Kolonihaven 1, 2025 by Kolonihaveforbundet

Kolonihaven

VELKOMMEN TIL

Zülbiye og

Süleymans kolonihave

Deltag i forbundets

MEDLEMSUNDERSØGELSE

Hvad mister vi, hvis kolonihaverne forsvinder? 5 råd til

Kongeligt bifald til frivilligt arbejde

Om lidt tager vi hul på en ny havesæson. Her i dette forårsnummer nr. 1. 2025

vil jeg dog gerne starte med at se tilbage på et særligt øjeblik nytårsaften 2024.

AF

KARSTEN KEHLET, FORBUNDSFORMAND

Denne nytårsaften var måske også noget helt særligt for jer, som den i den grad var her hos mig og min familie. Vi sad parate og meget spændte foran tv-skærmen præcis kl. 18.00. Vi ventede på det historiske øjeblik, da vores nye konge, kong Frederik 10., ville holde sin allerførste nytårstale til folket.

Jeg syntes, han gjorde det godt, og jeg glædede mig især over, at han i sin tale udtrykte sin respekt og anerkendelse for de mange frivillige og deres arbejde rundt om i hele Danmark. Som han bl.a. udtrykte: ”Jeres store engagement giver mulighed for et mangfoldigt foreningsliv, og jeres frivillige indsats er med til at give indhold og glæde i hverdagen for rigtig mange mennesker.” Så til alle jer frivillige i vores kolonihaveforbund, det var en kongelig hilsen til jer.

EN UROLIG VERDEN

2025 tegner til at blive et år præget af udenrigspolitisk uro og magtkampe landene imellem. I skrivende stund er Danmark desværre blevet hvirvlet ind i nogle af disse magtkampe. Umiddelbart ser det ikke ud til at påvirke vores kommende kolonihaveliv. Dog tænker jeg, at det er en god idé at lytte til de gode råd om at ruste sig mod svære tider. Det anbefales at rykke tættere sammen, at styrke nære fællesskaber og det gode naboskab, så der er god basis for, at vi kan hjælpe hinanden, når der er uro i verden.

FREMTIDSNYT

Med baggrund i sidste års inspirationstur til Folkemødet på Bornholm, hvor vi erfarede at møde næsten alle de politikere, borgmestre og andre, som vi i Kolonihaveforbundet gerne vil have i tale, har vi valgt at flytte forbundet i nogle dage til Bornholm til sommer.

I de tre dage, Folkemødet varer, vil vi være at finde på vores egen stand, som vil være kolonihavefolkets base. Herfra vil vi via debatter, foredrag og interviews sætte fokus på kolonihavernes historiske og kulturelle betydning i det danske samfund. Derudover ser jeg frem til samtaler og fortællinger på godt og ondt om kolonihavelivet ude omkring i landet. Det vil glæde mig at se og hilse på de af jer, som har lyst til at komme forbi.

LANCERING AF MEDLEMSUNDERSØGELSE

Som forbund stræber vi efter at udvikle os til gavn for jer medlemmer. Den daglige ledelse mener, at det nu er tid til at kigge indad, og se på, om der er noget, vi gør rigtig godt, om der er noget, vi kan gøre bedre, eller om der er noget, som skal gøres på en helt anden måde. Derfor lancerer vi nu en større medlemsundersøgelse, som sendes ud til jer medlemmer på mail, og som I også kan læse mere om i nærværende medlemsblad. Vi håber, at I vil tage jer tid til at besvare den. Det er jer, der har ordet, og jeg ser frem til rigtig mange besvarelser.

NÅR HAVEDYRKNING FORENER OS PÅ TVÆRS AF KULTURER

Vores 40.000 kolonihavelodder består af en broget flok mennesker med meget forskellige baggrunde, og flere har også en anden nationalitet med sig ind i haveforeningerne. Men uanset forskelligheder er glæden ved at dyrke og nyde vores lille plet jord noget, vi alle kan samles om.

I denne udgave af Kolonihaven får I indblik i, hvordan haverne forener os på tværs af kulturer, og hvordan fremmede afgrøder, dufte og traditioner kan tjene til at inspirere hinanden hen over hækken.

NY HAVESÆSON

Det er forår, lyset er på vej tilbage, og lige om lidt åbner haverne op for endnu en herlig kolonihavesæson. Jeg ved, at mange af jer, som har forspiret grøntsager, urter og blomster i vindueskarmene, ser frem til, at frosten slipper jorden, så I kan komme i gang med at dyrke og nyde jeres kolonihaver.

Foråret i vores haveforeninger er også tiden, hvor bestyrelser og andre arbejdsgrupper enten fortsætter eller nyvælges. Så når I er i gang med at vælge nye eller gamle frivillige i jeres haveforening, så tænk på, at I har kongen i ryggen, og tag hans anerkendende ord om værdien af frivilligt arbejde med jer.

Indhold

Kolonihaveforbundets nyhedsbrev

8 5 råd til den gode generalforsamling 10 Bestyrelsen gør forskel på folk 12 Smukt staudebed i hele sæsonen 16 Zülbiye og Süleymans kolonihave

22 Kender du Folke Jacobsen?

24 Hvad mister vi, hvis kolonihaverne forsvinder? 26 En udestue til ophold og hjertevarme 30 Er der liv i jorden?

32 Når haven danner grobund for interkulturelle møder

Vores hjemmeside er til for dig

Herlige hornvioler

Guldklumper og urtesalt

Det får du for dit kontingent

Flet en kugle af pil 46 Mine yndlingssorter 48 Kryds og tværs

50 Fra redaktionen

51 Her finder du os

KONTAKT

HOVEDKONTOR OG REDAKTION

Smedeholm 13 C, 2. th. 2730 Herlev

Tlf. 38 28 87 50 info@kolonihave.dk www.kolonihaveforbundet.dk

Forbundskontoret, tlf.: 38288750 kl. 10-12. Jura, for kreds- og bestyrelsesmedlemmer: Se telefontider under ’kontakt’ på hjemmesiden. Din Forsikringsmægler, tlf.: 41303000 kl. 09-16. Fredag: forbundstelefon lukket. Personlige henvendelser sker efter aftale.

ANNONCEEKSPEDITION

Front Media

Tlf. 22 76 70 81 jan@frontmedia.dk www.frontmedia.dk

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

facebook.com/kolonihaveforbundet @kolonihaveforbundet linkedin.com/company/kolonihaveforbundet

REDAKTION

Forbundsformand Karsten Kehlet (ansvarshavende) Nanett Paameyer Winkler (redaktør)

Mail: kommunikation@kolonihave.dk

ANSVAR

Hvor intet andet er nævnt, er illustrationer af artiklens forfatter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indhold, der indsendes uopfordret til Kolonihaven © Alt materiale i dette blad er beskyttet af lov om ophavsret og administreres af Kolonihaveforbundet.

FORSIDEFOTO

Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt

LAYOUT

Novagraf A/S Eftertryk er ikke tilladt

TRYK

Aller Tryk

OPLAG

Ca. 38.500

ISSN 2794-5847

Kolonihaveforbundet debuterer på

Folkemødet

For første gang i Kolonihaveforbundets 117-årige historie deltager vi på årets Folkemødet på Bornholm den 12.-14. juni. Her sætter vi fokus på kolonihavernes samfundsmæssige betydning gennem engagerende debatter, interviews og foredrag. Sammen med andre organisationer, politikere, kolonister og borgere vil vi diskutere centrale temaer som:

◗ Kolonihavernes værdi for folkesundheden og fællesskabet

◗ Deres rolle i den grønne omstilling

◗ Historisk udvikling og fremtidsperspektiver

◗ Udfordringer med ulovlig helårsbeboelse

◗ Konflikthåndtering og frivilligt engagement

Vi opfordrer alle medlemmer til at besøge Kolonihaveforbundets stand og tage del i dialogen om, hvordan kolonihaver fortsat kan skabe rekreation, fællesskab og øget livskvalitet i Danmark.

HOLD DIG OPDATERET

Det officielle program udarbejdes over de kommende måneder og vil blive offentliggjort medio maj. Hold dig informeret om Kolonihaveforbundets kommende aktiviteter på Folkemødet via forbundets hjemmeside på www.kolonihaveforbundet.dk

Kolonihaveforbundets medlemsundersøgelse

– deltag og vind en Marguerit-havebænk

Kolonihaveforbundet vil gerne blive endnu bedre til at varetage dine interesser som medlem. Derfor har vi brug for at lære dig og dine behov bedre at kende. Hvad er vigtigt for dig? Hvilke indsatsområder bør vi prioritere? Og hvilket indhold vil du gerne se mere af i dit medlemsblad? Din besvarelse er anonym, og den hjælper os med at forme forbundets fremtidige arbejde.

SÅDAN DELTAGER DU

Hvis din mail er registreret i Kolonihaveforbundets medlemssystem, har du allerede modtaget en mail med et link til undersøgelsen. Har du ikke modtaget mailen? Intet problem – scan QR-koden nedenfor og deltag.

VIND

EN EKSKLUSIV MARGUERIT-HAVEBÆNK

Som tak for din deltagelse har du mulighed for at vinde en flot Marguerit-havebænk fra Mandalay til en værdi af 4.999 kr. Du deltager i lodtrækningen til slut i medlemsundersøgelsen.

Vi værdsætter din hjælp og glæder os til at høre din mening!

SCAN MIG

Foto: Pelle Rink

Skab dit drømme-kolonihavehus med AN Fritidshuse

AN Fritidshuse er din garanti for kvalitet, pris, fleksibilitet og skræddersyede løsninger. Vi tilbyder et varieret udvalg af kolonihavehuse, der tilpasses dine behov – lige fra størrelse og tagtyper til unikke designløsninger. Med vores brugervenlige design-selv-funktion kan du nemt visualisere dit drømmehus og få et hurtigt prisoverslag. Hos AN Fritidshuse får du kvalitets håndværk, pålidelighed og en personlig dialog gennem hele processen.

Skab din oase med os – vi er med dig hele vejen!

Nu 15% højere produktion

SOLCELLEANLÆG

Solcelleanlæg fra Viva Energi leverer almindelig 230V til fx køleskab, tv, lamper, mobil, pc, kaffemaskine og støvsuger.

Kolonihaveforbundets nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via QR-koden eller vores hjemmeside og få de seneste nyheder, inspirerende historier og spændende konkurrencer og tilbud sendt direkte til din mailindbakke.

Alle tilmeldte e-mails frem til næste bladudgivelse deltager i konkurrencen om Yen Frydensberg Egebaks bog Dyrk grøntsager året rundt, udgivet af Gyldendal, 2024, (391 sider).

VIND

Solpakke 1,2KWh/700W kr. 11.499,-

Til alm. køleskab, lys, tv, pc, mobil, iPad. Strøm nok i højsommer og weekender. 405Wp sort designpanel, 230V/700W, 2,4kWh batterilager, Varenr. 1369. Bestil stor lithiumløsning for kun 2.500,- kr. ekstra.

Solpakke 2,5KWh/700W kr. 12.999,-

Som ovenstående med 2 paneler. Strøm til hele sommeren. Varenr. 1370.

Solpakke 4,6KWh/2500W kr. 24.999,-

Til kaffemaskine, støvsuger, køleskab, microbølgeovn mm. Med lithiumbatteri og strøm til hele sommeren. 4x 405Wp sorte paneler, 230V/2500W, 2,5kWh lithiumbatteri med APP overvågning. Backup-indgang til ekstern 230V kilde. Varenr. 2202.

