
1 minute read
Samarbejde kan sikre fremtidens arbejdskraft
Med manglen på arbejdskraft er det mere vigtigt end nogen sinde at virksomhederne åbner op for samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner for at sikre fremtidens arbejdskraft. I Kolding Kommune findes der allerede en lang række stærke samarbejder.
Af Tanja Marek
For erhvervsvirksomheder i lokalområdet kan et samarbejde med en folkeskole, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse være en investering i egen virksomhed for efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft vil kun stige.
Mange virksomheder har allerede et blik for den samfundsmæssige opgave, så de tænker på den lange bane, og på at de har en forpligtelse i forhold til vores unge mennesker i at give dem en bredere palet at vælge ud fra. Et tættere samarbejde vil også tilskynde til udveksling af viden, skabe langsigtede partnerskaber og muligheder samt fremme innovation, iværksætterånd og kreativitet.
I folkeskolen kan der være tale om virksomhedsbesøg eller en gæstelærer, på ungdomsuddannelserne kan det være oplæg for eleverne, cases med en opgave de kan løse for virksomheden og på de videregående uddannelser er der oftest tale om praktik, projektsamarbejde eller studiejobs.
Bliv her inspireret af tre stærke lokale samarbejder – med erhvervslivet i fokus.
Et udbygget samarbejde mellem erhvervsliv og skoler og uddannelsesinstitutioner kan hjælpe elever og studerende med at få de kvalifikationer de har brug for på arbejdsmarkedet og til deres personlige udvikling.
Styrket skole-virksomhedssamarbejde
Fremskrivninger viser at vi 2030 mangler op mod 99.000 faglærte, og i 2025 er der behov for 10.000 ingeniører og kandidater inden for it og teknik.