N r. 4 2 0 1 0 1 9 . 책 r g a n g
I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Personalia Nyt fra bestyrelsen Skyttelav Den danske garnison
side side side side side side
3 4 13 7 27 18
Næste nummer udkommer:
Ultimo januar 2011 Sidste frist for indlevering af stof er: 1. januar 2011 Deadline for annoncer: 15. december 2010 Forsidefoto: Erling Lundemann
Flådens 500 års jubilæum Det er vist ikke forbigået manges opmærksomhed, at vort søværn fyldte 500 år her i 2010. Det kommer sig af at kong Hans i 1510 bestemte at Danmark skulle have en flåde der kunne beskytte vore kyster, og bekæmpe vore fjender hvor de end måtte vise sig. Over det ganske land blev dagen sat til d. 10 august, og blev behørigt fejret overalt med nedlæggelse af kranse ved lokale sømilitære mindesmærker på samme tidspunkt nemlig kl. 1400. Således også her i Nyborg hvor marinehjemmeværnet og Nyborg Marineforening i fællesskab nedlagde en 2
krans ved mindesmærket for Peder Jensen Bredal. Peder Bredal udisede i 1658 under kraftig beskydning fra slottet(der var besat af svenskerne) 3 fregatter og fik dem til København. For den bedrift blev han af Frederik den 3. udnævnt til viceadmiral. Kransen blev nedlagt af kaptajnløjtnant i marinehjemmeværnet Torben L. Hansen og vores formand Børge Ferning under overvågning af en fælles flagkommando bestående af marinehjemmeværnet og Nyborg Marineforening. Efter ceremonien var foreningen vært ved en genstand(eller var det 2?) i stuen. TJ
Den nye nationale flagdag. Den 5. september blev højtidelig holdt med flaghejsning på vor flagmast til korets toner af "Der er ingen ting der maner". Der var ca. 32 uniformerede gaster til stede. Efter hejsningen var foreningen vært ved morgen kaffe. Der deltog 53 personer i arrangementet, da en del koner bakkede op om arrangementet. Vi har i bestyrelsen vedtaget, at vi gør det til en tradition og vil invitere soldaterforeningerne i byen med til arrangementet. JCH
Aktivitetskalender
November: 19. kl. 18.00 Foredrag af Arne Skipper "Temperaturen i verdens brændpunkter". Culottesteg med rodfrugter à 80,00 kr. (uniform) 26. -29. HMS Havfruen, Nyborgs adoptionsskib besøger byen., Fredag: "Havfruen" anmodes om at afholde en lille reception for indbudte gæster. Lørdag: Turistkontoret holder bustur for "Havfruens" besætning. Aften: Middag i stuen for Havfruens besætning, Marineforeningens bestyrelse og indbudte fra byen. Søndag: "Havfruen" holder åbent skib. December: 11. kl. 12.30 Julefrokost à 125,00 kr 19. kl. 15.00 Juletræ for børn à 40,00 kr. 21. kl. 19.00Vi synger julen ind og slutter med gløgg og æbleskiver à 25,00 kr. Januar 9. kl 10.00 Indskrivning til Stralsundturen (1. – 4. september 2011), kaffe og rundstykker, husk 500 kr. i depositum. 10. kl. 10.00 Pudsedag. Gaster møder med knofedt og sørger for at stuens messing kommer til at skinne. Som belønning er foreningen vært ved en let frokost. Mød nu op! 20. kl.18.00 Foredrag, Søværnets status i dag samt et tilbageblik på 40 års tjeneste, ved admiral Tim Sloth Jørgensen. Kogt torsk med hele "svineriet", alternativ Wienersnitsel, á 150 kr. (m. ledsager) (uniform) Februar kl. 12.00 Willy laver brunkål. 17. kl. 18.00 Generalforsamling i skyttelavet. 25. kl. 18.00 Generalforsamling, Guleærter med flæsk og pølse, á 75 kr. (uniform) Marts: 5. kl. 18 00 Middag for landsbestyrelsen i stuen. 7. kl. 10.00 Pudsedag! Gaster møder med knofedt og sørger for at stuens messing kommer til at skinne. Som belønning er foreningen vært ved en let frokost. Mød nu op! 25. kl. 18.00 Foredrag: Med krydstogtsskib i Grønlandske farvande, Hans Ø, ved Skibsførerene Henning Kallesen og Henrik Christiansen, Oksekødsuppe og peberrodskød, á 125 kr. (m. ledsager) (uniform) April 30. kl. 12.30Marthafrokost, á 125 kr. (m. ledsager) Maj 2. kl.10.00 Pudsedag! Gaster møder med knofedt og sørger for at stuens messing kommer til at skinne. Som belønning er foreningen vært ved en let frokost. Mød nu op! Juli Stuen lukket (rengøring) August 27. kl. 08.30 Fregatskydning på Slipshavn, Fregatkaptajnen ankommer, derefter morgenmad, skydning i hangaren. Á 50 kr. 1300
I stue: Kåring af fregatkaptajnen og premiegaster derefter frokost á 125 kr. (m. ledsagere) Obs. Tilmeldingslister vil være fremlagt i stuen 1. måned før det det pågældende arrangement. Tilmeldingen er først gyldig når der er betalt.
