Issuu on Google+

Marts 2012

TEMA:

PÅ DEN ANDEN SIDE – FOKUS PÅ DEBATTEN OM KRÆVEMENTALITET OG ARBEJDSMORAL side 1-4

ÉN STOR FAMILIE side 6-7

ONDE CIRKLER ELLER PERLER PÅ EN SNOR side 10-11


Krævementalitet!! En undersøgelse fra analysefirmaet Megafon berettede ved juletid at 44% af danskerne mener, ”at mange der lever af offentlige overførselsindkomster gider ikke arbejde.” At være eller ikke at være i arbejde er tilsyneladende i manges øjne et spørgsmål om at gide eller ikke at gide. Men skal ledige på dagpenge og kontanthjælp ’bare tage sig sammen’? Jeg tror det ikke. Jeg er overbevist om, at langt de fleste mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, rigtig gerne vil være med og bidrage med det, de har at bidrage med. Til gengæld undrer jeg mig over, at så mange velstillede mennesker sparker nedad på den sociale rangstige midt i en økonomisk krise. Der er ikke noget nyt i at en stor gruppe mennesker i Danmark lever af offentlig forsørgelse. I flere årtier har denne gruppe konstant ligget på mellem 700.000 og 900.000 mennesker. Selv i den højkonjunktur, vi oplevede i starten af det nye årtusind, formåede vi ikke at gøre et nævneværdigt indhug i størrelsen på denne gruppe. Mange af de mennesker, der må leve af kontanthjælp, gør det fordi, der ikke er nogen, der vil ansætte dem. Mange har faktisk også været på arbejdsmarkedet, men i jobs, som har slidt dem ned fysisk, psykisk eller begge dele. Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder. At være uden for arbejdsmarkedet handler ikke bare om at være uden for fællesskabet, det handler også om identitet. Arbejde giver selvforsørgelse, men

LEDER

det giver også meget andet: man har det sjovt med sine kolleger, møder udfordringer og nye mennesker og udvikler sig selv. Når vi er ude at møde nye mennesker til middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge, spørger vi først om, hvad den anden hedder. Det andet spørgsmål handler om, hvad man laver. Vores arbejde skaber vores identitet i øjnene på vores medmennesker. Når man bor i et land som Danmark er man heldig! Man har mulighed for at skabe sig et godt liv. Men vores forudsætninger og muligheder er ikke ens. Nogle af os bliver født under forhold og med en fysik, der sætter os i stand til at vinde olympiske medaljer. Andre er mindre heldige og lander i familier med fx misbrugende og psykisk syge forældre. Selvfølgelig har man ansvar for at klare sig selv. Men det må og skal være en gensidig forpligtelse. Denne forståelse af tingenes sammenhæng kan man godt savne i dag, hvor de, som har været heldige – og dygtige og arbejdet hårdt – begynder at give udtryk for, at det er krævementalitet og mangel på arbejdsmoral, som præger dem, der er udenfor. Grundlæggende er problemet jo, at der ikke er arbejde til alle, og at det arbejdsmarked, vi har i dag, sætter store krav til den enkelte, så store krav at ikke alle kan leve op til disse krav.

Robert Olsen, forstander

TEMA

PÅ DEN ANDEN SIDE

”Ofte hører man bebrejdende Udtalelser om, at de Arbejds­ ledige er blottet for enhver Energi. – Ja vel, men hvor skulde de faa den fra? Med Energi er det som enhver anden Evne: den skal opøves og trænes; men Vandringen paa maa og faa i Arbejdsløshedens graa og taagede dal spærrer for al Udsigt.

2

Kofoeds Avis | marts 2012

Lysten svinder og dermed Energien, og det er jo Lysten, der driver Værket.” Ordene er Hans Christian Kofoeds og findes på side 111 i hans bog om Kofoeds Skole, Slaaet ud? Nej! Bogen blev skrevet under 2. Verdenskrig, men er stadig aktuel. I denne vinter har mediedebatten om ledighed vist mange eksempler på bebrejdende

udtalelser om mennesker på overførselsindkomster. Der har været lille interesse for at høre om baggrunde og årsager til, at mange mennesker – pt. 756.000 – ikke er på arbejdsmarkedet. Derfor sætter Kofoeds Avis på de følgende sider fokus på at lade den anden side af debatten komme til orde. -thop


