Kofoeds Avis, 1. 2017

01 2017

e d m t e g o n l i v 3 e d i s r e i k s V menne Det her er et fantastisk sted side 6 Trygheden er det vigtigste side 9

LEDER

Landsdækkende indsats mod udsathed

Der er en verden uden for København. Det ved vi godt her på Kofoeds Skole, hvor vi også har en social indsats i Aarhus, Aalborg og i Nuuk. Samtidig har Hans Christian Kofoeds tanker inspireret mange i det sociale arbejde, således som det fremgår i dette nummer af Kofoeds Avis.

Der er blevet større ulighed mellem landdistrikterne og København, og i København og andre større byer er der blevet større forskel på rig og fattig. Der er derfor i høj grad brug for

en landsdækkende social indsats, der strækker sig over både storbyerne og provinsen.

I dette nummer af Kofoeds Avis præsenterer vi vores arbejde uden for København. Et arbejde med stor betydning for mange borgere, der bliver inddraget i arbejdsfællesskaber, får netværk og mulighed for at løfte sig selv ind i en bedre hverdag.

Tak for gaverne, kære julemænd!

Lige siden begyndelsen i 1948 har det at lave sociale arrangementer på Kofoeds Skole i juletiden været en vigtig del af skolens sociale arbejde. For selvom julen normalt kaldes for hjerternes fest, er der mange af de mennesker, som kommer på Kofoeds Skoler landet over, for hvem julen er en hård tid. En tid forbundet med ensomhed, savn og mangel på socialt samvær.

2

Kofoeds Avis | 01 2017

Netop derfor er de sociale julearrange­ menter, som afholdes på Kofoeds Skole, typisk af stor betydning for vores elever og danner ramme for meget relations­ arbejde. Rent finansielt er vi dog meget afhængige af hjælp udefra til at få denne slags arrangementer stablet på benene, da de ligger udover den normale drift.

I 2016 blev det til både mindre arrange­menter, såsom en juleklippedag

og jule­banko, og til større juleaftens­ arrange­menter i både København og Aarhus, med sammenlagt over 500 deltagere. Alt sammen noget, som blev muliggjort ved hjælp af donationer fra private, fonde og erhverv.

Så fra alle os på Kofoeds Skole, vil vi gerne sige tusind tak til de mange, der var med til at gøre julen 2016 mindre udsat. Tak!

Tekst: Kasper Denager Kopping. Fotos: Daniel Vedsted

Vi VIL noget med mennesker

I den aarhusianske afdeling af Kofoeds Skole går forstander og ildsjæl Michael Alber, de øvrige ansatte og skolens 200 elever en særdeles spændende tid i møde. Byen er europæisk kulturhovedstad i 2017, og derfor har man søsat en masse nye projekter og skal blandt andet sælge skolens produkter, når gigantiske krydstogtskibe anløber havnen fra april. De mange planer kræver en solid indsats fra alle i hverdagen: ”Vi stiller nogle krav til de folk, som går her, selv om de har det svært”, siger forstanderen.

FORTSÆTTES PÅ SIDE 4

Kofoeds Skole i Aarhus har tre værksteder – syværksted, træværksted og kunstværksted, men der er også mange andre muligheder for at udfolde sig.

Kofoeds Avis | 01 2017

3

FORTSÆTTELSE FRA SIDE 3 ”Jeg er nødt til at advare dig. Jeg snakker fanden et øre af. Mine kone siger, at jeg kan tage enhver kort historie og gøre den lang”, griner 52-årige Michael Alber, da Kofoeds Avis taler med ham på en ganske almindelig gråvejrs-tirsdag i marts. ”Jeg finder lige en afsides krog, hvor jeg kan snakke. Der sker virkelig meget her på skolen i dag”, siger han med let larm i

job op og var så med til at starte et treårigt projekt op på Kofoeds Skole”, fortæller han.

