Page 1


I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Personalia Nyt fra bestyrelsen Skyttelav

side side side side side

3 4 13 31 27

Næste nummer udkommer:

Ultimo oktober 2011 Sidste frist for indlevering af stof er: 15. september 2011 Deadline for annoncer: 15. september 2011 Forsidefoto: Kjeld V. Jensen

Kanonbådsjolle. A propos kanonbådsjolle-projektet er det vel på sin plads at oplyse lidt om deres betydning og funktion i datiden. Uddrag af artikel skrevet af John Maalø Larsen.

Englænderne havde bortført næsten hele den danske flåde i efteråret 1807. Nu skulle der handles hurtigt. Løsningen blev bl.a., at der opkastedes armerede skanser overalt langs de danske kyster for at beskytte skibsfarten og hindre fjendtlig landgang, og man gik i gang med en flådeopbygning uden sidestykke – i hvert fald hvad antal fartøjer angik! Allerede fra 1780`erne havde man i Danmark eksperimenteret med rokanonbåde af forskellige typer og klasser. Man endte med at holde sig til den

2

såkaldte »kallundborg-klasse« – også benævnt »den chapmanske kanonbåd« efter dens svenske konstruktør. Blandt kanonbådenes største fordele var, at de kunne anvendes på lavt vand og sejle selv i vindstille. På værfter i Danmark og Holsten byggedes under krigen 118 kanon- og 16 morterchalupper, samt 20 kanonjoller – langt de fleste i krigens første år. Kanonchaluppen/kanonbåden – betegnelserne bruges i flæng – var 20 m lang, 4,5 m bred og havde et dybtgående på 1,2 m. Deplacementet var ca. 40 tons. Byggematerialet var fyr og stykprisen så lav (3.000 – 5.000 rigsdaler), at kredse bag indsamlinger eller private velhavere kunne donere kanonbåde til orlogsflåden. Hovedbevæbningen var to 24- eller 18punds kanoner, en i hver ende. Under sejlads stod kanonerne i bunden af fartøjet for at bedre balancen. Først ved udsigt til kamp blev de bakset op på plads i stævnen/agterstavnen, hvor stævnportene blev fjernet. Man siderettede kanonen med selve båden. En kanonbåd medførte 160 fuldkugler og 30 skråsække; sidstnævnte indeholdt små jernkugler kaldet skrå eller kardæsker; op til 20 % af fuldkuglerne kunne erstattes af granater. Endvidere medførtes 1340 pund krudt – som skulle holdes tørt! Typisk var skudkadencen et skud pr. 3 1/2 minut. Desuden var der monteret to eller fire 4-punds svingehaubitser. Fartøjet var primært et rofartøj fremdrevet med 30 årer, otte meter lange og hver betjent af to roere, men det var også udrustet med to spryd- eller luggersejlbærende master, der kunne rejses ved frisk vind.


Aktivitetskalender Måned August

Dato Klokken 02 1000 17 27 0815

Hvad sker Stuen åbner efter sommerferien Haderslev Marinehjemmeværn besøger stuen Vi skal i kamp med Fregatten. Vi mødes på Slipshavn kl. 0815 og tager i mod Fregat Kaptajnen fra 2010 som kommer sejlende. Der efter er der morgenmad i kantinen, i hangaren skal vi kæmpe i mod den fjendtlige fregat. Efter slaget er der frokost med ledsagere kl. 1300 i stuen, hvor præminerne bliver over rakt. (50 + 125kr.) Der vil være læskende drikke til købs under slaget. September 01 0600 Afgang til Stralsund fra Stuen 04 1700 Ankomst fra Stralsund 05 0745 Flagdag for udsendte soldater. Vi sætter flaget kl.0800 til "Der er ingen ting der maner" efter er foreningen vært ved kaffe og brød. Ledsagere velkomne. (Uniform) 12 1400 Øvedag for koret. 18 Stuen lukket. Distriktsmøde. Uge 38 Der arbejdes på et kursus i hjertestarter 26 1400 Øvedag for koret Oktober 03 1000 Pudsedag mød op og få messingen til at skinne. Willy sørger for det kulinariske. 13 1800 Foredrag feltpræst i Afghanistan. (uniform) menuen følger. 24 1400 Øvedag for koret. 25 Stuen lukket. November 06 Stuen lukket Distriktsskydning 07 1400 Øvedag koret 21 1400 Øvedag koret December 05 1400 Øvedag koret 10 1230 Julefrokost 125 kr. 18 1400 Juletræ for medlemmernes børn, børnebørn og oldebørn 50 kr. 19 1400 Øvedag koret 20 1900 Vi synger julen ind og slutter med gløgg og æbleskiver á 25 kr. Obs! Tilmeldingslisterne vil være fremlagt i stuen 1. måned før det pågældende arrangement.

3


B e s æ t n i n g Formand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk Næstformand Jørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996 mail: jchenrichsen@mail.dk Kasserer Finn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136 mail: fmoltke@mail.dk Sekretær Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com Best.medlem Bjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 2442 2480 mail: bjoerna@mail.dk Suppleanter Henning Carlsen, Mosevej 2 B

Nyborg, Tlf.: 5046 4135 mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26

Nyborg, Tlf.: 65315550 mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31

Nyborg, Tlf.: 65314009 mail: ebberas@turbopost.dk

Stuen Banjermester Knud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7

Nyborg, Tlf.: 6531 2945

Kvartermester Willy K. Jensen, Sprotoften 60, 1.

