Menighedsrådsvalg 2024

Page 1

KIRKEN I DAG AKTUEL INSPIRATION TIL FOLKEKIRKEN TEMA MENIGHEDSRÅDSVALG 2024 ₀1 HVAD SKULLE FÅ MIG MED I MENIGHEDSRÅDSARBEJDE? Se side 20 FOLKEKIRKEN OG DENS MEDLEMMER Se side 14 MARTS 2024

3 / Menighedsrådsmedlem – hvorfor? af Henrik Bundgaard Nielsen

20 / Hvad skulle få mig med i menighedsrådsarbejde? af Thomas Kirkeskov

NR. 1 | MARTS 2024

23. årgang

Udgiver:

Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Tlf.: 33 73 00 33

E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk

Formand:

Erik Mollerup

Generalsekretær: Henrik Bundgaard Nielsen

»Kirken i dag« redigeres af: Charlotte Lydholm

Temagruppe bag nr. 1/2024: Karen Marie Leth-Nissen, Vivi Rolskov, Henrik Bundgaard Nielsen og Charlotte Lydholm

Layout og produktion:

Jørn Thomsen/Elbo A/S, Kolding

Årsabonnement for 2024:

Kr. 275,-

Enkeltnumre:

Kr. 75,-

Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.

ISSN 1601-8230

Forsidebillede:

Så er der menighedsrådsvalg!

Foto: Pixabay

4 / Menighedsrådets samfundsmæssige og kirkelige mandat af Lisbet Christoffersen

6 / Rekruttering til menighedsrådet – hvilke kompetencer er der brug for i et menighedsråd? af Anton Pihl

9 / Menighedsrådsarbejde er særdeles værdifuldt af Ann Dahy

10 / ”Jeg sidder i menighedsrådet, fordi…”

12 / Hvem vil i menighedsrådet? af Karen Marie Sø Leth-Nissen og Amalie Hansen

14 / Folkekirken og dens medlemmer af Jais Poulsen og Berit Weigand Berg

18 / Menighedsrådsmødet – en gyser eller ugens højdepunkt? af Finn Dyrhagen

22 / Skal folkekirken ikke have et ungeråd? af Malte Ystrøm Madsen

24 / Kirkens døre skal åbnes for fere af Christina Ravn Lund

25 / Er menighedsrådsvalg en succes i de nordiske lande? af Christian Arffmann

26 / Lokaldemokratiet lever i folkekirken af Louise Theilgaard

28 / Råb det, syng det, fortæl det til hele verden af Anja Dalgaard Christensen og Marie Gaarden

30 / Hvordan giver menighedsrådet stafetten videre? af Henrik Bundgaard Nielsen

31 / Nyt fra Kirkefondet

2 | KIRKEN I DAG | NR. 1 2024
indhold 22 KIRKEN I DAG AKTUEL INSPIRATION TIL FOLKEKIRKEN TEMA MENIGHEDSRÅDSVALG 2024 ₀1 HVAD SKULLE FÅ MIG MED MENIGHEDSRÅDSARBEJDE? Se side 20 FOLKEKIRKEN OG DENS MEDLEMMER Se side 14
MENIGHEDSRÅDS VALG 2024
MENIGHEDSRÅDSVALG TEMA:
18

MENIGHEDSRÅDSMEDLEM – HVORFOR?

HENRIK BUNDGAARD

NIELSEN

Generalsekretær i Kirkefondet

Menighedsrådsvalget 2024 er så småt ”skudt i gang” rundt om i sognene. I hvert fald sniger det sig ind i drøftelserne i menighedsrådene, hvor mødereferaterne bl.a. indeholder punkter som disse: ”Hvad gør vi for at få et godt menighedsrådsvalg med mange kompetente kandidater til menighedsrådet?”, ”Alle opfordres til at komme med input til kirkebladet om det at være i menighedsrådet.”, ”Der er behov for yderligere kompetencer omkring økonomi, bygninger og personale. Desuden ønskes der en bred alderssammensætning. Alle opfordres til at foreslå folk at stille op.” Og med dette nummer af ”Kirken i dag” vil Kirkefondet give en håndsrækning til afvikling af det forestående valg.

KUNSTEN AT SAMMENSÆTTE ET MENIGHEDSRÅD!

