kommuner have lov at støtte billige boliger, mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. / Af Joel Goodstein

kommunerne direkte at støtte

har,” siger hun. Frygten er, at bolig-

opførelsen af nye, billige boliger.

priserne i København kan forstærke

”Fra 1997 til 2007 er boligpri-

manglen på offentlig arbejdskraft i

serne i København firedoblet, og

hovedstadsområdet og dermed for-

det kan almindelige lønmodtageres

ringe kvalitet og serviceniveau. Men

lønninger slet ikke følge med til.

Anne Vang mener også, det er et

Huslejerne i København er nu så

problem, hvis gruppen af borgere

høje, at et par bestående af social-

med mellemindkomster ikke læn-

og sundhedsassistenter har 11.000

gere har råd til at bo i København.

kroner mere til rådighed om måne-

”Vi kommer til at miste social

den, hvis de bor i Nakskov frem for

sammenhængskraft, hvis der kun

i Hovedstadsområdet. Det er en

er én type boliger i en bydel. Målet

uholdbar udvikling for hovedsta-

er, at forskellige mennesker bor dør

den,” siger hun.

om dør,” siger Anne Vang.

Ifølge Anne Vang er der tre grunde til, at Socialdemokraterne i

Første 12 boliger på vej

København gik til valg på ”5.000

Til de første 12 billige boliger, som

Der er i gennemsnit kun to ansøge-

boliger til 5.000 kr. om måneden”:

Fonden for Billige Boliger nu

re for hver ledig stilling som social-

Rekruttering til ikke mindst kommu-

opfører, var der 1.500 ansøgere,

og sundhedsassistent i Køben-

nale job. Det ønskelige i at køben-

altså over 100 ansøgere pr. bolig.

havns Kommune. Og det er alt for

havnske bydele har forskellige typer

Det ser Anne Vang som udtryk for,

lidt, siger Anne Vang, socialdemo-

boliger og dermed forskellige ind-

at de københavnske boligpriser er

kratisk medlem af Københavns Bor-

byggergrupper. Og god, gammel-

et reelt problem.

gerrepræsentation. Hun mener, at

dags anstændighed – almindelige

den væsentligste årsag til at så få

mennesker skal ikke presses ud af

log med private bygherrer om

søger denne type job er, at boliger i

København.

mulighederne for at opføre billige

København er blevet så dyre, at

”Jeg tror ikke på, at boligmarke-

”Siden valget har vi været i dia-

boliger, og heldigvis har der været

95 pct. færre almene boliger I 2007 gav kommunerne kun tilsagn om opførelse af 470 almene boliger, mens antallet i 2006 var 9.834. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. Der er tale om et fald på 95 pct. Ifølge Bjørn Dahl, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, er forklaringen på det kraftige fald, at det er blevet for dyrt for kommunerne at støtte alment byggeri. De øgede grundpriser og byggeomkostninger gør det umuligt at holde sig inden for rammerne af, hvor meget alment byggeri må koste. Kilde: Politiken Indtægter fra grundsalg halveret Kommunernes indtægter fra salg af byggegrunde forventes nærmest halveret fra 2006 til 2007. I 2006 var indtægten 6,9 mia. kr. For 2007 var der budgetteret med salg for 3,4 mia. kr. Efter byggemodning forventes nettoindtægten i 2007 at blive 1,3 mia. kr. mod 3,9 mia. kr. i 2006.

almindelige lønmodtagere – som

det selv kan regulere priserne ned,

et par stykker, som har vist interes-

f.eks. social- og sundhedsassisten-

så det bliver muligt for en gennem-

se. Men desværre har det også vist

ter – ikke længere har råd til at flyt-

snitlig lønmodtager at flytte til

sig, at den nuværende lovgivning

te til hovedstaden. Derfor skal der

København, og dermed risikerer vi

ikke giver mulighed for, at vi som

”Til forskel fra en række andre

bygges boliger, som er billigere at

at få et endnu mere alvorligt rekrut-

kommune aktivt støtter opførelsen

lande – England, Tyskland, Frankrig

bo i, og det skal være muligt for

teringsproblem, end vi allerede

af billige boliger,” siger Anne Vang.

– som vi normalt sammenligner os

Kilde: Børsen


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 21

Anne Vang, Socialdemokrat og medlem af borgerrpræsentationen, ønsker billige boliger i København – almindelige mennesker skal ikke presse ud af København.

med, er det ikke muligt at stille krav til bygherrer om, at der skal være et

senest også om bæredygtighed. ”For mig er det et meget vigtige-

Lovændring nødvendig

kan bo i vores by. Det er vigtigere

Til spørgsmålet om direkte kommu-

end et princip om markedsmeka-

vist antal billige boliger, når der

re krav at kunne forlange billigere

nal støtte til billige boliger ikke vil

nismer. Vi har et politisk problem, vi

opføres nybyggeri. I de andre lande

boliger end at kunne fastsætte høj-

underminere markedsmekanismer-

skal løse,” siger hun.

kan man via lokalplaner kræve, at

den på beplantning. De borgerlige

ne på boligmarkedet, siger Anne

f.eks. 40 pct. af et byggeri består af

partier mener af en eller anden

Vang:

billige boliger. De muligheder har vi

grund, at det er helt i orden, at vi

desværre ikke i Danmark,” siger

politisk kan bestemme bredden på

rer som det skal, når almindelige

støtte opførelsen af billige boliger.

hun videre.

vinduessprosser, men ikke at vi

mennesker bliver presset ud af

Ifølge kommunalfuldmagten kan

Men foreløbig har Statsforvaltningen sat en stopper for, at

”Jeg synes ikke, markedet funge-

Københavns Kommune direkte kan

blander os i, hvordan boligmarke-

København. Derfor mener jeg, at vi

en kommune sælge en grund på

for at stille krav om bredden på vin-

det påvirker befolkningssam-

som politikere har et ansvar for, at

særlige vilkår, hvis det er i ”den

duessprosser, højden på beplant-

mensætningen i vores by,” siger

almindelige mennesker og dermed

kommunale interesse”. Men er det

ning og taghældningsvinkler. Og

Anne Vang.

også kommunale medarbejdere

i ”den kommunale interesse’ at

Til gengæld er der rig mulighed

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk


22

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

bygge billige boliger? Anne Vang mener ja. Statsforvaltningen siger

Venstre vil også bygge billige boliger

nej. Og det gør Indenrigsministeriet

Lederskiftet hos Venstre på Københavns Rådhus resulterer nu i støtte til Socialdemokraternes bestræbelser på at få bygget flere billige boliger i København. Venstres nye leder i København, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, siger til Berlingske Tidende:

også.

”De billige boliger er en historie helt for sig selv. Indtil videre er der bygget 12 billige boliger – 13 hvis vi tæller det kommende ungdomshus med – men der skal ikke være tvivl om, at jeg anerkender, at der er behov for flere boliger til en rimelig husleje. Derfor vil jeg også gerne være med til, at vi sætter os ned sammen for i fællesskab, at finde en model, der dels er lovlig, og dels bevarer de grønne åndehuller i byen”. For at der kan bygges billige boliger skal et par betingelser dog opfyldes: At man hæver det beløb, som det maksimalt må koste at bygge almene boliger – og at der gives mulighed for, at de almene boligselskaber kan optage mere fleksible lån end i dag.

”Det vil kræve en ændring af planloven, før kommunerne kan støtte opførelsen af billige boliger mere direkte, f.eks. i form af krav i

for Billige Boliger. Fondens første boligprojekt er Karens Minde i Valby.

lokalplaner,” siger Anne Vang. Flertallet for en sådan ændring eksiste-

www.billigeboliger.dk

rer ikke i det nuværende Folketing ifølge Anne Vang. Alligevel er det lykkedes at få gang i byggeriet af de første billige boliger i København, nærmere bestemt i Karens Minde i Valby, hvor Fonden for Billige Boliger er

Kilde: Berlingske.dk

Fonden for Billige Boliger For at fremme byggeriet af billige boliger er en række private aktører gået sammen i Fonden

ved at opføre en række nye andelsboliger, herunder 12 billige boliger. De 12 boliger er på 85 m2 til en månedlig husleje på 5.000 kr. [2005-priser, red.]. Københavns Kommune har solgt byggegrunden til fonden, men har ellers ikke noget med byggeriet at gøre. Så længe kommunen sælger til markedsprisen, kan den sælge til hvem, den vil. Hvis en køber vil købe til markedsprisen og love at bygge billige boliger, som fonden har gjort, er der altså ikke noget til hinder for, at kommunen indirekte

KAB og Almenbolig+ Boligselskabet KAB har lanceret konceptet Almenbolig+, som skal tilbyde 2.000 lejelejligheder, der vil ligge 30 procent under tilsvarende boligers husleje. En del af konceptet er, at beboerne selv skal varetage en del af den daglige drift. KAB planlægger at opføre Almenbolig+ i København, Århus og Trekantsområdet. Boligerne vil koste fra 5.500 kr. til 8.200 kr. om måneden i en størrelse fra 80 m2 op til 125 m2. De første boliger ventes indflytningsklar i 2009. www.kab-bolig.dk Københavns Kommune og billige boliger. Søg på ”billige boliger”.

kan støtte opførelsen af billige boliger ved at sælge til en køber, der vil bygge denne type boliger. ”Fonden kan bygge billige boli-

ansvar for at sikre den rigtige

ger, dels fordi man anvender

befolkningssammensætning i

præfabrikerede byggeelementer,

København, og det kan vi kun få

dels fordi man anvender krydssub-

ved, at almindelige mennesker har

sidiering, så man bruger fortjene-

råd til at bo her,” siger Anne Vang.

sten til at finansiere de billige boliger,” forklarer Anne Vang. Hun fremhæver diskussionen om billige boliger som et eksempel på, at der måske alligevel er reel forskel på Socialdemokraterne og de borgerlige partier – selv om mange hævder, at det er blevet svært at se forskel. ”For mig at se er det to klassiske synspunkter, som henholdsvis bygger på det frie marked og et reguleret marked, der mødes her. Regeringen mener, at markedet kan klare det hele og vil dermed ikke tage ansvar for at skaffe billige boliger. Jeg mener, at vi har et politisk

➞ Tegenstuen BIGs spektakulære projektforslag til boliger hele vejen rundt om Kløvermarken i København var der i første omgang ikke flertal for i Borgerrepræsentationen. Men 5.000 boliger fylder, så der skal findes friarealer. Ill: Tegnestuen BIG


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 23


24

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Kommuner bør stille energikrav til byggeri lasse 1 og 2, og man vil kunne finde

Hvis der for alvor skal gang i byggeriet af energirigtige boliger, skal kommunerne vise vejen, for de private bygherrer gør det ikke, siger Willy Eliasen, viceborgmester i Egedal Kommune.

byggeri opført efter den endnu skrappere passivhus-standard. Der var da også betænkelighed i det daværende byråd ved, at de 750 boliger i Stenløse Syd ville blive dyrere med energikravene end uden. Alligevel besluttede man at holde fast i både miljø- og energikrav. Udover energikravene i byggeriet er alle boliger udstyret med en

/ Af Joel Goodstein

vandtank, som opsamler regnvand, der bruges til bl.a. toiletskyl. Der er Bygninger står for 40 procent af

endvidere forbud mod brug af PVC

Danmarks energiforbrug. De potenti-

og trykimprægneret træ.

elle miljø- og energigevinster ved at

”Selvfølgelig var det en overvejel-

reducere denne type energiforbrug

se, at boligerne kunne blive sværere

er altså betydelige. Men endnu ser man ikke en bølge af lavenergibyg-

Willy Eliasen: Kommunerne har et stort medansvar for at fremme energirigtigt byggeri.

gimæssige krav, men vi tog chancen, og det har vist sig, at boligerne

geri i Danmark. I andre lande, f.eks. Tyskland, Schweiz og Østrig, er man

at sælge med alle de miljø- og ener-

Da kravene til Stenløse Syd blev

tekt for en privat bygherre sagde til

kan sælges. Man tjener jo penge fra

tilsyneladende mere ambitiøse, når

besluttet, hed borgmesteren Willy

mig: ”Det er godt, I gør det, ellers

første dag, når man bor i en bolig,

det gælder om at bygge f.eks. pas-

Eliasen, valgt for Venstre. I dag er

gjorde vi det ikke”. For de private

der er bygget til at spare på energi-

sivhuse, der er nærmest energineu-

Willy Eliasen viceborgmester i Egedal

bygherrer er byggeri en forretning,

en,” siger Willy Eliasen. Som eksem-

trale. Èt af de steder i Danmark, hvor

Kommune. Og han mener, at kom-

og derfor kaster de sig ikke frivilligt

pel nævner han sit eget parcelhus

man faktisk har skabt sin egen lille

munerne har et stort medansvar for

ud i byggeri, som både er dyrere

fra 1968, der bruger energi for ca.

bølge, er i Egedal Kommune. Her

at fremme det energirigtige byggeri i

end normalt byggeri, og som også

12.000 kr. om året.

besluttede man nemlig allerede i

Danmark.

stiller krav om, at man bygger på en

”I en tilsvarende størrelse hus i

anden måde, end man plejer,” siger

Stenløse Syd bruger man måske det

Willy Eliasen.

halve. Det bliver altså til en besparel-

2002 – da kommunen hed Sten-

”Det er kommunerne, som bliver

løse – at en helt ny bydel – Sten-

nødt til at gå forrest, hvis der for

løse Syd – skulle udstykkes med

alvor skal ske noget med energirig-

særlig energimæssige krav til de

tigt byggeri. De private bygherrer gør

get, vil man kunne finde byggeri,

reduktionen i CO2-udledning,” siger

kommende boliger.

det ikke af sig selv. Som en chefarki-

som følger henholdsvis lavenergik-

han.

Når Stenløse Syd er færdigudbyg-

se på 60.000 kr. over ti år, foruden


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 25

Willy Eliasen tilskriver Egedals

kedet vil helst gøre, som man altid

Hun mener, at det er realistisk at

Både pisk og gulerod

satsning på lavenergibyggeri, at der

har gjort. Det tjener man nemlig her

opnå besparelser på helt op til en

Hos det rådgivende ingeniørfirma

både var politikere, som havde visio-

og nu flest penge på. I andre lande

faktor ti, hvis man renoverer typisk

Cenergia Energy Consultants, som

nerne og modet til at tage de nød-

har man tænkt længere og lavet

dansk boligmasse fra 1960’erne og

har specialiseret sig i lavenergibyg-

vendige beslutninger, men også at

incitamenter, som har fremmet

70’erne til passivhus-standard.

geri, siger direktør Ove Mørck:

en gruppe af kommunens egne tek-

bæredygtigt byggeri. Derfor må vi

nikere har været nøglepersoner i at

arrangere ture til Østrig og Schweiz,

almene boliger, hvor man før havde

både ”pisk og gulerod” for at frem-

styre den nye bydel på plads.

når vi vil vise politikere og bygherrer,

et årligt energiforbrug på 150-170

me mere energirigtigt byggeri. Et

hvordan man kan bygge bæredyg-

kWh pr. m , og hvor man har reno-

eksempel på det første kunne være

tigt,” siger Rie Øhlenschlæger.

veret ned til 15 kWh i årligt forbrug.

at fremrykke kravene i lavenergiklas-

Selvfølgelig koster det noget at lave

se 1 til 2010 og helt springe ener-

”Hvis ikke politikerne kan og vil, kan det ikke lade sig gøre, men vi

”Der er eksempler fra Østrig på

2

”Man bliver nok nødt til at bruge

har også været afhængige af nogle

Hun mener, at flere faktorer skal

meget dygtige kommunale medar-

bringes i spil, hvis Danmark skal ryk-

den type renoveringer, men

giklasse 2 over. Når det gælder lok-

bejdere, som kan levere både tek-

ke med bæredygtigt byggeri, som

omvendt må man spørge: Hvor

kemidlerne, ser man i andre lande

nisk, juridisk og økonomisk rådgiv-

man har rykket med f.eks.

mange energibesparelser får man

incitamenter som lavere renter på

ning,” siger han.

vindenergi.

ud af de renoveringer, man typisk

lån til lavenergihuse.

Men ifølge Willy Eliasen er erfa-

”Et kernepunkt er at få økonomi-

laver i dag?

Man kunne også regulere med

ringerne fra Stenløse Syd også, at

ske incitamenter, så det kan betale

Er det interessant at spare 100

danske håndværkere og byggefirma-

sig at bygge bæredygtigt. Et andet

eller 200 kroner på sin årlige energi-

skatten. Som det er i dag, bliver man

er ikke altid er i stand til at bygge i

punkt er at skabe ens konkurrence-

regning? Vi må konstatere, at vi kun

nærmest straffet for at bygge energi-

den kvalitet, der kræves i lavenergi-

vilkår, så alle skal rette sig efter sam-

lige akkurat holder vores energifor-

rigtigt, for når huset stiger i værdi, sti-

byggeri.

me krav. Det kan ikke nytte, at det er

brug på status quo, og at vores elfor-

ger skatten også.

frivilligt, om man vil følge lavenergi-

brug stadig stiger. Det er ikke godt

Derfor må man konkludere, at

klasserne indtil 2010. For det tredje

nok, hvis man skal have reduceret

de politiske intentioner om lavere

”Desværre må vi konstatere, at der er konstateret en del fejl og

fradragsmuligheder på ejendoms-

sjusk i forbindelse med byggerierne

CO2-udslip ikke stemmer overens

i Stenløse Syd. Energirigtigt byggeri

med de økonomiske realiteter, som

stiller krav til både ingeniører, arkitek-

ejere af energirigtigt byggeri må leve

ter og håndværkere. For at sige det

med i dag. En lavere og ikke en

lidt brutalt – den danske byggebran-

højere ejendomsskat kunne være

che skal tage sig sammen. For kom-

den gulerod, som de nye politiske

munerne og bygherrer betyder den

vinde på dette område burde

svingende kvalitet, at man skal være

udmøntes i”.

indstillet på en meget grundig kvali-

Ove Mørck ser også en tendens

tetskontrol både før, under og efter

til, at mange bygherrer – herunder

byggeriet,” lyder Willy Eliasens råd til

kommuner - vælger den på kort sigt

kommuner, som med de nye mulig-

billigste løsning ved blot at følge det

heder i planloven vil begynde at stil-

gældende bygningsreglement - i ste-

le energi- og miljøkrav til nybyggeri-

det for at tænke mere langsigtet og

er.

energirigtigt. ”Lavenergiklasse 2 bliver først

Reducere forbrug med faktor 10

skal byggebranchen blive dygtigere

udledningen af drivhusgasser,” siger

klasse 1 fra 2015. Men man bør

Arkitekt Rie Øhlenschlæger har

til at bygge bæredygtigt. Bare sådan

Rie Øhlenschlæger.

overveje, om man ikke både økono-

arbejdet med energirigtigt byggeri i

noget som at bygge tæt. Det plejer

mange år og i mange sammenhæn-

man jo ikke at gøre i Danmark, men

ne har tendens til kassetænkning,

med allerede nu at bygge og reno-

ge, bl.a. har hun undervist på arki-

det skal man, hvis man vil have et

der forhindrer, at man laver den rigti-

vere efter den mest ambitiøse ener-

tektskolerne. Hun har eget firma

kontrolleret luftskifte i en bygning. Så

ge slags byggeri og renoveringer.

giklasse. I stedet for at skulle til at

AplusB, som står for ”arkitektur plus

der skal laves bedre kvalitetssikring,

”Typisk er det én kommunal kas-

bæredygtighed”. Her rådgiver hun

f.eks. blowerdoor-tests. Den danske

se, som finansierer et byggeri, og en

år opdager, at det bedst kunne have

bl.a. bygherrer om lavenergibyggeri.

byggebranche er også for dyr, når

anden kasse, som står for driften.

betalt sig at gøre det rigtigt første

Hun mener, at Danmark har sovet i

det gælder bæredygtigt byggeri. Til

Men med lavenergibyggeri bliver

gang, fordi energipriserne er steget,

timen, når det gælder bæredygtigt

et projekt i boligforeningen Rin-

man nødt til at indregne driften af

og fordi kravene til nedskæringer i

byggeri.

ggården, hvor man skal bygge efter

en bygning. Selv om lavenergibygge-

CO2-udledningen bliver endnu

obligatorisk fra 2010 og lavenergi-

Hun mener, at man i kommuner-

misk og miljømæssigt er bedst tjent

renovere igen, når man om 10-15

både energiklasse 1 og 2, har man

riet er lidt dyrere, er driften jo billige-

skrappere. Måske er det bedre at

funktionalitet og æstetik, men når

valgt både tyske arkitekter og bygge-

re, så man bør se på total-

lave den mest energirigtige renove-

det gælder bæredygtighed har man

folk, fordi man så kunne få den rigti-

økonomien, både når man bygger

ring første gang, selv om den er lidt

fuldstændig overladt det til markedet

ge kvalitet til den rigtige pris,” siger

nyt og renoverer,” siger Rie Øhlen-

dyrere. Om 10-15 år er den med

selv. Men det kan man ikke, for mar-

Rie Øhlenschlæger

schlæger.

sikkerhed endnu dyrere,” siger han.

”Vi har i byggeriet været gode til


26

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Byggesagsbehandling under beskydning! Sagsbehandlingen af byggesager i flertallet af kommunerne tager for lang tid – det er alle enige om. Hvis ansøgningsmaterialet var fuldstændigt i alle sager kunne sagsbehandlingstiden halveres. / Af redaktør Michael Nørgaard

byggesagerne er mange, men de

Bag tallene ligger også et stort

Håndværksrådet har spurgt såvel

væsentligste synes at være, at

tidsforbrug på de sager, hvor der er

medlemmerne som de kommunal-

ansøgerne indsender mangelfuldt

professionelle ansøgere – og det

tekniske chefer – 58 kommuner

ansøgningsmateriale, byggeboom

tidsforbrug skal ned mener KTC –

har medvirket i undersøgelsen.

og omorganisering i mange kom-

Kommunalteknisk Chefforening:

muner i forbindelse med kommu-

”Der går i dag ganske lang tid i en

ifølge kommunerne kun er orden i

nalreformen.

kommune med at rådgive professi-

alle papirerne på ansøgningstids-

onelle rådgivere om, hvad der

punktet i hver tredje byggesag. De

Mangelfuldt ansøgningsmateriale

egentlig kræves af en byggesag.

tekniske chefer vurderer, at de kun-

Denne tid kunne bruges bedre på

ne nedbringe ventetiden fra 9 til 6

Mangelfuldt ansøgningsmaterialet i

de almindelige borgere og på at få

uger, hvis de ikke skulle bruge tid

forbindelse med byggesager har

sagerne ekspederet hurtigere,”

på at indhente yderligere doku-

været et problem i mange år og

siger KTC-formand, teknisk direktør

mentation fra virksomhederne. Vi

det har stor betydning for sagsbe-

Mikael Jentsch.

foreslår derfor, at kommuner med

”Det er ikke godt nok, når der

lang ventetid opretter en ’overha-

Byggeboom og kommunalreform

handlingstiden, da den kommunale

har sat sagsbehandlingen af bygge-

forvaltning i disse sager skal rekvirere supplerende materiale. Nu doku-

Fuldstændigt materiale sparer tid!

lingsbane’, så virksomheder med

sagerne i kommunerne under ekstra pres. Tal fra forskellige under-

menterer en ny undersøgelse fore-

I gennemsnit går der 3 uger før en

bunken og sikres en hurtig sagsbe-

søgelser viser, at sagsbehandlingsti-

taget af Håndværksrådet, offentlig-

kommune tager kontakt til en

handling. Det vil forhåbentligt moti-

den i de kommunale forvaltninger

gjort i december, at ansøgningsma-

ansøger og efterspørger det man-

vere andre til at stramme op på

kan være helt op til 8 måneder for

terialet stadig er et stort problem.

gelfulde materiale. I nogle kommu-

deres ansøgninger”, siger Hånd-

behandlingen af en sag. Den gen-

Kun i 31 % af ansøgningerne er

ner går op til 4 måneder! Efterføl-

værksrådets cheføkonom Jakob

nemsnitlige behandlingstid er på

materiale fuldstændigt og halvde-

gende går der så tid – ofte flere

Brandt.

lidt over 9 uger. Forklaringer på

len af kommunerne i undersøgel-

uger – før ansøgeren indsender det

hvorfor, der går så lang tid før det

sen fortæller, at der mangler doku-

manglende materiale. Det viser

allerede taget et skridt i retning af

endelige stempel kan sættes på

menter i 80 % af sagerne.

