Sigurd fortæller danmarkshistorie, bind 1

Page 16

De måtte afprøve alle lydene, før de rigtig kunne begynde at snakke sammen. Efterhånden blev det til et sprog: ”Se! Dyr!” råbte den ene neandertaler. ”Dyr hvor?” råbte en anden. ”Dyr dér!” råbte den første. ”Fang dyr!” råbte en. ”Fang dyr hvordan?” svarede den første. Så gik neandertalerne i tænkeboks. Hvordan skulle de dog fange det vilde dyr? ”Mmm,” sagde en af neandertalerne, mens de spiste. Det var en, som allerede var blevet ret god til at tale: ”God ide. Hul i jorden. Ha, ha, ha …” ”Ja – og bål!” sagde en anden. ”Ja – og bål. Ikke til at følge med!” ”Mange moderne opfindelser!” sagde en tredje. ”Rivende udvikling!” sagde en fjerde. ”Tænk, vi fange dyr på den måde nu – og stege kød. Totalt genialt!” Det var ikke alle, som kunne tale endnu. Der var også nogle, der stadig kun sagde ”Hdr” og ”Hrmm”. Men spise kunne de alle sammen. ”Jeg har ide,” sagde den første. ”Vi kaste grene efter dyr!” ”Kaste grene efter dyr?” spurgte en og kløede sig i skægget, for de havde nemlig alle sammen skæg. Altså mændene. Ja, ja! Der var skam allerede hipstere i istiden.

16 ISTIDEN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.