og spørger dem, unge om menighedsrådsarbejdet at være med. – for mennesker, der interesserer sig for kirkeliv
Kirke.dk
Jeg vil ikke skygge for kirken, men komme med noget, der viser det, der er i forvejen.
SIMON KVAMM, SANGER
– for mennesker, der interesserer sig for kirkeliv
Kirke.dk
Kære læser
Som præsteægtefælle var jeg i en årrække en del af kirkelivet i en dansk udlandskirke. Her oplevede jeg, hvordan kirkerummet som det naturligste i verden dannede ramme om kulturelle begivenheder. Ikke kun til Carl Nielsen-koncerter og Kierkegaardforedrag, men også til balletter, teaterforestillinger, kunstinstallationer – for slet ikke at tale om sprogundervisning, julefrokoster og den årlige sommerbasar med salg af danske bøger, brugskunst og delikatesser. Altså kultur i ordets bredeste betydning.
Men man behøver ikke tage til udlandskirkerne for at få øje på den tætte forbindelse mellem kirke og kultur. For eksempel bruger folkekirken over 100 millioner kroner årligt på koncerter. I 2023 lagde kirker rum til 5400 koncerter, der tiltrak 343.000 publikummer. Det svarer til over fem procent af det samlede livepublikum i Danmark og betyder, at sognekirkerne tiltrak ere tilhørere end landsdelsorkestre og musikforeninger tilsammen. Dertil kommer foredrag, studiekredse og møder af kulturel karakter, ligesom kirkernes tilbud om babysalmesang og børne- og ungdomskor også er en vigtig brik i den kulturelle dannelse.
Sådan har det ikke altid været. Man skal ikke så mange generationer tilbage, før kirkerummet var forbeholdt gudstjenesten, hvor Guds ord forkyndes og sakramenterne forvaltes. Kirkekoncerter gik kun an, hvis de havde et kristeligt og forkyndende indhold. Kirken skulle forholde sig kritisk til den verdslige kultur, ikke gøre sig til et redskab for den. I dag skal man lede længe for at nde en kirke, der sondrer så strengt mellem, hvad der er kirke, og hvad der er kultur. I stedet betragter mange koncerter og forfatterforedrag som en bro fra det verdslige til kristendommen – en metode til at “gøre tærsklen til kirken lavere”, som man siger. Eller måske som et bidrag til at styrke det lokale fællesskab eller som en måde at give kirken og kristendommen en stemme i samfundet.
IMan behøver ikke tage til udlandskirkerne for at få øje på den tætte forbindelse mellem kirke og kultur.
dette magasin fra Kirke.dk ser vi nærmere på såvel økonomien som teologien bag kirkens kulturudbud. Vi tager dig med til en professionel barokkoncert i en københavnsk citykirke og til et rejseforedrag i et østjysk landsogn – to arrangementer i hver sin ende af folkekirkens brede vi e af kulturtilbud. Vi er med kirken til Kulturmødet på Mors, og vi taler med sangeren og sangskriveren Simon Kvamm om, hvad det betyder for ham at optræde i kirker. Og vi spørger, om kultur kan få ere til at gå til gudstjeneste, og om hvorfor nogle kirker tager entré, mens andre gør det gratis at deltage. Under de enkelte artikler kan du nde links til artikler på Kirke.dk, som kan give dig yderligere perspektiver på sammenhængen mellem kirken og kulturlivet. Vi ønsker dig god fornøjelse med læsningen. J
Kåre Gade, Redaktør for Kirke.dk
Udgivet af Kristeligt Dagblad
Indhold
Side 4 Folkekirken bruger over 100 millioner kroner på kirkekoncerter
Side 8 I Trinitatis Kirke udgør kultur, kirke og teologi en treenighed
Side 10 Foredrag og formiddagskaffe gør tærsklen til kirken lavere
Side 14 Simon Kvamm om kirkekoncerter: ”Jeg går til det med respekt og ydmyghed”
Side 16 I kirken er der plads til Kim Larsen, borgmesteren og byens butikker
Side 20 Populært kirketårn giver millioner i indtægt
Side 22 Kirke- og kulturmedarbejder: Vores arbejde har et kristent budskab
Side 24 Skal det koste penge at gå til koncert i kirken?
Side 26 Kulturtilbud skaber kontakt til kirken
Side 28 Fem budgetvenlige kulturarrangementer
Side 30 Hyrdebrevet
Forsidefoto: Heiner Lützen Ank
2 Tilhører ved koncert i Trinitatis Kirke i København. Kirken afholder hvert år mere end 70 koncerter.
HEINER LÜTZEN ANK
FOTO:
Skal din kirke være
mere synlig i 2026?
Som vejkirke kommer du med i brochurerne der udkommer i et oplag på 75.000 eksemplarer. De distribueres hvert forår til alle landets biblioteker, turistbureauer, motorvejsstationer, campingpladser, vandrerhjem, udvalgte museer og til samtlige deltagende kirker.
m då ben
Sange fra Taizé
rence lørda g 8. november 0-16 i København.
Dåbskommission har udsendt en midtvejsrapport med tre forskellige modeller for dåbsritualer. Derfor sætter Kirkefondet fokus på dåben og inviterer til konference. Yderligere vil vi denne dag få et indblik i forandringer i dåbspraksis og dåbsteologi i de nordiske lande i de seneste årtier.
Læs mere om Taizé, konference og vejkirker på Kirkefondet.dk
”Sange fra Taizé” er en afløser for sangbogen ”Syng lovsang hele jorden”. Sangbogen indeholder i alt 154 sange, heraf 38 nye, fra fællesskabet i Taizé. Langt de fleste er oversat til dansk, men kan også synges på deres originalsprog
Ideel sangbog til Taizé-inspirerede andagter og gudstjenester
198 kr
0 Julekoncert med Anne Linnet i Herning Kirke i 2023. Folkekirkens sogne bruger årligt mere end 100 millioner kroner af den lokale kirkeskat på koncerter. Det svarer i gennemsnit til 25 kroner om året pr. folkekirkemedlem. FOTO: LEIF TUXEN
Folkekirken bruger over 100 millioner kroner på kirkekoncerter
Omkring otte procent af den lokale kirkeskat går til kirkekoncerter og møde- og foredragsvirksomhed. Størstedelen af udgifterne er løn til organister og kirkemusikere, der har koncertaktiviteter som en del af deres arbejdsopgaver
Viktor Dylander dylander@kirke.dk
Ialt 169 millioner kroner. Så mange penge brugte folkekirken samlet set på kirkekoncerter og foredrags- og mødevirksomhed i 2024, når eventuelle indtægter er
trukket fra. Det viser tal fra folkekirkens egne regnskabsdata. Det kan umiddelbart virke som store tal, men ikke når man sammenligner med udgifter til andre kirkelige aktiviteter.
Eksempelvis brugte folkekirken lige så mange af sine lokale midler, nemlig otte procent, på kommunikation som på kirkekoncerter og foredrag tilsammen. Og 55 procent af folkekirkens udgifter til kirkelige aktiviteter går alene til gudstjenesterne.
Zoomer vi ind på kirkekoncerter, forklarer økonomiudvalgsformand i Landsforeningen af Menighedsråd, Hans-Henrik Nielsen, hvad udgifterne består af.
Lønudgifter udgør den absolut største del af de 106 millioner kroner til kirkekoncerter. Især til organisternes løn, når de arrangerer eller spiller koncerter.
”Der er også løn til kirkens kirkekor, kantori, pigekor og andre, der giver koncerter i kirken. Ligesom der
er kirketjenere og eksterne musikere, der skal have løn,” siger HansHenrik Nielsen.
Derudover er der udgifter til for eksempel instrumentleje og annoncering.
”Hvordan menighedsrådenes prioriterer aktiviteter som kirkekoncerter, foredrag og andre kulturelle aktiviteter er helt op til det enkelte råd. Det er dem, der har indsigten i, hvad der lokalt er den bedste måde at skabe liv i kirken på,” siger Hans-Henrik Nielsen.
Vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, ph.d. Karen Marie Sø Leth-Nissen, forklarer, at kirkekoncerter typisk indgår som en del af de faste organisters og kirkemusikeres forpligtelser:
”Det er altså en integreret del af det musikalske arbejde i kirkerne.”
Fordi folkekirkens regnskab er baseret på en formålskontoplan, vil den del af kirkemusikernes løn, som er relateret til koncertarbejdet, indgå
Mange kirkekoncerter afholdes desuden af kirkernes faste kor, ikke mindst de mange børne- og ungekor.
KAREN MARIE SØ LETH-NISSEN, PH.D.
i den samlede budgetpost for kirkekoncerter, forklarer hun.
”Mange kirkekoncerter afholdes desuden af kirkernes faste kor, ikke mindst de mange børne- og ungekor. Her vil løndelen for korlederen, som ofte vil være den faste organist eller kirkemusiker, også indgå i budgettet for kirkekor.”
Som sådan er der ikke noget overraskende i de beløb, som folkekirken anvendte på kirkekoncerter og foredrag i 2024. Sådan lyder analysen fra professor emeritus, Peter Lodberg, Aarhus Universitet, da han bliver præsenteret for beløbene.
”Nej, jeg er ikke overrasket over, at folkekirken bruger store millionbeløb på kulturarrangementer. Det hænger sammen med, at der er rigtig mange dygtige organister og mange menighedsråd, som går op i kirkekoncerter og foredrag. Men man kan altid diskutere vægtlægningen mellem forskellige budgetlinjer.”
fortsætter side 6
Lynbeskyttelsesanlæg til kirker og bevaringsværdige bygninger
Hos Electricon er vi specialister i lynbeskyttelsesanlæg, der beskytter mod skader fra både direkte og indirekte lynnedslag.
Vi projekterer, installerer og servicerer anlæg, der beskytter kirker, bevaringsværdige bygninger og deres tekniske installationer som lydanlæg, lys, varmestyring, alarmer og klokkeautomatik. Med fokus på arkitektur og æstetik sikrer vi løsninger, der beskytter uden at forstyrre bygningens udtryk.
For et mindre beløb udarbejder vi projekteringsmateriale og oplæg tilpasset jeres bygning – en investering, der giver et solidt grundlag for den rette beslutning.
Besøg os på www.electricon.dk
Mere end 30 års erfaring er din sikkerhed for en effektiv lynbeskyttelse
Bygningssikkerhed
Beskytter kirkens konstruktion, murværk og materialer mod skader fra lynnedslag.
Driftssikkerhed
Sikrer tekniske installationer som lydanlæg, lys, varmestyring, alarmer og klokkeautomatik.
Arkitektur og Æstetik
Vores løsninger er tilpasset den enkelte kirke, så det arkitektoniske udtryk respekteres og bevares.
Planlægning og Installation
Projektering foretages af vores erfarne ingeniører, bl.a. ved hjælp af droneinspektion og installation udføres af kompetente montører.
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan sikre jeres bygning.
Benny Hermansen Salgsingeniør +45 9186 4000 bhe@electricon.dk
6 | Kirke.dk
Jeg hører ikke nogen steder, at private kulturudbydere er sure på folkekirken. Det skyldes nok, at folkekirken er med til at holde hånden under mange kulturfolk rent økonomisk
PETER LODBERG, PROFESSOR EMERITUS, AARHUS UNIVERSITET
0 Folkekirken er med til at holde hånden under mange kulturfolk rent økonomisk, mener Peter Lodberg. Det behov har Anne Linnet næppe, men alligevel er hun en yndet kunster ved mange kirkekoncerter.
FOTO:
... Folkekirken bruger ...
fortsat fra side 4
Peter Lodberg hæ er sig ved, at folkekirken har en relativt stor udgi til diakonalt arbejde.
”Jeg mener, at det afspejler en voksende interesse for det sociale arbejde i Danmark,” siger han.
Samtidig er folkekirkens årlige investering i kulturelle aktiviteter med til at holde hånden under kunstnere, foredragsholdere og musikere, som lever af en honorarbaseret indkomst.
Peter Lodberg mener ikke, at folkekirkens mange kulturtilbud er med til at udvande det samlede kulturelle udbud i Danmark.
”Eller at der skabes usund konkurrence med o entlige midler mod private kulturarrangører. Jeg hører ikke nogen steder, at private kulturudbydere er sure på folkekirken.”
”Det skyldes nok, at folkekirken er med til at holde hånden under mange kulturfolk rent økonomisk. Det skal man ikke undervurdere.”
J
Så mange penge bruges der på kirkelige aktiviteter
Udgifter i 2024.
