www.Kolonihaven_2_2025_FINAL.pdf by Kolonihaveforbundet

Kolonihaven

Skab et TØRKETÅLENDE STAUDEBED

Et bæredygtigt kolonihavehus designet af arkitekterne EMMA OG KASPER

Kolonihaveforbundet på FOLKEMØDET – se hele programmet

Hvem er kolonihavefolket?

Læs resultaterne fra vores medlemsundersøgelse

KONTAKT

HOVEDKONTOR OG REDAKTION

Smedeholm 13 C, 2. th. 2730 Herlev

Tlf. 38 28 87 50 info@kolonihave.dk www.kolonihaveforbundet.dk

Forbundskontoret, tlf.: 38288750 kl. 10-12. Jura, for kreds- og bestyrelsesmedlemmer: Se telefontider under ’kontakt’ på hjemmesiden. Din Forsikringsmægler, tlf.: 41303000 kl. 09-16. Fredag: forbundstelefon lukket. Personlige henvendelser sker efter aftale.

ANNONCEEKSPEDITION

Front Media

Tlf. 22 76 70 81 jan@frontmedia.dk www.frontmedia.dk

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

facebook.com/kolonihaveforbundet

@kolonihaveforbundet linkedin.com/company/kolonihaveforbundet

REDAKTION

Forbundsformand Karsten Kehlet (ansvarshavende)

Nanett Paameyer Winkler (redaktør)

Mail: kommunikation@kolonihave.dk

ANSVAR

Hvor intet andet er nævnt, er illustrationer af artiklens forfatter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indhold, der indsendes uopfordret til Kolonihaven. © Alt materiale i dette blad er beskyttet af lov om ophavsret og administreres af Kolonihaveforbundet.

FORSIDEFOTO

Mathias Emil, @mathias.emil

LAYOUT

Novagraf A/S Eftertryk er ikke tilladt

TRYK

Stibo Complete

OPLAG

Ca. 38.500

ISSN 2794-5847

Oase af fred og ro

I en verden præget af uro og højt tempo står kolonihaven som et bestandigt frirum og et sted, hvor håbet spirer.

I denne leder deler jeg mine refleksioner om fred, fællesskab og vigtigheden af at lytte – både til hinanden og til os selv.

AF KARSTEN KEHLET, FORBUNDSFORMAND

Der er jo nok af mørke skyer og uroligheder på verdensplan lige nu. Hverdagen fyldes af beskyldninger og trusler landene imellem. Så for mig er kolonihaven – lige for tiden – et tiltrængt helle. Det er dér, jeg søger hen for at få ro i hovedet. Det er så befriende bare at sidde på en bænk i min have og nyde solen – eller lige at rejse sig for at grave en gammel rose op – alt imens mine tanker kredser om, hvorvidt jeg skal vande, eller om de har lovet regn.

I denne oase af fred og ro får jeg stille og roligt håbet tilbage, og jeg begynder at tro på, at min unge nabo og hans børn –ligesom jeg – fremover vil leve mange år i en fredelig verden. Ja! Det er jo noget, livet i kolonihaver gør ved os. Det bygger os op, det giver os livslyst og håbet tilbage.

LYT MED RESPEKT – TAL MED OMTANKE

Da jeg på Kolonihaveforbundets kongres i 2022 fremlagde mit bud på et formandsprogram, var en af mine mærkesager, at jeg ville arbejde for, at vores kommunikation med hinanden skulle foregå i en behagelig, saglig og venlig tone – både internt og udadtil. Dette projekt har jeg taget med ind i strategiudvalget, som siden har arbejdet med at udvikle en plan for sagen.

Det første skridt var at debattere temaet på hovedbestyrelsesmødet i april. Her drøftede vi både verbale og nonverbale reaktioner, når medlemmer – eller os selv – rejser sig op og taler på vores møder. Der blev især sat fokus på, hvordan vi alle kunne lytte, uden at reagere negativt på den, der talte, fx med rullende øjne, gab, mobilen fremme eller andet.

Det er jo på mode at sige: "Tal ordentligt!" Men efter indspark fra vores strategiudvalg tænker jeg, at overskriften hos os fremover skal hedde: "Lyt ordentligt."

Stor tak til Lars Pihl fra kreds 1, der på yderst professionel vis ledte os igennem dette spændende tema.

EN PODCAST OM KOLONIHAVELIV,

FÆLLESSKAB OG HAVEDYRKNING

Apropos det med at lytte, så har vi i den seneste tid arbejdet på at udvikle en helt ny podcastserie til jer medlemmer. Forskellige personer med

tilknytning til kolonihaver, fagpersoner, kolonister og politikere, vil via dette lydmedie dele deres kolonihaveperspektiver med jer.

Podcasten kan I allerede lytte til nu – det kan I læse mere om i bladet. Jeg håber, I vil tage godt imod den. Personligt ser jeg meget frem til at høre ægte, tankevækkende, sjove og rørende fortællinger om kolonihavelivet.

MEDLEMSUNDERSØGELSE MED STOR RESPONS

Vi har fået mange tilbagemeldinger på vores medlemsundersøgelse, som kørte over nogle uger her i foråret. Her modtog vi over 7.600 besvarelser fra jer medlemmer.

Tak til alle jer, som har taget jer tid og svaret. Tak for seriøse bud på at beskrive forhold, I ønsker ændret eller forbedret. Det bliver taget til efterretning, og jeres besvarelser bliver videregivet til strategiudvalget. Her vil udvalgets medlemmer arbejde videre med dem – så dette vil I helt sikkert høre mere om i fremtiden.

VI SES PÅ FOLKEMØDET

Men nu – i den nærmeste fremtid, præcis i dagene 12.-14. juni – vil vores forbund være at finde på Folkemødet i Allinge på Bornholm. I skrivende stund er vi ved at lægge sidste hånd på programmet, og det tegner rigtig godt.

Vi ser frem til nogle spændende dage med gode, interessante debatter, samtaler og quizzer – og forhåbentlig med besøg af rigtig mange.

Kolonihaveforbundets stand ligger i baghaven af Folkemødehuset, så det vil være nemt for jer at finde os. Læs mere om programmet her i bladet.

Rigtig god sommer til jer alle – med masser af sol, nærvær og muntre øjeblikke i kolonihaven.

I 2025 kørerKolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.

Et charmerende orangeri

med pelargonier og atmosfære

Lotte nyder at være i orangeriet og arbejde med indretning. Her kan hun udfolde sin passion for pelargonier.

Orangeriet er en vigtig bygning, som skaber en dejlig atmosfære i Lottes kolonihave. I dag – nogle år efter opførelsen – er det fuldt integreret i havens beplantninger.

Lotte har været kolonist i mere end 20 år, og for få år tilbage blev hendes kolonihave beriget med et fantastisk orangeri til varmekrævende planter og

en hyggelig atmosfære for mennesker. Det blev et kærkomment rum for en kolonist med et stort hjerte for planter og stilleben.

AF ALLAN KRISTOFFERSEN, HORTONOM, PLANTERI.DK

Lotte drømte længe om et glashus i sin kolonihave. Hun forestillede sig et orangeri med plads til dyrkning af varmekrævende planter og en spændende indretning. Det lille 4-5 kvadratmeter drivhus med lav dør og et trykkende tag var blevet for småt. Desuden ville et orangeri give Lotte mulighed for at udfolde sin kreative forståelse for indretning og give hende bedre plads til at dyrke pelargonier.

PLANLÆGNINGEN

Der er ofte god tid på en ferie, og i det skarpe lys på Tenerifes bjergskråning blev de første streger slået, tanker tænkt og idéer fra internettet blev vendt med en god ven. Rammerne for orangeriets materialer og stemning var allerede på plads. De kom fra Lottes tanker og indre billeder om, hvordan det skulle se ud. Genbrugstanken var ikke uvæsentlig – og dét at skabe noget nyt af gamle vinduer vægtede højt. En genanvendelse

af de charmerende Hasle-klinker som gulv i et orangeri havde også længe været en drøm for Lotte. Et par eksisterende haveskure hjalp til, at orangeriets omgivende rum også blev fornyet og forbedret. Mellem tre bygninger kunne Lotte skabe en hyggelig gårdsplads, som hun kalder området.

HJEMME IGEN

Sydens sol havde skabt et stærkt grundlag for at arbejde videre med projektet tilbage i Danmark. Det var let at teste orangeriets placering, kontakte kolonihavens bestyrelse for tilladelse, søge materialer og finde en dygtig handyman, der i samarbejde med Lotte kunne gøre projektet til virkelighed. Lotte var heldig at finde alle vinduerne ét sted og brugte nogle aftener på at kombinere dem, så de blev udnyttet til det optimale. En patineret dør blev fundet på et loppested. Skelettet og orangeriets tag blev lavet af nye materialer. Foråret blev brugt

på byggeprojektet: Lotte, handyman’en og gode venner kom i mål inden sommeren for alvor begyndte. Rejsegilde og indvielse blev afholdt på en lun junidag, hvor deltagere i projektet, familie og venner blev inviteret til lækker mad og boblevand.

SÅDAN BRUGER LOTTE ORANGERIET

Noget af det, Lotte glæder sig mest over, er, at agurk- og tomatplanterne kan vokse meget højere op, end det var tilfældet i det lille drivhus. Der er også blevet mere rum til pelargonierne, som præsenterer sig flottere end før. Lotte har også et par stole i orangeriet, som mest kommer i brug i forsæsonens kolde og blæsende forårsdage. Her kan man søge læ for vinden og måske endda suge lidt opsamlet varme til sig over en kop kaffe.

De spiselige drivhusplanter, siddepladserne og pelargonierne samler Lotte visuelt ved at dekorere orangeriet med stilleben, som hun lægger stor omhu i. Hun elsker at se forandringen fra det vintertomme orangeri til et dekoreret rum. Undervejs i sæsonen ændrer Lotte ofte på stilleben, som forandrer oplevelsen og giver rummet ny energi.

Orangeriet er også i brug om vinteren, hvor Lotte bruger det til overvintring af krukkeplanter. Her kan de stå lyst og tørt og slippe for vintervejret.

Hvem:

Lotte

Hvor:

Vasen, Haveforening i Randers NV med ca. 200 haver

Hvad:

Glashus til plantedyrkning og stilleben

Hvornår:

Kolonihaven er besøgt i august 2024

Det har været en stor glæde for Lotte at se tomatplanterne vokse i vejret.

Det er dejligt at kunne tage sig et lunt hvil fra havearbejdet. Især i sæsonens første køligere periode i kolonihaven.

KONFLIKTMÆGLEREN FORTÆLLER:

”Hun skræmmer alle andre væk”

AF BIRGITTE RAVN OLESEN, KONFLIKTMÆGLER, CENTER FOR KONFLIKTLØSNING

Brian ringer, fordi han er vred over, at en enkelt havelejer ødelagde generalforsamlingen for hele haveforeningen. Flere udvandrede undervejs!

