Jul og advent 2011
26
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. november 2011
LUCIA En af de absolut største juletraditioner i Sverige er luciafejringen. Den 13. december er kulminationen på flere måneders konkurrence om at blive årets luciabrud, og hver en lille flække fejrer med gudstjenester, sang og specielle safranbrød
Svenskerne tager Lucia alvorligt AF KATRINE BARSLEV skriver fra Sverige
Svenske juletraditioner ligner de danske på mange punkter. Også i Sverige er advent, stjernen på toppen af træet og et stort julebord faste elementer i decembers fejring, men på et punkt skiller svenskerne sig ud. Mens luciafejring i Danmark primært findes på plejehjem og i skoler, fylder højtiden meget mere i Sverige. Ved daggry den 13. december kan man tusindvis af steder i Sverige opleve et syngende optog sprede lys i den mørke vinter. Forrest går en ung pige klædt i hvid kjole, med lys i hænderne og med en krone af elektriske lys i en krans på hovedet. Hun er kendt som Lucia, og med sig har hun hvidklædte terner samt stjernedrenge iført spidse hatte med guldstjerner. Bagest i optoget går nisseklædte børn.
Den første historiske omtale af Lucia er fra 1764, hvor en skånsk provst var rejst nordvestpå til landsdelen Vestergötland og overnattede hos en lokal familie. Om natten mellem den 12. og 13. december blev han pludselig vækket af sang, hvorefter ”et hvidklædt fruentimmer” kom syngende ind på værelset med to lysestager, og en anden kvinde kom med et lille bord. Bordet var dækket med forskellige madvarer, og de to kvinder nødede den forbavsede provst til at forsyne sig, før de forsvandt igen. Dagen efter fortalte herren i huset provsten, at ifølge den
0 De syv kandidater til årets luciabrud i Sverige. – Foto: sverigeslucia.se.
0 Luciatraditionen holdes også i hævd herhjemme, hvor blandt andet plejehjem og hospitaler får besøg af luciaoptog. – Foto: Scanpix.
gamle julianske kalender var 13. december årets længste nat, og derfor var der brug for lidt ekstra at styrke sig på. De historiske sagn fortalte nemlig, at dyr fik talegaver og overnaturlige væsener ekstra kræfter på denne særlige nat. Dagen blev kaldet lussedagen efter den kvindelige dæmon Lussi, som ifølge folketroen kom ridende gennem luften. I 1753 skiftede Sverige den julianske ka-
lender ud med den gregorianske, men traditionen holdt ved, og hver landsdel havde sin egen variant med egnskendte sange, mad og udklædning. Da den 13. december faldt sammen med dødsdagen for den italienske helgeninde Lucia, blev lussedag efterhånden til luciadag. Den oprindelige Lucia var en helgeninde fra Syrakus i Italien, og historien om hen-
de fortæller, at hun levede i 300-tallets Romerrige, hvor kristendommen ikke var tilladt. Hun trodsede reglerne og lod sig døbe, selvom det var forbudt. Hun satte sit liv på spil for at hjælpe forfulgte kristne, som gemte sig i områdets katakomber. Det siges, at hun bandt en krans om hovedet og satte lys i den for at kunne finde vej. Hendes romerske forlovede blev så vred, at han angav hende til myndighederne, som dræbte hende.
I midten af 1800-tallet begyndte den svenske overklasse i storbyerne at tage historien om Lucia til sig. Den ældste datter i huset klædte sig ud i lange, hvide gevandter og spillede rollen som den fromme Lucia, der gav far og mor morgenmad på sengen den 13. december. Lucia blev for alvor popu-
lær i Sverige i det 20. århundrede, da en stockholmsk avis i 1927 afholdt den første Lucia-konkurrence, hvor læserne kunne stemme på deres foretrukne luciabrud. Nu har alle mindre byer deres egen konkurrence, og vinderne fra hver by går videre til regionskonkurrencer, hvor der endeligt findes syv kandidater til pladsen som Sveriges luciabrud. På konkurrencens hjemmeside bliver pigerne præsenteret som ”syv fantastiske piger med et hjerte, som brænder for at hjælpe andre, og som ikke tøver med at række hånden ud til et medmenneske”. Pigerne er ambassadører for hvert sit velgørende formål som Red Barnet, Verdensnaturfonden og den kristne organisation Erikshjælpen, som primært har projekter for børn i u-lande. Det er den 24-årige Charlotte Johans-
son fra Norrtälje, som har valgt Erikshjælpen som sit projekt. Hun studerer sang på musikkonservatoriet i Stockholm og opfylder dermed et andet krav til årets Luciabrud. Sangen er – ligesom i Danmark – en vigtig del af fejringen, og kandidaterne skal derfor kunne ramme tonerne rent. De sidste par uger har de øvet flerstemmige arrangementer, som de fremfører den 13. december for publikum og tv-seere på friluftsmuseet Skansen, hvor den endelige luciabrud også bliver kåret. Der plejer altid at dukke en masse interesserede op, som nyder skønsangen med en lussekat i hånden. Mad er en vigtig del af dagen, og særlig de s-formede lussekatte eller lusseboller med smag og duft af krydderiet safran hører til. Bagværket hænger sammen med den gamle svenske folkeovertro, for de skulle efter sigende jage djævelen væk med deres gule safranfarve. Om aftenen holdes en stor luciakoncert i Globen i Stockholm, og sammen med dagens gudstjeneste er det et af årets mest sete tv-programmer. I Danmark blev det første luciaoptog arrangeret på det københavnske forlystelsessted National Scala i 1944. Det var en direkte import fra Sverige af formanden for Foreningen Norden, som syntes, at den svenske tradition skulle sprede lys i broderlandet under Anden Verdenskrig. barslev@k.dk
Et lys for udsatte børn
0 Danmissions egen luciabrud og -piger gør opmærksom på Lucia-indsamlingen, der skal støtte socialt udsatte børn. – Foto: Rune Lundø.
Decembers luciaoptog skal tænde lys og sprede varme i danske hjerter, og i år finder for første gang en luciaindsamling sted. Formålet er at samle ind til uddannelse af socialt udsatte børn i blandt andet Indien, Pakistan og Egypten, og det er den folkekirkelige udviklingsorganisation Danmission, der står bag. Foruden indsamlinger i forbindelse med luciaoptog sælger Danmission for eksempel engleklip, som børn og voksne kan lave i fællesskab, og luciaglasengle, som glaskunstneren Jette Holger-
0 Glasenglen, der sælges til støtte for årets luciaindsamling.
sen har skabt. Indsamlingen, der fremover vil finde sted hvert år, begyndte allerede i oktober og fortsætter til jul.
Inspirationen til årets Lucia indsamling er hentet i historien om den unge Lucia, der i 300-tallet tjente Gud ved at
hjælpe fattige og syge. Hendes fulde navn er Den hellige Lucia af Syracus, og hun er dennes bys skytshelgeninde. ”Julemånederne skal ikke kun handle om hygge og stemning hos os selv. Lysene skal pege ud over vores kreds, og ud mod andre mennesker i verden, som har brug for Danmissions støtte,” siger biskop i Roskilde Stift og formand for Danmissions bestyrelse, Peter Fisher-Møller. Man kan læse mere om årets Lucia indsamling på hjemmesiden danmission. dk. livogsjael@k.dk