Teknik & Miljø - juni 2010

JUNI 2010 • NR.6 ÅRGANG 100

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STAD S O G H AV N EINGENIØREN

Kjeld Hansen - uimponeret borgmester fra Herlev:

Som man vifter et fnug af en jakke De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade Københavns CO2- udledning falder ikke Hvor får vi mest for pengene?

Sagsbehandling under pres

Partnerskab skal bane vej for klimatilpasning

Foto: Ulrik Jantzen

Vred lokalpolitiker:

Program: KTCs Årsmøde

Mod til at tænke nyt ...

Råd til at lade være?

Ingeniørmæssig nytænkning og faglig tyngde kan lette budgettet. Det ved man hos E.ON Climate and Renewables, Nordic, som har sparet et stort millionbeløb i forbindelse med projektudviklingen af havmølleparken Rødsand 2.

Se hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk Grontmij | Carl Bro er rådgiver fra projektudvikling til færdiggørelse af havmølleparken Rødsand 2

INDHOLD

Tema:

Som man vifter et fnug af en jakke

Miljø

Borgmesteren i Herlev Kommune, Kjeld Hansen, er ikke imponeret over miljøminister Karen Ellemanns håndtering af en klage over manglende initiativer til oprensning af to forurenede grunde i Herlev Kommune.

Læs mere side 10

Københavns CO2- udledning falder ikke København udledte lige så meget CO2 i 2009 som i 2005. Det viser Københavns Miljøregnskab 2009.

Der skal en styrket indsats af betydeligt omfang til for at nå Københavns ambitiøse klimamål .

Læs mere side 14

Stop dispensationspolitikken og udvis handlekraft !

I dag er førstebehandling i Folketinget af det længe ventede lovforslag (L210) vedrørende stramning af miljøzonerne. Forslaget skulle reducere trafi kkens stærkt sundhedsskadelige luftforurening med ultrafi ne partikler og kvælstofdioxid (NO2). Men forslaget er en stor skuffelse. Der bliver nemlig slet ingen stramning af miljøzonerne.

Læs mere side 20

Regeringen og kommuner i fælles indsats om klimatilpasning, energibesparelser og energiplanlægning Kommunerne har med den eksisterende lovgivning gode muligheder for at tage initiativet til den nødvendige klimatilpasning. Det konkluderer den arbejdsgruppe, som regeringen og KL i fællesskab nedsatte i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 for at udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedrørende klimatilpasning, energibesparelser og kommunale energiplaner.

Læs mere side 30

På vej mod en lettere hverdag

Dialog fremmer forståelsen

Næsten 100 medarbejdere og chefer fra 39 kommuner deltog, da Miljøministeriet, KL og Finansministeriets 17. maj inviterede til konference om, hvordan reguleringen af kommunernes miljø- og planlægningsopgaver kan forenkles.

Læs mere side 16

Måske et noget fortærsket udsagn og alligevel er det netop dialogen, der har været drivkraften bag DIs initiativ til et dialogforum med kommuner, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcentrene, KL, KTC og virksomheder.

Læs mere side 26

Partnerskab skal bane vej for klimatilpasning Partnerskabet ”Vand i Byer” har deltagelse af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Ambitionen om at skabe innovation, der kan redde byerne fra oversvømmelse og samtidigt udnytte vands rekreative egenskaber positivt.

Norden samles i fælles klimaindsats

Læs mere side 22

Nyt miljøvurderingscenter skal udfylde tomrum efter amterne Der mangler et vigtigt bindeled mellem den nyeste viden om miljøvurderinger og den praktiske virkelighed i kommuner og virksomheder, mener både forskere og myndigheder. Derfor etablerer Aalborg Universitet nu Det Danske Center for Miljøvurdering.

Læs mere side 28

Kun omkring halvdelen af Danmarks kommuner har indtil videre klimatilpasning med som en del af deres kommuneplaner, viser en optælling, som Klima- og Energiministeriet har lavet - og der er samtidig forskel på i hvor høj grad kommunerne arbejder med at reducere klimaændringerne og deres negative virkninger. Derfor har Grontmij | Carl Bro med støtte fra Nordisk Ministerråd taget initiativ til et samarbejdsprojekt om klimaledelse i de nordiske kommuner, der skal forløbe over en toårig periode.

Læs mere side 18

Deltagelse i biogasprojekter Er biogasanlægget omfattet af Varmeforsyningsloven?

Dette og en lang række andre væsentlige, juridiske spørgsmål besvares i denne artikel om etablering af biogasselskaber.

Læs mere side 32

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

3

JUNI 2010

LEDER

Indhold Leder 6 Vi er parate!

Ledelse: 8 Ledelse skal være en holdsport

Studietur til Birmingham: 38 Birmingham fra industriby til moderne storby

TCs studietur til Birmingham byder på en rejse gennem tiden i K ­Englands næststørste by

39 Vejvedligeholdelsen er afsat for de næste 25 år Leif Bæk har som borger og lokalpolitiker i Bryrup i mere end 30 år arbejdet for rent vand i Bryrup Langsø. Det er resulteret i store papirbunker og en god del ærgrelse, for trods kommunens opbakning er der ikke lydhørhed i Miljøcenter Århus over for kritikken af søens dårlige vandkvalitet.

46

Nyt fra KTC: 41 KTCs Årsmøde

Natur & Vand: 46 Vred lokalpolitiker: De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade 38

andplanerne rummer for alle vandoplande detaljerede beskrivelser af, V hvor meget udledningen af kvælstof skal begrænses ved hjælp af specifikke virkemidler. Der er imidlertid ingen sammenhæng imellem, hvor reduktionerne kan opnås bedst og billigst og de anviste virkemidler

50 Hvor får vi mest for pengene?

54 Sagsbehandling under pres 54

Forsyning: 58 Synergi i samarbejdet mellem kommunerne og energiselskaberne 60 Deponeringskapacitet i Danmark

Planlægning: 65 Planstrategierne og fem anbefalinger 68

68 Ny rammeplan sikrer fokus på grønne områder 72 Planlægning i takt med tiden

Byg og Bolig: 75 Betænkeligheder ved dyrkningsbaseret

skimmelidentifikation 4

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Varmeforsyning

og klima under forandring

Danmarks klima- og energimålsætninger stiller krav om handling.

Forudsætningerne for at nå målene er, at vi effektiviserer forsyningen, realiserer besparelser og øger andelen af vedvarende energi. Det kræver koordineret planlægning og kloge løsninger.

COWI rådgiver mange kommuner og energiforsyningsselskaber i forbindelse med varmeforsynings- og klimastrategier.

• Vi tager udgangspunkt i eksisterende anlæg og planer, vi tegner fremtidsscenarier, analyserer og beskriver strategier og handlingsplaner.

• Vi præsenterer resultaterne digitalt, så de er lette at gå til på nettet.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12

Århus Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Åhrus C Tlf. 87 39 66 00 Fax 87 39 66 60

www.cowi.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

5

LEDER

Vi er parate!

I dette nummer af Teknik & Miljø er en artikel om den igangværende indsats med at forenkle reglerne på miljø- og planområdet – en indsats, som indgår som en del af regeringens samlede regelforenklingsprojekt i kommuner og regioner.

Der har tidligere været tilløb hertil flere gange, uden det er blevet til noget - men nu skal det være - for behovet for at forenkle reglerne er stort, særligt på miljøbeskyttelsesområdet. Siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft i 1974, har reglerne på området udviklet sig i vidt omfang, med deraf følgende ’knopskydning’ og detailregulering.

Derfor hilser kommunerne det igangværende initiativ meget velkomment, og en række kommuner er meget aktivt gået ind i processen, dels i en række workshopforløb, og dels ved at stille sig til rådighed for målinger af tidsforbruget ved forskellige typer af sager.

Juni 2010 • nr.6 årgang 100

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Det, vi i kommunerne har brug for nu, er, at det hele så også bliver til noget i virkeligheden! Som ved alt andet, vi som myndigheder beskæftiger os med, tæller resultatet nemlig kun ét sted: Den effekt, der opleves i det virkelige liv, ude i mil-

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

46

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk Kjeld Hansen - uimponeret borgmester fra Herlev:

Som man vifter et fnug af en jakke De sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade Københavns CO2- udledning falder ikke Hvor får vi mest for pengene?

Sagsbehandling under pres

Partnerskab skal bane vej for klimatilpasning

Foto: Ulrik Jantzen

Vred lokalpolitiker:

Program: KTCs Årsmøde

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

Email: ktc@ktc.dk

jøet, blandt borgere og virksomheder. Det er en stor indsats, der er igangsat, og man kunne måske lidt ironisk frygte, at regelforenklingsprocessen ikke kommer til at føre til noget pga. af en lang og bureaukratisk proces.

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg Gentofte Kommune

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

6

Men vi vil hellere være optimistiske. I kommunerne er vi meget parate til at gribe bolden med at gøre sagsbehandlingen mere smidig og effektiv, hvis vi får rammerne til det. Det er i forvejen i høj grad på dagsordenen hos os ikke at bruge flere ressourcer end allerhøjst nødvendigt på en given opgave – det tilsiger de økonomiske udfordringer og vores samfundsmæssige ansvar os. Samtidig er vi meget optaget af, at der ikke gås på kompromis med den høje miljøstandard, som vi rent faktisk lykkes med at opretholde inden for rammerne af det eksisterende lovkompleks.

Så lad os få mulighederne for en ressourceeffektiv sagsbehandling, som samtidig sikrer resultaterne i vores omgivelser – vi er parate

ISSN 1902-2654

Chef med særdeles gode lederevner til HedeDanmark a/s Til HedeDanmarks største driftscenter søges en resultatorienteret driftschef med lyst og evne til at arbejde med strategisk forretningsudvikling inden for den grønne service- og anlægsgartnerbranche.

Du vil få ansvaret for Driftscenter Tåstrup, der betjener hele det storkøbenhavnske marked. Dit primære fokus bliver ledelse, vækst og indtjening. Du vil referere direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder og HedeDanmark-koncernen i øvrigt.

Dine opgaver bliver: • at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling inden for grøn service • at skabe tætte relationer med private virksomheder og kommuner • budget- og økonomiansvar for Driftscenter Tåstrup • at fungere som sparringspartner for dine driftsledere og øvrige medarbejdere, såvel fagligt som personligt • at skabe resultater gennem andre • at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores mange kunder • at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører i facility-markedet

Vi forventer, at du: • er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne omkring værdibaseret ledelse • har en stærk faglig baggrund inden for faget eller har anden relevant baggrund. Det kunne f.eks. være via en ”grøn” uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skov- og landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller ingeniør • er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber gennem organisationen • motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen enkeltperson kan løfte disse alene

• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende arbejdsmiljø • motiveres af forretnings- og idéudvikling

Vi tilbyder: • handlefrihed og stor medindflydelse • stort selvstændigt ledelsesansvar • en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed med ambitioner om vækst • en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for branchen • en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig udvikling • tiltrædelse senest 1. oktober 2010

Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til: HedeDanmark a/s Personaleafdelingen Klostermarken 12 8800 Viborg mrk.: arn/driftschef/grønservice/tåstrup eller på mail til arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf.

Ansøgningsfrist er mandag den 2. august 2010.

Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer. Vi er mere end 1000 kolleger, der arbejder med serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige.

Derfor har vi oprettet HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område.

www.hededanmark.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

7

KORT NYT OM LEDELSE

Ledelse skal være en holdsport Ledelse er ikke kun en enkeltmandspræstation og et fag for ensomme superhelte. Ledere i kommuner og regioner løser deres opgaver mest effektivt, når de er en del af et velfungerende ledelsesteam. Men hvordan får man et hold med lutter anførere til at spille godt sammen?

En stærk vilje til at udrette noget særligt sammen.

En chef, der virkelig engaPOR T E N H O LD S Og REgIONER R (O gERSENÅDE)LEDELSES TE Am I KOmmUNER E E LS E gerer sig. Og et team, hvor D LE ET EgN VED VELfUNg fE m KE ND lederne ikke ser hinanden som konkurrenter, men får

det bedste ud af de andres styrker.

Sådan ser et velfungerende team ud i den første større undersøgelse af ledelsesteam i den offentlige sektor.

Undersøgelsen peger på fem kendetegn for succesfulde ledelsesteam: • Ubetinget tillid • Produktiv forskellighed • Opløftende samspil • Markant lederskab • Styrende ambition

Skæv lederfordeling i den offentlige sektor Kønsfordelingen inden for lederstillinger i det offentlige er både tydelig og skæv. Tre fjerdedele af de menige medarbejdere i den offentlige sektor er kvinder, mens cirka to tredjedele af de overordnede ledere er mænd. Det viser en undersøgelse, som SFI har lavet for Lønkommissionen om karriereveje og ledelse i den offentlige sektor.

Der er cirka 800.000 ansatte i den offentlige sektor, og over to tredjedele er kvinder..

Overalt i den offentlige sektor er mænd tydeligt overrepræsenteret i lederstillinger. Især blandt ledere på højt niveau er der tale om store kønsforskelle - 36 procent er kvinder og 64 procent mænd.

Blandt de menige medarbejdere er 74 procent kvinder og 26 procent mænd.

Undersøgelsen viser, at jo mere personaleansvar ledere har, desto større er andelen af mænd.

Væksthus for Ledelse, har udvalgt og analyseret 12 ledelsesteam på alle niveauer i kommuner og regioner.

Et godt ledelsesteam kræver stærk vilje til at udrette noget særligt sammen. Teamet har en chef, der virkelig engagerer sig. Og lederne ser ikke hinanden som konkurrenter, men får det bedste ud af de andres styrker.

Undersøgelsens konklusioner præsenteres i hæftet ”Ledelse er (også) en hold-sport”, som kan rekvireres gratis på: www.lederweb.dk

LEDELSE

Skæv fordeling af ledermuligheder En af forklaringerne på den skæve kønsfordeling er, at der er stor forskel på, hvor mange lederstillinger, der overhovedet eksisterer inden for de forskellige jobområder. Der er langt færre lederstillinger inden for kvinde-områderne end på nogle af de kønsblandede eller man-

dedominerede områder som politi eller læger.

Alle ønsker højere løn Offentligt ansatte mænd og kvinder er ifølge undersøgelsen alt i alt tilfredse med deres job. Men uanset, om man er kvinde eller mand, medarbejder eller leder, så ønsker de offentlige ansatte sig højere løn.

Bestil/download rapport på: http://www.sfi.dk/ Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2635&PID=9267

Stadig markant lønforskel mellem mænd og kvinder Det er stadig forskel på, hvor meget mænd og kvinder tjener. SFI har undersøgt, hvor store forskellene var i 2007. Resultatet viser, at alt afhængigt af, hvordan man måler det, tjener mænd mellem

14 og 18 procent mere end kvinder på hele arbejdsmarkedet.

Lønforskellen hænger sammen med det kønsopdelte arbejdsmarked.

Mere end 70 procent af de

mandlige ansatte i undersøgelsens materiale arbejder i den private sektor, men 60 procent af de kvindelige ansatte er offentligt ansat.

Lønforskellen hænger også

sammen med, at mænd på nogle områder er højere placeret i stillingshierarkiet end kvinder, for eksempel er der fl ere mænd end kvinder, der er ledere, og som derfor får en højere løn.

Bestil/download rapport på: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2640&PID=9267

8

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

KORT NYT OM LEDELSE

Stressretningslinjerne går ud på at: • Identificere stressproblemer Hvordan kan man sikre, at problemer kommer frem i lyset via målinger og daglig opmærksomhed?

• Forebygge stress Hvordan kan arbejdet planlægges?

Hvordan kan man støtte hinanden fagligt og socialt?

• Håndtere stress Hvilke tiltag skal tilbydes medarbejdere og arbejdspladser, hvis stressen rammer?

Stressretningslinjer - vejviser til en bedre arbejdsplads Stress er et alvorligt problem, der både truer den enkelte ansattes helbred og hele arbejdspladsens virke. Derfor skal arbejdspladserne hele tiden fokusere på området. Og her er stressretnings¬linjerne et væsentligt redskab.

Gennem et halvt år har Det Personalepolitiske Forum samlet erfaringer ind fra syv arbejdspladser. Erfaringerne er samlet i pjecen, der inspirerer arbejdspladserne til en stadig bedre og mere målrettet indsats mod stress.

StreSSretningSlinjer StreSSretningSlinjer | 1

– vejviser til en bedre arbejdsplads InspIratIon tIl en bedre stressIndsats maj 2010

Læs mere om ’Aftalepakke’ om arbejdsbetinget stress på: http://www.personaleweb.dk/04Z4516230

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater miljømæssigt og økonomisk.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

9

TEMA: MILJØ

Som man vifter et fnug af en jakke Borgmesteren i ­Herlev Kommune, Kjeld ­Hansen, er ikke ­imponeret over miljøminister Karen ­Ellemanns håndtering af en klage over ­manglende initiativer til oprensning af to forurenede ­grunde i Herlev Kommune.

10

/ Af Irene Brandt

keskoler og flere drikkevandsboringer. Der er dog endnu ikke påvist en risiko i forhold til skolen.

Den anden grund ligger i et af kommunens industrikvarterer.

Også her er der blevet brugt perchlorethylen i arbejdet med at affedte materialer i metalfabrikken, der lå på grunden. Også hér er jorden kraftig forurenet med perchlorethylen og dette stofs henfaldsprodukter. Forureningen har nu kurs mod en stor kildeplads.

”Miljøministeren har viftet denne sag til side, som man vifter et fnug af en jakke!” Herlev Kommunes borgmester Kjeld Hansen er vred over, at miljøminister Karen Ellemann har afvist at gå i rette med Region Hovedstadens håndtering af to forurenede grunde i Herlev Kommune.

Den ene grund husede i 50erne og 60erne et firma, der tappede perchlorethylen fra tanke til dunke. Stoffet, der er kræftfremkaldende, blev i vid udstrækning benyttet i renserierne, og grunden, hvor virksomheden lå, er kraftig forurenet af perchlorethylen.

Stoffet henfalder til andre klor-forbindelser, som er endnu giftigere, og disse forbindelser er ligeledes målt i jorden, hvor virksomheden lå. Kommunens vandværk og drikkevandsboring, der lå tæt på grunden, blev lukket i 1992 på grund af forurening med opløsningsmidler. Forureningen, der bevæger sig i grundvandsmagasinet har nu kurs mod én af kommunens fol-

De gør ikke noget Da rensevæskefirmaet lukkede i 1970, købte Herlev Kommune grunden og bygningen og indrettede fritids- og ungdomsklub og senere en skolefritidsordning på adressen. I 1988 blev forureningen konstateret, og siden har Herlev Kommune presset på for at få grunden oprenset. Grunden har i 22 år stået på listen over jordforureninger, der skal tages hånd om; men der er hele tiden dukket mere presserende sager op. ”Vi måtte for nylig lukke institutionen, fordi grænseværdierne for koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler inde i bygningerne blev overskredet. Det har kostet os 11 mio. kr. til nye bygninger til skolefritidsordningen. Regionen har ikke pligt til at oprense jorden, når institutionen på grunden er en SFO. Hvis det havde været en børnehave eller vuggestue, havde situationen været en hel anden. Det er uanstændigt og dyrt for borgerne i Herlev Kommune – og for miljøet og vores vandressourcer, som også er truet af forureningen fra

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

grunden,” siger Kjeld Hansen og fortsætter: ”Vi har flyttet institutionen for at beskytte børn og personale mod de giftige dampe; men forureningen ligger stadig i jorden og truer vores grundvand. Jeg ved fra andre kommuner, at de har de samme problemer; men Region Hovedstaden gør ikke noget ved forureningen!”

Om 100 år er problemet løst Direktør Jørn Gettermann fra Region Hovedstaden kender udmærket de to grunde i Herlev Kommune. ”Jeg kan godt forstå, at Kjeld Hansen synes, at de udgør et problem i hans kommune; men vi har ikke penge nok til at gennemføre en oprensning af alle forurenede grunde i regionen. Når det står i lys lue ét sted, bruger vi ikke ressourcerne på at slukke mindre bål andre steder,” siger Jørn Gettermann.

Region Hovedstaden får hvert år ca. 130 mio. kr., der er øremærket til arbejdet med forurenede grunde. Cirka halvdelen af dette beløb bruges på myndighedsopgaver og administration. De sidste ca. 65 mio. kr. bruges til konkrete projekter i regionen. Dette beløb skal ses i sammenhæng med, at en stor jordforureningssag let løber op i en samlet udgift på 30 mio. kr. fra start til slut – eller et sted mellem 2 og 5 mio. kr. om året. ”Hvis vi skal fjerne al jordforurening her i regionen, skal vi bruge op mod 10 mia. kr. Med de penge, vi får i dag, vil det derfor tage et sted mellem 50 og 100 år at fjer-

ne forureningen fra jorden,” siger Jørn Gettermann.

Han bekræfter, at grundene har været på det daværende Københavns Amts prioriterede liste over forurenede grunde i amtet. Denne liste har Regionen ikke videreført, fordi den gav borgerne og kommunerne falske forhåbninger til, hvornår regionen ville starte en jordrensning på de forurenede grunde. Der dukker hele tiden nye jordforureninger op, som skubber andre ned ad eller helt ud af listen. ”Vi skønner, at der er et sted mellem 30.000 og 35.000 grunde med mistanke om forurening i regionen. Vi kender i dag 5.000, og ofte, når vi har mistanke til en grund, viser mistanken sig at være rigtig. Så der kommer nye til, hver gang vi kigger efter dem,” siger Jørn Gettermann og fortsætter: ”Lige i øjeblikket kan vi lige få råd til at gennemføre de aller alvorligste jordforureningssager; men det kræver benhård prioritering i regionen.”

Flotte tal Palle Boeck er kontorchef i Miljøstyrelsen. Han er som udgangspunkt enig med Jørn Gettermann i, at det kommer til at tage rigtig mange år at nå igennem alle de forurenede grunde i landet, og at der er brug for en benhård prioritering af indsatsen; men …. ”I 2008 gav regeringen 350 mio. kr. til regionerne til oprensning af forurenede grunde. I år har regeringen givet ca. 410 mio. kr. til indsatsen – og set i lyset af, at bevillingen på to år er steget med 50

TEMA: MILJØ

Kjeld Hansen er en vred borgmester.

Han har (mindst) to forurenede grunde, som truer borgere og drikkevand i kommunen, men hverken regionen eller miljøministeriet vil betale for oprensningen af den forurenede jord.

Foto: Ulrik Jantzen.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

11

TEMA: MILJØ

Fra Region Hovedstadens hjemmeside: Oprensning af forurenede grunde I Region Hovedstaden er der mange forurenede grunde. En del af disse bliver renset op af regionen. Du kan som grundejer også vælge selv at betale for en oprensning.

Regionens oprensning af forureninger Mange grunde i Region Hovedstaden er registreret som forurenede. På baggrund af undersøgelser vurderer regionen, om forureningerne udgør en risiko for mennesker og miljø.

Forureninger fjernes af regionen, hvis de udgør en risiko i forhold til: • grundvand, • bolig, • børneinstitutioner (0-6 år) og • offentlige legepladser.

Prioritering af hvilke grunde, der skal renses op, sker løbende. De værste forureninger bliver oprenset først. Mange grundejere må derfor vente længe på en oprensning. I mellemtiden rådgiver regionen grundejere og lejere om, hvordan de kan mindske den sundhedsmæssige risiko ved at bo på en forurenet grund.

Her på Tornerosevej i Herlev lå engang en virksomhed, der solgte perchlorethylen til renserier. Da den lukkede, blev der indrettet skolefritidsordning i bygningerne. Institutionen er siden blevet lukket fordi politikerne i kommunen ikke fandt det forsvarligt for børn og personale at opholde sig i bygningerne, hvor målinger viste, at grænseværdierne for giftige klordampe inde i huset nu var overskredet. Nu ligger bygninger og grund øde hen.

Og står det til regeringen, kan de ligge dér i 100 år endnu, inden grunden bliver renset. Tornerosesøvn eller beskidt mareridt? Foto: Ulrik Jantzen

12

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

mio. kr., synes vi, det er et fl ot tal” siger Palle Boeck.

Hvad svarer ministeren?

Teknik & Miljøs redaktion har ikke kunnet få miljøminister Karen Ellemann i tale. I stedet fi k vi tilbudt, at vi kunne stille spørgsmål skriftligt, som ministeren så ville besvare. Her er spørgsmålene og ministerens svar: 1. Mener ministeren, at de cirka 400 mio. kroner regionerne får årligt, er nok til at klare opgaven med at rydde op på de forurenede grunde i Danmark? ”Ja. Regeringen har styrket området med yderligere 50 millioner kroner om året, så regionerne i dag får 400 mio. til opgaven hvert år. Desuden er det vigtigt at understrege, at jordforureningsloven er lavet ud fra en erkendelse af, at vi må tage de værste forureninger først. Derfor skal regionerne prioritere de grunde, hvor gevinsten er størst for drikkevand og sundhed.”

2. Forureningen i Herlev Kommune truer en drikkevandsboring i kommunen (Kildeplads 13), som

derfor sandsynligvis må lukke om få år, fordi regionen kun har råd til at sikre andre drikkevandsboringer, hvor kvaliteten af drikkevandet er bedre end ved kildeplads 13. Synes ministeren, det er i orden, drikkevandsboringer med brugbart vand skal lukkes, fordi regionen ikke har penge nok til at oprense de forurenede grunde? ”Sikring af drikkevand har høj prioritet. Men vi skal heller ikke kaste penge efter noget, hvor der er stor risiko for, at pengene er spildt.

Pengene skal selvfølgelig bruges, hvor fremtidsudsigterne er bedst.

Og i den konkrete sag ved kildeplads 13 er det tvivlsomt, om den kan reddes, selv hvis der bliver brugt mange penge på afværgeforanstaltninger.”

Men dermed er sagen ikke slut.

Kjeld Hansen – får i hvert fald her i artiklen – det sidste ord: ”Jeg agter at kontakte Folketinget. De bør sætte hele problematikken omkring jordforureningen under lup. Rammerne for, hvilke projekter regionerne skal løse, er simpelthen for snævre!”

POLITIK OG LEDELSE

Din by - vores viDen Rambøll udfører byplanopgaver omfattende blandt andet bycentre, infrastrukturanlæg og ikonprojekter. Vi har udarbejdet lokalplaner for fx Nordens største sygehus i Århus og andre markante byudviklingsområder.

Vores erfarne planlæggere, landskabsarkitekter, trafikanalytikere, biologer, økonomer m.fl. sikrer en helhedsorienteret interesseafvejning og miljøvurdering af alle typer planopgaver.

www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

13

TEMA: MILJØ

Københavns CO2udledning falder ikke

Miljøregnskabet rummer en række indikatorer for udviklingen af miljøet i København - fra støjbelastningen over forbruget af økologisk mad til antallet af nyplantede træer i de københavnske parker.

Miljøregnskabet viser, at hovedstadens CO2 udledning for 2009 er på niveau med udledningen i 2005. Og det bekymrer Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester. ”København vil være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Udviklingen de seneste år viser, at kurven endnu ikke er knækket. Det betyder, at vi nu for alvor skal op i tempo med at gennemføre Københavns ambitiøse klimaplan, der i 2015 samlet set vil betyde en reduktion af byen CO2-udledning med 20% set i forhold til 2005. Det er en klar advarsel til os politikere om, at vi er nødt til at prioritere benhårdt i efterårets budgetforhandlinger, hvis vi skal nå målet,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

14

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

vns a h n e b kø ab k s n g e miljør 2009

Københavns Miljøregnskab består både af en pjece med de væsentligste nøgletal og et mere omfattende miljøregnskab på nettet. Regnskabet for 2009 fortæller om en række forskellige områder, hvor miljøet i København over de seneste 10 årene har udviklet sig i den rigtige retning.

For eksempel cykler fl ere til arbejde og uddannelse, og cyklisternes risiko for at blive involveret i en alvorlig ulykke er faldet betydeligt. Der kommer hvert år fl ere træer i parkerne og på de offentlige veje, og legepladserne bliver renoveret. Flere veje får støjsvag asfalt, luftens indhold af partikler er faldet, og andelen af økologi i kommunens køkkener stiger fortsat. Endelig er det positivt, at el- og fjernvarmeforbruget i perioden fra 2005 til 2009 ’kun’ er vokset med 2%, når byens befolkning er vokset med 5%.

pr ø bi vet la r g 1 yk

København udledte lige så meget CO2 i 2009 som i 2005.

Det viser Københavns Miljøregnskab 2009.

Der skal en styrket indsats af betydeligt omfang til for at nå Københavns ambitiøse klimamål

København står over for at gennemføre massive investeringer for at sikre en klima- og miljøvenlig udvikling. Blandt andet til vedvarende energi, renovering af kommunens bygninger, el- og brintkøretøjer og til nye cykelstier og -ruter. Men Københavns Kommune hverken kan eller skal løfte hele opgaven alene. ”Klimaudfordringen er kolossal

og kræver massive investeringer.

Københavns Kommune gør selv en stor indsats i de kommende år.

Men vi har brug for, at alle arbejder i samme retning. Det gælder både erhvervsliv og københavnere - men også politikerne på Christiansborg skal tage handsken op og fjerne barrierer i lovgivningen og dermed hjælpe os, der gerne vil gøre en forskel,” siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Læs Miljøregnskab 2009 her: http://www.kk.dk/eDoc/Teknik-% 20og%20Milj%c3%b8udvalget/ 17-05-2010%2015.00.00/ Dagsorden/07-05-2010% 2016.55.02/5416499.PDF

POLITIK OG LEDELSE

Det energiproducerende renseanlæg NYE og kendte teknologier Ny teknologi til slambehandling I forhold til traditionel udrådning producerer Exelys, DLD 50% mere biogas og reducerer slammængden med yderligere 30%

Online styringssystem

STAR gør det muligt at spare op til 30% af energiforbruget i procestankene

Forfiltrering Effektiv forfiltrering med Hydrotech filtre forøger biomassen med 40-70%

Optimering af beluftningsudstyr Ved at optimere beluftningssystemet mindskes energiforbruget med 20-35%

Kontakt os for at få en vurdering af jeres energipotentiale

www.kruger.dk TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

15

TEMA: MILJØ

På vej mod en lettere hverdag Næsten 100 medarbejdere og chefer fra 39 kommuner deltog, da Miljø­ministeriet, KL og ­Finansministeriets 17. maj inviterede til konference om, hvordan reguleringen af kommunernes miljø- og planlægningsopgaver kan forenkles.

/ Af Christina Føns, chefkonsulent, KL og Hanne Kristensen, kontorchef, Miljøministeriet

Konferencen var den foreløbige kulmination på en omfattende indsamling af forenklingsforslag i otte kommuner, som blev sat i gang i januar i år. 88 forslag til forenkling fordelt på områderne jord, lokalplanlægning, miljøregulering af virksomheder og VVM/SMV var samlet ind og blev i løbet af dagen udfordret, uddybet, nuanceret og vurderet.

Indsamlingen af forenklingsforslag og afholdelsen af konferencen er en del af en større indsats for regelforenkling på det kommunale plan- og miljøområde, som færdiggøres i foråret 2011.

Konferencen Dagen blev skudt i gang af AnneMarie Rasmussen, vicedirektør fra

16

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Mikael Jentsch satte dagens program ind i en større sammenhæng, da han påpegede, at regelforenkling er bydende nødvendig, hvis kommunerne fremover skal opretholde samme niveau af miljøbeskyttelse.

Miljøstyrelsen, og Mikael Jentsch, Teknik- og Arbejdsmarkedsdirektør fra Frederikshavn Kommune.

Anne-Marie Rasmussen lagde ud med at understrege, at forenkling af reglerne, så de får den stør-

ste effekt, optager Miljøministeriet meget – og at ministeriet har en klar målsætning om, at omsætte projektets resultater til mere end blot glittet papir.

Mikael Jentsch satte dagens

program ind i en større sammenhæng, da han påpegede, at regelforenkling er bydende nødvendig, hvis kommunerne fremover skal opretholde samme niveau af miljøbeskyttelse. Det kræver nye

TEMA: MILJØ

måder at løse opgaverne på, hvis kommunerne skal tackle både de økonomiske udfordringer, som krisen byder på og de udfordringer for kommunernes rekruttering, som små ungdomsårgange uundgåeligt vil resultere i. Samtidig understregede han, at regelforenkling kræver en indsats af både kommuner og stat. På den ene side kræver det efter Michael Jentsch’ opfattelse, at der gives plads til kommunale skøn i reglerne, men omvendt også at kommunerne så løfter det øgede ansvar, som en mindre tæt regulering giver.

