4 Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013
Mestre i gavmildhed Det er blevet sværere at få danskerne til at bidrage til velgørenhed. Sværest er det i Nordjylland Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk
Modne, veluddannede kvinder er de borgere, som giver flest penge på velgørenhed. Det viser en ny kortlægning af danskernes forhold til velgørenhed, som indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro har fået udarbejdet af Handelshøjskolen i København, CBS, samt Epinion. Robert Hinnerskov er generalsekretær i Isobro og siger, at tendensen til kvindernes udprægede gavmildhed er markant. ”Kvinder er mere rundhåndede end mænd, når det kommer til velgørenhed. Generelt bliver folk mere gavmilde med alderen, og det gælder også for kvinderne. Desuden følges et øget uddannelsesniveau af en øget villighed til at give, hvilket også er tilfældet for kvinder,”
De mest generøse bidragere til velgørenhed er danskere over 55 år. Den nye undersøgelse giver dog ikke et bud på, hvorfor kvindernes giverlyst er større end mændenes, men hos indsamlingsorganisationerne oplever man, at kvinder typisk giver flere mindre beløb til en vifte af organisationer, mens mænd typisk udvælger sig en eller to organisationer, som de støtter op om. ”Og måske giver kvinderne mere, fordi det ofte er kvinder, som arbejder med fundraising og tilrettelægger indsamlingerne,” siger Mette Holm, der er sekretariatschef i Isobro. Undersøgelsen viser, at den typiske dansker forventer at bruge mellem 100 og 200 kroner på velgørenhed i år. Men så er der en lille gruppe danskere, 10 procent af den voksne befolkning, som er såkald-
i l lu st r at i o n : P e t e r M . J e n s e n
SÅDAN STØTTER DANSKERNE VELGØRENHED: 34,1% 28,1% 18,9% 14,9% 4,1% INTERNATIONALE HJÆLPEORG.
KIRKELIGE ORG.
F.eks. UNICEF og Røde Kors
F.eks. Det danske Bibelselskab og Danske Sømandsog Udlandskirker
NATIONALE SOCIALE/ HUMANITÆRE ORG.
NATUR/ MILJØ/ DYRVÆRN ORG.
SYGDOM/ HANDIKAP ORG.
F.eks. MødreF.eks. Red OranF.eks. Kræftens hjælpen og Jule- gutaen og Dyrenes Bekæmpelse og mærkefonden beskyttelse Gigtforeningen
Kilde: Analysen er udarbejdet af CBS for ISOBRO. Den er baseret på en undersøgelse blandt 1028 repræsentative danskere indsamlet via EPINION. /ritzau grafik/
siger han .
te supergivere. De forventer
at give over 2000 kroner, og i
den kategori finder man danskere, som forærer ganske store beløb til velgørenhed. De kirkelige organisationer har mange af disse såkaldte supergivere. ”Kun fire procent af danskerne giver til kirkelige formål, men af vores indsamlingsstatistik kan vi se, at de kirkelige organisationer modtager 16 procent af det samlede beløb, som hvert år bliver givet til velgørenhed,” siger Robert Hinnerskov. Når den kirkelige del af velgørenhedskagen er så stor, skyldes det blandt andet, at flere medlemmer af landets frikirker giver 10 procent af deres bruttoindtægt til deres kirke, og man kan dermed se folk, som giver mellem 20.000 og 50.000 kroner om året.
Mere end hver femte dansker siger nej tak, når de møder en indsamlingsbøsse. 22 procent siger i undersøgelsen, at de ikke donerer penge til velgørenhed. Nordjylland er den region, hvor flest danskere afviser at støtte indsamlinger. I undersøgelsen har man spurgt de danskere, som ikke giver penge til velgørenhed, hvad der afholder dem fra at bidrage. Det mest brugte argument er, at man ikke har overskud i sin egen økonomi til at støtte andre. At man ikke tror, at pengene bliver anvendt optimalt, eller ikke
WW Kvinder er
mere rundhåndede end mænd, når det kommer til velgørenhed. Generelt bliver folk mere gavmilde med alderen, og det gælder også for kvinderne.
Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO
tror, at det er de rigtige, som modtager støtten, er også udbredte årsager til at afvise at donere. Spørger man det solide flertal af danskere, som giver penge til indsamlingsorganisationer, svarer de, at de giver af sympati for en sag, og fordi de gerne vil støtte op om en god sag. Generelt er det blevet lidt sværere at samle penge ind blandt danskerne. I reklamebranchen taler man om, at det er blevet dyrere at få kundernes opmærksomhed, og andre undersøgelser har vist, at flere danskere er ramt af, hvad eksperterne beskriver som ”reklamelede”.
Med den nye undersøgelse har indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ønsket at se, hvorvidt danskerne har nået et mætningspunkt i forhold til budskaberne fra diverse velgørende organisationer. Og ifølge undersøgelsen er nogle typer af indsamlingsorganisationer for tydelige med deres opfordringer om bidrag. Det gælder særligt de internationale hjælpeorganisationer. Sygdoms- og handicaporganisationerne mødes ikke med samme mæthed på reklamefronten. Mens reklamebudskaber mødes af en voksende skepsis, kan mødet med en engageret ildsjæl kalde giverlysten frem. Søgninger på internettet er nummer to på listen, mens den tredje mest udbredte motivation til at donere penge er, at man har læst en artikel i pressen om en sag. Hvis danskerne er ramt af reklamelede, og pengene til velgørenhed ikke skal rejses gennem opfordringer til at give et beløb, hvad kan man så gøre? Det spørgsmål belyses også i undersøgelsen. Mere end fire ud af 10 svarer, at de gerne vil støtte ved at købe noget, som kan støtte sagen. Det kan være gummistøvler med et logo for en bevægelse eller en sommerhat i en genbrugsbutik.