Håndværksrådets undersøgelse.

en ”overhalingsbane” fortæller tek-

styr på alle papirer kommer øverst i

I Rudersdal Kommune har man


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 27

nisk direktør Iben Koch:”Vi har ind-

myndighedsforberedende arbejde

ført et princip om, at ansøgninger,

hos tredjepart,” siger Mikael

hvor ansøgningsmaterialet er i

Jentsch.

orden og hvor der ikke er dispensadvs. inden for 4 uger. Vi har indført

Modernisering af byggesagsbehandlingen

dette princip for at skabe et incita-

I maj 2007 udgav regeringen en

ment, der kan vende udviklingen i

byggepolitisk handlingsplan og

positiv retning, så vi får flere og fle-

efterfølgende er kommet forslag

re ansøgninger, der er fyldestgøren-

om at afvikle den kommunale byg-

RÅDGIVERTRÆF

de.”

gesagsbehandling og overlade sto-

M E S S E | K O N F E R E N C E | N E T VÆ R K

tioner, kommer hurtigt igennem -

Håndværksrådets undersøgelse

re dele af sagsbehandling til rådgi-

peger også på, at vejledning og dia-

verne selv. Ifølge regeringens for-

log med ansøgerne før ansøgnings-

slag skal kommunerne ikke sagsbe-

tidspunktet giver væsentligt bedre

handle de byggetekniske forhold

ansøgningsmateriale. Hvor det fun-

ved ukomplicerede byggerier, fx

gerer bedst er det kun nødvendigt

enfamiliehuse, sommerhuse, gara-

at kontakte 10 % af ansøgerne om

ger og ukomplicerede industribyg-

supplerende materiale.

gerier. I oplægget foreslås det dog, at rådgiverne i de 20 procent mest

Kommunalreform og rekrutteringsproblemer

krævende byggesager skal være

Der synes også at være en rad af

deres eget arbejde. Og kommuner-

andre forklaringer på situationen på

ne skal stadig have kontrol over

byggesagsområdet. Kommunalre-

den planmæssige sagsbehandling -

formen har betydet et ekstraordi-

herunder byggeriers indpasning i

nært pres på mange organisationer

lokalplaner.

og har ifølge Håndværksrådets

certificerede for at måtte godkende

Rådgiverbranchen er delt i

undersøgelse stadig betydning. I 40

spørgsmålet fordi en certificerings-

% af de 58 medvirkende kommu-

ordning vil være dyr for de mindre

ner forventer man, at reformen vil

rådgivere, der ikke har et stort antal

have betydning i endnu et år.

sager om året.

Rekrutteringssituationen gør det

Teknisk direktør Iben Koch, der

vanskeligt at genbesætte eksiste-

er formand for KTCs faggruppe for

rende stillinger og lige så vanskeligt

Byg og Bolig, er ikke afvisende,

at oprette nye stillinger for at lette

men afventende overfor forslaget.

presset. KTC-formand, teknisk direk-

”I sådan en omorganisering af byg-

tør Mikael Jentsch foreslår, at der

gesagsbehandlingen lægger vi vægt

tænkes alternativt.

på, at der er et rent snit mellem de

”Selvom vi havde budget til det,

bebyggelsesregulerende opgaver i

så kunne vi alligevel ikke få de

kommunerne og den tekniske

ekstra medarbejdere, der kunne

sagsbehandling hos rådgiverne,”

hjælpe på situationen. Og det hjæl-

siger Iben Koch.” Det er vigtigt, at

per ikke, at vi stjæler de kvalificere-

ansvarsfordelingen er helt klar,

de folk fra hinanden. Vi er nødt til

både i forhold til ansvarsplacering

at tænke alternativt,” siger Mikael

og for at ordningen kan blive enkel

Jentsch. ”Vi kunne fx gennem et

og ubureaukratisk.”

samarbejde mellem kommunerne

Danmarks nye bygge- og konferencemesse Den 29. januar 2008 slår Ingeniøren dørene op for Danmarks første Rådgivertræf. En smal målrettet fagmesse med et stærkt konferenceprogram, der belyser og sætter fokus på tidens produkter og trend inden for byggeindustrien. Faglig inspiration, foredag og konferencer Der vil være et omfangsrigt konferenceprogram med væsentlige profiler fra branchen samt en række spændende virksomheder, der udstiller. Tid 29. januar 2008, fra kl. 9-17 Sted SAS Radisson, Margrethepladsen, i Århus Se det store konferenceprogram på www.raadgivertraef.dk 8 konferencer i Public Hall 22 tema- og produktpræsentationer Alle konferencer er gratis

MESSE ARR ANGØR:

I KL er man mere skeptiske:” Vi

og uddannelsesinstitutionerne få

synes det er problematisk at adskil-

uddannet en ny fond af byggesags-

le den tekniske byggesagsbehand-

behandlere med alternativ uddan-

ling fra den planmæssige del, for

nelsesbaggrund. Tværgående sam-

de to ting hænger sammen i de

arbejder mellem kommunerne er

fleste sager,” siger fuldmægtig Sofie

også en mulighed, således at den

Astrid Jensen, KL, ifølge Ingeniøren.

samlede faglighed udnyttes bedst

”Vi har svært ved at se, at det skulle

muligt. Det giver anledning til

forkorte sagsbehandlingstiden at

afprøvningen af regelsættet om

skille tingene ad.”

Samarbejdspartnere


28

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Byggesagsbehandling:

For langsomt, for dårligt og for tilfældigt! Dette var overskriften i Ingeniøren i en artikel 16. november 2007 om byggesagsbehandling. Men der er delte meninger om hvor det går galt.

En henvendelse til en af forfatter-

af 24 initiativer er det nye Bygnings-

viser at byggesagsbehandlingstiden

ne til handlingsplanen viste, at oven-

reglement 2008. BR 08 er nu god-

ved udgangen af 2007 i gennem-

nævnte statement tog udgangs-

kendt og træder i kraft 1.2.08 med

snit nu ligger på ca. 9 uger.

punkt i en undersøgelse ligeledes

en overgangsperiode frem til 1.8.08.

udarbejdet for det daværende By-

Der har desuden været en

Erhvervs- og Byggestyrelsen har dog bestemt, at der skal indtastes

og Boligministerium i 1999 om byg-

omfattende debat i 2007 om fremti-

oplysninger i det nye BBR-system,

gesagsbehandling og kvalitet i byg-

dens byggesagsbehandling hvor

så brutto- og nettobyggesagsbe-

geriet, hvor 4 kommuners interne

Erhvervs- og Byggestyrelsen har lagt

handlingstid bliver registreret. Det

samarbejde mellem byggemyndig-

op til en diskussion om en mulig

bliver således muligt at registrere

hed og støttemyndighed i 12 kon-

delvis afvikling af kommunernes

modtagelsesdato for den enkelte

krete almene boligprojekter blev

byggesagsbehandling. Modellen er

ansøgning, dato for modtagelse af

gennemgået. Undersøgelsens kon-

således at den tekniske byggesags-

evt. yderligere oplysninger så der

klusion var dengang at byggeskader

behandling kan adskilles fra den

foreligger et fuldt oplyst ansøgnings-

I den artikel i Ingeniøren som der

kunne henføres til bygherrer og

planlægningsmæssige byggesagsbe-

materiale, evt. tidsperiode for

refereres til anføres det, at den kom-

rådgivere.

handling. Derfor afventer alle dette

dispensationshøringer, dato for tilla-

/ Af arkitekt m.a.a., afdelingsleder i Ekstern Byg, Teknisk Forvaltning i Vejle Kommune

med spænding vel vidende, at der

delse samt dato for afslutning af

vis har været udskældt for at være

2004 rapporten ”Svigt i byggeriet”,

er mange uafklarede forhold -

sagen inkl. evt. ibrugtagningstilladel-

tilfældig og for uensartet i kvaliteten.

hvor et årligt tab anslået til ca. 12-14

meningerne blandt byggeriets parter

se. Så kan enhver tvivl om bygge-

mia. kr. kunne relateres til hele byg-

og i den kommunale sektor er ifølge

sagsbehandlingstider fjernes og alle

en undersøgelse fra 2000, hvor det

geriets værdikæde i form af et ufuld-

efterårets debat og skriverier meget

kan få et virkeligt billede af tingenes

daværende By- og Boligministeriet

stændigt projektmateriale, svigt i

forskellige.

tilstand.

gennemgik 24 konkrete sager – og

byggevarer, dårlig planlægning og

det anføres i Ingeniøren, at der var

fejl i udførelsen. I 2005 uddybede

en kommunalreform hvor en af

alvorlige fejl i halvdelen af sagerne.

DTU-Byg i rapporten Snublesten i

begrundelserne var at skabe en fag-

Byggeriets 4. part – er det kommunen?

Hvilke fejl der er tale om uddybes

Byggeriet grunden til fejl på selve

lig bæredygtighed samt en forvent-

Dette var overskriften på mit indlæg

ikke yderligere i artiklen.

byggepladsen i udførelsesfasen.

ning om øget effektivitet og kvalitet.

i Jyllands-Posten i december 2006

Samtidig medførte indførelsen af

som også senere blev bragt i ”Teknik

munale byggesagsbehandling i åre-

I artiklen refereres der desuden til

På samme tid udarbejdede SBI i

FRI har tidligere offentliggjort sta-

Kommunerne har været gennem

tements i 2004 i FRI´s Handlings-

Byggepolitisk handlingsplan

nye energibestemmelser samtidig

& Miljø -Stads- og Havneingeniøren”

plan for forbedring af sikkerhed og

Siden har det resulteret i et øget

med byggeboomet i 2006 i det

i starten af 2007. Budskabet var at

kvalitet i byggeriet. Her anførtes det,

fokus på byggeriets samlede situati-

meste af Danmark en længere byg-

alle byggeriets parter og kommuner-

at kvaliteten i den kommunale byg-

on. Økonomi- og Erhvervsministeriet

gesagsbehandlingstid i kommuner-

nes byggemyndigheder skulle se

gesagsbehandling ofte var af en

offentliggjorde senest i maj 2007 en

ne. Dette har skabt stor debat og en

fremad – men hvad er der sket i

svingende kvalitet.

Byggepolitisk handlingsplan, hvor et

undersøgelse fra Håndværksrådet

løbet af 2007?


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 29

Der går for lang med at sætte det sidste stempel på byggesagerne – siger kritikerne.

Vi er alle stadigvæk på vej fra

deringer i byggesagsbehandlingen

se i forsøgsprojekter om partnering

skaber nye muligheder for at vide-

industrisamfundet til vidensamfun-

og funktionsbaserede krav, hvilket

har desuden vist fordele for alle

reudvikle procesorienterede og

det i en verden med øget digitalise-

også videreføres i BR 08.

parter ved at inddrage kommunen

tværfaglige samarbejdsformer.

ring og globalisering. Denne udvik-

Formålet er stadigvæk at frem-

ling vil både på kort og på lang sigt

me en mere fleksibel og dialogba-

cessen. Byggesagsbehandleren er

desuden nye muligheder for digital

stadig medføre store udfordringer

seret byggesagsbehandlingsproces

således byggesagens proceskonsu-

forvaltning. Frederiksberg Kommu-

for alle byggeriets parter.

i et gensidigt samarbejde med byg-

lent, der koordinerer på tværs af

ne har åbnet en portal for digitale

Aktuelt har byggeriets parter

geriets parter. Udgangspunktet er

alle relevante afdelinger i kommu-

byggeansøgninger af mindre sager

som før nævnt på trods af bygge-

også at myndighedsbehandlingen

nen i forhold til byggeriets eksterne

og i Vejle Kommune ønsker vi

boom et stort behov for øget pro-

på grundlag af et fuldt oplyst

parter.

inden 2009 at tilbyde en fuldt

duktivitet og kvalitet. På Byggelovs-

ansøgningsmateriale kan medvirke

Bygherren får desuden afstemt

dag 2007 blev det således oplyst,

til at tilføre byggeprocessen yderli-

forventninger til alle myndigheds-

byggesagsbehandling med et scan-

at fejl og mangler nu årligt anslås til

gere værdi. Virkeligheden viser dog

mæssige krav ved en tidlig for-

net ejendomsarkiv og en netbase-

at medføre tab på ca. 18 mia. kr.

bare at ansøgningsmaterialet fra

håndsdialog med byggemyndighe-

ret byggemanual, så borgere og

ifølge Videncenter for Industrielt

både private og professionelle

den. Bygherren bliver også infor-

virksomheder via vores hjemmesi-

byggeri og at dette afspejles i

ansøgere stadigvæk oftest er

meret om dokumentations-niveau

de kan søge alle relevante oplys-

bundlinien hos både rådgivere og

meget mangelfuldt.

og krav til ansøgningsmaterialets

ninger før ansøgning om byggetilla-

omfang. Myndighedsbehandlingen

delse.

øvrige parter aktører i byggebran-

som en aktiv part tidligt i byggepro-

Det Digitale Byggeri betyder

udbygget digital borgerservice og

kan derfor starte så tidligt som

Dansk Byggeri pegede allerede

Merværdi for alle byggeriets parter

muligt og samtidig kan både pro-

værdi for alle parter i form af størst

ultimo 2006 i Jyllands-Posten på,

Byggemyndigheden må kun vejle-

jektudvikling og projektering effekti-

mulig kvalitet med mindst mulig

at indsatsen mod fejl og mangler

de og ikke rådgive - men i forhold

viseres. Det betyder optimeret vær-

resurseforbrug set ud fra kundens

bør ske så tidligt som muligt i byg-

til værdiskabelse for kunden er pro-

diskabelse i den samlede værdikæ-

synsvinkel. Det hedder på nydansk

geprocessen og der skal igen sikres

cesorienteret myndighedsbehand-

de i forhold til både projektværdi

LEAN og det afprøver vi i øjeblikket.

tid til at gennemarbejde og kvali-

ling med helhedsorienteret sagsbe-

og procesværdi for byggeprojektet

tetssikre projektmaterialet så usik-

handling og forhåndsdialog en

og byggesagsbehandlingen.

kerhederne fjernes før udbud og

kommunal kernekompetence.

chen.

byggestart.

I 2007 trådte Kommunalrefor-

Målet er således at skabe mer-

I Vejle Kommune ser vi således nye muligheder for innovation og vi ønsker at være på forkant med

Vi har derfor gennemført fokus-

men og Det Digitale Byggeri i kraft.

udviklingen. I 2007 håbede vi at

Udviklingen med stadig mere

gruppeinterviews foreløbigt blandt

Kommunalreformen har betydet at

det kunne ske sammen med byg-

komplekse byggeprocesser har i de

rådgivere i Vejle for at afdække for-

kommunen nu er hovedindgang til

geriets nuværende parter – det

seneste 10 år medført behov for

ventninger og behov i forhold til de

den offentlige sektor og samtidig

håber vi også i 2008!

ændringer i byggeloven med

myndighedskrav, som vi skal admi-

sikres der også som før nævnt en

muligheder for skøn og helhedsvur-

nistrere. Vejle Kommunes deltagel-

større faglig bæredygtighed, der


30

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Byggesagsbehandling og Lean - spiller det sammen? I Københavns Kommune har den stigende mængde byggesager i flere år udgjort en stigende udfordring. Udfordringerne ligger både i et over tid stigende antal sager og i den stigende kompleksitet i sagerne, der er en naturlig følge af en stigende andel af større spektakulære nyopførelser i bl.a. byudviklingsområder.

kort henholdsvis aftalt sagsbehand-

gang til håndteringen af byggesags-

ling og om parallelitet i sagsbe-

kundeorienteret tænkning og

behandlingen, der har differentieret

handling og projektering.

beslutningskompetence på tværs af

Københavns Kommune

Byggesagsafdelingens fagsøjler har

kundefokus som et af de bærende

Indførelse af Lean

vi endvidere etableret et lederteam,

De seneste år har Center for Byg-

som afspejler ansvar og kompeten-

Lidt om Center for Byggeri

geri fået nye udfordringer. Ud over

cer på tværs i byggesagsbehand-

Center for Byggeri (Fig. 1) er en del

flere opgaver, får vi også flere kom-

lingsprocessen. Lederteamet afhol-

af Teknik- og Miljøforvaltningen i

plekse opgaver og dermed ubalan-

der ugentlige Kaizen-møder, hvor

Københavns Kommune. Center for

ce mellem ressourcer og antallet af

sagstilgang og beholdninger disku-

Byggeri er bygningsmyndighed

(større) byggesager. Antallet af byg-

teres, og hvor der med udgangs-

efter byggeloven, og vi behandler

gerier, der koster omkring eller over

punkt i den øjeblikkelige situation

ca. 15.000 byggesager og udfører

10 mio. kr., er mere end fordoblet

kan træffes ledelsesmæssige

ca. 10.000 tilsyn om året.

på 4 år. Samtidig forudses ansøg-

beslutninger om f.eks. justering af

ninger på komplekse og ressource-

ressourcer mellem afdelingerne.

elementer.

Byggesagsafdelingen er opbyg/ Af kontorchef Mette Preisler,

For at fremme en helheds- og

Center for Byggeris strategiske til-

get på en måde, der modsvarer de

krævende byggesager, f.eks. i for-

Det har for os været naturligt at

fagspecialer, som bygherrens rådgi-

bindelse med udbygning af byud-

arbejde med Lean-principper, fordi

vere repræsenterer. Sagsbehandlin-

viklingsområderne Nordhavn, Øre-

de i høj grad afspejler det kunde-

gen er opdelt i en teknisk og en

stad Syd, Teglholmen, Carlsberg

og kvalitetsfokus, som i mange år

juridisk/administrativ behandling,

m.m.

har været en integreret del af vores

og hovedbyggetilladelse, konstrukti-

For at opnå forbedret procesef-

tankesæt. Vi har nemlig valgt at

I københavns kommune vil vi selv-

onstilladelse m.v. behandles

fektivitet og serviceniveau beslutte-

arbejde fokuseret og seriøst med

følgelig gerne kunne færdigbehand-

særskilt og meddeles ofte uafhæn-

de Center for Byggeri derfor at ind-

de Lean-principper, der er relevante

le sagerne i overensstemmelse

gigt af hinanden. Det giver en pro-

føre Lean Administration i bygge-

i vores organisation og som giver

med de opstillede tidsmæssige ser-

ces, der er tilpasset bygherrens

sagsbehandlingen i 2006. Imple-

mening i vores store produktion.

vicemål for byggesagsbehandlingen

almindelige entrepriseformer mest

menteringen bygger på principper-

Herudover har arbejdet med

og med en tilfredsstillende kvalitet i

muligt, og giver mulighed for hur-

ne i Lean-huset (Fig. 2). Altså ind-

Lean resulteret i en egentlig kultur-

sagsbehandlingen for såvel borge-

tigt ”at komme i jorden”. Tilsyns-

førelse af en række afprøvede vir-

forandring. Og det er nok den

re, politikere og myndighed.

funktionen i vores Bygningsinspek-

kemidler til opnåelse af en højere

største Lean-forandring. Jeg tænker

torater understøtter dette.

produktivitet såvel som tilførsel af

her på det omdrejningspunkt, som

Derfor arbejder vi i Center for Byggeri med Lean Administration i

For at sikre kunden service og

driftsledelsesmæssige kompeten-

forbedringskulturen er et udtryk for

byggesagsbehandlingen. Lean har

kvalitet i byggesagsbehandlingen

cer med særlig fokus på synlighed

i en dynamisk organisationsudvik-

vist sig at spille fint sammen med

arbejder vi med målsætninger om

og styring.

lingsproces.


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 31

Figur 1.


32

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Center for byggeri indførte Lean i byggesagsbehandlingen i 2006 efter principperne i Leanhuset.

Fokus på kunderne

og miljømyndighed samt Køben-

projektet at sikre frigørelse af res-

med de relevante parter. Under

Center for Byggeri har gennem

havns Brandvæsen. Herved undgås

sourcer til den individuelle håndte-

mødet udleveres notater om for-

mange år arbejdet med en opde-

spildtid ved at sende alle sager til

ring af de store kunder, der kræver

hold omkring ingeniørsagen, afløbs-

ling af kunderne efter deres behov.

udtalelse i systemet, fordi sagerne

såvel kerne- som specialkompeten-

forhold og krav til dokumentations-

enten behandles på Byggemødet

cer.

materialet, når byggeandragendet

KundeCenter - der årligt besøges af 17.000 kunder - hånd-

eller visiteres til videre sagsbehand-

terer de ikke-professionelle bygher-

ling i de enkelte centre.

rer med de ukomplicerede sager.