Efter de indledende oplæg var de konkrete forenklingsforslag i centrum på resten af dagens program. Alle deltog i hver to workshops, hvor forslagene blev diskuteret og rangordnet efter deltagernes forventninger til det en-

KUR s ER

•

delige forenklingspotentiale. Der blev samtidig givet plads til at stille nye forslag, hvilket fl ere deltagere benyttede sig af.

Forenklingsforslagene Dagen var generelt præget af gode og kvalifi cerende diskussioner, som dog vidnede om, at der også efter dagen ligger et væsentligt arbejde, inden der kan ligge endelige forenklingsforslag klar.

På virksomhedsområdet rettede opmærksomheden sig særligt mod forenkling af brugerbetaling, den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen og de faste tilsynsfrekvenser.

På planområdet fremhævede konferencedeltagerne udfordringerne ift. koblingen mellem kommune- og lokalplanprocesserne, inddragelse af bygherre i udarbej-

T EMa D agE

•

natura 2000 planlægningen i Danmark – indhold, status og rollefordeling med særlig fokus på vildtforvaltning Temadag, 25. august, Auning

Danske Parkdage 2010: fremtidens grønne byer Konference, 20. - 22. september, Kolding

Den videre proces Indsamlingen af forenklingsforslag og afholdelsen af konferencen er en del af en større indsats for regelforenkling på det kommunale plan- og miljøområde. Arbejdet suppleres af målinger af miljømedarbejderes tidsforbrug på

K o n fE R En cE R

Byer uden grænser 2010 – at forstå og planlægge den grænseløse by Konference, 19. - 20. august, Herning

græsklipperobotter – muligheder og behov nu og i fremtiden Temadag, 2. september, København

delsen af lokalplaner og kategoriseringen af erhvervstyper.

På VVM/SMV-området blev dagsordenen sat af forslag om mere specifi kke vejledninger om miljøvurderinger, indførelse af bagatelgrænser for VVM-screeninger og ændring af regler og procedurer for miljøvurderinger.

På jordområdet var særligt omfanget af vilkår i olietankbekendtgørelsen, 2 mio.-grænsen i sager om villaolietanke og indberetninger til regionerne i fokus.

opgaver på jord-, plan-, virksomheds- og VVM/SMV-områderne samt medarbejdernes vurdering af opgavernes betydning for niveauet af miljøbeskyttelse.

Målingerne gennemføres i ti kommuner og skal give en indikation af, hvor det kan have stor effekt at forenkle – uden at der gås på kompromis med miljøbeskyttelsen. Målingen afsluttes i august/ september 2010. Herefter skal konsekvenserne af mulige forenklinger belyses nærmere, og de indkomne forslag skal herefter så vidt muligt omsættes til konkrete ændringer af love og bekendtgørelser.

Det er planen, at resultaterne af projektet skal indgå som en del af regeringens samlede plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, som færdiggøres i foråret 2011.

EFTERÅR 2010

Integrerede projekter i det åbne land Temadag, 7. oktober, Jylland PLUREL – Managing the Urban Rural Interface International konference, 19. - 22. oktober, København 3D-arbejdsmetode i terræn Kursus, 10. november, Frederiksberg Bytræseminar 2010 – Beskæring Seminar, 10. november, København Erhvervsudvikling i landdistrikter Temadag, 18. november, København

Læs mere på www.sl.life.ku.dk/kurser TEKNIK & MILJØ

I JUNI 2010

17

TEMA: MILJØ

Norden samles i fælles klimaindsats Kun omkring halvdelen af Danmarks kommuner har indtil videre klima­ tilpasning med som en del af deres kommuneplaner, viser en optælling, som Klima- og Energi­ ministeriet har lavet - og der er samtidig forskel på i hvor høj grad kommunerne arbejder med at reducere klimaændringerne og deres negative virkninger. Derfor har Grontmij | Carl Bro med ­støtte fra Nordisk ­Ministerråd taget initiativ til et samarbejdsprojekt om klimaledelse i de nordiske kommuner, der skal forløbe over en toårig periode.

Der er ingen tvivl om at både havvandstand og nedbørsmængder vil ændre sig markant i fremtiden. Og det rejser en del spørgsmål i kommunerne: Hvordan skal vi klimasikre kommunerne, og hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne?

Arkivfoto: Mogens Flindt/Scanpix

18

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

TEMA: MILJØ

Det overordnede mål for projektet er at udvikle redskaber til kommunerne, som stimulerer til en proaktiv klimatilpasning og hjælper til at reducere potentielle negative effekter af klimaforandringerne i den nordiske region.

Klimaforandringer i fokus ”Selvom det stadig debatteres i hvor høj grad klimaændringerne vil finde sted, så er der ingen tvivl om at både havvandstand og nedbørsmængder vil ændre sig markant i fremtiden. Og det rejser en del spørgsmål i kommunerne: Hvordan skal vi klimasikre kommunerne, og hvad kan vi gøre for at mindske klimaændringerne?” siger seniorkonsulent i Grontmij | Carl Bro, Maria Mikkelsen.

Kommunerne er med deres placering mellem befolkning og stat nøgleaktører i klimaregnskabet. Derfor er det ikke mindst i kommunerne klimakampen skal udkæmpes - igennem konkrete tiltag inden for klimatilpasning og reduktionsaktiviteter. Det nye projekt skal være med til at sikre, at hele Norden kan drage fordel af de enkelte kommuners kompetencer. ”Det er et vigtigt projekt, fordi tid og penge er en knap ressource, og derfor er det vigtigt, at vi i de nordiske lande kan udnytte hinandens erfaringer og ikke opfinder den dybe tallerken flere gange.

Vi er i de nordiske lande dygtige på forskellige områder, og det er det, vi vil udnytte. Danske kommuner er for eksempel rigtig gode til at energieffektivisere og –optimere gennem for eksempel arbejde med isolering, og vi er langt fremme med vindkraft, mens de i Sverige er nået langt på bioenergi-området,” siger koordinator for Klima- og Luftgruppen i Nordisk Ministerråd, Hans Skotte Møller.

Ikke bare endnu en rapport ”På projektets kick-off-møde hørte vi, at kommunerne ikke ønsker endnu en rapport til hylden. Der-

for er målet at danne et netværk blandt de nordiske kommuner, der skal gøre klimaviden til en aktiv og levende ressource på tværs af kommunerne. Hvis de for eksempel sidder i en kommune i Finland og har brug for klimafinansiering til et projekt, så vil de med dette netværk vide, hvem de kan ringe til. Måske har en dansk kommune netop haft god succes med at til-

trække investeringer på flere af deres projekter,” siger Maria Mikkelsen fra Grontmij | Carl Bro som forventer, at stor deltagelse fra de nordiske kommuner vil resultere i et meget bredt netværk.

Både Finland, Sverige, Norge og Danmark deltager i projektet, hvor nøgleaktører fra de kommunale klimagrupper i samarbejde med Nordisk Ministerråd og Grontmij |

Carl Bro vil afholde workshops og danne netværk, så de gode ideer kan spredes hurtigt.

Projektet, der løber indtil 2011, finansieres af Nordisk Ministerråd.

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET 23.-24. august 2010 Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder for 17. gang til den årlige trafikkonference: Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen finder sted i dagene 23.-24. august.

Også i år inviterer vi trafikordførere fra folketingets trafikudvalg til en debat om aktuelle trafikpolitiske emner.

Trafikdage fik sidste år TØF prisen på 25.000 kr. Trafikdage kvitterer i år ved at anvende prisen til et særarrangement på Trafikdages andendag om:

Metoder til evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af trafiksikkerhedstiltag På dette arrangement vil flere internationale topforskere give oplæg sammen med danske og nordiske forskere.

Emner 2010:

Special Sessions:

• • • •

• • • •

• • • • • • •

Godstransport og logistik Jernbaner Kollektiv transport Køretøjsteknologi og køretøjernes klima- og miljøkonsekvenser Mobilitet og adfærd Planlægning Trafikmodeller Trafikpolitik, organisation og økonomi Trafiksikkerhed Trafikinformatik, trafikteknik, fremkommelighed og trængsel Vejen om miljøet frist ldings Tilme 010 2 li ju 23.

Beslutninger om transportinfrastruktur Infrastruktur og vækst Letbaneperspektiver i Vestdanmark Transportvaneundersøgelsen - bedre viden om trafikantadfærd • Værktøjer til beregning af transportens miljøbelastning og praktisk anvendelse Workshops: • Havnenes rolle som transportcentre i samspil med den moderne by • Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst • Hvordan styrkes produktiviteten i logistik- og godstransporterhvervet?

• Landtrafikken ind og ud af de danske havne • Modulvogntog - udbredelse og anvendelse • Nedprioriterer samfundsøkonomiske analyser kollektiv trafik?

• Usikkerheder i vurdering af transportprojekter

Konferenceprogram kan fås ved henvendelse til konferencesekretariatet: Tlf. +45 9940 8375 - E-mail: lilli@plan.aau.dk

- og ses på internettet: http://www.trafikdage.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

19

TEMA: MILJØ

Det Økologiske Råd:

Stop dispensationspolitikken og udvis handlekraft!

Folketinget har første­behandlet det længe ventede lovforslag (L210) vedrørende stramning af miljøzonerne. ­Forslaget skulle reducere trafikkens stærkt sundheds­ skadelige luftforurening med ultrafine partikler og kvælstofdioxid (NO2). Men forslaget er en stor skuffelse.

Der bliver nemlig slet ingen stramning af miljøzonerne.

I dag er det kun muligt for København, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommune at indføre miljøzoner med krav til ældre last­biler og busser.

Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

20

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Med det nye lovforslag kan landets største byer kun stramme miljøkravene i miljøzonerne, hvis EUs grænseværdier for de større støvpartikler overskrides. De mellemstore byer kan kun indføre miljøzoner, hvis de overskrider EUs grænseværdier for støvpartikler.

Støvpartiklerne kommer ikke fra udstødning. Alle byer opfylder der-

for EUs krav til de større støvpartikler. Ingen byer får således glæde af loven, mener Det Økologiske Råd.

EU har derimod ingen grænseværdier for de særligt skadelige ultrafine udstødningspartikler, der hvert år vurderes at koste ca. 500 for tidlige dødsfald alene i København. De ultrafine partikler kunne ellers fjernes effektivt ved at stille

DIGI TA LT

Brændstof

Lastbil/bus Varebiler

Personbiler

Berlins miljøzone

Københavns miljøzone

Rensekrav*

Alderskrav

Rensekrav*

Alderskrav

Diesel

Partikelfilterkrav

1. okt. 2006

Partikelfilterkrav

Intet krav

Diesel

Partikelfilterkrav

1. jan. 2006

Intet krav

Intet krav

Benzin

Katalysatorkrav

1. jan. 1993

Intet krav

Intet krav

Diesel

Partikelfilterkrav

1. jan. 2006

Intet krav

Intet krav

Benzin

Katalysatorkrav

1. jan. 1993

Intet krav

Intet krav

Tabel: Sammenligning af miljøzonen i Berlin og miljøzonen i København. * Både de tyske og de danske miljøzoner omfatter kun filterkrav til biler fra før 2006.

partikelfilterkrav til alle dieselkøretøjer i miljøzonerne. Dette overses fuldstændigt i den nye lov, der alene har et snævert fokus på EUs grænseværdier for større støvpartikler. ”Ministeren bør fokusere på folkesundheden i stedet for at anlægge et snævert grænseværdifokus til ære for EU – miljøministeren skal drive sundhedspolitik og ikke snæver grænseværdipolitik,” mener Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd.

Endelig mener ministeren, at grænseværdien for den sundhedsskadelige NO2-gas fra trafikken først skal opfyldes i 2015.

Grænseværdien trådte i kraft 1. januar og overskrides på alle større gader i København. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer, som ikke er udstyret med katalysatorer ligesom benzinbiler. NO2 kan effektivt fjernes ved at stille krav om SCR-katalysatorer på lastbiler og et alderskrav til vare- og personbiler.

Derfor er det chokerende, at ministeren vil fortsætte tidligere miljøministres ønske om at få dispensation fra NO2-grænseværdien, så dieselkøretøjerne kan gasse københavnerne fem år endnu. Der er ikke behov for dispensationspolitik, men derimod for en handlekraftig miljøminister. ”Det Økologiske Råd har tidligere vurderet statens miljøindsats. Der fik indsatsen over for den stærkt sundhedsskadelige luftforurening bundkarakter. Men det nye

lovforslag slår simpelthen bunden ud af karakterskalaen,” siger Kåre Press-Kristensen civilingeniør.

Det er dog positivt, at kursen overfor udenlandske køretøjer i miljøzonerne skærpes.

Baggrund Ultrafine partikler fra dieselkøretøjernes udstødning er særligt farlige, fordi de – i modsætning til de større støvpartikler – trænger dybt ned i lungerne og ud i blodbanen og derved rundt i hele kroppen.

Forskerne vurderer, at i København er trafikkens luftforurening med ultrafine partikler skyld i ca.

500 for tidlige dødsfald årligt. Til sammenligning omkommer omkring 15 personer i byens trafikulykker. De ultrafine partikler øger ligeledes risikoen for børnecancer og er fosterskadelige. Endelig resulterer de ultrafine partikler i tusinder af bronkitistilfælde, titusinder af astmaanfald og hundredetusinder af dage med nedsat produktivitet pga. sygdom. Forureningen koster et stort milliardbeløb årligt.

Ifølge OECDs 2008-rapport om danske miljøforhold udsættes omkring 1 mio. danskere dagligt for farlig luftforurening – primært folk i de større byer.

De grønne organisationer - Det Økologiske Råd, Miljøpunkt Nørrebro, Rådet for Bæredygtig Trafik og Danmarks Naturfredningsforening – er enige om kravene til danske miljøzoner.

Organisationerne ønsker miljøzoner: 1) Med krav om lukkede1� partikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner.

2) Med krav om katalysatorer på benzinbiler og SCR på tunge dieselkøretøjer og dieselmaskiner.

3) Med emissions- og støjkrav til to- hjulede motorkøretøjer (knallerter m.v.).

4) I alle byer med alvorlige luftforureningsproblemer med ultrafine partikler og NO2.

I dag er det kun muligt for København, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommune at indføre miljøzoner med krav til ældre lastbiler og busser.

Tabellen øverst viser forskellen mellem Berlins og Københavns miljøzone. Det fremgår tydeligt, at miljøzonen i Berlin er meget mere ambitiøs end miljøzonen i København. Derfor sker en stor import af gamle tyske biler, der forurener for meget til at køre i de tyske byer, men gerne må køre i København.

Dette kan kun undgås ved at lave en miljøzone, der er mindst lige så ambitiøs som i Tyskland.

1 Lukkede filtre fjerner over 90 % af partiklerne – også af de ultrafine. Åbne ­filtre fjerner derimod kun ca. 30 %. Det er de åbne filtre, som regeringen – uden held – nu søger at få påmonteret på eksisterende dieselbiler via filterafgiften på 1.000 kr.

FACEGOOGTUBE DIN KLOAK Slip dine informationer fri.

Luk dem derud, hvor brugerne følger med: På Facebook, Google, YouTube og på mobiltelefonen.

Tankegang kan hjælpe med at bygge en digital motor, der automatisk sender værdifuld information om teknik og miljø ud gennem kundernes foretrukne kanaler.

Her kan du også få brugerne til at hjælpe med at sende nyheden eller kampagnematerialet videre.

Ring til Tankegang og få en rundvisning i det digitale motorrum.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

TEMA: MILJØ

Projekt ”Vand i byer”

Partnerskab skal bane vej for klimatilpasning Partnerskabet ”Vand i Byer” har deltagelse af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Ambitionen om at skabe innovation, der kan redde byerne fra oversvømmelse og samtidigt udnytte vands rekreative egenskaber positivt

meget stor interesse for projektet i kommunerne på trods af, at der er pres på ressourcerne. Men det er en fælles opgave at udvikle den måde, vi håndterer byernes vand på, og det er vores holdning, at det kan blive dyrt for kommunerne i det lange løb ikke at være med,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. ”Jeg kan kun opfordre kommuner, der ikke allerede er med til at slutte sig til projektet.”

Karsten Arnbjerg-Nielsen.

/ Af Michael Nørgaard

Skrækscenarierne om monsterregn er ude af den offentlige bevidsthed - skyllet ud med badevandet efter klimatopmødet og druknet i finanskriser. Men en flok eksperter og specialister arbejder ufortrødent med at forbedre håndteringen af byens vand og afbøde konsekvenserne af de store mængder regn, som vil komme i fremtiden. Partnerskabet ”Vand I byer” er godt i gang med at samle repræsentanter for kommuner, forsyningsselskaber, vidensinstitutioner og private aktører.

Partnerskabets formål er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og samtidig udvikle nye kommercielle løsninger med eksportpotentiale inden for klimatilpasning. Partnerskabet vil bidrage til at realisere visionen om Danmark som klimarobust grønt foregangsland og etablere Dan-

22

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

mark som et demonstratorium for bæredygtige vandteknologier, systemløsninger og integreret vandressourceforvaltning - som det beskrives på projektets hjemmeside.

En ambition for projektet er bl.a. at udvikle løsninger, hvor fremtidens store nedbørsmængder kan anvendes som en ressource, i stedet for at disse skal udgøre et problem.

God kommunal interesse Projektleder for ”Vand i byer” er lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU. ”Projektet er i en fase, hvor vi skal have projekt-tilsagn fra de mange deltagere på plads. Det går strygende og vi forventer at få 75 deltagere i en god blanding af offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og private aktører,” fortæller Karsten Arnbjerg-Nielsen. ”Vi kan konstatere, at der er

Samarbejde skaber udvikling Et væsentligt grundlag for projektet ”Vand i Byer” er deltagelsen af både private virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner. ”Vi tror, at en forudsætning for udvikling af den nødvendige klimatilpasningsteknologi netop er den styrke, som skabes igennem et tæt samarbejde mellem forskellige aktører. Det kan sætte nye standarder for udviklingen af teknologi og metoder, og bidrage til at

Marina Bergen Jensen.

sikre vores byer mod de stigende vandmængder.

I et lidt større perspektiv er det også den udvikling og erfaringen med implementering i kommuner og forsyningsselskaber, der skaber grundlag for eksport af klimatilpasningsteknologi,” konstaterer Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Denne holdning deler formanden for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi, Jesper Nybo Andersen: ”Et tæt udviklingsorienteret samarbejde og samarbejde omkring test og demonstration er en forudsætning for, at vi kan genskabe vandområdet som en forretningsmæssig vækstplatform i lighed med, hvad det var for 10-15 år siden,” siger Jesper Nybo Andersen. ”Det offentlige spiller selvfølgelig en meget væsentlig rolle. Dels i forbindelse med drift og anlæg, dels ved fastsættelsen af krav og vilkår. Derfor er det vigtigt, at vi får mange kommuner med i projektet,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Bygger videre på gode projekter Projektet ”Vand i byer” bygger videre på en række af projekter, der har til formål at udvikle håndteringen af byernes vand - bl.a. i form af regnvand og vejvand. Centralt placeret i mange af disse projekter er seniorforsker, Phd Marina Bergen Jensen, Skov og Landskab på Københavns Universitet, der er assi-

TEMA: MILJØ

Augustenborg en forstad til Malmø, hvor man har forsøgt at forberede sig på klimaændringerne, som følge af global opvarmning forårsaget af udledning af co2 . I byen har man lavet en række tiltag for eksempel åbne kloaker til afledning af regnvand, græs på tagene så regnvandet kan tilbageholdes, solvarmanlæg, regnvandsbassiner, bassiner, vandhuller, søer, sø, vand. Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

sterende projektleder på ”Vand i byer”. ”Det er selvfølgelig centralt i projektet, at vi bygger videre på det arbejde og de erfaringer, som bl.a. er skabt gennem projekterne 19K og 2BG . Noget af det nye i ”Vand i byer” er ambitionen om at se på tværs af de traditionelle sektorer.

F.eks. kan – og bør - kommunerne medtænke og understøtte biodi-

Nordvand har tilsluttet sig ”Vand i byer” Nordvand A/S har tilsluttet sig projektet ”Vand I byer”. Udgangspunktet er et behov for at finde nye metoder til at klare fremtidens regn. ”Vi har valgt at tilslutte os ”Vand i Byer”, fordi vi er tvunget til at finde nye måder at håndtere de stigende nedbørsmængder på. Vi har i Nordvands område en række projekter, som på den ene side kan få et løft ved at komme under den paraply som ”Vand i byer” repræsenterer, og på den anden side også kan bidrage til at kvalificere udviklingsprojekterne i partnerskabet,” fortæller direktør Carsten Nystrup fra Nordvand A/S, der er ejet af Gladsaxe og Gentofte kommuner. ”Af konkrete projekter kan jeg nævne etableringen af en kunstig sø i Høje Gladsaxe Parken, som skal fyldes med overfladevand, der først er renset med metoden dobbelt porøs filtrering. Det vil til-

føre området en nødvendig kapacitet til overfladevand og samtidigt forbedre de rekreative muligheder i området,” siger Carsten Nystrup. ”Vores ejerkommuner har nu begge besluttet at åbne mulighed for at borgerne kan frakoble regnvand fra spildevandssystemet og få tilbagebetalt 40% af tilslutningsbidraget svarende til 21.000 kr. I sig selv ikke nyskabende, men alligevel et udtryk for, at den politiske opmærksom som opgaven med at håndtere de stigende regnmængder får i vores ejerkommuner,” siger Carsten Nystrup.

Nordvand-direktøren fortæller også, at man er i tæt dialog med ejerkommunernes myndighedsafdelinger og private entreprenører i området om at finde utraditionelle måder at finde kapacitet til regnvand på. Nordvand deltager også i borgermøder i ejerkommunerne og informerer om mulighederne for at frakoble regnvand.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

23

TEMA: MILJØ

Vandsektor kan skabe eksport Brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi ser store eksportmuligheder i vandsektoren – hvis der skabes de rigtige rammebetingelser.

Fra erhvervslivets side har der gennem de seneste år lydt stadig stærkere røster om det offentlige/private partnerskab. ”Vi har set i energisektoren, hvad en markant teknologiudviklingssatsning har ført med sig. Danmark står som en internationalt set meget stærk aktør på vind og bioenergisiden, og vi ville have haft en lignende position, hvis der var blevet satset lige så markant på vandområdet,” siger formanden for Dansk Miljøteknologi, Jesper Nybo Andersen, der ser projektet ”Vand i byer” som en god opprioritering af indsatsen i vandsektoren. ”Danmark har brug for et stærkt miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram - et program som vil kunne understøtte forsyningsselskabernes mulighed for at afprøve vandindustriens nyeste teknologier og dermed en platform for fremvisning af den ypperste danske teknologi over for potentielle internationale kunder. Vandsektoren har potentiale til at skabe en lige så stærk eksportmulighed, som vi har set inden for vindområdet, hvis rammebetingelserne er der,” siger Jesper Nybo Andersen.

24

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

versitet og skabelsen af nye biotoper, når håndteringen af regnvand skal udvikles,” siger Marina Bergen Jensen, der ud over de to projekter bl.a. også har ansvaret for det i branchen kendte udviklingsprojekt om dobbeltporøs fi ltrering; en ny teknik til rensning af vejvand.

Marina Bergen Jensen peger på, at en væsentlig barriere for at prøve en lang række vandorienterede projekter er ryddet af vejen. ”COWI har netop afsluttet en udredning, som giver fagligt belæg for at gennemføre forsøg med regnvand. Resultatet af projektet afl iver myten om, at det er sundhedsfarligt at bruge regnvand rekreativt, blot man holder sig fra vand fra trafi kerede arealer. Det opfatter jeg som et kæmpe gennembrud, der giver store muligheder.”

Projektet har fået støtte af Miljøministeriet og involverer også DHI, Københavns Universitet og Københavns Kommune. Det skal understreges, at det fortsat er en myndighedsopgave at anerkende rapportens konklusioner og give de konkrete dispensationer og ændre den nødvendige lovgivning.

Finansiering ”Vand i byer” budgetteres til 100 mio. kr. over de næste fem år. Heraf har Rådet for Teknologi og Innovation allerede bevilget 25 mio. kr. og partnerne vil selv fi nansiere et tilsvarende beløb. Herudover forventer partnerskabet at yderligere 50 mio. kr. vil komme fra forskellige offentlige og private fi nansieringskilder over de kommende år.

www.vandibyer.dk Links om vand i byer www.19k.dk www.2bg.dk www.nordvand.dk www.cres-centre.dk www.swi.env.dtu.dk

Link til dobbeltporøs filtrering: www.sl.kvl.dk/upload/ basis_rapport_event_ 1-25_2009.doc

Nye muligheder for brug af regnvand Ifølge ny udredning fra COWI er der ingen problemer i at anvende regnvand rekreativt og de store vandmasser fra skybrud kan gøres til et aktiv i byudviklingen.

En ny udredning som COWI udfører med støtte fra Miljøministeriet er på trapperne. Sløret er dog løftet for nogle af de væsentligste konklusioner, der på det tekniske og sundhedsmæssige plan baner vejen for at anvende regnvand til rekreative formål i et omfang som ikke er set før. ”Vi har vurderet analyser fra både ind- og udland af regnvand fra tage og pladser. Analyserne gælder kemikalier og bakterier,

som kan give mave-tarmsygdomme, hvis man drikker vandet, og der er vitterligt ikke noget at komme efter,” siger initiativtageren til undersøgelsen, seniorprojektleder Jes Clauson-Kaas fra COWI. Projektet har fået støtte af Miljøministeriet og involverer også DHI, Københavns Universitet – KU LIFE – og Københavns Kommune.

I udredningen foreslås, at byens afstrømningsarealer opdeles i tagvand, pladsvand og vejvand og at anvendelsesmulighederne vurderes ud fra oprindelsen. Vand fra trafi kerede veje er for eksempel forurenet og bør ikke anvendes rekreativt, og vand fra tage skal eventuelt gennemgå en rensning og må ikke stå stille i mere end et døgn. Udredningen konkluderer, at tagvand generelt ikke udgør en

mikrobiologisk eller kemisk sundhedsrisiko ved rekreativ anvendelse. I særlige tilfælde, hvor der er anvendt tagmaterialer som bly, eller hvor store mængder fugle tager ophold på et tag, kan tagvandet indeholde skadelige stoffer og smitstoffer.

I Københavns Kommune ser man store perspektiver i rapportens konklusioner. ”Med rapporten i hånden kan vi gå ud og fortælle borgerne, at det ikke er farligt. Der er ikke noget at bekymre sig over, og vi vil snart se de her projekter skyde op over hele landet,” siger projektleder Jan Burgdorf Nielsen, Center for Park og Natur i Københavns Kommune.

Kilde: COWI -mna

KORT NYT: MILJØ

CONCITO: Danmark er ikke på klimasporet Danmark er ikke på rette kurs med klimaet. Det fremgår af den største uafhængige analyse, der er foretaget af den nuværende danske klimapolitik: CONCITO’s Annual Climate Outlook of Denmark (ACO), der fra 2010 vil udkomme hvert år.

Ifølge den 180 sider lange analyse kan Danmark især takke den økonomiske krise for, at man når sine Kyotomål i 2012. Det haster med at få vedtaget nye politikker, hvis man skal nå EUs mål for

2013-2020, og helt galt ser det ud i forhold til de langsigtede målsætninger om 80-95% CO2-reduktion i 2050.

Ifølge rapporten er Danmark pænt med, når det handler om udbygning af vedvarende energi i de næste år, men også her kan vi få en slem overraskelse, hvis biomassen stiger i pris som effekt af en markant stigende efterspørgsel.

De største problemer ligger dog inden for transport, landbrug og

energieffektivitet i husholdninger og små og mellemstore virksomheder. Her er det ikke lykkedes at skabe det nødvendige gennembrud, og der er mangel på samlede strategier.

The Annual Climate Outlook of Denmark er baseret på en ny klimamodel, CONGAS, der er udviklet af CONCITO. CONGAS bygger på de eksisterende fremskrivninger fra Energistyrelsen, De Økonomiske Råd og Danmarks Miljøun-

dersøgelser samt egne analyser af 40 indikatorer med betydning for drivhusgasudledningen fra Danmark.

Rapporten inddrager samtidig de ti vigtigste langsigtede visioner for Danmark, der er lavet af så forskellige aktører som Ingeniørforeningen, Greenpeace og Dansk Energi. Dermed søger rapporten at give et samlet overblik over den eksisterende viden på området netop nu.

Top 10 for Fyns renseanlæg 55 ud af 60 renseanlæg på Fyn sender vand ud i naturen, der lever op til miljøkravene. På de bedste anlæg er vandet næsten fuldstændig rent for fosfor, kvælstof og anden forurening, når det forlader spildevandsanlæggene.

Det viser By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense årlige rangliste over 60 renseanlæg, der renser spildevand fra husholdnin-

ger og virksomheder på Fyn og øerne i Det Sydfynske Øhav.

Efterhånden er vandet fra mange renseanlæg for eksempel så rent for kvælstof, at det faktisk fortynder åvandet, når det ledes ud i naturen igen,” siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen, fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense.

Ranglisten er baseret på en sammenligning af de affaldsstoffer, som renseanlæggene fjernede i 2009. I toppen af listen fjerner anlæggene op imod 100 procent af de forurenende stoffer, mens de svagere renseanlæg fjerner omkring 80 procent.

miljø Solcelleområdet får 3,8 mio. kr. fra EU til ny industri Verdensmarkedet for solceller har gennem en årrække haft store vækstrater og kan blive den ny vindmølleindustri. Projektet ’Sunrise’ får 3,8 mio. kr. fra EUs Regionalfond til at udvikle dansk solenergi og gøre Syddanmark til førende region inden for solcelle-teknologi En forudsætning for at gøre sig gældende er en høj grad af innovation, idet teknologien er i stadig udvikling og konkurrenter hele tiden forbedrer egne produkter. Med projektet ’Sunrise’ forventer de involverede parter at forøge deres innovationsgrad med 25-50 %.

Manglende testanlæg har tidligere været en barriere i forhold til produktudvikling, men nye testanlæg skal gøre det muligt at afprøve nye idéer. ’Sunrise’ er støttet med 3,8 mio. kr. fra EUs Regionalfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum.

Arkivfoto: Lars Gejl/Scanpix.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

25

TEMA: MILJØ

Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybere­ liggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.

Arkivfoto: Søren Steffen/Scanpix

Statusrapport:

Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2008 Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2008 er nu tilgængelig på nettet. ­ Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det natio­nale overvågnings­program for vandmiljø og ­natur ­NOVANA. Over­vågningen af grundvandet og det øvrige vand­miljø har nu fundet sted siden 1989 - i alt næsten 20 år.

26

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Nitrat Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet er signifikant faldende i betydelige dele af det yngste iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der nogle steder fortsat er stigende nitrat i det øvre grundvand.

Dette dækker over betydelige variationer som følge af arealan-

vendelse, jordtyper mv. Resultaterne fra GRUMO viser, at omkring 62% af det yngste (0-15 år) iltede grundvand oplever en signifikant faldende tendens i nitratindholdet. mens kun omkring 22% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samlet set viser resultaterne fra GRUMO, at i alt 41% af de iltede indtag har signifikant faldende tendens i nitratindholdet, 41% har stigende tendens og i 18% påvises ikke nogen form for udvikling i nitratindholdet.

Fosfor Målinger i landovervågningsoplan-

dene sandsynliggør, at der i det øverste grundvand under landbrugsarealer er et indhold af opløseligt organisk fosfor, der formentlig stammer fra udvaskning fra landbruget, og via det øvre grundvand kan transporteres mod overfladevand.

Pesticider Der findes stadig en stigende udbredelse af pesticider i grundvandet på landsplan, og i 2008 blev der fundet pesticider i næsten 40% af de undersøgte overvågningsindtag, mens grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet i ca. 11% af indtage-

TEMA: MILJØ

ne. En af årsagerne til flere fund i GRUMO siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1940. Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt siden 2003) og dets nedbrydningsprodukter findes hyppigt og stofferne har indgået i analyseprogrammet for GRUMO siden 2004, mens de normalt ikke indgår i vandværkernes borings- eller drikkevandskontrol.

