Teknik & Miljø - juni/juli 2011

#06-07

juni/Juli 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Spildevand

Der er grænser for lokal afledning af regnvand LAR – Løser Alle Regnproblemer – og dog Kloakrenovering i Henneby – den innovative løsning

KTCs Årsmøde 2011:

DABYFOs Årsmøde:

natur:

Planlægning:

Kamp fra tue til tue om det kommunale råderum

Sunde boliger og effektive kommuner

De store spørgsmål er stadig ubesvarede

Vi bruger ikke landdistrikterne godt nok

Foto: Martin Rasmussen/Scanpix

Alvaro Fonseca Ingeniør

Alle tale r om at s bæredyg kabe t i g fremtide e løsninger i n s Vi gør de megabyer. t allered e .

Se, det e r Grontm ijhed.

Rent drikkevand i megabyen Dhaka

Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renoveringen af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner 500.000 m3 flodvand til drikkevand – dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug.

Læs mere på grontmij.dk

TEMA

Spildevand 18 Gør det nemmere at frakoble regnvand Hvis du kobler dit regnvand fra kloakken, så er der en kontant belønning. Sådan lyder budskabet fra nogle forsyninger, men kun ganske få ejendomme er faktisk frakoblet på landsplan.

20 Der er grænser for lokal afledning af regnvand Eksperter advarer mod at tro, at lokal afledning af regnvand kan løse hele udfordringen med at klimatilpasse kloaksystemet. Lokal afledning kan blive til lokal oversvømmelse lyder budskabet.

22 Spildevand og regnvand: Rapport om betalings­ regler på trapperne Som en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2010 blev der iværksat et udredningsarbejde af betalingsreglerne for spildevandsanlæg. Udvalgets rapport er I skrivende stund på trapperne.

26 LAR – Løser Alle Regnproblemer – og dog LAR kan ikke stå alene. Husk helheden, ekstremerne, finansieringen, driften og ansvaret, og at vi med LAR flytter regnhåndteringen fra det brugerfinansierede område til det skattefinansierede område.

30 METSAM samler brikkerne i integreret styring af spildevandssystemer 32 Kloakrenovering i Henneby – den innovative løsning Grundige orienteringer, borgermøder og fleksibilitet har været nøgleord ved Varde Forsynings kloakrenovering i Henneby

34 Tre haver i én!

I Paris-bydelen Quartier Messena ligger en lille perle af et parkanlæg, hvor regnvandshåndtering, opsamling af regnvand og en vifte af rekreative muligheder indgår i en samlet elegant løsning.

36 Grønne områder som regnvandsbassiner

24 Håndtering af vand i byerne – miljøtema på HL 11

38 S ynergi mellem afløbssystemer og natur giver billigere klimatilpasning og bedre vandmiljø

3

Indhold

juni/juli 2011

Leder:

6

Fortæl eller bliv glemt

Ledelse:

12

10 Vejen til bedre lederskab amp fra tue til tue om K det kommunale råderum

KTCs Årsmøde 2011:

12

Kamp fra tue til tue om det kommunale råderum

Interview med Kristian Wendelboe, nyudnævnt adm. direktør i KL, om innovation og effektivisering, som er temaet for KTCs årsmøde 2011

14

Kommunen, version 2.0 – Velkommen til den innovative kommune

KTC har i år tilrettelagt et anderledes, interaktivt levende årsmøde, som sætter temaerne Innovation og effektivisering til diskussion og i spil blandt deltagerne.

Tra fik:

42 Styr på signalerne i Odense 44 Transportministeren lover bedre forhold for pendlere Reduceret trængsel på vejene og mindre CO2 –belastning. Det er er nogle af målsætningerne ved at få pendlerne over i den kollektive trafik. Men DSB har svigtet de lokale tog-pendlere på Sjælland og givet intercitytog og internationale godstog forrang. Ministeren lover forbedringer.

62 De store spørgsmål

er stadig ubesvarede

46

Samme vej – på vejene

- Fælles principper for de klassificerede veje

48 Vej & Bro Museet åbner By g og Bo lig:

50 De nye momsregler for bygninger 52 Sunde boliger og effektive kommuner På DABYFOs Årsmøde var der lagt op til debat om den kommunale byggesagsbehandling P la nlægning

56

KTC mener:

Enkle regler er ingen garanti for nemme løsninger

58 Vi bruger ikke landdistrikterne godt nok Natur:

62 De store spørgsmål er stadig ubesvarede Naturstyrelsen satte punktum for maj med er konference om vandplanernes faglige grundlag. Debatten om Det faglige grundlag for regeringens vandplaner og Naturstyrelsens ønske om at bringen parterne sammen var baggrunden for konferencen

64 EnviNa – videndeling på højt fagligt niveau 66 Ressourceeffektivitet er nødvendig for en bærdygtig udvikling – videndeling 64 EpånviNa højt fagligt niveau

Miljø

70 Ingen kan alt! Alle kan noget! Sammen kan vi endnu mere!

72 Bæredygtig håndtering af jordforurening

Klima : 74 Nyttige interaktive værktøjer til klimatilpasning Pa rk og Natur:

76 Plads til alle i byens parker

VERDENS SMUKKESTE OVERSVØMMELSE Det skal bare væk. Og det kan ikke gå stærkt nok!

Oversvømmelser af gader og kældre er ved at blive dagligdag i Danmark. Med COWIs 3D-terrænmodeller laver vi effektive afvandingskanaler, der holder byen tør.

Og vi stopper ikke her. Kanalerne og vandbassinerne kamufleres nemlig som smukke haveanlæg eller små søer i byens parker.

Vandet kan jo lige så godt gøre lidt nytte, når nu vi alligevel skal trækkes med det.

Vi kan også lave en løsning til dig, hvor vi slår to fluer med ét smæk.

Se selv på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Fortæl eller bliv glemt!

Vi har historien – men hvem fortæller vi den til?

For at blive i det nutidige sprogbrug, så handler det bl.a. om, hvordan vi får skabt X–faktor effekt i forhold til alle de spændende opgaver, vi omgiver os med i det daglige.

Inden for teknik- og miljøområdet må vi ofte se andre offentlige områder løbe med overskrifterne og opmærksomheden, når der skal prioriteres økonomi til områderne.

Vi slår det ofte hen med, at teknik- og miljøområdet ikke har de samme muligheder for at skabe opmærksomhed, som når det handler om de bløde værdier eller det, man kalder de varme hænder; men spørgsmålet er, om det nu også er rigtigt?

Er det mon sådan, at der er noget, vi kan gøre anderledes, således at også teknik- og miljøområdet kan indgå i prioriteringsdebatten på mere lige vilkår med de varme hænder?

Et godt spørgsmål kunne være: Hvor meget af det vi udfører i det daglige – fortæller vi om? … og hvem fortæller vi det til?

Vi er gode til at tænke løsninger! Vi er gode til processer! Vi er gode til det tekniske!

Det vi leverer opleves af alle og efterhånden også af os selv som en selvfølge.

Det er en selvfølge, at vi hver dag året rundt kan komme sikkert på arbejde. Det er en selvfølge, at vi har en attraktiv natur og et godt og sundt miljø. Det er en selvfølge, at der kommer rent vand ud af vandhanen, og at vores affald bliver bortskaffet. Ja alt, hvad vi arbejder med, er efterhånden en selvfølge. Eller rettere: Det er blevet en del af vores velfærdsopfattelse, at det vi arbejder med, er der og fungerer. Med andre ord er vi hovedleverandør af forebyggelse og sundhed!

Når vi henvender os til borgere og politikere, gør vi det ofte i et for andre uforståeligt teknisk sprog gerne underbygget med et par tekniske tegning; men har vi tænkt over, hvem vores målgruppe er, og om de forstår det, vi vil fortælle om?

Hvor mange regner vi med kan læse en teknisk tegning – altså andre ud over os selv?

Det er ikke tilstrækkeligt, at vi, der arbejder på teknik- og miljøområdet forstår hinanden: Vi skal også have meget mere fokus på, hvem vi er i dialog med og – tale så det kan forstås af alle.

Det vil være den første betingelse for, at vi kan få forøget opmærksomhed.

Spørgsmålet er, om vi ved at tænke i kommunikation på lige for med de tekniske løsninger – om vi med en ny tilgang til det teknik- og miljøområdet kan få vores målgrupper i tale og herigennem få synliggjort, hvor vigtigt et område det er, vi arbejder med i det daglige.

Det er måske kun ønsketænkning, men kunne vi komme frem til, at når der tænkes velfærd, så tænkes der helt bevidst på alt det, der indgår i teknik- og miljøområdet, så er vi lykkedes med at blive en mere ligeværdig part, når der skal prioriteres.

Kjeld Bussborg Johansen Direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger.

Læs mere på www.uponor.dk

UPO_udfordring_DK_Teknik_Miljo_190x260.indd 1

5/31/2011 1:16:40 PM

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 navne

Nyt om

Navne

Leder i ny afdeling for teknisk drift og service bygge- og anlægsprojekter. Den nye leder kommer til at stå i spidsen for en sektion med omkring 50 medarbejdere.

Jørn Bech Ladekjær kommer fra et job som Bygningschef hos Nordvest Administration, der blandt andet administrerer boligselskaber og kommunale bygninger – f.eks. Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro og AAB i Struer.

Den nye leder i kommunens tekniske organisation skal udvikle og lede en ny afde-

ling, der som udgangspunkt kommer til at bestå af to eksisterende afdelinger - Kommunale Bygninger og Teknisk drift og anlæg – samt et nyt teknisk serviceområde med ejendomsservice fordelt på tre distrikter.

Bygningsvedligeholdelse, udbud og rådgivningsaftaler bliver også del af arbejdsopgaverne.

Lederen vil have direkte reference til direktøren for de tekniske områder, Jørgen Jensen.

Skive Fjernvarme har fundet ny direktør

Kristian Wendelboe ny direktør for KL

Tage Meltofte er tiltrådt som ny adm. direktør for I/ S Skive Fjernvarme.

Han afløste Benno Jørgensen, der har valgt og gå på efterløn den 30. juni efter 36 års ansættelse, heraf de sidste 24 år som direktør for selskabet.

Tage Meltofte er 47 år og har gennem sin uddannelse samt erfaring fra teknisk tunge stillinger inden for industrien tilegnet sig en stor teknisk indsigt og ledelseserfaring, oplyser selskabets bestyrelse.

Departementschefen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kristian Wendelboe bliver nye administrerende direktør i KL Kristian Wendelboe blev departementschef i 2008 i det der dengang hed Velfærdsministeriet. Han kom til ministeriet efter at have været administrerende direktør i Danske Regioner et års tid, men har tidligere været cheføkonom i Amtsrådsforeningen.

Kristian Wendelboe er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet i 1992.

KEF (Kommunalt Entreprenør Forum) har fået ny formand.

Jørgen Bech Ladekjær

Struer Kommune har ansat Jørn Bech Ladekjær som leder for en ny teknisk afdeling, der blandt andet omfatter teknisk service, kommunale bygninger, veje og grønne områder,

KVF (Kommunal Vejteknisk Forening) har fået ny formand KVF (Kommunal Vejteknisk Forening) har valgt ny formand efter Jane Olsen, som har været formand for KVF i mange år.

Ny formand for foreningen er vejingeniør Roland Rasmussen, Kolding Kommune. Roland Rasmussen er godt kendt i vejkredse og har 32 års erfaring fra Kolding Kommune.

8

Michael Kornbech fra Næstved Kommune blev valgt som ny formand efter Carsten Leth, som har været formand igennem de sidste tre år. Michael Kornbech er chef for Parkvæsenet i Næstved kommune.

Udnævnelse i Grontmij Karen Gaarden er udnævnt til afdelingschef for Konstruktioner & Brandrådgivning i Grontmij og får således ansvaret for at varetage udviklingen af afdelingen.

Karen Gaarden er 41 år og uddannet civilingeniør fra Bygningsretningen i 1996, samt Master i Brandsikkerhed i 2005. Hun kommer fra en stilling som kompetencechef for Brandrådgivning i Grontmij.

Karen Gaarden vil fortsat varetage sit hverv som kompetencechef for Brandrådgivning ud over sin nye stilling som afdelingschef.

Karen Gaarden

Nyt om

Ledelse Kommuner og firmaer vinder ved at opfinde nye ting sammen Når det offentlige og private laver innovative projekter sammen, skaber det vækst i virksomhederne og besparelser i kommunerne.

Men der er en række barrierer, viser en ny analyse fra AKF. Der er dog en række barrierer for de offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI).

Indviklede regler og manglende viden er nogle af hindringerne, viser en rapport, som AKF har lavet i samarbejde med COWI. Rapporten er lavet for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordisk Ministerråd, og den ser på 11 nordiske projekter, der alle er gode eksempler på, at OPI kan lykkes.

Rapporten anbefaler: • Skabelse af en klar og entydig juridisk ramme for OPI-projekter • En institutionel infrastruktur, herunder en specialiseret OPS/OPI-enhed på regeringsniveau • En national kompetenceenhed for udbud, som kan give bindende tilsagn i udbudssager • Skabelse af et uddannelses- og træningsprogram for ansatte i kommuner og regioner • En samlet indgang til de offentlige puljer, som støtter OPI-initiativer og –projekter • Øget opmærksomhed omkring OPS/OPI med information om lovgivning, manualer og erfa-ring fra tidligere projekter.

Kommuner udelukker små og mellemstore virksomheder fra udbud Mere end hver fjerde af de små og mellemstore virksomheder peger på, at kommunerne nu udbyder færre opgaver, som de har en fair chance for at byde på, end for blot et år siden. Det hæmmer konkurrencen og koster derfor både skatteyderne og virksomhederne dyrt, mener Håndværksrådet.

Derudover viser Håndværksrådets udbud­ sundersøgelse maj 2011 at hver fjerde mener, at kommunen stiller udbudskrav, som ikke er relevant for opgaven.

Fremtidens byer - miljø og mennesker Indretningen af fremtidens byer er en af vores

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

vigtigste fælles opgaver. Det har betydning

og arbejdsmiljø.

for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og

Vi bygger en grøn fremtid sammen

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

www. orbicon.dk

9

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 ledelse

Vejen til bedre lederskab Teknik & Miljø forvaltningen i Esbjerg Kommune ruster lederne til de ledelsesmæssige udfordringer gennem en lederevaluering udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet H. C. Vestergaard.

Af | Af: Kent Wiuff Hansen, cand. merc., Esbjerg Kommune

Alle offentlige ledere skal evalueres mindst hvert tredje år. Kravet stillede regeringen via kvalitetsreformen, og målet med lederevalueringen er i sidste ende at sikre god offentlig service. God ledelse og god service kobles altså sammen, så det første bliver en præmis for det sidste.

Denne indgangsvinkel står i kontrast til hverdagen. Her øges presset på den kom-

munale leder. Færre ressourcer, sparerunder og nye krav fra både borgere, medarbejdere og politikere. Lederens udfordringer er velkendt for mange, men spørgsmålet er, hvordan lederen får redskaberne til at takle situationen.

Ifølge chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard er lederevalueringen vejen til bedre lederskab; men det handler om den rette form for evaluering. ”En lederevaluering må aldrig blive en heksejagt på dårligt lederskab og en mulighed for at sortere ’dårlige’ ledere fra. Derimod skal lederevalueringen synliggøre god ledelse og klæde den enkelte leder bedre på til at udfylde rollen,” pointerer Vestergaard.

Evaluering som udvikling Konsulentens pointe vandt genklang i Teknik & Miljø forvaltningen i Esbjerg Kommune. Den øverste ledelse i Teknik & Miljø bad H. C.

10

Vestergaard om at bistå og guide forvaltningen gennem hele processen. ”Vi valgte at bruge en ekstern konsulent til opgaven for derigennem at få ’friske øjne’ til at se på forvaltningen og ikke mindst sikre lederne en professionel og objektiv tilbagemelding på evalueringens resultater,” fortæller sekretariatschef Jørgen Gejl.

Fra starten lød opgaven på at give lederne en mulighed for at udvikle sig. Evalueringen skulle vise, hvor lederadfærden har udviklingspotentiale og kan blive bedre både for den enkelte men gerne også for hele organisationen.

En arbejdsgruppe, bestående af lederrepræsentanter fra alle niveauer, blev nedsat, og i samarbejde med H.C. Vestergaard planlagde arbejdsgruppen evalueringsprocessen. Områder som obligatorisk deltagelse, anonymitet og spørgeskemaernes indhold blev drøftet undervejs. ”Arbejdsgruppen valgte at lade evalueringen være anonym for bl.a. at sikre en høj svarprocent. Samtidigt besluttede vi, at deltagelsen var obligatorisk for alle ledere.

I den forbindelse gjorde vi meget ud af at

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Ledelse

En arbejdsgruppe, bestående af leder­ repræsentanter fra alle niveauer, blev nedsat.

understrege, at lederevalueringen var udviklingsorienteret, og formålet ikke var at give grundlag for belønning eller sanktioner,” uddyber Jørgen Gejl.

To udviklingsområder Evalueringen blev gennemført, og svarprocenten på 91 tolker både konsulent og ledelsen som et udtryk for tilfredshed med selve formen i evalueringen.

Efter evalueringen gav konsulenten hver leder en grundig tilbagemelding i forhold til resultatet. Han gav også sparring til, hvordan lederen kan bruge dette til udarbejdelse af en handlingsplan.

En af lederne, som nu begejstret beretter om processen, er vejformand Octavian Lengyel: ”Resultatet i form af en rapport og den personlige tilbagemelding fra chefkonsulenten har givet mig mange ideer og lyst til at udvikle mig som leder.”

Resultatet af evalueringen har synliggjort lederskabet i organisationen. Det bemærker direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær: ”Overordnet set har lederne i Teknik & Miljø en anerkendende ledelsestilgang,

hvor der lægges vægt på faglighed, medindflydelse og dialog; men der er dog også udviklingsområder.

Især viser evalueringen at strategisk ledelse generelt bør prioriteres højere, og ledernes evne til konflikthåndtering bør styrkes. Begge dele vil hele forvaltningen arbejde videre med.”

Gentages om tre år Direktør Hans Kjær har allerede meldt ud, at der bliver en lignende undersøgelse om tre år for at sikre fortsættelsen af lederudviklingen og for at måle, hvorvidt der er sket en forbedring for den enkelte leder og for forvaltningen som helhed.

Det er for Hans Chr. Vestergaard helt i tråd med formålet med lederevalueringen. ”Det er vigtigt, at en lederevaluering ikke er en engangsforeteelse. Manglende opfølgning på en evaluering sender et klart signal til både ledere og medarbejdere om værdien af undersøgelsen. Den bliver lig nul. Derfor er det vigtigt, at tage fat i de områder, hvor evalueringen har peget på et udviklingspotentiale. Det forventer både ledere og medarbejdere,” slutter konsulenten.

”

Overordnet set har lederne i Teknik & Miljø en anerkendende ledelsestilgang, hvor der lægges vægt på faglighed, medindflydelse Direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær

11

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 KTCs Årsmøde 2011

Kamp fra tue til tue om det kommunale råderum Interview med Kristian Wendelboe, nyudnævnt adm. direktør i KL, om innovation og effektivisering, som er temaet for KTCs årsmøde 2011

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

Kristian Wendelboe har knap forladt kontoret i Indenrigsministeriet før udfordringerne i det kommende job som KLs topchef trænger sig på.

På en konference kort før jobskiftet blev offentliggjort slog Kristian Wendelboe til lyd for, at presset på kommunerne bliver den største kamp i de kommende år, og at denne kamp er afgørende for kommunernes fremtid.

Citat fra Danske Kommuner: ”Den nye dagsorden er, at politikerne på Christiansborg vil interessere sig mere og mere for, hvordan opgaverne løses i kommunerne. Kampen for frihedsgrader bliver afgørende for, om kommunerne er på vej ud i glemslen”.

Den dagsorden, som departementschefen skulle forholde sig til at administrere i Indenrigsministeriet, har nu fået omvendt fortegn for kommunernes øverste embedsmand.

KTC vælger innovation Det er de samme udfordringer fra en presset kommunal økonomi med hyppige indgreb i det kommunale råderum fra Christiansborgpolitikerne, der har ført til, at KTCs bestyrelse har valgt at sætte innovation og effektivisering som tema for foreningens årsmøde i september. KTC har inviteret Kristian Wendelboe til at medvirke, og han har lovet at stille op, hvis det på nogen måde er muligt at passe ind i programmet som nye KL-direktør, der endnu ikke har set sin kalender.

12

Kristian Wendelboe uddyber gerne sine synspunkter fra Danske Kommuner, hvor han udtalte, at kommunerne mangler råderum til ledelse. ”Jeg tror, at kommunerne vil opleve stadigt nye krav i takt med, at økonomien strammes. Der er ikke på nogen måde udsigt til, at de økonomiske krav til kommunerne lempes eller at råderummet øges.

Det gælder uanset, hvilken regering vi måtte have. Politikerne på Christiansborg er valgt til at føre politik og udvikle de områder i kommunerne, de ønsker at fremme.

Forskellen på før og nu er, at man tidligere i kommuneforhandlingerne kunne indgå en økonomisk aftale og fordele nye penge til bestemte formål. Nu er der stramme rammer i økonomien, som medfører, at der ikke længere er nye penge; men politikerne vil fortsat drive politik og udvikle de områder, de finder vigtige at påvirke. Når der ikke er nye penge, så medfører det en stadigt stigende interesse for den kommunale drift, fordi politikerne vil identificere nogle opgaver eller effektiviseringspotentialer rundt om i den kommunale drift. Politikerne leder efter effektiviseringsgevinster, som man så derefter binder aftalen op på og bruger gevinsten med det samme for at få sin politik gennemført.

Når det er virkeligheden, at forhandlingerne foregår sådan, så skal man i kommunerne forberede sig på, at frihedsgraderne

bliver stadigt mindre. Christiansborg skal have rum til at føre politik. Det er det, folketingspolitikerne er valgt til.”

Lovgivning skal sætte rammer Kristian Wendelboe mener dog ikke, at det er en håbløs opgave at kæmpe for det kommunale selvstyre, selv om det umiddelbart kan se ud som en temmelig ulige magtfordeling imellem kommuner og Folketing. ”En af KLs vigtigste opgaver bliver at holde fast i, at lovgivningen skal sætte rammer!

Det er vigtigt for kommunerne at fastholde over for Christiansborg-politikerne, at det politiske ansvar for kommunal drift ligger i kommunerne. Det er derfor helt uomgængeligt, at der skal være råderum til en politisk prioritering i kommunerne i forhold til, hvordan man vil løse opgaven lokalt. Det er en lige så grundlovssikret ret for kommunalpolitikerne, som at folketingspolitikerne har ret til at påvirke rammerne for kommunernes virke.

Det er KLs fornemste opgave, at holde fast i denne balance. Der skal kæmpes fra tue til tue for det kommunale selvstyre!”

Du siger, at kommunerne skal stille med et samlet krav om større frihedsgrader. Er det udelukkende en politisk opgave, eller kan faglige grupper som f.eks. chefforeninger også bidrage til at påvirke dagsordenen?

KTC ÅRSMØDE 22.-23. september 2011

Tariq Mikkel Khan - Polfoto

KOMMUNEN VER. 2.0

”Der er en balance i forhold til, hvornår noget bliver politisk, som er hårfin. Faglige sammenslutninger, som f.eks. socialchefforeningen, har markeret sig meget aktivt i mange sammenhænge og ofte også ganske politisk. Det er vigtigt, at de faglige foreninger går ud, når der er noget fagligt i spil; men det er lige så vigtigt, at politiske prioriteringer, er politikernes boldgade. Det er kommunalpolitikerne, som er valgt og skal sætte dagsordenen. Det er demokratiets spilleregler. Vi er blot ansat som embedsmænd!

Innovationskraften udfolder sig i gode rammer Kristian Wendelboe gør sig til talsmand for, at kommunerne skal og kan påvirke den kommunale opgaveløsning selv under stramme økonomiske rammer. Kristian Wendelboe giver dette bud på, hvorledes kommunerne kan styrke innovationskraften og skabe innovative miljøer. ”Innovation kommer ikke af sig selv, og man kan bestemt heller ikke bare sætte sig ned ved et skrivebord og beslutte, at nu skal vi være innovative her! I stedet skal man give plads til de gode ideer. Måske kan man også fremprovokere gode ideer ved at sætte en bestemt proces i gang og sætte folk sammen på tværs af grupper og faglighed. Jeg har mange gode eksempler fra min tid i Indenrigsministeriet på, at der

Kristian Wendelboe

opstår nye løsninger på sundhedsområdet, når man blander folk fra forskellige faglige niveauer og systemer.

Det kan også være givtigt at inddrage andre grupper, herunder også private virksomheder i en innovationsopgave. De private virksomheder er optaget af at tjene penge og derfor vil de ofte være med på at sætte en innovativ dagsorden; men de har ikke eneret på at være innovative. Det kan kommunale medarbejdere også i høj grad være.

Hvis man giver størst mulige frihedsgrader til medarbejderne, så kommer ideerne; men det hænger stadig tæt sammen med rammelovgivning, som skal give plads til forskellighed. Hvis lovgivningen lægger alt for snærende bånd på udførelsen af opgaverne, så kan man ikke være innovativ.”

Med disse ord slutter Kristian Wendelboe sin første programerklæring om de kommende opgaver i KL. Den skarpe vilje til at kæmpe for det kommunale råderum gør det klart, at Kristian Wendelboe ikke ser nogen anden vej for den kommunale politik. Der er ingen vej uden om kommunalt råderum og frihedsgrader til innovation, hvis man vil sikre en omkostningseffektiv kommunal sektor.

sOll 13

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 KTCs Årsmøde 2011

Kommunen, version 2.0

Velkommen til den innovative kommune KTC har i år tilrettelagt et anderledes, interaktivt levende årsmøde, som sætter temaerne Innovation og effektivisering til diskussion og i spil blandt deltagerne.

Af | Torben Nøhr, formand KTC

Med sloganet ”teknik skaber velfærd” satte KTC for to år siden fokus på, hvorledes den tekniske sektor bidrager til at skabe fundamentet under velfærdssamfundet. Temaet vandt genklang i kommunerne og fik mange kommunalteknikere til at se teknik- og miljøs rolle som central partner i andre forvaltningers velfærdsproduktion, fordi teknik og miljø kan bygge bro på tværs af sektorer.

I dag har alle kommuner endnu større udfordringer med at sikre velfærdydelser i et krydspres imellem borgernes forventninger om service og statens krav om nulvækst.

Presset for at finde nye, anderledes og billigere løsninger er derfor større end nogensinde.

I den tekniske sektor er vi vant til at se økonomiske krav gå hånd i hånd med udvikling af kvalitet og finde nye løsninger, ikke mindst fordi vi er vant til at håndtere mange opgaver i udbud. Jeg er overbevist om, at den tekniske

sektor er klar til at bidrage til velfærdsudviklingen i hele kommunen gennem tværgående innovation – uden ekstra midler – og derfor tør jeg tro på, at KTCs årsmøde kan slutte med at give et klart bud på KOMMUNEN, version 2.0 og resultere i KTCs Innovationspagt, som skal leve videre efter årsmødet.

Vi rykker sammen Målet med årsmødet 2011 er at alle deltagerne får en oplevelse af, at vi rykker sammen: Alle deltagerne bliver reelt involveret i en innovationsproces, får afprøvet en række nye metoder og finder nye veje gennem samarbejde.

Vi tror på, at konferenceformatet kan give ny inspiration, som kan leve videre i KTCs innovationspagt efter årsmødet. Vi vil gerne skabe noget nyt, som kan bringes videre i paraplysamarbejdet med de andre chefforeninger, bearbejdes videre i netværk

KTCs KLIMACAMP i 2008 blev arrangeret af Bindslev A/S – i år samarbejder KTC igen med Bindslev i forbindelse med KTCs Årsmøde – KOMMUNEN, version 2.0.

14

af begejstrede deltagere og styrke hver enkelt chefs egen innovationstilgang derhjemme i kommunen.

I samspil med Bindslev Årsmødet bliver derfor tilrettelagt i samspil med en af Danmarks førende strategikonsulenter Bindslev A/S, som er vant til at gennemføre professionelle innovationsprocesser i en struktureret konferenceform.

Fredericia kommunes banebrydende innovation omkring ældreplejen under sloganet ”længst muligt i eget liv” er f.eks. opstået på en innovationskonference arrangeret af Bindslev A/S om ældresektorens udvikling.

KTCs KLIMACAMP i 2008 blev ligeledes arrangeret af Bindslev A/S. Der er færre oplægsholdere og flere udfordringer til deltagerne i innovationsprocessen på en Bindslev-konference.

Der er mere konkret ageren og mindre envejskommunikation.

Der vil dog heller ikke mangle inspiration ude fra på en konference i dette format.

Den styrede innovationsproces overværes og sparres af indbudte eksperter, som igennem debatpanel og interviews giver inspiration og feedback til konferencen.

Deltagerne skal gennem denne konferenceform opleve, at de har et personligt ansvar for at skabe en innovationskultur, og at de får redskaber til at tage dette ansvar på sig. De står med nøglen til at skabe engagement om en ægte forandring.

Processen vil sammen med uddelingen af KTCs innovationspris bidrage aktivt til KTCs innovationsdagsorden igennem det kommende år.

KTC samarbejder om uddannelse Faggruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation, LKO, har på KTCs vegne indgået samarbejder omkring tre nye og meget spændende uddannelsestilbud. Det drejer sig om et kompetenceudviklingstilbud til direktører, et sektorledelsesmodul under Den Offentlige Lederuddannelse, DOL, samt et introduktionskursus til energisektoren.

Kompetenceudvikling for direktørgruppen Dette kursus er baseret på en række forestillinger og en mængde erfaringer om, hvad ledelse er, og hvordan god ledelse udøves.

Udgangspunktet er, at god ledelse er helt afgørende for at skabe resultater gennem nødvendige prioriteringer, og at god ledelse skaber fundamentet for en attraktiv arbejdsplads.

Kurset henvender sig til ledere på direktørniveau i de tekniske forvaltninger og kommunale forsyningsselskaber. Kurset udbydes af COK i samarbejde med KTC.

Sektorledelse Ledere inden for teknik og miljø har specifikke betingelser for deres indsats, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med de ledelsesudfordringer, ledere fra andre kommunale sektorer har. Derfor har COK i samarbejde med KTC udviklet dette modul i sektorledelse under Den Offentlige Lederuddannelse, DOL. Modulet er målrettet til ledere i den kommunaltekniske sektor. I modulet lægges der vægt på professionaliseringen af sektorledelsen, hvor gruppen af ansatte ofte er karakteriseret ved yderst forskellige faglige og kulturelle baggrunde, hvor mangfoldighed skal ses som en ressource, og hvor opgaveporteføljen ofte fordrer ledelse fra distancen.

stem, hvor der er store udfordringer omkring ressourcer, forsyningssikkerhed, økonomi, beskæftigelse, klima og miljø. Der er også nye teknologiske muligheder, der skal udnyttes og samtidig skal energisystemet fungere på internationale markedsvilkår og inden for politisk fastsatte rammer. Dette er baggrunden for et nyt uddannelsestilbud som Syddansk Universitet Efteruddannelse, SDUE, udbyder i samarbejde med KTC. Kurset giver en introduktion til energisystemet med størst fokus på el-delen. Formålet er at give deltagerne overblik og forståelse for sammenhængen i energisystemet og på energimarkederne. Derudover sætter kurset fokus på kommunikation, netværk og samarbejde på tværs af faggrænser og kommuner.

