TEC H.C. Ørsted Gymnasiet

TEC H.C. Ørsted Gymnasiet

KANT ARKITEKTER

2

Nybyggeri i totalentreprise Beliggende i 2800 Kgs. Lyngby ved motorvejen Matr. Nr.: 10As/11cd Kgs. Lyngby by, Kgs. Lyngby

Indholdsfortegnelse Prolog

3

Arkitektonisk vision

4

Tegninger Situationsplan 1:1000

12

Kælderplan 1:400

14

Etageplan stue 1:400

14

Etageplan 1. sal 1:400

15

Etageplan 2. sal 1:400

15

Tagplan 1:400

15

Principsnit 1:100

16

Facadeopstalter 1:400

18

Møbleringsplaner1:600

22

Materialer Facade- og tagbeklædning

26

Fast inventar

28

Gulvbeklædninger og lofter

32

Tekniske principper/beskrivelser Bæredygtige tiltag

34

Landskabsprojekt Beskrivelse af landskabsprojekt

36

Appendiks

38

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

3

»På H.C. Ørsted Gymnasiet har vi en fælles faglig vision. Den vil vi realisere i et tæt samarbejde på tværs af en solid faglighed og stærke kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi – målrettet støttet af humaniora og samfundsvidenskab. Vi bidrager til at styrke fremtidens samfund ved at være nysgerrige, samarbejdende, selvstændige og dygtige.« - Uddrag fra H.C. Ørsted Gymnasiets faglige vision

Prolog H.C. Ørsted Gymnasiet skal flytte fra DTU og over i sin nye undervisningsbygning langs Helsingørmotorvejen ved afkørslen til Lyngby. På denne særlige grund imellem motorvejen og den kommende rækkehusbebyggelse med store grønne arealer skal TEC´s visionære tekniske gymnasium opføres. Ambitionen er ikke alene at levere det bedst mulige undervisningsbyggeri, men at nytænke den klassiske undervisningspraksis og -metode.

Den pædagogiske praksis er gået fra klasserumsbaseret frontalundervisning til zoneopdelt temaundervisning. Med udgangspunkt i TEC´s filosofi om at gøre læringen tilgængelig ved hjælp af selve bygningen gør vi op med det traditionelle undervisningsbyggeri og sætter fokus på resonansen mellem de praktiske og teoretiske undervisningslokaler og - metoder.

Med inspiration i H.C. Ørsteds egen praksis griber vi tilbage til tidligere tiders sanselighed og udforskning – og skaber fremtidens tekniske gymnasium på 8.000 kvadratmeter.

Den nye bygning bliver et eksperimentarium - en slags teknologisk og naturfaglig legeplads for undervisere og studerende. Bygningen tænkes at være selve instrumentet for læringen, hvor den med sine mange aktive flader og sin karakteristiske planløsning opstiller nye muligheder og spørgsmål til undervisningen.

Med den nye bygning følger også en kulturforandring. Denne forandringsproces vil ske i takt med, at projektet udvikles, og særligt når det tages i brug af de fremtidige brugere. Der lægges derfor stor vægt på at bygningen, læringsrummene, organisationen og læringsmetoder udvikles sideløbende. Et vellykket undervisningsprojekt skal netop skabe en bro mellem bygningen og undervisningsmetoden.

Kan man tænke, kan man også skabe. Med H.C. Ørsted Gymnasiets fire nøgleord er det vores ambition at skabe en bygning, der vækker nysgerrigheden hos den studerende, favner samarbejdet og selvstændigheden, og til sidst - og vel nok vigtigst - at bygningen bliver en aktiv medspiller i uddannelsen af dygtige unge mennesker.

KANT ARKITEKTER

4

Visualisering af H.C. Ørsted Gymnasiet set fra parkeringspladsen.

Visualisering af H.C. Ørsted Gymnasiet set fra Helsingørmotorvejen.

Arkitektonisk vision Ambitionen Med ambitionen om at skabe et signaturbyggeri, som udstråler H.C. Ørsted Gymnasiets faglige visioner, ønsker TEC en undervisningsbygning, som både markerer sig mod Helsingørmotorvejen, og som går i skalamæssig dialog med de fremtidige rækkehuse på bygningens østside.

kalde ”spolerne”. Fra rækkehusenes baghave vil bygningen derfor ikke fremstå som en solitær bygning, men som en samling og stabling af spoler som arkitektonisk fletter sig sammen til en samlet bygningskrop. Med denne kontekstuelle skalatilpasning forenes bygningen med sine omgivelser mod øst.

De to sider Med de to siders forskelligartede programmer - motorvejen og boligområdet - står projektet over for et arkitektonisk benspænd, hvor bygningen og støjværn skal sammentænkes. Det er netop dette benspænd, som har været motivationen for at skabe “ørstedet”, hvor væggen og bygningen smelter sammen i et arkitektonisk udtryk.

Wonderwall Med “Wonderwall” som arbejdstitel har ambitionen for bygningen ud mod motorvejen været at skabe et samlet arkitektonisk udtryk, som forener bygningen og støjværnet i ét hovedgreb. Det har vi gjort ved at stable spolerne på hjørnerne af hinanden, så de sammen danner en væg. Hvor vi mod øst brugte spolerne til at trappe bygningen ned, bruger vi dem mod vest til at skabe en levende væg, som med sin arbejdstitel skal få de forbipasserende bilister til at tænke og vække deres nysgerrighed for bygningen og H.C. Ørsted Gymnasiet.

