6
Højskole for alle
Lørdag 24. april 2010
Kristeligt Dagblad
Her brydes grænser Siden 1950’erne har danske handicappede på landets højskoler kunnet mærke det sociale sus og følelsen af at være langt mere end et handicap 2 På Egmont Højskolen ved Odder kan unge handicappede afprøve et væld af aktiviteter og ikke mindst sig selv. Kunst, sport, musik, sejlads, sundhed og medier er bare nogle af de fag, de unge kan kaste sig over. – Privatfoto.
Unge handicappede får luft under vingerne AF KIRSTINE THYE SKOVHØJ
Fællessang, grænseoverskridende oplevelser, spirende forelskelser og politiske diskussioner. Et højskoleophold kan byde på personlige sejre og nedslående nedture. En dannelsesrejse, der indtil 1950’erne var forbeholdt unge uden fysiske eller psykiske handicap. I dag inviterer de danske folkehøjskoler også handicappede elever med på rejsen. Nogle højskoler er dog bedre gearet end andre til at modtage handicappede elever. Egmont Højskolen ved Odder i Jylland er én af de tre højskoler, som har valgt at blive gennemført handicapegnet. Siden januar har 21-årige Antoinette Vebel Pharao været elev på Egmont Højskolen, der har 160 elever, hvoraf 60 er handicappede. – Jeg valgte at tage på højskole, fordi jeg ville finde ud af, hvordan andre handicappede lever deres liv. Jeg var forsvundet ind i en verden, hvor alt handlede om muskelsvind, siger Antoinette Vebel Pharao. Hun fik konstateret muskelsvind som 12-årig og har siddet i køre-
stol og været afhængig af en handicaphjælper 24 timer i døgnet, siden hun var 15 år. Antoinette Vebel Pharao betegner sig selv som handicappet. En definition, der ikke skurrer i ørerne, sådan som ”invalider”, ”vanføre” eller ”åndssvage” gør. Sådan blev de handicappede elever omtalt, der i 1956 startede på Holsatia Højskole, som senere blev til Egmont Højskolen.
Ole Lauth har siden 1991 været forstander på højskolen, der i 1956 blev oprettet af hans far, som selv var spastiker. De første elever, der kom til Holsatia Højskole, havde typisk polio, var spastikere eller havde været ude for ulykker eller trafikuheld, der havde medført et fysisk handicap. – Det var elever, som kognitivt kunne tage en ordinær uddannelse, men som blev omfattet af åndssvage-begrebet på grund af den tid, de levede i. I min fars tid havde man ikke elever, der var udviklingshæmmede i samme grad, som nogle af vores elever er i dag, siger Ole Lauth. De handicappede unge,
der går på Egmont Højskolen i dag, har alle en såkaldt hjælperordning. En ordning, der dels er finansieret af de kommuner, de handicappede kommer fra, dels af Socialministeriet. Det betyder, at handicappede højskoleelever har mellem en og tre hjælpere på højskolen, der ikke kun fungerer som personlige hjælpere, men også selv deltager aktivt i højskoleforløbet. Det var i 1980’erne, at unge handicappede for alvor begyndte at fatte interesse for at tage på højskole. – De unge handicappede ville ud af institutionskulturen. De ville selv vælge, hvordan deres liv skulle formes, siger Ole Lauth. Han mener, at det er vigtigt, at de unge får en forståelse for og opnår en erkendelse af, hvad de kan, og hvordan de påvirker og sætter aftryk i andres liv. Efter at Ole Lauth tiltrådte
”Jeg plejer at sige, at nogle gange stiller vi krav, som er større, end din mor tror, du kan klare.” Ole Lauth, forstander på Egmont Højskole
som forstander, blev skolens vedtægter ændret, så højskolen ikke længere kun var en højskole for handicappede, men en højskole for alle. – Vi er en højskole for alle, men vi har et særligt ansvar over for mennesker med et handicap, og vi tager ikke særlige forbehold over for
h a n d i c a p e g n e d e højskole r 4 Djursland Folkehøjskole 4 Egmont Højskolen 4 Nordfyns Folkehøjskole.
vores handicappede elever. Jeg plejer at sige, at nogle gange stiller vi krav, som er større, end din mor tror, du kan klare, siger Ole Lauth.
Handicappede unge skal ofte kæmpe med, hvad andre tror, de kan eller ikke kan, mener Niels-Henrik Møller Hansen, adjunkt og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning ved DPU Aarhus Universitet. – Et ophold på en højskole kan blive en løsrivelsesproces, hvor unge handicappede får mulighed for at vise, at de kan noget. De kæmper tit med, at de har nogle forældre eller en handicapkonsulent, der nærmest pr. refleks siger: ”Det kan du ikke”. Højskoleopholdet kan være en mulighed for at komme ud og vifte med vingerne, siger Niels-Henrik Møller Hansen.
Antoinette Vebel Pharao basker ikke længere usikkert med sine vinger. – Højskoleopholdet bruger jeg som et dannelsesår. Jeg er blevet mere rummelig, og jeg er blevet udfordret i, hvordan jeg også kan vælge at leve mit liv, siger hun. Landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen mener, at et højskoleophold har en uvurderlig værdi i forhold til at lære unge handicappede at acceptere og leve med deres handicap: – De unge får mulighed for at lære at stå på egne ben og bliver afklaret med, hvordan deres voksenliv skal være. Jeg vil mene, at de unge med handicap, der har været på højskole, kommer lidt hurtigere videre med deres voksenliv end de, der ikke har. skovhoej@kristeligt-dagblad.dk
EG M ONT H Ø J SK O L EN 4 I 1961 ændrede Holsatia Højskole navn til Egmont Højskolen efter at have modtaget en donation på godt en million kroner fra Egmont Fonden til at bygge en moderne og handicapegnet skole. Egmont Fonden har flere gange siden støttet højskolen.