Introduktion til energisektoren Som klima- og energimedarbejder i en kommune er man en del af et komplekst energisy-

IrBr

l i t n e m m o Velk HAVE & LANDSKAB 2011 i Slagelse den 24. til 26. august

Selandia-CEU - Jernbjeggården, C.A. Olesensvej

Danmarks største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

Arrangører: Danske Anlægsgartnere Maskinleverandørerne (Park, Vej & Anlæg)

Skov & Landskab Danske Planteskoler

Kik ind på www.hl11.dk find alle informationer om udstillingen, åbningstider og adgangskort.

15

2011

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 forsyning

Nyt fra

Forsyning Ny guide om kommunernes opgaver som vandforsyningsmyndighed KL har i samarbejde med en række kommuner udarbejdet en guide om kommunernes opgaver på vandforsyningsområdet. Guiden kan nu frit hentes fra KLs hjemmeside.

Guiden er udarbejdet på initiativ fra KL som en hjælp til kommunerne i forbindelse med løsning af deres myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet og som støtte i forbindelse til datahåndteringen i tilknytning til sagsbehandlingen.

Formålet med guiden er overordnet at understøtte kommunerne på et vanskeligt og komplekst forvaltningsområde. Guiden skal således fungere som et opslagsværk og en sagsbehandlingsmanual for kommunale sagsbehandlere på grundvand- og drikkevandssområdet.

Det overordnede formål udmøntes dels gennem en gennemgang og beskrivelse af de enkelte myndighedsopgaver ud fra en kommunal synsvinkel med anvisninger til praktiske opgaveløsninger og dels ved, at give et overblik over tidsfrister og deadlines, som kommunernes skal overholde i forbindelse med sagsbehandling, samt ved indberetning af data til centrale myndigheder.

Guide vil således beskrive hvilke data, der skal indberettes fx. til Jupiter databasen.

Guiden består af en hoveddel, som er selve guidebogen samt en bilagsdel som indeholder en række relevante bilag, der refereres til i de enkelte afsnit.

Guiden er udarbejdet som et aktivt dokument, dvs. med aktive sidehenvisninger og

indholdsfortegnelse samt aktive links bl.a. til relevant lovgivning og vejledningsmateriale. Guiden er endvidere sat op i et print venligt format, så den er til at skrive ud.

Guidebog samt bilagsdel kan hentes frit af alle kommuner og andre interesserede ud fra et ønske om, at så mange som muligt vil få glæde af den.

www.kl.dk/ImageVault/Images/id_47672/ ImageVaultHandler.aspx www.kl.dk/ImageVault/Images/id_47673/ ImageVaultHandler.aspx

Kan rottespærrer løse rotteproblemet?

Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

Sammen med Københavns Kommune og Århus Universitet har Københavns Energi gennemført Europas første praktiske forsøg med rottespærrer. Forsøgene viser, at rottespærrer er et godt hjælpemiddel til at holde rotterne væk fra boligen, men at tætte kloakrør fortsat er det vigtigste element i forebyggelsen af rotter i kloakken. Rottespærrer kan således ikke stå alene.

Rottespærreprojektet blev iværksat i 2008 for at undersøge, hvor godt rottespærrer virker under københavnske kloakforhold.

16

Resultaterne viser, at: 1.

Alle typer rottespærrer er næsten tætte mod rotter – men ikke fuldstændigt. Forsøgene viser, at enkelte rotter passerer spærrerne, f.eks. hvis deres funktion hindres af toiletpapir eller lignende.

2. Rottespærrer kan ikke selvstændigt reducere rottebestanden og fjerne rotter fra kloakken.

3. Det vigtigste er at kloakrørene er tætte.

Tætte kloakker reducerer rotternes mulighed for at bygge rede i jorden ved hullerne, og samtidig holdes rotterne inde i kloaksystemet og slipper ikke ud til borgerne.

4. De afprøvede typer spærrer er nogenlunde lige effektive. Men plads- og faldforholdene i kloakken er afgørende for hvilke typer, der er bedst egnet det pågældende sted.

5.

Rottespærrer kan øge risikoen for oversvømmelser ved voldsomme skybrud, fordi spærren udgør en hindring for vandets frie løb i kloakrørene.

6. Rottespærrer giver øget risiko for tilstopninger i kloakrørene.

”Der kan nemlig samle sig skidt ved spærren. Derfor skal man som grundejer være opmærksom på, at den private stikledning hyppigere får behov for at blive renset,” oplyser Margit Lund Christensen.

Resultaterne vil nu indgå i den kommende rottestrategi for København, som ventes udarbejdet af Københavns Kommune i løbet af 2011.

Københavns Energi tjekker systematisk det offentlige kloaknet i København og bruger i størrelsesordnen 50 millioner kroner om året på at vedligeholde det. Det offentligt ejede kloaknet, som består af ca. 1.100 km hovedledning og 260 km stikledninger, er derfor i en god og tæt tilstand.

Københavns Kommune finder dog årligt ca. 50 utætheder forårsaget af kloakrotter på det offentligt ejede kloaknet. Rottehullerne repareres så snart Københavns Energi får viden om dem.

Sammenfattende rapport såvel som forsøgsrapporter for de enkelte forsøg kan hentes på KEs hjemmeside www.ke.dk/rottesparre fra 11. maj 2011

Klar til vandplanernes krav?

STAR – intelligent online styring ►► Optimal►udnyttelse►af►kloak►systemets► og►renseanlæggets►kapacitet ►► Forebyg►►oversvømmelser►og►aflast► til►den►mest►robuste►recipient ►► Markante►besparelser►på►anlæg►og►drift ►►►►►►►Læs mere på www.kruger.dk

Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg Tel.: 3969 0222

Haslegårdsvænget 18 8210 Århus V Tel.: 8746 3300

Indkildevej 6 C 9210 Aalborg SØ Tel.: 9818 9300

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Haveselskabet:

Gør det nemmere at frakoble regnvand Hvis du kobler dit regnvand fra kloakken, så er der en kontant belønning. Sådan lyder budskabet fra nogle forsyninger, men kun ganske få ejendomme er faktisk frakoblet på landsplan. Haveselskabet har kastet sig ind i arbejdet med anvisninger, ideer og gode råd til haveejerne om frakobling af regnvand, og en opfordring til kommunerne om at gøre det lettere for haveejerne at komme i gang.

Af | Michael Nørgaard

Det er bedre at forebygge end at helbrede!

Den gamle filosofi kan man overføre til initiativerne med at frakoble regnvand fra kloakkerne, føre det til nedsivning og dermed undgå overbelastede kloakker; men regnvand og overbelastede kloakker er ikke det mest spændende at beskæftige sig med – med mindre perspektivet ændres. Det har de forstået i Det Danske Haveselskab, som har startet kampagnen ”Genbrug dit regnvand” og kæder mulighederne for at indrette sin have med vand sammen med løsningen af det stigende samfundsmæssige problem, som regnvandet udgør.

Dette var udgangspunktet for et aftenmøde som Haveselskabet har afholdt i Greve. Mødet havde oplæg om regnvand og haveindretning og en pæn udstilling med alt fra grønne tage til faskiner og rør. Nok så interessant er, at mødet tiltrak 160 deltagere, som fandt koblingen mellem regnvand og haveindretning spændende.

Politisk ros Og i Greve har de stiftet bekendtskab med konsekvenserne af kraftige regnskyl, og borgmester Hans Barlach, Greve Kommune, hilste derfor initiativet særligt velkommen til Greve.

18

”Vi har gjort rigtigt meget for at forebygge oversvømmelser og foretaget omfattende klimasikring i Greve Kommune. For nyligt har vi etableret grønt tag på et af vores plejehjem. Jeg synes, at en temaaften med fokus på, hvad man selv kan gøre som borger for at medvirke til, at vi kan undgå oversvømmelser, er fint initiativ,” sagde borgmester Hans Barlach. Én af de ting, borgerne selv kan gøre, er at frakoble deres regnvand fra den offentlige kloak. En indsats der hjælper på risikoen for oversvømmelser, særligt hvis der er fælleskloakeret. De fleste kommuner har regler om, at borgerne kan få tilbagebetalt tilslutningsbidrag, hvis de faktisk frakobler deres regnvand.; men det er meget forskelligt, i hvilket omfang der annonceres med muligheden og de konkrete eksempler på, at frakoblinger faktisk er gennemført, er ganske få.

Kig ud over havelågen Haveselskabet har 40.000 medlemmer og bladet Haven læses af 175.000 læsere hver gang Selskabets direktør Ole Münster signalerer til de haveinteresserede, at de har et ansvar for at medvirke:

”Vi har oplevet store udsving i nedbør og ekstremregn, og det har givet en masse problemer. Forsikringsselskaberne brugte sidste år 1 mia. kr. på erstatninger efter oversvømmelser, så der er mange gode grunde til at tage problemet alvorligt. Borgerne skal så at sige kigge ud over havelågen og tage medansvar for de problemer, som regnvandet giver,” sagde Ole Münster. Han fortsatte: ”Midlerne er alt fra grønne tage og regnbede til regnvandsbeholdere,. Det er vigtigt at medtænke disse installationer, også når man alligevel bygger eller bygger om.

Regnvandet er kalkfrit og giver bedre vand til vanding, og så få vi smukkere haver også.”

Ole Münster opfordrede til, at borgerne drejer tagnedløbet væk fra kloakken. ”Vi kan også kigge til at udlandet og finde god inspiration. I England, som har gode havetraditioner, gælder faktisk regler om, at belægninger skal være vand-gennemtrængelige. Ligeledes er der mange eksempler på, at aktiv brug af vandet giver et mere rigt dyre- og planteliv,” sagde Ole Münster.

Münster henviste også til, at miljøministeren arbejder med et oplæg til en ændring af betalingsvedtægtsloven, der skal gøre det mere attraktivt at frakoble og genbruge regnvandet.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Mange aktører og redskaber ”Mange forskellige aktører skal spille sammen, for at vi kan løse den kæmpestore udfordring som regnvandet er. Der er investeringer i nye kloakker på 30 mia. kr. på vej. Det er samfundsøkonomisk tåbeligt, og vi tror, at man kan reducere det beløb meget, hvis man bruger nye redskaber og alternativer til kloakkerne. Der er et kæmpe stort potentiale,” sagde Ole Münster. ”Én af løsningerne er at finde gode løsninger, som sætter haveejerne i stand til at forsinke vandet eller allerbedst opbevare regnvandet i haverne,” lød budskabet fra Ole Münster.

Indsatsen kræver ifølge Münster, at mange parter samarbejder om mange forskellige løsninger, der skal kombineres. ”Det skal alt i alt gøres nemmere og mere attraktivt for de enkelte boligejere at komme i gang med at frakoble regnvandet.

Her spiller kommuner og forsyninger en vigtig rolle,” lyder budskabet fra direktøren.

Nyt projekt om regnvand og haver Miljøminister Karen Ellemann meldte i sommeren 2010 ud, at betaling for afledning af regnvand kunne være et instrument, der kunne give incitament til frakobling af

regnvand. I forlængelse heraf har ministeren indgået et samarbejde med Haveselskabet i projektet ’Regnvand i haver og parker’, der skal udvikle redskaber til kommuner og borgere, der kan fremme boligområders afkobling af regnvand fra kloakken. ”Haveejerne spiller en vigtig rolle, når det gælder om at undgå oversvømmelser efter heftig regn. Intelligente haver kan opsamle regnvand, så det bliver forsinket på vej til kloakken, eller slet ikke belaster kloaksystemet. Regnvand bør betragtes som en ressource, der kan give flotte kreative haver. Desuden arbejder jeg på at gøre det økonomisk attraktivt for boligejerne at undgå at sende regnvand i kloakken,” siger miljøminister Karen Ellemann.

En vigtig del af projekt ’Regnvand i haver og parker’ er at få bragt de mange aktører som kommuner, forsyningsvirksomheder og anlægsgartnere sammen om en række workshops. Projektet vil blandt andet fokusere på, hvilke planter der både kan tåle tørke og meget regn, så Haveselskabet kan give de bedst mulige råd til haveejerne.

Der vil også blive set på de sundhedsmæssige aspekter af at bruge regnvandet.

Haveselskabets eksempler på gode regnvandsløsninger i private haver: • Opsamling af regnvand i regnvandstønde og tanke.

• Anlæg af regnbede, vandrender og lign. til nedsivning af regnvand.

• Nedsivning af regnvand i faskiner.

• Vandgennemtrængelige belægninger på terrasser og i indkørsler.

• Grønne tage og blomstertage, der opsuger op til 50 procent af det regnvand, der lander på taget.

Læs mere om Haveselskabets regnvandskampagne på www.haven.dk

19

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Der er grænser for lokal afledning af regnvand Eksperter advarer mod at tro, at lokal afledning af regnvand kan løse hele udfordringen med at klimatilpasse kloaksystemet. Lokal afledning kan blive til lokal oversvømmelse lyder budskabet.

Civilingeniør Birgit Paludan fra Greve Kommune opfordrer til, at man samtænker de forskellige løsninger og f.eks. etablere udløb fra parceller til afløbssystemet

Af | Michael Nørgaard

Grønne tage, faskiner, vandrender og regnbede vinder indpas flere steder og med flere formål. Dels som den grundlæggende tekniske håndtering af regnvandet, dels som et grønt element med rekreativ værdi; og de alternative måder til at håndtere regnvand på, prises fra mange sider. Bl.a. har miljøministeren og Haveselskabet taget et initiativ, der skal sætte fart i projekter med lokal afledning af regnvand, som omtalt i artiklen på side 18.

Men nu lægger eksperter låg på begejstringen over initiativerne til lokal afledning af regnvand. For der er grænser for, hvor meget regnvand mange haver kan klare.

Således hydrauliker og civilingeniør Birgit Paludan fra Greve Kommune, der har oplevet at være i orkanens øje, når de store regnskyl har ramt landet. ”I udgangspunktet skal vi tage alle midler i brug for at håndtere de store og stigende regnmængder og – intensiteter, og de forskellige elementer, der indgår i lokal afledning af regnvand er en del af løsningen; men der er altså grænser for, hvor meget regnvand en almindelig parcelhushave kan håndtere, også når man tager i betragtning, at mange ejendomme har store befæstede arealer, hvor der ikke nedsives,” siger Birgit Paludan, der som eksempel nævner, at et parcelhus med 150m2 tag ved 50 mm regn samler 7 m3 vand. Det vil kræve 30 almindelige regnvandstønder at opsamle denne regnmængde. ”Hvis vi lader større områder frakoble deres regnvand fra de fælles kloaksy-

20

stemer, så er der altså en risiko ved det. Måske kan nogle ejendomme klare vandmængderne, men deres regnvand kan i princippet skabe store problemer for andre lavereliggende ejendomme i tættere bebyggede områder,” siger Birgit Paludan og pointerer dermed, at det er vanskeligt at undvære de fælles løsninger til bortledning af regnvand. Paludan nævner også, at anlæg på privat grund kræver drift og vedligeholdelse som forudsætning for, at de har den ønskede virkning, når de store regnskyl kommer.

Også regnvandseksperten, lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU, sætter perspektiver på udfordringen. ”Folk gør sig ingen forestilling om, hvor meget vand, der faktisk kommer ved de store regnskyl. Sådan som mange anlæg til lokal afledning af regnvand er dimensioneret, vil det betyde fyldte anlæg tre gange om året. Når vi dimensionerer traditionelle kloakker, regner vi med oversvømmelse én gang hvert 10. år ,” siger Arnjerg-Nielsen og tvivler på, at borgerne vil affinde sig med så hyppige oversvømmelser. ”Kommuner og forsyningsselskaber tilbyder tilbagebetaling af tilslutningsbidrag på ca. 22.000 kr. når man etablerer LAR. Men det beløb forslår slet ikke, hvis man i en gennemsnitshave skal etablere et anlæg med den nødvendige kapacitet,” siger Arnbjerg-Nielsen og understreger, at der er mange positive ting ved LAR, men at det er vigtigt ikke at oversælge filosofien som løsningen på klimatilpasningen.

Tænk byer på ny måde Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen mener, at man har en vigtig mulighed for at medtænke regnvandet, når man byudvikler. ”Planlæggerne skal tage højde for landskabet og placerer huse højt i terrænet og placere grønne områder i de lavt liggende dele af et udviklingsområde. Ligeledes kan byggerier opføres med en høj sokkel, som det var skik før i tiden. Med sådanne tiltage vil regnvandet få mindre betydning og dermed kan vi reducere antallet af skadevoldende hændelser,” siger Arnbjerg-Nielsen.

Tænk jer om Birgit Paludan opfordrer også til, at man samtænker de forskellige løsninger og f.eks. etablere udløb fra parceller til afløbssystemet, som går i funktion, når regnvandstønder, grønne tage osv. er fyldt op. ”På denne måde får vi gevinst på alle hylder: miljø, grundvand og reduceret risiko for oversvømmelser. I hvor høj grad lokale tiltag vil have den effekt, at der ikke skal udvides kloaker, er et helt lokalt anliggende, som der må gennemføres detaljerede beregninger for at klarlægge. I den sammenhæng skal der tages højde for, at der i det eksisterende lovgrundlag ikke er belæg for at tvinge parcelhusejere, der i dag har udløb til kloak, til at afkoble deres regnvand.

Det kan kun ske helt frivilligt, hvilket gør det meget svært at planlægge tilpasningen”.

ikke alt spildevand er lige intelligent Med intelligent spildevandshåndtering og innovativ samstyring af Københavns afløbssystemer og byens største renseanlæg, Lynetten og Damhusåen, sikrer vi optimal udnyttelse af spildevandssystemerne i hovedstaden. Det reducerer behovet for udvidelser af afløbssystemet, udbygning af renseanlæg og risikoen for oversvømmelser. www.raMboLL.DK

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Spildevand og regnvand:

Rapport om betalingsregler på trapperne Som en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2010 blev der iværksat et udredningsarbejde af betalingsreglerne for spildevandsanlæg. Udvalgets rapport er I skrivende stund på trapperne.

Af | Michael Nørgaard

I overskrifterne har arbejdet om revision af betalingsreglerne for spildevandsanlæg handlet om regnvand og om at øge incitamentet til alternativ afledning af regnvand.

Et emne som miljøminister Karen Ellemann brænder for.

Dagsordnen blev grundlæggende sat som del af arbejdet med Grøn Vækst 2.0 og handler også om særbidrag på spildevand

I forlængelse af Grøn Vækst 2.0 blev der igangsat et udredningsarbejde af betalingsreglerne for spildevandsafledning. Ifølge Kommissoriet skal udvalget analysere følgende spørgsmål:

• Ændring af betalingsreglerne for spildevandsafledning med henblik på en mere kostægte prisstruktur.

• Øget incitament til alternativ afledning af overfladevand.

• Vurdering af behov for værktøjer, som kan sikre, at særbidrag for særligt forurenet spilde-vand fastsættes og opkræves korrekt.

• Enklere anvendelse af det justerede betalingsprincip.

22

fra virksomheder - og det, der I kommissoriet er beskrevet som en ”ændring af betalingsreglerne for spildevandsafledning med henblik på en mere kostægte prisstruktur”.

Det betyder oversat til dansk, at virksomhederne skal have rabat, når de afleder store mængder spildevand!

Ulovlige rabatter Kommunerne har været under pres, fordi nogle virksomheder afleder store mængder spildevand, hvilket som loven er skruet sammen giver en stor betaling. Stiger udledningen, så stiger betalingen også proportionalt. Derfor har flere kommuner givet rabatter til virksomheder. Rabatter der ifølge den nugældende lovgivning er ulovlige. Den meste kendte nyere sag er fra Svendborg.

Her har den Danish Crown-ejede virksomhed Scan-Hide før betalt 30.000 kroner om måneden for rensning af spildevand, mens prisen nu efter beslutning i Svendborg Byråd er hævet til 700.000 kr. om måneden.

En sag der har involveret mange lokale diskussioner og advokater, og som formentligt ikke er slut før loven ændres.

Sagen er et godt billede på den udfordring som kommunerne/forsyningsselskaberne har i forbindelse med opkrævning af vandafledningsbidraget og som formentligt vil være grundigt belyst i rapporten fra udvalget. Det meget enkle system, hvor virksomheder og borgere betaler en enhedstakst, der dækker for både spildevand og regnvand, i forhold til vandforbruget kan få en skæv virkning – eller i hvert fald føles

urimelig. Betalingsreglerne betyder under alle omstændigheder, at der skal ske en afvejning mellem millimeter-retfærdighed og den administration de specifikke regler giver. Med de stigende priser på afledning, så får de valg der foretages selvfølgelig større betydning, og der kan blive tale om større omfordelinger mellem brugergrupperne under den enkelte kloakforsyning.

Incitament til at reducere udledning En anden afvejning er også incitamentet til at håndtere spildevand og regnvand ved kilden. Et hensyn i reglerne, der skal afvejes med hensynet til millimeterretfærdighed og administration. Incitamentet virker selvfølgelig i forhold til at optimere vandbesparelser, men incitamentet til at håndtere regnvand på egen grund –LAR – er med de nugældende regler ikke til stede. Dette er én af miljøminister Karen Ellemanns kæpheste Man kan argumenterer for, at de nugældende regler favoriserer store ejendomme, der har et lille vandforbrug og store tagflader, p-arealer m.m., hvorfra overfladevandet afledes til de offentlige kloakker. Det betyder, at en opdeling af vandafledningsbidraget i særskilt betaling for spildevand og regnvand vil betyder, at nogle ejendomme slipper billigere og andre skal betale et væsentligt højere bidrag – hvis de fortsat afleder regnvand til offentlig kloak.

Ifølge de nyeste meldinger fra ministeren, så holder hun fast i, at betaling for regnvand er på dagsordnen og at hun vil forholde sig konkret til det, når rapporten ligger på hendes bord.

UDDRAG FRA PROGRAM Better parks for better cities General Manager Neil McCarthy, Parks Victoria, Melbourne De grønne områders betydning for den kommunale klimatilpasning Centerchef Jon Pape og Lykke Leonardsen, Center for Park & Natur, Københavns Kommune

DANSKE PARKDAGE Den grønne sunde by 28. - 30. september 2011 i København

Hvordan indretter vi byen med mere vand?

Professor Marina B. Jensen, Skov & Landskab Urban Gardening – bevægelsens udvikling Forfatter Signe Wenneberg Bynaturen og livskvalitet Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, DMU, AU

De økonomiske vilkår i fremtiden i kommunerne Professor Bent Greve, RUC Hvordan kan kommunerne effektivisere driften af det grønne?

Direktør Jakob Kristensen, Grøn Vækst A/S

Helhedsorienteret drift som afløser for New Public Management Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

PARALLELLE SESSIONER Lommeparker og sundhed Perspektiver på en mere effektiv kommunal parkforvaltning Udsatte gruppers placering i byen, deres brug og værdier af grønne områder Fremtidens bytræer under ændrede klimabetingelser

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 25. august 2011.

ARRANGØRER Skov & Landskab, KU

For tolvte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til København, en by med store ambitioner ikke mindst med henblik på at profilere sig som en grøn by, bl.a. som verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

Med udgangspunkt i værtsbyen København handler Danske Parkdage 2011 om aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner om klimatilpasning til helt konkrete initiativer inden for planlægning og forvaltning af byens grønne områder?

• Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt?

• Hvordan opretholder vi kvaliteten i en økonomisk presset tid? Ledelse og management i offentlige virksomheder.

Målgruppen for konferencen er den grønne sektor som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Kommunale Park- og Naturforvaltere Københavns Kommune

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Vi viser en række spændende løsninger til afledning af vand i byerne, så kloaknettet ikke nødvendigvis belastes mere fremover, siger Kjell Nilsson, vicedirektør i Skov & Landskab.

Håndtering af vand i byerne – miljøtema på HL 11 Skov & Landskab har i årevis arbejdet med miljørigtige løsninger til håndtering af nedbør i byerne, så der både skabes bedre bymiljø og kræves mindre kloakering. Det kan være en stor fordel i en tid, hvor et ændret klima kan give mere nedbør over kortere tid, mener Kjell Nilsson, vicedirektør hos Skov & Landskab Vi har for en måneds tid siden forladt den varmeste april måned, der nogensinde er målt i Danmark. Samtidig har det været en måned med meget lidt nedbør for årstiden. ”Vi vil fremover komme til at opleve mere ekstremt vejr, hvor vi for eksempel også kan forvente meget kraftigere nedbør, end vi hidtil har kendt til,” konstaterer Kjell Nilsson, vicedirektør for Skov & Landskab.

I den forbindelse påpeger han, at afledningen af store mængder nedbør ikke nødvendigvis skal ske via kloaknettet. ”Vi har arbejdet med flere forskellige løsninger, som vi viser frem på vores stand på Have & Landskab 2011 i Slagelse,” fortæller han.

Udstillingen foregår hvert andet år, og i år er den åben i dagene 24.-26. august ved fagskolen Selandia-CEU. Temaet for årets udstilling er Klima & Miljø – og udstillingens fire arrangører vil alle have fokus på emnet på deres stande.

Vejvand bliver filtreret Regnvand er ofte lige til at bruge, men når det har rendt henover et befæstet areal eller en vej, skal det renses, førdet kan bruges til rekreative formål i byen.

24

”For eksempel kan dobbeltporøs filtrering, en metode udviklet af Professor Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, anvendes, hvor forurenet afstrømning skal udledes til følsom recipient,” siger Kjell Nilsson.

Metodens evne til at rense afstrømmende regn fra veje afprøves i øjeblikket i et pilotanlæg i Byparken i Ørestad.

Desuden pågår et udviklingsarbejde, finansieret af Miljøministeriet, omkring produktmodning. ”På Have & Landskab 2011 viser vi mere om den mulighed,” fortæller Kjell Nilsson.

Lokal Afledning af Regnvand (LAR) En anden måde at imødekomme udfordringen med store mængder regn på er at håndtere regnvandet lokalt i haver, langs med veje og i parker gennem Lokal Afledning af Regnvand (LAR). ”En af vores forskere, Ole Fryd, har i sit Ph.d.-projekt helt specifikt undersøgt, hvordan planlægning og design af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand kan anvendes i eksisterede byområder med henblik på at reducere problemer med kloakkapaciteten,” fortæller Kjell Nilsson.

Afhandlingen bygger på to casestudier, hvor det ene har undersøgt samarbejdet mellem personer i kommunen og forsyningsselskabet, der er involveret i planlægningen af LAR i Odense.

Det andet har udviklet en integreret løsning for et specifikt 15 km² kloakopland i København og uddrager erfaringer for

planlægning og design af stor-skala LAR systemer med særlig fokus på sammenhængen mellem landskabsarkitektur og byplanlægning - og mellem byplanlægning og modellering af byens hydrologiske kredsløb.

Resultaterne understreger, at der er brug for ny praksis for planlægningen af LAR, hvis det skal blive en væsentlig parameter og løsning af byens klimaproblemer.

Regnbede kan klare nedbøren I private haver og i parker er der flere måder til at opsamle og aflede regnvand – uden at belaste kloaknettet. ”Regnbede er en effektiv måde at bruge terrænets forskydninger til at aflede overskydende nedbør,” påpeger Kjell Nilsson.

Han forklarer, at der er mange måder at lave dem på – men generelt gælder, at de placeres et velegnet sted i terrænet, som yderligere uddybes. ”Deres størrelse bestemmes af det areal, hvorfra der skal afledes vand. Og normalt anbefaler vi, at man tager udgangspunkt i byger, der giver 50 mm nedbør,” siger han.

I regnbedet kan der plantes mange forskellige typer vegetation, som også giver et godt miljø, hvor det er placeret.

På Have & Landskab 2011 vil Skov & Landskab vise forslag til konkrete løsninger. ”På vores stand kan man også få mere at vide om de uddannelser, vi tilbyder, og man kan høre om andre projekter, som vi arbejder med som for eksempel permeable befæstelser,” lyder indbydelsen fra Kjell Nilsson.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

EnviPortal – fremtidens digitale knudepunkt!

Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal

Saml trådene med blandt andet: EnviAktiv Komplet portalbaseret værktøj, til håndtering af forsyningernes mange udfordringer i relation til vandsektor- og årsregnskabslov. EnviAktiv håndterer, som noget helt unikt, ikke kun ledninger, men også bygværker, renseanlæg, vandværker etc.

EnviTrix Online styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik, samt 2-vejs kommunikation mellem database og kørende enhed. Automatisk opdatering af ejendoms- og ejeroplysninger. Mulighed for eksport til økonomisystem.

EnviDrift Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften på kloaksystemer/ vandforsyning, inkl. automatisk opdatering af ejendomsoplysninger, kort-modul og muligheden for at sende opgaver direkte til den eller de samarbejdspartnere, som skal afhjælpe problemet.

EnviTronic Elektronisk driftsjournal til renseanlæg, vandværker etc., som let håndterer registrering/lagring af internen og eksterne data samt værdier fra SRO-anlæg, og genererer brugerdefinerede rapporter til benchmarking etc.

ProjektBank Database til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen.

Endvidere får du integreret helpdesk, mulighed for spørgeskemamodul, altid nyeste programversion og automatisk backup af alle data.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

25

www.envidan.dk

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

LAR

Løser Alle Regnproblemer – og dog Det er genopdaget, at regnvand hensigtsmæssigt kan håndteres og nyttiggøres lokalt.

Nogle mener endda, at alle regnvands- og spildevandsproblemer løses bedst og billigst med lokal afledning af regnvand, LAR. LAR kan ikke stå alene. Husk helheden, ekstremerne, finansieringen, driften og ansvaret, og at vi med LAR flytter regnhåndteringen fra det brugerfinansierede område til det skattefinansierede område.

Af | Projektleder Arne Bernt Hasling, COWI

Lokal afledning af regnvand, LAR, kan kun løse en del af regnvandsproblematikken.

Metoderne er ideelle til at nyttiggøre regnvandet til rekreative formål og mere praktiske formål, som vanding, vask, toiletskyld mv. Svagheden ved denne type individuelle løsninger er, at de ikke er samfundsøkonomisk optimale, driftssikre eller med et klart ansvarsforhold ligesom oversvømmelser ved de meget ekstreme regnskyl fortsat vil forekomme - uanset LAR eller kloak.

Rekreativ regnvandshåndtering med åbne render og central regnsø etableret for ca. 30 år siden, Ternehaven, Roskilde.

26

Vand er spændende Synlig lokal afledning af regnvand har længe været anvendt som et rekreativt og spændende element i mange byområder og udstykninger gennem tiderne. Klimaændringerne har medført øgede nedbørsmængder og mere intensiv regn og deraf hyppigere oversvømmelser. Derfor er der nu kommet fokus på at anvende lokale rekreative løsninger til at nedbringe den regnvandsmængde, der skal bortledes, og eventuelt nyttiggøre vandet til lokale formål. Dette vil kunne begrænse eller udskyde udbygningen af de eksisterende kloaksystemer. I nye områder vil der kunne laves systemer, hvor al håndtering af regnvand overlades til grundejerne og ejerne af veje.