Priserne er inkl. moms. Montering er ikke inkluderet, men anlægget er nemt at opsætte med den udførlige danske monteringsvejledning. Husk også at bestille monteringsbeslag afhængig af tagtypen (200-850 kr. pr. panel).

Vi er danmarks førende indenfor batterianlæg! Læs og bestil på vivaenergi.dk/fritidshus

Rosbjergvej 30A | 8220 Brabrand Tlf. 70 22 70 40 | www.vivaenergi.dk

Den rigt illustrerede bog giver dig måned for måned konkrete guides og praktiske tips til, hvordan du året rundt kan dyrke en bred variation af friske grøntsager, samtidig med at du gør køkkenhaven og drivhuset til et fristed for dyre- og plantelivet.

Åbn dit telefonkamera, og scan mig

Drømmer du om et fritidshus, der er bygget efter

dine drømme?

Historien om dit fritidshus begynder her.

Hos KB Fritidshuse kan du vælge mellem SelvByg, MedByg eller FærdigByg – og altid være sikker på materialer i topkvalitet, præcise byggetegninger og personlig rådgivning. Uanset om det er 48m², 55m² eller 60m², gør vi det nemt og trygt at realisere din drøm.

5 råd til den gode generalforsamling

Er du i bestyrelsen i din forening, og er I begyndt at tænke på, hvordan I får skruet en god generalforsamling sammen? Mange steder er det nemlig snart tid til den årlige begivenhed. Silas Hecht, advokat i Vivolex Advokatfirma og velverseret dirigent på generalforsamlinger, giver her sine bedste råd til, hvordan den afholdes med succes.

NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR I KOLONIHAVEFORBUNDET

Udfordringerne er velkendte.

De tomme stole fylder for meget i lokalet, og diskussionerne rundt om bordet kan blive lidt overophedet. Så hvordan

sørger man for en god, og ikke alt for lang, debat, hvor alle har lyst til at være med?

Det er ikke en let opgave, men forberedelse er det halve arbejde, ifølge Silas

2 1

Vær godt forberedt på forslag

Det er vigtigt, at både dirigent og bestyrelse har godt styr på forslag til generalforsamlingen. Det handler både om at kende indholdet og være opmærksom på, hvem der protesterer, og hvad de vil sige. Når forslag præsenteres på generalforsamlingen, så vær grundig, og læg modargumenterne på bordet, så I imødekommer eventuel kritik. Husk også at tænke i mulige ændringsforslag, så I undgår overraskelser og lange diskussioner af, hvad der er hhv. forslag og ændringsforslag.

Hecht: ”Den gode generalforsamling er kendetegnet ved at være godt forberedt.” Han taler af både bitter og sød erfaring som dirigent på mere end 80 generalforsamlinger.

Undgå fodboldkampe og maratonmøde

Silas’ andet råd er at planlægge generalforsamlingen udenom store begivenheder såsom fodboldkampe eller koncerter. Generalforsamlinger på dårlige tidspunkter kan resultere i mindre fremmøde eller deltagere, der er distraherede og utålmodige.

Derudover så anbefaler Silas, at programmet for generalforsamlingen ikke tager mere end et par timer. Et kortere program kan motivere flere medlemmer til at deltage. En fordel ved at sætte et officielt sluttidspunkt er også, at det er nemmere for dirigenten at styre dagsordenen og sikre fremskridt på mødet. Diskussioner kan blive lange, og med en bagkant på mødet har dirigenten en god grund til løbende at lukke ned for debatter og fortsætte programmet.

Giv folk ordet, fortæl dem, at de skal gøre det kort, og tag ordet igen, hvis de kommer for langt ud ad en tangent.

– Silas Hecht

4 5

Forklar, hvad der skal ske, og hav stram styring

Silas mener, at man kan imødekomme udfordringer på generalforsamlinger ved at lave en tidsplan og tydeliggøre rammerne for mødet i begyndelsen: ”Når man starter, så fortæller man, hvad dagsordenen og tidsplanen er. Man fortæller gerne, hvordan og hvor længe de forskellige spørgsmål vil blive behandlet, hvem der skal sige noget, og hvor lang tid folk har ordet.” Det gør nemlig mødet nemmere at styre, når man har en plan, som alle er indforstået med. Under mødet er det også afgørende, at dirigenten tager styringen og bestemmer, hvem der skal sige noget og hvornår. ”Giv folk ordet, fortæl dem, at de skal gøre det kort, og tag ordet igen, hvis de kommer for langt ud ad en tangent,” fortæller den erfarne advokat.

Han mener også, at det kan være en hjælp at præsentere regler for god opførsel på generalforsamlingen. Det kan være, at man fx ikke afbryder hinanden, og at man fatter sig i korthed og holder sig til emnet, når man får ordet.

’Eventuelt’ som et punkt uden for det officielle

Gå aldrig tilbage efter

program

Selvom I forbereder jer godt og er tydelige med rammerne, kan det være svært at styre diskussionerne. Her kan det være en løsning med et punkt på dagsordenen, der hedder ’eventuelt’. Punktet skal uden for det officielle program, og det kan bruges som parkeringsplads for diskussioner undervejs i mødet. ”Hvis en debat bliver for lang, og man fx vil videre til en afstemning, så kan I henvise til punktet og sige, at folk kan snakke videre om det under ’eventuelt’. På den måde kan dem, der vil, blive hængende bagefter og diskutere,” siger Silas.

et gennemført valg

Efter et valg kan der brede sig utilfredshed, og nogle medlemmer vil måske forsøge at ændre udfaldet. Her er Silas’ anbefaling klar: ”Når et valg er gennemført, går man under ingen omstændinger tilbage. Så ender debatten aldrig.” Det er afgørende at holde fast i formalia og komme videre i programmet. Igen, tag styringen – hvis alt er til revurdering, kan mødet blive meget langt.

For at bruge et godt Clement Kjersgaard’sk udtryk, så husk: Jo mere uenig, du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem. God fornøjelse med jeres generalforsamlinger ude i foreningerne.

KONFLIKTMÆGLEREN FORTÆLLER:

”Bestyrelsen gør forskel på folk”

Mads ringer, fordi han føler sig uretfærdigt behandlet. Han fortæller, at bestyrelsen for hans kolonihaveforening har sat hårdt ind over for byggeri, som ikke er godkendt af bestyrelsen. Mads er enig i denne indsats, men han synes, at bestyrelsen gør forskel på foreningens medlemmer.

AF BIRGITTE RAVN OLESEN, KONFLIKTMÆGLER HOS CENTER

FOR KONFLIKTLØSNING

Mads har problemer med, at regn siver ned fra taget og ødelægger træværket på hans kolonihavehus. Derfor har han sat et lille overdække op, så regnen falder længere væk fra huset. Det har han fået påbud om at tage ned, dels fordi han ikke har søgt om det, og dels fordi overdækket kommer tættere end de to meters afstandskrav til nabohaven.

Mads har forsøgt at tale med både kolonihaveforeningens formand og næstformand for at finde en løsning, men oplever at tale for døve ører. Samtidig, og det er måske det værste, siger Mads, så ser han andre i foreningen, som bygger udekøkken lige til skel, hvilket tilsyneladende accepteres. Når Mads prøver at påpege uretfærdigheden, svarer formanden, at han ikke skal blande sig i bestyrelsens arbejde eller andre havelodders forhold.

KUNSTEN I AT LYTTE TIL HINANDEN

Mads er desværre ikke den eneste kolonist, som ringer til mig hos Center for Konfliktløsning, fordi de oplever, at bestyrelsen agerer uforståeligt eller uretfærdigt. De færreste kolonister har mod på selv at stille op til bestyrelsen. Kan eller vil de ikke det, så er der ikke så meget andet at gøre end at acceptere den valgte bestyrelses vurderinger og beslutninger.

RavnOlesen,CenterforKonf l i k t l ø s n gni .

De frivillige, som påtager sig det store og vigtige arbejde, det er, at sidde i en bestyrelse, skal til gengæld sikre, at de behandler medlemmer lige. Der skal være belæg for beslutninger i vedtægterne, og selvom man indimellem synes, at havelejere er kritiske,

urimelige og unfair i deres måde at henvende sig på, så må man prøve at lytte til deres oplevelse. Jo mere uenig og irriteret, man er på en havelejer, jo vigtigere er det at være sikker på, at vedkommende får en retfærdig behandling og føler sig hørt.

GODE RÅD

TIL BESTYRELSESMEDLEMMER, NÅR DER ER KONFLIKTER

◗ Meld et tidspunkt ud, hvor bestyrelsesmedlemmer er til at træffe, gerne på neutral grund. Tag på skift tjansen to og to, og medbring gerne en kande kaffe eller et par øl. Det kan tage konflikter i opløbet.

◗ Lyt til den andens problem, og træk vejret dybt, før du svarer. Måske skal du slet ikke svare i øjeblikket, men tage problemet med videre til næste bestyrelsesmøde.

◗ Hvis irritationen er blevet så stor, at det ikke er muligt at tage fat i den anden part og få en snak, så søg råd ved at ringe til mig hos Center for Konfliktløsning på tlf.: 24 98 71 26 .

Kolonihaveforbundet tilbyder gratis telefonisk konfliktmægling i hele havesæsonen til alle medlemmer af forbundet. Det gælder, uanset om du er almindeligt medlem, bestyrelses- eller kredsmedlem.

Læs mere om tilbuddet på Kolonihaveforbundet.dk.

Danmarks største leverandør - 21 års erfaring

3 ÅRS GARANTI

Er du på udkig efter en kabinescooter, der både er praktisk og komfortabel? Så er Freedom Pickup/Cargo det ideelle valg for dig! Denne nye model er designet til at gøre dine daglige opgaver lettere, med fokus på både funktionalitet og køreglæde.

Perfekt til kolonihaver:

Ideel til dig, der elsker havearbejde og har behov for et e ektivt transportmiddel til og fra kolonihaven.

*Kørekort og varianter: 25 km/t kræver ikke kørekort, og må køres af alle (født før 1995). 45 km/t modellen kræver kørekort til enten stor knallert eller bil

Praktisk lad eller boks: Rummeligt lad/boks bagpå, perfekt til transport af havea ald, værktøj, dagligvarer og mere.

Finansiering eller leasing:

Hos Lindebjerg tilbyder vi attraktive ﬁnansierings- eller leasingløsninger.

3 PICKUP

MDL. YDELSE: 2.195 KR. UDBETALING: 4.995 KR.

69.995,-

FREEDOM 3 CARGO

Inkl. gratis levering og nummerplade

MDL. YDELSE: 2.390 KR. UDBETALING: 4.995 KR.

76.995,-

Fås også som 4-hjulet 45 km/t

Smukt staudebed i hele sæsonen

Silkepæonerne skyder med røde stilke i foråret. Senere bliver de grønne og får blade, der dækker tulipanerne, når disse blomstrer af og bliver kedelige at se på.

Det er let nok at få et staudebed, der ser godt ud om sommeren, når lavendler og salvie blomstrer om kap. Men skal du have bedet til at spille hele sæsonen, så kræver det lidt planlægning. Ud over at vælge stauder, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så skal du også tænke på, hvordan de passer sammen og afløser hinanden.

TEKST OG FOTO AF FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT

Det er fristende bare at give los og vælte planter ned i indkøbsvognen, når du er på planteskolen. Der er så mange skønne stauder, og det er svært at begrænse sig. Problemet er, at du let kommer til at fylde hele bedet med stauder, der blomstrer en bestemt periode, fordi det er på det tidspunkt, du tager i planteskolen. Og så mangler der typisk farver i bedet længere henne på året, når du måske ikke er så aktiv med at plante til i bedet.