Nyborg, Tlf.: 2695 8876 mail: w.k.j@sprotoften.dk Bladredaktion

Ansvarshavende redaktør Børge Ferning, Lærkeparken 19

Redaktør og Web-design Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1.

Marinestuen Vesterhavnen 70 A Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

4

Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk

Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com

Nyborg, Tlf.: 6530 1576


5


6


Udover de 60 roere bestod mandskabet af en chef, to kanonkommandører og en rorsmand, i alt en besætning på 64. De to kanonmandskaber sad ved de årer, der var nærmest kanonerne. Under kamp var der derfor årer, som ikke var bemandede. Tildelingen af håndvåben vekslede. Fra oktober 1809 skulle der »så vidt muligt« være 20 geværer med bajonetter, 30 pistoler, 10 entrebiler og 15-20 halvpiker pr. båd, samt et sidevåben (huggert/sabel/pallask) pr. mand. Der var tale om en forholdsvis stor normering, hvilket skyldtes, at kanonbådene oftere skulle afslutte kampen med entring end et stort orlogsfartøj, hvor kanonerne afgjorde udfaldet. Saltvand og søluft var hårde ved våbnene, og man havde store problemer med vedligeholdelsen. Tjenesten om bord var barsk; mandskab og materiel kunne kun nødtørftigt beskyttes mod vejrliget, ligesom det var begrænset, hvad der kunne medføres af forsyninger. Morterchaluppen havde samme størrelse som kanonchaluppen, men var kun udstyret med 24 årer, da morteren optog plads midt i båden. Der byggedes også kanonjoller og lettere fartøjer af forskellige typer, bl.a. kanonbarkasser med 14 eller 16 årer, armeret med en 4-punds kanon og to 4punds svingehaubitser. Barkasserne var især velegnede til rekognoscering. To kanonbåde udgjorde en peleton. En søofficer var chef for peletonen og det ene fartøj, det andet førtes sædvanligvis af en månedsløjtnant, som normalt var en kaptajn eller styrmand fra handelsflåden, der gjorde midlertidig tjeneste i orlogsflåden – forløberen for vore dages reserveofficerer. Det kunne

også være en erfaren kadet. To peletoner udgjorde en division, to divisioner en bataljon og to eller flere bataljoner en eskadre. Betegnelsen flotille brugtes om det samlede antal fartøjer tilhørende samme station. Kanonchaluppen kunne kun kæmpe i svag vind eller allerhelst i vindstille. Et fartøj måtte ikke kæmpe alene, der skulle være mindst to sammen. Taktikken bestod i at lægge sig ved fjendens stævn eller agterstavn, så man ikke kunne beskydes af hans bredside; selv skød man så ødelæggende langskibsskud. Man var nødt til at kæmpe på relativ stor afstand, 500 – 700 m, for ikke at blive ramt af kardæsk- eller håndvåbenild. Når fjenden så ud til at være nedkæmpet, nærmede man sig og kunne eventuelt afslutte kampen med entring. Handelsskibe tvang man til overgivelse med skydning eller entring. Logistiske problemer var nemme at løse. I de fleste havnebyer fandtes faciliteter til reparation af de små både, mad og vand kunne man hente ethvert sted på kysten, erstatningsmandskab til betjening af årerne kunne hverves blandt fiskere og sømænd og ammunition skaffes i nogle af de 214 skanser, der nåede at blive opkastet langs de danske kyster – de otte af dem ved Nyborg. Bådene blev vinteroplagt i skure eller under åben himmel, sædvanligvis på kanonbådsstationerne. Kanonbådsstation i Nyborg Højeste prioritet efter nederlaget til England har søforsvaret af hovedstaden. Da det er nogenlunde på plads, bliver Nyborg det første sted i provinsen, hvor der stationeres kanonbåde.

7


Schønheyder får kommandoen over stationen. Skibsmateriellet begrænser sig i første omgang til kongebåden SØEORMEN, samt en nyindkøbt smakke, der er ombygget til kanonbåd – kaldet den »de Coninske kanonbåd« efter donoren, etatsråd og storkøbmand Frederic de Coninck; chefen på denne er donorens søn, sekondløjtnant Louis de Coninck. Her og nu er det også nok. Den engelske flåde har forladt danske farvande allerede midt i november, og først 9. december 1807 er de to skibe på plads ved Slipshavn. I de kommende år bliver Nyborg (med Slipshavn) den største kanonbådsstation i Danmark uden for Køben-havn. Herfra kan man overvåge Storebælt, genere engelske konvojer under gennemsejling, opretholde forbindelsen mellem landsdelene – og så skal der trods krigen stadig opkræves den såkaldte strømtold ved gennemsejling af bæltet. I fredstid lå der et vagtskib ved Slipshavn for at fange de syndere, som prøvede på at unddrage sig tolden; nu bliver dets opgaver overtaget af kanonbådene. Udviklingen i antallet af orlogsfartøjer ved stationen i Nyborg er som følger: 1807: Kongebåden SØEORMEN, den de Coninske kanonbåd. 1808: Briggen FAMA, kongebåden SØEORMEN, den de Coninske kanonbåd, 11 kanonchalupper og 4 morterchalupper. En del af året ligger de fire morterchalupper og fire af kanonchalupperne ved Svendborg og Fåborg. SØEORMEN og FAMA mistes i kamp. En erobret engelsk kanonbåd tilgår. 1809: 16 kanonchalupper og 4 morterchalupper. Fire af kanonchalupperne er udstationeret i Svendborg og Fåborg.