Kirkekoncerter: 5,22 procent
Kirkekor: 7,07 procent
Kommunikation: 8,86 procent
Diakonal virksomhed: 6,86 procent
Kirkelig undervisning: 9,40 procent
Foredrags- og mødevirksomhed: 3,12 procent
Fælles formål: 3,87 procent
Fakta: Folkekirken som kulturudbyder
343.000 publikummer var til kirkekoncert i 2023. Folkekirkens andel af livekoncerter udgjorde 5,32 procent – flere koncerter end landsdelsorkestre og musikforeninger tilsammen. Der var 5400 kirkekoncerter i folkekirken i 2023. Der var i gennemsnit 64 publikummer til en kirkekoncert. Folkekirken brugte i 2024 i alt 106 millioner kroner på koncerter. Og 63 millioner kroner på foredrags- og mødevirksomhed.
Det svarer til cirka 25 kroner pr. medlem på kirkekoncerter og 15 kroner pr. medlem på foredrags- og mødevirksomhed.
Tre københavnske citykirker brugte flest penge på kirkekoncerter. Vesterbro Sogn i København (Danmarks største) brugte flest penge på foredrags- og mødevirksomhed.
Københavns Stift bruger flest penge på koncerter pr. medlem (35,55 kroner), Viborg Stift bruger færrest (20,53 kroner).
Gudstjenester: 55,60 procent
Fordeler man folkekirkens samlede udgift til kirkekoncerter på antallet af publikummer, løber ‘tilskuddet’ til hver publikumsplads op på 309 kroner. Til sammenligning uddeler Statens Kunstfond årligt over 500 millioner kroner til nyskabende kunst.
KILDER: DANMARKS STATISTIK, FOLKEKIRKEN, STATENS KUNSTFOND
Læs mere I foråret 2025 blev der afholdt Himmelske Dage i Silkeborg. Her blev kirke, kultur og folkelighed blandet sammen over fire dage. Læs Kirke.dks serie fra Himmelske dage på https://www. kirke.dk/ himmelskedage
Oplev Nils Gunder Hansens rejse gennem troens facetter, fra ungdommens opdagelser til alderdommens erkendelser.
KRISTENDOMMEN
IFØLGE ...
… er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række forfattere og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse.
Litteraten Hans Hauge fortæller om sit liv, og om hvordan de store bølger i ånds- og kristendomshistorien har været med til at forme det.
– Kristeligt Dagblad
1 Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Arte dei Suonatori spillede i august 2025 i Trinitatis Kirke i forbindelse med Copenhagen Baroque Festival. Det var blot en af de mange koncerter, kirken ved Rundetårn lægger kirkerum til. Det er dog ikke alle og enhver, der får lov til at spille i kikren, for koncerter og gudstjenester skal hænge sammen.
I Trinitatis Kirke udgør kultur, kirke
Med over 70 koncerter om året spiller Trinitatis Kirke en vigtig rolle i det københavnske musikliv. Men musikken skal altid spille tæt sammen med teologien: Den forkynder og inviterer ind i et særligt rum, siger menighedsråd og ansatte
Af Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Der er lidt tid til, at koncerten begynder. Alligevel er der fyldt godt op på bænkene, i hvert fald på pladserne ud mod midtergangen. Her har man det bedste udsyn til gulvet foran alteret, hvor en række mørkklædte musikere er i færd med de sidste justeringer af deres instrumenter.
Det er den første lørdag i september 2025. Størstedelen af de fremmødte ser – som ved mange andre kulturarrangementer i folkekirken –ud til at være i en alder, hvor man ikke længere behøver at tage hensyn til arbejdsmarkedet. Der er dog også flere teenagere med moderigtige kasketter og et ungt par, der læner sig ind mod hinanden.
Oppe foran rejser en kvinde sig, hiver sin telefon frem og tager et par snapshots af kirkerummet. Trinitatis Kirke, der ligger på Købmagergade i København, blev opført af Christian den Fjerde, er bygget sammen med
Rundetårn og udstyret med en overdådig barok udsmykning. En kirke, der er et foto værd.
Om få minutter vil Fredensborg Slotskirkes Pigekor og det polske ensemble Arte dei Suonatori fremføre musik af barokkomponisterne Johann Adolf Hasse (1699-1783) og Antonio Vivaldi (1678-1741). En koncert, der ikke alene er en del af Copenhagen Baroque Festival, men også er endnu et af Trinitatis Kirkes mange kulturelle tilbud.
Koncerten er, ligesom kirkens cirka 70 øvrige årlige koncerter, dog tæt forbundet med de omkring 145 gudstjenester, fortæller Søren Christian Vestergaard, organist og kantor i Trinitatis Kirke. ”Når vi lukker dørene op for et arrangement som barokfestivalen, er vi opmærksomme på, at det ikke skal være løsrevet fra de øvrige tilbud. Hertil kommer, at orkesteret og-
Vi lejer ikke kirken ud for at få nogle penge. Det, vi tager ind, skal passe til vores sted.
LOUISE SKOVBÆCH KORSHOLM, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER TRINITATIS KIRKE
så spiller til kantategudstjenesten dagen efter,” lyder det fra Søren Christian Vestergaard. Det er et samlet hele, tilføjer han.
”Det skal gerne være tydeligt, at gudstjenesterne er fundamentet og har betydning for de valg, vi foretager os i forhold til foredrag, sangeftermiddage, højskoleeftermiddage og alt andet.”
”Sådan er det også med de kantategudstjenester, som er kirkens specialitet. Her fylder musikken relativt meget, men det er egentlig ikke anderledes end ved enhver højmesse. For også her skal musikken spille sammen med teologien,” lyder det fra Søren Christian Vestergaard.
Louise Skovbæch Korsholm er kirke- og kulturmedarbejder i Trinitatis Kirke og står for det praktiske arbejde med at holde fokus på ”den røde tråd”, som hun beskriver det . ”Vi får hver uge mange henvendelser om koncerter og musik, som vi
og teologi en treenighed
takker nej til, fordi vi ikke kan se det i vores sammenhæng,” fortæller Louise Skovbæch Korsholm.
”Der kan være nogen, der tænker, at her foregår rigtig meget, og at det derfor kunne være godt at ’sælge’ sin koncert til os. Men vi lejer ikke kirken ud for at få nogle penge. Det, vi tager ind, skal passe til vores sted. Selvom det er en ekstern koncert, så bliver det vores.”
Alt skal have et ”Trinitatis-aftryk”, som Louise Skovbæch Korsholm kalder det.
”Både menigheden og ’publikum’ skal kunne se det som en Trinitatis-ting. Går vi ind i noget, går vi 100 procent ind i det. Ellers siger vi nej tak.”
En indstilling, der virker, mener Louise Skovbæch Korsholm.
”For eksempel ser Johannespassionen til påske måske på papiret blot ud som en koncert, men for dem, som kommer til opførelsen, er der ta-
le om en gudstjenestelig oplevelse, hvor dybden i påskens budskab kan erfares gennem musikken.”
”En del af arrangementerne vil nogle nok opfatte som vanskelige at få folk ind til. Men sådan oplever jeg det ikke, fordi mange mærker en rød tråd i det, vi laver.”
Også for kirkebogsførende sognepræst Erik Høegh-Andersen er kultur, kirke og teologi en uadskillelig treenighed.
”Helt generelt kan man sige, at musikken altid er gennemtænkt. Det er aldrig for, at vi ’bare’ skal høre et eller andet. Musikken forkynder og inviterer ind i et særligt rum,” fortæller Erik Høegh-Andersen.
”Musik og teologi skal altid spille sammen, så himlen taler igennem alt det, vi gør. Det kræver et højt niveau og en åbenhed, så alle kan være med,” understreger Erik Høegh-Andersen.
”Derfor kommer man heller aldrig
til et foredrag eller en koncert og får en fornemmelse af, at ’det er noget, de laver ved siden af gudstjenester og kirkelige handlinger’. Det trosmæssige er med i det hele uden at blive påduttet folk. Det er en invitation.”
Klokken er blevet 15.00. De sidste tilhørere finder deres pladser, og den stille summen af stemmer dør ud. En kvinde læner sig ud over lågen til bænkerækken for at filme, hvad der sker oppe foran.
Her træder Bolette Roed, kunstnerisk leder af Copenhagen Baroque Festival, frem foran musikerne og byder velkommen. Få øjeblikke senere fylder det polske ensemble og Fredensborg Slotskirkes Pigekor barokrummet med toner, der passer til det. Noget ensemblet fra Polen gentager dagen efter ved en af kirkens kantategudstjenester.
”Det er gudstjenester, vi har cirka en gang om måneden, og faktisk er
det nyt, at musik indgår som en særlig del af den protestantiske gudstjeneste,” siger Michael K. Rand, formand for menighedsrådet.
At musik og kultur fylder meget i kirken, mener Michael K. Rand er naturligt.
”Folkekirken har stadig en stor kontaktflade med befolkningen. Nogle bruger kirken til gudstjenester og kirkelige handlinger, mens mange medlemmer bruger kirken til kulturelt samvær. Derfor giver det god mening, at det kulturelle spiller en stor rolle.”
Han mener, at koncerterne medvirker til at skabe interesse for kirkens øvrige tilbud.
”I forhold til dem, der for eksempel kommer til sangeftermiddag eller foredrag, er vi stadig kulturarvsbevarende i den forstand, at vi giver dem mulighed for at opleve kirken som et rum. Måske ikke i en gudstjenestelig sammenhæng, men på den måde, at rummet ikke er fremmed for dem,” siger Michael K. Rand – og understreger, at det er en holdning, der flugter med den ramme, menighedsrådet skal arbejde inden for, og er på linje med de holdninger, folkekirkens medlemmer giver udtryk for.
2 Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger Hasse og Vivaldi. ”Vi afholder ikke koncerter for at missionere, men man må gerne opleve, at der er mere på spil her end kun musikken,” siger sognepræst i Trinitatis Kirke Erik HøeghAndersen.
FOTOS: HEINER LÜTZEN ANK
Lørdagens koncert er en del af Copenhagen Baroque Festival og skiller sig derfor lidt ud fra kirkens øvrige koncerter. Alligevel kan en koncert som denne kun lade sig gøre, fordi man har de fornødne ressourcer – såvel menneskelige som økonomiske.
”Det lykkes kun, fordi de bæres af et stort frivilligt engagement. Både i menighedsrådsarbejdet, og i forhold til alle de praktiske ting som at sidde brandvagt, dele foldere ud og meget andet.”
”Det betyder, at det hele ikke skal trække på kirkens faste personale. For så ville det blive et helt andet setup.”
I forhold til det økonomiske siger Michael K. Rand:
”Der skal fondsmidler til, for at det kan løbe rundt. Vi har et lønbudget på lige omkring seks millioner kroner, og langt den overvejende del bliver brugt i forbindelse med, at kirken er kirke.”
”Koncerterne derimod er næsten udelukkende funderet på fondstøtte. Vi kan som menighedsråd så lægge til, at lyset skal tændes og i et vist omfang have nogle kirkefunktionærer ind over. Det synes vi er helt inden for vores rammer.”
Koncerten er slut. Man behøver ikke at have været til mange klassiske koncerter for at vide, at det ikke kun er gudstjenester, der forløber efter et fast ritual. Det gør koncerterne også. Tilhørerne rejser sig op og klapper. Både orkester og pigekor bukker flere gange. Det bliver også til et enkelt encore. J
Læs mere
Domorganist i Roskilde Bine Bryndorf mener, at Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, Roskilde Domkirke, Jesuskirken og Garnisonskirken i København samt domkirken i Aarhus har orgler, det er særligt godt at lytte til. Læs mere: www.kirke.dk/fem-orgler
1 Voer Kaffe begyndte som et initiativ til at få gang i det lokale sogneliv igen efter coronaen. Nu er det blevet en fast del af sognelivet.
1 Præst og frivillige i Voerladegård er enige om, at det vigtigste er de kirkelige handlinger. Kirken har dog samtidig et ansvar som lokal kulturbærer.
FOTOS: HEINER LÜTZEN ANK
Foredrag og formiddagskaffe
gør
tærsklen til kirken lavere
Rundt i landets sognehuse bliver der holdt mange folkelige foredrag, som umiddelbart ikke har så meget med kirke at gøre, men som alligevel er en vigtig del af folkekirkens arbejde. Tag med til Voer Kaffe i Voerladegård
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Tallerkner og kopper er stillet frem på de to borde, højskolesangbøgerne ligger som blå toppe på de hvide duge, og et par vaser med friske blomster flytter et lille stykke af det gyldne sensommerliv udenfor ind i mødelokalets kølighed. De første tilhørere har allerede sat sig, tre kvinder ved det ene bord, en
mand og kvinde ved det andet. Det er folk, der kender hinanden i forvejen, og der bliver udvekslet betragtninger om både hverdagen og den netop overståede sommerferie. En dame, der som de andre ser ud til at være i en alder, hvor arbejdsmarkedet ikke længere er noget, man behøver at tage hensyn til, træder ind i lokalet.