Mange menighedsråd gør sig allerede nu overvejelser over, hvem der skal opfordres til at melde sig som kandidater til menighedsrådsvalget. Det sker bl.a. ud fra en vurdering af, hvilke kompetencer rådet har brug for i den kommende valgperiode. Men man kan også lægge andre vinkler ind over sin ”søgen efter” nye menighedsrådsmedlemmer. I en af bladets artikler beskrives, hvordan et par større undersøgelser i folkekirken har fundet nogle typiske medlemstyper og typiske forståelser af, hvad kirken er. Disse modeller kan bruges til at få en bredde i menighedsrådet, som afspejler folkekirkens bredde, men også som en hjælp til at planlægge kirkens aktiviteter. Det er på mange måder godt at forsøge at få en bred repræsentativitet i rådet – også mht. alder, hvor det skal bemærkes, at gennemsnitsalderen i de nuværende menighedsråd er 61 år. Men det bør heller ikke glemmes, at menighedsrådsvalget er et helt almindeligt demokratisk valg og ikke en form for selvsupplerende bestyrelse. Netop dette demokratiske mandat er også vigtigt at have sig for øje, når menighedsrådet trækker i arbejdstøjet. For så har man et mandat til at tage beslutninger inden for lovens rammer og muligheder – og dermed også beslutninger, som måske ikke altid er lige populære blandt alle grupper i sognet.

MENIGHEDSRÅDETS FORNEMSTE OPGAVE?

Som Lisbet Christofersen gør opmærksomhed i sin artikel, så var en af bevæggrundene for kirkeminister I.C. Christensens forslag i 1903 om etablering af menighedsråd, ”at hver enkelt kirke i Danmark skulle være omfattet af et valgt menighedsråds omsorg. Kirkernes pedelfunktion skulle sikres.” Eller sagt mere populært: ”Der skal nogen til at sørge for varme i kirken om vinteren”. Men er det

menighedsrådenes vigtigste opgave i dag? En pedelfunktion? At der er nogen som vil ”passe på kirken”? Noget kunne tyde på, at denne mere bevarende eller konserverende tilgang til menighedsrådsarbejdet fortsat trives. For en ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor har man bl.a. spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvad der kunne få dem til at stille op til menighedsrådsvalget, konkluderer, at mange har en motivation ved at være såkaldte ”kulturbevarere”, som gerne ”vil deltage i udviklingen af kirkens kulturelle og sociale aktiviteter, være med til at vedligeholde kulturarven i form af kirkebygninger og kirkegårde og ønsker at være med til at styre kirkens lokale økonomi.”

Men jeg savner også nogle vinkler i den omtalte undersøgelse. Hvorfor er der ikke medtaget et spørgsmål om det at være med til at ”udbrede kendskabet til den kristne tro”? Og hvorfor spørges der kun til ønsket om at være med til at udvikle kirkens ”kulturelle og sociale aktiviteter”, men ikke de mere specifkt kirkelige og religiøse aktiviteter i den lokale kirke?

For det er vigtigt, at der også i de nye menighedsråd er mennesker, som ikke kun ser sig selv som pedeller, der skal passe på en kulturarv, men som også stiller op til menighedsrådsvalget for at være med til at udbrede kendskabet til den kristne tro og med et ønske om at udvikle kirken og gøre dens aktiviteter og tilstedeværelse relevant og nærværende – også i fremtiden. •

Nr. 1 2024 | KIRKEN I DAG | 3
AF
intro
FOTO: PIXABAY

JAIS POULSEN OG BERIT

WEIGAND BERG

hhv. evaluerings- og udviklingskonsulent i Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter og udviklingskonsulent i Kirkefondet

FUV gennemførte tilbage i 2020 en stor befolkningsundersøgelse. En del af den viden, som kom ud af denne undersøgelse, er allerede udgivet i to bøger. Men der er stadigvæk meget mere at sige. I bøgerne beskrives fem grundlæggende årsager til, at man er medlem af folkekirken. Heraf har de feste medlemmer mere end én årsag. I januar 2023 stillede vi – Jais Poulsen, FUV og Berit Weigand Berg, Kirkefondet - så et nyt spørgsmål til materialet. Nemlig: Hvem er de så, de medlemmer, der har en eller fere årsager til at være medlem? Hvem er det typiske medlem bag ved årsagen? Det vil vi vende tilbage til om et øjeblik.