AT VÆRE ARBEJDSLØS ER EN STRESSFAKTOR Gode evner og ihærdig jobsøgning er ikke altid nok til at komme ud af arbejdsløshed. Niels Jensen er elev på Kofoeds Skole og på ihærdig jobjagt. Her fortæller han om, hvordan det føles at være arbejdsløs og blive beskyldt for at mangle arbejdsmoral. TEMA PÅ DEN ANDEN SIDE Af Niels Jensen, elev på Kofoeds Skole

Tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjbergs kommentar om, at ”De arbejdsløse kan da bare tage sig et arbejde, der er da masser af jobs,” udstiller et manglende kendskab til virkeligheden. Dette er en holdning, som deles af mange. Som aktiv jobsøgende er det en nedladende indstilling at få serveret. Min virkelighed består af jobsøgning - både opfordret såvel som uopfordret. Jeg er bevidst om, at jeg ikke skal søge inden for snævre parametre efter ønskejobbet, på trods af specialistniveau inden for mit fagområde. Jeg må tænke i et bredere perspektiv og inddrage andre kompetencer, som jeg ikke er uddannet i, men som kan have en relevans for en potentiel arbejdsgiver. Afslag på job er der masser af. Som regel er tilbagemeldingen, at jeg har været en ud af 200-350 ansøgere. Nogen gange på job, hvor jeg reelt har været overkvali­ ficeret, men alligevel skønner, at det er bedre at være beskæftiget og tjene mine egne penge. Der er så tilfælde, hvor jeg ikke engang modtager afslag, endda steder, hvor jeg har været i aktivering. Efter at have rykket for en eventuel begrundelse, som jeg kan bruge i min videre jobsøgning, hører jeg stadig intet. Ligeledes har jeg oplevet, at en beslutningstager var fordomsfuld og således ”var urolig ved hvordan den ansøger, var endt på Kofoeds Skole,” på trods af at skolen har implementeret den aktive beskæftigelsespolitik og derfor er et glimrende tilbud til at komme videre. En ting jeg har noteret mig er, at flere IT-chefer har udtalt at de kan se på bunken af ansøgninger, at der er en del, der søger ud fra et kvotekrav fra jobcentret og således ikke er kvalificerede eller engagerede. Jeg har ikke noget imod, at der stilles krav til arbejdsløse, men kan nogen gange undre mig over, at man tænker så

firkantet fra ”systemets” side. Min første aktivering var et jobsøgningskursus hos en såkaldt ”anden aktør”, hvor det primære formål var beskæftigelsesterapi og det var rimeligt synligt, at det for firmaet var en god forretning. En problematik, der ikke er særlig synlig, er den stressfaktor, som er forbundet med det at være ledig. Kravene er helt klare, og hvis man ikke klapper hælene i og parerer ordre, bliver der trukket i kontanthjælpen. Omvendt kan man vente i timevis på jobcentret for at komme til en samtale på 2 minutters varighed, hvor en afløser for afløseren – pga. sygdom – ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagen, og da slet ikke læst den handlingsplan, jeg uopfordret har lavet og fremsendt uger i forvejen. Man skal være til rådighed, og reelt kan man jo ikke tage fri for at være arbejdsløs. Det er ikke det konkrete, der stresser, det er det ukonkrete. Begrebet arbejdsløs er ikke en etiket, hvormed man kan definere alle ledige som nogen med krævementalitet. Dette virker som en tendens til at udtale sig om et emne, man ikke har ordentligt indblik i. Da uvidenhed er den hurtigste genvej til fordomme, er det jo let, at man ud fra et par enkelte tilfælde danner sig sin mening om, at sådan er alle da. Det sker jo blandt andet for politikere at de får taletid ud fra en indsigt på niveau med avisoverskifter på de mere kulørte af slagsen. Konkluderende mener jeg ikke, jeg har nogen speciel høj krævementalitet. Men som i andre sammenhænge er det de få synlige, der åbenbart tegner billedet for alle. Det er jo også nemmere at dømme andre, hvis man selv er i risiko for at blive afskediget fra et job, man ikke er kvalificeret til. Man bliver ikke et dårligere menneske af at være arbejdsløs!