3
B e s æ t n i n g Formand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk Næstformand Jørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996 mail: jchenrichsen@mail.dk Kasserer Finn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136 mail: fmoltke@gmail.com Sekretær Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com Best.medlem Bjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 2442 2480 mail: bjoerna@mail.dk Suppleanter Henning Carlsen, Mosevej 2 B
Nyborg, Tlf.: 5046 4135 mail: hc2575@yahoo.dk
Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26
Nyborg, Tlf.: 65315550 mail:erikdyrskov@dbmail.dk
Ebbe Rasmussen, Skovvej 31
Nyborg, Tlf.: 65314009 mail: ebberas@turbopost.dk
Stuen Banjermester Knud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7
Nyborg, Tlf.: 6531 2945
Kvartermester Willy K. Jensen, Sprotoften 60, 1.
Nyborg, Tlf.: 2695 8876 mail: w.k.j@sprotoften.dk Bladredaktion
Ansvarshavende redaktør Børge Ferning, Lærkeparken 19
Redaktør og Web-design Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1.
Marinestuen Vesterhavnen 70 A Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk
4
Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk
Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com
Nyborg, Tlf.: 6530 1576
5
6
Fregatskydning på Slipshavn. Betegnelse
Skytte
Rang
Ramt kl.
1
Store bramsejl
Knud G. Rasmussen
Lanternegast
10.11
2
Forreste bramsejl
Henning Carlsen
Bådsmand
10.25
3
Berginersejl
Bjarne Harholm
Jolleroer
10.38
4
Store mærssejl
Leif R. Christensen
Kanonér
11.04
5
Forreste mærssejl
Henry Schmidt
Tømmermand
11.33
6
Blændsejl
Egon Post
Signalgast
12.25
7
Mesan
Poul Nielsen
Krudtlanger
12.27
8
Storsejl
Villy Frits Bjørn
Kuglestøber
12.57
9
Fok
Bjarne Harholm
Kanonkommandør
13.02
10
Krudtkammer
Egon Post
Straffegast
13.03
11
Fregatten
Kurt Verner
Fregatkaptajn
13.04
Mål nr.
Starten foregik i stuen med morgen kaffe, rundstykke og øjenåbner til 40 kr. inkl. skydning. Som sædvanlig var der pølser og drikkelse på Slipshavn. Kurt Verner blev dette års fregatkaptajn. Der afholdes ordinær generalforsamling den 25. februar 2011 kl. 18.00 i Marinestuen. Bemærk: Der startes præcis efter udtrykt ønske fra tidligere generalforsamling!
Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Bestyrelsens årsberetning v/formanden. 5. Aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 6. Bestyrelsens forslag, herunder eventuel orientering om 7
planer for det kommende år.
13. Valg af flagbærer. På valg er:
7. Behandling af indkomne for
Jørgen Henrichsen. Modtager
slag 8. Fremlæggelse af budget og
genvalg. Knud Geisler Rasmussen.
fastsættelse af kontingent for
Modtager genvalg.
det næste kalender år.
Finn Frederiksen. Modtager
9. Valg til bestyrelsen. På valg er: Formand Børge Ferning.
genvalg. 14. Eventuelt.
Modtager genvalg Best.medl. Bjørn Andersen. Modtager genvalg 10. Valg af suppleanter. På valg er: 1. suppleant Henning Carlsen. Modtager genvalg. 2. suppleant Erik Dyrskov Rasmussen. Modtager genvalg. 3. suppleant Ebbe Rasmussen. Modtager genvalg 11. Valg af 2 revisorer og 1 revi sorsuppleant. På valg er: Ib Kruse. Modtager genvalg. Kaj Bonde. Modtager genvalg. Suppleant Torben Jørgensen. Modtager genvalg 12. Valg af sendemænd til sende mandsmødet. 8
Bemærk: § 33 i vedtægterne Stk. 1 Stemmeberettigede og valgbare på generalforsamlingen er kun de, der har været medlem i 3 måneder eller mere regnet fra dato for tildeling af hovednummer. Stk. 2 Kun de medlemmer, der har betalt indeværende års (2011) kontingent og ikke er i restance med sidste års kontingent, har stemmeret og kan vælges til tillidsposter i foreningen. Dagsorden og Forretningsorden vil være fremlagt i Stuen.
9
10
11
12
P E R S O N A L I A Dato
Skibsnr.
Navn
År
F ø d s e l s d a g e 01. nov 1935 335
Hans Christian Clausen
75
18. nov 1925
Bent Alberg
85
23. nov 1935 336
Preben Dalby
75
28. nov 1930
Aksel Møller
80
28. dec 1960 453
Finn Larsen
50
25. jan 1951
John Slangerup
60
29 5 372
NYE MEDLEMMER 465
Jens Peter Nielsen
I hilses velkommen om bord
F o r e n i n g s j u b i l æ u m i 2010 35 36
Lars Pedersen Leif Borge Nielsen
25 25
GÅET FRA BORDE
Arne Kielstrup Ole Saabye Poul Riisager Jørgensen Æret være deres minde 13
Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejen forbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet.
