22 Sommerbøger TEMA: KRIMI
Kristeligt Dagblad Lørdag 16. juni 2012
Mord i Lapmarken Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende. Hendes nyeste er netop udkommet Åsa Larsson: Som offer til Molok. Modtryk. Oversat af Lillian Kingo. 363 sider. 300 kroner. Der er noget enestående ved svenske Åsa Larssons krimier, hvoraf den femte med titlen ”Som offer til Molok” netop er udkommet på dansk. Måske er det, fordi bøgerne alle foregår i det nordlige Sverige i Kiruna-området, i
det, der også kaldes Lapmarken, som er det gamle udtryk for de finske og svenske dele af Sameland. Eller også er det bare, fordi de er så fremragende skrevet. Heroppe mod nord udspiller livet sig radikalt anderledes end i storbyen Stockholm. Det er også derfor, at juristen Rebecka Martinsson er flyttet herop fra en ellers glorværdig karriere i Stockholm. Nu arbejder hun som jurist for anklagemyndigheden i området, og hun er for-
undersøgelsesleder i den ene spektakulære mordsag efter den anden. Hun er den gennemgående hovedperson i Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området, og ligesom forfatterens stammer også hendes familie fra Kiruna-området. Rebecka Martinsson trives i den storslåede natur, de lyse somre og de mørke, snetyste vintre. Hun kender mange af de lokale, og i ”Som offer til Molok” bliver hun fjernet som undersøgelsesleder, for-
di chefanklageren mener, at hun kan få habilitetsproblemer. Den lidt ældre Sol-Britt Uusitalo er fundet myrdet i Lehtiniemi, og selvom Rebecka er taget af sagen, så kan hun selvfølgelig ikke lade være med at undersøge forskellige spor. Ved nærmere undersøgelse viser det sig nemlig, at den myrdede SolBritt Uusitalo har været ramt af flere tragedier. Hendes far blev angiveligt dræbt af en sulten bjørn, hendes søn blev
dræbt af en flugtbilist. Nu er hun selv død, og kun hendes barnebarn, den syvårige Marcus, er tilbage af den slægt. Samtidig rulles historien om kongen af Kiruna op. Hjalmar Lundbohm var direktør for det selskab, der i begyndelsen af 1900-tallet udvandt malm fra området, og det er interessant at høre om, hvordan denne kunstigt skabte by, Kiruna, blev til, da minen manglede arbejdskraft, og fattige unge mænd fra hele Sverige strømmede
til området. I 1914 kom en ung lærerinde til Kiruna. De to indledte et forhold, der skulle få katastrofale følger gennem flere generationer. Den myrdede Sol-Britt Uusitalo er efterkommer af de to. Rebecka Martinsson kommer på sporet af fortidens gerninger, knytter an til nutiden, og så har hun svaret på, hvorfor Sol-Britt skulle myrdes, og hvorfor hendes barnebarn er i livsfare.
fagter fortæller Ninni Schulman sin historie på en måde, der næsten ikke tåler afbrydelse. Bag den tilsyneladende fredelige facade gemmer sig diverse uhyrligheder, og let bliver det ikke for en af de lokale betjente, der opdager ubehagelige sandheder om et nærtstående familiemedlem. ”Pigen med sne i håret” præsenteres af forlaget som den første i en serie med journalisten Magdalena Hansson som den gennemgående hovedperson. Der er god grund til at glæde sig til den næste. Ninni Schulman: Pigen med sne i håret. People’sPress. Oversat af Kamilla Jørgensen. 395 sider. 250 kroner.
ud. Politiet tager sagen alvorligt, hvilket der også er god grund til. Først forsvinder datteren, og senere skal det gå endnu værre. En uhyggelig og spændende krimihistorie på det smukke Gotland. Håkan Östlundh: Fremmed gæst. Lindhardt og Ringhof. Oversat af Anders Juel Michelsen. 461 sider. 300 kroner.
gen snak om børnepasning og husholdning og ”hvem der skal tage opvasken” som i nogle af de tidligere. Camilla Läckberg: Englemagersken. People’sPress. 398 sider. 300 kroner.