Skalaen fra rækkehusene For at bringe bygningens 8.000 kvadratmeter store bygningskrop ned, så den møder rækkehusene, har vi med afsæt i skalaen fra rækkehusene arbejdet med en stabling af volumener, som trapper ned mod rækkehusene. De volumener, som er afrundede, har vi valgt at

“Wonderwall” tænkes som den videre arbejdstitel for facaden som kunstværk, hvor netop kunsten kan få os til at tænke.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

5

01 / Mellem motorvej og rækkehuse – stedets benspænd Langs Helsingørmotorvejen ved afkørsel til Lyngby ligger grunden, som i fremtiden skal danne rammen om H.C. Ørsted Gymnasiet.

Grunden kiler sig ind imellem motorvejen og et fremtidigt rækkehuskvarter. Det betyder, at bygningen både skal håndtere støjen fra motorvejen og indpasse sig skalamæssigt med rækkehusene.

02 / Nedskalering - rumstore spoler nedskalerer bygningen mod rækkehusene Bygningens arkitektoniske udtryk henter sin inspiration fra elektomagnetiske spoler. En stabling af afrundede rumstore volumener (spoler) skal formidle skalaovergangen og skaber en nedtrapning i bygningsvolumet, hvor H.C. Ørsted Gymnasiet møder rækkehusenes størrelse.

03 / Wonderwall - et kunstværk hvor væg og bygning smelter sammen “Wonderwall” er arbejdstitlen på det kunstprojekt, som skal være med til at forstærke bygningens identitet. Ved at lade støjvæggens materialitet og udtryk svinge omkring bygningen får væg og bygning et samlet arkitektonisk udtryk.

Ambitionen med kunstprojektet “Wonderwall” er at skabe en bygning, som vækker nysgerrigheden og sætter tankerne i gang hos både eleven og den forbipasserende.

04 / Læringsinstrumentet - bygningen skal være et instrument for læring Bygningens såvel udvendige som indvendige læringsmiljøer er udformet omkring spolerne, som med deres aktive flader skaber en bygning, som eleven kan indtage og bruge som en aktiv medspiller i undervisningen - bygningen skal med andre ord være et instrument for læring.

KANT ARKITEKTER

6

Visualisering - H.C. Ørsted Gymnasiet set fra østsiden, hvor ‘Ørstedet’ flyder sammen med forpladsen - en spole mellem auditoriet og forpladsen tænkes som en satellitcafé, som ved arrangementer åbnes og bliver et socialt omdrejningspunkt.

Visualisering - Aulaen og auditoriet som tilsammen danner ”Ørstedet”.

Under den store ankomsttrappe er der indarbejdet en café, hvorfra frokostservering kan ske, og hvor fredagsbaren kan løbe af stablen.

Arkitektonisk vision / Ørstedet

Aulaen og auditoriet skaber tilsammen bygningens hovedrum, hvor gymnasiets undervisere og studerende kan være samlet på samme tid. Dette sted og samlingspunkt i bygningen har vi valgt at kalde ‘Ørstedet’.

Med spørgsmålet “hvordan opleves en elektromagnetisk spole indefra?” har det været ambitionen at tage de inspirerende tanker og visioner fra dispositionsforslaget og omsætte dem til et karakterfuldt arkitektonisk aularum. Aulaen indskriver sig i bygningens største spole, som er placeret i midten af bygningen. Løftet en etage over jorden og med sine forskelligartede aluminiumslameller iscenesættes aulaens trippelthøje rum. Løftet skaber en åben stueetage, hvor aulaen og auditoriet smelter sammen til det centrale samlings- og ankomstrum.

Som bygningens omdrejningspunkt er aulaen og auditoriet H.C. Ørsted Gymnasiets store fællesrum, hvor hele gymnasiet kan være samlet på samme tid. Her mødes man på tværs af årgangene til skolens sociale arrangementer eller til den daglige frokost. Det er dette særlige sted i bygningen, vi har valgt at give navnet ”Ørstedet”.

turligt skabe et levende og aktivt undervisningmiljø, hvor man mødes på tværs af fagligheder og årgange. Men rummet skal kunne mere end det. Den arkitektoniske ambition er derfor at skabe et rum, hvor atmosfæren skifter tydelig karakter i takt med dagen og daglysets påvirkning af rummets lameloverflader. Om morgenen vil rummet være gennemlyst, midt på dagen vil rummet være lyst op af et himmellys fra de højtsiddende sidelys i aulaens tagkonstruktion, og sidst på dagen vil aftensolen atter gennemlyse aularummet.

Med ”Ørstedet” har visionen været at skabe et særegent samlingsrum, som lever hele dagen. Dagligt vil et mylder af elever i aulaen helt na-

Aulaen binder logistisk bygningens to fløje sammen og samler alle faglighederne i et rum.

Aulaens indre rum er beklædt med samme aluminiumslameller som facaden. Aluminiumslameller med forskellige anodiseringer og profiltyper giver rummet sit sammenhængende arkitektoniske udtryk og giver følelsen af at bevæge sig i spolens indvendige verden.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

7

01 / Ørstedet – bygningens centrale fællesrum Aulaen og auditoriet er skolens centrale omdrejningspunkt, og opkaldt efter H.C. Ørsted tænkes ‘Ørstedet’ som skolens hjerte. Her samles man til spisning, her underholdes man til fredagsunderholdning, her tager man sin eksamen, og her dimenterer man som student.

