Rejser&Kultur
6
Kristeligt Dagblad
Lørdag 15. januar 2011
Johannes’ Åbenbaring er formentlig forfattet omkring år 95. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvem forfatteren er, men teksten tilskrives oftest apostlen Johannes. Åbenbaringen kaldes også for apokalypsen. Johannes fortæller i åbenbaringen om syner af Jesu og Satans sidste fatale sammenstød på Jorden, der kaldes Armageddon. Her Correggios værk ”Johannes’ åbenbaring på Patmos”. Det er en fresko, malet 1520-1523 i kuplen på kirken San Giovanni Evangelista i Parma. Apostle svæver omkring en kraftfuld Kristus, der indrammes af et stærkt, gyldent lys.
Johannes’ Åbenbaring På den græske ø Patmos kan man i en ydmyg grotte stadig se, hvor loftet sprak, da Johannes modtog åbenbaringen om dommedag
Da Himlen ramte Johannes Af Natasja Broström
Det siges, at Patmos har 365 kapeller, kirker og klostre. Selvom øen kun er en halv gang større end Anholt, bliver indbyggerne hver dag mindet om, at øen er et af kristendommens helligste steder. Årsagen ligger for enden af en skyggefuld allé i byen Chora. Besøgende ledes først gennem en smal dør, derefter ind i et hvidkalket rum med en lettere mistroisk udseende munk i mørk kjortel for at ende i mørket. Når øjnene har vænnet sig til det sparsomme lys leveret af et par bønnelys, træder rummet frem. Man står nu i den grotte, hvor Johannes modtog en af Det Nye Testamentes kendteste tekster, den guddommelige åbenbaring. I dag er grotten dekoreret med udskæringer i træ og forgyldte helgenbilleder, som munkene forgæves forsøger at hindre turisterne i at fotografere med blitz. Grotten og det omgivende kloster besøges af turister og pilgrimme fra hele verden. Her kommer katolikker, protestanter og medlemmer af de græsk- og russiskortodokse trossamfund. Stedet har også tiltrukket en asiatisk gruppe kristne, der denne dag holder gudstjeneste inde i grotten.
Selve grotten er ikke særlig høj, og længere inde må man bøje hovedet for at undgå loftet. Ifølge apologeten Tertullian fra Karthago var det bestemt heller ikke komfort, som tiltrak Johannes. Det var en befaling udstedt af kejser Domitian, der omkring år 95 forviste ham til Patmos. Det siges, at Johannes var over 90 år, men engagementet og troen var ikke sløvet med årene. Med sig havde
han den unge Prochoros, som han dikterede sine visioner til. I grotten kan man se den klippe, Johannes brugte som pude, og det indhak, han brugte som støttepunkt, når han rejste sig efter bøn. I sidste del af det første århundrede havde man i datidens Rom indstiftet en kult, hvor kejseren blev guddommeliggjort. Dette var ikke foreneligt med Jesu ord, og mange kristne blev forfulgt. Tiden var mørk for de små, spirende menigheder i blandt andet Lilleasien, og det var Johannes’ ansvar at indgyde dem mod. Åbenbaringen er således et skrift, der oprindelig var henvendt til syv menigheder, der var forfulgt af romerne. Det var menighederne i Efesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea. Det siges, at visionerne tog hårdt på den gamle mand. Ikke alene på grund af visionernes rædsler, men de blev også afleveret på en dramatisk måde. Ifølge grottens guide blev kaldelsen, i teksten beskrevet som en stemme med kraft som en basun, efterfulgt af en skælven, der slog tre sprækker i grottens loft. De kan stadig ses og tolkes som tegn på, at Treenigheden, Faderen, Sønnen og Helligånden, var med Johannes. Johannes’ visioner er kendt som Dommedagsåbenbaringen. De beskriver de yderste tider, hvor solen bliver sort som en sæk, og jordskælv ryster jorden, mens det gode bekæmper det onde. Mest kendt er nok beskrivelsen af de fire ryttere, som flere kunstnere har tolket som Antikrist, krig, hungersnød og død. Omvendt er Johannes’ vision også en bekræftelse af Guds og lammets sejr. En storslået tid med et nyt og gyldent Jerusalem.
0 Dette Johannes-portræt er en af klostrets markante udsmykninger. Også flere af stedets kapeller rummer billeder, kandelabre og lysekroner af helt speciel græskortodoks karakter. – Alle fotos: Natasja Broström.
0 Johannes-klostret i Chora blev bygget i 1088. Den lange historie kan ses af de mange tilbygninger, der gennem årene er kommet til.
0 Denne ring markerer det hak i klippen, Johannes støttede sig til, når han henholdsvis gik på knæ og rejste sig efter bøn.
Foruden grotten bør man også besøge det omgivende kloster med dets karakteristiske flade klokketårne, elegante buer og de tilstødende kapeller, der bugner af græskortodoks skønhed inden for kirkekunst: tunge kandelabre, gyldne helgenbilleder og snørklede lysekroner, der næsten fylder kuplen ud. Klostret blev bygget i 1088 og rummer blandt andet en præsteskole og en imponerende samling af ikoner og skrifter, blandt andet uddrag af Markusevangeliet fra 500tallet.
Livet på Patmos reguleres efter, at munkene beder om natten, hvilket diskoteker og barer respekterer. Dermed har øen fået en blidere overgang fra øsamfund til moderne turistdestination.
Klostrets beboere er højt respekterede. Det er ikke uden alvor, at et skilt i havnebyen Skala byder gæster velkommen med ønsket om et godt ophold og i forventning om, at de lokale traditioner respekteres.
Man skal ikke længere væk end til den første og bedste taverna i Chora for at få det bekræftet med en stille, autentisk frokost. rejser@k.dk
P at m o s 4 Det tager omkring to en halv time at sejle til Patmos fra naboøen Samos, som har en lufthavn. Med cirka 34 kvadratkilometer er Patmos en af øgruppen Dodekanesernes mindste. Der bor 2984 mennesker på øen (opgørelse fra 2001). Med færge lægger man til i øens eneste havn i Skala. Derfra er der fire kilometer til Chora. Den historiske kerne er delvist bygget af flygtninge fra Konstantinopels fald i 1453. I 1999 blev Chora, klostret og grotten en del af Unescos verdenskulturarv. Klostret har en samling på over 200 ikoner. Der bor cirka 20 præster og munke.