Kofoeds Avis | marts 2012

3


FOLK kan IKK LØSE PROBLEMER Kort før jul tog den socialpolitiske debat en drejning. Pludselig handlede det ikke om fattigdom, men om arbejdsmoral og krævementalitet hos mennesker på offentlig forsørgelse. Ellen Christensen er leder for Kofoeds Skoles socialrådgivere og fortæller her, hvordan hun ser på drejningen i debatten.

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Arbejdsmoral er altså ikke hovedproblemet? - Nej, det er psykiske problemer og kompetencer. Og så mangler der muligheder på arbejdsmarkedet.

Mangler Kofoeds Skoles elever arbejdsmoral? - Nej, det vi oplever er, at det store flertal af eleverne gerne vil bidrage med det, de kan. Det store flertal har en oplevelse af ikke at kunne bidrage med så meget. Der er ikke nogen arbejdsgivere, som vil betale for det, de kan bidrage med, så de har ikke nogen muligheder på det normale arbejdsmarked. De føler sig ekskluderet.

Handler det om at føle sig udstødt? - Ja, i høj grad. Skolens psykologiske konsulent fortæller, at folk i høj grad vender tingene indad. De har fanget den der med at enhver er sin egen lykkes smed. Måske var det tidligere sådan, at det var for meget ’samfundets skyld.’ Men nu ser vi, at folk ligefrem synes, at det er deres egen skyld. De er for hårde ved sig selv. For mange fagfolk er det en ny observation.

Hvad holder dem uden for arbejdsmarkedet? - Der er konkurrence om jobbene på arbejdsmarkedet. Ligesom i sportens verden er det en konkurrence med tabere og vindere. Kofoeds Skoles elever er dem, der taber i kampen om jobbene. De taber på grund af manglende selvværd og manglende faglige, uddannelsesmæssige og personlige kompetencer. Mange har også et dårligt fysisk eller psykisk helbred. Det er svært at sige, hvad der er årsag og virkning, men det er invaliderende at være på offentlig forsørgelse. Det giver folk mindre at bidrage med.

Hvordan ser du på diskussionen om arbejdsmoral og krævementalitet? - Det er en katastrofe. Man mistænkeliggør en stor gruppe mennesker på et forkert grundlag. Det primære problem omkring fattigdom er den eksklusion, der følger med i at være uden for arbejdsmarkedet. Men­ taliteten omkring det her er: er du fattig, så skal du straffes. Ikke nødvendigvis sættes i spjældet, men du bliver kraftigt mistænkeliggjort. Selvfølgelig har vi alle sammen et ansvar for vores eget liv, men vi bliver også nødt til at forholde os til, at vi giver folk forskellige vilkår.

TEMA PÅ DEN ANDEN SIDE

4

Kofoeds Avis | marts 2012


E RNE SELV! Kan mentalitetsændringen ikke skabe et positivt pres, så folk kommer ind på arbejdsmarkedet? - Det er jo folk, der i forvejen er voldsom presset på forskellige leder og kanter. Jeg mener ikke, at der er noget der tyder på at der er behov for ekstra pres. Man kan se det på den måde man bruger økono­ miske sanktioner på. Jeg er ikke imod økonomiske sanktioner – det kan i nogle tilfælde godt være det, der skal til, for at få en eller anden udover en barriere. Men når vi snakker om de svageste, er det eneste, vi får ud af det, er at folk bliver fattigere. De kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og vi får skabt nogle forhold for nogle mennesker, som vi ikke kan være bekendt, og som vi ikke behøvede at gøre. Der er vi kommet derhen, at vi straffer de mange for at nå en lille gevinst for nogle få. Hvordan kan vi integrere socialt udsatte mennesker på arbejdsmarkedet? - For det første skal der individuelle forløb til, hvor vi tager højde for, hvad det er for en person, vi har her. Fordi hver gang man laver pakkeforløb, så er der nogen der har gavn af det, og nogen der ikke har. Det skal i høj grad være individuelt og ønsket af den enkelte. Knaster som misbrug og ­sygdom er ikke så