Projektet handlede om, at Aarhus kom­ mune fra start bad skolen om at løse en gan­ ske særlig opgave, der blandt andet skulle munde ud i et aktiveringstilbud til de mest udsatte aarhusianske borgere med det ulti­ mative formål at give dem mere livsindhold. ”I begyndelsen havde vi 60 kontant­ hjælpsmodtagere og 60 førtids­pensionister

Elever, medarbejdere og frivillige fra Aarhus kulturby 2017, sælger merchandise og skolens produkter ved krydstogtsskibenes anløbs kaj

baggrunden og lægger i sin stemmeføring ikke skjul på, at travlhed er noget, han sæt­ ter stor pris på. Det vidner tempoet i ord­ strømmen også om. Der er meget på hjerte, og der må gerne ske noget. Hele tiden.

Skolen, Michael Alber taler om, er Kofoeds Skole i Aarhus. Afdelingen i den jyske hovedstad har eksisteret siden 2003, og han har været med lige fra begyndelsen – dog først som forstander siden 2006.

Sagt med en lettere slidt kliché var det kærlighed ved første blik, da Michael Alber første gang lagde øjne på Kofoeds Skole for år tilbage. ”Da tænkte jeg med det samme: ”HER skal jeg være”! Så jeg sagde mit daværende

4

Kofoeds Avis | 01 2017

eller folk på sygedagpenge på skolen. Folk, som i stedet for at sidde og trille tommel­ fingre derhjemme kunne komme ned til os og yde en indsats og få hjælp til selvhjælp.

Det var vores set-up i de første tre år, og det er så fortsat med fordelingen 90/90 i dag.

Vi har omkring 200 elever indskrevet på skolen, der har et areal på 2000 kvadratme­ ter. Det er cirka svarende til 2,5 etage i byg­ ningen i København, så vi er noget mindre”, fortæller Michael.

Det må gerne blæse Akkurat lige som området omkring Kofoeds Skole i København er i stadig forandring med masser af nybyggeri og byfornyelse,

har havneområdet i Aarhus i de senere år været udsat for en kæmpe make-over og har fået et gevaldigt løft. Gammel industri, slidte veje med rustne jernbanespor og for­ faldne pakhuse har således måttet lade li­ vet for at gøre plads til nye, imponerende boliger, højhuse og erhvervsbygninger i havneområdet. Det er dog ikke noget, man har mærket synderligt meget til på Kofoeds Skole, siger forstanderen. Til gengæld kan en snarlig inddragelse af det såkaldte ”Sydhavnsområde” lige bag Kofoeds Skole til nyt byggeri betyde, at en potentiel ny elevskare rent fysisk er tvunget til at be­ væge sig tættere på skolen. ”Sydhavnsområdet er et sted, hvor mange narkomaner, hjemløse og andre ud­ satte eksistenser traditionelt har holdt til.

Det område er man nu også ved at sælge, så det bringer mange af de mest udsatte bor­ gere tættere på os. Det er super, hvis vi kan hjælpe nogle af dem. Det er lidt lige som når det blæser – jamen, så bygger man da bare vindmøller og vender det negative til noget positivt. Det MÅ gerne blæse. Vi tilpasser vi os bare virkeligheden”, lyder det fra Alber.

Godt nok kan folk få hjælp på Kofoeds Skole i Aarhus, men de skal også yde en ind­ sats selv. Michael Alber mener, at man sag­ tens kan tillade sig at stille krav til menne­ sker, selv om de har det svært i livet. ”Vi har et værdigrundlag på skolen, hvor vi arbejder ud fra, at vi stiller nogle krav til de folk, som går her. Vi opstiller et mål sammen med dem - og støtter dem i at de når det. Vi arbejder med de tre K’er – kærlighed, krav og konsekvens. Vi VIL no­ get med mennesker. Vi giver dem nogle redskaber. Hvis du giver en mand en fisk, så kommer han dagen efter og vil have endnu en fisk. Men hvis du giver manden en fiske­ stang, og samtidig lærer ham at bruge den, så kommer han aldrig igen. Vi vil gerne lære folk at fiske”, siger Michael Alber.

Folk skal tage ejerskab Et af de unikke elementer ved Kofoeds Skole i Aarhus er deres store iver efter at komme ud af huset og sælge de ting, der produceres af eleverne i værkstederne. Det gøres oftest i såkaldte ”pop-up shops” – en slags midler­ tidig butik, man kan åbne i en begrænset periode, hvor det nu lige passer ind.

