18 Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016
Danskerne har øje for det globale, når de testamenterer Mens sygdomsbekæmpende og nationale humanitære organisationer gik glip af en større del af danskernes arv i 2010-2014, oplevede især miljø- og internationale hjælpeorganisationer store stigninger i samme periode, viser tal fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro Af Casper Pilgaard Christensen pilgaard@k.dk
Danskernes villighed til at testamentere til velgørenhed var stort set uforandret fra 2010 til seneste opgørelse i 2014. Til gengæld fik internationale hjælpeorganisationer og foreninger med et globalt sigte en langt større bid af kagen. Det kunne tyde på, at danskerne i højere grad tænker globalt, når arven skal fordeles til velgørenhed. I 2014 arvede velgørende organisationer næsten en halv milliard kroner fra danske velgørere. 489 millioner kroner for at være præcis. Det er stort set uændret i forhold til 2010, hvor 488 millioner blev doneret til velgørenhed, men langt flere penge gik i 2014 til internationale hjælpeorganisationer. Robert Hinnerskov er generalsekretær i Isobro, der hvert år indsamler tal fra landets største hjælpeorganisationer. Tallene samles under fem kategorier: national hjælp, kirkelige organisationer, sygdomsbekæmpelse og handicaphjælp, international hjælp og endelig organisationer rettet mod dyrevelfærd og miljø. Og de to sidstnævnte områder er altså gået markant frem på bekostning af de tre førstnævnte. Selvom Robert Hinnerskov påpeger, at tallene ikke siger noget om, hvilke mærkesager, der er oppe i tiden her og nu, så flugter de dog med udviklingen de senere årtier. ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at testamenter ikke tegner et nutidsbillede, da de oftest er tegnet, adskillige år før arven tildeles. Så tallene siger først og fremmest noget om, hvordan danskernes bidrag har udviklet sig de senere årtier, og er altså ikke et øjebliksbillede her og nu. Men stigningerne i bidraget til de internationale hjælpeorganisationer og foreninger, der beskæftiger sig med miljø og dyrevelfærd, harmonerer da med nogle af de områder, der ofte har været en del af debatten i de senere årtier,” forklarer Robert Hinnerskov.
Adjunkt ved institut for sociologi og socialt arbejde på Københavns Universitet Morten Frederiksen påpeger, at man skal være varsom med at tolke på tallene, da der er store udsving fra år til år. En enkelt stor donation fra en venlig sjæl kan derfor rykke
0 I stigende grad er det de globale hjælpeorganisationer, der vinder danskeres gunst. I hvert fald er arven til disse organisationer, som for eksempel FN’s Flygtningehøjkommissariat, vokset. Også dyrevelfærd, for eksempel arven til landets dyreinternater, er vokset, mens det ser anderledes ud for sygdoms- og handicaporganisationerne og de kirkelige organisationer. – Begge fotos: Scanpix.
WW De, der vælger
at donere, er ofte personer med et højere uddannelsesniveau og også et erfaringsgrundlag, der gør, at de er mere orienteret ud mod verden.
Mette Porskær Winther, senioradvokat
meget for den enkelte organisation. Han mener dog, at det er værd at hæfte sig ved skredet fra det nationale til det internationale. ”For de internationale organisationers vedkommende er beløbene så store, at man med relativt stor sikkerhed kan tale om en udvikling. For de nationale organisationers vedkommende er beløbene til gengæld meget små, og de er derfor meget påvirkede af
udsving, og det øger usikkerheden. Omvendt er det interessant, at der har været et fald hvert eneste år i perioden, så det øger sandsynligheden for, at man kan tale om en udvikling.” Morten Frederiksen mener ikke, man med sikkerhed kan tale om, at det er udtryk for, at den almindelige dansker er blevet mere internationalt orienteret, men at det lige så vel kan være udtryk for, at nogle organisationer har været bedre til at markedsføre sig på bekostning af andre. Ifølge ham kan det også sige noget om, hvem der vælger at donere til velgørende formål i deres testamente. ”De fleste, der skriver testamente, har nået en vis alder og dermed også gjort sig visse erfaringer. At formuen, der gives til internationale hjælpeorganisationer, er blevet så meget større, kunne være en indikation på, at giverne har et større globalt udsyn enten på grund af deres erfaringsgrundlag eller uddannelsesniveau,” forklarer han. Mette Porskær Winther er senioradvokat ved advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med testamen-
K atte Tobias
ter. Hun kan godt nikke genkendende til Morten Frederiksens karakteristik. ”De, der vælger at donere, er ofte personer med et højere uddannelsesniveau og også et erfaringsgrundlag, der gør, at de er mere orienteret ud mod verden,” forklarer hun og uddyber, at det praktiske også har betydning. ”Det spiller også en stor rolle, hvem der ellers står til at arve, for beskatningen af arvingerne handler om deres relation til den afdøde. En ægtefælle er fritaget for afgifter, mens forældre og børn beskattes efter den laveste takst. Derfor vælger mange uden ægtefælle, børn eller forældre helt eller delvist at donere pengene fremfor at lade eksempelvis søskende arve, også fordi de på den måde selv kan bestemme, hvad pengene går til. Disse skattefordele er mange organisationer også blevet bedre til at oplyse om,” forklarer Mette Porskær Winther.
Hun tror, at de fleste mennesker, som har børn, også i fremtiden vil prioritere børnene over eksempelvis velgørende formål, men hun peger dog på én gruppe, som er be-
gyndt at bryde med den tendens. ”Jeg oplever i stigende grad, at yngre mennesker, som har arvet eller oparbejdet en stor formue, levner plads til velgørende formål i deres testamente, også selvom de har børn. Det var ikke tilfældet tidligere, og det kunne tyde på, at der er større accept af, at der er behov for hjælp generelt,” siger Mette Porskær Winther. Robert Hinnerskov fra Isobro mener også, at der blandt danskerne er adskillige eksempler, der giver forsigtig anledning til optimisme i fremtiden. ”Generelt kan man sige, at vi efter nogle år med fald i arvebidragene til velgørenhed er nået tilbage på et stabilt niveau, og det skyldes blandt andet, at organisationerne har øget deres synlighed og oplysning til danskerne. Arv og testamenter viser kun noget af billedet, når det gælder danskernes gavmildhed, men vi oplever også fremgang hos mange foreninger, når det gælder medlemstal, kontingenter og bidragydere. Så alt i alt er der tegn på, at der er positive udsigter for fremtiden.”
Udviklingen i arv til velgørenhed fra 2010 til 2014 33Internationale hjælpeorganisationer er steget fra 88 til 124 millioner kroner. 33Natur, miljø og dyrevelfærd er steget fra 42 til 61 millioner kroner. 33Sygdoms- og handicaporganisationer er faldet fra 294 til 253 millioner kroner. 33Organisationer med et nationalt, socialt eller humanitært sigte er faldet fra 23 til 12 millioner kroner. 33Kirkelige organisationer er faldet fra 41 til 39 millioner kroner. Kilde: Isobro