Han fortæller, at Mette fra foreningen igennem flere år har forpestet foreningens generalforsamlinger: ”Hun snakker fanden et øre af, hun har meninger om alt, og hun virker ikke til at kunne mærke andres irritation. Hvis man prøver at afbryde, snakker hun bare videre. Det er, som om hun tror, at hvis blot hun bliver ved med at tale, så vil vi forstå og give hende ret.”

Brian fortæller, at de i løbet af de sidste tre år har fået en del nye havelejere, og at flere – efter bare én generalforsamling –har sagt, at de ikke vil komme mere.

Problemet er, siger Brian videre, ”at Mette ofte har noget at have sine kommentarer og sin kritik i – fx når hun mener, at foreningen burde have forudset en lokalplan, som vil lukke en sti ind mod kolonihaveforeningen. Andre gange har hun bare en anden holdning, men mønstret er det samme: Hun taler og taler og taler.”

Vi når sammen frem til, at Mette har brug for at opleve respekt og få hjælp til at forstå, hvordan dynamikken er på generalforsamlingerne. Brian foreslår, at han før næste generalforsamling vil tage et møde med Mette, når dagsordenen er klar. Her vil han bede om alle hendes kommentarer, forslag og gode råd – fordi de kan være nyttige for bestyrelsen. Samtidig skal Mette være med på at aftale, hvordan hun deltager, og hvordan det er OK at stoppe hende, hvis hun har svært ved at overholde aftalen.

GODE RÅD

TIL AT STYRE GENERALFORSAMLINGEN, NÅR NOGLE ER MEGET TALENDE

◗ Sørg for at have en upartisk dirigent, som alle kan have tillid til.

◗ Dirigenten fortæller ved generalforsamlingens begyndelse, hvordan hun vil styre mødet, og hvad hun vil gøre, hvis argumenter og holdninger kører i ring.

◗ Dirigenten kan sige, at hun stopper og skrider til afstemning, når hun ikke hører nye argumenter. Hermed er der ikke flere, som kan få ordet til punktet.

FÅ KONFLIKTFAGLIG VEJLEDNING GENNEM KOLONIHAVEFORBUNDET

◗ I hele den åbne havesæson kan alle medlemmer af Kolonihaveforbundet få telefonisk konfliktmægling hos Birgitte Ravn Olesen, som er forbundets tilknyttede konfliktmægler. Skriv til hendes mail på bro@konfliktloesning.dk, og hør mere.

◗ Haveforeningsbestyrelser samt kredse kan tilmelde sig Kolonihaveforbundets konflikthåndteringskurser og blive bedre rustet til at tackle konflikter i dagligdagen ude i foreningerne. Læs mere om vores kurser på kolonihaveforbundet.dk.

Få et effektivt og støjsvagt klimaanlæg

Så stille at du glemmer, at den er der Minimalistisk og moderne design Energieffektivitet på op til A++

Sølvfilter fjerner allergener og renser luften

3D-luftstrøm fordeler luften i hele rummet Onecta App giver mulighed for remote styring

Ekstra god samlet pris netop nu!

10.999 DKK*

*efter indløsning af cashback på 500 DKK

Telefon. 53540317 | www.varmepumpepartner.dk

Se mere og køb direkte på www.varmepumpepartner.dk

Byg dit eget plantebord

TEKST OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST & HAVESKRIBENT

Der findes mange små planteborde i byggemarkederne og på planteskolen. De er ofte vældigt søde og har måske tilmed en praktisk bordplade af zink, som kan være fine til mange formål. Ofte er de dog både for spinkle, for vakkelvorne og for dårligt konstruerede til at kunne holde til at stå ude hele året eller til at være en karakterfuld rumdeler i haven.

Her får du en guide til at bygge dit eget solide plantebord. Guiden tager udgangspunkt i mit eget bord, der fungerer som praktisk og velindrettet udekøkken, men kan også bruges som arbejdsplads, opbevaring, plantebord eller andet. Spildes der på bordpladen af fliser, er det nemt at skylle væk med vandslangen, og den praktiske hylde sikrer god plads til opbevaring.

Bordet kan også bygges lavt og i stedet fungere som en bænk. Man kan vælge at lægge en hynde og nogle puder og bruge den som siddebænk eller daybed. Som bænk er opbygningen et rigtig fint sted at stille blomsterkrukker, eller man kan kaste sig ud i at lave en lille krydderurtehave i krukker. Den idé er prøvet, testet og er et skønt input til enhver kolonihave. Med plantebordet er der bestemt ingen risiko for, at en tyv render afsted med det en sen nattetime. Bordet er bundsolidt, og har du en god balance, kan du snildt danse på det!

Det skal du bruge til plantebordet:

• Traller i målene 220x49 cm, 2 stk.

• Lecablokke i målene 49x19x15 cm, 10 stk.

• Betonfliser, gerne genbrug i målene 50x25x5 cm, 9 stk.

Sådan gør du:

• Planér området, hvor dit bord skal stå.

• Læg trallen ud, og mål op til dine lecablokke.

• Lecablokkene skal stå solidt, så der under dem kan stampes grus el.lign.

• Blokkene stables tre i højden for hver ende af trallen.

• Oven på lecablokkene lægges en tralle.

• På trallen lægges yderligere to lecablokke i hver ende.

• På blokkene lægges den sidste tralle.

• Oven på trallen placeres fliserne.

• Fliserne lægges tæt, og udgør bordpladen.

• Dit nye plantebord er færdigt. – rigtig god fornøjelse!

AN Fritidshuse

Få kvalitet, frihed og personlighed i ét – tilpasset helt efter dine ønsker.

• Design selv online

• Hurtig prisoversigt

• Skræddersyet størrelse, tag og stil

Vi gør drømmen nem – du drømmer, vi bygger.

Skriv til os på info@anfritidshuse.dk og kom i gang i dag!

Kæmpe kampagnetilbud – nøglefærdigt kolonihavehus!

Lige nu tilbyder vi et helt unikt kolonihavehus til en exceptionel kampagnepris

– uden at gå på kompromis med kvaliteten.

40 m² nøglefærdigt hus:

Designet er særligt udviklet for at holde prisen helt i bund – og vi har ikke gået på kompromis med håndværket! Bemærk:

• Huset kan spejlvendes men der kan ikke ændres i designet, mål osv.

• Tilbuddet kan ikke sammenlignes med vores øvrige modeller

• Et perfekt valg for dig, der ønsker et prisvenligt kvalitets-hus – hurtigt og enkelt.

Fundament og kloakering er ikke inkluderet i prisen. Billede i annoncen er ikke en del af kampagnen.

www.anfritidshuse.dk

Hold på vandet

Vand sparsomt, klogt og hold jorden dækket

TEKST OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)

Med klimaforandringerne skal vi vænne os til, at vandet kommer anderledes fordelt i løbet af året, og vi vil opleve flere og længere tørkeperioder. For køkkenhavedyrkeren betyder det, at jorden skal kunne rumme mere vand i dybden og holde på fugten i overfladen.

DET SÅRBARE FORÅR

I foråret ligger en del af jorden i køkkenhaven bar og er særligt sårbar. Det kan derfor være en fordel at forkultivere frem for at så direkte. Forkultivering giver planterne forspring i drivhuset eller i mistbænkens beskyttede miljø, så man ikke behøver at bakse med at få frø til at spire i den ofte tørre køkkenhavejord. For de afgrøder, man vælger at så direkte (fx rodfrugterne), kan man forberede bedet ved at blande lidt velomsat kompost i det øverste jordlag. Herefter overbruses

bedet med vand og dækkes med plastik eller to lag fiberdug 1-2 dage før såning. Bruger man plastik, skal det fjernes, men fiberdug kan godt blive på efter såning som beskyttelse for både sol og regn, indtil kimbladene er oppe.

I bede, hvor der skal plantes forkultiverede småplanter ud, kan man lade vinterens jorddække ligge og plante direkte ud i det. Hvis køkkenhaven er nystartet, kan man sprede afklip fra græs, visne blade, halvt omsat kompost eller ukrudtsplanter fra årets første lugning ud på bedet og blot lave huller i det, så de små planter plantes nede i jorden og ikke i jorddækket.

FORBERED SOMMERTØRKE

I sommervarmen kan man være tilbøjelig til at forkæle planterne med hyppige sjatvandinger. Men overfladisk vanding forbruger mere vand og fremmer et

Der

grundigt ved udplantning og straks efter dækkes med dødt plantemateriale.

Halm, græsafklip, staudetoppe, visne blade eller hækafklip er rigtig gode til at holde på fugten og fodre livet i køkkenhavens jord.

overfladisk rodsystem, som efterfølgende gør planterne sårbare over for tørke. Det er mere effektivt på lang sigt at give en god portion vand ved udplantning og dække jorden straks herefter. Hvis man rammer en tørkeperiode, kan man vande grundigt lige omkring planten (en mængde svarende til 30 l/m2). Det udvikler rodnettet i dybden og nedsætter vandtabet.

Vand tidligt om morgenen for at undgå fordampning. Så kan planterne nå at tørre i løbet af dagen, og dermed mindskes risikoen for skimmelangreb. Vand med en blød stråle, så jorden ikke klasker sammen, og vandet løber af på overfladen. På større arealer er drypvanding eller siveslanger den mest effektive og skånsomme måde at få vandet til at sive langsomt ned i jorden lige der, hvor planterne kan bruge det.

forsommeren

store dele af køkkenhavens jord bar.

skal derfor vandes

Drømmer du om et fritidshus, der er bygget efter

dine drømme?

Historien om dit fritidshus begynder her.

Hos KB Fritidshuse kan du vælge mellem SelvByg, MedByg eller FærdigByg – og altid være sikker på materialer i topkvalitet, præcise byggetegninger og personlig rådgivning. Uanset om det er 48m², 55m² eller 60m², gør vi det nemt og trygt at realisere din drøm.

Kolonihaveliv og -lov

AF KARSTEN KEHLET, FORBUNDSFORMAND

På mine ture rundt i landet, hvor jeg mødes med jer kolonihavefolk, støder jeg ofte på spørgsmål om regler og love vedrørende livet i kolonihaverne. Spørgsmålene er mangeartede og tit med en undertone af: ”Jeg ved det egentlig godt, men kan det nu passe, eller gælder det også for mig?” Til mine svar udtrykker flere af jer også: ”Øv, skal kolonihavelivet leves i lovens skygge?”

Men jeg kan love jer, at sådan ser jeg det slet ikke. I min optik udgør love og regler tilsammen en ramme om vores liv i kolonihaven. En form for færdselsregler, der gør det lettere for os alle sammen at leve side om side og bare nyde og dyrke vores haver.

Så på baggrund af jeres spørgsmål, hvor jeg af og til sporer en usikkerhed i forhold til loven om kolonihaver, og en usikkerhed om, hvad en kolonihave egentlig er for en størrelse, vil jeg her forsøge at beskrive og belyse, hvilken betydning kolonihaveloven har for livet i vores kolonihave.

