Kolonihaveforbundet · Blad nr. 3 · 2025
Kolonihaven
HANNE & JAKOBS KOLONIHAVE: VELKOMMEN TIL
KOLONIHAVEFORBUNDETS DEBUT PÅ
FOLKEMØDET
ET HAVEHUS
efter fruens ønsker
OPSKRIFT PÅ LÆKKER rødbedesuppe AF HAVENS SENSOMMERHØST NYT TILBUD TIL MEDLEMMER:
KONTAKT
HOVEDKONTOR
Smedeholm 13 C, 2. th.
2730 Herlev
Tlf. 38 28 87 50 info@kolonihave.dk www.kolonihaveforbundet.dk
Forbundskontoret, tlf.: 38288750 kl. 10-12. Jura, for kreds- og bestyrelsesmedlemmer: Se telefontider under ’kontakt’ på hjemmesiden. Din Forsikringsmægler, tlf.: 41303000 kl. 09-16. Fredag: forbundstelefon lukket. Personlige henvendelser sker efter aftale.
ANNONCEEKSPEDITION
Front Media
Tlf. 22 76 70 81 jan@frontmedia.dk www.frontmedia.dk
FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
facebook.com/kolonihaveforbundet @kolonihaveforbundet linkedin.com/company/kolonihaveforbundet
REDAKTION
Forbundsformand Karsten Kehlet (ansvarshavende)
Nanett Paameyer Winkler (redaktør)
Mail: kommunikation@kolonihave.dk
ANSVAR
Hvor intet andet er nævnt, er illustrationer af artiklens forfatter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indhold, der indsendes uopfordret til Kolonihaven © Alt materiale i dette blad er beskyttet af lov om ophavsret og administreres af Kolonihaveforbundet.
FORSIDEFOTO
Mathias Emil, @mathias.emil
LAYOUT
Novagraf A/S Eftertryk er ikke tilladt
TRYK
Stibo Complete
OPLAG
Ca. 38.500
ISSN 2794-5847
LEDEREN
Fra fornøjelig folkemødedebut til kulturarvsnominering
Tre dage med samtaler, sol og samhørighed – og en påmindelse om, hvad kolonihavelivet kan, når vi mødes ansigt til ansigt. I denne leder ser jeg tilbage på en stærk debut på Folkemødet, et kulturarvsnederlag med værdighed og en sæson, der rundes af med taknemmelighed.
AF KARSTEN KEHLET, FORBUNDSFORMAND
Ibragende sol med knaldblå himmel over Bornholm havde vores forbund sin debut på årets Folkemøde. Det var nu, at de mange timers forberedelse skulle stå sin prøve, og det er ingen hemmelighed, at jeg var meget spændt – og måske også lidt nervøs – for, hvordan de kommende dage ville forløbe.
Men da kaffen blev brygget og småkager sat frem på langbordene med de rødternede duge foran vores telt, så begyndte folk at komme. De slog sig ned på vores stand, som personalet fra forbundskontoret havde bygget om til en festlig kolonihavekulisse.
KOLONIHAVER PÅ DAGSORDENEN
Alle besøgende gav sig god tid til at tale med os om deres kolonihaver, deres kolonihaveliv og deres forventninger til os som forbund. Vi havde besøg af medlemmer fra hele landet. Vi havde besøg af folk, som ønskede at blive medlemmer. Til stor glæde havde vi også besøg af flere spørgelystne og kolonihaveinteresserede unge mennesker.
I løbet af de tre dage afviklede vi to debatter om dagen. Her var fremmødet stort, og folk fulgte interesseret med i debattørernes holdninger og viden. Debatterne afspejlede en bred vifte af det daglige liv og problematikker i vores kolonihaver, gav stof til eftertanke – og efter at debattørerne var gået, fortsatte snakken livligt folk imellem.
DEN VIGTIGE DIALOG
Det var virkelig en fornøjelse at se så mange af jer møde op på Bornholm. Det bekræfter mig i, hvor givende det er at være i dialog, og hvor vigtigt det er med de gode samtaler, hvor vi har plads og tid til at tale sammen om vores kolonihaveliv.
Både for jer medlemmer, som får indsigt i jeres muligheder og fordele ved et medlemskab – og for os som forbund, der via disse gode samtaler kommer tættere på det, I bokser med i hverdagen ude i kolonihaverne. Det giver os de bedste forudsætninger for at finde frem til, hvordan og hvad der skal til, for at vi kan bakke op om et fremtidigt godt kolonihaveliv.
Sådan gik det, og hold da op, hvor var det en succes! Tak til alle jer frivillige, der hjalp til på Folkemødet, og tak til hovedbestyrelsen for jeres opbakning til dette nye og spændende initiativ.
IMMATERIEL KULTURARV
Prisen for immateriel kulturarv i 2025 i Danmark er ikke én enkelt pris, men en særlig udvælgelsesproces via en national folkehøring i regi af Kulturministeriet. Her inviteres danskerne til at stemme på 20 kandidater til at blive optaget på Danmarks nationale liste – første skridt på vej mod UNESCO-anerkendelse.
Kolonihaverne var nomineret til denne kulturarvspris, men opnåede desværre ikke at få stemmer nok til at komme med som en af de fem udvalgte på listen. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til jer, som gav jer tid til – på landsdækkende tv –at tale varmt for, at vores kolonihaver er en del af vores danske kulturarv. Det gjorde I godt.
Jeg mener bestemt, at vores kolonihaver hører hjemme på den liste, især set i lyset af, at kolonihaver er medtaget som dansk kulturarv på en af Bjørn Nørgaards gobeliner, som hænger på Christiansborg. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at ønske de fem udvalgte tillykke med udvælgelsen.
TAK FOR SÆSONEN
I skrivende stund, nu hvor vejret er varmt og solrigt, er det lidt underligt at skrive om at afslutte sæsonen. Men det er jo heldigvis en uundgåelig del af kolonihavelivet, og for mig er det også den del af kolonihavelivet, som er i samhørighed med naturen. Jeg pakker ned og gemmer til foråret, og naturen pakker ned – alt visner, og mørket tager til. Det er jo den cyklus, vi alle er en del af. Personligt vil jeg i efterårets løb benytte mig af muligheden til at genlytte de podcasts, som vi har udgivet.
Jeg vil derfor sige tak for denne sæson. Jeg håber, I har nydt den.
En leg med efterårets blomster
TEKST OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST OG HAVESKRIBENT
Her er der eksperimenteret med en blomsterdekoration i en japansk blomsterfakir kaldet en “Kenzan”, som bruges i den traditionelle, japanske blomsterdekorationsteknik Ikebana. Ved at stikke stilkene ned imellem de mange, spidse pigge, kan der skabes en let og luftig dekoration. I Japan kreeres ofte enkle og
Den færdige dekoration er en hyldest til årstiden.
asymmetriske arrangementer med udvalgte blomster og grene med symbolsk betydning, hvilket kan være særdeles betagende. For at omfavne den danske, frodige sensommer er blomsterdekorationen her langt mere farverig og ekspressiv i sit udtryk – et sjovt blomstereksperiment og en kreativ, legende proces.
Sådan gør du:
1. Vælg et velegnet fad eller en skål til fakiren. Heri hældes vand.
2. Placer fakiren, og begynd med de største og tungeste materialer, fx bærgrene eller dahliaer.
3. Fyld ud med flere stilke hele vejen rundt. Stilkene kan være lange eller lidt kortere, og der varieres mellem de forskellige typer af materialer.
4. Ønskes en let dekoration, kan der bruges græsser eller frøstande, ønskes mere tæthed, fyldes flere blomster i, indtil der dannes en større buket.
5. Blomsterdekorationen, Ikebanaen, er færdig. Her findes hverken rigtigt eller forkert, og en Ikebana kan udtrykke mange stemninger og er først og fremmest en kreativ leg.
I et metalfad placeres blomsterfakiren, her formet som en ring, og der fyldes vand i fadet.
De største og tungeste materialer placeres først, her astilbe og bærgrene.
En dejlig sensommersymfoni i skrappe kulører.
AN Fritidshuse
Få kvalitet, frihed og personlighed i ét – tilpasset helt efter dine ønsker.
• Design selv online
• Hurtig prisoversigt
• Skræddersyet størrelse, tag og stil
Vi gør drømmen nem – du drømmer, vi bygger.
Skriv til os på info@anfritidshuse.dk og kom i gang i dag!
Kæmpe kampagnetilbud – nøglefærdigt kolonihavehus!
Lige nu tilbyder vi et helt unikt kolonihavehus til en exceptionel kampagnepris
– uden at gå på kompromis med kvaliteten.
40 m²
50 m²
Designet er særligt udviklet for at holde prisen helt i bund – og vi har ikke gået på kompromis med håndværket! Bemærk:
• Huset kan spejlvendes men der kan ikke ændres i designet, mål osv.
• Tilbuddet kan ikke sammenlignes med vores øvrige modeller
• Et perfekt valg for dig, der ønsker et prisvenligt kvalitets-hus – hurtigt og enkelt.
Fundament og kloakering er ikke inkluderet i prisen. Billede i annoncen er ikke en del af kampagnen.
www.anfritidshuse.dk
MERE END BARE ET MEDLEMSKAB:
Det får du for dit kontingent
Når du er medlem af Kolonihaveforbundet, er du en aktiv støtte i bevarelsen af kolonihaver i Danmark. Derudover dækker dit årlige medlemskab på 365,65 kr. en række ydelser:
✔ Juridisk vejledning – Daglig juridisk vejledning til lokale bestyrelses- og kredsmedlemmer, som hjælper foreningerne med at navigere i komplekse regler og sikre deres medlemmer de bedste vilkår.
✔ Uddannelse – Kurser i hele landet, der klæder bestyrelsesmedlemmer på til at drive haveforeningerne professionelt og ansvarligt.
✔ Sekretariatsbetjening – Et lille sekretariat understøtter hovedbestyrelsens og formandskabets arbejde med økonomi, jura, kommunikation og politisk interessevaretagelse, så kolonihavernes stemme bliver hørt – både i medierne og på Christiansborg.
✔ Forhandlinger – Forbundets jurister bistår i forhandlinger med kommunerne om lejekontrakter, så kolonihaveejernes interesser bliver varetaget bedst muligt.
✔ Medlemsbladet – Fire gange årligt producerer, udgiver og distribuerer forbundet et fysisk medlemsblad, der samler inspiration, historier og viden fra kolonihavelivet i hele landet.
✔ Podcast – Kolonihaveforbundet udgiver sin egen podcast, Kolonihaven, der hver måned tager lytterne med ind bag havelågen og taler om alt det, der gør kolonihavelivet til noget særligt.
✔ Konfliktmægling – Alle medlemmer tilbydes nu et udvidet, gratis konfliktmæglingsforløb til de konflikter, der er så fastlåste, at det påvirker hverdagen i foreningen – og hvor det ikke længere er muligt at løse dem på egen hånd.
✔ Medlemsfordele og -rabatter – Når du er medlem af Kolonihaveforbundet får du attraktive medlemsfordele og kontante rabatter. Find dem bag medlemslogin på vores hjemmeside.
✔ Billige forsikringer – Med en samlet medlemsskare på 40.000 medlemmer kan vi opnå skarpe priser på kollektive forsikringer, som din haveforening kan tilkøbe.
✔ Adgang til en prisvenlig kolonihave – Kolonihaveforbundets vigtigste tilbud har du allerede sikret dig, den dag du købte din kolonihave: muligheden for at erhverve en kolonihave til en pris langt under markedsniveau.
Læs mere om dit medlemskab på www.kolonihaveforbundet.dk
Drømmer du om et fritidshus, der er bygget efter dine drømme?
Historien om dit fritidshus begynder her.
Hos KB Fritidshuse kan du vælge mellem SelvByg, MedByg eller FærdigByg – og altid være sikker på materialer i topkvalitet, præcise byggetegninger og personlig rådgivning. Uanset om det er 48m², 55m² eller 60m², gør vi det nemt og trygt at realisere din drøm.
Frøsamling i køkkenhaven
Modne frø af dild i starten af oktober. Lige til at pakke i en papirspose og gemme.
Når man høster sine egne frø, sparer man penge og bevarer præcis den sort, man har dyrket, som måske ikke kan købes i butikkerne.
TEKST OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)
Igamle dage fik man frø som medgift for at sikre ægteparret en god start på det fælles liv. Frø var livsvigtige – det er de stadig, selvom de ikke er så meget i vores bevidsthed, fordi frøavlen er kommercialiseret. At samle egne frø er en måde at holde liv i en bestemt sort og sikre sig næste års høst. Og så tager man aktivt del i at bevare vores fælles plantegenetiske arv. Det er ægte prepping. De afgrøder, der er nemmest at tage frø fra, er de enårige. Det er dem, der sætter frø samme år, de er sået, og ikke så let krydsbestøver med andre sorter af samme art, så man kan forvente, at afkommet bliver identisk med den/de planter, man høster fra. Det er vigtigt at sikre sig, at de planter, man samler frø fra, ikke stammer fra F1-hybrider, da de producerer sterilt afkom.
I sensommeren og efteråret modner de fleste frø. Vælg sunde planter at høste fra. De kan evt. markeres med en pind, så man kan kende dem, når frøhøsten starter. Som hovedregel skal frøene tørre så meget som muligt på planten, inden de høstes. De skal være knastørre og frøkapslerne knitre som papir. Hvis efteråret er meget regnfuldt, kan man klippe frøstandene af og lade dem eftertørre i 2-3 uger indendørs, inden man tager frøene ud af frøkapslerne. Opbevar frøene tørt, mørkt og køligt.
Der er rigtig meget hjælp at hente for spirende frøsamlere hos Frøsamlernes begynderkurser og på deres hjemmeside: www.froesamlerne.dk
Gul havemælde producerer vilde mængder frø fra bare én plante.
Et frøbytte-bord til et arrangement i Landsforeningen
Praktisk Økologi. Her kan selvforsynere bytte sig til sjældne og robuste grøntsagssorter, præcis som vores forfædre har gjort.
Radiser, der er sået tidligt, vil gå i blomst og sætte skulper med frø sidst på sommeren.
Det er let at samle frø af koriander – de er rene og lige til at gemme til næste år eller bruge direkte i madlavningen.
Enårige afgrøder fra køkkenhaven, der er lette at samle frø af :
• Ært
• Salat
• Havemælde
• Bønne
• Hestebønne
• Koriander
• Spinat
• Dild
• Radise
• Rucola
September og oktober er høsttid for frøavlere.
Høst rigeligt, så der er noget at bytte med.
En ny podcast til kolonihavefolket, der tager dig med ind i livet bag havelågen.
Kolonihaveforbundet præsenterer Kolonihaven – et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen – og som gerne vil blive klogere på alt det, der gør kolonihaver til noget sætligt.
Et lydunivers til kolonihavefolket
Kolonihaven tager dig med ind i det levende foreningsliv: Vi taler om fællesskab og frivillighed, fokuserer på konflikthåndtering og deler inspiration til bæredygtig havedyrkning, biodiversitet og ro og fordybelse i det grønne.
Kolonihaveforbundets nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev via QR-koden eller vores hjemmeside, og få de seneste nyheder, inspirerende historier og eksklusive konkurrencer og tilbud sendt direkte til din mailindbakke.
Alle tilmeldte e-mails frem til næste bladudgivelse deltager i konkurrencen om Svend Erik Nielsens nye bøger Leksikon over gamle danske grøntsagssorter –kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde, udgivet af eKvator Forlag, 2025.
Leksikonet er i 2 bind på samlet 1176 sider og er et opslagsværk over gamle danske grøntsagsarter. Her skildres grøntsagernes kulturhistorie igennem 22 grøntsagsarter og op mod 400 sorter, som har været de allervigtigste i den danske grøntsagsdyrkning frem mod 1950.
Ifølge forfatteren er det på tide med en repatriering af sorterne, som kan blive vores livsnerve i en fremtid med klimaforandringer og geopolitiske trusler.
SOLCELLEANLÆG
Solcelleanlæg fra Viva Energi leverer almindelig 230V til fx køleskab, tv, lamper, mobil, pc og evt. kaffemaskine, elkedel og mikrobølgeovn.
Åbn dit telefonkamera, og scan mig
Solpakke 1,2KWh/700W kr. 11.499,-
Til alm. køleskab, lys, tv, pc, mobil, iPad. Strøm nok i højsommer og weekender. 420Wp sort designpanel, 230V/700W, 2,4kWh batterilager, Varenr. 1369. Med 2,5kWh lithiumbatteri: + kr. 2.500,-
Solpakke 2,5KWh/700W kr. 12.999,-
Som ovenstående med 2 paneler. Strøm til hele sommeren. Varenr. 1370.
Solpakke 2,5KWh/2000W kr. 17.499,-
Også til kaffemaskine, elkedel, køleskab, microbølgeovn mm. Med lithiumbatteri og strøm til hele sommeren. 2x 420Wp sorte designpaneler (Kan udvides til 4 paneler), 230V/2000W, 2,5kWh lithiumbatteri med APP overvågning. Varenr. 2591.
Priserne er inkl. moms. Montering er ikke inkluderet, men anlægget er nemt at opsætte med den udførlige danske monteringsvejledning. Husk også at bestille monteringsbeslag afhængig af tagtypen (200-850 kr. pr. panel).
Vi er danmarks førende indenfor batterianlæg! Læs og bestil på vivaenergi.dk/fritidshus
Rosbjergvej 30A | 8220 Brabrand Tlf. 70 22 70 40 | www.vivaenergi.dk
KOLONIHAVEFORBUNDET PÅ
Folkemødet
Kolonihaveforbundets naturudstilling demonstrerede fem simple tiltag til at skabe gode leveforhold for insekter i kolonihaven.
Kolonihaveforbundets hyggelige stand midt i Allinge trak mange nysgerrige gæster til.
Kolonihaveforbundet deltog i sommer for første gang på
Folkemødet med sin egen stand og et stærkt program, der placerede kolonihaverne midt i nogle af tidens store samtaleemner – fra frivillighed og fællesskab til bæredygtighed og kulturarv.
AF NANETT PAAMEYER WINKLER, REDAKTØR HOS KOLONIHAVEFORBUNDET
Under teltbanneret 'Kolonihaven' havde Kolonihaveforbundet skabt et grønt mødested fyldt med liv, kaffe fra Madam Blå og duften af sommerblomster.
Med rødternede duge, hvidt stakit og en miniaturekolonihave var stemningen sat – og mange besøgende lagde vejen forbi standen for at deltage i samtalerne om kolonihavernes betydning i vores samfund.
“Vi ville vise, at kolonihaver ikke bare er nostalgi – men en del af løsningen på nogle af tidens store udfordringer,” sagde Karsten Kehlet, formand for Kolonihaveforbundet.
Over tre dage dannede Kolonihaveforbundets stand ramme om debatter, quizzer og dialoger med både forskere, politikere, fagpersoner, engagerede kolonister og publikum.
EN MODGIFT MOD
ENSOMHED
Kolonihaveforbundet åbnede sit første event på Folkemødet med spørgsmålet: Hvad skal der til, for at fællesskaber lykkes? Her mødtes eksperter i social sammenhængskraft fra bl.a. Ældre Sagen og Fonden for Socialt Ansvar og udvekslede erfaringer om det gode fællesskab med engagerede kolonister med egne oplevelser fra deres haveforening.
Samtalen belyste bagsiden ved at være ekskluderet fra fællesskabet, og hvordan kolonihaver kan modvirke ensomhed, øge folkesundheden og bidrage til stærkere lokalsamfund.
“Kolonihaver kan være livliner mod ensomhed og isolering,” lød det fra MaiBritt Haugaard Jeppesen fra Fonden for Socialt Ansvar.
Vi ville vise, at kolonihaver ikke bare er nostalgi – men en del af løsningen på tidens store udfordringer.
– Karsten Kehlet, forbundsformand
I den politiske paneldebat var der både rum for seriøse og hyggelige stunder.
Hvad tænker du på, når du hører ordet “kolonihave”? Gæsternes svar var fyldt med varme ord som "hygge", "fællesskab" og "livskvalitet".
ER KOLONIHAVER STADIG RELEVANTE?
Senere samme dag stillede Kolonihaveforbundet nogle af landets politikere et vigtigt spørgsmål, der samtidig gav anledning til at kigge indad: Er kolonihaver stadig relevante? Med en blanding af folketings- og kommunalpolitikere samt kolonister og forbundets egen formand i debatpanelet kom vi vidt omkring, hvad der kendetegner nutidens kolonihaver, og hvordan vi bedst sikrer deres overlevelse.
Det blev en livlig debat med mange meninger og input fra publikum – men én ting kunne alle enes om: Kolonihaver er i den grad stadig relevante.
BÆREDYGTIGT FOREGANGSEKSEMPEL
Dag to på Kolonihaveforbundets stand handlede om biodiversitet og bæredygtighed. Eventet Kan en lille have gøre en stor forskel? satte fokus på, hvordan kolonihaver kan være frontløbere i den bæredygtige omstilling som små grønne oaser, der skaber bynær biodiversitet, ansvarligt ressourceforbrug og lokal sammenhængskraft.
Med bidrag fra bl.a. Vild Med Vilje, COWI, miljøforskere og grønne kolonister fik vi nuanceret emner som ukrudt, haveæstetik og nabohensyn. Det blev tydeligt, at biodiversitet ikke står i modsætning til kolonihaveliv – men kræver, at nogle foreningers vedtægter og ordensregler opdateres for at tilpasse sig naturens behov.
En miniaturekolonihave med gardiner, blomster og stakit – et blikfang og hyggeligt billede på kolonihavelivet.
Kolonihaver
kan være livliner mod ensomhed og isolering.
– Mai-Britt Haugaard Jeppesen, direktør i Fonden for Socialt Ansvar
Farverige blomsterdekorationer satte kulør på Kolonihaveforbundets stand og tiltrak både bier og besøgende.
Magasiner, brochurer og quizzer lå klar til nysgerrige gæster i teltet.
Der lyttes koncentreret under oplægget om fremtidens kolonihaver.
Sommerstemning ved de rødternede duge, hvor der var tid til både samtaler og kreative input.
Til spørgsmålet om kolonihavernes fortsatte relevans lød der et klart ‘JA’ fra tilskuerpladserne.
Madame Blå dampede af friskbrygget kaffe til de nysgerrige besøgende på standen.
KULTURARV OG QUIZ
Formand Karsten
På kolonihavestanden kunne besøgende få en historisk gennemgang af kolonihavernes udvikling – fra arbejderbevægelsens højborg til dansk kulturarv. I en samtale med Arbejdermuseet og Industrimuseet reflekterede vi over, hvordan kolonihaverne opstod som arbejderklassens frirum, deres udvikling gennem tiden, og hvorfor vi i dag ser kolonihaver som noget særligt dansk.
Samtalen sluttede af med højt humør og publikumsdeltagelse i form af en kolonihavequiz – og beviste, at kolonihavens historie også er en fælles fortælling om Danmarks udvikling.
NÅR IDYLLEN KRAKELERER – OG HVEM LØFTER
FÆLLESSKABET?
Sidste dag på Folkemødet blev brugt på at tage fat i det svære. Først med en samtale om konflikter i kolonihaven, hvor Center for Konfliktløsning delte erfaringer og værktøjer – og hvor publikum både lo og nikkede genkendende til de mange eksempler på nabokonflikter.
Senere på dagen satte Kolonihaveforbundet fokus på frivillighed – for uden frivillighed, ingen kolonihaver. I en samtale med bl.a. Finn Lund Nyby fra Balladen om kolonihaven, og Center for Frivilligt Socialt Arbejde blev der sat fokus på det frivillige engagement ude i haveforeningerne – men også på frustrationen over faldende deltagelse i bestyrelser og fællesarbejde. En vigtig pointe fra alle deltagere var, at tydeliggørelse og rammesætning af, hvad bestyrelsesarbejde indebærer, er en af nøglerne til at skabe mere frivilligt engagement.
KOLONIHAVEBEVÆGELSEN SAT PÅ DAGSORDENEN
Med Kolonihaveforbundets debut på Folkemødet viste vi, at kolonihaverne kan spille en aktiv rolle i, hvordan vi former fremtidens samfund – både i forhold til miljø, kultur, fællesskab og livskvalitet. Det lover godt for det videre arbejde med at styrke og sikre kolonihavelivet i Danmark.
Bliv en del af Kolonihaveforbundets visuelle univers, og følg os på Instagram-kontoen: @kolonihaveforbundet
Deltag i fællesskabet, og del dine egne kolonihavebilleder med os via hashtagget #voreskolonihaver.
Medlemsfordele til dig
Som medlem af Kolonihaveforbundet får du adgang til en række eksklusive medlemsfordele og rabatter.
Du skal blot scanne QR-koden nedenfor og logge ind med dit medlemslogin. Vi udvider løbende fordelene, så hold øje med siden for de nyeste tilbud.
NYT TILBUD TIL MEDLEMMER:
Gratis udvidet konfliktmægling
Som noget helt nyt tilbyder Kolonihaveforbundet et gratis, udvidet konfliktmæglingsforløb til alle medlemmer og bestyrelsesmedlemmer i hele den åbne havesæson.
Forløbet kan tilpasses både konflikter mellem to parter (fx naboer) og grupper (fx en bestyrelse). Målet er at skabe en konstruktiv dialog, fremme forståelsen mellem parterne og finde nye veje og mulige løsninger.
Tilbuddet er relevant i situationer, hvor konflikten er så fastlåst, at den påvirker hverdagen i foreningen – og hvor det ikke længere er muligt at løse den på egen hånd. Vurderingen af, om konflikten kræver et udvidet mæglingsforløb eller blot telefonisk rådgivning, sker i dialog med vores konfliktmægler, Birgitte Ravn Olesen, fra Center for Konfliktløsning.
KONFLIKTMÆGLINGSFORLØB KAN BESTÅ AF:
◗ Individuelle forsamtaler med de involverede parter
◗ Et fysisk mæglingsmøde
◗ Et online opfølgningsmøde
HAR DU BRUG FOR HJÆLP
TIL EN SVÆR KONFLIKT? Kontakt Birgitte på mail bro@konfliktloesning.dk for at høre mere.
‘Alaska’ er en af flere hvide perlehyacinter. Denne er dog også med sart gullige og blå nuancer.
Forårets smukke perler
De små perlehyacinter er lette at overse blandt de mere prangende forårsblomster, men de er værd at samle på. De er nogle af de mest trofaste og anvendelige forårsløg i haven, og der er mange smukke sorter at blive forelsket i.
AF FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT
Perlehyacinter (Muscari) er charmerende forårsløg, du kan sætte i jorden lige nu. Så kan du nyde de små, tætte blomsterklaser i april, når resten af haven knapt er begyndt at vågne op. Det er skønt at komme ud i kolonihaven og blive mødt af de glade blomster, når det første havearbejde går i gang.
Set på afstand er de enkelte planter blot aflange blå punkter i haven, men de kan med tiden danne store bestande og blive til smukke, blå tæpper. Tæt på får du øje på de enkelte små klokkeblomster, der sidder helt tæt sammen som druer på en stilk, så de nærmest ligner overdådige gallakjoler i miniatureudgave. Du vil også opleve, at nogle af perlehyacinterne har en diskret, men fin duft. De små planter bliver blot 10-20 cm høje, men de er forbavsende nøjsomme og hårdføre.
PERLER TIL HELE HAVEN
De små perletoppe kan bruges mange forskellige steder i haven. De er ideelle til både bede og krukker og kan fint vokse sammen med andre planter. Du kan fx bruge dem sammen med krokus og skilla eller sætte dem sammen med botaniske tulipaner, der giver større kontrast og forlænger farvespillet senere på sæsonen. I staudebedet er
de perfekte sammen med hosta, kærmindesøster eller andre bladplanter. Her fungerer perlehyacinter som en lækker forret i et bed, der senere dækkes af frodigt løv. På grund af den tidlige blomstring trives de rigtig fint under buske og løvtræer. Her udnytter de sollyset, inden de store planter springer ud og skygger for de mindre vækster. De er også velegnede til naturalisering i græs og blomstereng, hvor de kan sprede sig og danne større kolonier med tiden.
Perlehyacinterne kræver ikke gødning eller lugning og trives godt i sol eller let skygge. Dybere skygge går an, men vil forsinke og begrænse blomstringen. Blot jorden ikke er alt for våd, så trives de på alle jordtyper. Har du meget tung lerjord, er det en fordel at blande lidt grus i jorden, når du planter løgene.
EN VOKSENDE GLÆDE
Når først du har sat løgene i jorden, vender blomsterne trofast tilbage hvert forår. De spreder sig langsomt med små sideløg og nogle gange også med frø, hvis du lader dem stå efter afblomstringen. Efter nogle år kan du få hele klynger af blå blomster – helt uden at gøre noget. Og hvis du synes, de bliver for tætte, kan du grave nogle op og plante dem et nyt sted.
De blå perlehyacinter trives fint sammen med tulipaner (Negrita) i en krukke.
Tulipanløgene sættes dybere i krukken end perlehyacinter, så der er god plads til begge.
‘Fantasy Creation’
har dobbelte blomster, der giver et charmerende upoleret udtryk, og de blågrønne blomster passer fint til tulipanen ‘Apricot Pride’.
Den klassiske perlehyacint hedder Muscari armeniacum. Den er blå og meget fordringsløs, og den spreder sig villigt i haven. Der findes også hvide, gule og lilla sorter – fx ’Album’ (hvid) og 'Golden Fragrance' (duftende gul). Men de blå er mest hårdføre og breder sig bedst. Prøv fx Muscari botryoides, der er mere kompakt, ofte med mere matte farver, eller den lille Muscari neglectum, der er dyb blå til næsten sortviolet og noget vildere i udtrykket, men lidt mindre tilbøjelig til at brede sig.
GOD I KRUKKER
Perlehyacinter er perfekte i krukker og altankasser. Brug dem alene for et rent udtryk, eller kombinér dem med andre løg og lave forårsvækster. Du kan plante dem tæt, så blomstringen bliver kompakt og farverig.
Brug porøs jord, og sørg for, at der ikke står vand i bunden af krukken. Hvis du sætter krukken i drivhuset eller op ad en varm væg, kan du nyde blomstringen tidligere på året. Efter afblomstring kan du tage løgene op og plante dem ud i haven, hvor de som regel vil blomstre igen året efter. Du kan også blot stille krukken til side og lade bladene visne ned. Du behøver ikke tage løgene op. Næste forår kan du putte lidt frisk jord øverst i krukken og stille krukken frem igen, når løgene begynder at spire frem. Efter 2–3 år kan det være nødvendigt at plante løgene ud i haven og starte en ny krukke – men indtil da passer de næsten sig selv.
‘Blue Magic’
har store tofarvede blomster og en lys top.
Den ikke-invasive 'Magic'-serie har korte blade og stærke stængler toppet med blomster, der holder i mange uger.
Den klassiske perlehyacint hedder Muscari armeniacum. Den har en kraftig blå farve og breder sig let – også i plænen.
TYVSTART INDENDØRS
Perlehyacinter er ideelle til drivning i potter, og de blomstrer indendørs en god måned før, de springer ud i haven. For at kunne blomstre har de brug for en kuldeperiode med en temperatur under 10 °C i 10 til 15 uger. Du kan sætte dem i en krukke i kolonihaven til efteråret og så hente den hjem i huset eller lejligheden i februar, hvor blomsterne så vil skyde frem og stå i flor i marts.
Hvepsemidler
LAD DEM VÆRE OG FLYT FAMILIEN
Vidste du, at hvepse faktisk er nyttedyr? Hvepse kan hjælpe dig af med bl.a. fluer, lus og larver - og så er de desuden vigtige bestøvere. Overvej derfor, om hvepsene virkelig er til gene, eller om det er muligt at flytte familien til et andet sted i haven.
HVEPSE INDENFOR?
Har du problemer med hvepse indenfor, kan du prøve at hjælpe dem ud ved at åbne vinduet. Lykkes det ikke, eller er hvepsene meget aggressive, kan du blive fri for dem med HvepseFri Spray, som sprøjtes direkte på hvepsene.
HvepseFri Spray fra ECOstyle er baseret på naturlige aktivstoffer og virker hurtigt.
FØLG ET HUSRÅD
Et populært husråd er at brænde tørt kaffegrums af. Efter sigende skulle røgen nemlig holde dem væk fra området. Andre har forsøgt sig med at sprøjte vand efter hvepsene. Hvepsene vil dog givetvis finde tilbage igen.
BEKÆMP HVEPSEBOET
Med HvepseFri Skumspray fra ECOstyle kan du hurtigt og effektivt blive fri for hvepse og deres hvepsebo. HvepseFri er skum, som sprøjtes ind i hvepseboet. Hvepse, som rører ved skummet, dør med det samme. Hvepse, som kommer til boet senere, dør, når de rører ved skummet.
Det er baseret på naturlige aktivstoffer og hurtigt nedbrudt.
SÆT EN FÆLDE OP
Du kan sætte en ECOstyle Hvepsefælde op et stykke fra terrassen, hvis det er der, hvepsene generer. Fælden er 100% giftfri og tiltrækker hvepsene, så de flyver ind i fælden. Når de er inde i fælden, kan de ikke flyve ud igen.
SKRÆM VÆK MED FALSK HVEPSEBO
Hvepse er som udgangspunkt territoriale og flyver videre, hvis der er et andet bo i nærheden. Hæng et falsk hvepsebo op (fx en brun pose) og se, hvordan hvepsene flyver forbi din terrasse, altan m.m., hvor de er uønskede.
En fantastisk knold
– LÆKKER RØDBEDESUPPE AF HAVENS SENSOMMERHØST
Det er en hel rus, når høsten er i hus. De gode afgrøder kalder på mange dejlige måltider.
Efteråret er høsttid i nyttehaven, og robuste rødbeder og andre
rodfrugter smager skønt i en fyldig suppe – som sagtens kan tilberedes over bål i haven.
AF BETTINA GRAM OG METTE ESMARK, FORFATTERE OG NYTTEHAVEENTUSIASTER
Der er stadig gøremål i køkkenhaven, når høsten er godt i hus, og sæsonen er ved at være slut. Jorden skal gøres klar til vinteren og har godt af lidt bunddække. Blade, stilke og afskårne toppe fra gulerødder, rødbeder og andre afgrøder giver god næring til jorden. Rødbeder er blandt de mest populære grøntsager i køkkenhaver rundt om i Danmark. Rodfrugten er nem at dyrke og tåler også en vis mængde kulde. Afgrøden skal blot have nok vand i vækstsæsonen, så knolden ikke bliver tør og træet.
Rødbedefrøene sås fra midten af april og høstes frem til det sene efterår, inden den første frost sætter ind.
runde og kogte rødbeder vendt i lidt
og med et drys dild smager skønt.
Små,
balsamico
RIG PÅ FIBRE OG VITAMINER
Rødbeden er en mættende rodfrugt, da den er fiberrig. Desuden indeholder den mange vitaminer, bl.a. B- og C-vitaminer samt jern. Det eneste lille minus er, at den farver ens hænder røde, når man tilbereder den. Man kan vælge at bruge handsker eller vente på, at farven forsvinder efter et par håndvaske.
Rødbeden kan tilberedes på mange måder, fx rå i salat, bagt med andre rodfrugter i ovnen eller syltet på glas til vinterens forrådskammer.
SMAGER GODT I MANGE RETTER
Rødbedens sødme og lidt fade smag gør sig godt i selskab med syrlige eller skarpe smage. Den kan anvendes som råkost i en salat med æbler og valnødder eller i en suppe med krydderurter som fx persille, løvstikke, salvie eller frisk høvlet peberrod.
De friske rødbedeblade eller -stilke er også delikate i en salat eller stuvning, der kan tilberedes som stuvet spinat.
Når dagens gøremål i haven er ordnet, og luften bliver kølig, er det dejligt med en varm suppe at lune sig på. Tænd op i bålet, og inviter familien eller havenaboerne med til et nærende sensommermåltid med bl.a. den fantastiske røde rodfrugt.
Rødbedesuppe med peberrod og cremefraiche
TIL 4 PERSONER
3 fed hakket hvidløg
2 hakkede løg
2 stængler blegselleri i skiver
1 gulerod i tern
500 g rødbeder
1 l grøntsagsbouillon
2 tsk. hel spidskommen
2 tsk. chiliflager
2 tsk. stødt koriander
Olivenolie til stegning
Salt og peber til tilsmagning
Svits løg, hvidløg og spidskommen i olien i 1 minut.
Tilsæt rødbeder, og steg dem med i 2-3 minutter.
Tilsæt bouillon, gulerødder, blegselleri og resten af krydderierne.
Lad suppen simre i en ½ time.
Blend suppen groft, så den stadig har lidt struktur.
Smag til med salt og peber.
Server suppen med et godt brød, høvlet peberrod, persille og en klat cremefraiche.
Når stilkene og bladene plukkes af, er det godt at lade et par centimeter tilbage på knolden, da kogte og bagte rødbeder har bedst af at tilberedes med et par centimeter stilk, for at bevare farven.
Suppen kan tilberedes over bål eller laves hjemmefra og lunes over bålet. En støbejernsgryde er bedst til mad over bål.
Her i udestuen kan Viggo Emil tage en lur, mens de voksne også har rigeligt med plads at slynge sig i.
Madame Blå: en barslende designer i kolonihaven
I Nordeuropas største haveforening, Sommerbyen Ejby, der omfatter hele 967 haver, har Julie skabt et fristed, hvor kreativitet og kolonihaveliv går hånd i hånd. Med en baggrund som tøjdesigner og en forkærlighed for gør-det-selv finder hun roen, når hendes hænder er beskæftiget med alt fra ler til træ.
AF DAMLA ERDÖLEK, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
35-årige Julie havde ikke planlagt at eje en kolonihave. Det var Julies søster, der to år forinden havde købt sig en kolonihave i Sommerbyen Ejby, som gav hende et nys om en ledig kolonihave. Julie havde altid drømt om et hus med have, og kolonihaven blev et naturligt skridt inden huskøbet. Sammen med sin forlovede Steffen og deres nyfødte søn Viggo Emil nyder hun haven og det blå bjælkehus fra 1974, som de har døbt ’Madame Blå’.
ET KREATIVT FRIRUM
Som designer har Julie et skarpt øje for materialer, former og farver, og det skinner igennem i hendes kolonihave: "Jeg ser kolonihaven som et fristed, hvor man kan lege med ting. Måske holder det kun en sæson, men så kan man bygge noget nyt,” fortæller hun. Alt i haven er skabt med genbrug og er redesignet. Haven og kolonihavehuset har en naturlig, afdæmpet æstetik med træ og lyse farver – en skarp kontrast til parrets farverige lejlighed fyldt med kunst og skulpturer.
GØR-DET-SELV OG HAVELIV PÅ RECEPT
Julie er ikke bange for at tage fat, når der skal bygges og renoveres. Faktisk er det kun terrassen, som Julies far har været projektleder på. Her skulle hun blot agere bygherre og skære
Følg Julie på -kontoen: kolonihave_ madameblaa
Julie har planer om at udnytte havens store areal yderligere. De planlægger blandt andet et anneks, hvor gæster kan sove, når de har været på besøg.
brædder, når faren bad om det. Terrasseprojektet kunne hun godt give slip på, men da faren indimellem tilbød sin hjælp på nogle af de andre projekter i haven, var Julie hurtig til at takke pænt nej. ”Byggeprocessen er fed, og den vil jeg gerne have for mig selv,” understreger den kreative kolonist.
At komme herud efter en lang arbejdsuge er bare ren zen.
– Julie
Julies gør-det-selv-projekter er drevet af lyst og nysgerrighed snarere end en stræben efter perfektion. "Jeg ser ikke min have som et projekt, men går efter, at det skal være lystbetonet," siger hun. Alligevel kan hun have svært ved at nyde processen, fordi hun er vant til stramme deadlines og hurtige resultater i sit arbejde. ”At komme herud efter en lang arbejdsuge er bare ren zen. Her får jeg jord under neglene og kan trække vejret," fortæller hun.
Terrassen, som man ser på billedet her, er det eneste, som Julie har fået hjælp til.
Normalt er det Steffen, der står for madlavningen til den lille familie. Her er Julie dog i gang med at lave lemonade med vindruer fra haven.
Et udendørsbad er den perfekte afslutning på en dag i haven.
Engladfamilie samlet foran detblåhus .
Bordet har Julie selv lavet ud af benene på en gammel stol, der skulle smides ud, og toppen er fra et gammelt IKEA-skab.
Når det kommer til biodiversitet, prøver parret at gøre det så frit for dyrene som muligt. De har fx bad til både bier og insekter.
Jeg kan godt lide tanken om at skifte adresser, at man ikke er det samme sted hele tiden. Man behøver ikke tage på ferie – det giver ro bare at være her.
Selvom Julie er tøjdesigner, foregår meget af hendes arbejde foran en skærm. Da parret overtog kolonihaven tilbage i 2022, blev Julie sygemeldt med stress. Trods mange ting kan stå uklart for en stresset hjerne, var der én ting, der stod klart for Julie – hun skulle ud i kolonihaven og pille i nogle planter. I den tid fik hun koblet helt fra, mens hun gav ’Madame Blå’ en tiltrængt gang maling og ordnede haven. I haven er Julie nærværende og lader sig rive med, og det giver i sidste ende ro, som kan være en del af kuren mod stress.
KOLONIHAVEN SOM EN ROLIG
FORLÆNGELSE AF DAGLIGDAGEN
"Det er så meget lettere med en nyfødt herude. Man kan trille en tur med barnevognen med morgenkaffen i hånden og iført nattøj," griner Julie. Hjemme i
– Julie
lejligheden skal hun op og ned ad trapperne fra 3. etage.
Selvom der kun er tyve minutters transporttid fra lejligheden, ender de ofte med at blive i kolonihaven hele sommeren. Julies søster, der også har en kolonihave i området, er også på barsel, og sammen har de fået mest muligt ud af tiden. Med flere venner i foreningen er de ved at blive en lille, hyggelig klan.
Kolonihaven er blevet en rolig forlængelse af Julies hverdag. Her kan hun udfolde sine kreative projekter, nusse om haven og dyrke sine egne grøntsager. "Jeg kan godt lide tanken om at skifte adresser, at man ikke er det samme sted hele tiden. Man behøver ikke tage på ferie – det giver ro bare at være her."
Se flere billeder af Julies have på Kolonihaveforbundet.dk
Parret holder begge af at lave keramik i kolonihaven, hvor man kan brede sig lidt mere end i lejligheden. De laver skåle, vaser etc. uden drejebænk, og så kan det brændes i deres mikrobølgeovn.
Kom på en visuel rundtur i Julies have.
"Det bedste jeg nogensinde har gjort!"
Hvilket toilet dækker jeres behov i kolonihaven?
Kontakt os eller læs mere på www.backlund.dk
BESØG OS EFTER AFTALE
ELLER RING FOR GRATIS RÅDGIVNING
Backlund Ecology Holmebjerg 21 2950 Vedbæk
info@backlund dk 60 93 14 53
I 2025 kørerKolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.
Et orangeri som kolonihavens centrum
Her i det smukke hvide orangeri, på træterrassen, byder Helga sine mange gæster velkommen.
Orangeriet er en vigtig bygning, som skaber en dejlig atmosfære i Helgas kolonihave. I dag – nogle år efter opførelsen – er det fuldt integreret i havens beplantninger.
I Helgas kolonihave mærker man straks, at orangeriet er noget særligt.
Det hvidmalede hus markerer sig smukt i haven, og den centrale placering indbyder til et haveliv omkring bygningen. Det er også her, jeg møder Helga til en snak om det at have et glashus.
AF ALLAN KRISTOFFERSEN, HORTONOM, PLANTERI.DK
Hvorfor skulle Helga have et orangeri? I Helgas tidligere kolonihave havde hun selv fået opført et orangeri, som fungerede godt og havde stor betydning for havens atmosfære. Derfor skulle den nye kolonihave også have et orangeri. Helga forventede egentlig, at hun skulle i gang med byggeprocessen en gang til, men pludselig kom denne kolonihave med indbygget orangeri til salg. Og så slog Helga til. Orangeriet levede op til de behov, ønsker og krav, som hun havde på baggrund af de erfaringer, hun havde opbygget i opførelsen af det første orangeri.
HELGAS ERFARINGER OG RÅD
”Mærk efter, og giv dig god tid”. Det er Helgas allerbedste råd, når man overvejer at supplere sin kolonihave med et glashus. De gode idéer er gode at sove på – specielt, når man som Helga sprudler af idéer. Helga er tit vågnet op og tænkt: ”idéen fra i går var da helt håbløs”.
En mere uforudsigelig opførelsesdetalje er at have vægge uden vinduer mod øst og syd. Det bliver ellers alt for varmt i glashuset om sommeren. Sådan er Helgas orangeri indrettet, og det bliver alligevel meget varmt. Det er også vigtigt at være grundig i forhold til placering og lysforhold og ikke mindst at gøre sig klart, hvad man vil bruge glashuset til, beretter hun.
Lyt særligt til dét, kolonisterne fortæller, de ville ønske, at de havde gjort anderledes.
– Helga
Den nordjyske kolonist anbefaler at indsamle viden hos kolonister eller haveejere, som allerede har et orangeri. Mange steder står havelågen åben, og de fleste elsker at fortælle om deres glashuse. Man kan meget let forelske sig i et glashus ved at søge på nettet og bestille det. Men Helga har mødt kolonister, som har sagt, at det faktisk slet ikke var det, de havde drømt om, når de står med det færdige resultat. Helga påpeger: ”Lyt særligt til dét, kolonisterne fortæller, de ville ønske, at de havde gjort anderledes”.
I Helgas orangeri er der indbygget en bred sprække i overgangen fra væg til tag. Det giver en helt uvurderlig cirkulation, som forhindrer dannelse af alger og fugt, og forlænger husets levetid. Det giver også et godt indeklima. Helga er glad for, at vand kan trænge igennem hendes gulv, da det giver mulighed for at skylle gulvet med vand.
SÅDAN BRUGER HELGA ORANGERIET
Den aalborgensiske kolonist sår og prikler planter i orangeriet, som senere skal plantes ud, men orangeriet bliver brugt til meget mere. Helga betragter orangeriet som både en ekstra stue og et ekstra kontor, hvor hun samtidig med afslapning og
Hvem:
Helga
Hvor:
Fritiden, Haveforening i Aalborg med 89 haver
Hvad:
Glashus som centrum og samlingssted
Hvornår:
Kolonihaven er besøgt i juli 2024
Orangeriet har også monteret gardiner, som Helga dog ikke bruger særlig meget. Enkelte perioder med hedebølge er de blevet trukket for, så varmen ikke bliver helt uudholdelig.
arbejde kan høre fuglene synge og vinden, der tager fat i træernes blade. Det er som at være ude, selvom man er under et tag, fortæller Helga og fortsætter: ”Specielt er det superhyggeligt at sidde herude, når det regner”. Det er hendes kreative rum, hvor mange tanker og projekter gennem tiden er sat i gang.
Helga får mange gæster til kaffe og kage, og her er orangeriet næsten altid samlingsstedet. Hun oplever, at orangeriets atmosfære gør noget godt for gæsterne, som føler sig mere afslappede, hvilket har en positiv indvirkning på samtalen.
KONFLIKTMÆGLEREN FORTÆLLER:
Det vigtigste er at få kontakt
AF BIRGITTE RAVN OLESEN, KONFLIKTMÆGLER, CENTER FOR KONFLIKTLØSNING
Anita er med i en lille haveforening, hvor mange har haft deres have i mange år. Hun er til gengæld lige ved at opgive sin have, som hun ellers er meget glad for.
Sagen er, at hun føler sig utryg, når hun er i haven, fordi hun aldrig ved, hvornår naboerne, formanden eller en anden havelejer kommenterer eller kritiserer hendes have hen over hækken.
”Jeg prøver at give svar på tiltale og sige, at de skal blande sig udenom, og at skvalderkål jo heller ikke kun findes i min have, hvor jeg i øvrigt har dækket dem med plastik for at komme dem til livs, men det hjælper ikke,” fortæller hun.
HVAD GØR MAN SÅ?
Anita og jeg får en snak om hendes relationer i haven, både i dag og tidligere. Faktisk har hun i perioder haft en god relation til særligt den ene nabo. Det er vigtigt at huske. Kan kontakten her genoptages?
Anita når frem til, at hun vil prøve at invitere på kaffe og få en snak om, hvad der er vigtigt for naboen. I første omgang skal hun blot lytte og måske spørge lidt ind til, hvorfor netop dét er vigtigt.
Sagen er ikke, at Anita derefter skal rette ind og gøre alt, hvad naboen ønsker. Næste skridt er at finde ud af, hvad der er vigtigst, og om de sammen kan finde løsninger.
Det kunne være, at naboen gerne ville give en hånd med i hækken, når der skal lægges mere plastik ud, eller at Anita skal prioritere sine kræfter i haven til noget, som er særligt betydningsfuldt for naboen. Omvendt kan Anita så frabede, at kommentarer kommer tilfældigt flyvende, men at de indimellem tager en øl og taler om, hvordan det går med naboskabet. Når først der er kontakt, er det lettere at se muligheder.
Vi taler også om, at det føles uretfærdigt, at det er Anita, som skal komme sin nabo i møde, når nu det er naboen, som generer hende.
Sagen er bare, at når der er konflikter, så er der i første omgang ikke retfærdighed. Den kan komme, når der er skabt kontakt. Indtil da, så må den modigste eller den, der er mest ramt af konflikten række ud, ellers fortsætter den bare.
GODE RÅD
NÅR DER ER KONFLIKT
◗ Overvej, hvordan du mon opleves af den, du har en konflikt med, og beslut, om du gerne vil ændre på den oplevelse.
◗ Hvis ja, så prøv at komme personen i møde; vis interesse, lyt og spørg undersøgende til det, der undrer eller irriterer dig.
◗ Hvis det opleves som svært, fordi du bare er virkelig vred eller irriteret, så skriv til mig fra Center for Konfliktløsning, og lad os sammen prøve at finde veje, du kan gå.
FÅ KONFLIKTFAGLIG VEJLEDNING GENNEM KOLONIHAVEFORBUNDET
◗ I hele den åbne havesæson kan alle medlemmer af Kolonihaveforbundet få telefonisk konfliktvejledning hos Birgitte Ravn Olesen, som er forbundets tilknyttede konfliktmægler. Skriv til hendes mail på bro@konfliktloesning.dk, og hør mere.
◗ Haveforeningsbestyrelser samt kredse kan tilmelde sig Kolonihaveforbundets konflikthåndteringskurser og blive bedre rustet til at tackle konflikter i dagligdagen ude i foreningerne. Læs mere om vores kurser på kolonihaveforbundet.dk.
Interiør med personligtpift .
Hanne og Jakob byder velkommen til deres turkise fristed.
Da Zanzibar fik comeback
Hanne og Jakobs glæde for det turkise hus falmede efter et par år. Men til en påskefrokost fik deres ven Gert en glasklar idé, der har genopfrisket parrets kolonihaveliv.
TEKST
OG FOTO AF PETER NORDHOLM ANDERSEN, KOLONIST OG JOURNALIST
Da Hanne og Jakob købte Zanzibar i 2015, hed huset Casa Rosa. Selvom rosa jo er en lyserød med blålige undertoner, havde de tidligere ejere malet huset i den varme, turkise farve. ”Den turkise farve giver mig fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand. Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys,” siger Hanne Kragelund, der underviser gymnasieelever i historie og musik.
Flamingoen er en af Jakobs skæve idéer. Familien havde været på Cuba, hvor de havde set flamingoer. Nu står den som en eksotisk vejrhane og får parret til at tænke på vand, sommer, eventyr og rejseliv.
Hun forbinder også farven med en musikfestival på øen Zanzibar ved Tanzanias kyst, der er på listen over de ting, hun og manden Jakob Hjort gerne vil opleve. Her spilles afrikansk jazz og kryds-over-genrer. Der er masser af dans. Liv. Krydret mad. Jakob Hjort – der arbejder med forskningsdata på Aarhus Universitet – forklarer, at navnet er plukket ud af børnebogsforfatter Bjarne Reuters ’Kaptajn Bimse og Goggeletten’, som
Jakob kigger op på den lille hems over stuen – her er en lille soveplads. Bemærk det autentiske gelænder.
Den turkise farve giver mig fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand. Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys.
– Hanne
rejser i vandflyvemaskinen Zanzibar. Parret læste bogen for deres to piger, da de var små.
”Dengang havde vi en Citroën Berlingo, vi opkaldte Zanzibar. Da vi købte kolonihaven, overtog huset navnet,” forklarer Jakob og antyder parrets glæde for det skæve, legende og levende.
GERTS GENIALE PÅSKEPÅFUND
Der var fuld skrue på deres haveglæde de første år efter købet. Et nyt sted for sammenkomster. Hanne udlevede Køkkenhavedrømmen. Ærterne spirede. Jakob kom med i bestyrelsen i H/F Enghave i Aarhusbydelen Åbyhøj.
Men hus- og havelysten mistede pusten. Tanken om at sove ofte i huset falmede. Der er kun 11 minutter på cyklen til deres lejlighed, og næste dag trak haven alligevel ikke helt. De overvejede at sælge. I hvert fald frem til 2023, hvor de – traditionen tro – havde samlet 15-16 venner til påskefrokost i Zanzibar.
Gert, en nær ven, filosoferede efter en del sild og snaps: Hanne og Jakob burde lave en glasvæg med en særlig foldedør, han kendte til. ”Jeg tænkte: Nu er han fuld!” husker Hanne. Fuld eller ej. Gert foldede sin idé ud: Var vejret nogenlunde, så kunne man forlænge bordet ud i haven og stadig sidde ved samme bord – og altså udvide festen. Det var så godt tænkt, at parret fik tegnet og beskrevet idéen mere detaljeret. Men ak! Entreprenørerne, de kontaktede, sagde nej tak. De frygtede for husets bæreevne.
Jakob fik den idé at fortsætte linjen mellem legehus og kirketårn, da de for nylig fik drejet legehuset, så tagryggen flugter med alléen gennem kirkegården.
Vi har fået fornemmelsen af ikke kun at være gæster, men en virkelig del af haveforeningen – igen.
– Hanne
1 Hanne kan godt lide at sætte ting i små tableauer: ”Jeg finder sten, grene, småblomster og gemmer dem her og der, så gæster kan gå på opdagelse i noget, som børn og barnlige sjæle finder finurligt og sjovt.” 2 De gule farver fra slangeurten lyser op i en dejlig kontrast til husets turkise livsglæde. Det overvejende gule bed er iblandet dagpragtstjerne og almindelig brunelle. 3 Den turkise farve giver Hanne fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand: ”Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys.” 4 Kolonihaveforeningen i Aarhusbydelen Åbyhøj rummer i alt 83 haver.
Hanne i Zanzibars lille køkken. Bag hende har den nye seng i det sænkede niveau været med til at skrue op for glæden over at sove i kolonihavehuset.
Den nye facade ud mod haven med den store foldedør har i den grad foldet parrets glæde over livet i kolonihaven ud.
PÅ
LINJE MED ZANZIBAR
En sommerdag havde Hanne en klasse fra Faurskov Gymnasium til morgenmad under deres studenterkørsel. Da hun kom ind på Gerts glasdrøm, sagde eleven Lasse, at hans far havde en totalentreprise. Han endte med at lave projektet.
”Det skulle bare være klar til påsken i 2025, så vi havde ikke så travlt,” fortæller Jakob og nævner, at de i samme omgang fik lavet flere ændringer i huset. For eksempel en god seng i stedet for en foldesofa. Det gamle gaskøleskab er også udskiftet med et til el. Parret er enige om, at eventyret om Zanzibar ender fuldstændig fantastisk.
”Tidligere havde vi en fornemmelse af, at huset kunne falde sammen. Det føles gennemset nu. Før vi hyrede Lasses far, sagde han nemlig god for huset – og alle småproblemer er nu håndteret. Det er et kæmpe løft.”
Lige efter renoveringen holdt parret påskefrokost. Det var dog for koldt til, at de kunne male, og de nye brædder stod rå.
”Det var noget utilfredsstillende, men efter et par snapse, havde jeg det fint med, at ikke alt var færdigt. Gert og de andre gæster var vilde med ændringen,” husker Jakob.
Nu, sidst i juni, er de helt færdige, og pigerne på 25 og 27 er også begyndt at bruge huset. Det samme gør Hanne og Jakob – meget mere.
”Her er ikke en storskærm eller et klaver, der lokker, og vi er samlet på en mere koncentreret måde. Det er nemmere at være sammen herude. Vi snakker også mere med naboerne. Vi har fået fornemmelsen af ikke kun at være gæster, men en virkelig del af haveforeningen - igen,” smiler Hanne.
SommerTilbud
H/F Enghave har en fælleshave til samlende arrangementer. Det passer godt ind i, at Hanne og Jakob med deres ombygning har fået nyt mod på at deltage i fællesskabet.
Kåret til det Bedste og billigste luftsolfanger system i Danmark, og produceret i THY
SolarMagic model M40 wall før pris 3.490,- nu 2.990,Leveringsomkostninger 200,Ring 60231200 for bestilling, da prisen er forbeholdt Kolonihavebladets læsere
Stiklinger kan også puttes i et vandglas og herefter i jord, når de har dannet rod. Især mynte er villig til at sætte rødder i vand.
Stiklingeformering af KRYDDERURTER
Hvis man vil forære haven liv, duft og skønhed helt gratis, så kan man tage stiklinger af krydderurter sidst på sommeren og have nye planter klar til næste forår.
TEKST OG FOTO AF MIA STOCHHOLM (WWW.MIASTOCHHOLM.DK)
Krydderurter forener nytte og skønhed. De bidrager med smag, duft og værdifulde blomster for havens insekter. Mange af dem virker også afskrækkende på skadedyr og kan derfor med fordel placeres flere steder i haven – både i bede og i krukker. Så selv om man ikke anvender dem alle kulinarisk, er der mange andre fordele ved at dyrke rigelige mængder af krydderurter, og de fleste formeres både lettest, hurtigst og billigst fra stiklinger.
SÅDAN FORMERER DU KRYDDERURTER MED STIKLINGER:
1. Vælg en sund moderplante i god vækst. Det behøver ikke at være din egen – de færreste siger nej til, at man hapser et par skud af deres krydderurter. Vælg et tidspunkt på dagen, hvor planten er saftspændt (lige efter et regnskyl eller tidlig morgen).
2. Klip en 7-10 cm lang stilk lige over et bladfæste, og fjern bladene fra den nederste del, som skal i jorden.
3. Klip toppen af og lidt af bladspidserne, hvis det er store blade (fx salvie), det mindsker fordampningen.
4. Stik stiklingerne 3-4 cm ned i en speedlingbakke eller potte med let fugtig og porøs jord (ikke for næringsrig eller kompakt).
5. Dæk evt. stiklingerne med perforeret plastik eller fiberdug. De må ikke tørre ud, mens de danner rod.
6. Placér stiklingerne lunt (18-25ºC), men uden for direkte sollys.
7. Når rødderne er 2-3 cm lange, kan stiklingerne flyttes over i hver sin potte, hvor de placeres beskyttet, indtil det er tid til udplantning.
Blandede stiklinger i speedlingbakke i hjemmeblandet jord. De største blade har fået klippet enderne for at mindske fordampningen.
Citronverbena er en af de krydderurter, der er nem at formere som stikling – og vanskelig at så.
Vælg de mest urteagtige og nyeste skud uden blomst til stiklinger. Klip lige over et bladpar. Her er det rosmarin.
Gode råd til stiklingeformering:
1. Lav rigeligt. Ikke alle bliver til noget, og hvis de gør, så er der helt sikkert glade aftagere hos venner og naboer.
2. Hold processen kortvarig fra afklipning til stiklingerne er i jord, så de ikke tørrer ud, og undgå direkte sollys.
3. Hav tålmodighed – der kan gå 3-5 uger, før de har dannet rødder. Nogle er hurtige (mynte og citronverbena), og andre er lidt mere træge (rosmarin og lavendel).
Krydderurter, der kan formeres med stiklinger:
Rosmarin
Lavendel
Forsk. salvie
Citronverbena
Mynte
Oregano
Basilikum
Citronmelisse
Estragon
Isop
Karryplante
Laurbær
Havemerian
Sar
Havemerian
Forsk. timian
Krydderurter kan man ikke få for mange af. Tag stiklingerne, når urterne er mest saftspændte.
af ananassalvie klippet lige over et bladfæste. Det yderste af bladene er klippet af for at formindske fordampningen.
Stikling
Hvis man laver stiklinger i en potte, opnår de bedre rodudvikling, hvis de placeres langs kanten, fordi der er mere ilt. Her er det oregano.
Et havehus efter fruens ønsker
I en skøn have på Fyn findes det dejligste havehus skabt efter ejerindens ønsker. Her bor et par med sans for hygge, sjove fund og med god sans for at skabe rum til hyggestunder. De mange veludførte detaljer gør huset til noget særligt, og man fornemmer, at dagligstuens lune og hjemlighed er trukket med helt ud i haven. Se mere byggerietom og flere detaljer på-kontoen: @fam.larsenshavemidtfyn
OG FOTO AF MATHIAS EMIL, KOLONIST OG HAVESKRIBENT
TEKST
Som fruen ønsker, skal hun få,” siger havens ejer og havehusets bygherrer Jørgen om sin hustru Pias husdrømme. Dog blev huset et fælles projekt og kan i dag rumme fælles drømme. Husets egentlige formål er at have et leverum og et rum til selskabelighed midt i haven. Derfor er rummet indrettet med et imponerende, hjemmebygget langbord med plads til mange gæster. Havehuset, som egentlig kaldes “haveskuret” i daglig tale, er bygget solidt, og som man ville konstruere en moderne tilbygning til sit hus. Her er selvgjort velgjort. Fundamentet er isoleret og fuldstøbt på en monteret bundrem med vægge af solidt spærtræ.
DE RETTE PROPORTIONER
Vinduer og døre har været medbestemmende for havehusets størrelse, der er 24 kvadratmeter, fire gange seks meter. Da siderne var rejst, blev der opsat hjemmebyggede
Etstortbålfadijernerfyldt
spær med den helt rette taghældning, hverken for spids eller for flad. Det handler om proportioner, fortæller Jørgen og tilføjer, at det har taget et par år at færdiggøre huset fra skitse til færdigt drømmehus.
Taget er lagt med betontagsten og er helt bevidst et fast tag uden glas, da huset ikke er et egentligt orangeri, men et havehus, hvor lys og sol kommer fra de store glaspartier i siderne mod syd og vest. Her bliver aldrig for varmt, selv på en hed sommerdag – til gengæld kan huset holdes frostfrit og tørt gennem vinteren, da tag og vægge er velisolerede. De er nemlig isoleret med 150 millimeter Rockwool som indvendigt er beklædt med sortmalede OSB-plader.
På pladerne er der monteret hvidmalede brædder med lidt luft, hvilket giver en fin effekt. I loftet er der troldtekt, hvilket bidrager til en god akustik. De flotte bjælker er blot til pynt, da taget er selvbærende. Bjælkerne er monteret på spærene og bringer hygge til stedet og passer til familiens rustikke indretning.
med vand og bringer lydenafrislendevandtætpå .
Kig ind i haveskuret. Her står vaser og krukker klar til havebuketter.
Indgangen vender mod øst og er ganske imponerende med de dobbelte franske døre og en mængde planter i krukker og potter. En flot velkomst.
Det flotte langbord er hjemmesnedkereret og er lavet af fyrretræ.
ET STED TIL SAMVÆR
Havehuset har vist sig som en perfekt ramme for hyggeligt samvær med familie og venner. Ofte er det her, familien samles, når der er noget at fejre, og huset bruges desuden af havens ejerinde til at skabe finurlige og kreative udstillinger af loppefund, kunst og kitsch. Her er der desuden plads til en mængde planter i krukker og potter, som er en passion for parret. Netop fordi havehuset er et rum, der kombinerer inde og ude, er det oplagt til ophold på en regnvejrsdag, hvor dørene kan holdes åbne, så lydene fra haven kan trænge ind.
PYNT OG PIFT
I huset hersker en helt særlig ro, hvilket givetvis kommer af de rette proportioner og det velvalgte, rustikke interiør. Her er fund fra nær og fjern samlet i en palette af grønne og lyse farver tilsat varme nuancer fra naturmaterialer og fyrretræ. Her smelter ude og inde sammen til en helhed, som virker beroligende på krop og sind, og man fornemmer at der i havehuset nydes mange hyggestunder.
Her kan du finde genbrugsmaterialer:
• På Bolius.dk kan du finde en liste over butikker og hjemmesider i Danmark
• Din lokale genbrugsplads, flere steder i landet sælges genbrugte byggematerialer
• Marketplace eller DBA.dk
• Genbyg.dk
• Klassiske-vinduer.dk
Ved siden af havehuset står et smart plantebord bygget af traller og lecablokke. De smukke blomster og nips indbyder til at gå på opdagelse.
Et gammeldags symaskinebord agerer nu hjem for fine ting og sager.
Inden du bygger:
• Lav en liste over dine behov og ønsker
• Læg et budget, og få overblik over økonomien
• Undersøg reglerne for byggeri hos din haveforening og kommune
• Ansøg om byggetilladelse i god tid
• Gå på jagt efter de rette (genbrugs)materialer
• Alliér dig gerne med en god ven, som måske tilmed er håndværker
Havens planter smyger sig om haveskuret, der ligger godt placeret i haven.
En stor kabeltromle danner bord for en samling af planter i krukker.
Forlæng sæsonen med dit drivhus
Foto: Rikke Billsteen, H/F Klostermosen, Helsingør.
Efterår er lig med mildere temperaturer, der indbyder til hyggestunder i drivhuset under smuk stjernehimmel.
Udsmyk dit drivhus med solcellelamper, og forvandl solens energi til hyggelig belysning til aftenstunderne.
Foto: Rikke Philbert, H/F Ryhaven.
Foto: Marianne, haveforening i Skanderborg.
redaktionen Fra
Kolonihaven
Kolonihaven
Om dit medlemsblad
Som medlem af Kolonihaveforbundet modtager du medlemsbladet Kolonihaven fire gange om året. På Kolonihaveforbundets hjemmeside kan du nemt finde kommende udgivelsesuger, få hjælp, hvis bladet udebliver, afmelde bladet eller kontakte redaktionen. Du har desuden adgang til et digitalt arkiv med tidligere udgaver af Kolonihaven – det kræver blot, at du logger ind med dit medlemslogin.
Scan QR-koden herunder, og find alle de oplysninger, du har brug for, om dit medlemsblad.
MANGLENDE LEVERING AF medlemsbladet?
Hvis du oplever, at dit blad ikke bliver leveret, kan du bede din lokale bestyrelse om at tjekke, hvilken adresse du er registreret med i Foreningsportalen (medlemssystemet). Det er nemlig bestyrelsen, der opdaterer dine oplysninger i systemet ved adresseændringer. Hvis din adresse allerede er korrekt registreret, kan du henvende dig direkte til Kolonihaveforbundet på info@kolonihave.dk og få hjælp.
VEDTÆGTER, DER MODARBEJDER BIODIVERSITETEN?
Er I usikre på, om nogle af jeres vedtægter eller ordensregler modarbejder biodiversiteten og hensynet til natur og dyreliv? Så vil Kolonihaveforbundet gerne høre fra jer!
Send os en mail på kommunikation@kolonihave.dk hvor I kort beskriver de pågældende vedtægter eller ordensregler og forklarer, hvorfor I mener, de kan være problematiske for natur og dyreliv. Vi behandler alle henvendelser anonymt.
Ris eller ros til medlemsbladet
For at skabe det bedst mulige medlemsblad til dig vil vi meget gerne høre dine konstruktive idéer, ris eller ros om Kolonihaven
Send dine input til kommunikation@kolonihave.dk – husk at skrive "Ris eller ros" i emnefeltet. Scan mig med din
ADRESSEÆNDRING OG KOLONIHAVEN
Hvis du flytter, skal du give besked til bestyrelsen i din haveforening. Bestyrelsen retter adressen i vores medlemssystem, så Kolonihaven bliver sendt det rigtige sted hen.
VORES HJEMMESIDE ER TIL FOR DIG:
Kolonihaveforbundet.dk
På vores hjemmeside kan du finde seneste nyt fra forbundet, læse inspirerende artikler, finde unikke medlemsfordele, se tidligere udgaver af medlemsbladet og meget mere.
FORENINGSPORTALEN
På hjemmesiden kan du tilgå Foreningsportalen ved at logge ind med dit medlemsnr. og adgangskode. Her kan du fx tjekke, om vi har dine korrekte adresseoplysninger, ændre
Kryds Tværs
Hvilke populære danske prydplanter, der kan blive indtil 3 m. høj, hedder "hollyhocks" på engelsk?
mail og password samt til- og framelde dig det fysiske medlemsblad. Første gang, du logger ind, skal du bruge dit medlemsnr. og postnr. Har du glemt din adgangskode til Foreningsportalen, kan du kontakte info@kolonihave.dk
SÅDAN KONTAKTES FORBUNDETS
JURIDISKE AFDELING
Forbundets juraafdeling tilbyder juridisk vejledning pr. telefon og mail til alle kreds- og bestyrelsesmedlemmer.
Hvis du som almindeligt medlem har brug for juridisk vejledning, anbefales du derfor at gå til din lokale bestyrelse eller kreds, som efterfølgende sender din henvendelse videre til juraafdelingen.
Juraafdelingens primære funktion er at vejlede om regler på kolonihaveområdet. Du finder kontaktoplysninger og telefontider på juraafdelingen på vores hjemmeside under fanen ”Kontakt”.
Vi glæder os til at se dig på Kolonihaveforbundet.dk .
Vinderen af sidste krydsord: Lisbet Højmark, H/F Vestervang, Roskilde.
Find kodeordet ud fra de nummererede felter, og deltag i konkurrencen om et gavekort til Plantorama på 350 kr.
Indsend kodeordet til: info@kolonihave.dk senest d. 06.10.25. Skriv “kryds og tværs” i emnefeltet.
Vinderen bliver offentliggjort i næste blad.
Kontakt din kreds
VUU: vurdering@kolonihave.dk
KOLONIHAVEFORBUNDETS KREDSE
Kredsenes opgaver er at implementere politiske beslutninger, at løse konflikter mellem bestyrelse og medlem, at tage sig af byggesager, vurderinger, ankesager (vurderinger) og havepræmiering samt at viderebringe problemstillinger, som skal løses på landsplan til hovedbestyrelsen. Ønsker man at booke en havekonsulent til kurser, havevandringer, haverådgivning el.lign., bedes man kontakte sin kreds.
Kreds 1-4: Susan Mai Andersen, mail: sma@kolonihave.dk og Michael Meyer, mail: mm@kolonihave.dk
Kreds 5-10: Carsten Christiansen, mail: cc@kolonihave.dk og Annia Brogaard, mail: ab@kolonihave.dk
Kreds 12-13: Michael Kapper Hansen, mail: mkh@kolonihave.dk og Tina Lilleris, mail: tl@kolonihave.dk
Kreds 14-22: Solveig Andersen, soa@kolonihave.dk og Leif Mikkelsen, mail: lm@kolonihave.dk
KREDS 1 · Hovedstaden Syd (København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby), mail: kolonihave-kreds1@mail.dk, tlf.: 30310043, 30310794, 30315590
Kredsformand: Lars Pihl
Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036
KREDS 2 · Hovedstaden Vest (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje Tåstrup), kirsten@khhc.nu
Kredsformand: Kirsten Holm Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468
KREDS 3 · Hovedstaden Sydvest (Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Greve, Solrød), mail: hovedstaden.sydvest.kreds@gmail.com
Kredsformand: Sarah Just Larsen
Kredsens havekonsulent: Ole Stattau, mail: olestattau@gmail.com, tlf.: 50331144
KREDS 4 · Hovedstaden Midt (Gladsaxe, Herlev), mail: bestyrelsen@khf-kreds4.dk, tlf.: 42948926 kl. 18.30-19.30 hver anden torsdag i ulige uger.
Kredsformand: Anne Cameron
Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.; 20166391
KREDS 5 · Nordøstsjælland (Rudersdal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Allerød, Furesø), mail: post@nok-kolonihave.dk, tlf.: 31130328
Kredsformand: Carsten Christiansen Kredsens havekonsulent: Grethe Bjerregaard, mail: info@grobu.dk, tlf.: 20166391
KREDS 6 · Nordsjælland (Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Egedal), mail: formandkreds6@gmail.com
Kredsformand: Dorthe Brorly
Kredsens havekonsulent: John Norrie, mail: john@norrie.dk, tlf.: 40882036
KREDS 7 · Midtsjælland (Roskilde), mail: selina.keiniche@gmail.com, Kredsformand: Selina Keiniche Ullergaard Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468
KREDS 8 · Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Odsherred), mail: heanconsulting@gmail.com, tlf.: 28269171
Kredsformand: Henning Andersen
Kredsens havekonsulent: Keld Kristensen. mail: kek@rts.dk. tlf.: 28265088
KREDS 9 · Vestsjælland (Slagelse, Sorø), mail: Svend0841@gmail.com, tlf.: 23378309
Kredsformand: Svend Pedersen
Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468
KREDS 10 · Midt- og Østsjælland (Ringsted, Køge, Lejre, Faxe, Stevns, Lolland, Vordingborg, Næstved), tlf.: 42339516 mail: kredsostformand@gmail.com
Kredsformand: Sanne Kure
Kredsens havekonsulent: Henrik Ward Poulsen, mail: henrik@warders.dk, tlf.: 22912468
KREDS 12 · Odense (Odense, Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde), mail: Ohs1893@gmail.com, tlf.: 20181893
Kredsformand: Tina Lilleriis
Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188
KREDS 13 · Sydøstfyn (Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø), mail: Solvejgnielsen@yahoo.dk, tlf.: 28502291 mandag og onsdag kl. 15-18. Kredsformand: Solvejg Nielsen
Kredsens havekonsulent: Jeremy Dean, mail: j-dean@live.dk, tlf.: 23237188
KREDS 14 · Sønderjylland (Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Tønder), mail: marian.vnissen@mail.com, tlf.: 40714405
Kredsformand: Marian Nissen
Kredsens havekonsulent: Ole Aaby Daugaard, mail: oadaugaard@gmail.com, tlf.: 23398659
KREDS 15 · Sydvestjylland (Esbjerg, Varde,Vejen, Kolding, Fanø), mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com
Kredsformand: Helle Vogelius Hertz, mail: bestyrelsen.sydvestjylland@gmail.com
Kredsens havekonsulent: Mogens Lorendsen, mail: mmlorendsen@mail.dk, tlf.: 22366887
KREDS 16 · Sydøstjylland
(Vejle, Horsens, Skanderborg, Odder, Billund, Samsø, Hedensted, Fredericia), mail: annikyed@gmail.com, tlf.: 61665544 kl. 17-19 mandag-torsdag.
Kredsformand: Anni Kyed
Kredsens havekonsulent: Michael Bejlegaard
Sørensen, mail: etlivmedstauder@gmail.com, tlf: 20739565
KREDS 17 · Vestjylland
(Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer), mail: mail@vestjyllandkreds.dk, tlf.: 27571020
Kredsformand: Solveig Andersen
Kredsens havekonsulent: Erling Mikkelsen, mail: esmikkelsen51@gmail.com, tlf.: 97143939
KREDS 18 · Østjylland
(Randers, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs), mail: Koloniranders@mail.dk
Kredsformand: Per Sørensen
Kredsens havekonsulenter: Henning Nygaard, mail: havekonsulenten@gmail.com, tlf.: 22810570
KREDS 19 · Aarhus mail: kontakt@aarhuskredsen.dk, tlf. 25758380 tirsdage kl. 16-18.30
Kredsformand: Randi Østergaard
Kredsens havekonsulent: Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236
KREDS 20 · Midtjylland
(Viborg, Silkeborg, Skive, Morsø, Vesthimmerland, Thisted, Norddjurs), mail: midtjyllandskreds@gmail.com, tlf. 60787261 mandage kl. 15-18
Kredsformand: Leif Mikkelsen
Kredsens havekonsulenter: Mads Ransborg, mail: egebjergplanteskole@pc.dk, tlf.: 974464644
Carsten Juul, mail: juuljuul52@gmail.com, tlf.: 21462236
Anette Gubi Frederiksen, mail: gubifred@gmail.com, tlf.: 26817565
KREDS 21 · Vendsyssel
(Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev), mail: sorenfrandsen@live.dk, tlf.: 20889808
Kredsformand: Søren Frandsen
Kredsens havekonsulent: Just Jensen, mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf.: 29486000
KREDS 22 · Nordjysk (Aalborg, Rebild), mail: formand@nordjyskkreds.dk
Kredsformand: Ditte Silberbauer
Kredsens havekonsulent: Just Jensen mail: justjensen1805@outlook.dk, tlf: 29486000
Vi anlægger selvfølgelig også din have.
Vi i Ganløse Fritidshuse glæder os til at realisere flere fritidshuse, annekser, skure og terrasser sammen med jer - alt skræddersyet efter Jeres ønsker, krav og behov. Byggeprojekter hvor kvalitet og kundetilfredshed som altid er i centrum.
Kontakt os i dag på info@gf-huse.dk og lad os bygge din drøm sammen
140 m2 terrasse
Yderby Lyng, Sj. Odde
Nybygget fritidshus Herlev