02 / Spolerne – faglige omdrejningspunkter Bygningens rumlige organisering er defineret af spolerne. Spolerne er udvalgte rum som faglokaler, møderum og trapper, der gøres til bygningens naturlige faglige og læringsmæssige omdrejningspunkter, og samtidigt formidler overgangen mellem inde og ude.

03 / Produktionsgulvet – den sammenbindende læringsflade Produktionsgulvet er den samlende gulvflade i poleret beton, som flyder omkring spolerne og skaber en samlet projektflad,e der etablerer en visuel og fysisk kontakt mellem fællesareal, undervisningslokaler og gymnasiets udearealer.

04 / Polerne - cirkulær infrastruktur De to interne trapper står som to poler i hver sin ende af bygningen. Trapperne bliver med sin aktive yderside en del af fællesarealernes break-out zoner og bliver omdrejningspunktet for det faglige liv i fællesarealerne. Trapperne bliver loops og fjerner dead-ends i fællesarealerne.

05 / Læringsterrasser – udvendige læringsrum Læringsterrasserne er udvidelser af bygningens indvendige læringsrum, som understøtter de konkrete faglige læringssituationer.

Foran proceskøkkenet i de udvendige spoler finder man væksthusene, og som en del af maskinparken kan man trække ud på byggepladsen og arbejde i 1:1.

06 / Arkitektonisk udtryk Bygningens arkitektoniske udtryk udspringer af bygningens indvendige koncept med spolerne. Spolerne træder ud i facaden og fletter sig sammen til en bygning. På den måde er det arkitektoniske hovedgreb entydigt i de indvendige rumligheder og i facadens udtryk.

KANT ARKITEKTER

8

Visualisering - læringsmiljø med en indvendig spole i aluminium, der med sine indbyggede møbler udgør det faglige omdrejningspunkt i fællesarealerne og i breakoutzonerne.

Arkitektonisk vision / Rumlig organisering

»H.C. Ørsted Gymnasiet er ildsjælenes førstevalg, fordi vi vil udforske, udfordre og flytte - men også undre os over - en mangfoldig verden. Vi skal tænke og have omtanke. Her er plads til begejstring, og vi forventer engagement og nysgerrighed.« – Uddrag fra H.C. Ørsted Gymnasiets faglige vision Den nye undervisningsbygning skal understøtte den høje faglige vision, som H.C. Ørsted Gymnasiet tilstræber. Her er det ikke nok at levere et gennemsnitligt standardbyggeri. Her skal det arkitektoniske greb på en og samme tid favne skolens ambitioner og turde kigge ind i fremtiden med et robust byggeri, som tager læringsrummene omkring de naturfaglige fag alvorligt. For os har det handlet om at skabe et rummeligt koncept, som sætter de forskellige fagligheder i centrum - et koncept som vi har givet navnet “spolerne”.

Spolerne Bygningens rumlige organisering er defineret af spolerne. Spolerne er udvalgte rum som faglokaler, møderum og trapper, som gøres til byg-

ningens naturlige faglige og læringsmæssige omdrejningspunkter, og samtidigt formidler overgangen mellem de indre og ydre læringsrum.

For at kunne skabe en spændende og varierende undervisning skal bygningen kunne tilbyde varierende rumligheder, hvor eleven kan gå på opdagelse og indtage rummene. Som et instrument for læring er spolerne indrettet med forskellige faste møbleringer, som tager afsæt i forskellige brugsscenarier. En analyse af tilgrundliggende dispositionsforslag viser, at der er et gennemgående træk i fordelingen og sammenstillingen af faglokaler og teorilokaler. Ønsket med denne fordeling er at skabe en synergi mellem den praktiske og teoriorienterende undervisning.

Mens de installationstunge faglokaler indskrives i spolerne, sammentænkes fællesarealerne og teorilokalerne og defineres af rummet imellem spolerne. Dette giver en åben og fleksibel planløsning, hvor teorilokalerne let kan transformeres og indgå som en del af fællesarealerne. Ambitionen med spolerne er at skabe den bedste faglige resonans mellem fag-/teorilokaler og fællesarealerne.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

9

01 / Korridoren – fra gang til fællesareal og fra rum til zoner Dispositionsforslagets planløsning byggede på et korridorprincip, hvor en gang fungerede som fællesarealet for undervisningslokalerne. Korridoren efterlader få gruppezoner og skaber en bevægelse, som ender i en dead-end. Projektet forsøger at udfordre gangmotivet og forsøger at skabe flere anvendelige break-out zoner og fjerne dead-ends i bygningen.

02 / Rumlig organisering – spolerne skaber zoner Spolernes kompositoriske placeringer skaber projektets rumlige koncept. Ved at omsætte dispositionsforslaget til et rumprogram til en plan, som tager afsæt i zoner frem for gange, skabes en robust og fleksibel plan, hvor der opstår mange forskellige zoneringer i fællesarealerne mellem spolerne.

03 / Faglige omdrejningspunkter – spolerne som aktiv medspiller Spolerne indeholder projektets faglokaler og møderum. Med deres indbyrdes placering og deres individuelle fagprogram bliver hver spole omdrejningspunktet for et fagligt fokus og den identitet, som der er i det nære fællesareal.

04 / Wonderwall – aktive vægge Spolerne tænkes som et instrument for læring, hvor deres ydersider programmeres med fast inventar, som aktiverer fællesarealerne og kvalificerer break-out zoner. Med forskellige møbleringsforslag er det muligt at skabe et differentieret fællesareal, som både understøtter det fokuserede enkeltmandsarbejde og det mere dynamiske gruppearbejde.