Et stigende antal boringer fra både grundvandsovervågningen og fra vandværkernes boringskontrol indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. På vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i råvandet nu vendt, og der blev i 2008 fundet pesticider i 25% af

de undersøgte aktive vandværksboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 5%.

Det er dog muligt, at GEUS ikke har modtaget alle relevante data endnu, og at stigningen er overestimeret. Da vandværkerne endnu ikke er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, må det dog antages, at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte. Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.

En analyse af pesticidbelastningen i forhold til arealanvendelsen viser, at der findes lige så mange pesticider i byområder som i landområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at arealbelastningen (anvendelse i kg/ha) er langt større i landområder end i byområder.

Dette viser, at der er behov for en bedre forståelse af pesticidsårbarheden af befæstede områder.

Det Nationale pejlenet Der er etableret et nationalt pejlenet med 125 pejleboringer.

Grundvandsspejlet er mange steder stigende over de sidste 15 år, formentlig som følge af faldende indvinding som følge af stigende vandpriser og øget vinternedbør.

Den nationale vandressource model (DK-model) Opdatering og videreudvikling af

DK-modellen skrider planmæssigt frem. Et centralt element i opdateringen har været en opdatering baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres nedlukning som led i den nationale grundvandskortlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Hjemmesiden for den nationale vandressource model www.vandmodel.dk har undergået en omfattende revision, og her kan findes status og resultater af den igangværende opdatering samt eksempler på anvendelse af modellen.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2008: www.geus.dk/publications/ grundvandsovervaagning/ 1989_2008.htm

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

27

TEMA: MILJØ

Nyt miljøvurderingscenter skal udfylde tomrum efter amterne Der mangler et vigtigt bindeled mellem den nyeste viden om miljøvurderinger og den praktiske virkelighed i kommuner og virksomheder, mener både forskere og myndigheder.

Derfor etablerer Aalborg Universitet nu Det Danske Center for Miljøvurdering.

Da amterne forsvandt, mistede Danmark et vigtigt samlingspunkt for viden om miljøsager. Amternes miljøafdelinger blev splittet op i mindre enheder med færre handlemuligheder i de nye storkommuner, og siden da har miljøindsatsen været udfordret. Den

vidensdeling og erfaringsudveksling, som amterne tidligere var omdrejningspunkt for, skal samles op igen, og der skal skrues op for både efteruddannelse af miljøfolk og samarbejde mellem forskere og myndigheder. Det er nogle af grundprincipperne i Det Danske Center for Miljøvurdering, som med base på Aalborg Universitet nu ser dagens lys. ”Et af vores mål på nationalt plan er at klæde det omgivende samfund bedre på til at kunne klare de problemer, der er på miljøområdet som for eksempel klimaudfordringen. Man kan sige, at traditionelt forskningsarbejde kan være meget indadvendt rent fagligt, mens noget af det vigtige for Det Danske Center for Miljøvurde-

ring bliver de udadvendte initiativer både nationalt og internationalt, hvor vi kan hjælpe myndighederne i deres arbejde, skabe netværk mellem miljømedarbejdere, udbyde kurser med den nyeste viden og uddanne forskere i samarbejde med erhvervslivet”, fortæller centrets leder professor Lone Kørnøv.

Dialog med kommuner Der har på forhånd været dialog med blandt andet kommuner, som ønsker støtte i miljøvurderingsindsatsen gennem eksempelvis et center, der kan samle og udvikle indsatsen, og det nye center er også blevet hilst velkomment fra Miljøministeriet.

Det Danske Center for Miljøvurdering udspringer af det i forvejen

stærke forskningsmiljø, som findes på AAUs Institut for Samfundsudvikling & Planlægning inden for blandt andet miljøvurdering, VVM (vurdering af virkninger på miljøet), livscyklusvurdering og konsekvensvurderinger for vand, landskab og natur. Den meget brede vifte af miljøvurderingsaspekter er unik også i international sammenhæng, og der er derfor store perspektiver i at udvikle universitetets erfaringer fra forskning og undervisning gennem et center, som i højere grad retter sig mod samfund, virksomheder, netværksdannelse og erhvervs-ph.d. ”Omverdenens ønske om koordinering og udvikling af miljøvurderingsindsatserne får nu en platform, og vores forskere sætter

Baggrundsinformation om Det Danske Det Danske Center for Miljøvurdering er et innovativt forskningsog vidensmiljø ved Aalborg Universitet. Centeret, der officielt åbnede i slutningen af april, arbejder med miljøvurdering til gavn for myndigheder, virksomheder og offentligheden generelt. Centeret indgår i samarbejder og partnerskaber ud fra et not-for-profit-perspektiv og med sigte på at sikre en demokratisk og mere bæredygtig samfundsudvikling.

Hvad er Det Danske Center for Miljøvurdering?

Etableringen af Det Danske Center for Miljøvurdering er påbe-

28

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

gyndt efter udtalt behov og ønske fra omverdenen samt såvel egne som andres anerkendelse af miljøets styrke og position nationalt og internationalt inden for miljøvurdering. Centeret har sit udspring i et stærkt forskningsmiljø på Aalborg Universitet i form af forskningsgruppen ”Miljøvurdering og Governance”, som ud over strategisk miljøvurdering (SMV) også forsker i blandt andet VVM (vurdering af virkninger på miljøet), livscyklusvurdering, konsekvensvurderinger for vand, landskab og natur samt økonomiske vurderinger.

Den meget brede vifte af miljøvurderingsaspekter er unik, også

i en international sammenhæng, og der er store perspektiver i at udvikle den eksisterende forskningsgruppes fokus på forskning og undervisning gennem Det Danske Center for Miljøvurdering.

Hvad laver Dansk Center for Miljøvurdering?

Centeret tager centrale og aktuelle emner op, herunder aktuelt klimaudfordringen, gennem: – Forskning inden for f.eks. miljøvurdering af byplanlægning, sektorplanlægning og produkter, samt beslutningsprocesser og effektivitet.

– Analyser og vurderinger som f.eks. udarbejdelse af vejledningsmaterialer, gennemførelse af evalueringer, udarbejdelse af miljøvurderinger samt kritisk gennemgang af vurderinger.

– Kurser og efteruddannelse som f.eks. dansk miljøvurderingsdag, ERFA-møder, fagseminarer, foredrag og vidensformidling.

– Coaching af kommuner, regioner og virksomheder i forhold til miljøvurdering.

Et tilbagevendende tiltag bliver en årlig konference for kommuner og regioner kaldet Miljø-

TEMA: MILJØ

pris på den udadvendte dialog, der kan være med til at gøre en forskel. Der findes et samfundsmæssigt behov, og som universitet har vi mulighed for at bygge bro mellem den anvendte forskning og de problemer, der er ude i samfundet - også internationalt,” forklarer Lone Kørnøv. Hun er blevet udpeget til at skulle stå i spidsen for det 26 mand store center på grund af sin brede erfaring fra projekter med statslige og kommunale myndigheder, borgere og private rådgivere.

Vært for internationalt symposium Nogle af opgaverne for Det Danske Center for Miljøvurdering bliver at se på centrale emner som miljøvurdering af byplanlægning, beslutningsprocesser, evalueringer, efteruddannelse og fagseminarer samt coaching af kommuner, regioner og virksomheder i forhold til miljøvurdering. Et tilbagevendende tiltag bliver en årlig konference for kommuner og regioner,

Miljøvurderingsdagen, som sidste år samlede 150 deltagere på Aalborg Universitet. Desuden er AAU og det nye center blev udpeget til i oktober at afholde et europæisk symposium for den verdensomspændende organisation for miljøvurdering, International Association for Impact Assessment. ”Både i forskningsverdenen og

blandt de miljømedarbejdere, vi er i kontakt med, kan man se, at der er behov for et center, der går forrest. Miljøvurderinger risikerer let at blive gennemført under tidspres, for sent i en beslutningsproces eller uden tilstrækkeligt fokus på egentlige miljøforbedringer, og de foretages ofte med anvendelse af kun én type af vurderingsværk-

tøjer. Der skal vi som center kunne bidrage med integrerede vurderinger, hvor vi trækker på viden og metoder på tværs af faggrænser og bidrager til, at miljøvurderingsværktøjer i højere grad anvendes tidligt i processen fra idéudvikling til implementering,” pointerer Lone Kørnøv.

Center for Miljøvurdering vurderingsdagen, som sidste år samlede 150 deltagere på AAUs Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Endvidere afholdes i oktober 2010 Internationalt Symposium i samarbejde med den verdensomspændende organisation for miljøvurdering, International Association for Impact Assessment, som efter andre europæiske bud valgte Aalborg Universitet som arrangør for den europæiske pendant til det amerikanske symposium.

Symposiet i Aalborg vil viderebringe de europæiske erfaringer og vinkler til symposiet i Washington, som skal foregå tre uger senere i november 2010.

Bindeled mellem forskning og praksis Centret kommer til at synliggøre væsentlige aktiviteter inden for miljøvurderingsområdet samt skabe en forbindelse mellem universitetsforskning og praksis i kommunerne. Centerleder Lone Kørnøv har på forhånd været i dialog med blandt andet danske kommuner, som selv udtrykker ønske om støtte i miljøvurderingsindsatsen, eksempelvis gennem et center, der vil samle og udvikle den, og også fra Miljøministeriet er centret blevet hilst velkomment. Center for Miljøvurdering bliver en platform for dette arbejde. Centret kan såle-

des komme til at udfylde nogle af de huller, som strukturreformen skabte.

Hvorfor er der behov for et center?

Miljøvurderinger risikerer let at blive gennemført under tidspres, for sent i en beslutningsproces og uden tilstrækkeligt fokus på det egentlige mål, nemlig at bidrage til miljøforbedringer. Et andet problem er, at miljøvurderinger ofte foretages med fokus på anvendelse af én type af vurderingsværktøjer. Det Danske Center for Miljøvurdering er etableret for kunne bidrage med integrerede vurderinger, hvor vi trækker

på viden og metoder på tværs af faggrænser. Centret skal ses som en ”change agent”, der bidrager til, at miljøvurderingsværktøjer i højere grad anvendes tidligt i processen fra idéudvikling til implementering, og som en aktør, der medvirker til at højne kvaliteten og effekten af miljøvurderingerne i Danmark såvel som internationalt.

Læs mere om Det Danske Center for Miljøvurdering på www.dcea.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

29

TEMA: MILJØ

Regeringen og kommuner i fælles indsats om klimatilpasning, energibesparelser og energiplanlægning Kommunerne har med den eksisterende lovgivning gode muligheder for at tage initiativet til den nødvendige klimatilpasning. Det konkluderer den arbejdsgruppe, som regeringen og KL i fællesskab nedsatte i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 for at udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedrørende klimatilpasning, energibesparelser og kommunale energiplaner.

Arbejdsgruppen, der nu har afsluttet sit arbejde, anbefaler at der arbejdes videre med konkrete forslag til model- og værktøjsudvikling for at understøtte klimatilpasningsindsatsen, bl.a. en prototype på et screeningsværktøj vedr. oversvømmelse fra havet.

I forhold til strategiske energiplaner anbefaler arbejdsgruppen, at forslaget om strategiske energiplaner i kommunerne bør indgå i overvejelserne senere på året om en ny energiaftale, og at KL og Klima- og Energiministeriet indgår i en fortsat dialog med hinanden og andre relevante parter om at udvikle et beslutningsgrundlag om dette.

Spændende perspektiver ”Rapporten viser, at vi i Danmark

30

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Klimatilpasni ng, energibesp arelser og kommunale en ergiplaner

Rapport fra arbe

jdsgruppe ml.

KL og regeringe

n

Maj 2010

Deltagere i arbe jdsgruppe: KL Klima- og Ene rgiministeriet Finansministerie t Miljøministeriet Transportminist eriet Økonomi- og Erhvervsminist eriet Indenrigs- og Sundhedsminist eriet

har den rette lovgivning, som sikrer gode muligheder for at myndighederne kan tage initiativ til den nødvendige klimatilpasning. Men vi kan også se, at vi i fællesskab skal arbejde videre med at udvikle de nødvendige værktøjer,” udtaler klima- og energiminister Lykke Friis, og fortsætter: ”Jeg ser også frem til at diskutere strategiske energiplaner i de kommende forhandlinger om en ny energiaftale, når beslutnings-

grundlaget er på plads. Der er spændende perspektiver i idéen, bl.a. om sådanne planer kan sikre en højere grad af samtænkning mellem lokale og nationale målsætninger og rentabilitet.”

For så vidt angår energispareområdet anbefaler arbejdsgruppen, at en evaluering i 2012 afventes, inden det vurderes, om den eksisterende energispareaftale mellem ministeren og kommunerne fra 2007 skal ændres.

Udnyt viden Det anbefales endvidere, at kommunerne søger at udnytte energiselskabernes viden og ekspertise, for eksempel i forbindelse med energiselskabernes arbejde med energibesparelser. Samtidig opfordrer arbejdsgruppen Center for Energibesparelser til at se på potentialet for energibesparelser i kommunerne. ”Arbejdet med klimatilpasning er en stor udfordring – og der er behov for at prioritere indsatsen på alle niveauer. Rapporten oplister værktøjer og samler tilgængelige ressourcer med det mål for øje at løfte opgaven med at klimatilpasse bl.a. vores veje og byer. Der er også behov for at forholde sig til, hvad klimatilpasning koster – og det vil KL også gerne tale om.

Hvad angår vores aftale om energibesparelser, synes jeg det er fornuftigt, at vi venter på, at den udløber, før vi begynder at tale om nye aftaler. Hvis forslaget om strategiske energiplaner kommer med i den nye energiaftale, ser jeg store muligheder for kommunernes rolle i at sikre Danmarks fortsatte forsyningssikkerhed,” siger formand for KLs udvalg for teknik og miljø Martin Damm.

Download rapporten her: http://www.kl.dk/ImageVault/ Images/id_42476/ImageVaultHandler.aspx

KORT NYT: MILJØ

DANVA opfordrer til dialog om spildevand i det åbne land Forbedret spildevandsrensning i det åbne land er et af de væsentligste indsatsområder rettet mod spildevandsrensning, som skal iværksættes for at leve op til Vandramme-direktivets miljømål. Som det er i dag, har kommunerne som myndighed ansvaret for planlægning af forbedret spildevandsrensning og undersøgelse af udledningsforholdene. Ved at give konkrete påbud om etablering af forbedret rensning til de enkelte ejendomme kan kommunerne tvinge grundejerne til at etablere nye eller udbedre eksisterende spildevandsløsninger.

Det er dog forsyningsselskaberne, der har ansvaret for sel-

ve driften af en del af de anlæg, der etableres. Et påbud om forbedret rensning skal samtidig følges op med et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Dette indebærer, at borgeren betaler et standardtilslutningsbidrag til forsyningen, som herefter står for etableringen af renseløsningen og varetager driften af anlægget. Alternativt kan grundejeren fravælge medlemskabet, og dermed selv være ansvarlig for etablering og driften af et anlæg.

Den nuværende ordning er dog langt fra effektiv. Ved at tage forsyningsselskaberne med på råd i planlægningsfasen, ville kommunerne kunne nå frem

Ynglefugle skal have bedre forhold Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken har på et møde drøftet forholdene for de ynglende engfugle i de ydre koge i Tøndermarsken.

Danmarks Miljøundersøgelser har undersøgt bestandene af bl.a. ynglende vibe, stor kobbersneppe og brushane gennem de sidste 35 år, og resultaterne er ikke opmuntrende. I en helt frisk rapport foreslår Danmarks Miljøundersøgelser forskellige ting, som kan gøre forholdene bedre for ynglefuglene, og Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken havde en god og positiv debat om forslagene. ”Alle i udvalget er klar over, at der skal gøres noget for at forbedre forholdene for ynglefuglene i de ydre koge” siger udvalgets nye for-

mand, Bo Jessen, som også er formand for Tønder kommunes teknik- og miljøudvalg. ”Vi skal fi nde frem til løsninger, som er varige og som man kan leve med”.

I udvalget er der enighed om, at loven om beskyttelse af de ydre koge – fredningsloven – er opfyldt, og lodsejerne har ikke overtrådt bestemmelserne i loven.

Digelaget, Skov- og Naturstyrelsen og Tønder kommune sætter sig nu sammen og kommer med konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at følge op på rapportens anbefalinger.

til langt bedre og mere effektive løsninger for spildevandsrensningen i det åbne land.

Kommunen kan beslutte at indføre en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke på alle ejendomme i det åbne land. Det vil så være forsyningens opgave at varetage driften af ordningen på baggrund af tømningsregulativ, der udarbejdes af forsyningen, men godkende af kommunen.

DANVA bakker op om at få renset spildevandet, der ledes til de følsomme søer og vandløb, og imødeser kommuners indsats for etableringen af rensningen af spildevandet i det åbne land.

miljø

Brushane i yngledragt.

Foto: Gert S. Laursen/Scanpix

Green Network stiler mod sammenlægning På den ordinære generalforsamlingen fi k Green Networks bestyrelse bemyndigelse til at arbejde hen mod en sammenlægning af Green Network og Trekantområdet Danmark. - Organisatorisk har 2009 budt på store udfordringer, da det ved årets begyndelse stod klart, at Horsens Kommune ville forlade Green Network med årets udgang.

Det voldsomme pres på kommunernes økonomi førte i efteråret til, at Green Network også modtog en udmeldelse fra Kolding Kommune. Der har siden været ført intensive drøftelser for at fi nde frem til en model, hvor Kolding Kommune kan forsætte medlemskabet, da der er en grundlæggende tilfredshed med de tilbud, Green Network stiller til rådighed for virksomhederne i Kolding Kommune. Det har ført til forslaget om, at Green Network og Trekantområdet Danmark lægges sammen.

Nu skal vi fi nde en model, hvor der bliver sammenfald mellem Green Network, Trekantområdet Danmark og de kommuner, der deltager i samarbejdet.

Begge organisationer arbejder jo allerede med erhvervsudvikling, om end fra forskellige vinkler. De to formænd forventer, at sammenlægningen mellem de to organisationer, der har fl ere fælles berøringsfl ader, vil skabe synergi og tilføre ny inspiration til begge organisationer til gavn for erhvervsudviklingen i hele området. I de kommende måneder skal der udarbejdes en model for, hvordan sammenlægningen kan ske i praksis.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

31

TEMA: MILJØ

Deltagelse i biogasprojekter Er biogasanlægget omfattet af Varme­ forsyningsloven? ­Dette og en lang række ­andre væsentlige, juridiske spørgsmål besvares i denne artikel om etablering af biogasselskaber

/ Af partner Jacob Christiansen og advokat Helle Vestergaard Rasmussen, Lett Advokatfirma

I henhold til Varmeforsyningslovens § 2 er kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis hovedformål er ren rumopvarmning og varmtvandsforsyning af boliger, institutioner eller virksomheder, omfattet af loven. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås blandt andet virksomheder, der driver anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas, herunder biogas.

Varmeforsyningsanlæg, hvis hovedformål er at levere energi til procesformål, falder uden for lovens anvendelsesområde. I henhold til Energistyrelsens praksis anses et varmeforsyningsanlæg for omfattet af Varmeforsyningsloven, hvis 50% af varmeproduktionen eller mere anvendes til rumopvarmning.

Derudover har Folketinget netop vedtaget et lovforslag, hvorefter anlæg, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring, hvor de produktions-

32

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

I forlængelse af de politiske målsætninger senest ved aftalen om Grøn Vækst 2.0 af 9. april 2010 oplever vi i øjeblikket en stigende efterspørgsel i relation til de juridiske rammer for organisering og finansiering af aktiviteter inden for biogasproduktion. Vi giver derfor i denne artikel et overblik over de økonomiske og juridiske rammer for organisering af sådanne biogasprojekter.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt inden for rammerne af denne artikel at give et overblik over samtlige relevante forhold af juridisk karakter, som man bør være særlig opmærksom på i forbindelse med biogasprojekter, herunder forhold af miljø- og planmæssig karakter.

anlæg, som leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW, undtages fra Varmeforsyningsloven. Ændringen trådte i kraft den 16. juni 2010.

Produktion og salg af biogas vil således være omfattet af Varmeforsyningsloven, uanset om det kollektive varmeforsyningsanlæg, der aftager biogassen, anvender biogassen til varmeproduktion til rumopvarmning eller procesformål under forudsætning af, at biogasanlægget ikke kan anses for et mindre anlæg efter de nye regler.

Producerer ejeren af biogasanlægget tillige varmen, vil biogasanlægget alene være omfattet af Varmeforsyningsloven, hvis 50% eller mere af varmeproduktionen anvendes til rumopvarmning.

Afregningsregler Er biogasanlægget omfattet af Varmeforsyningsloven, er priserne for biogasleveringen som udgangspunkt omfattet af det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, hvorefter alene bestemte nødvendige omkostninger må indregnes i priserne. Biogasanlæg, der leverer til et kollektivt varmeforsyningsanlæg er imidlertid omfattet af en undtagelse hertil, idet visse vedvarende

energianlæg må indregne et vist overskud i priserne.

Der har været flere sager i Energitilsynet om, hvad der er et rimeligt overskud. Der vil med henvisning til disse afgørelser kunne indregnes et overskud i størrelsesordenen ca. 5-6%.

I praksis kan et biogasselskab indgå en kontraktaftale med f.eks. et kraftvarmeværk – der også forsynes med naturgas – om at biogassen f.eks. skal leveres til substitutionsprisen. Substitutionsprisen kan f.eks. være naturgasprisen.

Hvis biogasprisen indbringes for Energitilsynet, og tilsynet tager sagen til behandling, vil vurderingen af prisens lovlighed og rimelighed ske dels på baggrund af den omkostningsbestemte pris dels på baggrund af en vurdering af det overskud, biogasselskabet eventuelt opnår. Dette betyder, at man vil kunne komme ud for, at en anvendt reference – eller substitutionspris tilsidesættes af Energitilsynet.

Med den gældende regulering i Varmeforsyningsloven vil biogasproducenter, der ikke tillige producerer el, dermed ikke eller kun i begrænset omfang få glæde af den forhøjede elafregningspris for biogas, der blev vedtaget i forbin-

delse med Regeringens energiforlig af 21. februar 2008.

Efter disse regler ydes der for elektricitet, fremstillet ved anvendelse af biogas alene, eller sammen med biomasse, et pristillæg, der fastsættes til det beløb, som sammen med markedsprisen (dvs. spotprisen for elektricitet i det pågældende område) udgør 77,2 øre pr. kWh (2010-niveau), og dermed sikres der en fast afregningspris for elektriciteten.

For elektricitet, fremstillet ved anvendelse af biogas sammen med andre brændsler (under 94% biogas), ydes et pristillæg på 41,9 øre pr. kWh (2010-niveau) for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas eller biomasse. De nævnte pristillæg indeksreguleres årligt.

Regeringen og Dansk Folkeparti har dog den 9. april 2010 indgået en politisk aftale om Grøn Vækst 2.0, der skal forbedre økonomien i biogasprojekter, hvorefter der skal indføres støtte til afsætning af biogas til naturgasnettet, således at støtten ligestilles med den nuværende støtte til afbrænding af biogas i de decentrale kraftvarmeværker via de forhøjede elafregningspriser.

Hvorledes denne støtte konkret vil blive udmøntet i lovgivningen er endnu ikke afklaret. Når støtten er blevet udmøntet i dansk lovgivning skal det dog bemærkes, at de pågældende bestemmelser først vil kunne træde i kraft, når der foreligger godkendelse fra EU.

Tilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogas I den politiske aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009 indgået mellem regeringen og Dansk Fol-

TEMA: MILJØ

keparti er der indgået aftale om gennemførelse af en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, bl.a. er der afsat en igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt til etablering af nye fælles biogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning af fællesanlæg i perioden 20102012. Under ordningen kan der ydes anlægstilskud på 20% af investeringen. Herudover vil den øvrige finansiering består af 60% kommunegaranteret låntagning og 20% egenfinansiering.

Fødevareministeriet har den 17. marts 2010 sendt udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogas i høring. I skrivende stund er denne bekendtgørelse endnu ikke endeligt udstedt, men ifølge bekendtgørelsesudkastet kan der udbetales et beløb op til 30 mio. kr. pr. anlæg, såfremt følgende hovedbetingelser er opfyldt: 1. Husdyrgødningen skal udgøre mindst 75% af den biomasse, der anvendes til produktion af biogas.

2. Egenfinansieringen skal udgøre mindst 20% af investeringen i etablering eller udvidelse af biogasfællesanlægget.

3. Tilskudet efter bekendtgørelsen kan højst udgøre 20% af de støtteberettigede udgifter.

Hvis der ydes andre offentlige tilskud, garantier eller lign., nedsættes tilskudet, således at den samlede offentlige støtte maksimalt udgør 45% af de støtteberettigede udgifter (75% hvis tilskudsmodtager er en mellemstor virksomhed og 65% hvis tilskudsmodtager er en lille virksomhed).

Som nævnt foreligger bekendtgørelsen i skrivende stund alene i udkast, hvorfor der vil kunne ske ændringer til det ovenfor nævnte i forbindelse med den endelige udstedelse af bekendtgørelsen.

Muligheder for kommunal lånegaranti Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis er udgifter til opførelse, vedligeholdelse samt forbedring af biogasanlæg forbundet via en gasledning til en kollektiv varmeforsyning omfattet af automatisk låneadgang efter Lånebekendtgørelsens bestemmelser om kollektive energiforsyningsanlæg.

Det betyder, at kommunalt ejede aktieselskaber uden konsekvenser for kommunens låneramme vil kunne deltage i biogasprojekter som lånefinansieres, ligesom en kommune vil kunne stille garanti for lån til opførelsen mv. af sådanne anlæg, uden at garantistillelsen belaster kommunens låneramme.

Mulige investorer og selskabsdeltagere De mulige investorer og selskabsdeltagere i et biogasprojekt kan være mange og forskelligartede.

Neden for gennemgås forskellige mulige investorer og selskabsdeltagere samt de lovgivningsmæssige rammer for en sådan deltagelse. Derudover opstilles der nogle modeller for selskabskonstruktion og ejerforhold, som kan overvejes i forbindelse med opstart af biogasprojekter. Eksemplerne er i sagens natur ikke udtømmende, og mange andre varianter kan opstilles.

Kommunal deltagelse For så vidt angår eventuel kommunal deltagelse som investor og dermed medejer af det selskab, som i givet fald skulle forestå anlægget og driften af biogasanlægget, skal det bemærkes, at kommuner kan investere i – og udøve - varmeforsyningsvirksomhed med henblik på forsyning af kommunens egne borgere.

Med dette grundformål vil en kommune således kunne investere i etableringen af et biogasanlæg – og forestå driften heraf – enten alene eller i samarbejde med andre.

Etableringen og driften af biogasanlægget kan finde sted i kommunalt regi eller i et selskab med begrænset hæftelse som f.eks. et aktieselskab ejet fuldt ud af den pågældende kommune – eller mere relevant – ejet i fællesskab med andre.

Det skal her bemærkes, at hvis der tillige produceres elektricitet, er der i Elforsyningslovens § 4, stk. 1, krav om, at aktiviteten drives i et selskab med begrænset ansvar, idet en kommune alene kan deltage i sådan elproduktionsvirksomhed, hvis dette sker gennem et selskab med begrænset ansvar.

Det skal endelig bemærkes, at Indenrigsministeriet i sin praksis har taget stilling til, at en kommune kun kan etablere og drive et biogasanlæg med henblik på forsyning af varme til borgere i en anden kommune, hvis dette er en nødvendig forudsætning for, at den førstnævnte kommune kan varetage sine opgaver vedrørende biogasvirksomhed med henblik på varmeforsyning til kommunens egne borgere, eller såfremt betingelserne for salg af overkapacitet er opfyldt.

Kommunalt ejede selskaber, herunder varmeforsyningsselskaber En kommunal multikoncern kan formentlig – f.eks. via sit varmeforsyningsselskab – investere i og deltage i driften af et biogasanlæg, i det omfang formålet med etableringen af biogasanlægget er, at biogassen skal anvendes til varmeproduktion til fremføring i selskabets varmeforsyningsområde.

Såfremt varmeforsyningsselskabet samtidig med investeringen i biogasanlægget måtte investere i et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som skal have til formål at levere varmeforsyning til et godkendt varmeforsyningsområde efter varmeforsyningsplanen, kan der måske endvidere argumenteres for, at etableringen af biogas-

anlægget vil kunne indregnes som en omkostning i den kommende varmepris.

Det kan dernæst ikke afvises, at et sådant varmeforsyningsselskab vil kunne investere i et biogasanlæg, selvom biogassen skal anvendes til varmeproduktion med henblik på forsyning af varmeforbrugere i et andet område, når selve aktiviteten med produktion og salg af biogas vil være omfattet af Varmeforsyningslovens bestemmelser som en varmeforsyningsaktivitet, som varmeforsyningsselskabet via et andet selskab er berettiget til at deltage i efter Varmeforsyningslovens § 23m, stk. 2, uden at dette betragtes som en væsentlig ny aktivitet i koncernen.

I sidstnævnte situation vil der under alle omstændigheder være behov for at benytte fri egenkapital i koncernen, idet der ikke kan anvendes bundne varmeforsyningsmidler til investering i et anlæg, som ikke har til formål at forsyne selskabets egne varmeforbrugere.

Det bemærkes herudover, at det i givet fald skal undergives en nøjere vurdering, i hvilket omfang et planlagt salg af restprodukter – eventuel efter forarbejdning heraf – vil være inden for rammerne af de aktiviteter, som kan udøves af varmeforsyningsselskabet, men som afhængig af størrelsen af aktiviteterne kan kræve godkendelse efter Varmeforsyningslovens § 23m, stk. 1, af Klima- og energiministeren.

Det bemærkes, at der ikke ud fra denne synsvinkel vil være problemer med at deltage i en eventuel elproduktion som led i etablering og driften af biogasanlægget.

Endelig skal det bemærkes, at det - afhængigt af den konkrete situation - skal afklares hvorvidt varmeforsyningsselskabet, hvis dette i dag er fritaget for skat efter Selskabsskattelovens regler, kan deltage i en sådan aktivitet, uden at betingelserne for skattefritagelsen dermed anses for overtrådt.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

c

33

TEMA: MILJØ

Landmænd som interessenter/ selskabsdeltagere Under den forudsætning, at et givent biogasanlægget primært skal baseres på fast og flydende husdyrgødning er det væsentligt, at landmændene i området deltager i projektet under den ene eller den anden form.

En mulig model kan være, at landboforeningen koordinerer, at der etableres et selskab – A.m.b.a. eller lignende – som ejes af de deltagende landmænd, som foretager forholdsmæssige kapitalindskud i dette selskab, der så igen kan skyde kapital ind i et selskab, som ejes i fællesskab med andre, og som skal opføre og drive biogasanlægget.

En anden model kan være, at landboforeningen koordinerer etableringen af et selskab ejet i fællesskab af landmændene, men uden de store kapitalindskud. Dette selskab vil kunne fungere som ”administrationsselskab” i forhold til at indgå aftaler med biogasselskabet om levering af fast/flydende husdyrgødning, modtagelse af eventuelle væskefraktioner tilbage med henblik på gødskningsformål, samt principper for betaling herfor.

I denne model vil landmændene således ikke have en indirekte ejerandel i biogasselskabet, men det vil under alle omstændigheder være væsentligt at sikre sig, at der indgås langvarige kontrakter mellem den enkelte landmand og ”landmandsadministrationsselskabet” indeholdende bl.a. leve-ringspligt i forhold til den husdyrgødning, som opstår på den enkelte bedrift, ligesom biogasselska-bet i denne model bør have en ret til at indtræde i sådanne kontrakter, såfremt ”landmandsadmini-strationsselskabet” måtte komme i misligholdelse, gå konkurs eller lignende.

Varmeselskaber som interessenter/selskabsdeltagere.

Det kan overvejes, om ikke-kom-

34

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

munalt ejede varmeforsyningsselskaber i området kunne have en interesse i at investere i – og være medejer af – et biogasanlæg.

Rent teknisk har det som en forudsætning, at eksisterende, helt eller delvist naturgasdrevne varmeværker kan ”konverteres” til biogasfyrede værker.

En sådan mulighed vil i givet fald medføre, at der vil kunne investeres kapital fra varme-værket i et selskab ejet i fællesskab med andre, som skulle forestå etableringen og driften af et bio-gasanlæg.

