Page 1

spil Det nye bræt

lien for hele fami

5+

spiller

2 - 6e

40-80 min

spil Det nye bræt

·

lien for hele fami

spil Det nye bræt

·

Kom med tilbage i historien, når danmarkshistorien sættes på spil i det sjove brætspil. lien for hele fami

Kan spil le fra 5 år s

familien spil for hele Det nye bræt 5+

2 - 6e spiller

40-80 min

BIND 1 Fra ISTIDEN til OPLYSNINGSTIDEN Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt?

FORTÆLLER

spil Det nye bræt

lien for hele fami

·

FORTÆLLER

·

BIND 1

Få alle svarene og meget mere her i første bind af Sigurd fortæller danmarkshistorie.

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

·

For mere end 128.000 år siden boede små flokke af neandertalerfamilier, der hvor grænsen til Tyskland ligger i dag. Vi dumper ned i historien, lige da en af disse familier har fanget en skovelefant, og vi er med hele vejen, til Tordenskjold stikker til søs.

·

Tag med Sigurd Barrett gennem de tusinder af års røverhistorier, storpolitik og smålandbrug, der danner grundlag for det land, vi i dag kalder for Danmark.

1 Illustreret af Jeanette Brandt


N UUK

THORSHAVN

REYKJAVIK


ERTEBØLLE

VIBORG

AARH US

J ELLI NG

KØBEN HAVN ROSKI LDE

ODENSE RIBE

H EDEBY

LUN D


· ·

FORTÆLLER

Illustreret af Jeanette Brandt

·


IN DHOLD 9

Forord

12

Kapitel 1: Istiden En historie fra istiden

24 Kapitel 2: Familierne fra Ertebølle En historie fra stenalderen 36 Kapitel 3: Egtvedpigen En historie fra bronzealderen 50 Kapitel 4: Solvognen En historie om solens rejse på himlen 62 Kapitel 5: Grauballemanden og høvdingen fra Hoby En historie fra jernalderen 76 Kapitel 6: Guldhornene En historie om en skat fra jernalderen 88 Kapitel 7: Gorm den Gamle og Harald Blåtand En historie fra vikingetiden 104 Kapitel 8: Svend Tveskæg og de vilde vikinger En historie om en rigtig vikingekonge 116 Kapitel 9: Svend, Knud og Valdemar En historie fra middelalderen 130 Kapitel 10: Absalon og Saxo En historie om Danmarks historie


144 Kapitel 11: Dronning Dagmar og det danske flag En historie om, hvordan vores land fik sit flag 158 Kapitel 12: Margrete den 1. En historie om Kalmarunionen 172 Kapitel 13: På opdagelse i verden En historie om nye opdagelser i middelalderen 184 Kapitel 14: Hans Tausen En historie om en ny slags kirke 198 Kapitel 15: Kongen og stjernekiggeren En historie fra renæssancen 210 Kapitel 16: Christian den 4. En historie om den mægtige bygherre 224 Kapitel 17: Leonora Christina En historie om en værre skurk 236 Kapitel 18: Gøngehøvdingen En historie om rigtig helt 250 Kapitel 19: Da kongen lavede et kup En historie fra enevælden 262 Kapitel 20: Tordenskjold til søs En historie om en søhelt


I samarbejde med


FORORD Det er vigtigt, at vi allerede som børn hører om Danmarks og om verdens historie, for den er Danmark en del af. Når vi ved noget, kan vi bedre forstå det, vi møder. Det er det, man kalder at lære af historien. Det gør vi alle, for Danmarkshistorien er ikke noget på én gang afsluttet, og som alle er enige om. Historie er noget, der hersker uenighed om. Selv årstal og begivenheder kan man skændes om, så det fyger. Netop derfor er det vigtigt, at nogen tager på sig at fortælle historien eller rettere den udgave af historien, man selv kender og tror på. Fortælling er noget særligt, for med den direkte kontakt mellem fortæller og tilhører kan man skabe begejstring og eftertanke. Sådan er det, når Sigurd fortæller. Og sådan håber jeg, det går med Sigurd fortæller danmarkshistorie, for den har den værdi, at man hører Sigurds stemme og måde at tale på gennem bogen. Jeg har haft det held at være en af dens første læsere, og jeg har tydeligt hørt Sigurds stemme og husket på, hvordan han var, da jeg oplevede ham som formidler af musikkens forunderlige verden. Sine steder i bogen er det tydeligt, at for Sigurd bærer musikken historien og dens mange historier fremad. Man kan høre fortælleren bagved. Sådan skal det være og derfor god fornøjelse med bogen, som Nationalmuseet er glad for at have spillet med i. Per Kristian Madsen, Museumsdirektør, Nationalmuseet

