9
Fredag 25. februar 2000
LIV &SJÆL PSYKOLOG-BOOM: Psykologen kan tage sig af kriser,
stigende stress og selvværdsproblemer. Men en ny rolle som eksistentiel sparringspartner er også ved at opstå. Samtidig taler en norsk filosof om »tilværelsens terapeutiske træthed«
,
Psykologen er kommet for at blive Vi kender alle sammen talemåden om danskeren, der skal have psykologhjælp, fordi bunden ryger ud af posen på vej hjem fra indkøb. Talemåden er ikke opstået ud af det blå. Antallet af psykologer i Dansk Psykologforening er fordoblet siden 1983, og de er ikke arbejdsløse. Samtidig fortsætter stigningen. Det er eftertragtet at studere psykologi på universiteterne. Og der findes forskellige alternative uddannelser til arbejdet med menneskesjælen, lige som Psykoterapeut Foreningen for nylig er blevet momsfritaget, fordi samfundet har anerkendt professionen. Så selvom psykologer - ifølge deres formand Johanne Bratbo - i princippet arbejder på at gøre sig selv overflødige, er den modsatte udvikling i gang. Meget tyder på, at sjælens kendere er kommet for at blive. - En psykolog er i udgangspunktet en person, som synes, at mennesker er noget af det mest spændende at arbejde med. Vi arbejder med dialoger og forhold mellem mennesker og dermed processer. Funktionen i klassisk psykologi er at afdække problemer og opstille tilbud til hjælp. Det handler om at fremme klientens indsigt i sin egen situation. At give folk nogle redskaber til at løse problemerne mere nuanceret og selv klare sig fremover, siger Johanne Bratbo, formand for Dansk Psykologforening. Men er det blevet for meget med al den psykologbistand - sådan som karikaturen med indkøbsposen siger det? Næstformanden for Dansk Selskab for Krise- og Katastrofepsykologi, Torben Anbert, siger: - Ingen forudså denne udvikling for 15 år siden, heller ikke psykologerne selv. Men der er ikke noget historisk belæg for at sige, at vi i dag er dårligere til at håndtere modgang og kriser, end man var for 50-100 år siden. I dag har vi blot nogle andre muligheder for at få hjælp, og dem skal vi naturligvis bruge. Psykologhjælp er stadig noget forholdsvist nyt,
og vi må selvfølgelig finde en baning tænker jeg, at de da godt lige lance, både samfundsmæssigt og kunne holde hesten lidt og lade for det enkelte menneske. Men folk leve livet med de smerter og som det ser ud nu, er behovet udfordringer, der hører til. Men større, end det har vist sig hidtil. min egen erfaring, når jeg har kliOrganiseringen af krisehjælp udenter, er, at de har gode grunde til bredes mere og mere i disse år. at komme. Samtidig vil jeg unDen norske teolog, cand.med. derstrege, at man ikke kan blive og doktor i filosofi, Jan Helge lidelsen kvit ved hjælp af terapi, Solbakk, kalder det paradoksalt: men forhåbentlig blive bedre til at - Selv om vi i Danmark og håndtere den. Norge lever i samfund, som er Lars Hem har haft terapeutisk uhyre meget sikrere end førhen, virksomhed i 25 år ved siden af så er oplevelsen af utryghed øget sit universitetsarbejde. Han medramatisk. De seneste 10 år har ner, at boomet i antallet af psykoværet præget af en sand risikologer i Danmark delvist er beepidemi både i og uden for den stemt af samme mekanismer som medicinske verden. Man fokuseudviklingen inden for lægevidenrer på faren ved at leve. Udsagn skaben: fra psykologer om, at man kan fo- Vi har fået større viden. Og rebygge senere problematiske renår man har udviklet løsninger på aktioner ved at konsultere en psy- problemer, som tidligere er blevet kolog, når man har været udsat behandlet som skæbnen, så er det for noget voldsomt, passer glimklart, at ens viden bliver eftertragrende ind i den tendens. Men det tet. De, der kan håndtere det, får er paradoksalt. gang i biksen. Det er rigtigt, når Næstformand i Psykoterapeut nogen siger, at vi ikke vil finde os Foreningen Hans Munk, der i 10 i problemer i dag, og at vi er bleår har været præst i Metodistkirvet