”Man tog nogle penge fra os for fire år siden omkring kommunalvalget, og derfor var vi nødsaget til at re-fokusere på, hvor­ dan vi fortsatte driften af skolen med færre midler til rådighed. Vi igangsatte en proces med idéudvikling og produktudvikling på skolen, hvor ALLE – herunder eleverne - var inddraget. Vi kan godt lide at inkludere folk. Alle var med til at bestemme og føre ordet, og alle havde lige meget ret. På den måde fik vi folk til at tage ejerskab”, fortæl­ ler Michael og fortsætter: ”Der var en virkelig positiv stemning omkring projektet, for eleverne satte pris på at give noget igen. Det blev så i sidste ende til, at de ting, som bliver produceret på skolen, bliver solgt i pop-up-butikker rundt omkring i byen, så vi kan tjene penge på det. Førhen kom man i værkstederne og lavede noget til sig selv, men nu kom man så og lavede noget til skolen i stedet. På den måde skabte vi også et større internt sam­ arbejde mellem de forskellige værksteder – træværksted, syværksted og kunstværk­ sted”, beretter Alber. ”Vi er alle bare fra Kofoed” I praksis foregår pop-up projektet således, at man via venner og samarbejdspartnere rundt omkring i byen låner lokaler, hvor der bankes en midlertidig butik op. ”Og så giver vi den fuld gas. Det gode er, at man kan aldrig se, hvem der er ansatte og hvem der er elever, for vi er dybest set bare allesammen fra Kofoeds Skole. Vi er en en­

hed. Det er godt at komme ud af huset og sige ”det her er Kofoeds Skole” og gøre folk bevidste om, at de ved at købe noget er med til at støtte sårbare mennesker”, siger for­ standeren.

Fremtiden ser lys ud for det aarhus­ ianske succesforetagende. Tingene går godt, der er travlt og måske vigtigst af alt: Byrådet er glade. Sådan var det i hvert fald, da man efter den første treårige prøvepe­ riode skulle evaluere projektet, og netop evaluering og skarpe krav er konstant med til at holde ildsjælen Michael og resten af staben til ilden. ”Fra dag et er vi blevet målt og har haft nogle proceskrav og resultatkrav. Vi bliver blandt andet målt på fremmøde, resultater osv. Det er fedt at have de krav at leve op til, for det gør en bevidst om, hvornår man har nået noget. Da vi efter de første tre års prøvetid skulle evalueres, og resultaterne blev fremlagt for byrådet, så var de så glade, at de mente, at det her bare skulle fortsætte – koste, hvad det ville”, siger Michael, så man nærmest kan mærke stolt­ heden og gløden i hans stemme. ”En anden ting, der holder os konstant fokuserede, er, at vi har en såkaldt følge­ gruppe, der observerer skolens arbejde og giver input løbende. Socialt arbejde skal jo gerne afspejle de behov, der er i samfundet lige nu. Vi ser – og skal altid se – de udfor­ dringer, som borgerne har og de ting, de lider under. Vi må og skal altid forsøge at hjælpe dem”, afslutter forstanderen.

KULTURHOVEDSTAD Aarhus er en blandt to europæiske kulturhovedstæder i 20 17 under det off icielle navn ”Aarhus 20 17”, og det har man naturligvis også bemærket og for mået at udnytte på Kofoeds Skole. Blandt andet har man indledt et samarbejde med BKI Kaffe, hvor elever og andre frivillige sælger kaf fe rundt omkring i byen. Nå r der sælges en kop til en rund tyv er, så tjener Kofoeds Skole otte krone r. ”Derudover har vi fået lov til at være med til at sælge me rchandise til tur ist er fra de mange krydst ogt­ skibe, der lægger til kaj i Aarhus fra og med apr il måned. Der kommer 1-2 kæmpe skibe om ugen, og så vil ele­ ver og andre frivillige stå i en salgs­ bod ude ved anløbsmole n og sælge kopper med 2017-logo og andre ting, hvor Kofoeds Skole får overskuddet fra salget. Derudover ha r vi samme sted en pop-up shop, hvo r vi sælger noget af vores eget kun sthåndværk fra skolen”, lyder de t fra Michael Alber.

Som led i byens status som kul­ tur hovedstad er man på Kofoeds Skole også inde over en række så­ ka ldt e ”Et no Su mm it” -ar ran ge ­ menter. Det sker i sam arbejde med lok ale organisationer, hvor der af­ holdes en række kultu rmøder med for skellige nationalite tstemaer på tværs af kulturer. ”Vi har jo 20-25 forskellig e nati­ onaliteter repræsenteret på skolen, så det er kun naturligt for os at være med omkring det. Jo me re man ken­ der hinanden, jo bedre.

Vi viser også nysgerrige borgere og tur ister rundt på vores tagterrasse på skolen, hvor der er en glimrende udsig t til dokk1 og byen. Det sker som led i initiativet ”samfundsspejling”, hvo r man gerne vil vise Aarhus fra en ny og overra­ skende side. Ved at deltag e i alt dette kan vi bygge nye platfo rme, hvor vi kan udvikle os og arb ejde endnu mere sammen med lok alomr ådet”, slutter Michael Alber.

Kofoeds Skole Aarhus bruger bl.a. denne cykel til at komme rundt til deres mange Kulturhovedstads aktiviteter i løbet af 2017

Kofoeds Avis | 01 2017

5

Tekst: Kasper Denager Kopping. Fotos: Daniel Vedsted

” Det her er et fantastisk sted” Lederen af socialpsykiatrien på Langeland, Ole Sørensen, der med tilnavnet ”Rebellen” blev allemandseje i en populær DR1-dokumentarserie om ham og hans arbejde for samfundets svageste, deler Kofoeds Skoles principper, værdier og tænkning. Han føler derfor, at det ”var som at komme hjem”, da han i februar kom forbi hovedsædet på Amager for at give foredrag for elever og ansatte.

Han slænger sig selvsikkert på stolen iført sine sorte jeans og sin forvaskede t-shirt.

Ligner lidt en hybrid mellem en ældre, gar­ vet punkmusiker, rockbandet ZZ Tops falske fætter og en pensioneret langturschauffør som han sidder dér med sit karakteristiske krusede, grå hår, der sidder bundet i en lang hestehale i nakken, og det store julemands­ skæg med de brunlige nuancer, der som et vildt vandfald flyder oprørsk ned fra hans veltalende mund.

Han minder på ingen måde om en TVstjerne, men det er ikke desto mindre, hvad 62-årige Ole Sørensen blev, da at han i sin egenskab af leder af dels socialpsykiatrien på Langeland og dels bo- og værestedet ”Hjørnet”, beliggende i øens hovedstad Rudkøbing var hovedperson i en række me­ get debatskabende DR1-udsendelser med titlen ”Rebellen fra Langeland”.

6

Kofoeds Avis | 01 2017

Præstationsangst Nu er han her endelig - rebellen. Efter lang tids tilløb besøger den joviale, sociale oprø­ rer Kofoeds Skole i København for første gang og er netop blevet vist rundt af for­

”Jamen, der går da præstationsangst i den. Nu skal jeg fortælle nogen, der ved det meget bedre end mig, hvad socialt arbejde er for noget“. stander Robert Olsen. Ole har dermed fået et unikt indblik i et sted, som han - selv om han aldrig har været her før - på en eller an­ den forunderlig måde føler en tæt tilknyt­ ning til. Mange af hans værdier, holdninger og arbejdsmetoder minder således om dem,

der ligger til grund for Kofoeds Skole. Ole har selv brugt det meste af sit liv på at kæmpe for retfærdighed og gode oplevelser for samfundets svageste. Alligevel er da­ gens prominente gæst lettere nervøs forud for det foredrag, han kort efter skal give for ansatte og elever på Kofoeds Skole. ”Jamen, der går da præstationsangst i den. Nu skal jeg fortælle nogen, der ved det meget bedre end mig, hvad socialt arbejde er for noget. For det kan godt være at det, jeg gør, er socialt arbejde, men jeg fokuse­ rer jo også på mange andre ting: Psykiatri, misbrug, hjemløse, handicappede, hjerne­ skadede – jeg har at gøre med alle typer af det, vi i dag kalder udsatte borgere. Det er jo ikke bare nogle, som kan komme ud i ar­ bejde, hvis de tager sig sammen. Det er altså også nogle, som ikke kan noget som helst.

Rebellen Ole Sørensen begejstrede de omkring 100 fremmødte i kantinen på Kofoeds Skole i over to timer med fortællinger fra sin hverdag og sit enorme sociale arbejde på Langeland, og som den TV-kendis, han vitterligt er, blev han også bedt om at optræde på såkaldte selfies sammen med glade foredragsgæster.

Derfor er det trods alt en lidt anden ver­ den end her på Kofoeds Skole, så af den grund tænker jeg, at det, jeg vil bruge mest tid på i dag, er, hvad det er for et sted, jeg selv har startet, hvor jeg jo ligesom Kofoeds Skole gerne vil have, at det er borgerne, som kommer frem af sig selv og tager sce­ nen”, siger Ole Sørensen med klar reference til Kofoed-mantraet ”Hjælp til selvhjælp”.

Boghandlerens prik på skulderen Der er altså beviseligt en form for symbiose mellem Ole Sørensens værdier og de Ko­ foed’ske ditto, men han har ikke altid kendt til, at det forholder sig således. Faktisk er det ikke mere end nogle få år siden, rebel­ len ved et tilfælde fandt ud af, at skolens principper mindede meget om hans egne. ”Vores lokale boghandler på Langeland, som har fulgt mig i gennem mange år, og en

af hans venner havde flere gange siddet og snakket om bogen ”Kofoeds Skoles histo­ rie” (af Ole Meldgaard, red). De fortalte mig så for nogle år siden at det, der står i den

”Det her er et fantastisk sted. Og det, der slår mig mest, er, at der er energi hele vejen rundt”. bog, stemte meget godt overens med de ting, jeg gør. Kofoeds Skoles principper og værdier minder om mine, lød det. Tænk­ ningen er næsten den samme. Derfor skulle jeg selvfølgelig have bogen, og så har den faktisk fulgt mig lige siden.

Det er jo ikke fordi, jeg kan den udenad, men den er god at slå op i en gang imellem og så bare lige dvæle ved om det, jeg står og

siger, nu også er rigtigt. Så når nu du spør­ ger mig, hvad mit forhold til Hans Christian Kofoed er, så er vores ”forhold” blevet til via en bog”, smågriner Ole. Gnist og energi i systuen Men det er ikke kun bogen og Kofoed Skoles grundprincipper, den langelandske særling er fascineret af. Rebellen blev også særde­ les imponeret af det, han så med sine egne øjne, da han blev ført rundt i alle afkroge af Kofoeds Skole – heriblandt de forskellige værksteder. ”Det her er et fantastisk sted. Og det, der slår mig mest, er, at der er energi hele vejen rundt. De ansatte her på stedet som jeg har mødt – blandt andet i systuen – har en gnist i sig, og de har nogle gode historier FORTSÆTTES PÅ SIDE 8

Kofoeds Avis | 01 2017

7

FORTSÆTTELSE FRA SIDE 7 med sig. De historier, de fortæller, er ikke de dårlige historier, men de gode historier.

Det er dem, der er med til at få det hele til at vokse”, siger Ole Sørensen.

Flæskestegen fylder huset Besøget på værkstederne på Amager har formentlig fået Ole Sørensen til at sukke af misundelse. På mange måder og områder minder hans hjertebarn ”Hjørnet” på Langeland nemlig lidt om Kofoeds Skole – bare i en langt mindre målestok. Det giver udfordringer, for pladsen hos rebellen er meget trang. ”For eksempel har vi også haft et træ­

”Mandag til torsdag er der sund mad – de dage kommer der ikke så mange. Fredag serveres der flæskesteg med rødkål og brune kartofler, så da er huset helt fyldt, ha-ha”. værksted, lige som I har her på skolen, men det var vi nødt til at putte ind i metalværk­ stedet, fordi der ellers ikke var plads. Der er en del ligheder. I har kor og sang. Det har vi også. I har cykelværksted. Det har vi også.

Men der er så sandelig også mange for­

8

Kofoeds Avis | 01 2017

skelle. Vi har i modsætning til jer folk til at bo på stedet, som jo ikke – ligesom mange elever på Kofoeds Skole – er mennesker, der forhåbentlig engang kommer i gang med at arbejde. Nogle af de mennesker, som bor på Hjørnet, de er sgu meget ramt af deres psy­ kiske sygdom.

Men min filosofi er så, at jeg har så­ kaldte dagbrugere, som kommer ind og er på stedet i hverdagene for at skabe lidt liv.

Det er utroligt forskelligt hvor mange dag­ brugere, der kommer. Det svinger.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag er der sund mad – de dage kommer der ikke så mange. Fredag serveres der flæskesteg med rødkål og brune kartofler, så da er huset helt fyldt, ha-ha.“ Vil beholde sin frihed Det ligger næsten i ordet rebel: Ole Sørensen er lidt af en ”ballademager”, som gør tingene på sin måde. En mand, der stik­ ker ud, og som har en alternativ tilgang til tingene. En gut, som ikke går på kompromis med sine principper og holdninger. Men selv om en person med hans aura, karisma og stålfaste vilje til at gennemføre ting og sætte sit præg og aftryk sikkert kunne blive en glimrende politiker, ligger det ham fak­ tisk overraskende meget fjernt. ”Jeg har det ikke så godt med politik.

Jeg har mine holdninger. Men det med eks­empelvis partipolitik kan jeg slet ikke.

Jeg er faktisk blevet opfordret til at stille op til lokalpolitik i Svendborg, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville komme ind,

”Jeg gider ikke at signalere, at man ønsker at tage sig mere af den ene gruppe frem for den anden”. hvis jeg kom på valg, men det er bare ikke mig, for så skal man indordne sig“, siger Ole. Han er også en eftertragtet herre blandt foreninger og institutioner, der hå­ ber at indfange ham som en slags ambas­ sadør eller blikfang. ”Jeg er ofte blevet spurgt af en lang række organisationer, om jeg vil være med i deres klub, men det har jeg takket nej til, fordi jeg gerne vil beholde min frihed. Hvis jeg først begynder at melde mig ind i en el­ ler anden specifik forening, så skal jeg til at promovere lige netop dem. Jeg vil gerne profilere dem, der har brug for at blive pro­ fileret – det vil sige ALLE typer af udsatte.

Jeg gider ikke at signalere, at man øn­ sker at tage sig mere af den ene gruppe frem for den anden“, fortæller Ole, inden han når at give en smuk afskedssalut til sin arts­ fælle: ”Det har været skønt endelig at se Kofoeds Skole. Der er, som at komme hjem”.

Tekst: Kasper Denager Kopping. Fotos: Daniel Vedsted, Kofoeds Skole Aalborg

Trygheden er det vigtigste På Kofoeds Skole i Aalborg finder man primært grønlandske elever, som ofte har brug for en ekstra hånd til at begå sig i det danske samfund. Det drives som værested med dagtilbud om frivillig aktivering, hvilket giver udfordringer med manglende kontinuerligt fremmøde.

Mottoer, mantraer, principper og hjerterum er dog ikke anderledes end i København og Aarhus, og der ydes hver dag en kæmpe indsats for socialt udsatte via undervisning, rådgivning, værksteder og ikke mindst hjælp til selvhjælp.

Med det ubestridte hovedsæde beliggende i København kan det hurtigt komme til at virke som om, Kofoeds Skole er et hoved­ stads-fænomen. Intet kunne være mere forkert, for der er flere danske medlemmer i ”familien Kofoed“. Ud over søsterskolen i Aarhus skal man således bare køre en times tid længere mod nord til limfjordsbyen Aalborg for at støde på endnu en afdeling af Kofoeds Skole.

Dog adskiller Aalborg-versionen sig en anelse fra de to andre slægtninge. Her kom­ mer nemlig primært grønlandske elever, skolen er delt op i to huse på to vidt forskel­ lige locations i landets fjerdestørste by, og så har man i modsætning til tidligere ikke længere en aktiveringsaftale med kommu­

nen. Det betyder, at man nu udelukkende er et værested og et dagtilbud om frivillig ak­ tivering.

Teamleder Laila Betina Jensen, 41 år, uddyber: ”Hos os kommer folk helt frivilligt og er for eksempel ikke sendt i aktivering af kom­ munen. På den måde adskiller vi os fra de andre skoler. Man kan sige, at vi er lidt lige­ som grønlandske Naapiffik i København men bare større. Vi er ikke en selvstændig skole, men derimod en underafdeling, for­ tæller ildsjælen Laila.

Selv om der ikke længere er aktiverings­ aftaler med kommunen, så har den alligevel spillet en central rolle i Kofoeds Skoles til­ blivelse i Aalborg tilbage i år 2000.

”Vi blev grundlagt på bestilling fra kom­ munen i samarbejde med Det grønlandske hus i byen. Målgruppen var grønlændere, man dengang ikke nåede ordentligt ud til.

Projektet startede med bare syv mænd og blev kaldt for Neriusaaq - grønlandsk for ”regnbue“. Siden da er der år efter år blevet udvidet, så vi nu for eksempel i januar i år havde 200 forskellige cpr-numre - altså unikke personbesøg - hos os, siger Laila med glød i stemmen.

Udfordringer er der nok af. Ifølge Laila er det for eksempel svært at planlægge or­ dentlige læringsforløb for folk, når det ude-

FORTSÆTTES PÅ SIDE 10

Kofoeds Avis | 01 2017

9

FORTSÆTTELSE FRA SIDE 9

lukkende er op til dem selv om - og hvor hyp­ pigt - de vil komme. ”Det betyder, at kontinuiteten i for ek­ sempel undervisning ryger sig en tur. Men det må man finde sig i. Det er bare sådan, det er“, lyder det fra afdelingslederen.

Det kan være en god egenskab at se det positive i enhver given situation, hvor ud­ fordrende den end måtte være, men den ac­ cepterende sætning ”det er bare sådan, det er“ er ironisk nok også et mantra hos mange grønlændere, og i den forbindelse er det knap så positivt, mener Laila. ”Livet har lært mange grønlændere, at de bør og skal klare sig selv. Det ligger dybt forankret i deres adfærd. ”Vi tager det, som det er“ – den holdning møder vi tit hos dem.

10

Kofoeds Avis | 01 2017

Grønlændere kan simpelthen ikke lide at gøre opmærksom på sig selv. De har virkelig brug for vores hjælp til hele den samfunds­ mæssige forståelse, for de søger den ikke på eget initiativ. De har et stort behov for hjælp til at kende systemet, deres pligter og hvad de har ret til. Det er helt afgørende at forstå den slags som menneske, så man kan leve som ansvarlig samfundsborger“, un­ derstreger Laila Jensen.

Hun taler og formulerer sig på en måde, så man gennem telefonrøret mærker hen­ des erfaring, omsorg og dybfølte lyst til at yde en kæmpe indsats for andre. At gøre en forskel. Alligevel er Laila ikke ubetinget op­ timist på alle områder. ”Jeg er virkelig bekymret for den brede

gruppe af grønlændere, som er meget ud­ satte, for har samfundet plads til at give DEM plads? Det er hårdt at sidde på sidelin­ jen og se folk blive stresset og presset - at se dem blive sanktioneret af samfundet. Vi har at gøre med mennesker, som kommer til os med problemer og er trængt op i en krog. De skal gives nogle chancer. Vi skal kommuni­ kere på deres vegne, for de får ofte ikke selv sat ord på“, mener Laila, og supplerer hur­ tigt: ”Det vigtigste - og den allerstørste ud­ fordring - er at holde fast i tryghed. Det værner vi meget om. Det er det allervigtig­ ste i vores DNA. Uden den kan vi ikke fun­ gere som mennesker. Det handler også om Empowerment. Altså at få redskaber til et

DE TRE SØJLER Kofoeds Skole i Aalborgs kerneopgave bygger på tre søjler ”Fællesskab og omsorg“

”Det handler om at bryde social isolation og at have nogen, man kan tale med og være sammen med i et positivt miljø. At kunne være sammen om grønlandsk kultur. Hjælp til selvhjælp finder også i høj grad sted blandt eleverne selv, så det er ikke kun noget, vi praktiserer som ansatte“, fortæller Laila.

”Hjælp“

”Der findes en kæmpe hjælpekultur blandt grønlændere, og vi har også professionel hjælp i skikkelse af en fastansat socialrådgiver. Jeg bruger personligt også meget tid på elevarbejde, fordi vores ressourcer er så små. Jeg tager mig af det, der flyder over i bægeret.

Blandt andet sørger jeg for at hjælpe eleverne med at blive optaget i kontanthjælpssystemet, jeg hjælper dem med kommunikation med kommunen, hjælp med bolig osv. Det handler om at hjælpe hvert enkelt individ. At gøre det, der skal til for at eleverne får et bedre liv“, lyder det fra Laila.

”Frivillig social aktivering/værksteder“

I Aalborg har man blandt andet syværksted, træværksted, krea-værksted, madlavning, ITværksted, tøjdepot, butik, cykelværksted og smykkeværksted. Alle værksteder kan vækkes til live på begge skoler. ”Produkterne, der laves i værkstederne, sælges for at skaffe midler til Kofoeds Skole. På begge skoler er der en fysisk butik, hvor vi sælger vores mange produkter, men det foregår også via de sociale medier og så har vi pop-up butikker blandt andet nede i gågaden og på forskellige markeder“.

stærkere liv. At være direktør i egen tilvæ­ relse. At blive herre i eget hus, lyder det indsigtsfuldt fra Laila.

Selv er hun qua sin titel som teamleder på Kofoeds Skole ”herre“ i hele to huse: Kofoeds Skole i Ågade i centrum af byen og Mangfoldighedernes Hus ude i området Aalborg Øst. Sidstnævnte skulle oprindeligt være et sted, hvor alle etniciteter kunne mødes, mens skolen i Ågade primært var for grønlændere, men sådan gik det ikke helt, for som det ser ud i dag, er det også primært grønlændere, der kommer i Mangfoldig­ hedernes Hus. ”Der er dog fortsat stor forskel på de to steder, for der er et mere stabilt fremmøde i Aalborg Øst, fordi langt de fleste brugere

selv bor derude i området og dermed er tæt på skolen. Fremmødet er også mere stabilt, fordi mange brugere derude primært er præget af ledighed, mens en stor del af dem, som kommer inde i Ågade, kæmper med en lang række andre ting - herunder afhængighed og hjemløshed“, siger Laila.

Teamleder Laila virker stolt over at ar­ bejde i en by, der er et mønstereksempel på, hvordan man formår at koordinere indsat­ sen på tværs af netværk og organisationer ved at udveksle erfaringer om socialt ud­ satte. ”Vi har en lang række netværk, der mø­ des kontinuerligt - blandt andet med delta­ gelse af Kofoeds Skole, kommunen, Det grønlandske hus og flere andre spillere.

Mottoet er: ”Hvordan kan vi gøre hinanden bedre?“. Der diskuteres udfordringer, erfa­ ringer og problemstillinger“, siger Laila, inden hun konstaterer: ”Det er meget unikt, hvad der foregår her i byen“.

Kofoeds Avis | 01 2017

11

Støt Kofoeds Skoles sociale arbejde med 200 kr. og få vores jubilæumsplakat som tak. Din støtte går ubeskåret til at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Se hvordan på www.kofoedsskole.dk/plakat REDAKTION: Kasper Denager Kopping, Robert Olsen og Daniel Vedsted LAYOUT: Gitte Bengtsson, Medieværkstedet Kofoeds Skole Forside foto:

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 12.000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 20. marts 2017

PBS-nr.: 04128346 Debitorgruppe nr.: 00003 FI-kreditornummer: 87405141 Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845.

Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

KONTAKT: Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17

ks@kofoedsskole.dk

www.kofoedsskole.dk