8

Tre brigger, SAMSØ, ALSEN og TURBULENT. En kanonbarkasse. 1810: 12 kanonchalupper og 4 morterchalupper. 1811: 16 kanonchalupper og 4 morterchalupper fordelt på Nyborg og Lohals. 1812: 10 kanonchalupper og 4 morterchalupper. Kun fire kanonchalupper aktiveres, de øvrige fartøjer oplægges. 1813: 16 kanonchalupper. 8 af dem udstationeres et par måneder til Holsten. Mange er her kun for at være lagt op – det samme gælder briggen BORNHOLM. 1814: Otte både forlægges til Lillebælt. Stationen nedlægges. Desuden råder stationen de fleste år over et antal mindre rofartøjer og sejljoller, samt diverse hjælpefartøjer. Mandskabsmæssigt er der i de største år tale om mere end 1100 mand. Mandskab og materiel kræver meget plads. Bl.a. opbevares en del af materiellet i Vor Frue Kirke. I 1811 påtaler den visiterende biskop den uro, det medfører, at man bringer materiel ud og ind under selve gudstjenesten. Også kirkens tårn bliver brugt: herfra holder man øje med englænderne i Storebælt. Kanonbådsstationen 1808 Året starter koldt med is i bæltet og på Nyborg Fjord, så SØEORMEN sendes i vinterhavn ved Flensborg under kommando af Schønheyder. I januar kommer en forordning om, at roflotillerne skal underlægges den lokale øverstkommanderende hærofficer – på Fyn generalløjtnant von Rantzau. Denne ordning viser sig at være yderst upraktisk, da roflotiller fra forskellige områder tit kæmper sammen – hvem har så i sidste ende kom-


9


10


SÅ MANGLER DER IKKE NOGET Bøjdenvej 3 - 5, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 66 00 Åbningstider: Mandag - fredag: 9 - 19. Lørdag: 8 - 16 11


12


P E R S O N A L I A Dato

Skibsnr.

Navn

År

F ø d s e l s d a g e 31. aug

224

Jørn Nørgaard Nielsen

60

25. sep

398

Leif Ruelykke Christensen

75

10. okt

421

Frits Bach Nielsen

80

19. okt

446

Arno Christensen

75

21. okt

101

Vagn Petersen

70

01. nov

373

Jens Anton Stilbjerg Andersen

75

NYE MEDLEMMER 473

Funder Nielsen

475

Svend Aage Lind

476

Ole Hansen

477

Jens Erik Nørskov Olsen

478

Bo Greger Jørgensen

479

Poul Nissen

480

Jan Brodersen I hilses velkommen om bord

F o r e n i n g s j u b i l æ u m i 2 0 11 38 40 431

Karsten K. Jensen Flemmert Demant Danielsen Børge Emil Hansen

25 25 25

13


Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejen forbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet.

Marinejubilarer i 2011 Årgang 66117 76655 79799 65293 65582 68064 72995 78229 78439 78600 61494 37987 66652 67773 79265 14

Hovednr. Navn Jørn Langholm John Slangerup Frank Skotland Pedersen Knud Egeløkke Langkilde Bjarne Harholm Carl-Johan Iversen Ole Jørgen Bay-Schmith Finn Wagner Ebbe Køller Tønnesen Kurt Jacobsen Bent Larsen Aksel Møller Ebbe Rosenbæk Preben Madsen Arne Lindeskov Pedersen

40 40 40 50 50 50 50 50 50 50 50 60 60 60 60

År 1971 1971 1971 1961 1961 1961 1961 1961 1961 1961 1961 1951 1951 1951 1951


15


mandoen? 7. februar meldes om engelske skibe ved Skagen, og samme dag erklæres Storebælt isfrit. Det sømilitært mest begivenhedsrige år i Nyborgs historie er oprundet! Danmark er nu allieret med Napoleons Frankrig, og herfra sendes over 30.000 franske og spanske soldater op for at angribe Sverige, som Danmark af traktatmæssige årsager har erklæret krig. Disse tropper må nødvendigvis over Storebælt, inden den engelske flåde er på plads. Udskibningen skal foregå på tre transportflåder samlet ved Svendborg, Kerteminde og Slipshavn. Schønheyder befales tilbage på sin gamle post som chef for søtransportvæsenet i Svendborg, da der i forvejen er en særskilt søtransportchef i Nyborg. SØEORMEN sejler under kommando af næstkommanderende til Slipshavn, hvor den sammen med den de Coninske kanonbåd skal beskytte transportflåden. Kong Vinter griber ind: sidst i februar fryser Storebælt atter til, Schønheyder får i stedet kommandoen over transporterne over Lillebælt, som imidlertid også spærres af is. Midt i marts er Storebælt igen isfrit – men 16. marts ankrer en engelsk fregat op ved Sprogø; de fransk/spanske styrker er fanget på den forkerte side af Storebælt, og med undtagelse af 3500 spanioler kommer de aldrig længere, da det danske linjeskib, som skal jage fregatten bort, besejres i søkampen ved Sjællands Odde, hvor bl.a. Willemoes falder. Fra Kiel ankommer 15. marts briggen FAMA (18 kanoner – 54 mand) under kommando af premierløjtnant O. F. Rasch til forstærkning af bevogtningen