For de lidt tungere sager har vi

For de professionelle kunder med komplekse byggesager er

afleveres. Vi arbejder i øjeblikket videre

stjernemødekonceptet afgørende

med nogle foreløbige overvejelser

Parallelt med Lean-tankegangen

overført de gode erfaringer og

for håndteringen af sagen. Ved at

om en endnu tidligere samlet dia-

sikres her en effektiv visitation og

etableret et tværfagligt team, der

fokusere ressourcer til stjernemø-

log med fokus på de store byudvik-

kvalitetssikring af de ukomplicerede

håndterer særlige indsatsområder -

desagerne gives mulighed for en

lingsområder.

sager via teknisk og juridisk vejled-

f.eks. iværksætter-projekter, tagboli-

proaktiv styring af de store bygge-

ning.

ger og altansager. I dette team sid-

sager med gensidig dialog og ind-

det brochurer om såvel stjernemø-

Center for Byggeri har udarbej-

der både tekniske og administrative

gåelse af gensidige aftaler. Det for-

det som de mindre sager (”Når du

daglige Byggemøde, hvor ”straks-

byggesagsbehandlere fysisk sam-

udsætter selvfølgelig, at bygherre

vil bygge…”). De kan findes på

ekspedition” sikrer færdiggørelse af

men, og sagerne visiteres direkte

gør sit hjemmearbejde og leverer

www.bb.kk.dk

så mange sager som muligt, der

hertil. Teamet er således selvstyren-

det aftalte materiale til de aftalte

dermed ikke belaster resten af

de og skal selv have fokus på og

tidspunkter – og i øvrigt forsøger at

systemet. Byggemødet er en sam-

være ansvarlig for, at sagerne

holde sig indenfor de fleksible ram-

let fysisk enhed - vores samlebånd

behandles i et løbende flow. Her-

mer, som lægges af lokalplan og

- som er etableret med umiddelbar

udover har hver enkelt i teamet

byggelovgivning.

fysisk nærhed mellem postfunkti-

naturligvis også ansvar og kompe-

on/byggesagsjournal, arkiv, teknisk

tence for andre byggesager - store

torsdag formiddag til afholdelse af

sagsbehandling, administrativ sags-

som små.

stjernemøder. På disse møder sam-

Dette princip videreføres på det

Vi har i øjeblikket reserveret hver

ler Center for Byggeri de øvrige

behandling og igen postafsendelse. Ca. 1/3 af vores sager straks- og

Stjernemødet

myndigheder, som skal udtale sig i

færdigbehandles på Byggemødet,

Den sidste målgruppe er de profes-

sagen - og bygherre og rådgivere

mens de øvrige 2/3 herigennem

sionelle kunder med de store

får her mulighed for at præsentere

visiteres til de enkelte afdelinger for

sager, hvor vi tilbyder dialog gen-

skitseprojektet, modtage råd og vej-

videre sagsbehandling. På Bygge-

nem hele byggeprocessen fra Stjer-

ledning angående projektforslaget,

mødet deltager endvidere en ræk-

nemøde om skitseprojektet til

få navn og ansigt på de pågælden-

ke af vores kommunale samar-

afslutning af byggesagen. Her er

de sagsbehandlere og herigennem

bejdspartnere, herunder plan-, vej-

den primære nytteværdi af Lean-

mulighed for at aftale møderækker


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 33

Viden der bringer mennesker videre

Nordeuropas største hospitalsbyggeri---

Det Nye Universitetshospital i Århus er Nordeuropas største hospitalsbyggeri. Som del af et konsortium ledet af C.F. Møller løser Rambøll opgaven i samarbejde med Cubo Arkitekter, Avanti Architects, Schønherr Landskab, Tegnestuen Havestuen, Birch & Krogboe, Søren Jensen Rådgiv. Ingeniørfirma, Nosyko, Lohfert & Lohfert og Capgemini Danmark. www.ramboll.dk


34

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Partnering i byggeriet – version 2 10 års erfaring med partnering i byggeriet viser, at ansvarsforhold, gensidig tillid mellem parterne, økonomisk styring og fagentreprenørenes rolle er vigtige fokuspunkter. / Af Mogens Høgsted, Vive Consult og Ib Steen Olsen Erhvervs- og byggestyrelsen

partnering, men om udnyttelsen af

entreprenøren/leverandøren bør

en af de grundlæggende forklarin-

de forskellige elementer i partne-

ansvarsforholdene være præciseret

ger på de positive resultater ved

ring – som en måde at skabe

i aftalegrundlaget. Dette gælder,

partnering.

større sammenhæng og bedre

både når der samarbejdes i partne-

Det er derfor vigtigt i partnering

samarbejde i byggeprocessen,

ring og ved traditionelle fremgangs-

at have fokus på at sikre, at der er

hvordan den så er organiseret.

måder.

gensidig tillid mellem parterne og at denne tillid opretholdes gennem

De seneste erfaringer viser, at

hele byggesagen. Der er udviklet

opmærksom på ansvarsforhold,

Gensidig tillid mellem parterne

gensidig tillid mellem parterne,

Den traditionelle måde at samar-

gensidige tillid og der er en del

økonomisk styring og fagentrepre-

bejde på i byggeriet har som forud-

erfaringer med, hvad der kan/skal

nørenes rolle.

sætning, at vi har mistillid til hinan-

gøres hvis den gensidige tillid redu-

den, forstået på den måde, at vi

ceres.

det navnlig er vigtigt at være

en enkel metode til at måle den

Ansvarsforhold

hver for sig fokuserer på det, vi tror,

Klarhed over ansvarsforhold, stram

Nok er samarbejdet mere integre-

tjener os som part bedst; dvs.:

Økonomisk styring

økonomisk styring, gensidig tillid

ret i partnering end i en mere tradi-

– vi suboptimerer

Et af elementerne i partnering, der

mellem parterne og tidlig inddra-

tionel byggeproces, men det ænd-

– vi søger at undgå at hænge på

har givet anledning til usikkerhed,

gelse af de vigtigste fagentrepre-

rer ikke de grundlæggende

nører er de punkter, der navnlig

ansvarsforhold – og behovet for at

skal ofres opmærksomhed ved til-

holde styr på dem. En af fordelene

rettelæggelse af et samarbejde i

ved partnering er, at der kan ske en

partnering.

optimering af de mulige løsninger

konsekvenser af vores egne fejl – vi rejser krav, hvis vi får tab ved andres parters fejl – osv.

er den økonomiske styring. Og det er hævet over enhver tvivl, at det væsentligt – og måske mere væsentligt end ved traditionelle byggesager – at der anvendes relevante

under projekteringen, ved at alle

Byggeprocessen bliver på denne

og effektive metoder til styring af

parterne bidrager med viden.

måde et ”sorteperspil”, hvor vi

økonomien, når der samarbejdes i

accepterer en masse spild og fejl,

partnering, jf. omtalen af PLUS-net-

ling af rollerne med deraf følgende

bare det tilsyneladende ikke går ud

værket.

meget stor interesse ved introdukti-

ansvarslinier. Beskrivelsen heraf er

over os selv. Og vi passer på med

onen for snart 10 år siden. Siden er

et vigtigt emne i partnering aftalen,

ikke at blande os i hinandens arbej-

punktet næsten altid være, at der

indhentet en lang række erfaringer,

og bør gøres meget omhyggeligt,

de. Følgen er, som vi alle ved, at

skal overholdes en ufravigelig mak-

der har styrket anvendelsen.

så det sikres, at alle parter har for-

der kommer en masse spild og fejl

simal pris. Og denne ufravigelighed

stået deres roller og ansvar i bygge-

– både i processen og i selve byg-

skal være helt klar for alle parterne.

processen.

geriet.

Hvis det senere viser sig, at byggeri-

Det er nogle væsentlige erfaringer fra de seneste års arbejde med partnering. Partnering blev mødt med

Bygherrernes opfattelse af partnering er meget positiv. I en undersøgelse fra Byggeriets Evaluerings

Der skal altid være en klar forde-

Parterne skal således være

I offentlige byggerier vil udgangs-

Erfaringer fra både forsøgsbyg-

et ikke kan rummes indenfor prisen,

Center er der således kun én byg-

bevidste om, at den projekterende

gerier i partnering, og fra samfunds-

skal der være taget stilling til mulig-

herre af 35, omfattende alle slags

bevarer sit sædvanlige projektan-

forskningen (jf. litteraturoversigten)

hederne for at udtræde af samar-

bygherrer, som ikke mener, ”at

svar for de valgte løsninger og den

viser tydeligt, at et samarbejde som

bejdet inden kontrakt om udførel-

partnering er bedre til at opfylde de

udførende sit ansvar for udførelsen

er baseret på gensidig tillid – en

sen indgås – for såvel bygherren

opstillede målsætninger end traditi-

MED MINDRE der er indgået klare

åben og ærlig dialog – er langt

som virksomhederne.

onelle byggeprojekter”.

aftaler om ændringer.

mere effektivt; dvs. indebærer min-

Diskussionen drejer sig nu heller ikke om en nøjagtig definition af

Såfremt der på særlige områder sker en detailprojektering i regi af

I samarbejdet om optimering

dre spild end et samarbejde base-

under projekteringen vil der ofte

ret på mistillid. Dette er utvivlsomt

være aftalt åben økonomi mellem


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 35

parterne. Det vil gælde for såvel

For sidstnævnte kan der være afta-

slags- og projekteringsfaserne

randører, som bygherren skal oply•

et forbedret og tidligere planlægningsgrundlag for udførel-

Der kan i hele forløbet før og

sen

efter selve aftalen om udførelsen være tale om økonomiske incita-

et bedre kvalitet/prisforhold i de løsninger, som vælges i for-

ler mellem entreprenører og leveses om.

øget bygbarhed, som bla. medfører færre risiko for svigt

bygherren som virksomhederne.

et forbedret samarbejde i

menter og bonus. Igen her er det

udførelsesfasen, fordi man ken-

vigtigt, at der er fuld klarhed hos

der hinanden (øget gensidig

parterne om indholdet af aftalerne.

forståelse = øget gensidig tillid

Bortset fra denne mulighed for kor-

= øget effektivitet i samarbej-

rektioner til prisen på grund af

det)

særlige gode eller modsat dårlige

fordele for bygherren, når der

præstationer vil hovedparten af

kræves udpegning af betyden-

offentlige bygherrer følge reglerne

de fagentreprenører og/eller

om fast pris og tid.

producenter/leverandører ifm. udvælgelsen, fordi dette frem-

Fagentreprenører

mer brug af faste teams hos

Filosofien i partnering er for en

byggevirksomhederne

afgørende del, at denne samarbejdsform giver bedre mulighed for

Det er ikke alle fagentreprenører og

at kombinere viden om projekte-

leverandører, der medtages i part-

ring og udførelse end den traditio-

nering samarbejdet – det ville være

nelle byggeproces. Navnlig faseskif-

aldeles uoverkommeligt. Der

tet i overgangen fra tegnestue til

udvælges de fagentreprenører, som

byggeplads giver erfaringsmæssigt

er særlige vigtige og som kan bidra-

store problemer.

ge til værdiskabelsen ved valg af

Ved en mere direkte (tidlig) inddragelse af de betydende fagentre-

løsninger. Dette vil kunne være 5-6 fagen-

prenører og leverandører er det

treprenører og leverandører afhæn-

muligt at opnå:

gig af byggesagens karakter.

PLUS – næste skridt i partnering Et netværk af bygherrer har udpeget en række temaer for de kommende års udvikling af partnering. Resultaterne af netværkets arbejde, i form af vejledninger og forsøgsrapporter, offentliggøres løbende på hjemmesiden www.plus-net.dk. Til dato er udarbejdet vejledninger om 9 emner, herunder ansvar og økonomisk styring. Netværket, der støttes af BoligfondenKuben og Velfærdsministeriet, er døbt PLUS, der står for Partnering, Læring, Udvikling og Samarbejde. Litteratur - Bygherrers tilfredshed med partnering, Byggeriets Evaluerings Center 2005, www.byggeevaluering.dk - Socialkapital, En introduktion, Gert Tinggard Svendsen og Gunner Lind Haase Svendsen, Hans Reitzels Forlag, 2006 - PLUS-netværket, Arbejdspapir om Fagentreprenører og producenter/leverandører i partnering samarbejder, april 2007, www.plus-net.dk - PLUS-netværket, Arbejdspapir om Partnering og styring af byggesagens økonomi, juni 2007, www.plus-net.dk - Partnering i byggeriet, med praktisk tilrettelæggelse og eksempler, Mogens Høgsted og Ib Steen Olsen, Nyt Teknisk Forlag, 2006 - Vejledning i partnering med særligt henblik på offentlige og offentligt støttede bygherrer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, januar 2006, www.ebst.dk.


36

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Behandlingsgaranti til byggeriet Byggesagsbehandlingen i kommunerne er præget af store forskelle på sagsbehandlingstider og størrelsen af de gebyrer, som bygherrer skal betale for byggesagsbehandlingen. Det er stærkt generende for byggeriet og slet ikke holdbart, mener Dansk Byggeri / Af Niels Nielsen, DANSK BYGGERI

sat i regeringens initiativ om hurtig-

om certificering i de øvrige klasser.

hed og kvalitet i den byggetekniske

Dansk Byggeri er enig i, at det

med maksimale sagsbehandlingstider. Behandlingsgarantien skal selv-

sagsbehandling under den bygge-

kan give tidsmæssige gevinster at

følgelig fastsættes under hensyn til

politiske handlingsplan fra maj

integrere den tekniske byggesags-

byggeriets kompleksitet herunder

2007.

behandling i projekteringen, men

for eksempel behov for nabohørin-

den skitserede certificeringsordnin-

ger eller lignende.

Rådgiverne som byggesagsbehandlere

gen er for tung og for omkostningskrævende. Det helt centrale fokus for det

Erhvervs- og Byggestyrelsen udar-

Det er et skridt i den rigtige retning, at den tekniske byggesagsbehandling kan udføres af bygherren

bejdede midt på sommeren et

videre arbejde skal efter Dansk

eller dennes rådgiver som en inte-

udkast til model for, hvordan den

Byggeris opfattelse være:

greret del af projekteringen. I sene-

tekniske byggesagsbehandling kun-

korte sagsbehandlingstider

re faser bør man også se på, hvor-

ne gøres hurtigere og bedre.

ingen yderligere omkostninger

dan dele af den bebyggelsesregule-

eller administrative byrder på

rende byggesagsbehandling kan

byggeriet

integreres i projekteringen.

Modellen indebar, at byggesagsbehandlingen blev delt således, at •

sikring af byggeriets kvalitet

Lokalpolitisk indblanding i byg-

Da Dansk Byggeri i sommeren

kommunerne fortsat skulle gen-

2007 tog temperaturen på bygge-

nemføre den bebyggelsesregule-

sagsbehandlingen i kommunerne,

rende del, mens den tekniske del

Behandlingsgaranti

kelser, administrativt bøvl og unødi-

var der to forhold, der sprang i

skulle udføres som en integreret

De lange sagsbehandlingstider,

ge ekstraomkostninger for byggeri-

øjnene. For det første, at sagsbe-

del af rådgivernes projektering.

som Dansk Byggeri har dokumen-

et.

handlingstiderne i visse kommuner

Byggerierne blev inddelt i klasser

gesager betyder ofte både forsin-

teret, er helt uacceptable for bygge-

Derfor er det også et forhold,

var urimeligt lange – op til næsten

– se figur 1 - således, at der i klas-

riet, og sagsbehandlingstiderne skal

man bliver nødt til at se på – for

et halvt år – og for det andet de

se 0 ikke var krav om certificering

bringes markant ned. Byggeriet har

eksempel ved en opstramning af

store forskelle på byggesagsgeby-

af rådgiverne, mens der var krav

behov for en behandlingsgaranti

reglerne for lokalplaner.

rerne – forskelle på op til 1.000 %. En ny undersøgelse i november 2007 viser, at situationen ikke er ændret markant. Der er fortsat meget lange sagsbehandlingstider, som det fremgår af den regionale sammenligning i tabel 1. De lange sagsbehandlingstider kalder på forbedringer som forud-

Lav

Normal

Høj

sikkerhedsklasse

sikkerhedsklasse

sikkerhedsklasse

Traditionelt og simpelt

0

A

B

Utraditionelt og/eller kompliceret

A

B

C

Figur 1: Erhvervs- og byggestyrelsens model for indeling af byggerier i klasser. I klasse 0 i modellen er der ikke krav om certificering af rådgiverne, mens der er krav om certificering i de øvrige klasser.


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 37

Omkostninger og administrative byrder

at de kommunale bygningsmyndig-

En bygherre, der ikke er tilfreds med

heder gennem byggesagsbehand-

kommunens sagsbehandlingstider og

lingen bidrager væsentligt til at øge

Byggetekniske centre

ningsbestemmelserne på det tekni-

gebyrer, kan ikke blot gå til en konkur-

byggeriets kvalitet. I hvert fald bru-

En mulighed for både at øge fleksi-

ske område, gennemføre stikprøve-

rent med et bedre tilbud. Det ænd-

ger de kommunale bygningsmyn-

biliteten og evnen til at tiltrække de

kontroller af rådgivernes kvalitets-

res ikke, fordi man flytter den tekni-

digheder - ifølge Erhvervs- og Byg-

nødvendige kompetencer vil være

sikring og dokumentation af bygge-

ske byggesagsbehandling fra kom-

gestyrelsens undersøgelser - yderst

at flytte sagsbehandlingen af den

sagsbehandlingen samt indgå som

munerne. Bygherren vil fortsat være

begrænset tid på den tekniske byg-

del, som rådgiverne og bygherrerne

faglige kompetente aktører ved

underlagt kommunens sagsbehand-

gesagsbehandling.

ikke skal udføre, til byggetekniske

godkendelse af de få byggerier i

centre. Centrene kunne for eksem-

højeste risikoklasse.

lingstider og gebyrer for byggesagsbe-

Der er ikke meget, der tyder på,

Endvidere viser undersøgelser-

for byggesagsbehandlingen fører til

behandlingstider. Endvidere vil de

meromkostninger for byggeriet.

byggetekniske centre kunne behandle dispensationer fra byg-

handlingen af de bebyggelsesregule-

ne, at de kommunale bygnings-

pel placeres i København, Århus,

rende forhold. Det rummer naturligvis

myndigheder har svært ved at skaf-

Odense, Ålborg og Esbjerg.

en risiko for, at sagsbehandlingen ikke

fe og fastholde de nødvendige

bliver optimal med store forskelle på

kompetencer til at yde en tilstræk-

sikre fleksibiliteten ved at bistå hin-

geris mening mange muligheder

gebyrerne som konsekvens.

kelig indsats.

De byggetekniske centre kunne

Selv om byggesagsbehandlingen i kommunerne har fungeret i mange år, er der efter Dansk Byg-

anden, hvis et enkelt center ikke

for forbedringer. Muligheder, som

Disse forhold taler for, at den

kan leve op til en behandlingsga-

bør indgå i de videre overvejelser.

grad inddrages i byggesagsbehand-

tekniske byggesagsbehandling -

ranti med definerede maksimale

lingen for at lette omkostningerne

samt så stor del som muligt af den

og de administrative byrder. Derfor

bebyggelsesregulerende bygge-

bør Erhvervs- og Byggestyrelsens

sagsbehandling - overlades til rådgi-

forslag om et centralt register med

verne.

IT og digitalisering bør i højere

alle data fra en byggesagsbehand-

Rådgiverne skal gennemføre og

ling gennemføres, og der bør være

dokumentere, at de kvalitetssikrer

mulighed for, at oplysninger kan ind-

byggesagsbehandlingen. Kravene til

berettes digitalt og i så stort omfang

kvalitetssikring af byggesagsbe-

som muligt direkte af bygherrer og

handlingen og dokumentationen

rådgivere.

bør naturligvis afstemmes med risikoklasserne, så kravene i de lave

Byggeriets kvalitet

risikoklasser er mindre end i de

En af byggeriets store udfordringer er

højere klasser. Det vil kunne sikre

at fastholde fokus på forbedringer af

kvaliteten af byggesagsbehandlin-

kvaliteten.

gen samt forhindre, at en ny model

Tabel 1:Regionale sammenligning af sagsbehandlingstider i byggesagsbehandlingen.


38

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Totaløkonomi på dagsordenen Vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug har bragt totaløkonomi tilbage på dagsordenen, men en ny undersøgelse viser, at der fortsat er barrierer. Et obligatorisk bygningsregnskab kan være vejen til bedre totaløkonomi i den eksisterende bygningsmasse, mener Dansk Byggeri.

vi skal modvirke vedligeholdelsesef-

nomi og efterfølgende initiere en

terslæb og reducere energiforbru-

række forsøgsprojekter i samarbej-

get, skal bygherrer bygge mere

de med statslige og almene byg-

Hvis vi skal modvirke vedlige-

herrer. Ambitionen er, at erfaringer-

holdelsesefterslæb og reduce-

totaløkonomisk. Totaløkonomi handler kort sagt om at vælge den løsning, som

ne også skal udbredes til kommu-

re energiforbruget, skal bygher-

nerne.

rer bygge mere totaløkonomisk.

bedst kan betale sig i hele bygnin-

Det bliver interessant at se,

gens levetid. Man vælger materia-

hvordan dette arbejde kommer til

ler, installationer mm., som måske

at spænde af, for totaløkonomi er

kan gøre opførelsesomkostninger-

trods alt ikke noget nyt. I 1998 og

ne lidt højere, men som til

2000 blev der indført krav om, at

delser, som befolkningen stiller sta-

gengæld kan reducere udgifterne til

almene og statslige bygherrer skal

dig stærkere krav om. Byggevirk-

energi, vedligeholdelse mm. i de

foretage totaløkonomiske vurderin-

somhederne har interesse i tota-

efterfølgende mange år. Man

ger. Der er dog ikke blevet fulgt

løkonomi, fordi et øget udbud af

anlægger et livscyklusperspektiv på

konsekvent op på kravet, og flere

byggeprojekter med vægt på byg-

byggeri frem for kun at fokusere på

bygherrer mener, at der mangler en

ningens totaløkonomi kan dreje

opførelsesomkostningerne. Erfarin-

brugbar regnemetode samt oplys-

konkurrencen i byggeriet væk fra

ger viser, at udgifter til vedligehold

ninger om materialers levetid mm.

billigste pris og over på kvalitet. Det

og forsyning kan udgøre 40 pct. af

Men mon ikke den stigende fokus

vil være godt for byggeriet og give

en bygnings samlede omkostninger

på vedligeholdelsesefterslæb og

byggevirksomhederne større incita-

over en 30-årig periode, så der er

energiforbrug samt naturligvis det

menter til at investere i efteruddan-

Det bliver mere og mere klart, at

penge at spare ved en totaløkono-

omkostningsbaserede budget- og

nelse, ny viden mm.

der er et stort vedligeholdelsesef-

misk approach.

regnskabssystem vil give totaløko-

Men der er også visse juridiske

nomi-dagsordenen mere fremdrift

udfordringer forbundet med total-

fremover.

økonomi. Der tænkes her på de

/ Af Lars Høier, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri

terslæb på den offentlige bygningsmasse og infrastruktur. Og regerin-

Flere tilløb

gens kvalitetsreform lægger op til,

Derfor er det heller ikke så mærke-

at der skal skabes øget kvalitet i de

ligt, at totaløkonomi er et indsats-

Sammenfaldende interesser

bliver et underkriterium ved licitati-

offentlige bygninger - skoler, syge-

område i den byggepolitiske hand-

Offentlige bygherrer har interesse i

oner.

huse mm. Samtidig er der hos

lingsplan, som regeringen fremlag-

at anlægge et totaløkonomisk per-

såvel regeringen som oppositionen

de i foråret 2007. Erhvervs- og Byg-

spektiv på byggeri, fordi det kan

Kortsigtede politikere

klare politiske målsætninger om, at

gestyrelsen vil i løbet af foråret

give dem besparelser på bygnings-

Analysevirksomheden Epinion har

vi skal nedbringe energiforbruget af

2008 udarbejde en manual for

driften, som kan bruges til andre

for Dansk Byggeri gennemført en

hensyn til klimaet og miljøet. Hvis

bedste praksis inden for totaløko-

vigtigere ting, f.eks. de velfærdsy-

undersøgelse af offentlige bygher-

fremtidige ansvarsforhold, hvis drift


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 39

rers syn på og erfaringer med total-

pct. af de offentlige bygherrer har

mangler viden og oplysning på

økonomi. Formålet er at få kortlagt

opdelt ansvaret for byggeri og drift i

området, så de før omtalte initiati-

barrierer og muligheder for, at

to eller flere separate afdelinger.

ver fra Erhvervs- og Byggestyrelsens

offentlige bygherrer i stigende grad

Det er formodentlig ikke særlig

side falder åbenbart på et tørt sted.

lader totaløkonomiske hensyn ind-

fremmende for totaløkonomisk

gå i byggeri.

