16 Sundhed&Senior
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2016
Så sov da, Danmark De fleste danskere ved efterhånden godt, at det er en god idé at prioritere sin nattesøvn. Alligevel springer mange af os over, hvor gærdet er lavest, og det er ikke så mærkeligt, lyder det fra eksperter T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt
for et godt og sundt liv og omlægge sine vaner efter det er der langt,” siger han.
Af Louise Graa Christensen seniorliv@k.dk
Du har formentlig hørt det før, og du kommer nok også til at høre det igen: Søvn er livsvigtigt, og mangel på samme kan føre til alskens dårligdomme – fra depression til diabetes. Alligevel viser en ny amerikansk undersøgelse fra The Centers for Disease Control and Prevention (Centrene for sygdomskontrol og forebyggelse), at mere end en tredjedel af voksne amerikanere ikke får nok søvn, idet de sover mindre end syv timer i døgnet. Af den seneste nationale sundhedsprofil fremgik det, at 11 procent af voksne danskere har været meget generede af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, mens yderligere 30 procent har været lidt generede. Men har du langvarige søvnproblemer, kan det forkorte dit liv. Og når vigtigheden af søvn er et faktum, som mange efterhånden har hørt om, hvorfor er vi så ikke bedre til at prioritere tiden på langs? Det er der faktisk flere gode grunde til, mener Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker ved søvnlaboratoriet på Rigshospitalet, Glostrup. Hun forklarer, at det kan være svært for folk at mærke og se effekterne af dårlig søvn i forhold til for eksempel rygning og dårlig kost. Og så er der desuden den finte, at jo dårligere vi sover, jo ringere bliver vores fatteevne. ”Når man lader forsøgspersoner sove kortere tid end deres behov, siger de til at starte med, at de godt kan mærke, at de ikke har det rigtig godt. Men efterhånden mener de, at de vænnet sig til den manglende søvn. Problemet er bare, at vi tydeligt kan se, at de får det dårligere, og at deres koncentrationsevne og reaktionshastighed er væsentligt nedsat efter bare to dage med for lidt søvn,” siger hun.
Det sidste kan Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og forsker i søvn, nikke genkendende til. Han forklarer, at i forhold til børn er den dybe søvn blandt andet central for både vækst og hjerneforbindelser, mens den såkaldte rem-søvn er central for emotionel og social hukommelse. Og hos os voksne er det ikke meget bedre. For ham at se skyldes vores manglende prioritering af søvn blandt andet, at vigtigheden af søvn først er fastslået rigtigt inden for de seneste 15-20 år. Allerede i 1980’erne blev der foretaget etnologiske
Fra Birgitte Rahbek Kornum er rådet til danskere med manglende vilje til at krybe ned under dynen: Sluk for al strøm hver aften. Men den mulighed tror hun nu ikke rigtig selv på, så i stedet kræver det, at man beslutter sig for i en periode at prøve, hvad det betyder for ens velbefindende at sove nok. Otte timer er det, som de fleste anser som idealet for en god nattesøvn, men der er en individuel variation. ”Man får ikke sin fulde hjernefunktion igen, før man får sovet. Alle data viser, at ens hjerne fungerer dårligt uden søvn, så måske er man bare på et niveau, hvor man er langt fra sin maksimale ydeevne uden egentlig at vide det. Der er dog ikke noget belæg for at sige, at ens hjerne bliver ødelagt på lang sigt, men det er faktisk svært at forske i,” siger Birgitte Rahbek Kornum. Den gode nyhed er imidlertid, at man forholdsvis hurtigt kan rette op på et dårligt søvnmønster. Forsøg har blandt andet vist, at får man lov til at sove så meget, man kan, tre dage i træk, er hjernen oppe på fuld skrue igen. Derudover er vi indrettet så smart, at det er helt okay for vores hjerner, når søvnen bliver opdelt i mindre bidder. For eksempel kan vi fint sove en times formiddagslur og så spare en time om natten. Men det går ikke at tage en powernap på 20 minutter og tro, at det giver behov for en time mindre om natten.
Råd til en god nattesøvn
søvnundersøgelser, men ifølge Poul Jennum var der ikke ret mange, der tog det alvorligt dengang. Han peger på, at der ofte går lang tid, før forskningsresultater trænger igennem til en bredere offentlighed. For eksempel vidste man allerede i 1930’erne, at
rygning var usundt, men først i 1970’erne begyndte det at blive almen viden, forklarer Poul Jennum. ”I dag ved de fleste danskere godt, at søvn er vigtigt, men interessen for søvn skyldes snarere, at det er et kuriøst fænomen end en sund-
hedsmæssig overbevisning,” siger han. For når han holder foredrag om søvn rundt om i landet, oplever han, at folk især stiller spørgsmål, der omhandler personlige oplevelser med søvn og drømme. ”At der efterhånden er et
forholdsvis stort fokus på søvn hos menigmand, skyldes nok mest, at det er et sjovt og pudsigt emne, som vi alle har et personligt forhold til. Godt nok er der stigende seriøsitet omkring emnet, men derfra og så til endelig at anerkende det som centralt
33Skru ned for forventningerne – de færreste mennesker sover otte timer i træk uden forstyrrelser og opvågninger. 33Undgå koffein efter klokken 17. 33Undgå kraftigt lys om aftenen – også på badeværelset. 33Undgå alkohol – det hjælper på at falde i søvn, men ødelægger søvnkvaliteten og giver en urolig nat. 33En times middagssøvn kan fint erstatte en times nattesøvn. Kilde: Birgitte Rahbek Kornum