8â|âKunst&Kultur
Kristeligt Dagblad LĂžrdag 9. oktober 2021
Sig det med blomster Arkens tematiske udstilling om kunstnernes skildring af blomster er bĂ„de ĂŠstetisk frapperende, sanseligt underfundig, videnskabelig optaget â og Ăžkokritisk moraliserende
anmeldelse 4 stjerner HENRIK WIVEL kultur@k.dk
Blomster har til alle tider vĂŠret et motiv i kunsten. For der er ingen ende pĂ„, hvad mennesket kan sige med blomster. Den blomstrende flora kan tillĂŠgges allehĂ„nde betydninger og ses som tegn pĂ„ alt fra eros til dĂžd, vild vĂŠkst og kultiveret dannelse. I den nederlandske barok indgik blomster i de overdĂ„dige âstillebenâ og ânature morteâ, der som navnet siger, var pĂ„mindelser om, at materiel overflod ikke nĂždvendigvis var identisk med Guds forsyn og frelse, tvĂŠrtimod. SkĂžnheden rummede sin egen undergang. Dybest set er der ikke sket sĂ„ voldsomt mange ĂŠndringer i opfattelsen i de seneste 400 Ă„rs kunsthistorie. PĂ„ Arkens aktuelle tematiske udstilling âBlomsten i kunstenâ er 1600-tallets calvinistiske protestantisme aflĂžst af Ăžkokritisk moraliseren, og Bibelens dommedagssyner af det skrĂŠkslagne blik pĂ„ klimaforandringernes tilsyneladende uafvĂŠrgelige kurs mod katastrofen. Men nu er det jo sĂ„dan med bĂ„de kunstnerne og blomsterne, at man nok kan sĂŠtte dem til at dĂž i en kuratorisk vase pĂ„ det museale bord. De vĂŠkster alligevel og formerer sig vildt og ustyrligt ud over alle kultiverende hensyn og velmente forsĂžg pĂ„ diagnose og artsbestemmelse. Som salmisten H. A. Brorson skrev: âGik alle konger frem pĂ„ rad, i deres magt og vĂŠlde, de mĂŠgted ej det mindste blad at sĂŠtte pĂ„ en nĂŠlde.â Naturen underlĂŠgger sig ikke velmenende magtviljer, lige sĂ„ lidt kunstnerne, nĂ„r de tolker, mimer, forvansker, forskĂžnner, stiliserer og problematiserer naturen og blikket pĂ„ den. Arken skal roses for at have sammensat en differentieret udstilling af blomsten i kunsten, der rĂŠkker fra romantikken over naturalismen og symbolismen til popkunsten og konceptkunsten og dermed de seneste 200 Ă„rs kunst. Her er alt fra J.L. Jensens nysselige buketter til Hilma af Klints spiritistiske syner, Andy Warhols flower power og Thomas Demands sirligt âkunstigeâ dam med Ă„kander. Og det tvetydige ind imellem med de sĂŠre hybrider af Odilon Redon, Johannes Holbek og Edvard Munch, hvor mennesket i sig selv er en slags plante, der gror, forvikler og forgrener sig uheldsvangert. For slet ikke at tale om Kristian Zahrt-manns overdĂ„digt dekadente billede af den nĂžgne Adam, der bader i et lyserĂždt flor af blomster i et sandt syndefald af et maleri. Ăjet kan finde skĂžnhed i Claude Monets Ă„kander, Berthe Morisots stokroser og Anna Sybergs vidunderlige vilde roser. Udstillingens mest frapperende og sigende vĂŠrk er
0 J.L. Jensen: âNature morte med blomster i antik vase pĂ„ marmorbordpladeâ, 1834. â Foto: Thorvaldsens Museum.
0 Hilma af Klint, âVid betraktandet av blommor och trĂ€dâ, 1922. â Foto: Moderna Museet, Stockholm, Sverige/ Stiftelsen Hilma af Klints Verk.
imidlertid for denne signatur Rune Bosses helt nye 2021-installation âPlante minderâ, hvor han har puttet blomster og planter i klorin i nogle store vinballoner af klart glas. VĂŠrket er som de klassiske stilleben smukt med forfaldet og forgĂŠngeligheden indbygget i sig. Planterne bleges langsomt i klorinen og lyset, men de forsvinder aldrig helt. De er reminiscenser af naturen, en rest, et ressentiment â en nagende sentimental og samtidig nĂ„deslĂžs gestus fra kunstnerens side. Der er tillige et uhyre smukt og ĂŠstetisk renfĂŠrdigt maleri af Astrid Holm fra 1914 af den sorte kvinde Rose, der dĂŠkker bord. Med blomster. Tydeligvis Gauguin-inspireret, selvom det nĂždvendigvis mĂ„ falde for det kritiske post-koloniale blik i hovedkurator Dea Antonsens utidige og postulerende katalogtekst. LĂŠs den ikke, men spring til Gry Hedins perspektivrige artikel, hvor hun redegĂžr for de seneste 200 Ă„rs naturvidenskabelige, filosofiske og kunstneriske tolkninger af planternes, blomsternes og i bredere forstand naturens vĂŠsen og metamorfoser. Gry Hedin pĂ„peger heri, at nutidens ĂžkodrĂžmme om ârewildingâ â eller âgenforvildningâ, som det kaldes pĂ„ dansk â ikke adskiller sig synderligt fra Jean-Jacques Rousseaus og siden romantikernes utopi om den vilde, uberĂžrte natur. Men findes sĂ„dan en? Der er ingen ufordĂŠrvet naturtilstand. Hvad er det for en natur, vi skal bevare og genoprette, nĂ„r den danske natur som al anden natur til stadighed ĂŠndrer sig? Og tillige er kultiveret igennem Ă„rtusinder. Arkens udstilling rejser sĂ„ledes essentielle er-
kendelsesmÊssige spÞrgsmÄl og er bedst, nÄr den ikke selv be-svarer dem, men lader kunsten og kunstnerne blomstre med en egen fortolkningsmÊssig egenart, sanselighed og radikalitet. De seneste Ärtier har budt pÄ adskillige af den slags tematiske blomsterudstillinger. Alene herhjemme lagde Louisiana for i 2004 med en herligt nydelsessyg svÊlgen i verdenskunstens blomster. Statens Museum for Kunst fulgte op i 2013 med en udstilling, der flugter den aktuelle, og i 2014 satte museet for kunstnere som Alhed Larsen og Anna Syberg, nemlig museet i Faaborg, blomsterbillederne ind i en poetisk kontekst. Arkens udstilling rummer meget, men langt fra det hele. Der er en kunstnerisk arts-uendelighed af vÊrker at tage af. Arken har taget nogle udmÊrkede greb ned i denne opdyrkede og gennemgÞdede genre og de tilliggende overdrev, hvor vÊkster gror og blomstrer pÄ andre mÄder. Udstillingen er J ikke blot til lyst, men ogsÄ til tanke.
Blomsten i kunsten. Hovedkurator: Dea Antonsen. Katalog med bidrag af Christian Gether, Dea Antonsen, Lorraine Daston, Monika Bakke, Rasmus KjĂŠrboe, Isabel Kranz, Gry Hedin og SĂžren Thorlak Madsen. 112 sider. Arken Museum for Moderne Kunst, IshĂžj. Til den 9. januar 2022.
2 Alhed Larsen, âRhododendronâ, uden Ă„rstal. â Foto Jens Frederiksen/ Johannes Larsen Museet.