Marinejubilarer i 2010 Årgang 1985 1985 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1970 1960 1960 1960 1960 1950 1950
14
Hovednr. 77724 80109 65521 66368 66514 66514 70905 70913 75282 78867 67521 70667 75264 79994 69678 70428
Navn Klaus Jørgen Lund Bo Christensen Kurt Rasmussen Benny O. Skou Pedersen Jørgen Holm Christensen Ole Larsen Henning Bødker Jensen Leon Ziegler Bent Møller Lohmann Kaj Sejler Madsen Mogens Edv. Terndrup Poul Nielsen Poul Boas Pedersen Mogens Chr. Rørmose Vagn Karsten Poulsen Carl Sigurd Boutrup
År 25 25 40 40 40 40 40 40 40 40 50 50 50 50 60 60
15
Forretningsorden for generalforsamlinger i Nyborg Marineforening. 1. Marineforeningens vedtægter danner grundlaget for denne forretningsorden til afvikling af såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger. 2. Generalforsamlinger gennemføres i en form, der er Marineforeningen værdig. 3. Dirigenten er ansvarlig for, at nuværende forretningsorden overholdes, og har bemyndigelse til at afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål. 4. Dirigenten leder generalforsamlingen i overensstemmelse med den udsendte dagsorden. 5. Ordet gives til enhver i den rækkefølge de er indtegnet skriftligt, eller ved håndsoprækning. Dog gives ordet til bestyrelsens medlemmer, når de ønsker det. Udenfor talerækken kan dirigenten eventuelt give ordet for korte bemærkninger, der har til formål at rette fejl eller misforståelser. 6. Talere skal indlede med at nævne navn af hensyn til referatet. 7. Dirigenten kan stille forslag om begrænsning af taletid eller om helt at stoppe en debat hvis et emne menes uddebatteret. 8. Dirigenten eller bestyrelsen kan forlange generalforsamlingen afbrudt for en kortere periode for nærmere at drøfte igangværende forhandlinger.
16
9. Kun forslag, der er indsendt til den i vedtægterne § 32 stk. 2 anførte frist (Skal skriftligt være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag der ikke er formanden rettidig i hænde, kan ikke optages på dagsordnen og følgelig ikke behandles på generalforsamlingen. 10. Afstemninger sker ved enten håndsoprækning eller skriftligt, hvis mindst 1/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Desuden kan dirigenten, for at sikre et korrekt resultat, bestemme, at afstemning skal foretages skriftlig. 11. Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, i tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. 12. Der skal afgives og optælles stemmer for såvel "for", "imod" og "hverken stemmer for eller imod"(blank). Dirigenten meddeler resultatet umiddelbart efter endt optælling af afgivne stemmer. Alene dirigenten kan beslutte omtælling af afgivne stemmer. 13. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 14. Denne forretningsorden godkendes ved simpelt stemmeflertal. Ovenstående forslag til forretningsorden fremsættes til vedtagelse på generalforsamlingen den 25. februar 2011. Bestyrelsen.
Nyt fra bestyrelsen. Det er besluttet, at anskaffe en ny yderdør til Stuen. Det kom Torben Jørgensen for øre. Straks erklærede han: Den sponsorerer jeg. Foreningen siger mange tak til Torben. Der er endvidere købt et keyboard til brug for koret. Det kan naturligvis bruges til underholdning i andre sammenhænge. Simac Mandag d. 27. september havde foreningen arrangeret et besøg på Simac i Svendborg. Og hvad er så lige nøjagtig Simac. Det er et samlet uddannelsescenter for maritime uddannelser, nemlig navigatører, maskinmestre og juniorofficerer.Vi var 19 medlemmer der kørte privat, først til Svendborg marineforening, hvor en rigtig dejlig frokost blev
indtaget i deres nye dejlige lokaler. Efter ca.1time her kørte vi til Simac, hvor vi skulle se de 2 simulatorer som gerne skulle træne de kommende officerer i handelsflåden til de krævende jobs som det er at have ansvaret for mange millioner kroner og besætningens ve og vel. Og det var lærerigt. Efter en
introduktion ved associate professor Poul V. Pedersen blev vi delt i 2 grupper som skulle i henholdsvis "maskinen"og derefter på "broen" og omvendt. Maskinmester Per Schamby tog sig af at vise maskinrummet og P.V.Pedersen tog sig af broen. De 2 simulatorer nærmer sig faktisk så virkelige forhold som man nu kan, når man nu ikke er "rigtig" til søs".
I maskinrummet" var der varmt, støj og stor larm og det var muligt at lave alle mulige former for alarmer. Man skal prøve det før man fornemmer hvad det går ud på.
Det samme på "broen". Det var virkeligt flot. Her stod vi oppe i styrehuset på Emma Mærsk og skulle prøve at få skibet sikkert ind til Gøteborg. De fleste fik en fornemmelse af hvor svært en skibsfører må have det. Torben Jørgensen. - Foto Kjeld V. Jensen
17
Den danske Garnison De samlede danske tab ved disse uvarslede overfald på styrkerne i Nyborg 29. august kan efter oplysning fra sygehuset i Nyborg opgøres således: Der indlagdes 15 sårede danske, ligesom kornet Madsen indbragtes som allerede død. Af de sårede døde 3 efter indlæggelsen. Den danske militære tabsliste tæller følgende døde: Kaptajn C. L. Wesenberg, r af D. Kompagnichef v. 20. bataljon. Kornet K. B. Madsen, 6. bataljon. Menig 336/1943 Ivan Jacobsen 20. bataljon 3. kompagni. Orlogsgast 4942/1943 Niels Bøje Olsen. "P 7". Samme søndag formiddag indtraf en episode på sygehuset i Nyborg, hvortil først de sårede danske soldater - og senere 17 tyske sårede soldater indbragtes, da der vistnok ikke var plads til dem på det tyske lazaret på hotel "Færgegården" på Dronningensvej. Da overlægen fastholdt, at de sårede skulle behandles i den rækkefølge, i hvilken de var indlagt, gav kommandant Mohrs adjudant overlægen et par lussinger. Overlæge Holm fastholdt dog sit standpunkt og modtog senere på dagen en undskyldning fra den tyske kommandant. I fortsættelse af skildringen af de militære begivenheder i Nyborg er det naturligt at omtale andre hændelser. Således kendes i al fald 2 18
