Efterskole2016

Efterskole2016 | 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Klassens fælles fortælling hjælper hjemvendte efterskoleelever På HF-Centret Efterslægten i København findes en særlig klasse for tidligere efterskoleelever. Det fælles udgangspunkt skaber et unikt sammenhold, som gør overgangen fra efterskole til gymnasial uddannelse nemmere

efter efterskolen

2 I HF-Centret Efterslægtens efterskoleklasse kan man tilrettelægge undervisningen lidt anderledes, fordi man ikke behøver at holde dem i kort snor ved at lave tavlestyret undervisning, fortæller Philip Preusse, der er klassens samfundsfagslærer.

– Alle fotos: Leif Tuxen.

AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

I ét helt år har man sovet, spist, grinet og haft undervisning sammen. Derfor kan det føles tomt for efterskoleelever at vende hjem til en ny virkelighed, hvor fællesskabet fra efterskolen ikke længere er en integreret del af hverdagen.

Som studievejleder på HFCentret Efterslægten i København i midten af 2000’erne og med personlige erfaringer med en hjemvendt efterskoleelev observerede Kirsten-Anne Hoffmann, der i dag er pædagogisk leder, de mange udfordringer, der kunne være forbundet med at vende hjem efter et år på efterskole. Derfor besluttede Efterslægten sig for at oprette en HF-klasse, som udelukkende bestod af tidligere efterskoleelever.

Idéen blev til virkelighed i 2007, og i dag er HF-Centret Efterslægtens efterskoleklasse fortsat den eneste af sin slags i Danmark. ”Vi skabte klassen for at give kursisterne en fælles fortælling, som de kan føle sig som en del af. Det giver et fællesskab og et rum, hvor de kan dele deres problemer med at vende hjem fra efterskole,” siger Kirsten-Anne Hoffmann.

Asta Gert Rasmussen på 17 år begyndte for lidt over ét år siden i efterskoleklassen, fordi hun ikke ønskede at give slip på det fællesskab, hun kendte fra sin efterskole. ”Klassen er meget sammentømret, og man kan mærke, at folk prøver at sørge for, at det minder om tiden på efterskolen. Hvis nogen foreslår at lave noget sammen efter eksempelvis en overstået eksamen, så er det ikke bare to-tre stykker, men hele klassen, som går ud og drikker en øl,” fortæller hun.

I efterskoleklassens tidlige år var det svært at fylde den op, men siden har populariteten været støt stigende, og i år var der mere end 50 ansøgninger til de 28 pladser.

Det betyder, at skolen i dag kan håndplukke de kursister med den største motivation og den rette alder, og det gør forudsætningerne endnu bedre for at sammensætte en klasse, hvor fællesskabet er i top, fortæller Kirsten-Anne Hoffmann. Hun frygter imidlertid ikke, at klassens ensartethed gør den til et beskyttet værksted, og at kursisterne

WWI vores klasse

er der en god harmoni, som kan være svær at skabe i andre klasser, hvor folk udelukkende kommer i skole for undervisningens skyld.

17-ÅRIGE MIA INGDAL BÜLOW NIELSEN

derfor vil få et chok senere i uddannelsessystemet. ”Jeg er slet ikke bange for, at de bliver skånet. De kommer blot i en segmenteret klasse, hvor de føler sig tilpas. Det samme sker i samfundet, hvor vi bor i områder, hvor folk ligner os selv, og vi melder os ind i Facebookgrupper, hvor folk mener det samme som os. Den tendens i samfundet kan man så problematisere, men det er ikke desto mindre sådan, som virkeligheden ser ud i øjeblikket,” siger hun.

Kursisterne giver alle udtryk for, at de sætter pris på, at klassen er så homogen. En af dem er 17-årige Mia Ingdal Bülow Nielsen, og hun tror ikke, at fællesskabet ville være lige så stærkt, hvis aldersforskellen var stor, og folk kom med vidt forskellige baggrunde. ”Jeg tror ikke, at jeg vil have følt mig lige så meget hjemme, som jeg gør nu. I vores klasse er der en god harmoni, som kan være svær at skabe i andre klasser, hvor folk udelukkende kommer i skole for undervisningens skyld. Harmonien oplevede jeg allerede første dag, fordi vi kunne snakke om vores efterskoler i stedet for bare at kigge akavet på hinanden og spørge ’nå, hvad laver du så?’. Vores tid på efterskole giver et godt udgangspunkt for at begynde en samtale,” siger hun.