Jeg vil samtidig komme ind på, hvilket ansvar der følger med det at have en kolonihave. Til sidst vil jeg fortælle lidt om den lille lod jord, du har, der sammen med alle dine naboers udgør jeres haveforening.

LOVEN FOR LIVET I HAVEN

I Danmark har vi en lov, i daglig tale kolonihaveloven, som er vedtaget af Folketinget. Denne lov, som beskriver formålet med kolonihaver, gælder for alle kolonihaver og er vores øverste vejledning i, hvordan vi lever i og anvender vores kolonihave. For at leve op til lovens formål med kolonihaver, står der blandt andet:

Det vil til enhver tid altid være et personligt ansvar at overholde gældende lov i vores land.

– Karsten Kehlet, forbundsformand

For at købe/leje en havelod i en kolonihave skal du i forvejen have rådighed over en helårsbolig. Så hvis du har det, så kommer du i betragtning til at købe en kolonihave/hus. Alle, der erhverver sig en kolonihave, giver ved købet af kolonihaven/huset sin underskrift på handlen. Denne underskrift er samtidig et samtykke på, at du overholder gældende love og regler. Det er til enhver tid et personligt ansvar, at livet i vores kolonihaver leves inden for lovens rammer.

Alle haveforeninger skal etableres som en forening.

Det har den betydning at ved køb/leje af kolonihave/ hus, bliver du medlem af en forening, hvor der er vedtægter og ordensregler, som skal overholdes. Det betyder, at du ikke kan gøre, hvad du vil. I din haveforening er generalforsamlingen den øverste myndighed.

Kolonihaven må ikke anvendes til helårsbolig.

Helårsbeboelse strider ifølge kolonihaveloven mod formålet med kolonihaver, idet kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens mulighed for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Det betyder, at du ikke må bo hele året i din kolonihave.

KOMMUNALE OG ANDRE UDLEJERE

For at leve op til kolonihavelovens hensigt om formålet med kolonihaver har landets kommuner og andre, fx Naturstyrelsen og Banedanmark, velvilligt udlagt arealer til kolonihaver. Rundt om i hele landet har de kommunale bestyrelser, og andre bestyrelser, på borgernes vegne besluttet, at du og jeg har mulighed for at have en lille havelod i en haveforening. Det er i kommunale bestyrelser og andre udlejeres bestyrelser, at regler om kolonihavehusenes størrelse og kolonihavernes åbningstider fastsættes.

KOLONIHAVEFORBUNDET

For at leve op til lovens formål for kolonihaver er det bl.a. Kolonihaveforbundet, som fastsætter loft over priser på kolonihavehuse samt håndterer uddannelse af vurderingsfolk i forbindelse med køb og salg af vores kolonihavehuse. På denne måde kan gældende love og regler ses som en firesidet ramme om vores kolonihaveliv på følgende måde:

Kolonihaveloven:

Fastsætter formålet med kolonihaver og de overordnede lovmæssige rammer.

Kommunale eller andre udlejere:

Fastlægger husenes størrelser, foreningens åbningstid, haveleje, m.m.

PERSONLIGT ANSVAR

I forbindelse med at nogle kolonister på ulovlig vis anvender deres kolonihave – især i forhold til helårsbeboelse og overbebyggelse – hører jeg mange forskellige undskyldninger og bortforklaringer, og at det altid er de andres skyld. Her er mit svar ganske enkelt: Det vil til enhver tid altid være et personligt ansvar at overholde gældende lov i vores land. Det er også dit ansvar at overholde fartgrænserne på motorvejen – også selvom du aldrig er blevet kontrolleret eller stoppet af politiet. Det er dig, der må tage konsekvensen af dine ulovlige handlinger, både i trafikken og i din kolonihave.

KOLONIHAVELIV I FLOT RAMME

Vi skal huske på, at det er vores kommuner og andre jordejere rundt om i landet, som med et socialt sigte og stor velvilje har udlagt arealer til kolonihaver. Det er dem, der på borgernes vegne har besluttet, at du og jeg har en lille havelod i en haveforening. Det er jeg taknemmelig for, da det er til stor glæde for mange mennesker at kunne nyde udelivet. Og det er en stadig livgivende oplevelse hvert forår, når havesæsonen går i gang. Derfor mener jeg også, at vi på bedste vis må honorere denne velvilje ved at leve vores kolonihaveliv, med de fantastiske muligheder, vi nu har fået givet, inden for lovens rammer.

Kilde: www.borger.dk/bolig-og-flytning/ejerbolig/kolonihave, By-, Land- og Kirkeministeriet

Kolonihaveforbundet:

Fastsætter en række regler og retningslinjer for køb og salg af kolonihavehuse. Derudover varetages uddannelsen af vurderingsfolk.

Haveforeningerne:

Fastlægger livet i kolonihaven via bestyrelser og generalforsamlinger. Jeg mener, at det er vigtigt, at de valgte tillidsfolk går foran som gode eksempler, og selvfølgelig selv overholder gældende love og regler.

Følg vores Instagram-konto @kolonihaveforbundet

Karsten Kehlet

‘Kolonihaven’ - en ny podcast til kolonihavefolket

Kolonihaveforbundet præsenterer ‘Kolonihaven’ - et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen – og som gerne vil blive klogere på alt det, der gør kolonihaver til noget særligt.

‘Kolonihaven’ tager dig med ind i det levende foreningsliv: Vi sætter fokus på fællesskab, frivillighed og konflikter, men også på bæredygtig havedyrkning, biodiversitet, ro og fordybelse.

Lyt til de første to episoder allerede nu! Scan QR-koden, eller find 'Kolonihaven' i din foretrukne podcast-app, som fx Apple Podcasts og Spotify, samt på vores hjemmeside.

KOLONIHAVEFORBUNDET PÅ FOLKEMØDET 2025

Find os på stand F28 ‘Kolonihaven’ – i baghaven af Folkemødehuset.

12. juni Kl. 12.00-13.00 Hvad skal der til, for at fællesskaber lykkes?

- Samtale med kolonister og fagfolk fra bl.a. Ældre Sagen

12. juni Kl. 15.00-16.00 Er kolonihaver stadig relevante i dag?

- Politisk debat med forbundsformand og politikere

13. juni Kl. 11.00-12.00 Kan en lille have gøre en stor forskel?

- Samtale med kolonister og fagfolk fra bl.a. Vild med Vilje

13. juni Kl. 15.00-16.00 Kolonihavernes historie – fra arbejderbevægelse til kulturarv

- Historiefortælling med fagfolk fra bl.a. Arbejdermuseet

14. juni Kl. 11.30-12.30 Når idyllen krakelerer: Hvordan håndteres konflikter i haverne?

- Samtale med Finn Lund Nyby og konfliktmægler

14. juni Kl. 15.00-16.00 Frivillighed i kolonihaven – hvem løfter fællesskabet?

- Samtale med Finn Lund Nyby, forbundsformanden og CFSA

Læs mere om Kolonihaveforbundets Folkemødeprogram på kolonihaveforbundet.dk, og find os via Folkemøde-appen.

Kryds Tværs

Hvilken pæresort, der blev fremavlet ved Turebyholm hovedgård ca. 1850, modner i september, men har kort holdbarhed?

GRØDAGTIG SKADEDYR TILDELE EFTER ZFORBI HØNSEFUGL JAGTE BEHOLDER 1 2

BRÆTSPIL GRINE SKEDEL UNDERDANIG

VEDKOM DANSK Ø VREDE HUNGER HANDLET 3

TRÆFFE FRED 4

MÅLER BRILLEÆSKE KONCENTRAT GREDAL

SØGTE DEL VIA ENS

VINUDTRYK BOMULDSMASSE 5 GRØN FORGUDEDE 6 UDSØGTE

Vinderen af sidste krydsord: Pia Rothmann, H/F Skytteløkken, Odense.

Find kodeordet ud fra de nummererede felter, og deltag i konkurrencen om et gavekort til Plantorama på 350 kr.

Indsend kodeordet til: info@kolonihave.dk senest d. 30.06.25. Skriv “kryds og tværs” i emnefeltet.

Vinderen bliver offentliggjort i næste blad.

Medlemsfordele til dig

Som medlem af Kolonihaveforbundet får du adgang til en række eksklusive medlemsfordele og rabatter.

Du skal blot scanne QR-koden nedenfor og logge ind med dit medlemslogin. Vi udvider løbende fordelene, så hold øje med siden for de nyeste tilbud.

kolonihavenEt moderne pust i

Følg Emma og Kasper på -kontoen: fryd_i_engen_ kolonihave

Parrets plantebede er bygget af forskelligfarvede genbrugsmursten, og så har de lagt stenmel på stierne, så sneglene har svært ved at passere.

Et forfaldent kolonihavehus blev begyndelsen på en drøm. Med fokus på bæredygtighed og sans for design har arkitekterne Emma og Kasper skabt deres bud på en moderne kolonihave, hvor genbrug, godt håndværk og funktionalitet er i højsædet.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR HOS KOLONIHAVEFORBUNDET

Det er en mild sommerdag i kolonihaveforeningen Engen i det sydlige Aalborg. Solen kæmper sig frem mellem skyerne, mens bierne summer omkring lavendler og blomstrende krydderurter. I baggrunden står et hus, som skiller sig ud – ikke ved at larme, men ved sit arkitektoniske særpræg. Sort træ, store vinduespartier og en tydelig kærlighed til detaljen vidner om, at her bor nogen med en særlig vision.

Ettungtgardinfungerersom

rumdeler mellemsoveværelseogalrum .

Kolonihavehuset emmer af lys og varme med flot terrazzogulv og birkefinér, der dækker alle indervægge, loft og genbrugskøkkenet.

Emma, 30 år, og Kasper, 31 år, har med deres egne hænder skabt et unikt kolonihavehus med fokus på bæredygtighed. Deres cockapoo, Huxi, tumler rundt i haven, mens det unge par fortæller om deres rejse fra overgroet vildnis til moderne kolonihaveidyl.

ET GAMMEL HUS FÅR NYT LIV

Da Emma og Kasper første gang trådte ind i haven, var det ikke kærlighed ved første blik. Huset lugtede af fugt, haven var vildtvoksende, og det

Sort træbeklædning, store vinduespartier og rene linjer kendetegner parrets selvbyggede kolonihavehus 'Fryd'.

Alle møbler i kolonihavehuset er genbrug – også deres orange sofa. Den er lavet af genbrugt fiskenet fra havet.

Vi ville gerne vise, at genbrug ikke behøver at ligne genbrug.

– Kasper

hele virkede som en uoverskuelig opgave for det dengang studerende par tilbage i 2020. Emma og Kasper studerede til henholdsvis landskabsarkitekt og bygningsarkitekt. Dét, kombineret med Kaspers baggrund som tømrer, gjorde, at parret hurtigt så muligheder frem for begrænsninger. ”Hvis vi køber det her, så laver vi det hele om,” sagde Kasper ærligt til næstformanden under fremvisningen. Og sådan blev det.

