hende, fordi hun var blevet kendt eller succesrig. Hun kunne ikke komme tilbage og vise dem det. Den grimme ælling havde ikke forvandlet sig til en svane, var bare blevet ældre, hårdere, den grimme and. Så hvad lavede hun her? Hvorfor var hun taget tilbage? Måske ville hun bare vise, at hun levede, at hun turde, at det ikke var lykkedes dem at knække hende? Men forholdt det sig nu også sådan? Hvem vidste, hvordan hendes liv ville have set ud, hvis de der år havde været anderledes? Været bedre? Været til at holde ud? Uden De Tre, som bestemte, at hun ikke engang var værd at blive irriteret på? Behandlede hende som luft. Som ingenting. Uden det tavse følge, så usikre, så bange for at havne i hendes situation, som gjorde det muligt. Uden Macke og Philip. Nej, ikke det. Ikke nu. Ikke endnu. Hun skubbede dem væk: tankerne, navnene, den aften. De ville være der, påmindede hun sig selv. Hun ville møde dem. I aften. Til festen, eller hvad man nu skulle kalde det. I hvert fald ikke genforening. Man skulle have følt en eller anden form for samhørighed for at kunne blive genforenet. De ville være der. Måske var det alligevel derfor, hun tog derhen, tog tilbage. Drømmen. Den, der kom igen og igen. Første gang kom den til hende om natten, efter at hun havde fået invitationen. Og oftere sidenhen, efter at hun havde takket ja. Den, hvor hun fik oprejsning. Hvor hun forsvarede sig selv. Gav dem, hvad de fortjente. Indimellem så virkelig, så levende, at hun vågnede med en følelse af triumf. Som selvfølgelig forsvandt, så snart hun stod op, var tilbage i virkeligheden. Bussen kørte forbi de skilte, der viste, at de nu kørte ind i Karlshamn, at hun var tilbage i den by, hun var rejst fra. Havde forladt. Var flyttet fra. Klumpen i maven, som hun havde troet var anger eller angst, var nok i virkeligheden noget andet, sagde hun til sig selv. Beslutsomhed. Forventning. Et langsomt genopstået had, som hun havde skubbet væk så længe, men som hun nu ville give lov til at vokse.
8
Hjorth_Rosenfeldt_Som man saar_BOG.indb 8
05-01-2022 15:01:49