16

af transportskibene ved Slipshavn. Derfra ankommer også et antal nybyggede kanonbåde og fire morterchalupper. Senere på året overtager Schønheyder atter kommandoen over stationen, og sekondløjtnant T. E. Rosenørn bliver ny chef på SØEORMEN. De fire morterchalupper og fire af kanonchalupperne udstationeres til Svendborg og Fåborg. Kanonbådspeletonen ved Fåborg udmærker sig i en kamp ved Bjørnø, hvor den får lokket to engelske brigger ind på grundt vand. Efter fem timers fægtning, hvor hver kanonbåd kæmper mod en brig, må den danske styrke opgive videre kamp, da næsten al ammunitionen er bortskudt, og der ikke er folk nok til at gennemføre en entring. 28. juni udnævnes Schønheyder 33 år gammel til kaptajnløjtnant. Samtidig beordres flotillen i Nakskov – otte kanonbåde under premierløjtnant C. Wulff – til at underlægge sig hans kommando. 25. juli angriber Schønheyder fra skjul bag Agersø en svensk konvoj, der sejler nordpå under beskyttelse af en fregat og en brig. De to orlogsskibe sejler forrest, og da de er passeret, bryder kanonbådene frem, og det lykkes dem at komme ind midt i konvojen og udskære fire skibe herfra. Den svenske brig vender og angriber, men afstanden er for stor. Nogle engelske orlogsskibe, der ligger fast stationeret ved Sprogø, sender armerede barkasser til hjælp, men da de danske kanonbåde gør front mod dem, trækker de sig hastigt tilbage. 1. august har Schønheyder kommandoen over tyve kanonbåde fra Nyborg, Korsør og Skelskør, der skal angribe en


engelsk orlogsbrig, som ligger ved Knudshoved og er til fare for forbindelsen over bæltet. 2. august ankrer den ved Agersø. Da vinden hen ad aften løjer af, beslutter Schønheyder sig for at angribe. Efter tre kvarters kamp overgiver briggen sig. Den har da to døde og seks sårede og er stærkt medtaget på såvel skrog som rigning. Der er tale om TIGRESS (14 kanoner – 45 mand), der bugseres til Nakskov af kanonbådene. Deres besætninger lider ingen skader bortset fra ømme rygge og vabler i hænderne. De har da roet og kæmpet uafbrudt i 16 timer! Admiralitetet udtaler sin tak til Schønheyder. Briggen istandsættes og anvendes et par år som kadetskib. 1815 sælges den på auktion. Efter denne kamp lægger Schønheyder sig ved Albuen på Lolland med sine kanonbåde. Han og hans flotille er derfor ikke i Nyborg den skæbnesvangre 9. august, hvor det eneste egentlige søslag, der i historisk tid har stået på Nyborg Fjord, udkæmpes. De tidligere omtalte transportskibe – 57 i alt – ligger nu inde i fjorden under bevogtning af FAMA og SØEORMEN. De spanske tropper har gjort oprør og er gået over på engelsk side. De har besat Nyborg fæstning med tilhørende kystbatterier og forlanger under engelsk trussel om at bombardere Nyborg transportskibene udleveret, så de kan komme væk fra Fyn. Nyborgs kommandant, oberst Gyldencrone, befaler Rasch at udlevere transportflåden; men Rasch henholder sig til en ordre fra Schønheyder, der er hans nærmeste foresatte, om ikke at lade noget transportskib forlade havnen. Rasch og Rosenørn lægger sig med

bredsiden til foran transportskibene og nægter at udlevere dem. Englænderne angriber med en brig, to bombeskibe, tre kanonbåde og to armerede fartøjer, alt imens spaniolerne beskyder de to danske skibe fra fæstningens volde, to af kystbatterierne og et bevægeligt feltbatteri. Efter en halv times ulige kamp overgiver Rasch sig, lidt senere må Rosenørn følge trop. Dan-skene mister såvel de to orlogsskibe som transportflåden, der dog senere leveres tilbage; fire mand er døde, 16 sårede og 78 taget til fange. Englænderne har en dræbt og to sårede. 1808. Gyldencrone indgiver en klage over Rasch til von Rantzau, som sender den videre til kongen; men klagen afvises, og såvel Rasch som Rosenørn gøres året efter til Riddere af Dannebrog. Spaniolerne sejles i første omgang til Langeland. Man forbereder et storstilet angreb på dem med franske tropper. I Svendborg samles 140 transportskibe eskorteret af 13 kanon- og 4 morterchalupper. Det hele fuser dog ud og ender med et halvhjertet og helt unødvendigt bombardement af det spanske bivuakområde foretaget af to kanon- og to morterchalupper. Tre spanioler dræbes, og en del huse ødelægges. Da man frygter, de spanske tropper vil angribe Lolland, beordres Schøn-heyder til Nakskov Fjord med en del af sin styrke. 25. august kan han indberette, at spaniolerne har forladt Langeland om bord på transportflåden og engelske orlogsfartøjer – bl.a. FAMA (der forliser i snestorm ved Bornholm i december 1808) og SØEORMEN (som under det angliserede navn SALORMAN lider samme skæbne nær Ystad året efter).

17


Herefter vender han tilbage til Nyborg, hvor hans kanonbåde medvirker ved transporten af de 3500 spanioler, der står på Sjælland og nu er krigsfanger, som skal overgives til de franske styrker i Holsten. 3. september har Schønheyder kommandoen over 21 kanonbåde fra Nyborg, Korsør og Nakskov. De angriber de to engelske orlogsbrigger KITE (16 kanoner) og MINX (13 kanoner) og nogle kanonbåde, der ligger til ankers ved Sprogø med opbragte priser. Det linjeskib, som normalt ligger her, er gået til Romsø efter friskt vand. Kl. 10 om aftenen er de engelske skibe omringet, og de udsættes for en ødelæggende kanonild. MINX kapper ankertovet og flygter, mens KITE beskydes på klos hold med både kugler og skrå. Hvert skud træffer, og kun en pludseligt opstået vind redder englænderne, der undslipper efter halvanden times forfølgelse. Briggen er dog så hårdt medtaget, at den må søge til Göteborg, hvor den repareres. Besætningens tab er to dræbte og tretten sårede, hvoraf en del senere dør af deres sår. Danskerne befrier priserne og erobrer en kanonbåd (2 kanoner), som Schønheyder efter reparation i Svendborg indlemmer i sin styrke. Den får fra 1809 station ved Fladstrand (Frederikshavn) under navnet PRISE NR. 1. Englænderne generobrer den i 1811. KITEs chef indsender en meget malende rapport om kampen. Ifølge denne skulle briggen have sænket en kanonbåd med 70 mand om bord. I virkeligheden er de danske tab to døde og to sårede. Af samme rapport fremgår det også, at briggen har mistet en tredjedel af mandskabet og er skudt

18

fuldstændigt til vrag. For danskerne er det en tak for sidst: KITE er den engelske brig, der var med til at tvinge Rasch og Rosenørn til overgivelse på Nyborg Fjord nogle uger tidligere! I november oplægges de fire morterchalupper, og officererne herfra overflyttes til transportskibe, som skal gå til Norge med hårdt tiltrængte forsyninger. Årets sidste træfning i danske farvande finder sted 11. november, da Schønheyder angriber et linjeskib og nogle kanonbåde, der ligger til ankers nord for Sprogø. Englænderne anvender en nyslags granater, som sprænger i luften over danskerne og sender skrå ned over dem. Der er dog ingen tab, og kuling tvinger ham til at returnere til Nyborg. 27. december lægges alle danske kanonbåde op – bortset fra to af Schønheyders divisioner. Storebælt er isfrit, der er stadig engelske skibe i bæltet, og forbindelsen mellem landsdelene skal opretholdes. Det er nu så koldt, at Schønheyder rekvirerer 660 køjetæpper og anmoder om et varmt sted til folkene, når de er i land! Kanonbådsstationen 1809 Vinteren er begyndt tidligt, og den bliver en af de strengeste, man længe har oplevet. Allerede først i januar er Storebælt frosset til og al skibstrafik umuliggjort. 28. januar belønnes Schønheyders hidtidige indsats med et ridderkors. På Fyn afskediges von Rantzau som øverstkommanderende og erstattes af Prins Christian af Hessen. 3. marts afgår orlogsbriggerne SAMSØ, ALSEN og den erobrede engelske TURBULENT fra København for at tage station ved


S e w w w. o l t . d k m e d 1 0 . 0 0 0 n u m r e m e d p r i s e r !

Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 * 5000 Odense C * Tlf. 66182793 * Mobil 20451360

e-mail: info@olt.dk * www.olt.dk

130 tm)

19


LillenĂŚs 30 * 7000 Fredericia 20


Jørgen Thomsen Nyborg Aps

Nu også farvekopiering!

www.fkfo.dk

City Cykler Østfyn forhandler af

RALEIGH - N I S H I K I - ESBEN Kom og prøv RALEIGH EL-Cykel

Bottechia Racing Team Cykler Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORG Erik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

LYKKES FODKLINIK Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjem Tidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41 Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-580 0 Nyborg www.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotmail.com

21


Desværre har prisudviklingen gjort det nødvendigt at hæve prisen på lørdags-frokosten fra kr. 60- til kr. 70Der har desværre været lørdage, hvor nogle ikke har kunnet få frokost, fordi der ikke var mere mad ved deres ankomst.

Det anbefales derfor at melde sig til frokosten i god tid, så kabys personalet kan beregne mængden af mad.

22


P r a k t i s k e

o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet: Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster i Marineforeningen. Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes. Påklædning: I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaber fællesskab. Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer, grå benklæder, skjorte og slips. Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips. Kontingentbetaling: Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødet vedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af de fælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet. Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævningen fra kassereren. "Under Dannebrog": Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad. Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøjagtig og fuldstændig postadresse. Adresseændring: Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der så informerer Avispostkontoret. Andet: Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse. Kontaktadresse: Formand Børge Ferning Lærkeparken 19 5800 Nyborg Tlf.: 6531 6395

23


OPTAGELSESBLANKET Udfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- eller blokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Nyborg Marineforeningens afdeling for: Ifølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingent for det første år. Fulde navn Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf. Post Nr.:

Fødselsdag og År

By E-mail adresse:

Telefon:

Gjort tjeneste ved Søværnet: Indkaldelsesår:

Tjenestested: Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet:

Handelsflåden:

Erhvervsfisker:

Forsvaret:

Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening? Til år:

Fra år:

Afdeling:

Står du i restance?:

Proponent: Navn:

Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder de i vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato

Afdelingsformand

Ansøger

Dato

Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med Hovednummer:

Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den:

Tilmeldt Avispostkontoret den: Med venlig hilsen Landskontoret

24


◊ Bonde glas ◊ Reparationsarbejde alm. Ruder ◊ Termoruder ◊ Kran- og traktorruder ◊ Glas til både ◊ Drivhusglas ◊ Forsikringsarbejde udføres ◊ Blyruder ◊ Spejle ◊ Renovering af døre og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02 Mob.: 40 35 66 02 Fax: 65 31 39 02 Værksted: Nymarksvej 89 25


26


Nyborg Marineforenings Skyttelav Bestyrelse: Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg. Tlf. 24422480, e-mail: bjoerna@mail.dk Kasserer: Henning Carlsen, Mosevej 2B Tlf. 50464135, e-mail: hc2575@yahoo.dk Sekretær: Henny Alvarez, Vægtergade 4, 5800 Nyborg Tlf.: 65310963 - 25327764 Fritz Blidegn, Fjordvej 32, 5800 Nyborg. Tlf.: 65315421. Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg. Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk Revisor: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg. Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk OPRÅB! Til Marineforeningens medlemmer.

os med skydning og kammeratligt samvær ( en øl eller to).

Haves:

15 meter sæsonen starter igen onsdag d.28/9 Kl. 1830.

Fantastiske skydebaner. Fantastiske skyttekammerater. Sjove – billige sammenkomster.

M.V.H. Nyborg MarineforeningsSkyttelav

Søges: Legekammerater i moden alder. Vi mødes onsdag 1830-2100 og søndag 1000-1200, hvor vi hygger 27


Nyborg. De udgør en særskilt brigflotille under kommando af kaptajnløjtnant Johannes Krieger og er således ikke underlagt Schønheyder. Roflotillen har dog førsteprioritet: da den mangler mandskab til morterchalupperne, tages det fra briggerne. Vi skal helt frem til 1. april, før stationen kan melde klar med fjorten kanonchalupper og fire morterchalupper; af førstnævnte udstationeres en peleton i Svendborg og en i Fåborg. 9. april lægges divisionen fra Lohals midlertidigt ved Nyborg, da husene der til underbringelse af besætningerne ikke er færdige. Der tilgår yderligere to nybyggede kanon-chalupper fra Kiel. I maj iværksætter Schønheyder sammen med nakskovflotillen og tre delinger af Fynske Ridende Jægerkorps et storstilet angreb på englænderne ved Romsø, hvor en engelsk konvoj ligger for vindstille. Den er beskyttet af ikke mindre end fem linjeskibe, to fregatter, tre brigger, en kutter og fire kanonbåde. Man ved, at englænderne flere gange er gået i land på Romsø for at tørre tøj og skaffe brænde og friskt vand. Om aftenen d. 18. maj landsætter Schønheyder 78 jægere og to søofficerer med 100 matroser fra kanonbådene på øen. Selv lægger han sig med resten af de to flotiller i skjul bag Stavreshoved. Øen bliver afsøgt; da der ikke findes fjendtlige styrker, går detachementet i skjul bag træer og buske. Næste morgen kl. 7 lægger fire engelske robåde til ved strandbredden. Nogle få englændere forbliver ved landingsstedet, mens resten ubekymrede går ind på øen. Danskerne iler ned til

28

bådene, der trods kraftig beskydning når at stikke til søs. En officer, to underofficerer og 91 mand, samt syv fruentimmere lades i stikken og tages til fange. Et aftalt signal sættes for at tilkalde kanonbådene. Inden disse når frem, angriber englænderne under heftig ild Romsø med ti armerede barkasser, der bestryger stranden med kardæsker og sårer en jæger. Men de fynske jægere modtager dem med en så præcis og levende geværild, at de bliver tvunget til at vende om. Under flugten bliver barkasserne angrebet af Schønheyders kanonbåde, der splitter dem fuldstændigt, og de lider store tab. Det ene linjeskib åbner en voldsom ild mod øen, men ingen bliver ramt. 23. maj er roflotillerne tilbage ved Nyborg. De sejler straks videre, da briggen ALSEN er gået på grund mellem Vresen og Fyn. En engelsk fregat, MELPOMENE (44 kanoner), og to linjeskibe har jaget briggen ind på lavt vand, og de ligger nu øst for Vresen for at tage den. De fjerner sig, da Schønheyders kanonbåde viser sig. Roflotillerne sejler videre til Lohals for at være klare til angreb på førnævnte konvoj. Allerede dagen efter er der gevinst. Om aftenen ankrer konvojen op mellem Sprogø og Langeland. Klokken halvtolv angriber kanonbådene den intetanende MELPOMENE, der er sejlet væk fra linjeskibene og ligger for vindstille. En dansk kanonbåd rammes. Synkefærdig kæmper den videre, men må til sidst hjælpes ind til land. Efter en times fægtning opstår en sydlig brise, som fører fregatten i sikkerhed under linjeskibenes kanoner, og Schønheyder beslutter at opgive videre