stort et problem, så længe vi har retningen. Det ville være godt hvis systemet var bedre til at tilrettelægge individuelle og langvarige forløb. Og så skal arbejdsmarkedet åbne sig op overfor de svageste. Overenskomstsystemet er godt for meget, og jeg går stærkt ind for det, men det er også et system, der holder nogen ude fra arbejdsmarkedet. De er ikke tariffen værd, og så vil arbejdsgiverne ikke ansætte dem. Måske er vejen socialøkonomiske virksom­ heder, hvor folk kan gå til en lavere løn, men i hvert fald bidrage selvom de måske ikke er 100 kr. i timen værd. Man kan ikke kun pålægge mennesker på offentlig forsørgelse at løse det her problem. Men det er faktisk det, man gør nu. Vi har 756.000 mennesker mellem 18 og 65 på overførselsindkomst, og til dem siger vi ”kære venner, vær venlige at løse det selv,” og det kan de ikke! Der er nødt til at ske noget bevægelse hos os andre også.

Kofoeds Avis | marts 2012

5


Én

STOR

familie I projekt ”Fyr og Flamme” på Kofoeds Skole i Århus styrer elever og frivillige selv alle aktiviteterne. Det giver sammenhold og selvværd – og nyt mod på livet. REPORTAGE

Tekst: Malene Alexandersson | Foto: Peter Hjort

- Hva’, er der nogen der ska’ være med til at lave hjemmelavet pasta? Jeg har maskinen med og ska’ nok sætte jer i sving, lyder det kækt ud over kantinen. Snart blander lyden af klirrende gryder sig med appetitvækkende dufte fra køkkenet. Ved det store bord midt i lokalet er der samtidig kommet liv i knapper, pelsrester og farvestrålende gavepapir, som straks trylles om til øreringe, muffedisser og finurlige kopholdere. Det er torsdag aften, og godt 20 elever og frivillige er samlet på Kofoeds Skole i Århus for at hygge sig med nørklerier og fællesspisning. De er med i skolens frivillighedsprojekt ”Fyr og Flamme”, som siden september 2011 har dannet ramme om sociale og kreative aktiviteter, der skal give førtidspensionister og udsatte i Århus Kommune mod på en mere aktiv og fællesskabsorienteret tilværelse. De fleste deltagere er elever på skolen til dagligt, men der er også frivillige både fra byens socialfaglige uddan­ nelsesinstitutioner og internt fra Kofoeds Skole.

6

Kofoeds Avis | marts 2012

En af de frivillige er 48-årige Lone Rønbjerg, som til dagligt er i praktik på skolens kontor, mens hun bliver afklaret til flexjob. Ligesom de andre frivillige har hun et særligt ansvar for praktiske og koordinerende opgaver, så hver torsdag møder hun ind to timer før de andre for at stille an og gøre klar til aftenens aktiviteter. - Jeg kan godt lide at gøre en ekstra indsats, men når først vi er i gang, så er der ikke nogen, der tænker over, hvem der er frivillig, og hvem der ikke er. Vi er én stor familie her, fortæller hun. Fællesskabet giver selvværd Og netop fællesskabet og den positive stemning i projektet har en vital betydning for deltagerne, mener projektkoordinator Annette Tikjøb: ”Mange af dem, der kommer her, har haft svære ting at slås med i livet og har måske ikke så stort socialt netværk. Den ensomhed, de oplever, har påvirket deres selvværd. Derfor er anerkendelsen og det sammenhold, de møder her, vigtig for, at de kan genvinde troen på sig selv”, forklarer hun.


Midterst i billedet sidder projektkoordinator Anette Tikjøb (tv) og Lone Rønbjerg (th) og deltager i snakken omkring bordet.

”FYR OG FLAMME” PÅ KOFOEDS SKOLE I ÅRHUS • E r et brugerdrevet projekt, der bygger på frivilligt arbejde • Alle aktiviteter styres af deltagerne selv • Målgruppen er førtidspensionister og andre socialt udsatte mennesker i Århus • De frivillige rekrutteres både internt blandt Kofoeds Skoles elever og eksternt fra Den sociale Højskole og Pædagogseminarer • Projektet bygger bro og skaber netværk mellem interne og eksterne frivillige • Målet er styrke deltagerne til et mere aktivt og fællesskabsorienteret liv • Skolen er åben for frivillige aktiviteter hver torsdag kl. 16 til 20 • Der er 20-30 deltagere hver gang Alle er frivillige i projekt Fyr og Flamme på Kofoeds Skole i Århus, hvor man hygger sig sammen hver torsdag aften. Der er ikke så vigtigt om man maler, læser avis eller spiller harmonika, bare man møder op og er med i fællesskabet.