Alt, hvad der kunne bevares fra det oprindelige hus, blev nænsomt skilt ad og genanvendt i den nye konstruktion. I dag har materialerne fået nyt liv i parrets nye hus, der med sine 50 kvadratmeter står som en moderne fortolkning af kolonihavedrømmen. ”Vi ville gerne vise, at genbrug ikke behøver at ligne genbrug,” forklarer Kasper. Døre og vinduer er nøje udvalgt fra brugtmarkedet, og tegningerne på huset er løbende tilpasset derefter. Det aalborgensiske pars konsekvente valg af genbrugsmaterialer har ikke blot gjort det økonomisk muligt at renovere på to

studiebudgetter – det har også givet det nye kolonihavehus karakter og sjæl.

NATUREN ER INVITERET INDENFOR

Indenfor er atmosfæren lys og luftig. Højt til loftet, ingen udhæng, men masser af vindueslys. Et stengulv køler på varme dage og holder på varmen om vinteren. Køkkenet er genbrug og stammer fra en gammel villa i Aalborg. Dets køkkenfronter er ligesom husets indervægge opført af brugte plader af birkefinér, og alle møblerne er fundet brugte. Stue og soveværelse er indrettet med store vinduespartier, der åbner sig mod haven, så grænsen mellem inde og ude udviskes – præcis som parret drømte om.

Man behøver ikke at være arkitekt for at skabe noget særligt. Men det hjælper at turde drømme.

– Kasper

1 Birkefinér og terrazzo går igen på badeværelset. Møblet var Emmas svendestykke som "snedker". 2 Kolonihavens sydterrasse har dannet rammen om mange hyggelige grillaftener med venner og familie. 3 Parret har bygget en karnap, som både inviterer sol indenfor og skaber en hyggelig siddeplads. 4 Her ses karnappen udefra beklædt i sort træ, som står i kontrast til de farverige bede.

SNOEDE STIER OG FARVERIG KØKKENHAVE

Haven omkring huset er anlagt med lige så stor omtanke. Emma har udnyttet sin landskabsfaglige viden til at skabe grønne rum og kroge til både afslapning, havedyrkning og hundeleg. Små stier snor sig gennem bede med bærbuske, stauder og urter, og lyden af fuglekvidder blander sig med latter og stemmer inde fra nabohaven.

Foran huset vokser en farverig køkkenhave frem, anlagt i højbede, bygget af mursten, som er doneret fra en workshop. Her spirer sommerens afgrøder side om side med parrets drøm om et fremtidigt hjemmebygget drivhus.

EN SAND FRYD I ENGEN

“Man behøver ikke at være arkitekt for at skabe noget særligt,” siger Kasper. “Men det hjælper at turde drømme – og at turde kaste sig ud i det.” Emma nikker. “Vi håber, vores projekt kan inspirere andre til at tænke kreativt – og til at se potentialet i selv de mest tilgroede haver.”

I dag summer haven i H/F Engen af liv, og kolonihavehuset 'Fryd', som det blev døbt i de tidlige byggeår, står som et moderne bud på fremtidens kolonihave. Emma og Kaspers kolonihaveprojekt er en påmindelse om, at med klare visioner, solidt håndværk og en smule tålmodighed kan man skabe et unikt fristed, hvor tradition og nyskabelse kan sameksistere.

SCAN MIG

og få en visuel rundtur i den moderne kolonihave.

Det gamle kolonihavehus, som var gået i forfald over årene.

Plantegningen viser, hvordan parret har udnyttet de 50 kvm optimalt.

Skuffer og kabinetter er genbrugt fra et gammel køkken og dækket til med birkefinérplader for at give det et moderne look.

Dejlige dahliaer

Det kan være svært at forestille sig en kolonihave uden georginer – eller dahlia, som de oftest kaldes. De hører til i sommerhaven på samme måde som nyopgravede kartofler og røde tomater i drivhuset. Dahlia har da også været dyrket i kolonihaven til alle tider og fortjener stadig en plads i første række – i køkkenhaven, bedet eller måske i havens krukker.

TEKST OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST & HAVESKRIBENT

Dahlia har fået ry for at være lidt besværlige, gammeldags og dårlig smag med deres ofte prangende blomsterhoveder. I de senere år har mange opgivet at dyrke de dejlige blomster, da friske dahliaskud står øverst på sneglenes spisekort. Men der er god grund til at prøve igen.

FRA YT TIL NYT

I de gamle kolonihaver, da farfar var dreng, blev dahlia dyrket i lange rækker til buketter. Farverne var ofte lilla, gul og postkasserød. Ofte var den samme knold blevet delt og delt så mange gange, at de fleste haver i foreningen havde dahlia i de samme farver. Det bringer nostalgiske billeder frem, men har også været med til at give dahlia et ry for at være gammeldags og umoderne.

Moden har siden skiftet mange gange, og sammen med den er udbuddet af forskellige typer dahlia vokset – og er nu kæmpestort. I dag findes dahlia med blomster så store som middagstallerkener, de såkaldte ‘dinnerplates’. Der findes dahlia med yndige pomponer, åkandeformede blomster og typer, som ligner små stjerner. Udbuddet er enormt – mange i yndige pastelfarver, raffinerede nye kombinationer og tilmed i toner som ‘Café au Lait’, mauve og næsten sort. Dahlia er igen blevet højeste mode.

IKKE SÅ BESVÆRLIGE ENDDA

Ofte hører man, at dahlia er for besværlige at dyrke, og at man derfor har opgivet dem. De skal nemlig, siger den garvede gartner, graves op om vinteren og opbevares frostfrit – helt som man gemmer sine kartofler. Det er rigtigt, at dahlia ikke tåler frost. Hvis knoldene fryser, bliver de smattede og rådner.

Her ses “Perch Hill” med store blomster i smuk støvet lilla. Blomsterne holder længe i buketter.

Her ses “Feline Yvonne” som står i en krukke ved drivhuset.

Det er imidlertid ikke så besværligt at lade knoldene blive liggende i jorden og frostsikre dem ovenfra. I takt med at klimaforandringerne har givet os mildere vintre, gør mange dahliadyrkere nu det, at planternes toppe brækkes sammen og lægges ned over knoldene. Ovenpå lægges hø, blade, et tæppe eller andet isolerende materiale – og som afslutning kan man sætte en krukke vendt på hovedet eller en spand med en sten ovenpå. Det er en vintersikring for den magelige gartner, som ikke orker at grave eller ikke har en frostfri opbevaringsplads.

SÅDAN TRIVES DAHLIA

Så er der serveret!

Det kan være smukt at arrangere dahlia i et fad, som her med én af hver.

Her kan du købe dahlia på nettet:

• Blomsterverden.dk

• Løgbutikken.dk

• Fuglebjerggaard.dk

• Verberghe.nl

• Farmergracy.co.uk

Høje typer bør støttes med stativ eller grene, så de ikke vælter. Visne blomster bør klippes bort, da det fremskynder vedvarende blomstring helt til frostens komme. Med den rette pleje har man en blomstrende dahlia i mange måneder.

Hverblomsteretheltkunstværk af sirligtarrangeredekronblad

Dahlia stammer fra Mexico, så det gælder om at efterligne klimaet der – hvilket naturligvis kan være svært i en dansk sommer. Giv dahliaerne en plads i fuld sol, adgang til rigeligt vand og godt med gødning. Det kan også være en god idé at knibe planterne, når de er 15–20 centimeter høje. Ved at knibe topskuddet af forgrener planten sig og bliver mere busket, hvilket giver flere grene til at bære blomster.

e .

SPISELIGE BUKETTER

OG BLOMSTERKONFETTI

Det er oplagt at lave smukke buketter med dahlia, der i sensommeren producerer så mange blomster, at man ikke behøver holde igen med saksen. I selskab med andre sommerblomster kan man lave fantastiske buketter, som vil glæde enhver.

En sjov egenskab ved dahlia er, at både blomster og knolde er spiselige. Det kan se smukt ud at dekorere en salat eller en kage med de farvestrålende kronblade. Blomsterne smager let krydret. Skal man til bryllup, kan man bruge kronbladene som blomsterkonfetti. Det mangefarvede konfetti danser i luften, når det kastes, og havner ikke i brudens sko og frisure – som de irriterende ris.

Rigtig god fornøjelse med dahlia i din sommerhave!

Dahliaerne fanger ofte solnedgangens farver.

redaktionen

Om dit medlemsblad

Som medlem af Kolonihaveforbundet modtager du medlemsbladet Kolonihaven fire gange om året. På Kolonihaveforbundets hjemmeside kan du nemt finde udgivelsesuger, få hjælp, hvis bladet udebliver, afmelde bladet eller kontakte redaktionen. Du har desuden adgang til et digitalt arkiv med tidligere udgaver af Kolonihaven – det kræver blot, at du logger ind med dit medlemslogin.

Scan QR-koden herunder, og find alle de oplysninger, du har brug for, om dit medlemsblad.

MANGLENDE LEVERING AF medlemsbladet?

Hvis du oplever, at dit blad ikke bliver leveret, kan du bede din lokale bestyrelse om at tjekke, hvilken adresse du er registreret med i Foreningsportalen (medlemssystemet).

Det er nemlig bestyrelsen, der opdaterer dine oplysninger i systemet ved adresseændringer. Hvis din adresse allerede er korrekt registreret, kan du henvende dig direkte til Kolonihaveforbundet på info@kolonihave.dk og få hjælp.

SOLCELLEANLÆG

Solcelleanlæg fra Viva Energi leverer almindelig 230V til fx køleskab, tv, lamper, mobil, pc og evt. kaffemaskine, elkedel og mikrobølgeovn.

Solpakke 1,2KWh/700W kr. 11.499,-

Til alm. køleskab, lys, tv, pc, mobil, iPad. Strøm nok i højsommer og weekender.

420Wp sort designpanel, 230V/700W, 2,4kWh batterilager, Varenr. 1369. Med 2,5kWh lithiumbatteri: + kr. 2.500,-

Solpakke 2,5KWh/700W kr. 12.999,-

Som ovenstående med 2 paneler. Strøm til hele sommeren. Varenr. 1370.

Solpakke 2,5KWh/2000W kr. 16.999,-

Også til kaffemaskine, elkedel, køleskab, microbølgeovn mm. Med lithiumbatteri og strøm til hele sommeren.

NYHED: 2x 420Wp sorte designpaneler, 230V/2000W, 2,5kWh lithiumbatteri med APP overvågning. Varenr. 2591.

Priserne er inkl. moms. Montering er ikke inkluderet, men anlægget er nemt at opsætte med den udførlige danske monteringsvejledning. Husk også at bestille monteringsbeslag afhængig af tagtypen (200-850 kr. pr. panel).