Det nye er at samle og integrere de forskellige typer informationer og at stille krav om, at dokumentet offentliggøres

byggeri, når byggefolk og driftsfolk

Krav om bygningsregnskab

Undersøgelsen viser, at ca. en

sidder i hver deres afdeling med

Men en ting er at indarbejde drifts-

tredjedel af de offentlige bygnings-

hver deres særlige fokus og hen-

hensyn i planlægningen/opførelsen

chefer har lille eller ingen mulighed

syn. Og det fremgår da også af

af en bygning. Noget andet er at

for at få bevilling til et byggeprojekt,

undersøgelsen, at sammenlagt 35

håndtere bygningen økonomisk

der er dyrere end andre lignende

pct. af de offentlige bygningschefer

rationelt i løbet af dens levetid.

projekter i opførelsesomkostninger,

oplever, at beslutninger om total-

Som et redskab til at opnå bedre

men billigere når der tages hensyn

økonomi jævnligt, ofte eller altid

totaløkonomi i den eksisterende

til driftsudgifterne over en årrække.

frafaldes i besparelsesrunder.

bygningsmasse har Dansk Byggeri

og et nyttigt prioriteringsværktøj for

Endelig skal det bemærkes, at

en gang om året i en lettilgængelig form. Dermed vil det også blive vanskeligere for politikerne at spare på bygningerne.

foreslået, at alle offentlige bygherrer

politikere, brugerrepræsentanter og

har en begrænset tidshorisont, der

42 pct. af de offentlige bygnings-

og bygherrer, der modtager offent-

øvrige interessenter og bidrage til at

måske ikke rækker længere end til

chefer mener, at bygherrer ikke er

lig støtte, skal pålægges at revidere

skabe øget opmærksomhed om de

næste valg.

nok opmærksomme på sammen-

og offentliggøre et årligt bygnings-

offentlige bygninger/velfærdens

hængen mellem bygningers kvalitet

regnskab.

rammer.

Det tyder på, at en del politikere

Men samtidig viser undersøgelsen at knap en tredjedel af de

og de efterfølgende driftsudgifter.

offentlige bygningschefer ikke

Det lader til, at der simpelthen

Bygningsregnskabet skal opgøre

For de offentlige bygningsejere,

bygningernes vedligeholdelsesefter-

der i forvejen arbejder systematisk

præsenterer eventuelle totaløkono-

slæb, energiforbrug, indeklima,

med ovenstående udfordringer, vil

miske beregninger/vurderinger for

funktionalitet/egnethed til den

kravet om et årligt bygningsregn-

deres politikere. Begrundelsen er

aktuelle anvendelse mm. Det skal

skab ikke medføre nogen ekstra

typisk, at politikerne træffer de

Offentlige bygherrer har inter-

indeholde nøgletal, benchmarke

arbejdsbelastning. For øvrige byg-

overordnede beslutninger, mens

esse i at anlægge et totaløko-

bygningerne op mod andre bygnin-

ningsejere vil kravet være en nød-

kompetencerne til at træffe beslut-

nomisk perspektiv på byggeri,

ger og synliggøre de økonomiske

vendig hjælp til at få opprioriteret

ninger om totaløkonomi o.lign. fin-

fordi det kan give dem bespa-

konsekvenser af f.eks. udskydelse

området. Kommunerne indsamler

des på embedsmandsplan. Men

relser på bygningsdriften, som

af vedligeholdelsesarbejder eller

og analyserer den dag i dag en

spørgsmålet er, om totaløkonomi

kan bruges til andre vigtigere

investering i energieffektivisering.

række af de informationer, som bør

ikke ville vinde mere genhør hos

ting. Byggevirksomhederne har

dem, der sidder på pengekassen,

interesse i totaløkonomi, fordi

re mulighed for at opstille klare kva-

nye er at samle og integrere de for-

hvis embedsmændene i højere

et øget udbud af byggeprojek-

litetsmål for de offentlige bygninger

skellige typer informationer og at

grad solgte budskabet til dem.

ter med vægt på bygningens

og dokumentere, om målene nås,

stille krav om, at dokumentet

totaløkonomi kan dreje konkur-

hvilket er en forudsætning for at

offentliggøres en gang om året i en

Utilstrækkelig vidensdeling

rencen i byggeriet væk fra bil-

opnå mest mulig kvalitet for penge-

lettilgængelig form. Dermed vil det

Et tredje interessant resultat i

ligste pris og over på kvalitet.

ne. Desuden vil bygningsregnska-

også blive vanskeligere for politiker-

bet blive en vigtig informationskilde

ne at spare på bygningerne.

undersøgelsen er, at man hos 40

Bygningsregnskabet vil give bed-

indgå i bygningsregnskabet. Det


40

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Omsæt de flotte ord til reelle bæredygtige løsninger Der er blandt bygherrer et stigende ønske om at skabe bæredygtige byggerier. Men mange steder er bestræbelserne endnu famlende. Hvad skal der til for at komme fra visioner til handling, og hvordan sikrer bygherren, at også den bredere sammenhæng bliver tænkt med?

Nye ønsker før, under og efter byggeriet

accepteret af alle involverede, så vi

”Et mindre energiforbrug ved en

bæredygtige resultat.

ender op med det ønskede gode,

rentabel investering”. Det er ofte i

ISO-certificeringer og socialt ansvar

de baner en bygherre tænker -

Visionen

Global Compact blev lanceret i

måske fordi det er nemt, overskue-

Gennem de seneste år har Gront-

1999 af FN for at fremme virk-

ligt og forholdsvist konkret. Begre-

mij | Carl Bro afsat mange ressour-

somheder og institutioners soci-

bet bæredygtighed er dog langt

cer til at sikre, at vores tekniske

ale ansvar. På verdensplan har

mere kompleks. Som rådgivere

løsninger kan hjælpe vores kunder i

næsten 5000 tilsluttet sig de 10

oplever vi flere og flere bygherrer

forhold til at kunne stå inde for

principper – i Danmark er der pt.

som ud over økonomi og energifor-

deres visioner om bæredygtighed.

lidt over 50. Se mere på

brug også efterspørger tiltag som

Det har krævet, at vi som virksom-

www.unglobalcompact.org

social bæredygtighed både i leve-

hed også har kigget indad i vores

randørkæden, under selve byggeri-

organisation for at omsætte vores

markedschef Søren Hvilshøj,

et i form af høje sikkerhedsstandar-

egne krav om bæredygtighed til

begge Grontmij | Carl Bro

der på arbejdspladsen og ikke

reelle løsninger. Med visionen Plan-

mindst i form af en æstetisk flot

ning – Connecting - Respecting the

bygning, som indgår naturligt i

Future har vi valgt åbent at gå ud

bymiljøet og landskabet, og som

med et ønske om at levere bære-

/ Af bygherrerådgiver Susanne Unn Weihe og

foruden at være på forkant med

dygtige løsninger, som kan forbinde

Efterhånden efterspørger de fleste

miljøet i selve driften også tilbyder

fremtiden med nutiden. Det er sto-

bygherrer i Danmark bæredygtige

et sted, hvor det er behageligt og

re ord, som kræver at blive omsat

løsninger, når de står over for større

sundt at være.

til reelle systematiske tiltag. Derfor

Der findes forskellige certificeringer relateret til bæredygtighed, hvor de mest almindelige er DS/EN ISO14001 og EMAS som dækker miljøledelse og OHSAS18001 som dækker arbejdsmiljø.

har vi som virksomhed tilsluttet os

også være nyttige redskaber til

ordet ’bæredygtighed’ bliver flittigt

løsninger, kræver det i forhold til

FNs Global Compact’s 10 princip-

dokumentation af deres ønske om

brugt i deres nedskrevne visioner.

tidligere tiders byggerier en langt

per om social ansvarlighed og sam-

en bæredygtig udvikling. Ikke alene

Men hvordan omsætter bygherren

højere grad af forståelse, medejer-

men med certificeringer blandt

sikrer ISO14001/EMAS og OHS-

det komplekse og uhåndterbare

skab og vilje fra alle parter og ikke

andet i henhold til ISO9001 kvali-

AS18001 certificeringer at gælden-

begreb ’bæredygtighed’ til konkrete

mindst et meget tæt samarbejde

tetsstyring, ISO14001 miljøledelse

de lovgivning overholdes, men

handlinger, når domicilbygningen

tidligt i processen mellem arkitek-

og OHSAS18001 arbejdsmiljøledel-

begge standarder kræver, at der

står over for en bygningsmæssig og

ter, ingeniører, bygherren og bru-

se søger vi at sikre de bedst mulige

løbende skabes forbedringer til et

teknisk opgradering? Og hvad kan

gerne. Visionen skal således være

løsninger for miljø og arbejdsmiljø.

niveau, som ligger over lovgivnin-

rådgiveren bidrage med?

klar og ikke mindst forstået og

renoveringer eller nyanlæg, og

For at kunne levere sådanne

For bygherrer kan certificeringer

gens minimumskrav.


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 41

Dialog allerede i en tidlig fase mellem rådgiver, bygherrer og eventuelt andre interessenter er helt afgørende for processen omkring det bæredygtige byggeri. Foto venligst udlånt af TrygVesta

Proceslederen baner vejen til de bæredygtige løsninger

til faktisk handling og endvidere kan

hed ved en bygningsmæssig og

Mulighederne vil så spænde fra

forbedringerne dokumenteres ved

teknisk opgradering eksempelvis

et nyt kølesystem, som vil medføre

For at komme fra visionen til målet,

hjælp af forskellige målepunkter

være en reduktion i bygningens

et væsentligt forøget udslip af CO2,

bæredygtige løsninger, er det

såsom økonomi, arbejdsmiljø, mil-

totale CO2–udslip. Et andet mål

mens en manuel solafskærmning

essentielt at anvende en systema-

jø, ressourceforbrug, påvirkning af

kunne være forbedret indeklima.

vil være næsten neutral, kun bela-

tisk vurdering med et holistisk per-

og tilpasning i omgivelser samt til-

Som led i at finde den bedste

stet af udledningen ved fremstilling

spektiv. Derfor bliver det stadig

fredshed.

løsning oplister vi typisk et par tek-

af produktet. Også kølesystemets

nisk mulige løsninger, i nærværen-

og solafskærmningens gennemsnit-

de eksempel kunne det være

lige levetid og pris vurderes. Den

deren adskiller sig en del fra den

Det optimale valg kræver bredt udsyn

manuel solafskærmning eller rum-

mest bæredygtige løsning skiller sig

typiske projektleder og har ansvaret

Et overordnet mål for bæredygtig-

køling.

hurtigt ud, hvis vi bruger en traditio-

mere normalt at koble en procesleder på de større projekter. Procesle-

for gennem coaching af både arki-

nel tankegang, men skal løsningen

tekter, ingeniører og bygherrer at

være gennemført bæredygtigt, skal

bevare det holistiske overblik gen-

vi huske også at tage hensyn til det

nem hele forløbet og samtidig syn-

omgivende samfund samt ikke

liggøre og ikke mindst dokumente-

mindst de mennesker, som skal

re de tiltag og vurderinger, som

opholde sig i bygningen.

arbejdsteamet foretager undervejs i

Det optimale valg bør altså ses i

processen. Med den store kom-

en bredere og mere kompleks

pleksitet som moderne byggeri

sammenhæng sammen med

byder på, kan netop det holistiske

andre tekniske komponenter

overblik være særdeles svært at

såsom belysning, ventilation, isole-

fastholde, når de tekniske proble-

ring af vægge og vinduer, samt

mer tynger den enkeltes arbejds-

sociale værdier såsom æstetik,

byrde og beslutningsproces.

bymiljø, landskabsarkitektur, tilfred-

Der findes forskellige principper,

se medarbejdere og lavt sygefra-

som en procesleder kan anvende

vær. Når disse parametre medtages

til at sikre den holistiske vurdering.

i vurderingen stiger kompleksiteten

Balance Scorecard er et af de prin-

betragteligt, hvilket netop princippet

cipper, som Grontmij | Carl Bro kan foreslå. Gennem en systematisk proces omsætter vi delmål i bygherrens vision om bæredygtighed

Balance Scorecard kan hjælpe med Figur 1: I det bæredygtige byggeri handler det om at kombinere 1) et godt socialt arbejdsmiljø, fælles identitet og sammenhold mellem medarbejdere med 2) rentable, langsigtede løsninger og 3) optimeret udnyttelse af energi og andre ressourcer, energiformer og indeklima

at systematisere og dokumentere. Ved hjælp af en struktureret og systematisk vurdering af elementer


42

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

og delmål, er det muligt samlet set

en uundværlig del af moderniserings-

at forklare valget af den mest

projektet ”Det levende hus” – og det

bæredygtige løsning. En bæredyg-

gælder både hensyn til miljøet og

tig løsning, der alt i alt understøtter,

økonomien,” konstaterer koncernchef

det overordnede mål om at ned-

Stine Bosse i TrygVesta Avisen 08/07.

bringe CO2-udslippet.

Grontmij | Carl Bro er med i teamet

Balance Scorecard kan således

omkring det nyskabende kontorpro-

være en bygherres værktøj til at

jekt i Ballerup og Bergen som gen-

vise, at der er handling bag de flot-

nemføres i perioden 2008 og 2009.

Fakta om Balance Scorecard * Princippet bag Balance Scorecard blev udviklet i 1992 af Robert S. Kaplan og David P. Norton for at kunne måle hvorvidt en virksomhed når sine mål og visioner. Ved at omsætte komplekse emner såsom miljø, arbejdsmiljø og etik til målbare indikatorer giver det mulighed for at disse parametre indgår i den strategiske ledelse af virksomhedens

te ord om bæredygtighed. Meto-

udvikling på samme vis som traditionelle økonomiske nøgletal. Balance

den til at vælge bæredygtige

Scorecard indeholder typisk 4 grundelementer:

løsninger kombineret med at tæn-

1. Overføre visionen til operationelle mål

ke utraditionelt er vejen frem.

2. Formidling af visionen og link til individuel performance. 3. Forretningsudvikling

Nyskabende kontorprojekt ”Vi er i en spændende fase, hvor

4. Resultatmåling med lærings proces samt justering af strategien derefter

ledelsen og medarbejderne har pligt til at drømme – men samtidig ved vi,

* Fra Wikipedia

at vi ikke kan få alt. Bæredygtighed er

COBE’s Magic Mountains i Co-evolution er et eksempel på konstruktivt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, som udmønter sig i bæredygtig udvikling


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 43

8

ri e g

0 20

g

Vi

ses

y B å

p

Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.


44

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Solvarme i nybyggeri! sparetiltag og med en økonomi Når man sammenligner solder ofte er bedre end de fleste varme med de fleste andre andre traditionelle tiltag, dels energibesparende tiltag, fordi man kan foretage for at • et solvarmeanlæg er et af de få overholde bygningsreglesparetiltag, der virker på varmtmentets energirammer, vandsforbruget og derfor er viser det sig at solvarme særdeles relevant, hvis man vil ofte er særdeles fordelagnedbringe energiforbruget til tigt både med hensyn til lavenergiklasse 2 eller 1, og økonomi og med hensyn til endelig fordi at give arkitekten friheds• et solvarmeanlæg giver arkitekgrader i udformningen. toniske frihedsgrader i byggeriAlligevel ”glemmes” solet. F.eks. kan et normalt dimensioneret solvarmeanlæg give varme stadigvæk ofte. arkitekten mulighed for at overArtiklen giver råd og anvisholde energirammen med et ninger på at vurdere et sol20 % større vinduesareal end varmeanlæg i forbindelse der ellers ville være mulighed med nybyggeri.

vurdere solvarme i forbindelse med

hovedsageligt går til det varme

nybyggeri, og formålet med denne

brugsvand, og det er derfor varmt-

artikel er at give råd og anvisninger

vandsforbrugets størrelse, der er

til dette.

relevant for dimensionering af solvarmeanlægget. Solvarmean-

Hvilke steder er velegnede for solvarme?

lægget kan også levere varme til

Varmtvandsbehov

hovedsageligt sker i forår og efterår,

Når man skal vurdere, om et byg-

vil solvarmeanlægget stå uvirksomt

geri er velegnet for solvarme, må

om sommeren, hvis der ikke er et

man først og fremmest gøre sig

varmtvandsbehov.

klart, at solvarmeanlæggets ydelse

for (f.eks. mod nord så der ikke samtidigt opstår indeklimapro-

/ Af Klaus Ellehauge, Ellehauge & Kildemoes

blemer). I en markedsstatistik offentliggjort i

De nye energibestemmelser i byg-

november 2007 af Dansk Solvar-

ningsreglementet, som trådte i kraft

me Forening og vist på figur 1

i foråret 2006, har betydet øget

fremgår det, at markedet i Dan-

interesse for solvarme i nybyggeri.

mark efter nogle år med tilbagegang igen udviser samme store

Dels fordi

stigningstakt som markedet i Euro-

besparelserne fra et solvarme-

pa og resten af verden, idet det I

anlæg indgår i energirammen

2006 steg med mere end 50%

på lige fod med andre energi-

årligt. Der er derfor god grund til at

Figur 1 Markedsudvikling

rumopvarmningen, men da dette


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 45

Solvarmeanlæg integreret i tagfladen og etableret i forbindelse med byggeriet.

kWh/år pr. m2 vil et solvarmeanlæg

det vigtigt at benytte det varmt-

merhalvåret (bortset fra normal

bygningsreglementet vil der være

nedsætte energibehovet til 80

vandsforbrug, der realistisk kan for-

sommerferie).

tale om 2 varmtvandsbehov.

kWh/år pr. m2, og derved gøre at

ventes i bygningen.

I forbindelse med nybyggeri og

Dels standardvarmtvandsbehovet, som er defineret i bygningsreg-

Normalt fås den bedste økono-

energirammen på f.eks. 81 kWh/år pr. m overholdes). 2

mi, hvis solfangerarealet vælges i

Beholderstørrelsen skal normalt være ca. 40-50 liter pr. m2 solfanger.

forhold til varmtvandsforbruget som

lementet, og som for boliger er på

Det aktuelt forventede varmt-

250 liter/år pr. m2 opvarmet etage-

vandsbehov er derimod det varmt-

vist på figur 2. (F.eks. hvis varmt-

Egnede tagflader

real, og for andre bygninger end

vandsbehov, som bestemmer sol-

vandsforbruget i gennemsnit er 2

Det er endvidere vigtigt at der reelt

boliger er på 100 liter/år pr. m2

varmeanlæggets økonomi. Det

m3 pr. døgn vælges et areal på 25

er mulighed for placering af solfan-

opvarmet etageareal. (For boliger

varmtvandsbehov, der kan forven-

m pr. m VV pr. døgn, dvs. 25*2

geren. Normalt vil den bedste pla-

dog min. 15 m3/år og max 60

tes i et byggeri, afhænger i mindre

m2 = 50 m2 i alt)

cering være på byggeriets tagflade,

m3/år pr. boligenhed - for andre

grad af byggeriets areal end af

bygninger end boliger kan der fore-

antallet af beboere og forbrugets

varme til rumvarmen, kan arealet

andre muligheder. Solfangeren

tages tillæg til energirammen ved

art (er der tale om et kollegium

typisk forøges med op til 50 %.

giver den bedste ydelse, hvis den

også at foretage en beregning med

med unge, der går i bad dagligt,

Figuren gælder hvis varmtvandsfor-

er orienteret mellem SØ og SV og

det aktuelt forventede forbrug).

eller et plejehjem, hvor der af

bruget er nogenlunde ens i som-

har en hældning mellem 30 og

Standardvarmtvandsforbruget indgår i energirammeberegningen,

For beboelser regnes dog ofte med et forbrug på 40 liter varmt

størrelse, er standardvarmtvandsfor-

vand pr. person pr. døgn. Generelt

bruget bestemmende for, hvor stor

gælder, at jo større varmtvandsfor-

indflydelse solvarmeanlægget har

bruget er, jo større skal solvarmean-

på energiforbruget I forhold til over-

lægget være, jo billigere vil anlægget

holdelse af energirammen.

være pr. m2 solfanger, og jo bedre vil anlæggets økonomi være.

boliger vil et solvarmeanlæg, der er

Dog kan økonomien i et parcel-

dimensioneret i forhold til stan-

husanlæg være ligeså god som i et

dardvarmtvandsforbruget, nedsætte

stort anlæg, da der her er tale om

energiforbruget i forhold til energi-

installation af standardkomponen-

rammen med ca. 8-10 kWh/år pr.

ter

gibehovet f.eks. er udregnet til 90

Hvis anlægget også skal levere

et ugentligt bad?).

afhængigt af varmtvandsforbrugets

m2 opvarmet etageareal (hvis ener-

3

besparelseshensyn kun er ”råd” til

og da solvarmeanlæggets ydelse er

En tommelfingerregel er, at for

2

For at dimensionere anlægget og for at vurdere dets økonomi er

Figur 2 Vejledende solfangerareal

men der kan naturligvis også være


46

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

2006 blev endnu et rekordår for solvarme i Europa. Solvarmesalget i EU landene voksede i 2006 med 47% svarende til, at der i 2006 blev installeret 3 millioner m2 solfangere. Billedet er fra solenergimessen "Intersolar", som blev afholdt i Freiburg i juni med rekorddeltagelse af 32.000 besøgende og 600 udstillere i 10 messehaller. På grund af tumulten på tilslutningsvejene og ved indgangen må næste års messe henlægges til en større lokalitet i München.

60°, men en lodret placering på

Energipris

www.solvarmecenter.dk (Solv. i

ser for den øvrige varmeinstallation

facaden kan også komme på tale.

Endelig er prisen for den energi der

bygningsreglementet).

med i beregningen, medens den

Det er vigtigt at placeringen er

spares naturligvis afgørende for,

uden væsentlige skygger i forår-,

hvor god økonomien er i anlægget.

For særlige udformninger eller anvendelser (f.eks. til meget varierende varmtvandsforbrug) må der

sommer- og efterårsmånederne.

må vurderes og lægges til ved beregning med andre programmer. Normalt yder et solvarmeanlæg

benyttes andre programmer, hvis

mellem 300 og 550 kWh/m2 sol-

ikke er stor afstand mellem solfange-

Solvarmeanlæggets ydelse og besparelse

man vil udføre en præcis bereg-

fanger. Dertil kan så komme yderli-

ren, og der hvor solfangerbeholderen

Solvarmeanlæggets ydelse kan for de

ning. Man må så henvende sig til

gere besparelser i varmeanlægget.

placeres. Lange afstande fordyrer

almindelige anvendelser og an-

en solvarmespecialist.

anlægget uforholdsmæssigt meget.

lægsudformninger beregnes f.eks.

Det er endvidere vigtigt, at der

Det er vigtigt at skelne mellem

Anlægsinvestering

med SBI´s beregningsprogram Be06

anlæggets ydelse og besparelse.

For at vurdere om det er en god

lementet skal det det endvidere

eller et lignende program, som be-

For parcelhusanlæg kan kedlens

investering at etablere et solvarme-

bemærkes, at det kun er solvarme-

nyttes ved energirammeberegningen.

sparede tomgangstab ved at slukke

anlæg, må den årlige besparelse i

Til hjælp for beregning af ydel-

for den om sommeren, være af

udgift til energi sammenholdes

gens parcel, der kan tilskrives ener-

sen findes en vejledning på inter-

samme størrelse som selve sol-

med anlægsinvesteringen.

girammeforbruget.

netadressen

varmeydelsen. I Be06 er besparel-

I forbindelse med bygningsreg-

anlæg placeret indenfor bygnin-

Vejledende priser for solvarmeanlæg kan opgives af solfangerfabrikanterne, eller der kan benyttes kurven angivet på figur 3. Der kan dog være store afvigelser I forhold til figuren, og der sker meget i solvarmebranchen i øjeblikket. Husk at solvarmebeholderen erstatter en varmtvandsbeholder, og prisen for installation af denne fratrækkes derfor prisen for solvarmeanlægget. På samme måde erstatter solfangeren eventuelt en

Figur 3 Overslagspris for solvarmeanlæg

tagdækning.