Det må i den sammenhæng overordnet være en forudsætning, at en sådan investering fra varmeværkernes side kan ”forsvares” som en fornuftig investering i henhold til Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, ligesom mulighederne afhænger af de eksisterende varmeselskabers muligheder for at komme ud af eksisterende – eventuelt langvarige – kontrakter om aftag af naturgas fra de respektive naturgasforsyningsselskaber.

Uanset om andre, ikke-kommunalt ejede varmeselskaber vil investere kapital i og dermed være medejere af et biogasselskab, vil det under alle omstændigheder i forbindelse med et sådant biogasprojekt skulle sikres, at der er fornødne afsætningsmuligheder for den producerede biogas i form af leverancer til sådanne varmeværker.

Ligesom ved de kommunalt ejede varmeselskaber vil det skulle afklares, hvorvidt varme-forsyningsselskabet, hvis dette i dag er fritaget for skat efter Selskabsskattelovens regler, kan deltage i en sådan aktivitet, uden at betingelserne for skattefritagelsen dermed anses for overtrådt.

Private investorer som selskabsdeltagere Endelig vil der være mulighed for, at private investorer, fonde eller lignende, kan gå ind som inve-storer ved etableringen af biogasanlægget.

Ud fra et traditionelt investor-

synspunkt vil dette indebære et krav om indflydelse i biogas-selskabet i forhold til den forholdsmæssigt investerende kapital.

Såfremt en privat investor skal fremkomme med et betydelig investering, må der således imødeses et krav om – om end ikke bestemmende indflydelse – så i hvert fald en indflydelse i bio-gasselskabet, så den private investor ikke kan ”majoriseres”.

Såfremt biogasanlægget primært etableres med henblik på salg af biogas til varmevær-ker/ kraftvarmeværker med henblik på varmefremføring, vil de oven for nævnte begrænsninger efter Varmeforsyningslovens hvile-isig-selv-princip og rammerne for adgang til udbyttebetaling efter gældende regler måske udgøre en barriere for at få private investorer med, jf. dog at vilkårene herfor forventes at blive forbedret i forbindelse med udmøntningen af aftalen om Grøn Vækst 2.0.

Ved overvejelser om i stedet at etablere et biogasanlæg med

Model 1

Landmand 1

Landmand 2

Landmands –A.m.b.a.

leverancer evt. gødningsleverancer

Varmeselskab A.m.b.a.

ejerandel

ejerandel

m.fl.

Varmeselskab A.m.b.a.

ejerandel

Kommunalt ejet Forsyningskoncern ejerandel

Slagteriindustri

Fiskeindustri

leverancer

leverancer

Biogasselskab A/S

Primært produktion og videresalg til varmeforsyningsformål

TEMA: MILJØ

henblik på primært elproduk-tion i selskabet, vil det efter gældende regler alt andet lige medføre forbedrede muligheder for en kommercialisering af driften, ligesom mulighederne for udbyttebetaling i givet fald vil forbedres markant.

Et sådant koncept vil dog omvendt medføre udfordringer i forhold til etableringen af det nødvendige aftalegrundlag med ”leverandørerne” i form af landmændene og eventuelt slagteriindu-stri m.v., da der her vil være klart modsatrettede interesser.

Det forekommer i denne sammenhæng ikke sandsynligt, at eksempelvis landmændene vil binde sig kontraktmæssigt til levering af husdyrgødning for en længerevarende periode, såfremt selskabet etableres på et mere kommercielt grundlag med fortjeneste ved elproduktion for øje og med mulighed for udbetaling af større udbytter til private investorer.

Det kan herved nævnes, at Lemvig Biogasanlæg A.m.b.a., som er Danmarks største etable-rede anlæg, og som har en primær elproduktion, er ejet af ca. 75 landmænd, som er andelshavere i selskabet. De 75 landmænd er samtidig leverandører til selskabet, og dermed er den oven for nævnte interessekonflikt i forhold til prissætning af leverancer af husdyrgødning til anlægget ikke til stede.

Det kan i den sammenhæng under alle omstændigheder konkluderes, at en ejerkreds bestående af f.eks. landmænd og forsyningsselskaber vil medføre bedre muligheder for etablering af det samlede aftalekompleks – set i forhold til en model med private investorer.

Ejer- og selskabsmodeller På siderne her opstilles en række eksempler på mulige modeller for selskabskonstruktion og ejerforhold, som kan overvejes i forbindelse med opstart af biogasprojekter.

Model 2

Landmand 1

Landmand 2

m.fl.

Kommunalt ejet Forsyningskoncern

Landmands–A.m.b.a.

ejerandel

Varmeselskab A.m.b.a.

ejerandel

Biogas samt evt. elproduktion

Biogasselskab A/S

biogasleverance

Model 3

- ejer - leverandør - aftager (evt.)

Landmand 1

Landmand 2

3

Biogasselskab A.m.b.a.

4

5

6

m.fl.

Biogas- og elproduktion. Evt. salg af biogas til varmeværker

Model 4

Landmand 1

Landmand 2

m.fl.

Privat investor

Kommunalt ejet Forsyningskoncern

ejerandel ejerandel

Biogasselskab A/S

Biogas og primært elproduktion

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

35

NYT FRA KTC

Nordisk kommunalteknisk møde på Island i vulkanaskens skygge

Der var stor interesse for den gennemførte besigtigelse til de områder, hvor askelaget har dækket land og bygninger.

Island i vulkanaskens skygge

Ny stemme i telefonen Siden 25. maj har KTCs medlemmer og samarbejdspartnere mødt en ny stemme i telefonen, når de har ringet til sekretariatet i Silkeborg. Den nye stemme tilhører KTCs nye bogholder og sekretær Lilian Bredgaard, der har afl øst Marianne Dahlhus Hoffmann på denne nøglepost.

Lilian Bredgaard har mange års erfaring fra regnskabsafdelinger i det private erhvervsliv – senest som bogholder hos Nissens a/s i Horsens. ”I KTC får jeg en tæt kontakt til foreningens medlemmer og kunder, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til. Jeg kommer Lilian Bredgaard – ny bogholder og sekretær hos KTC.

36

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

også til at sidde med hovedansvaret for hele regnskabet. Det er en stor og spændende udfordring, som jeg også glæder mig til at tage fat på,” siger Lilian Bredgaard og tilføjer, at det derudover var alsidigheden i stillingsindholdet, der fi k hende til at søge stillingen.

Det nærliggende havnebyggeri på fastlandet til betjening af søtrafikken til Vestmannarøerne vakte deltagernes interesse.

/ afane marie Clausen, sekretariatsleder, ktC

KTCs formand, Torben Nøhr, deltog sammen med øvrige nordiske repræsentanter i den islandske søsterorganisation SATS årsmøde i begyndelsen af maj.

Repræsentanterne fra alle de nordiske lande var især optaget af de store konsekvenser af fi nanskrisen, som har ramt teknik- og miljøsektoren over hele Norden.

Den islandske formand, Erlendur Árni Hjálmarson, kunne berette om en kæmpesatsning på byggemodning af grunde, som nu er blevet usælgelige på grund af krisen, og som truer mange kom-

muners økonomi - specielt omkring Reykiavik. Trods de svære tider for alle borgere og mange kommuner i Island er det dog generelt vurderingen, at bunden er nået, og landet er på vej ud af fi nanskrisen gennem hårdt arbejde og tilbagevenden til gamle dyder. Årsmødet blev gennemført i Hvolsvollur nær Eyafjelljøkull og vulkanen trak i alle deltagere. Der var stor interesse for den gennemførte besigtigelse til de områder, hvor askelaget har dækket land og bygninger. Men også det nærliggende havnebyggeri på fastlandet til betjening af søtrafi kken til Vestmannarøerne vakte deltagernes interesse.

NYT FRA KTC

Inspirerende internationalt samarbejde Fire jyske kommuner var i dagene 26. – 29. maj værter for et fagligt besøg fra hele verden / af ane marie Clausen, sekretariatsleder ktC

Kommunalteknikere fra 12 lande deltog i IFMEs Board Meeting, som fandt sted i Danmark i maj.

IFME, som er forkortelsen for International Federation of Municipal Engineers, er en verdensomspændende organisation af kommunale teknikere, som KTC er medlem af.

Der deltog blandt andet kommunalteknikere fra New Zealand, Sydafrika, Canada, England, Holland, Sverige og Finland i mødet, hvor Ålborg kommune var vært for den offi cielle velkomst og det formelle IFME-bestyrelsesmøde. ”Det er væsentligt at deltage i internationalt samarbejde og lade sig inspirere af andre,” udtaler Torben Nøhr, KTC. ”Gennem IFME har vi mulig-

IFME - International Federation of Municipal Engineers Formålet med IFME er at styrke den faglige udveksling imellem landene og give kommunale teknikere et internationalt netværk, som blandt andet kan anvendes hvis man ønsker at knytte internationale kontakter.

IFME gennemfører hvert tredje år en stor faglig konference for kommunalteknikere, som næste gang fi nder sted i Helsingfors i 2012 under temaet ”Sustainable cities”. IFME-netværket kan også benyttes til planlægning af studiebesøg, hvor det kan være en stor fordel at have et lokalt kontaktnet til at fi nde de rigtige kontakter. KTCs sekretariat kan formidle kontakten til de deltagende landes formænd, som er parate til at sikre videre kontakter til byer eller områder, hvor man fra kommunal side kan ønske at afl ægge et besøg.

hed for at danne netværk til mange landes kommunalteknikere og få en fornemmelse for de arbejdsvilkår, der gælder i meget forskellige lande. Det er et nyttigt spejl at holde op imod de vilkår og muligheder, vi har som danske kommunalteknikere,” siger Torben Nøhr.

Besøget i Danmark var tilrettelagt med fokus på vedvarende energi og bæredygtige løsninger på energi og miljø, samt byudvikling og udvikling i det åbne land.

Der var tilrettelagt besøg i Frede-

rikshavn Kommune, hvor gæsterne så på energi og miljøudvikling med fokus på vindkraft og afl agde et besøg på Skagens gren i stiv kuling.

Et besøg på bølgeenergicentret i Hanstholm viste med al tydelighed det potentiale, der fi ndes i bølgeenergien og vanskelighederne ved at tøjle denne energikilde. Der var stor faglig interesse for den anvendte teknologi og mulighederne i at anvende bølgeenergi. Der blev ligeledes afl agt et besøg ved det kommunale biogasanlæg på Mors.

Imellem besøgene havde de internationale gæster rig lejlighed til at se på den udstrakte anvendelse af vindenergien over alt i landet i form af de mange vindmøller, der karakteriserer det danske landskab. Desuden besøgte gæsterne et par turistfremme- og udviklingsprojekter: Jespershus Resort på Mors og Ferskvandscentret i Silkeborg, som begge har stort lokalt engagement, og hvor der er et tæt kommunalt udviklingssamarbejde. Disse besøg vakte stor begejstring i det øvrige tæt pakkede faglige program. ”Det var interessant at møde kolleger fra andre lande og drøfte udvikling i det åbne land, planlægning af landbrugets udvikling, turismen, energianlægsplacering, osv., som viser, at vi står med de samme udfordringer over hele verden,” siger Lillian Kristensen, teknisk direktør i Morsø Kommune og formand for KTCs internationale faggruppe, der har stået for det faglige program.

ERFAREN MILJØ INGENIØR – TIL MILJØAFDELING I NCC, HELLERUP

www.ncc.dk Ansøgningsfrist: 1. august 2010 Vi søger en erfaren ingeniør til vores kontor i Hellerup, der kan stå for projektering og opførelse af renseanlæg og biogasanlæg over hele landet.

Læs mere på www.ncc.dk TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

37

NYT FRA KTC

Birmingham fra industriby til moderne storby KTCs studietur til ­Birmingham byder på en rejse gennem tiden i ­Englands næststørste by

landske arkitektfirma Mecanoo har tegnet et spektakulært og yderst bæredygtigt hus, der i sin opbygning og indretning vil ændre radikalt på opfattelsen af, hvordan et bibliotek i fremtiden skal se ud.

Birmingham og West Midlands Mere infrastruktur med OPP og OPS Inspirationstur med KTC 4. – 7. november 2010 Tilmeld dig via www.ktc.dk

Bygningsbevaring og juveler Det mest interessante bevaringsprojekt er imidlertid at finde i den nordlige del af bymidten i det såkaldte ”Jewellery Quarter”. Et stort erhvervsområde der i et par hun-

/ Af Paul Børling, arkitekt maa

Glimtende i solen, som trods alt skinner fra tid til anden i England, rejser stormagasinet Selfridges futuristiske bygning sig over Birminghams indre by. Og det forekommer ganske typisk for Birminghams genrejsning, at det er et stormagasins facade, der er ophøjet til arkitektur-ikonet for byen.

I 1960erne og 70erne handlede det primært om at etablere et lettilgængeligt indkøbsmiljø i bymidten, med gode tilkørselsog parkeringsforhold. Det gik ud over ikke så få ældre bolig- og erhvervsejendomme, som datidens smagsdommere ikke fandt bevaringsværdige.

Revitaliseret bymidte I løbet af 1980erne ændredes den gængse holdning til bygningsbevaring og bymiljø imidlertid. Godt hjulpet på vej af den massive krise i industrisamfundet og nødvendigheden af at udvikle byerne fra industribyer til nye funktioner, tog kommunen initiativ til at genrejse Englands næststørste by.

Mest markant er den omfattende renovering af byens største indkøbscenter ”The Bullring”, hvortil det nævnte stormagasin knytter sig.

Opførelsen af et nyt hovedbibliotek er netop igangsat. Det hol-

38

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Kreativitet langs kanalerne Markante udtryk for bevaringsbegejstringen ses omkring den indre by og nærmeste omegns vidtstrakte kanalsystem.

Langs de ofte utroligt snævre og smalle kanaler er skudt en varieret erhvervsbygningsmasse op.

Fra værksteder og fabrikker til pakhuse og oplagspladser er der i århundrede blevet bygget stort som småt. Og de fleste af disse funktioner er i dag overflødiggjort og har dermed lagt op til en storstilet omdannelse af de meste attraktivt beliggende bygninger og strukturer. Hvad, det ikke har kunnet betale sig at bevare og omdanne, er mange steder faldet til fordel for opførelse af nye, interessante boliger og kontorkomplekser.

drede år er udviklet fra småværksteder i baghaverne til et enestående industriområde, hvor næsten al produktion handlede om smykkefremstilling og fabrikation af små blikvarer og andet ”krims-krams”.

Endnu i dag regnes området for at rumme den største koncentration af smykkefremstilling i England, og ca. 6.000 personer er beskæftiget her.

Kommunen og fredningsmyndighederne har lagt en fin plan for bevaring af området, og her er det muligt at se talrige eksempler på det seneste par hundrede års lettere industribyggerier.

Learning City De helt store, områdebaserede omdannelsesprojekter er besluttet

og så småt ved at blive realiseret.

Indtil videre er det undervisningen der har vist vejen i nyopførte bygninger til universitet, inkl. et oplevelsescenter der kan sammenlignes med et eksperimentarium / teknisk museum. Under overskriften ”Learning City” er området under udvikling om end det kniber med at få de private boliginvestorer med lige for tiden.

Som symbol på omdannelsesområdet er det tanken at bruge mere end 10 mio. £ på at anlægge en godt 3 HA stor ny park, der vil blive det største rekreative område tæt på bymidten.

Fra Lee Banks til Park Central Et gennemført, områdebaseret revitaliseringsprojekt ses umiddelbart syd for bykernen. Her lå et klassisk engelsk arbejderkvarter. ”Lee Bank Estate” hed området og de røde rækkehuse blev stort set alle sammen saneret i 1960erne og begyndelsen af 1970erne og erstattet af nye boliger i beton. Her som så mange andre steder fik det sanerede boligområde imidlertid lov til at sejle deres egen sø og allerede i slutningen af 1990erne var området igen saneringsmodent. En helhedsplan blev vedtaget og endnu engang blev alle boliger i området nedrevet, og erstattet af nye, tidssvarende etageboliger, placeret i rare grønne omgivelser og ikke mindst suppleret med erhvervsmuligheder, samt butikker og kulturelle institutioner.

Projektet afsluttes i 2012 og skulle på det tidspunkt have kostet godt og vel 2 milliarder kroner.

NYT FRA KTC

Vejvedligeholdelsen er afsat for de næste 25 år Birmingham Byråd har ­udbudt for £2.700 mio. vejvedligeholdelse. ­Kontrakten omfatter at ­reparere, modernisere og vedligeholde byens vejnet i 25 år med start 1. april i år.

På KTCs studietur til Birmingham, møder deltagerne ledende medarbejdere fra Birmingham. De vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter i regionen.

I forbindelse med udbudet sagde byrådsmedlem Len Gregory, kabinetsmedlem for transport og vedligehold af veje: “Byrådet går forrest med et banebrydende projekt, som, jeg mener, vil sikre byen Birmingham et godt vejnet. Dette projekt vil stille en betydelig kapitalinvestering til rådighed for vores veje for at få

Program: Birmingham og West Midlands BEMÆRK: Ændringer i programmet kan forekomme! Ved afrejse vil det endelige program, samt uddybende kompendium om destinationen blive udleveret.

Onsdag d. 3. november 2010 Vi flyver direkte København – Birmingham t/r. Udrejse kl. 8.55 med ankomst lokal tid kl. 9.55.

Transfer med turistbus fra luft-

dem op på en god standard og så opretholde denne i en generation.”

“Processen med at nå frem til udpegelsen af en foretrukken udbyder har med rette været minutiøs. Vi modtog to særdeles gode tilbud, og disse er blevet grundigt evalueret. Vi har undersøgt et antal ’value for money’ muligheder, som retfærdiggør denne proces” “Resultatet er en potentiel aftale, som kan udmønte sig i det godt vedligeholdte hovedvejsnet, som folk i Birmingham fortjener.

OPP-projektet omkring vedligehold og administration af hovedveje løber over 25 år, med en serviceudbyder fra den private sektor.

Birmingham har over 2.500 km hovedvej, hvilket inkluderer 96.000 gadelys, 1.000 lyskryds og over 850 broer, konstruktioner og tunneller. At administrere og vedligeholde alle disse aktiver er inkluderet i OPP-projektet.

Birminghams Byråd modtog for første gang et OPP-kredittilbud i

havn til hotel. Indkvartering på hotel i city, enkeltværelser.

Efter indkvartering kigger vi på byen omkring hotellet så vi får et indtryk af hvor vi nu er. Og så spiser vi frokost før vi om eftermiddagen besøger kommunen, hvor vi bliver modtaget på rådhuset.

Her får vi en indføring i byens overordnede politik med hovedvægt på det tekniske og trafikale område. Herefter – og resten af eftermiddagen - en guidet rundtur i byen, hvor vi bl.a. kigger på nogle af de eksempler vi har hørt om.

oktober 2003 på £379 mio. Dette beløb er efterfølgende blevet øget med yderligere £229 mio.

Storbyen Birmingham vil være den første myndighed, der gennemfører et OPP-projekt omkring hovedveje i denne målestok og rækkevidde. Portsmouth Byråd gennemførte det første OPP-vejprojekt i 2006, men for et langt mindre hovedvejsnet.

Kontrakten indeholder følgende serviceydelser: At investere for at fjerne efterslæb på vedligehold og hæve standarden; At administrere hovedvejsaktiviteter, så som inspektioner, vurderinger og anlæg på vejnettet; At udføre igangværende vedligehold for at opretholde den fornødne standard på aktiverne; og At stille driftsmidler til rådighed til nødsituationer og aktiviteter så som vinter grusning.

Birmingham vil modtage en £608 mio. OPP-kredit fra regerin-

Torsdag d. 4. november 2010 Vi bruger dagen i selskab med dels KTCs søsterorganisation, dels rådgivere, der kan fortælle om den engelske version af OPP: PFI. Vi får både grundige introduktioner og rundvisninger.

Fredag d. 5. november 2010 Vi bruger formiddagen på at se på byudviklingseksempler i centrum.

Rundturen slutter ved frokosttid, og deltagerne sørger selv for frokost og har eftermiddagen til fri disposition.

Highways - service Highways administrerer og vedligeholder • 9.100 veje • 94.500 gadelygter • 12.800 parkeringspladser • Trafik for 500.000 køretøjer om dagen • 13.600 vejskilte • 7.925 lyskryds • 5.220 km fortove • 2.500 km vejbelægning i alt • 920 fodgængerovergange

gen. Denne svarer til £1.220 mio. i form af et kontanttilskud over de 25 år, kontrakten løber (£48,9 mio. om året).

Lørdag d. 6. november 2010 Med bussen pakket til hjemturen, kører vi endnu en tur rundt i og omkring byen.

Turens hovedvægt bliver at kigge på den enorme byudvikling, der er sket omkring Birmingham i de seneste tiår.

Vi flyver hjem kl. 19.10 med forventet ankomst i Kastrup kl.

22.00.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

39

NAVNE

Ny direktør i spidsen for udviklingen af Odense Odenses nye udviklingsdirektør hedder Janus Krarup. Den 43-årige cand. jur. har solid erfaring med erhvervsudvikling, bl.a. som vicedirektør i Erhvervs- og byggestyrelsen.

Stadsdirektør i Odense Kommune Jørgen Clausen har store forventninger til den nye udviklingsdirektør, der blev udvalgt i konkurrence med 38 andre kandidater. ”Janus Krarup kommer med en stærk erfaring, og hans hidtidige virke vidner om en yderst kompetent

Lone Kørnøv, leder af Det Danske Center på Miljøvurdering, udnævnt til professor ved Aalborg Universitet Da det danske Center for Miljøvurdering blev præsenteret offi cielt 28. april blevd Lone Kørnøv ved samme lejlighed den 25. kvindelige professor på Aalborg Universitet og den 10. på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på AAU .

Lone Kørnøvs forskning på AAU har gennem årene været kendetegnet af interaktion og samarbejde med det omgivende miljø, f.eks. som samarbejdspartner i fl ere projekter med Miljøministeriet, som ejer af egen rådgivningsvirksomhed gennem syv år og som ansat i COWI A/S Hendes forskningsinteresser er koncentreret omkring miljøvurderingens anvendelse i planlægning og regulering, herunder hvorledes man får integreret miljøvurderingen på demokratisk og reel vis i de faktiske beslutningsprocesser.

40

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

leder, der har fokus på at få skabt resultater. Samtidig har Janus en moderne og innovativ lederprofi l, der matcher de opgaver, som jobbet byder på,” siger Jørgen Clausen.

Formand for Udviklingsforum Odense C.C. Nielsen udtrykker også stor tilfredshed med valget af udviklingsdirektør: ”Janus Krarup er bredt anerkendt som en dygtig netværksopbygger, der skaber fremdrift omkring sig. Udviklingsforums bestyrelse er rigtig godt tjent med denne ansættelse, som giver os

en direktør, der vil fortsætte og udvikle det igangsatte arbejde,” siger C.C. Nielsen.

Janus Krarup, som tiltræder i Odense den 1. august, har en fortid som vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005-07). Her havde han bl.a. særligt ansvar for regional udvikling, innovationspolitik, Globaliseringsråd og iværksætteri. Inden da var Janus Krarup kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

De seneste år har Janus Krarup arbejdet som konsulent, først som

...

senior manager i ReD Associates og efterfølgende som medejer i Friis, Marcussen & Krarup. Fokus i dette arbejde har bl.a. været ledelse, organisationsudvikling og innovation af og i politisk styrede organisationer.

Selv glæder Janus Krarup sig til opgaven i Odense: ”Posten som udviklingsdirektør i Odense er en kæmpe personlig og faglig udfordring, som jeg glæder mig til at kaste mig over. Der er allerede lagt et solidt fundament for Odenses udvikling. Jeg ser frem til at bruge mine erfaringer til at forstærke og udvikle indsatsen yderligere de kommende år,” siger Janus Krarup.

Bestyrelsen for Center for Energibesparelser på plads Bestyrelsen for Center for Energibesparelser er blevet udpeget af klima- og energiminister Lykke Friis. Foruden den allerede udpegede formand Erik Jacobsen, teaterchef for Det Kongelige Teater, kommer bestyrelsen til at bestå af: Ulla Röttger, direktør for I/S Amagerforbrændingen, Carsten Rode, professor, sektionsleder for Bygningsfysik og Installationer, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU, Anders Nørskov, direktør i CEDI, Gösta Knudsen, stadsarkitekt i Århus Kommune, Eva Steensig, sociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S, og Christina Hvid, tidligere adm. direktør for Danske Slagterier.

Teaterchef Erik Jacobsen er udpeget til formand for Center for Energibesparelser. Arkivfoto: Erik Refner/Scanpix

By- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune stopper By- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune, Jacob Nordby, tiltræder stillingen som kommunaldirektør i Ringsted første august og stopper dermed i Frederiksberg Kommune op til sommerferien. ”Jeg vil gerne ønske Jacob Nordby tillykke med jobbet som kommunaldirektør i Ringsted. Jacob har gjort et virkelig godt stykke arbejde her på Frederiksberg Rådhus, så selv om jeg er ked af ikke længere at skulle have ham

med på holdet, så forstår jeg godt, at han har takket ja til de nye og spændende udfordringer” udtaler fungerende kommunaldirektør Bjørn Thomsen.

Jacob Nordby ser frem til som kommunaldirektør at få ansvaret for en hel organisation, og selv om det kan være svært at sige farvel til Frederiksberg Kommune, kolleger og medarbejdere, så er det også en chance for at prøve kræfter med nye udfordringer

”Ringsted er en gammel købstadskommune med land og by, den ligger godt og har ligesom Frederiksberg ambitioner. Jeg glæder mig til at få lov til at præge en hel organisation lige fra økonomistyring over talentudvikling til at skabe rammerne for fremtidens kommune” siger Jacob Nordby”.

Direktionen vil efter sommerferien tage skridt til at få genbesat stillingen.

KTCs ÅRSMØDE 2010

KTC Konferencen 2010 - KTCs Årsmøde

Teknik og Miljø 2010 - 2020 - Hvem styrer den tekniske sektor i 2020?

- Kommunal eller privat?

- Klarer teknik- og miljø-området kampen om pengene til velfærd?

- Hvilke sektorer prioriteres op – og hvilke er blevet mindre?

- Hvilke chefroller?

Læs mere om programmet på de tre næste sider og tilmeld dig på: www.ktc.dk

Konferencen foregår 23. - 24. september 2010 i Den Sorte Diamant, København.

Foto: Karsten Bundgaard

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

41

KTCs ÅRSMØDE 2010

KTC-konferencen 2010:

Teknik og Miljø 2010 – 2020 - KTCs årsmøde Det kommende tiår udfordrer teknik- og miljøsektoren. Vi skal løse store vigtige samfundsmæssige opgaver på klimaog energiområdet, natur- og miljøområdet, i forhold til infrastrukturen og i samarbejde med transportsektoren.

Samtidig forandres samfundet som følge af globaliseringen og den nye internationale arbejdsdeling.

Hvor bringer dette os hen? Når vi de ønskede mål? Og hvordan løses opgaverne i det hele taget I sektoren i 2020?

Det har vi bedt en række forskere og eksperter give os et bud på. Hvor er vi om 10 år, hvordan kom vi derhen? Og hvordan er vores relationer til borgere, interesseorganisationer og politikere?

KTC ønsker at dreje opmærksomheden fra den øjeblikkelige prioriteringsdiskussion og i stedet sætte teknik- og miljøområdets rolle og visioner til debat. KTC vil have den tekniske sektor til at løfte blikket og styrke troen på fremtiden gennem en spændende diskussion af muligheder og udfordringer i det kommende årti.

Unge kommunalpolitikere har magt til at forandre og forme fremtiden. Derfor har vi bedt en række helt unge kommunalpolitikere debattere med de erfarne oplægsholdere. Hvilken rolle skal den tekniske sektor efter deres opfattelse spille i kommunerne i år 2020? Hvordan ser de grundlaget for en kommunal teknisk sektor Og hvad betyder dette for ledelsen af det tekniske område og for medarbejdere?

Konferencen har styrket fokus på de faglige emner, der optager mange af KTCs nye medlemmer og andre kommunale fagpersoner. Med dette program håber KTCs bestyrelse at have skabt en ny tradition for faglig fordybelse, samtidig med at blikket løftes og udsynet styrkes på KTCs årsmøde. År 2010 er jubilæumsåret for Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniøren, som bliver 100 år 1. september 2010. Det vil præge årsmødenummeret, som samtidig vil være et jubilæumsnummer.

Velkommen til årsmødet 2010!

Torben Nøhr Formand

TEKNIK & MILJØ 2010-2020 – KTCs årsmødekonference Program:

42

Torsdag d. 3.9.

12.00 – 13.00

Frokostbuffet Fælles for KTC-medlemmer (efter generalforsamling om formiddagen) og for øvrige deltagere

13.00 – 13.10

Velkommen til København v. teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard

13.10 – 13.20

Indledning ved KTC-formand Torben Nøhr Kommunale udfordringer og fremtidsmuligheder. Hvorfor er der behov for at se langt frem lige nu?

13.20 – 14.30

Hvordan får samfundet løst sine vigtige opgaver på det tekniske område i 2020?

Konferenceleder Ask Rostrup, politisk redaktør i DR, indleder med at sætte rammerne for dagens tema og løfte udsynet til 2020 15 minutters oplæg ved: Lektor Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole: Hvordan ser den tekniske sektor ud i 2020 i forhold til de andre kommunale sektorer?

Arkitekt David Zahle, partner i BIG: Hvordan ser byen ud i 2020?

Et bud på de boliger og offentlige byggerier, der vil præge 10-erne.

Sekretariatsleder Christian Ege, Det økologiske råd: Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk tilstand i vandløb, søer og i havet?

Mangler bekræftelse: Er tilgængelighed og mobilitet blevet forbedret?

Hvordan er det lykkedes at få halvdelen af trafikvæksten over i den kollektive transport?

14.30 – 15.00

Kaffepause

15.00 – 16.00

15 minutters oplæg ved: Mette Wier, direktør i AKF og medlem af Klimakommisionen: Hvordan har vi opfyldt klimavisionen i 2020?

Den kommunale rolle i realiseringen af FNs klimastrategi.

Mangler bekræftelse, Realdania: Hvordan sikrede man, at der fortsat er liv på landet i 2020?

Mangler bekræftelse: Hvor er det lykkedes rådgivere og entreprenører at overtage kommunale opgaver?

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

KTCs ÅRSMØDE 2010

16.00 – 17.00

Unge kommunalpolitikeres syn på teknik og miljø i 2020 Tre unge kommunalpolitikere debatterer deres syn på organisering og prioritering af de tekniske områder (byer, miljø, infrastruktur, mv.) med dagens oplægsholdere og KTC-formand Torben Nøhr

17.00

Afrunding af dagen v. Ask Rostrup

17.15 – 19.00

Havnebesigtigelse fra kanalbådene. Københavns kommune inviterer på et glas og en sejltur i den sydlige del af ­Københavns havn med introduktion til havnerensning og nybyggeri langs havnen.

19.00

Landgang.

Herfra spadserer deltagerne til hotel SAS Radisson, Amager Boulevard

20.00

Middag med underholdende indslag v. Københavns kommune

Fredag d. 24.9. KTC-konferencen 2010 fortsætter KTCs topfolk fra det kommunaltekniske områdes mange faglige specialer diskuterer inden for hver deres område udviklingen nu og i tiden frem mod år 2020. Der debatteres med indbudte eksperter fra den tekniske sektor: ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner, private leverandører og øvrige interessenter fra f.eks. interesseorganisationer.

9.00 – 9.30

Teknik- og miljødirektør Hjalte Aaberg, Københavns kommune Hvor er København i 2020?

9.30 – 12.00

Session 1-6 Konferencen deles op i 6 separate sessions med hver sit faglige tema.

Temaerne følger op på torsdagens blik frem på 2020 gennem spændende oplæg og debat om de enkelte faglige ­områders udfordringer

Session 1

Vand og natur

Session 2

Digitalisering og effektivisering

Session 3

Tilgængelighed og mobilitet

Session 4

Det åbne land

Session 5

Klima

Session 6

Byens rum og byens udvikling

12.00 – 13.00

Ledelsesforsker Helle Hein, CBS: Primadonnaledelse Hvordan leder man stærkt fagprofessionelle specialister?