Forskellig accept af oversvømmelser Tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand kræver plads. Derfor dimensioneres de lokale anlæg oftest kun for den hyppigt forekommende regn. Der disponeres sjældent for håndtering af de ekstreme regnskyl. Kloaksystemerne skal heller ikke kunne håndtere den kraftigste regn. Ofte accepteres regnopstuvning til terræn hvert 5. år og hvert 10. år i fælles kloakledninger.

Mange af de individuelle anlæg på egen grund dimensioneres for regn, der fore-

kommer hyppigere og disse anlæg giver derfor mindre sikkerhed mod oversvømmelser. Eksempelvis har flere fabrikanter i deres vejledninger for dimensionering af faskiner angivet, at der kan regnes med en overbelastning en gang om året. Det vand, der ikke kan håndteres af anlægget, vil løbe over og bevæge sig mod de laveste punkter i terrænet. Ændres denne praksis ikke, vil de ’nye, bedre og grønnere løsninger’ reelt give et serviceniveau, der er 2-5 gange dårligere end ved kloakering.

LAR er dyrt De økonomiske overvejelser bygger tit på budgetøkonomiske betragtninger og ikke på samfundsøkonomiske vurderinger. Samtidig er opfattelsen, at det ikke koster noget, hvis man etablerer små individuelle anlæg frem for ’store dyre afløbsanlæg’. Normalt er det ellers billigere pr. enhed, jo mere man bygger ad gangen. Essensen er nok, at det anlægges en budgetøkonomisk betragtning, hvor udgiften rykkes fra forsyningsselskabet til borgeren/boligforeningen eller vejmyndigheden. Ud over at flytte udgiften, flytter man også finansieringsformen og ansvaret for regnhåndteringen, nemlig fra det brugerfinansierede forsyningsselskab til de individuelle brugere og til det skattefi-

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

nansierede område (veje, parker, offentlige bygninger, sportspladser mv.).

Oversvøm naboen hvert 2. år Ikke nok med at omkostninger og finansieringen flyttes med LAR. Den daglige drift og vedligeholdelse samt ansvaret for at opretholde anlæggets funktion flyttes til grundejeren. Dvs. at det bliver grund-ejeren eller vej-ejerens ansvar at sikre, at der ikke sker oversvømmelse hyppigere end? - ja, hvem er det, der definerer kravet? Har man et ansvar, hvis man forårsager oversvømmelse hos naboen f.eks. hvert andet år, når man har dimensioneret sit LAR for overbelastning 1 gang om året? og er det igen forsyningens ansvar, hvis LAR-oversvømmelsen utilsigtet breder sig ud til kloakken, som ikke er dimensioneret for denne belastning?

Ekstremer giver altid oversvømmelser Der er lavet mange spændende forslag og økonomiske overvejelser om, hvordan vi bedst muligt klimatilpasser by, infrastruktur og land til det fremtidige klima. Tidens trend er, at hvis vi gør det hele mere individuelt og grønt og ikke bruger kloak, så bliver alt som før, da der ikke var problemer. Der har altid været ekstremt vejr, og der har > altid været oversvømmelser med jævne

Oversvømmelse vil altid forekomme ved ekstremer, men hvor?

Teoretisk beregning i København blev bekræftet af aktuel hændelse.

27

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

> mellemrum. Nu sker det bare hyppigere end før, dels fordi vejret har ændret sig, og dels fordi vi har manipuleret med naturen. I de eksisterende byområder kan det hjælpe at etablere grønne tage, faskiner, små regnvandsdamme mv. De vil kunne håndtere de små og hyppige regnskyl, men når det rigtigt bryder løs, skal vandet enten magasineres et ”sikkert” sted eller ledes bort. Oversvømmelsen vil altid følge terrænfaldet. I Københavns Kommune blev der

som grundlag for klimatilpasningsplanen undersøgt en række løsninger for tilpasning af byens afvandingssystem, så skaderne ved ekstreme nedbørshændelser blev begrænset til et niveau, der var samfundsøkonomisk acceptabelt. Disse vurderinger var koncentreret om ekstreme situationer, hvor kapaciteten af kloak og lokale løsninger var opbrugt. Disse ekstremsituationer bør altid undersøges, uanset om der bruges kloak eller LAR til håndtering af de almindelige regnhændelser.

Smuk regnvandskloak Regnvandsafledning kan som LAR-løsninger udformes rekreativt og kunstnerisk med synlig og inspirerende tilbageholdelse og afledning af regnvandet. Et eksempel er MUSICON området i Roskilde, hvor intet regnvand ledes i rør. Regnen ledes via veje og åbne slyngede render frem til en stor fordybning, som normalt anvendes rekreativt, men som fyldes op under regn. Regnvandet pumpes herfra til kloaksystemet, mens en del recirkuleres for at holde en lille konstant vandføring, der viser vandets veje.

Det er forsyningsvirksomheden, der står for kanaler og sø.

Konklusion Metoder og viden om lokal håndtering af regnvand er under kraftig udvikling og har stor bevågenhed. Dette har medført at bl.a. byplanlæggere og arkitekter igen er begyndt at medtage håndteringen af regnvand som et væsentligt element, både teknisk, kunstnerisk og rekreativt i et tidligt stade af planlægningen. Der er igangsat mange udrednings- og udviklingsprojekter vedr.

LAR, bl.a. under titlen Vand i Byer. Vand i byer skal dog ikke kun handle om LAR, men skal ses som en integreret helhed, hvor alle aspekter medtages - landskab, ekstremsituationer, samfundsøkonomi, klimatilpasning, risikovurdering, ansvarsforhold, driftssikkerhed mv.

MUSICON under etablering. En af regnvandskanalerne som fører til et centralt bassin. Kanalen indrettes til rulleskøjte/skater/cykelbane og har på sin vej indsnævringer, udposninger og brede flader til boldspil.

MUSICON under etablering. Del af vejen bruges til overfladisk afledning af regnvand fra parkerings- og vejareal. Kantkanalen udmunder i en af regnvandskanalerne.

28

Konference

Den 13. september 2011 afholder Danske Anlægsentreprenører konferencen Byudvikling eller Byafvikling - se muligheder! på det nye Hotel Bella Sky i København.

Vær med når arkitekt Jan Gehl og andre spændende fore­ dragsholdere giver dig en unik mulighed for at få inspiration til at gå nye veje, der kan skabe udvikling og værdi for kom­ munernes borgere, brugere og erhvervsliv.

Den kendte tv­vært Steffen Kretz vil som ordstyrer bringe dig gennem alle dagens faglige indlæg. Du får samtidig den perfekte lejlighed til at netværke med andre fagfolk fra både kommuner og erhvervsliv, der ønsker at se muligheder for fremtidens byudvikling.

Se programmet og tilmeld dig på

www.danskeanlægsentreprenører.dk

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

METSAM samler brikkerne i integreret styring af spildevandssystemer Danmarks forsyninger er i gang med at udarbejde strategier, der kan håndtere klimaforandringerne og det kommende pres på spildevandsinfrastrukturen samtidig med øgede krav til rekreativt brug af vandet i byen. Men før man foretager de store nye investeringer i spildevandssystemerne, vil det for mange forsyninger være rigtig interessant at se, hvor langt man kan komme - hvis det første skridt sker ved intelligent optimering af de systemer, som allerede findes.

Af | Dines Thornberg, Udviklingssamarbejdet, det@spvand.dk, Tine B. Önnerth, Krüger A/S, tbq@kruger.dk, Morten Grum, Krüger A/S, mg@kruger.dk

Projektet ”METSAM – MiljøEffektive Teknologier til SAMstyring af spildevandsanlæg” startede - med støtte fra Naturstyrelsen - i december 2010 som et samarbejde mellem Udviklingssamarbejdet (Lynettefællesskabet, Spildevandscenter Avedøre og Københavns Energi) i og Krüger A/S. Formålet er at samle den nyeste viden fra igangværende forskning og udvikling og forbinde det med allerede eksisterende muligheder for avanceret on-line styring. Med andre ord forventes projektet at vise, at det kan betale sig at effektivisere den nuværende spildevandsinfrastruktur.

Renseanlæggene – første brik On-line styring på renseanlæg har i mange år været en vigtig brik i optimering af driften både med hensyn til forbedret udløbskvalitet og reducerede driftsomkostninger (kemikalieforbrug, elektricitetsforbrug, slammængde). I relation til projekter er specielt muligheden for effektiv regnstyring interessant. Avanceret online styring har allerede vist, at renseanlægget kan opnå 50-80% større hydraulisk kapacitet i en meget lang periode med regn og efterfølgende bassintømning. Alle tre renseanlæg i METSAM – Lynetten, Damhusåen og Avedøre – har igennem flere år haft on-line styring med netop denne regnstyring – et såkaldt ATS modul (Aeration Tank Settling) enten som plc-styring eller som del af STAR control®.

Flow prognose – anden brik Endnu bedre effekt af regnstyring på ren-

30

seanlæggene opnås ved at forudsige kommende regn og dermed foretage de vigtigste omstillinger på renseanlægget, inden det høje indløbsflow skal behandles. Sammen med Aalborg Universitet og en række danske forsyninger har Krüger gennem 2009-10 udviklet, testet og demonstreret et system til radarbaserede forudsigelser af afstrømning. Projektet ”Vejrradar Baseret Styring af Spildevandssystemer” har vist, at radarbaserede nedbørsprognoser kan anvendes til ret præcise lokale prognoser for regnvejrets fordeling i et opland til renseanlægget. Ved at forudsige regnmængderne præcist og styre vores systemer efter det, vil vi kunne udnytte spildevandskapacitet meget bedre og undgå overløb. Eksempelvis kan man udnytte et halvfyldt bassin, hvis et andet er ved at løbe over i det samme opland. Radarprojektet har derfor givet et godt grundlag til at lave en samlet plan for intelligent styring af afløbssystemet, og det er netop hovedformålet bag METSAM.

Intelligente teknologier – tredje brik For at udnytte samspillet mellem afløbssystem og renseanlæg optimalt er der under Det Strategiske Forskningsråd igangsat et fem års udviklingsprogram ”Storm and Wastewater Informatics”, (SWI), hvor Krüger står for udviklingen af styringsmodulet til samstyring. Indtil nu er metodikken udviklet, hvor systemets fyldningsgrad, aktuelle transportkapacitet, forventede nedbør og

fordeling over et opland er indbygget. Desuden inddrages de miljømæssige effekter og økonomiske konsekvenser af overløb og oversvømmelser. Metodikken skal nu testes og demonstreres, så forskningen overgår til markedsrelateret teknologi. Den del ligger ikke under det Strategiske Forskningsråd, og derfor skal METSAM bidrage med udvikling af en færdig løsning til samlet styring.

Hvordan kan man så udnytte den kendte viden og erfaringer fra de nuværende brikker?

De nye brikker i METSAM I METSAM har parterne valgt at kombinere teknologien til samstyring af afløbssystem og renseanlæg på den samme platform STAR control®, som i dag håndterer online styringen på de to renseanlæg og i flowprognoserne.

Software udvikling – den fjerde brik Viden fra udviklingsprogrammet SWI anvendes til at programmere de vigtigste funktioner i et realtidssystem, der optimerer eksisterende spildevandssystemer.

Med den kendte viden om regnstyring og radarforudsigelser bliver det muligt at lave en kontrolleret styring af, hvor de store flow skal være. Det bliver muligt at minimere de uønskede konsekvenser som oversvømmelser og overløb. Desuden kan overløb eller oversvømmelse kontrolleres og styres hen, hvor det gør mindst skade.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

I dag...

Renseanlæg

Prognose

On-line styring med STAR på renseanlæg

Forudsigelse af flow i et givet punkt i afløbssystemet med vejrradarbaseret styring af spildevanssystemer – STAR/Forecast

I fremtiden...

Test på modeller – den femte brik Når den nye software er klar i løbet af juni 2011, skal METSAM styringen testes i forhold til kendte modeller af oplandene til Lynetten og Spildevandscenter Avedøre. Det indebærer at hele sammenhængen i den overordnede styring kan testes mod kendte historiske tidsserier af regnhændelser, og mulighederne for at styre afløbssystemet i forhold til fordeling af regn kan prøves af på sikker grund. Styringerne afprøves endvidere på aktuelle regnhændelser, hvor de kører parallelt med den faktiske styring. Herved kan styringen finjusteres, inden den skal tages i brug i fuld skala.

For renseanlægget Damhusåen er målsætningen, at METSAM kan anvendes til at vurdere flere alternative afløbsmodeller, og medvirke som grundlag for design af afløbssystemet.

Demonstration – den sidste brik Når testene viser tilstrækkelig robusthed, skal den overordnede styring fra METSAM have mulighed for at påvirke de faktiske styringer i de to oplande – bl.a. den lokale styring af

Afløbssystem Udvikling af software til on-line styring af afløbssystemer

METSAM Test

Ny-teknologi: STAR-Afløb

Opsætning af on-line styring og test imod traditionelle modeller med Mike Urban.

Metode Udvikling af strategier for on-line styring af afløbssystemer

Storm and Wastewater Informatics

pumpestationer, spjæld m.m. Projektperioden er meget komprimeret med afslutning 30/11 i år, og det er målet at kunne nå at demonstrere mulighederne med METSAM gennem sensommerens og efterårets regnhændelser.

Det er projektdeltagernes forventning, at METSAM projektet virkelig vil vise nytteværdien af det, der længe har været et stort ønske i branchen - nemlig at integrere on-line styring for hele spildevandssystemet. Mulighederne er der nu på baggrund

Implementering

Opland Lynetten ↕ Opland Avedøre

Demonstration af on-line samstyring – afløbssystem og renseanlæg

af udvikling i flere projekter, der kombinerer viden og erfaring til en række værktøjer på hele spildevandssystemet. Vi er kommet langt i målet om at optimere rensningen og samtidig minimere energiforbruget med avanceret teknologi. METSAM vil også vise, at anlægsinvesteringer kan minimeres med en intelligent styring af hele spildevandssystemet

Ny V&S Prisdata Bygningsdrift Hvor meget koster din bygning i drift?

Nye enhedspriser til overslagsberegninger giver svaret på forsyning, rengøring, vedligehold, fælles drift, reparationer og meget mere.

Læs mere på www.byggecentrum.dk

Nyhed

eller ring på 70 12 06 00 og hør mere.

31

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Kloakrenovering i Henneby – den innovative løsning Grundige orienteringer, borgermøder og fleksibilitet har været nøgleord ved Varde Forsynings kloakrenovering i Henneby.

Af | spildevandsingeniør Martin Sejersen, Varde Forsyning og projektleder, civilingeniør Henrik Skytte, Orbicon A/S

Kloaksystemet i Henneby i Varde Kommune gav problemer både i forhold til driften og det miljømæssige. Varde Forsyning besluttede derfor at udføre kloakrenovering i området samtidig med en udvidelse af kloaksystemet. 220 ejendomme ud af 229 fraskreve sig retten til at aflede regnvand, og det har derfor været muligt at ændre afløbssystemet fra fælleskloak til spildevandskloak kombineret med lokal afledning af regnvand (LAR). Dette har optimeret Varde Forsynings investering og drift.

Det eksisterende kloaksystem Det har været nødvendigt at granske gamle kendelser og kort for at fastlægge, hvordan

Hædrende omtale for kloakeringsprojekt i Henneby Kloakeringsprojektet i Henneby gav civilingeniør Henrik Skytte en nominering til at blive årets Unge Rådgiver i Europa, ”EFCA Young Professional 2011”. EFCA er den europæiske paraplyorganisation for rådgivere, hvor FRI er den danske medlemsorganisation. Nomineringen gav Henrik Skytte ’Honorary Mentio’ ved arrangementet 27. maj i Berlin, og han er dermed blandt blot 10 unge rådgivere i Europa, der opnår dette.

32

det eksisterende system fungerede. Det eksisterende kloaksystem blev etableret som kombinerede afvandings- og kloakledninger. Så udover at fungere til bortledning af regn- og spildevand skulle de også have en drænende effekt. De kombinerede ledninger afledte vandet til to rørlagte vandløb.

Systemet var derfor opbygget med en septictank på hver ejendom for at skåne vandløbene for flydestoffer. I bunden af systemet var der et stort nedsivningsanlæg som havde store problemer med at følge med. Der er grusveje i området og der er derfor ingen vejafvanding.

Ret til at aflede regnvand I forbindelse med kloakeringen skulle vi naturligvis forholde os til spørgsmålet om regnvandsafledning fra området. Henneby er i stor udstrækning et sommerhusområde og som i mange sommerhusområder sker regnvandsafledningen til faskiner eller anden afledning på ejendommen. Derfor var det naturligt at forsøge at undgå en fælles og kostbar løsning for regnvandsafledningen. Vi kunne risikere at etablere en regnvandskloak, der stort set ikke ville komme i drift. Imidlertid fangede bordet, for ejendommene i Henneby havde en historisk, juridisk ret til at aflede regnvand. Da størstedelen af områdets gamle kloakering blev betragtet som et fælles kloakeringsanlæg, var Varde Forsyning juridisk forpligtet til at modtage både spildevand og regnvand fra de fleste ejendomme i byen. Dette på trods af, at kun en håndfuld ejendomme faktisk afledte regnvand til systemet.

En juridisk vurdering af gamle Landvæsenskommissionskendelser viste, at der ikke var tvivl om at ejendommene havde retten til at aflede regnvandet, og det betyder, at regelsættet er det samme, som bringes i anvendelse, når man rent fysisk frakobler regnvand, sådan som det er aktuelt i sammenhæng med klimatilpasning.

Ved anlæg af spildevandskloak skal grundejerne i det fælleskloakerede område fravælge deres ret til at aflede tag- og overfladevand og derved udtræde delvist af den offentlige kloakforsyning. Efter reglerne skal følgende forudsætninger være opfyldt, for at der kan gives tilladelse til delvis udtræden: • Der er overensstemmelse med spildevandsplanen • Det skal være en frivillig aftale • Forsyningens samlede økonomi forringes ikke væsentligt • Forsyningen kan fortsat fungere teknisk forsvarligt • Der skal være givet tilladelse til at håndtere vandet lokalt

Frivillig aftale og tilbagebetaling Situationen var herefter altså, at få ejendomme udnyttede den ret, de havde til at aflede regnvand; men at Varde Forsyning var forpligtet til at etablere kapacitet til regnvand ved en nykloakering. En kapacitet, som det ville være dyrt at etablere, og som der formentligt aldrig ville blive brug for.

Derfor var det oplagt for Varde Forsyning at forsøge at undgå en ny fælleskloak ved at tilbyde beboerne at få tilbagebetalt en del

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Anlægsarbejdet i Henneby er udført i faser, så det hele området ikke har været gravet op på én gang.

af tilslutningsbidraget, hvis de accepterede at fraskrive sig retten til at aflede regnvand til offentlig kloak. Jf. Varde Forsynings betalingsvedtægt skal der i hvert enkelt tilfælde foretages et skøn på størrelsen af tilbagebetalingen, dog maks. 40%. Da langt de fleste ejendomme kun havde en udgift til at kortslutte deres septiktank, blev det besluttet at tilbyde en tilbagebetaling på 10%.

220 af de 229 ejendomme accepterede dette tilbud.

De resterende ni ejendomme får som udgangspunkt et separatsystem til deres regnvand i form af faskiner etableret i vejarealet. Faskinerne etableres og drives af Varde Forsyning.

Borgerdialog er central Et intensivt orienteringsforløb har været hovedårsag til, at det har været muligt at gå fra fælles- til spildevandskloak.

Fra start nedsatte vi en kontaktgruppe med deltagelse af bl.a. bestyrelsen for grundejerforeningen. Kontaktgruppen har været i løbende dialog og har sikret, at orienteringerne har været fyldestgørende. Grundlæggende har vi orienteret med udsendelse af en række breve med tidsplaner og forventede gener, men også deltagelse i to af grundejerforeningens generalforsamlinger har været vigtige for, at borgerdialogen har været god; og interessen har været stor. Ved første generalforsamling deltog over 150 deltagere og flere måtte gå forgæves. Der blev derfor holdt et ekstraordinært møde udelukkende om kloakeringen. Borgerdialogen betød bl.a.,

at vi friholdte sommermånederne for kloakeringsarbejder og dialogen har selvsagt også været vigtig i forhold til de rettigheder og den økonomi, som er beskrevet i denne artikel. Ligeledes har trafikken i Henneby været påvirket, da kloakrør og stikledninger etableres i vejene, og dette har også været et vigtigt punkt i orienteringer til borgerne i kloakeringsområdet.

Orbicons projektleder har været kontaktperson over for borgerne og har modtaget i størrelsesordenen af 150 telefonopkald for borgere i området. Det har været helt naturligt og effektivt, at den udførende, som har stået midt i anlægsarbejdet, har håndteret en stor del af borgerhenvendelserne.

Bekymring for grundvandsstanden I løbet af projektets løbetid er grundvandsstanden blevet pejlet i Henneby. Pejlingerne har på intet tidspunkt vist unormal høj grundvandsstand. På borgermøderne var der dog enkelte grundejere, der var bekymrede for projektets betydning for grundvandsstanden. Selvom hverken Varde Forsyning eller Orbicon kunne se tegn på, at grundvandsspejlets højde skulle ændre sig i forbindelse med kloakeringen, kunne vi heller ikke afvise scenariet, da pejlinger er foretaget, mens det gamle system stadig er i funktion. Derfor har Varde Forsyning valgt at retablere den eksisterede kloaks drænende effekt, ved at anlægge en drænledning i vejen, de steder, hvor den eksisterende kloakledning beskadiges. Der er givet grønt lys til dette fra vandløbsmyndighedens side,

så længe der kun er tale om en retablering.

Efter aftale med grundejerforeningen overtager de ejerskab og drift af drænsystemet når det er etableret. Ud over dette bevares de to rørlagte vandløb Henneby Grøft og Lyngbo Hede-Kanal som rørlagte vandløb uden tilslutning af spildevand.

Oversigt over ejendomme i Henneby som har valgt at fraskrive sig retten til at aflede regnvand.

Med rødt markeret er vist de ejendomme som har ønsket at bevare retten til at aflede regnvand.

Miljømæssig og økonomisk optimering Med den store tilslutning til aftalen om at fravælge retten til at aflede regnvand til det offentlige kloaksystem blev det teknisk muligt at nøjes med at anlægge spildevandskloak i området og spildevandet pumpes til Outrup Renseanlæg, hvor det renses inden det udledes til vandløbet. Alt i alt samlet set en økonomisk og miljømæssig optimal løsning for både ejendommene i området og for Varde Forsyning.

33

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

VĂŚggene har forskellige samlinger og hulrum, hvor planterne kan finde grobund.

34

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 TEMA: spildevand

Tre haver i én!

I Paris-bydelen Quartier Messena ligger en lille perle af et parkanlæg, hvor regnvandshåndtering, opsamling af regnvand og en vifte af rekreative muligheder indgår i en samlet elegant løsning.

Af | Michael Nørgaard, Lasse Bjerre Sørensen, Grontmij og Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon

Et nyere eksempel på byudvikling i Paris er Quartier Messena, der ligger mellem Seinen og banegården Paris Austerlitz i 13.

Arondissement. Mest kendt og spektaktulært i distriktet er Nationalbiblioteket - Bibliotheque Francois Mitterand. Her er anvendt en del glas, stål og beton, der et stykke af vejen matcher La Defense og Spreckelsens Triumfbue. Herfra er en flot udsigt over Seinen og Paris’ tage. I anden række fra Seinen gemmer sig også en lille perle af et byrum – ’Les Jardins Abbé Pierre – Jardins des Grands Moulins’ – et parkanlæg, der er omgivet af boliger, kontorer, forretninger og Université Paris Diderot.

Anlægget, der blev indviet i efteråret 2009, skaber sammen med de omgivende bygninger, særligt boligerne, en grøn og livgivende oase i området. Centralt i anlægget er også Passarelle de Grand Moulins, en gangbro, der er lyssat aften og nat. Der er bygget LED-lys i ind rækværket, og lyset skifter farve med temperaturen, og hver gang klokken runder hel, markeres dette også med øget belysning.

Haver i tre niveauer Anlægget, der dækker 12.000 kvm., består af tre haver i niveauer, der falder i retning mod floden.

Haven mod Avenue de France på 2.150 m2 er en legeplads for voksne med boldbane og bordtennisborde. Den største af haverne er ’Le Jardin Central’ på 7.916 kvm.

Den er anlagt med buer, broer, vandbas-

siner og bænke og er primært til afslapning og rekreation. Selv på en tidlig forårsdag strømmer folk til de rekreative haver, og ved frokosttid er alle bænkene i brug.

Området præges dels af prærieblomster og små kanaler og er disponeret for at understøtte den biologiske mangfoldighed, hvorfor lugning og klipning er begrænset. Den tredje have er ’Le Jardin des Ecoles’ på 2.280 kvm., der primært er en legeplads for børn.

Regnvand – en aktiv del af Jardins des Grands Moulins Parkanlægget er anlagt med en aktiv brug af regnvand, så dette både indgår som et rekreativ element, opmagasineres til vanding og virker som buffer ved store regnskyl. Det er primært den 700 m3 store tank og de åbne render og bassiner, der udgør den aktive del af regnvandsanlægget. Regnvand opsamles fra tagene på de nærliggende bygninger og haver, og det behandles og lagres i en tank på 700 m3 nedgravet under Jardin Central, den største af haverne. Vand fra tanken forsyner netværket af kanaler og bassiner og regnvæggen af skifer. Regnvæggen ender med at være dækket af lav, mos og bregner. Overskydende vand recir-

kuleres til lavere bassiner, og vender derefter tilbage til tanken og bruges til vanding.

Vandhåndteringen betyder også, at stier er permeable/gennemtrængelige, således at regnvandet siver til undergrunden. Sandsamlinger mellem fliser og træbelægninger fremme også nedsivning.

Vild natur Målet er også, at regnvandet skal bruges aktivt til at øge biodiversiteten. Ligeledes har væggene forskellige samlinger og hulrum, hvor planterne kan finde grobund og hæfte. Ligeledes er alt gjort for, at planterne skal kunne brede sig ukontrolleret.

Selv på en tidlig forårsdag er der rift om bænkene i Messena-kvarterets lille oase.

Midt på dagen flokkes de lokale beboere, børn og studerende i de tre haver.

35

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Paris og regnvandet:

Grønne områder som regnvandsbassiner Vallèe de Bievre er et af Paris-oplandets mere velstillede områder. Kraftige regnskyl har dog i de sidste årtier truet med at spolere idyllen. Nu optimerer et sammenhængende system af bassiner med radar-baseret on-line-styring afledningen af vandmasserne. Ved normal vandstand udgør bassinerne værdifulde grønne og rekreative områder for dalens beboere.

Af | Michael Nørgaard, Lasse Bjerre Sørensen, Grontmij og Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon

SIAVB Navnet SIAVB er en forkortelse af ”Syndicat Intercommunal d’Assainissement de la Vallée de la Bièvre” – ”Det fælleskommunale sanitetselskab for Vallée de Bièvre”.

Selskabet omfatter 14 kommuner og har en række opgaver inden for regnvandshåndtering og drift af grønne områder. En række af opgaverne løses for selskabet af private entreprenører, bl.a. er firmaet VEOLIA operatør af hele systemet.

Selskabet ledes af en præsident.

Opgaverne omfatter bl.a. drift af 40 km vandløb 18 km stier 70 ha grønne områder 43 km kloakledninger 2 pumpestationer 8 bygværker (mekanisk rensning) 4 overløbsbygværker 2 vandkvalitetsmålestationer 642.000 m3 bassiner 100.000 træer 15 regnvandsbassiner

36

Sydvest for Paris løber floden Bievre igennem det smukke landskab, hvor tre departementer mødes i Bievre-dalen. Egnen er absolut et af Paris-områdets mere velstillede, men er ikke blevet skånet for konsekvenserne af voldsomme nedbørshændelser. I 1970erne og 1980erne havde området oversvømmelser, der minder om dem, vi kender fra Greve. Den største nedbørshændelse i Bievre gav i 1982 110 mm nedbør på tre timer. Den store regnhændelse i Greve i 2002 gav til sammenligning 100 mm på tre timer, så de to hændelser er næsten identiske. Frankrig bliver i øvrigt jævnligt ramt af skybrud af apokalyptiske dimensioner, for eksempel i juni 2010, hvor 19 personer omkom i Var-regionen i Sydfrankrig.

Kommuner fælles om selskab Floden Bievre afvander et område på 110 km2 med et indbyggertal på 130.000 mennesker, men det er primært byer og ejendomme tæt på Bievre-floden, der mærker konsekvenserne, hvis den nødvendige kapacitet i afvandingssystemet mangler: ”Vi tog allerede i starten af 80erne de første skridt til at reducere risikoen for oversvømmelser. Bygningen af to store forsinkelsesbassiner med en kapacitet på 64.000 m3 var en forøgelse af kapaciteten med 30% langs Bievre, ligesom vi etablerede fjernstyring og automatisk hyrdraulisk regulering,” fortæller præsident Alain-Victor Marchand fra det fælleskommunale selskab SIAVB, der omfatter 14 kommuner i området.

Denne bassinkapacitet viste sig imidlertid ikke at være nok, og man vurderede dengang, at 100 til 150 ejendomme på fire særligt kritiske lokaliteter var i fare for at blive ramt af oversvømmelser ved store regnskyl. Så igen i 1992 blev systemet udbygget, primært med henblik på at beskytte de fire udsatte områder. Det udvidede system består af fire bassiner – både grønne områder og egentlige betonbygværker, der kan styres, således, at vandtilførslen kan drosles ned og føres uden om det enkelte bassin og videre i systemet til et punkt med overskydende kapacitet.

Kapacitetsudnyttelse med radar-data Nedbør kan falde meget lokalt og med meget store variationer over korte afstande, og der er mange eksempler på, at et bassin er ved at løbe over, mens der er kapacitet i et andet på systemet. På Bievre-systemet anvendes radar-prognoser sammenholdt med viden fra historiske regnskyl til at optimere udnyttelsen af kapaciteten ved større regnskyl. Denne styringsmetode er særligt interessant på et system som i Bievre, hvor bassiner og kritiske strækninger ligger spredt over et større system på 18 km. ”Vi introducerede radar-systemet i 2006 og det har givet en endnu bedre udnyttelse af systemet. Vi har radarinformationerne til rådighed 2-3 timer før et regnskyl, hvilket betyder, at vi kan udnytte bassinerne helt optimalt og lede regnen derhen, hvor der er ledig kapacitet. Sammen med andre

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Styring af afløb med radar-informationer Radarinformationer kan sammenkoblet med hydrauliske modeller give et meget præcis grundlag til at styre afløb og sikre udnyttelse af kapaciteten i et givet regnvandssystem. Systemet i Bievre styres af vandstandsmålinger, flow og nedbørsmålinger og siden 2006 har man anvendt radarmålinger til at forudsige nedbør og kan dermed gennemregne hændelser før de sker. Herved optimeres system­ indstillinger og styring under regnhændelsen.

og mere velkendte teknikker har vi nu et samlet og stærkt system, der kan udnytte kapaciteten i systemet optimalt,” fortæller direktør Bruno Tisserand fra Veolia, der løser driftsopgaven for SIAVB. ”Radar-systemet kan dog ikke forudse byger, som jo godt kan være kraftige, men radarstyringen giver sammen med øvrige onlinesystemer en væsentlig optimering på den eksisterende system og betyder, at bassinudvidelser kan undgås eller udskydes,” fortæller Bruno Tisserand.