SY NLI G H ED Rentabilitet

skal til for at overholde bygningsreglementets energiramme.

Den simple økonomiske tilbagebetalingstid kan beregnes når den årli-

Forudsætninger for beregning

ge energibesparelse omregnes til

af energipris for solvarme

relsen omkring ”Solenergi i energi-

kroner. Normalt kræver et solvar-

(figur 4):

rammen” er der ved at blive udar-

I et projekt støttet af Energisty-

bejdet et PC-værktøj, der sammen-

meanlæg kun meget lille vedligeholdelse, så driftsudgifterne er

Energiprisen er sat som den

ligner solvarmeøkonomi med øko-

minimale. Typiske økonomiske til-

kWh pris for sparet energi, der

nomi af andre energisparetiltag i

bagebetalingstider er mellem 7 og

giver en nuværdi på 0 under

nybyggeri. Programmet forventes at

20 år, medens den energimæssige

følgende forudsætninger:

kunne downloades bl.a. fra hjem-

tilbagebetalingstid typisk er mellem

Inflation:

2%

mesiden www.solarcitycopenha-

1 og 3 år (den tid det tager solvar-

Prisstigningstakt energi:

2%

gen.dk i løbet af vinter/forår 2008.

meanlægget at producere den

Kalkulationsrente (forrentning

energimængde, der er gået til

for private)

fremstillingen).

Nuværdi periode:

20 år

læg sikres via en frivillig kvalitetssik-

Anlæggets levetid:

20 år

ringsordning støttet af Energistyrel-

Den simple økonomiske tilbage-

3%

Kvaliteten af danske solvarmean-

betalingstid medregner imidlertid

(som regel er levetiden dog

sen. Ordningen er en videreførsel

ikke den fremtidige prisudvikling

større)

af den obligatoriske ordning, der

dels generelt (inflation) og dels på

fandtes i forbindelse med solvar-

energien.

metilskuddet, som forsvandt i 2002. Man kan se mere om denne

Ved en mere omfattende analy-

ordning på www.solvarmecenter.dk,

se baseret på nuværdi betragtnin-

hvor der også er yderligere infor-

ger kan der optegnes en kurve

mation om solvarme.

(figur 4), som angiver den vejle-

Energiprisen for solvarmen, som

dende energipris for solvarmen i

findes af kurven kan sammenlignes

afhængighed af anlægs(mer)inve-

med den aktuelle energipris, og

Som det ses bør solvarme i høj

steringen pr. kWh anlægget sparer

hvis den er lavere er solvarmean-

grad overvejes og vurderes ved

pr. år. (F.eks. hvis solvarmean-

lægget allerede nu en god investe-

ethvert byggeri. I Danmark har sol-

lægget koster 70.000 kr. mere end

ring.

varmemarkedet været gået i stå i nogle år, men er på vej op igen. I

den varmtvandsinstallation, der

udlandet har udviklingen tromlet

en årlig besparelse på 7.000 kWh,

Solvarme er en god forretning

går man på x-aksen ind med 10 og

Ved sammenlignende analyse af

nu "mainstream" og promoveres af

aflæser en pris for solvarmen på

energisparetiltag fremgår det at

alle Europas førende producenter

0,6 kr. pr. kWh for solvarmen. Hvis

økonomien af de fleste solvarme-

af kedler og opvarmningsudstyr.

energiprisen for den energi man

anlæg, dels er en god forretning, og

Den samme udvikling forventes at

ellers benytter er større end 0,6

dels er konkurrencedygtig med de

finde sted herhjemme i de kom-

kr./kWh kan anlægget betale sig).

fleste andre energisparetiltag, der

mende år.

ellers skulle have været, og giver

derudaf i flere år, og solvarme er

Sikker trafik Kommunerne har fået et større ansvar, når det gælder trafiksikkerhed. For at gøre det til en folkesag skal store og små trafikanter have information og inddrages i arbejdet. Tankegang hjælper med at kommunikere trafiksikkerhed – blandt andet i Hjørring og i Favrskov Kommuner.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Figur 4 Energipris for solvarme

Vanebrydende visuel kommunikation


48

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Danmarks største udstillingsprojekt En helt ny museumsbydel på én gang – det er blevet muligt i Den Gamle by i Århus. Men der mangler huse !

drømme om. Hidtil er Den Gamle By blevet

Gamle Bys store projekt om Den Moderne By. Museet skal bruge

skabt med én bygning ad gangen.

18-20 huse, som man håber på

Men med den store donation kan

hjælp til at finde.

vi planlægge og skabe en hel bydel i én proces og som én helhed.

Det er nedrivningsdømte huse, museet er på udkig efter, og opfordrer alle, der kender til den slags

/ Af projektchef, museumsinspektør Allan Leth Frandsen, Den Gamle By, Århus

Det er ikke helt forkert, når Den

Den Gamle By har brug for hjælp til det store museumsprojekt

huse, om at henvende sig.

Pladsen og pengene er der, men

Formålet med Den Moderne By i

flere af husene mangler til Den

Den Gamle By er at genskabe et

Kontakt Sekretariatet for Den Moderne By Den Gamle By, Viborgvej 2 8000 Århus C 86 12 31 88 Projektchef, museumsinspektør Allan Leth Frandsen

Et brokvarter

alf@dengamleby.dk – 61 28 05 24

Gamle Bys projekt til 161 mio. kr., ”Den Moderne By”, betegnes som Danmarks største udstillingsprojekt. De mange millioner er nemlig øremærket til at opbygge en udstilling

brokvarter (også kaldet fabriks-,

i 1:1 om livet i danske byer for

arbejder- eller jernbanekvarter)

godt en menneskealder siden.

som de fandtes – og til dels stadigvæk findes – i de danske provins-

Tanken om et moderne bykvarter i Den Gamle By opstod for få år

byer. Arkitektonisk er det målet at

siden, og da så A. P. Møllers

samle og vise et dækkende udsnit

Almenfond i foråret donerede 161

af brokvarterernes bygningstyper i

mio. kr. til hovedetapen af projek-

perioden ca. 1870-1940.

tet, kunne arbejdet gå i gang med at sikre helheder fra den tid, der ligger tæt på vores egen. Det er en enestående gave og samtidig en stor og meget spændende opgave. Vi er utrolig lykkelige over, at A.P. Møllers Almenfond nu gør det muligt at gennemføre dette projekt, som vi hidtil kun har turdet

Sådan forestiller Den Gamle Bys tegnestue sig, at den lukkede karré med huse fra 1870-1940 kan se ud. Det skal dog understreges, at der indtil videre kun er hjemtaget et forhus og to baghuse til projektet.

Kvarteret vil bestå af huse i totre etager. Der vil typisk være butikslokaler i stueplan og måske i kælderen. 1. og 2. sal. rummer boliger og liberale erhverv. Baggårdene huser lager- og værkstedsbygninger. Der er tale om jævne bygninger, hvor dog hjørnehusene vil skille sig


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 49

Denne samling billeder viser bl.a. Skottenborg 9A i Viborg inden flytningen og et af husets velbevarede køkkener fra 1920erne. Ved flytningen lavede Den Gamle Bys konservatorer mange farveundersøgelser i huset og både murere, tømrere, elektrikere og smede fra Den Gamle Bys håndværkerafdeling var i gang, da huset skulle demonteres. På bilederne ses også hvordan murerne spænder et facadelement sammen og hvordan facadens overetage hejses ned i store bidder.

ud som markører i bymiljøet. Byg-

blev huset skilt ad i store sektioner

der lå gemt bag tapeter, under lino-

ninger af denne type er kun yderst

og kørt væk på en blokvogn. Ejen-

leumsgulve og bemaling.

sjældent sikret ved fredning.

dommen vil indgå i den første del af Den Moderne By.

Huse fra stationsbyer er også en

Inden bygningen blev flyttet,

Da tømrerne havde fjernet det

Den Moderne By

meste, var det murernes tur. Den største udfordring var at opdele

1. etape

mulighed

foretog Dan Gamle Bys bygningsaf-

ydermurene i sektioner på op til

Erindringshus for demente

Som købstadmuseum vil Den

deling en grundig registrering. Den

fire meters længde. Murene blev

ældre, Dansk Plakatmuseum

Gamle By prioritere bygninger fra

bestod både af en tredimensional

stabiliseret med plader på begge

(nyopføres – C. F. Møllers tegne-

købstæder til Den Moderne By.

og en traditionel opmåling, tegning

sider og desuden blev der monte-

stue), Anton Rosens pavillon

og fotoregistrering.

ret skinner i fugen lige under det

1909, funkiskiosk 1934.

I perioden 1870-1940 er der imidlertid mange ligheder mellem

Den Gamle Bys bevaringsafde-

sted, hvor der skulle løftes. Da alt var spændt sammen blev

brokvarterernes arkitektur og stati-

ling deltog også i registreringsarbej-

onsbyernes arkitektur i perioden,

det ved undersøgelser af farve- og

de seksten sektioner løftet på blok-

og derfor er skal husene ikke nød-

tapetlag på væggene. Derefter ryk-

vogn og kørt på magasin.

vendigvis komme fra en købstad.

kede Den Gamle Bys tømrere ind

Ved at hjemtage huset på den-

Pris 32 mio. kr. – fuldt finansieret. Igangsættes 2008. Åbner 2009. 2. etape Nedlagt åhavn og Havnegade m.

for at fjerne bygningsdele af træ, for

ne måde har Den Gamle By sikret

Sådan flytter Den Gamle By et hus

eksempel døre, fodlister, forsænke-

en høj grad af materiel autenticitet i

hjørnehuse i lukket karré. 6-8

de lofter, gulvbrædder, køkkenborde

bygningen. Ved genopførelsen vil

historiske for- og baghuse med

I de sidste måneder af 2006 og de

og trapper. Omtrent samtidig blev

murene se ud som de gjorde, da

boliger, butikker og værksteder.

første af 2007 blev en stor beboel-

der fjernet radiatorer, vandrør, kon-

huset stod i Viborg – patina, små-

sesejendom fra Skottenborg i

takter og el-installationer.

skader, slidspor, opmuringsmørtel

sieret. Igangsættes 2009. Åbner

og fuger vil være samme sted, som

2014.

Viborg dokumenteret og hjemtaget til Den Gamle By. Ved flytningen

Undervejs kunne registreringen udbygges med de dele af huset,

da huset stod på roden.

Pris 161 mio. kr. – fuldt finan-


50

TEKNIK & MILJØ I BYGGERI

Svømmehaller:

Budgetter til renovering holder vand Stadig flere kommuner vælger at kortlægge vedligeholdelsesbehovet i svømmehaller. Med en flerårig vedligeholdelsesplan og et tilhørende budget for renovering holder driften af svømmehallerne sig flydende og den kommunale økonomi sig tørskoet!

/ Af Brián Kofoed og Ole Juhl Hendriksen, FORCE Technology

ekstraordinært godt sammen. Og

til behovet, og som foruden store

god oplevelse, når de kommer i

for det andet har mange haller en

økonomiske besparelser også giver

svømmehallen”, siger Arne Jensen.

god del år på bagen, og er i øvrigt

et godt indeklima for vores gæster

ikke altid dimensioneret til at rum-

og for de ansatte”.

me alle de aktiviteter, der foregår i

Komplekse problemer Hos Force Technology ser vi samar-

en moderne svømmehal. For det

Korrosion i søjler

bejdet med Korsør svømmehal,

tredje har vi – og flere kommuner

Desværre kommer en ulykke som

som et eksempel flere kommuner

– erfaret, at der er både tid og pen-

bekendt sjældent alene, og under

med praktisk og økonomisk fordel

ge at spare, hvis der etableres en

arbejdet med det tekniske system i

kunne gøre efter. Netop fordi

sammenhængende plan for den

Korsør svømmehal, kunne man

svømmebadsanlæggene er teknisk

fremtidige renovering.

også konstatere, at der var korossi-

komplekse, kalder det på stor ind-

ons- og andre skader i betonen på

sigt i de mange forskellige faglige

Moderne teknik

de bærende søjler og på promena-

tekniske og bygningsmæssige spe-

De erfaringer nikker man genken-

dedækket. Desuden var der ofte

cialer, som indgår i driften og vedli-

dende til i Korsør Svømmehal, hvor

klager fra gæsterne til Arne Jensen

geholdelsen.

halinspektør Arne Jensen kan for-

om, at bruserne i baderummene

tælle, at kommunen i samarbejde

ikke kunne levere tilstrækkeligt

gikrævende bygninger, hvor halvde-

med Force Technology, har udar-

varmt vand.

len af energien i en svømmehal

bejdet en langsigtet plan med til-

”Af hensyn til de kommunale

Svømmehaller er meget ener-

typisk bruges til vandbehandling og

hørende budget for det renove-

bevillinger havde vi et stort behov

ventilation. Det betyder også, at

Vi har etableret en tværfaglig eks-

ringsarbejde, der er påkrævet i en

for at danne os et overblik over

med den korrekte dimensionering

pertgruppe, som har specialiseret

årrække fremover. Han siger:

svømmehallens tilstand og over de

og styring af disse anlæg, vil der

vedligeholdelsesarbejder, der måtte

være mange penge at spare. Ofte

hold der knytter sig til etablering,

erkende, at vores varme- og venti-

være behov for nu og på sigt. Og

er det muligt ved renovering at

drift og vedligehold af svømmehal-

lationsanlæg var totalt nedslidt. Vi

selvfølgelig at få et økonomisk

opnå en reduktion i el- og varme-

ler. Der er nemlig behov for at se

satte forskellige undersøgelser i

overslag og en tidsplan for arbej-

forbruget på ca. 25 %, at det sam-

på svømmehallernes tekniske- og

gang og der blev fremlagt en plan

derne. I øjeblikket renoverer vi efter

lede energiforbrug, siger erfaringer-

bygningsmæssige forhold med et

for udskiftningen af systemerne. En

denne plan, hvilket giver en roligere

ne fra Force Technology.

bredere fagligt syn, end man traditi-

plan, der var en nytænkning af hele

arbejdsdag for os alle i svømmehal-

onelt gør. Og det er der faktisk flere

systemet, og som inddrog de sene-

len. Nu kan vi planlægge løbende

Driftsikkerhed

grunde til. For det første er en

ste teknologiske landvindinger på

vedligehold i stedet for at slukke

De høje temperaturer i svømme-

svømmehal et ekstremt miljø, hvor

området. Vi har i dag en dimensio-

ildebrande og koncentrere os om

hallerne kan resultere i nedbryd-

teknik og bygninger skal spille

nering af vores anlæg, som passer

at give vores mange brugere en

ning af bygningsdele, som i eksem-

sig i rådgivning om de særlige for-

”For nogle år siden måtte vi


TEKNIK & MILJØ I BYGGERI 51

plet fra Korsør, hvor vi foreslog opti-

net, saunaen, bruserne og cafeteri-

Etapevis renovering

lingsanlægget, så kapaciteten og

male tekniske og økonomiske

et. Derfor er svømmehallerne ofte

I Odsherredshallen har man også

vandrensningsevnen er øget. Ved

renoveringsmetoder inden for

blevet udvidet i takt med at beho-

oplevet fordelene ved at arbejde

begge renoveringer har fokus sam-

betonreparationer. Og så er der

vet for nye aktiviteter er opstået. Og

med etapeopdelte renoveringspla-

tidig været rettet på at nedbringe

hele spørgsmålet om myndigheds-

ikke alle steder er de tekniske

ner. I 2003 igangsatte man en

elforbruget og klorforbindelserne i

krav til f.eks. energi- og elforbrug,

anlæg gearet til den nye situation.

renovering af svømmehallens tekni-

vand og luft til gavn for indeklimaet.

vandkvalitet mv. Det er gode grun-

Svømmehallerne har undergået en

ske anlæg for at forbedre indekli-

Peter Ankarfeldt, ingeniør i Odsher-

de til at få en helhedsvurdering af

forvandling fra fokus på bad til

maet og badevandskvaliteten. Der

red kommune, og Force Technolo-

svømmehallens tekniske og byg-

fokus på sundhed og socialt sam-

blev udført planlægning og projek-

gy har arbejdet tæt sammen om

ningsmæssige forfatning, for i sid-

vær, og brugerne ser ikke med mil-

tering af et komplet nyt ventilati-

renoveringsplanen.

ste ende er det driftsikkerheden

de øjne på, at svømmehallen må

onsanlæg med en forbedret luftfor-

-

det handler om. Og en lukning af

lukkes på grund af manglende ved-

deling i svømmehallen. I 2005 fort-

at arbejde sammen med én

svømmehallen er nok alle bade-

ligehold eller teknisk svigt.

satte renoveringen af vandbehand-

rådgiver, der har kunnet favne

Det har været meget fornuftigt

mestres, ansvarlige ingeniørers og

alle de faglige aspekter i arbej-

kommunalpolitikeres mareridt, for i

det. Jeg synes, vi har fået en fair

dag er en svømmehal ikke blot et

rådgivning og en god sparring,

svømmebassin til lidt uforpligtende

og har etableret en ambitiøs

vandpjaskeri.

plan for højnelsen af vandkvaliteten i Odsherredshallen. Den

Sundhed og socialt samvær

etapevise renoveringsplan bety-

I dag samles mange mennesker

der også, at vi slipper for akut

om mangfoldige gøremål i svøm-

opståede problemer, og nu kan

mehallen, som dermed har udviklet

koncentrere os om de planlagte

sig til et vandbaseret aktivitetscen-

aktiviteter. Vi har fået en praktisk

ter. De allerfleste svømmehaller i

plan for vedligehold, investerin-

Danmark er ikke fra starten projek-

ger og den tilhørende økonomi

teret til den alsidighed, der følger

på alle væsentlige områder

med når pensionister, motionister,

inden for svømmehallen, siger Peter Ankarfeldt.

handicappede, konkurrencesvømmere og almindelige vandhunde

En tværfaglig vurdering af renove-

benytter vandrutsjebanen, varmt-

ringsbehovene og en plan for økonomien, kan være måden at få

vandsbassinet, udspringsbassinet, 50-meter-bassinet og soppebassi-

Nærbilled af søjle fod ved springbassin før ophug.

budgetterne til at holde vand.


52

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA

Energisparende tiltag kræver investeringer - men pengene kommer tilbage!

Kig på kommunerne i kampen for klimaet Med massive oversvømmelser, tørke og ødelæggende orkaner bliver udviklingen i klimaforandringerne tydeligere hver dag. Indsatsen for at bremse den udvikling kan være uoverskuelig med et væld af delte meninger og komplekse love. Men et kig på landets kommuner viser, at det ikke behøver være en uoverkommelig opgave.

heder kan ved at kaste et blik ud

Derfor kan det være en god ide at

år gennemgået sine bygninger

over det ganske land få masser af

samle resultatet af besparelserne i

samt registreret og gennemført

inspiration til indsatsen. Mange af

en pulje, der kan bruges til investe-

energibesparelser. Resultatet er

landets 98 kommuner er nemlig

ringer i nye besparelser. Odense

klart: I perioden 1988 til 2005 har

langt fremme, hvad angår energi-

Kommune har f.eks. en årlig bevil-

kommunen sparet over 20 procent

besparelser og alternative energikil-

ling på 2,6 mio. kr. til energitiltag.

CO2 på trods af, at varmeforbruget

der.

Kommunens bygningsfolk finder

allerede var blevet halveret i perio-

besparelser i bl.a. institutioner og

den 1974 til 1986. Alle gennemfør-

ne eksempelvis hædret med Energi

forelægger dem for ledelsen. Hvis

te tiltag har en tilbagebetalingstid

& Miljø-prisen for deres aktive ind-

ledelsen er med på ideen, gen-

på under syv år. Det præcise over-

sats. Det er netop deres kunststyk-

nemføres projektet, og institutionen

blik har givet den troværdighed, der

ke, der har fået Foreningen for

får reduceret driftsbevillingen sva-

skulle til for at få politikerne med

Energi og Miljø til at kaste et nær-

rende til besparelsen. På den måde

på investeringerne. En gammel

mere blik på andre kommuners

kommer pengene tilbage og kan

borgmester har ligefrem udtalt, at

gode eksempler. Det er der kom-

bruges til nye investeringer.

energiafdelingen var en af de bed-

I februar i år blev Skive Kommu-

met følgende ti anbefalinger ud af.

re investeringer i kommunen, og at den har sparet borgerne for en halv

Anbefaling nr. 1: Indfør energipuljer

Anbefaling nr. 2: Kend og vedligehold bygninger og anlæg

Mange energibesparende tiltag

En systematisk registrering af byg-

kræver investeringer, og i de stram-

ningernes energimæssige tilstand

Det kræver politisk vilje at reducere

me kommunale budgetter er det

er et godt redskab til at identificere

Anbefaling nr. 3: Udnævn energi- og miljøambassadører

Danmarks energiforbrug og CO2-

ikke altid nemt at finde plads til det

og prioritere energibesparelser

Albertslund Kommune, der lige har

udledning. Men det kræver også

- specielt fordi både borgere og

samt at integrere energiforbedrin-

vundet Nordisk Råds Natur- og Mil-

videndeling og erfaringsudveksling.

politikere ofte prioriterer bedre ser-

ger i det løbende vedligehold.

jøpris, har gennem mange år udar-

Kommuner, politikere og virksom-

vice frem for energibesparelser.

Esbjerg Kommune har igennem 30

bejdet grønne regnskaber for egne

/ Af Hanne Sørensen, formand for Foreningen for Energi og Miljø

eller en hel skatteprocent.


TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA 53

bygninger og boligområder. Med

knækkes, og elforbruget pr. m2 skal

ler forskere og virksomheder under

et vigtigt redskab til at finde ener-

afsæt i disse har kommunen kun-

nedsættes med en procent om

ét tag.

gispild samt at fastholde fokus på

net prioritere og motivere indsatsen

året i tre år. Den nye form for aftale

over for borgere og ansatte. Det

sikrer politisk opbakning. Kombine-

har ført til en lang række initiativer: -

med stor succes indført energisty-

ret med rådgivning og vejledning,

Oprettelse af miljøgrupper i de

mener kommunen, at det er reali-

Når man bygger nyt, kan det betale

styr på energiforbruget på denne

enkelte forvaltninger, der laver

stisk at knække den stigende elfor-

sig at tænke på den fremtidige drift.

måde i mere end 20 år. Kommu-

interne kampagner og finder

brugskurve.