05 / Åben planløsning - læringsrum mellem spolerne Spolernes indbyrdes placering skaber læringsrum, som ligger mellem spolerne. En glasvæg eller glasfoldevæg skaber en åben og gennemlyst plan, hvor synlighed og afskærmning skaber den rette balance mellem fokusrum og fællesrum.

06 / Kloge kvadratmeter – udvidelser af fællesarealer Belægningen på undervisningslokalerne gør det muligt at dobbeltudnytte undervisningslokalerne og med fleksible mobile foldevægge lade dem indgå som en del af fællesarealerne. Bygningen består groft set af faglokaler som er installationstunge, og teorilokaler som kun har en let møblering. Derfor er teorilokalerne placeret mellem spolerne, så de kan let kan åbnes og derved udvide fællesarealerne.

10

KANT ARKITEKTER

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

11

KANT ARKITEKTER

12

Situationsplan

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

13

Situationsplan 1:1200

KANT ARKITEKTER

14

Kælderplan

Etageplan kælder 1:500

Etageplan – Stue

Etageplan stueetage 1:500

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

15

Etageplan – 1. sal

Etageplan 1. sal 1:500

Etageplan – 2. sal

Etageplan 2. sal 1:500

Tagplan

Tagplan 1:500

KANT ARKITEKTER

16

Principsnit

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

17

Snit A-A 1:150

KANT ARKITEKTER

18

Facadeopstalter

Facade mod syd 1:500

Støjskærm og læringslandskab

Støjskærm

Bygning Kunstprojekt - Wonderwall

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

19

Facade mod nord 1:500

Bygning

Støjskærm

Støjskærm og læringslandskab Kunstprojekt - wonderwall

Facade mod øst 1:400

Facade mod vest 1:500

20

KANT ARKITEKTER

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

21

KANT ARKITEKTER

22

Møbleringsplaner

Møbleringsplan stueetage 1:600

MØBLERING STUEN 1:600

Møbleringsplan 1. sal 1:600

BLERING 1 SAL 1:600

Møbleringsplan 2. sal 1:600

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

23

KANT ARKITEKTER

24

Møblering omkring spolerne

Kantinen (stueetagen) Omkring og under den indvendige siddetrappe er skolens kantine-café i direkte forbindelse med køkkenet.

Baren og madboden (stueetagen) Der er indarbejdet en satellitenhed med en bar/madbod, som ved arrangementer og i de varme årstider kan åbnes og skabe en aktiv kantzone på bygningen mod forpladsen.

Proceskøkken Proceskøkkenet indskriver sig i en spole, hvor produktionsgulvet løber omkring køkkenet og binder inde og ude ind.

Toiletkernen Toiletkernerne indskriver sig i spolerne og får på den måde en aktiv flade ud mod fællesarealerne

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

25

Trappekernerne Bygningens to trappekerner indskriver sig i hver deres spole og med deres centrale placering og programmerede yderside, er de centrale omdrejningspunkter i bygningens infrastruktur.

Kloge kvadratmeter Med en meget lav brutto-netto faktor i dispositionsforlaget, har der været behov for at skabe en bygning med en fleksibel og elastisk planløsning. Med foldevægge ind mod teorilokalerne, er der mulighed for at åbne op og lade fællesarealet vokse med teorilokalerne.

Printrummet Printrummet er et vandhul, hvor man mødes. Den er oplagt at omsætte til en spole.

Personale Personalearealet er også udformet omkring og inde i spolerne, mødelokaler og rum med særligt behov for fokus indskrives i spolerne.

KANT ARKITEKTER

26

Referencefotos på facader

Materialer

/ Fra støjvæg til samlet facadeudtryk Facaden er bygningens samlende arkitektoniske element. Med et specialudviklet facadesystem i lodrette aluminiumslameller får bygningen sit unikke udtryk. Lamelfacadens forskellige profiler og aluminiumsnuancer trækkes omkring hele bygningskroppen og støjvæggen, således at bygningen og støjvæggen får et homogent arkitektonisk udtryk, hvor solens vandren over facaden konstant får den til at skifte karakter.

Vestfacaden Vestfacaden mod motorvejen bearbejdes, så motorvejens hastighed indtænkes som et æstetisk element i facaden. Med varierende afstande mellem lamellerne graduerer facadens udtryk fra tætsiddende lameller i vestfacadens nordlige ende til større afstande i vestfacadens sydlige ende. Den endelige afstand mellem lamellerne og farvetonerne bestemmes på stedet ud fra en facademock-up i 1:1.

Wonderwall “Wonderwall” er arbejdstitlen på det kunstprojekt, som vi foreslår indarbejdes for at forstærke bygningen og skolens identitet som et teknisk gymnasium. Ved at lade støjvæggens materialitet og udtryk svinge omkring bygningen får væg og bygning et samlet arkitekto-

nisk udtryk. Ambitionen med kunstprojektet “Wonderwall” er at skabe en bygning, som vækker nysgerrigheden og sætter tankerne igang hos eleven og den forbipasserende. Se afsnittet H.C. Ørsted Gymnasiet - VOL 02, hvor konceptet for kunstprojektet Wonderwall er skitseret.