dødsfald blandt civile i forbindelse med de omtalte overfald. Således dræbtes en 17-årig maskinlærling Gunnar Bent Larsen af en tysk håndgranat, der blev kastet imod ham, mens han stod på den daværende Knudshovedbro. Desuden ramtes en ca. 69-årig togfører Rasmussen i et gadekryds i nærheden af jernbaneterrænet af et skud fra en tysk soldat. Togfører Rasmussen indlagdes på sygehuset, hvor han 8. november døde som følge af sine skudsår. Som anført er antallet af de faldne tyske soldater usikkert, idet tyskerne aldrig opgav deres tab. Men en - i øvrigt utrykt - rapport i det danske civilforsvar angiver 14 faldne og 16 sårede tyskere. Disse blev ikke begravet i Nyborg, men siges ad omveje at være ført til Odense og begravet der. Men begravelsesvæsenet i Odense fik aldrig præcise oplysninger om antallet af døde tyske soldater fra overfaldene i Nyborg. Efter at telefoncentralen i Nyborg var blevet besat af tyskerne, mødte andre soldater kl. 05.10 op på byens politistation, hvor natstyrken på 4 mand gennem ca. 3 kvarter måtte stå med hænderne i nakken, indtil de ved politimesterens ankomst blev frigivet, og få timer efter fik de deres tjenestevåben tilbage. Blandt de gidsler, der - her som i andre byer - kl. 4.15 blev
hentet til pladskommandanturen på "Industrien", kendes borgmester Andersen, politimester Harhorn samt en enkelt tysktalende politimand, men alle blev dog snart løsladt samme dag. Tyskerne havde omgående indført "militær undtagelsestilstand" over hele Danmark, hvorved hele den civile danske trafik af enhver art inklusive telefon, telegraf og aviser blev standset, ligesom der efter kl. 21 var almindeligt udgangsforbud. Efter dette tidspunkt var det direkte livsfarligt at færdes udendørs, såfremt man ikke havde en tysk passerseddel. Dette udgangsforbud ramte vel også "Cirkus Belli", der havde averteret forestillinger i Nyborg lørdag-søndag 28.-29. august. Sammen med Nyborgs nazistiske afdelingsleder havde major Mohr nogle af livets store dage. Således indkaldte de mandag 30. august byens kommunale myndigheder, lederne af byens kommunale værker, repræsentanter for byens handels- og forretningsliv m. fl. til en "parole" i byrådssalen. Majoren ankom til byrådssalen med behørigt følge, satte sig i borgmesterstolen og bortviste derefter det socialdemokratiske folketingsmedlem Svend Horn, der i øvrigt også var byrådsmedlem. Majoren gav derefter sine "ordrer" til de indkaldte og gjorde bl. a. værkernes ledere per-
sonligt ansvarlige for, at byens normale liv fortsatte som om intet var hændt, selvom den militære undtagelsestilstand fortsat bestod. Straks efter at have oplæst sine "ordensregler" forlod majoren med følge byrådssalen. I løbet af de nærmeste dage lykkedes det dog at opnå forskellige lempelser i de meget stramme regler, men aviserne var fortsat afskåret fra at skildre de alvorlige begivenheder både i Nyborg og andre steder i landet. De 4 faldne danske soldater blev torsdag formiddag 2. september begravet fra sygehusets kapel i Nyborg. En deltager skildrer begravelsen således: Under højtideligheden i sygehuskapellet, hvor sognepræst Flintholm talte, var der kun danske til stede. - Efter tyskernes krav kun de nærmeste pårørende - samt et antal danske befalingsmænd og menige. Tyskerne havde forbudt, at der måtte sendes kranse og blomster, men ved hver kiste lå der en krans "Fra Kongen". Efter højtideligheden i kapellet førtes de 4 kister på rustvogne til Nyborg kirkegård, idet tyskerne havde forlangt, at de alle skulle begraves her, ledsaget af de nærmeste pårørende og de danske befalingsmænd og menige, der deltog i højtideligheden, samt den tyske pladskommandant Mohr med adjudant og et bevæbnet tysk kommando. 19
Kisterne blev båret af danske såvel fra kapel til rustvognene som på kirkegården fra vognene til graven. Lige indenfor den sydøstlige kirkegårdslåge var graven kastet således, at kisterne kunne bæres direkte ned i graven, hvor de blev stillet side om side. Efter højtideligheden på kirkegården, og efter at den tyske kommando havde affyret en æressalve, gav den tyske kommandant tilladelse til, at kisterne måtte føres bort fra graven. De 3 af familierne benyttede sig heraf, således at kaptajn Wesenberg nu hviler alene i graven." Nyborg kommune bekostede senere mindestene på både den militære og de 2 omkomne nyborgenseres grave. Allerede 29. august 1945 under officiel deltagelse fra flåden og det genoprettede 3. regiment afsløredes en mindesten foran "Nyborg Strand". Mindestenen med de faldnes navne blev afsløret af oberstløjtnant Thiede. Hvert års 29. august smykkes stenen, der blev skænket af kammerherre Gregers Juel til "Juelsberg", sammen med kaptajn Wesenbergs grav af soldaterforeningerne i Nyborg. Der kendes intet skriftligt eftermæle over de 2 faldne soldater, der blev begravet på deres respektive hjemsted. Men om kaptajn Wesenbergs militære data kan føl20