Små ekstrainvesteringer i energief-

nen har i dag et centralt webbase-

fektive installationer kan give store

ret energistyringssystem, hvor både

besparelser i den fremtidige drift.

teknisk forvaltning og institutioner-

lys efter arbejdstid. Offentlig-

Det kan også betale sig at kigge på

ne kan følge forbruget. Oplysnin-

gørelsen af tallene medførte et

Som kommune er det muligt at bli-

energisparetiltag under renovering

gerne præsenteres, så lægfolk

markant fald i unødigt tændt

ve herre over egen energiforsyning

og ombygning, da nogle af disse til-

uden teknisk ekspertise kan se, hvis

apparatur

eller i hvert fald dele af den. Ved at

tag ofte kan betale sig, når man alli-

der er noget galt. Dermed bliver

ling af tændte pc-skærme og

-

-

ring. Gladsaxe Kommune har holdt

Anbefaling nr. 6: Bliv herre over energiforsyningen

energibesparelser, f.eks. optæl-

-

forbruget. Mange kommuner har

Anbefaling nr. 8: Byg og renovér energirigtigt

Udnævnelse af energister i bør-

efterspørge alternativ energi eller

gevel er i gang med stilladser og

lækager og lignende opdaget hurti-

neinstitutioner, der følger for-

vedvarende energiteknologier er

håndværkere. Prisvinderbyen Skive

gere. Sidst, men ikke mindst, går

bruget og fremstår som rolle-

kommunerne med til at forcere

har i forbindelse med opførslen af

der ofte lidt sport i det, når man

modeller for børn og kollegaer

udviklingen. Kommunernes indsats

sit nye rådhus f.eks. investeret 5

kan se på kurverne, at det faktisk

Hjælp til boligområder med at

billiggør således teknologierne og

mio. kr. ekstra (ud af et 100 mio.

nytter at slukke lyset.

lave miljøhandlingsplaner igen-

skaber bedre betingelser for udvik-

kr.-byggeprojekt) til energitiltag og

nem Agenda 21 - FNs plan for

ling og produktion. Frederikshavn

dermed reduceret bygningernes

at opnå bæredygtig udvikling

Kommune har iværksat et ambi-

CO2-udslip med 25 procent om

Oprettelse af netværk for ejere

tiøst projekt, hvor målet er, at byen

året. I Ballerup har man i forbindel-

Sidst men ikke mindst: kig på kommunernes gode erfaringer

og brugere af de mange byg-

skal være 100 procent CO2-neutral.

se med renoveringen af rådhuset

Disse eksempler bygger på konkre-

ninger, der skal renoveres, så

Energiforsyningen i byen skal

udvidet projektet med ventilations-

te erfaringer fra hverdagen i aktive

det bliver så energirigtigt som

lægges om, så byen udelukkende

forbedring og nyt belysningssy-

og dynamiske kommuner. De er

muligt.

forsynes via solvarme, solceller, bio-

stem. Denne udvidelse medfører

hverken unikke eller epokegørende

brændsel og vindmøller. I prisvin-

markante indeklimaforbedringer og

for kommunerne, men de virker.

Anbefaling nr. 4: Stil krav til nybyggeri

derbyen Skive har de desuden byg-

en årlig besparelse på 1,4 mio. kr.

Og det er netop det, der efterlyses i

Kommunen kan som plan- og byg-

hvert år skal omdanne 30.000 tons

gemyndighed gøre meget for at

get et nyt forgasningsanlæg, der

klimadebatten herhjemme – de gode eksempler, som politikere,

træpiller til brændbar gas og varme.

Anbefaling nr. 9: Køb energirigtigt ind

præge borgernes energiforbrug, og

Kommunen har også vedtaget, at

Ifølge Elsparefonden kan det

tage udgangspunkt i. Den sidste

med den seneste revision af plan-

alle kommunale bygninger ved

offentlige spare 700 millioner kr.

anbefaling er derfor, at når du som

loven er det blevet muligt at stille

nybyggeri, ombygning eller renove-

årligt på elregningen ved at købe

politiker eller som repræsentant for

krav om energi- og miljøforhold

ring skal have installeret solvarme,

energirigtigt ind. Kolding Kommune

en kommune eller virksomhed selv

gennem lokalplanerne. Egedal

hvis investeringen er tilbagebetalt

har gjort det siden 1995, hvor en

står midt i debatten med besparel-

Kommune har i forbindelse med et

inden for 16 år.

grøn indkøbspolitik blev indført.

seskrav og energianbefalinger, så

Systemet er så enkelt og velfunge-

kast et blik på landets kommuner.

nyt boligområde stillet en lang ræk-

kommuner og virksomheder kan

Anbefaling nr. 7: Støt op om industrien

rende, at kommunens indkøbschef

gerne, så energiforbruget reduceres

Carsten Andrup er blevet en efter-

Foreningen for Energi og Miljø har

med 3,6 mio. kWh om året i for-

Der er store potentialer for beskæf-

spurgt foredragsholder i hele ver-

i 25 år arbejdet for at fremme

hold til almindeligt byggeri. Det vil

tigelse og eksport i den danske

den. Både slutbrugerne og miljøaf-

energibesparelser og miljøforbed-

årligt spare miljøet for 630 tons

energiteknologi. Kommunerne kan

delingen stiller minimumskrav til

ringer og har hjulpet en lang ræk-

CO2. Kravene er tinglyst, og servitut-

støtte industrien ved at stille gode

produktet, og alle tilbud, der opfyl-

ke af de danske kommuner via sit

terne er juridisk bindende - alligevel

rammebetingelser til rådighed.

der kravene, vurderes ud fra bl.a.

store netværk. Hvert år kårer fore-

har der været rift om de nye bygge-

Hobro satser f.eks. på at blive lan-

miljø, ekstra brugerfordele og øko-

ningen en vinder af Energi & Miljø-

grunde.

dets førende brintby. Derfor har

nomi, og tildeles point efter en ska-

prisen, der gives for en inspireren-

kommunen ikke alene udlagt særli-

la, der er fastsat på forhånd. Ind-

de og kreativ indsats for energi- og

Anbefaling nr. 5: Knæk kurven

ge industriområder til virksomhe-

købsafdelingen vælger herefter det

ressourcebesparelser. Foreningen

der, der bruger brint og arbejdet for

bedste tilbud.

består af medlemmer fra bygge-

Lyngby-Taarbæk Kommune var

at bygge lokalt produktionsanlæg;

blandt de første, der indgik den nye

kommunen har også bidraget med finansiering af et forstudie af mulig-

Anbefaling nr. 10: Styr forbruget

leverandører, energiselskaber,

Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Kommunen har i en årræk-

hederne samt deltaget aktivt i at

At registrere energiforbruget og føl-

m.v. Læs mere på www.ffem.dk.

ke kunnet holde elforbruget stabilt,

etablere et fagligt netværk på

ge forbrugsudviklingen er ikke i sig

men nu skal der satses. Kurven skal

området, bl.a. et brinthus, der sam-

selv energibesparende, men det er

ke energi- og miljøkrav til bygnin-

branchen, boligsektoren, rådgivere, kommuner og statsinstitutioner


54

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA

Sæt pris på Miljøet Miljøøkonomi er et værktøj som kan sikre, at kommunen opnår størst mulig udnyttelse af de ressourcer, den anvender på miljøområdet.

er, at konsekvenserne af et miljøtil-

upræcise, og ofte bruges der derfor

tag systematisk identificeres og

markedsbaserede metoder, som

opgøres i kroner og ører. Politikerne

giver mere retvisende resultater.

får dermed et bedre beslutnings-

Netop i forbindelse med værdi-

grundlag. Miljøøkonomi er således

sætning er det dog vigtigt at kende

et værktøj, som hjælper kommu-

begrænsningerne ved miljøøkono-

nen i deres prioritering - kort sagt

mi – nogle miljøværdier kan være

kan det ved hjælp af miljøøkonomi-

meget svære at sætte pris på. Det

ske analyser sikres, at vi får mest

kan være værdier som vi ikke kun-

miljø, for de midler vi har til rådig-

ne forestille os at miste og som vi

hed.

ønsker at bevare for enhver pris, f.eks. Vadehavet.

Pris på miljøet / Af Camilla Kronborg Damgaard og Trine Nielsen,

Men hvordan er det overhovedet

NIRAS Konsulenterne

muligt at opgøre alle værdier ved

Miljøøkonomi på flere niveauer

et miljøtiltag i kroner og ører?

Alt afhængigt af formålet kan mil-

Hvordan kan vi sætte pris på

jøøkonomiske analyser udføres på

rekreative oplevelser som en van-

flere niveauer. Fra den snævre bud-

dretur i skoven, samling af svampe

getøkonomiske analyse, som ude-

og kanosejlads, som vi jo alle ved

lukkende tager højde for de direkte

Miljøøkonomi anvendes til at vur-

har en stor værdi for os, og derfor

økonomiske effekter, til den bredt

dere et miljøtiltags økonomiske

også bør indgå i det samlede reg-

favnende miljøøkonomiske analyse,

konsekvenser for samfundet. Mil-

nestykke? Det kan man ved at bru-

som også inddrager miljøgevinster

jøøkonomi kan f.eks. hjælpe med

ge forskellige værktøjer, som kan

såsom rent grundvand, der som

at svare på, hvordan vi billigst

hjælpe med at sætte ”pris på mil-

udgangspunkt ikke er en pris på.

muligt forbedrer tilstanden i vore

jøet”.

Den budgetøkonomiske analyse

vandløb, eller hvad kommunen får

Der findes avancerede spørge-

Resume Miljøøkonomi anvendes til at vurdere et miljøtiltags økonomiske konsekvenser for samfundet. Kernen i miljøøkonomi er, at samtlige gevinster og omkostninger forsøges beskrevet og kvantificeret. Politikere får dermed lettere ved at forholde sig til fordele og ulemper ved forskellige løsningstiltag og træffe en beslutning. Miljøøkonomi kan således bruges til at kvalificere og nuancere forvaltningernes arbejde. Artiklen giver en introduktion til de miljøøkonomiske begreber og eksempler på hvordan miljøøkonomi kan bruges som værktøj til at sikre, at vi får mest miljø for de midler vi har til rådighed.

kan bruges til at vurdere fordelin-

ud af at etablere skov eller andre

metoder, hvor man på forskellig vis

gen af indtægter og udgifter for de

naturområder bl.a. i form af øgede

interviewer folk om, hvad de vil

berørte parter såsom kommune,

indtægter fra ejendomsskatter.

betale for at besøge et naturområ-

virksomheder, husholdninger og

de.

stat, hvorimod den brede analyse

skal udføres, kan to forskellige til-

også ser på de samlede konse-

gange bringes i spil: Cost-benefit

kvenser for samfundet.

analyse og analyse af omkostnings-

Miljøøkonomi kan således anvendes på konkrete daglige områder i forvaltningen. Fordelen

Resultaterne af sådanne undersøgelser kan dog være meget

Når en miljøøkonomisk analyse


TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA 55

effektivitet (cost-effectiveness ana-

lene er større end omkostningerne

betale sig at iværksætte et givent

omkostningerne ved at opnå et

lyse). I en cost-benefit analyse

er tiltaget samfundsøkonomisk ren-

tiltag eller til at prioritere mellem

fastsat mål. Hermed bliver det

sammenholdes omkostninger og

tabelt. En cost-benefit analyse kan

forskellige tiltag. I en omkostnings-

muligt at rangordne forskellige til-

fordele af et miljøtiltag. Hvis forde-

bruges til at undersøge, om det kan

effektivitetsanalyse fokuseres på

tag, alt efter hvor billigt de kan nå

Om værdisætning Det er muligt at finde værdien af et naturområde ved at betragte pri-

rejsningen påbegyndes, dvs. i planlægnings- og opstartsfasen. I gen-

serne på de omkringliggende huse. En huspris afhænger af en række

nemsnit øges huspriserne med omkring 10 pct. Når selve skovrejsnin-

parametre, hvoraf nogle er knyttet til selve huset såsom størrelse,

gen er gået i gang influeres priserne i endnu større grad – nemlig

alder og kvalitet, andre er knyttet til beliggenheden. Det er almindelig

omkring 30 pct. Dette svarer til, at hvert hus er steget 266.000 kr.

kendt, at man skal betale mere for et hus, som ligger i et naturskønt

som følge af beslutningen om at etablere skov, eller til at skovrejs-

område, end et tilsvarende hus i et knap så attraktivt område. Merpri-

ningsområdet har en værdi på 146.000 kr./ha. Denne værdi må

sen for det attraktive hus afspejler værdien af naturområdet. Jo tætte-

anses at være et underkantsskøn, da skoven også har en værdi for

re huset ligger på det attraktive område, des større indflydelse har

borgerne i Ålborg, når de besøger området.

området på priserne. Ved at se på huspriser er bl.a. værdien af et skovrejsningområde (Drastrup) ved Ålborg blevet vurderet. Priserne på huse, som ligger umiddelbart op af skovrejsningsområdet, påvirkes allerede før skov-

Ved hjælp af analyser som denne kan kommunen få indtryk af, hvor meget indtægterne fra ejendomsskatter vil øges, hvis den etablerer nye skovområder.


56

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA

målet. En omkostningseffektivitets-

omkostninger forsøges beskrevet

kan således bruges til at kvalificere

analyse kan altså bruges, når kom-

og kvantificeret. Hermed er det

og nuancere forvaltningernes

munen skal identificere de billigste

muligt at opnå et billede over kon-

arbejde. Hermed forbedres det

virkemidler til at opnå en given

sekvenserne af et projekt for dels

politiske beslutningsgrundlag og

kvalitet af vandmiljøet eller billigst

de involverede parter ved forskelli-

det bliver nemmere for politikere

skal reducere støjen langs en vej til

ge miljøtiltag, dels samfundet.

og beslutningstagere at vurdere

et bestemt niveau.

En præcis kortlægning af et projekts konsekvenser samt oversæt-

Miljøøkonomi som prioriteringsværktøj

telse til en værdi, som også andre

Kernen i miljøøkonomi er som

der, at det vil blive lettere at forhol-

nævnt, at relevante gevinster og

de sig til projektet. Miljøøkonomi

end fagfolk kan tage stilling til, bety-

Om cost-effectiveness analyse I forbindelse med vandrammedirektivet opstilles der i statslige

forskellige løsningsmuligheder og efterfølgende prioritere.

Litteratur: Hasler et al. (2002): De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning - værdisætning af naturgoder med husprismetoden. AKF Arnbjerg et al. (2007): Klimatilpasning og Afløbssystemer. Miljøstyrelsen Aarhus Amt og Nordjyllands Amt (2004): Miljøøkonomisk analyse af Mariager Fjord. CEA af Mariager Fjord. Aarhus Amt og Nordjyllands Amt

Cost-benefit analyse

vandplaner konkrete mål for vandkvaliteten. Med udgangspunkt i

Der stilles nu ikke længere spørgsmål til om klimaændringerne kom-

disse mål skal kommunen opstille en plan, som prioriterer anven-

mer, men om hvornår og i hvilket omfang. Uanset reduktionsindsatsen

delsen af virkemidler/tiltag i kommunen. En cost-effectiveness ana-

er en del af klimaændringerne uundgåelige, og det er derfor relevant at

lyse kan danne grundlag for, at kommunen når målene på den

se på, om klimatilpasning vil kunne mindske skaderne.

mest omkostningseffektive måde. I en sådan analyse opgøres

Kloaksektoren er en af de sektorer, som vil blive hårdt ramt. Stigen-

omkostningerne ved at reducere f.eks. kvælstof ved anvendelse af

de mængder intensiv regn vil belaste kloaksystemerne, hvorved risiko-

forskellige virkemidler. Det kan være landbrugsrelaterede virkemid-

en for oversvømmede kældre, veje, mv. øges. Udvidelse af kloaknettets

ler som øget brug af efterafgrøder eller etablering af våde enge

dimensionering, separatkloakering, større regnvandsbassiner vil kunne

eller tekniske tiltag som forbedret rensning af spildevand.

imødegå en del ødelæggelser. Spørgsmålet er dog, om gevinsterne ved tilpasning er så store, at de overstiger omkostningerne.

Tilgangen er bl.a. blevet anvendt til at vurdere hvilke tiltag, som billigst reducerer kvælstofudledningen til Mariager Fjord. Resultatet af

Det fremgår af den eksisterende planlægning for Ålborg Kommune,

analysen er en ”omkostningstrappe”, der viser de enkelte tiltags

at byen løbende frem til år 2100 skal separatkloakeres, hvorved over-

omkostninger pr. kilo reduceret kvælstof. Det er muligt at reducere

svømmelser af kældre vil kunne undgås i fremtiden. Det er især

udledningen af kvælstof billigst ved at etablere vådenge. Etablering

kælderoversvømmelserne, som i dag giver anledning til store skade-

af renseanlæg vil derimod være en meget dyr metode til at redu-

somkostninger. En cost-benefit analyse af kloaksektoren i Aalborg

cere udledningen. Når omkostningerne pr. kg. reduceret kvælstof

viser, at kommunen kun opnår begrænsede gevinster, hvis de iværk-

for forskellige tiltag sammenholdes, er det enkelt for politikere og

sætter flere initiativer end de planlagte. Den miljøøkonomiske analy-

andre beslutningstagere at vurdere, hvordan en målsætning - fra

se viste hermed, at Aalborg kommunes strategi om gradvis at indføre

en økonomisk vinkel - bedst kan opfyldes.

separatkloakering er særdeles fornuftig.


Klimaet og planeten venter på handling Skal det blive ved snakken?

www.niras.dk Er du klar til at handle? Vi har udviklet et nyt tilbud til dig, der skal i gang med et nyt projekt. Ideen er at bruge tid på at tænke en ekstra gang. Inden du har truffet for mange beslutninger. Er du indstillet på at tænke anderledes, er det faktisk vores erfaring, at du kan spare op til 50-75% af klimabelastningen, uden at det nødvendigvis koster ekstra. Skal vi gøre noget ved det nu – sammen? kontakt Udviklingschef På Tværs Henrik Kærgaard hka@niras.dk – 20 45 71 47, hvis du har lyst til at tale nærmere om lige netop dit projekt. Se mere på www.klimalaboratoriet.dk


58

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA

CO2-neutrale kommuner er blevet populære – men hvordan? Der bliver flere og flere CO2neutrale kommuner in spe – og det er et fantastisk godt initiativ, for de nye og større kommuner kan faktisk gøre rigtigt meget for at sætte denne helt nødvendige udvikling i gang (når de nu ikke kunne finde ud af at gøre noget på Bali…). Men hvad er egentlig udfordringerne? – og hvordan kan vi hjælpe hinanden med dem?

/ Af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs i NIRAS

kommer vi ud over al snakken og

f.eks. satsede på, at halvdelen af

Dette lyder lidt kompliceret, men

skriverierne og begynder at handle

dagens energiforbrug skal stamme

er blot sund fornuft – i dag er vi

aktivt på denne store udfordring? –

fra vedvarende energi om 20 år –

alle enige om, at udviklingen i

for dér nåede vi jo aldrig til i

og samtidig satsede på at halvere

miljøforholdene i verden skal

90’erne, vel? – og der skete heller

energiforbruget på de samme 20 år

vendes, og hvis ikke forudsæt-

ikke så meget på Bali…

– så, vupti, ville vi have 100% ved-

ningerne 2 og 3 kan opfyldes, er

varende energi om 20 år og være

det jo svært at se, hvordan tinge-

rigtigt tæt på målet!

ne skal blive til noget, ikke? Det

Her er det lidt sjovt at se, at de fleste af aktørerne i øjeblikket laver CO2-opgørelser og planer. Men er

…men hvad er det så, der er

er dog også temmelig svært –

det overhovedet nødvendigt? – for

svært? Måske er det det med hand-

for vi ved jo alle, hvor svært det

ethvert barn i Danmark i dag ved jo,

lingen, for vi skal jo til at handle helt,

kan være blot at gøre noget, der

hvad der giver de store emissioner

helt anderledes, end vi er vant til…

kan give et økonomisk overskud…og nu skal vi altså både

og dermed også, hvad det er vigtigt

præstere dette, gøre noget godt

går vi ikke bare i gang? Svaret er nok

Hvad er egentlig udfordringen?

i nogle tilfælde, at det jo kan være

Bæredygtighed, bæredygtig udvik-

glade, så udfordringerne er

farligt og ansvarspådragende at gå i

ling og bæredygtige projekter og ini-

bestemt betydelige!

gang i virkelighedens verden, mens

tiativer har tre grundlæggende krav

Klima- og bæredygtighedsdags-

det er ret ufarligt at lave planer –

og forudsætninger (alt i henhold til

ordenen er med andre ord en af

”det er fint at lægge planer – hvis

Brundtland-rapporten fra 1988):

de mest udfordrende og innova-

man kan huske, hvor man har lagt

1. De skal være miljømæssigt

tionskrævende dagsordener, vi

at gøre noget ved, ikke? – så hvorfor

dem”. Samtidig er tidsperspektivet også lidt interessant. Vi skal reducere CO2udslippene markant indenfor ca. 20

for miljø og natur og gøre alle

bæredygtige, dvs. skal have en

som mennesker nogensinde har

positiv indvirkning på natur og

stået overfor – så behovet for at

miljø, herunder klimaet;

tænke og handle anderledes og

2. De skal være samfundsmæssigt

radikalt anderledes er meget,

år – men hvad kan ikke lade sig

bæredygtige, dvs. opleves som

meget stort…vi kender dog nog-

gøre på 20 år, prøv at se tilbage på

positive af alle berørte parter via

le rigtigt gode eksempler, herun-

det, at vi har fået hele 90’ernes

den helt enorme udvikling, der er

en professionel inddragelse af

der ikke mindst fremkomsten af

bæredygtigheds- og agenda 21

sket de sidste 20 år? 20 år er meget

disse undervejs i udvikling og til-

vindmølleindustrien i Danmark

diskussion i nakken igen her i 2007

lang tid, så hvis vi sætter den rigtige

blivelse;

gennem de sidste ca. 3 årtier –

– og nu er det lige pludselig alvor og

dagsorden i dag og begynder at

ikke bare snak. Derfor er det store

handle på den i morgen, så kan vi

dygtige, dvs. give god profit til

eksempel på noget, der i meget

spørgsmål lige nu også: Hvordan

rent faktisk sagtens nå det. Hvis vi

alle økonomisk involverede;

høj grad har positiv bundlinie på

Om at gå fra snak til handling… Der er faktisk lige pludselig sket

3. De skal være økonomisk bære-

dette er faktisk et helt fantastisk


TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA 59

alle bæredygtighedens tre

mølleindustrien til at ligne en dråbe i

Industrien…

dimensioner.

havet – for de skal jo alle sammen

Hvis det lykkes med byggeriet – og

…så nu skal vi bare skabe nog-

den samme vej meget snart, ikke? –

det gør det jo! – så vil vi om 20-30

le tilsvarende gennembrud med

så der er vildt mange penge i det

år have en bygningsmasse, der stort

for biler, der indebærer at de rig-

bioenergi, bølgeenergi, i trans-

her!

set hverken har brug for opvarmning

tigt miljøvenlige biler med lavt

eller køling. Dette betyder, at f.eks.

benzinforbrug slet ikke kan

portsektoren og i byggesektoren

vil spare væsentligt på energiforbruget! •

Vi har i Danmark et afgiftssystem

osv. – så der er nok at se til,

…så når vi begynder at brokke os,

fjernvarmeanlæg som vi kender

købes i Danmark. Det er jo helt

men også masser af mulighe-

skal I bare sige ”ja, ja, det er godt

dem i dag også bliver overflødige –

åndssvagt, og hvis I kan overbe-

der for at udrette noget! – og

med jer” – og stramme den et par

og derfor skal energitunge anlæg

vise vores landspolitikere om at

udfordringen er, at vi skal gøre

omgange mere! – hvis vi ikke kan

(som vi sikkert stadig vil have nogle

gøre noget effektivt ved dette,

noget helt andet, end vi plejer.

finde ud af det ved at høre, må vi jo

af…), både offentlige og private, lig-

kan vi næsten halvere vores

…og hvad er det så, vi skal

føle…

ge i klynger, så de kan udnytte hin-

energiforbrug til personbiler på

andens spild af alt muligt, som de

under 10 år! – og samtidig sikre,

Byggeriet

gør det i den industrielle symbiose i

at vi hele tiden bruger den nye-

Attituder…

I skal stille nogle voldsomt offensive

Kalundborg.

ste og mest miljøvenlige tekno-

I kommunerne skal I først og frem-

energikrav til alt nybyggeri – og til

Vi skal altså have planlagt nogle

mest ændre jeres planlægningstan-

alle renoveringer – og I skal også

ganske få klynger af ”tung produkti-

kegang i bæredygtig retning, så vi i

indføre skrappe konsekvenser, hvis

on” i Danmark, hvor alle ener-

indeholder road-pricing og bom-

det lange træk får lagt kursen om og

de ikke opfyldes.

gikrævende anlæg skal ligge – og

penge i de større byer, kan den

gøre?

kan begynde at tage de første skridt

Dette er et godt sted at starte,

logi. •

oven i købet finansieres!

dette er jo på mange måder allere-

i den rigtige retning med det sam-

fordi besparelsespotentialet er

de på vej, men hvorfor ikke lave pla-

me.

enormt – 20-25% af Danmarks

nen helt konkret?