mere krævende. Det gælder ken, men de sepå alle livets omneste 10 år har råder. For mig at arbejdet som se er det en del af psykoterapeut, fremskridtet. siger til gengæld: Yvonne KronJeg har ikke noget - Man kan på berg, formand for principielt imod den ene side godt de privatpraktisepsykologisk behandsige, at det er en rende psykologer ling. Men jeg ser en sygelig udviki Dansk Psykofare for, at vi teraling, at vi har logforening, mepeutiserer livet. Vi fået brug for så ner også, at stiggør os afhængige af mange psykoloningen i brugen eksperters råd om, ger og psykoteaf psykologer hvordan vi skal leve. rapeuter. Men på hænger sammen den anden side er med den øgede JAN HELGE SOLBAKK, det også et sundvelfærd: teolog hedstegn, at vi - Når vi ikke vil gøre noget længere skal bruved vores proge al vores tid på blemer. Min erat skaffe mad og faring er langt overvejende, at få hjemmet til at fungere, kan vi folk kommer, fordi de ønsker at bedre tillade os at lære om psykotage ansvar for deres liv. logi og filosofi og beskæftige os Lektor i klinisk psykologi på med, hvad mennesket er. Vi har Aarhus Universitet, fil.dr. Lars mere overskud til at beslutte, Hem, kender udmærket talemåhvad vi vil og ikke vil med livet, den om danskeren og indkøbspoog gå efter det. Vores behov for sen. Han anerkender den delvist: nærhed er blevet synligt, og vi har - Jeg kan da godt blive lidt befået et overskud til at være noget tænkelig, når man ikke kan se en for hinanden. Samtidig støder vi TV-Avis uden et indslag om, at så også på dér, hvor det er svært, nogen har fået krisehjælp. Ud fra og her søger mange til psykolog. min almindelige moralske holdFlere er desuden begyndt at bruge
,
AF MERETE ØRSKOV ILLUSTRATION: PETER BLAY
,
Sekulariseringen og den materielle udvikling har gjort, at mange ikke oplever sig selv som værende sammenhængende med andre end sig selv. Vi svæver frit i rummet og hører ikke sammen med det, vi i dag kalder »noget, der er større end os selv« altså Gud.
,
psykologen som en sparringspartner til at løse et bestemt problem. Men det er kun den ene side af udviklingen. - Der er også en alvorlig bagside. Flere mennesker søger psykolog i dag på grund af lavt selvværd, angst, ensomhed og depression. Eller fordi de er blevet udbrændt. Stressniveauet er blevet enormt højt i vores samfund i de seneste 15 år, og når man er meget stresset, er man mindre robust over for sine problemer. Yvonne Kronberg peger på, at opblomstringen i antallet af psykologer skyldes, at psykologer har fat i folk i begge ender af udviklingen. Og at det generelt er blevet mere accepteret at tale om følelsesmæssige behov, hvilket tidligere har været tabuiseret. - I slutningen af 1970’erne var det den brede middelklasse, der brugte psykologer. Sådan er det ikke længere. I dag kommer folk fra alle samfundsklasser, og både børn og unge, og singler, par og familier søger hjælp. Kvinder udgør en stor del af klienterne, men et øget antal mænd kommer også
i dag. De har typisk stressproblemer, og de kommer sent, når de faktisk er udbrændt. Men mænd er også begyndt at være opmærksomme på, om deres børn trives, og om deres parforhold fungerer. Psykoterapeut og tidligere præst Hans Munk har samme erfaringer: - De seneste fem år er det blevet meget tydeligt, at både mænd og kvinder søger hjælp til parforholdet. De vil gerne gøre noget for at holde sammen på familien. Mange mennesker er kommet på afstand af hinanden i dag, men vi har brug for hinanden. - Det skyldes, at samfundet stiller større og større krav til os. Vi konkurrerer mere, og vi skal hele tiden uddanne os. På det personlige plan er vi blevet mere ensomme. Sekulariseringen og den materielle udvikling har gjort, at mange ikke oplever sig selv som værende sammenhængende med andre end sig selv. Vi svæver frit i rummet og hører ikke sammen med det, vi i dag kalder »noget, der er større end os selv« altså Gud, siger Hans Munk.