Sideløbende med befolkningsundersøgelsen foregik der også et andet interessant arbejde, som både FUV og Kirkefondet var engageret i – et arbejde med at afdække, hvad

der skete i de landsogne, som bliver en del af et storpastorat. Her mødte vi også forskellige typer medlemmer, og en interessant forskellighed i, hvordan man beskrev den kirke, som man var medlem af. Det blev tydeligt, at der er fere forståelser af, hvad folkekirken er for en størrelse. Også det vil vi vende tilbage til. Hver for sig står begge dele som interessante fund. Men særligt interessant blev det, da vi stillede de to fund op ved siden af hinanden for at se, om de måske kunne ”tale til hinanden” og dermed berige hinanden.

DE FEM MEDLEMSTYPER

Vi vender nu tilbage til befolkningsundersøgelsen. Man kan ikke tale om DET typiske medlem. Det er medlemmerne nu alligevel for forskellige til. Men man kan tale om fem forskellige typer medlemmer. Fagteknisk kalder man dem for arketyper. De fndes med stor sandsynlighed ikke i deres rene form i virkeligheden, men er skabt som en slags symboler på de forskellige perspektiver, som folkekirkens

14 | KIRKEN I DAG | NR. 1 2024
AF
FOTO: FOLKEKIRKEN.DK

FOLKEKIRKEN OG DENS MEDLEMMER

Folkekirkens medlemmer er en dejlig broget skare, der har mange forskellige grunde til, at de er medlemmer af folkekirken. Men der er også nogle ligheder, der gør, at man kan identificere forskellige typer medlemmer og forskellige forståelser af den kirke, som de ser sig som medlem af. Begge dele noget, der kan være godt at holde sig for øje. Dels når man skal opfordre folk til at stille op til menighedsrådsvalg. Og dels når man som nyvalgt menighedsråd overtager opgaven med at planlægge kirkens aktiviteter.

medlemmer bærer rundt på i mødet med folkekirken. De fem arketyper har vi navngivet; den kristne, den nationalkulturelle, familiemennesket, den lokale og samfundsborgeren. Titlerne giver muligvis sig selv, men for god ordens skyld vil vi lige sætte lidt fere ord på.

”Den kristne”

ligger i gudstjenestens liturgi. ”Den kristne” kan fx fnde på at sætte sig på en bænk på kirkegården eller sætte sig ind i kirken uden for almindelig gudstjeneste for at få en lille rolig og særlig stund. Vil man gerne motivere denne arketype til at gå ind i menighedsrådet eller at deltage i sognearbejdet på anden vis, så vil det formentlig virke godt at spørge, om vedkommende vil være med til at skabe nogle tros- eller værdibårne aktiviteter eller styrke trosfællesskabet eller det kristne værdifællesskab i sognet.

For ”Den kristne” er forholdet til folkekirken bygget på et tros- eller værdifællesskab. Det kan være båret af troen på og forholdet til Gud, eller på en mere abstrakt oplevelse af at koble ind på noget, der er større end én selv, når man kommer i kirken eller på kirkegården. Det kan også være det kristne værdifællesskab, der bærer forholdet. ”Den kristne” fnder typisk en særlig ro, et rum for refeksion, håb, fred i sjælen, nærhed til Gud og glæde i gudstjenesten eller en generel bekræftelse af det kristne værdifællesskab. ”Den kristne” troende søger også ofte et menighedsfællesskab og fnder en skønhed i den fælleshed og genkendelighed, som ►

”Den nationalkulturelle”

”Den nationalkulturelle” fnder sin tilknytning i et nationalkulturelt fællesskab. Kirken og religiøs praksis ses her som udtryk for national kultur, som fnder genklang i både kirkens arkitektur og kirkens historie. På tilsvarende vis opleves gudstjenesten og det at komme i kirken som en bekræftelse af national kulturel tradition. ”Den nationalkulturelle” fnder fx en glæde i og interesse for forskellige

Nr. 1 2024 | KIRKEN I DAG | 15

dele af kirkens byggetidspunkt og byggestil – det kan fx være forskellige dele af kirkerummet, alteret, døbefonten eller prædikestolen. Kirken ses som et nationalkulturelt monument og symbol på vores kulturs bestandighed. ”Den nationalkulturelle” kan fx fnde på at gå en tur for at se på gravstenene og få en oplevelse af historiens vingesus, eller at vende sig om på kirkestien og se på kirken og fnde ro og tryghed i den fælles kulturelle historiefortælling. Denne arketype motiveres af at kunne være med til at opleve og synliggøre det nationalkulturelle fællesskab i kirken og dens aktiviteter. At gøre det tydeligt, hvordan folkekirken og netop jeres kirke er en vigtig del af kulturarven og af det, som bringer Danmark sammen.