”Er der ikke noget med, at man skal give hånd?”, griner hun og tager en runde i lokalet til de andre.
Der er stadig et par minutter til, at foredraget begynder, og sognepræst Anja Rokkjær og medlem af menighedsrådet og aktivitetsudvalget Mette Pilegaard Heissel står i døren og tager imod de sidste. Alle får et håndtryk og en lille kommentar med på vejen, ingen kommer uset til dagens arrangement.
Klokken er 10, og Mette Pilegaard Heissel byder alle velkommen. Kort tid efter sætter koret på 25 personer i med ”Livet er en morgengave”.
Denne augustformiddag i menighedshuset i Voerladegård ved Skanderborg er det blevet tid til endnu en omgang Voer Kaffe – et sognearrangement, hvor en lokal foredragsholder underholder om et emne, der fylder i foredragsholderens liv. Og hvor
tilhørerne i tilgift får en kop kaffe, synger fra Højskolesangbogen og får en snak med de andre.
Arrangementet har sin særlige form her i Voerladegård, men i mange andre sogne landet over har man et tilbud, der er modelleret over samme skabelon. Dagens foredrag er altså et klassisk eksempel på, hvordan folkekirken forvalter sin opgave som lokal kulturudbyder.
Det er Lars Erdman fra Dørup, der viser billeder fra rejser rundt i Europa, han har været på sammen med sin kone, Lone Roesen.
”Vi bor i vores kassevogn i en måned to gange om året og har på 12 kvadratmeter plads til os to, hunden, motor, bad, toilet, soveværelse og stue.”
Lyset bliver slukket, gardinerne rullet ned, tilhørerne retter opmærksomheden mod skærmen på den ene væg, og Lars Erdman går i gang med at fortælle.
Det er en gruppe frivillige med Mette Pilegaard Heissel i spidsen, der står bag Voer Kaffe. Det er dem, der finder foredragsholderne, sørger for omtale, står for borddækningen, kaffebrygningen, oprydningen og alt det andet.
”Der har været mange forskellige
Og så er det jo også en måde, vi kan vise, at kirken er mere end præsten
METTE PILEGAARD HEISSEL, ARRANGØR AF VOER KAFFE
foredrag,” fortæller Mette Pilegaard Heissel.
”Vi har blandt andet haft besøg af en fængselspræst, en trædrejer og en ung kvinde, der kørte alene på motorcykel til Himalaya. Ligesom vi flere gange har lavet noget sammen med den lokale skole.”
Idéen til Voer Kaffe opstod efter coronaen som et forsøg på ”at få gang i det lokale liv” igen. Siden da har konceptet været det samme: Det finder sted én gang i måneden på nær i sommermånederne, det foregår fra klokken 10 til 12, der er kaffe, brød og sang, det er gratis at være med, og foredragsholderne får på nær et par undtagelser blot et par flasker vin for at fortælle.
”Tilhørerne er ikke-arbejdsramte pensionister i forskellige aldre,” som Mette Pilegaard Heissel formulerer det.
”Alle er velkomne, og vi spørger ikke, om folk er medlem af folkekirken. Når der kommer nogen, vi ikke har set før, gør vi meget ud af at byde velkommen. Der kan være nogen, der føler sig lidt ensomme, og som derfor har brug for et sted som det her.”
fortsætter side 12
1 Mette (stående bag sognepræst (stående Kaffen kirken bruger FOTOS:
At rer Heissel de lokalmiljø.
”Det ken kirken med. de gangsvinklerne
”Faktisk ve, turbærer. der, og men.”
”Og kan sten kirke.”
Dcilien lande. Det på kan
Der Den man,
S Ø E R N E
På Højskolen Marielyst tilbyder vi meningsfulde kurser året rundt - ofte med flere forskellige forløb på samme hold. Nedenfor har vi udvalgt seks forskellige forløb. Ens for alle vores kurser er, at de omfavner fællesskabet, giver plads til fordybelse og byder på forkælelse til både krop og sjæl.
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på hsmarielyst.dk
FÆLLESSANG: LYS OG VARME
Sang styrker fællesskabet og de positive følelser mellem mennesker. Når vi midt om vinteren udvælger de lyseste og varmeste sange, vi kan finde i højskolesangbogen, er der garanti for godt humør og livsglæde. Vi synger to velkendte sange, for hver gang vi binder an med en nyere eller mindre kendt sang. Underviser: Thomas Bjerre
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Stærke kvinder på film og Vinterliv med vinger
OPERA
Vi går på opdagelse i operaens verden og dykker ned i historierne, musikken og dramatiske udtryk, uden at det kræver nogen forkundskaber. Du bliver guidet gennem udvalgte fortællinger og arier, der viser, hvorfor opera har tryllebundet publikum i århundreder, og lærer at lytte til fortællingerne i stemmen. Underviser: Casper Dalboe
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Klassisk musik, Klassikere i litteraturen og Sang for sangbesværede.
OG STRAF
Vi tager historiebøgerne, skønlitteraturen og kunsten i hånden og dykker ned i et emne, der til alle tider har interesseret mennesker: Forbrydelser – mod loven, mod samfundet, mod mennesker. Vi undersøger, hvordan synet på straf har udviklet sig, ser på skyld og retfærdighed hos Dostojevskij og lærer om retssalstegninger og retslingvistik. Undervisere: Thomas Bjerre og Casper Dalboe
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Vild med dans, Smykker og glas, og Få gang i skriveriet
KIRKE, TRO OG KRISTENDOM
Kristendommen har præget vores kultur, vores sprog og vores måde at tænke på – også for de ikke-troende. Vi dykker ned i kristendommens fortællinger, salmer og symboler og ser på, hvordan troen har formet vores historie og identitet. Vi ser film, der ikke kunne være lavet uden Bibelen, besøger lokale kirker og taler om arkitektur, kunst og rum. Underviser: Thomas Bjerre m.fl.
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Gospel og spirituals og Tegning i kirkerummet
Sydhavsøerne er fyldt med kirker: i byen og langt ude på landet, store og små, gamle og moderne, enkle og udsmykkede med kalkmalerier og anden spændende kirkekunst. På kirkerunden besøger vi et udsøgt udvalg af dem på to heldagsudflugter, og hjemme på skolen får du foredrag om klosterliv, kirkekunst og bygningshistorie. Underviser: Thomas Bjerre
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Skak, Forårets fugle og natur og Hatha-yoga.
LIVSMOD OG EFTERTANKE
Hvad giver mening, og hvad gør os modstandsdygtige, når livet viser tænder? Vi ser efter livsmodet i det stille og det storslåede – i naturens rytme, i gode historier, i humor, i musikken og i de samtaler, hvor nogen lytter. Vi spørger, hvad det egentlig vil sige at være et menneske med mod på livet, selv når det ikke er let. Og vi øver os i at være nærværende – i det lyse og i det svære. Underviser: Malene Bjerre
På dette hold følger alle samme forløb.
HOLD
HOLD
2026 KIRKERUNDEN
FORBRYDELSE
Foto: Flemming Munch
12 | Kirke.dk
1 Mette Pilegaard Heissel (stående til venstre), drivkraften bag Voer Kaffe, er enig med sognepræst Anja Rokkjær (stående til højre) om, at Voer Kaffen er en god måde at åbne kirken for folk, der ellers ikke bruger den så meget.
FOTOS: HEINER LÜTZEN ANK
0 Det skal være et interessant emne, der bliver talt om ved Voer Kaffe, der foregår en gang om måneden i menighedshuset. Det er dog også vigtig, at der er god tid til kaffen.
... Foredrag og formiddagskaffe ...
fortsat fra side 10
At kirken i Voerladegård arrangerer Voer Kaffe, er for Mette Pilegaard Heissel helt naturligt, ja, ifølge hende hører det med til at være kirke i et lokalmiljø.
”Det er en anden måde at åbne kirken og komme i kontakt med nogen, kirken normalt ikke er i kontakt med. Foredragene er, som andre af de kulturelle tilbud vi har, en af indgangsvinklerne til kirken.”
”Faktisk synes jeg, det er en opgave, vi bør tage på os som lokal kulturbærer. Der er nemlig mange måder, man kan tale om kristen kultur, og hvordan det hele hænger sammen.”
”Og så er det jo også en måde, vi kan vise, at kirken er mere end præsten – at vi alle bærer ved til at være kirke.”
Det er blevet tid til en pause. Tilhørerne har været med Lars Erdman på Nordkap, Sicilien og flere steder i de baltiske lande.
Tove Kirkedahl Kragh er kommet, fordi hun selv holder af at rejse.
”Jeg er ikke fast gæst, men kommer når der er noget, der interesserer mig, og derfor er jeg her i dag.”
”Jeg kan godt lide, at menighedshuset bliver brugt til det her. På den måde bliver det samlingspunkt. Desuden kommer jeg af og til i læseklubben, som også holder til her i menighedshuset.”
Tove Kirkedahl Kragh nikker diskret i retningen af en dame i en grøn trøje.
”Derfra kender jeg et par af de andre, der er her i dag.”
Tove Kirkedahl Kragh slider ikke kirkebænkene op, som hun formulerer det. Men hun er medlem af folkekirken, og for hende er der ingen tvivl om, at den kirkeskat, der bliver brugt på et arrangement som dette, er givet godt ud.
Gudstjenesterne og de kirkelige handlinger i Voerladegård står sognepræst Anja Rokkjær for. Men når hun ikke bruger tid på dette og andre præsteopgaver, kommer hun gerne til Voer Kaffe.
”Jeg bruger gerne et par timer på dette fine arrangement. Men det er ofte svært for mig at være med, da det foregår på det tidspunkt, hvor jeg har konfirmander.”
”På den anden side står og falder det ikke med, om jeg er her. For det er Mette og de andre frivillige, der står for det.”
Uanset hvad er Voer Kaffe en vigtig del af det lokale kirkeliv, mener Anja Rokkjær.
”Jeg tror helt bestemt, det er med til at gøre tærsklen til kirken lavere.”
”Det her er en af de mange indgange, der er til kirken. Naturligvis er det, der sker i kirken, vores kerneopgave, men der er så meget rundt omkring, der kan være med til at gøre folk mere fortrolige med det kirkelige.”
KMETTE PILEGAARD HEISSEL, ARRANGØR AF VOER KAFFE af
”Det er dejligt, at man også prioriterer sådan noget som Voer Kaffe. Jeg synes, det er vigtigt, at kirken er mere end gudstjenester og kirkelige handlinger.”
Det er også blevet til et par stop på de britiske øer og i Spanien. Man kan nå langt omkring på en time. Der er blevet lyttet opmærksomt. Den eneste, der har afbrudt Lars Erdman, er hustruen Lone Roesen, som er kommet med et par opklarende bemærkninger. Kaffen kommer på bordet, brødet og osten bliver sendt rundt, og en summen af glade stemmer breder sig i lokalet.
affen er drukket, og lyset bliver atter slukket. Det er tid til, at tilhørerne kommer tilbage på de europæiske landeveje med Lars Erdman og konen Lone Roesen.
Det er en anden måde at åbne kirken og komme i kontakt med nogen, kirken normalt ikke er i kontakt med.
”Jeg har tusindvis af billeder, og faktisk var jeg her til morgen nødt til at skifte et par stykker ud, da Lone spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde et bestemt med.”
Der er atter ro i lokalet, og de 25 tilhørere er igen på én og samme tid i et menighedshus i Jylland og rundt i Europa for at se på solnedgange og historiske monumenter. Ligesom de på én og samme tid er til et kirkeligt arrangement og til foredrag i en hvilken som helst kulturel forening. J
Læs mere:
I østjyske Hinnerup mødes byens seniorer hver fredag i sognegården til en kop kaffe og en snak med nye og gamle venner. Læs mere på: www.kirke.dk/hinnerup
Det handler om minder & mennesker
Danske Stenhuggerier er jeres professionelle samarbejdspartner til kreative løsninger til kirkegårde og udvikling af kirkegårdskulturen. Vi står gerne til rådighed for sparring og idéudvikling til fremtidens kirkegårde.
Danske Stenhuggerier er totalleverandør indenfor gravsten, monumenter og tilbehør. Vi har fokus på klima og miljø og tilbyder derfor genbrugsgravsten. Gravsten genanvendes også til skærver, byggemateriale eller andet og har dermed et cirkulært liv.