Hvis afgiftsomlægningen også

Vi har i Danmark en bystruktur med lave byer og enorme parcelhusområder – en struktur, der

Dette indebærer, at I skal til at

samlede energiforbrug over ca. 20

stille krav til alle os andre om at gøre

år, hvis vi går hårdt til den – det er

Transportsektoren

gør det stort set umuligt at have

tingene anderledes og bedre. Det vil

det, fordi byggesektoren er uan-

Problemerne med transportsektoren

en effektiv transportstruktur. Så vi

vi helt sikkert brokke os voldsomt

stændigt dårlig til at lave energieffek-

handler om flere ting:

skal have startet en udvikling

over(!), derfor skal I hele tiden

tive bygninger i dag.

Vi har i Europa og Danmark et

hen imod høje, tætte byer –

meget ineffektivt og dårligt har-

altså byfortætning og ikke flere

huske, at hvis I stiller de rigtige krav

Denne sektor er nemlig meget

og udfordringer, der får os alle sam-

konservativ – men den er også

moniseret jernbanesystem –

barmarksbyer i Danmark! – så

men til at tænke og handle anderle-

meget hurtig til at stille sig om, hvis

derfor er jernbanen ikke et reelt

kan vi også gradvist lave en

des, så vil det udvikle et forretnings-

kravene bliver klare og uomgænge-

alternativ til vejtrafik, men det

effektiv transportstruktur med

potentiale for Danmark ude i verden

lig nok (den er også rigtigt god til at

kan den blive, hvis vores politike-

kollektive systemer i og imellem

i løbet af få år, der vil få hele Vind-

brokke sig…).

re vil gøre noget ved det, og det

byerne og individuel transport


60

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMA

dette på? – og at dette energitab i

lighed at snakke nye perspektiver

Vi har altså brug for at udvikle

dansk landbrug er af samme størrel-

med jeres lokale landmænd!

høje, tætte byer, der også er

se som 1/3 af vores samlede ener-

attraktive! – og de vil ikke kun

giforbrug på ca. 800PJ – og at det

Hvad får vi så ud af det?

nok i verden på dette område til os

hjælpe på transporten, men vil

faktisk ikke er medregnet i det natio-

…og der er helt sikkert meget mere,

alle i lille Danmark, så det vigtigste

også være langt mere energief-

nale energiregnskab?

vi kan gøre, når vi først kommer i

er at nogen begynder at handle NU!

Sjovt nok medregner vi bioener-

gang, men alene de ovennævnte

…organiseringen bliver svær!

punkter.

gi, hvis vi brænder den i et halmfyr,

initiativer kan – hvis de gennem-

Vi kan også skabe en langt større

men ikke hvis vi brænder den af i

føres effektivt og ambitiøst – spare

udfordring er at organisere arbejdet

integration af den kollektive og

grise!

af størrelsesorden 50% af Dan-

rigtigt – at få lavet en intern pro-

marks samlede energiforbrug over

jektorganisation i den enkelte kom-

fektive på stort set alle andre •

…så de modige vil handle først –

stort set alle andre steder…

individuelle transport på kort sigt

Nå, men dette indebærer faktisk,

og de vil også få alle markedsfordelene. Der er dog markedsfordele

Jeg tror, den umiddelbart største

ved at indføre et fælles koordi-

at der er nogle meget store CO2-

en 20 – 30 års periode. Og så kan

mune, der har energi, mod og kræf-

nerings- og afregningssystem for

gevinster at hente ved en gradvis

vi jo klare resten med udbygningen

ter til at bringe jer ud over det døde

alle typer af transport, så vi med

omlægning af dansk landbrug hen

af vedvarende energi, ikke?

punkt – og her skal I have en rigtigt

tiden alle kan køre med hinan-

imod en mere vegetabilsk produkti-

den og få en rimelig betaling for

on, f.eks. i form af specialprodukter som godt øl, godt brød, morgen-

Så hvad var det lige, der var så svært?

nok i organisationen og har opbak-

det – dermed skaber vi et langt mere fleksibelt og dynamisk

madsprodukter og gode grøntsager

Den store udfordring bliver at tage

skal kort sagt være nogen oppe i de

samlet system. Dette kan sag-

til nærområderne hos os selv og i

de første, større skridt til konkret

højere luftlag, der tør sætte sig selv

tens lade sig gøre ved brug af

nabolandene – og ved at etablere

handling, for det er ofte en grænse-

på spil for at få dette til at lykkes –

mobiltelefonsystemet og det kol-

flere naturområder, så vi også har

overskridende oplevelse – og det er

dette er erfaringsmæssigt ofte

lektive ”rejsekort”, der allerede er

flere steder, hvor vi kan finde roen i

jo ikke så underligt, for det drejer sig

sværere jo større organisationen

i støbeskeen.

os selv og hinanden, måske endda

jo om både at tænke og handle på

er…men der er jo nogen, der allere-

naturområder, der plejes af kreatu-

en helt anden boldgade, end vi er

de er lykkedes med denne type af

…og også landbruget!

rer, der senere slagtes som højkvali-

opflasket med, så det er farligt! – i

aktiviteter i andre sammenhænge,

Vidste du, at dansk landbrug er en

tets kød til eksport?

det mindste tilsyneladende. Når vi

så I kan jo spørge dem!

næsten 100% animalsk produktion,

Dette er en stor mundfuld –

god projektleder, der er placeret højt

først er kommet i gang, tager det

ning helt fra toppen til dette. Der

Under alle omstændigheder er I

og at denne er meget effektiv isole-

men der er også meget CO2 at hen-

ene ord det andet, og da mulighe-

ved at starte op på en af de mest

ret set?

te, hvis f.eks. 1/3 af landbrugets are-

derne er uendelige, vil aktiviteten

vigtige, lovende og perspektivrige

al kan konverteres til bioenergiafgrø-

vokse eksponentielt, når vi lige kom-

aktiviteter for Danmarks fremtid – så

ved at konvertere vegetabilske pro-

der (uden lattergas…) er der ca.

mer over ”det døde punkt” – det er

gør det nu rigtigt, og held og lykke

dukter til animalske er ca. 90% og

10% at spare på Danmarks samle-

det, man kalder ”ketchup-effek-

med det!

at det ikke er nogen måde at undgå

de CO2-udledning! – så prøv ved lej-

ten”…

Vidste du også, at energitabet


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 61

Chef i Teknik & Miljø

Meld dig til 2 inspirerende dage med fokus på forandringer og ledelsesudfordringer - nu og i fremtiden. Vær med og få lejlighed til at drøfte løsninger, oplev spændende og inspirerende talere, der giver deres bud på tingene. Få ny viden, du kan drage nytte af, mød kolleger fra hele landet og styrk dit netværk i dagligdagen

Den årlige konference - Den tekniske chef - har ændret navn til Chef i teknik & miljø. Både indhold og form har også undergået en række ændringer som en konsekvens af opgave strukturreformen og ny organisering i landets kommuner. Ændringen betyder også, at konferencen nu henvender sig til hele ledergruppen i teknisk forvaltning. Vi opfordrer derfor hele ledergruppen til at deltage. Vi glæder os til at byde jer velkommen på konferencen.

Du kan bl.a. høre følgende indlæg på konferencen: Velkommen til vidensamfundet og næste generation! Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk Velkommen til en ny virkelighed i mellem borgere og politikere! Partner Lisbeth Binderup, Lundgaard konsulenterne På opdagelsesrejse i fremtiden med bagage og med dansktalende guider Nye perspektiver på hverdagen og på den fremtid, der venter v. Dialogteatret

5. - 6. marts 2008

Hvad er den ledelsesmæssige udfordring, når organisationer bliver store! En guidet tur i det digitale landskab! Chefkonsulent Jens Ole Back og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingen. Oplæg fra Syddjurs kommune og Københavns kommune. Infrastrukturen - en national udfordring! Medlem af Infrastrukturkommissionen Birgit W. Nørgaard, Adm. direktør i Grontmij Carl Bro Om konferencen - Tilmelding Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune. Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Højskole. Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


62

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

På billedet ses bl.a. formand for teknik- og miljøudvalget i Hvidovre Finn Gerdes, teknisk direktør Anders Thanning, borgmester Milton Graff Pedersen, vejdirektør Henning Christiansen og rektor på Kunstakademiets Arkitektskole Sven Felding (medlem af Vejprisjuryen).

Flot anerkendelse til Hvidovre! Hvidovre Kommune modtog d. 8. januar 2008 ”Vejprisen 2007” for omdannelse af Avedørelejren. En stolt borgmester Milton Graff Pedersen fortalte, at arbejdet med Avedørelejren har været en vigtig del af udviklingen af kommunen selvbevidsthed - som lille forstadskommune til hovedstaden. Vejdirektoratets Vejpris 2007 blev d.

dørelejrens veje og pladser. Den i

udvikle området til et integreret og

den forbindelse har blandt andet

8. januar tildelt Hvidovre Kommune

udformningen stringente, men i

levende bymiljø med boliger,

Hovedporten bibeholdt sin formelle

for omdannelse af Avedørelejren til

materialevalget enkle disponering

erhverv, kulturelle aktiviteter, instituti-

og klassiske udformning og betyd-

nyt integreret bolig- og erhvervsom-

viderefører militæranlæggets arkitek-

oner, vandrerhjem og film- og medi-

ning. De oprindelige interne vejes

råde, ”hvor vejstrukturen indgår på

toniske kvaliteter i en nutidig version.

eproduktion. Målet var at sikre de

udformning er bibeholdt og de nye

fornemste vis. Veje, stier, beplant-

Det gælder fra den overordnede

landskabelige og kulturhistoriske træk

veje er anlagt efter samme princip-

ning og belysning sammenbinder

plan til detaljen, hvor skiltning, afvan-

såvel som den bevaringsværdige del

per. De overordnede veje har fået

selvfølgeligt og uhøjtideligt området,

ding og belysning på forbilledlig vis

af bebyggelsen gennem lokalpla-

fortove. Materialevalget er klassisk:

i respekt for de gamle bygninger”.

er indtænkt i helheden.

nen. Det fortalte teknisk direktør

Granit, asfalt og beton,” fortalte

Anders Thanning, Hvidovre, i sin

Anders Thanning og fortsatte: ”Ave-

Det var del af den bedømmelse som vejdirektør Henning Christian-

Baggrund: Lokalplan i år 2000

præsentation af projektet.

dørelejren har på knapt 10 år for-

sen fra Vejprisjuryen fortalte, ligger til

Hvidovre Kommune vedtog i år

”Hovedintentionen med den fastlag-

vandlet sig fra at være et lukket mili-

grund for tildelingen af prisen.

2000 en lokalplan for Avedørelejren

te trafikstruktur har været at etablere

tært område til et byområde med en

Juryen har ønsket at fremhæve pro-

efter at have købt området af Forsva-

flere adgange til området for såvel

campuslignende karakter og med fin

jektet for dets fortolkning af Ave-

ret. Formålet med lokalplanen var at

kørende, cyklende, som gående. I

balance mellem aktiviteterne.”


TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63

Anders Thanning konstaterede, at

mæssig høj kvalitet, så lønner det sig”.

der har været en solid politisk vilje,

”Priserne er fine anerkendelser, men

forankring og opbakning til arbejdet

det vigtigste er først og fremmest, at

samt et forbilledligt samarbejde i

de mennesker, der skal bruge områ-

hele den kommunale organisation.

det – om det så er beboere, medar-

Thanning roste også samarbejdet

bejdere i virksomhederne og institu-

mellem de mange offentlige og pri-

tionerne herude eller besøgende

vate aktører, der har været med til at

udefra – bliver glade og får nogle

realisere projektet, og var særlig glad

gode oplevelser, når de færdes i

for, at Vejprisjuryen havde set det

helstøbte, smukke og velfungerende

unikke i projektet.

rammer”, sagde borgmester Milton Graff Pedersen

Tænk visionært! Det var på denne baggrund også en

Styrket forstadsidentitet

glad borgmester Milton Graff Peder-

Borgmester Graff Pedersen fortalte

sen, der på kommunen vegne mod-

også, at projektet har styrket for-

tog prisen:

stadskommunens identitet.

”Vi er meget stolte og beærede over

”I sidste ende er udviklingen af Ave-

at modtage Vejprisen, og vi er utroligt

dørelejren et synligt bevis på, at vi

glade for at også andre end vi selv

her i Hvidovre er i stand til at værne

kan se kvaliteterne i den nye bydel,

om vores kulturarv samtidig med, at

Hvidovre har fået. I 2007 modtog

vi finder nye funktioner og nyt ind-

Hvidovre Kommune faktisk også Bro-

hold til de historiske rammer. Ave-

læggerprisen for det fine brolægger-

dørelejren er med at styrke Hvidov-

arbejde her i Avedørelejren. Det viser

res identitet som en forstad, hvor vi

jo også, at hvor man tør tænke visio-

tænker nyt, hvor vi tænker skævt –

nært og kreativt, og hvor man vil

og hvor vi tænker med udgangs-

afsætte midler og kræfter til at finde løsninger af æstetisk og håndværks-

Hvidovre Kommune købte Avedørelejren af Forsvaret og vedtog i år 2000 en lokalplan for området

punkt i vores rødder”. -mna

iDeck terrassebrædder fra bæredygtig skovdrift DLH Nordisk tilbyder nu terrassebrædder i FSC certificeret træ af træsorten Bangkirai. FSC-mærket er kundens sikkerhed for, at træet er bæredygtigt produceret, for i en FSCskov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC er desuden den eneste globale mærkningsordning, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF og Greenpeace. iDeck terrassebrædder i Bangkirai er ikke blot det miljørigtige valg, også kvaliteten er i højsædet. Bangkirai er en hårdttræssort som stammer fra Indonesien, og terrassebrædderne changerer i mellembrunlige nuancer.Træsorten er meget modstandsdygtig overfor vind og vejr, samt for angreb af mikroorganismer. Dette gør en iDeck terrasse det perfekte valg til det danske klima. Sammen med terrassebrædderne tilbydes et komplet udvalg af strøer i matchende hårdttræssorter, som giver underlagskonstruktionen samme farve og kvalitet som terrassebrædderne.

Læs mere på www.dlh-nordisk.dk eller kontakt os på: 75 66 16 55

Bæredygtig skovdrift SW-COC-1521 ©1996 FSC


64

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vejforum 2007 –

I skyggen af infrastrukturkommissionen! Vejforum 2007 var udsolgt næsten før konferencen var annonceret – selvom der var plads til 800 deltagere. Debatten om Infrastrukturkommissionen fyldte i programmet.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

højere tal næste år. Ud af de 800

blemerne alene. ”I nogle områder

deltagere var 261 fra kommuner,

er problemerne så store, at opga-

184 fra Vejdirektoratet og resten fra

ven ikke kan løses – derfor skal der

entreprenører og rådgivere.

sættes mere skub i den kollektive

Det er det Nordiske Vejtekniske Forbunds Udvalg 34 (www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/) der hvert år uddeler prisen til et miljøvenligt

trafik. Og det er vigtigt for os, at det

Uenighed om afgifter

bliver i hele landet – for Danmark

De politiske indlæg på konferencen

skal ikke skævvrides, når det hand-

– i skyggen af Infrastrukturkommis-

ler om tilbud om kollektiv trafik.”

sionens rapport - blev bl.a. leveret

Lund pegede også på en række ini-

af folketingsmedlemmerne Kristian

tiativer, der skal reducere sektorens

Pihl Lorentzen, Venstre, og Jens

miljøbelastning, bl.a. roadpricing og

Christian Lund, Socialdemokratiet.

udvikling af teknologierne der

Pihl Lorentzen startede med en kærlighedserklæring til veje og biler,

2007-udgaven af Vejforum d. 5. og

men også en anerkendelse af de

Infrastrukturkommission

6. december og selvom der var

problemer som er med trængsel

I december da Vejforum blev

plads til 800 deltagere, så måtte

og fremkommelighed. Der skal

afholdt var Infrastrukturkommissio-

nogen gå forgæves. Der blev uds-

investeres i udvidelse af vejnettet

nens rapport stadig kun ”på trap-

olgt på rekordtid. Det vidner om, at

for at afhjælpe trængselsproble-

perne” – offentliggørelsen blev

den kommunale del af Vejsektoren

merne.

udskudt på grund af folketingsval-

”Trafikal infrastruktur er hele for-

projekt, indenfor vejbyggeri eller vejvedligeholdelse, som bidrager med et godt eksempel til inspiration for andre i branchen. Dommerkomiteen består af de danske medlemmer af NVF’s

anvendes i transportsektoren.

Den danske vejsektor var samlet til

er ved at komme op til overfladen

Fakta om NVF Udvalg34 og Miljøprisen:

get. Og rapporten fyldte selvfølgelig

Udvalg 34 og tæller repræsentanter fra kommuner, rådgivende ingeniører, Vejdirektoratet og Asfaltindustrien.

Der skal udarbejdes en samlet plan for udvikling af infrastruktu-

efter kommunalreformen – og selv-

udsætningen for velfærd og derfor

i programmet og en af talerne var

følgelig, at arrangementet er sekto-

skal vi have løst problemerne, men

bl.a. kommissionens formand, Birgit

rens største faglige begivenhed.

vi siger nej til formynderiske tiltag

Aagaard-Svendsen, der fortalte, at

Det var også en glad repræsentant

som bompenge, parkeringsafgifter

rapporten har seks fokusområder

havne) til udlandet skal indgå

fra Vejforum, vicedirektør Per Clau-

og højere afgifter på biler,” sagde

som en central del af et effek-

sen, Vejdirektoratet, der kunne

Pihl Lorentsen. ”Bilerne bliver mere

områdets "fingre" skal sluttes.

byde velkommen til de mange del-

effektive og vi skal styrke den kol-

Fingerplanen skal suppleres

tagere. Der var repræsentanter fra

lektive trafik - det skal sikre miljøet.”

alle dele af vejsektoren og fra i alt

Socialdemokarten Jens Christian

ren i byregion Østjylland. •

Ringforbindelserne i hovedstad-

tivt transportnetværk. •

Indsatsen for at begrænse miljø og klima-påvirkninger skal inten-

med et trafikalt netværk. •

Danmarks porte (havne og luft-

siveres.

De enkelte landsdele skal •

ITS/trafikledelse skal sikre opti-

57 af landets kommuner – ikke

Lund tog afsæt i, at veje skaber

opkobles til de overordnede

helt ringe kommunal repræsentati-

udvikling, men at en udvidelse af

transportkorridorer og trafikknu-

mal udnyttelse af infrastruktu-

on, men det kan og bør blive et

de eksisterende veje ikke løser pro-

depunkter.

ren.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

SRS-Gruppen er nedsat som føl-

Birgit Aagaard-Svendsen fortalte, at

med prisen er at inspirere bran-

man regner med, at ny teknologi

chen til flere innovative projekter

ge af et samarbejde mellem

alene kan øge effektiviteten med 5-

om vejmiljø.

vejmyndigheder, industri og rådgi-

somhed omkring de mange fordele ved løsningen.

Vejmiljøprisen 2007 blev uddelt

vere, under vejregelgruppen, U.21,

Udstilling i nye lokaler

Hun så også gode muligheder i at

til et hold af forskere i SRS-gruppen

og har udmærket sig ved at produ-

I det nyombyggede udstillingsom-

gennemføre trafikprojekter med

(StøjReducerende Slidlag), for pro-

cere et udbudsmateriale, som gør

råde på Hotel Nyborg Strand var

Offentligt-Privat Partnering (OPP),

jektet ”1. generationssystem for

det nemt at formidle og udbrede

omkring 30 udstillere repræsente-

når skattemæssige uklarheder bli-

udbud og udførelse af støjreduce-

den miljørigtige støjreducerende

ret og det var et bredt udsnit af

ver fjernet.

rende slidlag”. Et støjreducerende

asfalt.

leverandører og rådgivere til de

10%.

slidlag kan reducere støjen med op

Gruppens arbejde er tilgænge-

danske veje.

