Smagen af Sønderjylland

Page 18

18

MAD & DRIKKE

NOVEMBER 2010

SNART TJENER. Tina Michaelsen, der her ses i hotellets gamle krostue, er ved at uddanne sig til tjener – blandt andet fordi hun gerne vil vide noget mere om de vine, der serveres på Aarøsund Badehotel. FOTOS: SØREN GYLLING

Af Carsten B. Grubach Tlf. 2060 4547, cbg@jv.dk

Hotelforpagter er gået i tjenerlære

D

et var helt tilfældigt, at Tina Michaelsen blev kok. – Jeg skulle ud i praktik i 9. klasse og ville gerne have været ud som laborant eller som sygeplejerske, men der var ingen pladser, så jeg kom ud som kok i stedet. Og fandt så ud af, at det lige var mig, siger Tina, der i dag som 33-årig har stor erfaring i hotelbranchen og ikke kan forestille sig at arbejde med noget andet. – Jeg kommer fra Bredebro og blev udlært på Rudbøl Grænsekro, hvor jeg lærte meget om egnsretter. Så jeg er en rigtig sønderjyde. Som 22-årig overtog jeg Restaurant Dannevang i Kelstrup efter at have arbejdet i Schweiz i et år. Og i 2003 kom jeg så her til Aarøsund Badehotel. – Arbejdet er blevet en livsstil for mig, og så gør det ikke så meget, at jeg i højsæsonen arbejder 18-22 timer i døgnet, siger Tina, der et år efter overtagelsen af Aarøsund Badehotel blev skilt fra sin mand, der også var kok. Hun blev dermed alenemor for datteren Sanne, der i dag er ni år. – Det er nu gået meget godt. Hun har sin mor omkring sig 24 timer i

døgnet, så hun ved altid, hvor hun kan finde mig. Hvis hun først skulle have vænnet sig til det som niårig, havde det nok været svært, men hun er jo vokset op med det liv. Det værste er næsten, at hun nok også bliver kok. I hvert fald kan hun godt lide at lave mad siger Tina med et smil.

OGSÅ TID TIL FERIE Hun har samlet en stab på ni fuldtidsansatte omkring sig på Aarøsund Badehotel, som hun har forpagtet af

skibsreder Hans Michael Jebsen, der i en årrække har opkøbt hoteller og restauranter langs den sønderjyske østkyst. – Vi er meget på i højsæsonen fra april til oktober, og vi har en del bryllupper på hotellet. Vi har 15 værelser, som er renoveret i tysk jugendstil fra 1930’erne, og de er alle forskellige. – Og så prøver vi at lave særlige arrangementer uden for højsæsonen. Vi har for eksempel haft vildtaften,

og der bliver også aftener med vinsmagning. Tina Michaelsen bruger perioden omkring jul og nytår til at koble af, og der bliver tid til at holde lidt ferie sydpå. Og hun tillader sig såmænd også at holde en uges sommerferie, hvor turen også går til sydens sol. Hun får i det daglige god hjælp af sine to kokke i en meget ung stab, hvor der kun er en af de ansatte, der er over 40 år.

TJENERLÆRE Og så er forpagteren såmænd gået i tjenerlære. – Ja, jeg skal lave min afsluttende opgave på Hansenberg i Kolding i januar. Jeg har især gjort det for at få meget mere at vide om de vine, vi serverer, siger Tina Michaelsen, der i det daglige kører datteren i skole i Haderslev, inden hun selv kaster sig over skolebøgerne.

GAMMEL STIL. Værelserne på Aarøsund Badehotel er holdt i en stil fra 1930’erne.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.