Detaljen Med aluminiumsprofiler udviklet til projektet vil gymnasiets facade få en særegen karakter og stå som et signaturbyggeri, der bygger videre på dispositionsforslagets ambitioner om at arbejde med H.C. Ørsteds grundstof aluminium. Lamellernes varierende dybder og former skal give bygningen sin skiftende karakter, hvor reflektionen og skyggevirkningen ændrer sig i takt med solens placering.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

27

Med direkte sollys vil bygningens facade changere på grund af lamellernes forskellige profiltyper og de forskellige nuancer i anodiseringen.

På en overskyet dag vil facaden stå i en mere neutral og ensartet grålig tone.

Upcycling Bygningens aluminiumsfacade udvikles ud fra en bæredygtig strategi, hvor lamellerne produceres af upcyclet aluminium. Facadesystemet tænkes udviklet med Purso Building System, “Green” udvikler specialfremstillede aluminiumsfacader i 100% upcyclet aluminium.

Aulaen og åbninger i facaden bidrager til, at dagslyset trækkes langt ind i bygningen og skaber velbelyste lokaler og fællesområder. I konkurrenceforslaget er der arbejdet med facadedesignet og facadens passive egenskaber for at skabe en bygning, som dels giver brugerne et godt indeklima, god dagslysadgang og udsigt.

Dagslys – integrerede designløsninger Ambitionen med facadens design er mere end bare det visuelle udtryk. Facadesystemet har indarbejdet en integreret solafskærmning, som styres af lamellernes profilering, dybde og vinkling. Derudover er bygningens mange udvendige værn indarbejdet i facadesystemet.

Dagslys spiller en stor rolle i forhold til bygningens energieffektivitet, samtidig med at brugernes komfort og velvære højnes.

Facadens lameller vil afskærme for solens varmestråling og det direkte sollys og dermed minimere blændingsgener.

Spolernes facader er en velisoleret let konstruktion med vinduesbånd.

Foran vinduerne monteres udvendige fastmonterede lameller for afskærmning. Lameller på øst/vest orienterede facader er velegnede som afskærmning for en sydvendt sollys.

KANT ARKITEKTER

28

Referencefotos

Materialer

/ Spolerne og fast inventar Spolerne Bygningens rumlige organisering og facadeudtryk er defineret og skabt af spolerne. Spolerne udgør udvalgte rum som faglokaler, møderum og trapper, som gøres til bygningens naturlige faglige og læringsmæssige omdrejningspunkter og samtidig formidler overgangen mellem de indre og ydre læringsrum. Arkitektonisk flyder bygningens indre rumligheder ud i facaden og skaber bygningens arkitektoniske udtryk.

Undervisningen på det fremtidige H.C. Ørsted Gymnasium vil udfolde sig omkring spolerne i fællesarealerne og i spolernes fagtonende læringsmiljøer.

For at kunne skabe et varieret undervisningsningsmiljø, som matcher TEC´s faglige ambitioner, er det vigtigt at udvikle et robust koncept, som i dialog med skolen og brugerne nemt kan tilpasses de forskellige faglige miljøer som gymnasiet tilbyder.

Som et instrument for læring skal bygningen kunne tilbyde varierende rumligheder, hvor eleven kan gå på opdagelse og indtage rummene.

Spolerne er indrettet med forskellige faste møbleringer, som tager afsæt i forskellige brugsscenarier.

Spolernes overflade er udført i naturanodiseret aluminium. På spolernes yderside er der blevet arbejdet med forskellige møbleringsforslag i brandhæmmende krydsfiner, som med sin varme gyldne farve træder tydeligt frem i spolens metalliske udtryk.

Der er udviklet en række principskitser, som viser mulighederne for at skabe varierende læringsmiljøer med forskellige møbleringer af spolen.

Se illustrationer.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

29

Principskitse – Glasfoldevæg mellem spoler

Principskitse – Skabsvæggen

Principskitse – Tavle

Principskitse - Åben gruppeniche

Principskitse – Grafik på glasfoldevæg

Principskitse – Lockers og siddeniche

Principskitse – Bardisk

Principskitse – Grafik på glasvægge

30

KANT ARKITEKTER

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

31

KANT ARKITEKTER

32

Materialer – udvalgte produkter

Gulve – poleret beton

Gulve – PU gulv

Produkt – Poleret betongulv

Produkt – PU-gulv som Chriscoating Statofloor

Beskrivelse Poleret beton er den optimale gulvbelægning i fællesarealer, hvor der dagligt er et stort slid.

Med sin polerede overflade vil gulvet have et let blankt og marmoreret udtryk. Gulvet er stilrent og kan modtage et tungt slid med en minimal vedligeholdelse.

Anvendes - I alle rum uden for “spolerne” - Gangarealer, opholdsarealer og flexområder.

Beskrivelse Ledende, selvnivellerende gulvbelægning, der er gangvenligt, rengøringsvenligt og har høj slidstyrke og kemisk resistens.

Statofloor® HP/PU fremstår med en mat til halvmat overflade. Det leveres i Bolidt farver.

Anvendes - I alle rum inden for “spolerne” - Undervisningslokaler, toiletter og supportrum.

Facadebeklædning Indvendige vægge Produkt – Som Purso Building Systems Beskrivelse Purso er et genanvendt aluminiumsprodukt, som kun bruger ca.

5% i fremstilling i forhold til konventionel aluminium. Der arbejdes med 3 forskellige profildybder, der kan vendes og drejes, så der opstår et levende spil i facaden med få virkemidler.

Anvendes – På udvendig facade og som værn til udvendige trapper samt hovedtrappe i aularummet.