13.00

Afrunding ved KTCs formand og frokost

Indhold i sessions Session 1: Vand og natur Vand- og naturplanerne er på vej, men mange spørgsmål om indsats og finansiering står åbne. Her og nu diskuteres finansiering og forankring af indsatsen mellem stat og kommuner.

Men hvor ser kommunerne det faglige fokus for de kommende 10 år?

Hvor får man mest natur for pengene? … og hvorfor er det lige, at overvågningsopgaven egentlig ligger bedre hos staten end i kommunerne?

Session 2: Digitalisering og effektivisering Store digitaliseringsprojekter planlægges og bliver gennemført over alt i den kommunale verden.

Men det kniber ofte med at høste mærkbare rationaliserings- og effektiviseringsgevinster af projekterne.

Hvorfor lykkes det ikke? Hvad skal der til for at øge effektiviseringsgevinsten? Kan vi hente inspiration andre steder?

Skal der mere fokus på radikalt nye arbejdsgange? Er det kompetencer, vi mangler? Eller mere ledelsesmæssig opfølgning på projekterne?

Og handler det i det hele taget om de digitale projekter, eller er der andre barrierer, som står i vejen for digitale gevinster, f.eks. lovgivning?

Session 3: Tilgængelighed og mobilitet En effektiv infrastruktur skaber grundlag for velfærd og vækst. Men meget af diskussionen går på, om det skal være kollektiv transport eller individuel bilisme.

Hvordan skabes en større mobilitet uden at det ødelægger natur og levemuligheder?

Hvordan får vi overalt i Danmark større effektivitet i transportarbejdet og en samfundsmæssig gevinst af det fleksible arbejdsmarked og den mobile befolkning?

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

c

43

KTCs ÅRSMØDE 2010

Mobilitetsplanlægning er et af de redskaber, der kan løse den planlægningsmæssige udfordring.Men de tre aktører (stat, region og kommune) har svært ved at spille sammen, ikke mindst når det gælder kollektiv trafik. Og der er store problemer med at sikre sammenhæng imellem statens og kommunernes vejinvesteringer.

Hvordan overvindes barriererne?

Session 4: Det åbne land ”Hvordan sikrer vi, at der fortsat er liv på landet i 2020” var overskriften for Realdanias oplæg på torsdagens konference. Landsplanredegørelsen foreskriver fortætning af byerne og restriktive holdninger til forandringer i det åbne land. Men hvad bliver realiteten?

Landbrugets hurtige strukturudvikling med stadigt større stalde, arealdispositioner til vindmøller, biogasanlæg, mv. udgør sammen med politiske ønsker om at bevare udvikling i udkantsområderne en planmæssig udfordring.

Hvad siger planlæggerne?

Er ”liv på landet” eller er ”fred på landet” den væsentligste faglige udfordring?

De store nationale ambitioner om reduktion af CO2-udslippet er ikke omsat i konkrete statslige mål, men til ”ad-hoc-klimatilpasning”.

Klimaet står højt på den kommunale dagsorden, uanset statsligt formulerede mål; men der savnes klare redskaber.

Mange kommuner overvejer at etablere strategiske energiplaner som videreudvikling af klimaindsatsen, men er usikre på metoder og effekter.

Hvordan fungerer værktøjet? Hvem skal finansiere indsatsen?

Hvilke ændringer vil strategiske energiplaner kræve i den statslige regulering?

Session 6: Byens rum og byens udvikling Mange kommuner har lavet store byudviklingsprojekter i de sidste år med stor vækst. Developere har stået i kø hos kommunalpolitikere og myndigheder for at få opbakning til store vækstplaner - ikke mindst i bycentre med gamle nedslidte arealer eller på havnene.

Er tiden nu ikke inde til at reflektere over de byrum, der er skabt i højkonjunkturen og i årene forud, inden den næste vækstbølge får fart?

Hvad er blevet gode og levende byrum og hvad er i stedet blevet golde by-ørkener?

Med fokus på konkrete projekter diskuteres udfordringen i byerne.

Session 5: Klima Efter klimatopmødet arbejder mange kommuner videre med klimaindsatsen.

TEKNIK & MILJØ 2010 - 2020 er den 2 dages konference, hvor ledere, mellemledere og KTCs netværk bliver styrket på deres viden og handleberedskab i forhold til langsigtede kommunale helhedsstrategier.

På konferencen går aktørerne tæt på og gør op med kommunal vanetænkning og tager en åben dialog med ministerier, styrelser, interesseorganisationer og private aktører, der leverer til det kommunale tekniske område.

PRAKTISKE OPLYSNINGER: Årsmødet afholdes i København, den 23. september i ”Den sorte diamant” og 24. september på hotel SAS Radisson Scandinavia på Amager Boulevard.

Konferencen er åben for deltagelse af KTC medlemmer, KTC faggrupper, KTC associerede foreninger, samt alle ledere og medarbejdere i kommunernes teknik- og miljøafdelinger.

44

PRISLISTE: Konference - Teknik & Miljø 2010 – 2020 d. 23. og 24. september: Pris for 1. deltager

Pris pr. efterfølgende deltagere fra samme kommune

Deltagelse begge dage: 23.-24. september 2010

7.625,-

6.625,-

Ønskes kun deltagelse 1. dag, er prisen inkl. frokost, kaffebuffet og alle konferencematerialer:

4.500,-

3.500,-

Deltagelse 1. dag inkl. netværksmiddag:

4.700,-

3.700,-

Deltagelse 1. dag inkl. netværksmiddag og overnatning:

6.025,-

5.025,-

Ønskes kun deltagelse 2. dag - fredag d. 24. september - er prisen inkl. frokost og alle konferencematerialer:

3.000,-

2.000,-

Der er rig mulighed for networking og dialog om konferencens tema.

Første konferencedag afsluttes med uformel netværksmiddag og socialt samvær.

Der gælder særlige vilkår for deltagere fra private virksomheder.

Se mere på www.ktc.dk Til alle priser tillægges moms. Tilmelding er bindende.

Konferencen starter kl. 12.00 torsdag d. 23. september og slutter med fælles frokost kl. 13.00 fredag d. 24. september.

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 1. SEPTEMBER 2010 LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KTC.DK

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

NYT OM NATUR & VAND

Benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd i skovene Miljøminister Karen Ellemann har udpeget Erik Bisgaard Madsen, prodekan for forskning ved LIFE, til at stå i spidsen for det nye Skovpolitiske Udvalg. Udvalget skal sikre, at de danske skove udvikles i en retning, hvor benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd.

Det skovpolitiske udvalg kommer til at bestå af 17 medlemmer,

der repræsenterer alle interesser inden for skovbruget – både erhverv og interesseorganisationer.

Det forventes, at udvalget starter arbejdet inden sommerferien, og at udvalgets anbefalinger er klar i starten af 2011.

Læs Kommissoriet her: www.mim.dk

Vandmiljøet rent for skadeligt stof En potentielt kræftfremkaldende miljøgift i form af såkaldte klorerede paraffi ner fi ndes kun i meget lave koncentrationer i danske fjorde og søer.

Det viser en screening af vandmiljøet, som By- og Landskabsstyrelsens har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet om at gennemføre for at vurdere, om stofferne udgør et muligt problem, der skal følges i natur- og miljøovervågningen Undersøgelsen tyder på, at stofferne kun bruges i meget begrænset omfang i Danmark, og at de

tilbageholdes ret effektivt i renseanlæg. Klorerede paraffi ner har bl.a. været brugt som smøremidler på skibsværfter og som tilsætningsstof til maling, men de har længe været i søgelyset på grund af deres miljøskadelige virkning.

Til trods for at der er taget prøver fra vandmiljøet i nærheden af industriområder rundt om i hele landet, lå koncentrationen af stofferne 20 gange under det indhold, der vurderes at kunne give skadelige effekter på naturen og langt under EUs risikovurdering.

Arkivfoto: Kissen Møller Hanse

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,Til/frameldingsfrist 17. august 2010

konference

Genanvendelse af husholdnings- og erhvervsaffald - Skal Miljøministeren på banen - eller klarer sektoren ærterne?

Tirsdag den 24. august 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Danmark sakker bagud på genanvendelsesområdet i forhold til de førende lande i Europa. Samtdig er der tvivl om, hvorvidt og hvordan vi opfylder EU-kravet om 50% genanvendelse af de største strømme af husholdningsaffald i 2020 - især om kvaliteten af bygge-og anlægsaffaldet er god nok til at opfylde kravet om 70% genanvendelse. Er central sortering en løsning for både husholdnings og erhvervsaffaldet og er det ønskeligt?

Konferencen giver status og søger at indhente genanvendelses-erfaringer fra andre lande, samt finde svar på en lang række spørgsmål om fremtidens genanvendelse.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

45

NATUR & VAND

Vred lokalpolitiker:

De sidder et helt andet sted Miljøcenter Århus har med EUs vandrammedirektiv i hånden fuldstændig forbigået søer, som Silkeborg Kommune har udpeget til at være oplagte fosforprojekter i vandplanen

ved, der er mange, der vil blive forundrede, hvis Miljøcenter Århus ikke følger indstillingen fra Silkeborg Kommune og ændrer søens status. Andre vil blive meget skuffede. De mennesker, der træffer disse beslutninger, sidder et helt andet sted og er fuldstændig ligeglade med, at søen gror til i alger hvert år.”

/ Af Irene Brandt

”Jeg synes, det er tåbeligt, at Miljøcenter Århus slet ikke har medtaget Bryrup Langsø som indsatsområde for fosforreduktion i udkastet til vandplanen. Silkeborg Kommune har peget på søen, som et oplagt projekt; men kommunens anbefalinger er ikke blevet hørt. Det er hul i hovedet!” Leif Bæk er dels borger i Bryrup, som ligger på søens nordlige bred, dels medlem af Silkeborg Kommunes byråd. I mere end 30 år har Leif Bæk sammen med byens borgere forsøgt at få stoppet algeforureningen af søen. I kommuneplanen er Bryrup Langsø udlagt til badesø; men hver eneste sommer, når temperaturen i søen stiger, sætter kraftig algevækst en stopper for al badning i søen. ”Bryrup Langsø er én af de søer, der ligger yderst i vandoplandet til Randers Fjord og dermed også et oplagt sted at starte med at stoppe fosforforureningen. Derfor forstår jeg slet ikke, at Miljøcenter Århus har forbigået søen, da de udpegede søer, hvor der skal ske en indsats for at begrænse fosforudledningen til søen,” fortsætter Leif Bæk og tilføjer: ”Hvert eneste år kan vi følge algeopblomstringen i søen, og jeg

46

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Vandrammedirektivet bestemmer ”Vi tager dialogen med Silkeborg Kommune meget seriøs, og Miljøcentrene er i øjeblikket i gang med at gennemgå de 800 høringssvar, vi fik efter forhøringen på vandplanen,” siger biolog Peter Kaarup fra Miljøcenter Århus. Han har ansvaret for vandplanen for vandoplandet til Randers Fjord.

Peter Kaarup vil dog ikke love, at Miljøcenter Århus har ændret syn på sagen, når vandplanen på et tidspunkt sendes i offentlig høring. ”Vi tager udgangspunkt i EUs vandrammedirektiv. Derfor har vi primært peget på de søer, hvor grænseværdierne for klorofyl og fosfor ikke lever op til målene i vandrammedirektivet.

Hvorvidt søen er en rekreativ badesø, tager direktivet ikke hensyn til.”

Manglende sammenhæng Silkeborg Kommune er helt uforstående overfor, at Miljøcenter Århus ikke vil tage hensyn til, at Bryrup Langsø i kommuneplanen er udpeget til badesø. ”Allerede i idéfasen - før den tekniske forhøring til vandplanerne - meddelte Byrådet Miljøcenter Århus, at vi ønsker overensstemmelse mellem kommuneplanen

NATUR & VAND

og er fuldstændig ligeglade Leif Bæk har som borger og lokalpolitiker i ­Bryrup i mere end 30 år arbejdet for rent vand i ­Bryrup Langsø. Det er resulteret i store papirbunker og en god del ærgrelse, for trods kommunens opbakning er der ikke lydhørhed i Miljøcenter ­Århus over for kritikken af søen dårlige vandkvalitet.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

47

NATUR & VAND

254 kg fosfor pr. år Allerede i Regionplanen blev Bryrup Langsø udpeget til indsatsområde, hvilket forpligter Silkeborg Kommune til sammen med Horsens Kommune at sikre en forsvarlig spildevandsløsning på alle ejendomme i det åbne land omkring Bryrup Langsø og vandløb, der ender i søen. Senest med udgangen af 2012 skal der som minimum været givet påbud til alle ejendomme i det åbne land. Påbuddene skal sikre, at der ikke udledes fosfor fra ejendommene til vandmiljøet.

I vandplanen anslår Miljøcenter Århus, at dette initiativ vil med-

og vandplanen - så disse understøtter hinanden; men af kommunens 17 badesøer er blot Hinge Sø udpeget til indsatsområde, og vandplanforslagets krav til målopfyldelse lever langt fra op til kommuneplanens mål for godt badevand i mange af søerne,” siger biolog Poul Hald Møller fra Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.

Han konstaterer, at der er stor forskel på, den vandkvalitet, hvis elendighed man rent faktisk kan se med det blotte øje hver eneste sommer i Bryrup Langsø, og den vandkvalitet, som Miljøcenter Århus på baggrund af vandrammedirektivets måltal, påstår søen har. ”Oplandet til Bryrup Langsø er et oplagt sted til etablering af ådalsprojekter eller andre indsatser for at fjerne fosfor. Dels er der landbrug omkring Nimdrup Bæk, der er søens væsentligste tilløb, og dels ligger søen som en af de første i en række af søer med afløb til Gudenå-systemet. Vi kan se, at fosforbelastningen af søen er markant. Bryrup Langsø blev derfor også i Århus Amts basisanalyse angivet til at være en sø, med behov for fosforreduktion fra eksterne kilder; men de måltal Mil-

48

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

føre en reduktion af fosforudledningen til Bryrup Langsø på 254 kg om året.

Langt fra optimal referencetilstand Flere forhold tyder på, at de måltal, Miljøcenter Århus tager udgangspunkt i, ikke altid giver et retvisende billede af, hvad der skal til for at forbedre søernes tilstand. Enhver kan ved selvsyn se, at Bryrup Langsø er kraftig forurenet af fosfor. Miljøcentrets eget udkast til vandplanen for vandoplandet til Randers Fjord peger i samme retning: Bryrup Langsø opnår karakteren 0,3 i

jøcenter Århus arbejder ud fra, er forskellige fra de måltal, det tidligere Århus Amt tog afsæt i. Søen har efter vores mening fællestræk med den dybe sø, som stiller større krav til vandkvaliteten, men Miljøcenter Århus opererer med Bryrup Langsø, der på sit dybeste sted er ni meter dyb, som en lavvandet sø, der kan tåle mere fosfor og flere alger” siger Poul Hald Møller.

Peter Kaarup, Miljøcenter Århus: ”Århus Amt arbejdede ud fra lokalt politisk vedtagne grænseværdier. I dag arbejder vi i Miljøcenter Århus ud fra grænseværdierne i EUs vandrammedirektiv.”

Det betyder, at en given sø, først anses for at være forurenet med for eksempel fosfor, når klorofyl- og fosforindholdet i søen overskrider en bestemt enhed målt i mikrogram. ”Det er et problem. Målingerne i Bryrup Langsø, indikerer ikke, at der er problemer i søen; men vi kan jo se, at der er problemer med søen. Man bør også sammenholde målingerne af klorofyl- og fosforindholdet i søvandet med søens biologi. Trives søens plante- og dyreliv? Og hvordan er sigtbarheden i søen om sommeren, hvor

EQR-tabellen, hvor 1 er tallet for en sø, der er så tæt på sin naturlige tilstand, som det er muligt.

Jo lavere score – des dårligere tilstand er søen i.

Intern belastning Miljøcenter Århus begrunder blandt andet den manglende indsats over for Bryrup Langsøs fosforforurening med, at søens interne tilstand i forvejen er dårlig. Det betyder, at centret vurderer, at der gennem tiderne er blevet tilført store mængder fosfor til søen. Fosforen ligger på søens bund og typisk om sommeren, når iltforholdene i søen bliver

folk gerne vil bade?” siger Poul Hald Møller.

Spildt indsats Kommunalbestyrelsen, Teknik- og Miljøafdelingen og borgerne i Silkeborg Kommune ønsker, at vandmiljø-indsatsen for søerne i kommunen sker i overensstemmelse med kommuneplanen, nemlig dér, hvor søerne har en rekreativ betydning for kommunens borgere. Dette ønske har Miljøcenter Århus - som nævnt ovenfor ikke taget udgangspunkt i. I stedet har Miljøcenter Århus peget på en række andre søer, hvor de anbefaler at der for eksempel etableres ådale for at bremse fosfortilstrømningen til søen. ”Flere af disse søer ligger imidlertid i skovområder, hvor det er urealistisk at gennemføre tiltag over for begrænsninger i fosforudledningen fra landbruget; men det er disse tiltag, Miljøcenter Århus anbefaler,” siger Poul Hald Møller og fortsætter: I forhold til begrænsningerne i kvælstofudledningen er der mindst én væsentlig forskel på begrænsningerne i forhold til fosforudledningen. Begrænsningerne i kvælstofudledningen sker først

dårlige, bliver den frigjort. En sørestaurering vil kunne løse dette problem en tid; men erfaringer viser, at resultatet ikke holder ret længe. Peter Kaarup forventer derimod, at tiden vil løse problemet, fordi der hele tiden sker en afledning af fosfor fra søen til nedstrøms vandløb og søer.

Spørgsmålet er: Forsvinder fosfor ad naturlig vej fra Bryrup Langsø, eller tilføres søen fortsat så meget fosfor fra landbruget og andre kilder, at en bedring er udsat på ubestemt tid?

og fremmest af hensyn til Randers Fjord og Kattegat. I princippet er det derfor også lige meget, hvor i fjordens vandopland indsatsen sker. Fosforbegrænsningen er derimod målrettet til specifikke søer, som Miljøcentrene har udpeget til at være forurenede. Vi er derfor som kommune bundet til at gennemføre indsatsen dér, hvor vandplanen, når den er endelig vedtaget, har bestemt, den skal ske. Hvis vi derudover fastholder, at andre søer har mere glæde af indsatsen, så skal vi selv finansiere denne. Det er frustrerende, hvis vi samtidig er forpligtet til at iværksætte en indsats i søer, hvor indsatsen vil være spild at tid og penge, fordi den anviste indsats ikke er realistisk i forhold til søen.”

Peter Kaarup fra Miljøcenter Århus oplyser, at centret endnu ikke er så langt fremme i arbejdet med høringssvarene fra forhøringen, at han har overblik over, om der søer i Silkeborg Kommune, hvor den anbefalede indsats ikke er realistisk. ”Men hvis vi har anbefalet en indsats, der er urealistisk, så vil vi selvfølgelig arbejde for at finde alternative veje til fjernelse af fosfor i de pågældende søer,” siger Peter Kaarup.

NATUR & VAND

UDDRAG FRA PROGRAM Det grønne Kolding Landskabsarkitekt Thomas Thinghuus, Kolding Kommune Hvordan kan det grønne bidrage til at profilere byerne, og hvordan kan vi profilere det grønne i byen?

Prof. Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, KU The Green Olympics in London 2012 Peter Neal, Head of Public Space, CABE Space, England

DANSKE PARKDAGE Fremtidens grønne byer – brug, branding og borgerinddragelse 20. - 22. september 2010 i Kolding

Godt design som branding for en by Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding Liv i gaden Camilla van Deurs, Gehl Architects Skatecity – udvikling af faciliteter til ungdoms- og streetkultur Morten Hansen, Skatecity.dk

Et sted ved åen – helhedsstrategi for Kolding Å Arkitekt Kristine Jensen, Kristine Jensens Tegnestue By- og havekultur i Christiansfelt Arkitekt Jørgen Toft Jessen

PARALLELLE SESSIONER Grøn branding og Nordic Green Space Award Mere klimavenligt liv og bevægelse i byen Kan færre midler give bedre by?

Fremtidens leg og aktivitet – brug af nye muligheder

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 20. august 2010.

ARRANGØRER Skov & Landskab, Københavns Universitet

For ellevte år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Kolding, én af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med spændende kvaliteter både i det åbne land og i bymiljøet.

Med udgangspunkt i værtsbyen Kolding behandler Danske Parkdage 2010 aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner om branding til helt konkrete initiativer inden for planlægning, investering og markedsføring i en by som Kolding?

• Hvordan får vi sat fokus på byens grønne velfærd og grønne værdier – både dem i det åbne land og dem i centrum?

• Hvordan indretter vi fremtidens byrum, så der bliver endnu bedre mulighed for aktivitet og leg til gavn for folkesundheden både fysisk og mentalt?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle både offentligt ansatte og privatansatte er meget velkomne.

Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

Kommunale Park- og Naturforvaltere Kolding Kommune

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

49

NATUR & VAND

Hvor får vi mest for pengene?

Hanne Stensen Christensen, chef for Natur og Vand­ kontoret, Næstved Kommune

Dorte Olsen, natur- og miljøchef, Guldborgsund Kommune.

Vandplanerne rummer for alle vandoplande detaljerede beskrivelser af, hvor meget udledningen af kvælstof skal begrænses ved hjælp af specifikke virkemidler. Der er imidlertid ingen sammenhæng imellem, hvor reduktionerne kan opnås bedst og billigst og de anviste virkemidler / Af Irene Brandt

”I vandplanerne har regeringen låst sig fast på, hvor mange kilo kvælstof, der skal fjernes i de respektive vandoplande - og ikke mindst på måden, reduktionerne skal ske på, ” siger Dorte Olsen, der er natur- og miljøchef i Guldborgsund Kommune, som er med i to vandoplande: Smålandsfarvan-

50

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

det og Østersøen. Sammen med kollegaerne Hanne Stensen Christensen, der er chef for Natur og Vandkontoret i Næstved Kommune, og Paul Debois, der er afdelingsleder i Natursekretariatet i Vordingborg Kommune, ønsker hun en debat om det formålstjenlige i, at vandplanen anviser virkemidler, der er meget kostbare; men som kun giver lille effekt i forhold til reduktionen af udledningen af kvælstof til vandmiljøet. ”I arbejdet med at finde egnede vådområder, er det blevet klart, at vi kan etablere langt flere vådområdeprojekter, end der lægges op til i vandplanerne. I vandoplandsplanen for Smålandshavet skal der ifølge vandplanen samlet etableres vådområder på maksimalt 1.202 ha. Denne indsats anslås at reducere kvælstofudledningen med 136 tons om året.

Udgiften til denne indsats er ifølge vandplanen 19.474.000 kr. -

Paul Debois, afdelings­ leder i ­Natursekretariatet, ­Vordingborg Kommune

hvilket svarer til en udgift på ca.

143.000 kr. pr. ton reduceret kvælstof. Det har imidlertid vist sig, at der findes langt mere end 1.202 ha., som med fordel kan anvendes til etablering af vådområdeprojekter. Vi har alene i vandoplandet for Smålandsfarvandet lokaliseret ikke mindre end 4.116 ha., som tilsammen vil kunne reducere udledningen af kvælstof med 497 tons pr. år,” siger Dorte Olsen og fortsætter:

”Ved at udvide antallet af hektar, som kan bruges til etablering af vådområder, kan man opnå to fordele: Dels kan man lettere og mere driftssikkert fjerne kvælstofudledningen til vandmiljøet ved hjælp af vådområder end ved hjælp af nogle af de andre virkemidler, der anvises i vandplanen.

Dels kan øget etablering af vådområder eventuelt benyttes i stedet for de omsættelige kvælstofkvoter, som indtil videre er udskudt med

NATUR & VAND

Oversigt over virkemidler for reduktion af kvælstofudledningen i Smålandsfarvandets vandopland Virkemiddel

Anvendelse af virkemiddel

Kvælstof reduktion i tons pr. år

Pris for indsats i 1.000 kr./år

Pris pr. ton reduceret kvælstof

453

9.779

21.588 kr.

Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv.

• Randzoner - 10 m langs vandløb og søer • Efterafgrøder i stedet for ”vintergrønne…”

• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker…

• Ingen jordbearbejdning i efteråret…

• Etablering af vådområder til N-fjernelse

Op til 1.202 ha.

136

19.474

143.191 kr.

• Yderligere brug af efterafgrøder

11.590 ha

194

4.879

25.149 kr

Påvirkninger fra punktkilder • Mekaniske renseanlæg, der opgraderes til MBN

11 renseanlæg

• Afskæring af renseanlæg

42 renseanlæg

• Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning ved vandløb

ca. 700 ejd.

1

• Regnbetingede udløb – bassiner med udløb fra fælles kloak

ca. 200 udløb

3

15

Indsatsprogram i alt:

802

• Omsættelige kvælstofkvoter

ca. 1.219

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der meget stor forskel på, hvor meget det koster at fjerne 1 ton kvælstof fra vandmiljøet - alt afhængig af, hvilket virkemiddel, der tages i anvendelse.

Kommunerne i vandoplandet til Smålandsfarvandet har tilsammen peget på 4.116 ha, hvor der med fordel kan etableres vådområder.

Hvis disse vådområdeprojekter alle kunne gennemføres, ville de kunne afl aste vandmiljøet for 497 tons kvælstof om året.

I princippet er vandmiljøet ligeglad med, hvordan reduktionen gennemføres, så længe den gennemføres de steder, hvor behovet for reduktion er størst - Det vil sige først og fremmest i forbindelse med de vandløb, der ender i fjorde, inden de løber ud i Smålandsfarvandet, da det især er fjordene, der lider under den store kvælstofbelastning.

Den øgede reduktion på 361 tons vil altså med lethed kunne erstatte de meget dyre virkemidler som er nævnt som påvirkning fra

det resultat, at 10.000 tons kvælstofreduktion ud af i alt 19.000 tons i øjeblikket er meget usikre.”

Udnyt synergien Hanne Stensen Christensen peger på, at den indsats, som Miljøministeren har planlagt, er mere orienteret om, hvad staten kan få fi nansieret via EU, end om, hvad der er mest effektivt. ”Det er EUs landdistriktsprogram, der fi nansierer statens ud-

gifter til etablering af vådområderne. De penge, staten har fået fra EU, skal dække omkostningerne til opkøb/udbetaling af kompensation for tab samt til etablering af selve projektet. Sandsynligvis har Skov- og Naturstyrelsen og Landdistriktsenheden under Fødevareministeriet regnet baglæns og taget udgangspunkt i, hvor mange penge EU har givet Danmark, og derefter hvor mange ha. vådområde- og ådalsprojekter pengene rækker

706 12.180 4.274 21.079 72.371

859.067 kr.

4.274.000 kr.

7.026.333 kr.

90.238 kr.

punktkilder. Til sammen kan denne indsats fjerne 19 tons kvælstof om året til en samlet pris på over 38 mio. kr. Den samme mængde kan fjernes via vådområder for en samlet pris på knap 2,6 mio. kr. - Samfundet kan med andre ord spare 35,4 mio. kr. ved at konvertere reduktionen fra punktkilder til etablering af vådområder.

Derudover vil der være stadig være 342 tons kvælstof, som kan fjernes via vådområder. Landbruget kan have stor interesse i via fonde at betale for etablering af vådområder, der kan udnytte den overskydende kapacitet som delvis erstatning for de omsættelige kvælstofkvoter.

Tallene i tabellen stammer fra udkastet til vandplanen for Smålandsfarvandet.

til at gennemføre. Dernæst har styrelsen fundet en række andre tiltag, som tilsammen skal resultere i, at den samlede reduktion på 19.000 tons kvælstof og 210 tons fosfor kan realiseres,” siger Hanne Stensen Christensen.

De virkemidler, staten peger på - udover etablering af vådområder og ådalsprojekter - er for eksempel: forbedret rensning af spildevand fra husstande i det åbne land, reduktion af regnvandsover-

løb fra fælles kloaker, ophør af vandløbsvedligeholdelse samt forbedringer på gamle, mindre kommunale rensningsanlæg.

Processen med udpegning af egnede vådområdeprojekter er blevet forceret. Senest 1. juni skulle kommunerne søge bevilling til forundersøgelse af de udpegede projekter. De andre virkemidler skal derefter sættes i værk ét efter ét; men dermed forhindrer staten os i at udnytte de synergier,

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

51

NATUR & VAND

Vådområderne kan blive værdifulde bufferzoner, fordi de kan opsamle store vandmængder, som ellers ville løbe ud i vandløbene og derved give anledning til oversvømmelse. Arkivfoto: Karsten Schnack/Scanpix

Ifølge staten er de vigtigste virkemidler i vandplanerne: • Krav om yderligere efterafgrøder for at reducere udledningen af kvælstof • at anlægge randzoner og vådområder ved indløb til søerne for at reducere fosfor • at reducere vedligeholdelse eller restaurere vandløb for at forbedre plante- og dyreliv • at anlægge vådområder for at reducere udledningen af kvælstof • at kloakere eller forbedre rensning af spildevand, og dermed: • at reducere udledning af organisk stof i spildevandet, der er årsag til iltsvind i vandløb

52

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

NATUR & VAND

der kan blive mellem anvendelsen af virkemidlerne i kombinerede tiltag, hvilket igen er en hindring for at lave omkostningseffektive projekter,” siger Hanne Stensen Christensen.

Konstruktive forslag Staten finansierer etableringen af vådområder gennem EUs landdistriktsprogram. De øvrige virkemidler skal enten finansieres af landbruget, forsyningsselskaberne (forbrugerne), borgere bosat i det åbne land eller kommunerne. ”For eksempel fremgår det af vandplanen for Smålandsfarvandet, at etablering af ’Regnbetingede udløb – bassiner med udløb fra fælles kloak’ kan give en reduktion årligt på 3 tons kvælstof pr. år til en samlet udgift på 21.079.000 kroner, hvilket giver en pris på over 7 mio. kr. pr. ton! Reduktionen på 3 tons kunne alternativt nås ved etablering af vådområder, hvilket ville kunne gøres for godt 400.000 kr.,” siger Dorte Olsen. Hun fortsætter: ”Hvis vi som kommune, selv kunne finansiere etableringen af vådområder, så ville vi med andre ord kunne spare over 20 mio. kr. ved at konvertere etableringen af regnbetingede udløb til vådområder. Tilsvarende ville renseanlæggene kunne gøre det samme - idet de virkemidler, som de skal finansiere over forhøjede takster, er seks gange dyrere end etablering af vådområder.

Endelig kunne landbruget have interesse i for eksempel at etablere en fond, der kunne finansiere vådområdeprojekter. Disse projekter kan delvist erstatte de omdiskuterede omsættelige kvælstofkvoter, som indtil videre er sat på stand by.”

Paul Debois supplerer: ”Inden vi begynder at bruge en masse ressourcer på etablering af regnvandsbassiner, er det også vigtigt, at vi samtænker klima­ændringerne, som sandsyn-

ligvis vil ændre mønstret for nedbør i fremtiden - med mere regn om vinteren og i større koncentrationer om sommeren; men i arbejdet med vandplanerne er disse forhold ikke taget i betragtning, hvilket kan resultere i store kommunale udgifter til etablering af bassiner, der efter en årrække viser sig at være underdimensionerede. Klimaændringerne i sig selv er et godt argument for at etablere flere vådområder end planlagt i vandplanen. Vådområderne kan blive værdifulde bufferzoner, fordi de kan opsamle store vandmængder, som ellers ville løbe ud i vandløbene og derved give anledning til oversvømmelse.”

Den almindelige natur har det også skidt De tre naturchefer er forberedt på, at deres forslag vil blive mødt med modstand - blandt andet har Dansk Naturfredningsforening peget på, at etablering af vådområder intet har med naturgenopretning at gøre, og at projekterne ofte vil være et indgreb i den eksisterende natur. ”Vi skal selvfølgelig tænke os godt om, når vi udpeger områder til etablering af vådområder. Det skal selvfølgelig ikke ske på arealer, hvor man skader anden natur for at gavne miljøet i fjordene; men selvom vi har haft dette for øje, har vi alligevel kunnet finde langt flere egnede vådområde-projekter, end vandplanerne lægger op til,” siger Paul Debois.