Asters hører til blandt de stauder, der blomstrer senest på året. De kan blomstre overdådigt i oktober.

For at sikre et smukt staudebed gennem hele sæsonen, er det vigtigt at tænke i helheder og variation. En god tilgang er at vælge stauder, der blomstrer på skift, så de naturligt afløser hinanden i takt med årstiderne. Ved at kombinere planter med overlappende blomstringstider og forskellige vækstformer skabes en harmonisk og dynamisk rytme i bedet. Kombinér planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året, med vintergrønne planter for at skabe struktur i den mørke årstid, hvis du kommer i kolonihaven hele året.

Kertepileurt blomstrer længe sidst på sæsonen.

HUSK FORÅRSLØGENE

Forårsløg er en gave til staudebedet i det tidlige forår. Der er mange at vælge imellem, fx kan du starte med snepryd og perlehyacint. De visner ned efter blomstringen, og så kan pladsen overtages af løjtnantshjerte i april. Når den begynder at visne, kan storkenæb vokse frem og dække den bare plet, der opstår, når løjtnantshjerte visner helt væk efter blomstringen.

I højsommeren kan lavendel og salvie blomstre længe, indtil de erstattes af purpursolhat og høstanemone. Sidst på året strækker staudesolsikkerne sig op over det hele, og asters træder pludselig i karakter og giver en sidste lang blomstring i efteråret. Om vinteren kan elefantgræs og julerose tilføje struktur og interesse, så der hele året rundt er noget at nyde i bedet.

BLADFORMER OG VÆKSTFORMER

Tænk også i forskellige højder og teksturer for at skabe dybde i bedet. Placér de højeste stauder som ridderspore og staudesolsikke bagerst eller centralt, afhængigt af bedets placering. Midten kan udfyldes med mellemstore stauder som purpursolhat og storkenæb, mens lave stauder som løvefod og lavendel kan danne en smuk kant. Ved at kombinere planter med forskellige bladformer og teksturer, fx de bløde, overhængende blade fra lammeøre mod de oprette græsser, opnås en harmonisk og varieret komposition.

VÆLG ET FARVETEMA

Med mange forskellige blomster i bedet er der risiko for, at det let bliver for rodet. Du kan gøre det meget nemmere for dig selv, hvis du vælger et farvetema til bedet. Det kan fx være kølige pasteller i blå og rosa, kontrast i lilla og orange eller måske mere afdæmpet med overvejende hvide blomster og gråligt løv. På den måde er der mindre risiko for, at der opstår disharmoni. Når det er sagt, er det ofte godt at have enkelte velplacerede kontrastfarver, så der kommer lidt liv i bedet. Du skal også huske, at der skal være blomstring i hele bedet, og ikke kun i den ene ende. Og så skal der gerne være flere eksemplarer af den samme staude, der blomstrer

FØR

EFTER

Primula er blandt de første stauder, der dukker op i april. Den tåler at blive overvokset af andre stauder senere på sæsonen.

forskellige steder i bedet. På den måde opstår der nemmere balance og ro i beplantningen.

EN LØBENDE PROCES

Gør det til en vane at tage billeder af bedet gennem hele sæsonen. Hvis du fx kommer i kolonihaven hver weekend, vil det være passende at tage nogle billeder hver gang, du er derude. Tag billederne fra samme sted, så vil du efterfølgende kunne følge udviklingen, og se, hvornår der er ”huller” i bedet, eller om der er farver eller vækstformer, der ikke rigtig spiller sammen. Og så kan du få fat i nye stauder, der kan fylde hullerne ud, og på den måde skabe bedre kontinuitet og balance i bedet næste år. Regn dog ikke med, at staudebedet nogensinde bliver færdigt. Et staudebed er altid i udvikling. Nogle stauder sygner hen, mens andre breder sig lidt for meget, så det skal løbende finjusteres. Men det er også en kreativ leg, hvor du har et levende maleri, der løbende ændrer udseende, både gennem sæsonen og fra år til år, så det er altid spændende, hvordan næste sæson ser ud.

Den blå storkenæb ‘Rozanne’ blomstrer over en meget lang periode fra juni til oktober. Det kan være en fordel at klippe den tilbage i juli, så den bliver mere kompakt.

Zülbiye og Süleymans kolonihave:

HVOR TYRKISK MADKULTUR OG DANSK HYGGE MØDES

De store træer bidrager til at skabe både frodighed og privatliv i den odenseanske kolonihave.

I den sydøstlige del af Odense ligger H/F Søndergårds Haver med dens 351 havelodder. Her finder du Zülbiye og Süleymans tilflugtssted, hvor deres 400 kvadratmeter store kolonihave danner grobund for fællesskab og særegne sorter.

AF DAMLA ERDÖLEK,

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

I2021 overtog Zülbiye og Süleyman ko lonihaven fra deres datter, der ikke havde tid til at passe den. Hurtigt fik Zülbiye og Süleyman en særlig forkærlighed for haven og alt, hvad den krævede af omhu. "Vi har virkelig fået smag for at tage os af det grønne herude. At så og pleje vores planter og se dem trives – det giver en helt særlig tilfredsstillelse," siger Süleyman med et smil.

TIDEN BRUGES MED OMHU

ogSüleymanhardedikeretet

Parret, der oprindeligt kommer fra Tyrkiet, drømte længe om at få en kolonihave. At kunne nyde naturen og bru ge tiden i et fredfyldt miljø betyder meget

Det tyrkiske ægtepar, Zülbiye og Süleyman, byder velkommen til deres kolonihave ’Virkelyst’.

afdereshavetildyrkningafegneaf

for dem nu, hvor de er pensionerede og ikke længere har en travl hverdag. "Det handler for mig om at føle mig til gavn for noget," forklarer Zülbiye, der ser kolonihaven som et vigtigt redskab til både mental og fysisk sundhed.

For dem er haven et sted, hvor de kan slappe af, men samtidig holde sig aktive. "Det giver os meget energi og glæde at være i gang og fordybet i noget," uddyber Süleyman, mens Zülbiye tilføjer: "Man får frisk luft og føler sig forbundet til jorden – det gør en verden til forskel."

Bladene fra vinstokkene kan bruges friskplukkede, fryses efter blanchering, eller – som Zülbiye foretrækker – syltes i saltlage efter en kort blanchering.

De fynske kolonister fortæller forsigtigt, at det kan føles lidt tomt, når man ikke længere har sine børn derhjemme og sit arbejde til at minde en om, hvem man er. Derfor fungerer kolonihaven også som en form for påmindelse om, hvem de er, og hvilke værdier de har. Det ses i alt fra måden, de passer deres have på, til deres omsorg for haveforeningens kat, Nuggo.

Det er ren lykke at kunne dele ud af noget, man selv har dyrket.

– Süleyman

NATUREN HAR FØRSTERET

Nuggoerkolonihaveforeningens

Katten

Zülbiye, der allerede som 12-årig arbejdede på et gartneri, har en naturlig selvtillid, når det kommer til havearbejdet. Hun og Süleyman dyrker

grøntsager som bønner, kartofler og løg uden brug af kunstgødning, fordi de lader naturen klare arbejdet. "Vi har en filosofi, der går ud på, at de insekter og dyr, som var her først, har ret til at være her," fortæller hun.

kat, som

Katten Nuggo møder ofte Zülbiye og Süleyman på parkeringspladsen og følger dem hen til haven.

ZülbiyeogSüleymanogsåtagersigaf .

Sidste år høstede parret en overflod af frugt, grøntsager og blomster, som de glædeligt delte ud til familie og venner. "Det er ren lykke at kunne dele ud af noget, man selv har dyrket," siger Süleyman, der sammen med Zülbiye også har planer om at sætte kolonihavehuset, 'Virkelyst', i stand. "Vi er så optaget af haven, at huset er blevet lidt forsømt – men det skal vi have ændret på,” understreger Zülbiye.

FÆLLESSKAB OG KULTURMØDER

Det fynske par mener, at vi mennesker grundlæggende søger at føle os som en del af noget større og meningsfuldt. Den følelse opnår Zülbiye og Süleyman, når de er sammen med familien og vennerne i kolonihaven.

Når man dedikerer et stort areal til at så, kan det også betyde meget haveaffald.

De grønne, syrlige blade, kaldet engsyre eller surblade, bruger Zülbiye og Süleyman i deres madlavning, fx i wraps eller salater. Før citronens indtog i køkkenerne var engsyre en mere udbredt ingrediens.

Haveaffaldet samles og flyttes til ægteparrets kompostbunker i haven, hvor det senere kan bruges som gødning.

Jordbærrene er så småt på vej.

Det er en tradition, vi bringer med os hjemmefra, og naboerne har også fået lov til at smage.

– Zülbiye

”Kolonihavelivet er indbegrebet af hygge for os," siger Süleyman og forklarer, at de ofte inviterer kolonihavenaboer på tyrkisk brød, som de bager i haven. "Når duften af brødet spreder sig, kan vi ikke lade være med at dele med naboerne," siger Zülbiye og tilføjer, at flere af naboerne i foreningen er unge, som bliver glade, når de får tilbudt et måltid.

Af de mange vinstokke i haven laver Zülbiye den tyrkiske ret sarma, hvor vinbladene fyldes med oksekød, ris og selvfølgelig en masse varme krydderier. "Det er en tradition, vi bringer med os hjemmefra, og naboerne har også fået lov til at smage," fortæller hun.

Zülbiye og Süleyman fortæller, at de altid har beundret danskernes evne til at få det bedste ud af enhver situation. De husker,

hvordan de engang blev overraskede over at se cafégæster sidde udenfor med tæpper i marts måned. I dag er de selv blandt de første til at tænde for grillen, når kolonihavesæsonen begynder.

Se flere billeder af Zülbiye og Süleymans kolonihave på Kolonihaveforbundet.dk

Scan koden, og kom på en visuel rundtur i Zülbiye og Süleymans have.

Zülbiye og Süleyman bruger sjældent deres kolonihavehus, men der bliver altid lavet tyrkisk te derinde med tekanden, som ses her.

fri for alger

bliv hurtigt fri for alger

og oplysninger om

Du kan også fjerne algerne med vand, en hård knofedt. Sørg for at være grundig og kom godt

BEKÆMP MED ALGEFRI

UNDGÅ SKYGGE OG FUGT

Få 6 gode råd

Alger trives på skyggefulde og fugtige områder. Du kan derfor forebygge alger ved at undgå skygge og skabe god luftcirkulation i haven.

UNDGÅ SKYGGE OG FUGT

Alger trives på skyggefulde og fugtige områder. Du kan derfor forebygge alger ved at undgå skygge og skabe god luftcirkulation i haven.

BEKÆMP MED ALGEFRI

Med AlgeFri er det nemt og hurtigt at blive fri for alger på fliser, sten og træværk. Algerens virker hurtigt, og du behøver ikke at vaske eller skrubbe algerne væk efterfølgende. Vind og vejr fjerner nemlig de døde alger over tid. AlgeFri er desuden baseret på naturlige aktivstoffer, som er hurtigt nedbrudt.

BEKÆMP MED ALGEFRI

SLIB VÆK MED FUGESAND

BRUG EN HØJTRYKSRENSER

BRUG KNOFEDT

Du kan også fjerne algerne med vand, en hård knofedt. Sørg for at være grundig og kom godt sprækker.

