Vi kommer hjem i tide til morgenbuffeten, medarbejderen følger mig pænt hen til mit stambord. Han husker mig på min morgenolie. “Skal du have røræg i dag?” spørger han. “De er akkurat taget af panden, imens de stadig er glinsende.” Jeg er ikke sulten. “Det var altså en familie i brand derude,” siger jeg til den venlige mand, der dæmper de speciallavede lamper. “Nej, det var bare en lysspejling på havet,” siger han. “Du kan få det forklaret til videnskabstimerne senere i dag, du er velkommen til at stille spørgsmål til sidst.”
12