gende oplyses: 1915: rekrut i Ålborg, gennemgik fodfolkets kornetskole og 1918-21 hærens officersskole. 1921 blev han premierløjtnant, 1932 kaptajnløjtnant og 1937 kaptajn. Stod derefter i nummer ved 18. og 7. bataljon, Vordingborg, ved 6. bataljon, 9. regiments stab og 20. bataljon, Viborg, hvor han fra 1. november 1932 var chef for 2. kompagni. Endvidere har oberstløjtnant Thiede senere bl. a. skrevet følgende mindeord om kaptajn Christian Løbner Wesenberg: "Kaptajn Wesenberg, der blev født i København den 20/7. 1895, kom allerede tidligt til Grønland, hvor hans far blev kolonibestyrer. Lysten til officersgerningen fik han her og var en følge af hans indstilling og hele brave karakter. Efter at have gennemgået officersskolens næstældste klasse kom han 1921 til 5. regiment i Vordingborg, hvor han forrettede tjeneste som premierløjtnant, og hvor han lærte sin hustru at kende. Den 1/5. 1928 blev han forsat til 9. regiment og har fra 20/10. 1931 stået i nummer ved 20. bataljon. Kaptajnens evner pegede så absolut i retning af geleddet, hvor han kom til at uddanne hold efter hold - kun afbrudt af lærervirksomhed på korporalskolen. Kaptajnens stoute skikkelse, hans brune lød og Fortsættes side 28 2. spalte
Jørgen Thomsen Nyborg Aps
www.fkfo.dk
City Cykler Østfyn forhandler af
RALEIGH - N I S H I K I - ESBEN Kom og prøv RALEIGH EL-Cykel
Bottechia Racing Team Cykler Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted
OLE SUHRSGADE 1 * NYBORG Erik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96
LYKKES FODKLINIK Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjem Tidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41 Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-5800 Nyborg www.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotma il.com
21
22
P r a k t i s k e
o p l y s n i n g e r
Medlemsemblemet: Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster i Marineforeningen. Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes. Påklædning: I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaber fællesskab. Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer, grå benklæder, skjorte og slips. Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips. Kontingentbetaling: Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødet vedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af de fælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet. Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævningen fra kassereren. "Under Dannebrog": Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad. Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøjagtig og fuldstændig postadresse. Adresseændring: Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der så informerer Avispostkontoret. Andet: Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse. Kontaktadresse: Formand Børge Ferning Lærkeparken 19 5800 Nyborg Tlf.: 6531 6395
23
OPTAGELSESBLANKET Udfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- eller blokskrift og sendes til afdelingsformanden.
Nyborg Marineforeningens afdeling for: Ifølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingent for det første år. Fulde navn Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf. Post Nr.:
Fødselsdag og År
By E-mail adresse:
Telefon:
Gjort tjeneste ved Søværnet: Indkaldelsesår:
Tjenestested: Andet (sæt kryds)
Marinehjemmeværnet:
Handelsflåden:
Erhvervsfisker:
Forsvaret:
Øvrige:
Har du tidligere været medlem af en Marineforening? Til år:
Fra år:
Afdeling:
Står du i restance?:
Proponent: Navn:
Underskrift:
Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder de i vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:
Dato
Afdelingsformand
Ansøger
Dato
Underskrift
Reserveret Marineforeningens Landskontor Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med Hovednummer:
Lokalnummer:
Oprettet i medlemskartotek den:
Tilmeldt Avispostkontoret den: Med venlig hilsen Landskontoret
24
◊ Bonde glas ◊ Reparationsarbejde alm. Ruder ◊ Termoruder ◊ Kran- og traktorruder ◊ Glas til både ◊ Drivhusglas ◊ Forsikringsarbejde udføres ◊ Blyruder ◊ Spejle ◊ Renovering af døre og vinduer
Tlf. : 65 31 06 02 Mob.: 40 35 66 02 Fax: 65 31 39 02 Værksted: Nymarksvej 89 25
26
Nyborg Marineforenings Skyttelav Bestyrelse: Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg. Tlf. 65316880/24422480, e-mail: bjoerna@mail.dk Kasserer: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg. Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk Sekretær: Henry Schmidt, Skovbrynet 3, 5800 Nyborg Tlf.: 65981560, e-mail: v-iras@hotmail.com Fritz Blidegn, Fjordvej 32, 5800 Nyborg. Tlf.: 65315421. Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg. Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk Distriktsskytterne fra de enkelte fynske skyttelav blev Jørn Lade-gaard (Nyborg), Ole Thor Hansen (Kerteminde), Erik Lindhardtsen (Svendborg) og Martin Prætorius (Faaborg). Foto: Kurt Hardi Distrikts- lavskytter Ved distriktsskydningen for de fynske marineres skyttelav blev de individuelle vindere fra de enkelte skyttelav også præmieret. Det var en skydning med godt niveau, og indbyrdes i lavene var der også tæt kamp om at blive den, der løb med den individuelle titel.