Malervej 1 8766 Nørre Snede tlf. 70 225 650 danske@stenhuggeri-as.dk www.danske-stenhuggerier.dk
14 | Kirke.dk
Simon Kvamm om kirkekoncerter:
”Jeg går
til det med respekt og ydmyghed”
I slutningen af oktober tager musikeren Simon Kvamm på soloturne i kirker. Han vil tage sangenes ikke-religiøsitet med ind i den kirke, som han føler sig forbundet med.
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Hundested, Skanderborg og København er blot et lille udpluk af byer, hvor Simon Kvamm i løbet af sommeren 2025 gjorde holdt for at spille med sit band Hugorm. Og igen begejstrede tusindvis af danskere.
På turen slog en tanke ham. En tanke om forbundethed, som han ved vil vende tilbage, når han fra den 23. oktober igen drager på turné rundt til byer som Esbjerg, Svendborg og Køge.
”Naturligvis er kirkerne menneskeskabte, alligevel ser jeg dem nærmest som en slags natur. Alene synet af kirkerne giver mig ro, når jeg bevæger mig rundt i Danmark.”
”Det er smukt, at de har ligget der så mange år og forhåbentligt også gør det mange år endnu. De er ikke rødder, der går ned i jorden, men rødder, der giver mig et åndeligt rodnet.”
Den 50-årige sanger, musiker, skuespiller, satiriker, X Factor-dommer og højskolesangskriver Simon Kvamm har siden 2004 haft en hel særlig rolle i dansk kulturliv. Det år udgav han sammen med resten af bandet Nephew pladen ”USADSB”, og samtidig tonede han frem på DR2 som en del af den populære satiregruppe ”Drengene fra Angora”. For uanset om han som forsanger i Nephew har bedt ”Vesterhavet blæse mig igang”, sammen med vennen og musikerkollegaen Peter Sommer har forkyndt, at “jeg har ikke lyst til at dø”, eller i satireprogrammer har spiddet tidsånden, er det blevet modtaget med begejstring.
Simon Kvamms evne til at forbinde almenmenneskelige, jordnære hverdagsglimt med filosofiske tanker – og sætte iørefaldende toner til –har udstyret ham med kulturel megafon af de helt store.
At der bliver lyttet, når Simon Kvamm taler, blev for eksempel tydeligt i 2012. Dengang sagde han det højt, han sådan set altid havde følt og tænkt: Jeg tror på Gud.
”For mig var det sådan set bare at
sige, hvad alle andre siger, nemlig at de tror på noget, der er større mellem himmel og jord. Min pointe var så, at det jo er Gud. De tør bare ikke at sige det, fordi det er lidt som at sige, at man tror på julemanden.”
I folkekirken blev ordene dog hørt.
”Jeg fik bagefter mange invitationer. Både til at prædike og komme og spille kirkeshows. Men netop fordi jeg havde erklæret det som en, der står udenfor kirken, som en, der står på Orange Scene, havde jeg ikke lyst til at gå ind i kirken.”
”Det ville have svækket min pointe i forhold til alle dem, der ikke var
troende. Jeg følte, jeg ville indrullere mig lidt for hårdt under kirkens mission.”
Simon Kvamms bekendelse faldt i et andet årti. Og i en hel anden verdenssituation.
”Siden har mange andre lavet kirkeshows. Blandt andet har mine gode venner Peter Sommer og Søren Huss gjort det flere gange. Desuden er jeg er blevet ældre, ja ligefrem 50, og så har jeg heller ikke behov for den samme afstand til kirken, som jeg havde tidligere.”
Derfor er Simon Kvamm atter klar til at gøre det, han gør bedst: At ska-
0 Simon Kvamm’s onkel mindede ham om, at det ikke er hans egne koncerthuse, han skal spille i. Men huse, hvor mennesker i generationer er kommet for at markere glæder og sorger.
be forbindelse. I form af koncerter i 14 forskellige kirker, hvor han vil spille sange fra hele sin karriere. Inden han slutter turnéen af i det nye år med to ekstra kirkekoncerter i Royal Arena.
”Jeg har lyst til at tage virkeligheden og sangenes ikke-religiøsitet med ind i kirkerne, så de to virkeligheder kan møde hinanden.”
”I Royal Arena har jeg lyst til den modsatte bevægelse. At trække noget kirkelighed med over i et arenaformat, hvor der i weekenden også bliver holdt gudstjeneste, bare på en anden måde.”
”Jeg har på fornemmelsen, at det er min opgave. At jeg kan binde tingene sammen på et underholdningsmæssigt og musikalsk plan og derved repræsentere nogle værdier, der ellers ikke mødes.”
Simon Kvamm har drøftet de kommende kirkekoncerter med sin onkel. Som tidligere præst var hans budskab: Husk, at det ikke er dit koncerthus, det er en andens hus.
Et synspunkt, Simon Kvamm er enig i.
”Jeg går til det med respekt, jeg var
lige ved at sige ydmyghed. Det handler om at spille mellem mure, der har stået der i flere hundrede år, og at være på gulve, hvor mennesker har gået i generationer.”
En respekt, der bliver tydelig og konkret.
”Jeg kommer til at sidde foran et vindue af transparent tekstil, så man kan se alteret bagved. Det er en smuk del af kirken, man ofte har lyst til at sidde og kigge på.”
”Jeg vil ikke skygge for kirken, men komme med noget, der viser det, der er i forvejen, gennem mit prisme.”
2 Forud for Simon Kvamms kirkekoncertturné gav han to prøvekoncerter i Ræhr Kirke, ikke langt fra Klitmøller, hvor han boede i en årrække. Kirken var fyldt til sidste plads.
FOTOS: HEINER LÜTZEN ANK
Men passer Simon Kvamms sange virkelig ind i en kirke?
”Næsten alle sange, jeg har skrevet, kredser om eksistens, tro og tvivl og fællesskab versus ensomhed, natur. Så hvis man ville voldtolke mine sange kristeligt, kunne man godt det.”
”Det er dog ikke det, jeg har tænkt mig at gøre. I stedet vil jeg fokusere på slægtskabet mellem mine sange og det, at folk til alle tider er gået ind i en kirke og har forholdt sig til nogle af de samme temaer. På den måde synes jeg, der er en stor fællesmængde.”
Allerede i 2004, hvor Simon Kvamm brød igennem med både Nephew og ”Drengene fra Angora”, startede en prisregn, der ikke rigtig er aftaget siden. I 2023 fik han imidlertid en pris, som har en særlig betydning for ham: Grundtvigsk Forums N.F.S. Grundtvigs Pris. I motivationen var det atter evnen til at forbinde, der blev fremhævet. ”Dette års prismodtager udfolder med sin musik, sin kunst og sit virke en sammenhæng mellem fortid og nutid, som derved udfordrer det synspunkt, at fortiden hører fortiden til og nutiden står vi alene med i nutiden. Vi har skuldre at stå på. Der er sunget sange før os, og vi arver mere, end vi aner – men man kan arve og forny på samme tid. Man kan måske
For mig var det sådan set bare at sige, hvad alle andre siger, nemlig at de tror på noget, der er større mellem himmel og jord. Min pointe var så, at det jo er Gud. De tør bare ikke at sige det, fordi det er lidt som at sige, at man tror på julemanden.
SIMON KVAMM, SANGER
endda først forny, når man også ved, at man arver.”
Ord, som Simon Kvamm i dag omtaler som noget af det fineste, der er blevet sagt om ham.
”Jeg vil gerne skabe sammenhæng, men andre må bedømme, om det lykkes. Det er dog både en fin og vigtig mission, så hvis jeg er med til det, er jeg glad.”
”Der blev ved samme lejlighed talt om, at folkelighed ikke er noget fladt, og noget der står i modsætning til det elitære, men i stedet er et udtryk for en forbundethed. Dette grundtvigske projekt vil jeg gerne bidrage til.”
”Jeg føler mig folkelig på den måde, at jeg forstår mig selv som en, der både kender til, hvordan det er ude i kanten og inde i midten. Både i forhold til geografi, uddannelse, tilværelsen og meget andet.”
Den 23. oktober stopper Simon Kvamm første gang ved en af de mange kirker, han er kørt forbi i årenes løb, Sct. Clemens i Randers. Han vil så sætte sig til rette foran klædet, hvorigennem man kan se alteret bag ham og synge ”Police Bells & Church Sirens”, ”Jeg har ikke lyst til at dø” og flere af de andre sange fra sit omfattende bagkatalog.
Sange, han har sunget foran titusindvis af danskere under den orange teltdug i Roskilde, på scenen mellem bøgetræerne i Skanderborg og alle de andre steder, man spiller, når man tilhører den musikalske og kulturelle superliga i Danmark.
”Kirken skal drive traditionerne videre og sørge for gudstjenester og kirkelige handlinger. Det er et vigtigt fundament. Men det ville være mærkeligt, hvis man stoppede der og ikke forsøgte at gøre sig relevant på alle mulige måder,” lyder det fra kulturpersonen Simon Kvamm. I to årtier har Simon Kvamms adelsmærke været evnen til at binde sammen. Nu har han sat sig for at bevise, at han også magter det, når der er tale om folkekirken og det musikalske univers, han har skabt. J
Læs mere:
Kirke- og kulturmedarbejder Martin Frøkjær-Jensen er bange for, at Højskole-sangbogen er ved at fortrænge Salmebogen, og det ville være en skam, mener han. Læs mere på www.kirke.dk/hoejskolesange
16 | Kirke.dk
I kirken er der plads til Kim Larsen, borgmesteren og byens butikker
Folkekirkens kulturelle
tilbud skaber en vigtig kontakt med danskerne.
I Nykøbing Mors er man både med på Kulturmødet og arbejder sammen med handelsstandsforeningen.
Noget man er glad for på borgmesterkontoret
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Sten Odgaard Erhardsen har sat sig til rette i et af mødelokalerne i sognegården bag Nykøbing Mors Kirke. På bordet står frugt, papkasser og kaffekander i en pærevælling. Faktisk kan man godt tillade sig at kalde rummet rodet.
Ikke den slags rod, der vokser frem, fordi der ikke er blevet ryddet op gennem længere tid. Men rod, der afslører, at flere ting bare skal lykkes her og nu, og at man bagefter må evaluere og rydde op. Den slags rod, der uundgåeligt spreder sig, når man bruger det samme lokale til lager, frokoststue, pauserum og mødelokale på én gang.
Sten Odgaard Erhardsen og gruppen af frivillige og ansatte ved Nykøbing Mors Kirke er med 10 arrangementer på tre dage travlt beskæftiget med at gøre kirken til en del af Kulturmødet på Mors. Et arrangement, der hver august samler over 30.000 tilhørere, aktører og politikere til debat om kulturens mange former.
”Naturligvis skal vi være med, når det foregår her i Nykøbing. For selvom gudstjenester og kirkelige handlinger fylder meget i kirken, er vi også en væsentlig kulturel udbyder. Faktisk er folkekirken vel landets største kulturudbyder,” lyder det fra Sten Odgaard Erhardsen.
”Selv holder vi for eksempel otte til ni koncerter om året. Det mest besøgte arrangement sidste år var en Kim Larsen-gudstjeneste. Det fungerede fint, for mange af sangene kan jo tvistes lidt,” tilføjer Sten Odgaard Erhardsen.
Dermed har han indirekte sat ord på en udpræget holdning i folkekirken: Kulturen er kerneopgave for folkekirken. Ja, det kan ligefrem være svært at adskille kultur og religion, hvad eksemplet med Kim Larsens sange i en gudstjeneste understreger.
Hvorvidt folkekirken reelt er den største kulturudbyder i Danmark, er vanskeligt at afgøre. Tal fra det stift, hvor Nykøbing Mors hører hjemme, Aalborg Stift, peger imidlertid på, at den nordjyske del af folkekirken i hvert fald er en stor kulturel aktør i regionen.
I 2024 blev der ifølge stiftets egne tal afholdt 12.175 kulturelle arrangementer og aktiviteter med i alt 331.621 deltagere eller i gennemsnit 27 deltagere per arrangement. Året før var de tilsvarende tal 11.157 arrangementer med i alt 288.030 deltagere eller knap 26 deltagere per arrangement. Det er i et stift, hvor der bor cirka 550.000 mennesker. Også på landsplan er kulturudbyderen folkekirken i kontakt med et stort udsnit af den danske befolkning. Ifølge tal fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var folkekirken på landsplan i 2024 i kontakt med 16 procent af befolkningen over 18 år i forbindelse med koncerter, foredrag og andre kulturelle arrangementer.