Produkt — I ndvendige lette gipsvægge som Gyproc – Betonelementer med malerbehandlet overflade – Anodiseret aluminiumsplader.

Beskrivelse Indvendige lette gipsvægge som Gyproc, der opfylder myndighedskrav til brand og lyd. I de indvendige cylindre opsættes nødvendigt mængde perforerede gipsplader for opnåelse af akustikkrav.

Anvendes – På vægge i gangarealer og fællesområder opsættes nødvendig mængde af perforerede 2 mm anodiseret aluminiumsplader på hatteprofiler for opnåelse af akustikkrav. Indvendige stabiliserende vægge udføres i betonelementer med malerbehandlet overflade.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

Lofter Produkt – Troldtekt akustik Beskrivelse Troldtekt akustik er seriens klassiske et-lags akustikplade, som anvendes til de fleste typer byggeri.

Troldtekt er CE-mærket og opfylder kravene til brandsikkerhed i klassen B-s1,d0, (svært antændelig).

33

Vinduer og døre – facade Produkt – Som Hueck Trigon 50 (faste glaspartier) – Som Hueck WS 075 (oplukkelige partier) Beskrivelse Vindues- og dørpartier i facaden udføres som Glas-Alu for på en enkel måde at indgå i facadens overordnede identitet med alu profiler. Egenskaber: (engelsk).

– Suitable for passive houses, ift guideline WA 15/2 – Water tightness static RE 1200, dynamic 250 Pa / 750 Pa (EN 12154) – Air permeability class AE (EN 12152) – Resistance to wind load 2.4 kN/ m2 permitted load or .6 kN/m2 increased load (EN 12179).

Trapper og værn Produkt – Hovedtrappe i beton – Generelle trapper som HB Trapper – Værn som HB Trapper Beskrivelse Hovedtrappen i aularummet udføres som betontrappe. De resterende trapper udføres som ståltrapper. Profilerne fra facaden bruges som værn til udendørstrapper, hovedtrappe og gangbroer.

De resterende trapper udføres som fladstål.

Tagbeklædning Produkt – Tagpap som icopal Beskrivelse Overpap som Icopal Top 500 1 P Underpap som Icopal Base 511 P/G Dampspærre som Icopal PF3000.

KANT ARKITEKTER

34

1%

Bygningsklasse 2020

Bygningsklasse 2015 Generelle tiltag - lavenergiruder, 3 lag - Velisoleret klimaskærm - Energieffektiv pumper

22 % 33 %

Særlige tiltag (bygningsklasse 2015)

Særlige tiltag (bygningsklasse 2020)

-S olcelleanlæg 100-150m2 panel areal - Ventilationsanlæg, SEP-værdi 1,8 kj/m3

-S olcelleanlæg 300m2 panel areal - Ventilationsanlæg, SEP-værdi 1,5 kj/m3

11 %

Energiklasser og energibehov

33 %

TEC - Lyngby

0

Bygningsklasse 2020

Bygningsklasse 2015

kWh/m2 pr. år

50

Energiklasser og energibehov

Rumopvarmning

Belysning

Varmt brugsvand

Øvrigt

Ventilation

Fordeling af energiforbrug, TEC-Lyngby, BK 2020

Bæredygtige tiltag Bygningsklasse 2020 Byggeriet opføres efter bygningsklasse 2020 efter BR15.

Passive virkemidler I dette konkurrenceforslag er der arbejdet med facadedesignet og facadens passive egenskaber for at skabe en bygning, som dels giver brugerne et godt indeklima, god dagslysadgang og udsigt. Samtidigt skal facaden afskærme for solens varmestråling og det direkte sollys for at minimere blændingsgener. Spolernes facader er en velisoleret let konstruktion med vinduesbånd. Foran vinduerne monteres udvendige fastmonterede lameller for afskærmning. Lameller på øst/vest orienterede facader er velegnede som afskærmning for en sydvendt sollys. Glaspartierne er trukket tilbage i forhold til spolerne og etagen ovenover, hvilket skaber lokale passive skyggeforhold. Der monteres udvendige mekaniske screens, og de lodrette profiler i glaspartiet vil blive bearbejdet for at øge den afskærmende effekt. Det vil fortsat være muligt at se igennem solafskærmningen, når den er aktiv, og den er kørt ned foran vinduerne.

Aktive energitiltag I forhold til energirammen er de største energiforbrug i bygningen belysning, ventilation og rumopvarmning. Dertil kommer procesenergi, som ikke medregnes i energirammen.

Det er begrænset med tiltag, der kan implementeres vedr. rumopvarmningen, men ventilationen har indvirkning på energiforbruget til rumopvarmning. Der anvendes ventilationsanlæg med en høj varmegenvinding (> 80%) og en lav SFP-værdi (ca. 1.5 kJ/m3). Derudover er flere anlæg parallelt koblede, hvilket kan udligne belastninger, så anlæggene rundt med den mest optimale drift i forhold til det aktuelle behov.

Der anvendes lavenergibelysning med dagslysstyring med en styret bevægelig solafskærmning på glasfacader samt på vinduer mod syd.

På taget monteres et solcelleanlæg, som kan producere energi til bygningsdriften. Samtidig vil solceller også kunne bruges i undervisninger ved, at eleverne fx undersøger forholdet mellem effektivitet, produktion og bygningens forbrug.