Grønne område som bassiner En stor del af bassinkapaciteten består af grønne områder rundt om flodløbet. Det giver rigtigt meget kapacitet samtidigt med, at området fremstår grønt og indbydende og har høj rekreativ værdi. SIAVB har også ansvaret for, at drive og vedligeholde det grønne område.

Det indebærer drift og vedligehold af 18 km stier, 70 ha grønne områder og 100.000 træer.

Separatkloakering Bievre-området dækker som nævnt 110 km2 med 130.000 indbyggere. Langt den største del af området er separat-kloakeret, men den store udfordring er regnintensitet og den kapacitet, som er i floden Bievre, der modtager regnvandet, hvor der er lavpunkter, som er særligt udsatte ved store regnskyl.

Dette rejser spørgsmålet om tilbageholdelse af regnvand på de enkelte ejen-

domme. For nye byggerier er der et krav om tilbageholdelse af regnvand til en vis intensitet, men med hensyn til eksisterende ejendomme er selskabet tilbageholdende med at begrænse velerhvervede rettigheder. Der synes også at være forskellige interesser i det store område, hvor det som nævnt ’kun’ er 100 til 150 ejendomme nær floden, der er udsatte

Fokus på pesticider SIAVB udfører som egenkontrol et større måleprogram på en række prøvestationer på floden. Prøverne dækker alt fra fysiskekemiske parametre til sediment og prøveudtagning ved overløb. I 2009 viste undersøgelserne, at vandkvaliteten på mange parametre blev forringet, hvilket angiveligt skyldtes, at der var en mindre vandføring i normalsituationen og forurening i forbindelse med overløb ved regnvejr. Ligeledes er der en række direkte udledninger fra husstande og virksomheder, som skal under kontrol.

Det står nu højt på dagsorden hos SIAVB. Et andet vigtigt prioriteret indsatsområde i 2009 og 2010 er indsatsen mod udledning af pesticider; spørgeskemaer om forbrug, oplag og konkrete indsatser mod begrænsning af forbrug, har sammen med prøvetagning givet et overblik over situationen. Prøvetagninger viser, at der er spor af herbicider (glyphosfat og dichlorprop) i floden.

Vand og spildevand i Frankrig 81% af den franske befolkning er tilsluttet det offentlige kloaksystem. De ca. 5 mio. boliger, der ikke er tilsluttet er i de fleste tilfælde boliger, der ligger fjernt fra fælles kloakker.

I Frankrig er størstedelen af vandforsyning og spildevandsrensning og kloaksystemer varetaget af private firmaer på vegne af det offentlige. Private virksomheder er ansvarlige for 165.000 km. kloakledninger. De private firmaer administrerer hoveddelen af alle store rensningsanlæg i Frankrig, ca. 5000 anlæg Det franske vandforsyningsmarked er domineret af tre store aktører: Veolia Eau, SAUR og Lyonaise des Eaux filial af GDF SUEZ Environnement, der tilsammen administrerer 71% af området i Frankrig.

37

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Synergi mellem afløbssystemer og natur giver billigere klimatilpasning og bedre vandmiljø Smukkere natur, bedre vandmiljø, billigere klimatilpasningsløsninger og bedre driftsøkonomi kan blive resultatet, når afløbssystem og recipient betragtes som dele af det samme kredsløb. Herved opnås synergier, og naturen giver en hjælpende hånd med at løse samfundets miljø- og klimamæssige udfordringer.

Af | Henrik Lynghus, Holger Petersen og Jens Saxtorph Kofod, NIRAS

Vandløb og søer forurenes i dag af udledningerne fra byernes regnvandssystemer. For at reducere effekten etableres der ofte dyre tekniske anlæg på afløbssystemet; men i stedet for alene at betragte afløbsvandet som et problem kan det ofte anvendes synergisk og bidrage til at retablere våde naturområder, så dyr og planter får bedre leve- og ynglemuligheder samtidig med, at der skabes bynære, rekreative områder, og man tilmed kan begrænse eventuelle oversvømmelsesproblemer.

NIRAS har gennemført en række ’synergi-anlæg’, hvor overfladevand er anvendt aktivt i naturplejeprojekter. Projekterne har enten været initieret ud fra et ønske om klimatilpasning i byer, etablering af bynær natur og/eller for at bidrage til at opfylde udledningskrav, der stilles til forsyningerne.

Udformning af disse projekter dikteres

Ved restaurering af Græse Å gennem Slangerup er et område på ca. 5 ha blevet omdannet til bynært rekreativt område med å, søer og enge.

38

af det aktuelle landskab og afløbssystem.

Alle anlæggene er derfor designet efter topografien og øvrige lokale forhold – her dur ’skuffeprojekter’ ikke. Der fokuseres på at opnå en kombination af vandrensning, klimatilpasning i pagt med de kommunale servicemål, højnelse af områdets natur og rekreative værdier, ligesom de landskabelige og oplevelsesmæssige elementer skal indtænkes og forbedres.

I det følgende beskrives fem eksempler på synergi-projekter.

Usserød Å, Kokkedal I forbindelse med klimatilpasning langs Usserød Å blev to lavbundsområder på henholdsvis 1,6 og 2,5 ha inddraget som udligningsbassin for regnvandsudledning fra Kokkedal. I det ene område er vandet anvendt til at genskabe naturligt fugtige forhold i en delvist udtørret ellesump, og i det andet skabes der periodiske oversvømmelser af et engområde. På ledningssystemet er bygget et særligt indrettet sandfang med optimeret funktion, der er styret af afløbet. Altså ingen dyre betonbassiner til regnvandsudligning, men derimod en klimatilpasningsløsning, der samtidig styrker vandmiljøet og naturen, sikrer at man bedre kan leve op til miljømålene, og bidrager til større rekreativ værdi i lokalområdet.

Græse Å, Slangerup Ved restaurering af Græse Å gennem Slangerup er et område på ca. 5 ha blevet om-

dannet til bynært rekreativt område med å, søer og enge. Området er indrettet med en række rekreative anlæg, stier og broer, men også med et ’usynligt’ lavbundsareal, der ved kraftig regn kan rumme store mængder vand fra de nærliggende boligområder.

Ved kraftige regnskyl ledes vandet fra tage og pladser til lavbundsområdet. I lavbundsarealet renses vandet ved dræning gennem sand- og gruslag før afledning til den nærliggende Græse Å.

Projektet indeholder desuden en fuldstændig restaurering af Græse Å inden for projektområdet. Frederikssund Kommune og Forsyning har dermed i fællesskab også taget et væsentligt skridt mod opfyldelse af kravene i den kommende Vandplan. Der er opnået en række positive effekter gennem ét enkelt projekt til en pris, der skønsmæssigt ligger omkring 20% af et kloakteknisk anlæg med samme kapacitet.

Sillebro Å – en hel ådal i balance Baseret på de positive erfaringer fra Græse Å-projektet er der igangsat et klimatilpasnings og natur projekt i Sillebro Ådal gennem Frederikssund By i et tæt samarbejde mellem den kommunale forvaltning og Forsyningen og med NIRAS som sparringspartner. Sillebro Å restaureres, områdets topografi udnyttes til at sikre klimatilpasning af byen, og der etableres offentlige rekreative stier gennem naturområdet. Samtidigt med anlægsarbejderne udvides kloaksystemet med en ny afskærende trykledning.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

De planlagte bassiner indrettes med henblik på rensning af regnvand, der ledes fra hustage og veje langs den godt 1,5 kilometer lange å-strækning. Bassinerne udformes som periodisk oversvømmede områder i de laveste dele af ådalen med et minimum af terrænregulering og vil derved indpasses naturligt i de eksisterende landskabsformer.

Værløse Golfbane I forbindelse med etablering af et nyt boligområde ønskede kloakforsyningen i Furesø Kommune, at der blev gennemført en kreativ løsning for regnvandsafledning med særligt fokus på forrensning inden afledning til beskyttede naturområder. Den nærliggende golfklub var samtidig interesseret i at få et smukt anlæg med vand, der kunne bidrage til at gøre banen mere interessant, landskabeligt, såvel som sportsligt.

Golfbanen er nu suppleret med et særligt bassinanlæg udformet som en naturlig

sø med tilhørende vandløb, bredzone og bevoksede områder. Søen er opdelt, hvor den opstrøms del sikrer sedimentering af partikulært stof, og nedstrøms bidrager til omsætning af næringsstof. Udløbet fra søen sker gennem et sandfilter. På nedstrøms side ledes vandet ud i et særligt vådengsområde på en stejl skråning, der er opbygget terrasséret for at opnå maksimal nedsivning.

Værløse Golfklub står for en del af vedligeholdelse og drift, bl.a. ved at klubben som en del af den løbende banepleje slår og fjerner vegetationen med jævne mellemrum.

Maglemoserenden, Trørød Det, der fungerer det ene sted, er ikke nødvendigvis den bedste løsning et andet sted.

Da Rudersdal Kommune ville sanere det fælleskloakerede område Trørød, dels af hensyn til recipienten Maglemoserenden, dels af hensyn til badevandskvaliteten ved Vedbæk Sydstrand, var løsningen ikke at bygge bas-

siner på afløbssystemet inde i byen. I stedet er vandet ført ud til Maglemosen, hvor der er gennemført en række tekniske anlæg med rørbassin, en fin-rist og et større udligningsbassin udformet som et engareal med sten/grusdræn i bunden før udløbet.

Projektet indeholdt også restaurering af Maglemoserenden og Maglemosen. Med det integrerede projekt har man fået et system, der er mere robust end en ren bassinløsning. Den integrerede løsning er samtidig væsentligt billigere end en ren bassinløsning.

Fællesnævneren: Helhedsorienteret vandplanlægning Projekterne er udført efter vores koncept ’helhedsorienteret vandplanlægning’. Ved at planlægge og projektere på tværs af fagområder og organisationer opnås miljøforbedringer, klimatilpasning og besparelser – mer-effekter til glæde for forvaltninger, forsyninger og borgere.

NYH

ED!

Nem fliselægning ved brønddæksler

-Undgå de tunge løft, dæksler med mange muligheder.

Nyhed til brolæggere og anlægsgartnere.

SLUT med tilskæring af fliser omkring runde brønddæksler.

En flexible løsning til brolæggere og anlægsgartnere. Dæksel og karm er anvendeligt til gårdspladser, private indkørsler, terrasser og i terræn.

Flisetykkelsen har ingen betydning.

Dæksler af genbrugsplast Ø315, Ø425 og Ø600mm

Letvægtsdæksler Ø315/400, Ø600 & Ø700mm

· Begrænset spild af fliser. · Høj styrke og lav vægt. · Lang levetid. · Belastning 3,5 ton · Miljøvenlig · Let at håndtere og tilpasse.

Ambolten

DK-6800 Varde

· Sporbar i terræn · Skridsikker overflade · Høj styrke og lav vægt. · Let at tilpasse. · Belastning 12,5 ton · Nedsænket øjebolte

Telefon: +45 7516 9029

Fax: +45 7516 9405

Dækslet leveres med nedsænkede rustfri øjebolte

info@lauridsen-hi.dk

www.lauridsen-hi.dk Firkantet-dæksler_punktrenovering_180x266.indd 1

12-05-2011 16:21:57

39

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Trafik og veje

Nyt fra

Trafik & veje Vejreglerne får ny webportal Vejreglerne.dk har 10 års jubilæum, og det bliver fejret ved lanceringen af en ny portal, som gør det hurtigere og nemmere at søge på siden og skaffe sig et overblik over det samlede materiale, som er både lovstof og anbefalinger.

Det vil være til glæde for de omkring 85.000, der årligt besøger vejreglerne.dk og udbudsforskrifterne.dk. Sidernes brugere består hovedsageligt af folk, som er tilknyttet vejsektoren enten i forbindelse med planlægning og projektering af veje, broer og bygværker eller som udførende. Og de

har længe næret et ønske om at få en ny og mere brugervenlig adgang til vejreglerne.

Det har en brugerundersøgelse vist.

Den nye portal er opdelt i kategorier inden for anlæg og planlægning, drift og udbud.

Dette skulle sikre, at søgeresultatet kommer meget hurtigere end tidligere, selv om der sikkert vil være en fase, hvor brugerne lige skal lære det nye system at kende.

Søgefunktionen er også blevet bedre og mere tidssvarende, og der er en langt større træfsikkerhed på det rigtige resultat. Det er muligt at dykke direkte ned i de enkelte do-

kumenter og man kan derved hurtigt finde frem til den oplysning, man søger. Hvis ønsket er, at se og printe dokumentet i sin helhed, er det selvfølgelig stadig muligt.

Hvad angår nyhedsbreve om nye vejregler eller udbudsforskrifter, vil de fremgå automatisk på den nye portal. Og de vil også ligge på Vejsektoren.dk som i dag sammen med alle de andre nyheder indenfor vej - og trafikområdet.

Se den nye hjemmeside her: www.vejregler.lovportaler.dk/

Gladsaxe Kommune årets trafiksikkerhedsby 2011

”2010 var fuldt af udfordringer for havnene.

Den finansielle krise trak sine kedelige spor i form af mindre varehandel og mindre rejselyst. Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at det gik den forkerte vej. Færre skibe, mindre gods og færre passagerer kom til de danske havne. Trods tilbagegang på 4% kom der 87 millioner tons gods gennem havnene. Det kan havnene samlet set være godt tilfredse med,” siger formand for Danske Havne Uffe Steiner Jensen.

Danske havne viste i 2010 sin gode konkurrenceevne i et vanskeligt marked. Trods faldende mængder har havnene ved at fokusere på generelt højere aktivitetsniveau på havnearealerne søgt at opveje tilbagegangen. Mange havne har kunnet melde om pæne økonomiske resultater. Samtidig er det værd at se på godssammensætning.

Faldet i produktion og omlægninger afspejler sig særligt i fald af forbrug af kul, råolie og byggematerialer. Godsomsætningen af kul faldt med 1/3. Samtidig er containergods og ro-ro gods begge steget med over 10%. Århus Havn er fortsat langt størst på containerområdet. 60% af alle containere går gennem Århus, men flere andre havne har også oplevet fremgang. Efter nogle svære år i færgehavnene er færgegodset til og fra udlandet på vej frem, og 80% af udenrigshandlen går gennem havnene.

Trafikken i Gladsaxe bliver mere sikker. Gladsaxe er nemlig, sammen med Herning Kommune, blevet udpeget som ”Årets Trafiksikkerhedsby”. Med udnævnelsen følger 10 millioner kroner til trafiksaneringsprojekter.

Gladsaxe er blevet udnævnt til trafiksikkerhedsby, fordi det er vurderet at projektet i Gladsaxe er innovativt med konkrete ideer til en samlet trafiksikkerhedsplan. Gladsaxe har selv afsat tre millioner kroner til trafiksaneringsprojekter, og der vil derfor være 13 millioner kroner til forbedret trafiksikkerhed i perioden 2011-13.

Derudover har Gladsaxe Kommune fået 0,8 millioner kroner i tilskud fra den nationale cykelpulje til sin del af cykelsuperstien Farumruten langs Hillerødmotorvejen. Farumruten er en del af et højklasset net af cykelpendlerruter på tværs af hovedstadskommunerne.

40

Foto: Dieter Betz/Biofoto/Scanpix

Danske Havne holder fast i godset

Århus Havn er fortsat langt størst på containerområdet.

Grønt lys begge veje Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune har som en del af cykelåret 2011 besluttet at to lyskryds skal programmeres, så der er grønt for cyklister begge veje, mens bilisterne må holde tilbage. Det er ifølge Frits Bredal fra Dansk Cyklist Forbund første gang det prøves i Danmark.

Forsøget sættes i gang i krydsene AlgadeHestetorvet og Jernbanegade-Hersegade.

Samtidig laves forsøg med, at cyklister i to af byens centrale kryds kan få lov at svinge til højre selv om der er rødt. Det drejer sig om krydsene Algade - Kong Valdemarsvej og Københavnsvej - Ny Østergade.

Forsøgene afventer dog politiets endelig godkendelse.

Menneske – maskine – miljø Belos har taget størst mulige miljøhensyn ved konstruktionen af alle Belos modellerne. Dieselmotorer fra Kubota, verdens førende producent indenfor bl.a. reduktion af udstødningsgasser, opfylder

EU-norm stage lllA. Den effektive forbrænding giver ikke alene ekstrem ren udstødning, men også en god driftsøkonomi. Hver dråbe diesel udnyttes.

Trans Pro 3440

Trans Giant

Trans Pro 4560

Intensivt udviklingsarbejde har resulteret i denne unikke Trans Pro 3440 model, der selvom kompakt er karakteriseret ved høj ydeevne. Den lever derfor fuldt op til professionelle brugeres krav til en komplet redskabsbærer med høj gennemtestet effektivitet og brugervenlighed. Førerhuset er markedets mest rummelige og skabt til lange arbejdsdage.

Trans Giant er en god økonomisk investering med indbygget fleksibilitet og store anvendelsesmuligheder. Her er der overflod af kraft, så den kan anvendes hver dag året rundt. Hurtigt redskabsskift og høj transporthastighed minimerer spildtiden.

Den høje tekniske kvalitet samt den gode driftsøkonomi giver effektive dage med lave timeomkostninger – året rundt.

Udviklingsarbejdet med Trans Pro 4560 er sket i nært samarbejde med vore kunder.

Resultatet er en effektiv redskabsbærer, hvor også komfort og miljø er i højsædet.

Trans Pro 4560 er en af markedets mest effektive og driftsikre redskabsbærere.

Bosch Rexroth 2-trins motorer på samtlige hjul giver et højt start- og arbejdsmoment, samt en høj transporthastighed på 40 km/t.

Belos redskabsbærere har eksisteret som mærke i Danmark i mere en 25 år og har som importør af de svenskproducerede maskiner stået for kvalitet og driftssikkerhed. Fra marts i år er Belos blevet overtaget af Kärcher A/S, der er et datterselskab i Kärcher koncernen med hovedsæde i Tyskland og en omsætning på 1,4 mia. euro. Koncernen er repræsenteret i 192 lande, har 47 datterselskaber og 7.000 medarbejdere på verdensplan. Fusionen imellem Belos og Kärcher er ideel: Belos har lang tradition for udvikling og salg af redskabsbærere til bl.a. den grønne sektor og Kärcher har lang tradition for produktion af rengøringsmaskiner til både det professionelle marked og hobbysegmentet.

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk. Rekvirer Belos brochurer på tlf. 70 20 66 67.

41

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

Styr på signalerne i Odense Odense Kommune ønsker at gennemføre store trafikomlægninger og moderniseringer i centrum. Byens mest trafikerede gennemfartsvej skal omdannes til et levende byrum, og den kollektive trafik og cyklismen skal fremmes. Bilerne skal nemt kunne komme ind til byen, mens den gennemkørende trafik skal ledes udenom. Alt dette stiller store krav til trafiksignalerne, og derfor har kommunen indgået en aftale om et totalkoncept med servicering og udvikling af byens trafiksignaler de næste otte-ti år.

Af | kontorchef Thomas Japp, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, tjaa@odense.dk

I Odense by ønsker vi at forbedre driften og skabe en effektiv og tidssvarende trafikregulering i byen – blandt andet for at skabe lige konkurrencemuligheder for forretnings-, kultur og erhvervslivet i byen i forhold til andre centre.

Trafiksignaler er et af de værktøjer, vi kan bruge for at få trafikken til at glide effektivt, men det er en stor udfordring, at der ikke er standarder for grænsefladerne i signalanlæg. Denne udfordring er alle danske vejbestyrelser fælles om. Det betyder, at signalanlæg fra forskellige leverandører ikke kan kommunikere indbyrdes, og det begrænser reelt vejbestyrelsernes muligheder for at anvende avanceret trafikstyring og drive og servicere anlæggene så effektivt som muligt.Derfor har Odense Kommune nu valgt at tage et markant skridt for at få

42

løst denne udfordring. Vi har valgt én enkelt samarbejdspartner, som skal levere et totalkoncept, der omfatter drift, vedligehold og udvikling af cirka 170 signalanlæg. Desuden skal der anlægges mange nye anlæg for at kunne føre visionerne om den overordnede trafikplanlægning for hele byen ud i livet.

Der skal være styr på signalerne i Odense. Driften skal ganske enkelt være mere effektiv og tidssvarende, samtidig med at vi sikrer, at alle anlæg er veldokumenterede med åbne grænseflader, så vi bliver uafhængige af tidligere leverandører. Dermed ønsker vi at skabe grundlag for et nyt udbud inden 2020, så hele byens trafikregulering bliver så effektiv og tidssvarende, som det overhovedet er muligt.

Flere fokusområder Odense Kommune har haft opgaven i udbud, og i marts i år indgik vi en aftale med en leverandør, som skal modernisere kommunens signalanlæg. Det skal gøres i forbindelse med en række planlagte omlægninger af trafikken i Odense midtby; men samtidig skal vi sikre, at vi også får en tidssvarende trafikregulering andre steder i kommunen.

Der er valgt en række fokusområder som grundlag for moderniseringen af trafikreguleringen:

• Øget fremkommelighed for biltrafik, kollektiv trafik og cyklister.

• Etablering af særlig prioritering for busser og udrykningskøretøjer.

• Reduktion af energiforbruget for trafikken.

• Energirigtig drift af signalanlæggene.

• Rationel, systemteknisk og trafikteknisk drift af signalanlæggene.

Sammenlægning af anlæg Det overordnede problem på kort sigt er, at signalanlæggene hidtil har været leveret og er blevet vedligeholdt af forskellige installatører og signalleverandører. Dette har begrænset anlæggenes effektivitet og mulighederne for at implementere avanceret trafikstyring til en overordnet effektivisering af byens trafik.

De cirka 170 trafiksignalanlæg i kommunen er opdelt i flere grupper. Godt og vel halvdelen bliver styret af 80 styreapparater primært fra to forskellige leverandører, og de er tilsluttet et overvågningssystem fra slutningen af 90erne. Ved nedlægningen af amterne blev 80 anlæg overtaget fra Fyns Amt. Halvdelen er adaptivt trafikstyrede signalanlæg, som systematisk indsamler trafikdata og optimerer omløbstider mv. Disse er leveret af en tredje leverandør. To forskellige leverandører står for de sidste cirka 40 signalanlæg, der også blev overtaget fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

Denne løbende etablering af signalanlæg med specifikke grænseflader fra forskellige leverandører hindrer som nævnt en optimal udnyttelse. Det gælder grænseflader og kommunikation mellem lanterner og styreapparat i hvert enkelt signalanlæg, men også i høj grad kommunikationen mellem styreapparaterne og kommunens centrale styresystemer.

Ro til udvikling Odense Kommune ønsker to hovedformål tilgodeset: Dels et langtidssikret, fleksibelt og stabilt grundlag for drift og vedligeholdelse af kommunens signalanlæg. Dels en sammenhængende systemteknisk platform, der tillader problemløs implementering af optimeret trafikstyring, hvor vi er uafhængige af leverandører og de problemer, der kan være i kommunikationen mellem udstyr fra forskellige leverandører.

Derfor har vi valgt, at udbuddets varighed er tilpasset, så der bliver en tilstrækkelig periode med ro til at udvikle og dokumentere den fornødne trafikstyring i forhold til de relevante grænseflader.

Desuden vil vi skabe et grundlag for et stabilt og langvarigt samarbejde med en kompetent, ansvarlig, innovativ og engageret entreprenør gennem hele kontraktperioden. Det vil i sidste ende være til gavn for

både trafikanter og kommunens anseelse som en ansvarlig og proaktiv vejbestyrelse.

Fastlagte rammer Udgangspunktet i aftalen med entreprenøren er en totalentreprise på både drift og vedligeholdelse af hele kommunens signalsystem.

Kommende anlæg skal udføres i henhold til kommunens projektbeskrivelser fra de nye trafikplaner, og aftalen inkluderer desuden alt i ydre signaludstyr og styringer, nyt styringsog overvågningsanlæg samt kabelforbindelser til både kommunikation og elforsyning. På eksisterende anlæg omfatter aftalen blandt andet ydre signaludstyr samt styreapparater, mens Odense Kommune selv skal levere adgang til overvågningsanlæg.

Til sikring af den økonomiske ramme bliver drift og vedligeholdelse afregnet med et fast årligt beløb, der skal være i overensstemmelse med det afgivne tilbud. Nye anlæg og udbygning af eksisterende skal afregnes særskilt, men også inden for nogle overordnede og fastlagte økonomiske rammer.

Sidst men ikke mindst har det været vigtigt, at kunne dokumentere en reel reduktion af energiforbruget ved drift af signalanlæggene. Derfor er der monteret energimålere på alle anlæg med et afregningsprincip, hvor værdien af energibesparelser tilfalder entreprenøren. Odense Kommune vil derfor således løbende kunne informere om det reelle energiforbrug ved forskellige typer af signaludstyr.

Der er således adskillige fordele ved at samarbejde med én leverandør over en årrække. Det bliver ikke alene lettere at etablere et trafiksignalsystem, som får trafikken til at glide lettere. Det giver os også bedre mulighed for at bevare værdien af investeringen i trafiksignaler med mere samt at give et bidrag til Odense Kommunes målsætning om at reducere CO2-udledningen på to fronter. Dels bruger køretøjerne mindre brændstof, når de ikke tvinges til en masse stop, og dels bruger selve anlægget også mindre energi.

Bevarer værdi og reducerer CO2 Det har været vigtigt, at bevare signalsystemets værdi i hele kontraktperioden. Derfor indgår det også i aftalen, at entreprenøren skal dokumentere dette minimum én gang årligt.

43

Arkivfoto: Mads Jensen/Biofoto/Scanpix

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

For pendlerne betyder daglige forsinkelser eller aflysninger store gener i hverdagen.

Trængsel og miljø:

Transportministeren lover bedre forhold for pendlere Af | Michael Nørgaard

Reduceret trængsel på vejene og mindre CO2 –belastning.

Det er er nogle af målsætningerne ved at få pendlerne over i den kollektive trafik. Men DSB har svigtet de lokale tog-pendlere på Sjælland og givet intercitytog og internationale godstog forrang. Ministeren lover forbedringer.

44

Tog-pendlere plejer ikke at være på dagsordnen i de kommunale teknik- og miljøforvaltninger, men frustrerede og forsinkede pendlere på Sjælland har fået politikerne i Køge og Roskilde til at tage affære. ”Vi har jo kunnet se, at pendlerne i vores område igen og igen bliver forsinkede p.g.a. den måde DSB prioriterer trafikken på. Vi synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at vores borgere skal spilde tiden, og problemet handler grundlæggende om prioriteringen af den kollektive trafik,” siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune, Erling Larsen. ”De borgere, der har muligheden, hopper over i bilen, og så har vi problemet med

trængsel og endnu mere kø-kørsel både lokalt og på indfaldsvejene til København.

Det koster også tid - og nok så interessant giver det en større miljøbelastning,” siger udvalgsformanden.

Pendlere organiserer sig En gruppe pendlere har oprettet Borup Pendlerklub, der har samlet indberetninger om problemstillingerne for pendlerne i Borup. Det er bl.a. disse oplysninger Køge og Roskilde har haft med til møde med transportministeren. Registreringerne taler deres klare sprog. Forsinkede, overfyldte tog og aflysninger er hverdag for pendlerne Borup og Viby.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

”På en enkelt uge i april har Borup Pendlerklub registreret problemer med togdriften næsten hver eneste dag. Selvfølgelig kan DSB ikke planlægge sig ud af alting, men det må for eksempel være muligt at sørge for, at alle kan komme til at sidde ned på de afgange, hvor man ved, at mange bruger toget til at komme til eller fra arbejde,” siger Erling Larsen.

Minister lover forbedringer Kommunernes dialog med transportministeren, har bl.a. betydet, at ministeren har været på besøg på de lokale stationer i myldretiden og sidste har holdt et møde med kommunale repræsentanter. Her

K U RSER

•

TE MADAGE

lovede transportministeren politikere fra Køge og Roskilde at arbejde for at forbedre forholdene for pendlerne fra Borup og Viby.

Det betyder, at det er de lokale pendlere - kernekunderne - der skal prioriteres, når der opstår uregelmæssigheder i togtrafikken. Togene til Borup og Viby og andre stationer på Sjælland skal ikke længere holde og vente på, at Intercity-togene eller de internationale godstog kommer drønende forbi.

Ministeren sammenlignede togdrift med det at drive en forretning. Her er det de daglige kunder, der er kernekunderne.

Det samme gælder pendlerne. For dem betyder daglige forsinkelser eller aflysninger

•

KONF ERENCER

Driftskvalitet på veje og grønne områder 22. september, Nyborg Danske Parkdage 2011 – Den grønne sunde by 28. - 30. september, København Landskabet som besøgssted 6. oktober

store gener i hverdagen, mens kunderne på landsdelstrafikken bedre kan leve med, at toget måske er 5-10 minutter forsinket.

Transportministeriet vil på månedlige møder med DSB følge op på situationen.

Ministeren lovede også at arbejde for, at der kommer flere regionaltog i myldretiden fra Sjælland ind mod København. Der er således håb om, at antallet af afgange i myldretiden om morgenen vil blive udvidet fra to til tre allerede fra 2012. ”Det er meget tilfredsstillende, at ministeren stiller sig på samme side som pendlerne og kommunerne, og at han nu vil følge op på forholdene over for DSB,” siger Erling Larsen.

EF TERÅR 2 0 1 1

Rural innovation and entrepreneurship – theory and practise 4. november Natur- & Sundhedskonference 2011 – Børn og unge 7. -8. november, Humlebæk/Nødebo Bytræseminar 2011 17. november, Frederiksberg

Læs meget mere om vores store udbud af virksomhedstilpassede kurser, konsulentbistand, uddannelser og efteruddannelser til den grønne teknik- og miljøsektor på www.sl.life.ku.dk 45

Online-tilmelding på www.sl.life.ku.dk/kurser

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 TRAFIK

Samme vej – på vejene

- Fælles principper for de klassificerede veje For mange trafikanter har vejene ingen kommunegrænse, og de forventer, at veje, der går gennem flere kommuner, har en ensartethed i udformning, drift og vedligeholdelse. SAMKOMs nye materiale kan netop være med til at sikre trafikanter mere ensartethed på vejene. Materialet kan nemlig danne grundlag for fælles aftaler på tværs af kommunegrænser.

Af | Anette Jensen og Mette Dam Mikkelsen SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet

Et fælles udgangspunkt En af de udfordringer, som vejforvaltningerne står overfor, er at sikre en tilstrækkelig koordinering og ensartethed i udformningen, driften og administrationen af vejene - både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Det er derfor vigtigt, at vejene

SAMKOM – andre fokuspunkter SAMKOM er et landsdækkende forum, som er et samarbejde mellem KTC og Vejdirektoratet. Formålet er at videndele om og udvikle det kommunale vej- og trafikområde.

SAMKOM har i 2011 valgt at sætte fokus på strategisk kommunikation og ønsker dermed at medvirke til, at vejområdet bliver mere synligt i den kommunale forvaltning. Et af målene er at være med til at synliggøre værdien af et velfungerende vejnet over for kommunale politikere og borgere.