FORORD 9


VIL DU MED TILBAGE I HISTORI EN? Ideen til Sigurd fortæller danmarkshistorie opstod for fem år siden i et køkken i Ribe. Efter at have udgivet Sigurd fortæller Bibelhistorier fik jeg pludselig lyst til at skrive en danmarkshistorie for børn og voksne. Jeg havde ingen anelse om, hvor stor en opgave det ville blive. Jeg undersøgte undervisningsministeriets kanonpunkter og læringsmål, satte mig ind i didaktik og traditioner inden for historiefortælling, og endelig udvalgte jeg de 40 kapitler, som bogen skulle bestå af. Mit mål var at fortælle de gode historier, som vores kultur er rundet af – fri for politiske interesser og ideologiske dagsordener. At skrive danmarkshistorie for børn har krævet mange valg: Hvilke begivenheder og personer skulle med? Og hvordan skulle de skildres? Og hvad med myterne? Skulle jeg gengive myter, som ikke er historisk korrekte, men som er gode historier? Hvad med kong Dan, hvad med Gøngehøvdingen, og hvad med myten om Dannebrogs fald fra himlen i 1219? Jo, selvfølgelig skal de med, men børnene skal også vide, at nogle af historierne er mere korrekte end andre. De skal lære at sortere, men først og fremmest skal de have alle de gode historier fortalt. Danmark har til alle tider været præget af indflydelse udefra, og det danske folk har altid søgt næring i mødet med resten af verden. Vi har som folk en utrolig historie med op- og nedture, og kun ved at vide, hvem vores forfædre var, og hvad

10 FORORD


de oplevede, kan vi forstå, hvem vi selv er. Når vi ved det, er vi bedre rustet til at agere i en globaliseret verden. Efterhånden som vi kommer op i historien, dukker der flere og flere spørgsmål op: Hvem er vi egentlig? Hvor skal vi hen i fremtiden? Og findes der overhovedet et ”vi”? Børnene er fremtiden, og de er selv med til at forme historien, for det, vi gør i dag, er jo historie i morgen. På den måde er historien levende og vigtig, og museerne har nøglen til al magien. De danske museer er fulde af eventyr, og hver eneste dag åbner de dørene til alle deres skatte. Det er bare om at gå ombord i dem. Kære børn, forældre og bedsteforældre: Dette er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt eller en fyldestgørende danmarkshistorie. Dette er en bog fyldt med Danmarks mest fantastiske historier. Der er sange og film til det hele, for ud over bogen her omfatter projektet 40 sange, 40 film, et brætspil, et iPad-spil samt undervisningsmateriale, en tv-serie og en landsdækkende live-turné. Se alt om projektet på sigurdsdanmarkshistorie.dk. Kom! Vil du med tilbage i tiden? Så rejser vi nu … god fornøjelse! Sigurd Barrett København 2016.

FORORD 11


KAPITEL 1 ISTIDEN 128.000 F.KR. – 9.700 F.KR.

Engang for mange, mange, mange år siden var hele Danmark dækket af is. Altså ikke chokoladeis eller jordbæris, men kæmpestore isflager og isbjerge, som dækkede hele landet. Der var så meget is, at det også strakte sig over Norge og Sverige og England – så det hele nærmest var en stor skøjtebane. Kan du forestille dig det? Tiden med is hed

ISTIDEN og den var megakold. Faktisk var der flere istider, men ligesom i dag skiftede vejret, og indimellem blev det lidt varmere. Så begyndte isen at smelte, kan du nok regne ud, og derfor kom jorden til syne. Det var et bart landskab med søer og åer, hvor smeltevandet lystigt løb af sted, og med tiden begyndte der at vokse planter og træer. Det var isen, der formede vores land. De kæmpestore isblokke, som gled af sted, dannede dalene, og al den jord, isen skubbede til side, blev til bakker. Vandet steg op på siden af bakkerne, og på den måde blev bakkerne til øer. Sådan blev alle Danmarks øer til – også Fyn og Sjælland. Og Samsø og Læsø og Bjørnø og alle de andre.

12 ISTIDEN


Hvis der overhovedet har været mennesker her i istiden, så var det ikke mennesker ligesom os. Så var det en ældre slags mennesker, som hed neandertalere. De gik på jagt, og selv om de godt kunne minde lidt om aber, lignede de os mennesker meget. De var meget kraftige, i forhold til hvordan vi mennesker er i dag. Derfor frøs de heller

128.000 F.KR.

ISTIDEN 13


ikke så nemt, og det var meget godt, for det var næsten ligesom at bo inde i en dybfryser. Deres hænder var store og grove, og deres fingre var små og tykke. Derfor var de ikke så gode til at lave fine ting med fingrene, men til gengæld var de kanonstærke. Neandertalerne kom sydfra, og de gik på opdagelse i landene syd for Danmark. Der er fundet spor efter dem i Nordtyskland, og måske har de også været på besøg her i det land, som senere skulle komme til at hedde Danmark. I istiden hed det ikke noget endnu, for der var jo ingen, der havde været her før. Derfor var der heller ingen vejskilte, ingen veje, ingen kiosker, ingen huse og ingen cykelstativer. Der var kun natur, masser af smuk natur. Og så var der vilde dyr. Der var både mammutter, vildheste, skovelefanter og hulebjørne. En gang imellem var istiden lidt lunere end ellers, og så kan neandertalerne sagtens have været på besøg her, for de var nemlig på jagt efter mad. Og de behøvede ikke at vise pas. Når neandertalerne snakkede sammen, var det med nogle lyde, der nærmest lød som sang. Neandertalerne prøvede at efterligne de lyde, der var i naturen, og på den måde kunne de snakke sammen. ”Hdr!” sagde den første. ”Hdr!” sagde den anden. ”Humm, humm … Boing!” ”Hu. Ha.”

14 ISTIDEN


ISTIDEN 15


De måtte afprøve alle lydene, før de rigtig kunne begynde at snakke sammen. Efterhånden blev det til et sprog: ”Se! Dyr!” råbte den ene neandertaler. ”Dyr hvor?” råbte en anden. ”Dyr dér!” råbte den første. ”Fang dyr!” råbte en. ”Fang dyr hvordan?” svarede den første. Så gik neandertalerne i tænkeboks. Hvordan skulle de dog fange det vilde dyr? ”Mmm,” sagde en af neandertalerne, mens de spiste. Det var en, som allerede var blevet ret god til at tale: ”God ide. Hul i jorden. Ha, ha, ha …” ”Ja – og bål!” sagde en anden. ”Ja – og bål. Ikke til at følge med!” ”Mange moderne opfindelser!” sagde en tredje. ”Rivende udvikling!” sagde en fjerde. ”Tænk, vi fange dyr på den måde nu – og stege kød. Totalt genialt!” Det var ikke alle, som kunne tale endnu. Der var også nogle, der stadig kun sagde ”Hdr” og ”Hrmm”. Men spise kunne de alle sammen. ”Jeg har ide,” sagde den første. ”Vi kaste grene efter dyr!” ”Kaste grene efter dyr?” spurgte en og kløede sig i skægget, for de havde nemlig alle sammen skæg. Altså mændene. Ja, ja! Der var skam allerede hipstere i istiden.

16 ISTIDEN


ISTIDEN 17


”Vi gøre grene spidse i ene ende – så gren bore sig ind i dyr. På den måde vi kunne dræbe og æde det?” ”Aaarh? Tror du, det virke?” sagde en, som ikke rigtig troede på planen. ”Ja. Vi kalde det spyd!” sagde den første. Så grinede de alle sammen. Et spyd? Det havde de aldrig hørt om før. Endnu en ny opfindelse! ”Hvordan gren blive spids?” spurgte den ene og kløede sig i nakken. ”Brug skarpe sten her!” sagde den anden. ”Se nu her! Jeg snitte lidt i gren, så bliver spids helt spids. Det vel ikke kan være så svært at forstå?”

18 ISTIDEN


”Årh, du taler og taler!” sagde den første. ”Selvfølgelig!” sagde den anden. ”Jeg er jo en neandertaler, hø, hø …” Så snittede de spyd af grenene med den skarpe sten, som hed en håndkile. Da spyddene var færdige, satte de sig på lur og ventede, til der kom nogle vilde dyr løbende. ”Så er det nu!” sagde den ene, og så fyrede de ellers løs med deres nyopfundne spyd. Nogle spyd røg forbi, og nogle ramte dyrene uden at gøre skade. Men andre spyd var stærke nok og spidse nok til at bore sig så langt ind i dyret, at det faldt omkuld. Nu kunne de dræbe dyret og få mad endnu en gang. Neandertalernes børn så på de voksne. Hvor var det sejt, at de kunne skaffe mad på den måde – herude midt i ingenting og i bidende frost. Om aftenen hyggede neandertalerne sig ved bålet. De var meget tilfredse, og de drømte ikke om at opfinde iPads eller vaskemaskiner. Om natten krøb de sammen og sov i huler, som de enten fandt eller selv gravede, for de havde hverken huse eller hytter. ”Jeg fryse!” sagde en lille dreng. ”Så tag skindet her over dig,” sagde hans mor. Så tog de et af de skind, de havde flået af dyrene, og brugte som dyne. Snart sov hele familien trygt og roligt. Udenfor kunne de høre de vilde dyr, som listede omkring, og den susende vinterstorm, der sang i deres ører. Men de var ikke bange. For de var megaseje.

ISTIDEN 19


114.000 F.KR.

Sådan blev det ved i mange tusind år, indtil vejret igen skiftede, og det blev endnu koldere end før. Snestormene rasede, så selv de seje neandertalere ikke kunne være nogen steder, og derfor besluttede de sig for at vandre mod syd, hvor det var varmere. ”Vi gå til syd!” sagde en. ”Ja. Ned til varme lande!” sagde en anden. ”Jeg ikke vil fryse mere!” sagde en lille pige, og sådan havde de andre neandertalere det egentlig også. ”Kom. Vi gå til syd!” sagde alle, og så nikkede de og gik. Både mænd, kvinder og børn. Sådan gik det til, at neandertalerne forlod Danmark. Hvis de altså overhovedet har været her. Selv dyrene skulle ikke nyde noget af al den sne, så de flygtede også. Nu var Danmark igen helt øde og fuld af sne.

20.000 F.KR.

20 ISTIDEN

Det blev ved med at sne – år efter år efter år – og til sidst var der så meget sne, at det blev presset sammen


til en ny omgang is. Faktisk var islaget over Danmark flere hundrede meter tykt. Er det ikke vildt at tænke på? Snevejret og frosten varede i mange tusind år. Pyh, hvor var det koldt. Endelig holdt det op, og vejret blev igen varmere. Isen smeltede, og vandet løb gennem dalene og hullerne, som blev til åer og søer. Nu kunne mammutterne vende tilbage, og i vandet levede der hvalrosser og sæler, som svømmede rundt mellem isflagerne.

ISTIDEN 21


9.700 F.KR.

Nu var Danmark blevet formet. Men det hed altsĂĽ ikke noget, og der var heller ingen neandertalere mere. De var over alle bjerge, og tilbage lĂĽ kun det smukke, vidtstrakte landskab med floder, dale, bakker og lyng og ventede pĂĽ, hvad der nu skulle ske. Og bare vent. For jeg kan love dig for, at der kom til at ske ting og sager ...

22 ISTIDEN


VIGTIGE OPFINDELSER I ISTIDEN: Håndkile Gravede dyrefælder Spyd Bål Skind

HER KAN DU SE EN RIGTIG HÅNDKILE: Nationalmuseets oldtidsudstilling

HER KAN DU SE ET RIGTIGT ISTIDSLANDSKAB: Dollerup Bakker ved Viborg

HER KAN DU SE DEN ORIGINALE KØKKENMØDDING: Stenaldercentret i Ertebølle

VIDSTE DU …

at der har været istider i Danmark i mere end to millioner år?

ISTIDEN 23


spil Det nye bræt

lien for hele fami

5+

spiller

2 - 6e

40-80 min

spil Det nye bræt

·

lien for hele fami

spil Det nye bræt

·

Kom med tilbage i historien, når danmarkshistorien sættes på spil i det sjove brætspil. lien for hele fami

Kan spil le fra 5 år s

familien spil for hele Det nye bræt 5+

2 - 6e spiller

40-80 min

BIND 1 Fra ISTIDEN til OPLYSNINGSTIDEN Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt?

FORTÆLLER

spil Det nye bræt

lien for hele fami

·

FORTÆLLER

·

BIND 1

Få alle svarene og meget mere her i første bind af Sigurd fortæller danmarkshistorie.

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

·

For mere end 128.000 år siden boede små flokke af neandertalerfamilier, der hvor grænsen til Tyskland ligger i dag. Vi dumper ned i historien, lige da en af disse familier har fanget en skovelefant, og vi er med hele vejen, til Tordenskjold stikker til søs.

·

Tag med Sigurd Barrett gennem de tusinder af års røverhistorier, storpolitik og smålandbrug, der danner grundlag for det land, vi i dag kalder for Danmark.

1 Illustreret af Jeanette Brandt

Profile for JP/Politikens Forlag

Sigurd fortæller danmarkshistorie, bind 1  

Sigurd fortæller danmarkshistorie, bind 1