litibetjent Poul Bjørner og hans kolleger på en politistation på Østerbro i København, er det uigenkaldeligt slut. ”Haltefanden” begynder i januar 1945 og slutter med befrielsen, og et vanskeligt retsopgør ventende forude. Betjent Bjørner har været den gennemgående figur i alle syv romaner. Betjenten har beskæftiget sig med både mindre, cykeltyverier, og større sager, mord. Han har på cykel bragt læseren rundt på hele Østerbro og andre dele af København, som byen tog sig ud dengang. Forfatteren Ole Frøslev har foretaget en kæmpe research for at kunne genskabe byens bygninger og gader, som de var i 1930’erne og 1940’erne. Det er gjort så genialt, at man efter at have læst bogen, får en helt anden oplevelse, når man i dag går en tur ad for eksempel Ryesgade på Østerbro, end man gjorde før. I Ole Frøslevs beskrivelse fornemmer man byens liv og puls på en helt almindelig hverdag før og under krigen. Det er eminent gjort. I ”Haltefanden” får vi så historien om det danske politis arbejde med at få stoppet stikkerne. Politiet er for længst gået under jorden, det gælder også Poul Bjørner, men arbejdet fortsætter. Stikkerne skal identificeres, deres forbrydelser skal straffes, og samtidig begynder konflikterne mellem de forskellige modstandsgrupper at dukke op. Ole Frøslevs politiserie er en fascinerende måde at læse historie på. Kniber det med elevernes interesse i historietimen i skolen, så brug historierne i ”Mørketid”. Selv en Facebook-teenager må blive fanget af spændingen. Ole Frøslev: Haltefanden. People’sPress. 370 sider. 300 kroner.
TYSK KRIMI ER NYT, det er anderledes, og trænger man til en pause fra de svenske, eller nordiske i det hele taget, så ret blikket mod syd. Forlaget Sohn har for længst introduceret danske krimilæsere til Anne Chaplets forfatterskab. Men også forlaget Modtryk i Aarhus har fået øjnene op for de tyske krimier. ”Kun forløsning” er forfatteren Gisa Klönnes femte krimi på dansk med politimakkerparret Judith Krieger og Manni Korzilius som de gennemgående figurer. I ”Kun forløsning” bruger forfatteren krimiplottet til at sætte fokus på en gemt og glemt del af Tysklands historie, nemlig efterkrigstidens børnehjemsbørn og de tyske børnehjem på den tid. Godt nok havde Tyskland tabt Anden Verdenskrig, men den pædagogik, der blev praktiseret på de mange tyske børnehjem – tusinder af tyske børn var blevet forældreløse under krigen – var der ikke ændret meget på. Disse børn blev svigtet af et samfund, der ikke magtede at tage opgaven på sig, og måske også af en omverden, der valgte at vende det blinde øje til. Men da kriminalkommissær Judith Krieger skal efterforske mordet på en mand, der findes midt i Kölns gamle bydel med det meste af ansigtet skudt væk, er det blandt fortidens uhyggelige skygger fra de tyske børnehjem, at hun skal finde løsningen på det bestialske mord. Gisa Klönne: Kun forløsning. Modtryk. Oversat af Michael Krefeld. 280 sider. 300 kroner.