Vi er danmarks førende indenfor batterianlæg! Læs og bestil på vivaenergi.dk/fritidshus

KØKKENHAVENS

vilde vækster smager vidunderligt

Hanne Christensens interesse for planter blev skærpet under et ophold i Bolivia, hvor hun blev oplært af en indiansk urtelæge.

Hanne Christensen har stor viden om vilde planter – og sjældent går hun en tur uden at fylde tasken med spiseligt grønt. Lær, hvilke urter man skal kigge efter, hvis man vil gå hende i bedene.

AF BETTINA GRAM OG METTE ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER

Der er ingen grund til at gå forbi en urt uden at plukke den. Dog skal man være opmærksom på, hvor man sanker. Jorden må ikke være forurenet, og man skal selvfølgelig være sikker på, at planten er spiselig,” fortæller Hanne Christensen og giver dette tip:

”Tyg forsigtigt på planten. Lad det blive forrest i munden, så kun tungespidsen smager. Hvis det er bittert eller ubehageligt, så ud med det.”

Hanne er uddannet skolelærer med linjefag i biologi og har interesseret sig for planter siden barndommen.

SPIS DIT UKRUDT

På en havevandring med Hanne i N/F Sundvænget på Amager bliver man straks beriget af hendes viden om de vækster, mange ser som ukrudt.

”Der er ingen grænser for mælkebøttens eller brændenældens gode smag og egenskaber, når man tilbereder og bruger dem i salater, supper eller som kosttilskud,” siger hun og forklarer, at mælkebøttens blade kan bruges i salater, og man kan også sylte dens knopper som kapers eller riste dem på panden.

STUVET SKVALDERKÅL

I nyttehaven spotter Hanne mange vilde urter, der kan tilberedes i retter eller spises frisk. Skvalderkål spreder sig hurtigt, hvis man ikke luger regelmæssigt.

”De spæde blade er bl.a. lækre i en stuvning,” foreslår hun og siger, at man altid skal huske at skylle alle urter grundigt før brug.

Finthakkede røllikeblade kan erstatte dild som drys på en tomatsalat eller i en suppe. Løgkarse er godt i grønne dressinger.

Bladene har en let bitter løgsmag. Hanne anbefaler at hakke de friske blade og blande dem med lidt æblecidereddike, et drys salt og sukker. Så kan man røre blandingen i yoghurt eller cremefraiche. Servér den som dressing til salater eller dip til kartofler.

KATOST IKKE KUN TIL PRYD

Katost eller malva er en smuk blomsterrig plante, der vokser vildt i Asien, Nordafrika og Europa. Der findes mange arter katost, som også dyrkes som en staude. Navnet skyldes, at plantens frø ligner en lille rund ost – men smagen er en helt anden. Bladene har en mild ærtelignende smag og er velegnede i supper. Blomsterne kan bruges i salater og som pynt på kager.

Køkkenhavens vilde vækster er til gavn for mange insekter og en fryd for øjet, når de er i blomst.

”Lad gerne nogle af væksterne blive tilbage i haven blandt de sirlige rækker med afgrøder,” anbefaler Hanne.

Her ses frisk løgkarse.

“Man skal ikke plukke hele planten – der skal være noget tilbage, så den kan vokse videre,” fortæller Hanne Christensen.

Arabisk suppe med katost

• 1/2 kg unge katostblade uden stilk

• 4 knuste fed hvidløg

• 1 hakket løg

• 1 spsk. olivenolie

• 1 tsk. tørret koriander

• 2 tsk. hel spidskommen

Skyl og hak katostbladene.

• 1/2 tsk. cayennepeber

• 2 gulerødder i tern

• 1 persillerod i tern

• 1 kop grønne ærter

• 1 l bouillon

• Salt, peber og citronsaft

Tilsæt bouillon, og lad det simre i 15 minutter. Svits løg, hvidløg og krydderier i olivenolie ved middel varme, og kom det i suppen.

Tilføj de hakkede grøntsager og ærter, og lad suppen koge ved svag varme i yderligere 5 minutter.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Servér med et drys grønt.

Tørketålende stauder til dit solrige bed

Sankthansurt har saftspændte, voksovertrukne blade, der kan indeholde en del vand, og som begrænser fordampningen.

Er du træt af din gule græsplæne og de tørkeramte blomsterbede? Her kan du få inspiration til at skabe et tørketålende staudebed, der knejser flot i den bagende sol uden brug af hverken skygge eller ekstra vanding.

AF FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT

Selv i en lille kolonihave er der forskellige klimazoner og mikro klimaer afhængigt af omgivelserne. De tørketålende stauder trives fint på havens mest soleksponerede og tørre steder. Det vil ofte være syd for huset, under tagudhænget og omkring den sydvendte terrasse, hvor solen bager hele dagen og desuden varmer fliserne op, så fordampningen fortsætter ud på aftenen. I de hævede bede og på skråningerne forsvinder vandet hurtigt fra overfladen, så jorden let tørrer ud. Det gælder især på sydvendte skråninger, hvor solen varmer mest.

Lavendelerenklassiskstaude, der trivespåensolrigvokseplad

DET GRÅ GULD

Ofte kan du blot ved at kigge på planten se, om den er tørketålende. Mange af de planter, der trives godt på en tør og varm vokseplads, stammer oprindelig fra middelhavslandene, hvor klimaet kan minde lidt om en sydvendt dansk terrasse. Her har planterne ofte smalle, grålige eller behårede blade, der begrænser fordampningen og kaster sollyset tilbage, så de bliver mindre varme, når solen bager på dem. Derfor trives planter som lammeøre, salvie, lavendel og tidselkugle både med høj varme og svigtende nedbør. Jo mere sol de får, jo mere lyser de op i haven.

Yuccabladet mandstro er en skulpturel staude, der får gråhvide blomster i juli-august.

Der findes mange forskellige salvier, og de er alle ret tørketålende. Her er det Salvia ‘Caradonna’, der har flotte mørke stængler.

TYKKE OG TYNDE BLADE

På samme måde er planter med tykke, saftfyldte blade –ligesom kameler – gode til at holde sig gående længe uden vand. Det kendes bl.a. fra husløg og sankthansurt. Sankthansurt har desuden et vokslag på bladene, som nedsætter fordampningen. Det ses også hos andre stauder, fx sibirisk iris, der kombineret med deres smalle blågrønne blade også gør dem ekstra tørketålende. Der er også mange af de smalbladede græsser, der er tørketålende, fx blå bjørnegræs, præriegræs og mexicansk fjergræs.

Uanset hvor tørketålende planterne er, så skal de lige have fat med rødderne, inden de kan klare sig helt uden suppleret vanding i tørre perioder. Det betyder, at du den første sommer skal vande planterne en gang om ugen, hvis der ikke kommer regn. Men ikke oftere for så vil rødderne gå i dybden efter vand, og så udvikler de sig ikke til at klare sig selv.

GRUS ER GODT

I modsætning til de fleste andre haveplanter, så trives de tørketålende planter bedst i en veldrænet jord – gerne i et tykt lag ren grus. I en muldrig lerjord vil mange af disse planter simpelthen drukne i løbet af vinteren.

Vil du anlægge et nyt tørketålende bed, er det en god idé at tilføre et 10 cm tykt lag af groft grus øverst i bedet. Gruset har den effekt, at det stopper den hårrørsvirkning, som almindelig jord har. Altså at fugtigheden i jorden trækker op til overfladen, hvor vandet fordamper. Du kan bruge vasket, groft grus (0-8 mm). Det er vigtigt, at gruset er vasket, da indhold af ler dels kan gøre overfladen hård og kompakt, så regnvandet løber af, og samtidig vil leret medvirke med hårrørseffekt til at trække fugt op til overfladen. Et alternativ til gruset er perlesten, ærtesten og knust granit eller sandsten. Fordelen ved de mere grove materialer er, at ukrudtet får endnu sværere ved at få fat.

Hold på fugten

Har du ikke mod på en større omlægning af bedet eller store tilførsler af grus og sten til haven, så kan du også holde på fugten på andre måder. Først og fremmest gælder det om at plante tæt, så planterne hurtigt dækker jorden. Indtil de gør det, kan du supplere med græsafklip eller andet ”haveaffald” af blade, visne blomster, tørre staudetoppe osv., der ud over at holde på fugten, også er med til at tilføre organisk materiale og gødning til bedet.

Anisisop og purpursolhat (bagerst) trives fint på en sydvendt skråning.

Forslag til et lille tørketålende staudebed, der er nemt at passe, og som også er en magnet for sommerfugle.

1: 3 stk. Tidselkugle, Echinops ritro ‘Veitch’s Blue’.

2: 3 stk. Purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Magnus’.

3: 3 stk. Lampepudser, Liatris spicata 'Kobold'.

4: 3 stk. Yuccabladet mandstro, Eryngium yuccifolium.

5: 3 stk. Prydsalvie, Salvia nemorosa ‘Caradonna’.

6: 3 stk. Sankthansurt, Hylotelephium telephium ‘Matrona’.

7: 3 stk. Lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue’.

Kolonihaveforbundets nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via QR-koden eller vores hjemmeside og få de seneste nyheder, inspirerende historier og eksklusive konkurrencer og tilbud sendt direkte til din mailindbakke.

Alle tilmeldte e-mails frem til næste bladudgivelse deltager i konkurrencen om Svend Erik Nielsens nye bøger Leksikon over gamle danske grøntsagssorter – kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde, udgivet af eKvator Forlag, 2025.

Åbn dit telefonkamera, og scan mig

Leksikonet er i to bind på samlet 1176 sider og er et opslagsværk over gamle danske grøntsagsarter. Her skildres grøntsagernes kulturhistorie igennem 22 grøntsagsarter og op mod 400 sorter, som har været de allervigtigste i den danske grøntsagsdyrkning frem mod 1950.

Ifølge forfatteren er det på tide med en repatriering af sorterne, som kan blive vores livsnerve i en fremtid med klimaforandringer og geopolitiske trusler.

VIND

Skemaer og trompeter

– BEGGE ER LIGE VELKOMNE

Følg -kontoen: kololiv_222

”Når sæsonen er slut, er det ikke sjovt,” det er Maria Louise og Teddy enige om.

I H/F Islegaard i Herlev forener Maria Louise og Teddy deres kærlighed til genbrug og fællesskab.

Mens Maria Louise skemalægger og plejer med omhu, tilfører Teddy spontanitet til haven.

AF DAMLA ERDÖLEK, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER HOS KOLONIHAVEFORBUNDET

De fleste kender til talemåden "en ulykke kommer sjældent alene", men hvad sker der, når to gode – om end tidskrævende – muligheder dukker op samtidig? Svaret er enkelt: Man takker ja til begge og ser, hvad der sker. Sådan gjorde Maria Louise og Teddy i november 2019, da de både købte en lejlighed på Amager, der skulle totalrenoveres, og en kolonihave i Herlev.

