mange gange, men der var ingen andre muligheder, når man talte med ham, fordi han ellers kunne tale i timevis. Hendes mand havde altid sagt, at af en mand at være havde Jun alt for mange ord i sig. “Katolsk præst?” “Nej, nej. Han er ikke katolik. Den slags er på en helt anden måde. Baek er protestant. Så han er en af den slags præster, der godt må gifte sig. Han er på vej til Osaka, hvor hans bror bor. Jeg kan ikke erindre, at jeg har mødt hans bror.” Han fortsatte med at tygge stille og drak et par slurke af teen. Før Yangjin kunne nå at sige noget, fortsatte Jun: “Ham Hirohito- seki overtog bare vores land og stjal al den bedste jord. Ris, fisk og nu også vores unge mennesker.” Han sukkede og spiste endnu et stykke kartoffel. “Nå, jeg bebrejder nu ikke de unge, fordi de rejser til Japan. Der er ingen penge at tjene her. Det er for sent for mig at gøre det, men hvis jeg havde en søn …” Jun tav et øjeblik, for han havde ingen børn, og det gjorde ham trist til mode at tænke på det. “… ville jeg sende ham til Hawaii. Min kone har en dygtig nevø, der arbejder i forskellige sukkerplantager på Hawaii. Arbejdet er hårdt, men hvad så? Han arbejder i det mindste ikke for de svin, der har besat vores land. Da jeg forleden dag kom ned på havnen, prøvede røvhullerne at fortælle mig, at jeg ikke kunne …” Juns sprog fik Yangjin til at rynke panden og sende ham et skarpt blik. Huset var så lille, at pigerne i køkkenet og Sunja, som nu var i færd med at feje gulvet i alkoven, kunne høre hvert eneste ord og uden tvivl fulgte opmærksomt med i samtalen. “Kunne du tænke dig lidt mere te?” Jun smilede og skubbede med begge hænder den tomme kop hen mod hende. “Det er vores egen forbandede fejl, fordi vi lod dem tage vores land. Det er jeg udmærket klar over,” fortsatte han. “De forbandede aristokratsønner solgte os ganske enkelt. Ikke en eneste af de yangban-stoddere har nogen nosser.” Både Yangjin og Sunja vidste, at kulmandens svada ville få piger33
Pachinko.indd 33
23/07/18 15.48