Men efter alle optællinger så blev det fra Nyborg, Jørn Ladegaard med 93 point, fra Kerteminde, Ole Thor Hansen med 91
point, fra Svendborg, Erik Lindhardtsen med 88 point og fra Faaborg Martin Prætorius med 86 point. Traditionen tro blev også skytten med hele distriktsskydningens laveste pointtal præmieret, og det faldt i år til Thomas Plum fra Faaborg med 76 point. Skyttelavet fra Nyborg Marineforening forsvarede pokalen ved Distriktsskydningen, der blev afviklet i Faaborg. Nyborgs hold, der her ses med pokalen
bestod af Bent Møller, Jørn Ladegaard, Bjørn Andersen, Henry Smidt og Bent Larsen. Nyborgs skytter stadig distriktsmestre Tekst & foto: Kurt Hardi
27
Med Skyttelavet fra Faaborg Marineforening som værter, blev efterårets distriktsskydning for de fynske marineforeningers skyttelav afviklet i Skyttecenteret i Faaborg, hvor 29 skytter deltog fra skyttelavene i Kerteminde, Nyborg, Svendborg og Faaborg. Distriktsskydningen er såvel hold (5 skytter), som også individuel skydning. Nyborg har kunnet nyde vandrepokalen længe, og det var da også dem, der var forsvarende mestre. Så formand for skyttelavet i Nyborg havde pudset pokalen og bragt den til Faaborg. De fik den efter endt skydning - også med hjem igen. Det blev Nyborg, der vandt med sammenlagt 448 point, tæt fulgt af Kerteminde med 438 point. Svendborg sluttede med 424 point og værterne fra Faaborg med 411 point. Fun - skydningen, som er skydning efter særlig vanskelig skive blev vundet af Jørn Ladegaard fra Nyborg med 27 point af 40 mulige. Det var ved denne skydning en speciel vanskelig skive, hvor kun én ud over Jørn Ladegaard nåede over 20 point. Det var Ole Thor Hansen fra Kerteminde med 23. point. Efter skydningen fortrak alle til Marinestuen i Flotillehuset til spisning, præmieuddeling og kammeratligt samvær. Marinestuen var bemandet med et hold kadetter, der havde sørget for opdækning, og at kabyssen fungerede til alles tilfredshed med blandt andet sild og skipper labskovs, der blev indtaget med tilfredshed. Forårsskydningen bliver med Skyttelavet fra Svendborg Marineforening som værter, søndag den 6. marts 2011, og efterårsskydningen i 2011 bliver med Skyttelavet fra Nyborg Marineforening som værter, søndag den 6. november.
28
Garnison fortsat
det noget barske udseende dækkede over en sjælden trofasthed, ærlighed og forståelse overfor mennesker, han fik under sin kommando eller kom sammen med. Det faldt da også ganske naturligt, at kaptajnens store pligttroskab kom til at præge mandskabet, lige som mangen ung officer netop under kaptajnens vejledning har lært forståelsen af, at der også må lægges vægt på tjenestens detaljer samt, hvad pligttroskab vil sige. Også udenfor tjenesten var kaptajnen i hele sin færd og optræden et glimrende eksempel for de unge, der ikke kunne undgå at mærke den kærlighed til og omsorg for sit hjem, sin hustru og sine børn, der udstrålede fra kaptajnen. Inden for kammeraternes kreds var han en trofast ven, der altid var parat til at række en hjælpende hånd, hvor det tiltrængtes, og han vil for os alle blive stående som et lysende eksempel på en dygtig og pligtopfyldende officer, hvis minde vil blive æret og agtet af alle, der kom i berøring med ham. Kaptajnen blev 6/7. 1941 benådet med ridderkorset af Dannebrogordenen. Kaptajnen, som 29/4. 1928 blev gift med Annemarie Juel-Christensen, efterlader sig hustru og 2 døtre." ("Militært Tidsskrift" februar 1944 )
Faderen til den faldne rekrut 336/43 Ivan Jacobsen fra Kistrup ved Viborg har mange år senere meddelt regimentet nogle mindeord om sin søn. Heraf anføres enkelte afsnit: - Vor ældste søn Ivan blev indkaldt i nytåret 1943. Vi havde ofte talt om begivenhederne, og han var fyldt af harme over disse ubudne "beskyttere", der teede sig som landets herrer. En dag spurgte jeg ham, hvad han ville gøre, såfremt man søgte at tvinge de danske soldater til at kæmpe på tysk side. Han svarede: "Det sker aldrig! så vender jeg hellere våbnene mod mig selv". Han kom til at gøre tjeneste i Nyborg, og en dag havde befalingsmændene bedt de unge i afdelingen give udtryk for deres indstilling til soldatertjenesten. Ivan besvarede spørgsmålet således: "Jeg er stolt af at tjene mit fædreland!". Siden blev de ord prentet under hans billede -. Så kom den 29. august. Nogle dage i forvejen havde vi fået brev fra ham, hvor han fortalte om den uro og spænding, der lå i luften, og at man ventede et angreb. "Men" føjede han til, "de skal få en varm modtagelse" . . . . . . Ivan var på grund af sin skydefærdighed udtaget til maskingeværskytte og tog stilling ved et af vinduerne. Hans eneste ord i denne