Du kan også fjerne algerne med vand, en hård børste eller kost og knofedt. Sørg for at være grundig og kom godt ind i alle revner og sprækker.

Gør arbejdet nemt for dig selv og brug en højtryksrenser. enten anskaffe dig en, eller undersøge om du har låne en. Vær opmærksom på, at højtryksrenseren mod belægningen og skylle fugerne væk. Undersøg belægningen er i særlig risiko for at få skader.

BRUG EN HØJTRYKSRENSER

VÆR HURTIG OG GRUNDIG

Gør arbejdet nemt for dig selv og brug en højtryksrenser. Du kan enten anskaffe dig en, eller undersøge om du har mulighed for at låne en. Vær opmærksom på, at højtryksrenseren kan være hård mod belægningen og skylle fugerne væk. Undersøg inden, om belægningen er i særlig risiko for at få skader.

Vil du gerne være fri for alger, kan du slibe dem væk med fugesand. Spred fugesandet ud på terrassen og fej jævnligt med en hård kost over de næste par uger. På den måde sliber du algerne af og får fyldt fugerne ud på samme tid.

SLIB VÆK MED FUGESAND

Uanset hvor umage du gør dig for at forebygge være steder med mere skygge og fugt. Det bedste fjerne algerne, så snart du får øje på dem, så de sprede sig yderligere.

VÆR HURTIG OG GRUNDIG

Gør havedrøm til drømmehave www.ecostyle.dk @ecostyledanmark

Uanset hvor umage du gør dig for at forebygge alger, vil der altid være steder med mere skygge og fugt. Det bedste tip er derfor at fjerne algerne, så snart du får øje på dem, så de ikke når at sprede sig yderligere.

Uanset hvor umage du gør dig for at forebygge være steder med mere skygge og fugt. Det bedste fjerne algerne, så snart du får øje på dem, så de sprede sig yderligere.

www.ecostyle.dk @ecostyledanmark

skal anvendes på forsvarlig etiketten

produktet

skal anvendes på forsvarlig etiketten og oplysninger om produktet

Algemidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Kender du Folke Jacobsen?

Han er en ægte pionér i dansk kolonihavehistorie. Hans bedrift var at etablere ungdomsskolehaver og undervise unge i havebrug. Flere af hans haveanlæg er i dag velbevarede haveforeninger.

AF BETTINA GRAM OG METTE ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER FOTOS AF HENRIK VERING. J. MIKKELSEN OG FYENS STIFTSTIDENDES PRESSEFOTOSAMLING, BEGGE ODENSE STADSARKIV

Vendelboen Folke Jacobsen (1890-1971) drømte som ung lærer i København om at undervise unge i teoretiske og praktiske færdigheder i faget sløjd. Interessen for at undervise unge udviklede sig til også at handle om havebrug, som han skrev en lærebog om. Jacobsen ville lære unge, som efter 7. klasse var gået ud af skolen uden en eksamen og endnu ikke havde en læreplads, at dyrke deres egne grøntsager. Dét blev starten på hans etablering af ungdomsskolehaver.

UNGDOMSSKOLEHAVER MED VOKSEVÆRK

I 1921 oprettede Jacobsen ”Den unge Mands Kolonihaveanlæg” i Kastrup på Amager, som var et ungdomsskoletilbud

for, som navnet antyder, unge drenge fra 14 år og op. Haven bestod af 15 mindre jordlodder, som unge kunne leje for 2 kr. om året. Omregnet i nutidsværdi svarer det til 60 kr.

Foreningen skiftede navn til ”De unges Kolonihaver”, da også piger senere hen fik mulighed for at få undervisning om havebrug. Den første ungdomsskolehaves 15 elever steg i 1932 til 280 elever med tilføjelse af et stort jordstykke i Gladsaxe.

HVORDAN FOREGIK UNDERVISNINGEN?

Hvert havelod var på 50-60 m2. Alle dyrkede efter samme metoder og med de samme afgrøder, som blev sået eller plantet på ensartede bede for at sikre sædskifte. Hvert lod var nøje inddelt og opmålt i seks bede med gangstier imellem og et lille blomsterbed for enden.

Folke Jacobsen i 1933.

De røde haveskure fra Folke Jacobsens ungdomsskolehave er stadig i brug og ses her i N/F Sundvænget på Amager.

De unges Kolonihavers afdeling i Hedvigslund i Odense, 1946.

Fire til seks unge deltes om et lille rødt haveskur, som de bl.a. opbevarede deres redskaber i. Den fælles teoretiske undervisning foregik i aflange gule skolehuse ved siden af jordlodderne.

HAVERNE LEVER I BEDSTE VELGÅENDE

I 1925 fik Folke Jacobsen stillet ejendommen Ellekilde i Gladsaxe til rådighed til uddannelse af lærere i havebrug. Året efter blev han skoleinspektør for Københavns Kommunes Fortsættelseskursus og Praktiske Ungdomsskole.

I 1943 var der i København 32 afdelinger af ”De unges Kolonihaver”, som også blev udbredt til bl.a. Odense, Esbjerg og Aarhus. I København fortsatte undervisningen frem til 1952, hvor Københavns Kommunes Aftenskole tog over.

Fem af haveanlæggene fortsatte i København, bl.a. Sundvænget på Amager, Ellebakken i Valby og Skovmosen i Kongens Lyngby, der i dag er henholdsvis nyttehaveforeninger og haveforening. Foreningerne har bevaret den oprindelige inddeling af haveanlægget i jordlodder, de røde skure og gule skolestuer, som nu bl.a. fungerer som fælleshuse.

DEBATINDLÆG

bragt af Kolonihaveforbundet i Berlingske avis d. 20. dec. 2024.

Hvad mister vi, hvis kolonihaverne forsvinder?

Der er gennem tiden sunget sange og lavet film om det idylliske kolonihaveliv, hvis ro og nærvær står som modbillede til det travle hverdagsliv. Men haveforeningerne har trange kår i dagens samfund, der i stigende grad er styret af profit, fart og ekspansion. I en tid, hvor stress og mistrivsel breder sig blandt danskerne, bør vi derfor stille os selv spørgsmålet: Hvorfor vægter vi ikke beskyttelsen af kolonihaverne højere?

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR HOS KOLONIHAVEFORBUNDET

For mange symboliserer kolonihaverne det bedste ved danskheden: Dannebrog, der vajer over grønne hække, små haver, hvor naboer mødes til kaffe, og en stemning af fred og fordragelighed.

Alligevel er kolonihaverne under pres som aldrig før. Flere haveforeninger er gennem årene blevet nedlagt, og kolonihaverne trues af helårsbeboelse, boligspekulation og politiske interesser, der favoriserer mere profitgivende formål med de attraktive grunde.

HVAD SKAL KOLONIHAVERNE VÆRE FOR DANSKERNE?

For et par måneder siden kunne man på mediet X læse Liberal Alliances Ole Birk Olesen argumentere for, at kolonihaveforeninger bør indtænkes som en løsning på den stigende boligmangel i København. Samtidig illustrerer vinterens populære TV2-serie “Balladen om kolonihaven” problematikken med ulovlig helårsbeboelse, hvor en kolonist uden omsvøb fortæller, at han bor i sin kolonihave året rundt.

Disse holdninger overser de seriøse konsekvenser ved at se gennem fingre med ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. For det første skaber det en skævvridning, når nogle borgere kan bo skattefrit på attraktive, bynære grunde til en brøkdel af prisen for en almindelig bolig, alt imens parcelhusnaboen ved siden af betaler sin del til fællesskabet.

For det andet risikerer en evt. legalisering af helårsbeboelse –med ejendomsbeskatning og alt, hvad det indebærer af øvrige

krav – at udhule kolonihavekonceptet i en sådan grad, at de til sidst vil være omdannet til ganske almindelige boligområder.

Det er en trist udvikling for vores kolonihaver, hvis arealer må vige for økonomisk vækst og pladsoptimering, og hvis sociale sigte synes fuldstændig glemt: at give alle borgere på tværs af socioøkonomiske skel mulighed for beskæftigelse og rekreation i sommermånederne.

Er vi villige

til at lade kolonihaverne forsvinde for at imødekomme efterspørgslen på billige, bynære boliger?

– Nanett Paameyer Winkler

HVOR MEGET ER VI VILLIGE TIL AT OFRE?

Store dele af både venstre- og højrefløjen er enige om, at kolonihaverne skal bevares. Men hvorfor følger de nødvendige ressourcer til at beskytte dem ikke med?

Den offentliggjorte finanslovsaftale for 2025 afslører, at kolonihaverne endnu en gang er fraværende på den politiske dagsorden. I dag er det overladt til de frivillige bestyrelsesfolk

i haveforeningerne at overvåge og kontrollere, om reglerne for vinterlukning overholdes – en uholdbar løsning, som selv statsminister Mette Frederiksen kritiserede i førnævnte dokumentarserie.

Er vi villige til at lade kolonihaverne forsvinde for at imødekomme efterspørgslen på billige, bynære boliger? Hvis vi er, rejser endnu et spørgsmål sig: Hvad bliver det næste, vi er villige til at give køb på, for at dække den umættelige boligefterspørgsel?

EN MODGIFT TIL TIDENS UDFORDRINGER

Argumentet for at bevare kolonihaverne er enkelt: De er en modgift til mange af det moderne samfunds svagheder. I en hektisk hverdag med tætpakkede kalendere, præstationspres og digitale distraktioner tilbyder kolonihaverne noget, der bliver mere og mere mangelvarer: ro, nærvær og fællesskab.

mistrivsel. Udfordringer, som vores social- og velfærdspolitik stadig kæmper med at finde effektive løsninger på.

Kolonihaverne forener mennesker på tværs af sociale skel og styrker den lokale sammenhængskraft. Samtidig bidrager de til bynær biodiversitet ved at skabe tiltrængte levesteder for dyr og planter. De små, særegne haver udgør en modvægt til etagebyggeriets mangel på lys og luft – og giver mulighed for at mødes i øjenhøjde med sine naboer. Men frem for alt tilbyder kolonihaverne adgang til natur og rekreation – noget, vi ved, er direkte forbundet med mental sundhed og øget livskvalitet.

– Nanett Paameyer Winkler

Det er på tide, at vi anerkender kolonihavernes relevans i det moderne samfund. Ikke kun som et stykke kulturarv, men som en ressource, der fremmer menneskelig trivsel. De

De bidrager til at løse nogle af velfærdssamfundets største nutidige udfordringer som ensomhed, stress og stigende

Vi deler jævnligt nyheder, gode idéer og andet på vores Facebookside.

Vi håber, du har lyst til at kigge forbi, deltage i samtalen med andre haveglade danskere eller bare holde dig orienteret om, hvad der sker i Kolonihaveforbundet.

Vi ses på Facebook: https://www.facebook.com/ kolonihaveforbundet

"Det bedste jeg nogensinde har gjort!"

Se vores store udvalg af toiletter mm. på www.backlund.dk

BESØG OS EFTER AFTALE

ELLER RING FOR GRATIS RÅDGIVNING

Se Separett Tiny på vores hjemmeside

Backlund Ecology

Holmebjerg 21 2950 Vedbæk

info@backlund.dk

60 93 14 53

I 2025 kørerKolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.

En udestue til ophold og hjertevarme

En kolonihave i det nordlige Aarhus har igennem næsten 40 år dannet rammen for Lars og Jettes sommerophold og givet dem et udeliv med plantedyrkning og afslapning.