Hans Ejner Bertelsen kunne meget vel tænkes at være en del af denne statistik. Han er Venstre-borgmester i Morsø Kommune og har indledt andendagen af Kulturmødet ved at være vært for en af de morgensangsamlinger, der er en del af folkekirkens tilbud på folkemødet.
”Jeg har sagt ja til at stå for morgensangen, fordi jeg elsker at synge. Når man så ovenikøbet får en mulighed for at vælge sange fra højskolesangbogen, der betyder noget for en, er det ekstra skønt,” lyder det fra borgmesteren, der efter morgensangen giver sig god tid til at trykke hænder og udveksle bemærkninger. Der er mange bekendte, og det er valgår. ”Og så holder jeg meget af kirken.
0 På årets udgave af Kulturmødet på Mors havde kirken den lokale kirke sit eget telt, hvor der både var oplæg og morgensang. I kirken blev der desuden afholdt flere koncerter.
FOTO: HEINER LÜTZEN ANK
Det er en vigtig del af vores Danmark. For eksempel er folkeoplysningen en vigtig del af menighedsrådenes arbejde. Kirken kan godt tage sin del af æren af, at det danske folk er oplyst. For mig er kirken en kulturbærer.” Noget man også mærker i en lokal sammenhæng, siger Hans Ejner Bertelsen. ”Alle vores lokale kirker er gode til at byde ind med arrangementer i forskellige sammenhænge, altså musik, foredrag og babysalmesang. De forsøger løbende at byde sig til og tilpasse sig den tid, vi er i.”
En, der deler morsingbomålet med borgmester Hans Ejner Bertelsen, men ikke er potentiel vælger, er Else Marie Mikkelsen.
Oplevelser med Felix Rejser
Juletur
Hyggelig tur til Celle
7. – 9. december 2025 fra kr. 3.700,-
Pia og Henrik Bak Jepsen Hurtig tilmelding Tag med på en stemningsfuld juletur til den smukke by Celle i hjertet af Niedersachsen – en by, hvor historien møder julens varme lys, og hvor charme og atmosfære fylder hvert et gadehjørne. Celle er kendt for sin enestående samling af over 400 velbevarede bindingsværkshuse, der gør den gamle bydel til en af de mest idylliske i hele Tyskland.
Færøerne
Nordatlantens perle
8. – 15. juni
Priser følger
Linda og Anfinn Eliasen
Tag med os på en uforglemmelig rejse til Færøerne, hvor hver dag er fyldt med eventyr og en unik chance for at skabe minder for livet.
Her venter dramatiske landskaber, unikke traditioner og hyggeligt fællesskab. En rejse fyldt med indtryk, gode fortællinger og tid til at nyde roen.
Egypten
Tag forskud på sommeren
27. februar – 8. marts fra kr. 20.750,-
Inger-Lise og Peder Svinth Tilmelding inden d. 10 dec. 10 dage med det bedste fra Egyptens fortid og nutid i fodsporene på Abraham, Josef, Moses og Jesus. Hvis vi er heldige møder vi Mama Maggie – “Egyptens Moder Teresa”, der fortæller os om hendes arbejde blandt de fattigste i Kairos slum. Det hele krydres med god mad og dejlige ophold på 5-stjernede hoteller og krydstogtskib.
Fuldpension påskibet
Nordkap
med M/S Gann
19. juni – 1. juli
fra kr. 18.500,-
Cecilie og Peter Nord Hansen
Oplev, hvad der er blevet kaldt verdens smukkeste sørejse langs Norges kyst til Nordkap –Midnatssolens land!
Tag med på det det norske skib M/S Gann, som tilbyder et spændende sommertogt med fællesskab og oplevelser i højsædet. Undervejs kan du deltage i forskellige udflugter på land.
Vestsjælland
forårstur med et strejf af dansk kulturarv
18. – 21. maj
Priser følger
Bjarne Hvidberg
Tag med på en spændende forårsrejse fyldt med kultur, natur og gode fortællinger. Vi besøger historiske steder, stemningsfulde byer og nogle af Sjællands smukkeste egne. Undervejs bliver der mulighed for at opleve både slotte, kirker, kystlandskaber og levende historiske miljøer – alt sammen i godt selskab og med tid til fordybelse og fællesskab.
Fuldpension
Sverige
Familierejse
26. juli – 1. august
Priser følger
Sofie og Sonnich
Nørtoft Thacker
Tag med os på familierejse til den svenske skærgård, hvor der er plads til hygge, til at fiske efter krabber, lave perler og synge sange. Der er masser af fælles udflugts muligheder i nærheden, men der er også gode chancer for at holde ferie og selv vælge, hvad I har lyst til som familie.
Grønland
Et arktisk eventyr
Maj / juni
Priser følger
Jytte og Preben Andersen
Tag med på et arktisk eventyr! En rejse fyldt med kontraster: glinsende isbjerge, majestætiske fjelde, ren klar luft og havet som tumleplads for hvaler og sæler. Her venter enestående oplevelser, vandreture i storslået natur og mødet med en imødekommende kultur.
Norge
Bibel- og Fjeld
15. – 21. august
Priser følger
Bjarne Hvidberg og
Flemming Baatz Kristensen
Tag med på en spændende rejse til Norge. Her venter både møder og bibeltimer samt tid til at opleve natur, kultur og hyggeligt fællesskab – enten på egen hånd eller sammen med gruppen. Vi bor i Stavanger og får Norge at se fra sin smukkeste side, samtidig med at vi oplever glæden ved fællesskabet i troens verden.
3 Hans Ejner Bertelsen (stående) Venstreborgmester i Morsø stod for en morgensang i folkekirkens telt under Kulturmødet. Han mener, at kirken er en vigtig lokal kulturaktør.
Som barn boede hun på det missionshotel i Nykøbing Mors, som forældrene drev, og kom jævnligt i kirken. De sidste 15 år har hun arbejdet på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup nord for København, hvor hun også bor med sin mand i et kristent bofællesskab.
”Fællessang løfter og skaber glæde. Naturligvis synger man i alle andre dele af verden, men alligevel er fællessang noget unikt for Danmark. Det er også en af de ting, der kendetegner kirken,” siger Else Marie Mikkelsen.
”Selv er jeg opvokset med salmebogen, men bestemt også højskolesangbogen. Mine forældre var aldrig til et møde, uden højskolesangbogen blev lagt frem.”
Else Marie Mikkelsen mener, som
Selvom gudstjenester og kirkelige handlinger fylder meget i kirken, er vi også en væsentlig kulturel udbyder. Faktisk er folkekirken vel landets største kulturudbyder.
STEN ODGAARD ERHARDSEN, NÆSTFORMAND I MENIGHEDSRÅDET VED NYKØBING MORS KIRKE
flere politikere, debattører og deltagere på Kulturmødet, at kirken som kulturudbyder er så stærk, at det også vil få betydning i en eventuel krisesituation. En pointe biskop Thomas Reinholdt Rasmussen også slog fast, da han dagen før talte i folkekirkens telt på Kulturmødet.
”Som biskoppen nævnte i sit oplæg, vil mange nok opsøge kirken, hvis der er noget, der brænder på. Her spiller kulturen en vigtig rolle, fordi den er en måde, mange kommer i kontakt med kirken,” siger Else Marie Mikkelsen.
Isognegården sidder Sten Odgaard Erhardsen og glæder sig over den succes, kirkens deltagelse i Kulturmødet er.
Her spiller kulturen en vigtig rolle, fordi den er en måde, mange kommer i kontakt med kirken.
ELSE MARIE
MIKKELSEN, FRA HELLERUP
”Sidste år havde vi kaffe, småkager og et par arrangementer, noget der blev pænt modtaget. Derfor tænkte vi, at vi i år ville spænde buen lidt mere. Og modellen med morgensang, to-tre foredrag og aftensang falder åbenbart i morsingboernes smag, for vi har haft cirka 150 deltagere ved hvert af vores arrangementer.”
Måske skal succesen også ses i forlængelse af, at kirken i Nykøbing Mors gør en dyd ud af at være en aktiv del af det lokale kulturliv året rundt, fortæller Sten Odgaard Erhardsen.
”Vi laver meget gerne noget sammen med andre foreninger, men vi er en kirke, og det bliver vi ved med at være.”
”Vi har for eksempel et fint samarbejde med byens handelsstandsforening, der i de seks sommeruger har ugentlig dag med ’open by night’.”
”Der er et orkester, der spiller på torvet, og når de er færdige, lyder det fra scenen: ’Nu er det jeres tur til at synge, og det foregår i kirken.’ Der er fuldt hus, omkring 400 hver gang. Noget handelsstandsforeningen også nævner i deres annoncer. Det kan man blive helt varm af.”
En af de andre frivillige stikker hovedet ind og kigger på Sten Odgaard Erhardsen.
”Jeg kommer nu,” svarer han. På vej ud af døren gør han status over kirkens indsats i det store folkekirkelige møde om kulturen.
”I år var teltet 50 procent større end sidste år. Måske skal vi til næste år have et telt, der er 50 procent større, end det, vi har i år.” J
Fakta:
Kulturmødet på Mors 2025. Hvornår og hvor: 21.–23. august i Nykøbing Mors.
Omfang: Cirka 500 debatter og arrangementer fordelt på 25 scener. Omkring 30.000 gæster deltager hvert år.
Folkekirken på mødet:
Kirkehaven foran Nykøbing Kirke: Oplæg, debatter og samtaler om troens rolle i samfundet. Her holdt blandt andre biskop Thomas Reinholdt Rasmussen oplæg om dåb og kirkens nutidige opgaver.
Kirkepladsen: Aftensang med fællessang og refleksion.
Andre kirkelige indslag: Morgensang med Nordvestjysk Pigekor, dialogarrangementer som “Biskop og Imam” og fællessang med lokale kor.
Læs mere:
Det store tema på årets Kulturmødet på Mors fra åndelig oprustning. Det prægede også aktiviteterne i folkekirkens telt. Læs historien på: www.kirke.dk/kriseplan
Stolte traditioner og forfinet håndværk igennem generationer er basis for vores orgler, hvor arkitektur, klang og håndværk tilpasses individuelt til hver enkelt kirke
Vi tilbyder:
• Nybygning
• Stemning og vedligehold
• Renovering / restaurering
• Udbygning / ombygning
Vil du vide mere?
Kontakt os på 47 17 75 75
Havremarken 3, 3650 Ølstykke • Årslev Bygade 7, 6230 Rødekro Telefon 47 17 75 75 • www.andersen-bruhn.dk • CVR 89419115
Vor Frelsers Kirkes tårn i København er et trækplaster for tusinder af turister. Billetsalget indbringer millioner, men indebærer også udgifter til vedligeholdelse og betjening
Viktor Dylander dylander@kirke.dk
Ved indgangen til Vor Frelsers Kirke i København, den med det snoede tårn, er der ofte trængsel.
”Når turisterne er på kanalrundfart, ser de uundgåeligt tårnet, og så må de op i det. Det rager godt op i den københavnske skyline,” siger sognepræst Marlene Lindsten.
”Som ansat ved kirken, uanset om du er kirketjener, præst eller organist, ser turister og besøgende dig som en tilgængelig kilde til information. Og det skal der også være plads til.”
Og turisterne skal ikke have højdeskræk. For man skal tilbagelægge 90 meter i opadgående retning for at nå til tops i tårnet fra 1752.
Marlene Lindsten beskriver Vor Frelsers Kirke som en sognekirke, der også er en turistattraktion.
”Tårnet er en af Københavns mest kendte turistattraktioner. Der er årligt over 300.000 besøgende, som ønsker at sno sig til tops.”
”Der er selvfølgelig lidt mere travlt i sommermånederne, men egentlig har vi mange besøg året rundt. Det eneste tidspunkt, vi har helt lukket for adgang til tårnet, er i januar måned.”
Imodsætning til Rundetårn, der også fysisk hænger sammen med en kirke, Trinitatis Kirke, er Vor Frelsers Kirkes tårn ikke en selvstændig virksomhed. Derfor skal kirken selv tage vare på vedligehold, billetsalg og sikkerhed.
Kirken hyrer hvert år studerende, hvis job det er at sælge billetter til tårnet. Og det er en god forretning.
Med 300.000 besøgende om året og en billetpris på mellem 20 og 69 kroner har kirken en årlig indtægt på mellem 10 og 12 millioner kroner. Overskuddet går til vedligehold af tårnet og kirkebygningen. Samt til provstiets øvrige kirker.
”Vi har et reservationssystem i forhold til adgangen til tårnet, og hvis man kommer lidt før, end man har tid i tårnet, kan man bruge tiden på at gå ind i kirken og kigge,” siger Marlene Lindsten.