Proces energi Der påtænkes etablering af varmegenvinding fra procesudsugning via væskekoblede batterier til indblæsningsluften til faglokaler for at sikre, at varmen anvendes i størst muligt omfang.

Alternativ energioptimering Trafik-, bygge- og boligstyrelsen, TBST, har udarbejdet en analyse af bygningsklasse 2020, som viser sig at være privat økonomisk og samfundsøkonomisk urentabel. De kommende energiklasser til BR18 vil afspejle denne analyse. Derfor vil vi lægge op til en mulighed for at anvende BR18 energikravene for projektet og om muligt at anvende eventuelle besparelser på de aktive 2020 tiltag til andre alternative energitiltag, såsom solfanger for supplement til det varme brugsvand og mini-vindmølle/turbine. På den måde bliver de aktive energitiltag et attraktivt tiltag for projektet og giver et større potentiale for at indgå i undervisningen.

LAR Som en naturlig forlængelse af det grønne og blå landskab omkring Trongårdens boliger flettes åbne LAR-bede med gymnasiets funktioner. LAR-bedene langs cykelparkering og opholdsarealer udgør de 200 m2 bed, der håndterer nabomatriklens vand, mens LAR-bedene om-

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

35

Behovstyret ventilation, som sikrer et behageligt indeklima via temperatur og CO2 styring

Naturligt ventilation i aula, med mulighed for natkøling

Proces udsugning med væskekoblede varmegenvinding

Solcelleanlæg for energiproduktion og læring

Energieffektive ventilationsanlæg placeret på tag

LED belysning med daglysstyring

3 lags lavenergi ruder, optimeret i forhold til dagslysindfald og refleksion af varmestråling af solen

Faste lodrette lameller for solafskærmning

Velisoleret klimaskærm Rumhøjder optimeret i forhold til dagslys og indeklima

Glasfacader, er tilbagetrukket i forhold til spolerne, for at skabe skygge for særligt den sydlige sol.

Auditorium med aktiv højimpuls ventilation, som sikrer god ventilation i opholdszonen i lokalet med få eller mange personer

Fleksibel ventilationssystem for optimal udnyttelse af luftfordeling og minimering af energiforbrug.

Fleksibel ventilationssystem for optimal udnyttelse af luftfordeling og minimering af energiforbrug.

kring boldbanen håndterer rent vand fra egen matrikel. Her håndteres regnvand fra bygningens 2.300 m2 tagflade i bede med varierende dybde. Regnbede anlægges, så der skabes gode vilkår for padder og insekter, bl.a. ved at tilplante med hjemmehørende arter, sikre steder med konstant vandspejl og ved at udlægge kampesten til overvintring.

Dermed håndterer regnbedene ikke kun regnvand, men understøtter også en biologisk mangfoldighed på arealet.

Vand fra veje, stier og opholdsarealer klassificeres af forsyningen som forurenet og kan derfor ikke nedsive på arealet. Vand fra befæstede arealer afledes derfor forsinket til forsyningens anlæg. Jf. kravene fra forsyningen udledes halvdelen af vandet uforsinket til anlægget og det resterende med 5 l/s/red ha fra det resterende befæstede areal i terræn. Det forsinkede vand håndteres i indpakkede, spulbare faskiner under parkeringspladsen. Ved en klimafremskrevet 100 års hændelse, magasineres vandet på terræn. Her anvendes parkeringsplads og cykelparkering som magasin, hvor der opstuves 15 cm vand. Herfra er der overløb til matriklens grønne LAR-bede.

Drift og vedligehold Der udarbejdes drifts og vedligeholdsplaner for hele bygningen således at, driftspersonalet kan drive bygningen efter afleveringen. Udover at totalrådgiver udarbejder en drift- og vedligeholdelsesvejledning for en 10 årig periode samt leverer FM system, udarbejder rådgiver også en registreringsstrategi ud fra det færdige projektmateriale. Dette betyder, at rådgiver sammen med totalentreprenør følger det afleveret byggeri i 12 måneder. I denne periode sikres tiltag udført for driftsoptimering i samarbejde med TEC’s driftsansvarlige personer. Ligeledes er der fokus ved henholdsvis skift mellem sommer/vinter og omvendt.

Opstart (juni 2019)

Udvendig bevægelse solafskærmning

Radiator/ konvektor opvarming af lokaler

Udarbejdelse af registreringsstrategi ud fra projektmaterialet for bygningen

1-3 måneder (juli, aug., sept. 2020)

Logning af drift/forbrug 2 gange pr. måned.

Rapportering (medio oktober 2020)

Udarbejdelse af rapport for drift/forbrug af de første 3 måneder inkl. beskrivelse af udførte tiltag for optimering af de tekniske installationer.

Skift mellem sommer-/vinterperiode (okt./nov. 2020)

Gennemgang af setpunktsværdier og driftsparametre særligt vedr. varmesystem/ventilation.

4-12 måneder (nov. 2020 - juni 2021)

Registrering af drift/forbrug 1 gang pr. måned.

Skift mellem vinter/sommerperiode (marts, apr. 2021)

Gennemgang af setpunkter og driftsparametre særligt vedr. køl/ventilation.

Rapportering (medio aug. 2021)

Udarbejdelse af afsluttende rappart for drift/forbrug efter 12 måneder inkl. beskrivelse af udførte tiltag for optimering af de tekniske installationer.