Projektet bygger på et princip om hjælp-til-selvhjælp og på en overbevisning om, at alle har noget at byde ind med til fællesskabet. Det er derfor deltagernes egne interesser og evner, der bestemmer programmet fra gang til gang, og de står selv for at tilrettelægge aktiviteterne og instruere hinanden. - Vi har oplevet, at det giver en enorm styrke hos deltagerne, når de mærker, at andre synes, de er gode til noget. Den styrke vil vi gerne hjælpe dem til at holde fast i, så de kommer til at se nye muligheder i deres liv, siger Annette Tikjøb. For Lone Rønbjerg har det frivillige arbejde blandt andet betydet, at hun har fået mod på at holde et foredrag for de andre om numerologi. Ikke fordi hun er ekspert, men det interesserer hende, og hun vil gerne øve sig i at stå foran andre og tale. Tidligere har hun døjet med depressioner, og hun bliver stadig let stresset, så før ville det have været for grænseoverskri­ dende for hende. Men her er det noget andet. - Vi har et godt fællesskab, alle er med og accep­ terer hinanden. Det er godt for selvtilliden at være her, smiler hun.

En del af samfundet For nylig er Lone begyndt at ses privat med 32-årige Mija Sørensen, der også er elev på Kofoeds Skole og 20-årige Kamilla Iversen, der er pædagogstuderende udefra. Det glæder Annette Tikjøb. Pointen med at åbne dørene for både interne og eksterne frivillige, er nemlig at bygge bro mellem skolens elever og det omgivende samfund. Hun håber, at den styrke og det netværk de frivillige elever opbygger gennem projektet også vil føre til, at de efterfølgende engagerer sig i det frivillige foreningsliv uden for murerne – eller på arbejdsmarkedet om muligt. - Den sociale inklusion, altså det at være en del af samfundet og følelsen af at være til gavn for andre, er rigtig vigtig for, at man trives som menneske. Derfor er en mere aktiv og social livsstil også med til at give deltagerne en bedre livskvalitet, mener hun. Lone Rønbjerg vil gerne blive som frivillig i projektet så længe som muligt. Men hun er også begyndt at overveje andre steder, hun kunne tænke sig at være. Én ting er i hvert fald sikker: Hun vil blive ved med at arbejde som frivillig.

Kofoeds Avis | marts 2012

7


EI

Blot TIL Lyst KULTURPROJEKT

Tekst: Mina El Moutamid | Foto: Thomas Pedersen

I juni 2011 bragte Kofoeds Avis den første artikel om kulturprojektet med titlen ”Kulturelle oplevelser for udsatte unge” i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Dengang var projektet netop skudt i gang. I denne omgang har kulturprojektet nået sin afslutning efter at have forløbet i snart et år. Det er der kommet mange interessante resultater ud af, som du kan læse om i det følgende. Før vi begynder, så lad os lige få defineret, hvad kunst egentlig er for noget. Her er hvad en beboer skrev: ”Kunst kan være mange ting. Kunst kan være et maleri, et stykke musik, en smuk film. Kunst kan gøre en hel del ved mennesket. Det kan gøre en glad og en ked af det.” Kunst handler nemlig om følelser, og det er også hvad der har været det vigtigste formål med at introducere udsatte og psykisk sårbare unge for kunst og kultur. Kulturprojektet er støttet af Erik Thunes Legat af 1954, og har her ved sin slutning budt på aktiviteter lige fra en rejse til Kreta til ture rundt på de københavnske kulturinstitutioner som Glyptoteket, Arken, Louisiana, Poesiens Hus, Musikkonservatoriet og Skuespilhuset. Det er også blevet til højtlæsning, filmaftener og musikøvelser, hvor de unge har lyttet til musik og skrevet ned, hvad de tænkte på når de lyttede til musikken. Alt sammen med det formål at vække de unges drømme, følelser, tanker og lyst til at deltage i livet. Som artiklen tilbage i juni antydede, har en af de største udfordringer bestået i at fange de unges interesse og overbevise dem om at kulturelle oplevelser som en tur i teateret kan være en god investering. Men hvorfor egentlig? Hvad er det kunsten kan gøre for en gruppe udsatte unge for hvem det at klare sig igennem hverdagen er en udfordring?