Deres velfungerende udestue har gennem årene haft en uvurderlig betydning for deres kolonihaveliv.

AF ALLAN KRISTOFFERSEN, HORTONOM, PLANTERI.DK

Lars og Jette købte deres kolonihave i 1986 og har gennem alle årene hvert forår flyttet fra lejligheden og ind i deres kolonihaveparadis. De overtog en kolonihave med knopskudte, små kassebygninger, som for længst er revet ned. De første planer var at have et mindre hus, hvor de kunne krybe i læ på regnvåde dage for til aften at tage hjem i lejligheden og sove. Men planerne blev hurtigt ændret, da børnene var helt vilde med at få græs under fødderne, og de kunne jo lige så godt tage i skole fra kolonihaven som fra lejligheden.

Udestuen, som Lars og Jette kalder deres glashus, har udviklet sig hen ad vejen. Først var det en kvadratisk fliseterrasse med læskærme. Senere opstod idéen med, at terrassen kunne være overdækket, så man hurtigt kunne komme i tørvejr på dage med bygevejr. Efterfølgende blev glashuset helt lukket og bruges nu som en ekstra stue, hvor de kommer tættere på deres have og planter. Det har været vigtigt for Lars at være bæredygtig i forbindelse med udestuens opbygning. Derfor har han løbende holdt øje med, om der skulle dukke byggematerialer op i nabolaget, som kunne bruges til ombygningen.

Igennem alle ombygninger har det været vigtigt, at glashuset kom til at fremstå pænt og både faldt naturligt ind i haven og var i harmoni med kolonihavehuset. Det aarhusianske par har flere gange overvejet at bygge udestuen sammen med kolonihavehuset, fordi det ville være meget praktisk at kunne gå tørskoet og direkte ud i udestuen. Men hver gang kommer

Lars og Jette nyder, at udestuen får et hyggeligt og frodigt udtryk.

Lars og Jette frem til, at det ikke vil blive pænt, og så lader de projektet ligge.

Det er hyggeligt at sidde i udestuen om vinteren og kigge på den faldende sne udenfor.

– Jette

UDESTUEN SOM ET SOCIALT

SAMLINGSPUNKT

Når man lever det halve af året i kolonihaven, som Lars og Jette gør, vil det også være i kolonihaven, at man inviterer gæster, og da er det praktisk at have en ekstra stue. ”Når vi har gæster, spiser vi næsten altid i udestuen,” fortæller Jette og fortsætter: ”Gæsterne kommer derfor altid forberedte med ekstra tykke trøjer til brug hen på aftenen. Men bliver det rigtig

Hvem:

Lars og Jette

Hvor:

Risskov Haveforening i Aarhus med 194 haver

Hvad:

Glashus til ophold

Hvornår:

Kolonihaven er besøgt i september 2024

Lars og Jette har eksperimenteret med en dug under glastaget, som faktisk både er i stand til at holde varme ude på varme dage, men også fjerner kuldenedslag om aftenen, når duggen falder. De synes ikke, at det nødvendigvis er så pænt, men det fungerer. Næste forsøg er at undersøge om tobakspibeplanten og blåregnen kan løse samme udfordring.

koldt, kan vi også tænde for varmen.” Selvom udestuen ikke er en festsal, så kan den alligevel rumme mange gæster. ”Vi har da været 13 personer til spisning i udestuen”, beretter Lars. Til hverdag bruger Lars og Jette udestuen rigtig meget. De sidder der både på varme og kolde dage og får følelsen af at være tæt på haven. ”Gennem sommeren spiser vi næsten altid aftensmad i udestuen,” fortæller Jette.

Det garvede kolonistpar bruger ikke udestuen til at dyrke planter i. ”Det er for mørkt,” konstaterer Lars. Alligevel er der planter i udestuen. Tobakspibeplanten og blåregnen, som vokser udenfor, har det med at sende skud ind ad sprækkerne. Det kan Lars og Jette godt lide, fordi det grønne giver en dejlig stemning af natur. I vinteren opbevares skærmliljer i udestuen, men parret prioriterer også at fastholde nogle siddepladser, hvor de kan nyde en kop kaffe. ”Det er hyggeligt at sidde i udestuen om vinteren og kigge på den faldende sne udenfor,” fortæller Jette.

Dugen beskytter mod både varme og kuldenedslag.

Er der liv i jorden?

En god og levende jord kommer ikke af sig selv i vores haver.

Der skal arbejdes for at sikre næring og levesteder til livet i jorden, så plantevæksten kan få de bedste betingelser.

TEKST OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)

At dyrke køkkenhave kræver et godt sammenspil mellem planter, klima og jord – orkestreret af haveejeren, der skal få elementerne til at gå op i en højere enhed. Nogle parametre er vi ikke herrer over (nedbør, jordens sammensætning og terrænet), andet kan vi skrue op og ned for og dermed sikre de mest optimale vækstbetingelser for vores afgrøder.

ER MIN JORD LEVENDE?

En levende jord er fuld af både mikroliv (bakterier og svampe) og makroliv (regnorme, edderkopper og biller), der samarbejder i et komplekst netværk af fødekæder. Noget kan vi se med det blotte øje, men langt det meste er usynligt og viser sig ved, hvordan jorden opfører sig, fx når vi graver en spadefuld op og studerer farver og former.

En levende jord er mørk, let smuldrende, falder fra hinanden i runde klumper og dufter af frisk skovbund. Rødderne i jorden er lange, hvide og lodrette, hvilket viser, at de er levende og ikke støder på kompakte lag. En livløs jord er lys, knoldet med kantede klumper og kan lugte råddent og hengemt. Planternes rødder er brune og vandrette pga. iltmangel og kompakte lag. En sådan jord vil være mere domineret af ukrudtsplanter, der netop kommer for at opfylde et af naturens fænomener om at holde jorden dækket og udbedre strukturskaderne.

LØSNINGEN ER

HUMUSOPBYGNING OG FOTOSYNTESE

Hvis køkkenhaveafgrøderne mistrives, vil svaret stort set altid findes i en livløs jord. Her er løsningen humusopbygning og tålmodighed. Humus er omsat organisk materiale, der virker som en svamp i jorden, så den holder på vandet under tørke og dræner ved kraftig regn samt holder på ilt og næringsstoffer – alt sammen forudsætninger for livet i jorden. Humus kommer ved kontinuerligt at tilføre en varieret blanding af alt slags organisk materiale: visne blade, snittet hækafklip, græsafklip, tang, visne blade, dyremøg, komposteret køkkenaffald, uld, mos og andet godt. Humus opbygges også af de levende planters fotosyntese. Derfor gælder det om at have levende planter i jorden så stor en del af året som muligt.

Den ønskværdige jordkvalitet er en mørk, velduftende og porøs skovbundsjord fuld af liv.

Grav en bomuldsklud ned i jorden i foråret, og grav den op efter 3-4 måneder. Er kluden helt eller delvist gået i opløsning, er det tegn på, at der er godt gang i mikrolivet i jorden.

En levende jord med et højt humusindhold giver sorte fingre og frodig plantevækst.

Find mere information om jordforbedring, lavpraktiske jordtests, efterafgrøder og kompost på www.havelab.dk

Regnorme er helt afgørende for alt liv i jorden. De sørger for ilt og næring til planternes rødder. Men de har det bedst i en uforstyrret jord, der plejes med rigelige mængder organisk materiale.

Når haven danner grobund for interkulturelle møder

Kigger du over hækken i en kolonihave, er det ikke altid et dansk kaffebord, der møder dig. Lige så ofte kan det være et tyrkisk teselskab eller en bosnisk køkkenhave fyldt med eksotiske grøntsager og krydderurter, der spreder duft og nysgerrighed i foreningen.

AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR I KOLONIHAVEFORBUNDET

Tidligere blev kolonihaveforeninger ofte forbundet med mere eller mindre homogene grupper, men i dag er billedet langt mere mangfoldigt. Det gælder ikke kun vedr. alder, indkomst og familiekonstellationer, men også etnisk baggrund.

I et beslutningsforslag fra 2000 fremhævede daværende miljøminister Svend Auken, at kolonihaver ikke kun skulle tilbyde rekreation og fritidsbeskæftigelse, men også kunne være et redskab til at fremme integrationen af indvandrere.

Foreningen på en varm sommerdag, der nedgraver franske dræn for at mindske oversvømmelser på afgrøderne.

Stolte medlemmer af Lersøgrøften, der fejrer at første franske dræn er gravet ned i den hårde lerjord.

Selvom det ikke er det, kolonihaverne sidenhen er blevet mest associeret med, deltager mange borgere med anden etnisk baggrund i dag aktivt i fællesskabet og havedyrkningen i de danske kolonihaveforeninger. Nogle foreninger har helt op til 50 % medlemmer med anden nationalitet repræsenteret bag ligusterhækkene.

INSPIRATION OVER HÆKKEN

En af de haveforeninger er den sønderjyske haveforening Sønderskov. Finn Fergusson, bestyrelsesmedlem og

I Lersøgrøften pyntes der altid op til høstfesten, og festmåltidet består af grøntsager doneret af alle medlemmer. Der er altid retter fra hele verden.

Her nyder foreningen godt af, at et af dens medlemmer er michelinkok og byder på lækker mad.

tidligere formand i foreningen, har meget godt at sige om den mangfoldige sammensætning af nationaliteter i deres forening: “Jeg synes, at vores udenlandske kolonister er en succes, når man ser på, hvordan de har integreret sig.” Finn har haft have i foreningen i 16 år, og han fortæller, at der er en del inspiration at hente over hækken fra de udenlandske kolonihavenaboer: ”De dyrker spændende ting fra deres hjemland, og vi har da også været heldige at få nogle frø, de har taget med derfra. De er også gavmilde og serverer gerne nogle smagsprøver for os, når de har lavet deres specialiteter.”

HAVEN SOM SAMTALESTARTER

I Lersøgrøftens integrationsbyhaver på Nørrebro og i Nordvestkvarteret i København er det interkulturelle møde kernen i foreningens arbejde. Foreningen, der består af 152 byhaver, fordeler placeringen af lodderne således, at danske og udenlandske medlemmer altid er naboer. ”Det er en lavpraktisk måde at bringe forskellige kulturer tættere på hinanden. Samtalerne opstår naturligt over havearbejdet og samler sig om den fælles interesse for havedyrkning,” siger foreningens næstformand Mette Urth.

NEDBRYDER FORDOMME

Formålet med byhaverne er at skabe nye måder at styrke det lokale naboskab på. "Pludselig møder man én i Fakta og tænker: Nå ja, det er dig nede fra haven!’" fortæller hun og uddyber: "Man får nedbrudt de fordomme, man måske havde om ham Mohammed derovre. For pludselig er det ham, der viser dig en smartere måde at plante grøntsager på, giver dig

en håndfuld frisk persille, eller tager et stort slæb med fællesarbejdet i foreningen," siger næstformanden.

Alle ved, hvordan en boremaskine ser ud, og et søm slås i på samme måde i hele verden. Og så er det mindre vigtigt, hvordan man ser ud, eller hvilket sprog man taler.