Kirken vurderer, at 80-90 procent af dem, der som udgangspunkt skal op i tårnet, tager ind og besøger selve kirken under besøget.
Der kan dog være den hindring, at der er en kirkelig handling, hvor vi lukker kirken for turistbesøgende, fortæller Marlene Lindsten.
”Generelt prioriterer vi at holde Vor Frelsers Kirke åben så meget som muligt både for turister og for de lokale andagtssøgende.”
”Vi har ikke fået tilbagemeldinger på, at lokale andagtssøgende føler
sig generet af de mange turister.
Turister er københavnerne efterhånden vant til, og kirken har mange kvadratmeter, hvor det er muligt at sidde nogenlunde for sig selv.”
Alligevel kan der opstå gnidninger.
”I Danmark er det ikke kutyme, at turister og andre interesserede deltager under vielser eller begravelser. Og da vi har mange kirkelige handlinger, medfører det også, at døren ind til kirken er lukket flere gange i løbet af en uge,” siger Marlene Lindsten. Sognepræsten forklarer, at turisterne i den situation godt kan udtrykke skuffelse over ikke at komme ind. Eller også bliver de forvirrede og stiller sig i kø foran døren. Sågar er der turister, der vader ind i kirken midt under en begravelse.
”Vi har naturligvis skilte, der informerer om, at der ikke er adgang til kirken under de kirkelige handlinger, men turisterne overser ofte skiltene og søger at komme ind i kirken.”
Derfor er der behov for kirkelige ansatte, der kan guide turisterne venligt.
”Vores kirketjenere har en stor opgave i at betjene og informere turisterne i kirkedøren under kirkelige handlinger.”
Er det et problem at være kirke i spændingsfeltet mellem at være almindelig sognekirke og turistattraktion? Nej, mener Marlene Lindsten. Det er en opgave.
”De fleste ved, at kirker ikke er museer, men derimod aktive samlingshuse for troende og søgende.
Når det er sagt, så er vores kirker ofte smukke både i forhold til arkitektur og interiør, og ofte er det for turister disse seværdige emner, der kommer i første række.” J
Vi har naturligvis skilte, der informerer om, at der ikke er adgang til kirken under de kirkelige handlinger, men turisterne overser ofte skiltene og søger at komme ind i kirken.
MARLENE LINDSTEN, SOGNEPRÆST
0 300.000 gæster besøger hvert år Vor Frelsers Kirkes tårn. Det giver en indtjening på mellem 10 og 12 millioner kroner.
FOTO: KÅRE GADE
Fakta:
Vor Frelser Kirkes tårn er tegnet af Lauritz de Thurah (1706-1759) med inspiration fra Borrominis universitetskapel St’Ivo alla Sapienza i Rom. Indviet i 1752, mere end 50 år efter kirkens indvielse. Rummer seks store kirkeklokker og et klokkespil med hele 48 klokker, som lyder dagligt. Der er 400 trin til toppen, de sidste 150 er udvendige trin og bringer den besøgende op i 86 meters højde. Tårnet er åbent fra 9.00-20.00 det meste af året, men lukkes ved regn, sne eller kraftig blæst. Det anbefales at booke billet på kirkens hjemmeside i forvejen.
Læs mere:
Der er intet galt med kirketurismen, mener sognepræst Hans Nørkjær Franch. Men de historisk interesserede gæster skal vide, at kirken først og fremmest er et rum for bønspraksis, lovsang og gudstjeneste. Læs mere: www.kirke.dk/ikke-et-museum
Respektfuld landskabsarkitektur ved
Holmstrup Kirke
Holmstrup Kirke er en stor treskibet landsbykirke fra 1490 opført i flere etaper. Kirken fungerer som sognekirke, men har også været valfartskirke, hvor besøgende søgte mod den hellige Sct. Sørens kilde syd for kirkegården.
AART har udført landskabs- og arkitektopgaven for menighedsrådet som omfatter en udviklingsplan med regulering af terræn, etablering af nye rampeanlæg i chaussésten og granitbordurer samt et nyt lapidarium, som kan fungere som landsbyens grønne mødested. Anlægget er tilpasset kirkens oprindelige materialesammenhæng og skaber et imødekommende ankomstforløb fra kirkegårdens østlige indgang.
Der er tale om en respektfuld forbedring af kirkens adgangsforhold og opholdskvalitet, hvor det naturlige terræn styrker stedets æstetiske kvalitet. Da kirken ligger på en stejlt skrånende bakke, er der indpasset et snoet stiforløb med smukke udsigtspunkter som inviterer til ophold og refleksion over livet.
For nærmere info kontakte
Jacques Duelund Mortensen Faglig leder AART Byrum & Landskab jdm@aart.dk / +45 25 16 22 71 / www.aart.dk
Kristeligt Dagblad Butik K
Eksklusivt udvalgt til abonnenter
Kunsttrykket ”Kierkegaards kopper” af Jesper Christiansen er særligt udvalgt til Kristeligt Dagblads læsere.
Alle kunsttryk er signeret og nummereret. Kunsttrykket måler 70 x 50 (bredde x højde).
Pris: 750,Signeret
Kunsttrykket kan købes på k.dk/butik/kunst
22 | Kirke.dk
Da kirkerne i Fredericia afholdt salmesangsdag for børn fra kommunens skoler, faldt Oline Bøndergaard Kobbersmed i snak med en af eleverne
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Sarah Cohr Lützen lutzen@kirke.dk
Som de andre elever skulle han bygge et element af salmen ”Hil, dig frelser og forsoner” i Lego. Drengen lavede et rødt hjerte, satte en sort klods i midten og erklærede, at der altid er noget sort i hjertet.
Oline Bøndergaard Kobbersmed, cand.theol. og kirke- og diakonimedarbejder i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, tænkte i første omgang, at drengen havde blik for, at et anatomisk hjerte har flere forskellige farver. Hurtigt blev hun dog klar over, at det i stedet handlede om, at han havde blik for hjertet som symbol på følelseslivet.
Dette er et lille glimt af, hvad arbejdet som kirke- og kulturmedarbejder – eller kirke- og diakonimedarbejder som stillingsbetegnelsen lyder i Oline Bøndergaard Kobbersmeds konkrete tilfælde – kan indebære.
Eksemplet indeholder samtidig de væsentligste elementer i Oline Bøndergaard Kobersmeds arbejde: Et kulturelt islæt, alternative måder at forkynde evangeliet samt et blik for forskellige menneskelige behov.
"Sang og musik betyder meget, uanset hvilken aldersgruppe arrangementet henvender sig til. Jeg kommer for eksempel på et demensplejehjem, hvor vi synger sange og salmer sammen. Det er kulturarv med et tydeligt kristent indhold,” fortæller hun. Alle plejehjem i kommunen får besøg af deres lokale kirke. Ofte er det i form af en gudstjeneste, men det kan også være samtale over kaffen eller en lille sangtime. Ifølge Oline Bøndergaard Kobbersmed er det en naturlig opgave både for hende og for folkekirken.
"Jeg talte på et tidspunkt med en demenskonsulent fra kommunen, der understregede, at det er godt for beboerne at være med i fællesskabet, også selvom de har glemt ordene. Det kan vække genklang.”
"Det er svært præcist at sætte ord på, hvad det gør ved folk. Men det er tydeligt, at der falder ro på. Sangen rører noget i os, særligt når det er i fællesskab,” lyder det fra Oline Bøndergaard Kobbersmed.
"Diakoni og kirke-og-kultur passer rigtig godt sammen i sådan et tilfælde.”
Også ved de internationale aftener, som Sct. Michaelis Kirke afholder, og som Oline Bøndergaard Kobbersmed står for, er kultur en samlende kraft.
Kirke- og kulturmedarbejder: Vores arbejde har et kristent budskab
"De fleste, der kommer, har en kristen baggrund eller er positivt stemt over for det. Men alle ønsker at udvise gæstfrihed og fællesskab på tværs af det, der skiller dem ad.”
"At alle har en ret med til tag-selvbordet er et eksempel på, at fællesskaber bliver gode, der hvor mennesker får lov til at bidrage. Noget af det, vi kan sammen, er at spise og gennem måltidet lære hinandens kultur at kende. Bagefter kan der så være et lille oplæg, for eksempel om hvordan det er at holde jul i Nigeria.”
Skal Oline Bøndergaard Kobbersmed, der siden 2012 har været ansat ved Sct. Michaelis Kirke, sætte ord på, hvad det er, hun og andre kirke- og kulturmedarbejdere kan bidrage med, handler det i høj grad om relationer.
"Det er jo sjældent prædikenforkyndelsen, vi arbejder med. Men der er stadig et kristent budskab i det, vi gør.”
"Det er mere gennem det relationelle og forskellige former for praksis. Noget jeg tror, taler til krop og følelser, altså mennesker som hele mennesker.”
Dermed mener Oline Bøndergaard Kobbersmed, der ud over arbejdet i Fredericia også har engageret sig i det fagpolitiske landsarbejde i Kirkekultur.nu, at faggruppen spiller en vigtig rolle i folkekirkens arbejde.
"Hvis kirken kun var gudstjenester og kirkelige handlinger, ville det for mig være en begrænset måde at være kirke på. Der er noget rigtigt i at tilbyde kirken også på denne måde.”
J
Hvis kirken kun var gudstjenester og kirkelige handlinger, ville det for mig være en begrænset måde at være kirke på. Der er noget rigtigt i at tilbyde kirken også på denne måde.
OLINE BØNDERGAARD KOBBERSMED, CAND.THEOL., KIRKE- OG DIAKONIMEDARBEJDER I SCT. MICHAELIS KIRKE I FREDERICIA
2 Oline Bøndergaard
Kobbersmed mener, at hun og andre kirke- og kulturmedarbejdere gennem relationer og forskellige former for praksis bidrager til kirkens liv og vækst. På billedet ses Sct. Michaelis Kirke i Fredericia. hvor Oline Bøndergaard Kobbersmed er ansat.
FOTO: SUSANNE BONDROP
Kirke- og arbejderenskulturmedarbejds- opgaver er typisk:
Undervisning, for eksempel minikonfirmander.
Børne- og ungdomsarbejde, for eksempel børnegudstjenester.
Diakonalt-socialt arbejde, for eksempel besøgstjeneste.
Koordinering af frivilligt arbejde, for eksempel ledelse af frivillige. Kommunikation, for eksempel hjemmeside
Kirkekultur.nu har 400 medlemmer og anslår, at der desuden er 250 kirke- og kulturmedarbejdere, der ikke er medlemmer af foreningen.
KILDE: KIRKEKULTUR.NU OG DIAKONISSESTIFTELSEN
Læs mere:
Fakta:
I løbet af 1980’erne blev der gjort forsøg med at ansætte sognemedhjælpere i flere sogne. I 1989 fik menighedsrådene mulighed for at søge om, at lønudgiften til sognemedhjælpere kunne afholdes af ligningsmidlerne. De to første sognemedhjælpere efter denne ordning blev ansat i 1990. I 1991 blev Foreningen af Sognemedhjælpere dannet. Foreningen skiftede i 2014 navn til Kirkekultur.nu.
Det kræver ingen formel uddannelse at blive ansat som kirke- og kulturmedarbejder.
Dog skal alle, der ansættes i stillingen, efterfølgende gennemføre en obligatorisk uddannelse. Den består af fem ugers uddannelse i kirkefaglighed og kristendomsfaglighed på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt en uges uddannelse i samarbejde, kommunikation og faglig etik hos et privat firma. Visse uddannelsesmæssige kvalifikationer fritager dog fra den obligatoriske uddannelse. Blandt andet: cand.theol., læreruddannelsen med kristendomskundskab som linjefag, bachelor i teologi, professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation eller 3K Professions-bachelor i diakoni
Oline Bøndergaard Kobbersmed er en del af Kirke.dks panel af kirke- og kulturmedarbejdere, der løbende fortæller om facetterne og mulighederne i deres arbejde. Læs mere på kirke.dk/ kulturenikirken
og socialpædagogik. Fra 2010 og
har det været muligt at tage en fireårig professionsbachelor på Diakonissestiftelsen og Diakon-højskolen (i samarbejde med VIA University College), der fokuserer på kristendom, kultur og kommunikation. En del af de studerende fra denne uddannelse bliver kirke- og kulturmedarbejdere.
Oline Bøndergaard Kobbersmed er en af folkekirkens flere ned 600 kirke- og kulturmedarbejdere. For hende hænger arbejdet med kultur tæt sammen med diakoni og evangeliets forkyndelse.
PRIVATFOTO
Skal det koste penge at gå til koncert i kirken?
