8 Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 23. august 2014
Et ego-projekt, der stiler mod fælles harmoni Lykken er direkte forbundet med vores villighed til at være sårbare. Det mener skuespiller og forfatter Hassan Preisler, der ene mand stiller op i forestillingen ”Brun mands byrde” på Aarhus Teater
interview Af Dorte Washuus washuus@k.dk
”En forestilling om krisen i Hassans liv, spillet af Hassan, baseret på en bog om krisen i Hassans liv, skrevet af Hassan? Den gider jeg ikke se!”. Sådan citerer Hassan Preisler sin kone i manuskriptet til forestillingen ”Brun mands byrde”, der den 5. september har urpremiere på Aarhus Teater. Dermed er stilen lagt til et usædvanligt teaterprojekt, der udadtil fokuserer på én eneste person, men som intention har det stik modsatte, nemlig at fokusere på harmoni og fællesskab. ”Der er noget vanvittigt i hele projektet: at Hassan nu står her igen med fortællingen om sig selv, nu også afviklet og spillet af ham selv. Det er en vanvittig fortælling om et menneskes vanvittige kamp for den vanvittige opmærksomhed. Og vi viser absurditeten i det,” siger Hassan Preisler. For et år siden fik han bestsellersucces og rosende anmeldelser for sin debutroman ”Brun mands byrde”. Nu debuterer han som dramatiker med en forestilling af samme navn, og han spiller selv den eneste rolle som, ja, Hassan Preisler. ”Der er i forestillingen en refleksion over det egocentrerede. For det er jo sandt, at jeg er selvoptaget, men samtidig ønsker jeg at gøre opmærksom på noget omkring det selvoptagede. Vi mennesker kan ikke undgå i en vis
Brun Mands Byrde 33Urpremiere på Aarhus Teater den 5. september, spiller indtil den 4. oktober. Spiller derefter fra den 11. oktober til den 8. november på Teater Sort/Hvid i København. Instruktør Tue Biering. Hassen Preisler spiller forestillingens eneste rolle som ... Hassan Preisler. 33Samtidig med premieren i Aarhus udkommer en vinylplade med 10 numre, hvor Hassan Preisler læser op til musik af Casper Nørgaard. 33Der arbejdes også på en spillefilmsudgave af ”Brun mands byrde”.
WW Vi mennesker
Hassan Preisler
kan ikke undgå i en vis grad at være følelsesmæssigt optagede af os selv, men vi bør også vide, hvor uhensigtsmæssigt det ofte er.
3345 år. skuespiller, uddannet i 1999 fra Den Ny Dramaskole i København og har siden spillet i en lang række teaterforestillinger og film. Er kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk, der holder til på Nørrebro i København. Debuterede i juni 2013 som forfatter med den selvbiografiske roman ”Brun mands byrde”, der blev meget rosende anmeldt. Debuterer nu som dramatiker med forestilling af samme navn. Er gift med May El-Toukhy, der er filminstruktør. Sammen har de datteren Sonia på fire år.
hassan preisler
grad at være følelsesmæssigt optagede af os selv, men vi bør også vide, hvor uhensigtsmæssigt det ofte er. I det øjeblik, hvor jeg begynder at mærke selvmedlidenhed på baggrund af min selvcentrering, begynder jeg at blive skuffet, bitter og vred. Deraf opstår konflikter, og på den måde er det selvoptagede ekstremt skadeligt. Hvorimod de dage, hvor jeg får revet mig fri af mig selv, der åbner verden sig på en helt ny måde, og jeg oplever pludseligt empati og generøsitet,” siger Hassan Preisler, der blandt andet kalder sin forestilling ukorrekt teater til tiden.
