I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Personalia Nyt fra bestyrelsen Skyttelav
side side side side side
3 4 13 31 27
Næste nummer udkommer:
Ultimo oktober 2011 Sidste frist for indlevering af stof er: 15. september 2011 Deadline for annoncer: 15. september 2011 Forsidefoto: Kjeld V. Jensen
Kanonbådsjolle. A propos kanonbådsjolle-projektet er det vel på sin plads at oplyse lidt om deres betydning og funktion i datiden. Uddrag af artikel skrevet af John Maalø Larsen.
Englænderne havde bortført næsten hele den danske flåde i efteråret 1807. Nu skulle der handles hurtigt. Løsningen blev bl.a., at der opkastedes armerede skanser overalt langs de danske kyster for at beskytte skibsfarten og hindre fjendtlig landgang, og man gik i gang med en flådeopbygning uden sidestykke – i hvert fald hvad antal fartøjer angik! Allerede fra 1780`erne havde man i Danmark eksperimenteret med rokanonbåde af forskellige typer og klasser. Man endte med at holde sig til den
2
såkaldte »kallundborg-klasse« – også benævnt »den chapmanske kanonbåd« efter dens svenske konstruktør. Blandt kanonbådenes største fordele var, at de kunne anvendes på lavt vand og sejle selv i vindstille. På værfter i Danmark og Holsten byggedes under krigen 118 kanon- og 16 morterchalupper, samt 20 kanonjoller – langt de fleste i krigens første år. Kanonchaluppen/kanonbåden – betegnelserne bruges i flæng – var 20 m lang, 4,5 m bred og havde et dybtgående på 1,2 m. Deplacementet var ca. 40 tons. Byggematerialet var fyr og stykprisen så lav (3.000 – 5.000 rigsdaler), at kredse bag indsamlinger eller private velhavere kunne donere kanonbåde til orlogsflåden. Hovedbevæbningen var to 24- eller 18punds kanoner, en i hver ende. Under sejlads stod kanonerne i bunden af fartøjet for at bedre balancen. Først ved udsigt til kamp blev de bakset op på plads i stævnen/agterstavnen, hvor stævnportene blev fjernet. Man siderettede kanonen med selve båden. En kanonbåd medførte 160 fuldkugler og 30 skråsække; sidstnævnte indeholdt små jernkugler kaldet skrå eller kardæsker; op til 20 % af fuldkuglerne kunne erstattes af granater. Endvidere medførtes 1340 pund krudt – som skulle holdes tørt! Typisk var skudkadencen et skud pr. 3 1/2 minut. Desuden var der monteret to eller fire 4-punds svingehaubitser. Fartøjet var primært et rofartøj fremdrevet med 30 årer, otte meter lange og hver betjent af to roere, men det var også udrustet med to spryd- eller luggersejlbærende master, der kunne rejses ved frisk vind.