KANT ARKITEKTER

36

Referencefotos

Landskabsprojekt Sted og bygning På den langstrakte matrikel anlægges bebyggelsen i nord og favner med støjmuren landskabet mod syd. Muren giver læ og skaber en oase i et hurtigt og højlydt landskab. Bygningen lægger sig henover det skrånende terræn, og det nære landskab trækkes op på en rekreativ, sydvendt læringstrappe. For foden af trappen anlægges et shared space, der kan bruges til bilparkering, vendeplads, læring, fysisk aktivitet og amfi-scene. Langs støjmuren anlægges et grønt rekreativt rum med LAR-bede, klatrevæg og mindre boldbane. Hovedankomsten vender mod Trongårdens boligområde og er anlagt som en lille pladsdannelse, der er en forlængelse af aularummet. Her smelter landskab og bygning sammen ved store arrangementer, hvor et større opholdselement i træ danner ryg mod boligerne.

Læring og landskab Den udendørs læringstrappe er landskabets hovedattraktion og stedet, hvor man sidder sammen og nyder solen i pausen eller efter skole.

Her sættes flerstammede træer og buske, der sikrer årstidsvariation og rumlighed på den urbane flade. På trappens øverste flade er det muligt at trække undervisningen ud under åben himmel, bl.a. omkring et stort højbed med urter. Rummet omkring trappen er uformelt og af-

slappet – et pusterum for eleverne, hvor de kan lade op til næste time eller mødes efter skole.

Som forlængelse af aulaen og festauditoriet anlægges en mindre plads, der er skolens hjerte ved større arrangementer såsom dimission, fester eller første skoledag. Til dagligt fungerer rummet som ankomstplads med morgensol og gode siddemuligheder. LAR-anlægget anlægges her til at have ca. 50 m2 vandspejl, der gør det muligt at studere biotoper i undervisningen og nyde udsynet til vandet og dyrelivet i pauserne. Et etageret trædæk danner rammen om den lille plads.

Der etableres et samlet skur for snerydning og affald på i alt 77 m2.

Mellem skur, bygning og støjmur udspænder der sig et belagt areal på ca. 135 m2 med mulighed for midlertidig overdækning ved projektarbejde.

Som en del af bygningen er der indarbejdet flere tagterrasser, der giver eleverne direkte adgang fra undervisningslokalerne til udearealet. Terrasserne indrettes med gode siddemuligheder og læringsmøbler, der giver mulighed for at trække undervisningen ud under åben himmel.

Terrasserne danner ligeledes rammen om korte rekreative pauser.

TEC H.C. ØRSTED GYMNASIET

37

Bilparkering Parkering Der anlægges 110 parkeringspladser, hvoraf 6 er handicapparkering (3 store og 3 alm. pladser). Der anlægges 500 cykelparkeringspladser, hvoraf 80 er overdækkede.

Cykelparkering

Cykelparkering

Klimatilpasning

Klimatilpasning Rent regnvand fra bygningens tag nedsives i LAR-området ved siden af parkeringspladsen.

Vand, der falder på belagte flader, sendes til kloak, delvist forsinket i faskiner. Ved en klimafremskrevet 100 års hændelse håndteres vandet på cykel- og bilparkeringspladserne, hvor vandet opstuves til max. 15 cm over terræn.

Klimatilpasning

Ude/inde relation Mod motorvejen anlægges det grønne areal udenfor byggelinjen som et landskabeligt grønt strøg med mindre bakker med engbevoksning, buske og træer, der sikrer det grønne udsyn fra bygning. Mod Trongårdens boligområde åbner bygningen sig op, og der er direkte forbindelse til udearealerne på både terræn og tagterrasser.

Læringsterrasse

KANT ARKITEKTER

38

Referencefotos lyskunst

Appendiks Fremtidig udvidelse Vi peger på, at en mulig udvidelse af bygningen på ca. 1.000 m2 sker på grundens nordlige ende. For at kunne muliggøre denne udvidelse af bygningen er projektet flyttet 5 meter i den sydlige retning ift. det til grundliggende dispositionsforslag.

Der er arbejdet med et fleksibelt byggesystem, og rummene, som er teorilokaler, er lette at transformere og udvide til en ny bygning. Placeringen af den mulige tilbygning er illustreret på nedenstående opstalt.

Wonderwall “Wonderwall” er arbejdstitlen på det kunstprojekt, som skal være med til at forstærke bygningens identitet. Ved at lade støjvæggens materialitet og udtryk svinge omkring bygningen får væg og bygning et samlet arkitektonisk udtryk. Ambitionen med kunstprojektet “Wonderwall” er at

skabe en bygning, som vækker nysgerrigheden og sætter tankerne i gang hos eleven og den forbipasserende.

I udviklingen af bygningens facadeudtryk er der blevet arbejdet med mulige kunstneriske muligheder, som tænkes at kunne indarbejdes i projektets vestlige facade.

Vi foreslår, at kunstprojektet omhandler bygningens vestlige facade og begge sider af støjvæggen. Bygningens facadekomposition peger på, at det er facadens lukkede felter som inddrages til et kunstprojekt.

En vigtig præmis, som vi har arbejdet ud fra, har været, at facadesystemet, som tilbydes, er robust nok til, at det kan stå alene uden et kunstprojekt og samtidigt så smidigt at det med den rette kunstner kan løfte facaden til et nyt og mere kunstneristisk niveau.

Mulig udvidelse Facade mod vest 1:500

Kunstprojektet – Wonderwall

TEC H.C. Ă˜RSTED GYMNASIET

Referencefotos materialekunst

39

Referencefotos multimediekunst

/ kant.dk