16 Højskole i verden
Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012
Højskoler konkurrerer med rejsebureauer Stadig flere højskoler tilbyder rejsekurser, som minder kraftigt om de mest kulturelle tilbud fra rejsebureauerne. Forskellen ligger i dannelsestraditionen og mængden af forberedelse hjemmefra, mener højskolerne Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk
Højskoler i og uden for Danmark tilbyder lige i øjeblikket et væld af rejser. Man kan komme to uger til Egypten med Jaruplund Højskole, to uger til Frankrig med Seniorhøjskolen i Nørre Nissum eller tre uger til Nepal med Brenderup Højskole. Men det voksende antal rejsekurser rejser spørgsmålet, hvor grænsen egentlig går mellem højskole og rejsebureau. Silkeborg Højskole er en af de danske højskoler, der har valgt at gøre rejser med højskolen til et af de væsentligste salgsargumenter på højskolens hjemmeside. Når man klikker derind, mødes man af et stort verdenskort med tegnestifter på, som symboliserer alle de steder i verden, man kan besøge med den gamle FDF-højskole. Forstander Helga Kolby Kristiansen mener dog ikke, at hendes højskole er blevet et kulturrejsebureau af den grund: ”For Silkeborg Højskoles vedkommende er der en klar forskel, fordi vi bruger lang tid på at forberede rejsen herhjemme. Og så giver vi eleverne mulighed for at omsætte deres rejse til u-landsoplysning i Danmark, når de kommer hjem, ved for eksempel at deltage i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling,” siger hun. Helga Kolby Kristiansen er også formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, og hun er overbevist om, at højskolerejserne generelt er kommet for at blive, også på de traditionelle, statsstøttede folkehøjskoler: ”Det er en klar tendens inden for de danske folkehøjskoler, at man tænker i rejser og tænker internationalt. Det er der, de unge er i dag – de lever i en globaliseret verden. De fleste vil gerne ud og rejse, men mange vil også gerne gøre det med en vis bevidsthed og blive klogere samtidig. På Silkeborg Højskole profilerer vi os på dette på hjemmesiden, fordi vi kan se behovet. På den måde er vi jo som højskole også en forretning, der tænker i at få flere elever,” siger hun.
En af de højskoler, der udbyder helt korte kurser, der til forveksling ligner en kulturrejse, er Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. De tilbyder blandt andet 14 dage på ”Mageløse Malta”, og i foråret kunne man komme på ”Klostertur til Bourgogne”.
TEGNING: PETER M. JENSEN
WW Hvis man har
en forestilling om, at højskole er sådan noget med at spise skærekage i rundkreds, så får vi godt fat i nogle andre typer gennem rejserne. De, der har rejst med os, kommer nemlig som regel gerne tilbage til andre kurser.
Annemarie Morris, lærer og rejseleder på Løgumkloster Højskole
Pris: cirka 12-13.000 kroner. Annemarie Morris, der er højskolelærer og rejseleder på skolen, fortæller, at rejserne har været på programmet i 10 år, men at højskolen i dag tilbyder tre gange så mange rejser som dengang, fordi søg-
ningen er stor. Ifølge hende ligger forskellen i forhold til kulturrejsebureauernes tilbud i graden af forberedelse hjemmefra: ”Frem for at møde op i en lufthavn med en masse fremmede så får du lov at møde de folk, du skal rejse med, firefem dage forinden. Rigtig mange mennesker, som har været vant til at rejse med en ægtefælle, og som måske er blevet alene, får her godt selskab på rejsen, som de har lært at kende inden turen,” siger hun. For en folkehøjskole, der kæmper med at holde elevtallet oppe, er rejserne en god forretning på flere måder: ”For mange af vores kursister er rejsen deres første indgang til højskolelivet. Hvis man har en forestilling om, at højskole er sådan noget med at spise skærekage i rundkreds, så får vi godt fat i nogle andre typer gennem rejserne. De, der har rejst med os, kommer nemlig som regel gerne tilbage til andre kurser,” fortæller Annemarie Morris.
For yngre højskoleaspiranter findes en slags hybrid mel-
lem folkehøjskole og rejsebureau i højskoler som Zanzibar Højskolen, Höjskolendk og Studiecenter Bali. Her tilbydes ikke bare længerevarende ophold, men også kortere rejser, for eksempel ”Intensivt treugers kursus med Zanzibarhøjskolen til dig, som på kort tid ønsker at opnå stor viden om Afrika”, pris cirka 25.000 kroner. De ovennævnte højskoler får ingen statsstøtte, fordi hovedparten af aktiviteterne foregår i udlandet. Ifølge Zanzibar Højskolens stifter, Jan Iversen, er det dog ikke en grund til at afskrive skolen, der ligger på øen Zanzibar ud for Østafrikas kyst, som traditionel højskole: ”Den eneste årsag til, at vi ikke får tilskud, er, at højskolen ikke ligger i Danmark. Jeg har kæmpet den kamp og accepterer, at vi ikke kan få støtte, men finder det ærgerligt, især fordi vi tager højskoletraditionen meget alvorligt,” fortæller han over telefon fra Arusha i Tanzania. Jan Iversen har den holdning, at en rejse kan være dybt dannende for individet, og på Zanzibar Højskolen undervises der således blandt
andet i faget ”selvindsigt” sideløbende med rejseaktiviteterne. Han har aldrig anset sig selv for at være leder af et rejsebureau, selvom der på højskolens hjemmeside reklameres med hvide sandstrande, azurblåt hav, safari og dykning på koralrev: ”Det pludselig at lære noget helt nyt, som for eksempel at dykke og se en helt ny verden under havets overflade, kan være et led i at få selvindsigt. For os er der en dannelsesdel i det hele: De unge skal selvfølgelig have muligheden for at se de store vidundere og komme på safari, men de kommer jo også ud og ser det rigtige Afrika.”
Höjskolendk er et andet eksempel på en fuldblods rejsehøjskole. Her er administrerende direktør og medejer Claus Marquardt ikke interesseret i noget tilskud, selvom Höjskolendk rent fysisk har sit hovedsæde i Danmark: ”Vi er selvfølgelig en højskole og ikke bare et rejsebureau. Højskole er ikke nogen beskyttet titel. Vi har masser af traditionelle højskolevær-
dier, men vil gerne være selvstændige og tror på, at vi ikke skal styres økonomisk ovenfra af et bestemt organ. Vi kan sagtens tilbyde unge mennesker udvikling i en positiv retning uden det stempel.” Folkehøjskolernes Forening i Danmark slår på sin hjemmeside fast, at blandt andet Zanzibarhøjskolen og Höjskolendk ”ikke har noget at gøre med de danske folkehøjskoler”. Helga Kolby Kristiansen er dog ikke afvisende over for, at højskoler i udlandet i fremtiden kunne få ret til støtte, når nu også folkehøjskolerne er begyndt at orientere sig mod udlandet: ”Loven sætter grænserne klart og tydeligt for, hvornår man må kalde sig en folkehøjskole og dermed få statsstøtte. Det kræver blandt andet, at man har sin hovedvirksomhed i Danmark. Derfor kan det sagtens være, at de nye højskoler i udlandet har mange af de samme værdier som folkehøjskolerne i Danmark. Men om de burde få støtte på den baggrund, er et spørgsmål, politikerne må tage stilling til.”