Både i Lellinge og i Karise mener man, at koncerter i kirken er en god måde at komme i kontakt med lokalbefolkningen. Det ene sted koster det dog 100 kroner at høre den samme koncert, der er gratis et andet sted
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
Hvad koster det? Har vi råd?
De spørgsmål er naturlige at stille sig selv som publikum til et kulturarrangement. Men også som arrangør – ikke mindst i folkekirken.
På den ene side kan et foredrag med en forfatter eller en koncert med en musiker koste tusindvis af kroner. Og selvom der i folkekirken er en udbredt forståelse af, at kulturtilbud er en vigtig opgave, kan det alligevel gøre et stort indhug i en sognekirkes kulturbudget. Derfor er det oplagt at tage entré og mindske udgiften til arrangementet.
2 Sangerne Amin Jensen og Victoria Asschenfeldt giver koncert i to østsjællandske kirker, der ligger blot 25 kilometer fra hinanden. Den ene kirke har valgt at tage entré, mens den anden har valgt at gøre koncerten gratis.
FOTO: BIFALD BOOKING/ PRESSEFOTO
formand i Lellinge, forklarer, at den gratis koncert i Lellinge er en del af det koncertprogram, kirkens organist står for.
”Udgiften til koncerten går fra det budget, som organisten har til den slags. Vi er en lille kirke med et lille budget til den slags, så det bliver vel til et par koncerter i løbet af året.”
At der bliver holdt koncerter i kirken, i dette tilfælde endda gratis, er der ifølge Susanne Worsøe en oplagt grund til.
”Vi vil gerne invitere menigheden ind i kirken. Vi laver forskellige arrangementer, også sammen med vores beboerforening. Denne sommer lavede vi en udendørs koncert, hvor der kom 100 mennesker. Det er mange, når der er cirka 700 medlemmer i sognet.”
IKarise, hvor medlemstallet er tre gange så stort som i Lellinge, koster det 100 kroner at høre Amin Jensen og Victoria Asschenfeldt. Ellers ville det ikke være muligt at holde sådan en koncert, fortæller Else Marie Sveigaard, næstformand for menighedsrådet:
”Vi tager penge for at få dækket udgifterne. Vi holder et par koncerter om året, og det koster altid penge at komme ind.”
At man skal betale penge for at komme til koncert i Karise Kirke, afholder ikke folk fra at møde op, fortæller Else Marie Sveigaard.
”Der kan være 114 i kirken, og på nuværende tidspunkt, hvor der stadig er et par uger til koncerten, har vi solgt 108 billetter. Så mon ikke der bliver fyldt op denne gang også. Det plejer der at være.”
”Det er kun koncerterne, vi tager penge for. De andre ting, der foregår i sognegården, er alle gratis. Til gengæld samler vi ind til julehjælp, som man altså kan bidrage til i stedet for at betale for kaffen og brødet,” som Else Marie Sveigaard tilføjer.
At den samme koncert er gratis et sted, men koster penge det andet sted, skyldes ifølge Kristoffer Nyby fra Bifald Booking & Management, der står bag Kirkekoncerter.dk, at der er tale om en ”favorabel pris”.
”Det koster kun nogle tusinde kroner at booke parret. Det er så billigt, fordi parret gerne vil i gang med at give nogle koncerter.”
På den anden side kan et gratis arrangement være en investering, der skaber kontakt til nogle, som ellers ikke kommer i kirken. Hvis der er fri entré, er det i hvert fald ikke pengene, der holder folk væk, kan man argumentere.
På hjemmesiden Kirkekoncerter.dk, der drives af Bifald Booking & Management, kan man købe billetter til kirkekoncerter over hele landet. Blandt andet til en koncert med sangerne Amin Jensen og Victoria Asschenfeldt i Karise Kirke ved Fakse, hvor entreen koster 100 kroner. Men man kan også spare pengene og køre de 25 kilometer til Lellinge Kirke ved Køge. Her er den samme koncert med sangduoen gratis. Susanne Worsøe, menighedsråds-
Udgiften til koncerten går fra det budget, som organisten har til den slags.
SUSANNE WORSØE, FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET I LELLINGE
Det er artisterne selv, der bestemmer, hvad prisen er for at booke dem, og derfor kan der også være stor prisforskel. Således kan populære sangere som Anne Linnet koste mere end 50.000 kroner.
På samme måde kan der også være forskel på, hvad formålet er med en koncert, tilføjer Kristoffer Nyby.
”Der kan være loger eller foreninger, der lejer en kirke og holder koncert for at samle ind. Andre gange er det et sogn, der vil holde en koncert for at dyrke fællesskabet. Det har betydning for, hvor mange penge de vil bruge på at booke en kunstner.” J
Læs mere:
Tine Fenger Thomsen, tidligere rektor for Vestervig Kirkemusikskole, mener, det er vigtigt, at menighedsrådene tager et strategisk ansvar for kirkens musik. Læs mere på www.kirke.dk/musik-strategi
Også til jer, som elsker stramt tøj
20-40-60 er en tandforsikring for alle
Med 20-40-60 er du dækket fra dag ét, også selvom du har problemer med dine tænder. I det første år dækker vi op til 20% af din tandlægeregning. Næste år op til 40%, og fra det 3. år og fremefter
dækker vi helt op til 60% af regningen. Og vi refunderer altid 100% af dine udgifter til tandrensning og eftersyn for op til 1.000 kr. årligt. Læs mere på dansktandforsikring.dk
Billedet er AI-genereret
kulturpersonligheden
folk, grundtvig-
| Kirke.dk
Kulturelle tilbud er ikke et vidundermiddel til at få flere til at gå til gudstjeneste. Men det skaber kontakt til folk, styrker lokale fællesskaber og er en del af folkekirkens selvforståelse
Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk
forog at alligevel mener der taler, spørgshjem noget.” studie- og hvor store liv, buroverveje foredrag.” byde på, måde at de ellers i kirvæk, Nielsen. højskolebeikke også et altså som et det bruge så kultumærkes kerneopgave: Bollmann, Kirkefonnuværende mener, at bør betaler for medkonsund forgenved glade betale deden glæat kulkirken. om har kirken på overveje, om kunne også medmeget. På forskel på medlem elJ
Kulturtilbud skaber kontakt til kirken
Danskerne kommer oftere til folkekirkens kulturarrangementer end til søndagsgudstjenesterne. I undersøgelsen ”Folket og folkekirken 2025” fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter svarede 16 procent af de adspurgte, at de har været til koncerter, foredrag eller andre kulturelle arrangementer inden for det seneste år. Et tal, der er fem procentpoint højere end dem, der har været til en almindelig søndagsgudstjeneste –hvor det altså ikke har været i anledning af dåb, konfirmation eller juleaften. Danskerne ville endda slå vejen forbi kirken langt oftere, hvis den tilbød flere foredrag, koncerter og litteraturkredse. Det er konklusionen i en undersøgelse, som Analyse Danmark foretog for Kirkeministeriet i 2016.
Her siger 44 procent af 1100 medlemmer af folkekirken, at de ville bruge kirken mere, hvis der blev afholdt flere kulturelle arrangementer. Er konklusionen så, at folkekirken bare skal skrue op for kulturtilbuddene for at komme i kontakt med flere danskere?Nej, så enkelt er det ikke, mener Henrik Bundgaard Nielsen. Han er generalsekretær i Kirkefondet, der arbejder med at inspirere folkekirken til at udvikle det lokale sogneliv. ”Det er ikke kirkens kerneopgave at være kulturudbyder. Det er i stedet gudstjenester, undervisning, diakoni og mission.”
Når det er sagt, kan der være gode grunde til, at folkekirken tager kultur – i form af foredrag, koncerter og litteraturkredse – på sig som en opgave, mener Henrik Bundgaard Nielsen. ”Der er steder, hvor kirken har en rolle som en samlende faktor i et lokalsamfund. Den kan være den eneste tilbageværende institution og dermed have en opgave i at fastholde og styrke fællesskabet. Blandt andet gennem kulturelle aktiviteter,” lyder det fra Henrik Bundgaard Nielsen. Kirkerne skal dog ikke, selv de steder, hvor de i stor stil tager rollen som kulturudbyder på sig, forvente, at det giver kirkegængere, mener Henrik Bundgaard Nielsen.
”Man skal ikke regne med, at mange kulturarrangementer i sognegården får folk til at strømme ind i kirken om søndagen. Men hvis man mener, at flere møder kirken, er det en fin ting at tage med.”
”I en undersøgelse fra Aalborg Stift fra 2015 blev det undersøgt, hvor mange mennesker der gjorde brug af blandt andet de kulturelle tilbud. I undersøgelsen blev begrebet ’kontaktflader med befolknin-
0 Et forfatterforedrag som her med
Leonora Christina Skov får ifølge generalsekretær i Kirkefondet
Henrik Bundgaard Nielsen ikke folk til at strømme ind i kirken om søndagen.
FOTO: METTE MØRK
gen’ brugt,” siger Henrik Bundgaard Nielsen – og tilføjer igen et ”men”: ”De andre arrangementer, herunder de kulturelle, var med til at skabe kontakt. Undersøgelsen konkluderede dog samtidig, at den største kontaktflade, kirken har med befolkningen og medlemmerne, sker gennem kirkelige handlinger.”
Selvom kulturtilbuddene ikke automatisk øger antallet af kirkegængere, er der kommet flere kulturelle tilbud i folkekirken de senere år, siger Henrik Reintoft Christensen. Han er lektor i religionssociologi og leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.
”Jeg bad på et tidspunkt nogle studerende se kirkeblade igennem fra 1990’erne og frem. I alle sogne, både små på landet og store i byen, var der sket en stigning i de kulturelle tilbud,” siger Henrik Reintoft Christensen og tilføjer, at selvom alle kirkebladene var fra Østjylland, så er han sikker på, at tendensen gør sig gældende over hele landet. ”Mængden af mennesker, der er i kontakt med kirken i løbet af en uge, er meget større end mængden af mennesker, der går til søndagsgudstjeneste. Nogle er i kontakt med kirken som den offentlige myndighed, den også er. Men en stor del af grup-
pen er i kontakt med kirken gennem kulturtilbud som kirkekoncerter, babysalmesang og foredragsaftener. Det er altså et område, som virkelig fylder for kirken,” lyder det fra Henrik Reintoft Christensen
Også Henrik Reintoft Christensen peger på, at et stort kulturtilbud ikke automatisk kan måles i øget trængsel på kirkebænkene om søndagen. ”Det er en del af den kirkelige selvforståelse at være kulturudbyder. Så er det egentlig ligegyldigt, om brugerne opfatter det som mission eller noget andet.”
”Der bliver også hele tiden søsat nye aktiviteter og måder, kirken kan komme i kontakt med befolkningen på. På den måde bliver det også til en måde, kirken ser på det at være kirke for en menighed. For hvad er menigheden, og hvilke tilbud er det, man skal have til den?”
”Der kan være forskellige menigheder i menigheden.”
Således kan udbuddet af kultur ligefrem skabe debat om, hvad det vil sige at være kirke, mener han.
”Der er løbende en diskussion om, hvor grænsen går. Ofte vil et nyt tilbud skabe en diskussion om, hvorvidt tiltaget er et tegn på kirkens ud-
vikling eller afvikling. En diskussion om balance, der er helt nødvendig.”
Endelig skal kirken være opmærksom på, at den opererer på et konkurrenceudsat marked, tilføjer Henrik Reintoft Christensen.
”Kulturtilbud er ikke en gylden løsning på alt. Men man kan argumentere for, at det er vigtigt, at kirken laver tilbud, der er attraktive for at skabe opmærksomhed. For der er en kamp om folks opmærksomhed.”
En pointe, Henrik Bundgaard
Nielsen er enig i.
”Hvis folks møde med folkekirken opleves positivt, er det med
Det klassiske foredrag, hvor der kommer en kendt person og taler, hvorefter der er kaffe, et par spørgsmål fra præsten, og alle så går hjem bagefter, kan naturligvis også noget.
HENRIK BUNDGAARD NIELSEN,
LEKTOR I RELIGIONSSOCIOLOGI
VED AARHUS UNIVERSITTET
Læs også
Teologen og kulturpersonligheden Grundtvig fik i 2024 sin egen ugelange festival, Himmelblå. Formand for Grundtvigsk Forum, Kirsten M. Andersen, mener, det er en måde, at række ud til folk, der er interesserede i det grundtvigske. Læs mere på www.kirke.dk/himmelblaa
til at fastholde befolkningens fornemmelse af, at kirken er der, og at de kan bruge den.”
Og måske kan kulturen alligevel bruges til at skabe kontakt, mener Henrik Bundgaard Nielsen.
”Det klassiske foredrag, hvor der kommer en kendt person og taler, hvorefter der er kaffe, et par spørgsmål fra præsten, og alle så går hjem bagefter, kan naturligvis også noget.”
”Men sådan noget som studie- og litteraturkredse og lignende, hvor folk kan komme og tale om de store spørgsmål, der fylder i deres liv, burde man måske i højere grad overveje i stedet for de klassiske foredrag.”
“Her har kirken meget at byde på, og måske kan det være en måde at komme i kontakt med nogen af de mange åndeligt søgende, som ellers kan have svært ved at finde ind i kirken.”
Inspirationen er ikke langt væk, mener Henrik Bundgaard Nielsen.
”Man bør tænke som i højskolebevægelsen, hvor underholdning ikke bare er underholdning, men også et spørgsmål om dannelse. Hvis altså dannelsen kan komme ind som et element i kulturudbuddet, er det godt.”
Hvorfor overhovedet bruge så mange ressourcer på kulturen, når det ikke kan mærkes på det, der er kirkens kerneopgave: de kirkelige handlinger?
Den overvejelse har Kaj Bollmann, tidligere generalsekretær i Kirkefondet og sognepræst og nuværende præstevikar, gjort sig. Han mener, at gratis entré til kirkekoncerter bør være forbeholdt dem, der betaler for musikken – altså folkekirkens medlemmer.
”Hvis vi taler om foredrag og koncerter, ville der være en vis sund fornuft i, at folk, der ikke bidrager gennem kirkeskatten, skal betale ved kasse ét. Hvis folk ikke er så glade for kirkens tilbud, at de vil betale deres kirkeskat, hvor meget er den glæde så værd?”, siger han Kaj Bollmann understreger, at kulturtilbuddene er vigtige for kirken. Men at det skal kunne mærkes, om man betaler kirkeskat eller ej.
”Hvis der er nogen, der ikke har penge til koncerten, skal kirken på sædvanlig diakonal vis overveje, om folk så alligevel ikke skal kunne komme ind.”
”Vi, der er medlemmer, skal også mærke, at vi får noget for vores medlemskab, at det ikke er lige meget. På kirkegården er der jo også forskel på priserne efter, om man er medlem eller ikke.” J
Tatiana Pil Kruhøffer kruhoffer@kirke.dk
Assing Sogn:
Sogne synger sammen
I Assing Sogn er fællessangen blevet et kulturelt samlingspunkt, hvor sangglæde og samhørighed mødes på tværs af generationer. En gang om måneden inviteres sognets beboere indenfor i sognegården til en aften med fællessang og nærvær. Sangaftenerne ledes af organist Nana Voskanyan, der ser det som en væsentlig opgave.
”Det er vigtigt at skabe et fællesskab lige nu, fordi vi lever i en hård tid – det er både en fornøjelse at synge sammen, og så giver det et stærkt samvær,” fortæller hun.
”Det er vigtigt at bevare sin egen identitet og sin egen kultur i en meget globaliseret verden”, siger Nana Voskanyan og fortsætter: ”Danskerne er gode til at holde fast i deres kultur og give den videre til nye generationer”.
Sct. Bendts i Ringsted:
Filmklubben
”På første sal”
På førstesalen i Sct. Bendts Sognegård i Ringsted er de bløde stole sat frem, når sognets filmklub en gang om måneden slukker lyset og tænder for filmen.
Bag initiativet står sognepræst Otto Lundgaard, som ønskede at skabe et rum, hvor mennesker kunne mødes og spejle sig i livets store spørgsmål gennem filmens fortællinger:
”Jeg har erfaret, at det binder folk sammen at se en film sammen,” fortæller han og påpeger det interessante i, at filmene fortolkes forskelligt alt efter øjnene, der ser.
”Vi kan alle relatere filmene til vores eget liv – uanset hvilken tid og hvilket sprog, filmen er.”
budgetvenlige kulturarrangementer
Folkekirkens kulturudbud er meget andet end koncerter og foredrag med professionelle kunstnere og forfattere. Her kan du møde fem budgetvenlige initiativer fra både land og by, der viser, hvordan kultur og kirke kan gå hånd i hånd.
0 Landet over kan kirker indgå et samarbejde med Orgelklubben, der er stiftet af Katrine Immerkjær Hjort Kristiansen. Her spiller hun med et orgelbarn ved et tidligere arrangement.
FOTO: HEINER LÜTZEN ANK
Over hele landet: Orgelklubben for børn og unge
Orglet er fast inventar i de fleste kirker, og for mange børn og unge landet over er det nu også blevet centrum for et fællesskab, hvor musik, mekanik og mening går hånd i hånd. Bag fællesskabet står Orgelklubben, en selvejende institution, der samarbejder med alle 10 stifter.
”Vi etablerer lokal undervisning i kirker over hele landet. Det sker i tæt samarbejde med de lokale organister, som underviser børn og unge i alderen fem til 18 år,” fortæller kunstnerisk leder Katrine Immerkjær Hjort Kristiansen.
I dag er over 50 organister tilknyttet Orgelklubben som undervisere, og indsatsen har båret frugt: Der er nu flere ansøgere til både kirkemusikskoler og konservatorierne, og mange har opdaget orgelet gennem Orgelklubben.
Ugerløse Sogn: Åbent kirkebibliotek og læsekreds
Da det lokale bibliotek i Ugerløse lukkede, besluttede en gruppe frivillige at tage sagen i egen hånd. De åbnede simpelthen et kirkebibliotek i sognegården og står nu for udlån, læsekreds og forfatterarrangementer. Daggi Jensen er drivkraften bag biblioteket, der i dag fungerer som en fast del af kirkens liv: ”Jeg har arbejdet i boghandel i 46 år og elsker bøger. Da jeg gik på efterløn og begyndte at komme i sognegården gennem gospelkoret, kunne jeg se, at der allerede var en masse bøger fra præstens samling. Så foreslog jeg, at vi åbnede for udlån en gang om måneden,” fortæller hun.
Siden da har biblioteket udviklet sig i samarbejde med Holbæk Bibliotek, og ikke mindst gennem den læsekreds, som mødes regelmæssigt for at tale om alt fra ny dansk litteratur til klassikere.
Læs mere Alle arrangementerne er gratis at deltage i, på nær filmklubben. Her koster det 20 kroner at komme ind. Artiklen er en forkortet version af en artikel bragt på Kirke.dk. Læs mere på: www.kirke.dk/ ideer-til-kultur
Langenæskirken i Aarhus: Kirkedans
I Langenæskirken i Aarhus har man i flere år arbejdet med kirkedans som både er en meditativ og sanselig oplevelse ved danseaftener og særlige dansegudstjenester.
Kirke- og kulturmedarbejder Jenny Thaysen Kjær er en af initiativtagerne til projektet, og for hende er gudsforholdet også noget, der kan mærkes fysisk:
”Når vi danser sammen, opstår der en helt særlig stemning – man mærker en fælles puls, og man bliver set med øjne, der ikke dømmer.” Kirkedansen foregår både som koreograferede forløb og i fri bevægelse med udgangspunkt i kirkeårets højtider og temaer. ”Musik og dans er sammen med ordene med til at formidle, forkynde og forbinde. Dansen er ikke bare noget, man sidder ned og ser på – man deltager med hele kroppen. Og det skaber et meget konkret fællesskab.” J
Bognyheder til e teråret
295 kr.
E terårstid er læsetid. Opdag sæsonens smukkeste bognyheder og find varme og fordybelse, når dagene bliver koldere.
En smuk klassiker fra Lisbeth Smedegaard Andersen Følg årets gang med salmedigter Iben Krogsdal
Forudbestil bøgerne på k.dk/butik/bog
KIRKEINVENTAR.DK
Snedkeri & Systue
kr.
Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.
En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses
Snedkeri & Systue KIRKEINVENTAR.DK
Nye hynder så kontakt os. KIRKEINVENTAR.DK
Trænger kirken til nye hynder så kontakt os.
Nye hynder så kontakt os
Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.
Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.
Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.
Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.
Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.
• Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker
Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.
Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.
Kristeligt Dagblad Butik K Mail. hl@woodwize.dk
• Hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.
3 fotos fjernes, tekst gøres så stor som muligt.
mere end 65 kirker
Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet. Mail. hl@woodwize.dk mobil. 40325272 www.kirkeinventar.dk
Erfaring fra levering af inventar til over 65 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet. Mail: hl@woodwize.dk mobil: 40325272 www.kirkeinventar.dk
Tlf. 36 41 14 66
Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.
www.aludesign.dk
En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses
Tlf. 36 41 14 66
www.aludesign.dk
Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.
En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses
Tlf. 36 41 14 66
www.aludesign.dk
Hyrdebrevet:
Kirke- og kultmedarbejder Yrsa Krumborg introducerer vielses- og begravelsesklud
Først kom dåbskluden. Nu kommer vielseskluden og begravelseskluden udviklet af kirke- og kultmedarbejder Yrsa Krumborg
Hyrdebrevsredaktionen hyrdebrevet@kirke.dk
For få år siden bragede dåbskluden gennem den kirkelige lydmur – den kære lille strikkede klud, som bruges til at tørre dåbsbarnets syndige hoved. Kluden, som familien får med sig hjem og kan tage frem og mindes dåben og dåbens symbolik: Hvordan både synd og arvesynd vaskes væk af dåbens vand.
Men nu er der nye klude til den
gamle kirke. Hyrdebrevets egen Yrsa Krumborg har udviklet hele to nye klude til brug i kirken: en vielsesklud og en begravelsesklud. Yrsa Krumborg fortæller:
”Jeg har lagt mærke til, at mange græder under begravelser. Derfor synes jeg, det er oplagt, at kirken uddeler en klud til de pårørende. Meningen er så, at man skal tage kluden med sig hjem og huske på, hvor ked af det, man var.”
Vielseskluden har sin helt egen historie:
”Dengang Mads og jeg skulle giftes, var han helt gennemblødt af sved, da jeg kom ind i kirken. Jeg ved ikke hvorfor. Han sagde, det var fordi han glædede sig. Siden har jeg tænkt, at mange mænd nok har det sådan. Og pludselig slog det mig, at de da skal have en vielsesklud, når de kommer ind til vielsen.”
Yrsa Krumborg er sikker på, at der vil blive taget godt imod de nye klude.
”Som jeg plejer at sige: Der er liv i kludene i folkekirken.” J
Jeg har lagt mærke til, at mange græder under begravelser. Derfor synes jeg, det er oplagt, at kirken uddeler en klud til de pårørende.
YRSA KRUMBORG, KIRKE- OG KULTMEDARBEJDER
Hyrdebrevet
Hyrdebrevet tilrettelægges af sognepræst Kristian Bøcker i samarbejde med kirkeanalytikeren Myrna Mågensen, friskpræsten Heidi Mums, kirkecoach Pelle ”Powerpoint” Madsen, ungdomspræst Tjalde Rah og organist Rued Langhår. Surpræsten Ejnar Knast er tilknyttet redaktionen på freelancebasis. Hyrdebrevet Søndag Morgen udkommer hver søndag på Kirke.dk Læs mere på www.kirke.dk/hyrdebrevet
Kirke.dk
For alle, der interesserer sig for kirkeliv
Det kirkelige overblik, samlet i ét nyhedsbrev
Hold dig opdateret på de vigtigste nyheder med betydning for kirkelivet, og få perspektiver, baggrund og analyser fra Danmarks eneste ua hængige kirkefagmedie – hver uge.
Nyhedsbrevet fra Kirke.dk samler alt det, der rører sig i kirken - fra teologi og gudstjenesteliv til ledelse, arbejdsmiljø og kirkepolitik. Vi stiller spørgsmål, åbner samtaler og deler viden, inspiration og gode råd, som du kan bruge i din hverdag.
Skriv dig op i dag, og få et gratis ugentligt nyhedsbrev fra Kirke.dk.
Tilmeld dig på www.kirke.dk/nyhedsbrev
Menighedsrådsvalget har brug for at blive taget mere alvorligt
VI BRUG FOR NOGEN, DER GRIBER OS
Vores præster assisterer danskere i udlandet i svære situationer.
Deres nærvær og samtaler giver livsmod og fodfæste.
Ved naturkatastrofer, terror og uroligheder indgår vi i stærke alliancer med konsulater og ambassader.
Uanset situationen tilbyder vi fortrolighed og følgeskab.
SCAN KODEN
Bliv medlem som privatperson eller som menighedsråd, så vi kan give danskerne et medmenneskeligt sikkerhedsnet