Men det fælles referencepunkt er ikke ensbetydende med, at efterskoleklassen isolerer sig, forsikrer hun. ”Vi er nok dem, som snakker mest med kursisterne fra de andre klasser, selvom aldersforskellen kan være stor.

Vi er ekstremt opsøgende af natur, og vi vil bare gerne lære flere nye mennesker at kende,” siger Mia Ingdal Bülow Nielsen.

Klassens stærke fællesskabsfølelse er også en af de ting, som samfundsfagslæreren Philip Preusse har bidt mærke i. ”Der er en særlig hyggelig stemning, og det er en klasse,

man er glad for at skulle undervise. Man mærker tydeligt, at sammenholdet i denne her klasse er stærkere end i flere af de andre klasser,” siger Philip Preusse, mens han bevæger sig rundt mellem grupperne, der i dag diskuterer totalitære ideologier.

I efterskoleklassen fylder gruppearbejde mere, end det er tilfældet i de andre HFklasser. Det skyldes, at kursister i denne klasse er mere ansvarlige, end man er vant til, fortæller Philip Preusse. ”I denne klasse kan man tilrettelægge undervisningen lidt anderledes, fordi man ikke behøver at holde dem i kort snor ved at lave tavlestyret undervisning. Man kan sagtens give dem en opgave og så forvente, at den faktisk bliver løst ude i grupperne, fordi de er ansvarlige, og fordi det er en tryg klasse, hvor man tør stille sig op og tale for hinanden.”

At man er mere tryg i en sammentømret klasse med ligesindede, kan 17-årige Cecilie Ingdal Dinsen skrive under på. ”I folkeskolen var jeg den, der sad nede bagved og ikke turde sige noget, men det har ændret sig. Nu tør jeg pludselig lidt mere, fordi jeg er vant til at snakke med alle,” siger Cecilie og bliver bakket op af Nicholas Ramos på 18 år: ”Da jeg gik i 9. klasse, var jeg i tvivl, om jeg skulle tage ét år som au pair i USA, men tiden på efterskole og i efterskoleklassen har gjort mig mere tryg, når det kommer til at møde nye mennesker og

WWKlassen er

meget sammentømret, og man kan mærke, at folk prøver at sørge for, at det minder om tiden på efterskolen.

17-ÅRIGE ASTA GERT RASMUSSEN

lære nye miljøer at kende.

Det er ikke sikkert, at jeg turde tage til USA, før jeg kom her,” siger han.

Lærerne kan også mærke, at kursisterne er blevet mere modne og selvstændige, siden de begyndte i klassen for ét år siden. Til informationsaftenerne er det dem, der fortæller om skolen, og de står i kø for byde de nye kursister velkomne ved at melde sig som tutorer, fortæller Kirsten-Anne Hoffmann.

I 1. hf-klassen har de i

dansk- og engelsktimerne et retorikforløb, så de bliver i stand til at holde oplæg om efterskoleklassen på deres gamle efterskoler, og i 2. hfklassen er de coaches for de nye efterskoleklasseelever.

Kursisterne er da også enige om, efterskoleklassen har rustet dem, når de skal videre i uddannelsessystemet, og de frygter ikke, at livet udenfor kan komme som et chok for dem, når de dimitterer næste sommer. ”Det er altid øv, når gode ting stopper. Men jeg tror ikke, at det bliver noget problem, for man har fået kompetencerne til at lære nye mennesker at kende. Vi er vant til at snakke med nye mennesker, så jeg er ikke i tvivl om, at det bliver lettere for os at komme til nye steder – både i forhold til uddannelse og i verden generelt,” siger Mia Ingdal Bülow Nielsen.

Men derfor bliver det nu alligevel ikke let at tage afsked med sine klassekammerater, som har været en stor del af ens hverdag de seneste to år, forsikrer Asta Gert Rasmussen: ”Jeg er virkelig bange for, at der opstår et tomrum. Det bliver ligesom på efterskolen, hvor man har fået sig en lille familie, man er nødt til at forJ lade.”

EFTERSKOLEKLASSEN 3 ”Efterskoleklassen” er en toårig HF-klasse på HF-Centret Efterslægten i Københavns Nordvestkvarter.

3 Klassen er for alle, der har afsluttet 10. klasse på en efterskole.

3 Siden klassens oprettelse for ni år siden er frafaldsprocenten dalet år efter år, og i 2015 var den ni procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet.