Keiki nr. 56

Page 79

Interview

I HAR NETOP LANCERET KOLLEKTIONEN POPSICLE, FORTÆL OS OM DEN NYE MØBELSERIE. Popsicle er en ny serie af eksklusive møbler og interiør til børneværelset udviklet til at passe til børns forskellige behov og aldre verden rundt – som til stadighed er kernen af FLEXAs DNA. Popsicle er designet af Jonas og Helle Herman Pedersen, der tilsammen udgør Herman Studio. Et ungt designpar fra Aarhus. For os er Popsicle-kollektionen essensen af godt håndværk og skandinavisk design, hvor der er kræset ekstra meget for detaljerne. Popsicle er lavet i det smukkeste egetræ kombineret med varme nordiske farver, som går helt i tråd med tidens trends. HVILKE PRODUKTER INDEHOLDER KOLLEKTIONEN? Popsicle serien rummer senge i tre højder, køjesenge, trapper med indbygget opbevaring, skriveborde samt en række reoler og skabe, der er skabt til at passe under sengen. De mange kombinationsmuligheder gør det nemt at udnytte pladsen på selv det mindste børneværelse og nemt at ændre møblementet i takt med at barnet vokser. Den lille hyggekrog under sengen kan eksempelvis let ombygges til en kontorplads til skolearbejdet eller en rummelig garderobe.

”For os er Popsicle kollektionen essensen af godt håndværk og skandinavisk design, hvor der er kræset ekstra meget for detaljerne. Popsicle er lavet i det smukkeste egetræ kombineret med varme nordiske farver, som går helt i tråd med tidens trends.”

HVILKE TANKER HAR I GJORT JEG I FORHOLD TIL FARVEUNIVERSET PÅ POPSICLE? Det har været vigtigt for os at understrege vores skandinaviske ophav. Sammen med Herman studio har vi udvalgt tre farver til kollektionen; Kiwi, Cherry og Blueberry. Vi valgte to toner i hver farve, som spiller sammen med de naturlige farver fra det eksklusive og solide europæiske egetræ. Til sammen giver de rummet personlighed, ro og en tydelig reference til den populære skandinaviske designtradition. Den klassiske ispind har inspireret møblerne og derfor kan isens appetitlige buer genfindes i mange af møblernes detaljer. Deraf også frugtreferencer som navne på de tre farver, for at give en illusion af, at du selv vælger ingredienserne til din is. For at bevare det eksklusive og organiske udtryk, er alle samlinger skjulte og – for lethedens skyld også formonterede. HVAD BETYDER KVALITET FOR JER? Kvalitet har altid været en mærkesag for os, og alle vores kollektioner er kvalitets- og sikkerhedstestet efter de strengeste europæiske standarder. Popsicle er ingen undtagelse. Den nye kollektion er især tiltænkt forbrugere, som går efter kvalitetsmøbler. Møbelserien består primært af massiv europæisk egetræ. Skuffer og skabe har softclose, og den tilhørende serie sengetøj er certificeret af OEKO-TEX. Det lægger sig op ad populære tendenser i den moderne voksen-indretning, og det er ingen tilfældighed. Vi ser en klar tendens til, at børneværelserne også skal følge den røde tråd i hele hjemmets indretning. Derfor er Popsicle designet til at matche den skandinaviske designtradition og appellerer til både børn og voksne i kvalitet, funktioner og farver.

79


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.