8

Kofoeds Avis | marts 2012

Ei blot til Lyst er et motto, som står skrevet over det Kgl. Teaters Gamle Scene. Mon ikke Ludvig Holberg ville være helt enig?

”Jeg længes efter en normal barndom og en normal familie hvor alle kan enes. Jeg længes efter at være lykkelig og leve i nuet – noget der kan være rigtig svært. Jeg længes efter kærlighed. En kærlighed som altid vil være der og som samtidig aldrig vil forsvinde...”

Svaret er meget enkelt og klart. Kunsten vækker nemlig følelser og tanker. Når man har oplevet, hvordan de unge har reageret efter –KSU en times lytten til en klassisk debutkoncert på Musikkonservatoriet, er man ikke i tvivl om at der er opstået en helt anden opmærksomhed i deres bevidsthed som de ikke er vant til at opleve. At betragte deres opmærksomme øjne i lysskæret af teaterstykket Kældermennesket, er helt enestående. Og bagefter er det som om at der er skabt en lidt dybere ro i dem, og det giver ofte anledning til at tale om helt andre emner, end hvad der normalt er fokus for samtalen, som fx dramaerne i reality programmet Paradise Hotel. Kunsten har givet de unge mulighed for at finde et sted, hvor de kan gøre sig frie tanker og forestillinger uden krav om formål og nytte. Kunsten inviterer til åbenhed og frihed i tænkning og væren. En frihed, som de fleste af de unge sjældent oplever andre steder i deres tilværelse. Og hvem ved, måske vil nogle af disse oplevelser på et tidspunkt danne grundlag for, at de unge langsomt begynder at tro på at livet kan være værd at leve.


Tøj til HELE Verden Overskydende tøj fra skolens tøjdepot bliver fremover sendt til børnehjem, hospitaler og hjemløseorganisationer i fattige lande. GENBRUG Tekst og foto: Thomas Pedersen

Indsamling og formidling af brugt har tøj igennem hele Kofoeds Skoles levetid været en fast bestanddel af skolens tilbud til sine elever, som en del af belønningen for at være aktiv i undervisning eller værk­ steder på skolen. Det er et princip, at det tøj, skolen stiller til rådighed for eleverne, ikke må være for slidt, have huller eller på anden vis signalere, at her er tale om genbrugstøj. Desværre betyder princippet, at en del af det tøj, skolen indsamler, bliver kasseret, fordi det ikke har været muligt at finde aftagervirksom­ heder til det overskydende tøj.

Pladsmangel 3M Trading vil imidlertid helst afhente mange tons tøj ad gangen, og det har givet et pladsproblem. Men også her var der hjælp at hente. Skolen kom i kontakt med Alpha Containers, som sælger og udlejer skibscontainere. Da Alpha Containers hørte om situationen, gik de velvilligt ind på at stille en 20 fods con­ tainer gratis til rådighed for Kofoeds Skole. - Som virksomhed vil vi jo gerne være med til at tage et socialt ansvar ved at støtte gode initiativer. Vi har ikke mulighed for at uddele store sponsorater, men en container kan vi godt stille til rådighed, fortæller Tina Ruskjær fra Alpha Containers. I 2011 besøgte i alt 1265 elever skolens tøjdepot for at blive ekviperet med en ny garderobe.

3M Trading Derfor var det med stor glæde, at skolen i efteråret 2011 fik kontakt til den belgiske organisation, 3M Trading, som formidler genbrugstøj til blandt andet børnehjem, hospitaler og hjemløseorganisationer i fattige lande. 3M Trading sorterer tøjet og formidler det videre til blandt andet børnehjem og hjælpeorganisationer. - Med denne løsning sparer Kofoeds Skole omkostninger til at bortskaffe tøjet. Det er en bedre og mere respektfuld løsning i forhold til de mennesker, som betænker skolens elever med deres brugte tøj. Samtidig kan vi jo også glæde os over, at det overskydende tøj nu kommer til gavn i fattige lande, siger administrationschef Kenneth Engstrøm.