”Familiemennesket”

For ”Familiemennesket” er folkekirken og de situationer, man kommer dér, en del af familietraditionen. Med dåb, konfrmation, bryllup og begravelse sætter folkekirken en ramme om familiefortællingen og bliver en bærer af familiens erindringskæde. Kristendommen ses ofte som en naturlig del af opdragelse. Gudstjenesten og det at komme i kirken er en familieaktivitet, og det familiemæssige relationelle er det bærende i situationen, og trosbekendelsen er noget vi gør sammen – en tradition som får særlig mening i kraft af relationen. Kirken og kirkegården er også stedet, hvor man mindes tidligere generationer. ”Familiemennesket” kan fx fnde på at komme i kirken med sit barnebarn eller sine børn og tænde lys for et afdødt familiemedlem eller for at få en særlig eksistentiel snak. Eller man tager børnene eller børnebørnene med til det særlige smukke sted på kirkegården eller til familiegravstedet for at mindes, refektere og koble ind på familiefortællingen. Når farfars gravsted skal nedlægges, vil ”familiemennesket” måske gerne have gravstenen med hjem i haven, og ”familiemennesket” vil gerne begraves i familiegravstedet og glædes over, at folkekirken hjælper og har en plan for, hvad der skal ske, når man dør, så familien ikke skal stå alene med ansvaret. ”Familiemennesket” brænder for at skabe gode familieoplevelser i kirken og vil måske gerne være med til at engagere sig i sognearbejdet med det som fokus.

HVAD KAN DET BRUGES TIL?

Når I skal opfordre medlemmer til at stille op til menighedsrådet, og når I som nyt menighedsråd skal overtage arbejdet med at planlægge aktiviteter, kan både disse medlemstyper og disse kirketyper være til hjælp for jer. Dels for at afklare, om der er medlemstyper og kirkeforståelser, som måske er underrepræsenteret i menighedsrådet, og dels når I overvejer, om I har aktiviteter, der passer både til alle medlemstyper og til alle kirkeforståelser. Desuden kan de give vigtige idéer til, hvad der kan motivere forskellige slags medlemmer til at engagere sig i menighedsarbejdet.

”Juleaften og konfrmationer i egen kirke kan betyde meget for disse medlemmer, som også kan fnde motivation til at tage del i sognearbejdet for at passe på den kirke, som de holder så meget af ”, skriver Jais Poulsen og Berit Weigand Berg.

”Den lokale”

For ”Den lokale” er kirken et naturligt lokalt samlingspunkt og menigheden er en indgang til det lokale fællesskab. At gå i kirke er at tage del i det lokale fællesskab, og kirken er et sted, hvor man møder andre lokale og får venskaber. Konfrmationen ses som en fælles aktivitet, som man gør sammen med dem, man går i klasse med – den har med andre ord en lokal relationel primær motivation. Gudstjenesten ses som en bekræftelse af det lokale fællesskab, og salmerne og at synge sammen er en højt værdsat bekræftelse af fællesskabet. Kirkekafen er vigtig for ”Den lokale”, da den skaber et rum for det lokale fællesskabs udfoldelse efter gudstjenesten. ”Den lokale” leder også efter bredere tilkobling i lokalsamfundet i deltagelsen i andre aktiviteter i kirken og minder måske sig selv og børnene om, at ville begraves på den lokale kirkegård, når han/hun dør. ”Den lokale” kan være interesseret i at engagere sig i sognearbejdet med henblik på at styrke kirken som et naturligt lokalt samlingspunkt, hvor menigheden kan lære hinanden at kende.

”Samfundsborgeren”

”Samfundsborgeren” ser folkekirken og tro som en social kontrakt. Folkekirken er en samfundsinstitution med nogle samfundsrelaterede funktioner – fx er folkekirken en social aktør og et sted, som er der for mennesker, der har behov for at blive hjulpet igennem en svær situation. Således ses folkekirken, gudstjeneste, religiøs praksis og tro som en coping-mekanisme, som folk kan gribe ud efter, når behovet opstår. ”Samfundsborgeren” oplever højtiderne i folkekirken som noget, der skaber samfundsmæssigt fællesskab, og ”samfundsborgeren” går hjem efter gudstjenesten i tilfreds forvisning om, at folkekirken er der for dem, der har behov for den. ”Samfundsborgeren” kan også glædes over, folkekirken er der, hvis han/hun skulle ske selv at få behov for den en dag. ”Samfundsborgeren” kan være interesseret i at engagere sig i det sociale arbejde i tilknytning til kirken og i menighedsarbejdet for at sikre, at kirken er der for udsatte grupper og for dem, der har mest brug for den.

DE FEM KIRKETYPER

Vi vender nu tilbage til kirketyperne, som dukkede op ud af undersøgelserne af storpastoraterne. På samme måde som man ikke kan tale om DET typiske folkekirkemedlem, kan man heller ikke tale om DEN typiske holdning til, hvad kirken er. Her fnder vi – fuldstændig uafhængigt fra befolk-

16 | KIRKEN I DAG | NR. 1 2024

ningsundersøgelsens medlemstyper – fem forskellige kirker. De kirker, som bliver beskrevet er; bekendelseskirken, relationskirken, tilknytningskirken, traditionskirken og medlemskirken.

”Bekendelseskirken” er den kirketype, som beskrives af den, der bekender sig til den kristne tro og folkekirkens bekendelser. For dem har gudstjenesten en stor betydning, og den måde som præsten på videreformidler budskabet, har afgørende betydning for, om de føler sig hjemme. Medlemmer, der er tilknyttet til kirken på denne måde, fnder motivation i at skabe trosrelaterede aktiviteter i kirken og arbejde for et rigt trosliv i sognet.

”Relationskirken” er den kirketype, som beskrives af den, der har en tilknytning, der bunder i relationer og fællesskabet. Her er det fællesskabet eller menigheden, der er i høj kurs. For de medlemmer, der ser kirken på denne måde, har det betydning, at man føler sig hjemme sammen med de andre, der er i kirken. Derfor handler det om at skabe anledninger i kirkelivet til, at kirkegængerne får lært hinanden at kende, hvis man gerne vil styrke relationskirken.

”Tilknytningskirken” er den type, der beskrives af den, der har en tilknytning til den lokale kirkebygning og kirkegård. Det kan handle om relationer til kirkerummet, vigtige begivenheder, der har fundet sted i den pågældende kirke, at familiemedlemmer er begravet på kirkegården, eller at kirken opleves som en del af landsbyens kulturelle identitet. Steder har så stor betydning for denne type, at hverken gode prædikanter eller godt selskab gør den store forskel. Det har betydning at være til gudstjeneste i den kirke, hvor der ligger

kære på kirkegården. Og dem kan man ikke sådan lige tage med sig. Eller det har betydning, at det er dén kirke, der ligger i vores by. Juleaften og konfrmationer i egen kirke kan betyde meget for disse medlemmer, som også kan fnde motivation til at tage del i sognearbejdet for at passe på den kirke, som de holder så meget af.

”Traditionskirken” er den type, der beskrives af den, der med glæde deltager i de folkekirkelige traditioner og ritualer, eksempelvis julegudstjenester, dåb, bryllupper og begravelser. Der er en del, der taler om en familiens kirke, som det har stor betydning at kunne vende tilbage til med kirkelige handlinger i familien. Medlemmer, som oplever tilknytningen til kirken på denne måde, motiveres af at kunne være med til at skabe en traditionsbærende kirke.

”Medlemskirken” er den type, der beskrives af den, der ser kirken som bærer af væsentlige værdier i samfundet, som man gennem medlemskab ønsker at bakke op om. Det er ikke sikkert at dette medlemskab bliver bakket op af stor kirkegang, og nok heller ikke en interesse for at komme i menighedsrådet.

Lige som med medlemstyperne er der ikke tale om, at man kun kan være interesseret i én type kirke, eller kun har blik for en slags kirke. Mange medlemmer er interesseret i fere typer kirke. Det kan fx være familiemennesket, der både kan se sig selv som medlem af en traditionskirke, som danner rammen om vigtige familietraditioner, og som medlem af en tilknytningskirke, hvor en bestemt kirke er blevet til ’familiekirken’. Men det gælder alle medlemstyperne, at de ofte fnder tilknytning i fere af kirketyperne samtidig og i varierende grad. •

Nr. 1 2024 | KIRKEN I DAG | 17
FOTO: FOLKEKIRKEN.DK

SKAL FOLKEKIRKEN IKKE HAVE ET UNGERÅD?

DR har det. Modstrøm har. Coop har det, og mange kommuner har det – et ungeråd. En gruppe af unge, som i øjenhøjde kan sætte fokus på de ting, som interesserer dem. Ofte når vi snakker om ”de unge”, bliver det en meta-snak om nogen, som ikke er i relation til kirken. Nogen som vi gerne vil ud og have fat i. Nogen som er noget andet end folkekirken, men det skal der laves om på.

MALTE YSTRØM MADSEN udviklings- og kommunikationskonsulent i Kirkefondet

Den seneste undersøgelse af frivilligheden i folkekirken (FUV 2023) viser, at hovedparten af de frivillige er mellem 60 og 80 år. 50 % af dem er 68 år eller ældre, mens kun hver 4. frivillig er under 59 år. Samlet set er 1 % af de frivillige i folkekirken under 30 år, hvilket i andre frivilligorganisationer normalt udgør ca. 20 %.

ET GENERATIONSSKIFTE BLANDT FRIVILLIGE

Disse tal kommer nok ikke som en overraskelse for de feste, men de vidner om, at vi står overfor et generationsskifte både blandt frivillige generelt, men også ift. menighedsrådsarbejdet nationalt. Sammenligner vi menighedsråd med andre bestyrelser, kan vi trøste os med, at det ikke kun er et kirkeligt problem. Mange demokratiske organisationer kæmper med at få unge til at deltage i bestyrelsesarbejde f.eks. er gennemsnitsalderen over 60 år i hver 4. danske bestyrelse. Derfor har en række fonde og demokratiske virksomheder sat 7,5 millioner af over 2 år til arbejdet med unge i bestyrelser (se mere www.tuborgfondet.dk/demokratiske-erhverv/). Noget vi måske kunne lade os inspirere af i folkekirken, for tallene er ikke til at komme udenom, og de leder til det store spørgsmål: Hvordan får vi fere unge til

at interagere med kirken og på sigt blive en del af vores organisering? For at svare på det spørgsmål må vi kigge både på, hvilke rammer vi stiller til rådighed for deres engagement, samt hvordan dette passer sammen med, hvordan unge i dag er frivillige og prioriterer deres tid og hverdag.

HVORDAN FÅR VI DE UNGE ENGAGERET I ORGANISATORISK, KIRKELIGT ARBEJDE?

Som en del af mit konsulentarbejde for Kirkefondet arbejder jeg i disse år med at hjælpe sogne og provstier i gang med ungdomsarbejdet i Københavns Stift. Ser vi overordnet på de unge, der bor i København, så er der rigtig mange, der er studerende. De fytter til byen i starten af tyverne og bor der i omkring 10-12 år, før de fytter igen. De er bor ikke bare et sted, men har en høj fyttefrekvens og bevæger sig dagligt over hele byen. Mange kender ikke deres ”lokale” kirke og har ingen forståelse for sognegrænser. De feste har ingen fast tilknytning til folkekirken, og hvis de skulle pege på ”deres” kirke, er det oftest den, de er døbt og konfrmeret i uden for byen. Derudover har de uanede muligheder for at engagere sig i alverdens gode formål og spændende projekter, for alle organisationer vil gerne de unge.

Det kan virke uoverskueligt at skulle engagere unge, og når man så samtidig ser, at frivilligheden ændrer sig, så kan det nærmest føles som ”Mission impossible”. For fere unge

22 | KIRKEN I DAG | NR. 1 2024
AF

Specielt de unge voksne er hårde omkring prioriteringen af deres tid, ligesom at forholdet til fællesskaber og frivillighed ændrer sig med alderen og livstadierne. Så hvordan engagerer vi disse unge i organisatorisk kirkeligt arbejde?

er episodisk frivillige og i højere grad motiveret af en sag end af en længere varig relation til en organisation. De er svære at fastholde, skal hurtigt aktiveres og gerne med noget som i et eller andet omfang giver mening eller har et konkret resultat. Specielt de unge voksne er hårde omkring prioriteringen af deres tid, ligesom at forholdet til fællesskaber og frivillighed ændrer sig med alderen og livstadierne. Så hvordan engagerer vi disse unge i organisatorisk kirkeligt arbejde?

SKAL FOLKEKIRKEN IKKE HAVE ET UNGERÅD?

Som jeg nævnte i min indledning, så tror jeg vi skal gå nye veje for at række ud til de yngre generationer. Vi skal ikke bare gentænke menighedsrådets rolle, struktur, perioder og arbejdsområdet. Vi skal også turde at skabe nye organisatoriske platforme, hvor unge sammen med andre unge har reel indfydelse på, hvordan vi laver kirke i fremtiden.

I Københavns Stifts Ungeudvalg har vi i fere omgange snakket om at oprette et ungeråd. Vi vil lytte til de unge. Høre deres stemme, livssituation og forhold til tro og eksistens og tage det seriøst. Ungdommen er ikke en periode der skal overstås, men en livsformende epoke, som danner vores trædesten for resten af livet. Derfor skal unge stemmer behandles med højagtelse, og vi skal som kirke vise, at vi mener det, når vi siger: ”At folkekirken også er de unges

kirke”. Med et ungeråd vil et stift sende et tydeligt signal om, at vi tager unge og ungdomsarbejdet seriøst, også organisatorisk.

Ungerådet skal været baseret på en ”Ung til ung”-tilgang. ”Ung til ung” er et paraplybegreb, som dækker over en række værktøjer og principper til at engagere og støtte unge i at stå for initiativer, aktiviteter, tiltag, events eller projekter for andre jævnaldrende unge.

På grund af storbyens geografske bevægelser skal ungerådet ikke referere til noget sogn eller provsti, men med ungerådet kan menighedsråd i et stift henvise unge til et organisatorisk relevant fællesskab, som unge vil kunne se sig selv i ift. kultur, udtryk, aktiviteter og fællesskab.

Deltagelsen i rådet skal imødekomme den episodiske frivillighed og skulle derfor være for en kortere periode f.eks. ½ år eller 1 år. Ligesom der skulle være forskellige grader af engagement og forpligtigelse i evt. arbejdsgrupper. Rådet skulle have sit eget budget, sine egne indsatsområder og måske have en 5-7 samarbejdskirker, som var forpligtet på at skabe arrangementer og aktiviteter sammen med rådet, men vigtigst af alt, så skal de have reel indfydelse på beslutninger for folkekirkens fremtid.

ET ORGANISATORISK SPRINGBRÆT?

Men fytter eller udskyder vi så ikke bare problemet? Skal vi ikke have nye unge ind i menighedsrådene? Skal vi ikke mødes på tværs af generationer? Skal det ikke være lokalt forankret? Jo, på sigt skal vi se et ungeråd som et organisatorisk springbræt, for vi ved, at relationer er altafgørende for unges forhold til kirken og udviklingen af tro. Ville der være større sandsynlighed for, at nogen ville træde ind i et menighedsråd, efter de havde siddet i et ungeråd? Forhåbentlig!

Om vi får et ungeråd i København, det vil tiden vise, men jeg håber, at vi som folkekirke fnder mod til at gå nye organisatoriske veje for at imødekomme de betingelser, vi laver kirke på i de større danske byer, så vi også organisatorisk kan sige ”At folkekirken også er de unges kirke”. •

Nr. 1 2024 | KIRKEN I DAG | 23
FOTO: UKIRKE

- Arrangere at de nyvalgte mødes med de ansatte for at høre om deres arbejdsområder – og meget gerne, at hvor de mødes på de respektive ”arbejdspladser” – dvs. snakker med graverne på kirkegården etc.

De mange forskellige opgaver i et menighedsråd Udover at få det brede indblik i kirkens mange aktiviteter, så bør de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer også gives en grundig og generel introduktion til selve menighedsrådsarbejdet ved, at erfarne genvalgte medlemmer mødes med nyvalgte, om muligt gerne inden det første menighedsrådsmøde, for at gennemgå centrale dele af menighedsrådsarbejdet.

- Tag f.eks. udgangspunkt i mødereferater fra forrige valgperioder, som uddybes og forklares mht. typiske drøftelser og beslutninger.

NYT FRA

KIRKEFONDET

Vejkirker og andre åbne kirker 2024

- Fortæl om de centrale poster i menighedsrådet som f.eks. formand, kasserer og kontaktperson og forklar, hvad der er deres særlige ansvar og opgave.

- Uddyb de forskellige udvalgs opgaver – f.eks. ved at gennemgå kommissorier, regulativer mm.

- Gennemgå centrale dele af menighedsrådsloven

- Introducér de nyvalgte til de forskellige orienteringsog introduktionsmaterialer (skriftlige, digitale, virtuelle mm.), som tilbydes af f.eks. Landsforeningen af Menighedsråd, folkekirken.dk samt fere provstier og stifter

Endelig bør man opfordre de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer til at deltage i kurser, inspirationsaftner m.m., som tilbydes af bl.a. Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkefondet, provstier, stifter m.m.

421 kirker er med i de nye vejkirkebrochurer for 2024. 229 kirker er med i brochuren for Jylland og 192 kirker i brochuren for Øerne. Brochurerne kan fås i de deltagende kirker, på turistbureauer, biblioteker, motorvejsstationer, campingpladser og på udvalgte museer. Man kan læse mere og søge på de enkelte vejkirker på www.vejkirker.dk, hvor man også kan søge på geograf og kategorier. Udover oplysninger om seværdigheder og åbningstider for kirkerne kan man også se, om de er cykelvenlige, har gode handicapforhold og som noget nyt også, om de har en seværdig kirkegård.

Tilmeld dig Kirkefondets nyhedsbrev!

Vi udsender ca. hver måned et nyhedsbrev med inspiration til det kirkelige arbejde. Gå ind på vores hjemmeside eller tilmeld dig her:

Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”: KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS – OM BEVARING AF KIRKERUM

Bogmærker med inspiration

Kirkefondet har udgivet en række ”bogmærker”, hvor du kan fnde masser af gode råd og inspiration til menighedsrådsarbejdet og kirkens arbejde i det hele taget. Her

fnder du bl.a. gode råd til kirkens kommunikation og til involvering af frivillige. Du kan også få gode tips til menighedsrådsmødet og igangsættende spørgsmål til at tale om kirkens liv og vækst.

Se alle ”bogmærkerne” på www. kirkefondet.dk, hvor du også kan bestille dem på tryk.

FORBEREDELSE

TIL DEN NYE MENIGHEDSRÅDSPERIODE

OPDATERING AF VIDEN OM SOGNET/SOGNENE

Menighedsrådet kan allerede nu bestille en sogneprofl eller sogneanalyse ved Kirkefondet. Der kommer nye opdaterede tal for alle sogne til sommer, så der i efteråret 2024 kan leveres helt dugfriske oplysninger om indbyggerne i sognet og det kirkelige liv. Med disse informationer får de nye menighedsråd bl.a. indblik i, hvordan sognet har udviklet sig mht. aldersfordeling, indvandring, indkomst, uddannelsesniveau, husstandsstørrelse, folkekirkemedlemsskab, kirkelige handlinger mv. de seneste 20 år. Disse statistiske oplysninger kan danne grundlag for værdifulde drøftelser på målsætningsdage eller visionsdage for menighedsrådet.

FÅ HJÆLP TIL EN MÅLSÆTNINGS- ELLER VISIONSDAG

Hvis I ikke allerede har en formuleret vision eller målsætning for menighedsrådets arbejde, så kan man som afgående menighedsråd overveje, om man i løbet af 2024 vil få det formuleret. For det kan i rekrutteringen af nye menighedsrådsmedlemmer være en fordel at kunne ”invitere dem ind til en vision” og spørge, om de har lyst til at være med til at sætte den vision i værk og konkretisere den i den kommende valgperiode.

Mange nyvalgte menighedsråd vælger også at afholde en målsætnings- eller visionsdag tidligt i valgperioden for at sætte en retning for de næste 2-4 års menighedsrådsarbejde. Det er både vigtigt og på sin vis også nødvendigt i og med, at menighedsrådene hvert år i forbindelse med budgettering for det kommende år er forpligtet til i budgettet at skrive, hvad der er menighedsrådets målsætning i det kommende år.

Kirkefondet har stor erfaring med at hjælpe sogne med at sætte mål og visioner ud fra jeres virkelighed.

Læs mere på www.kirkefondet.dk/inspiration-og-viden/visioner-og-maal.html eller scan qr-koden:

Sorteret magasinpost (SMP)

ID-nr. 42895

Afsender: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg
www k rkefonde dk nsp rat on-og-v den/vis one -og-maal h ml

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.