MIE PETERSEN
mie@k.dk
KORT OM NYE KRIMIER DONNA LANGFORD HAR afsonet 10 års fængsel for at have betalt en lejemorder for at myrde sin mand. Lige før hun skal løslades fra fængslet, modtager hun et brev med et foto af sin mand, der tilsyneladende lever i bedste velgående under varmere himmelstrøg. Bolden er givet op til spænding og mord i britiske Mark Billinghams nye krimi med Tom Thorne, titlen er ”Fra de døde”. Kriminalkommissær Tom Thorne får sin sag for. Intet og ingen er tilsyneladende, hvad det eller de synes at være, og Tom Thorne, denne kantede opdager fra Londons politi, må en tur til Spanien for at finde ud af den rette sammenhæng. Mark Billinghams Tom Thorne-romaner hører så absolut til i den bedre ende af britiske krimier i dag. Mark Billingham: Fra de døde. Modtryk. Oversat af Birgitte Bank Jensen. 397 sider. 299 kroner. NINNI SCHULMAN ER EN ny spiller på den nordiske krimiscene, og de første takter i forfatterskabet, som man kan stifte bekendtskab med i ”Pigen med sne i håret”, tegner lovende. Der er tale om en traditionel krimi, der udspiller sig i et lokalsamfund, nærmere bestemt i byen Hagfors, et godt stykke oppe i Sverige, nordvest for Stockholm. Petra Wilander og Christer Berglund er to lokale betjente, der skal opklare mordet på en ung pige, der er fundet myrdet i en skov, kun få kilometer fra familiens hjem. Journalisten Magdalena Hansson er en anden spiller, der selvfølgelig blander sig i opklaringen, så rollerne er besat i god nordisk tradition. Lavmælt uden de store
EN ANDEN SVENSKER, Håkan Östlundh, trådte ind på krimiscenen med romanen ”Blod” for et par år siden. Nu er efterfølgeren, ”Fremmed gæst”, dukket op, og lige som den forrige foregår den på Gotland med væsentlige dele af handlingen henlagt til Fårö. Gotland er blevet Sveriges krimi-ø, også Mari Jungstedts bøger foregår her. Men i ”Fremmed gæst” er det Fredrik Broman og hans politikolleger, der spiller hovedrollerne. Et ungt par og deres to børn har været på ferie i Stockholm, mens deres hus på Fårö har været udlejet til turister. Da de vender hjem, er huset ikke i en stand, som de havde forventet. Smadrede ting, afføring i børnenes seng, mens alle på familiefotos har fået øjnene prikket
OG MENS VI ER VED svensk krimi, er det svært at komme uden om vel nok den mest kendte af dem alle, nemlig Camilla Läckberg. Hendes nyeste, ”Englemagersken”, er som de tidligere nærmest pr. automatik strøget til vejrs på bestsellerlisten. Ingen tvivl om, at Camilla Läckberg også herhjemme har et stort og trofast publikum. ”Englemagersken” er skrevet over den samme skabelon som de fleste af hendes tidligere: Svarene og forklaringen skal findes i fortiden. I påsken 1974 er en hel familie forsvundet sporløst fra øen Valö ud for Fjällbackas kyst. Kun den etårige Ebba er tilbage. Som voksen vender hun og hendes mand tilbage til barndomshjemmet, og de bliver katalysatorer for en række begivenheder, der sætter politiet i gang. Som sædvanligt kan politimanden Patrik Hedström ikke holde sin hustru, forfatteren Erica Falck, fra sagen. Hendes interesse er vakt, og endnu en gang begiver hun sig ud på en farlig færd for at få stillet sin nysgerrighed. Samtidig får vi så historien om englemagersken eller rettere om hendes efterkommere, og det lykkes faktisk forfatteren at få hele herligheden til at hænge sammen til sidst. En rigtig typisk Camilla Läckberg-krimi uden så me-
DET ER ET INTERESSANT plot, der rulles op i S.J. Watsons ”Før jeg lukker øjnene”. Hovedpersonen, Christine, er ved en ulykke blevet hjerneskadet. Hver aften, når hun lægger sig til at sove, mister hun alle sine erindringer. Hun vågner op ved siden af en mand, Ben, som hun tilsyneladende er gift med, men som hun ikke kender, og hver dag starter hun forfra. En psykiater ringer til hende og siger, at hun skal læse i sin dagbog, der er gemt i et skab. Ham ser hun åbenbart i hemmelighed. For det første, hun forstår, da hun læser sin dagbog, er, at hendes mand gør alt for at forhindre, at hun ser denne psykiater, og på første side i sin egen dagbog har hun skrevet: ”Stol ikke på Ben”. Dag for dag kommer hun længere ned i sin egen historie, og først da hun meget mod sin mands vilje tager kontakt til en af sine veninder fra før ulykken, begynder hun at forstå, at noget er ravruskende galt. S.J. Watson: Før jeg lukker øjnene. Oversat af Michael Krefeld. Lindhardt og Ringhof. 368 sider. 250 kroner. FORFATTEREN OLE FRØSLEV
skal have stor tak for på spændende og underholdende vis at have bidraget med oplysning om Anden Verdenskrig. Med krimien ”Haltefanden”, som er den syvende i serien ”Mørketid” om po-
MIE PETERSEN mie@k.dk