situation var: "Har vi ammunition nok?". - Han blev ramt i kampens første fase. . . . . . Da man efter kampen ryddede op på vandrehjemmet, gjorde man en mærkelig opdagelse. Af de 70 soldaterbøger, der stod i et vindue, var Ivans den eneste, der var gennemboret af en kugle. Var det en tilfældighed? Eller lå der et skæbnespil bag? -. Vi fik den senere tilsendt fra afdelingen og gemmer den blandt mange andre minder. . . . . . Det er svært selv nu 20 år efter at dvæle i tankerne ved disse ting. Selvom meddelelsen (om hans død) blev givet på en yderst skånsom måde, var det, som en verden gik under, den verden, som vi havde levet og åndet i. Vi skulle aldrig mere se den, som vi først gav livet, som vi med stolthed havde kaldt vor dreng, og som vi havde næret så store forhåbninger til, fordi vi syntes, han havde alle de egenskaber, der betinger en lys fremtid. Det var en så dyb smerte, at den vel i nogen grad har givet vort liv en anden retning". Det synes klart, at det tyske overfald på de danske forsvarsstyrker var et stykke hastværksarbejde, og fra tysk side var der heller ikke truffet praktiske forberedelser til løsning af det i øvrigt nærliggende spørgsmål: Hvad der efter afvæbningen videre skulle ske med de 29
danske styrker. Derfor måtte de - i al fald i Nyborg - indtil videre forblive i deres stærkt beskadigede kvarterer. Vandrehjemmets bygning var stærkt raseret på både tag og fag. Alligevel måtte rekrutkompagniet forblive i dette kvarter, mens de herefter under tysk bevogtning måtte marchere til og fra spisningen på "Nyborg Strand" under tysk eskorte. Trods de omfattende skader på det store hotelkompleks måtte de andre 2 danske kompagnier fortsat have deres kvarter her, hvor afspærringen blev opretholdt af tyske soldater. Det danske militærmateriel blev overtaget af tyskerne, som nu satte bevogtning ved depoterne på Nyborg slot og ved gymnastiksalene over den gamle Landport i nærheden af slottet. Samtidig vakte det stærk misstemning blandt det danske politipersonale, at byens politimester - vistnok frivilligt pålagde sit mandskab, at det sammen med c-b-mandskabet skulle bevogte andre danske militærdepoter på "Dyrehavegård", "Holckenhavn" og "Juelsberg". Dette forhold blev senere bebrejdet politimesteren under den tjenestemandssag mod ham, som sidst i marts 1946 sluttede med en noget forbeholden - frifindelse. Efter et par ugers forløb var indkvarteringsproblemet afklaret - i al 30
fald foreløbig -. Omkring 82 befalingsmænd af forskellige grader førtes søndag 5. september over middag i rutebiler til fortsat internering på "Hindsgaul" ved Middelfart. Det menige personel blev ført til nogle strandpavilloner ved Kerteminde, hvor forholdene under den fortsatte internering dog efterhånden blev lempede en del. De danske bataljonsfaner blev i den resterende del af besættelsestiden opbevaret i sikkerhed på herregården "Juelsberg". Blandt de værdier, der efter kampen blev udleveret, fandtes et stort billede af Kong Kristian X. Billedets ramme var beskadiget af kuglehuller. Men den tyske officer, der godkendte udleveringen, skal have sagt til den danske modstandsmand, der sikrede sig billedet: "Det er Jeres Konge - ham skal I ære". Det beskadigede billede blev derefter opbevaret af modstandsbevægelsen i Nyborg, som efter befrielsen i 1945 gav det tilbage til regimentet. Inden tyskerne i de efterfølgende dage nåede at sætte sig fast på det udrømmede hotel "Nyborg Strand", hvor den tyske pladskommandant i Nyborg slog sig ned - og endda rent bogstaveligt - ved den danske regimentschefs skrivebord, lykkedes det for hotellets direktør
LillenĂŚs 30 * 7000 Fredericia 31
130 tm)
32
Lersey Allé 25, Tårup, DK-5871 Frørup Tlf. +4565371199*Fax +4565371179 http://www.taarupstrandcamping.dk e-mail: mail@taarupstrandcamping.dk Dejlig naturskøn campingplads 10 km syd for Nyborg. Mange pladser med flot udsigt over Storebælt, til Broen og Langeland. Gode bade og fiskemuligheder. 2 legepladser med bl.a. hoppepuder og mooncarbane. Beach-volley, petanque, billard og bordtennis. Dværggeder, kaniner, får og æsler. Snobrødsaftner for børnene, fællesgrill, fri bådetræk. Ny toiletbygning samt minimarked. Mulighed for leje af hytter og campingvogne.
33
JOHANNES VOSS BUTIKSTORVET FRISENGÅRDSVEJ 5800 NYBORG TLF. 65 31 01 33
34
og forretningsudvalg at få fjernet en stor del af inventaret. Værdifulde effekter som nyanskaffede møbler og tæpper, sengelinned og dækketøj sendtes til København, hvor det blev opbevaret i sikkerhed. Det var således til rådighed og anvendeligt, da hotellet nogle år efter besættelsestidens ophør og en gennemgribende restaurering efter 3-4. maj 1948 toges i brug til sit normale formål efter at der var anvendt ca. 2.3 mill. kr. til istandsættelse og forbedring. I interneringsstederne levede de danske befalingsmænd og menige i usikkerhed og vel også i faktisk uvidenhed om fremtidens truende farer for deres skæbne. Senere danske undersøgelser i de tyske militærarkiver har nemlig godtgjort, at der på højeste tyske plan var et farligt spil i gang med hensyn til deres videre skæbne. Den var nemlig i sig selv ved at udvikle sig til et indre tysk problem, og fra dansk side manglede nu den nødvendige baggrund for at gribe ind i sagen. Kongemagt og regering var ude af funktion, og det begyndende departementschefstyre kunne ikke røre ved spørgsmålet. Derfor var de internerede militærpersoners skæbne på nåde og unåde prisgivet tyskernes forgodtbefindende. På højeste plan førte de øverste tyskere i Danmark, general v.