Miljøpris til forskere

til 3 decibel, mellem vejoverflade

ligt på www.vejregler.dk. Ved hjælp

Nordisk Vejteknisk forbund (NVF)

og køretøjers hjul. En støjreduktion

af den nye vejregel kan nye støjre-

4. december 2008 på Hotel

uddeler hvert år på Vejforum den

i den størrelsesorden har stor

ducerende slidlag ”deklareres”, og

Nyborg Strand.

prestigefyldte ”Vejmiljøpris” – målet

betydning.

det er med til at skabe opmærk-

Vejforum 2008, afholdes d. 3. –

Kommunerne tilfredse med sektorsamarbejdet En undersøgelse blandt deltagerne i vejcen-

udgangspunkt i Vejdirektoratets seks vejcentre

gennemført en spørgeskemaundersøgelse

trenes netværk med kommunerne peger på,

for at sikre et tæt samarbejde mellem

blandt kommunale deltagere i vejcentrenes

at de er tilfredse med sektorsamarbejdet efter

vejmyndighederne på lokalt niveau. Vejcentre-

samarbejdsnetværk. Blandt de 175 respon-

kommunalreformen.

ne har i løbet af 2007 oprettet en række sam-

denter har 93% givet udtryk for, at samarbej-

arbejdsnetværk med kommunerne.

det har samme kvalitet som hidtil, eller at det

KL og Vejdirektoratet besluttede i forbindel-

er blevet mere velfungerende. 46% mener, at

se med kommunalreformen, at sektorsamar-

Som led i opfølgningen på, hvordan den

bejdet mellem Vejdirektoratet og kommuner-

nye struktur for sektorsamarbejdet fungerer,

det er blevet forbedret.

ne i videst muligt omfang skulle foregå med

har Vejdirektoratet i sidste halvdel af 2007

Kilde: www.vejsektoren.dk


66

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Om Infrastrukturkommissionen... Det Økologiske Råd:

KL og Danske Regioner:

Hvad Infrastrukturkommissionen overså Regeringens Infrastrukturkommission (ISK) hævder, at de har haft klima

Behov for national mobilitetsplan

og miljø som et af deres fokusområder. Alligevel kommer ISK med en

”Det er afgørende for den fortsatte vækst og udvikling i Danmark, at vi

række anbefalinger, som vil medføre, at transportens udslip af klimagas-

har effektive og moderne transportsystemer”, siger formanden for KL’s

ser vil stige endnu mere end hidtil. Det sker midt i en tid, hvor der er

Teknik- og Miljøudvalg Bjørn Dahl i en kommentar til den netop offent-

bred politisk enighed om, at vi skal tage klimaproblemet alvorligt, og hvor

liggjorte rapport fra Infrastrukturkommissionen.

regeringen siger de vil fastholde deres mål om at reducere trafikkens

”Jeg vil opfordre transportministeren til at tage initiativ til en national

CO2-bidrag med 25% frem til 2030 – vel at mærke i forhold til 1988.

mobilitetsplan efter hollandsk forbillede. I Holland har man netop ved-

Det svarer til en reduktion på 40% ift. i dag.

taget en mobilitetsplan for at komme trængselsproblemerne til livs, og

ISK bygger på den klassiske tilgang: ”predict and provide” – dvs. at man prøver at forudse transportbehovet, og så frembringer man den infrastruktur, som skal til for at tilfredsstille dette behov. Men denne tilgang er skruen uden ende. Man kan aldrig tilfredsstille transportbehovet ved at bygge flere og bredere veje. Det skaber blot

noget lignende har vi behov for i Danmark”, siger Bjørn Dahl. Forslaget fremsættes i et fælles brev, som KL og Danske Regioner netop har sendt til transportministeren som reaktion på rapporten fra Infrastrukturkommissionen. ”Bedre trafikløsninger er en af nøglerne til at løse problemerne med

behov for endnu mere transport. Der savnes en dokumentation for, at

trængsel, der er et stort og voksende problem. Der er skøn, der siger, at

det hjælper.

ventetider i køer svarer til 25.000 fuldtidsstillinger. Dertil kommer, at der

Man kan spørge: i hvilket land har man kunnet nedbringe bilkøer ved at bygge flere og bredere motorveje? I stedet skal man benytte en række virkemidler til at begrænse transportbehovet, specielt med personbil. Det kan bl.a. gøres ved en planlæg-

i vores byområder er store problemer med partikelforurening, og en modernisering af transportsektoren vil bidrage til at forbedre det globale miljø”, siger Bjørn Dahl. ”Der bør derfor ske en større satsning på kollektiv trafik, og der skal

ning, hvor nye arbejdspladser og boligområder placeres stationsnært.

laves løsninger, hvor forskellige transportformer kan kombineres. Det

Samtidig skal afgiftspolitik bruges aktivt til at reducere behovet for kørsel i

kunne for eksempel være udbygning af parkeringspladser ved statio-

personbil, specielt i byerne.

nerne og sikring af sammenhængende bus- og togløsninger,” siger Bjørn Dahl. ”En væsentlig forudsætning for, at Danmark kan være på forkant

Dansk Byggeri og FRI:

Anbefalinger tegner godt Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører roser Infrastrukturkommissionen for at have leveret mange gode forslag til håndteringen af de trafikale udfordringer frem mod 2030. Det mener adm. direktør Lars Goldschmidt, FRI, og adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, i en fælles kommentar til den endelige rapport fra Infrastrukturkommissionen. - Vores anbefaling er, at regeringen indarbejder kommissionens forslag i den kommende investeringsplan for transportinfrastrukturen. Det vil medføre betydelige nyinvesteringer, men fordelt over 25 år vil der ikke være tale om et uoverskueligt investeringsløft. Uden et løft får vi imidlertid ikke løst de stigende problemer med overbelastede veje og baner og det vil bremse udviklingen af velfærdssamfundet – vi har ikke råd til at lade være, slutter Lars Goldschmidt og Jens Klarskov.

med udviklingen, er, at vi anvender og videreudvikler de muligheder, som de intelligente trafiksystemer giver for at udnytte vejnettet optimalt og for at mindske transportbehovet for gods på veje.”

Dansk Industri:

Veje i verdensklasse DI er enig med kommissionen i nødvendigheden af store investeringer i et løft af vejnet og bane herhjemme. Det er også positivt, at kommissionen samtidig anbefaler politikerne at bruge pengene der, hvor problemerne med at komme frem er størst, nemlig i Hovedstaden, Trekantsområdet og Østjylland. ”Kommissionen har med sine seks fokusområder klart illustreret, at vi i de kommende år må sikre, at den danske trafikale infrastruktur kommer op på højeste internationale standard af hensyn til både virksomhederne og deres medarbejdere. Danmark skal være et attraktivt land at virke i, og det forudsætter en robust trafikal infrastruktur, som sikrer, at varer og medarbejdere nemt kan bevæge sig både inden for og ud over landets grænser,” siger direktør Kim Graugaard, DI, der har deltaget i kommissionens arbejde.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

Dansk Transport og Logistik:

Danmarks Naturfredningsforening:

Regional tankegang er fortid

Biler og forurening vinder over klimaet

Får I en motorvej, så får vi en bro! Den type regionale, politiske stu-

Flere biler, mere forurening og varmere klima. Danmarks Naturfred-

dehandler sætter anbefalingerne i Infrastrukturkommissionens netop

ningsforening mener, at Infrastrukturkommissionen er på vildspor i

offentliggjorte rapport punktum for – hvis anbefalingerne følges af

kommissionens anbefalinger til fremtidens trafik. Direktør i foreningen,

politikerne. Og det bakker Danmarks transportorganisation, Dansk

Gunver Bennekou, der har siddet i kommissionen, kan ikke støtte rap-

Transport og Logistik (DTL), fuldt op om. "Det er meget, meget vig-

porten, der offentliggøres den 10. januar 2008.

tigt, at pengene bruges dér, hvor der er størst samfundsmæssig

”Det er meget skuffende, at den brede erkendelse af, at vi skal gøre

gevinst ved det. Vi taler især om et meget trængt hovedstadsområde,

noget ved klimaforandringerne, er blevet tilsidesat i arbejdet med at

et trængselsplaget Fyn og det, man kan kalde Østjyllands-regionen.

udvikle infrastrukturen. Rapporten er helt ud af trit med virkeligheden,

Det betyder ikke, at der ikke er andre steder, hvor der er behov for

når den slet ikke baserer sig på, at udslippet af CO2 skal nedbringes,”

trafikale investeringer, for det er der. Men det betyder, at Danmark

siger Gunver Bennekou.

skal til politisk at prioritere store infrastrukturinvesteringer med maksi-

Hun efterlyser blandt andet konsekvensvurderinger for, hvad kom-

mal effekt, så det ikke ender i politiske handler om at dele sol og

missionens anbefalinger vil betyde for CO2 udledningen. Regeringens

vind lige, som man for ofte har set før", siger adm. direktør Erik Øster-

eget pejlemærke er, at CO2 udslippet skal reduceres med 25 procent

gaard, DTL.

inden 2030.

Der skal meget store milliardbeløb til over de næste 30 år for at

”Regeringen har talt meget om indsatsen mod klimaforandringerne.

sikre Danmark som et effektivt land med god mobilitet og fremkom-

Men vi mangler handling. Skal regeringen nå sit eget mål, kommer vi

melighed for borgere og gods. Og de investeringer skal vedtages og

ikke uden om at inddrage trafikken og infrastrukturen,” siger Gunver

planlægges hurtigst muligt, mener DTL.

Bennekou.

"Med infrastrukturkommissionens rapport er der et godt politisk

I dag står transportsektoren for 26 procent af den samlede CO2

værktøj til at få taget de rigtige beslutninger og få foretaget enkelte

udledning i Danmark, og tallet er steget 40 procent de sidste 20 år.

ekstra analyser og undersøgelser – og i dette år få udmøntet det i en

Gunver Bennekou frygter, at kommissionens arbejde vil betyde en

egentlig langsigtet investeringsplan. Jeg opfordrer politikerne til at

yderligere forøgelse af CO2 udledningen og anbefaler derfor regering og

være meget bevidste om, at vej- og banenettet i Danmark allerede

Folketinget til at skrotte kommissionens arbejde.

nu lider under et alvorligt vedligeholds- og investeringsefterslæb, og

”Vi går ud fra, at regeringen mener det, når de har udpeget en kli-

det er endnu en grund til, at der skal sættes turbo på de danske

maminister. Og Connie Hedegaard kan umuligt være tilfreds med Infra-

infrastrukturinvesteringer så hurtigt som muligt", siger Erik Østergaard.

strukturkommissionens rapport. Derfor opfordrer vi regeringen til at sætte nogle bindende mål for CO2 udledningen fra transportsektoren, og at man laver de nødvendige konsekvensvurderinger af kommissio-

FDM:

nens anbefalinger,” siger Gunver Bennekou, der mener, at rapporten i

Politikernes ansvar

langt højere grad burde sætte fokus på at fremme alternative transport-

Der er behov for politisk vilje, langsigtet planlægning og massive investeringer, hvis infrastrukturen skal fungere i fremtiden. Også kommunalpolitikerne har et ansvar, mener FDM. ”De danske politikere har med Infrastrukturkommissionens betænkning fået det bedste grundlag nogensinde til at sikre, at infrastrukturen hænger sammen – også i fremtiden. Derfor forventer vi

former. ”Løsningen er ikke flere motorveje. Klimaforandringerne betyder, at vores livsform på mange måder skal ændres fundamentalt. Vi er nødt til at nedbringe transporten på vejnettet og fremme alternative transportformer. Det handler naturligvis om at forbedre den kollektive trafik, så det bliver attraktivt. Men vi kommer ikke uden om roadpricing og grønne afgifter,” siger Gunver Bennekou.

også handling fra politikerne, der allerede nu bør træffe beslutning om en langsigtet finansiel ramme”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen. FDMs direktør har deltaget i Infrastrukturkommissionens arbejde og været formand for en særlig arbejdsgruppe, der skulle se på intelligente transportsystemer (ITS).

Se hele rapporten: Danmarks Transportinfrastruktur 2030 http://www.infrastrukturkommissionen.dk/


68

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Ny masteruddannelse til miljømedarbejdere

Rambøll vinder af Nordeuropas største hospitalsopgave Rambøll er med i vinderkonsortiet, der står bag Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri nogensinde. Det Nye Universitetshospital i Aarhus, som hospitalet kommer til at hedde, skal sammenbygges med det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Byggeriet løber over de næste 12-15 år og det samlede areal vil blive 500.000 kvm fuldt udbygget. I alt fire rådgiverhold har konkurreret om opgaven, og vinder blev

Strukturreformen har ført til et behov for fornyet fokus på planlæg-

DNU-konsortiet med Arkitektfirmaet C.F. Møller i spidsen. Herudover

ning og udvikling af landområderne. En masteruddannelse fra Skov

består konsortiet af: Rambøll, Cubo Arkitekter, Avanti Architects (UK),

& Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns

Schønherr Landskab, Tegnestuen Havestuen, Birch & Krogboe,

Universitet kan være løsningen på mange af udfordringerne.

Søren Jensen Rådgiv. Ingeniørfirma, Nosyko (N), Lohfert & Lohfert

I begyndelsen af 2008 afholdes tre specialiseringsmoduler, der

og Capgemini Danmark.

alle kan følges som enkeltkurser eller som en del af uddannelsen til Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning. »Ny viden og nye færdigheder, der går på tværs af de traditionelle fag- og politikområder, er blevet en nødvendighed mange steder efter gennemførelsen af strukturreformen. Derfor kan det være en rigtig god idé både for den enkelte og for organisationen, at medarbejderne efteruddanner sig,« siger studieleder Hanne Tanvig.Masteruddannelsen og de tre moduler, der tilbydes i første halvår af 2008, henvender sig især til medarbejdere i landets 98

COWI har vundet to store EU-miljøprojekter i Tyrkiet

kommuner, som arbejder med planlægning, udvikling og forvalt-

Den tyrkiske regering har valgt COWI til at lede to EU-projekter, som

ning af natur, miljø og landområder. De tre moduler fokuserer på

skal munde ud i en forbedret vandforsyning og spildevandsanlæg i

henholdsvis nye lokale udviklingsinitiativer, offentlig landskabsfor-

23 byer over hele Tyrkiet. Projekterne vil koste ca. 2,5 mia. kr.

valtning og Natura 2000-planlægning.

Den tyrkiske befolkning skal have et bedre vandmiljø. Det er intentionerne bag to store EU-finansierede projekter, som skal føre til en etablering af spildevandsanlæg i 15 byer over

Skanskas renoveringsregion sikret

hele Tyrkiet og vandforsyning i otte byer i det østlige Tyrkiet. Når projekterne bliver gennemført, vil de komme 2,4 mio. mennesker til gavn. Men før de kan realiseres, skal der foretages undersøgelser og projekteres anlæg for alle 23 byer - inklusive VVM-vurderinger og

Fremtiden er sikret for Skanska's sjællandske renoveringsregion, der

planer for driftsforbedring - således at EU, andre donorer og de tyr-

overtages af ledende medarbejdere og Jönsson Gruppen a/s

kiske myndigheder om et år kan træde ind med de ca. 2,5 mia. kr.,

- Med overtagelsen af Skanska's sjællandske renoveringsregion føjer vi endnu et stærkt aktiv til Jönsson Gruppen, og vi er stolte over den tillid, som regionens ledende medarbejdere viser os ved i det nye år at indtræde som medejere gennem overtagelse af 40 procent af aktiekapitalen.

projekterne vil koste at gennemføre. COWI leder de to konsortier på hver fire partnere, som den tyrkiske regering har udpeget til at varetage opgaven med at planlægge, projektere og lave udbudsmateriale. Divisionsdirektør i COWI Mogens Heering siger om de to opgaver:

Det siger adm. direktør Per Engsø Larsen fra Jönsson Gruppen i en

"Det er bemærkelsesværdigt, at vi har fået overdraget begge pro-

kommentar til overtagelsen, der omfatter samtlige aktiviteter - herun-

jekter. Det skyldes sandsynligvis, at vi på hvert hold har kunnet stil-

der 87 medarbejdere, alt maskinel og igangværende projekter samt

le med et stærkt team af ingeniører og økonomer, bl.a. fordi Tyrkiet

en solid ordrebeholdnin

siden 2005 har været et indsatsområde for COWI."


TEKNIK & MILJØ I NYT 69

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Kommunernes ingeniører vinker farvel til fryns Færre offentligt ansatte ingeniører har i dag personalegoder i form af for eksempel internetadgang og internetopkobling end for et år siden. Det står i kontrast til det stigende antal ingeniører i private virksomheder, der får fryns som en del af lønnen eller som et supplement. Forskellen fremgår af IDA's lønstatistik, som viser, at 80 pct. af

Energioptimering til forsyningsområdet Nyt samarbejde mellem Orbicon og PICCA Automation kan forbedre både drift og energiforbrug Det store fokus på energibesparelser gør, at mange renseanlæg, vand- og kloakforsyninger får en konsulent til at gennemgå systemet for at se, hvor der kan spares på energien. Både for at begrænse CO2-udslippet og fordi, det kan spare penge i det lange løb. Senest har DANVA i forbindelse med den årlige benchmarkingundersøgelse meldt ud, at vandsektorens energiforbrug skal ned

ingeniørerne i det private i dag har personalegoder, mod 74 pct. sidste år, mens kun 37 pct. af de offentligt ansatte ingeniører har fået fryns i år, mod 40 pct. sidste år. Dermed har lønforskellen vokset sig endnu større, end den seneste lønstigning, på henholdsvis 3,7 pct. i det offentlige og 5,4 pct. i det private, indikerer. Det offentlige mangler tradition for personalegoder, siger professor Henrik Holt Larsen, CBS. »Der er fra alle sider en nidkærhed over for frynsegoder i det offentlige, og den holdes ved lige af mediernes lyst til at falde over eksempler på "misbrug for skatteydernes penge",« siger han. Kilde: Ingeniøren

med 25 %. Kombinationen af viden om forsyninger og viden omkring energi giver de sikreste og mest optimale løsninger. Derfor er Orbicon,

omkring at tilbyde forsyningerne rådgivning omkring energi- og

Munck overtager Skanska’s Forsyningsledninger

driftsoptimering. Indsigten i processer og styring giver sikre løsnin-

Med overtagelsen af Skanska Forsyningsledninger i december run-

ger, der samtidig betyder besparelser i det lange løb.

der den fynsk ejede koncern Munck Gruppen en omsætning på

der har stor forsyningsfaglig indsigt, gået sammen med PICCA Automation, der har stor energifaglig og styringsmæssig indsigt,

det magiske tal en milliard kroner. Ved opkøbet sammenlægges Skanska Forsyningsledninger og

Stort underjordisk parkeringsanlæg i København

Tarco Entreprise til ét selskab under det nye navn Munck Forsy-

Den 25. oktober 2007 vedtog Københavns Borgerrepræsentation at

gen dermed runde en milliard kroner. Direktør for Munck Forsy-

give en anlægsbevilling til de første underjordiske, fuldautomatiske

ningsledninger a/s bliver den hidtidige direktør for Skanska-selska-

parkeringsanlæg. Dermed får erhvervslivet og lokale beboere i

bet, Flemming Skøtt, som udtaler:

Københavns ydre brokvarterer nu 840 nye parkeringspladser. Pihl A/S er totalentreprenør på opgaven og Grontmij | Carl Bro er

ningsledninger a/s, som derved er blevet en virksomhed med 800 ansatte og en omsætning på 600 mill. kr. Sammen med Munck Gruppen’s øvrige aktiviteter – specielt Munck Asfalt, vil omsætnin-

”Med samlingen af aktiviteterne bliver det nye selskab for alvor landsdækkende med enrække afdelinger fordelt over hele landet

blevet udvalgt til at stå for detailprojektering af betonkonstruktioner-

– og vi ser frem til at blive en endnu stærkere aktør på markedet

ne til det første af i alt tre nye parkeringsanlæg. Anlægget, der skal

for anlæg og renovering af alle former for forsyningsledninger, her-

bygges under jorden ved Leifsgade på Islands Brygge, giver plads til i

under fjernvarme, vand, kabler og kloak. Vor Renoform-afdeling har

alt 408 biler og indrettes med placering af biler i flere etager. Der er

således netop udviklet et system, der muliggør rørsprængning

tale om et fuldautomatisk parkeringsanlæg med fire bilelevatorer, der

med store dimensionsudvidelser uden jordfortrængning (MaxiPi-

selv bringer bilen på plads og henter den frem igen. Det mekaniske

pe), som imødekommer et stort behov set i lyset af de voldsom-

system leveres af Westfalia.

me regnskyl.”


70

TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Nyt fra COK

Høringssager

genanvendelse af restprodukter og

I perioden fra 27. nov. 07 - 4. Jan.

jord til bygge- og anlægsarbejder

08 til har faggrupperne afgivet svar

Ændring af bekendtgørelse om

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med spildevandsslam m.m.

Chef i Teknik & Miljø Målgruppen er ledergruppen i teknisk forvaltning Kursusperiode 05.03. – 06.03.2008

i følgende høringssager: Et banenent med fortrinsret for

Forslag til vandkvalitetskriterier

Byggesagsbehandling – grundlæggende (modul 1) Målgruppen er nye og mindre erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperiode: 10.03. – 12.03.2008 (pt. overtegnet) og 19.08. – 21.08.2008

godstransport KOM 2007 608

og miljøkvalitetskrav for 13 kemiske

Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) Målgruppen er erfarne medarbejdere beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperioder: 04.02. – 06.02.2008 og 06.05. – 08.05.2008

til jordbrugsformål

Overvågning af udviklingen på jernbanemarkedet KOM (2007)

stoffer Forslag til en struktur for den almene sektor

609 Bidrag til KL´s indspil i idéfasen Ændring af jordflytningsbekendt-

Batteridirektivet Ændring af reglerne om energimærkning af bygninger

gørelsen Nyt campingreglement kap. 3, § 7 Økonomiske/administrative

Økonomisk høring af batteridirektivet

konsekvenser af udkast til ny jordByggesagsbehandling – videregående (modul 3) Målgruppen er erfarne medarbejdere beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperiode: 10.06. – 12.06.2008

flytningsbekendtgørelse Ændring af bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier

Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – lederen som rollemodel (modul 1) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 05.03. - 07.03.2008 Ledelse i praksis – Lederen som coach (modul 2) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 28.04. – 30.04.2008 Ledelse i praksis – Modstandens dynamik (modul 3) Målgruppen er ledere under forvaltningschefniveau samt decentrale ledere Kursusperiode: 27.08. – 29.08.2008 Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 03.11. – 05.11.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Formanden 2008 - Genbrugsstationer........................................................25.-26. feb. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus .........................28.-29. feb. Ekstern støj....................................................................................................................3. mar. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar. Miljøgodkendelse af husdyrbrug ......................................................................4.-5. mar. Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar. Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar. Jordforurening, undersøgelse og risikovurdering....................................10.-11. mar. Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar. Udbud af kloakopgaver...................................................................................10.-12. mar. Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar. Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus.................................13.-14. mar. Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar. Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar. Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar. IT- værktøjer og GIS- strategi .................................................................................1. apr. Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr. Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr. Procesteknik 1 ..........................................................................................................7.-9. apr. Miljøansvarsloven – Temadag (hvis loven er vedtaget)....................................8. apr. Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr. Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Leverandør til teknisk forvaltning

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.


72

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk


74

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER

Leverandør til teknisk forvaltning

Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg. Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.


AdresseĂŚndring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg ¡ Tlf. 89 21 21 13 ¡ Telefax 89 21 21 14 ¡ E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lÌrer: n BUWVSEFSFLSBWUJMGPSCFESJOHFSBGNJMKà PH BSCFKETNJMKà n BUJEFOUJGJDFSFGPSBOESJOHTNVMJHIFEFS n BUJW°SLT°UUFGPSBOESJOHTQSPDFTTFS n BUJOUFHSFSFNJMKà PHBSCFKETNJMKà BSCFKEFUJ MFEFMTFPHTUSBUFHJ n BUGPSCFESFTBNTQJMPHSFHVMFSJOHNFMMFN NZOEJHIFEFSPHWJSLTPNIFEFS

Adgangskrav: .JOJNVNCBDIFMPSOJWFBVPHUSF¯STSFMFWBOU FSIWFSWTFSGBSJOHFMMFSNFMMFNUFLOJLFSVEEBOOFMTF TVQQMFSFUNFET°SMJHFSGBSJOH Varighed:5P¯STEFMUJETTUVEJVNNFEVOEFSWJT OJOHTEBHFQSTFNFTUFS IFSBGGJSFMà SEBHF  6OEFSWJTOJOHFOFSUJMSFUUFMBHUT¯JOUFSFTTFSFEFGSB IFMFMBOEFULBOEFMUBHF Pris:LSQSTFNFTUFSQMVTNBUFSJBMFS Ansøgningsfrist: BQSJM Studiestart:BVHVTU 'JOEGMFSFPQMZTOJOHFSQ¯www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse ,VSTVTTFLSFUBSJBUFUW*EB+FOTFO 5MGn&NBJMJK!JQMEUVEL

Velkommen til informationsmøder København:NBSUTFMMFSBQSJMLMQÂŻ%56JCZHOJOH TBM 1SPEVLUJPOTUPSWFU ,HT-ZOHCZ Ă&#x2026;rhus:NBSUTLM Â&#x201C;SIVT6OJWFSTJUFUJLPOGFSFODFDFOUSFU CZHOJOH MPL 'SFEFSJL/JFMTFOT7FK 5JMNFMEJOHWFOMJHTUUJMLVSTVTTFLSFUBSJBUFU

NoBells.dk

Â&#x201C;CFO6EEBOOFMTF

PĂĽ DTUâ&#x20AC;&#x2122;s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sĂŚtter vi fokus pĂĽ, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnĂĽr kompetence til at lede, koordinere og rĂĽdgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.


Teknik & Miljø - januar 2008