Kontakt evt.

SAMKOM-sekretariatet ved Anette Jensen ane@vd.dk Mette Dam Mikkelsen mdm@vd.dk og læs mere på hjemmesiden www.samkom.dk.

46

planlægges og indrettes efter et fælles sæt af regler uanset vejbestyrelse og landsdel.

SAMKOM har netop udarbejdet et materiale, som indeholder forslag til beskrivelser, der kan danne grundlag for planlægningen samt den myndigheds- og driftsmæssig administration af de kommunale veje.

Et nyttigt værktøj Materialet kan bruges som grundlag for en dialog med nabokommuner om, hvordan kommunerne sammen sikrer en større ensartethed på vejene over kommunegrænserne. Dette med henblik på at træffe aftaler på forskellige vejforvaltningsmæssige områder. Materialet kan også bruges som inspiration til et aftalegrundlag mellem det politiske og administrative niveau i kommunen samt i dialogen med borgerne.

Ib Doktor, Formand for KTCs faggruppe for Veje, trafik og trafiksikkerhed og medlem af SAMKOMs styregruppe siger; ”at med dette materiale fremgår det klart, hvad kommunerne bør arbejde hen imod i det daglige.

Materialet er et godt værktøj, der ikke alene medvirker til dialog over kommunegrænserne, men også gør det lettere for kommunerne at formidle grundlaget for administrationen af vejene over for både borgere og politikere”.

Vejklassificering Materialet tager udgangspunkt i den funktionelle vejklassificering, der afspejler vejens trafikale funktion og betydning. Den funktionelle klassificering medvirker til at sikre en udformning og indretning af vejen, der over for trafikanten signalerer de forskellige

vejtypers trafikale funktion. Herved sikres høj fremkommelighed på de overordnede gennemfartsveje og stor tilgængelighed på det mere fintmaskede net af lokalveje.

Principperne i den funktionelle vejklassificering er beskrevet i den vejregelforberedende rapport Planlægning af veje og stier i åbent land og i vejreglen Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder. Materialet fra vejreglerne er primært rettet mod planlægning, men kan også benyttes som udgangspunkt for en klassificering til driftsformål.

Du kan læse mere om selve vejklassificeringen på www.samkom.dk under menupunktet vejklassificering.

Når en vej er klassificeret, bør den leve op til den planlagte funktion. Materialet fra SAMKOM er netop med til at konkretisere vejklassificeringen og sikre fælles fodslag for, hvordan man f.eks. sikrer fremkommelighed på gennemfartsveje i det åbne land.

(Se figur 1)

Eksempel Ud fra vejens funktion bliver tre kommuner enige om at klassificere en større landevej som en gennemfartsvej i åbent land.

Funktionen og trafikanternes forventning til en gennemfartsvej er, at der skal være stor fremkommelighed, dvs. høj hastighed, få krydsninger, ingen lette trafikanter og et højt serviceniveau for eksempelvis snerydning og vedligehold. For at vejen kan leve op til den planlagte funktion skal planlægningen og den myndigheds- og driftsmæssige administration af vejen afspejle vejklassen.

De tre kommuner bør derfor sam-

AFFALD

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Figur 1: Fra vejens funktion til klassificering og fælles principper.

men beslutte, hvilke fælles principper de ønsker for gennemfartsvejen. Materialet fra SAMKOM kan netop danne grundlag for denne dialog om, hvad de tre kommuner fremover skal arbejde hen imod for denne gennemfartsvej.

Fælles principper - emner I materialet fra SAMKOM er der valgt at fokusere på de vejforvaltningsmæssige områder, der har den største betydning i forhold til at sikre fremkommelighed, tilgængelighed, trafiksikkerhed og miljø.

Beskrivelserne omfatter fælles principper i forbindelse med planlægnings-, myndigheds- og driftsopgaver: Planlægningsopgaver: • Prioritering af kommende udbygningsprojekter • Retningslinjer vedr. trafiksaneringer • Håndtering af lette trafikanter • Håndtering af langsomme køretøjer Myndighedsopgaver: • Adgangsforhold • Byggelinjer • Råden over vejareal Driftsopgaver: • Vintertjeneste • Belægningsdrift • Vejafvanding • Vejafmærkning (vejskilte og vejstriber) • Renhold, arealpleje og udstyrspleje • Dataregistrering • Bygværker og Tungvogns-Vejnettet

I forbindelse med planlægning og drift af vejene kan kommunerne selv fastlægge et serviceniveau, der afspejler vejens klassificering.

Man skal være mere varsom i forbindelse med myndighedsopgaver, der ikke direkte er afhængige af vejklassificeringen, men til gengæld er lovgivet i Vejloven. Det er dog skønnet, at der også inden for myndighedsområdet kan drøftes overordnede principper for, hvad der bør arbejdes hen imod i det daglige, selvom der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af omstændighederne.

DU FÅR EN APP Til efteråret får alle danske kommuner en affaldsapp, som

Fælles principper – opbygning For hvert emne er der: • Et indledende afsnit med en beskrivelse af baggrund og lovgrundlag inden for det beskrevne emneområde.

• Et afsnit med en præsentation af de parametre (virkemidler og råderum), som vejforvaltningen har til rådighed ved fastlæggelsen af principperne inden for emneområdet.

• Nogle afsnit med konkrete forslag til fælles principper.

borgerne gratis kan hente ned

De fælles principper kan virke meget ambitiøse i forhold til det eksisterende vejnet, men det handler i høj grad også om at fastsætte en standard på længere sigt. Vejnettet kan ikke ændres fra den ene dag til den anden, men med en langsigtet planlægning vil det kunne ske gradvist.

Du kan downloade SAMKOM rapporten: Fælles principper for klassificeret vejnet, på www.samkom.dk.

Bolette eller Claus i Tankegang.

på deres smarte telefon. Den er Tankegang ved at udvikle.

Kommunen eller affaldsselskabet kan lægge målrettet lokal information direkte ud på affalds-appen. Hør mere hos

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

47 vanebrydende visuel kommunikation

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

Vej & Bro Museet åbner Den 21. juni 2011 slår Vej & Bro Museet under stor festivitas dørene op for sine første udstillinger. Det bliver den foreløbige kulmination på mange års arbejde for at få sat fokus på infrastrukturens betydning for samfundets udvikling. Museet ligger i Nyvang ved Holbæk.

I oldtid og middelalder var det ikke let at komme rundt. Det satte sit præg på livsform og tankegang. I slutningen af 1700-tallet kom de første rigtig gode og solide veje i Danmark. Senere satte bilerne for alvor gang i vejbyggeriet med landsdækkende motorvejsnet og de store bro- og tunnelanlæg. Udviklingen har betydet stadig større mobilitet for mennesker, varer – og tanker.

Det er en vigtig historie! Og nu bliver den fortalt i Vej & Bro Museet.

Udstillingerne i Vej & Bro Huset består af syv temaer, som hver især fortæller en væsentlig historie om udviklingen i infrastruktur og mobilitet. Der er især fokus på nyere og nyeste tid.

Fem rejser i Danmark Vejbygningsteknik, vejsystemer og rejsevilkår er væsentlige emner for et vejmuseum; men det kan også let blive tungt og indviklet. Så den historie fortælles med afsæt i fem rejsende. Den ældste er Jens Hanssøn.

I 1664 begav han sig ud på en besværlig rejse på plørede og hullede alfarveje. Målet var en ny fæstegård ved Slagelse. Den yngste er Lille Finn. Præcis 300 år senere kørte han på campingtur med sine forældre. Turen gik tværs gennem Danmark på et spirende motorvejsnet. Personer og rejser er virkelige. Og deres historier kan følges på store collager, hvor museets gæster kan se, lytte og føle sig til mere viden.

Tidscyklen Museets fokus er selve infrastrukturen.

Den kan dog kun forstås i sammenhæng

48

med de køretøjer, der benytter den. I Danmark spiller cyklen en særlig rolle. Så museet inviterer gæsterne på en cykeltur gennem de sidste 100 års trafik. Til lejligheden har museet produceret fire små film.

Broernes land Broer spiller en helt særlig rolle i Danmark.

Fra Harald Blåtands 760 m lange bro over Ravning Enge. Til Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron. Så broer optager en stor plads i udstillingerne.

Over hele udstillingen svæver en model af Storebæltsbroen som vartegn for udstillingen. Under den kan gæsterne spille sig til viden om Danmarks mange broer. De kan læse om brotyper og byggematerialer. De kan lære om dansk ingeniørkunst, når den er bedst. Som da strømpillerne til den første Lillebæltsbro skulle funderes i 1930erne. Eller da verdens dengang længste hængebro skulle opføres over Storebælt i 1990erne.

Arbejdsmiljøet var på dagsordenen under opførelsen af Storebælt, hvilket langt fra var tilfældet på Lillebælt i 1930erne.

Den historie kan gæsterne også se i udstillingen.

Børne- og voksen tunnel Tunneller er på trods af manglende synlighed impone­rende bygningsværker. De har ikke spillet samme store rolle som broerne - indtil nu, hvor Femern Bælt Forbindelsen med stor sandsynlighed bliver en tunnel.

Derfor kan både børn og voksne blive opdateret på gamle og nye tunneller i udstillingen. Børnene skal ned på knæ og ind i en tunnel for at få deres viden; men så kan de også kigge tværs gennem jorden til trafikken i Mumbai. Voksne får lov til at bevæge sig rundt i oprejst stilling, mens de lærer om tunneller.

Sikkert på Vej De mange overvejelser og beregninger bag ved anlægget af moderne veje er usynlige for trafikanterne. Det vil Vej & Bro Museet gerne gøre mere synligt. I udstillingen er taget hul på et enkelt emne, nemlig den rolle som trafiksikkerhed spiller i vejbyggeri.

Ved tryk på trafikkegler kan gæsterne følge vejingeniørernes arbejde med trafiksikkerhed i fire temaer.

På aktivitetspladsen kan gæsterne bla. se en Munktell dieseltromle fra det gamle Ringkjøbings Amts Vejvæsen.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 trafik

Vej & Bro Huset er en flot og markant bygning i landskabet. Den er beklædt med stålplader, som efterhånden ruster op til en smuk rødbrun farve.

Trafiksikkerhed handler om meget mere end sikre veje. Derfor kan de besøgende også vælge historier om bl.a. fart, spiritus og bløde trafikanter.

Alle Tiders Skilte Museet har været en tur på sit magasin efter gamle skilte. Forskellige vejforvaltninger har også bidraget. Tilsammen er det blevet til 12 gode fortællinger om vejskiltenes udvikling.

Tabt bag en vogn Affald og tabt gods har altid været et stort problem på gader og veje. Faktisk helt tilbage fra middelalderen. Med hjælp fra en stregkodelæser kan gæsterne finde både gamle og nye historier frem om emnet.

Den løftede pegefinger er der selvfølgelig; men skjult i de mange gode historier og visualiseringer, som gæsterne forhåbentlig husker næste gang de skal på genbrugspladsen med affald, spændt fast på traileren - eller sidder tilbage med emballage og madrester efter et hurtigt måltid på rejsen.

Røg og støj på den gode måde På aktivitetspladsen uden for Vej & Bro Huset kan gæsterne opleve museets gamle vejmaskiner. I første sæson bliver det en Munktell dieseltromle fra 1926, en Løwener stenspreder og tromle fra 1930erne og Vejdirektoratets friktionsmåler fra 1976. Alle er køreklar og ofte i funktion.

Aktiv interaktivitet Der bliver langt mellem tekstplancher og montrer i Vej & Bro Huset. Faktisk bliver der

kun en montre – og den bliver fyldt med affald! I stedet bliver der oplevelser og aktiviteter for både krop og hjerne. Interaktivitet har i de sidste år holdt sit indtog på danske museer og oplevelsescentre; på Vej & Bro Museet tager vi virkelig interaktivitet alvorlig. Det er ikke nok at trykke på en knap.

Nej, man er nødt til at hoppe op på cyklen, føre skanneren hen over stregkoderne eller spille brospillet for at få oplysningerne.

det historiske oplevelsescenter, Andelslandsbyen. Her kan gæsterne bla. drikke kaffe med Richs hos husmandskonen, se et andelsmejeri i funktion eller købe ind i en brugsforening. Der er fælles entré til de to museer, som tilsammen kan byde på en god og varieret dag.

Brobyggerne Gæsterne kan sagtens selv gå på oplevelse i udstillingen; men det er også vigtigt at have mulighed for at møde en levende person, som kan fortælle mere og svare på spørgsmål. Derfor vil der altid være en eller flere ’brobyggere’ til stede i åbningstiden.

Brobyggerne vil også stå for omvisninger og ekstra aktiviteter.

For hele familien Vej & Bro Museet bliver en oplevelse for hele familien. Mens børnene kaster sig over de mere fysiske oplevelser, kan de voksne i mere roligt tempo læse historier og se film.

Der er endda mulighed for at sidde sig til ny viden på ’autoværns-bænkene’ eller ’sikkerhedsbænken’. Udstillingen er bygget op, så tre generationer kan få hver sine oplevelser tæt på hinanden. I bogstaveligste forstand en fælles oplevelse for hele familien.

Et spændende og indbydende udstillingsrum står klar til at tage mod de mange oplevelser og aktiviteter.

En hel dags oplevelse Vej & Bro Museet bliver en del af en stor fælles oplevelse i Nyvang 5 km syd for Holbæk på Sjælland. I Nyvang ligger også

Se mere på www.vejogbro.dk

49

De nye momsregler for bygninger I sidste nummer af Teknik & Miljø fokuserede vi på de nye momsregler for handel med byggegrunde. Vi følger her op med en gennemgang af, hvordan momspligten for handel med visse bygninger påvirker kommunerne.

Af | Af: Susanne Aakjær Holst, Director, Momskonsulent, KPMG Århus

Ved årsskiftet 2010/2011 blev handel med nye bygninger omfattet af momspligten.

Indtil da omfattede momspligten kun salg af bygninger, som var opført for fremmed regning, dvs. salg, hvor der var indgået en bindende aftale med køber, inden fundamentet blev påbegyndt støbt. Altså momspligt ved arbejde, der reelt udgjorde entreprenørydelser for tredjemand. En aktivitet, som næppe har været almindelig forekommende i kommuner, men som dog kan komme på tale, når der i samarbejde med kommuner, praktiserende læger m.v. opføres sundhedshuse. Her ses det, at kommunen videresælger dele af bygningerne til andre parter. Med de nye momsregler er byggeri for fremmed regning fortsat momspligtig i sin helhed.

Momspligten kommer således alene til at påvirke salg af bygninger, hvor der er udført arbejde for egen regning, dvs. aftalen er indgået efter påbegyndt støbning af fundament. I det følgende sætter vi alene fokus på denne type salg (egen regning).

Hvilke bygninger er momspligtige?

Momspligten omfatter kun ’nye’ bygninger.

Salg af ’gamle’ bygninger er således fortsat momsfrit. Momspligten omfatter desuden kun bygninger, som er påbegyndt opført i 2011 eller herefter. Er bygningen påbegyndt opført i 2010, kan den sælges moms-

50

frit. Det gælder, uanset bygningen først færdiggøres i 2011. I tilfælde af momspligt omfatter denne både bygningen og den tilhørende jord.

Nye bygninger Det er kun det første salg af en bygning, som er momspligtigt. Når bygningen først har været solgt én gang anses den som ’gammel’ og kan herefter sælges momsfrit.

Er det første salg sket mellem interesseforbundne parter, kan momspligt dog også indtræde i efterfølgende led, jf. nærmere nedenfor.

Hvis der ikke er sket indflytning i bygningen, er den fortsat ny. Dermed vil det første salg være momspligtigt, uanset om der går 1, 5 eller 20 år efter bygningens færdiggørelse.

Er der sket indflytning i bygningen, og er der gået mindst 5 år regnet fra færdiggørelsen af bygningen til denne overdrages til den nye køber, er bygningen ikke længere ny. Er bygningen eksempelvis opført og færdiggjort 30. september 2011, med første indflytning i 2013, kan bygningen sælges momsfrit efter den 30. september 2016.

Indtil da vil den være momspligtig ved salg.

Ved færdiggørelse forstås, at byggeriet har nået et stadie, hvor bygningen definitivt kan anvendes til det formål, som den er beregnet på. Det vil bero på en konkret

vurdering, hvornår graden af færdiggørelse er sådan, at bygningen kan anses for færdiggjort.

Ved indflytning forstås, at bygningen er taget i brug til det formål, som den er bestemt til, og hvortil der er givet tilladelse til byggeriet i henhold til byggelovgivningen.

Er bygningen kun delvist taget i brug, kan der i yderste konsekvens være momspligt på en del af ejendommen, og momsfritagelse på den øvrige del af ejendommen.

Hvis der er sket væsentligt om-/tilbygningsarbejde, kan en ’gammel’ bygning ændre status til en ’ny’ bygning. Herefter gælder en ny fem-års periode. Ved væsentlig forstås arbejde, hvor værdien af til-/ ombygningsarbejdet overstiger 50 pct. af ejendomsværdien som fastsat af SKAT, før til-/ombygningen, med tillæg af værdien eksklusiv moms af udført til-/ombygningsarbejde. Hvis salget sker inklusiv tilhørende jord ændres procenten fra 50 til 25. Er til-/ ombygningen påbegyndt inden 2011, er bygningen momsfri.

Interesseforbundne parter Der kan indtræde momspligt ved efterfølgende salg, når det første salg har fundet sted mellem interesseforbundne parter. Pt. er det ikke helt klart, om det er tilstrækkeligt, at det første salg er mellem interesseforbundne parter, eller om flere betin-

Modelfoto: Peter Mark/snapshot/scanpix

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 BYG OG BOLIG

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 BYG OG BOLIG

Det kan derfor være en god ide at få gennemgået udkast til købs- og salgsaftaler, inden disse underskrives, så det sikres, at bygningerne handles på optimale vilkår - ikke mindst med de nye momsregler.

gelser skal være opfyldt, såsom at prisen skal have været påvirket af dette, og en af parterne ikke har haft fuldt ud momspligtige aktiviteter. Umiddelbart ser det dog ud til, at alle betingelser skal være opfyldte.

Hvis der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, vil der også indtræde momspligt på de efterfølgende salg.

Dog kun i op til fem år efter bygningens færdiggørelse, og kun op til de første 2 år efter første indflytning.

Betydning for kommuner For kommuner har momspligten begrænset betydning, hvis der erhverves momspligtige bygninger, grundet muligheden for momsrefusion. Momspligten kan dog få betydning i de situationer, hvor der ikke er mulighed for momsrefusion. Det er derfor vigtigt at vurdere, om bygninger til sådanne formål kan erhverves momsfrit. Eksempelvis er bygninger, der udelukkende har været

anvendt til momsfri udlejning, momsfrie.

Det gælder, uanset femårs-reglen. Der kan derfor være en fordel ved at leje en bygning momsfrit med en forkøbsret frem for at købe bygningen direkte i de situationer, hvor denne alene skal anvendes til formål, som ikke berettiger til momsrefusion. Det er vigtigt, at der er realitet i lejeaftalen. Det må ikke være en maskeret købsaftale.

I salgssituationen kan kommuner i visse tilfælde selv være momsfri af salg af nye bygninger. Det kan være tilfældet i de situationer, hvor bygningen er opført til kommunens egne aktiviteter, og disse aktiviteter er momsfrie. Det vil bero på en konkret vurdering, om det er muligt at sælge momsfrit, men skal bygningen/-erne overtages af en køber, som skal anvende disse til momsfrit formål, bør det vurderes, om det i den konkrete situation er muligt at sælge bygningen momsfrit.

Hvis en bygning erhverves momsfrit fra en sælger, som har fratrukket momsen,

er sælger i øvrigt nødt til at indbetale den særlige momsreguleringsforpligtelse, som en kommune kun sjældent kan overtage, til SKAT. Der kan derfor i nogle tilfælde være en fordel i at erhverve bygningen inklusiv moms. Herved undgår kommunen en unødig skjult momsbelastning, idet den momsreguleringsforpligtelse, som sælger ofte skal indbetale til SKAT, traditionelt set betyder en øget købspris for kommunen.

Disse og mange andre forhold overses ofte i ejendomshandler. Det kan derfor være en god ide at få gennemgået udkast til købs- og salgsaftaler, inden disse underskrives, så det sikres, at bygningerne handles på optimale vilkår - ikke mindst med de nye momsregler. Det er jo ærgerligt at udbyde en ejendom til salg uden at vide, om det beløb, der ender i kommunens kasse, reelt reduceres med 80 pct. fordi momsen eventuelt skal afregnes til SKAT.

MILJØKONFERENCE – HVOR DIN STEMME BLIVER HØRT International miljøkonference, 5-6 oktober 2011, Aarhus.

Arbejder du og dit hold med miljøforvaltning og implementering af EU’s miljø- og naturdirektiver?

Konferencen Science for the Environment tilbyder jer at • udveksle praktiske erfaringer med kolleger på tværs af landegrænser • diskutere jeres ønsker til fremtidens forvaltningsværktøjer direkte med forskerne Forskerne præsenterer deres resultater i dybden.

Konferencens workshops følger op med konstruktiv dialog mellem praktikere og forskere.

Du/I kan deltage en enkelt dag til reduceret pris.

Rabat ved tilmelding inden 1. august. Konferencesprog: engelsk

Works h

ops om : - inds amlin g og s • Natu trateg ra 200 ier 0 og n bevist a e effe kter turforvaltn ing m • Natu ed rforva lt ning i forand et klim ring a und • Man er ge be jler til tøjet t jor il at a fbalan den. Har vi væ cere in teress rkerne?

Information og tilmelding se hjemmesiden: http://environment2011.dmu.dk

• Data

Conference Aarhus 5-6 October 2011

51

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Byg og bolig

Sunde boliger og effektive kommuner På DABYFOs Årsmøde var der lagt op til debat om den kommunale byggesagsbehandling Af | Irene Brandt

Er de kommunale byggesagsbehandlere petitessefikserede og svære at komme i dialog med? Er de uvillige til at samarbejde med rådgiverne og andre kommunale afdelinger?

Tilsyneladende er svaret: ja - hvis man skal tro en undersøgelse, som direktøren i Danske Arkitektvirksomheder, Christian Lerche, lavede blandt foreningens medlemmer, inden han tog til DABYFOs årsmøde, hvor han var inviteret til at sidde med i debatpanelet, da Byggesagsbehandlingen kom på dagsordenen. ”Det er selvfølgelig en temmelig uvidenskabelig undersøgelse, men ser vi bort fra dette, er svarene interessante. Vores medlemmer giver udtryk for, at de er utilfredse med sagsbehandlingstiden, prisen for byggesagsbehandlingen, men ikke de faglige kompetencer i kommunernes byggesagsafdelinger,” konstaterede Christian Lerche. Af svarene kunne han også konstatere, at det især er i Region Hovedstaden og i særdeleshed i Københavns Kommune, hans medlemmer er utilfredse ikke alene med den kommunale byggesagsbehandling, men også med brandmyndighederne, som angiveligt opfører sig som ’konger, er arrogante og uden samarbejdsvilje.’ ”Sammen bør vi finde en løsning, for det er tydeligt, at der er noget at tage fat på,” sagde Christian Lerche. Dette kan imidlertid vise sig at være lettere sagt end gjort, for ønskerne fra arkitekterne er ret modsatrettede, konstaterede Christian Lerche. ”Nogle af vores medlemmer efterspørger adgang til sparring med byggesagsbehandlerne omkring konkrete løsninger; men det er jo slet ikke en kommunal opgave.

Andre efterlyser muligheden for forhåndstilkendegivelser - hvilket så igen trækker væk fra et andet udtalt ønske om hurtighed og lave omkostninger,” sagde Christian Lerche.

52

I samme båd Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, var også i panelet, og hans ærgrelse over Dansk Byggeris nederlag i kampen for at få centraliseret byggesagsbehandlingen havde lagt sig og overskyggede ikke hans glæde over, at DABYFO havde taget emnet op. ”I virkeligheden er vi (Dansk Byggeri og kommunerne) i samme båd. I skal slås mod forkerte tal på Erhvers- og byggestyrelsens hjemmeside - og tilsvarende kæmper vi i Dansk Byggeri med forkerte opgørelser over effektiviteten i dansk byggeri,” sagde Torben Liborius. Også Dansk Byggeri synes, der er problemer nok at tage fat på. Torben Liborius: ”De meget store forskelle fra kommune til kommune er et oplagt sted at starte. Vi efterlyser for eksempel ensartede brandkrav. De store forskellige kommunerne imellem på, hvordan man behandler erhvervslivet - ikke kun på byggeområdet men også på affaldsområdet - er en kilde til irritation. Derfor efterlyser vi: best practice, vidensdeling og fælles standarder.

Vi vil også kun have én indgang til kommunen, så vi kun skal henvende os ét sted, uanset om henvendelsen vedrører byggesagsbehandling, levnedsmidler, brandsikkerhed eller affald.”

Torben Liborius sluttede af med at konstatere, at byggeriet foretrækker tidsplaner, der overholdes, frem for hurtig sagsbehandling. ”Fortæl os, hvor lang tid sagsbehandlingen varer; men lad endelig være med at blive hurtigere færdig end aftalt, for det gør det umuligt for byggeriet at planlægge, hvornår vi kan gå i gang med en opgave,” sagde Torben Liborius.

Digitalisering Ole Stilling fra COWI repræsenterede FRI i panelet. Han startede med at udtrykke tilfredshed med at byggesagsbehandlingen fortsat er en kommunal opgave: ”Den lokale forankring er vigtig, og vi er ikke tilhængere af, at opdele den tekniske og den planlægningsmæssige byggesagsbehandling. I værste fald ville det ende med, at vi skulle betale gebyrer to steder og eventuelle klagesager ville blive sendt fra myndighed til myndighed,” sagde Ole Stilling.

Han var heller ikke i tvivl om, at en rundspørge blandt FRIs medlemmer ville resultere i en del klager; men han tilføjede: ”Jeg synes dog, at det er mindst lige så påfaldende, at der er fejl i helt op til 50% af de byggeansøgninger, kommunerne modtager, og at selv de professionelle afleverer byggeansøgninger, der er fejlbehæftede,” sagde Ole Stilling. Han håber, at den digitale byggesagsbehandling vil løse en del af de problemer, der er på området i dag, og ikke mindst, at den digitale byggesagsbehandling bliver landsdækkende.

Vi kan levere til tiden Michael Larsen fra Vejle Kommune, der er med i DOB-projektet om digital byggesagsbehandling, sad med i panelet. Han lovede byggeriet hurtigere, billigere og bedre byggesagsbehandling med DOB, og hans vurdering er, at alle kommuner senest 1. april 2012 benytter DOB. ”Ifølge en rapport fra COWI kan erhvervslivet spare 17 mia. kr., hvis der ikke var fejl i byggeansøgningerne. Så en digitalisering af byggesagsbehandlingen er en gevinst for alle byggeriets parter og ikke mindst for kommunerne, som jo gerne vil være byggeriets 4. part,” sagde Michael Larsen og fortsatte:

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 byg og bolig

”Hvis vi kan aftale, at I fremover afleverer fyldestgørende ansøgninger og fortæller os, hvornår I gerne vil have en tilladelse, så kan vi også levere byggetilladelsen til tiden!”

Lone Himmelstrup, formand for KTCs faggruppe Byg og Bolig var også i panelet. indledningsvis havde hun slået fast, at forårets debat om byggesagsbehandlingen havde sat fokus på, hvorfor der overhovedet skal være byggesagsbehandling i Danmark. ”Betydningen af at sikre sunde boliger, der er i godt samspil med omgivelserne,

blev slået fast, og det er vi meget glade for,” sagde Lone Himmelstrup, der er afdelingschef i Svendborg Kommune. Hun frygter dog, at der om nogle år vil dukke en lang række sager op, hvor der er sket fejl i den del af byggeriet, der for få år siden ’slap’ for den tekniske byggesagsbehandling.

Som Michael Larsen lovede hun sikker sagsbehandling, hvis ansøgningerne fra starten er fuldt oplyste. ”I Svendborg Kommune har vi været nødt til at dele ansøgningerne op i forskel-

lige kategorier, for at håndtere den store spredning, der på kvaliteten af den enkelte ansøgning,” sagde Lone Himmelstrup.

Hun sluttede af med at opfordre erhvervslivet til dialog med kommunerne og inviterede panelets øvrige deltager til at besøge Svendborg: ”Kom ned til os og se, hvordan vi i virkeligheden håndterer en byggesag,” sagde Lone Himmelstrup, og Torben Liborius tog på stedet imod invitationen.

Trafikdage 2011 22.-23. august Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder for 18. gang til den årlige trafikkonference: Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen finder sted i dagene 22.-23. august 2011. Trafikdage har været afholdt siden 1994 og samler hvert år omkring 300 deltagere. Det har sat sig klare spor i den danske trafikdebat og har medvirket til at give trafik- og transportforskningen i Danmark et markant løft.

Også i år inviterer vi trafikordførere fra Folketingets Trafikudvalg til en debat om aktuelle trafikpolitiske emner.

ny viden og netværk Emner 2011:

Special Sessions

• • • • • • • • • •

• • •

Jernbaner Godstransport og logistik Kollektiv trafik Mobilitet og adfærd Planlægning Trafikinformatik og trafikteknik Trafikkens klima- og miljøforhold Trafikmodeller Trafikpolitik, organisation og økonomi Trafiksikkerhed

Workshops

• • • • • •

Bæredygtig mobilitet - nye tiltag og redskaber med eksempler fra 15 kommuner CO2 reduktion i transportsektoren frem mod 2050 Nu kommer elbilerne - hvor står Danmark?

Samspillet mellem regionale og nationale effekter Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken

• • • • • • •

Den strategiske analyse for Østjylland Emissionsopgørelser Femern Bælt forbindelsens betydning for udviklingen af det danske godsmarked anno 2020 Gas/biogas til transportsektoren Hvordan kommer der flere passagerer i busserne?

Hvordan påvirker infrastrukturforbedringer arbejdstid og erhvervslokalisering og yderområder Letbaneperspektiver i Østdanmark Mobility Management in a Resource-Constrained World RING 5 transportkorridoren - rød, gul eller grøn Trængsel i Europa - hvad betyder det for os? frist ldings Tilme li 2011 22. ju

Triangle Region

Konferenceprogram kan fås ved henvendelse til konferencesekretariatet: Tlf. +45 9940 8375 - E-mail: lilli@plan.aau.dk - og ses på internettet: http://www.trafikdage.dk

53

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Byg & bolig

Nyt fra

Byg & Bolig Regeringen klar med PCB-handlingsplan PCB-handlingsplanen skal tilvejebringe ny og nødvendig viden, så problemerne med PCB i bygninger kan løses bedst muligt på en samfundsøkonomisk og sundhedsmæssig forsvarlig vis - Den aktuelhandlingsplan for håndtering le vejledning om PCB i af pcb i bygninger bygninger styrkes.

Regeringen kommer nu med en samlet handlingsplan for håndtering af PCB i og affald Indeklima, arbejdsmiljø

REGERINGEN Maj 2011

bygninger. Det skal identificeres og håndteres korrekt, så PCB ikke giver sundhedsskader. Indsatsen for at bortskaffe PCB-holdigt byggeaffald korrekt, så det ikke spredes til miljø og fødevarer, skærpes også.