Maria Louise og Teddy mødte hinanden i 2017. Dengang afslørede Teddy, at han ikke havde ambitioner om at blive husejer. Maria Louise, som kommer fra en kolonihaveglad familie, foreslog straks, at de i stedet kunne købe en kolonihave sammen. Teddy var skeptisk, men hedebølgen i sommeren 2018 ændrede hans indstilling. “Vi var ved at blive sindssyge af at være i parker hele tiden sammen med alle mulige mennesker,” fortæller han med et grin.

EN HAVE MED RITUALER OG FEJRINGER

Efter 1,5 år på ventelister blev Teddy og Maria Louise kontaktet af bestyrelsen i H/F Islegaard i Herlev; der var nu en kolonihave til salg på den eksterne venteliste. Maria Louise faldt for det simple, sorte bjælkekolonihavehus med den store grund. Hun kunne se, hvordan haven kunne udvikles til det blomsterparadis, hun drømte om. På Teddys tjekliste stod der kun, at huset skulle have et værelse til hans datter, Zafinia.

I haveforeningen er der sammenlagt 351 havelodder, og går man ned ad stien, der af foreningens kolonister bliver kaldt for ’kærlighedsstien’, finder man parrets farverige kolonihave. Parrets kolonihave emmer (også) af romantiske fornemmelser: fra de daglige morgenritualer i ’baggården’ til de store fødselsdagsfejringer i haven. De gør sig umage og værner om hinanden og deres omgivelser – hvad end det er venner, familie eller en 180 centimer høj busk.

Det var på Pinterest, at Maria Louise fandt inspirationen til denne opsætning. Det hele er genbrug.

I haven finder man alt fra pral- og stangbønner til tallerkensmækker og løvstikke. Inde i drivhuset er der masser af tomater og chilier.

Jeg er hjernen bag, og Teddy er håndværkeren.

– Maria Louise

Døren inde i kolonihavehuset er oprindeligt fra Hellerup, som Maria Louise og Teddy kunne overtage. Dåserne er genbrug.

Maria Louise har en ambition om at udvide deres blomsterparadis yderligere.

Parret fortæller, at de godt kan lide, når deres venner tager del i deres kolonihavefællesskab. Ligesom dengang, under EM i fodbold i 2021, hvor parret inviterede nogle venner med til haveforeningens fællesarrangement. Her var TV2 til stede og filmede egentlig et sommerprogram, men dokumenterede også, hvordan halvlegspausen bød på spontan underholdning af parrets ven, der spillede trompet. Sådan forener Teddy og Maria Louise foreningslivet og samværet med deres nære.

DEN SIRLIGE PLANLÆGGER OG DEN SPONTANE UDFØRER

Arbejdsfordelingen er tydelig. Haven er Maria Louises meditative projekt. Teddy holder græsset, så bedene kan prioriteres, og han fortæller grinende, men stolt om, hvordan Maria Louise glemmer at sige hej, når hun kommer hjem fra arbejde:

“Hun går bare direkte ind med rygsækken og cykelhjelmen siddende på hovedet og kigger til sine planter.”

”Hvad siger momse?” spørger de, når de vil kende temperaturen. Termometeret tilhørte Maria Louises afdøde mormor og har nu fundet sin plads i deres kolonihave.

Mens Maria Louise har nærstuderet alskens plante-apps, er Teddys tilgang lidt anderledes. Han er typen, der får øje på noget og spontant får skabertrang. “Jeg er hjernen bag, og Teddy er håndværkeren,” forklarer Maria Louise.

Vi prøver at

finde balancen mellem det vilde og det ordnede.

– Maria Louise

BÆREDYGTIGHED SOM GEVINST

Genbrug er en fælles hobby for parret. Når de kører en tur væk fra kolonihaven, ender de ofte på loppemarkeder, antikvitetsforretninger og garagesalg. Alt fra minkbure malet blå til retro vattæpper og aflagte døre – de får alle sammen nyt liv i kolonihavehuset. Selv drivhuset er genbrug og overtaget fra en anden kolonist i kolonihaveforeningen.

I parrets have finder man også tipi-installationer og flethegn med bambuspinde – her strutter blomster, urter og grøntsager, som både dyrkes for nydelsens og miljøets skyld. “Vi prøver at finde balancen mellem det vilde og det ordnede,” fortæller Maria Louise og afslører en lille drøm om at vinde prisen for ”Årets have” her i 2025.

Se flere billeder af Maria Louise og Teddys kolonihave på kolonihaveforbundet.dk

Med ’baggården’ har Teddy og Maria Louise skabt en hyggelig Nørrebro-vibe i haven.

SCAN

QR-KODEN

og kom på en visuel rundtur

i Maria Louise og Teddys kolonihave.

Mælkebøtten er en af de vigtigste kilder til pollen og nektar for insekterne i løbet af foråret, og så er både blomster og frøstande kilde til god leg.

Den rigtige plante på det forkerte sted UKRUDT

Vi kategoriserer smukke og gavnlige planter som ukrudt og bekæmper dem med hakker og forbandelser uden at skele til, hvorfor de dukker op, og hvad de kan bruges til.

Det kan vi gøre bedre!

TEKST OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)

Jeg får indimellem spørgsmålet:

Er det her en ukrudtsplante?

Men svaret er ikke entydigt, for en plante er ikke kategorisk enten ukrudt eller ikke ukrudt. Ordet ukrudt kommer af det tyske Unkraut, der betyder ‘ikke-urt’. På ældre dansk og på svensk og norsk hedder det ‘ugræs’. Det er altså et ord for planter, der ifølge det menneske, der dyrker den pågældende jord, ikke hører hjemme. For landmanden er den smukke, røde valmue ukrudt, når den vokser i kornmarken. Den forringer udbyttet, fordi den stjæler plads, vand, lys og næring fra kornet. Men for insekter på jagt efter pollen, eller mennesker og dyr, der vil have birkes, er valmuen føde.

erikkebareenstikkendeukrudtsplante,

erensuperurt , dererrigpåi

At en plante har fået navnet ukrudt, er således mere et udtryk for noget sprogligt og kulturelt frem for en egentlig botanisk kategorisering. Problemet opstår, når der er planter, der havner i ukrudtskategorien, uanset hvor de vokser.

PLANTER MED EN MISSION

Mange af de uønskede planter, som kaldes ukrudt, har som fællestræk, at de er gode til at udnytte den niche, der opstår, når vi mennesker bryder ind i de naturlige processer og ønsker, at én bestemt plante skal vokse på ét bestemt sted. Nogle af arterne er pionerplanter (agerpadderok, følfod og mælkebøtte), som er tilpassede til at udnytte udækket, nøgen jord, og ofte er de noget aggressive i deres fremmarch og formering. Nogle kommer for at genoprette strukturskader på komprimeret jord (kvikgræs og glat vejbred). Andre fortæller os, at jorden er næringsrig (brændenælde) og andre trives under samme forhold som vores kulturplanter og er derfor svære at bekæmpe (skvalderkål og kortstråle).

Fælles for dem alle er, at de har en mission! De vil dække jorden, reparere og forbedre den for de næste planter på evolutionstrinnet ved at opformere svampe, nedbryde kompakte

Mælkebøtte, tusindfryd, anemone og viol vokser side om side med græs på en plæne, der først slås sidst på foråret. Til stor gavn for insekterne og beskuerne.

lag, opbygge humus og/eller holde på næring. Det er altså ikke tilfældigt, hvilke planter der dukker op hvor. Nogle frø har ligget i jorden i hundredvis eller endda tusindvis af år og ventet på præcis de rette betingelser til at bryde frødvalen/ spirehvilen.

JORDDÆKKE OG

HUMUSOPBYGNING ER SVARET

Men giver det så slet ikke mening at luge, hvis de vilde planter alligevel dukker op? Jo, for ellers kan vi ikke høste afgrøder i køkkenhaven eller have spændende blomsterbede. Men i stedet for det slidsomme lugearbejde, er det langt bedre at forebygge ved at forstyrre jorden mindst muligt og holde den dækket med kompost, visne blade og diverse afklip. I stedet for at lade ukrudtet være genstand for frustrationer på steder i haven, hvor bekæmpelsesarbejdet er rent sisyfosarbejde (som skvalderkål under en hæk eller mælkebøtter i græsplænen), kan man lade planterne være genstand for aha-oplevelser, liv for insekterne og en smukkere, mere mangfoldig have.

Når vi dyrker jorden, skaber vi en ubalance, der vækker frø til live fra vilde planter. Kortstråle dukker især op i jorde, der dyrkes intensivt, og hvor jorden ikke er dækket mellem planterne.

KOLONIHAVEN I FORANDRING:

Nye generationer og grønne idealer slår rødder

Kolonihaveforbundet afholdt i foråret en større medlemsundersøgelse.

7.639 kolonihaveejere besvarede undersøgelsen og giver dermed et repræsentativt indblik i nutidens kolonihavefolk. Undersøgelsen afslører bl.a. en stigende andel af yngre kolonihaveejere, højtuddannede medlemmer og et ønske om mere bæredygtig handling fra Kolonihaveforbundet.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR HOS KOLONIHAVEFORBUNDET

Det her er det mest omfattende indblik, vi nogensinde har haft i, hvem vores medlemmer er,” siger formand for Kolonihaveforbundet, Karsten Kehlet, om den nye medlemsundersøgelses resultater. Et interessant indblik, der ikke blot skal være pejlemærke for forbundets fremtidige arbejde, men også give et opdateret vidnesbyrd til omverdenen om, hvad kolonihavelivet betyder i dag, uddyber han.

” respondent er under 50 år, og andelen af medlemmer under 30 år er også stigende. Det store flertal består dog stadig af personer over 60 år, som samlet udgør 52 % af alle respondenter.

”Kolonihaven har længe været forbundet med pensionistlivet, men det billede er i opbrud. I dag ser vi, at både studerende, børnefamilier og højtuddannede i arbejde søger ud i haverne for at finde ro, fællesskab og havedyrkning,” siger forbundsformanden.

KOLONIHAVEN SAMLER GENERATIONER

Selvom kolonihaven længe har haft ry for at være et tilflugtssted for særligt seniorer, viser Kolonihaveforbundets nye undersøgelse, at billedet er ved at ændre sig. Godt hver fjerde

KVINDERNE OG DE HØJTUDDANNEDE SÆTTER PRÆG

Kvinderne udgør 61 % af medlemmerne, hvilket viser, at kolonihaven i høj grad er kvindernes frirum. Samtidig har hele 53 % af respondenterne en mellemlang eller lang videregående

uddannelse, hvilket udfordrer forestillingen om kolonihaven som et arbejderklassefænomen. Dog viser undersøgelsen også, at 35 % af medlemmerne har en samlet husstandsindkomst på under 400.000 kr. årligt, hvilket understreger, at kolonihaven fortsat har betydning som et økonomisk overkommeligt alternativ til sommerhuset.

Her skal vi overveje, hvordan fornyelse og tradition kan balanceres klogt.