Dorte Olsen supplerer: ”Selvom vådområder efter nogens mening er ’dårlig’ natur, så vil de områder, hvor der etableres vådområder, efterfølgende være mere natur, end de er i dag. ” Hanne Stensen Christensen er enig: ”Jeg synes, der er megen god mening i, at vi ikke kun skal gøre noget godt for den sårbare natur.

For den almindelige natur har det også skidt.”

ARGENTINA 2010

“LA QUADRÍCULA”

19.-30. oktober Se programmet på: www.byplanlab.dk DET ÅBNE LAND

HAVNEOMDANNELSE

Eller ring og hør nærmere på tlf. 33 17 72 78 Pris: 26.500 kr Tilmeldingsfrist 9. juli

DEN HISTORISKE BY

KLIMATILPASNING OG MILJØ

MEGABYEN

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

53

NATUR & VAND

Sagsbehandling under pres Processerne har fået et gennemsyn, og sags­ gangene er blevet optimeret i landbrugs­teamet under Natur & Vand i Svendborg Kommune. ­Målet er, at sagspuklen skal være helt nedbragt i 2010. Samtidigt skal sagsbehandlingstiden pr. 1. oktober 2010 være nedbragt til henholdsvis ni måneder for ­større husdyrbrug og seks ­måneder for mellem­ store husdyrbrug og ­godkendelser af arealer

/ Af Irene Brandt

Et ordsprog påstår, at når nøden er størst, er hjælpen nærmest. I Svendborg kom hjælpen til landbrugsteamet i form af KLs og Miljøstyrelsens Rejsehold, der rykkede ud med hjælp. Rejseholdet er en del af aftalen mellem KL og Miljøministeriet, der stiller kommuner-

54

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Rejsehold fra KL og Miljøstyrelsen Siden maj 2009 har kommunerne kunnet rekvirere et rejsehold til at gennemføre en analyse af kommunens arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Rejseholdene består af proceskonsulenter fra KL og medarbejdere fra Miljøstyrelsen. Det enkelte rejsehold kan bl.a. vejlede om, hvordan sagsbehandlingen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt og stille miljøfaglig og juridisk ekspertise til rådighed for kommunerne.

2-trinsraket: Foranalyse og handlingsplan Rejseholdtilbudet består en indledende analyse, hvor det afdækkes, på hvilke områder kommunen har brug for hjælp. Analysen udføres i samarbejde med proceskonsulenter fra KL. På baggrund af analysen udarbejdes en aftale med den pågældende kommune om, hvilke fagområder kommunen efterfølgende skal have rejseholdenes hjælp til.

Tilbud tilpasses den enkelte kommune Da der kan være forskellige årsager til, at kommunerne ikke har nået at færdigbehandle sager om husdyrgodkendelser, har rejseholdene mulighed for at sætte ind med en variation af tilbud for at løfte sagsbehandlingen i den enkelte kommune.

ne kontante belønninger i udsigt, hvis de senest 1. oktober i år har fået fjernet puklen af ubehandlede miljøgodkendelser af husdyrbrug. ”Da vi fik tilbudet om hjælp fra Rejseholdet, havde vi et par års ventetid på husdyrsagerne.

Dels på grund af uafsluttede sa-

ger fra de gamle kommuner, og dels på grund af uafsluttede sager fra amtet, som den nye Svendborg Kommune overtog,” fortæller Karen Frænde Jensen, der er medarbejder i landbrugsteamet. Hendes afdelingschef, Peter Østergaard, glæder sig ikke

mindst over, at hjælpen fra Rejseholdet er gratis: ”Det er rart, at vi kan få gratis hjælp til effektivisering af sagsbehandlingen,” konstaterer han.

Aftale forpligter I 2009 indgik regeringen og KL en aftale, som forpligtede kommunerne til at afgøre 2352 miljøgodkendelser af husdyrbrug i 2009 og 2620 afgørelser i 2010. Regeringen bevilgede i alt 100 mio. kroner til gennemførelse af aftalen.

Heraf er 43,5 mio. kr. øremærket til en aktivitetsafhængig pulje. Pengene i puljen er allerede udbetalt til kommunerne på baggrund af den enkelte kommunes andel af det samlede antal ansøgninger i 2007-2008. For Svendborg Kommune har dette betydet, at kommunen skal afslutte 18 sager plus ni sager, som hver har fået et tilskud på 35.000 kroner. Hvis målet ikke er nået inden 1. oktober skal Svendborg Kommune tilbagebetale tilskudene til de sager, der ikke er afsluttet. Det siger sig selv, at udsigten til at skulle betale pengene tilbage, lægger et vist pres på kommunens sagsbehandlere, hvilket igen gjorde det helt oplagt, at

NATUR & VAND

kommunen tog imod tilbudet om bistand fra Rejseholdet.

Bedre sagsstyring Torsten Petersen og Anders Holte er de to proceskonsulenter fra KL, som har bidraget til optimeringen af sagsgangen for husdyrgodkendelser i Svendborg Kommune.

Torsten Petersen: ”Vi kan selvfølgelig ikke ændre på sagskompleksiteten, men vi kan ændre på arbejdsgangen, så det bliver mere overskueligt og effektivt. I de kommuner, vi har været forbi med Rejseholdet, har metoden været den samme alle steder; men der er sket noget forskelligt fra kommune til kommune. I Svendborg Kommune har fokus primært været på optimering af sagsgange.”

Anders Holte supplerer: ”Foranalysen viste, at der var brug for en bedre sagsstyring. Der er mange parter involveret i sags-

behandlingen af en husdyrgodkendelse. Derfor er det også en god idé at have gode styringsmekanismer og at vedtage frister for svartider etc.”

I praksis foregik arbejdet med optimeringen af sagsgangen i en lean-agtig proces, hvor hele sagsforløbet ned til allermindste detalje blev beskrevet på røde, gule, grønne og orange papirark, som blev hængt op på væggen. Senere fik medarbejderne mulighed for at komme med forslag til forbedringer af sagsgangen. I alt blev det til 31 forslag, som spænder fra udeladelse af ikke-lovpligtige partshøringer til indførelse af frister for interne høringer. Forbedringerne blev indarbejdet i sagsbeskrivelsen og resultatet var markant: Mens gennemløbstiden for en husdyrgodkendelse tidligere strakte sig over 173 dage vil den fremover komme ned på 133 dage, og den effektive tid medarbejderne bru-

ger på sagsbehandlingen vil falde fra 177 til 143 timer - hvilket svarer til en forbedring på ca. 20%. ”Processen har synliggjort på en meget konkret måde, hvor det er svært at arbejde med husdyrgodkendelserne. Samtidig sikrer den gode sagsstyring, at medarbejderne i landbrugsteamet tilfører sagen ny værdi, hver gang de har den mellem hænderne,” siger Torsten Petersen.

Bedre information til landmanden Lene Juncher Lind er medarbejder i landbrugsteamet i Svendborg Kommune og meget begejstret for hjælpen fra Rejseholdet, som har betydet, at hun i dag kan give landmanden langt bedre information om, hvor langt landbrugsteamet er med hans sag, og hvornår han kan forvente at blive indkaldt til møde om sagen. ”Det er også blevet meget lette-

I 2009 indgik rege­ringen og KL en aftale, som for­pligtede kommu­nerne til at ­afgøre 2352 miljø­godkendelser af husdyrbrug i 2009 og 2620 ­afgørelser i 2010.

Foto: ­Terkel Broe Christensen.

re for nye kollegaer at komme ind i sagsgangen, fordi den i dag er velbeskrevet og ensartet for alle sager,” siger Lene Juncher Lind.

Hendes kollega, Karen Frænde Jensen supplerer: ”Processkemaet, vi arbejder efter, er lavet ud fra en ideel situation, som kun er realistisk, hvis vores samarbejdspartnere ved, hvornår de skal sende hvilke materialer til os til brug for sagsbehandlingen. Derfor er det en væsentlig del af processen, at vi sikrer, at sa-

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

55

NATUR & VAND

”Processen har været utrolig gavnlig for teamet. Det er helt oplagt at bruge processen i andre teams - for eksempel på natur- og spildevandsområderne - eller for den sags skyld i hele teknisk forvaltning.

Vi gør i hvert fald meget ud af at fortælle de andre afdelinger om succesen med procesoptimeringen i landbrugsteamet,” siger Peter Østergaard (tv).

Det er Anders Holte fra Rejseholdet, der sidder ved siden af.

Foto: Terkel Broe Christensen.

gen er tilstrækkelig belyst fra starten. Samtidig hjælper processkemaet os til, at vi ikke kommer for langt væk fra sagen, fordi der er for megen ventetid.”

Hun fremhæver Rejseholdets understregning af betydningen af, at frister holdes. ”Når man optimerer sine egne arbejdsgange og selv er mere effektiv, så bliver det også lettere at kræve mere af ens samarbejdspartnere,” supplerer Anders Holte.

Og der bliver stillet krav til samarbejdspartnerne. Nu bliver de gjort opmærksomme på, at Svendborg Kommune forventer at få svar på forespørgsler inden en vis frist. Peter Østergaard konsta-

56

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

terer, at samarbejdspartnerne ikke har reageret negativt på, at de nu også selv skal leve op til en frist.

To parallelle spor Hjælpen fra Rejseholdet bliver givet i to parallelle spor: Et spor, hvor proceskonsulenterne fra KL støtter medarbejderne i teamet i at optimere sagsgangen, som beskrevet ovenfor. Et andet spor, hvor medarbejdere fra Miljøstyrelsen giver faglig support til teamet. ”Vores opgave på Rejseholdet er at lave en afklaring af det faglige niveau i teamet. Vi kan bidrage med den faglige ekspertise, og formidlingen kan enten ske ved sidemandsoplæring fra kollega til kollega eller gennem ét af de mange

kurser KL og Miljøstyrelsen i fællesskab tilbyder inden for husdyrgodkendelser,” forklarer Lone Hübschmann fra Miljøstyrelsen.

Hun fortsætter: ”I Svendborg Kommune havde alle meget godt styr på både Forvaltningsloven og Husdyrloven; men det er svært at koble bestemmelserne i de to love sammen. Så hér har vi arbejdet med at udvikle fagligheden.”

Processen forløber over flere gange, og hele tiden sikrer Rejseholdet, at processen løbende følges op, så resultaterne ikke ender med at samle støv på reolen. ”De får ikke lov at sejle deres egen sø,” understreger Lone Hübschmann.

Kan overføres til andre sagsområder Peter Østergaard er ikke mindst begejstret for processen, som landbrugsteamet har været igennem, fordi det har vist sig, at procesoptimeringen kan bruges på de øvrige sagsområder i hans afdeling. ”Processen har været utrolig gavnlig for teamet. Det er helt oplagt at bruge processen i andre teams - for eksempel på natur- og spildevandsområderne - eller for den sags skyld i hele teknisk forvaltning. Vi gør i hvert fald meget ud af at fortælle de andre afdelinger om succesen med procesoptimeringen i landbrugsteamet,” siger Peter Østergaard.

Processen har synliggjort på en meget konkret måde, hvor det er svært at arbejde med husdyrgodkendelserne. Samtidig sikrer den gode sagsstyring, at medarbejderne i landbrugsteamet tilfører sagen ny værdi, hver gang de har den mellem hænderne.

Foto: Terkel Broe Christensen.

NYT OM NATUR & VAND

Bisonokser på vej til Bornholm En skovtur i Almindingen på Bornholm kan i fremtiden byde på synet af en flok græssende bisonokser. Det kan blive resultatet, hvis den forundersøgelse, som miljøminister Karen Ellemann nu søsætter, giver grønt lys til at få Europas største landdyr, den europæiske bison, tilbage fritgående på dansk jord. ”Bisonen er en fantastisk naturlig entreprenør, der med sin tilstedeværelse vil øge biodiversiteten i Almindingen, som er Natura2000 område. Den prægtige græsæder spiser hovedsageligt græs og siv, som ikke er en del af råvildtets

menu. Til gengæld spiser bisonen store mængder, hvorved den skaber lysåbninger i skoven, der er en gave til biodiversiteten. At få en naturligt hjemmehørende art tilbage til dansk natur er en naturlig strategi, når biodiversitet og naturpleje skal gå hånd i hånd,” siger miljøminister Karen Ellemann, der håber, at en stamme europæiske bisonokser på Østersø-øen også kan smitte positivt af på den bornholmske turisme.

At få bisonen fritgående tilbage til Danmark vil være et dansk bidrag til bevarelsen af en globalt truet art. Bisonen er et ret sky dyr, der flygter, når de ser mennesker eller biler. På trods af sin størrelse er bisonen ikke et aggressivt dyr.

Almindingen er landets femte største skovområde, og lever med sin størrelse og karakter op til de vilkår,

som den europæiske bison kræver til et levested.

Det er Skov- og Naturstyrelsen, der laver forundersøgelsen. Giver den grønt lys til bisonerne, vil en stamme fra Polen blive sejlet til Bornholm, hvor de i første omgang vil være i et hegnet forsøgsområde, hvor bisonens adfærd og naturpåvirkning vil blive grundigt undersøgt, inden hegnet flyttes, og bisonerne lukkes ud i det fri. Det er enkelt at lave hegn til bisonen, da der kun skal bruges tre kraftige strømførende tråde, som råvildt og harer nemt kan forcere, så de bevarer deres frie bevægelighed.

Oprindelige arter gør comeback Den europæiske bisonokse har været væk fra den danske natur siden jernalderen for godt 2500

år siden, da den blev jaget og udryddet af mennesker. Hvis forundersøgelsen giver grønt lys for artens comeback til Danmark, er det ikke den første oprindelige art, der vender tilbage til landet. Bæveren er blevet genudsat i både Jylland og sidste efterår på Sjælland. I år 2003 blev der sat vilde heste ud på Langeland.

Læs om den europæiske bison her: http://www.skovognatur.dk/ DyrOgPlanter/Artsleksikon/ Pattedyr/Hovdyr/Bison/

Det 60. danske Byplanmøde

Kampen om investeringer 7.-8. oktober 2010 i Århus

For program og tilmelding se www.byplanlab.dk • Tilmeldingsfrist 9. august

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

57

FORSYNING

Synergi i samarbejdet mellem kommunerne og energiselskaberne / Af Birthe Rytter Hansen og Jens Runge, konsulenter, KL

Hvordan lever elselskaberne op til deres betydelige forpligtelse til at spare på energien? Og hvordan får kommunerne omsat deres mål for CO2-reduktion til konkrete besparelser? Et af svarene er samarbejde mellem energiselskaberne og kommunerne. Det fortalte repræsentanter fra begge sider, da de gav deres bud på modeller for samarbejde og fremhævede dets udfordringerne på et kursus, KL afholdt sammen med Dansk Energi i april måned.

Deltagerne fremhævede kommunikation og synlighed som afgørende for at gennemføre besparelser. Her kunne energiselskaberne til-byde kommunerne at kontakte energiselskaberne kommunikationsafdelinger for at få gode råd.

58

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Begge parter fremhævede vigtigheden af at skabe politisk opbakning til projekterne fra første hold. Det skabes ved fra starten af projek-tet at samle de rigtige mennesker i kommunen for at få dem til at forholde sig til det konkrete projekt. Det er som udgangspunkt borgmesteren og eventuelt en politiker mere fra økonomiudvalget, udvalgsformanden for teknik og miljøudvalget, den tekniske direktør og en eller flere personer fra den tekniske stab.

En udfordring Når man som kommunal medarbejder arbejder med at sænke CO2-udslippet, vil fokus på et tidspunkt blive rettet mod erhvervslivet i kommunen. Det er et sted, hvor kommunen ikke har nogen direkte myndighed, hvilket gør det til en udfordring for kommunen at arbejde på dette område.

Kommunerne vil gerne have bed-

re værktøjer til at inspirere de virksomheder, der geografisk ligger i kommunen til flere energibesparelser. Deltagerne på kursusdagen pegede som udgangspunkt på, at der er tre gode grunde til dette for virksomhederne nemlig miljø, økonomi og branding. ”Men hvordan kommer vi videre herfra?” Et af tilbudene fra energiselskaberne var, at kommunerne kunne ringe til energiselskaberne og få gode råd.

Den større kontakt mellem energiselskaberne og kommunerne var netop et af målene med dette arrangement.

Kommunerne kan også indgå forskellige fordelagtige aftaler med energiselskaberne. En kommune undgik således at betale afgift på manglende afkøling af returvand, hvis den reagerede på energiselskabets advarsel om en manglende afkøling.

Samarbejde mellem kommu-

nerne og energiselskaberne om andre konkrete projekter for at spare på energien blev også fremhævet, fordi energiselskabet med sin viden kan indgå som ballast projektet og faktisk også optræde som projektleder.

Energiselskaberne synes ikke altid, at det er lige let at komme i kontakt med kommunerne. De oplever det nogle gange som frustrerende at blive sendt rundt i det kommunale system uden at få fat i den rette person. Derfor ønskede nogle af energiselskaberne sig bare én kontaktperson i kommunen, som de kunne henvende sig til. Energiselskaberne oplever det også nogle gange som en udfordring, at der er forskellig administrativ kultur fra kommune til kommune. Kommunernes anbefaling til energiselskaberne er her at de skal spørge efter den medarbejder i kommune, der arbejder med CO2-reduktion

FORSYNING

og energibesparelser, eventuelt kommunes klimakoordinator og som sidste mulighed chefen for teknisk forvaltning.

Flere kommuner så det som en udfordring, at der mangler specialiseret viden til at gennemføre energibesparelser. Her kunne en af løsningerne være undervisning til håndværkerne. Det kunne energiselskaberne stå for. Kommunen kunne også selv bidrage positivt til denne udvikling ved at gå ind og kræve specialiserede håndværkere.

Kommunerne efterspurgte værktøjer til registrering af energiforbruget inklusiv forbrugets historik. Dette har længe været et ønske fra kommunerne, som har problemer med at få forbrugstal for eksempel på deres enkelte institutioner. For eksempel kan der ligge to institutioner, som deler én måler.

Kommunerne ønskede også adgang til de gode eksempler på energibesparelser fra andre kommuner.

Kommunerne ønsker bedre kontakt til ­energiselskaberne.

Det kom frem på et møde mellem kommunerne og ­selskaberne i april. Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Grundlaget for KL’s arbejde med energibesparelser ligger i KL’s aftale med klima- og energiministeren fra oktober 2007. Aftalen blev senest evalueret i december 2009 med en spørgeskemaundersøgelse. Den viste et meget posi-tiv billede af kommunernes arbejde med energibesparelser.

Link: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_39575/ ImageVaultHandler.aspx

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

59

FORSYNING

Deponeringskapacitet i Danmark Undersøgerlse af deponeringskapaciteten for affald viser, at der trods regionale udsving gennemgående er tilstrækkelig kapacitet Af Simon Graasbøll, COWI

Baggrund Miljøstyrelsen igangsatte i 2009 en undersøgelse af deponeringskapaciteten i Danmark.

Undersøgelsen opgør kapaciteten i to perioder. Den første periode dækker de førstkommende fire år (2009-2012), mens den anden periode dækker den deponerings¬kapacitet, der efterfølgende forventes tilgængelig fra 2013 til og med 2020.

Kapacitetskortlægningen blev kombineret med en fremskrivning af de årligt genererede affaldsmængder ved anvendelse af fremskrivningsmodellen FRIDA. Formålet med undersøgelsen var at foretage en opgørelse af den planlagte deponeringskapacitet sammenholdt med en fremskrivning af affaldsmængderne til deponering på lands- og regionsniveau.

Grundlaget for undersøgelsen

60

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

var afgrænset således, at kun deponeringsanlæg, der forsatte driften efter 16. juli 2009, indgik.

Anlæggene blev delt i 2 grupper: • De anlæg, hvor alle i princippet frit kan komme og aflevere deres affald - blev betegnet offentligt tilgængelige anlæg.

• De anlæg, hvor kapaciteten er reserveret typisk til virksomheden selv og andre ikke har adgang til at aflevere affald - blev betegnet specialdepoter til eget affald.

Anlæggene er blevet bedt om at forholde sig til kapaciteten i de to perioder fordelt på de fire affaldsklasser - inert, mineralsk, blandet og farligt affald.

FRIDA kategori • Olie m.v.

• Div. ikke brændbart • Jord og sten • Behandlingsrest • Slagger • Rensningsanlæg

Affaldsklasse Farligt affald Blandet affald Mineralsk affald Mineralsk affald Mineralsk affald Blandet affald

Fremskrivning af affaldsdata Fremskrivningen af affaldsmængderne bygger på FRIDA-modellen, der igen er baseret på affaldsdata fra ISAG-systemet samt data for den økonomiske udvikling fra ADAM-modellen. FRIDA-modellen er udviklet af Risø.

Det er vigtigt at understrege, at FRIDA ikke indeholder fremskriv-

ninger af de affaldsklasser, der anvendes i forbindelse med deponering, herunder inert affald. Der er derfor lavet en oversættelsesnøgle fra kategoriseringen i FRIDA til affaldsklasserne.

Det medfører en vis usikkerhed, når der gennemføres en sådan omfordeling. Usikker¬heden kan betyde, at de enkelte affalds-

Hele landet Fra 1/1-2009 til 31/12/2012 Inert

Mineralsk

Blandet

Kapacitet på offentligt tilgængelige anlæg i perioden

2.566.518

8.305.507

8.952.746

629.700

Kapacitet på specialdepoter til eget affald i perioden

–

4.922.213

–

123.200

Mængder til deponering i perioden

–

531.994

2.132.870

17.963

Mængder til afgif tsf ritaget deponering i perioden

–

8.462.613

–

720.168

2.566.518

4.233.113

6.819.876

14.769

Restkapacitet 2012

Farligt

Hele landet Fra 1/1-2013 til 31/12-2020 Mineralsk

Blandet

2.811.813

Inert

26.585.697

10.615.432

Mængder til deponering i perioden

–

1.114.786

3.862.673

38.403

Mængder til afgif tsf ritaget deponering i perioden

–

17.940.871

–

1.449.122

2.811.813

7.530.040

6.752.758

Kapacitet i perioden

Restkapacitet 2012

Farligt 418.700

(1.068.824)

FORSYNING

j Offentlige tilgængelige anlæg d Specialdepoter til eget affald Blandet affald 2009-2012 Hverken over- eller underkapacitet (11) Overkapacitet (28) Underkapacitet (10)

klasser kan få tildelt mere eller mindre affald end der reelt er.

Idet FRIDA-modellen fremskriver affaldsmængderne på nationalt niveau, har det været nødvendigt at foretage en regional opdeling af mængderne. Denne opdeling er baseret på fordelingen af affald til deponering i ISAG 2007 på de fem regioner. Fordelingen er fastholdt gennem hele fremskrivningsperioden.

Resultater Undersøgelsen viser, at der samlet set er tilstrækkelig kapacitet til de forventede affaldsmængder til deponering i Danmark, men undersøgelsen viser yderligere, at det dækker over regionale forskelle samt forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering gennem de to undersøgte tidsperioder (2009 - 2012 og 2013 - 2020).

Inert Det viste sig, at det i undersøgel-

sen ikke var muligt at beregne og fremskrive affaldsmængder for inert affald. Det skyldes, at det ikke umiddelbart lod sig gøre, at udskille inert affald fra den gruppering, der benyttes i FRIDA-modellen.

Som konsekvens fremstår deponeringskapaciteten som uudnyttet.

Hvis det viser sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald, kan det deponeres på anlæggene for inert affald. Dertil kommer den mulighed, at nogle anlæg i fremtiden kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald.

forventes at opleve kapacitetsmangel for mineralsk affald i perioden frem til 2012, mens region Syddanmark umiddelbart er den eneste region, der vil have kapacitetsunderskud i den efterfølgende periode.

Det skal tages i betragtning, at en stor del af kapaciteten for mineralsk affald er udlagt til anlæg uden offentlig adgang - specialdepoter til eget affald. Det betyder, at den tilgængelige kapacitet reelt er mindre end antaget, da en del af kapaciteten kun er til rådighed for en specifik affaldsproducent.

Mineralsk Undersøgelsen viste, at mineralsk affald var den fraktion, der udgjorde den største mængde. Det skyldtes i stort omfang meget store mængder jord og sten til afgiftsfritaget deponering. Samlet set er der kapacitetsoverskud for mineralsk affald. Regionerne Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland

Blandet Ifølge undersøgelsen er der på landsplan rigelig med kapacitet til blandet affald. I region Hovedstaden viser der sig dog mangel på kapacitet til blandet affald i slutningen af perioden frem til 2012, og da der ikke forventes udbygget yderligere kapacitet i stort omfang bliver der i perioden 2013

- 2020 kapacitetsmangel i Hovedstaden. Region Nordjyllands kapacitet vil være næsten opbrugt i perioden frem til 2012, men kapaciteten forventes kraftigt udbygget i den efterfølgende periode 2013 - 2020.

Farligt Samlet set er der kapacitetsunderskud for farligt affald. Alle regionerne undtaget region Nordjylland vil opleve kapacitetsproblemer for affaldsklassen farligt affald. Region Sjælland har allerede mangel på kapacitet, og der køres derfor shredderaffald herfra til region Hovedstaden.

Resultater vist på kort I rapporten er resultaterne for de forskellige affaldsklasser illustreret på Danmarks kort fordelt på regioner for hver af de to undersøgte perioder. Ovenstående kort er et eksempel på disse illustrationer.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

61

NYT OM JURA

JURA

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Byggetilladelse i strid med lokalplan Lovliggørelse af byggeriet skal ske ved nedrivning Fredensborg kommune gav i 2006 byggetilladelse til opførelse af 55 boliger i kommunen. Byggeriet bestod blandt andet af fem huse, den såkaldte blok 5, og en støttemur øst for blokken. En rækker naboer til byggeriet oplevede, at muren og blok 5 blev rejst lige uden for deres vinduer.

Naboerne indgav herefter en klage over byggeriet. Det blev klarlagt, at blok 5 var blevet forskudt, således at den lå til dels uden for et i lokalplanen indtegnet byggefelt.

Kommunen foranstaltede en undersøgelse, som konkluderede, at byggetilladelsen ikke var i overensstemmelse med lokalplanen.

Kommunen besluttede herefter at lovliggøre byggeriet ved et tillæg til lokalplanen.

De berørte naboer anlagde sag mod kommunen og byggefirmaet med påstand om, at byggeriet var ulovligt og fysisk skulle lovliggøres ved nedrivning.

Landsretten udtalte blandt andet, at byggeriet havde medført betydelige gener for naboerne, navnlig i form af forringet udsigt og indbliksgener, og at disse gener oversteg, hvad naboerne måtte forvente ud fra lokalplanen.

Landsretten lagde til grund, at hensynet til naboerne ikke blev inddraget i overvejelserne i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelsen eller under byggeriet. Derudover fandt landsretten, at økonomiske hensyn havde haft en afgørende betydning for vedtagelsen af det pågældende tillæg til lokalplanen.

Efter en afvejning af hensyn til bygherren, samfundsøkonomiske interesser og de væsentlige gener for naboerne fandt landsretten, at tillægget til lokalplanen måtte tilsidesættes som ulovligt, og at lovliggørelse skal ske ved fjernelse af blok 5 og støttemuren. (Østre Landsrets afgørelse af 11. maj 2010)

62

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Succesfuldt udbud af olie­ tilladelser i Grønland Råstofdirektoratet har modtaget 17 ansøgninger – herunder fra nogle af verdens største olieselskaber. Udbudsrunden gennemføres af Grønlands Selvstyre og omfatter et område i Baffin Bugten i Vestgrønland Udbudsområdet er på 151.000 km2 og dermed mere end tre gange Danmarks areal. Området er opdelt i 14 blokke på mellem 8.000 km2 og 15.000 km2.

Ved ansøgningsfristens udløb den 1. maj 2010 havde Råstofdirektoratet modtaget 17 ansøgninger fra 12 internationale olieselskaber, herunder nogle af verdens største.

Der er aldrig tidligere modtaget så mange ansøgninger. De vil medføre konkurrence om flere af de udbudte tilladelsesblokke. Et omfattende vurderings- og forhandlingsforløb skal nu gennemføres, før tilladelser meddeles om nogle måneder.

Der er ikke tidligere fundet olie i havet ved Grønland, men US Geological Survey har vurderet, at der sammenlagt kan være op til 48 mia. tønder olie og gas i havet ved Grønland.

(Pressemeddelelse af 3. maj 2010 fra Råstofdirektoratet i Grønland)

Forslag til Nationalpark Vadehavet sendt i høring Høringsfristen er 9. september 2010 Forslaget sætter rammerne for udviklingen af en nationalpark på 147.000 hektar, som udover Vadehavet omfatter en række vadehavsøer.

Det angives i forslaget, at formålet med en nationalpark er at styrke og udvikle de pågældende områder, og at give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve og få viden om natur, landskab og naturhistorie.

Skov- og Naturstyrelsen gennemfører i samarbejde med de fire Vadehavskommuner, Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder, en række offentlige informationsog debatmøder i løbet af høringsperioden.

Det forventes, at Nationalpark Vadehavet kan åbnes i løbet af efteråret.

(Miljøministeriets meddelelse af 5. maj 2010).

NYT OM JURA

10 mill. til vandteknologi 2. runde af Miljøministeriets tilskudsordning er netop åbnet for ansøgninger på vandområdet og retter sig mod vandteknologi i Danmark, Kina og Indien Tilskudsordningen er en del af regeringens miljøteknologiske handlingsplan, som skal fremme udvikling af teknologier til løsning af miljøudfordringer. Der er afsat 90 millioner kroner hertil over to år.

Gasinfrastrukturen udbygges mod Tyskland Klima- og energiministeren har besluttet at godkende en dublering af gasledningen fra den tyske grænse til Egtved.

Beslutningen om at dublere den eksisterende gasledning følger op på ministerens godkendelse den 29. januar 2010, hvor Energinet.dk fik tilladelse til

Arbejdsgruppen anbefalede, at ledningen mellem Tyskland og Egtved dubleres, da dette vil øge forsyningssikkerheden for det danske og svenske gasmarked. På sigt mener arbejdsgruppen, at der kan være behov for import af gas fra Norge.

Miljøministeriet oplyser, at projekter, som kan få tilskud fra denne 2. runde, fx er teknologier til sikring af rent drikkevand, til rensning af spildevandet samt teknologier til at beskytte vandmiljøet i Indien og Kina.

Det angives, at formålet er at give virksomheder mulighed for at tilpasse deres miljøteknologiske løsninger til de særlige udfordringer, der findes i de to lande. Dette er til gavn for dansk eksport og for miljøet i Kina og Indien.

Projekterne vil blive gennemført i samarbejde med miljømyndighederne i de to lande samt Miljøministeriet i Danmark.

(Miljøministeriets meddelelse af 5. maj 2010 på www.mim.dk)

at etablere en ny kompressorstation, som åbner for import af naturgas til Tyskland.

I denne forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at analysere betydningen af dubleringen for Nordsøproducenterne, og hvordan de danske anlæg i Nordsøen og søledninger fremadrettet udnyttes bedst muligt sammen med gasinfrastrukturen på land.

Rapport om udbygning af infrastrukturen findes på Energistyrelsens hjemmeside – www.ens.dk Energistyrelsens meddelelse af 18. maj 2010 Læs her: http://ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2010/sider/20100518gasinfrastrukturenudby ggesmodtyskland.aspx

Krav om lovligt og bæredygtigt træ Ny vejledning til offentlige indkøbere og byggeansvarlige Miljøministeriet har den 19. maj 2010 udgivet en ny vejledning, der gør det lettere for offentlige indkøbere og byggeansvarlige at stille krav om dokumenterbart lovligt og bæredygtigt træ. Ifølge miljøministeren er det vigtigt, at offentlige indkøbere er bevidste om hvilket træ de køber.

Danmark var blandt de første lande i verden, da den første vej-

ledning blev udgivet i 2003. I forhold til denne gælder den nye vejledning ikke kun tropisk træ men træ fra hele verden. Desuden er vejledningen gjort mere operationel med flere kravspecifikationer og udbudsvilkår, så indkøberne lettere kan foretage det rette valg.

Tal viser, at det offentlige årligt køber træ for 250 millioner kroner, dertil kommer møbler og pa-

pir mv. for mere end 2 milliarder kroner årligt.

Vejledningen findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Læs vejledningen her: www.skovognatur.dk/Skov/Miljoet/vejledning/ (Miljøministeriets meddelelse af 19. maj 2010 - mim.dk)

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

63

OPSLAGSTAVLEN

Kursusmodulerne i Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning efterår 2010 er klar Der udbydes nu tre nye højaktuelle moduler af Skov & Landskab, Life, Københavns Universitet.