PCB-planen er udarbejdet af fem ministerier, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En følgegruppe skal ledsage indsatsen.

Den vil bestå af repræsentanter fra de større

bygningsejere, byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er løbende at sørge for koordination og videndeling, og at initiativerne i handlingsplanen gennemføres, så der opnås størst effekt. Der vil i foråret 2012 blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen.

I starten af juni 2011 åbnede hjemmesiden www.pcb-guiden.dk. Hjemmesiden udbygges i takt med, at resultaterne af forsøg og undersøgelser foreligger.

ved at foreslå helt at fjerne borgernes pligt til at anmelde mindre byggerier som garager eller carporte på under 35 kvadratmeter. ”Vi er enige i, at der er behov for at stramme op på kommunernes sagsbehandling men svaret er ikke at gå i den anden grøft og helt undlade anmeldelser af mindre bygninger,” siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Han forudser, at den foreslåede liberalisering mange steder kan føre til det rene klondike af uskønne tilbygninger uden hensyn til

de omgivende bygninger og andre fornuftige retningslinjer, som har til formål at værne om det bebyggede miljø i villaområder. ”Vi må forsvare de værdier, som findes i en seriøs byggesagsbehandling. Det handler om at sikre en fornuftig æstetik og kvalitet i vores bebyggelser, og det bringer det konkrete forslag i fare. Vi vil ikke veksle bøvl med øjebæer, men være fri for begge dele,” siger Torben Liborius.

Kulturarvsstyrelsens omrejsende medarbejdere besøger alle fredede bygninger, fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. De bygninger, som er fredet senere, har allerede ved fredningen fået beskrevet deres fredningsværdier.

Med fredningsgennemgangen får vi bedre viden om de fredede bygninger, således at fredningerne bliver mere forståelige, og det fremgår tydeligt, hvilke værdier der er umistelige og særligt vigtige at beskytte.

De fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og historie, og det er første gang i bygningsfredningslovens historie, at der foretages en så omfattende og systematisk gennemgang af fredningsværdierne. Folketinget har vedtaget en ændring af bygningsfred-

ningsloven, der lægger op til en systematisk gennemgang af de fredede bygninger.

Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt i landet og besøger de fredede bygninger kommunevis. Fredningsgennemgangen udføres i samarbejde med kommunerne og de lokale museer. Det vil fremadrettet danne udgangspunkt for et øget samarbejde og fokus på den danske bygningskultur i kommunerne.

Fredningsgennemgangen er en del af den koordinerede indsats ”Bygningskultur 2015”, som Kulturarvsstyrelsen og Realdania er sammen om.

Hverken bøvl eller øjebæ Regeringen vil slippe tøjlerne for alt byggeri under 35 kvadratmeter. Det er muligt, at det fjerner bøvlet - men er en øjebæ som nabo bedre, spørger Dansk Byggeri I regeringens byge af gode forslag på erhvervsområdet vil.

Dansk Byggeri hilser det velkommen, at Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen strammer op på den kommunale byggesagsbehandling, for der er plads til forbedring. Foreningen er dog ikke begejstret for, at Brian Mikkelsen nu går endnu længere

Fredningskaravanen ruller

Arkitekter i Kulturarvsstyrelsen udgør rejseholdet, der gennemfører kvalitetstjekket af de fredede bygninger. Foto: Kulturarvsstyrelsen

I perioden 2010-2015 foretager Kulturarvsstyrelsen en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger, så der skabes bedre viden om fredningsværdier i de fredede bygninger.

54

Læs mere: www.kulturarv.dk/presse-nyt/ nyhed/artikel/fredningskaravanen-ruller/

Nyt fra

Kulturarv Havnekran i Næstved bevares Kran og kranbroen på vestsiden af Næstved Havn skal bevares.

Byrådet har godkendt en indstilling fra Næstved Havnebestyrelse, som betyder, at kranen sættes istand, og de to inderste sektioner af kranbroen bevares.

Desuden markeres den del af kranbroen, som bliver fjernet, med en markering i den nye belægning, og endelige skal kran og de bevarede sektioner af

kranbroen vedligeholdes af Næstved Havn.

Kranen har været en del af havnen, siden den blev anlagt i 1935-38.

Med den omfattende undersøgelse af Industrisamfundets Havne 1840-1970, som styrelsen udsendte i 2008, ønsker Kulturarvsstyrelsen netop at sætte fokus på industrihavnene som kulturarv og som ressource.

Næstved Havn med bl.a. kran og Ny Maglemølle fortæller om en vigtig side af industrisamfundets kulturhistorie.

Vores energibesparende veje gør turen grønnere

Ny special asfalt h jælper både peNgek asseN og m i l j ø koNtoeN på ret te ve j

NCC Roads har udviklet en energibesparende asfaltbelægning. Den har en overflade med lavere rullemodstand end normale belægninger. Det gør, at bilerne skal bruge mindre energi for at komme frem. Resultatet er sparet benzin og diesel og mindre forurening. Test viser, at Danmark og bilisterne kan spare over 300 mio. kroner om året med energibesparende asfalt på vores statsveje. Samt årligt skåne miljøet for udledning af 48.000 ton CO 2 og 76 ton kvælstofgasser. Investeringen i de nye belægninger vil kunne tjene sig ind i besparelser. Til gavn for statskassen, bilisterne, miljøet og klimaet.

Download rapporten ”Den energibesparende vej” på www.ncc.dk/greenroad - eller ring til os og hør mere på tlf. 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

55

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 planlægning

KTC mener:

Enkle regler er ingen garanti for nemme løsninger Din nabo vil bygge et hus. Så er der lige en hel masse regler, der skal overholdes, blandt andet reglerne i planloven.

Planlægning er afvejning af modsatrettede hensyn. I det aktuelle eksempel kunne det dreje sig om: a) dit behov for lys og udsigt, b) din nabos ønske en god forrentning af byggegrunden, c) samfundets fælles interesse i at spare på arealressourcer og transportafstande.

Af | Hanne Moe, formand for KTCs Planfaggruppe

Første spørgsmål: skal din nabo have lov at bygge et hus i tre etager? Det tager lidt af din udsigt, men er godt for miljøet og investeringslysten, fordi det udnytter byggegrunden og den eksisterende infrastruktur optimalt.

Næste spørgsmål: Skal kommunen afgøre sagen, eller skal du og andre borgere have mulighed for at give jeres besyv med?

Ifølge planloven skal der laves en lokalplan, inden der iværksættes ’større bygge- eller anlægsarbejder’ – blandt andet for at sikre, at offentligheden får mulighed for indflydelse.

Om et hus i tre etager er et ’større’ byggearbejde, der vil få en ’væsentlig indvirkning på det omgivende miljø’, afhænger af mange forhold. Befinder os i de centrale dele af en stor by eller i kanten af en landsby? Rummer området kulturhistoriske eller landskabelige værdier? Kan trafikken afvikles på en hensigtsmæssig måde? osv. Spørgsmålet om lokalplan eller ej beror altså på et skøn.

Kan det ikke gøres enklere?

En lokalplanprocedure er omstændelig og kan nemt opleves som bureaukratisk. Det er fristende at spørge: Kan det ikke gøres enklere? Var her ikke et oplagt emne for

56

en regelforenkling, der kunne aflaste de overbebyrdede kommunale forvaltninger og frigøre ressourcer?

Forslaget om at give kommunerne mulighed for at springe lokalplanen over i ’mindre sager’ var ét blandt mange i den afbureaukratiseringspakke, der for nylig har været i høring. Statens forslag til regelforenkling bestod i dette tilfælde i at tydeliggøre de gældende regler ved at lave en eksempelsamling.

Mange tak, men det er der altså ikke meget forenkling i! Hele ideen i planloven er jo, at man skal foretage en konkret vurdering ud fra de lokale forhold, og det koster noget tid at indsamle data og foretage en vurdering.

Det ændrer en eksempelsamling ikke ved.

Forslagene sparer ikke tid Desværre måtte Planfaggruppen under høringen konkludere, at ingen af de forslag, der vedrører planområdet, reelt er udtryk for forenkling eller afbureaukratisering. På to punkter er vi enige i, at der er et sparepotentiale: kommunerne kan spare annoncekroner ved kun at annoncere digitalt, når planforslag fremlægges i høring, og kommunerne kan få indtægtsdækket noget af deres arbejde med lokalplaner, hvis det bliver lovligt at opkræve betaling fra bygherren. Disse forslag hilser vi velkommen; men ingen af de fremlagte forslag kan spare arbejdstid.

Dilemmaet mellem ønsket om skræddersyede, individuelt tilpassede løsninger til stedet/ brugeren og ønsket om hurtige løsninger og ensartede standarder findes overalt i den offentlige sektor i øjeblikket.

Nogle gange må man nok erkende, at ting er komplekse og alene af den grund tager tid og kan føles besværlige.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Planlægning

På planområdet arbejder kommunerne – ligesom på alle andre områder – med at effektivisere sagsgange, digitalisere data og på andre måder få mest muligt ud af de ressourcer, der bruges. Det er positivt, at staten har igangsat et samarbejde med kommunerne om at forenkle og forbedre nogle af de procedurer, vi er blevet pålagt, for eksempel indberetning af planer til Plansystem.dk. I det hele taget ser vi meget gerne, at alle ’udenomssystemerne’ til indberetning og kontrol kommer til at fylde så lidt som muligt, sådan at vi kan koncentrere kræfterne om den egentlige opgave: at kortlægge, analysere og fagligt vurdere alle de forhold, der skal tages hensyn til i by- og landskabsplanlægningen, så byrådspolitikerne har det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på.

Halvhjertede forsøg Hvis planen er god, vil det hele se enkelt ud, når det er færdigt; men det har ikke nødvendigvis været enkelt at nå dertil.

Mange interessenter har været inddraget, mange modsatrettede hensyn har været afvejet mod hinanden, og det har taget tid.

Tiden og kræfterne er for det meste godt givet ud, for det er besværligt og dyrt at rive dårligt byggeri ned, og det er ærgerligt at bruge penge på advokatsalærer, hvis det ikke lykkedes at skabe fælles forståelse for og opbakning om planen.

Planlægning er interesseafvejning, og interesseafvejning er politik. Politiske og demokratiske processer tager tid og ressourcer; det er et grundvilkår, som man ikke kan forenkle sig ud af. Men ser man på den samlede ’pakke’ af planlovens procedurekrav, Naturklagenævnets lovfortolkning samt mylderet af EU-direktiver og anden lovgivning med tilhørende procedure- og høringskrav, der vikler sig sammen med planprocesserne, så er der givetvis plads til forbedring. Det kræver bare, at man går mere grundigt til værks og sender hele pakken til serviceeftersyn. Indtil videre har regeringen kun kradset lidt i overfladen og er kommet med nogle halvhjertede og misforståede forsøg.

Skriv en helt ny planlov Måske er tiden inde til at skrive en helt ny planlov, der tager afsæt i nutidens planudfordringer og nutidens kommunikationsformer. Det vil vi meget gerne være med til at tale om! … og måske skulle vi holde op med at tale om planlægning som noget irriterende bureaukrati, vi gerne vil have afskaffet. I stedet kunne vi begynde at tale om planlægning som en spændende politisk og demokratisk proces, som vi gerne må bruge tid og kræfter på, fordi god planlægning er en af de hjørnestene, der skal til for at sikre investeringer i vores lokalsamfund og livskvalitet for borgerne.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer: 5.800 Ikke-medlemmer: 7.400 Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

DAKOFA Årskonference 2011: Den ultimative affaldsplan - Ressourcestyring i markedet?

Den 15.-16. september 2011 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, Aalborg Staten skal nu udarbejde en 12-årig national affaldshåndteringsplan, som skal revideres hver 6. år, og kommunerne affaldsplaner, der skal tage udgangspunkt i den nationale plan.

Udfordring nr. 1 er, at planerne skal være færdige samtidig - nemlig 01.01.13. Planprocessen skal derfor igang nu. Udfordring nr. 2 er, at ressourcerne i affaldet skal håndteres bedre, og i et marked, da det genanvendelige og forbrændingsegnede affald er eller i planperiodens løb må forventes konkurrenceudsat. Årskonferencen præsenterer veje til at nå målet med indspark fra ind- og udland.

Om aftenen er der årsfest, og fredag er der affaldsrelevante ekskursioner.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

57

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 planlægning

Vi bruger ikke landdistrikterne godt nok Findes der overhovedet udkantsområder i et land som Danmark? Er vandringen fra land til by uafvendelig? … og hvordan skal erhvervsfremmestøtten designes, så den rent faktisk understøtter udviklingen i landdistrikterne? Disse og flere spørgsmål blev belyst på en temadag arrangeret af Skov & Landskab, LIFE, KU Af | Irene Brandt

Kort fortalt er der ingen tvivl om, at både antallet af indbyggere og udbredelsen af erhverv er på tilbagegang i landdistrikterne.

Sådan er det i dag; men vi skal bare tilbage til 1970erne for at finde en udvikling, der gik den modsatte vej. Dengang foregik erhvervsudviklingen ikke i de store byer og selv for få år siden var det stadig ikke entydigt. For mindre end ti år siden var der stadig befolkningstilvækst i nogle landområder. Ovenstående var den konkrete ramme for temadagen om forskellig udvikling i lokalsamfund, som Skov & Landskab, LIFE, KU havde arrangeret som en del af universitetets masteruddannelse i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning.

Seniorrådgiver Hanne Tanvig fra Skov & Landskab indledte temadagen: ”Vi har at gøre med områder, der betegnes som udkantssamfund; men en del af disse områder opfører sig ikke som udkantsområder. Den klassiske opfattelse af landdistrikter deler sig i to: 1. Landdistrikter er noget, der er tæt forbundet med landbrugets udvikling.

2. Byerne er det koncentriske udgangspunkt for landdistrikterne.

I den økonomiske verden taler man om, at udviklingen sker dér, hvor vækstøkonomien foretrækker at etablere sig - hvilket i disse år vil sig i byerne, hvor der opstår agglomerationer: Andre taler om, at det er afstanden mellem landdistrikterne og de større byer, der bestemmer landdistrikternes situation. Med andre ord: landdistrikternes udvikling styres udefra, og de har ikke deres egen udviklingslogik - hvilket jo ikke

58

er så godt!” konstaterede Hanne Tanvig.

Hun fortsatte ”Vi arbejder imidlertid med nye teorier om andre sammenhænge. For eksempel teorien om spaces of flow og spaces of place, som handler om betydningen af vertikale og horisontale netværk. En anden teori tager udgangspunkt i den nye stigning af værdien i de stedbunde ressourcer, som også arbejder med det øko-økonomiske paradoks, at landbruget selv er med til at svække de lokale naturressourcer, som resulterer i det faktum, at vi ikke bruger landdistrikterne godt nok.”

Hanne Tanvig understregede, at forudsætningen for, at landdistrikterne kan bruges på nye måder er, at nogen gør noget ved det. Hendes egen forskning viser, at det især er tilflyttere med høj uddannelsesbaggrund, der i dag er drivkraften bag udviklingen i landdistrikterne. ”De kan se mulighederne uden at ødelægge stedets herligheder,” sagde Hanne Tanvig. Én udflytter er bare ikke nok til at vende billedet; men offentlige myndigheder kan gennem målrettet planlægning og tiltag, der generelt stimulerer på fællesskabsniveau i landsbyerne, styrke udviklingen - det er der gode eksempler på i både Klitmøller og på Læsø. ”Tilflytterne er meget svære at finde i statistikkerne, for hver især tæller de knap for én, og deres indsats er ikke anerkendt af systemet, for de bedriver ikke business, der er født af en vækstøkonomi fra de store byområder; men jeg er halvvejs med min nyeste undersøgelser, som indtil videre peger på, at den nye type iværksætter i land-

distrikterne findes i alle områder, og måske er det endda sådan, at de findes mere i de perifere landdistrikter end i de bynære landområder.”

Erhvervsfremme skal samarbejde Henrik Toft Jensen, lektor på RUC, deltog på temadagen med et indlæg om behovet for nuanceringen af regionalpolitikken. ”Vækstdrivere kan ikke bruges i landdistrikter; men til gengæld er der hårdt brug for, at de forskellige erhvervsfremmeordninger arbejder i samme retning,” sagde Henrik Toft Jensen i sin indledning.

Han fortsatte: ”Rapporten om den ’den rådne banan’ generede os ret meget. Ganske vist har folk i landdistrikterne andre vilkår end folk i de store byer; men der er ikke noget råddent i landdistrikterne. For eksempel har de ikke biografer, teatre, lufthavne og spillesteder inden for kort afstand; men måske har de heller ikke brug for disse tilbud. Måske er de tilfredse med at tjene mindre og dyrke deres egne æbler? At dette skulle være tilfældet, har man imidlertid svært ved at forstå i centraladministrationen.”

I det hele taget finder Henrik Toft Jensen det absurd at tale om udkantsområder i Danmark: ”Danmark er sammenlignet med andre lande i særdeles god balance. Så der findes slet ikke yderområder i Danmark.”

Stort kontra småt Erhvervslivet i landdistrikterne varierer.

Nogle landdistrikter har stort udbytte af én eller få store arbejdspladser, som bidrager til den økonomiske udvikling af områderne.

Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 planlæægning

Spørgsmålet er, om erhvervs­ fremmestøtten skal gå til de store industrier, eller til de små, som måske bliver til noget – for eksempel mikrobryggerierne som dette fra Ærø.

Bagsiden af medaljen er, at disse områder er utroligt sårbare overfor, hvordan virksomheden klarer sig. En eventuel lukning af virksomheden vil ramme stort set alle familier på egnen - på én eller anden måde.

De mindre, selvgroede erhvervsaktiviteter, som Henrik Toft Jensen kalder for ’æbler på flaske’-virksomheder, dukker op, og der er op til flere gode historier at fortælle. ”Spørgsmålet er, om man skal satse på de store industrier, eller på de små, som måske bliver til noget - for eksempel mikrobryggerierne. I dag er der en overdreven fokus på at måle og veje i erhvervsfremmesystemet, hvilket kvæler initiativlysten blandt iværksætterne,” sagde Henrik Toft Jensen.

Han pegede også på, at udviklingen i landdistrikterne i Danmark hæmmes af, at det fortrinsvist er folk med ingen eller kort uddannelse, der arbejder i de erhverv, der har lokale relationer i Danmark. ”For eksempel har vi stort set ingen højtuddannede medarbejdere i turistbranchen. I England og Frankrig ser det helt anderledes ud, hvilket også afspejles i interessen for at bosætte sig i landdistrikterne, som for eksempel i England er meget stor,” sagde Henrik Toft Jensen.

Hans anbefaling er, at udgangspunktet for udviklingen i landdistrikterne tager afsæt i de konkrete forhold: let tilgængelighed og masser af plads. Erhvervene i landdistrikterne skal kombinere sig ud af krisen og tilbyde oplevelser sammen med produkterne. ”… og så skal vi væk fra, at det i dag er svært at få kreditforeningslån til etablering af nye erhvervs i landdistrikterne,” sagde Henrik Toft Jensen.

Master i Landskabsudvikling og Landskabsforvaltning Temadagen om udviklingen i lokalsamfund er en del af uddannelsen Master i Landskabsudvikling og Landskabsforvaltning, som LIFE, Skov & Landskab, KU står bag.

Masteruddannelsen kan enten tages samlet eller som enkelte moduler. Til efteråret starter to nye moduler: Nye entreprenørskaber og lokale udviklingsinitiativer i landdistrikter.

Dette kursus skal kaste lys på rural entreprenørskab og specielt på fællesskaber som entreprenører, og der-med hvordan der kan skabes en ny platform.

Begreber som ’social and territorial entrepreneurship’ og ’community business entrepreneurship ’ vil stå centralt.

Der vil særligt blive set på potentielle nye entreprenørskaber og innovative erhvervsprojekter i perifere områder, hvor behovet for skabelse og vedligeholdelse af nye bæredygtige lokaløkonomiske aktiviteter forekommer at være ekstra stort.

Værdier, natursyn og landskabsanalyse Modulets formål er at give den studerende indsigt i faglitteratur og nye metoder inden for landskabsanalyse og de værdier der knytter sig til landskabet, herunder også oplevelsesmæssige værdier.

I dette modul lægges der endvidere vægt på metoder, der kan anvendes tværsektorielt. Der vil derfor indgå eksempler på tværsektoriel anvendelse i den enkelte kommune, dels på tværkommunalt samarbejde. Konkret vil der bl.a. blive undervist i stedanalyse og i den nu kommunalt tilpassede landskabskaraktermetode, LKM. Specielt vil der blive fokuseret på det nødvendige samspil mellem kommuner og miljøcentrene.

Der anvises løsningsforslag til skabelse af et forbedret plangrundlag i forbindelse med rekreativ planlægning og forvaltning. Anvendelse af GIS vil blive belyst i forbindelse LKM og rekreativ planlægning.

Læs mere om de to moduler her: www.sl.life.ku.dk/efteruddannelseSL/master_ landdistriktsudvikling_og_landskabsforvaltning/moduler.asp

59

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Planlægning

Nyt om

Planlægning Landsby genopfinder andelsbevægelsen Fremtidens Landsby 2:0 i Stadil-Vedersø har haft midtvejsindvielse for tre delprojekter i og omkring Stadil Gl. Mejeri. Det betyder blandt andet genindførelse af andelstanken.

Fremtidens Landsby er et regionalt initiativ med i alt ni projekter. Målet er at udvikle modeller for, hvordan regionens landsbyer kan udvikle sig optimalt på baggrund af de ressourcer, der er tilgængelige i deres lokale områder. To af projekterne, herunder Landsby 2:0 Stadil-Vedersø, er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. ”Der er udført et imponerende stykke arbejde i Stadil-Vedersø. Lokalsamfundet har omfavnet projektet, og det har ført til et stærkt fokus på erhvervsudvikling, og så har det som noget ganske særligt genopfundet andelstanken,” siger projektleder Suzanne Eben Ditlevsen.

Med andelsbevægelsens stærke tradition for samarbejde har lokalsamfundet opkøbt en af landsbyens karakteristiske teglstensboliger på 70 lokale anparter. Den centralt beliggende bolig er nu moderniseret og fungerer

by-torv, der skal være mødested for både losom bed & breakfast og lejebolig. Andelstankale og turister. ken er dermed fornyet fra at handle om landLandsby 2:0 er et samarbejde mellem Rebrug til at omhandle fremtidens turisme. gion Midtjylland, Den Lokale Aktionsgrup”Vi vil gerne holde liv i landsbyens idenpe, Ringkøbing-Skjern Kommune og lokale titet, og det kræver, at vi får nyt indhold i ildsjæle. de gamle bygninger. Det kan vi gøre i fælDet samlede projekt for Fremtidens lesskab ved at udvikle landsby-turisme, nye Landsby forventes afsluttet ved årsskiftet bosætningsmuligheder og rammer for min2011 og 2012. dre virksomheder til folk, der gerne vil bo og arbejde tæt på naturen i rolige omgivelser,” siger Erik Poulsen, der er en af Fire kreative enkeltmandsvirk­de lokale initiativtagere til prosomheder er gået sammen i et jektet i Stadil-Vedersø. attraktivt kontorfællesskab i I Stadil er fire kreative enStadils mejeris gamle kærnestue. keltmandsvirksomheder derfor gået sammen i et attraktivt kontorfællesskab i mejeriets gamle kærnestue. Fællesskabet betyder faglige som driftmæssige fordele og styrker de enkelte virksomheders mulighed for at føre forretning i landdistrikterne.

Foran mejeriet har frivillige samtidig indrettet et nyt lands-

Udviklingen af Køge Kyst skudt i gang Lørdag den 7. maj indviede borgmester Marie Stærke ”Etape 0” i udviklingen af Køge Kyst. Indvielsen blev markeret med åbningen af Tråden - Køges nye forbindelse mellem Køge Torv og Køge Bugt - som inviterer køgenserne til at tage området i brug til leg, kreativitet, sport, hygge og meget mere.

Den invitation tog op mod 400 køgensere i

mod. Med stor nysgerrighed blev nogle af de nye steder langs Tråden udforsket og taget i brug. Folk i alle aldre spillede bold, skatede, dansede, snakkede og passede højbede i Tidsrummet, mens andre grillede pølser, fik en øl, drak kaffe og spiste kage under sejldugens skygge på Udsigten helt ude ved Køge Bugt. Dér kunne de også nyde tonerne fra et harmonikaorkester.

Tråden bindes visuelt sammen af 18 informationssteler.

Stelerne fortæller i ord og billeder historien om lige netop dét sted, de står, og i sensommeren vil de også blive brugt til at fortælle om udviklingen af Køge Kyst-området.

Stelerne bliver dekoreret af billedkunstner Cai Ulrich von Platen. øge Kyst er et skridt længere K med indvielsen af ’Etape 0’.

60

Folketinget opretter nyt stående udvalg Et enigt Folketing har vedtaget en række ændringer, som bl.a. indebærer, at Folketinget opretter et nyt stående udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget bliver første gang nedsat efter folketingsvalget.

Udvalget for Landdistrikter og Øers sagsområde bliver vilkårene for og udviklingen i landdistrikter og på de mindre øer. Udvalget bliver en direkte adgang til Folketinget for relevante foreninger, organisationer og borgere i landdistrikter og på de mindre øer.

Udviklingen i landdistrikter omfatter i praksis de fleste politikområder, og sagsområdet for Udvalget for Landdistrikter og Øer kommer således til at gå på tværs af ministerområder og andre folketingsudvalgs sagsområder. Udvalget skal bl.a. sikre sig et overblik over udviklingen i landdistrikter og på øerne og gå i dialog med de relevante ministre herom.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Tema: Spildevand

Nyt om

Planlægning Fokus på tomme bygninger Mellem folkepark, socialt boligbyggeri og gammel industri, afholder Givrum.nu 18.-20. august konferencen Think Space på Prags Boulevard 43. Think Space sætter fokus på, hvordan man i samarbejde med ejerne kan

Prags Boulevard 43

udnytte byens tomme bygninger ved at arbejde med brugerinddragelse og bottom-up processer. Konferencen skal introducere, illustrere og videreudvikle måden hvorpå, vi kan bruge tomme bygninger aktivt i udviklingen af vores byer. Think Space henvender sig til alle, der arbejder professionelt, politisk og græsrodsbaseret med byen.

Prags Boulevard 43 er et eksempel på en kreativ ibrugtagning. Her har Givrum.nu i samarbejde med ejeren gjort det muligt for en række små virksomheder, foreninger og kunstnergrupper at tage en grund med fire tomme fabriksbygninger i brug. Prags

Boulevard 43 er nu et levende sted for kultur, netværk og sociale aktiviteter til glæde for ejeren, brugerne og lokalområdet.

Givrum.nu arbejder for ibrugtagning af tomme bygninger til kulturelle og sociale formål. Givrum.nu formidler og organiserer kontakten mellem ejere og brugere og sørger for at den midlertidige brug af bygningen fungerer effektivt og gnidningsfrit www.givrum.nu fungerer som et vidensog erfaringsdelingsværktøj, hvor brugere, bygningsejere og andre interessenter vil kunne finde og udveksle viden om brugen af tomme bygninger.

Læs mere: www.givrum.nu/thinkspace

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

61

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

De store spørgsmål er stadig ubesvarede Naturstyrelsen satte punktum for maj med er konference om vandplanernes faglige grundlag.

Debatten om Det faglige grundlag for regeringens vandplaner og Naturstyrelsens ønske om at bringen parterne sammen var baggrunden for konferencen

Af | Irene Brandt

”Vandplanerne har været udsat for massiv faglig kritik, derfor sidder vi her i dag,” sagde miljøminister Karen Ellemann på naturstyrelsens konference om vandplanernes faglige grundlag. Hun fortsatte: ”I dag skal vi gøre op med myterne!

Blandt andet myten om, at regeringen er gået alt for langt, og at regeringen dermed er i gang med at overtrumfe Vandrammedirektivet. En anden myte siger, at ålegræs ikke kan bruges som indikator for vandmiljøets tilstand.

Andre myter igen handler om, at vandplanerne kommer til at lukke danske landbrug, at vi har valgt forkerte og for dyre virkemidler.”

Naturstyrelsen havde inviteret en lang række fagfolk, som derefter én for én eller i skiftende paneler fik til opgave, at aflive myterne.

Peter Gammeltoft, der er Head of Unit for Water, DG Environment under Europa Kommissionen var første mand på talerstolen, og efter hans indlæg var det svært at se, på hvilke områder Danmark har strammet Vandrammedirektivet ud over det nødvendige. ”Vandramme direktivet blev vedtaget i 2000. Dengang var Danmark tilbageholdende over for at stemme for direktivet, fordi Danmark ikke mente, at det var ambitiøst nok. Siden er der ikke sket ret meget. I kommissionen synes vi, Danmark har haft rigelig tid til at implementere direktivet … at et par andre lande i EU heller ikke har været særligt hurtige, er ikke en undskyldning!” sagde Peter Gammeltoft.

Han understregede, at Vandrammedirektivet ikke er et harmoniseringsredskab,

62

som skal sidestille de europæiske landmænds vilkår. ”Vandrammedirektivet skal sikre, at alt ferskvand og det kystnære havmiljø i EU har en god økologisk tilstand. Derfor er indsatsen også forskellig fra område til område, fordi det er forskellige tiltag, der skal iværksættes afhængig af lokale forhold,” sagde Peter Gammeltoft.

Undtagelser er undtagelser Repræsentanter fra dansk landbrug var mødt talstærkt op på konferencen; men det var ikke meget, de fik med hjem fra EU kommissionens vandkontor: ”I forhold til Vandrammedirektivet er der behov for, at man kan vedtage undtagelser af den simple grund, at vi ellers havde været nødt til altid at tage afsæt i den laveste fællesnævner; men undtagelser er netop: undtagelser! De kan gives i nøje afgrænsede områder, hvor der er tekniske eller samfundsøkonomiske grunde til det, eller hvor andre hensyn til naturen hindrer indsatsen,” sagde Peter Gammeltoft.

Der er gode grunde til, at restriktionerne omkring udledningen af næringssalte fylder ekstra meget i vandplanerne i Danmarks. ”Danmark er det land i Europa, der producerer flest dambrugsfisk, og det land med flest dyreenheder pr. km2. Så selvfølgelig spiller begrænsningen af tilførslen af kvælstof til vandmiljøet en stor rolle i Danmark,” sagde Peter Gammeltoft.

Manglende data Kurt Nielsen, der er konstitueret direktør for DMU, var blevet bedt om at redegøre for resultaterne af de sidste årtiers vandmiljøindsats i Danmark; men redegørelsen endte med at blive mangelfuld, for de nyeste data er fra 2007. Med rette protesterede landbrugsorganisationerne over, at der ikke er nyere data.

De data, Kurt Nielsen kunne fremlægge, viste, at der frem til 2003 skete et markant fald i fosfor og kvælstofudledningen. Fra 2003 til 2007 skete der ingen ændringer.

Som følge af den faldende udledning af næringssalte, var der i målingerne påvist forbedrede livsvilkår for en række dyr og planter i søer, vandløb og kystnære farvande; men biodiversiteten er samtidig faldet.