– Mette Urth, næstformand i Lersøgrøften

EN BOREMASKINE ER ENS FOR ALLE

Som i de fleste kolonihaveforeninger er der også fælles arbejdsdage i Lersøgrøften, hvor medlemmerne samarbejder om at vedligeholde fællesarealerne. Det praktiske arbejde skaber en unik mulighed for at bygge bro mellem kulturer. “Uanset baggrund kan vi alle blive enige om, at det er irriterende, hvis fælleskomposten ikke fungerer. Og hvis taget på fælleshuset er utæt, skal det ordnes – det kan alle forstå,” fortæller Mette. Hun tilføjer: “Der er ingen forskel på at reparere et tag, om du kommer fra Afghanistan eller Danmark. Alle ved, hvordan en boremaskine ser ud, og et søm slås i på samme måde i hele verden. Og så er det mindre vigtigt, hvordan man ser ud, eller hvilket sprog man taler.”

I Lersøgrøftens integrationsbyhaver har medlemmerne bygget deres eget fællesdrivhus af genbrugsmaterialer. Her er det ved at blive malet færdigt til en fælles arbejdsdag.

Medlemmerne melder sig selv frivilligt til de forskellige fællesopgaver.

ANDERLEDES MADTRADITIONER

Kulturforskellene viser sig tydeligst til foreningens høstfester, hvor medlemmerne medbringer retter – ofte tilberedt med råvarer fra deres egne haver. “Man kan smage noget nyt og tænke: ‘Det var da en spændende smag,’ alt imens man lærer, at retten stammer fra naboens barndom i Libanon, hvor hans mormor altid lavede den,” fortæller Mette.

I Lersøgrøften deler medlemmerne også planter, frø og viden om dyrkningsmetoder. “De forskellige havepraksisser er ofte knyttet til hyggelige barndomsminder, og jeg synes, man kan mærke det tydeligst hos dem, der ikke er født i Danmark. For dem bliver det også en fortælling om deres historie og rødder fra deres hjemland,” siger hun.

Dansk er det primære sprog i foreningen, og uanset hvor godt eller dårligt, medlemmerne taler sproget, oplever de fleste, at haven er et trygt sted at øve sig, lære og blive bedre til sproget, tilføjer Mette.

FÆLLESSKAB TRODS SPROGBARRIERER

Sprogbarrierer kan dog give udfordringer, fx ved generalforsamlinger, hvor komplekse vedtægter skal forklares og forstås. Alligevel mener Finn fra H/F Sønderskov, at fællesskabet

er altafgørende – særligt i en kolonihaveforening, der skal kunne rumme alle: ”Hvis vi ikke dyrker fællesskabet i havekolonien, det være sig medlemmer med anden etnisk herkomst eller etniske danskere, er meningen med en havekoloni forfejlet,” siger det erfarne bestyrelsesmedlem fra Jylland.

Man får nedbrudt de fordomme, man måske havde om ham Mohammed derovre.

– Mette Urth, næstformand i Lersøgrøften

Hænger vellykket integration sammen med kolonihavetankegangen, som Svend Auken bebudede det tilbage i 2000? Svaret er ikke entydigt, men principper fra foreningslivet som fællesansvar og solidaritet – kombineret med en fælles passion for havedyrkning – skaber en samhørighed, der rækker ud over sprog og kultur. Netop her viser kolonihaven sin styrke som socialt fællesskab.

Til hver havedag slutter foreningen af med et fælles måltid. Alle hjælpes ad med at tænde bål, lave mad, rydde op. "Det er, som om solen altid ender med at skinne, når vi mødes," siger Mette Urth.

tyrkisk sarma

Sarma, som betyder "indpakket" på tyrkisk, er en traditionel ret med rødder i det osmanniske køkken, hvor vindrueblade fyldes med en velsmagende blanding af ris, kød og krydderier. Denne ret har været elsket i Tyrkiet i generationer og serveres ofte ved festlige lejligheder.

INGREDIENSER

Fyld

300 g ris (fx basmati eller jasmin)

250 g hakket kød (okse- eller lammekød)

1 stort løg, hakket

2-3 fed hvidløg, hakket

1 dl olivenolie

1 tsk. tomatpuré

1 tsk. paprika

Salt og peber efter smag

Frisk persille og mynte, hakket (efter smag)

Til sarma

1 glas (ca. 500 g) vinblade (kan være glas eller fra fryseren)

1 citron, saften

Vand til kogning

SÅDAN GØR DU

1. Forbered fyldet:

- Vask risene grundigt under koldt vand, og lad dem dryppe af.

- Opvarm halvdelen af olivenolien i en pande, og sautér løg og hvidløg, indtil de er bløde.

- Tilsæt hakket kød og steg, indtil det er brunet.

- Tilsæt risene, tomatpuré, paprika, salt, peber, hakket persille og mynte. Rør godt rundt, og lad det simre i 5-7 minutter.

- Tag fyldet af varmen, og lad det køle af.

2. Forbered vinbladene:

- Hvis du bruger saltede vinblade, skal du skylle dem i koldt vand for at fjerne overskydende salt.

- Hvis de er fra fryseren, skal de tøs op.

3. Saml vindruebladene:

- Læg et vinblad på en flad overflade med den glatte side nedad.

- Placér en spiseskefuld fyld i bunden af bladet.

- Fold siderne ind over fyldet, og rul bladet op fra bunden til toppen for at danne en lille pakke. Gentag med resten af fyldet og vinbladene.

4. Kogning:

- Placér sarmaerne tæt i en gryde. Du kan lægge et par vinblade eller en tallerken over sarmaerne for at holde dem på plads under kogning.

- Tilsæt vand, så det dækker sarmaerne, og hæld citronsaft og den resterende olivenolie over.

- Bring det i kog, reducér varmen, og lad det simre i ca. 45-60 minutter, indtil risene er møre.

5. Servering:

- Lad sarmaerne hvile i et par minutter før servering. Servér dem varme eller ved stuetemperatur, eventuelt med græsk yoghurt som tilbehør.

På vores hjemmeside kan du finde seneste nyt fra forbundet, læse inspirerende artikler, downloade vigtige dokumenter og formularer, se tidligere udgaver af medlemsbladet og meget mere.

FORENINGSPORTALEN

På hjemmesiden kan du tilgå Foreningsportalen ved at logge ind med dit medlemsnr. og adgangskode. Her kan du fx tjekke, om vi har dine korrekte adresseoplysninger, ændre mail og password samt til- og framelde dig det fysiske medlemsblad.

Første gang, du logger ind, skal du bruge dit medlemsnr. og postnr. Du finder dit medlemsnr. bag på medlemsbladet. Har du glemt din adgangskode til Foreningsportalen, kan du kontakte info@kolonihave.dk

SÅDAN KONTAKTES FORBUNDETS JURIDISKE AFDELING

Forbundets juraafdeling tilbyder juridisk vejledning pr. telefon og mail til alle kreds- og bestyrelsesmedlemmer.

Hvis du som almindeligt medlem har brug for juridisk vejledning, anbefales du derfor at gå til din lokale bestyrelse eller kreds, som efterfølgende sender din henvendelse videre til juraafdelingen.

Juraafdelingens primære funktion er at vejlede om regler på kolonihaveområdet. Du finder kontaktoplysninger og telefontider på juraafdelingen på vores hjemmeside under fanen ”Kontakt”.

Vi glæder os til at se dig på Kolonihaveforbundet.dk

VORES HJEMMESIDE ER TIL FOR DIG:

Hornvioler og stedmoderblomster har en dejlig charme i gamle, patinerede urtepotter.

Herlige hornvioler

En af forårets fineste forårsbebudere er hornvioler og stedmoder, der nemt kan plantes i haven allerede fra først i marts for at blomstre helt til midsommer. Det er en blomstring, som ingen andre forårsblomster, og måske netop derfor er den en favorit i mange kolonihaver.

TEKST OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST OG HAVESKRIBENT

Nok er de små, fine hornvioler ikke så høje, strunke og prangende som nogle af forårets virkelige primadonnaer, som tulipaner og påskeliljer, men det gør dem ikke mindre skattede. De små forårsbebudere kan med den rette placering og pasning udvikle sig til imponerende blomsterpuder med flere hundrede blomster, der til forveksling ligner en samling små, glade ansigter.

Blomsterhovederne vender sig mod solen og ligner en flok af små, glade ansigter.

FIN I FROST

Har man prøvet at plante en krukke til med struttende friske hornvioler og glædet sig til at gense blomsterrigdommen den kommende morgen efter en frostnat, kan man nemt blive ganske forskrækket over at opdage, at hele arrangementet er klasket fuldstændig sammen som en lille, forfrossen buket. Man kan tænke, at nu er det ude med de små, men når nattefrosten letter, og solen igen titter frem, så vil

Den imponerende, mørke stedmoder er sort som blæk.

Plant hornvioler i beholdere:

• Smukke terrakottapotter

• Fade og skåle

• Gamle konservesdåser

• Kurve og andet fletværk

• Tønder, spande og kasser

hornviolerne på mirakuløs vis rejse sig igen – som var intet hændt. En fin evne, som gør hornviolerne særligt velegnede til de tidlige forårskrukker.

EN IMPONERENDE VARIATION

MathiasFølgEmil-kontoen:på @mathias.emil

Hornvioler og ikke mindst stedmoder findes i et hav af forskellige farver. Mange er pastelfarvede, og er man en romantisk sjæl, kan det være elegant at blande hvide, creme, rosa og lyseblå toner. Er man til de mere skrappe kulører, kan det være brandflot at købe ind efter temaet “solopgang” med orange, mørkerøde og lilla farver eller måske vælge de helt mørke toner for ægte forårsdramatik i haven. Skal det være som i mormors kolonihave og lidt ekstra kitsch, findes en række hornvioler og stedmoder med spættede kronblade og sjove, underlige og nogle gange næsten outrerede farvekombinationer. Valget er heldigvis dit og er helt personligt.

FRODIGE KRUKKER

Det er helt oplagt at plante hornvioler – og stedmoder –som er hornviolernes lidt mere krævende storesøster, i havens krukker. Særligt festligt kan det være at købe mange forskellige hornvioler og placere i forskellige, små potter. Med dem kan man lave fantasifulde indretninger i haven, rykke rundt på dem, bruge dem på bordet, hvis der holdes forårsfest, eller simpelthen stille dem på række og geled. Mulighederne er mange med de små potter. Også i større beholdere som fade, i kurve eller smukke, gamle terrakottakrukker er hornvioler og stedmoder smukke i flok. Blot fem-seks planter kan efter nogle uger komme til at fylde imponerende meget.

PASNING OG PLEJE

Uden mad og drikke går den som bekendt ikke, og det samme gælder for havens planter. Hornvioler er nemme planter og ved at plante dem i en god, let og fugtighedsbevarende jord, kan de blomstre ganske længe.

Det kan være en god idé at blande langtidsvirkende, organisk gødning i jorden ved plantning. Der kan også vandes med flydende gødning indimellem. På den måde har planterne noget at leve af i lang tid. Hornvioler behøver ingen “deadheading” – at fjerne de visne blomster, hvorimod stedmoder, med deres store, flamboyante blomsterhoveder, holder sig kønne længere, når en kærlig hånd kniber de visne blomsterhoveder af.

For hornvioler gælder, at man sidst i maj, når de er blevet lidt lange og uregerlige, kan klippe hele planten i bund, vande, gøde og lade den vokse op igen for at opnå blomstring senere på sommeren. Et godt tip til dig, der ikke kan få nok af de dejlige hornvioler, og ønsker en lang blomstring.

SPISELIGE BLOMSTER

En sjov sidegevinst ved hornvioler er, at de kan spises. Blomsten smager ikke af noget særligt, måske mest af frisk forårsluft – men de søde blomsterhoveder kan pynte gevaldigt på en salat eller måske som prikken over i'et på en lækker kage. Velbekomme!