Han var fyr og flamme, da Aarhus Teater foreslog ham at gøre sin roman til teater, men han stillede som betingelse, at han hverken ville skrive manuskript eller spille med i forestillingen. Teatret kunne så meddele, at der i så fald ikke ville blive nogen forestilling, og Hassan Preisler trak begge forbehold tilbage. ”Når de fik mig overtalt, var det selvfølgelig, fordi de hurtigt fandt ud af, at jeg higer efter opmærksomhed,” siger han og griner på en måde, som både cementerer og distancerer sig fra det egocentrerede, der er hele projektets fundament. ”Jeg er ekstremt optaget af at udfordre mig selv, for det er i risikoen ved at dyrke sin sårbarhed, at der sker noget nyt. Det er forfærdeligt at sige, men jeg tror, vores lykke er direkte forbundet med vores evne til at tage en chance og være sårbar,” siger Hassan Preisler. Alene på den lille Studio Scene på Aarhus Teater og senere på efteråret på Teater Sort/Hvid i København er han klar til at stille sig sår-
nesket og karakteren. Det er ophævet her, og dermed bliver ”Brun mands byrde” pludselig en manifestation af alt det, jeg gerne vil med teatret. Men jeg må sige, at det føles både skræmmende og vidunderligt,” siger Hassan Preisler.
0 ”Det er vigtigt for mig at fastslå, at jeg ikke bare vil malke på bogens succes, men virkelig har noget at sige med det her teaterstykke,” siger Hassan Preisler. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
bart an med alle sine fejlbarligheder. Han slår fast med syvtommersøm, at forestillingen ”Brun mands byrde” ikke er en forestilling om integration, men en forestilling om det alment menneskelige. ”Min største frygt er, at folk forlader salen og tænker, det var endnu en fin indvandrerforestilling. Det er jeg virkelig ikke interesseret i. Jeg er interesseret i, at det bliver en fortælling om menneskers livsvilkår, om kampene for at passe ind og det afsindigt svære i at elske og det afsindigt nemme i at kategorisere,” siger han. ”Min pointe med bogen er, at vi alle sammen er Hassan,
og det manifesterer jeg i sceneversionen ved at opdele mig selv i fem karakterer,” fortæller han. De fem er: Misbrugeren Hassan, der grådigt og hæmningsløst labber livet i sig. Den lille Hassan, der tænker, at ingen ville kendes ved ham, hvis de vidste, hvem han i virkeligheden er. Djævlen Hassan, der tordner imod venner og fjender. Den kloge Hassan, der altid formulerer sig korrekt. Og Hassan-nikkedukken, der siger det, der skal siges, for at han kan passe ind, blive elsket og beundret. ”Ved at dele mig selv op i fem arketyper har jeg fået den nødvendige distance og
indlevelse i materialet, der skal til for at gøre det til en scenisk opførelse,” siger han.
De betænkeligheder, Hassan Preisler havde ved selv at skulle dramatisere teksten og selv spille den eneste rolle i forestillingen, har efterfølgende vist sig at være det, han nu synes gør stykket allerstærkest. ”Det med, at det rent faktisk er mig, der står på den scene med det materiale, jeg selv har skrevet om mig, gør, at jeg nærmer mig noget af den dybde og oprigtighed, som jeg ofte har savnet ved teatret. Skuespillere påtager sig normalt en maske, og der er altid et skel mellem men-
Som skuespiller er du uddannet til at være en anden, når du træder op på scenen. Er det ikke paradoksalt, at du spiller dig selv? ”Jo, men man kan sige, at jeg med den opdeling i fem arketyper, karikerer mig selv, så der alligevel bliver karakterer. Det er jo teater, men det er samtidig en besynderlig blanding af en selvudleverende terapi-session, et standupshow og et teaterstykke. Min forfængelighed påbyder mig at fremstå som en dygtig skuespiller, og jeg har en tendens til at ville være mere skuespiller end Hassan. Men jeg kan se i instruktørens (Tue Biering, red.) øjne, at det begynder at kede ham, når jeg distancerer mig. Det er i naturalismen, der virkelig er noget på spil, for der bliver min konfrontation med publikum ægte,” fastslår Hassan Preisler.