Bliv ven med Kofoed på facebook Kofoeds Skole har i skrivende stund 1268 facebook-venner – og der tikker nye ind hver dag. På Kofoeds Skoles facebook-profil kan du følge med i livet på Kofoeds Skole online, knytte nye venskaber, læse om Kofoeds Skoles arbejde og debatindlæg fra andre ny-

hedsmedier, få invitationer til arrangementer på Kofoeds Skoler i Åbenrå, Ålborg, Århus, Esbjerg og København og meget mere. For at blive Kofoeds facebook-ven kræver det blot, at du opretter din egen facebook-profil på www.facebook.com, hvis du ikke

allerede har en. Derefter kan du søge på Kofoeds Skole og blive Kofoeds facebook-ven nr. 1269. Vi glæder os til at møde dig i cyperspace på www.facebook.com/kofoeds.skole.

-janef

Kofoeds Avis | marts 2012

9


Slawek, Marcin, Mario og Michal er nogle af de østeuropæiske hjemløse, som bruger tilbuddene i Kofoeds Kælder.

Onde cirkler eller perler på en snor HJEMLØSE ØSTEUROPÆERE At være hjemløs er som at være i en slags ”ond cirkel”, forklarer Anton, inden han gør sig klar til at gå ud på gaden igen efter at have været i bad og byttet sit tøj til rent i Kofoeds Kælder. Han forklarer overbevisende og simpelt hvordan arbejde, penge, bolig og familieliv følger hinanden som perler på en snor, mens hjemløshed, misbrug, fattigdom og ensomhed føler hinanden som den diametrale modsætning. Dagen inden havde han fortalt om håbløsheden ved at vente. Vente på om arbejdsgiverne giver svar på hans forespørgsler, så han kan få arbejde og derved starte det liv – den cirkel – som han så stringent og simpelt har lagt frem. Men det er ikke let, for Anton er hjemløs, uden arbejde og fra Østeuropa.

10

Kofoeds Avis | marts 2012

Tekst: Louise Christensen og Marketa Kubickova Foto: Thomas Pedersen

Østeuropæiske hjemløse i Danmark De østeuropæiske hjemløse har ikke ret til at benytte de danske herberger, der finansieres af statslige midler. De af dem, der ikke kan finde arbejde og ikke har penge til at betale en bolig, er derfor i en sårbar situation. De må bo på gaden og benytte private hjælpetilbud, som Kofoeds Kælder for hjemløse. Viden om østeuropæiske hjemløse I 2009 begyndte Kofoeds Skole et projekt med det formål at skabe viden om de østeuropæiske hjemløses situation i Danmark. Samtidig skulle projektet hjælpe østeuropæerne til bolig og arbejde i Danmark. I de tilfælde, hvor arbejde og bolig ikke var inden for rækkevidde, skulle projektet motivere de østeuropæiske hjemløse til at vende tilbage til deres hjem-

land. I forhold til polske hjemløse skulle et samarbejde med en af Kofoeds Skoles søsterskoler i Polen hjælpe til at reintegrere polakkerne i deres hjemland. I løbet af det to-årige projekt, har der været kontakt til 187 østeuropæiske personer, hvoraf 152 var hjemløse. Langt størstedelen (93%) var mænd, i alderen 18-50 år. De fortalte typisk at de kom til Danmark for at arbejde. Da der var opbygget et mere tillidsfuldt forhold til dem, fortalte enkelte om flere årsager til at forlade hjemlandet. For eksempel at være på flugt fra problemer i familien, fra mellemværender med myndigheder eller fra traumatiske oplevelser. Der er med andre ord generelt flere forhold, der afholder folk fra at rejse hjem. En anden vigtig indsigt er, at nogle hjemløse ikke længere opfatter deres fødeland som deres hjemland.