– Karsten Kehlet, forbundsformand

ET ÅNDEHUL MED GRØNNE AMBITIONER

Når medlemmerne svarer på, hvorfor de har kolonihave, er svaret klart: Det er et åndehul og en mulighed for at indgå i et fællesskab. Hele 78 % ser haven som et sted for afslapning, mens 18 % nævner, at tiden i haven hjælper mod stress, angst, depression, ensomhed el.lign.

Samtidig er bæredygtighed højt på dagsordenen. 59 % angiver, at de prioriterer bæredygtighed og handler aktivt derefter, og hele 49 % ønsker, at Kolonihaveforbundet arbejder for at gøre kolonihaverne mere bæredygtige. Dog mener 22 %, at der findes vedtægter eller ordensregler i deres forening, der direkte modarbejder bæredygtige initiativer. Det er et område, Kolonihaveforbundet vil se nærmere på.

”Vi skal sikre, at foreningernes reglementer ikke spænder ben for den bæredygtige omstilling. Her skal vi overveje, hvordan fornyelse og tradition kan balanceres klogt,” siger Karsten Kehlet.

ET MODERNE FÆLLESSKAB I FORANDRING

Medlemsundersøgelsen vidner om en kolonihavebevægelse i forandring. Hvor kolonihaven tidligere primært blev betragtet som et pensionistfristed, ser vi nu et mangfoldigt fællesskab med yngre medlemmer, højtuddannede borgere og nye natursyn.

Kolonihaveforbundet står dermed over for en vigtig opgave: At sikre, at forbundet og foreningerne formår at favne både gamle traditioner og nye strømninger.

61 % 39 % Kvinder Mænd

Fakta fra undersøgelsen

• 7.639 medlemmer deltog i Kolonihaveforbundets medlemsundersøgelse i 2025.

• 35 % af medlemmerne har en samlet husstandsindkomst på under 400.000 kr. årligt.

• 59 % handler aktivt ud fra bæredygtighedshensyn.

• 78 % kalder haven et åndehul.

• 52 % af respondenterne er over 60 år.

• 30 % har kolonihave, fordi de nyder fællesskabet.

Vinderen af Marguerithavebænken er fundet. Stort tillykke til Dorthe Andersen fra H/F Hvilen.

VORES HJEMMESIDE ER TIL FOR DIG:

Kolonihaveforbundet.dk

På vores hjemmeside kan du finde seneste nyt fra forbundet, læse inspirerende artikler, finde unikke medlemsfordele, se tidligere udgaver af medlemsbladet og meget mere.

Waitly.dk

FORENINGSPORTALEN

På hjemmesiden kan du tilgå Foreningsportalen ved at logge ind med dit medlemsnr. og adgangskode. Her kan du fx tjekke, om vi har dine korrekte adresseoplysninger, ændre

mail og password samt til- og framelde dig det fysiske medlemsblad.

Første gang, du logger ind, skal du bruge dit medlemsnr. og postnr. Har du glemt din adgangskode til Foreningsportalen, kan du kontakte info@kolonihave.dk.

SÅDAN KONTAKTES FORBUNDETS

JURIDISKE AFDELING

Forbundets juraafdeling tilbyder juridisk vejledning pr. telefon og mail til alle kreds- og bestyrelsesmedlemmer.

Hvis du som almindeligt medlem har brug for juridisk vejledning, anbefales du derfor at gå til din lokale bestyrelse eller kreds, som efterfølgende sender din henvendelse videre til juraafdelingen.

Juraafdelingens primære funktion er at vejlede om regler på kolonihaveområdet. Du finder kontaktoplysninger og telefontider på juraafdelingen på vores hjemmeside under fanen ”Kontakt”. Vi glæder os til at se dig på Kolonihaveforbundet.dk

2025

Kolonihaveforbundets Medlemsblad

Slut med Manuelle ventelister - i hvert fald i H/F Charlottehøj

Hvert år var ventelistedagene hos H/F

Charlottehøj en jungle af papirarbejde og

hektisk aktivitet Bestyrelsen kæmpede med tilmeldinger, betalinger og lange køer af håbefulde ansøgere

"Vi brugte konstant tid på ventelister," fortæller

Christine Sørensen, bestyrelsesmedlem.

"Vi frygtede, det ville være kompliceret. I stedet blev det en kæmpe lettelse," siger Christine.

I dag er håndteringen af ventelister i H/F

Charlottehøj blevet enkel og effektiv

“Vi har stadig vores ventelistedage, men nu

Men nok var nok. Bestyrelsen begyndte at lede efter en smartere løsning – og fandt Waitly, en digital ventelisteplatform.

taster vi alt ind i Waitly i stedet for Excel, på den måde får vores opskrevne automatisk besked når der er haver til salg og Waitly sørger for alle opkrævninger” udtaler Christine.

Bestyrelsen har mere fritid, medlemmerne har

bedre overblik, og der er langt mere gennemsigtighed i administrationen.

For Christine betyder Waitly én ting: Mindre administration – og mere tid til det, der virkelig betyder noget i en kolonihaveforening

Kolonihaveforbundet sætter fokus på grøn omstilling

PÅ KL’S KLIMA- OG MILJØTOPMØDE

Hvordan kan små havelodder bidrage til store samfundsforandringer?

Det spørgsmål blev belyst, da Kolonihaveforbundet deltog på KL’s Klimaog Miljøtopmøde i Aalborg i april. Under overskriften "Fremtidens kolonihaver" præsenterede forbundet, hvordan kolonihaver over hele landet spiller en vigtig rolle i arbejdet for et grønnere og mere bæredygtigt Danmark.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR HOS KOLONIHAVEFORBUNDET

Med 40.000 havelodder fordelt på 1.600 hektar har kolonihaverne et stort uudnyttet potentiale – både som bynære åndehuller og som sociale knudepunkter. På topmødet var Kolonihaveforbundet til stede med egen stand, hvor besøgende kunne gå på opdagelse i en miniaturekolonihave med blomsterkasser, flag og rødternede duge. Et hyggeligt blikfang, der samtidig dannede ramme om en vigtig fortælling: Kolonihaverne er små hver for sig, men tilsammen kan de gøre en stor forskel.

KONKRET INSPIRATION OG DIALOG

På standen præsenterede Kolonihaveforbundet konkrete eksempler på grønne initiativer, der allerede spirer ude i haveforeningerne. Der var blandt andet fokus på bæredygtig havedyrkning, spagnumfri jord, biodiversitet, ansvarligt ressourceforbrug og cirkulære løsninger. Der blev delt ud af Kolonihaveforbundets egne frøposer med økologiske blomsterblandinger og foldere med inspiration og viden om fremtidens kolonihaver.

Glade repræsentanter fra Kolonihaveforbundet tog imod de mange besøgende og fortalte om kolonihavernes rolle i den grønne omstilling.

På standen kunne man hente både foldere og blomsterfrø og få inspiration til bæredygtig havedyrkning.

Forbundet havde mange gode samtaler med kommunale politikere, embedsfolk og fagpersoner, som alle var nysgerrige på kolonihavernes potentiale som medspillere i den grønne samfundsudvikling.

FÆLLESSKAB OG FØLGESKAB I CENTRUM

KL’s topmøde havde i år temaet ”Grønt følgeskab, fællesskab og lederskab”, og netop fællesskab er en grundsten i kolonihavebevægelsen. Kolonihaver er sociale mødesteder, hvor mennesker på tværs af alder og baggrund skaber fællesskab, trivsel og grønne løsninger i praksis. Derfor er det oplagt at tænke kolonihaverne ind i kommunernes strategier for grøn udvikling og klimatilpasning.

ET SKRIDT NÆRMERE FREMTIDENS KOLONIHAVER

Deltagelsen på topmødet er et led i Kolonihaveforbundets arbejde med at positionere kolonihaverne som en del af løsningen – ikke kun i forhold til klima og miljø, men også når det omhandler sundhed, trivsel og fællesskab i hverdagen.

"Vi er her for at vise, hvordan kolonihaverne allerede bidrager til den grønne omstilling – og hvordan de med de rette rammer kan få endnu større betydning fremover," lød det fra forbundets sekretariatsmedarbejdere, der bemandede Kolonihaveforbundets stand under konferencen.

Se mere om konferencen i denne video.

bedste jeg nogensinde

Hvilket toilet dækker jeres behov i kolonihaven? Kontakt os eller læs mere på www.backlund.dk

Kolonihaveforbundets stand til KL’s Klima og Miljøtopmøde bød på miniaturekolonihave med blomsterkasser, flag og gode samtaler om fremtidens kolonihaver.

www.easytoilet.dk

info@havs.dk-tlf+4542248427

Nemt at installere

info@havs.dk-tlf+4542248427

toilettet installere afbrændes der kun er kan smides havebedet. kr 4224 8427

info@havs.dk-tlf+4542248427

info@havs.dk-tlf+4542248427 ingen service. toilettet installere afbrændes der kun er kan smides havebedet. kr 4224 8427

info@havs.dk - tlf +45 4224 8427

Nemt atinstallere

info@havs.dk - tlf +45 4224 8427

Kræver ikke vand eller kloak

Lige så let som at gå på toilettet der hjemme.

Priser fra 15.565 kr

hygiejnisk eller kloak atinstallere kr afbrændes der kun er kan smides havebedet.

Priser fra 15.565 kr

100% lugtfrit og hygiejnisk

hygiejnisk eller kloak atinstallere kr afbrændes der kun er kan smides havebedet.

Den perfekte løsning til kolonihavehuset

Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer indtil der kun er lidt aske tilbage, som kan smides i skraldespanden eller havebedet.

Nemt at installere

Nemt atinstallere

Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer indtil der kun er lidt aske tilbage, som kan smides i skraldespanden eller havebedet.

Lige så let som at gå på toilettet derhjemme. Nemt at installere!

Kræver ikke vand eller kloak Nemt atinstallere

Lige så let som at gå på toilettet derhjemme. Nemt at installere!

Lige så let som at gå på toilettet der hjemme.

ingen service.

Priser fra 15.565 kr. info@havs.dk - tlf +45 4224 8427 www.easytoilet.dk som kan smides havebedet. kr. 4224 8427Energieffektiv og kræver ingen service.

Energieffektiv og kræver ingen service.

Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer ingen service. derhjemme. et lukket kammer 100% lugtfrit og hygiejnisk Kræver ikke vand eller kloak

Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer ingen service. derhjemme. et lukket kammer

100% lugtfrit og hygiejnisk

www.easytoilet.dk hygiejnisk eller kloak atinstallere afbrændes ingen service. toilettet installere ingen service. derhjemme. et lukket kammer som kan smides havebedet. kr. 4224 8427

Energieffektiv og kræver ingen service.

info@havs.dk - tlf +45 4224 8427

Nemt at installere!

info@havs.dk - tlf +45 4224 8427 www.easytoilet.dk 4224 8427

Lige så let som at gå på toilettet derhjemme.

Priser fra 15.565 kr.

Energieffektiv og kræver ingen service.

