14 | Efterskoleliv2021
Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021
Hvordan tackler man det, når hjemveen presser sig på? Hjemve er helt naturligt, når man flytter fra det kendte til det ukendte. Det er derfor vigtigt at snakke om hjemveen med de unge mennesker, og at efterskoleeleverne har mulighed for at sætte deres eget præg
hjemve AF CALLE VANGSTRUP vangstrup@k.dk
Den første tid på efterskole er også de fle ste unges første møde med at være væk hjemmefra i en lang periode. Der er der for stort fokus fra efterskolernes side på at forberede de kommende elever, men også deres forældre på skolestarten. Hjemveen kan desværre sætte en stopper for et godt efterskoleår. ”I takt med at der er flere, der begynder på efterskole, er der flere, som ikke kom mer fra et hjem med en efterskoletradi tion. Det er derfor blevet vigtigere at for ventningsafstemme og støtte de unge og deres forældre, så de får en god start,” si ger Mette Hjort-Madsen, der er vicedirek tør i Efterskoleforeningen. Andelen af elever, der forlader deres ef terskole i løbet af et skoleår, har ligget ret stabilt på cirka 10 procent igennem de se neste år. Det gælder for cirka trefjerdede le af de efterskoleelever, som stopper i lø bet af deres ophold, at det er elevens eget ønske at stoppe. Hjemve er ifølge en tidli gere undersøgelse fra Efterskoleforenin gen blandt de mest typiske årsager til at stoppe. Omvæltning ved at skulle langt væk hjemmefra kan være udfordrende for de unge mennesker. Ida Wentzel Winther, lektor ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan unge påvirkes af at skulle flyt te langt væk hjemmefra for at gå i skole. Hun peger på, at det er vigtigt, at de unge mennesker, der begynder på efterskole, har mulighed for at ”erobre” de rum og rammer, som efterskolen udgør. ”Hvordan kan man bedst muligt få lov til at erobre et territorium? Det kan man for eksempel gennem ens værelse og væggene omkring ens seng, som man med billeder og andet kan sætte sit præg på og gøre til sit eget lille rum. Familie grupper og små fællesskaber er næste skridt, og så kan de unge langsomt udvi de derfra,” forklarer Ida Wentzel Winther. Det er især vigtigt, at de unge har mu lighed for at skabe et sted, hvor de kan have helle. ”For nogle unge vil den første tid på ef terskole opleves, som om de er i et mine fyldt landskab uden at have helle,” siger Ida Wentzel Winther. For mange kan det nemlig være over vældende at skulle forholde sig til de mange andre elever, der også er begyndt, og være social hele tiden. Og det kan give hjemve. Hjemve er noget, de har haft ekstra fo kus på hos Midtjysk Efterskole. De fleste, der begynder på efterskole, kommer fra nogle andre rammer, hvor man kender sin rolle. Men at finde sin rolle i eftersko leverdenen kan ifølge Helle Nørregaard, viceforstander på Midtjysk Efterskole, nogle gange tage noget tid. ”Hjemve er ikke kun ’at savne hjem met’. Det opstår, når man flytter ind med en masse nye mennesker. Ens identitet og ungdomsliv er på spil. Det kan skabe hjemve og utilpashed. Men de falder til
Fem råd til den unge
Fem råd til forældrene
3 3Bliv gode venner med din værelseskammerat – I skal bruge masser af tid sammen det næste år.
3 3Hjemve kan føles som et nederlag, men det er helt normalt. Lyt til dit barn, men tal ikke problemet op.
3 3Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan. 3 3Find hinanden i fællesskabet. Der er mange, der gerne vil lære dig at kende.
3 3Der findes mange i fællesskabet, der kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. 3 3Vær positiv – det smitter.
KILDE: HELLE NØRREGAARD, VICEFORSTANDER PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE
med tiden,” fortæller Helle Nørregaard. Efterskolerne gør deres for at give de nye elever kort og kompas til, når de skal begynde på efterskole. Man kan møde sin kontaktlærer inden. Og netop arbejdet med at støtte de unge mennesker og give dem de redskaber, der skal til for at få en god start, er noget, man på Midtjysk Ef terskole har været meget opmærksom på. ”Vores arbejde med de unge går på tre ben: Det første ben er, at de unge skal hjælpe hinanden. Det andet ben, vi har, er samtaleklubben ’teselskabet’, hvor vi træner de unge i at gå til hinanden og til at snakke om tingene. Og så har vi – som
3 3Hold igen med mobilkontakten. Aftal eventuelt en enkelt aften om ugen, hvor du og dit barn kan vende alle de nye indtryk. 3 3Skru ned for den indre ”hønemoder”. Giv plads til, at dit barn selv kan finde sig til rette i de nye omgivelser. Aftal en tidsramme, hvis hjemveen presser, for eksempel at give det en chance indtil efterårseller juleferien. 3 3Vær ærlig over for skolen, hvis dit barn har nogle udfordringer. Det gør det langt nemmere for skolen at hjælpe, hvis der opstår problemer.
3 3Stol på skolen. Hvis der opstår bump på vejen, så få dit barn til at henvende sig til kontaktlæreren. De er der for at hjælpe. KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN OG RÅD FRA TIDLIGERE FORÆLDRE BRAGT I MAGASINET EFTERSKOLERNE
det tredje ben – efterskolementor-hjem mesiden,” siger Helle Nørregaard. På efterskolementor-hjemmesiden er det muligt for de nuværende efterskole
elever at tale med tidligere elever, som har god erfaring med at gå på efterskole. De kan agere mentorer og hjælpe med de svære spørgsmål, som man måske ikke er helt klar til at snakke med de andre ele ver om. Det er også muligt for eleverne at skrive til mentorerne anonymt. ”Og så er der selvfølgelig også det fjer de støtteben, som er lærerne. De har jo mange års erfaring med at hjælpe elever ne, når det bliver svært,” siger Helle Nør regaard. På landets efterskoler er der altid en kontaktlærer, som de unge kan snakke med. På Midtjysk Efterskole har de dog bedst erfaring med ung-til-ung-støtte, da det hjælper at spejle sig i de andre elever. For længslen efter de trygge rammer der hjemme er noget, de fleste elever oplever i løbet af deres ophold. Det er især, når eleverne kommer tilbage efter en hjem meweekend, at hjemveen kan komme snigende. ”De unge tager jo hjem på weekend, men når man så kommer tilbage om søn dagen, så kan man opleve, at selvom der er 100 mennesker, så kan man ikke lige finde nogen. Så der opfordrer vi til, at man laver en aftale med en af de andre elever. For eksempel: ’Jeg kommer søn dag klokken 20. Har du lyst til, at vi går en tur sammen der?’ Vi går op i, at vi får dem matchet, så de kan lave nogle gode aftaler og hjælpe hinanden. For sådan kan man afhjælpe hjemveen,” siger Helle J Nørregaard.
0 Illustration: Morten Voigt.
