14
Højskole for alle
Kristeligt Dagblad
Lørdag 24. april 2010
”Hvis ikke jeg havde gået i gymnasiet først, kan det godt være, at jeg ikke havde fået det store ud af det. Men på Askov følte jeg, at jeg kunne trække vejret. Askov, halløjsa, der er piger, lærdom, og der er bajere og gang i den.” Kim Larsen, popsanger, til magasinet Ud&Se
HØJSKOLE GIVER ADGANG Testrup Højskoles skrivelinje lokker de kommende danskstuderende til, og på Askov Højskole reklamerer de med, at 75 procent af deres elever klarer Journalisthøjskolens optagelsesprøve
Et springbræt til videre uddannelse Af Julie Hansen
Nogle højskoler fungerer direkte som springbræt til en videregående uddannelse. Det gælder for eksempel Askov Højskole, hvor 75 procent af eleverne, der læser journalistik under deres ophold, også består Journalisthøjskolens optagelsesprøve efterfølgende. På Testrup Højskole er sammenhængen mellem opholdet på højskolen og hvilken videre uddannelse, eleverne vælger, mere diskret. Men det er stadigvæk tydeligt, at der er et stort sammenfald mellem Testrups gamle elever og de danskstuderende på landets universiteter.
3 Anne-Mette Gyldenløv Laursen mener, at opholdet på Askov Højskole gjorde hende i stand til at klare Journalisthøjskolens optagelsesprøve. – Privatfoto.
Fra Testrup til litteratur
Fra Askov til medierne
4 Kirstine Bache Nicolaisen, danskstuderende, Københavns Universitet. Elev på Testrup Højskole i 2008.
4 Anne-Mette Gyldenløv Laursen, journaliststuderende, Journalisthøjskolen. Elev på Askov Højskole i 2008. Hvorfor valgte du Askov Højskole? – Det gjorde jeg, fordi jeg meget målrettet gik efter at kunne klare optagelsesprøven på Journalisthøjskolen.
Hvorfor valgte du Testrup Højskole? – Det gjorde jeg, fordi de tilbød en skønlitterær skrivelinje, og det er der få højskoler, der har. Mange andre steder koncentrerer de sig om journalistik. Det lød også godt, at mange af lærerne selv var forfattere. Testrup har et godt ry. Der er mange, der kender den og kender nogen, der har været glade for at gå der. Hvad fik du ud af dit ophold? – Venskab i hvert fald. Og jeg synes, jeg blev bedre til at bedømme, hvad jeg selv og andre skriver, fordi man læser meget og får meget kritik på sit arbejde. Jeg kan bedre se, hvad der fungerer i en tekst, og hvad der ikke gør, efter mit ophold på Testrup. Hvilken betydning havde højskolen for dit senere uddannelsesvalg? – Ret stor betydning. Jeg kan ikke huske præcis, hvornår jeg besluttede, jeg ville læse dansk på universitetet, men på Testrup kom jeg i hvert fald i tæt kontakt med litteratur. Der var en lærer, der havde læst dansk, og mange af de andre elever gik også og overvejede studiet. Jeg oplevede, at det var spændende at læse litteratur. Men de fleste, der starter på Testrup, har i forvejen en interesse i litteratur, så det er svært at vurdere, om man ville have læst dansk senere alligevel. Hvordan ved du, at mange af Testrups gamle elever nu læser dansk på universitetet? – Når man tager tilbage til højskolen, for eksempel til et kursus om sommeren, hvor gamle elever fra Testrup kommer, så skal man rejse sig op i spisesalen og fortælle sit navn, sin årgang, og hvad man læser nu. Der er der rigtig mange, der læser dansk! Sidste gang var der for eksempel kun én, der var ved at blive
0 Kirstine Bache Nicolaisen blev inspireret til at læse dansk på universitetet af lærere og elever på Testrup højskole. – Privatfoto.
håndværker, så sådan nogle uddannelser udspringer ikke fra Testrup. I hvor høj grad er Testrup Højskole et springbræt til dansk på universitetet? – Altså, jeg har ikke fået så mange konkrete fordele eller værktøjer ved at have gået på Testrup inden danskstudiet. Jeg har prøvet at skrive selv, men vi har ikke brugt litteraturteori, som man gør på universitetet. Det har mere at gøre med at have fået lyst til at studere litteratur. Højskolen giver i højere grad en masse idéer end konkrete værktøjer.
Hvad fik du ud af dit ophold? – Ja, jeg kom ind på Journalisthøjskolen. Jeg havde ellers været til optagelsesprøve året før uden at komme ind. Jeg dumpede til sprog- og kommatesten, og jeg manglede viden i videnstesten. Bagefter ville jeg ikke bare tage sådan et ”lær at skrive gode artikler”-kursus, fordi sprog er noget, der skal bygges op over længere tid, og det kunne jeg på højskolen. – Men selvom jeg tog på Askov for at kunne komme på Journalisthøjskolen bagefter, så var det også nyt for mig at komme hjemmefra og være sammen med folk på en anden måde. Jeg er vokset op i et parcelhuskvarter, hvor alle jo nærmest lever i hver sin lille verden. På højskolen bliver de rammer opløst, og det var rigtig sjovt at prøve. Hvordan ved du, at mange af Askovs gamle elever nu læser journalistik på Journalisthøjskolen? – Jamen, det var for eksempel dejligt, da jeg startede på Journa-
listhøjskolen, at jeg kunne se, jeg kendte nogen i forvejen. Man havde et netværk allerede fra begyndelsen. Allerede på første skoledag nåede jeg at møde tre fra Askov. Hvorfor går så mange fra Askov Højskole videre på Journalisthøjskolen? – Jeg tror, det skyldes to ting. For det første forbereder man sig jo konkret på optagelsesprøven. Vi fik en masse kommatest og snakkede om, hvad der skete i går og i dag for at forberede vidensspørgsmål. For det andet forbereder lærerne én mentalt. Man får at vide, at man er god til det her, og at man sagtens kan komme ind på Journalisthøjskolen. Det betyder meget, når det kommer fra fagfolk, der har arbejdet i branchen i mange år. Og hvis man så synes, det er uoverskueligt og svært, når man starter på Journalisthøjskolen, så kan man huske på, at inden man kom ind, dengang man stadig gik på højskole, da syntes mange virkelig dygtige journalister, at man var god nok. I hvor høj grad er Askov Højskole et springbræt til journalistik på Journalisthøjskolen? – I meget høj grad! Jeg tror ikke, jeg var kommet ind på Journalisthøjskolen, hvis jeg ikke havde gået på Askov først. julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk