
1 minute read
Nye øjne og ny viden udvikler din virksomhed
Hvert år springer nye dimittender ud fra Campus Kolding, og selvom titlerne måske ikke lige lyder som noget du kender, så kan det være en god idé at ansætte dem.
Af Rie Nielsen
En designer kan nemlig også bruges i en industrivirksomhed, og de nyuddannede er opdaterede om de nyeste trends og produktionsformer. I Kolding har vi et væld af designrelaterede uddannelser som alle har den udfordring at virksomhederne ikke kender deres potentiale. Derfor arbejder kommunens jobcenter og Business Kolding tæt sammen med uddannelsesinstitutionerne, og der afholdes hvert år arrangementer hvor virksomhederne kan få et indblik i de færdigheder som de nyuddannede har.
Men hvis man som virksomhed vil leve op til FN's verdensmål eller fremstille mere bæredygtigt, så kan de nyuddannede være med til at lægge produktionen om eller finde alternativer til fremstilling af produkter.
De seneste år er ledigheden for dimittender styrtdykket, og langt flere er kommet i job, så det er begyndt at gå den rigtige vej. Men ledigheden blandt de designuddannede er dog stadig stor da de unge ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Læs med her og bliv klogere på hvordan en designleder bidrager med sin faglighed i en udviklingsafdeling, og hvordan SDU og designskolen bygger bro til erhvervslivet via et særligt projektet.
Designuddannelser i Kolding
• Designledelse
• Designstudier
• Industrielt design
• IT Product Development
• Kommunikationsdesign
• Mode og tekstil
• Web Communication Design
• Lyddesign