kamp for ikke at lide yderligere tab. Fregatten har fem døde og 29 sårede og er så medtaget på både skrog og rigning, at den ved hjemkomsten til England et par måneder senere kasseres som fregat og omklassificeres til troppetransportskib. 30. maj står konvojen for en frisk nordlig brise gennem bæltet, og kanonbådene returnerer til deres stationer. For indsatsen på Romsø og kampen mod MELPOMENE tilkendegiver kongen skriftligt sin tilfredshed med Schønheyder. Selv om man slås indbyrdes, kan man også forhandle. Den engelske chef for styrken i Storebælt foreslår Schønheyder en byttehandel: hvis den må gå ind til Nyborg og købe proviant til markedspris, vil han lade danske småskibe på bæltet være i fred; Schønheyder takker pænt nej! I løbet af året bliver de engelske konvojer så stærkt beskyttede, at det ikke længere er muligt at angribe dem. Årets sidste konvoj gennem Storebælt består af 100 handelsskibe bevogtet af fire linjeskibe, to fregatter og en brig; hertil kommer de orlogsskibe, der i forvejen er stationeret ved Sprogø. I september oplægges briggen TURBULENT i Nyborg havn som logiskib for en kanonbådsbesætning. Sidst på året lægges morterchalupperne op, kanonbådene forbliver armerede. Kanonbådsstationen 1810 Vinteren bliver lang, men ikke særlig streng. Dog fryser fjorden til, men Slipshavn er isfri. Her stationeres tolv kanonbåde og fire morterchalupper. Schønheyder får endnu et år som chef. Peletonen i Svendborg og divisionen i Lohals underlægges også ham.

SAMSØ og ALSEN afgår til Norge. Det resterende mandskab indkaldes 17. marts, og alt er klar 31. marts. De engelske konvojer er stærkere beskyttet end nogensinde før; yderligere ligger der ved Sprogø til stadighed to linjeskibe for at passe på flotillerne i Korsør og Nyborg. Al konvojering foregår nu gennem Storebælt for at undgå passage af det snævre Øresund. Flotillerne i bæltet er ude, hver gang en konvoj passerer, men uden resultat. En gang imellem lykkes det at standse et enkelt skib, der forsøger at unddrage sig betalingen af strømtolden. Ked af lediggang samler Schønheyder ubemærket storebæltsflotillerne ved Nakskov i håb om, at fjenden er mere uforsigtig så langt sydpå. 18. juni er de på plads, men der bliver ikke noget at foretage sig, så 1. juli er de tilbage ved stationerne. Admiralitetet roser Schønheyder for hans foretagsomhed, men samtidig får han en indirekte reprimande: under kanonbådenes fravær lykkedes det fjenden at tage flere skibe ved Korsør, så fremover skal dervære mindst en division tilbage ved hver station. De store konvojer fortsætter gennem Storebælt. 23. juli passerer 23 orlogsskibe med 280 handelsskibe og 27. juli 11 orlogsskibe med 186 handelsskibe. Når de ankrer for natten, omgives de af stærke patruljer, der hindrer udskæring af priser. Schønheyders kanonbåde er på rov hver gang, men først 3. september er der fangst. Flotillerne fra Nyborg, Korsør og Nakskov er samlet ved Slipshavn, og vinden løjer af, netop som en nordgående konvoj på omtrent 160 skibe er ud for dem. Forrest sejler et linjeskib og en fregat, agterude yder-

29


ligere to linjeskibe. Da der er langt mellem disse to grupper, angriber kanonbådene, og det lykkes dem at tvinge fire skibe til overgivelse ved at skyde på dem. De engelske orlogsskibe skyder længe og heftigt igen, men der er for langt, og ilden har ingen virkning. Kanonbådene kan dog ikke komme tilbage til Slipshavn, men splittes og søger med priserne til Korsør og Musholm. Derved har Schønheyder brudt bestemmelsen om, at der altid skal være mindst en division ved Nyborg, hvilket han undskylder meget i sin rapport til admiralitetet. I efteråret udstyres nogle af storebæltsflotillerne med barkasser fra Holmen. De kan ro hurtigere end de tunge kanonbåde og bruges mestendels til rekognoscering. Endvidere får flotillerne tilladelse til selv at anskaffe sig de fornødne sejlbåde, så man kan udnytte vinden. Herefter slipper næsten ingen konvoj gennem bæltet uden tab. Hvor effektive disse små både er, ser man tydeligt i de mørke oktobernætter. Den 15. oktober ankrer en rekordstor konvoj ved Romsø – omkring 600 skibe! Første angreb udfører tre sejlbåde fra Nakskovflotillen 18. oktober om aftenen; de opbringer fire skibe. Næste nat er det nyborgflotillens tur. Konvojen ligger nu for anker mellem Agersø og Langeland, og to sejlbåde indbringer hver sin galease. To nætter senere gentages succesen med samme resultat. 6. november udskæres en brig af en konvoj mellem Lolland og Langeland. 8. november bliver barkasserne i Storebælt hjemkaldt til Holmen, 28. december oplægges alt andet skibsmateriel på stationerne, og det mandskab, der kan undværes, får orlov frem til 1.