Især i skovene er der sket stor tilbagegang i mangfoldigheden.

Kurt Nielsen påviste, at forbedringerne som følge af den reducerede udledning af næringssalte til vandmiljøet, varierer. Den biologiske respons har hidtil været størst i vandløbene og mindst i havet. ”Det skyldes, at vi startede på et meget højt niveau, og det tager tid, inden fortidens synder er udslettet. Samtidig belastes havmiljøet af den intensive fiskeri,” sagde Kurt Nielsen.

Hvorvidt regeringens vandplaner, hvis de bliver vedtaget til efteråret, kommer til at forbedre levevilkårene for dyr og planter i vandløb, søer og hav, får vi måske aldrig at vide.

Drænrør leder vand væk fra marken til det nærliggende hav. Vandet indeholder næringssalte, næringsstoffer, kvælstof der kan lede til iltsvind og eutroficering - et problem der forsøges afhjulpet med vandmiljøplaner.

”Siden 2007 er målingerne af tilstanden i søerne skåret markant ned. Det betyder, at vi ikke længere kan følge udviklingen,” konstaterede Kurt Nielsen.

Vandløbsindsatsen De manglende målinger får ikke kun konsekvenser for evalueringen af vandmiljøplanerne. Natur- og Miljøchef Bjarne B. Svendsen repræsenterede KTC i panelet, da vandløbsindsatsen var på dagsordenen. ”Vi har med skræk konstateret, at der er nedlagt en del hydrometristationer. Det betyder, at vi ikke har mulighed for at måle og fastsætte vandspejlshøjden, og uden disse data får vi problemer,” sagde Bjarne B. Svendsen og fortsatte: ”Mange vandløb fører i dag mere vand, end de skal kunne ifølge vandløbets regulativ. Spørgsmålet er derfor: Hvornår skal den ophørte vandløbsvedligeholdelse udløse en erstatning? Er det først når regulativets mål overskrides - eller allerede når den nuværende vandføring ændres?

Diskussionen på denne del af konferencen kom i stort omfang til at handle om det forhold, at i Tyskland er 27% af vandløbene klassificeret som modificerede vandløb - i Danmark er det kun 2,8% af vandløbene, der er endt i denne klasse - og dermed ikke skal indgå i vandløbsindsatsen. ”Der er vandløb i dag, som ikke er andet end afvandingskanaler; men definitionen er, at så snart noget render i en grøft eller i rør, så er det et vandløb; men siden vi fik Miljøloven blev vandløb, der var

Ålegræs – det mindst ringe parameter

spildevandstekniske anlæg skilt fra - også selvom de lignede vandløb - og er der tale om spildevandstekniske anlæg - og så snakker vi ikke om dem her. Spørgsmålet er, om vi ikke skal til at tale om kulturtekniske anlæg. Disse vandløb er menneskeskabte og har aldrig og kommer aldrig til at bære et godt miljø. I kommunerne frygter vi, uanset hvor mange penge vi kommer til at bruge på indsatsen i disse vandløb, spilder pengene. Det betyder ikke, at vi ikke skal stille krav til kvaliteten af vandmiljøet i disse vandløb, men kravene skal tilpasses de historiske betingelser for vandløbet,” konstaterede Bjarne B. Svendsen. Han foreslog også, at dræningsretten ikke længere skal være fri men skal ske på baggrund af en tilladelse på lige fod med etableringen af spildevandsanlæg. ”Spildevandsanlæg kræver tilladelse og det samme bør gælde for disse vandløb.

Så kunne vi måske også undgå de situationer, hvor drænrørene ligger for lavt i forhold til, hvad vandløbene kan magte,” sagde Bjarne B. Svendsen.

Derudover præciserede Bjarne B. Svendsen at det er et kommunalt ønske, at vandløbsindsatsen koordineres i administrative enheder, som omfatter fjernelse af spærringer og rørlægninger samt ophør af vedligeholdelse på én gang, så hele indsatsen bliver sammenhængende.

På Naturstyrelsens konference om det faglige grundlag for vandplanerne deltog også de eksperter, som arbejdsgruppen, der har anbefalet brugen af ålegræs, har støttet sig til.

Her fik de lejlighed til at redegøre for deres vurdering af, hvorvidt ålegræs er et godt instrument til måling af forbedringerne i vandkvaliteten.

Derfor er ålegræs et godt måleværktøj: • Å legræs påvirkes af manglende ilt og lys i vandet.

• Der er data for udbredelsen af ålegræs i Danmark tilbage til år 1900.

• Det er pt. det eneste egnede værktøj.

Derfor er ålegræs ikke et egnet værktøj: • Udbredelsen af ålegræs påvirkes af andre forhold end udledningen af næringssalte til vandmiljøet.

• Reetableringen af ålegræs sker kun meget langsomt, når planten først er forsvundet fra et område.

Arbejdsgruppens anbefalinger: • Ålegræs er pt. det bedst egnede værktøj; men der skal arbejdes hen mod udviklingen af nye og mere præcise måleredskaber.

63

Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

EnviNa – videndeling på højt fagligt niveau Plan,- natur og miljøsagsbehandlere i det offentlige kan gennem EnviNa holdes ajour med ny viden gennem netværk, temadage og kurser, uden at det koster en bondegård

Af | Per Novrup, Region Midt, næstformand i EnviNa

Fastholde og videreudvikle medarbejdere Medarbejderne har derfor brug for et sted,

hvor de kan tilegne sig ny viden – f.eks. gennem uformelle netværksgrupper hvor der kan opnås støtte og vejledning – men også gennem temadage, kurser og efteruddannelse/kompetenceudvikling. Alt sammen noget der kan være med til at videreudvikle og fastholde den enkelte medarbejder i det offentlige.

Med en nonprofit forening med 1.700 medlemmer og rigtig mange ildsjæle, der gerne vil dele viden, kan målet nås, uden at det koster en bondegård. En forudsætning herfor er dog, at medarbejderne får afsat tid

EnviNa optager medlemmer, der arbejder i det offentlige med opgaver inden for planlægning, natur, teknik eller miljø. De danske kommuner, Danske Regioner, Staten og KL er omfattet af foreningens vedtægter. Også medarbejdere i fælleskommunale selskaber og kommunalt ejede forsyningsselskaber kan være med.

Blank seglmos og piberensermos.

64

til at udføre disse opgaver, så guldkornene/ idéerne spredes og udgifterne holdes på et absolut minimum. Et lille bidrag fra den enkelte er et stort bidrag til fællesskabet.

Velfungerende forening med stor erfaring Med rødder helt tilbage til 1955 er EnviNa, som står for ’Enviroment’ og ’Nature’, en velfungerende forening med stor erfaring – blandt andet inden for kursusaktivitet. I 2010 afviklede EnviNa 26 kurser og temadage, hvor godt 1.000 af foreningens med-

Foto: Hans Thomsen, Aalborg Kommune

Hverdagen byder på krav om hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, samt at kvaliteten af produktet er højt. Medarbejderne skal i højere grad være fleksible og dække over flere fagområder, og et kig i krystalkuglen viser, at vi nok ikke skal forvente at blive flere til at løse opgaverne. Det stiller store krav til medarbejderne i kommunerne, regionerne og styrelserne.

Per Novrup

Foto: Hans Thomsen, Aalborg Kommune

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

lemmer deltog. I 2011 er der programsat 38 kurser/temadage, hvor mange allerede nu er gennemført med fyldte hold.

Store, landsdækkende netværksgrupper Ud over afholdelse af kurser og temadage er en anden af EnviNas styrker den store kommunikation i de faglige netværksgrupper.

De nationale netværksgrupper er med til at sikre, at f.eks. afgørelser bliver truffet hurtigt og på et godt fagligt grundlag.

Netværksgrupperne er desuden med til at sikre en ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. På områder, hvor opgavevolumen ikke er så stor, eller der er tale om en uerfaren medarbejder, kan netværket hurtigt bidrage til en løsning på den udfordring, som sagsbehandleren er blevet stillet overfor. Af forskellige netværksgrupper kan f.eks. nævnes vandløb, søer og hav, spildevand, jordforurening, råstoffer, natur, landbrug, industri, affald samt Agenda 21.

International forening Ud over kursusaktivitet og netværksgrupper har EnviNa også en international åre. Gennem IFEH, som EnviNa er medlem af, er der mulighed for udveksling og andet samarbejde med miljømedarbejdere ude i verden.

I 2011 er der programsat 38 kurser/ temadage, hvor mange allerede nu er gennemført med fyldte hold. Billederne er fra naturgruppens kærmos-kursus i maj 2011.

Associeret med KTC EnviNa er anerkendt af KTC og er tilknyttet som associeret forening. Associeringen til KTC betyder bland andet, at EnviNa har mulighed for at udpege medlemmer til KTCs forskellige høringsfaggrupper og ad denne vej øve indflydelse på lovgivning og regeludarbejdning.

Ny bestyrelse EnviNa har fået ny bestyrelse. Bestyrelsen kan ses på foreningens hjemmeside www. envina.dk. Det er også her, det er muligt at se foreningens formål, netværksgrupper, udbudte kurser og meget mere. Bestyrelsen vil arbejde aktivt for at udbrede kendskabet til foreningen og på at blive endnu bedre til at understøtte medlemmernes aktiviteter.

EnviNa har til formål at: • bidrage til medlemmernes faglige, tværfaglige og helhedsorienterede udvikling, f.eks. ved afholdelse af møder, kurser, ekskursioner o. lign.

• bidrage til at udvikle det kollegiale faglige og tværfaglige netværk.

• bidrage til kollegial erfaringsudveksling.

• bidrage til at optimere og udvikle medlemmernes arbejdsmetoder.

• bidrage til at engagere medlemmerne i det internationale arbejde.

• bidrage til den offentlige debat i spørgsmål om den fysiske planlægning og forvaltningen af natur og miljø.

65

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

Ressourceeffektivitet er nødvendig for en bæredygtig udvikling

Landbrug har fortrængt den oprindelige skov

Ressourceeffektivitet er nødvendig for at imødegå klimaændringer, sikre miljøet og genrejse økonomien. Hver kommune bør medvirke til, at dens aktiviteter fungerer ressourceeffektivt Karsten Krogh Andersen

Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling

At forøge ressourceeffektiviteten er nu en af de vigtigste målsætninger i EU, idet en øget ressourceeffektivitet øger konkurrenceevnen, modvirker klimaændringerne, bedre miljøet og sundheden, øger beskæftigelsen, mindsker importen og gør EU mere uafhængig af totalitære stater som Rusland, Saudi Arabien og Kina.

Udnyttelsen af ressourcer er ikke bæredygtig Dele af naturen, ressourcerne og økosystemerne er alvorligt truede, overudnyttede eller forurenet ud over naturens egen bæreevne. Som eksempler herpå kan nævnes • Overforbruget af fossile brændstoffer får koncentrationen af CO2 i atmosfæren til at stige, hvilket medfører klimaændringer.

Klimaændringer medfører øget nedbør, stigende havvandsspejl, oversvømmelser, ørkenspredning, fattigdom og flygtningestrømme fra syd.

• Tungmetaller spredes i naturen og bio-akkumuleres i fødekæden. I dyr og mennesker kan dette føre til alvorlige sygdomme i nervesystemet, blodet, huden og andre organer.

• Stadig flere farlige kemikalier udvikles, produceres og spredes i naturen. De lang-

66

somt nedbrydelige og bio-akkumulerbare kemikalier vil opkoncentreres i fødekæden. Farlige kemikalier kan forårsage cancer, allergier, hormonforstyrrelser, nerve- og hjernelidelser, reduceret reproduktivitet og misformede babyer.

• Udledning af kvælstof forårsager algevækst og iltmangel i de kystnære farvande og forhøjet koncentration af nitrat i grundvandet • Overfiskning medfører at flere arter er truede og voldsomt reduceret • Omdannelsen af den oprindelige urskov til landbrug og byer har medført en dramatisk ødelæggelse af økosystemer og biodiversitet i flere perioder i de sidste 1000 år.

At måle og kategorisere ressourcer Det er vigtigt at måle ressourcer på grund af deres værdi, knaphed, ødelæggelse, udtømning og påvirkning af miljø og sundhed under produktion, forbrug og emission.

Fra en miljømæssig og måleteknisk synsvinkel er det nemmere at måle forbruget af ressourcer end at måle de resulterende emissioner, idet antallet af ressourcer og antallet af indgange i økonomien er relativt lille, hvorimod antallet produkter, affaldsstoffer og udgange af økonomien er

stort. For Tyskland er identificeret 20.000 indgange og 200 stoffer på inputsiden men 2 millioner udgange og omkring 1,5 million stoffer på outputsiden af tysk økonomi.

Materialestrømme i Danmark I en opgørelse fra 1990 for dansk økonomi fandtes: • Forbruget pr. person var 1,8 t/år fra dansk produktion plus 0,4 t/år importerede varer • At et forbrug af danske varer på 1,8 t/person/år trak et ressourceforbrug på 32,3 t/ person/år – altså 18 gange så meget • At de totale emissioner var 18 gange større end det opsamlede affald – således var det indsamlede affald kun toppen af isbjerget.

• At den gennemsnitlige grad af recirkuleret affald var 50%.

Akkumuleringen af materialer i økonomien var på 11,4 t/person/år. Den væsentligste akkumulering af materialer hidrørte fra byggesektoren. De væsentligste emissioner hidrørte fra forbrænding af fossile brændstoffer.

Ressourceeffektivitet Ressourceeffektiviteten defineres som de ressourcer, der bruges til at opfylde men-

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 NATUR

For ressourcer, der bruges i Danmark, er de væsentligste naturlige materielle ressourcer: Vedvarende energi

Vind, vand og sol

Kernekraft (importeres som el)

Uran

Fossile brændstoffer

Kul, olie og gas

Metalliske mineraler

Tungmetaller, letmetaller

Ikke-metalliske mineraler

Sten, sand, grus, ler, kalk

Tømmer

Hårdt træ, blødt træ

Korn og planter

Korn, frugt, grøntsager

Husdyr

Til slagtning, til malkning

Aquatiske biologiske ressourcer

Fisk, skaldyr

neskets materielle behov. Ressourceeffektiviteten kan således udtrykkes som forholdet mellem menneskets behov og de ressourcer, der anvendes til at tilfredsstille behovet: Ressourceeffektivitet = behov/ressourcer Behovene kan tilnærmes med de produkter, som anvendes for at tilfredsstille behovene.

Herved fås: Ressourceeffektivitet = produkter/ressourcer Dette er en grov tilnærmelse, da behovene ikke altid tilfredsstilles af de forbrugte produkter.

Ressourceeffektiviteten kan derpå beregnes for hele økonomien og forskellige dele af økonomien herunder sektorer, brancher, enkelte industrier, landbrug m.v. Endvidere kan ressourceeffektiviteten beregnes for energi, materialer, vand og farlige stoffer. Især energieffektiviteten er væsentlig for at mindske klimaændringerne.

For hele Danmark beregnedes den samlede ressourceeffektivitet til kun 0,07 uden at medregne råstofudvindingen og til kun 0,04 med indregning af råstofudvindingen for året 1990.

Vejen til en bæredygtig udvikling Det kan teoretisk vises, at vejen til en bæredygtig udvikling, som både sikrer naturgrundlaget og udrydder fattigdommen, går gennem: • Øget ressourceeffektivitet • Øget levetid af produkter • Øget kvalitet og kvantitet af naturlige økosystemer

De væsentligste ressourcer for land, overfladevand og økosystemer i Danmark er: Skov

Uberørt, kultiveret

Anden natur på land

Hede, eng, mose

Landbrug

Økologisk, konventionel

Vandområder

Grundvand, søer, vandløb, fjorde, bugter, hav

Ressourcer opdeles i fornyelige og ikke-fornyelige. Fossile brændstoffer er ikke fornyelige ressourcer, medens biologiske ressourcer og vand er fornyelige ressourcer.

• Dematerialisering • Detoxificering • Ændring af menneskets behov • Mindre ulighed

Hvad kan kommunerne gøre ?

Kommunerne kan især sætte ind på følgende områder: • Primære erhverv (landbrug, fiskeri, skovdrift og råstofudvinding) • Den forarbejdende industri • Trafik • Energibesparelser i eksisterende bygninger • Nybyggeri • Kommunale virksomheder for energiforsyning, affald og spildevand.

• Planlægning af kommunens fysiske struktur • Naturområder For hvert af disse områder bør det væsentligste ressourceforbrug og emissioner identificeres. Derpå beregnes ressourceeffektiviteten, og der opstilles en handlingsplan for en forøgelse af ressourceeffektiviteten.

I forhold til industri og landbrug bør en forøgelse af ressourceeffektiviteten indarbejdes i miljøgodkendelserne.

For trafikken gælder det om dels at mindske behovet for transport og dels at flytte transport fra biler og fly til fodgængere, cykel, søtransport og jernbane. Benzinslugende biler bør udskiftes med elbiler, hybridbiler eller biler, der kører langt på literen.

For bygninger gælder det primært om at mindske energibehovet, øge levetiden, forbedre indeklimaet og reducere brugen af

miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

For naturområderne gælder det om at øge deres kvalitet og kvantitet.

Det bliver et langt sejt træk og må gøres til en folkesag, hvis det skal lykkes at vende udviklingen i en bæredygtig retning.

Her har kommunerne en vigtig rolle i at motivere borgere og erhvervsliv.

F or bygninger gælder det primært om at mindske energibehovet.

N aturområdernes kvalitet og kvantitet bør øges

67

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 natur

Nyt fra

Natur

Bud på reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet Ingen skal vente i årevis på en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det har været opgaven for et hurtigt arbejdende ekspertudvalg, der blev nedsat som en del af finanslovsaftalen 2011. Miljøministeren har modtaget afrapporteringen fra ekspertudvalget, der indeholder et katalog af konkrete anbefalinger og skitser til en langsigtet reform.

I Natur- og Miljøklagenævnet ligger der omkring 2.500 klagesager og venter på en afgørelse på trods af, at der på de tre seneste finanslove er afsat ekstrabevillinger på 64,4 millioner kroner til nedbringelse af sagspukler. Samtidig har der de senere år været en stigning i antallet af klagesager på

nogle områder, som for eksempel klagesager på husdyrområdet.

Ekspertudvalget anbefaler blandt andet, at der hurtigst muligt bliver etableret en særlig task-force i Natur- og Miljøklagenævnet, der får til opgave at færdigbehandle puklen af verserende klagesager efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil betyde, at sagspuklen kan fjernes med udgangen af 2012.

Andre forslag kræver lovændringer, som eksempelvis, at miljøministeren får mulighed for at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for hele eller dele af klagesagsbehandlingen.

Derudover kommer ekspertudvalget med anbefalinger, som retter sig mod at skabe

bedre muligheder for, at Natur- og Miljøklagenævnets kan optimere sit ressourceforbrug i sagsbehandlingen. F.eks. anbefaler udvalget, at nævnet får mulighed for at tilskære klagesagen og - efter en konkret vurdering - at afvise at behandle sager, der har uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen.

Læs og download ekspertudvalgets rapport: http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/ F83215D3-43DD-4252-A98D-9C99240 0679A/0/Ekspertudvalget180511.pdf

Danske nationalparker som firstmovers Som nogle af de eneste i verden sætter to danske nationalparker fokus på fødevarernes potentiale i nationalparker.

En ny analyse viser både stor opbakning og muligheder for at udvikle fødevarepotentialet i Nationalpark Mols Bjerge og den kommende Nationalpark Skjern Å.

Ifølge analysen er de generelle markedstrends og forbrugerinteresser stærke argumenter for, at de to nationalparker, Mols Bjer-

ge og Skjern Å, skal arbejde med fødevarer og fødevareproduktion og ikke mindst indtænke det som en del af deres oplevelsestilbud.

En spørgeskemaundersøgelse blandt land­ mænd, fødevareproducenter og andre aktører i og omkring Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å viser, at der er lokal opbakning og vilje til at samarbejde for at udvikle parkernes fødevarepotentiale.

Hos størstedelen af de 400 virksomheder

i de to nationalparker er der en betydelig erhvervsmæssig virketrang, og de ser positivt på mulighederne for at iværksætte projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparkerne.

Analysen konkluderer, at der er solid grobund for både at udnytte det allerede eksisterende til at skabe fødevarerelaterede oplevelser samt for at skabe nye, økonomisk bæredygtige produkter og nicher i nationalparkerne.

Miljøministeriet vil gøre en ekstra indsats for truede engfugle, brushøns og kobbersnepper i to vigtige fugleområder på Agger Tange og Harboøre Tange ved Limfjordens munding ved Vesterhavet, som Miljøministeriet har overtaget fra Kystdirektoratet.

De store strandenge, rørskove og mange søer, der præger de to tanger, rummer noget af Danmarks rigeste fugleliv. Agger Tange og Harboøre Tange er begge udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder.

Baggrunden for Miljøministeriets overtagelse af områderne er bl.a., at Miljøministeriet i forvejen varetager driften af mange

68

tusinde hektar naturarealer i nærheden af tangerne. Samtidig ligger Agger Tange inde i Nationalpark Thy, hvor Miljøministeriet i forvejen ejer 2/3 af arealerne. Agger Tange og Harboøre Tange har siden 1900-tallet været benyttet af Kystdirektoratet i forbindelse med anlæg af havdiger og til brug for en eventuel tilbagerykning af digerne i tilfælde af digegennembrud. I dag er der imidlertid ikke længere en reel risiko for et gennembrud.

Agger Tange.

Foto: Michael Koch/Scanpix

Miljøministeriet overtager vigtige fugleområder ved den jyske vestkyst

Nyt fra

Natur

Kvalitetsskov erstatter træerne i Østerild Naturstyrelsen har nu åbnet for en pulje på 11 mio. kroner til privat skovrejsning. Kvalitetskravene er høje til de nye skove, der skal erstatte fældningerne ved Det Nationale Testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thy. Skovene skal beskytte drikkevand, være offentligt tilgængelige eller ligge i en nationalpark. I alt bliver der rejst 419 hektar skov i stedet for de 266 hektar, der bliver fældet i Østerild.

Forligskredsen bag aftalen om testcenteret har med en række kriterier sikret sig,

at den private skov skal være af en højere kvalitet end den skov, som forsvinder. Puljen på 11 millioner kroner til private lodsejere vil rejse 273 hektar privat skov.

Et af de kriterier som kan udløse støtte til skovrejsning er, at offentligheden får fri adgang til skoven.

Et andet kriterium, der kan udløse støtte, er, at skoven bliver plantet på et sted med drikkevandsinteresser, eller hvor grundvandsmagasinerne er særligt sårbare. På den måde beskytter man grundvandet mod

næringsstoffer og sprøjtegifte samtidig med, at skoven giver en rigere natur. Skoven kan også ligge i en nationalpark eller være over 10 hektar med fri adgang som i statens skove.

Ud over den private skovrejsning bliver der etableret 100 hektar bynær, statslig skov i Thy samt46 hektar bynær skov andre steder i landet. I alt vil det give419 hektar ny skov i stedet for de266 hektar skov i Østerild, der bliver omdannet til lysåben natur.

En stor del af de beskyttede overdrev, heder, ferske og strandenge, en del af moserne samt visse skovtyper er udviklet og vedligeholdt gennem flere århundreders drift og udnyttelse med græsning, høslæt og anden udnyttelse.

Disse naturtyper er afhængige af en fortsat drift eller naturpleje, hvis de skal bevares som lysåbne naturtyper. Naturligt forekommende lysåbne naturtyper som f.eks. højmoser, der er under tilgroning som følge af eutrofiering, tørlægning eller andre menneskeskabte påvirkninger, har ligeledes behov for naturpleje.

Naturplejeportalen er opdelt i en række områder, hvoraf hovedparten handler om det

åbne lands natur. Naturtyperne kan dog også findes i tilknytning til skov. Endelig er der en særskilt beskrivelse af skove og egekrat.

Målet med portalen er at give en nemt tilgængelig oversigt over plejemetoder og deres effekt. Hvilken plejemetode man skal vælge på en given lokalitet afhænger af den aktuelle tilstand, det potentielle naturindhold og det præcise mål med plejen.

Naturplejeportalen Skov & Landskab har udarbejdet Naturplejeportalen for Naturstyrelsen. Hjemmesiden er rettet mod personer, der tilrettelægger og udfører naturpleje. Den indeholder beskrivelser af naturtyper og den drift, pleje og vedligeholdelse, der skal sikre og udvikle et rigt plante- og dyreliv.

Naturplejeportalen indeholder beskrivelser af naturtyper og de plejemetoder, der er egnede til at genskabe og vedligeholde disse naturtyper. Portalen omfatter primært naturtyper, der er beskyttede i medfør af naturbeskyttelsesloven (§ 3 naturtyper) og skovloven (egekrat) samt småbiotoper.

Læs mere www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/ National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturpleje/

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Græssende køer på overdrev.

69

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 miljø

Ingen kan alt! Alle kan noget!

Sammen kan vi endnu mere!

Samarbejdet mellem syv kommuner i hovedstadsområdet er et eksempel på, hvordan vidensdeling og harmonisering af natur- og miljøindsatsen styrker kompetencer, øger kvaliteten og hæver effektiviteten i medlemskommunerne

Af | Louise Svensson, Miljøafdelingen, Gladsaxe Kommune

Det er spændende at være i en kommunal natur- og miljøafdeling. Vi er ikke herre over natur, vind og vejr, så arbejdsopgaverne er mange og ofte uforudsigelige. Lovgivningen tilpasses løbende ny viden og prioriteringer – så det er en stor opgave at være opdateret og dermed i stand til at yde virksomheder og borgere god service og vejledning.

Udfordringer med miljøtilsyn I 1990erne var der kommuner, der ikke havde ressourcer til at gennemføre alle lovpligtige miljøtilsyn. Miljøministeren vurderede, at der var behov for at højne kvaliteten og ensrette kommunernes indsats, og udsendte i 1996 en handleplan for bedre at kunne håndhæve miljølovgivningen. Handleplanen betød, at der i 1997 blev lavet en aftale om minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn. For at sikre, at den fremtidige indsats overholdt de nye krav, besluttede kommunerne i Københavns Amt efterfølgende at etablere samarbejder mellem kommunerne i amtet.

Miljøsamarbejdet grundlægges I 1999 dannede Gentofte, Gladsaxe, Lyngby -Tårbæk og Rudersdal Natur- og Miljøsamarbejdet. Ved årsskiftet 2010 – 2011 blev samarbejdet slået sammen med Ballerup, Frederiksberg og Herlev kommune. Samarbejdet gør det muligt at samle kompetencer og ressourcer på tværs af kommuneskel.

70

Medarbejderne har ikke mulighed for at være eksperter på alle fagområder – og selvom en del sager ligner hinanden, så støder sagsbehandleren ofte på sager, der årligt kun opstår få af i den enkelte kommune. Med samarbejdet får medarbejderne adgang til en stor vidensbank og et netværk, hvor der altid er hjælp at hente.

Eksempelvis bliver der nedsat arbejdsgrupper til at udarbejde fælles retningslinjer for sagsbehandling, vejledninger og informationskampagner. På den måde bliver arbejdsbyrden fordelt ud over flere kommuner, når der er nye tiltag, der skal implementeres.

Al begyndelse er svær Samarbejdet giver mulighed for vidensdeling, men kræver også tid og ressourcer. ”Det gælder om at finde en balance mellem, hvor mange ressourcer, der investeres, i forhold til det ønskede resultat,” udtaler Lone Kofoed, formand for Virksomhedstemaet. ”Da vi startede samarbejdet, skulle vi lige finde vores roller i de nye grupper. Nu fungerer det bare rigtig godt, og optimering af sagsbehandlingen er sat i centrum. Det primære er, at medlemmernes kompetencer udvikles og bruges i et samspil, det er nemlig det, der skaber et videns- og læringsmiljø til gavn for miljøet.

Medlemskommunerne er glade for at være en del af Natur- og Miljøsamarbejdet.

Ivar Jensen fra Gladsaxe Kommune gennemfører tilsyn på virksomheder, og møder ofte udfordringer med håndhævelse af miljølovgivningen. ”Som miljøsagsbehandler bliver man ofte frustreret over begrænsede handlemuligheder. Derfor er det fantastisk tilfredsstillende at være del af et samarbejde, som på vigtige områder kan påvirke miljøforvaltningen i Danmark.

De største forureningskilder Første store udfordring, som Natur- og Miljøsamarbejdet markerede sig ved at tage op, var forureningen med chlorerede opløsningsmidler fra renserier. Chlorerede opløsningsmidler er kræftfremkaldende og udgør en risiko i forhold til indeklima og grundvandsforurening. Natur- og Miljøsamarbejdet nedsatte en arbejdsgruppe, der satte fokus på problemets omfang og kommunernes begrænsede muligheder for at regulere området. Indsatsen resulterede i, at Miljøstyrelsen indbød arbejdsgruppen til at samarbejde om udarbejdelse af bekendtgørelse 532 af 18/06 2003 om etablering og drift af renserier. Med bekendtgørelsen har alle kommuner nu bedre mulighed for at forebygge forurening fra renserierne.

Men det er ikke kun lovgivningen om

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 miljø

Rapporten blev præsenteret på et møde i Gladsaxe, hvor over 100 miljøfolk var mødt op.

renserier, der er mangelfuld i forhold til at kunne sikre grundvandsbeskyttelse.

Den næste store opgave blev benzinstationer, som er en af de væsentligste punktkilder til jord og grundvandsforurening. En undersøgelse i samarbejdets kommuner viste, at der var forurening på 25 ud af 29 undersøgte stationer. Spild og utætheder i rør og tanke er ofte årsag til jordforurening med store mængder benzin og olie. Forureningerne truer grundvandsressourcen, og miljømyndigheden har begrænset mulighed for at påbyde en oprensning. I starten af 2000 samlede Natur- og Miljøsamarbejdet en arbejdsgruppe, der udarbejdede rapporten ”Benzinstationer -orienterende baggrundsviden og vejledning ved tilsyn og forurening på benzinstationer”.

Rapporten blev udgivet i 2005 og blev hurtigt populær blandt landets øvrige kommuner.

Ny rapport om miljøtilsyn Succesen med samarbejde om regulering af renserier og benzinstationer er netop blevet fulgt op med en ny rapport om forebyggelse af jordforurening ved miljøtilsyn.

Rapporten handler om, hvordan miljømedarbejderen kan forebygge spild ved at stille krav til virksomheden om at sikre, at belægninger, rør, beholdere og tanke er tætte.

Herudover gennemgår rapporten, hvilke juridiske muligheder kommuner har for at få ryddet op, hvis en virksomhed har forurenet jorden.

Rapporten blev præsenteret på et møde i Gladsaxe, hvor over 100 miljøfolk var mødt op. Udover kommunale miljømedarbejdere deltog repræsentanter fra Region Sjælland, Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen.

Næste udfordring I tråd med de forrige projekter vil Natur- og Miljøsamarbejdet i nærmeste fremtid arbejde videre med forurening fra benzinstationer.