Det første modul er: Nye erhverv i landdistrikter Oplevelsesøkonomi og turisme er ofte nævnt som det landdistrikterne skal leve af, men er ikke nødvendigvis de eneste svar og trænger til at blive udforsket og uddybet.

I modulet stilles skarpt på baggrunden for erhvervsudviklingen i landdistrikterne generelt og på potentialer for nye erhverv i landdistrikter specielt. Der ses på begreber som f.eks. innovation og entrepreneurship og nyeste teorier kombineres med konkrete stu-

dier. Debatten om udkantsområderne viser mere end tydeligt, at dette tema er centralt. Det andet modul handler om Det multifunktionelle landskab Målet for både lokalsamfundet og den offentlige forvaltning er at fremme velfungerende og attraktive multifunktionelle landskaber.

Med udgangspunkt i faglitteraturen og ekskursioner i konkrete landskaber behandles indholdet og udviklingen samt aktuelle konfl iktpunkter i danske kulturlandskaber.

Kurset giver grundlæggende kendskab til landskabsteorier og – begreber.

Både økologiske og socioøkonomiske dimensioner inddrages og analyseres fra henholdsvis ejerens, brugerens og det offentliges perspektiver.

Det tredje modul er også superaktuelt: Natur- og vandplanlægning med særligt fokus på handleplaner Formålet med modulet er at skabe grundlæggende forståelse for indhold i og formål med

’’opslagstavlen’’

Nomineringer til Havekulturfondens Hæderspris 2010 Som inspiration til dette års, og kommende års, uddelinger anmoder Havekulturfondens bestyrelse om nomineringer til modtagere af Havekulturfondens Hæderspris.

Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin Hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person der i særlig grad har virket for havekulturens fremme. Havekulturfondens formål er at fremme havekulturen, idet ordet ’have’ tages i videste betydning som beplantning i forbindelse med bebyggelse. Alle opfordres derfor til at nominere anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lign.

Hædersprisen består af et kontant beløb, samt bronzeskulpturen De kurtiserende Traner, der er udarbejdet af kunstneren Helen Schou (19052006).

Nomineringer til Havekulturfondens Hæderspris 2010 kan sendes til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby, senest den 1. september 2010.

Transportministeriet åbner en ny hjemmeside Adressen er den samme – trm.dk – men præsentation og indhold er forandret.

Intentionen med det ny trm.dk er en mere indbydende, overskuelig og fl eksibel hjemmeside, som er nem at bruge for de besøgende.

64

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Teknikken bag hjemmesiden er ny, søgefunktionen optimeret, og opbygningen ændret, så man ikke længere behøver at bladre sig langt ned i hierarkiet for at fi nde det, man søger.

Alle ministeriets publikationer,

ministerens artikler og taler og alle nyheder fi ndes stadig på trm.dk, men præsentationsformen med temaer, underforsider og fl ere nyheder er anderledes, og designet er moderniseret lidt.

EU’s direktiver for Natura 2000 og Vandrammedirektivet, samt implementering af begge direktiver.

Modulet skal give kendskab til de økologiske sammenhænge og faktorer, der påvirker natur- og miljøtilstanden, samt til de forudsætninger, der skal opfyldes for at bevare eller genskabe de målsatte kvaliteter i natur og vandmiljø.

Målet er desuden at give færdigheder i udarbejdelse af operationelle handleplaner, samt i vurdering og prioritering af midler til implementering af handlinger.

Stor interesse for Fornyelsesfonden Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget 31 ansøgninger til den netop overståede ansøgningsrunde til erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder. Der er samlet søgt om ca. 277 mio. kr.

Styrelsen er nu i gang med at sagsbehandle ansøgningerne med henblik på forelæggelse for bestyrelsen.

Projekter, der har ansøgt om støtte fra Fornyelsesfonden, vil modtage svar fra fonden inden udgangen af juni måned.

Fornyelsesfonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd og skal gennem de kommende tre år uddele 760 mio. kr. til projekter, der gavner Danmarks vækst, beskæftigelse og eksport. I 2010 er 50. mio. kr. øremærket til erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder.

PLANLÆGNING

Planstrategierne og fem anbefalinger En række kommuner er ­allerede i gang med valgperiodens kommune­ planlægning. Første fase er planstrategierne. FormidlingsgruppenK13 med repræsentanter fra det kommunalfaglige bagland har under hovedtitlen ”Planlægning er politik” udformet fem strategiske anbefalinger til brug for kommunernes overvejelser. Det er sket i forbindelse med Plan09s afsluttende projekt.

/ Af Ellen Højgaard Jensen og Niels Østergård

Det er faktisk imponerende, at stort set alle kommuner nåede at udarbejde de nye kommuneplaner 2009 efter kommunalreformens nye planlov. Der var mange udfordringer, når kommunernes visioner og politik skulle virkeliggøres i planerne. Regionplanerne skulle overføres til kommuneplaner, sammenlægnings-kommunerne skulle finde et ”fælles plansprog”, borgerdeltagelsen krævede nye metoder i de nu ganske store kommuner og oveni skulle den digitale udfordring håndteres.

Nu er der i 2. valgperiode efter kommunalreformen mulighed for forbedringer og tilpasning til den aktuelle kommunaløkonomiske virkelighed. Plan09s afsluttende projekt omfatter både en

Anbefaling 1 Tænk sammen med den Økonomiske virkelighed

ROLLE Strategisk dokument eller opslagsværk Anbefaling 3 Husk nye temaer

Anbefaling 2 Find en proces, der til kommunens rytme DEMOKRATISERING Skal borgerne skrive og politikerne rette kommaer, eller....

TIDSPLANEN Skal vi satse på en revision midt i valgperioden?

Anbefaling 5 Bak op om arbejdet

ORGANISERING Kun hvis ledelsen vil det, bliver det til noget Anbefaling 4 Sørg for en troværdig kommuneplan

vurdering, en værktøjskasse og fem strategiske anbefalinger, som blev produceret under den fælles projekttitel ”Vejen til Kommuneplan13”. Materialet er overdraget til Dansk Byplanlaboratorium, og Realdania har sikret, at laboratoriet kan understøtte kommunernes arbejde med planstrategierne og kommuneplanvisionerne.

Fremadrettet resultat Det forum, der rådgav undervejs i projektet, valgte at tænke fremad og bistå med den efterfølgen-

de formidling. Medlemmerne, der blev udpeget af KL, Kommunaldirektørforeningen, KTC, Danske Planchefer, By- og Landskabsstyrelsen og Realdania, formulerede det fremadrettede resultat i en pjece og en kortfattet folder under fællestitlen ”Planlægning er politik – 5 anbefalinger, når politiske mål skal omsættes til planstrategi og kommuneplan”.

Pjecen er adresseret til beslutningstagere i kommunerne og folderen til lokalpolitikere. Det giver anbefalingerne vægt, at de ud-

FORMIDLING Kommuneplanen som den nye turistbrochure

pegende foreningers bestyrelser står bag. Arbejdshypotesen var, at kommuner, der følger anbefalingerne, vil opleve en bedre plankultur med klarere målstyring, mere politik og mindre overflod af ord. I det følgende citeres hovedteksten.

Anbefaling 1: Tænk planstrategi og kommuneplan sammen med den økonomiske virkelighed Planstrategien og kommuneplanen skal fortælle, hvordan den forventede økonomiske og sociale

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

65

PLANLÆGNING

udvikling i kommunen vil komme til udtryk i den fysiske planlægning.

Samtidig skal den forholde sig til, hvilken udvikling den fysiske planlægning kan være med til at skabe. Kun med en tæt kobling til den økonomiske virkelighed har planarbejdet den nødvendige styringskraft i forhold til den udvikling, I ønsker, inden for kommunegrænsen – og i de større sammenhænge og samarbejder, som jeres kommune er en del af.

Anbefaling 2: Find en proces, der passer til kommunens rytme Kommuneplanlægningen indgår i den kommunale fi re-årige cyklus – og mange steder sker det med kulmination og vedtagelse af kommuneplanen umiddelbart før kommunalvalget og dermed

tiltræden af et nyt byråd. Sådan behøver det ikke at være. Planarbejdet skal laves, når det er politisk relevant. Flere kommuner har løbende planprocesser for enkeltområder, der senere bliver integreret i kommuneplanen. Andre kommuner vedtager planstrategi og kommuneplan så tidligt, at byrådet kan nå at anvende dem i praksis i et par år inden det næste kommunalvalg.

Anbefaling 3: Husk nye temaer, der er afgørende for kommunens fremtid Planarbejdet er ikke kun et bogholderi over kommunens arealanvendelse. Planarbejdet har politisk kraft og betydning, fordi det afstikker retningen på områder, der er afgørende for kommunens udvik-

ling. Det gode planarbejde starter derfor med et spørgsmål: Hvilke forhold vil komme til at præge kommunen fremover, og på hvilke områder ønsker vi at påvirke udviklingen positivt med den fysiske planlægning?

Anbefaling 4: Sørg for, at kommuneplanen bliver troværdig Kommuneplanen er stedet, hvor investorer, jordejere, potentielle tilfl yttere og virksomheder fi nder tryghed og sikkerhed for, at kommunens udvikling er gennemtænkt og hensigtsmæssig. Men kommuneplanen giver kun tryghed, hvis der reelt arbejdes efter den i kommunen. Det betyder, at den skal være tydelig, retningsgivende og handlingsorienteret. Den skal fortælle, hvad kommunen vil

og ikke vil, både på den korte og den lange bane. Dens form og indhold skal gøre det muligt at bruge den som styringsværktøj.

Anbefaling 5: Skab ejerskab og opbakning Det er et stort arbejde at få skabt en aktuel kommuneplan, der går på tværs af faglige udvalg og forvaltninger og adresserer hele kommunens udvikling. Særligt hvis kommunen beslutter at lave en ny plan. Men selv hvis der blot er tale om en mindre revision af den eksisterende kommuneplan, lykkes det kun at lave en god plan, hvis et samlet byråd står bag og bakker op om både processen og selve arbejdet med at udforme planen.

Plankultur i en brydningstid - erfaringer fra forrige valgperiode ”Plankultur i en brydningstid – en vurdering af kommunernes arbejde med kommuneplan09” er titlen på en Plan09-rapport udarbejdet af Operate A/S med faglige bidrag fra NIRAS Konsulenterne og NYKOM på Aalborg Universitet.

I rapporten refereres der med elektroniske links til en lang række kommunale eksempler, som illustrerer den store bredde i måden, kommuneplanlægningen gennemføres på. Kommunal planlægning er ikke et entydigt begreb.

Der er 98 muligheder.

Allerede indholdsfortegnelsens kapiteloverskrifter giver stof til eftertanke. For eksempel er titlen på kapitel 2: Rolle: Strategisk dokument eller opslagsværk og afsnitsoverskrifterne rejser spørgsmål som: Det sikre valg i en presset situation? – Skal planen have effekt nu eller om fi re år? – Tværfaglighed, er der liv i de andre sektorer? – Helhedsplanen svæver i de højre luftlag, der er langt ned – og Er kommuneplanen ren luksus i lavkonjunkturen?

66

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Boks 2.1 Kommuneplanen som opslagsværk eller strategi Forskelle på kommuner hvor den fysiske planlægning mest er et dokument for kommunens arealforvaltning og kommuner hvor den er et centralt styringsværktøj for kommunen.

Opslagsværk

Strategisk styringsværktøj

Kommuneplanen er opslags-værk med regler for administrationen og beskrivelse af arealudlægning

Kommuneplanen er et centralt strategisk styrings værktøj

- Lav politisk bevågenhed + mindre stærk forvaltning.

- Lav tværfaglighed.

- Få ressourcer.

- Lav formidlingsgrad.

- Traditionel borgerinddragelse i form af en række lokale borgermøder omkring høringsfasen.

- I høj grad en beskrivende plan - Mål er at opfylde lovkrav.

- Høj politisk bevågenhed + engageret/stærk forvaltning.

- Høj grad af tværfaglighed.

- Flere ressourcer.

- Fokus på forankring/ inddragelse fx gennem alternative organiseringer, inddragelsesmetoder med videre.

- I høj grad en målsættende og foreskrivende plan.

- Lovkrav betragtes som udfordringer der skal overvindes, men ikke som et endepunkt for planlægningen.

PLANLÆGNING

Planstrategiarbejdet anno 2010 Anbefalingerne er baseret på erfaringer fra Plan09s eksempelprojekter og vurderingen af kommuneplanerne 2009. Den grundlæggende iagttagelse er, at den øverste ledelse, både politikere og direktion, skal engagere sig. Kun med ledelsen for bordenden lykkes det at komme godt i havn med en planstrategi og kommuneplan, der understøtter kommunens overordnede visioner og samtidig er i harmoni med budgettet.

Dansk Byplanlaboratorium har afholdt et velbesøgt seminar om den nye planstrategi og har efterfølgende taget pulsen på, hvordan det står til i kommunerne lige nu.

Det er endnu ikke alle, der har svaret, men de foreløbige resultater viser, at der er fuld gang i overvejelserne om, hvordan arbejdet skal gribes an. Rigtig mange kommuner afholder møder om emnet lige før eller lige efter sommerferien.

De øvrige kapitler handler om digitalisering, demokratisering, formidling, organisering temaopdeling og vejen til en ny plankultur.

Overalt i vurderingsrapporten bearbejdes der kerneproblemstillinger i plankulturen. Vurderingsarbejdet har fået sit aktive output i en interaktiv elektronisk værktøjskasse til brug for de kommunale planlæggere, når arbejdet med planstrategi og kommuneplan frem mod Kommuneplan 2013 skal udføres.

PLANSTRATEGI

REVISION AF KOMMUNEPLAN

KONKRETE UDVIKLINGSPROJEKTER

2010

Nogle kommuner melder, at de har taget en beslutning om en hurtig kommuneplanproces, for at det siddende byråd kan arbejde med en kommuneplan, som de selv har vedtaget. Det fordrer naturligvis en hurtig planstrategiproces. Langt de fl este regner med, at planstrategien sendes i høring i 2011, men der er også en lille håndfuld kommuner, der planlæg-

2012

ger høringsperioden i 2010. Kun. 1/3 har vedtaget et egentlig arbejdsprogram for udarbejdelse af planstrategien, mens 2/3 stadig overvejer. Det er derfor lige nu, at trædestene lægges for de næste års vigtige arbejde.

Det er lige netop nu, at erfaringerne fra sidste periode skal i spil.

Hvis erfaringerne bruges struktureret og refl eksivt vil det betyde en

2013

mere proaktiv og målrettet planlægning, der kan bruges aktivt som et prioriteringsinstrument, når ressourcerne er knappe.

Ellen Højgaard Jensen er direktør i dansk Byplanlaboratorium.

Niels Østergård er formand for Formidlingsforum K13 og Plan09

Boks 2.2 Borgmestrene: Kommuneplanerne er et vigtigt styringsredskab En undersøgelse blandt landets borgmestre viser, at 45% af borgmestrene ser kommuneplanen som kommunens vigtigste styringsredskab.

Kun hver tiende mener, at planen ikke er blandt de tre vigtigste redskaber.

Hvor vigtig mener du, at kommuneplanen er som styringsredskab i forhold til andre politikker og strategier i din kommune?

50% 45%

45%

40% 35% 30%

23%

25%

20%

20%

De i artiklen nævnte publikationer og værktøjskassen fi ndes på Byplanlaboratoriets hjemmeside www.byplanlab.dk . Trykte eksemplarer af pjecen og folderen om de fem anbefalinger kan rekvireres i Byplanlaboratoriet, for eksempel til brug ved udvalgsmøder.

2011

15%

11%

10% 5% 0%

1% Den vigtigste

Blandt de 2 vigtigste

Blandt de 3 vigtigste

Mindre vigtig

Ved ikke

Kilde: Megafon (2008), Plan 09: Holdningsundersøgelse – Planer og politik

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

67

PLANLÆGNING

Ny rammeplan sikrer fokus på grønne områder Gentofte Kommune har med Grøn Strukturplan skabt landets første tværsektorielle rammeplan for grønne områder. Planen hjælper blandt andet til mere helhedsorienteret opgaveløsning.

/ Af kommunikationskonsulent Frederik Georg Stage, Gentofte Kommune

Bedre kontakt til styrelser, interesseorganisationer og borgere. Bedre integration af egne grønne politikker samt bedre mulighed for planlægning af drifts- og udviklingsopgaver i kommunens grønne områder. Sådan lyder nogle af gevinsterne i Gentofte Kommunes nye Grøn Strukturplan, landets første af sin slags, der skal sikre fortsat god sammenhæng mellem Gentoftes byrum og grønne områder. ”I en næsten fuldt udbygget kommune som vores, er Grøn

68

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

”

I en næsten fuldt udbygget kommune som vores, er Grøn Strukturplan med til at sikre fokus på vores grønne områder. Både hos politikerne og i vores egne opgaveområder, så de grønne ressourcer bliver betragtet som en integreret del af kommunen, der er vigtige at bevare og udvikle i et helhedsperspektiv.

”

Trine Lindegaard Holmberg, teknisk direktør i Gentofte.

Strukturplan med til at sikre fokus på vores grønne områder. Både hos politikerne og i vores egne opgaveområder, så de grønne ressourcer bliver betragtet som en integreret del af kommunen, der er vigtige at bevare og udvikle i et helhedsperspektiv,” indleder Trine Lindegaard Holmberg, der er teknisk direktør i Gentofte.

Sikrer tværgående samarbejde Udgangspunktet for Grøn Strukturplan er Gentoftes 27 forskel-

lige grønne områder. Heriblandt den Natura 2000-klassificerede Gentofte Sø, flere moser, slotsparker og haveanlæg, naboskabet til Jægersborg Dyrehave samt Øresundskysten langs kommunens østlige grænse. Set under ét en grøn ressource, der sammen med borgernes egne haver og det øvrige bybillede, giver Københavns nordlige nabo en særlig grøn karakter, der er af stor værdi for brugere og borgere.

Grøn Strukturplan sammenkæder blandt andet gældende love,

regler og politikker for udviklingen af den lokale og regionale struktur med kommunens egne visioner og mål for de grønne områder.

Det sikrer bedre kontakt til for eksempel styrelser, interesseorganisationer og borgere, da planen insisterer på, at det grønne skal ses i en helhed, der ikke begrænses af kommunegrænser eller skel mellem offentligt eller privat. Samtidig gør planen temaerne klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, friluftsliv samt motion og sundhed i hverdagen til særlige hovedpunkter for den fremtidige drift og udvikling. ”Hovedtemaerne viser med tydelighed, hvor nødvendigt det er, vi tænker på tværs, når det gælder vores grønne områder, ikke mindst når vi taler nyere opgaver som klimatilpasning, eller hvordan de grønne ressourcer kan virke understøttende for borgernes sundhed,” forklarer Trine Lindegaard Holmberg.

Det grønne et ligeværdigt element Betragtet i et organisationsdia-

PLANLÆGNING

gram, indplacerer den nye rammeplan sig lige under Gentofte Plan, der er navnet på kommunens overordnede styringsværktøj.

Det skaber direkte sammenhæng

mellem kommuneplanen og mulighederne for at udvikle de grønne ressourcer, da der er skabt ligeværdighed mellem alle fysiske elementer, hvad enten det for ek-

Fakta om Grøn Strukturplan: Konkret planlægningsredskab, der sikrer, at den grønne ressource indgår på lige fod med de øvrige elementer som bygninger og veje i kommunens arbejde. Samtidig rummer planen også visioner og målsætning for den grønne ressource. Det sikrer sammenhæng mellem kommuneplan og udviklingsmuligheder for den grønne ressource og bygger videre på visioner og mål fra Gentofte Plan 2009 og strategien for den grønne struktur i Kommuneplan 2009.

sempel gælder bygninger, veje eller grønne områder. ”Derfor var det også kun naturligt, at udarbejdelsen af Grøn Strukturplan foregik i et samarbejde mellem flere forskellige opgaveområder,” fortæller Trine Lindegaard Holmberg, der selv sad med i projektets styregruppe sammen med blandt andre vicekommunaldirektør Lis Bjerremand. ”Vi nedsatte en projektgruppe med Strategi og Udvikling, Plan som tovholder og repræsentanter fra alle de opgaveområder, der har berøring med de grønne ressourcer. Derved sikrede vi et bredt forankret ejerskab til Grøn Strukturplan, der samtidig understøtter den fremtidige opgaveløsning, der

Ordrup Park indgår i Gentofte Kommunes grønne strukturplan.

nok i højere grad end hidtil vil gå på tværs af de gængse opgaveområder,” siger Trine Lindegaard Holmberg.

Grøn Strukturplan blev enstemmigt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Gentofte den 22. februar 2010.

Vil du vide mere om Grøn Strukturplan, så klik ind på www.gentofte.dk/Teknik_miljoe_ og_bolig/Byplanlaegning.aspx

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

69

NYT FRA MINISTERIER

Havnene lever og har det godt Så kom den længe ventede redegørelse om erhverv på havnearealer. Ministrene for transport og miljø har sammen undersøgt om havne og kommuner giver plads nok til virksomheder på havnene.

Skubbes virksomheder ud til fordel for boliger, spørges der.

Svaret er entydigt og klart: Tvært imod. Havnene vil i de næste 10 år næsten fordoble erhvervsarealet og over alt spores stor vilje til samarbejde mellem havneadministrationen og virksomheder på havnen.

Redegørelsen peger også på et tæt samarbejde mellem havn og kommune. Man kan ikke fordoble et erhvervsområde, der typisk lig-

Havnene lever og har det godt.

Her er det Hundested havn.

Arkivfoto: Hanne Paludan Kristensen/Scanpix

ger nær byens centrum, uden at have et tæt samarbejde. Det siges også, at de gældende regler for planlægning og leje af erhvervsarealer er tilfredsstillende.

Redegørelsen fra de to ministre, Hans Christian Schmidt og Karen Ellemann Jensen, bygger på to undersøgelser. Den første ser på måden havne og virksomheder sam-

arbejder på. Den anden ser på, om regler for planlægning og erhvervsleje er gode nok. Begge undersøgelser konkluderer, at samarbejdet er godt, og reglerne tilstrækkelige.

Men, der er også plads til forbedringer. Øget brug af dialog, gode eksempler og en klarere statslig udmelding om statens interesser i havne er vejen frem, når kommuner skal planlægge for udvidelse af havne og for nye erhvervs- og boligarealer.

Færre opgaver til DMU Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har netop indgået ny fire-årig kontrakt med Miljøministeriet.

Den nye kontrakt betyder færre opgaver, ligesom opgaver der tidligere lå under kontrakten nu er opsagt fordi de er konkurrenceudsatte.

I forhold til sidste års kontrakt er porteføljen af faste opgaver ændret på følgende områder:

DMU udarbejder ikke den kommende Miljøtilstandsrapport (tidligere planlagt til udgivelse i 2013) Den marine overvågning af udviklingen af iltsvind i de danske farvande er i 2010 beskåret med et af to togter Der overflyttes en del koordinerende aktiviteter inden for overvågningen af natur og miljø-

Gå på nettet

overvågningen (NOVANA) til Miljøministeriet.

Udover disse direkte resultater af kontraktforhandlingerne er der opgaver der tidligere lå under kontrakten som nu er opsagt, fordi de er konkurrenceudsat.

DMU udfører således ikke længere kemiske kontrolanalyser af pesticider og har ikke længere referencelaboratoriefunktionen for organiske kontrolanalyser,

da begge disse opgaver overgår til anden leverandør. Endelig er det uafklaret hvad der sker med DMU’s rådgivning af Miljøministeriet vedrørende risikovurdering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, da opgaven er sat i konkurrence uden at der er fundet en leverandør.

nyt fra

– og så i skoven

En ny internetportal - www.udinaturen.dk - samler naturoplevelser i hele Danmark, så det nu bliver lettere for danskerne at finde naturoplevelser på nettet. Og danskerne går i stigende grad på nettet, før de går i skoven, viser en undersøgelse foretaget af Institut for Konjunktur-

70

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Analyse. I 2004 foregik 40 pct. af danskernes informationssøgning om naturen på internettet. I 2008 var det steget til 64 pct.

Både kommuner og lokale frilufts- og naturforeninger har mulighed for at tilføje ture og steder i kortet på www.udinaturen.dk, og

et udsnit af det nationale kort kan integreres på kommunernes egne hjemmesider.

Når brugerne har fundet et sted på kortet, de vil besøge, kan de plotte det lige ind i GPS’en eller gå direkte til Rejseplanen.dk. Efter naturbesøget kan de bedømme det

særlige sted, de kan tilføje billeder, tegne deres egen rute, og de kan beskrive deres bedste naturoplevelse.

P.t. ligger der ca. 2000 naturoplevelser klar på Udinaturen.dk.

NYT FRA MINISTERIER

Virksomheder undgår papirbøvl Mere end 4000 virksomheder kan se frem til mindre papirbøvl, mere gennemskuelighed og hurtigere sagsbehandling, når kommunerne fremover skal behandle virksomhedernes ansøgning om miljøgodkendelser. Det bliver resultatet efter at miljøminister Karen Ellemann for nylig har godkendt nye regler for den sidste af 22 udvalgte brancher. Reglerne er trådt i kraft.

I bekendtgørelsen kan virksomhederne nu se, hvilke krav der bliver stillet til dem, når de får deres godkendelse.

Det betyder, at hele processen bliver mere gennemskuelig og forudsigelig for virksomhederne, hvilket de har efterlyst.

De 22 brancher dækker mere end halvdelen af alle godkendelsespligtige virksomheder. Konkret handler det for eksempel om kommunale genbrugspladser, komposteringsanlæg, plastvirksomheder samt metal- og træbehandlende virksomheder. Der er tale om de såkaldte ”bilag 2-virksomheder”, som ikke er de mest miljøbelastende.

Virksomheder, som er omfattet af EUs godkendelses-regler (IPPC), eller andre særligt forurenende virksomheder bliver ikke berørt af de nye regler. Det samme gælder husdyrbrug.

Mere natur i byen Byerne skal have fl ere sammenhængende grønne områder - også der hvor den er tæt. Det vil øge trivslen for de 90 pct. af befolkningen, der bor i byerne, samtidig med at byerne bliver bedre rustet til at modstå et varmere og vådere klima. Derfor skal kommunerne inspireres til at gøre deres byer grønnere på andre måder end ved blot at anlægge en bypark.

Det er formålet med et nyt samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet, der vil udvikle nye planlægningsred-

skaber til kommunerne og stille skarpt på eventuelle barrierer i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at gøre deres byer grønnere.

Projektet skal bl.a. være med til at udvikle redskaber til forskellige typer af grønne indslag i byen, som kommunerne kan bruge, hvis de ønsker at fremme, borgernes mulighed for at dyrke motion, opleve naturen, eller hvis man vil fremme biodiversiteten i byen.

Smalle grønne korridorer, der strækker sig langt mellem bolig-

karreerne, kan fx være den rigtige løsning, hvis målet er at fremme borgernes mulighed for at løbe og cykle. Planter på tagene er godt, hvis temperaturen i byen skal holdes nede på trods af klimaforandringer, fordi grønne overfl ader tiltrækker mindre solvarme. Hvis målet er at give børn og voksne natur-oplevelser, så kan det være fi nt med vilde hjørner, hvor græsset ikke slås, og hvor træer og buske får lov at vokse vildt.

Center for Hormonforstyrrende stoffer fortsætter

En netop offentliggjort undersøgelse viser at de 10 procent af deltagerne, der boede, hvor der var mest luftforurening, havde en 45 procent øget risiko for lungekræft i forhold til den halvdel, som boede, hvor der var lavest luftforurening. Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

Luftforurening fra trafik øger risikoen for lungekræft En dansk undersøgelse fastslår, at mennesker, der har boet steder med meget luftforurening fra trafi kken, har en øget risiko for at udvikle lungekræft.

En netop offentliggjort undersøgelse viser at de 10 procent af deltagerne, der boede, hvor der var mest luftforurening, havde en 45 procent øget risiko for lungekræft i forhold til den halvdel, som

boede, hvor der var lavest luftforurening.

Forskerholdet har sporet deltagernes adresser tilbage til 1971 og har derefter beregnet luftforureningen med kvælstofi lter (NOx) på adresserne med en model. Modellen er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet som også har stået for beregningerne i undersøgelsen.

Med den brede politiske aftale om Kemikaliehandlingsplan 2010-2013 er den fortsatte drift af Center for Hormonforstyrrende Stoffer sikret. Centeret er med til at øge vores viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker vores sundhed og miljø.

Center for Hormonforstyrrende stoffer blev oprettet i december 2008. Det er et murstensløst center, der består af et netværk af forskere, der driver videnopbygning målrettet myndighedernes forebyggende arbejde. Forskerne bag centeret har bidraget med værdifuld viden om blandt andet tidligere pubertetsudvikling hos piger og kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.

Der er afsat 20 mio. kr. over de næste fi re år til administration, drift og projekter under centeret.

Se centerets hjemmeside på www.cehos.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

71

PLANLÆGNING

Planlægning i takt med tiden Kommunernes planlægning i byerne og det åbne land står over for et stort kursskifte: Efter gennem næsten et årti at have skabt rammer for vækst i det private bolig- og erhvervsbyggeri er opgaven nu en tilpasset planlægningsindsats under svære, økonomiske vilkår. Det handler bl.a. om at få mest mulig kvalitet og bæredygtig udvikling ud af de kommende års store, offentlige investeringer i sygehuse, infrastruktur, uddannelsesinstitutioner, natur, vand og almene boliger.

den for planområdet har stor omstillingsevne. Det er der også brug for.

Den økonomiske krise har ramt byggeaktiviteten i Danmark hårdt.

Developere, ejendomsmæglere og byggefirmaer mærkede først konsekvenserne af krisen. Men de nye vilkår har også hurtigt afspejlet sig i kommunernes opgaver, hvor langt færre byggetilladelser og lokalplaner afspejler, at det private byggeri er på vågeblus i store dele af landet.

De ændrede konjunkturer rejser en diskussion om, hvordan den kommunale planlægning i byerne og det åbne land bedst kan understøtte de lokalpolitiske mål i en tid præget af stor, økonomisk usikkerhed? En række kommuner har i eksempelprojekter i Plan09 givet bud på, hvordan de nye vilkår kan håndteres.

/ Af Holger Bisgaard, kontorchef i Byer, Byog Landskabsstyrelsen og Svend Erik Rolandsen, projektchef, Dansk Bygningsarv A/S.

Planer i takt med tiden Mange kommunale planafdelinger har de seneste år været hårdt pressede som følge af en hæsblæsende byggeaktivitet, hvor presset på ”lokalplanproduktionen” i mange kommunale planafdelinger har været så stort, at bygherrer har ventet længe på at få lavet en lokalplan for et ønsket byggeri.

Når krisen kradser, og der bliver længere mellem de private investorer, er det nærliggende at fortsætte ufortrødent og få lagt planer

Erfaringer fra partnerskabsprojektet Plan09 viser, at kommunerne er parate til at tilpasse sig nye tider.

Projektet havde til formål at understøtte kommunernes planlægning igennem de ændrede vilkår som følge af kommunalreformen. Projektet har vist, at kommunernes in-

72

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

for de mange private projekter, der ligger i skuffen. Eller at få nuanceret og detaljeret langsigtede planer, som skal realiseres om for eksempel 8-10 år.

Der er fortsat behov for at arbejde videre med de langsigtede planer for byudvikling og byomdannelse, selvom realiseringen ligger langt ude i fremtiden. Men der er behov for at vurdere nøje, hvor indsatsen nytter mest. Dels fordi mange projekter skabt før krisen næppe nogensinde realiseres. Dels fordi den lokalpolitiske opbakning til planlægning næppe styrkes, hvis der udarbejdes mange planer, men realiseres få projekter ude i virkeligheden.

Erfaringerne fra tidligere konjunktursvingninger viser, at meget detaljerede planer for projekter, hvor den fremtidige bygherre ikke kendes, ofte må laves om senere til frustration for politikere, borgere og forvaltning.

At ”time” lokalplaner rigtigt ifht. politikere, offentlighed og bygherrer er en vanskelig disciplin, men et vigtigt mål at have for øje i tider med vanskelige muligheder for realisering af byggeprojekter.