Hanneken og dr. Best, der som sædvanligt ikke var enige, flere forhandlinger med endnu højere tyske myndigheder i Berlin og førerhovedkvarteret. Dr. Best var - i al fald foreløbig stemt for, at de internerede danske militære skulle forblive i Danmark. Herved kunne de ved lejlighed bruges som et pressionsmiddel mod den danske befolkning, der stadig levede under den militære undtagelsestilstands vilkår. Det er senere godtgjort, at den plan om en etapevis hjemsendelse af de internerede med 11. november som slutdato, som general v. Hanneken havde udarbejdet, pludselig d. 21. september kom ud for en alvorlig fare. Denne dag foreslog nemlig S. S.rigsfører Himmler at overføre i al fald de internerede menige til Tyskland. Her skulle de indkvarteres i nærheden af et nordisk S.S.regiment i håb om, at man gennem personlig påvirkning fra disse frikorpsfolk kunne overtales til at melde sig til det tyske forbryderkorps "S.S.", der vil være al eftertid bekendt som værende ansvarlig for de mest omfattende grusomheder i løbet af det nazistiske riges storhedstid og undergang. Ligeledes var man i det tyske førerhovedkvarter inde på tanken om at føre de internerede danske befalingsmænd til Tyskland. Begrundelsen herfor var bl. a. 35
befalingsmændenes tyskfjendtlige hold ning og deres bevidste propaganda indenfor officerskorpset mod den tyske krigsførelse. Hertil kom, at de tyske optællinger i danske militærdepoter af våbenbeholdningerne viste langt større tal, end de danske myndigheder havde opgivet til tyskerne. Den ophævelse af undtagelsestilstanden i Danmark, tyskerne oprindeligt havde påtænkt sidst i september, blev 28. september udsat, bl. a. fordi den planlagte klapjagt og deportering af de danske jøder var planlagt til gennemførelse, inden man tog endelig stilling til de internerede danske militærpersoners videre skæbne. 28-29. september frarådede dr. Best imidlertid at overflytte de internerede danske menige til Tyskland. Hvis man fortsat lod dem forblive i Danmark, ville man undgå uro blandt den danske befolkning, ligesom man kunne undgå en leveringsstrejke af de danske landbrugsprodukter til Tyskland. Langt de fleste af de 4000 "junge rekruten" var jo "bondesønner", og i tilfælde af at de førtes til Tyskland, ville deres fædre reagere ved en leveringsstrejke. Så var det efter Bests mening bedre at lade Schalburgkorpsets frivillige gøre tysk propaganda blandt de internerede menige. 36
Om de danske befalingsmænd mente dr. Best, at disse med deres bitterhed over 29. august ville blive ret farlige. Man måtte derfor regne med, at de efter en frigivelse omgående ville søge over i aktivt dansk modstandsarbejde. Derfor burde de fortsat holdes internerede på dansk område. En eventuel senere frigivelse burde gøres betinget af, at de fremtidigt intet foretog sig, der kunne blive farligt for det tyske riges sikkerhed gennem tyskfjendtlige handlinger. Hvis dette skete, kunne man igen internere dem. Selvom 3. regiment ved den fortsatte internering var fjernet fra selve Nyborg, vil vi følge dets videre skæbne endnu et stykke på vej. Den militære undtagelsestilstand, tyskerne havde indført tidligt om morgenen 29. august, blev fortsat opretholdt indtil deres næste "heltegerning" var gennemført - nemlig forfølgelsen af de danske jøder i døgnene omkring 1. oktober 1943. 2. oktober udsendtes en tysk erklæring, der i sine forsøg på at "forklare" de stedfundne jødeforfølgelser var typisk for den tyske løgnagtighed og dumhed. Den lød: "Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har
37
bidraget til skærpelse af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne foranstaltninger er blevet udskilt fra det offentlige liv og hindret i fortsat at forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af et ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i de nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelserne vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder". Dette besynderlige hykleri, der var så let at gennemskue, blev aldeles omgående afvist af de danske værnschefer i et par omtrent enslydende erklæringer, der var udsendt på samtlige danske internerede officerers vegne. Erklæringerne stemplede det tyske tilbud som en krænkelse af den danske officers æresbegreber. Ingen i det danske forsvar - der i øvrigt efter 2/9. havde fået forbud mod at vise sig offentligt i deres danske uniformer - ønskede løsladelse på de tyske betingelser. De kom jo da nok ud alligevel - hvad de jo også gjorde i løbet af oktober-november måned. Officererne kom således ud 20-22. oktober . Langt de fleste officerer og mange menige gik derefter lige over i det danske modstandsarbejde, hvorved tyskerne kun opnåede at udvide den anden front, de havde at kæmpe med i vort land. 38
Det skal her nævnes, at den stedlige socialdem. folketingsmand Sv. Horn efter interneringens ophævelse fik ordnet opholdsmulighed for nogle danske officerer på børnehospitalet i Nyborg. Her boede således bl. a. oberstløjtnant Thiede et par måneder sammen med andre officerer fra 3. regiment, der alle var optaget af at redde de militære arkivalier. Det skal også nævnes, at kapt. løjtnant Gabriel Jensen samtidig søgte kontakt med det danske modstandsarbejde i Nyborg. Krigshandlingerne følger deres egne og hårde love. De militære begivenheder i Nyborg om morgenen 29. august 1943 fylder måske ikke meget i krigshistoriens annaler, men i løbet af den korte tid handlingerne varede, blev der fra de ret fåtallige. danske styrker udvist en forsvarsvilje og en kampmoral hos både befalingsmænd og menige, der fortjener at blive husket af eftertiden.
Mindestenen foran “Nyborg Strand”
John Ytting Nielsen Aldershvilevej 48, 5800 Nyborg
JOHN YTTING Reg. Reg. Revisor Revisor Rådgivning - Bogføring Revision - Regnskaber Tlf. 65 31 77 45 Fax 65 31 66 25
www.ytting.dk
ALT INDEN FOR HVIDEVARER SHAVERE KØKKENMASKINER PERSONLIG PLEJE SOLARIER
En ren win win situation
Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23
39