30

marts. Kanonbådsstationen 1811 – 14 For første gang siden oprettelsen skulle Schønheyder i 1811 ikke være chef for kanonbådsstationen. Det ærgrede ham utvivlsomt af især én grund: han ville fremover gå glip af gode prisepenge (betaling for opbragte fjendtlige skibe og deres laster). Som chef for roflotillen havde han fået 10 % af de prisepenge, der tilfaldt flotillens fartøjer, og var han selv skibschef, fik han sammen med de andre chefer sin andel af yderligere 10 %. Han modtog ved to senere priseretsdomme forskud på 15.000 og 16.000 rigsdaler. Der var da også eksempler på, at tjenstgørende officerer ved roflotillerne protesterede voldsomt, hvis de blev beordret i land som fx lærere ved Søkadetakademiet. Emnet for denne artikel er Schønheyder, men lad os for lokalhistoriens fuldstændigheds skyld gøre kanonbådsstationen færdig: I stedet for Schønheyder blev kaptajnløjtnant P. F. Wulff chef for 16 kanonog 4 morterchalupper ved Nyborg og Lohals. Som understregning af Schønheyders indsats som koordinator i Storebælt kan nævnes, at der nu blev udnævnt en særskilt chef for alle flotiller i bæltet: den tidligere nævnte brigflotillechef, nu kaptajn Johannes Krieger, som således atter fik station i Nyborg. Årets første konvoj bestående af 18 orlogsskibe og 180 handelsskibe stod ned gennem Storebælt 20. maj. 22 kanonbåde angreb den, men det lykkedes kun at udskære en enkelt galease ladet med kul. 30. august gik det nær galt. Efter et mislykket angreb på en konvoj blev


kanonbådene fra Nakskov og Nyborg/Lohals ud for Langeland angrebet af tre linjeskibe og en brig. Seks af bådene led store skader efter at være blevet beskudt i halvanden time. Ved et under var der kun en dræbt og fire sårede, takket være »… samtlige Officerer og Mandskab, deres Mod, Standhaftighed og Anstrængelse…«, som det hedder i Kriegers indberetning om kampen. Krieger havde dog én ubetinget succes: han blev i 1811 fuglekonge i Nyborg Fugleskydningsselskab af 1801! I 1812 blev kaptajn C. P. Flensborg chef for stationen i Nyborg og en lille styrke ved Langelands batteri. Ved Nyborg stationeredes ti kanonchalupper og fire morterchalupper. Kun de fire af kanonchalupperne blev aktiveret. Overkommandoen over alle flotiller i Øresund og Storebælt overgik til kontreadmiral J. C. Krieger. Hvor hårdt, saltvandet var ved flotillens håndskydevåben, fremgår af en indberetning fra maj 1812: »Der er ved Nyborg Station 110 Geværer og 97 Pistoler, der er ubrugelige, disse skal ombyttes« – hvilket de blev. Dette år lykkedes det ikke for kanonbådene at udskære priser, men i ly af mørke og usigtbart vejr havde bæltflotillernes mindre robåde og uautoriserede sejlfartøjer adskillige succeser. Andre forsøg mislykkedes og kostede bl.a. to månedsløjtnanter livet. I 1813 var såvel tildelingen af skibsmateriel som chefen den samme som året før. Endvidere tilgik kanonbåde fra andre stationer og briggen BORNHOLM til oplægning. I sidste halvdel af året blev Danmark angrebet sydfra af fjendtlige hærstyr-

ker, så kanonbåde fra bl.a. Nyborg flyttedes i august til Neustadt i Holsten, hvor de lå til midt i oktober for at beskytte den holstenske østkyst. Kaptajn Flensborg blev chef for samtlige de der stationerede kanonbåde. I 1814 var nederlaget en kendsgerning. Man frygtede nu angreb på de danske øer, så i januar forsøgte man at samle kanonbåde i Lillebælt til forsvar af Fyn. Otte både fra Nyborg nåede frem, men så frøs bæltet til. 19. januar 1814 kom en kongelig kundgørelse om, at der var sluttet fred med alle fjendtlige magter, og at alt skulle sættes på fredsfod. Som følge heraf blev kanonbådsstationen i Nyborg nedlagt. Selv om de danske kanonbåde havde vundet mange små enkeltsejre, havde de dog på intet tidspunkt hindret den engelske flåde i det baltiske område i at nå sit mål: opretholdelse af handelen i Østersøen med henblik på at omgå fastlandsspærringen!

Bestyrelsen kan meddele, at der under ferielukningen er foretaget reparation af en utæthed i taget ved pyramiden. Derudover er der som vanligt gjort rent i Stuen.

31


Lersey Allé 25, Tårup, DK-5871 Frørup Tlf. +4565371199*Fax +4565371179 http://www.taarupstrandcamping.dk e-mail: mail@taarupstrandcamping.dk Dejlig naturskøn campingplads 10 km syd for Nyborg. Mange pladser med flot udsigt over Storebælt, til Broen og Langeland. Gode bade og fiskemuligheder. 2 legepladser med bl.a. hoppepuder og mooncarbane. Beach-volley, petanque, billard og bordtennis. Dværggeder, kaniner, får og æsler. Snobrødsaftner for børnene, fællesgrill, fri bådetræk. Ny toiletbygning samt minimarked. Mulighed for leje af hytter og campingvogne.

32


JOHANNES VOSS BUTIKSTORVET FRISENGÅRDSVEJ 5800 NYBORG TLF. 65 31 01 33

33


34


John Ytting Nielsen Aldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTING Reg. Reg. Revisor Revisor Rådgivning - Bogføring Revision - Regnskaber Tlf. 65 31 77 45 Fax 65 31 66 25

www.ytting.dk

ALT INDEN FOR HVIDEVARER SHAVERE KØKKENMASKINER PERSONLIG PLEJE SOLARIER

Kom hjem med det rigtige

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23

Nymarksvej 61

Støt vore annoncører

De støtter os 35


Nr. 3 2011  

Lokalblad for Nyborg Marineforening

Advertisement