På hylderne i drivhuset står hornviolerne og byder foråret velkommen.

Foråret i krukker

Her får man virkelig forårsfornemmelser, og der skal hverken luges eller vandes – det klares af en frisk forårsbyge.

Stedmoder

kendes ved de store blomsterhoveder. Alle hornvioler og stedmoder har et knaldgult øje i midten, på den måde finder bierne let vej.

Guldklumper og urtesalt

Nyttehaven på Amagermuseet er både en nutidig køkkenhave og et stykke kulturhistorie. Børn og voksne kommer i nærkontakt med grøntsager, som har været dyrket i over 500 år på øen, der engang var Københavns spisekammer.

AF BETTINA GRAM OG

ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER FOTOS: BETTINA GRAM OG LISBETH RIGET PETERSEN

Børnene jubler af glæde, hver gang Niels med sin greb befrier en kartoffelplante fra bedet i museets nyttehave. De følger nysgerrigt hans arbejde og prøver også selv at grave kartofler op af den lækre, sorte muld. Børnene kender godt kartoflen. De har bare aldrig set en kartoffelplante eller vidst, at kartofler vokser på dens rødder.

Forældrene følger lige så spændte arbejdet med at befri ”guldklumperne”. Imens fortæller Niels om gamle dyrkningsmetoder, afgrøder og bondeliv i flere århundreder på Amager. Han er en af Amagermuseets frivillige, som levendegør øens historie for de besøgende.

GÆT EN KRYDDERURT

Inde i køkkenet i den ene af Amagermuseet to firlængede bindingsværksgårde står Lisbeth Riget Petersen og byder museets besøgende på hjemmelavet urtete, urtesalt, skvalderkålssuppe, brændenældepesto og valnøddesnaps.

Lisbeth deltager i en uge af sin sommerferie på museets formidlingskursus. Som afsluttende prøve vælger hun at formidle viden om krydderurter til museets besøgende. Hun har selv en nyttehave i N/F Sundvænget tæt på Amager Strand og trækker meget på sit kendskab om urterne derfra.

Både små og store gæster smager på krydderurterne på bordet foran hende og prøver at gætte, om det er timian, salvie eller rosmarin. De taler om, hvad urterne kan bruges til.

I juli kan børn være amagerbonde for en dag på Amagermuseet.

AMAGERBØNDERNES BAGHAVE

Amagermuseet ligger i St. Magleby tæt på Dragør og er også kendt som Hollænderbyen. Her gav kong Christian 2. i 1521 en gruppe hollandske bønder jord og særrettigheder, så de kunne dyrke friske grøntsager til kongehuset.

Københavnske borgere fik også glæde af og smag for grøntsagerne, som de kunne købe på ugentlige torvedage i hovedstaden. Dengang var den 13 km lange tur fra Amager til indre by en større rejse, da den foregik med tungtlæssede hestevogne.

De hollandske bønder dyrkede grøntsager på marker med henblik på salg, til forskel for de danske bønder på Amager, som dengang havde mindre jordlodder nær deres huse. Især hvidkål var hollændernes speciale, foruden bl.a. smørproduktion og ålefangst.

Amagerbønder med både hollandske og danske aner leverede helt frem til begyndelsen af 1900-tallet op til knap halvdelen af de grøntsager, som københavnerne spiste.

AMAGERMUSEET

Amagermuseet blev etableret i 1922. I museets nyttehave dyrker en gruppe frivillige bl.a. nogle af de samme grøntsager, som hollænderbønderne solgte på markedet i København fra midten af 1500-tallet og flere hundreder år frem.

Lisbeth Riget Petersen deler ud af sin viden om krydderurter til museets besøgende.

Opskrift på urtesalt

• Hak groft salt og løvstikke sammen i forholdet ca. 1:1.

• Lad det tørre grundigt, og hæld derefter urtesaltet i en beholder.

• Brug saltet som en grøntsagsterning i retter og fx i kogevand til kartofler.

Mere end bare et medlemskab: Det får du for dit kontingent

Når du er medlem af Kolonihaveforbundet, er du en aktiv støtte i bevarelsen af kolonihaver i Danmark. Derudover dækker dit medlemskab på 365,65 kr. årligt en række ydelser:

✔ Juridisk vejledning – Daglig juridisk vejledning til lokale bestyrelses- og kredsmedlemmer, som hjælper foreningerne med at navigere i komplekse regler.

✔ Uddannelse – Kurser i hele landet, der klæder bestyrelsesmedlemmer på til at drive haveforeningerne professionelt og ansvarligt.

✔ Sekretariatsbetjening – Et lille sekretariat understøtter hovedbestyrelsens arbejde med økonomi, jura, kommunikation og politisk interessevaretagelse, så kolonihavernes stemme bliver hørt – både i medierne og på Christiansborg.

✔ Forhandlinger – Forbundets jurister bistår i forhandlinger med kommunerne om lejekontrakter, så kolonihaveejernes interesser bliver varetaget bedst muligt.

✔ Medlemsbladet – Fire gange årligt producerer og distribuerer forbundet et fysisk medlemsblad, der samler inspiration, historier og viden fra kolonihavelivet i hele landet.

✔ Adgang til en prisvenlig kolonihave – Kolonihaveforbundets vigtigste tilbud har du allerede sikret dig, den dag du købte din kolonihave: muligheden for at erhverve en kolonihave til en pris langt under markedsniveau.

Læs mere om dit medlemskab på www.kolonihaveforbundet.dk

Medlemsfordele:

Opnå rabatter og fordele via dit medlemskab hos Kolonihaveforbundet,

Find dine medlemsfordele, og hold dig opdateret på nye tilbud via QR-koden.

Bliv en del af Kolonihaveforbundets

visuelle univers og følg Instagram-kontoen @kolonihaveforbundet.

SCAN, OG FIND

Deltag i fællesskabet, og del dine egne kolonihavebilleder med os via hashtagget #voreskolonihaver.

Her kan du læse mere om pileflet

• Pileforeningen.dk har nyttig viden om forhandlere

• Biblioteket – de fleste biblioteker har en del bøger om pileflet

• YouTube – her findes en masse læringsrige videoer

• Din lokale AOF-afdeling tilbyder måske et pilefletkursus

kugle af pil

Tag et stykke pil, og form en cirkel ved at vikle pilen omkring sig selv. For større cirkler kan der bruges flere stykker pil, som fæstnes til hinanden ved at sno dem sammen. Den diameter, din cirkel har, kommer til at være retningsgivende for kuglens færdige størrelse.

Pilekviste fæstnes en for en til skelettet. Den tykke ende af pilen trykkes ind mellem knudepunkterne og holdes derved fast. Enden af pilen fæstnes ved at slå en lille knude.

Det er blevet moderne og hipt at lave noget kreativt med sine hænder. Om det er broderi, træhåndværk, finere madlavning eller som her pileflet. Det kan for nogle imidlertid være en lidt for stor mundfuld at kaste sig ud i at flette en hel kurv med hank – derfor kan du starte mere blødt ud med en flettet kugle som dekoration til haven.

Kuglen kan laves i mange størrelser og kan for eksempel bruges i en krukke, hvor slyngplanter kan få lov at kravle rundt på den, eller kuglen kan dekoreres med en lyskæde og på den måde dekorere haven, når det er mørkt. Det kunne også være en sjov udfordring at lave flere kugler i forskellige størrelser og hænge dem op i et træ eller med lyskæder over havebordet eller i parasollen. Mulighederne er mange.

Til den viste kugle er der brugt et lille bundt pil, og kuglen er cirka 50 cm i diameter. Idéen til kuglen af pileflet stammer fra den kendte, og af havefolk elskede, Haven i Hune ved Blokhus i Nordjylland, hvor havens kreative gartnere har lavet en gigantisk stor kugle og placeret den i en meget stor og smuk terrakottakrukke. Det er en fantastisk kunstinstallation i haven, som virkelig gør indtryk. Du kan finde fotos af kuglen på nettet eller på Instagram. Som det ses her, har mindre også ret.

Til en mindre kugle bruges tre cirkler af pil. De fæstnes til hinanden med vinbindersnor eller anden naturlig snor, så de danner en kugle. Her er bindingspunkterne parallelt over for hinanden, da det giver en harmonisk kuglerund facon.

Ud fra et tilfældighedsprincip lægges og snoes flere pilekviste på, til kuglen har opnået den ønskede tæthed og form. Kuglen kan laves helt tæt eller være mere luftig, som man ønsker. Herefter er den færdig og klar til at dekorere i din have. Når først man har lavet én, får man lyst til at lave flere.

Mine yndlingssorter

Der kan være mange grunde til, at én bestemt sort bliver en favorit. Hos mig handler det om, at den besidder en eller flere af kvaliteterne: egnet til min jordtype (lerjord), god smag og lang holdbarhed i jorden og på lager.

Måske udspringer mit tankeeksperiment om kun at skulle vælge én sort af hver afgrøde fra de generelle prepping -tendenser, man ser i mere eller mindre ekstrem grad flere steder i verden lige nu. Hvis jeg kun måtte vælge én sort gulerødder, kartofler, salat osv. at tage med mig på flugt eller sikre for eftertiden, hvilken skulle det så være?

Gulerod

‘Rodelika’

Jeg har opgivet at få sommergulerødder til at spire i min våde lerjord, men den senere vintergulerod ‘Rodelika’ er en livskraftig sort, der er god til de tungere jorde. Den har en mørk orange farve, aromatisk smag og et højere tørstofindhold end andre gulerødder, der gør den særligt velegnet til madlavning. Den er også til vinteropbevaring.

Jeg har samlet et udpluk af favoritterne, som jeg har gode erfaringer med at dyrke gennem flere år. Sorterne kan alle skaffes i økologisk kvalitet, hvilket er at foretrække, da de netop er avlet til at trives under forholdene i en køkkenhave, der dyrkes uden kunstgødning eller giftstoffer.

Kartoffel

‘Alouette’

Min jord er ikke først med de tidligste kartofler, men den middeltidlige/sene ‘Alouette’ giver et stort udbytte fra midt på sommeren. Knoldene er mellemstore, ovale og med en gul kødfarve under den røde skræl. Smagen er supergod og minder lidt om aspargeskartofler. Den er skimmelresistent i både top og knold og kan derfor også anvendes til at lægge i juni/juli som afgrøde nr. 2 efter tidlige afgrøder. Den er også god til vinteropbevaring.

Rød spidskål

‘Kalibos’

‘ Kalibos’ er en gammel østeuropæisk sort. Hovedet er buttet og kompakt. Den er særdeles velegnet som frisk i salat, hvor den bidrager med sprødhed, mild sødme og flot farve. Med en udviklingstid på omkring 65 dage er den ikke den tidligste spidskål, men til gengæld kan den stå rigtig længe i køkkenhaven som høstklar uden at sprække, hvilket er en stor fordel for selvforsyneren og en væsentlig grund til, at den er blevet en fast del af min køkkenhave.

Bataviasalat

‘Maravilla de Verano’

Der findes et hav af salattyper og sorter i alskens farver og bladtyper. For mig skal en salat være sprød med tykke, store blade, som ikke kræver så meget rengøring, før den er klar til salatskålen. ‘Maravilla de Verano’ er en bataviatype med rødgrønne, kraftige blade med et sprødt iceberg-agtigt hoved. Den går sent i stok og kan dyrkes fra tidligt forår og hele sommeren igennem, men er ikke til sen efterårsdyrkning.