Kommunen som opsøgende aktør på markedet Når investorerne bliver væk vælger nogle kommunale planafdelinger selv at være opsøgende på markedet for at øge chancen for

at realisere planer med store, politisk bevågenhed. Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn Kommune i et Plan09-projekt erfaret, at det er en ny og vanskelig opgave selv at måtte finde investorer til realisering af en masterplan for Faaborg.

Ganske enkelt fordi der ikke er en naturlig, tillidsfuld relation mellem kommune og investor, der ikke på forhånd kender hinanden.

Kommunens planlæggere benyttede derfor én af kommunens private konsulenter som ”mellemmand” for at skabe tillid hos investorerne. Den opsøgende dialog med investorerne medførte ændringer i udviklingsprojekterne, som forhåbentlig øger chancen for realisering af de politiske visioner for Faaborg.

Offentlige investeringer som drivkraft i byerne og det åbne land I et forsøg på at få gang i hjulene igen og samtidig forbedre de fysiske rammer i velfærdsstaten pumper det offentlige i de kommende år mange milliarder ud i byggeri af nye sygehuse, uddannelsesinstitutioner, veje, baner, natur, almene boliger mv. Én af de helt centrale temaer i den kommunale planlægning – og dermed i de nye planstrategier i 2010 og 2011 - bliver derfor at få mest mulig bykvalitet og bæredygtig udvikling for pengene, når

PLANLÆGNING

der gennemføres store, offentlige investeringer.

Omstruktureringer i uddannelsessektoren skaber eksempelvis nye muligheder. Unge søger levende uddannelsesmiljøer. Mange uddannelsesinstitutioner har - ligesom specialiserede butikker inden for eksempelvis hårde hvidevarer - set fordelene ved samlokalisering. De har fokus på at placere sig sammen med andre uddannelsesinstitutioner i centralt beliggende campusområder i mellemstore byer. Det giver spændende muligheder for at tilføre de centrale byområder nyt liv med uddannelsesbyggerier, kultur, kollegier mv.

Hillerød Kommune har i et andet Plan09-eksempelprojekt valgt at fokusere på mulighederne for at skabe byliv, når nye uddannelser søger mod Hillerød. Det sker ved at indgå i et partnerskab med bl.a.

DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja ejendomme A/S om udvikling af stationsområdet i Hillerød

og etablering af ny infrastruktur via en såkaldt frivillig udbygningsaftale. Målet er at skabe et pulserende campusområde med uddannelsesinstitutioner, videnserhverv, caféer, ungdomsboliger, en ny bro over banen og en helt ny måde at forene bymidte og stationsområde på. Og det kan kun ske, hvis kommunen arbejder sammen med andre offentlige og private parter om at løfte bl.a. infrastrukturinvesteringerne i området.

Andre investeringer giver også nye muligheder Byggeri af nye sygehuse i en række af de større byer er i sig selv store byudviklingsopgaver, men rejser også flere steder en debat om hele byens planlægning, infrastruktur og kollektive trafik.

De lavere grundpriser og byggeomkostninger gør det igen muligt at bygge flere, almene boliger, og nye koncepter er under udvikling. Men at placere mange, nye al-

mene boliger i byerne kræver omhyggelig planlægning, hvis vi skal undgå at gentage tidligere tiders ghettobyggerier.

Også i det åbne land skal der i de kommende år investeres i natur og opfølgning på vandplanerne. Dette arbejde skal gerne i den kommunale planlægning give nye rekreative muligheder.

Hedensted Kommune har i et Plan09-eksempelprojekt udpeget ”klimatilpasningsområder” i det åbne land, hvor der er meget stor risiko for øget vandstand og oversvømmelser i en fremtid med øget nedbør. Samtidig udpeges områder, hvor øget vand i landskabet kan skabe nye, rekreative kvaliteter.

Ændrede konjunkturer kræver omstillingsparathed i kommunerne Der er muligheder for skabe positive sidegevinster i form af et mere levende, grønt og bæredygtigt bymiljø, når der i de kommende år

pumpes milliarder af kroner ud i offentlige investeringer. Og samtidig sikre, at der skabes mest mulig kvalitet i de private følgeinvesteringer, som kommer nu eller senere.

Men der vil også blive tale om meget komplicerede planopgaver, hvor økonomi og partnerskaber med private parter vil spille en central rolle. Det kræver i mange tilfælde både omstillingsparathed hos planlæggerne og en kommunal oprustning i evnerne til at håndtere økonomi, frivillige udbygningsaftaler og komplicerede byudviklingsprocesser med mange grundejere, som er én af forudsætningerne for at få ekstra udbytte af de mange offentlige investeringer. Erfaringerne fra Plan09 viser, at viljen er til stede i kommunerne.

Plan09 var et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet om udvikling af kommunernes planlægning, som blev gennemført i perioden 2006-2010.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

73

KORT NYT: NATUR & VAND

Sjælden slangeørn på Harrild Hede I de seneste dage har ornitologer fra hele landet lagt turen forbi Harrild Hede øst for Brande, hvor en sjælden sydeuropæisk slangeørn har taget ophold. Fuglen blev opdaget fredag af ornitologen Frits Rost, og siden da har den holdt til i området, hvor den ofte ses svæve rundt over de vidtstrakte naturarealer. Og det er et i særklasse imponerende syn, for den lyse slangeørn er halvanden gang større end en musvåge, har tydelige ørnefi ngre på vingespidserne, og så fl yver den med nærmest ugleagtige, spændstige vingeslag.

Slangeørnen er meget sjælden

i Danmark, og der ses normalt kun en enkelt eller to fugle hvert år. I næsten alle tilfælde drejer det sig om fugle, der kun ses fl yve forbi på træk – oftest i Skagen. Fuglen på Harrild Hede lader dog til at føle sig godt hjemme, og hvis den fi k selskab af en mage, kunne det ikke udelukkes, at fuglene ville forsøge at yngle. For mere 100 år siden ynglede slangeørnen nemlig i Sønderjylland, men siden da har der kun været spredte tilløb til yngleforsøg. I nutidens landskab mangler der simpelt hen store naturarealer med en rigelig forsyning af slanger.

natur vand Kommuner for biodiversitet Mere end hver tredje kommune bidrager nu med naturprojekter til den interaktive biodiversitetshjemmeside Det Grønne Danmarkskort. Formålet med hjemmesiden er, at kommuner kan udveksle idéer og information om projekter, der forbedrer levevilkårene for planter- og dyr i Danmark.

By- og Landskabsstyrelsen oprettede Det grønne Danmarkskort i forbindelse med nedtællingen mod 2010, der er udnævnt til FN’s biodiversitetsår.

På hjemmesiden kan alle interesserede læse om for eksempel: - Syddjurs indsats for at beskytte den sjældne løgfrø - Holstebros pleje af enge og overdrev, der gror til, og

74

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

- Hedensteds arbejde med at klimasikre kommunen.

På hjemmesiden får man hurtigt overblik over, hvad der sker hvor, hvordan man gør, hvad det koster, og hvem man kan kontakte for yderligere oplysninger.

Men der er stadig mange kommuner, der ikke deltager på hjemmesiden, selvom de gør en indsats for naturen.

EUs regeringschefer har erkendt, at det ikke lykkes at nå målsætningen om et fuldt stop for tab af biodiversitet i 2010.

Samtidig har manvedtaget et nyt mål for biodiversitet i 2020.

Læs mere om biodiversitet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: www.blst.dk

På Harrild Hede er der dog endnu ikke konstateret fødemangel.

Det har således vist sig, at fuglen i høj grad lever op til sit navn, idet den er fl ere gange set tage for sig af retterne blandt hedens hugorme, snoge og fi rben.

Foto: Niels Poul Dreyer/ Scanpix

Bedre beskyttelse af havet Et nyt værktøj - havstrategier – skal beskytte naturen og miljøet i alle danske farvande. Strategierne skal sikre, at fi skeri, råstofi ndvinding og andre påvirkninger af havet sker bæredygtigt, så økosystemerne ikke bringes ud af balance.

Havstrategiloven, der sætter rammerne for de kommende havstrategier, er nu vedtaget i Folketinget. Loven omsætter EUs havstrategidirektiv til dansk lov. Det overordnede formål er at opnå god miljøtilstand i alle EUs havområder senest i 2020.

I havstrategierne skal der opstilles konkrete mål for kvaliteten af havets natur og miljø. Det kan fx være, at et område skal have en bestemt sammensætning af fi skearter, mål for bestandene af havpattedyr eller havfugle eller det kan være mål for udledningerne af miljøfarlige stoffer fra kilder på havet som fx boreplatforme eller skibe. De målsætninger, der vil blive fastlagt i naturplanerne for Danmarks 80 Natura 2000 områder på havet, og i de kommende vandplaner, vil indgå i de kommende havstrategier.

Når målene i havstrategierne er fastlagt, vil det blive vurderet, om der er behov for at justere kravene til en række aktiviteter på havet, fx placering af store vindmøller eller andre anlæg, fi skeriet, råstofi ndvindingen, turismen eller offshoreindustrien. Kravene vi i givet fald indgå i det indsatsprogram, der skal være fastlagt senest i 2016.

Viden om havområdernes nuværende miljøtilstand, menneskets påvirkning af dem og deres økonomiske betydning skal samles i såkaldte basisanalyser, der kommer til at danne fundamentet for havstrategierne. Basisanalyserne skal være færdige i 15. juli 2012.

Der skal som minimum udarbejdes to havstrategier, en for Østersøen og en for Nordsøen.

Kattegat er som udgangspunkt en del af Nordsø-strategien.

Fakta: Havstrategierne skal indeholde basisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand, miljømål og indikatorer, overvågningsprogrammer, indsatsprogrammer

BYG & BOLIG

Betænkeligheder ved dyrkningsbaseret skimmelidentifikation / Af Poul Larsen (pla@dmr.dk), Per Loll, Lorenz Volz, Claus Larsen, DMR A/S. Bengt Wessén, Eurofins Environment Sverige AB. Anja Kristiansen, Jeppe Lund Nielsen, Aalborg Universitet.

Nøgleord: Skimmel, identifikation, dyrkning, indeklima, vandskadede bygninger.

Resumé: Artsbestemmelse af skimmelsvampe er et vigtigt redskab ved vurdering af risikoen pga. skimmelvækst i vandskadede bygninger. Oftest udføres identifikationen via dyrkningsbaserede metoder.

Vi har sammenlignet resultater fra artsbestemmelse på fire parallelle prøver sendt til to dyrkningslaboratorier og et laboratorium,der har udført artsbestemmelse med DNA-metoder. Resultaterne viser, at dyrkningsbaseret identifikation kan resultere i fejlfortolkninger af artssammensætningen.

Indledning Inden for de seneste år har der været stort fokus på problemer med skimmelsvamp i vandskadede bygninger. En generel bestemmelse af skimmelsvampebiomasse kan foretages med Mycometer®-test, men der findes mange forskellige skimmelarter, og der er stor forskel på, hvor skadelige de enkelte arter er for inde-

klimaet. Udover dårligt indeklima og allergi, er det ligeledes påvist, at visse typer af skimmelsvampe kan medføre astma og andre lungelidelser /1/. Derfor er artsbestemmelse et udbredt og vigtigt redskab i forbindelse med vurdering af risikoen ved skimmelsvampeangreb i bygninger. I tabel 1 er der angivet en oversigt over de skimmelsvamparter, der hyppigst er isoleret fra bygninger /2/ og /3/.

Ved vækst af Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS) i opholdsrum bør rummet ikke anvendes frem til en sanering har fundet sted og der kræves særlige forholdsregler ved sanering, når der er konstateret Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma /3/ og /4/.

Den hyppigst anvendte metode til artsbestemmelse er baseret på dyrkning på agarplader kombineret med mikroskopi af morfologiske karakteristika. Et problem ved dyrkning er imidlertid, at det typisk kun er en lille fraktion af de tilstedeværende arter, der kan dyrkes med kendte metoder. Dyrkbarheden af skimmelsvampe fra bygninger (både luft- og materialeprøver) kan være under 1% og tilmed afhænge af arten /5/. De store udsving skyldes primært svampearternes individuelle krav til substrat og vækstbetingelser, mens en del af den beskedne dyrkbarhed formentlig skyldes, at der sammenlignes med metoder, som også medtager døde/inaktive skimmelsvampe. Da inaktivt cellemateriale også kan give anledning til helbredsmæssige problemer, er disse også relevante for vurdering af risikoen for indeklimaet. Der kan også

være problematisk, at artsbestemmelsen baseres på en subjektiv vurdering af morfologiske karakteristika i mikroskop; specielt hvis prøvematerialet indeholder ukendte arter, som ligner kendte arter. Anvendelse af dyrkningsbaserede metoder kan således medføre, at de arter, der opdyrkes på agarmediet, fejlagtigt bliver tolket som de dominerende (i antal), mens dominerende arter på prøvematerialet aldrig bliver identificeret.

Mens der i dag kendes til adskillige tusinde arter af skimmelsvampe, så er det typisk 5-10 arter, der bestemmes ved en traditionel dyrkningsbaseret artsbestemmelse. I et nyt studium er fraktionen af arter, der kan opdyrkes i en given prøve vurderet ved hhv. dyrkning og anvendelse af molekylære teknikker, som baseres på identifikation via skimmelsvampenes

Acremonium sp.

Eurotium repens

Rhodulotorula rubra

Alternaria tenuissima

Mycelia sterilia

Stachybotrys chartarum

Aspergillus niger

Paecilomyces variotii

Trichoderma atroviride

Aspergillus sydowii

Penicillium brevicompactum

Trichoderma citrinoviride

Aspergillus ustus

Penicillium chrysogenum

Trichoderma harzianum

Aspergillus versicolor

Penicillium corylophium

Trichoderma longibrachiatum

Aureobasidium pullulans

Penicillium expansum

Trichoderma viride

Chaetomium globosum

Penicillium palitans

Ulocladium atrum

Cladosporium herbarum

Penicillium polonicum

Ulocladium chartarum

Cladosporium sphaerospermum

Phoma sp.

Wallemia sebi

Tabel 1: Oversigt over hyppigst isolerede skimmelarter fra bygninger. Arter skrevet med rødt er de Særligt Biologisk Aktive Skimmelsvampe (SBAS) /2/ og /3/.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

75

BYG & BOLIG

artsspecifikke DNA-sekvens /5/.

I dette studie blev der fundet syv gange flere arter med den DNAbaserede teknik, end ved dyrkning. Metoderne er kort beskrevet i boks 2. Både resultaterne fra /5/ og vores resultater indikerer, at listen over skimmelsvampe, som findes i bygninger, kan være betydeligt længere end angivet i tabel 1, og der kan sættes spørgsmålstegn ved, om de hyppigst rapporterede skimmelarter egentlig er dem, der vokser i skimmelplagede bygninger.

Boks 2 Ved den dyrkningsbaserede artsbestemmelse laves et aftryk med et dyrkningsmedie på området, der er angrebet af skimmel eller der udtages en materialeprøve som afskrabes/homogeniseres og udplades på et dyrkningsmedie (agarplade). Dyrkningsmediet inkuberes, hvorefter enkeltkolonier af skimmelsvampe identificeres ud fra morfologiske karakteristika i mikroskop.

Ved den dyrkningsuafhængige artsbestemmelse ekstraheres DNA fra prøverne og genet der koder for 18S rRNA amplificeres med generelle primere ved PCR. Efterfølgende indsættes det opformerede DNA via kloning i Eschericia coli celler, som opdyrkes og enkeltkolonier udvælges til sekventering af den indsatte 18S rRNA gensekvens.

Hver enkeltkoloni indeholder dermed 18S rRNA-genet, som stammer fra én skimmelart, som har været i den oprindelige prøve. Efter sekventering bestemmes arterne via sammenligning af DNA-sekvenser i databaser.

76

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Formålet med vores egenfinansierede undersøgelse har været at sammenligne artsbestemmelsen af skimmelsvampe på fire parallelle prøver ved to kommercielle dyrkningslaboratorier og at sammenligne med artsbestemmelsen fra et laboratorium, som anvender DNA-baserede metoder.

Sammenligning af resultater For at undersøge om to uafhængige dyrkningslaboratorier finder de samme skimmelarter er der udtaget og indsendt parallelle materialeprøver fra fire lokaliteter. En tredje parallelprøve er sendt til DNA-analyse på Sektion for Bioteknologi på Aalborg Universitet.

Ved parallelprøver menes visuelt ”ens” prøver, udtaget på samme tid lige ved siden af hinanden. Figur 1 viser området for udtagning af prøve B, mens der på samme vis er udtaget og indsendt parallelle materialeprøver fra tre andre lokaliteter (A, C og D). Tabel 2 viser hvad laboratorierne har konstateret i de fire prøver.

Ved DNA-analysen er der for hver prøve udvalgt ca. 25 tilfældige kloner (E. coli kolonier) til sekventering. Det bemærkes, at der ved udarbejdelse af klonbiblioteker ofte sekventeres flere kloner for at etablere et mere detaljeret indtryk af artsdiversiten. I dette tilfælde får vi, som følge af det rela-

tivt begrænsede antal kloner, kun identiteten af de dominerende arter i de analyserede prøver.

Samlet set er der - de tre laboratorier imellem - konstateret overenstemmelse i to tilfælde svarende til 7% af de resultater, der er sidestillet (grøn skrift i tabel 2).

Det bemærkes, at det her betragtes som identiske resultater, selvom ét laboratorium rapporterer en artsbetegnelse, mens andre rapporterer en overordnet fylogenetisk gruppe. Ved de to dyrkningslaboratorier er der konstateret overensstemmelse for ni arter/fylogenetiske grupper, svarende til 24% af resultaterne (blå skrift i tabel 2). Tilsvarende er der i fem tilfælde (grøn eller lilla skrift i tabel 2) ens resultater mellem et af de dyrkningsbaserede laboratorier og DNA-laboratoriet (17% af de sammenstillede resultater). I 17 tilfælde har kun ét laboratorium rapporteret en art/gruppe (55%; rød skrift i tabel 2). Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at der blandt de 17 enkeltstående arter/ grupper forekommer 11, som ikke er anført i oversigten i tabel 1 over hyppigst forekomne skimmelarter.

Af disse 11 arter/grupper, er syv konstateret ved den dyrkningsuafhængige analysemetode.

Som det fremgår af tabel 2 er resultatet for prøve A fuldstændig ens de to dyrkningslaboratorier

Figur 1.

imellem, mens der i prøve B, C og D forekommer én eller flere arter, som ikke er konstateret ved det ene dyrkningslaboratorium. Der er bedst overensstemmelse imellem resultaterne fra dyrkningslaboratorierne inden for de morfologisk karakteristiske slægter Aspergillus, Penicillium Stachybotrys, og Cladosporium, selvom der også inden for disse grupper forekommer divergens. Det bemærkes endvidere, at der i to af parallelprøverne (B og D) observeres forskel på de særligt biologisk aktive arter/fylogenetiske grupper som laboratorierne rapporterer. Forskellen kan måske skyldes forskellige dyrkningsmedier/-metoder eller forskellige subjektive vurderinger af den laborant, der foretager mikroskoperingen. Det kan dog ikke helt afvises, at der er forskel på, hvilke arter der er til stede i parallelprøverne. I en praktisk undersøgelse ville man – uanset årsagen – dog kun stå med den ene laboratorierapport, og det er tankevækkende, at der opnås forskellige resultater.

Af tabel 2 fremgår det, at alle tre laboratorier finder, at der er skimmelarter i prøve B, der tilhører slægten Stachybotrys. Der er dog forskel på, hvilken artsbetegnelse inden for Stachybotrys-slægten, dyrkningslaboratorierne vurderer, der er tale om. Dyrkningslaboratorium 1 nøjes med at fastslå identiteten på slægts-niveau, mens dyrkningslaboratorium 2 vurderer, der er tale om S. chartarum, hvilket afviger fra DNA analysen, som bestemmer arten til S. dichroa. Samme tendens gør sig gældende i prøve D. Her er det dog kun dyrkningslaboratorium 2, der finder Stachybotrys, men igen S. chartarum, mens arten, på baggrund af DNA-analysen, bestemmes til S. dichroa.

I prøve A blev der udført en positiv kontrol af Cladosporium fra Dyrkningslaboratorium 1, idet agarpladerne med den opdyrkede

BYG & BOLIG

Prøve

Prøvekarakteristik

Dyrkningslab. 1

Dyrkningslab. 2

DNA–lab.

A

Baderum – papir på gipsplade

Cladosporium sp.

Phoma sp.

Cladosporium sp.

Phoma sp.

Phoma medicaginis

Tapet fra væg, utæt tag, gammel skade

Stachybotrys (§) Stachybotrys (§) Penicillium sp. (§) Cladosporium Aspergillus sp. (§)

Stachybotrys chartarum §

B

Stachybotrys dichroa Penicillium sp. (§)

Engyodontium sp.

Sagenomella sp.

C

Træklods i bryggersskab – område for gammel rørskade

Penicillium sp. (§) Aspergillus sp. (§) Aspergillus sp. (§)

Penicillium sp. (§) Aspergillus niveus Aspergillus versicolor § Stachybotrys chartarum § Stachybotrys sp. (§)

Blastobotrys Cladosporium herbarum Absidia Gær Ukendt Hypocreales Cyphellophora laciniata D

Tapet bag klædeskab, opstigende grundfugt

Aspergillus sp. (§) Penicillium sp. (§) Penicillium chrysogenum Wallemia Scopulariopsis

Aspergillus versicolor § Penicillium sp. (§) Penicillium sp. (§)

Aspergillus sp. (§)

Stachybotrys chartarum Chaetomium sp.

Stachybotrys dichroa Engyodontium album Familie Gymnoacaceae Tabel 2: Oversigt over resultater. Grøn skrift markerer arter/slægter, som er identificeret af alle tre ­laboratorier; blå skrift markerer arter/slægter, der er fundet af de to dyrkningslaboratorier; lilla skrift markerer overens­ stemmelse mellem ét dyrkningslaboratorium og DNA-laboratoriet og rød skrift markerer grupper, som er konstateret ved ét laboratorium. § = SBAS. (§) = nogle arter betragtes som SBAS /2/ og /3/.

kultur blev fremsendt til DNA-analyse. Ved DNA-analysen blev det bekræftet, at den opdyrkede skimmelsvamp tilhører slægten Cladosporium, med den nærmeste kultiverede art tilhørende C. cladosporiodes. Dermed bekræftes, at Cladosporium detekteres med DNA-analysen, hvis dette havde været en af de dominerende arter i prøvematerialet. Samlet set indikerer resultaterne fra prøve A således, at identifikation af Cladosporium ved dyrkningslaboratorierne snarere skyldes, at denne skimmelart lader sig fremdyrke på de anvendte laboratoriemedier, end at denne art er dominerende på prøvematerialet i bygningen. Den dominerende skimmelsvamp i prøve A vurderes dermed samlet set at være Phoma sp.

Konklusion og perspektiver Som dokumenteret i ovenstående opnås der ikke entydige artsbestemmelser af skimmelsvampe på prøvemateriale fra vandskadede bygninger, hverken to dyrkningslaboratorier imellem, eller hvis der sammenlignes med resultaterne fra et laboratorium som anvender DNA-baserede metoder. Resultaterne sætter således spørgsmålstegn ved hele fundamentet for arbejdet med skimmelproblemer i bygninger. Hvis ikke fundamentale data, der beskriver hvilke arter, der giver anledning til dårligt indeklima foreligger, kan det betyde at rådgivning i forbindelse med skimmelproblemer i indeklimaet baseres på et forkert grundlag.

Dette skyldes, at artsbestemmelsen - herunder tilstedeværelsen

På baggrund af ovenstående anbefales det, at forskningen på området opprioriteres så databasen over problematiske skimmelsvampe kan udvides/opdateres med dyrkningsuafhængige DNAbaserede teknikker. Når denne viden er opnået, bør anvendelsen af PCR udvides og bruges til at vurdere, hvilke arter der er i prøven og til en kvantificering af såvel det samlede antal skimmelsvampe samt antallet af specifikke indikatororganismer. Dermed vil rådgivningen omkring skimmel i vores bygninger blive mere effektiv og medføre mere præcise løsningsforslag.

af SBAS - kan være afgørende for den sundhedsmæssige vurdering og kan have indflydelse på det videre forløb ifht. en sanering til sikring af indeklimaet.

Men heller ikke DNA-baserede teknikker er uden fejlkilder. Eksempelvis er der forskel på, hvor nemt det er, at udtrække DNA fra forskellige arter, hvilket kan resultere i selektion af visse skimmelarter. Metoden påviser imidlertid langt større diversitet end beskrevet i tabel 1.

Således har vi og andre typisk fundet flere arter ved DNA-analyse end ved dyrkning på materialeprøver fra vandskadede bygninger, og derudover også fundet et stort antal arter, som ikke kunne identificeres nærmere og som højst sandsynligt repræsenterer nye, ukendte og måske problematiske arter.

Referencer: /1/ Nielsen, K.F. 2003: Mycotoxin production by indoor molds.

Fungal Genetics and Biology, Vol 39: 103-117. /2/ Nielsen, K.F. 2002: Mold growth on building materials – Secondary metabolites, mycotoxins and biomarkers. Statens Byggeforskningsinstitut.

Ph.D. thesis. ISBN: 87-5631130-3. /3/ Valbjørn, O. 2003: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger.

By og Byg anvisning nr. 204.

Statens Byggeforskningsinstitut. /4/ Koch, A. P. og Nielsen, P. A. 2003: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. By og Byg anvisning nr.

205. Statens Byggeforskningsinstitut. /5/ Pitkäranta, M., Meklin, t., Hyvärinen, A., Paulin, L., Auvinen, P., Nevalainen, A. og Rintala, H. 2008, Analysis of fungal flora in indoor dust by ribosomal DNA sequence analysis, Quantitative PCR and Culture. Applied and Environmental Microbiology, Vol 74(1):233244.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

77

NYT FRA KTC

KTC byder velkommen til følgende nye ­medlemmer i maj 2010 og har nået målet om 300 medlemmer i foreningen Merry Kathrine Bundsgaard, Afdelingschef, Aabenraa Kommune Poul Houe, Stadsarkitekt, Horsens Kommune Henrik Boesen, Direktør, Nordfyns Kommune

Teknik og miljø - Udvalgsformand og teknisk direktør COK klæder det professionelle makkerpar - udvalgsformanden og den tekniske direktør på til den tekniske sektors udfordringer. I får nu muligheden for - at I som makkerpar – kan lave en handleplan for jeres fælles indsats gennem hele valgsperioden nytænke sektoren som en reformskabende fornyer og medspiller i Byrådet - også i forhold til velværdsprioritetsdebatten.

COK - Den Kommunale Højskole den 25.-27.08.2010

Mette Christensen, Natur- og Miljøchef, Hedensted Kommune Christian Østeraas, Sekretariatschef Teknik & Miljø, Lejre Kommune Bent Jensen Mouboe, Områdechef, Kolding Kommune Henriette Gerlach, Fagcenterchef, Odsherred Kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus i spildevandsrensning (intro 16.-17. aug.).......................18.-20. aug.

Grundkursus for åmænd ....................................................................................30.-1. sep.

Forvaltningsret ..............................................................................................................6. sep.

Kemi for industrisagsbehandlere .......................................................................7.-8. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.

FVC Ledernetværk dag 1, Roskilde .......................................................................15. sep.

Kommunale råstofopgaver..............................................................................15.-16. sep.

El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................16. sep.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................20.-21. sep.

Polymeroptimering på renseanlæg.......................................................................21. sep.

Sæt power på dit lederskab 1, Roskilde ......................................................21.-22. sep.

Vedligeholdelse af blødbundsvandløb (tidl. problemvandløb) ............22.-23. sep.

Revision af spildevandsplanen.......................................................................22.-24. sep.

Naturpleje for administrative ........................................................................27.-29. sep.

Integreret styring af renseanlæg og afløbssystemer ..............................28.-29. sep.

FVC Ledernetværk dag 1, Ferskvandscentret.....................................................29. sep.

Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................30. sep.

Offentlighedens adgang til naturen ...................................................................30. sep.

Procesteknik 1..........................................................................................................4.-6. okt.

Ekspropriation i praksis...............................................................................................6. okt.

Vedligehold af spildevandsmateriel ..................................................................6.-7. okt.

Praktisk drift af afløbssystemer - modul A.....................................................6.-7. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

78

Grontmij Carl Bro A/S

2

RGS 90 A/S

27

Cowi A/S

5

NCC

37

HedeDanmark A/S

7

Dakofa

45

Orbicon A/S

9

Skov & Landskab

49

Rambøll A/S

13

Dansk Byplanlaboratorium 53

Krüger

15

Dansk Byplanlaboratorium 57

Skov & Landskab

17

Ferskvandscentret

78

Aalborg Universitet

19

COK

78

Tankegang A/S

21

Niras A/S

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

bagsiden

Kommunal Entreprenørledelse – (modul 1-4) Det personlige lederskab (modul 1). Kommunikation og formidling (modul 2) Ressourceoptimering i teams (modul 3). Viden - læring og forandring (modul 4).

I tæt samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum udbyder vi en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere, driftsledere, formænd m.v. inden for vej-, park- og kloakområdet.

Uddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Der vil kunne opnås VEU-godtgørelse til uddannelsens moduler.

Der udbydes et hold på Sjælland og et hold i Jylland se www.cok.dk Lær at håndtere de sundhedsfarlige boliger På kurset gennemgås de juridiske og praktiske procedurer efter byfornyelsesloven og retssikkerhedsloven i forbindelse med besigtigelse, forbud, påbud og genhusning. Herudover gennemgås relevante bestemmelser om økonomisk hjælp til flytning, depositum, rensning af møbler m.v.

Ringsted Kongrescenter, 25.08.2010. Scandic Bygholm Park Horsens, 01.09.2010 REACH – EU’s Kemikalielov Få overblik over: Hvilke kemikalier i kommunen, der er omfattet af REACH. Kommunens opgaver i henhold til REACH og bliv i stand til at fastslå, hvilke produkter og leverandører, der er kritiske for kommunen i forbindelse med implementeringen af REACH som det ser ud i dag og i høj grad, når kommunen står overfor nye indkøb.

Scandic Kongens Ege Randers den 24.08.2010. Scandic Ringsted den 26.08.2010 og Scandic Kolding den 02.09.2010 Driftsledere på kommunale renseanlæg Lederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevisgivende prøve.

COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa.

Modul 1: 06.-08.09.2010. Modul 2: 12.-14.10.2010.

Modul 3: 08.-10.11.2010. Modul 4: 07.-08.12.2010 Støttet byggeri Behandling af støttesager det nye BOSSINF og skema ABC, driften af det støttede byggeri, anvisningsordninger og økonomiske konsekvenser for kommunen, regler om lejeforholdet i Almenlejeloven og præsentation regler for om regnskaber og styringsrapporter, herunder typiske driftssager.

COK – Den Kommunale Højskole 06.-07.09.2010 Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltning Temadag for ledere Målstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekniske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus med Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010 Scandic Bygholm Park, Horsens den 08.09.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag­ specifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.

NET. Vores løsninger er målrettet især ­ressource-, sags-, kontrakt- og økonomi­ styring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige ­forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

79

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­fontæne m.m.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

80

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst.

Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsnin­ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som orto­fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

81

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, fl åde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

82

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafi k- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofi lm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, fi nd din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning.

Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

LEVERANDØRER

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt­ udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

VARMEFORSYNING ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­ mure, arealbefæstelse og jord­armering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I JUNI 2010

83

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

BEREDSKAB GIVER ROLIGERE NATTESØVN

NIRAS tilbyder ekspertise, erfaring og unikke værktøjer til sikring af beredskab og drikkevandskvalitet.

Så du er klar – hvis uheldet er ude.

NIRAS hjælper både vandforsyninger og kommuner med udarbejdelse af beredskabsplaner.

Vi bygger videre på mange års erfaring med tilsyn, tilstandsvurdering og bistand til driftsoptimering.

sammen med dit arbejde om Dokumenteret Drikkevandssikkerhed.

En beredskabsplan skal være enkel, letforståelig og nem at komme rundt i – vi ved hvordan og så sikrer vi, at planen forankres hos medarbejderne.

Vi arbejder med workshops, ROS 60 modellen, eller vi binder beredskabsplanen

Lad os hjælpe dig med din beredskabsplan.

NIRAS A/S

www.niras.dk