6 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Med tryghed skal ordblindhed overvindes Som elev på Holte-Hus Efterskole er det tilladt at have svært ved at læse og skrive. Hvis man vil dygtiggøre ordblinde elever, handler det om at skabe et legalt rum for deres svagheder
0 Undervisningsmaterialerne på Holte-Hus Efterskole er de samme som i folkeskolen. Ifølge forstander Morten Præstholm lærer man ikke at læse og skrive ved at slå i ler og have kreative fag, men ved at gribe fat i blyanten og bøgerne. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
at bryde læsekoden Af Stephanie Hollender hollender@k.dk
For nogle år siden stod der pludselig en politimand i opholdsstuen på Holte-Hus Efterskole lidt nord for København. Eleverne flokkedes om den uniformerede betjent, og forstander Morten Præstholm troede i første omgang, at optrinnet skyldtes, at en elev havde gjort noget ulovligt. Men besøget havde et mere fredeligt budskab. Betjenten kom for at vise, at han havde fået sin drømmeuddannelse, på trods af at han var ordblind. Internationale undersøgelser viser ifølge Socialstyrelsen, at et sted mellem to og fem procent af befolkningen er ordblinde, også kaldet dyslektikere. Til dem findes der 20 specialefterskoler i Danmark med særligt fokus på ordblindhed. Siden 1958 har Holte-Hus Efterskole haft særligt fokus på elever med læse- og stavevanskeligheder. I dag huser skolen lidt over 90 elever fra alle samfundslag, og den fungerer både som en almindelig skole, som eleverne pendler til og fra hver dag, og et internat, hvor cirka en tredjedel af eleverne bor. ”Vores opgave er, at eleverne får selvtilliden tilbage og troen på, at ordblindhed ikke er nogen hindring for, at man kommer i gang med en ungdomsuddannelse,” siger Morten Præstholm.
På vej ned ad trappen på Holte-Hus Efterskole kommer Amanda Andersen. Hun går i 10. klasse og er andetårselev på efterskolen. I 3. klasse blev hun testet for ordblindhed og efterfølgende fulgte et rodet forløb, hvor hun flere gange blev flyttet rundt på forskellige folkeskoler for at modtage undervisning, der var tilpasset hendes ordblindhed. Til sidst endte hun med at gå i 7. klasse to gange, fordi skolen ikke kunne finde et passende undervisningstilbud til hende. Da hun kom på efterskole, gik det fremad på læsefronten, fordi hun øvede det rigtig meget. ”Jeg blev meget gladere af det, fordi jeg kunne læse meget hurtigere, end jeg kunne før, og jeg kunne læse bedre. Og jeg blev mere stolt af mig selv, fordi jeg kunne læse me-
0 På Holte-Hus Efterskole for ordblinde er danskundervisningen delt op i små hold med tre-seks elever. Her er lærer Sissel Helms ved et træne højtlæsning sammen med 9. klasseseleverne. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
re og bedre,” siger Amanda Andersen. Den utryghed, hun oplevede ved blandt andet diktat i folkeskolen, er blevet vendt til noget positivt. I dag er dansk hendes yndlingsfag. ”Vi var oppe til en afgangsprøve i sidste uge. Der skulle min lærer tjekke fejl, og så fik jeg 10. Jeg havde kun fire fejl, og en af fejlene var bare, at jeg var kommet til at springe en sætning over, som jeg ikke havde set,” fortæller Amanda Andersen.
En analyse foretaget af den liberale tænketank Cepos i august 2015 slog fast, at efterskoler ofte scorer lavest, når det drejer sig om at løfte elevernes faglige niveau. HolteHus Efterskole er ikke repræsenteret i undersøgelsen, men for efterskolen er det primære mål netop at dygtiggøre eleverne fagligt, så de er i stand til at bestå afgangsprøven i 9. eller 10. klasse og derefter kunne klare en ungdomsuddannelse. Årsagen til, at Holte-Hus Efterskole ikke følger statistikken, er ifølge Morten Præstholm lærernes indstil-
ling til ordblindhed. Engang havde Morten Præstholm en elev, der fortalte ham, at en lærer havde sagt til vedkommende, at det eneste arbejde, han kunne få, var noget oppe på kommunen, som hed kontanthjælp. For Morten Præstholm er det altafgørende, at skolen skaber et rum, hvor det er okay at være ordblind, og her har efterskolen en klar fordel. ”Jeg tror, en af vores succeser og årsagen til, at det går så godt her, er, at alle har det samme problem. Man skal ikke skjule sig, fordi man føler sig anderledes. Ordblindhed er helt legalt – man skal være ordblind, man er ordblind, når man er her på skolen,” forklarer Morten Præstholm. At ordblindhed er en selvfølge på efterskolen, og at det giver en oplevelse af at være sammen med nogen, som også har svært ved at læse, stave og skrive, er noget, Amanda Andersen kan nikke genkendende til. ”Det betyder, at når jeg skal læse højt i klassen, så er jeg ikke lige så nervøs. Jeg føler ikke, at det her er pinligt, og at nu er jeg bange for at kik-
se, for det gør de andre også,” siger hun.
Det har lige ringet ind til time igen. Syv timer om ugen står der dansk på skemaet, og det gør der også i dag. På første etage befinder Morten Præstholms og viceforstander Jens Ferslevs kontor sig, og går man forbi deres kontorer, kommer man ned ad en gang med en masse små klasselokaler. Helt bagest på gangen ligger et lille aflangt lokale med plads til fem elever. På skråvæggen hænger 29 A4-ark med hvert sit bogstav og et beskrivende billede. Vokaler står skrevet med rødt og konsonanter med blåt. Lærer Sissel Helms har bedt de tre 9. klasseselever Johan Poulsen, Mads Nielsen og Loke Rasmussen om at tage deres bøger frem. Hun tager en stol og sætter sig ved siden af Johan Poulsen og beder ham om at læse op fra sin bog. Efter et par minutter har de i fællesskab læst en side. Inden Sissel Helms rykker stolen hen ved siden af den næste elev, beder hun Johan Poulsen om at finde alle navneordene på
0 Fra at have været et hadefag blev dansk Amanda Andersens yndlingsfag. I dag drømmer hun om at læse til pædagog eller studere psykologi på universitetet. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
den side, de lige har læst. ”Kan du huske, hvad man sætter foran navneordene?”, spørger læreren. ”En eller et,” svarer Johan Poulsen. På efterskolen tillægges det stor værdi, at undervisningen foregår i små hold, så hver enkelt elev kan blive undervist på det niveau, han eller
hun befinder sig på. Lærebøgerne er de samme som i folkeskolen, for man er nødt til at rejse sig ved det træ, man er faldet ved, mener forstanderen: ”Der er ikke noget med at sidde og lave modellervoks og lave kreative fag. Man lærer ikke at læse ved at slå i ler.”