Radise

‘Istap’

Radiser høstes på et tidspunkt, hvor man virkelig mangler noget frisk og sprødt, derfor må der gerne være en vis mængde at komme efter. ‘Istap’-radisen vokser hurtigt og bliver op til 15 cm lang. Den er både sprød og velsmagende og har netop den friskhed, man trænger til efter en lang vinter.

Hvidløg ‘Estisk rød’

Når man én gang har fået et kæmpefed af ‘Estisk rød’ i hænderne, er det svært at vende tilbage til de mere almindelige små gnallinger. Dette store hvidløg med rødlig skal fylder en god håndfuld og har blot 5-6 store fed i hvert løg. Det er typen slangehvidløg, der danner topløg, som man også kan bruge enten i madlavningen eller til at sætte. Topløgene skal dog stå i jorden i to år, før de deler sig i fed.

Majs ‘Damaun’

Danmark er på den nordlige grænse i forhold til at dyrke majs, og derfor er sorter med kort udviklingstid at foretrække. Jeg forkultiverer altid sidst i april/start maj og planter ud en måneds tid senere. ‘Damaun’ er en robust plante, der laver søde, velsmagende kolber. Det er en af de få frøfaste søde majssorter på markedet, der gør det muligt at høste egne frø, hvis de når at modne i en lun sensommer.

Kryds Tværs

Vinderen af sidste krydsord: Inge Nielsen, H/F Kærhaven, Varde.

Find kodeordet ud fra de nummererede felter, og deltag i konkurrencen om et gavekort til Plantorama på 350 kr.

Indsend kodeordet til: info@kolonihave.dk senest d. 31.03.25. Skriv “kryds og tværs” i emnefeltet.

Vinderen bliver offentliggjort i næste blad.

Fx Marguerit Ø110 + 4 stole Medlemspris 11.116,-

13.895,-

NY EKSKLUSIV MEDLEMSFORDEL !

Få adgang til særlige priser på havemøbler på mandalay.dk

Som medlem hos Kolonihaveforbundet får du en rabatkode til mandalay.dk , så du kan få en særlig pris på Mandalay havemøbler * mandalay

LOG IND

PÅ KOLONIHAVEFORBUNDET.DK & FÅ DIN RABATKODE

Koden gælder havemøbler på mandalay.dk & kan ikke kombineres med andre rabatter & koder

redaktionen Fra

Kolonihaven

Om dit medlemsblad

Som medlem af Kolonihaveforbundet modtager du medlemsbladet Kolonihaven fire gange om året. På Kolonihaveforbundets hjemmeside kan du nemt finde kommende udgivelsesuger, få hjælp, hvis bladet udebliver, afmelde bladet eller kontakte redaktionen. Du har desuden adgang til et digitalt arkiv med tidligere udgaver af Kolonihaven – det kræver blot, at du logger ind med dit medlemslogin.

Scan QR-koden herunder, og find alle de oplysninger, du har brug for, om dit medlemsblad.

MANGLENDE LEVERING AF medlemsbladet?

Hvis du oplever, at dit blad ikke bliver leveret, kan du bede din lokale bestyrelse om at tjekke, hvilken adresse du er registreret med i Foreningsportalen (medlemssystemet). Det er nemlig bestyrelsen, der opdaterer dine oplysninger i systemet ved adresseændringer. Hvis din adresse allerede er korrekt registreret, kan du henvende dig direkte til Kolonihaveforbundet på info@kolonihave.dk og få hjælp.

VEDTÆGTER, DER MODARBEJDER BIODIVERSITETEN?

Er I usikre på, om nogle af jeres vedtægter eller ordensregler modarbejder biodiversiteten og hensynet til natur og dyreliv? Så vil Kolonihaveforbundet gerne høre fra jer!

Send os en mail på kommunikation@kolonihave.dk hvor I kort beskriver de pågældende vedtægter eller ordensregler og forklarer, hvorfor I mener, de kan være problematiske for natur og dyreliv. Vi behandler alle henvendelser anonymt.

Berigtigelse

Ris eller ros til medlemsbladet

For at skabe det bedst mulige medlemsblad til dig vil vi meget gerne høre dine konstruktive idéer, ris eller ros om Kolonihaven

Send dine input til kommunikation@kolonihave.dk – husk at skrive "Ris eller ros" i emnefeltet. Scan mig med din telefon

I sidste udgave af Kolonihaven blev Susans have (s. 16-21) omtalt som værende "klos op ad Odense Å". Det er ikke korrekt – haven ligger blot tæt op ad en å i Odense. Vi beklager fejlen og eventuel forvirring.

Mvh redaktionen

Her finder du os

VUU: vurdering@kolonihave.dk

KOLONIHAVEFORBUNDETS KREDSE

Kredsenes opgaver er at implementere politiske beslutninger, at løse konflikter mellem bestyrelse og medlem, at tage sig af byggesager, vurderinger, ankesager (vurderinger) og havepræmiering samt at viderebringe problemstillinger, som skal løses på landsplan til hovedbestyrelsen. Ønsker man at booke en havekonsulent til kurser, havevandringer, haverådgivning el.lign., bedes man kontakte sin kreds.

Kreds 1-4: Susan Mai Andersen, mail: sma@kolonihave.dk og Michael Meyer, mail: mm@kolonihave.dk

Kreds 5-10: Carsten Christiansen, mail: cc@kolonihave.dk og Annia Brogaard, mail: ab@kolonihave.dk

Kreds 12-13: Michael Kapper Hansen, mail: mkh@kolonihave.dk og Henrik Østgaard, mail: heo@kolonihave.dk

Kreds 14-22: Flemming Mærsk, mail: fm@kolonihave.dk og Leif Mikkelsen, mail: lm@kolonihave.dk

KREDS 1 · Hovedstaden Syd (København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby), mail: kolonihave-kreds1@mail.dk, tlf.: 30310043, 30310794, 30315590

Kredsformand: Amy Lauridsen

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 2 · Hovedstaden Vest (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje Tåstrup), kirsten@khhc.nu

Kredsformand: Kirsten Holm

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 3 · Hovedstaden Sydvest (Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Greve, Solrød), mail: hovedstaden.sydvest.kreds@gmail.com

Kredsformand: Sarah Just Larsen

Kredsens havekonsulent: Ole Stattau, mail: olestattau@gmail.com, tlf.: 50331144

KREDS 4 · Hovedstaden Midt (Gladsaxe, Herlev), mail: bestyrelsen@khf-kreds4.dk, tlf.: 42948926 kl. 18.30-19.30 hver anden torsdag i ulige uger.

Kredsformand: Tom Atkins

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.; 20166391

KREDS 5 · Nordøstsjælland (Rudersdal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Allerød, Furesø), mail: post@nok-kolonihave.dk, tlf.: 31130328

Kredsformand: Carsten Christiansen

Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.: 20166391

KREDS 6 · Nordsjælland (Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Egedal), mail: formandkreds6@gmail.com

Kredsformand: Dorthe Brorly

Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036

KREDS 7 · Midtsjælland (Roskilde), mail: selina.keiniche@gmail.com, Kredsformand: Selina Keiniche Ullergaard

KREDS 8 · Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Odsherred), mail: heanconsulting@gmail.com, tlf.: 28269171

Kredsformand: Henning Andersen

Kredsens havekonsulent: Ny havekonsulent afventer

KREDS 9 · Vestsjælland (Slagelse, Sorø), mail: Svend0841@gmail.com, tlf.: 23378309

Kredsformand: Svend Pedersen

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 10 · Midt- og Østsjælland (Ringsted, Køge, Lejre, Faxe, Stevns, Lolland, Vordingborg, Næstved), tlf.: 42339516 mail: kredsostformand@gmail.com

Kredsformand: Sanne Kure

Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468

KREDS 12 · Odense (Odense, Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde), mail: Ohs1893@gmail.com, tlf.: 20181893

Kredsformand: Ra Ranunkel

Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 13 · Sydøstfyn (Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø), mail: Solvejgnielsen@yahoo.dk, tlf.: 28502291 mandag og onsdag kl. 15-18.

Kredsformand: Solvejg Nielsen

Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188

KREDS 14 · Sønderjylland (Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Tønder), mail: marian.vnissen@mail.com, tlf.: 40714405

Kredsformand: Marian Nissen

Kredsens havekonsulent: Ole Aaby Daugaard, mail: oadaugaard@gmail.com, tlf.: 23398659

KREDS 15 · Sydvestjylland (Esbjerg, Varde,Vejen, Kolding, Fanø), mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com

Kredsformand: Helle Vogelius Hertz, mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com

Kredsens havekonsulent: Mogens Lorendsen, mail: mmlorendsen@mail.dk, tlf.: 22366887

KREDS 16 · Sydøstjylland

(Vejle, Horsens, Skanderborg, Odder, Billund, Samsø, Hedensted, Fredericia), mail: annikyed@gmail.com, tlf.: 61665544 kl. 17-19 mandag-torsdag.

Kredsformand: Anni Kyed

Kredsens havekonsulent: Michael Bejlegaard Sørensen, mail: etlivmedstauder@gmail.com, tlf.: 20739565

KREDS 17 · Vestjylland

(Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer), mail: mail@vestjyllandkreds.dk, tlf.: 27571020

Kredsformand: Solveig Andersen

Kredsens havekonsulent: Erling Mikkelsen, mail: esmikkelsen51@gmail.com, tlf.: 97143939

KREDS 18 · Østjylland

(Randers, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs), mail: Koloniranders@mail.dk

Kredsformand: Per Sørensen

Kredsens havekonsulenter: Henning Nygaard, mail: havekonsulenten@gmail.com, tlf.: 22810570

KREDS 19 · Aarhus

mail: kontakt@aarhuskredsen.dk, tlf. 25758380 tirsdage kl. 16-18.30

Kredsformand: Randi Østergaard

Kredsens havekonsulent: Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

KREDS 20 · Midtjylland

(Viborg, Silkeborg, Skive, Morsø, Vesthimmerland, Thisted, Norddjurs), mail: midtjyllandskreds@gmail.com, tlf. 60787261 mandage kl. 15-18

Kredsformand: Leif Mikkelsen

Kredsens havekonsulenter: Mads Ransborg, mail: egebjergplanteskole@pc.dk, tlf.: 974464644

Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236

Anette Gubi Frederiksen, mail: gubifred@gmail.com, tlf.: 26817565

KREDS 21 · Vendsyssel

(Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev), mail: sorenfrandsen@live.dk, tlf.: 20889808

Kredsformand: Søren Frandsen

Kredsens havekonsulent: Just Jensen, mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf.: 29486000

KREDS 22 · Nordjysk (Aalborg, Rebild), mail: formand@nordjyskkreds.dk

Kredsformand: Ditte Silberbauer

Kredsens havekonsulent: Just Jensen mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf: 29486000

Vi anlægger selvfølgelig også din have.

Vi glæder os til 2025

TAK for Jeres smilende velkomst i overgangen fra Ganløse Fritids Byg til Ganløse Fritids Huse ApS. Med Jeres tillid lagde Ganløse Fritidshuse godt fra land i 2024. Vi ser frem til de mange spændende byggeprojekter 2025 – hvor kvalitet og kundetilfredshed som altid er i centrum. Vi i Ganløse Fritidshuse glæder os til at realisere flere fritidshuse, annekser, skure og terrasser sammen med nye kunder i 2025 - alt skræddersyet efter Jeres ønsker, krav og behov.

Kontakt os i dag på info@gf-huse.dk for yderligere oplysninger om Ganløse fritidshuse