Lige så let som at gå på toilettet derhjemme. Nemt at installere! Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer indtil der kun er lidt aske tilbage, som kan smides i skraldespanden eller havebedet.

Det biologiske affald afbrændes i et lukket kammer indtil der kun er lidt aske tilbage, som kan smides i skraldespanden eller havebedet.

Priser fra 15.565 kr. info@havs.dk - tlf +45 4224 8427 www.easytoilet.dk

Energieffektiv og kræver ingen service.

”

Hernede er der ikke noget, der haster

Tina Skjellerups to sønner er bogstaveligt talt flasket op med hendes køkkenhave. Samme dag, hun fødte sin første søn, Ebbe, fik hun sin havekontrakt. Hun fortæller, hvordan hun får kombinationen børn og have til at gå op i en højere enhed.

AF BETTINA GRAM OG METTE ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER.

FOTOS AF FORFATTERE OG TINE SKJELLERUP

Ej, mor, nu har vi været her i 100 år!” Måske genkender du situationen, hvis du har børn med i køkkenhaven? Det er ikke altid lige sjovt at være i haven med de voksne. Det behøver dog ikke at være sådan, hvis man spørger Tina Skjellerup, der har en 55 m2 nyttehave i N/F Sundvænget ved Amager Strand. I sæsonen er hun og hendes to børn, Ebbe og Birk, i haven mindst to gange om ugen. De bor kun 10 minutters cykeltur fra haven og kan hurtigt komme frem og tilbage.

BØRNENE SKAL HAVE DET SJOVT

”Det betyder meget, at de er vant til at være her. Nogle dage skal vi kun lave få ting, og så skal vi hjem igen. Andre gange skal vi være her i lang tid, så sørger jeg for at have snacks og frokost med,” fortæller hun.

”Børnene skal have det sjovt, ellers gider de ikke, og man skal lade dem hjælpe på deres egen måde. Sidste år var vi hernede for at arbejde et par timer og spise frokost. Bagefter tog vi ned på stranden og hyggede os. Det var en slags gulerod til at blive færdige,” siger Tina og tilføjer, at

Nyttehaven er et trygt sted for børnene.

Birk og Ebbe hjælper til i køkkenhaven.

Birkergodtilatbeskæftige

Rabarbersaft

1,5 l saft

500 g rabarber i tern

1 l vand

180 g sukker

1 vaniljestang eller ½ tsk vaniljepulver

Kog alle ingredienser i 10 min. i en gryde.

Afkøl og si saften, og hæld den på en skoldet flaske.

Birk elsker at hjælpe til i køkkenhaven, mens Ebbe ikke længere er så interesseret i at rode i jorden. I stedet lå Ebbe en dag på en drømmeseng og bare kiggede op i et træ og hyggede sig: “Hernede er der ikke noget, der haster,” siger hun.

JEG SKAL ORDNE DE HER TRE TING

Når tiden indimellem bliver for lang for storebror, siger Tina fx: ”Tag en slapper, og hvis du får lyst til at hjælpe, så kom tilbage igen. Tag din bog frem, eller sid lidt med telefonen.” Der er som regel kun en times strøm på mobilen, så den fylder ikke for meget i haven, forklarer hun.

Hvis en af drengene spørger ”Hvornår skal vi hjem?” svarer hun nogle gange: ”Jeg skal ordne de her tre ting, og hvis du hjælper, går det jo hurtigere. Du vælger selv, men det kunne være fedt, hvis du gad at gøre det her fx…, ” og så foreslår hun en nem opgave.

Sønnerne hjælper gerne, også når der skal gøres noget ekstra, for så får de lommepenge. Der går ligefrem sport i at hjælpe, som da de skulle tømme skuret, eller når familien går på sneglejagt.

FRIT UDSYN

Nyttehaven er meget åben, og der er frit udsyn til de i alt knap 200 jordlodder. Sønnerne har meget frihed og kan gå rundt på egen hånd på det omkring 21.000 m2 store areal. Det er både drengene og Tina helt trygge ved:

”Jeg kan se dem på lang afstand. De føler sig også trygge, for de kan også se og høre mig. Birk er meget nysgerrig, men han piller ikke ved de andres haver. Jeg siger til ham, at hvis der er noget, han vil undersøge nærmere, så skal han bare hente mig.”

Tina Skjellerup og sønnen Birk.

Her finder du os

VUU: vurdering@kolonihave.dk

KOLONIHAVEFORBUNDETS KREDSE

Kredsenes opgaver er at implementere politiske beslutninger, at løse konflikter mellem bestyrelse og medlem, at tage sig af byggesager, vurderinger, ankesager (vurderinger) og havepræmiering samt at viderebringe problemstillinger, som skal løses på landsplan til hovedbestyrelsen. Ønsker man at booke en havekonsulent til kurser, havevandringer, haverådgivning el.lign., bedes man kontakte sin kreds.

Kreds 1-4: Susan Mai Andersen, mail: sma@kolonihave.dk og Michael Meyer, mail: mm@kolonihave.dk

Kreds 5-10: Carsten Christiansen, mail: cc@kolonihave.dk og Annia Brogaard, mail: ab@kolonihave.dk

Kreds 12-13: Michael Kapper Hansen, mail: mkh@kolonihave.dk og Henrik Østgaard, mail: heo@kolonihave.dk

Kreds 14-22: Solveig Andersen, soa@kolonihave.dk og Leif Mikkelsen, mail: lm@kolonihave.dk

KREDS 1 · Hovedstaden Syd (København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby), mail: kolonihave-kreds1@mail.dk, tlf.: 30310043, 30310794, 30315590

Kredsformand: Lars Pihl

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 2 · Hovedstaden Vest (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje Tåstrup), kirsten@khhc.nu

Kredsformand: Kirsten Holm

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 3 · Hovedstaden Sydvest (Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Greve, Solrød), mail: hovedstaden.sydvest.kreds@gmail.com

Kredsformand: Sarah Just Larsen

Kredsens havekonsulent: Ole Stattau, mail: olestattau@gmail.com, tlf.: 50331144

KREDS 4 · Hovedstaden Midt (Gladsaxe, Herlev), mail: bestyrelsen@khf-kreds4.dk, tlf.: 42948926 kl. 18.30-19.30 hver anden torsdag i ulige uger.

Kredsformand: Anne Cameron

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.; 20166391

KREDS 5 · Nordøstsjælland (Rudersdal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Allerød, Furesø), mail: post@nok-kolonihave.dk, tlf.: 31130328

Kredsformand: Carsten Christiansen

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.: 20166391

KREDS 6 · Nordsjælland (Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Egedal), mail: formandkreds6@gmail.com

Kredsformand: Dorthe Brorly

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 7 · Midtsjælland (Roskilde), mail: selina.keiniche@gmail.com, Kredsformand: Selina Keiniche Ullergaard

KREDS 8 · Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Odsherred), mail: heanconsulting@gmail.com, tlf.: 28269171

Kredsformand: Henning Andersen

Kredsens havekonsulent: Keld Kristensen. mail: kek@rts.dk. tlf.: 28265088

KREDS 9 · Vestsjælland (Slagelse, Sorø), mail: Svend0841@gmail.com, tlf.: 23378309

Kredsformand: Svend Pedersen

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 10 · Midt- og Østsjælland (Ringsted, Køge, Lejre, Faxe, Stevns, Lolland, Vordingborg, Næstved), tlf.: 42339516 mail: kredsostformand@gmail.com

Kredsformand: Sanne Kure

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 12 · Odense (Odense, Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde), mail: Ohs1893@gmail.com, tlf.: 20181893

Kredsformand: Tina Lilleriis

Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 13 · Sydøstfyn (Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø), mail: Solvejgnielsen@yahoo.dk, tlf.: 28502291 mandag og onsdag kl. 15-18. Kredsformand: Solvejg Nielsen

Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 14 · Sønderjylland (Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Tønder), mail: marian.vnissen@mail.com, tlf.: 40714405

Kredsformand: Marian Nissen

Kredsens havekonsulent: Ole Aaby Daugaard, mail: oadaugaard@gmail.com, tlf.: 23398659

KREDS 15 · Sydvestjylland (Esbjerg, Varde,Vejen, Kolding, Fanø), mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com

Kredsformand: Helle Vogelius Hertz, mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com

Kredsens havekonsulent: Mogens Lorendsen, mail: mmlorendsen@mail.dk, tlf.: 22366887

KREDS 16 · Sydøstjylland

(Vejle, Horsens, Skanderborg, Odder, Billund, Samsø, Hedensted, Fredericia), mail: annikyed@gmail.com, tlf.: 61665544 kl. 17-19 mandag-torsdag.

Kredsformand: Anni Kyed

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward

Poulsen. mail: henrik@warders.dk, tlf.:22912468

KREDS 17 · Vestjylland

(Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer), mail: mail@vestjyllandkreds.dk, tlf.: 27571020

Kredsformand: Solveig Andersen

Kredsens havekonsulent: Erling Mikkelsen, mail: esmikkelsen51@gmail.com, tlf.: 97143939

KREDS 18 · Østjylland

(Randers, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs), mail: Koloniranders@mail.dk

Kredsformand: Per Sørensen

Kredsens havekonsulenter: Henning Nygaard, mail: havekonsulenten@gmail.com, tlf.: 22810570

KREDS 19 · Aarhus mail: kontakt@aarhuskredsen.dk, tlf. 25758380 tirsdage kl. 16-18.30

Kredsformand: Randi Østergaard

Kredsens havekonsulent: Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

KREDS 20 · Midtjylland

(Viborg, Silkeborg, Skive, Morsø, Vesthimmerland, Thisted, Norddjurs), mail: midtjyllandskreds@gmail.com, tlf. 60787261 mandage kl. 15-18

Kredsformand: Leif Mikkelsen

Kredsens havekonsulenter: Mads Ransborg, mail: egebjergplanteskole@pc.dk, tlf.: 974464644

Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

Anette Gubi Frederiksen, mail: gubifred@gmail.com, tlf.: 26817565

KREDS 21 · Vendsyssel

(Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev), mail: sorenfrandsen@live.dk, tlf.: 20889808

Kredsformand: Søren Frandsen

Kredsens havekonsulent: Just Jensen, mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf.: 29486000

KREDS 22 · Nordjysk (Aalborg, Rebild), mail: formand@nordjyskkreds.dk

Kredsformand: Ditte Silberbauer

Kredsens havekonsulent: Just Jensen mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf: 29486000

Vi anlægger selvfølgelig også din have.

Vi i Ganløse Fritidshuse glæder os til at realisere flere fritidshuse, annekser, skure og terrasser sammen med jer - alt skræddersyet efter Jeres ønsker, krav og behov. Byggeprojekter hvor kvalitet og kundetilfredshed som altid er i centrum.

Kontakt os i dag på info@gf-huse.dk og lad os bygge din drøm sammen

140 m2 terrasse

Yderby Lyng, Sj. Odde

Nybygget fritidshus Herlev