Det giver eksistentielle kriser, og Hans Munk oplever, at mange mennesker tumler med de store spørgsmål om, hvem man er, og hvordan man finder sin identitet. Men det er for enkelt at sige, at psykologen har overtaget præstens arbejde, mener han. - Præsterne er ikke arbejdsløse. De opsøges også i stigende grad af mennesker, der vil tale med dem om deres liv. For mange oplever, at de ikke kan nøjes med en psykolog eller psykoterapeut, og så bliver den åndelige dimension mere synlig, siger Hans Munk og fortæller, at en del mennesker kommer netop til ham, fordi de ved, at han også er præst. Men han bruger ikke sin teologi i det terapeutiske arbejde, medmindre han bliver direkte bedt om det. Lektor Lars Hem ser heller ikke psykoterapi som et religiøst foretagende. Men psykologen har nogle funktioner, der ligner præstens. - Hvis man oplever, at ens verden forandrer sig, og at ens fornemmelse for sig selv, for sit moralske fundament og sin plads i
HANS MUNK, psykoterapeut
verden brister, kan man have brug for hjælp til at genvinde livsmodet og tilliden til verden. Det er én af psykologens funktioner, og også en af præstens. - Psykoterapien har udviklet sig i de multietniske storbyer i Vesten. Det er ikke tilfældigt, at det begyndte i Wien, som er den by i Europa med flest folkeslag. Her har man mødt mennesker med en anden tilværelsestolkning end ens egen. Hvis man ikke kan klare det, bliver ens identitet truet. I storbyerne i den sekulariserede verden i dag er der ikke én selvfølgelig offentlig sandhed, og religion og tilværelsestolkning er blevet en privatsag. Lars Hem ser også det som en af grundene til den omsiggribende brug af psykologer. - Efterspørgslen stiger, og i princippet er den bundløs. Ligesom vi egentlig hver især gerne vil have vores egen livlæge, er det psykiske behov ikke mindre end det. Men måden, vi vil komme til at bruge psykologer på, vil ændre sig. Vi vil bruge dem indimellem nogle timer ad gangen som eksistentielle sparringspartnere. Lige som man ikke kendte en softwareekspert for 30 år siden, kendte man heller ikke denne funktion, der er opstået i det moderne samfund. Jeg ser det som en, der har hentet noget fra den gamle huslæge, fra præsten og måske fra den gamle skolelærer i landsbyen. Men en som primært er katalysator for, at klienten selv kan finde og bruge sine ressourcer, siger Lars Hem. Jan Helge Solbakk, den norske teolog, cand.med. og doktor i filosofi, finder fænomenet med de mange psykologer interessant. - Det er et bemærkelsesværdigt paradoks, at vi i Danmark og Norge aldrig har været så højtuddannede i samfundet som helhed, som vi er i dag. Samtidig har vi aldrig været så afhængige af eksperter, som vi er i dag. Det skyldes blandt andet, at samfundet er blevet meget kompliceret teknologisk set, så vi har brug for eksperter for at kunne benytte teknologien. Den ekspertafhængighed FORTSÆTTES SIDE 10
SYNSPUNKT
Den indre bæver AF PALLE WEIS
kronik- og weekendredaktør
F
or nylig kunne man i sin avis læse, at en af de meget omdiskuterede bævere, som er blevet sat ud i den danske natur, var så uheldig at blive kørt ned af en bil, da den krydsede en dansk hovedvej. Bæveren over-
levede heldigvis, om end noget forslået og chokeret. Og derfor fik den naturligvis straks tilbudt krisehjælp af en dyrepsykolog, så oplevelsen ikke skulle få lov at bundfælde sig som et livslangt traume. Det siger ikke så lidt om, hvor langt humaniseringen af det danske samfund er nået, når man således yder psykologhjælp til trafiktraumatiserede dyr. At dyrene ikke står alene fremgår af dagens tema om den store vækst i antallet af psykologer og terapeuter i det danske samfund. Og selvom der uden tvivl er mange mennesker, der har
utroligt gode grunde til at søge psykologhjælp, er der heller ingen tvivl om, at mange gør det, fordi det bare ikke rigtig kører for dem. Den tjekkiske forfatter Franz Kafka skal engang have sagt, at »psykologi er utålmodighed«. Med det i baghovedet er det derfor det nemmeste i verden at afvise størsteparten af det danske forbrug af psykologhjælp og terapi som noget velfærdspjat. Vi vil som forkælede børn ikke acceptere, at livet kan være svært, at det har knaster, eller at det kan tage lang tid at forsone sig med sine begræns-
ninger eller eksistentielle tildragelser. Derfor søger mange psykologhjælp for at få tømt rygsækken for ubehagelige neuroser og nedarvede forhindringer. Omvendt kan man sige, at den stærkt øgede søgning til psykologer også kan være udtryk for, at mange mennesker i det, mindste forsøger at gøre noget. For det at vi har skabt et rimeligt velsmurt velfærds- eller velstandssamfund, betyder ikke nødvendigvis, at det har været uden omkostninger. Som det kan læses ovenfor, kommer folk til psykologen af alle mulige grun-
de. De vil styrke deres forhold til børnene, partneren eller deres sociale liv, fordi det åbenbart ikke længere er noget, der kommer af sig selv. Det er en hård kamp uden manuskript, og derfor føler mange mennesker sig overladt til sig selv uden de nødvendige færdigheder. Livet har udviklet sig sådan, at det enkelte individ i dag i langt højere grad skal begrunde sit eget liv og sine valg, samtidig med at mange sikkert gerne så, at nogen gjorde det for dem. Det sker bare ikke, og i og med, at vi i vid udstrækning lever i valgfællesskaber,
konfronteres mennesket med sin egen ensomhed og isolation i højere grad end tidligere og bruger derfor psykologer som samtale- og sparringspartnere for at finde mening i den moderne eksistens. Det udelukker dog ikke, at terapeutiseringen af livet meget nemt kan tage overhånd. Og det stiller samtidig store krav til terapeuterne om at fastholde klienterne på, at de ikke er alene, og at målet ikke kan findes i det enkelte isolerede individ. Eksistentiel mening er altid social - og det ved gode psykologer og sjælesørgere.