Forurening fra benzin og olie truer den rene grundvandsressource, og kommunerne møder mange juridiske forhindringer i sagsbehandlingen. Indtil videre er det forbavsende få sager, kommunerne har fået ført til doms. ”Nu sætter vi fokus på, hvordan vi i Natur- og Miljøsamarbejdet kan komme ud over rampen med oprensningspåbud,” udtaler Carsten Sølyst, formand for Natur- og Miljøsamarbejdet. ”Dermed håber vi at få hul på bylden, så flere af de forurenede benzinstationer (og der er rigtig mange), kan blive oprenset i fremtiden.”

udvidet fra fire til syv kommuner gør, at idébanken er blevet dobbelt så stor. Det bliver spændende at se, hvordan samarbejdet udvikler sig og hvilke projekter, der bliver gennemført i fremtiden. Natur- og Miljøsamarbejdet vil helt sikkert fortsat være en aktiv part i fremtidens miljødebat.

Organisering Natur- og Miljøsamarbejdet ledes af en styregruppe bestående af ledere fra kommunernes miljøenheder. Formandskabet går på skift mellem lederne i styregruppen, der mødes en gang om måneden.

Medarbejderne er organiseret i fem overordnede temaer: Jord, Grundvand, Virksomheder, Agenda 21 samt Natur. De enkelte temaer mødes en gang i kvartalet.

Fremtiden for Natur- og Miljøsamarbejdet Fremover vil der være større fokus på, hvordan opgaver kan løses inden for samarbejdets rammer. At samarbejdet er blevet

71

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 MILJØ

Bæredygtig håndtering af jordforurening Hvordan håndterer man 100 års forurening på en bæredygtig måde?

Fredericia begynder en byudvikling uden fortilfælde

Af | Erik Jespersen, teknisk direktør i Fredericia Kommune og Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By

”Når byplanlæggere i fremtiden skal finde eksempler på, hvordan man på en ordentlig måde håndterer byudvikling med så store udfordringer, så ringer de hertil. Det er ambitionen.”

Ordene kommer fra Johan Bramsen, konkurrencesekretær for arealudviklingsselskabet FredericiaC, som står i begyndelsen af et meget langsigtet byudviklingsprojekt, der skal udvide den østjyske fæstningsbys areal med en ny bydel også med navnet FredericiaC. Vel at mærke med store miljømæssige udfordringer: Store dele af jorden i den kommende bydel er kraftigt forurenede efter 100 års kemisk produktion på området. Det letteste – og dyreste – ville være at grave det hele op og sende det til Kommunekemi, men i Fredericia ønsker vi at gå andre veje.

Jordprøvetagning

72

Konkurrence i gang For at få så mange gode forslag og ideer som muligt skød arealudviklingsselskabet FredericiaC sidste år en parallelkonkurrence i gang. Det betød, at en række tværfaglige hold af ingeniører, byplanlæggere, arkitekter mm. arbejdede med den samme udfordring på samme tid: En udviklingsplan for det 200.000 m² store område, som skal udgøre den nye bydel. De fire hold, der gik videre i konkurrencen, har netop afleveret deres forslag, som nu indgår i arbejdet med at skrive en samlet udviklingsplan. Det arbejde går nu i gang, men man kan allerede se de fire forslag på www.fredericiac.dk og læse dommerkomiteens bedømmelse af forslagene.

Forurenet jord Et af de vigtige punkter i forslagene er, hvordan man kan håndtere jordforureningen på en bæredygtig måde. Cirka en tredjedel af området er kraftigt forurenet, fordi der siden begyndelsen af 1900-tallet er foregået kemisk produktion af bl.a. svovlsyre, fosforsyre og gødning. Løsningerne for håndteringen skal sikre, at der på arealerne kan skabes en ny bydel, der ikke påvirkes af fortidens jordforurening, samtidig med at forureningen ikke blot flyttes til andre arealer.

Bæredygtig jordhåndtering FredericiaC-projektet har klare værdier og principper, der forudsætter bæredygtighed og jordhåndtering som to sider af samme sag. Bæredygtig jordhåndtering betyder, at alle aspekter omkring miljø, energiforbrug,

ressourcer, sundhed og økonomi skal tænkes med, når man planlægger håndteringen af forurening og forurenet jord. Den traditionelle tilgang til forurening er at grave jorden op, køre den væk og rense den eller placere den i deponi; men denne tilgang er ikke i overensstemmelse med FredericiaC-projektets principper om f.eks. miljømæssig bæredygtighed.

De mange millioner kroner, det ville koste at fjerne og rense den forurenede jord, skal bruges bedre, og derfor går man anderledes til værks. Alternative oprensningsmetoder skal i spil, og især spiller planlægningen af brugen af arealerne en helt central rolle.

Lang tidshorisont FredericiaC er et projekt, der først er begyndt at folde sig ud. Om 4-5 år skal de første dele af arealerne bebygges, og først om 20-25 år skal området været fuldt udviklet.

Det betyder, at der er tid, og det betyder, at noget af forureningen kan vente, fordi der ikke lige foreløbigt skal gravemaskiner i jorden alle steder. Det helt store spørgsmål, de tværfaglige hold har måttet stillet sig selv, er: Hvilke dele af området skal bruges til hvad og hvornår? Hvilke arealer skal bruges til boliger, udendørs opholdsarealer, butikker og parkering m.m.? I hvilken rækkefølge skal arealerne udnyttes? Kan den forurenede jord samles på arealer, der først skal anvendes om 10-15 år – og kan der i mellemtiden foretages en rensning på stedet, inden de pågældende dele skal bruges aktivt og uden sundhedsrisiko for mennesker? Tidsperspektivet åbner mulighed for

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 MILJØ

FredericiaC-projektet

Luftfoto over grunden

at indtænke effekten af forskning og udvikling inden for jordrensningsteknologi – og lade nye metoder komme projektet til gode.

Alt i alt har holdene skullet udarbejde en udviklingsplan med indbygget tålmodighed.

På den måde kan tiden arbejde aktivt for projektet, ligesom der også over de næste 10-15 år må forventes at blive udviklet nye metoder til rensning af forurenet jord.

Jordhåndteringen skal altså være en integreret del af den samlede planlægning for området, og fordelen ved dette er, at de mange millioner kr., en fjernelse og rensning af jorden ville koste, kan bruges aktivt i investeringer, der højner kvaliteten i den kommende bydel. Det kan blandt andet være i form af ekstra investeringer, der højner kvaliteten yderligere i de offentlige rum, herunder ved udformning og indretning af havnepromenader, bydelens pladser, stisystemer og grønne rum – kvaliteter der igen kan bidrage til at indfri projektets vision om, at bydelen skal være socialt og sundhedsmæssigt bæredygtig. Besparelsen på miljøhåndteringen giver også mulighed for, at udviklingsselskabet kan være mere konkurrencedygtigt på byggeretspriserne og derved stille ekstra krav til kvaliteten af byggeriet.

Kendte oprensningsmetoder Udover at lade tiden og planlægningen arbejde for sig i håndteringen af jordforureningen vil FredericiaC også lægge vægt på anvendelse af kendte oprensningsmetoder af de forurenede områder. Der findes en række forskellige afværgeteknologier til

behandling af forurenet jord: Der kan ske aktiv eller passiv fjernelse af forurenet luft i jorden via boringer, der kan tilsættes kemiske oxidationsmidler eller næringsstoffer, og der kan tilsættes ilt til jorden for at øge nedbrydningen af de forurenende stoffer.

En anden metode er at tilplante de kraftigst forurenede områder med planter med gode ”rense-egenskaber”. Efter en årrække kan planterne have bidraget til at omsætte eller optage en del af de forurenende stoffer, f.eks. olie, metaller eller organiske opløsningsmidler. Teknologiernes anvendelighed afhænger bl.a. af hvilke forureningsstoffer, der er til stede, og hvilken geologi og hydrologi, dvs. vandmængder og -bevægelser, der er på stedet. Teknologierne adskiller sig også fra hinanden i forhold til oprensningstider, økonomi og om man ønsker en effekt i forhold til jord, grundvand eller afdampning til indeklima.

Voksende bæredygtighed Arealudviklingsselskabet FredericiaC har allerede nu taget forskud på oprensningsprocessen ved at tilplante de mest forurenede områder, som er indhegnede og ikke tilgængelige for offentligheden på grund af jordforureningen. Udover at få afprøvet planternes eventuelle rensende effekt, vil træbeplantningen bidrage til at forskønne området, som også på de arealer, der er åbne for offentligheden, er blevet beplantet.

Alt i alt er det store område allerede nu et byrum, som fredericianerne bruger til cykelture, leg, sport og gåture.

Området FredericiaC ligger på gamle industrigrunde og i umiddelbar tilknytning til den eksisterende midtby. FredericiaC er på i alt 200.000 m² svarende til mere end 200 parcelhusgrunde, og når det bliver inddraget som en del af Fredericia by, vil det lægge 20% til fæstningsbyen, altså den del der ligger inden for de gamle volde.

Kravene til anvendelse af arealet er fastsat sådan: 50% boliger 0% erhverv, herunder detailhan4 del, men ingen butikscentre 10% kultur

Læs mere på www.fredericiac.dk Udviklingsselskabet FredericiaC, som står for udviklingen af bydelen af samme navn, er et partnerskab mellem Realdania By og Fredericia Kommune.

FredericiaC har helt fra projektets begyndelse haft principper om, hvordan bæredygtighed på alle planer skal være en af projektet stærkeste søjler. Vinderne vil blive miljøet og byens borgere, som skænkes en ny by af høj kvalitet, og forhåbentlig også fremtidige byplanlæggere, som lægger vejen forbi FredericiaC for at studere, hvordan store miljøudfordringer kan håndteres med fremsynede bæredygtige løsninger.

73

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Klima

Nyttige interaktive værktøjer til klimatilpasning Klimaet i Danmark vil blive vådere, varmere og mere ekstremt. Derfor skal der allerede nu tages hensyn til klimaforandringerne i kommunernes langsigtede beslutninger. På klimatilpasning.dk findes den nyeste viden og interaktive værktøjer, der kan lette arbejdet med klimatilpasningen.

Af | Nanet Poulsen, journalist Videncenter for Klimatilpasning

Udsigten til mere ekstrem nedbør, kraftigere storme, længere varmeperioder og et stigende havspejl stiller allerede nu kommunerne over for nogle væsentlige udfordringer med hensyn til at tilpasse sig fremtidens klima. Mange kommuner er allerede i fuld gang med at kortlægge de områder, som er særligt sårbare over for eksempelvis kraftig nedbør og oversvømmelser fra havet. Separatkloakering, metoder til Lokal Afledning af Regnvand (LAR), forhøjelse af havnekoter og genplanlægning af det åbne land er bare nogle af de tiltag, som tænkes ind i kommunernes planlægning, så de er bedst muligt rustede til at håndtere de øgede vandmængder. På lidt længere sigt vil det dog også blive nødvendigt at tænke klimatilpasning ind i forhold til, hvad eksempelvis varmere somre og mildere vintre kan få af konsekvenser for kommunernes ansvarsområder.

WebGIS-baserede kort bidrager til overblikket I 2008 etablerede regeringen Videncenter for Klimatilpasning, der blandt andet har til opgave at levere viden, inspiration og værktøjer til kommunernes fagfolk gennem portalen klimatilpasning.dk. Et af de interaktive værktøjer, der ligger på portalen, er Klimakortet – et webbaseret GIS-system, der blandt andet viser modelberegninger af klimaudviklingen i dette århundrede.

Modelberegningerne tager udgangspunkt i FNs klimapanels scenarier: A2, B2 og A1B samt det europæiske 2 °C scenarie EU2C. Hvert scenarie beregner klimaudviklingen ud fra en række antagelser blandt andet om den fremtidige CO2-udledning. Klimakortet giver blandt andet mulighed for at zoome ind på et lokalområde og se forventninger til eksempelvis nedbør og temperatur ved de

forskellige scenarier. Med få klik er det også muligt at hente en detaljeret rapport i PDFformat, som kan bruges som udgangspunkt for nærmere analyser af klimaændringernes betydning for det specifikke område.

Et andet værktøj er Kystplanlæggeren, der kan bruges til at skabe et indledende overblik over højvandshændelser og Videncenter for Klimatilpasning står for driften af portalen klimatilpasning.dk, hvor planlæggere, forsyningsfolk og andre af kommunens fagfolk kan finde både ny viden og værktøjer samt lade sig inspirere af, hvad andre har gjort.

Nye værktøjer på vej på klimatilpasning.dk Havvand på Land Havvand på Land giver et indledende overblik over hvilke områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved et stigende havspejl. Ved at vælge en vandstand gør værktøjet det blandt andet muligt at se de områder, der oversvømmes, men også de områder der er lavtliggende men ikke er i direkte forbindelse med havvandet, fordi vandet stoppes af diger eller andre hævninger i terrænet inden.

Lokal klimatilpasningsprofil Et lavteknologisk værktøj, der på en enkel og relativt billig måde kan bruges til at tegne en lokal klimatil-

74

pasningsprofil af en kommune. Det første skridt er at finde og gennemgå artikler fra lokalpressen, der omtaler ekstreme vejrhændelser i kommunen inden for en periode på eksempelvis op til ti år tilbage i tiden. Der er tale om et beslutningsstøtteværktøj, som kan bidrage til at skabe dialog og samarbejde mellem forvaltningerne, det politiske niveau og andre interessenter om klimatilpasning.

Klimameter Et interaktivt værktøj baseret på en klimakogebog fra DANVA, som viser hvilke muligheder forskellige metoder og værktøjer giver i forbindelse med

kortlægning af områder, der er i risiko for oversvømmelse. Værktøjet henvender sig til blandt andet til kommunale planlæggere og giver en vejledende information om, hvilke omkostninger der er forbundet med brug af de forskellige metoder og værktøjer.

Alle Videncentrets værktøjer har vejledende karakter, og det anbefales derfor at foretage en nærmere analyse, inden der iværksættes eventuelle tiltag.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Klima

Fakta om Videncenter for Klimatilpasning Videncenter for Klimatilpasning er placeret på DMI, som hører under Klima- og Energiministeriet. Videncentret står bl.a. for driften af portalen klimatilpasning.dk, hvor planlæggere, forsyningsfolk og andre af kommunens fagfolk kan finde både ny viden og værktøjer samt lade sig inspirere af, hvad andre har gjort. Klimatilpasningsportalen udsender desuden nyhedsbreve, når der er ny viden, nye værktøjer eller nye eksempler på portalen, eller når der afholdes vigtige arrangementer.

kystens fysiske forhold under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling.

Værktøjet kan også bruges til at hente data om terrænhøjder, bølgeenergi, kysttyper, sedimenttransport og kystbeskyttelse inden for det kortudsnit, man har valgt.

Tour de Klimatilpasning Arbejdet med klimatilpasning er langt hen ad vejen en opgave, der både kræver en tværfaglig indsats og samarbejde kommunerne imellem. Derfor indledte Videncenter for Klimatilpasning i maj en landsdækkende tur, der består af en seminarrække for kommuner, regioner og vandforsyningsselskaber i de fem regioner plus Fyn som særskilt geografisk område. Formålet er samtidig at præ-

sentere kommunerne for den nyeste viden om klimaændringerne og at vise, hvordan værktøjerne på portalen fungerer i praksis.

Turen blev indledt i Århus i maj, hvor repræsentanter fra næsten alle Region Midtjyllands kommuner deltog i et heldagsseminar og viste stor iderigdom i forhold til, hvordan man kan gribe udfordringen an. Deltagerne var ikke mindst optaget af at få etableret samarbejder, også gerne forpligtende, på tværs af kommunegrænser. Der blev udtrykt stor interesse for at integrere klimaudfordringen i de lokale vandplaner og for at dele viden på tværs af sektorer og kommuner.

Om værktøjerne på klimatilpasning.dk siger Louise Grøndahl fra Videncenter for Klimatilpasning:

”Der er lagt mange kræfter i at udvikle nogle gode og brugbare værktøjer til kommunerne, så vi håber at vores tur rundt i landet vil betyde, at portalen og værktøjerne vil blive brugt flittigt fremover. Samtidig bruger vi turen til at lytte og få feedback, hvis der er ønsker til de eksisterende værktøjer, eller der viser sig at være et behov for nogle helt nye,” siger Louise Grøndahl. Tour de Klimatilpasnings bød første dag på stort engagement og idérigdom, og videncentret fik mange gode ideer med hjem.

I maj blev der efter redaktionens slutning afholdt yderligere to seminarer i Jylland, mens turen i efteråret går til Fyn, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne

Et nyhEdsbr Ev til dE kommu nalE chEfEr og dEr Es samarbEjdspartnEr E

Få det samlede overblik over: Nyheder og analyser

17. marts 2011

Høringer

Af KlAus ulriK Mor

Nyt fra kommunerne Tegn grATis PrøveAboNNemeNT på ing.dk/emk/tilmeld

KLima

miLjø

Energi

succes med at overtage private elselskaber og gøre disse til profitable forretning er. Notat fra Dansk Ener gi vurderer, at en lignende model ikke giver mening i Danmark.

Puljer og fondsmidler

EnErgi

ENERGI OG MILJØ I KOMMUN ERNE

Danske kommuner kan ikk ”rekommunalisierung” af e kopiere tysk elselskaber Tyske kommuner har

Aktuelle lovforslag

Læs om

TEKNOLOGISK INDSIGT // 17. marts 2011 Kære Nyhedsbrevslæser

affaLd

tENsEN

80%

Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder.

Et efter et skyder nye komm unale selskaber op, som i takt med, at de særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kable r i den tyske undergrund udløber, købe r bevillingerne tilbage fra de private for selv at forsøge sig på markedet.

Og det er der både politiske stem mer og gode penge i, forklarer HansJoachim Reck fra den tyske pendant til KL, Verbund Kom munaler A f Unternehmen.

uNer s ko m m T e d N A l reveT y Hedsb N r e g A modT

”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de komm unale forsy ninger. Efter finanskris en er borgerne blevet mere skeptiske over for store, anonyme firma er. Så længe energiforsynin gen er på kommunale hænder, sikre s derimod vækst og arbejdspla dser i regionen,” udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi.

I Kassel er 75 procent af byen Vandforsyning PLanLægning BygningEr s største elselskab, Städtisch e Werke med 200.000 kunder, på komm unale hænder. Og det giver ifølge Andreas Heiberg, leder af Kassels vejvæsens- og fors

75

TransPorT

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 park og natur

Plads til alle i byens parker Københavnerne skal opholde sig endnu mere udendørs. Det er Københavns Kommunes mål, og en omfattende renovering af Fælledparken skal sammen med storbyhaver og masser af træer gøre det mere attraktivt for københavnerne at slikke sol, løbe en tur eller lege under åben himmel.

Af | Lillan Clemmensen, kommunikationskosulent, Københavns Kommune

Morgenfriske hundeluftere og københavnere i løbetøj fletter uden problemer ind imellem hinanden på den seks meter brede sti, der skærer sig igennem Fælledparken.

Så god plads har der ikke altid været på stierne, men gennem de seneste år har Københavns mest besøgte park været igennem en omfattende renovering, hvor gamle træer er blevet fældet, stierne er blevet udvidet og alt fra byens skatere til skolebørn har fået markant bedre forhold at lege og dyrke sport under.

Håndværkerne og de store anlægsmaskiner har endnu ikke forladt parkens grønne græs helt. Den sidste beton mangler at blive støbt i den nye skatepark, som både lokale skatere og amerikanske eksperter har været med til at udforme.

Til gengæld har en ny dansescene stået

76

færdig siden sidste år og indbyder københavnerne til kinddans under trækronerne sommeren over. En kunstgræsplæne står også klar til fodboldspillerne, så de fortsat kan spille bold, når vinteren lukker resten af Fælledparkens mange fodboldbaner. Når renoveringen efter planen er færdig i efteråret 2012, vil byens børn også kunne lære at cykle på en nyistandsat trafiklegeplads, mens deres bedsteforældre kan spille petanque på parkens nye grusbaner. ”Rigtig mange københavnere bruger Fælledparken, og endnu flere vil få glæde af parken, når vi er færdige med renoveringen.

Tidligere var det for eksempel begrænset, hvor man kunne løbe om aftenen, fordi der kun var begrænset belysning, men nu bliver et helt net af belyste stier, så flere forhåbentlig får lyst til at trække i løbetøjet,”

fortæller Jon Pape, der er chef for Center for Park og Natur i Københavns Kommune.

Københavnerne efterspørger grøn by Københavnerne skal ikke kun bruge Fælledparken mere, men også byens øvrige grønne områder. Kommunen har nemlig sat sig som mål, at københavnerne skal opholde sig 20 procent mere i byens parker, naturområder, havnebade og strande end de gjorde i 2007.

Det svarer til, at københavnerne skal tilbringe én time og 45 minutter i det fri ugentligt i 2015. I kommunens nye Bylivsregnskab peger københavnerne på, at flere træer og grønne områder er det, der skal til, hvis de skal opholde sig mere i byens rum. ”Vi er allerede godt i gang med at give københavnere en mere blå og grøn by, hvor der er masser af grønt for øjet og gode mu-

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 park og natur

ligheder for at hygge sig, slappe af og dyrke sport udenfor året rundt. For eksempel er det vores mål at plante 100.000 træer frem mod 2025, og vi er også i gang med at lave grønne åndehuller i form af storbyhaver,” understreger Jon Pape.

Bylivsregnskabet viser også, at københavnerne har mange meninger om, hvad det gode byliv er . Nogle efterspørger fred og ro i grønne omgivelser, mens andre sætter mest pris på gode legepladser, hvor det er trygt at slippe sine børn løs. ”I parkerne mødes alle københavnere.

Vores opgave er at sikre, at der er plads til alle og folks forskellige behov bliver tilgodeset. Fælledparkens skaterpark, legepladser og fodboldbaner har masser af plads til leg og motion, men der er også andre, der bare gerne vil nyde det grønne i fred og ro, og det skal der også være plads til,” siger han.

En grøn by er en sund by Når Københavns Kommune har et mål om, at københavnerne skal bruge mere tid udenfor, er det fordi, det både øger sundhed og livskvalitet, forklarer Jon Pape: ”Det har stor betydning for folkesundheden, at der er et sted, hvor ungerne kan rende hen med en fodbold eller rulleskøjter under armen og få brændt en masse energi af, uden at det koster noget; eller hvor man selv kan løbe en tur med hunden efter arbejde, og hvor der er tilgængeligt for de ældre borgere,” siger han Samtidig er byens parker også en vigtig ramme om københavnernes sociale liv, hvor man kan drikke kaffe sammen, grille pølser på en sommerdag eller mødes til store arrangementer. At København bliver mere grøn og blå, hjælper dog ikke kun på borgernes sundhed og livskvalitet. Det trækker også CO2-regnskabet i den rigtige retning og er med til at klimatilpasse byen. I den forbindelse får borgerne selv mulighed for

at gøre en forskel. Kommunen målsætning er nemlig, at borgerne også er med til at plante nogle af de 100.000 nye træer, byen gerne skulle få glæde af frem mod 2025. ”Det er vigtigt, at slå fast, at kommunen ikke løfter opgaven alene, men at vi kan hjælpes ad, hvis en privat grundejerforening eller beboerne i en ejendom gerne vil plante træer. Når københavnerne selv er med til at plante træer, bidrager det nemlig til at de føler mere ejerskab over det grønne i deres lokalområde. Så passer man også bedre på tingene.”

Attraktiv park i mange år I Fælledparken har københavnerne også været med til at bestemme, hvordan parken skal se ud fremover. Inden det første spadestik til renoveringen blev taget, havde Københavns Kommune inddraget mange forskellige brugergrupper i arbejdet med at lave en udviklingsplan. Med en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal på 152 mio. kr. og en kommunal bevillig på 38 mio. kunne kommunen i 2008 gå i gang med at sætte parken i stand med udgangspunkt i udviklingsplanen. Der er dog ikke kun sat penge af til nye legeredskaber og træer.

Københavns Borgerrepræsentation har også bevilliget flere driftsmidler til Fælledparken. ”Vi er rigtig glade for, at politikerne også har husket, at det kræver økonomi at holde parken pæn på den lange bane. Før fulgte der ofte ikke ekstra penge med til vedligeholdelse og drift, når politikerne besluttede at sætte nye anlægsprojekter i verden, men det er der kommet meget mere fokus på i dag,” siger Jon Pape.

Ud over flere penge til drift er kommunen også begyndt at stille krav til entreprenørerne om at levere en plejebeskrivelse eller driftsmanual, når de afleverer et færdigt projekt.

Danske Parkdage Til september får interesserede fagfolk og politikere mulighed for at se nærmere på ombygningen af Fælledparken og høre mere om Københavns grønne visioner.

Kommunen afholder nemlig Danske Parkdage i samarbejde med det nationale forskningscenter Skov & Landskab og interesseforeningen Kommunale Park- og Naturforvaltere.

Byens parker er en vigtig ramme om københavnernes sociale liv.

77

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 Nyt fra ktc

Bliv medlem af KTC Hvem kan blive medlem af KTC? Det kan være svært at pege præcist på KTC medlemmets titel, da mange nye organisationsformer og -typer har vundet indpas i kommunerne. Der er dog visse fællestræk.

KTC medlemmer kan findes i kommuner fra direktioner til fagchefer og afdelingschefer med selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar på det kommunaltekniske område. Meget ofte er KTC medlemmer ledere for hele eller dele af det kommunaltekniske område og har titel som ”Teknisk Direktør”, Teknisk Chef”, ”Fagchef” eller ”Afdelingschef”.

Direktører og chefer fra fælleskommunale selskaber og 100% kommunalt ejede selskaber kan også være medlemmer af KTC, lige som deres tilsvarende afdelings- og fagchefer med et selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar, kan være medlemmer.

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. maj Benchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. maj Ekstern støj...................................................................................................................26. maj Vandhuller, gadekær og regnvandsbassiner...............................................30.-31. maj Afløbsjura - hvad er praksis? ..........................................................................30.-31. maj Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus..............................6.-7. jun.

Spildevandsafledning i det åbne land ..............................................................6.-7. jun.

Plantebestemmelse ......................................................................................................7. jun.

Temadag om PCB..........................................................................................................8. jun.

Besigtigelse af naturarealer.................................................................................8.-9. jun.

Sæt power på dit lederskab 3 .............................................................................8.-9. jun.

Træf for renseanlægspersonale................................................................................9. jun.

Dambrugsgodkendelse .............................................................................................14. jun.

Drift af pumpestationer 1 ...............................................................................14.-16. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................14.-16. jun.

Styr på miljøet ............................................................................................................15. jun.

Procesteknik 2 .....................................................................................................15.-17. jun.

Træf for renseanlægspersonale, Roskilde ...........................................................16. jun.

Landskabsvurderinger i landbruget......................................................................16. jun.

Grundkursus for åmænd .................................................................................29.-31. aug.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 29.-30. aug.).................31. aug.-2. sep.

Screening af vandløb.............................................................................................7.-8. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78

Støjkortlægning og handlingsplaner Støjkortlægning har vist sig som et stærkt værktøj i forbindelse trafik- og byplanlægning. Kurset gennemgår krav til udførelsen, regler for levering, hvem kortlægger hvad iht. Miljøministeriets bek, samt forståelse af støjkort og eksempler på bekæmpelsesmetoder og deres indvirkning 11.08.11 på Park Inn Copenhagen Airport Miljøregulering af og tilsyn med virksomheder Kom på kursus og få solide kompetencer indenfor administration af miljølovgivningen og viden om, hvordan man i praksis kan håndtere miljøreguleringen af virksomhederne Modul 1: 23.08. - 25.08.2011 på Den Kommunale Højskole Modul 2: 20.09. - 22.09.2011 på Den Kommunale Højskole Kommunal entreprenørledelse - Ledelse i første række COK udbyder i samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet. Uddannelsen sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis.

Læs mere på www.cok.dk Start August 2011 på Jylland og på Sjælland Medíation Få nye kompetencer inden for en konfliktløsningsmetode, der skaber dialog, forståelse og varige løsninger 01.09. - 02.09.2011 på Scandic Sydhavnen, København Køb og salg af fast ejendom En række grundlæggende principper, begreber og regler, herunder en lang række tilsynsafgørelser vil blive gennemgået. En række overordnede temaer bliver også gennemgået herunder fastlæggelse af markedspris, offentlighed, habilitet, fortrolighed, lighed, varetagelse af saglige hensyn herunder kommunalfuldmagt og undtagelser fra det generelle udbudskrav 20.09. - 21.09.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal forsikrings- og sikringskursus En professionel håndtering af hele forsikrings- og sikringsområdet er nødvendig for at sikre en effektiv og kompetent driftsorganisation som sikrer, at kommunens forsikringsprogram og administration hænger sammen med risikostyring, herunder ejerskab til risikoen og ansvar for dette område.

20.09.–21.09.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Varmeplanuddannelse for kommunale sagsbehandlere Varmeplanuddannelsen giver en grundig introduktion til kommunernes sagsbehandling efter Lov om varmeforsyning. Hertil kommer særligt en juridisk indføring i, hvordan den kommunale medarbejder griber selve projektgodkendelserne an 21.09. - 22.09.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Norba A/S

Silovej 40 • 2690 Karlslunde.

T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Orbicon A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS

T. 4920 2067.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg.

T. 8921 2199 • F. 8921 2198.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

79

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Grontmij A/S GEOGRAF A/S

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

Hejrevang 8 • 3450 Allerød.

T. 4816 6700 • F. 4816 6701.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

®

Intergraph Danmark A/S

JO Informatik ApS, T. 4920 2067

Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

80

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200 • F. 4810 4300.

Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404.

E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin­ ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek­nologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

BAC Corrosion Control A/S

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge.

T. 7026 8900 • F. 7026 9700.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

NIRAS Informatik

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Dækbark fra Kold

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/S

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij A/S

KORTFREMSTILLING

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Scandi Byg as

Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør.

T. 9867 2500 • F. 9867 3733.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Lloyd’s Register ODS

Munck Forsyningsledninger a/s

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

81

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Wavin HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

SCANNING

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

82

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Orbicon A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

SLAMBEHANDLING

EnviDan A/S

Grontmij A/S J. Hvidtved Larsen A/S

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

SPILDEVANDSRENSNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Rambøll Danmark A/S

FORCE Technology

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/S

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

New Line Miljøteknik

Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg T. 6261 2110 • F. 6261 0330 E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Teknik & Miljø / Juni - juli 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning TOILETBYGNINGER Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

VARMEFORSYNING Grontmij A/S

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TANK•TEST A/S Pond team

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager.

T. 9668 7888 • F. 9668 7890.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby.

T. 4526 3333 • F. 4593 1334.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia.

T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.

T. 4565 0300 • F. 4565 0330.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

83

SE MULIGHEDERNE!

Flemming Munck Markedschef, Informatik T: 8732 3314 E: fmm@niras.dk Jesper Kjærgård Markedschef, Planlægning T: 8732 3380 E: jk@niras.dk

VI GØR DIGITALISERINGEN ENKLERE NIRAS har udviklet webGIS, der gør det nemmere at bruge GIS-data i din kommune. Både for kommunen og borgeren.

Vi har også et dynamisk, digitalt koncept for kommuneplanen. Det kalder vi DK-plan.

NIRAS tilbyder rådgivning inden for GIS og geografisk IT skræddersyet til netop dine behov og forhold. Vi dækker alle områderne inden for udvikling, herunder teknisk analyse, design, programmering, databaseløsninger, rapportering, testning og integrationsteknikker.

NIRAS A/S

www.niras.dk