– H-u-m-b-o ... – Næh. – Humboldtpingviner. De lever i det kolde klima omkring Antarktis. De er de eneste pingviner, der er kødfarvede ved næbbet, så de er nemme at kende. Der er 20 forskellige i hele ... – Skal vi ikke bare se at komme videre, Niels? Det er pissekoldt. Og vi har set dem så tit. Magnus sukkede dybt, rullede med overkroppen og gjorde sig behæn digt fri af hånden på sin skulder. “Niels”... Hans eget navn var som en issyl, der borede sig ind i hjertet, hver gang Magnus brugte det. “Far” ... I begyndelsen havde han taget kampen op og foreslået Magnus, om ikke han bare kunne kalde ham “far”, fordi det slet og ret var det, han var – hans far. Men han havde gjort regning uden søn. Til sidst gav han op. I virkeligheden besad han ikke de mest elementære forældre-egenska ber længere. Han befandt sig i ingen-søns-land. Et djævelsk goldt område formet af års fravær, og hvor der ikke groede ét eneste fælles minde. Konklusionen udløste et jag i hans mellemgulv. – Okay, lad os gå videre. Hvad siger du til at slå et slag forbi ulvene, Magnus? Han foreslog sine yndlinge, vel vidende at der skulle mere end en ulv til at redde dagen. Magnus trak automatisk på skuldrene og stak hænderne dybt i lommer ne. Det kunne ikke blive ved med at gå på den måde. Han måtte finde på noget nyt. Zoologisk Have havde udspillet sin rolle – uden nogensinde at have haft en effekt. Han erindrede som så ofte før, hvad han havde tænkt før deres første møde: at zoo var det helt rette sted. Fordi det var ude i det fri, man kunne navigere uden om de steder, hvor der var for mange mennesker samlet – og fordi han vidste noget om dyr. Han havde sitrende over hele kroppen tryglet tigre, ulve, lemurer og alle andre af havens indbyggere, om de ikke nok ville hjælpe ham på hans første vagt som far. 9
Lupus.indd 9
28/06/18 13.15