Mangfoldig gruppe De østeuropæiske hjemløse er, som danske hjemløse, en ganske mangfoldig gruppe. Groft skitseret består gruppen både af mennesker, som godt kan arbejde, men har svært ved at finde længere­ varende og ordinært arbejde i Danmark. Andre er blevet snydt for løn af deres arbejdsgiver og andre igen havde eller fik problemer med misbrug, helbred og/eller psykiske problemer. For nogle virkede det som om, at de helt havde opgivet at finde et arbejde. Fælles for de fleste var dog ønsket og håbet om at finde et arbejde i Danmark til trods for de svære odds med at bo på gaden, dårlige sprogfærdigheder, misbrugsproblemer samt fysiske og psykiske problemer. Svært opnåelige mål Det viste sig at være svært at indfri projektets mål om at finde bolig og arbejde til de østeuropæiske hjemløse i Danmark. Samtidig tog kun få af de polske hjemløse imod tilbuddet om at komme tilbage til Polen. Til trods for dette var der en række indsatser i projektet, som de hjemløse havde stor brug for.

I projektet tilbød Kofoeds Kælder en række indsatser, som de hjemløse gjorde flittigt brug af. Det var eksempelvis oplysninger om danske arbejdsmarkeds- og boligforhold, undervisning i dansk og engelsk samt afhjælpning af – til tider livstruende – helbredsproblemer. Hertil kom tilbud om misbrugsbehandling og mulighed for at bade og bytte snavset tøj til rent. Disse tiltag afhjælper en forværring af deres situation på gaden i København og kan være med til at mindske afstanden til arbejds- og boligmarkedet.

Mange af de østeuropæiske hjemløse gav udtryk for opfattelsen, af at et arbejde ville ende deres problemer. Når blot de havde et arbejde, kunne de betale for et sted at bo og de andre problemer ville ”løse sig selv” fortalte de. Men for mange af de østeuropæiske hjemløse, fx Anton som vi nævnte i indledningen, er chancerne for at finde et arbejde på det ordinære arbejdsmarked for tiden små. Samtidig var få motiveret til at tage tilbage til Polen. Derfor lever de fortsat i den onde cirkel, som hjemløse i Danmark.

Få veje ud af de onde cirkler Interessen for de arbejdsmarkedsrettede tilbud i Kofoeds Kælder blandt de østeuropæiske hjemløse viser, at de fleste ønsker et arbejde.

Læs rapporten på: www.kofoedsskole.dk

BAG PROJEKTET Det er gadeplansmedarbejder Marketa Kubickova og leder af Kofoeds Kælder, Kim Clemen, der har arbejdet med de hjemløse østeuropæere. Marketa Kubickova har indsamlet rapportens datagrundlag. Antropolog Louise Christensen har hjulpet med at analysere materialet og skrive rapporten.

Kr. 22.450,- til at lune de hjemløse I januar var der fint besøg i Kofoeds Kælder, da sangeren og enter­taineren Johnny Reimar kom forbi. Ærindet var at overrække en check på 22.450,- kr. på vegne af Malteserordenen, hvor Johnny Reimar er prior, og Jysk, Lars Larsens verdensomspændende sengetøjsforretning. Pengene skal gå til soveposer til de hjemløse brugere i kælderen. Gaven var rigtig godt timet i forhold til den kuldeperiode, som ramte Danmark i januar og februar måned. Her kunne Kim Clemen og de øvrige medarbejdere lune ekstra godt op om brugerne i kælderen i den kolde tid. - thop

Kofoeds Avis | marts 2012

11


Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

TEGN ET MEDLEMSKAB Bliv medlem af Kofoeds Venner og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. Tilmeld dit medlemskab til Betalingsservice (PBS), så letter du Kofoeds Skoles admini­ strative arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside.

BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAG Giv et enkelt bidrag med girokortet nedenfor. Vi sætter pris på alle bidrag. (NB! PBS sender girokort ud til vores medlemmer. Dog kan girokortet her også anvendes til at betale dit medlemskab – Bare skriv en lille note til os på girokortet, fx medlemskab 2011)

KONTAKT På www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde, og hvordan du gør en forskel. Ønsker du at blive medlem eller vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3280. REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jane Fogedby og Malene Alexandersson. LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEILLUSTRATION: Mette Dreyer, (Fra Politiken d. 4. februar 2012). TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 22. februar 2012 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. Næste blad udkommer 1. juni 2012

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplys medlemsnr. eller navn

kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp


Kofoeds Avis, marts 2012