givet væk til drengehjemmet på West Side eller til kvindecenteret inde i byen. Hans far var heller ikke den, der gik og rodede med biler ude i garagen. Når der lød en raslelyd eller noget begyndte at hvine, kørte han hen til Lusty Wrench, hvor Luther havde passet alle de biler, Richardson-familien havde ejet, de seneste tyve år. Den eneste gang, han selv havde haft værktøj i hånden, var i sløjd i syvende klasse. De var blevet delt op i grupper. Et hold skulle måle op, et andet save og et tredje slibe, og til sidst havde de pligtopfyldende skruet stykkerne sammen, så det blev til en lille, firkantet slikautomat, som kunne spytte tre Skittles ud, hver gang man trak i håndtaget. Trip havde fremstillet en tilsvarende året før, og Lexie det samme året før igen, og Izzy havde lavet sin egen året efter, men selv efter et helt semester med sløjd og med fire identiske slikautomater i huset, så følte Moody sig ikke sikker på, at nogen hjemme hos ham vidste, hvad man skulle bruge en helt almindelig skruetrækker til. “Hvem har lært dig det der?” spurgte han og rakte Pearl endnu en lamel. Pearl trak på skulderen. “Min mor,” sagde hun, mens hun placerede en lamel med den ene hånd og tog en skrue fra bunken på tæppet med den anden. Da sengen var samlet, viste det sig, at det var en gammeldags enkeltseng med træudskæringer, af den slags Guldlok kunne have sovet i. “Hvor har du den fra?” Moody lagde madrassen i og prøvede den. Pearl lagde skruetrækkeren tilbage i værktøjskassen og smækkede den i. “Vi har fundet den.” Hun satte sig på sengen med ryggen mod endegavlen og med strakte ben, mens hun kiggede op i loftet, som for at prøve det af. Moody satte sig ved hovedgærdet tæt på hendes fødder. Hun havde græs mellem tæerne, op ad benene og på tøjet. Hun duftede af frisk luft og mynteshampoo. 26
Sma_pasatte_brande.indd 26
08/03/18 11.19